KBM 3987 Toldbodgade Syd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KBM 3987 Toldbodgade Syd"

Transkript

1 KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN KBM 3987 Toldbodgade Syd Sankt Annæ Øster Kvarter, Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sb. Nr Stine Damsbo Winther

2 Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: Fax: Forsidebillede: Udsigt i 1865 over Sankt Annæ Plads fra havnen. Tegning af Carl Emil Baagøe ( ). Københavns Museum

3 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Undersøgelsens forhistorie Administrative data Øvrige data Topografi, terræn og undergrund Målesystem Udgravningsmetode Undersøgelsens resultater Toldbodgade Toldbodgade Toldbodgade Sankt Annæ Plads Sankt Annæ Plads Lille Strandstræde Amaliegade Store Strandstræde Fund Registrering Genstande Utvärdering Sammenfatning og konklusion Fremtidigt arbejde Litteraturliste Anlægsliste Fotoliste Fundliste Bilag Bilag Bilag Bilag

4 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

5 Figur 1. Placeringen af KBM 3987 Toldbodgade Syd (rød stjerne). 5

6 1 Resumé Dansk I forbindelse med HOFORs nedlægning af fjernvarmerør i Toldbodgade, Store Strandstræde, Lille Strandstræde, Sankt Annæ Plads samt i Amaliegade førte Københavns Museum tilsyn med jordarbejdet. Det arkæologiske feltarbejde udførtes som en tilsynssag. Der blev påtruffet flere fundamentsforløb og to ensartede anlæg af træ i form af en base eller fundament til en ukendt trækonstruktion. Udsmidslagene i området er fundrige, og her blev opsamlet 236 genstande, som kan dateres fra 1600-tallet til 1800-tallet, men med hovedvægt på 16- og 1700-tallet. Perioder: Renæssancen til 1800-tallet. Anlæg: landindvinding, byggemodning, havnerelaterede anlæg. Nøgleord: Toldbodgade, havnefront, kajforløb. English In connection with HOFORs constructing the heating pipe grid at Toldbodgade, Store Strandstræde, Lille Strandstræde, Sankt Annæ Plads and Amaliegade the Museum of Copenhagen decided that it was necessary to conduct an archaeological watching brief. Several well preserved foundations and two wooden structures in terms of bases or foundations for an unknown type of wooden construction were found. The dump layers at the area are rich in finds and 236 s were collected, dating from the 1600s to the 1800s, but mainly from the s. Periods: Renaissance to the 1800s. Features: land reclamation, land development, harbor related structures. Key words: Toldbodgade, harbour front, wharfs. 6

7 2 Undersøgelsens forhistorie Københavns Museum modtog d en henvendelse fra HOFOR, idet der skulle anlægges fjernvarme i et større område omkring Toldbodgade (Figur 1). Det berørte område var fordelt på flere adresser i området men blev samlet betegnet KBM 3987 Toldbodgade Syd. Henvendelsen blev fulgt op af en arkivalsk kontrol i Københavns Museums arkiv samt Nationalmuseets database over arkæologiske fund i Danmark (Fund og Fortidsminder). Dette arbejde afslørede, at anlægsarbejdet ville komme til at foregå indenfor et af Kulturstyrelsens udpegede kulturarvsarealer samt et område, hvor der kunne forventes en høj frekvens af arkæologiske fund. Der er i området omkring Toldbodgade og Sankt Annæ Plads tidligere gjort en del fund fra tallet (Tabel 1). Placeringen af lokaliteten, der lå i et område med rige affaldslag og delvis i det opfyldte havnebassin, rejste forventninger om, at ældre sektioner af bolværker og fundrige lag kunne berøres ved arbejdet. Sb.nr. KBM nr. Datering Arkæologiske observationer Adresse År Uden j.nr tallet Fund af dele af Store Kongensgade bakkebord samt tallerken med fuglemotiv fra samme fabrik. Toldbodgade 1968 Uden j.nr tallet Ved pilotering under det kommende Hotel Admiral blev der bragt mange fine 1600-tals fund for dagen. Desuden fund af store mængder tekstiler og læder Toldbodgade Uden j.nr. Ramsing observerer ubrudte lagserier. Sankt Annæ Plads 1919 Uden j.nr. Iagttagelser af bl.a. affaldslag med røde murbrokker. Sankt Annæ Plads 1928 Uden j.nr. Rester af bolværk på tværs af Sankt Annæ Plads mellem Kvæsthusgade og Toldbodgade med ca. 3 meters afstand. Sankt Annæ Plads 1953 Jægerstenalder Amaliegade Nationalmuseets 2. afdeling j.nr.1585/ tallet Ved udgravning til en regnvandsbrønd blev en brolægning og et kakkelfragment fra 1600-tallet registreret. Amaliegade 4b KBM tallet Rester af et muret fundament, over 155 m langt, lagt i gule uregelmæssige teglsten; formodes at stamme fra en reberbane tilhørende Det Islandske Kompagni, anlagt mellem 1621 og Det kan dog også tolkes som del af haveanlægget omkring Sophie Amalienborg. Amaliegade

8 KBM 2831 De 200 huller 1700-tallet Bygningsrester, vandforsyning og ubrudte lagserier. Sankt Annæ Plads 15, Toldbodgade KBM 3260 KBM 3261 Ved fjernvarmearbejde fremkom et rigt genstandsmateriale i form af lædersko, tovværk, glasflasker, porcelæn, fajance og keramik. Sankt Annæ Plads 9 & KBM talllet I forbindelse med udgravning til et underjordisk bygværk nord for Amaliehaven iagttoges genstandsrige kulturlag (lossepladslag) samt bolværk fra efterreformatorisk tid. Toldbodgade KBM tallet I forbindelse med fjernvarmeomlægning blev der iagttaget bolværksforløb, kulturlag samt et firkantet vandrør. Sankt Annæ Plads KBM 3500 KBM tallet Registrering af trævandrør og ekstremt genstandsrige opfyldslag. Sankt Annæ Plads Tabel 1. Tidligere arkæologiske observationer i området omkring Toldbodgade. Museet fremsendte et tilsynsbudget til Kulturstyrelsen Dette godkendtes d , hvorefter museet modtog bygherres skriftlige accept af tilsynsbudgettet Undersøgelsen påbegyndtes Administrative data Bygherre på projektet var HOFOR, Ørestads Boulevard 35, 2300 København S. Entreprenør på jordarbejdet var NCC Construction Danmark A/S, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Undersøgelserne blev bekostet af HOFOR som bygherre jf. Museumslovens 26 stk. 2, 1. pkt. om arkæologiske undersøgelser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. Beretningen og al kommunikation med HOFOR, Kulturstyrelsen og andre interessenter forbundet med undersøgelsen er at finde i museets sagsregistreringsdatabase og sagsakter m.v. er desuden lagt i edoc. Originaldokumentation og genstandsmateriale opbevares hos Københavns Museum under journalnummer KBM 3987 Toldbodgade Syd og internt sagsnummer En elektronisk kopi af beretningen sendes til Kulturstyrelsen og til HOFOR. 4 Øvrige data Tilsynet blev startet d , og der blev løbende foretaget tilsyn med lokaliteten og gravningerne frem til Feltarbejdet blev varetaget af Københavns Museum med den indledende sagsbehandling udført ved museumsinspektør Niels Grumløse. Udgravningsansvarlig var museumsinspektør Hoda El- 8

9 Sharnouby. Daglig leder og beretningsansvarlig var arkæolog Stine Damsbo Winther. Derudover deltog arkæolog Niels H. Andreasen og Jacob Mosekilde. Fundregistrering og fundrapport er foretaget af arkæolog Claes Hadevik samt museumsinspektør Rikke Søndergaard Kristensen. 5 Topografi, terræn og undergrund Sankt Annæ Plads er en langstrakt plads i København, der danner overgang mellem området ved Nyhavn og Frederiksstaden. Før anlæggelsen af Sankt Annæ Plads var området en fugtig eng med græssende får og køer 1. Kystlinjen lå på det tidspunkt, hvor Amaliegade ligger den dag i dag, dvs. fra Sankt Annæ Plads, midt igennem Amalienborg og hele vejen op til Kastellet. Området lå uden for byens volde, og blev senere hen opkøbt af Christian d. IV, som ønskede at anlægge en ny bydel på arealet. I løbet af 1600-tallet begynder arealet langsomt at blive fyldt op med affald fra byen 2. I midten af 1600-tallet fik generalløjtnant Axel Urup til opgave at udarbejde en plan for området 3. Planen gik grundlæggende ud på, at kvarterets gader skulle ligge vinkelret på hinanden i et skaklignende mønster i modsætning til middelalderbyens kringlede gadenet. Det blev dog i stedet den hollandske ingeniør Heinrich Rüse, der bebyggede området. Inden byggeriet rigtig kom i gang, fik området en prominent ejer, da Dronning Sophie Amalie i 1660 erne opkøber grunde for at bygge sit sommerslot Sophie Amalienborg. I forbindelse med slottet blev der anlagt en stor have, som var omkranset af kanaler. Slottet blev opført i og nedbrændte i Slottet er endnu ikke påvist arkæologisk, men menes at have ligget der, hvor Amalienborg ligger den dag i dag. Kanalernes forløb kendes indgående fra det kartografiske materiale 5. Kanalen syd for slottet løb parallelt med, og nord for, den gade, der på det tidspunkt hed Sankt Annæ Gade. Gaden svarer i dag til den sydligste kørebane på Sankt Annæ Plads. Kanalen kom til at ligge, hvor der tidligere lå en vejforbindelse mellem Strandstræderne og Toldboderne. Men omkring 1670 blev Toldbod-forbindelsen etableret uden om skansen ved Sankt Annæ Bro og forbundet med Strandstræderne via den nyanlagte Sankt Annæ Gade. I årene efter 1689 blev området inddelt i en have og en eksercerplads, og kanalen på Sankt Annæ Gade blev udvidet i bredden. I 1749 frigiver Frederik d. V. haven og eksercerpladsen til bebyggelse og anlæggelsen af den nye bydel Frederiksstaden. I dette projekt indgik en opfyldning af kanalerne omkring Sophie Amalienborg-området, hvilket fremgår af en tegning over Eigtveds projekt fra ca I foråret 1750 besluttede Magistraten, at kanalen skulle tømmes for vand og opfyldes med dagrenovation. Med opfyldningen af kanalen på Sankt Annæ Gade blev der lagt en betydelig bredde til gaden, og navnet blev efterhånden ændret til Sankt Annæ Plads 7. Opfyldningen af selve området omkring Sankt Annæ Plads skete sandsynligvis i løbet af tallet. Der blev i 1664 udstedt kongelig befaling om, at renovationen skulle køres ud ved 1 Faber 1989:167ff. 2 Nielsen 1884: Bruun 1890:28; Faber 1989:167ff. 4 Faber 1989: Lorenzen Lorenzen 1942:Planche XXXIX A. 7 Erichsen 1971:147 9

10 Dronningens Have ved Reberbanen 8. Det lader ikke til, at området har været helt klar til at blive bebygget, for i 1716 bliver der udstedt endnu en kongelig befaling om, at skrald og affald skal hældes ud på området mellem det daværende Toldboden og nuværende Sankt Annæ Plads, da området skulle opfyldes til tømmerpladser. Havnefronten blev herved anlagt ved hjælp af omfattende opfyldninger, som førte til anlæggelsen af Ny Toldbodgade i Herved blev havnen fremskudt mod nord. Endnu i 1721 var disse pladser ikke helt opfyldte, eftersom der på dette tidspunkt er forhandlinger i gang om nogle uopfyldte mosepladser. Ejerne af disse pladser ville først få ejendomsret over dem, når de havde opfyldt dem på egen hånd 9. På Geddes kort fra 1761 er grunden indrammet på kortet. Men på kortet lader det ikke til, at denne er bebygget eller beplantet endnu. Da Frederiksstaden blev anlagt, og området langs vandet blev anlagt som et nyt elegant kvarter, blev det besluttet an flytte tømmerpladserne på grund af frygten for ildebrand. Tømmerpladserne blev flyttet, men på trods af de nye mondæne naboer, blev havnefronten fortsat benyttet til havneaktiviteter. I 1802 blev området opkøbt af en velhavende skibsejer, Lars Larsen, som etablerede en skibs- og tømmerplads på området, som derefter blev kendt som Larsens Plads. I de sidste årtier af 1800-tallet manglede store dele af arealerne langs Københavns havn de fornødne brede kajer bag bolværkerne, hvor der kunne anbringes spor, pakhuse, skure og kraner. Mellem ombyggedes bolværkerne langs Havnegade og på søndre Toldbodplads, i forbindelse med gennemførelsen af havnesporet fra Østerbros station til Larsens Plads (1899). For enden af Sankt Annæ Plads blev Figur 2. Udsigt over Larsens Plads mod syd i 1840 inden etableringen af Kvæsthusbroen. Pakhuset bygget i 1787, som i dag huser Admiral Hotel, er den høje bygning til højre i billedet. Kvæsthusbroen anlagt i perioden som en udvidelse af Kvæsthuskajen. Broen blev udvidet i længden og bredden ad flere gange i , 1895 og På Chr. Geddes kort fra 1757 (figur 3) kan det ses, at der på hjørnet af Sankt Annæ Plads og Toldbodgade lå en bygning, der husede Den Kongelige Maltmølle, der også kaldtes Kruses Mølle 10. Møllen bryggede malt til byens 100 bryggerier. Det Islandske Handelskompagni havde en Reberbane på området, som menes at have løbet fra den nuværende Sankt Annæ Plads til et stykke ind ad Amaliegade 11. Sankt Annæ Plads var frem til 1852 blot en brostensbelagt plads men fik senere sine grønne anlæg med statuer af kong Christian IX ( ) samt industrimanden C. F. Tietgen ( ). 8 Nielsen 1889:37 9 Nielsen 1892: Jonge 1945: Nielsen 1885:

11 Figur 3. Udsnit af Geddes kvarterkort fra Larsens Plads er indrammet, men endnu ikke bebygget. Den transparente røde firkant angiver den omtrentlige placering af dele af den undersøgte lokalitet. 11

12 Figur 4. Udsnit af Sterms kort over Sankt Annæ Øster Kvarter fra Pakhusene på Larsens Plads ses nu angivet. Den transparente røde firkant angiver den omtrentlige placering af dele af den undersøgte lokalitet. 6 Målesystem Hvor det var muligt. blev fjernvarmegrøfterne målt ind digitalt med museets GPS (model Trimble R6 med tilhørende TSC2 håndholdt dataenhed), der har en præcision på 3 cm både horisontalt og vertikalt. Alle opmålinger er foretaget indenfor DKTM s koordinat system. Grøfterne har ved opmålingen fået allokeret et unikt identifikationsnummer, genereret af GPS-systemet. Informationerne kunne derefter importeres til IntraSIS 12. I de tætte baggårde var det ikke muligt at benytte GPS en på grund af for usikker præcision. I stedet blev grøfterne målt ind manuelt med målebånd i forhold til eksisterende bygninger og derefter lagt i IntraSIS. De fremkomne arkæologiske anlæg blev indmålt i forhold til grøfterne samt de nuværende bygninger. Registreringen af disse er primært udført som skitser, med tilhørende mål, der derved efterfølgende kunne georefereres og lægges ind i IntraSIS. 7 Udgravningsmetode Det arkæologiske arbejde bestod af et løbende tilsyn, hvorunder arkæologiske anlæg og synlig stratigrafi blev registreret, digitalt fotodokumenteret og fund blev indsamlet. Det ansås ikke på noget tidspunkt for nødvendigt at standse anlægsarbejdet, da det var muligt at dokumentere de fremkomne anlæg. når gravemaskinen ventede på lastbiler til bortkørsel af jord samt i gravefolkenes pauser. Da gravning af grøfterne foregik med maskine, hvor jorden oftest blev placeret direkte på lastbiler var der ringe mulighed for at rode jorden igennem for fund. Fund blev henført til det grøftestykke, hvor fra de blev optaget. Da entreprenørens erfarne maskinfører i flere år har samarbejdet med museet på anlægsarbejder blev der udvist stor forståelse for det arkæologiske arbejde. Således opdagede maskinføreren flere gange arkæologiske genstande i gravemaskinens skovl og gjorde arkæologen opmærksom herpå. 8 Undersøgelsens resultater Den øverste halve meter under nuværende overflade var generelt forstyrret af recente kabel og ledningsføringer. Ved undersøgelsen blev der dokumenteret 25 stenkonstruktioner, otte trækonstruktioner samt fire lagsekvenser. 12 IntraSiS Explorer systemet er udviklet af det svenske kulturministerium og benyttes i forbindelse med indsamling, relatering, strukturering samt arkivering af data. 12

13 8.1 Toldbodgade Figur 5. Zone og , Toldbodgade

14 Zone Der blev i baggården til Toldbodgade gravet to grøfter (se figur 5). I den sydligste (100044) blev der fundet et sammenhængende fundamentsforløb (100045), der fremkom 0,5m uno. Murværket var 0,23 m bredt, og det kunne følges 0,65 m i højden. Der blev iagttaget minimum ni skifter, der syntes at være muret i bindere-løbere-bindere-løbere. Fundament bestod af gule, røde og orange teglsten med målene 22,5x10,5x6 cm. Mørtelen var lys grå og løs, gruset og var grov i strukturen. Fundamentet fortsatte ned under udgravningsgrænsen, der var i ca. 1,10 m uno. Murværket fortsatte ind under det nuværende garageanlægs fundament mod sydvest. Fundamentet slog 2 knæk (hjørner) og blev afbrudt mod sydvest i den østlige side af recente rør. Fylden, i hvad der kan være indvendigt i fundamentet, kunne ikke erkendes, da det blev gravet væk uden arkæologens tilstedeværelse. Figur 6. Fundament I samme grøft blev der fundet et nordvest-sydøst gående fundament (100046). Dette kunne kun erkendes i profilen, da det ellers var blevet ødelagt af recente forstyrrelser. Fundamentet minder meget om i struktur og mål, men det kan ikke siges, om de er sammenhørende. Fra fyldet i grøften blev samlet flere skår af keramik, der dateres bredt til (se fundrapport, bilag 1). Zone Zone lå nordøst for zone Her blev der fundet et nordvest-sydøst gående fundament (100068), hvis top lå i ca. 0,35 m uno og fortsatte ned til ca. 1 m uno, hvilket svarede til udgravningsgrænsen. Fundamentet var minimum 0,40 m bredt men fortsatte ind i profilen mod sydvest, så dets fulde bredde ikke kunne erkendes. Det var minimum 2,20 m langt og fortsatte ind i 14

15 begge profiler. Syd for og over fundamentet lå der mange brokker og en enkelt kampesten, der målte ca. 0,2x0,3 cm. Dennes top var i ca. 0,7 m uno. Figur 8. Fundament Figur 7. Trækonstruktion Fundamentet bestod primært af røde tegl, men også enkelte gule. Mørtelen bestod af to typer: en gråhvid, der var meget hård samt en gulgrå og mere kompakt leret. Begge typer mørtel syntes at tilhøre det samme fundament uden nogen erkendbar forskel i opmuring eller faser, bortset fra forskellen i mørtelen. Nord for fundamentet sås et mørkt lag med trækul og mørtelnistre. Kun lidt var bevaret, og det syntes at være det samme som træbjælken lå i. Træbjælken var ligeledes orienteret nordvest-sydøst, dog ikke præcis parallelt med fundamentet Træbjælkens top lå i 1,15 m uno. Den var 0,26 m bred og kunne følges 1,5 m i længden. Den fortsatte ind i profilen mod nordøst. Mod sydvest skete der et mindre niveauspring og kunne derved ikke erkendes længere i fladen. Derfor kunne den fulde længde ikke fastslås. Trækonstruktionen minder meget om den fundet ude i Toldbodgade i zone 1000 sydlige del (se , figur 11). I plankens nordøstlige ende sås en meget lille kantet fordybning, hvor der kan have siddet en skråt gående bjælke, som set på den anden konstruktion (100010). Her sad også et enkelt søm, som også er set på den anden trækonstruktion. Midt på bjælken var en rektangulær udskæring, der målte 0,255 m i længden og 0,08 m i bredden. Hullets dybde var 0,055 m og derved gik hullet ikke hele vej igennem bjælken. Tykkelsen kunne kun erkendes, da der blev gravet lidt dybere ved dens midte, hvor der 0,10 m under plankens overside kom mere træværk, hvilket muligvis kunne være en tværgående planke. Bjælken blev ikke taget op, da der ikke skulle graves længere ned. På begge sider af bjælken (mod øst og vest) var ensartet fyld, hvilket igen minder om det tidligere set i Toldbodgade. Imellem fundament og trækonstruktion var der recente rør, der kan have fjernet en eventuel forbindelse mellem de to konstruktioner. Fra grøfterne blev samlet et enkelt skår af keramik, der dateres bredt til (se fundrapport, bilag 1). 15

16 De fundne anlæg i de nævnte grøfter dateres bredt til tallet. Det er ikke muligt at afgøre om disse anlæg har forbindelse til Den Kongelig Maltmøller, der har ligget på matriklen i midten af 1700-tallet. 8.2 Toldbodgade Der blev gravet et ca. 90 meter langt trace med tilhørende stik i Toldbodgade strækkende fra Sankt Annæ Plads op langs med Admiral Hotel til Toldbodgade Figur 9. Den nordlige del af Toldbodgade

17 Zone 1000 nordlige del Ved facadelinjen til gården Toldbodgade blev der påtruffet et muret fundament (100001), der stod på kampesten samt træplanker. De gule mursten er 0,045 m tykke, og mørtlen smuldrende og næsten opløst. Toppen af fundamentet lå 0,54 m under uno. I forbindelse med fundamentet blev der fundet keramik og kridtpibe, der samlet dateres bredt til (se fundrapport, bilag 1). Knap 2 m mod sydøst for fundamentet lå en brolægning (100002), der lå 0,80 m uno. Den kunne registreres i 1,80 m i bredden og fortsatte ind i profilerne mod nordøst og sydvest, mens den syntes ødelagt mod øst. Længden kunne derfor erkendes i 0,80 m. I forbindelse med brolægningen blev der fundet keramik, kridtpibe og glas, der samlet dateres bredt til (se fundrapport, bilag 1). Brolægningen stammer sandsynligvis fra anlæggelsen af Ny Toldbodgade i første del af 1700-tallet. Midt i den nuværende Toldbodgade kunne der i samme retning som gadens forløb erkendes en vandretliggende træplanke (100003), der stod på højkant. Planken lå på tværs af grøften og kunne følges 1,35 m i længden, hvor den fortsatte ind i begge profiler. Planken var 0,06 m tyk og 0,16 m bred. Toppen af planken lå i ca. 1,90-2,0 m uno, hvilket svarede til udgravningsgrænsen. Planken var temmelig formuldet og kunne ikke tages op som et helt stykke. På plankens nordvestlige side lå en lerpakning (100005), der bestod af gråblåt kompakt let sandet ler. Laget var 0,09-0,12 m bredt og lå direkte op ad Lagets top lå i ca. 1,90 m uno og fortsatte ned til udgravningsgrænsen i ca. 2,0 m uno. Plankens funktion kendes ikke, men kan muligvis have været en konstruktion i forbindelse med områdets opfyldning i 1600-tallet, da fylden tydeligvis var forskellig på hver side af planken. Figur 10. Træplanke samt lerpakning

18 Ud for gården til Toldbodgade blev der fundet endnu en brolægning (100015). Denne kunne erkendes i traceets nordvestlige profil. Brolægning bestod af granitsten med målene 0,40x0,25-0,15x0,15 m. Stenenes overflade lå i ca. 0,60 m uno og de var lagt i et lag af lysegråt sand. Under det lå homogent gråbrunt let sandet ler -op til 0,04 m. Over stenene lå "vejsmuds": Sort sand/grus - op til 0,04 m. Der lå ingen fund omkring. Brolægningen kunne ikke erkendes i den østlige profil, da den er blevet ødelagt af recente rørnedlægninger. Brolægningens dybde svarer til og stammer sandsynligvis ligeledes fra anlæggelsen af Ny Toldbodgade i første del af 1700-tallet. Figur 11. Den sydlige del af Toldbodgade

19 Zone 1000 sydlige del Der blev ved det sydligst stik til Admiral Hotel fundet et muret fundament (100008) samt en mulig tilhørende træplanke (100007). Fundamentet udgør et hjørne, men store dele er ødelagt af recent kabelføring. Murværket fortsætter ind i den nordlige profil men er blevet ødelagt mod vest. Der kunne erkendes 6 skifter, svarende til en højde på 0,30 m. Fundamentet var muret i gule tegl, men hverken forbandet, typen af mørtel eller målene på stenene kunne erkendes. Umiddelbart sydvest for fundamentet lå en vandretliggende træplanke (100007). Denne lå ikke i direkte forbindelse med fundamentet. Planken var ødelagt i begge ender og temmelig formuldet (se figur 12). Fra lag omkring planken blev der fundet keramik, jern, glas samt kridtpiber, der bredt kan dateres til med overvægt til 1700-tallet (se bilag 1). Anlæggene kan muligvis have tilhørt konstruktioner i forbindelse med tømmerpladsen fra 1600 og 1700-tallet, hvilket funddateringerne tyder på eller den senere Larsens Plads (sen 1800-tal). Lige nordvest herfor blev der fundet en vandretliggende krydsformet trækonstruktion med en lodret tående midterstolpe (100010). Hvert vandretliggende "ben" havde en 45 graders skråstillet støttestolpe til midterstolpen. Delene var henholdsvis sømmet og tappet sammen (se figur 13 og 14). Figur 12. Fundament samt træplanke Figur 13. Trækonstruktion

20 Figur 14. Detalje fra trækonstruktion Her ses et af de skråt stillede ben. Der blev ikke fundet nogen genstande i forbindelse med trækonstruktionen. Derved kan den ikke dateres nærmere. Konstruktionens opbygning tyder på, at den kan have fungeret som rebslagsningsmaskine eller kranfundament enten i forbindelse med den tidligste tømmerplads eller anden form for havneaktivitet i forbindelse med den senere Larsens Plads, hvilket giver en datering som overfor nævnt. Længere mod sydvest blev der fundet endnu en trækonstruktion (100011). Denne bestod af to lodret stående stolper og 3 synlige vandret liggende planker (på højkant). Trækonstruktionen kunne erkendes i den østlige profil af traceet og blev ikke taget op. Træværket var temmelig nedbrudt i kanterne af konstruktionen. Der blev fundet et enkelt keramikskår der dateres bredt til Plankens funktion kendes ikke men kan muligvis have været en konstruktion i forbindelse med områdets opfyldning i 1600-tallet. I den sydligste del af zone 1000 fremkom der et muret fundament, der var placeret direkte ovenpå to vandret liggende planker (1026). Plankerne lå på tværs af grøften og 20 Figur 15. Trækonstruktion 1026

21 lå parallelt med 0,22 m i mellem sig (se figur 15). Plankernes top lå i 1,68 m uno. og de var mellem 0,29-0,32 (bredden) x 0,18-0,20 (højden) m. De fortsatte begge ind i profilerne, det vil sige, at de var minimum 2,25 m lange. I den østlige del af grøften lå en mindre planke på tværs af de 2 planker under dem. Denne var 0,83 m lang. Plankerne blev ikke taget på, da de lå i dybden svarende til udgravningsgrænsen. I forbindelse med 1026 blev der fundet enkelte keramikskår samt kridtpibe, der dateres bredt til (se bilag 1). Trækonstruktionen kunne have udgjort en fodrem til det ovenstående fundament. Dette er tidligere set i områder som dette med fugtige jordbundsforhold. Dermed dateres det med stor sandsynlighed til tallet. 8.3 Toldbodgade

22 Figur 16. Baggården til Toldbodgade I baggården til Toldbodgade blev der gravet et ca. 35 m langt trace. I den vestligste ende af grøften blev der fundet et nordøst/sydvest gående muret fundament (100032) bestående af gule teglsten. Fundamentet syntes ødelagt i begge ender. Op til stødte et nordvest/sydøst gående fundament Figur 17. Fundament (100031), der dermed gik vinkelret på. De to fundamenter var dog ikke i forbandt. Der blev ikke fundet nogle genstande, der kan datere fundamenterne yderligere. Fundament bestod af både røde og gule tegl og strakte sig ca. 20 m i længden, hvor det syntes ødelagt mod sydøst. Bredden varierede (se figur 16). I forbindelse med fundamentet blev der fundet to kampesten ( og ), der lå placeret i opfyldsjord. Disse kampesten var en del af fundamentet. På fundamentets sydvestlige side kunne der erkendes tre tværgående murforløb (100037, og ), hvoraf den ene syntes at være i forband med fundamentet De tre tværgående fundamenters bredde svarede til en murstens længde. Derved tolkes disse ikke til at kunne være bærende fundamentsvægge men snarere at have fungeret som skillevægge. Hvis dette er tilfældet, må den sydvestlige side af fundament have været indersiden af bygningen. Ved fundament s sydøstlige ende, der syntes Figur 19. Kampesten Figur 18. Fundament ødelagt, lå et område med minimum seks 22

23 kampesten (100040). Maskinen nåede at tage nogle op, inden de blev registreret. Stenene lå i et område, hvor der var mange brokker. De er sandsynligvis rester af fundamentet efter nedbrydningen eller anden form for forstyrrelse. Fra området omkring fundamentet blev der fundet en mulig vævevægt (se bilag 1). Denne kan dog ikke dateres yderligere end til Sydøst for kampestenene lå et område kompakt gråbrunt let sandet ler indeholdende mørtel, enkelte brokker og trækul (100034). Dette lag strakte sig ca. 2,5 m i traceets længde og kunne bedst erkendes fra ca. 1,5 m uno. Fra dette lag blev der fundet fragmenter af keramik, glas, slagge samt kridtpibe (se bilag 1). Disse dateres bredt til Ved traceets sydøstligste del kom endnu et muret fundament (100041), der løb midt i og langs med grøften. Det bestod af røde teglsten med målene 23,5x11x6 cm. Muren fremkom lige under asfalten og fortsatte ned til udgravningsgrænsen, hvor kampestenene fjernes. Traceets dybde var ca. 1,35-1,5 m i denne ende af gården. Der fandtes en del brokker og løst sand mellem fundamentet og asfalten. Omkring fundamentet blev der fundet skår af keramik, glas samt jern, der bredt dateres til (se bilag 1). Generelt synes alle anlæg at kunne dateres til tallet og kan muligvis have haft funktion til den overfor liggende tømmerplads. 23

24 8.4 Sankt Annæ Plads I baggården til Sankt Annæ Plads blev fundet fire teglstensfundamenter. Figur 20. oversigt over traceets udbredelse i baggården Sankt Annæ Plads Zone Der gravedes en sammenhængende grøft, som var 1.3 m bred og 1 m dyb. Grøften snoede sig fra baggården til Sankt Annæ Plads nr. 12 til baggården i nr. 10 via en overdækket port mellem de to gårde. Der blev fundet fire forløb af teglstensfundamenter, der alle følger orienteringen af de stående bygninger. Dateringer til tallet gives ud fra fundamenternes opbygning, orientering og placering. 24

25 I baggården til nr. 10 var der gravet igennem to teglstensfundamenter i krydsforbandt, der lå 30 cm under den moderne brostensbelægning ( og ). Fundamenterne var orienteret således, at de må formodes at mødes i et hjørne 90 grader på hinanden umiddelbart nord for den gravede grøft (se figur 20). Grøftens krumning gør, at begge fundamenter er skåret omtrent vinkelret af grøften. Det ene fundament har tydeligvis været gennemgravet ved en tidligere lejlighed, da der i bunden af grøften (og parallelt med denne) løb et kloakrør af tegl. Dette kloakrør fører frem til en eksisterende kloakbrønd. Figur 21. Fundamenterne (th.) og (tv.) Imellem de to fundamentsforløb kunne i profilen ses et nedrivningslag, som bestod af mange hele og fragmenterede gule mursten med rød flamning. Nedrivningslaget skal nok opfattes således, at murværket er væltet ind i en bygning, der har stået i baggården, da der på fundamenternes formodede yderside fandtes mørk opfyld med kun enkelte teglstensrester. Ved indgangene til begge sider af porten fandtes teglstensfundamenter i forlængelse af de nuværende murforløb ( og ). Det viser at portåbningen mellem de to baggårde er af nyere dato end de oprindelige murforløb. Disse teglstensfundamenter er af lignende karakter, som fundamenterne i baggården til nr. 10. Der blev ikke fundet nogen genstande, der kunne datere fundamenterne nærmere. 25

26 8.5 Sankt Annæ Plads 15 Figur 22. Oversigt over traceets udbredelse ved Sankt Annæ Plads 15 Grøftestykket fra bygningsfacaden ud til hullet i gaden var forstyrret af moderne ledningsføring og traceets dybde var ca. 2 m uno. Kun enkelte steder i grøften blev der fundet mørkt organisk opfyldslag, der tidligere er erkendt i området. Derudover kom der en trækonstruktion (100076), som der dog er sandsynlighed for er af nyere dato. Den stod på grænsen mellem det mørke opfyldslag og den moderne forstyrrelse. Der blev ikke fundet nogen genstande, der kunne datere anlæggene nærmere. 26

27 8.6 Lille Strandstræde Der gravedes en 1.4 m bred og 0,9 m dyb grøft i lige linje. I den nordvendte del af profilet kunne ses et gennemskåret teglstensfundament (100047) og en stratigrafi, der indeholdt flere belægningssekvenser med fundamentslag. Den øverste kant af den dybeste (brostens)belægning ser ud til at flugte med den øverste bevarede del af fundamentet. Man må formode, at det tilhører en mindre bygning eller skur, der har stået i baggården. Bunden af grøften var desværre overdrysset med et tyndt lag sand ved tilsynet, og det var derfor ikke muligt at afsøge for fund. Teglstenene målte 11 cm i bredden og var 4.5 cm tykke. Der blev ikke fundet nogen genstande, der kunne datere fundamenterne nærmere. Figur 23. Oversigt over traceets udbredelse i Lille Strandstræde 27

28 8.7 Amaliegade Der blev ikke fundet nogen lagsekvenser eller anlæg ved gravearbejdet i Amaliegade. Dette skyldtes, at dybden på traceet ikke kom ned i urørt niveau eller også, var traceet forstyrret af recente nedgravninger. Enkelte genstande blev samlet op men må betegnes som løsfund. 8.8 Store Strandstræde 20 Figur 24 Oversigt over traceets udbredelse i Lille Strandstræde Der blev gravet fra gården ud igennem porten samt tværs over gaden. Grøften var 0,9 m dyb. Der blev fundet et fundament (100183), der var 2,42 m langt og 0,16 m højt. Umiddelbart syntes bredden kun at være en teglstens længde, hvilket gør det for smalt til at være et bærende fundament til en større bygning. Murværket bestod af tre skifter gule tegl i højden. Mørtelen var lys grå, sandet i struktur og meget kompakt. Murværket lå i opfyldslag, der bestod af mørkt brungråt 28

29 let leret sand indeholdende brokker, dyreknogler samt fragmenter fra keramik og kridtpiber. Genstandene udgør det tidligere sete materiale i området, og blev ikke indsamlet grundet de små og enkelte fragmenter. Dateringen på fundamentet må ligge i tallet forud for eller samtidig med opførelsen af den stående bygning. 8.9 Fund Alle fundene fra gravningen på KBM 3987, Toldbodgade Syd er registreret i museets IntraSIS database. Der er opsamlet i alt 236 fund Registrering Fynden är registrerade i Intrasis-databasen K2012:29. Vid fyndregistreringen har Københavns Museums mall för fyndregistrering använts. Denna är skriven på engelska, så därför har vissa engelska termer använts i registreringen av fynden. Fynden är registrerade med avseende på följande parametrar: X-number, Name, Material, Type, Fragmentation, Number, Weight, Provenance, Dating och Findcategory. Parametern Name avser sökord rörande datering och typ. X-number avser fyndnummer som används inom Museet för identifikation. Type avser den ursprungliga form eller typ som fyndet representerar. Number avser antalet skärvor eller fragment, men det har inte tagits någon hänsyn till hur många föremål de representerar. Mått har endast registrerats om det rör sig om föremål som är intakta eller nästan intakta, eller om det på annat sätt bedömts som relevant. Under parametern Provenace anges geografisk härkomst. Dating avser en perioddatering, vars indelning är definerad av Nationalmuseet. Keramiska fynd har även registrerats med avseende på gods (Ceramic ware), godstyp (Fabric), undertyp (Sub fabric), och dekorering (Decoration). Eftersom det aktuella fyndmaterialet är att betrakta som lösfynd, så har registeringen gjorts på en basal nivå. De enskilda föremålen har inte registrerats var för sig, utan de har samlats i materialkategorier eller föremålskategorier. Fyndregistreringen samt framställningen av rapportens fyndavsnitt har utförts av Claes Hadevik tillsammans med Rikke Søndergaard Kristensen Genstande Fyndmaterialet består 236 föremål med en sammanlagd vikt av drygt 7 kg (bilag 1). Det fanns inte möjlighet att insamla alla de föremål som observerades, så de här presenterade fynden skall bara ses som ett representativt urval. Förutom vissa fynd från och 1900-talen så kan materialet dateras till och 1700-talet. Materialet representerar både inhemsk produktion samt import från Europa och Kina. 29

30 Huvuddelen av fynden utgörs av olika typer av keramik, och de godstyper, som finns representerade, är olika typer av lergods, stengods, porslin, flintgods, fajans, majolika och industriellt gods, som flintgods eller cream ware (bilag 1). Av lergodset är det yngre svartgodset producerat i Danmark, vitgodset är av tysk eller holländsk härkomst, medan det yngre rödgodset är av både inhemsk och tysk eller holländsk tillverkning (fig. 25). Fajansen och majolikan är huvudsakligen holländsk, även om en del av fajansen sannolikt är av lokal produktion (Store Kongensgade). Bland fajansen finns också ett fragment av ett fat av s.k. stettinergods, vilket, som namnet antyder, härstammar från området kring staden Stettin, i nuvarande nordvästra Polen. Stengodset är av tysk härkomst, bl.a. från Westerwald och Siegburg. Porslinet är kinesiskt och från Qing-dynastin ( ), förmodligen tillverkat under kejsarens Qianlong ( ) regeringstid (fig. 26). Övriga keramiska fynd utgörs av taktegel och väggkakel (fig. 27) och kritpipor. När det gäller kritpiporna, så har tillverkaren i två fall kunnat konstateras, och i båda fallen rör det sig om pipmakare från den holländska staden Gouda. En pipa är märkt med talet 74 under en krona (fig. 28), och denna märkning användes i verkstaden tillhörande Hendrik van den Broek ( /1742). En annan tillverkare, som har kunnat identifieras, är Pieter Jonathans Scharp (1655/ ) eller någon av dennes efterföljare (fram t.o.m. 1735). En tredje pipa är märk IT, men i detta fall har någon tillverkare inte kunnat identifieras. Glaset utgörs av olika typer av flask- och fönsterglas samt dricksglas. Ett fragment av ett dricksglas, förmodligen tyskt och från 1700-talet, har polykrom bemålning (fig. 29). Ett annat fragment, förmodligen också, tyskt, men möjligen något äldre, har pålagda knoppar och lister (fig. 30). Järnföremålen utgörs av olika byggnads- och konstruktionsdetaljer samt slagg. Utöver detta påträffades ett cylindriskt stycke sandsten med genomborrat hål, som till formen påminner om en förhistorisk sländtrissa (fig. 31) Utvärdering Fyndmaterialet är av den karaktären som man normalt kan förväntas påträffa på en plats som denna, i en nordeuropeisk storstad. 30

31 Figur 25. Fat av yngre rödgods med engobe av piplera och hämrad dekor (x37), sannolikt av inhemsk tillverkning och daterat Figur 26. Fat av kinesiskt porslin med blå bemålning under genomskinlig glasyr (x79), sannolikt 1700-tal. 31

32 Figur 27. Väggkakel med tennglasyr och blå dekormålning (x41), sannolikt 1700-tal. Figur 28. Kritpipa (x13). Hendrik van den Broek ( /42), Gouda, Holland. 32

33 Figur 29. Dricksglas med målad dekor (x43), sannolikt Tyskland, 1700-tal. Figur 30. Glasbägare med pålagd dekor (x72), sannolikt Tyskland, 1600-tal. Den iriserande färgen på glaset är orsakad av s.k. glaspest (felaktig kemisk sammansättning av glasmassan). Ursprunglig färg är ljusgrön. 33

34 Figur 31. Cylinder av sandsten med genomborrat hål (x86), möjligen en sländtrissa Sammenfatning og konklusion Der blev fundet flere fundamentsforløb, der må have indgået i den gradvise tilbygning af området i takt med at København udvides. Derudover blev der fundet anlæg, der kan tilskrives at pladsbehovet øgedes på kajarealet langs med Toldbodgade. Disse anlæg kan blandt andet henføres til produktion af produkter til anvendelse i havneaktiviteterne som, sandsynligvis, rebslagning. Den overordnede datering ligger på tallet. Undersøgelserne viser også, at området var præget af massive affaldslag, som er deponeret mellem slutningen af 1600 tallet og første halvdel af 1700 tallet. Fundindholdet i lagene er forholdsvis stor, og bevaringsgraden er overordentlig god. Sammen med resultaterne fra tidligere udgravninger i denne opfyldszone, kan genstandsmaterialet give væsentlige informationer om aspekter af hverdagslivet, byens husholdninger, folks ernæring og hygiejniske forhold, erhverv og produktion, samt ikke mindst byens handelsforbindelser til hele verden. Fundene er mangeartede og breder sig fra det mere almindeligt til det finere anvendte køkkentøj. Der blev fundet store mængder keramik og glas. Det rødbrændte lertøj udgør hovedparten af det keramiske materiale, men der er også mange andre typer af bedre kvalitet såsom fajancer fra Store Kongensgade-fabrikken ( ), fajancer af udenlandsk oprindelse samt kinesisk porcelæn. Undersøgelserne på KBM 3987 Toldbodgade Syd har bidraget med konkrete data om placeringen og bevaringsgraden af de tidligste aktiviteter, der har været væsentlig elementer i det maritime milljø omkring Københavns Havn. Desuden har opsamlingerne fra de massive opfyldninger, der 34

35 foretages omkring Frederiksstadens havneareal i 16- og 1700-tallet, bidraget med yderligere viden om den materielle kultur i 1700-tallets København. 9 Fremtidigt arbejde De berørte arealer er fuldt undersøgt til det angivne niveau på 0,9-2 m under nuværende overflade. Der er efterhånden fremkommet adskillige fundamentsforløb i området omkring Toldbodgade, Sankt Annæ Plads og tilstødende gader. Ved fremtidige undersøgelser bør en sammenligning af udgravningsdata og detaljerede arkivstudier nu kunne kaste et rimelig præcist lys over den tidligste opfyldning samt urbanisering af området. Det vurderes desuden, at de tilstødende arealer til de her undersøgte traceer, har potentiale til at give væsentlige informationer om byens historie. Det omfatter blandt andet muligheden for at påtræffe bolværker, opfyldfaser, kulturlag fra tallet, konstruktioner i forbindelse med rebslagning og tømmerplads og informationer om bebyggelseshistorien i området i historisk tid belyst ved rester af tidligere bygninger i området. Derudover vil der være mulighed for at finde spor efter Sophie Amalienborg, der endnu aldrig er blevet belyst arkæologisk. 10 Litteraturliste Erichsen, J Frederiksstadens første borgerhuse og deres placering, i Særtryk af Historiske meddelelser om København Årbog 1971, s Faber, T Frederiksstaden og Nyhavn. København før og nu og aldrig. Bind 6. København. Jonge, N Kiøbenhavns Beskrivelse. Bind 2. Selskabet for Dansk Kulturhistorie. S Lorenzen, V Haandtegnede kort over København , København. Nielsen, O Københavns Diplomatarium. Samling af Dokumenter, Breve og andre Kilder til oplysning om Kjøbenhavns ældre Forhold før Sjette Bind, København. Nielsen, O Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse IV, Kjøbenhavn i årene , bog 2. Nielsen, O Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse V, Kjøbenhavn i årene , bog 1. Nielsen, O Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse VI, Kjøbenhavn under Kong Frederik den Fjerde , bog 3. 35

36 10 Anlægsliste Id Name Class Subclass 1026 A A A A A A A A A A A A A A A A A A A121 Timber Timber Stone/Brick Stone/Brick Timber Stone/Brick Timber Stone/Brick Stone/Brick Stone/Brick Deposit Stone/Brick Stone/Brick Stone/Brick Stone/Brick Stone/Brick Stone/Brick Stone/Brick Stone/Brick Main orientat ion NW-SE NW-SE N-S NW-SE N-S NW-SE Basic Interpretati on Plank Plank Foundation wall Road Plank Foundation wall Post Road Foundation wall Foundation wall Fill Sill stone Sill stone Foundation wall Foundation wall Foundation wall Foundation wall Foundation wall Foundation wall Description Består af 2 vandretliggende planker på tværs af grøften. De ligger parallelt med 0,22 m i mellem sig. Plankerne var mellem 0,29-0,32 (bredden) x 0,18-0,20 (højden) m og fortsatte begge ind i profilerne dvs. min. 2,25m lange. I den østlige del af grøften lå en mindre planke på tværs af de 2 planker under dem. Denne var 0,83 m lang. Består af 2 vandretliggende planker på tværs af grøften. De ligger parallelt med 0,22 m i mellem sig. Plankerne var mellem 0,29-0,32 (bredden) x 0,18-0,20 (højden) m og fortsatte begge ind i profilerne dvs. min. 2,25m lange. I den østlige del af grøften lå en mindre planke på tværs af de 2 planker under dem. Denne var 0,83 m lang. Muret fundament, der står på kampesten samt træplanker. De gule mursten er 0,045 m tykke og mørtlen smuldrer og er næsten opløst. Toopen af fundamentet er 0,54 m under asfalten. Vandretliggende træplanke liggende op ad fundament A104, men er ikke i direkte forbindelse! Planken er ødelagt i begge ender. Den er temmelig formuldet. Hjørnefundament. 6 skifter kan erkendes, svarende til en højde på 0,30 m. Derover er yderligeremurværket ødelagt af recent rørføring og kabler. Forbandet kan ikke erkendes. Murværket fortsætter ind i den nordlige profil men er blevet ødelagt mod vest. Muret i gule tegl, målene på stenene kan ikke tages, mørtlen kan ikke bestemmes. Består af en vandretliggende krydsformet trækonstruktion med en lodtretstående midterstolpe. Hvert vandretliggende "ben" havde en 45 graders skråstillet støttestolpe til midterstolpen. Se skitser på contextarket. Delene var hhv. sømmet og tappet sammen. Brolægning af granitsten i str. 0,40x0,25-0,15x0,15 m Overfladen lå i ca. 0,60 m uno. Lagt i lysegråt sand - sættelag. Under det lå homogent gråbrunt let sandet ler -op til 0,04m. Over lå "vejsmuds": sort sand/grus -op til 0,04m. Der lå ingen fund omkring. Brolægningen kunne ikke erkendes i den østlige profil, da den nok er blevet smadret af recente rørnedlægninger. Syldsten til fundament A113. Stenen lå i opfyldsjord. Syldsten til fundament A113. Stenen lå i opfyldsjord. Mulig tværmur? 1 murstens bredde, hvilket kunne indikere en skillevæg/tværmur. Denne virker til at være i forbandt med A113. Mulig tværmur? 1 murstens bredde, hvilket kunne indikere en skillevæg/tværmur. Det kunne ikke ses om denne var i forbandt med A113. Mulig tværmur? Gik vinkelret på fundament A113. Det kunne ikke ses om de to murforløb var i forbandt. Minimum 6 sten, mulige fundamentsten til A113. Lå i et området, hvor der var mange brokker! Sandsynligvis resten af fundamentet efter nedbrydning eller anden forstyrrelse. Minimum 6 sten, mulige fundamentsten til A113. Lå i et området, hvor der var mange brokker! Sandsynligvis resten af fundamentet efter nedbrydning eller anden forstyrrelse. Minimum 6 sten, mulige fundamentsten til A113. Lå i et området, hvor der var mange brokker! Sandsynligvis resten af fundamentet efter nedbrydning eller anden forstyrrelse. 36

37 A A A A A A A A A A A A131 træbj ælke Stone/Brick Stone/Brick Stone/Brick Stone/Brick Stone/Brick Stone/Brick Stone/Brick Stone/Brick Stone/Brick Stone/Brick Stone/Brick Timber E-W NW-SE NE-SW NE-SW NW-SE Foundation wall Foundation wall Foundation wall Foundation wall Foundation wall Foundation wall Foundation wall Foundation wall Foundation wall Foundation wall Foundation wall Beam Minimum 6 sten, mulige fundamentsten til A113. Lå i et området, hvor der var mange brokker! Sandsynligvis resten af fundamentet efter nedbrydning eller anden forstyrrelse. Minimum 6 sten, mulige fundamentsten til A113. Lå i et området, hvor der var mange brokker! Sandsynligvis resten af fundamentet efter nedbrydning eller anden forstyrrelse. Minimum 6 sten, mulige fundamentsten til A113. Lå i et området, hvor der var mange brokker! Sandsynligvis resten af fundamentet efter nedbrydning eller anden forstyrrelse. Mur af røde teglsten med målene 23,5x11x6cm. Muren lå under asfalten og fortsætter ned til udgravningsgrænsen, hvor fundamentstenene fjernes. Traceets dybde er ca. 1,35-1,5 m i denne ende af gården. Der findes en del brokker og løst sand mellem fundamentet og asfalten: måske fra nedbrydningen af fundamentet/muren? Fundament fremkommet 0,5m uno. det er 0,23 m bredt og kan følges 0,65 i højden. Der kan iagttages min. 9 skifter Mørtelen er lys grå samt løs, gruset og grov i strukturen. Det fortsætter ned under udgravningsgrænsen, der er i ca. 1,10m uno. Fundament af gule, røde og orange teglsten med målene 22,5x10,5x6cm med løs groft, gruset mørtel. Murværket fortsætter ind under garageanlæggets fundament mod sydvest. Fundamentet slår 2 knæk (hjørner) og er afbrudt mod sydvest i den ene (østlige) side af recente rør. Fylden i hvad der kan være indvendigt i fundamentet kan ikke erkendes da det er gravet væk uden mig. Muren ligger umiddelbart i bindere-løbere-bindere-løbereosv. Fundamentsmur i samme stil som Denne er afskåret af moderne rør og kan kun erkendes i profilen. Kan ikke siges om dette fundament hører til det tætvedliggende. Træplanke med tappehul på midten. Minder meget om det fundet ude i Toldbodgade ud for Hotellet. Tykkelsen kan kun erkendes da der bliver gravet et "røverhul" ved dens midte, hvor der 0,10 m under plankens overside kommer mere træværk - evt en tværgående planke? Tappehullet er 0,255 m langt og 0,08 m bredt og 0,055 m dyb. Derved går hullet ikke hele vej igennem planken. i plankens nordøstlige ende ses en meget lille kantet fordybning, hvor der kan have siddet en skråtgående bjælke som set på det andet eksempel. Her sidder også et enkelt søm, som også er set på det andet træ"x". Bjælken tages ikke op, da de ikke skal længere ned.. Den fortsætter ind i profilen mod nordøst og også mod sydvest, hvor der sker et mindre niveauspring og den derved forsvinder. Derfor kan den fulde længde ikke erkendes. Toppen ligger i 1,15m uno. På begge sider (mod øst og vest) er ensartet fyld. Minder igen om det tidligere set i Toldbodgade. 37

38 A A A A A A107 Stone/Brick Timber Stone/Brick Timber NW-SE NE-SW NW-SE NE-SW Foundation wall Plank Foundation wall Plank Deposit NE-SW Fill Timber N-S Plank Fundamentet består af primært røde tegl, men også enkelte gule. Toppen er i ca. 0,35 m uno og fortsætter ned til ca. 1m uno, som er udgravningsgrænsen. Det er minimum 0,40 m bredt men fortsætter in di profilen mod sydvest. Det er min. 2,20 m langt og fortsætter ind i begge profiler. Syd for/ og over fundamenter er der mange brokker og en enkelt kampesten, der måler ca. 0,2x0,3cm Dennes top er i ca. 0,7m uno. mørtelen er gråhvid og meget hård + gulgrå og mere fed leret: synes at tilhøre det samme fundament uden nogen erkendbar forskel i opmuring eller faser -bortset altså fra forskellene i mørtelen. Nord for fundamentet ses et mørkt lag med trækul og mørtelnistre. Kun lidt er bevaret og det synes at være det samme som træbjælken A131 ligger i. Trækonstruktion (formentlig fyrretræ), som der dog er god mulighed for er af nyere dato. Den står på grænsen mellem det mørke opfyldslag og den moderne forstyrrelse. Murværk bestående af 3 skifter i højden. Er 0,22 m bredt, svarende til en murstens bredde. De 3 skifter måler tilsammen 0,16 meter i højden. Murværket kan følges 2,42 m i længden langs med gården dvs. nordvest-sydøst orienteret. Primært gule tegl. Træplanke liggende på højkant på tværs af grøften (stikket). Toppen af planken lå i ca. 1,90-2,0m uno hvilket svarede til udgravningsgrænsen. Toppen af planken blev taget med maskine. Lige op ad planken (mod vest) lå en lerpakning (A101). \'d8st for planken var opfyld (A102). Bestod af gråblåt kompakt let sandet ler. Laget var 0,09-0,12 m bredt og lå vest for træplanken A100 direkte op ad. Det virker som en lerpakning. Lagets top lå i ca. 1,90 m uno og fortsatte ned til udgravningsgrænsen i ca. 2,0 m uno. Bolværk/jordanker/jordkasse/hegn. Bestod af to lodretstående stolper og 3 synlige vanretliggende planker (på højkant). Trækonstruktionen kunne erkendes i den østlige profil og blev ikke taget op. Træværket var temmelig nedbrudt i kanterne af konstruktionen. 38

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark

Læs mere

Borgergade. Sankt Annæ Kvarter, Garnisons sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr. 020306-526 KBM 3979

Borgergade. Sankt Annæ Kvarter, Garnisons sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr. 020306-526 KBM 3979 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2012 Borgergade Sankt Annæ Kvarter, Garnisons sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr. 020306-526 KBM 3979 Stine Damsbo Winther 1 Københavns

Læs mere

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2 Forundersøgelsesrapport MOE 00388 Regionshospitalet Randers, etape 2 Af museumsinspektør cand. mag Thomas Guntzelnick Poulsen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk

Læs mere

Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt

Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 Wildersgade 7 Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 2148 København set fra Amager ca. 1587, inden

Læs mere

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095

KBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT KBM 4002 Torvegade Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 C.W. Eckersberg.

Læs mere

KBM 3969 Vigerslevparken

KBM 3969 Vigerslevparken KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN KBM 3969 Vigerslevparken Matrikel 1849, Vigerslev Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. KUAS j.nr. 2012-7.24.02/KBM-0007 NIELS H. ANDREASEN 1 Københavns Museum

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har

Læs mere

HAM 5447 Stjernegade 4, Sønderborg sogn, Als Sønder herred, tidl. Sønderborg amt. Sted nr Sb.nr. 130.

HAM 5447 Stjernegade 4, Sønderborg sogn, Als Sønder herred, tidl. Sønderborg amt. Sted nr Sb.nr. 130. 4, Sønderborg sogn, Als Sønder herred, tidl. Sønderborg amt. Sted nr. 23.02.08. Sb.nr. 130. Arkæologisk forundersøgelse med positivt resultat. Forud for eventuel nedrivning og ombygning af 4 i Sønderborg,

Læs mere

VHM Ådalen etape 5

VHM Ådalen etape 5 VHM 00286 Ådalen etape 5 Ådalen, Brønderslev sogn, Børglum herred, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100101-142 VHM00286_05_F001. Søgegrøft 2 under muldafrømning. Arkæologisk forundersøgelse af

Læs mere

KBM 3988 Statens Museum for Kunst

KBM 3988 Statens Museum for Kunst KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN KBM 3988 Statens Museum for Kunst Østervold Kvarter, Østervold Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sb. Nr. 020306-539 Stine Damsbo Winther Københavns Museum

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Bistrup. Rapport for mindre prøvegravning forud for bebyggelse. J.nr NÆM 2007:110 Matr.nr.: 18, Bistrup by, Fodby.

Bistrup. Rapport for mindre prøvegravning forud for bebyggelse. J.nr NÆM 2007:110 Matr.nr.: 18, Bistrup by, Fodby. Bistrup Rapport for mindre prøvegravning forud for bebyggelse. J.nr NÆM 2007:110 Matr.nr.: 18, Bistrup by, Fodby. Undersøgelsens baggrund. I forbindelse med meddelelse om landzonetilladelse for ovennævnte

Læs mere

Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af. MLF00198 Solcelleanlæg ved Væggerløse

Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af. MLF00198 Solcelleanlæg ved Væggerløse Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af MLF00198 Solcelleanlæg ved Væggerløse udført af Stine Jæger Hoff for, sommer Oversigtkort over anlægsarealet Kort- & matrikelstyrelsen Museets j.nr.: MLF00198

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport

Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport HOM 2789 Torstedgård, Torsted. Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Torsted Sogn, matr. nr. 5a Torsted By Sted-SBnr.: 17.04.09 64 Kulturstyrelsen: 2013-7.24.02/HOM-0005

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af. MLF00899 Torkilstrupvej 21

Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af. MLF00899 Torkilstrupvej 21 Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af MLF00899 Torkilstrupvej 21 Udført af Marie Brinch for Museum Lolland Falster Museets j.nr.: MLF00899 KUAS j.nr.: - Stednavn: Torkilstrupvej 21 Stednr:

Læs mere

KBM 4049 Christianshavns Vold

KBM 4049 Christianshavns Vold KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN KBM 4049 Christianshavns Vold Rapport over hændelsesforløb og besigtigelsesresultat Christianshavns Vold, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sb-nummer 020306-582

Læs mere

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Topografi, terræn og undergrund...

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport HOM2867, Viborgvej 11 Tidl. Skanderborg Amt, Vrads Herred, Tørring Sogn, matrikelnr.: 12i Sted-SBnr.: 160607-103 KUAS: 2011-7.24.02/HOM-0025 På den i alt 947 m2 afdækkede flade

Læs mere

Arkæologisk Forundersøgelse

Arkæologisk Forundersøgelse Arkæologisk Forundersøgelse KNV00163, Gørslev Voldsted Sogn: Gørslev Herred: Bjæverskov herred Amt: Roskilde Amt, (Tidligere Præstø Amt) Stednr.: 050103 Sb.nr.: 1 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens

Læs mere

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr. 190204. FF nr. 208628. Beretning for mindre forundersøgelse forud for anlæggelse af jordvarme.

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt.

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. - Forundersøgelse i forbindelse med om og tilbygninger på Psykiatrisk afdeling, ved Middelfart Sygehus. Af Arkæolog Maria Elisabeth

Læs mere

HØM591 Ny Lavegård. Forundersøgelsesrapport. Indholdsfortegnelse. Kampagne:

HØM591 Ny Lavegård. Forundersøgelsesrapport. Indholdsfortegnelse. Kampagne: HØM591 Ny Lavegård Humlebæk sogn Lynge Kronborg herred tidl. Frederiksborg amt. Sted nr. 01.04.09 Sb.nr. 86 Forundersøgelsesrapport Kampagne: I forbindelse med planerne om at genopføre Lavegård på matr.nr.

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Beretning. HOM897, Saaby, Østbirk. Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.

Arkæologisk forundersøgelse Beretning. HOM897, Saaby, Østbirk. Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr. Arkæologisk forundersøgelse Beretning HOM897, Saaby, Østbirk Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.: 160515-230 Fig. 1. Den gule linje markerer kloakledningens forløb. Kort fra Gedved

Læs mere

DKM Bukdal. Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr

DKM Bukdal. Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr DKM 20.695 Bukdal Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr. 180502-743 Abstract Arkæologisk forundersøgelse af matr. nr. 5br og 6a, Den mellemste del, Borbjerg forud for byggemodning.

Læs mere

Hagemann-Petersens Allé - Munkesøgade

Hagemann-Petersens Allé - Munkesøgade Hagemann-Petersens Allé - Munkesøgade Prøvegravning forud for planlagt etablering af fjernvarmetracé KAM journal nr. 2012 003 Sagsnr. 12-36 Kalundborg Sogn, Ars Herred, Kalundborg Kommune Stednr. 03.03.01.

Læs mere

Undersøgelsesnotat vedrørende indgreb i det fredede anlæg Christiani Quinti (Quintus) Bastion

Undersøgelsesnotat vedrørende indgreb i det fredede anlæg Christiani Quinti (Quintus) Bastion Undersøgelsesnotat vedrørende indgreb i det fredede anlæg Christiani Quinti (Quintus) Bastion Matr.nr. 601, Christianshavns Vold, Vor Frelsers Sogn, Københavns Amt, Fred.nr. 3130:15 KBM 4102 E-doc.nr.:

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Beretning for arkæologisk forundersøgelse TAK1548 Skovtofte, Lyngby-Tårbæk sogn, Sokkelund herred, tidl. København amt. Sted nr Sb.nr. 263.

Beretning for arkæologisk forundersøgelse TAK1548 Skovtofte, Lyngby-Tårbæk sogn, Sokkelund herred, tidl. København amt. Sted nr Sb.nr. 263. Beretning for arkæologisk forundersøgelse TAK1548 Skovtofte, Lyngby-Tårbæk sogn, Sokkelund herred, tidl. København amt. Sted nr. 02.03.07. Sb.nr. 263. J.nr. TAK 1548 "Skovtofte" Matr.nr. 1ak og 1ba, Frederiksdal,

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

Kort over området syd for Jels Nedersø. Det berørte areal ved Barsbølmarkvej er markeret med sort. Efter Fund & Fortidsminder.

Kort over området syd for Jels Nedersø. Det berørte areal ved Barsbølmarkvej er markeret med sort. Efter Fund & Fortidsminder. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1433 Barsbølmarkvej Jels by, Jels sogn, Gram herred, Region Syddanmark KUAS j.nr. 2010-7.24.02/HBV-0012 Her ses en af søgegrøfterne fra forundersøgelsen

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- -Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

TAK1734 Måløv Naturpark, Måløv sogn, Smørum herred, tidl. København amt. Sted nr Sb.nr. 55.

TAK1734 Måløv Naturpark, Måløv sogn, Smørum herred, tidl. København amt. Sted nr Sb.nr. 55. TAK1734 Måløv Naturpark, Måløv sogn, Smørum herred, tidl. København amt. Sted nr. 02.02.10. Sb.nr. 55. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af et areal forud for anlæggelse af cykelsti. Abstract Forud

Læs mere

KBM 4040 Rigshospitalet

KBM 4040 Rigshospitalet KØBENHAVNS MUSEUM ARKÆOLOGISK RAPPORT 2014 KBM 4040 Rigshospitalet Udenbys Klædebo Kvarter (matr.nr. 6210), Simeon-St. Johannes sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Kulturstyrelsens j.nr.: 2014-7.24.02/KBM-0001

Læs mere

HAM 4740 Sejsbjerg III, Ensted sogn, Sb 81

HAM 4740 Sejsbjerg III, Ensted sogn, Sb 81 HAM 4740 Sejsbjerg III, Ensted sogn, Sb 81 Arkæologisk undersøgelse med negativ resultat Af Frauke Witte Sejsbjergvej III Ensted sogn, sb 81 HAM 4740 Museum Sønderjylland 2007 Frauke Witte Rapport 2012

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

SVM1437 Kongsted Vandhul, Niløse sogn, Merløse herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr Sb.nr. 213.

SVM1437 Kongsted Vandhul, Niløse sogn, Merløse herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr Sb.nr. 213. SVM1437 Kongsted Vandhul, Niløse sogn, Merløse herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr. 03.03.06. Sb.nr. 213. Kampagne: 11 01 Foto: Abstrakt Prøvegravning forud for etablering af vandhul i Store Åmosen. Der

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

HAM 5297 Sønderborg Slot, Sønderborg sogn, sb 71

HAM 5297 Sønderborg Slot, Sønderborg sogn, sb 71 HAM 5297 Sønderborg Slot, Sønderborg sogn, sb 71 Arkæologisk overvågning i forbindelse med nedgravning af rør i slotsgården: Fund af kulturlag og rester af gårdsplads fra sen middelalder Af Frauke Witte

Læs mere

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

VSM Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro sogn, Middelsom herred, Viborg amt , -16 KUAS j.nr.:

VSM Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro sogn, Middelsom herred, Viborg amt , -16 KUAS j.nr.: 1 VSM 09260 Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130702-19, -16 KUAS j.nr.: 2003-2122-1606 Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Sidsel Wåhlin for

Læs mere

OBM7707 Lindevads Mølle, Vester Åby sogn, Sallinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr

OBM7707 Lindevads Mølle, Vester Åby sogn, Sallinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr , Sallinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr. 09.04.7. Kampagne: KUAS nr. 003-1-06111 Beretning for udgravning af Lindevads Mølle fra perioden middelalder, renæssance og nyere tid, udført af Stud.mag.

Læs mere

Beretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.

Beretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P. Beretning FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.3653/0-000) Indholdsfortegnelse Resumé side 2 Undersøgelsens forhistorie

Læs mere

KNV KUAS

KNV KUAS Forundersøgelsesberetning for KNV 00184 Algestrup, Sædder sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted Nr. 050109-19 KUAS j.nr 2014-7.24.02/KNV- 0014 Beretning for arkæologisk forundersøgelse. Forundersøgelsen

Læs mere

SVM1425 Grønningen, Slagelse, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr

SVM1425 Grønningen, Slagelse, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr SVM1425 Grønningen, Slagelse, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Kampagne: 20 08 KUAS nr. Besigtigelse i forbindelse med nedlægning af fjernevarmerør på Grønningen

Læs mere

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved, Rands VKH 2799 Gårslev sogn, Holmans herred, Vejle Amt. Stednr.: 17.05.02 sb.nr 29 Resumé Sb. 29 ses som en forhøjning i forgrunden af

Læs mere

KBM 3594, Valdemarsgade mfl.

KBM 3594, Valdemarsgade mfl. Beretning for de arkæologiske undersøgelser ved: KBM 3594, Valdemarsgade mfl. Kuas. j.nr. 2008-7.24.02. KBM 3594, Valdemarsgade m.fl. Figur 1: 29/01-09. Der graves udfor Vesterbrogade 115. Arkæolog, cand.

Læs mere

Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010

Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010 Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010 Malling sogn, Ning hrd.,århus amt. Stednr. 15.04.05 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2012 J.nr.

Læs mere

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn

Læs mere

Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde.

Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde. Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde. Udarbejdet november 2011 af museumsinspektør Steen Frydenlund Jensen, Sydvestjyske Museer. Fig. 0: Kåverbjerget.

Læs mere

VHM Vellingshøj Bæk

VHM Vellingshøj Bæk VHM 715 Vellingshøj Bæk Hjørring Bjerge, Hjørring sogn, Vennebjerg herred, Hjørring Kommune Fund og Fortidsminder 165-91 VHM715F6: Arbejdsfoto. Udvidelse omkring tørvegrav. Arkæologisk forundersøgelse

Læs mere

ÅHM j.nr. 5807, Boulevarden 4, matr.nr. 426b, Aalborg Bygrunde, Aalborg sogn, Hornum Herred, Nordjyllands tidl. Aalborg Amt. Stednr

ÅHM j.nr. 5807, Boulevarden 4, matr.nr. 426b, Aalborg Bygrunde, Aalborg sogn, Hornum Herred, Nordjyllands tidl. Aalborg Amt. Stednr 5807R005 ÅHM j.nr. 5807, Boulevarden 4, matr.nr. 426b, Aalborg Bygrunde, Aalborg sogn, Hornum Herred, Nordjyllands tidl. Aalborg Amt. Stednr. 120516. Beretning for arkæologisk undersøgelse i gården til

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

KTM348 Dræby Fed, Munkebo sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr

KTM348 Dræby Fed, Munkebo sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr KTM48 Dræby Fed, Munkebo sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.09. KUAS nr. 2009-7.24.02/KTM-0006 I forbindelse med opstilling af vindmøller ved Dræby Fed blev der fra d.. marts til d.

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn. Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,

Læs mere

HAM 14/4313, Matr. 649 Frøslev, Bov sogn, Lundtoft herred, Aabenraa amt. Sted nr

HAM 14/4313, Matr. 649 Frøslev, Bov sogn, Lundtoft herred, Aabenraa amt. Sted nr HAM 14/4313, Matr. 649 Frøslev, Bov sogn, Lundtoft herred, Aabenraa amt. Sted nr. 22.01.02 Arkæologisk overvågning i forbindelse med fjernelse af skydebaneanlæg ved og på fredet gravhøj (sb 22 Bov, Fredningsnr

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

KBM 3878 Gl. Kongevej

KBM 3878 Gl. Kongevej Beretning for tilsyn på KBM 3878 Gl. Kongevej København sogn, Sokkelund herred, Københavns Amt Arkæologisk tilsyn på Gl. Kongevej hvor der blev fundet murværksrest og pæle. Af arkæolog, cand.mag. Karen

Læs mere

Bygherrerapport. Arkæologisk forundersøgelse. HOM 2019 Langgade, Lund. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Tamdrup Sogn

Bygherrerapport. Arkæologisk forundersøgelse. HOM 2019 Langgade, Lund. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Tamdrup Sogn Arkæologisk forundersøgelse Bygherrerapport HOM 2019 Langgade, Lund. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Tamdrup Sogn Sted: Langgade. Matr. nr. 5bt, Lund By, Tamdrup KUAS: 2009-7.24.02/HOM-0028 Ill. 1.

Læs mere

Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af. MLF01386 Hagesvej 20, Rødby

Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af. MLF01386 Hagesvej 20, Rødby Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af MLF01386 Hagesvej 20, Rødby Udført af cand. mag. Pia K. Lindholt for Museum Lolland Falster, 24. nov. 26. nov. 2014 Museets j.nr.: MLF01386 KUAS j.nr.:

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297.

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297. HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 22.02.06. Sb.nr. 297. Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup til Gram (Haderslev

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

BILAG 1, PROFILOVERSIGT

BILAG 1, PROFILOVERSIGT BILAG 1, PROFILOVERSIGT BILAG 2, TEGNINGSLISTE Rentegningsnr. Profilnr. Målforhold Strategrafiske objekter Dato 10296, 10281, 3829, 4008, 9070, 9959, 9125, 9259, 8747, 6836, 6855, 6919, 8344, 8464, 9613,

Læs mere

OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt.

OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt. OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt. - Arkæologisk forundersøgelse forude for etablering af biogasanlæg. Af arkæolog Anine Madvig Struer Arkæologisk Rapport nr. 526, 2016

Læs mere

SJM 170 SJM 170 Højspændingsledning Kassø-Tjele, Billund Kommune. Sb-nr

SJM 170 SJM 170 Højspændingsledning Kassø-Tjele, Billund Kommune. Sb-nr Højspændingsledning Kassø-Tjele, Billund Kommune. Sb-nr. 190601-18. Beretning for større forundersøgelse forud for opførsel af master til ny højspændingsledningsforbindelse. Fund af gravhøj fra oldtiden.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Prøvegravningsrapport

Prøvegravningsrapport Prøvegravningsrapport for SIM 35/2008, Motorvejen/Pankas, Tollund matr. 4f og 4i, Funder sogn, Hids Herred, Viborg Amt. Stednr. 13.03.03-203. KUAS j.nr: 2008-7.24.02/SIM-0013. Fig. 1. Det undersøgte område

Læs mere

Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af. MLF00954 Fars Hat

Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af. MLF00954 Fars Hat Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af MLF00954 Fars Hat Udført af for Museum Lolland Falster Fig. 1 Oversigtsfoto efter buskadset omkring Fars Hat var fjernet. Museets j.nr.: MLF00954 KUAS

Læs mere

Udgravningsberetning. SJM 396, Oddesundvej, matr. nr. 40, Gjesing ejerlav, Bryndum sogn, Skast herred, Ribe Amt. Stednr. 190502, FF nr.

Udgravningsberetning. SJM 396, Oddesundvej, matr. nr. 40, Gjesing ejerlav, Bryndum sogn, Skast herred, Ribe Amt. Stednr. 190502, FF nr. Udgravningsberetning SJM 396, Oddesundvej, matr. nr. 40, Gjesing ejerlav, Bryndum sogn, Skast herred, Ribe Amt. Stednr. 190502, FF nr. 214804 Beretning for større forundersøgelse af en erhvervsgrund under

Læs mere

KBM 3980 Kastellet. Sankt Annæ Vester Kvarter, Kastels sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr. 020306-527

KBM 3980 Kastellet. Sankt Annæ Vester Kvarter, Kastels sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr. 020306-527 KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN ARCHAEOLOGICAL REPORT 2012 KBM 3980 Kastellet Sankt Annæ Vester Kvarter, Kastels sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr. 020306-527 Stine Damsbo Winther

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udgravning af: Gretbjergvej Øst, Hedensted, Matr. nr.: 19 e og 4 b Ejerlav: Torup Journalnr.: HOM 2407 KUAS 20087.24.02/HOM-0017 År: 2008 Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt:

Læs mere

OBM 5331, etape 2, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard

OBM 5331, etape 2, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard OBM 5331, etape 2, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk Rapport nr.483, 2015 Indledning.. 3 Udgravningens forhistorie 3 Udgravningens

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid

OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid Af museumsinspektør Kirsten Prangsgaard og arkæolog Anne Katrine Thaastrup-Leth Undersøgelsesområdet,

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

KBM 4012 Nørre Campus

KBM 4012 Nørre Campus KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 KBM 4012 Nørre Campus Universitetsparken, Udenbys Klædebo Kvarter (matr.nr. 5735 og 2579), Aldersro sogn, Sokkelund Herred, Københavns

Læs mere

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1).

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1). Beretning FHM 4330 Højspændingsmaster Trige Nord, Hæst by matr. nr. 9e og 9c, Trige sogn, stednr. 15.06.07 og Spørring by matr. nr. 20a, 19i, 19h, 11a og 52, Spørring sogn, stednr. 15.06.05 begge i Vester

Læs mere

Rapport for arkæologisk overvågning af fjernvarmetrace

Rapport for arkæologisk overvågning af fjernvarmetrace Rapport for arkæologisk overvågning af fjernvarmetrace Journalnr.: SIM 14/2008 KUAS j.nr.: 2008-7.24.04/SIM-0010 Sted: Fjernvarme Hammel-Gjern Ejerlav: Gjern By, Dalby By og Ellerup By Sogn: Gjern og Skannerup

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.:

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Sted: Skærskovgård V Matr. nr.: Ejerlav: Sogn: Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Hus A801 fra bondestenalderen markeret med paptallerkner.

Læs mere

Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde

Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde J. nr. ARV 163 Sagsbetegnelse: Forundersøgelse Kulturarvsstyrelsens journalnummer: Lokalitetsnummer: 190713-287 Matrikel nummer: 6li Ejerlav: Gellerup, Varde

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder

Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Kulturhistorisk rapport for udgravning af Kirkebjerggård II, Funder Journalnummer: SIM 7/2011 Sted: Kirkebjerggård II SB Stednummer: 13.03.03-217 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Matr. nr.: 3am og 7a

Læs mere