Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.

Transkript

1 Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de sidste to kvartaler har den græske økonomi været i bakgear. Gælden er fortsat den højeste i EU og det er arbejdsløsheden også. Dertil kommer, at 7 pct. af de arbejdsløse er langtidsledige, hvilket i sig selv gør det vanskeligt at få bugt med den høje arbejdsløshed. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli 21 Analysens hovedkonklusioner Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet. Der var ellers begyndt at komme lidt gang i den græske økonomi, men de sidste to kvartaler har økonomien været i bakgear og Grækenland er nærmest uanset hvilket parameter man ser på fortsat blandt de allerhårdest ramte økonomier i Europa. Bruttogælden i Grækenland er på 177,4 pct. af landets BNP og selv, hvis man medregner landets aktiver, er nettogælden på godt 14 pct. Til sammenligning er nettogælden i Euroområdet som helhed 73 pct. af euroområdets BNP, mens den i Danmark er på knap 4 pct. af BNP. Arbejdsløsheden i Grækenland er på 26,7 pct. det højeste i EU. Samtidig har Grækenland også den højeste andel af langtidsledige. Ca. 7 pct. af de arbejdsløse i Grækenland er således langtidsledige. Dertil kommer at ungdomsledigheden i Grækenland er den næsthøjeste i EU. Kontakt Chefanalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Grækenland er det mest forgældede land i EU Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af eurosamarbejdet. Timingen er meget uheldig for Grækenland. Græsk økonomi var fra 27 til 214 i bakgear og samlet faldt BNP med 26,4 pct. fra 27 til 214. I 214 fik græsk økonomi det dog lidt bedre og samtidig voksede beskæftigelsen også lidt, men desværre har græsk økonomi de sidste to kvartaler været i bakgear. Konsekvenserne for den græske økonomi af en grexit er vanskelige at gennemskue, men uanset udfaldet står den græske økonomi overfor nogle meget vanskelige år. Grækenland har siden 29, hvor underskuddet på de offentlige budgetter udgjorde ca. 1 pct. af BNP haft held til at nedbringe underskuddet på de offentlige budgetter til ca. 3½ pct. af BNP, hvilket ikke er så langt fra konvergenskravet om et maksimalt underskud på 3 pct. Det fremgår af figur 1, som viser den offentlige saldo i pct. af BNP for Grækenland, Danmark og Euroområdet. Figur 1. Udviklingen i den offentlige saldo i Grækenland, Danmark og Euroområdet Danmark Grækenland Euro Grækenland har dog de sidste 2 år uafbrudt haft underskud på de offentlige budgetter og som konsekvens er Grækenland i dag det mest forgældede land i Europa. Det fremgår af figur 2, som viser bruttogælden i de europæiske lande i pct. af de enkelte landes BNP. Grækenlands bruttogæld udgør hele 177,4 pct. af landets BNP, mens Euroområdet tilsammen har en bruttogæld på 94,6 pct. af BNP. Danmark har en relativt lav bruttogæld på 4 pct. af BNP. 2

3 Figur 2. Bruttogælden i EU EURO Anm.: Der ses på bruttogælden i 214. I bruttogælden er der dog ikke taget højde for de finansielle aktiver et land har eller de penge et land evt. har stående i sin nationalbank. Tager man højde for de finansielle aktiver et land har, fremkommer nettogælden, som er vist i figur 3. Selv når man tager højde for de finansielle aktiver topper Grækenland dog fortsat listen med en nettogæld på 141,3 pct. af BNP. Til sammenligning har Euroområdet en nettogæld på 73,4 pct. af BNP. En negativ nettogæld indikerer, at landet har penge til gode. Det gælder fx i Finland, Luxembourg, Sverige og Estland. Danmark havde fra også en negativ nettogæld og dermed penge tilgode, men Danmarks nettogæld, er under krisen gået fra at være negativ til at blive positiv, så vi nu skylder penge. Danmark har dog fortsat en meget lav nettogæld på knap 4 pct. af vores BNP. Figur 3. Nettogæld i EU EURO -1 Anm.: Der ses på nettogælden i

4 Grækenland har EU s højeste arbejdsløshed og flest langtidsledige Samtidig med den nærmest uoverskuelige gældssituation har Grækenland den højeste arbejdsløshed i EU. Mere end hver fjerde græker i arbejdsstyrken er arbejdsløs, mens det i Euroområdet som helhed er lidt over 11 pct. Det fremgår af figur 4, som viser arbejdsløshedsprocenten på tværs af EU-landene for de 1-64 årige. Figur 4. Arbejdsløsheden for de 1-64 årige i EU MAL ROM EU-28 LIT BUL Euro-19 CYP CRO 1-64 år Anm.: Der ses på arbejdsløshedsprocenten i 214. Kilde: AE på baggrund af Eurostat. Mindst lige så slemt er det dog, at mere end 7 pct. af de arbejdsløse i Grækenland samtidig er langtidsledige, hvilket også er den højeste andel af langtidsledige i EU. Det fremgår af figur. Også blandt de unge både dem under 2 år og dem mellem 2 og 29 år - topper Grækenland listen over lande med den højeste andel af langtidsledige. Langtidsledige er ikke så eftertragtede af arbejdsgiverne og langtidsledighed er vanskeligere at få bugt med. Dermed er der også en overhængende fare for at arbejdsløsheden i Grækenland bider sig fast. Den samme risiko gælder for mange andre lande i Euroområdet, og det kan i det lange løb skade væksten i hele Euroområdet, hvis arbejdsløsheden får et højere underliggende niveau. Udover at langtidsledigheden på den længere bane kan skade væksten, er der også store personlige omkostninger forbundet med langtidsledighed. Mange risikerer helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet og bliver marginaliseret. Mange risikerer også at ende i fattigdom, fordi arbejdsløshedsunderstøttelsen på et tidspunkt bliver opbrugt. 4

5 Figur. Andelen af langtidsledige i EU ROM LIT MAL CYP EU-28 Euro-19 CRO BUL Andel langtidsledige Anm.: Der ses på andelen af ledige, som har været ledige i 12 måneder eller mere i 214. Der ses på aldersgruppen 1-64 år. Kilde: AE på baggrund af Eurostat. Hvilke muligheder har Grækenland? Grækenlands muligheder er stærkt begrænsede, og uanset udfaldet venter der Grækenland nogle ekstremt hårde år. Hvad enten Grækenland bliver i Euroen eller ej, skal der vækst til at skabe flere arbejdspladser i Grækenland. Man kan i høj grad diskutere, hvor hurtigt grækerne og de andre gældsplagede lande skal nedbringe deres underskud på de offentlige budgetter. De gældsplagede lande er blevet stillet overfor meget hårde sparekrav, som skulle gennemføres meget hurtigt samtidig med at de lande med de mest sunde offentlige budgetter også har gennemført spareplaner, hvilket har været med til at gøre ondt værre. Europa er en relativt lukket økonomi, så når alle landene følger en sparekurs gør det dobbelt ondt på mange af de gældsplagede lande. Havde landene med de mest sunde offentlige budgetter ført en mere ekspansiv finanspolitik, ville jobtabet i Grækenland og i de andre gældsplagede lande, som har været tvunget til at spare, været mindre omfattende. Derfor er der også brug for vækstinitiativer på den korte bane i EU, som øger vækst og beskæftigelse. Uanset hvad kommer grækerne dog ikke uden om, at skulle effektivisere deres skatteindkrævningssystem. Der er en ganske omfattende skatteunddragelse i Grækenland og skatteindkrævningssystemet er meget ineffektivt. Samtidig er der mange typer stillinger i Grækenland, som giver ret til en særlig tidlig tilbagetrækning, og det er der ikke råd til, når staten ikke får indkrævet den skat der skal betales.