Lyngby Kirke. Kierkegaard og Th. W. Adorno. Foredrag af. Leif Bork Hansen. I. Tænkning og eksistens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lyngby Kirke. Kierkegaard og Th. W. Adorno. Foredrag af. Leif Bork Hansen. I. Tænkning og eksistens"

Transkript

1 Lyngby Kirke Kierkegaard og Th. W. Adorno Foredrag af Leif Bork Hansen I. Tænkning og eksistens Knud Hansen ( ), der var højskoleforstander og som havde et indgående kendskab til Kierkegaard, har sagt: I modsætning til Descartes, der satte tænkningen over eksistensen (jeg tænker, altså er jeg til), var Kierkegaard allerede som 22-årig overbevist om, at den egentlige virkelighed ikke var at finde i menneskets tænkning, men i dets væren. I en dagbogsoptegnelse fra en ferie på Gilleleje kro skrev han dengang blandt andet følgende: Det der egentlig mangler mig, er at komme paa det Rene med mig selv om, hvad jeg skal gjøre, ikke om hvad jeg skal erkjende, uden forsaavidt en Erkjendelse maa gaae forud for enhver Handlen. Det gjælder om at finde en Sandhed, som er Sandhed for mig, at finde den Idee, for hvilken jeg vil leve og døe (Pap. I A 75). II. Tænkningens forgæves forsøg på at begribe virkeligheden Theodor W. Adorno ( ) var tysk filosof, samfundskritiker og musikteoretiker fra den såkaldte Frankfurter-skole. Han skrev disputats om Kierkegaard. Konstruktion af det æstetiske på et tidspunkt, hvor nazismen var på fremmarch. Han har selv gjort opmærksom på, at hans disputats udkom samme dag i 1933, hvor Hitler greb magten. Adorno var kommet i den paradoksale situation, at den oplysning og frigørelse af den menneskelige natur, som fornuften havde ydet, var endt i det modsatte: i totalitær ufornuft og undertrykkelse af det enkelte individ. På den ene side er Adorno oplysningens repræsentant, med fornuften som befrieren af den undertrykte natur. Men samtidig ser han altså, hvordan denne fornuft har udviklet sig til ufornuft, irrationalitet, kulminerede i Auschwitz, med samfundets 1

2 systematiske undertrykkelse og destruering af det enkelte individs natur. Den der i dag vælger filosofisk arbejde som erhverv, må fra begyndelsen afstå fra den illusion, som kendetegner tidligere filosofiske udkast: at det skulle være muligt, i kraft af tænkningen, at begribe totaliteten af det virkelige. Ingen retfærdiggørende fornuft kan genfinde sig selv i en virkelighed, hvis ordning og skikkelse smadrer enhver prætention om fornuft: kun polemisk frembyder virkeligheden sig som hel for den erkendende, mens den alene i spor og ruiner rummer et håb om én gang at blive en rigtig og retfærdig virkelighed. Filosofien som i dag fremstiller den som en sådan[dvs. virkeligheden] tjener ikke til andet end at tildække virkeligheden og forevige den nuværende tilstand, sagde Adorno i sin tiltrædelsesforelæsning ved universitetet i Frankfurt i 1932 (citeret efter Rolf Reitans Forord til disputatsen, 1980, s. 9). Det drejer sig for Adorno om at nå frem til det med fornuftens begreber ikke-identiske. Rolf Reitan erklærer ud fra Adornos tiltrædelsesforelæsning: Bekæmpelsen af idealismen, kampen for en illusionsløs, nådeløst realistisk tænkning, ikke om, men ud fra virkeligheden, dét er det fundamentale udgangspunkt for Adornos tænkning, et udgangspunkt han aldrig fraviger. Men som udgangspunkt er det mere end en intention, mere end en»holdning«eller»vilje«: Det er en erkendelse, bragt på begreb, og givet et navn. Erkendelsen af, at totaliteten af det virkelige er tabt for tænkningen, og ikke mere kan genfindes ved nogen tankens anstrengelse (s.10). Hvor den franske filosof Michel Foucault ( ) har talt om den magt, der ligger i den måde, vi italesætter på, gør Adorno opmærksom på noget tilsvarende i den måde, vi har villet sætte virkeligheden på begreber i en idealistisk tanketilgang til virkeligheden. Den jødisk-tyske tænker Hannah Arendt ( ) havde gjort opmærksom på, hvordan der med Kierkegaard var sket et opgør ikke bare med Hegel men med hele filosofien, idet det for Søren Kierkegaard ikke drejede sig om den filosofiske tænkning i sig selv, men om personen bag tænkningen, den enkeltes måde at forholde sig på. Kierkegaard vendte sig fra tænkningen i sig selv til den menneskelige eksistens til den enkelte. Udtrykt med én af de Kierkegaardske pseudonymer, Johannes Climacus fra Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), er det subjektiviteten, der er sandheden eller usandheden. At sandheden ikke er et spørgsmål om et hvad, men om et hvorledes, om den enkeltes måde at forholde sig på. Men tilbage til Adorno 2

3 III. Adorno: Den hjemløse asylansøgeren Adorno blev som jøde i 1933 frataget retten til at forelæse. Han flygtede siden fra Tyskland til Oxford og derfra videre til USA, hvor han blev tilknyttet Frankfurter-skolen under dens eksil i USA. Filosoffen Per Jepsen kalder sit essay om Adorno Asylansøgeren. Jepsen gør opmærksom på, at Adorno på egen krop har oplevet hjemløsheden i dens forskellige skikkelser: Adorno nøjes ikke med at konstatere sin egen hjemløshed i eksilet eller for den sags skyld at beskrive den som et vilkår ved tilværelsen som emigrant, men han gør den ufrivillige hjemløshed til den moderne eksistens som sådan: Egentlig kan man ikke bo mere ˮ (fra: Tyske intellektuelle i det 20.århundrede, 2005,s.157). Adorno henviser til, at den enkeltes privateksistens i det senmoderne samfund er ophævet. Der er intet privat rum tilbage men kun det offentlige. Dette slår igennem i byggeformerne, der er funktionalistiske, men ikke egentlige hjem at bo i. Adorno henviser i sit essay Refugium til den hjemløse til udsagnet af Nietzsche fra hans Fröhliche Wissenschaft [Lykkelige videnskab]: Det er en del af min lykke ikke at være husejer. Adorno fortsætter: Det hører med til moralen ikke at føle sig hjemme i sit hjem. Han slutter sit essay med udsagnet: Forkert liv kan ikke leves rigtigt. Essayet indgår i hans Minima Moralia. Reflektioner over et beskadiget liv (1951). For Adorno er samfundets livsvilkår efterhånden så beskadigede, at et egentligt liv for det enkelte individ ikke længere er muligt. IV. Genstandsløs inderlighed kontra virkeligheden Litteraturkritikeren Flemming Harrits har sagt om Adornos disputats om Kierkegaard: Mens megen anden Kierkegaard-litteratur forholder sig underdanigt til eller apologetisk repeterende intenderer Adornos bog en radikal kritik, foruroligende og gennemført med en så godt som ubrudt intellektuel taktfuldhed, (fra: Jeget og ordene. Festskrift til Rolf Reitan, 2001, s.31). Og om Adornos originale tilgang til Kierkegaard, skriver Rolf Reitan: Adorno læser Kierkegaard nærmest som man kan forestille sig han lyttede til musik: lige så meget med ørerne, med fingerspidserne, med kroppen, som med øjnene. Det gør til gengæld Adornos kritik af Kierkegaard så vanskelig at forstå. Så helt anderledes. Adorno var ikke bare filosof, sociolog, men har skrevet lærde musikteoretiske værker. I Tyskland var Søren Kierkegaard blevet introduceret af filosoffen Martin Heidegger 3

4 ( ), der bekendte sig til nazismen. Adornos disputats Kierkegaard. Konstruktion af det æstetiske skal ikke mindst ses som et opgør med Martin Heidegger. Adorno angriber eksistentialisten og idealisten Kierkegaard for at være rykket ind i en genstandsløs inderlighed og ladet hånt om det udvortes, det samfundsmæssige. Men Adornos kritik af Kierkegaard består også i at vise, at det isolerede individ heller ikke kunne holde sig selv ud i sin selvkredsende inderlighed. Med Rolf Reitans ord: Ved Kierkegaard kunne Adorno demonstrere idealismens selvtilintetgørelse Den kierkegaardske tænknings egen udvikling viste (i Adornos tydning), at idealismen ikke blot var uholdbar, men heller ikke kunne holde sig selv ud, hvis den ville være ærlig. Den førte ikke nødvendigvis tilbage (til de tyske urskove og Holzwege, som hos Heidegger), men den førte væk fra virkeligheden, ind til inderlighedens mørke og ruinhob, (s.23). V. Adornos indflydelse på dansk Kierkegaard-kritik Det var under vejledning af den tyske teologiske professor Paul Tillich ( ), at Adorno skrev sin disputats om Kierkegaard. Både Paul Tillich og Adorno emigrerede senere til USA, hvor Adorno i slutningen af trediverne forelæste i en af Paul Tillich grundlagt kreds af teologer og filosoffer i New York. I forbindelse med 150 årsdagen for Kierkegaards fødsel i 1963 skrev Adorno en mindetale om Kierkegaard, der blev trykt samme år. Både Adornos forelæsninger i slutningen af trediverne og hans mindetale i 1963 beskæftiger sig med Kierkegaards Kierlighedens Gjerninger (1847). Både forelæsningerne og hans mindetale er blevet udgivet sammen med hans disputats om Kierkegaard i 1966, hvor Adorno yderligere har tilføjet en Notits, dateret januar I denne Notits overvejer Adorno, om hans bog fuldstændigt skulle have været omarbejdet. Det afviser han med, at han tidligt følte mistro til dem, der fornægter deres ungdomsarbejder, brænder manuskripter, i det hele taget spektakulært erklærer deres ubestikkelighed i forhold til sig selv. Det var Adornos tilgang til Kierkegaard på det tidspunkt. Adornos syn på Kierkegaard var blevet nuanceret selvom han selv ville fastholde en sammenhæng. Det kom til at gå Adorno, som vennen Walter Benjamin ( ) profeterende havde skrevet i sin anmeldelse af Adornos disputats: Det er tænkeligt, at forfatterens kommende bøger engang vil udspringe af denne. Man kan som en dansk parallel tænke på Knud 4

5 Hansens livslange opgør med Kierkegaard, som det kommer til udtryk i hans hovedværk fra 1954: Søren Kierkegaard. Ideens digter. Knud Hansens opgør falder på linje med Adornos. Der kan oven i købet trækkes en linje, idet én af Knud Hansens afgørende inspirationer er Paul Tillich. Professor K.E. Løgstrup tilsluttede sig Knud Hansens kritik og videreførte den i sin bog Opgør med Kierkegaard (1968). VI. Kierkegaards interieurer Adornos tolkning af Kierkegaard om det isolerede subjekts objektløse inderlighed har sammenhæng med Adornos henvisning til Kierkegaards interieur. Han henviser til de berømte spadsereture hjemme i stuen, hvor Kierkegaard under Pseudonymen Johannes Climacus vandrer rundt i dagligstuen derhjemme med faderen og forestiller sig en gåtur i fantasien til erstatning for den virkelige gåtur: Naar Johannes stundom bad om Tilladelse til at gaa ud, da fik han oftest Afslag; hvorimod Faderen en enkelt Gang til Vederlag foreslog ham ved hans Haand at spadsere op og ned ad Gulvet. Dette var ved første Øiekast en fattig Erstatning, og dog den skjulte noget ganske andet i sig. Forslagene blev antaget, og det blev ganske overladt Johannes at bestemme, hvor de skulde gaa hen. De gik ud af Porten, til et nærliggende Lystslot, eller ud til Strandkanten, eller om i Gaderne, alt eftersom Johannes vilde det; thi Faderen formaaede alt. Medens de gik op og ned ad Gulvet, fortalte Faderen alt, hvad de saa; de hilste paa de forbigaaende. Vognene larmede dem forbi og overdøvede Faderens Stemme; Kagekonens Frugter var mere indbydende end nogensinde, (Kierkegaard. Konstruktion af det æstetiske, 1980, s.85). Sådan spadserer flaneuren i værelset; for ham træder virkelighed kun frem reflekteret af den blotte inderlighed, er Adornos kommentar. Interieuret, der afrunder sig i sig selv, omkring det isolerede selv. Selvet, der selv udkaster sin skinverden og ikke når ud over subjektet, til den virkelige, objektive verden. Adorno peger på: det mest bemærkelsesværdige sted, som Kierkegaard har vist interieuret i det i mere end i én henseende vigtige skrift Gjentagelsen :»Man stiger op i første Etage i et med Gas oplyst Hus, man aabner en lille Dør, man staar i Entreen. Til Venstre har man en Glasdør, der fører ind til et Cabinet. Man gaaer ligefrem, man er i et Forværelse. Indenfor dette er tvende Værelser, aldeles eensformede, aldeles eens møblerede, saaledes, at man i Speilet ser Værelset dobbelt. Det inderste Værelse er smagfuldt oplyst. En Armstage staaer paa et 5

6 Arbejdsbord, en let tegnet Lænestol, betrukken med rødt Fløiel, staaer ved dette. Det forreste Værelse er ikke oplyst. Her blander Maanens blege Lys sig med den stærkere Belysning fra det indre Værelse. Man sætter sig hen paa en Stol ved Vinduet, man betragter den store Plads, man seer de Forbigaaendes Skygger ile hen over Murene, Alt forvandler sig til en scenisk Decoration. En drømmende Virkelighed dæmrer i Sjælens Baggrund Man har røget sin Cigar; man trækker sig tilbage i det indre Værelse, man begynder at arbeide. Midnat er forbi. Man slukker Lysene, man tænder en lille Natstage. Maanebelysningen seirer ublandet. En enkelt skygge viser sig end mørkere, et enkelt Fodtrin behøver lang Tid for at forsvinde. Himlens skyfri Hvælving seer saa vemodig og tankedrømmende ud, som var Verdens Undergang forbi, og Himlen uforstyrret beskæftiget med sig selv«(s.92). Er det virkeligt, eller er det kun refleks spejlrefleks af det isolerede individs fantasi? Man kunne også spørge på den måde: Er der noget udenfor eller bag spejlreflekserne? VII. Inderlighed og dæmoni Adorno forsøger i sin disputats at overføre eksistentialisten og dialektikeren Kierkegaards tale om objektløs inderlighed til en ligefrem tale om subjekt-objekt i en sociologisk kontekst med samfundet som ultimativ referensramme for individet. Således kommer Adorno til en alt for forsimplet fortolkning af inderligheden hos Kierkegaard som om det bare drejede sig om at rykke fra det ydre til det indre. Kierkegaards måde at meddele sig på er langt mere kompliceret end som så. Kierkegaard fremlægger ikke umiddelbare resultater, som andre kan kopiere, men opfordrer til selvvirksomhed. Inderlighed er hos Kierkegaard først og fremmest en måde at forholde sig på. Som tidligere nævnt, drejer det sig ikke om et nå frem til eller tage udgangspunkt i et objektivt hvad, men at sandheden ifølge pseudonymen Johannes Climacus er et hvorledes en måde at forholde sig sandt eller usandt på. Om nogen vidste Kierkegaard det dialektiske i den eksistentielle kategori inderlighed altså ikke primært en stedsbetegnelse, men en eksistens kategori. Kierkegaard har om nogen diagnosticeret den dæmoniske indelukkethed, der lukker af i forhold til andre. Dette har Kierkegaard i særdeleshed udviklet i Begrebet Angest. Angsten her diagnosticeret som den dæmoniske angst og indelukkethed, der ikke vil kommunikere med andre, men lever i afstand fra andre. Netop Kierkegaards beskrivelse af den dæmoniske indelukkethed 6

7 benytter Thomas Mann i Doktor Faustus til et opgør med den dæmoniske, nazistiske tyske kultur. Adorno hjalp Thomas Mann med at forstå tolvtonemusikken, som Thomas Mann lod den dæmoniske doktor Faustus være opfinderen af. Adorno går ikke på kompromis, når det gælder om at afdække, hvordan individets eksistensmuligheder er blevet destrueret i et senmodernistisk samfund, og hvor det enkelte individs betydning omveksles til en vares bytteværdi i et upersonliggjort samfund. Da Adorno på ny tager Kierkegaard op, har han tydeligvist læst sig nøjere ind på Kierkegaard. Også hvad angår Kierkegaards samfundsmæssige relevans. Således erklærer han: [K]ritik af fremskridtet betyder hos Kierkegaard kritik af civilisationen som dehumanisering. Ganske vist gælder hans harme mindre forholdene, end subjekterne, der genspejler dem. Sammen med få tænkere i denne periode som E.A. Poe, Toqueville og Baudelaire tilhører han dem, der har fornemmet noget af virkeligt tektoniske forandringer, som ved højkapitalismens begyndelse skete med menneskene, med menneskelige adfærdsmåder og med den menneskelige erfarings indre sammenhæng. Det giver hans kritiske motiver deres alvor og dignitet, (Kierkegaard. Konstruktion af det æstetiske s.252). VIII. Kierkegaards lære om kærligheden Da Adorno skal tale i slutningen af trediverne for kredsen samlet af Paul Tillich, tager han som nævnt udgangspunkt i Kierkegaards skrift fra 1847 Kjerlighedens Gjerninger. Her støder Adorno på den grænse, hvor han som tilhænger af oplysningstidens fornuft og argumentationsmåde om end som kritisk fornuftsdyrker - og som samfundsforsker må blive stående, idet Adorno som filosof ikke vil vide af andet end samfundet som referensramme for den enkelte borger. Eller foretage det, som Kierkegaard kalder det kvalitative springˮ (s.239). For Kierkegaard kan et menneskes betydning ikke reduceres til dets betydning som borger i et samfund. Adorno slår ned på Kierkegaards skelnen mellem det, han kalder Forkjærlighed, det vil sige kærligheden til den elskede i modsætning til alle andre. Heroverfor taler Kierkegaard om kærligheden til næsten, der ikke bare indbefatter den elskede eller vennen, men ubetinget ingen udelukker. Dette reagerer Adorno imod og hævder, at det fører kærligheden ud i det absurde. Det gør kærligheden ansigtsløs, med Adornos udtryk genstandsløs, og ophæver kærligheden. Kierkegaard taler om den kristelige kærlighed til mennesket i pointeret modsætning til den naturlige eller 7

8 »umiddelbare«. Den består deri, at man, som Kierkegaard udtrykker det, elsker ethvert menneske for Guds skyld og i et Gudsforhold. Kærlighed bliver for Kierkegaard en kvalitet ved den rene inderlighed. Han går ud fra det kristne kærlighedsbud:»du skal elske«og fortolker det, idet han lægger alt eftertryk på dets abstrakte almenhed. Kærlighedens genstand bliver på en vis måde ligegyldig Det kristelige kærlighedsbud retter sig ifølge Kierkegaards eksegese mod mennesket slet og ret, uden hensyn til dets specifikke beskaffenhed, også uden hensyn til en eller anden naturlig tilbøjelighed til et bestemt menneske. Det andet menneske bliver det for kærligheden, som hele den ydre verden er i Kierkegaards filosofi, en blot»anledning«for den subjektive inderlighed. Denne kender ingen objekter: kærlighedens substantialitet er genstandsløs (s.241). Adorno påberåber sig psykoanalytikeren Freuds værk Das Unbehagen in der Kultur (Kulturens byrde) i sit opgør med Kierkegaard: Mens Freud i Ubehaget i kulturen læste det abstrakte kærlighedsbud ud af kristendommen som sådan og angreb det på det skarpeste, så er det vel kun Christoph Schrempf, der har gået ind på netop dette hos Kierkegaard. Han foreholder ham, at han forsømmer»den inderlige forbindelse«mellem to mennesker, som først kan frembringe kærlighed; han erindrer om at kærlighed ikke kan skulles, mens netop denne umulighed er den paradokse kerne i Kierkegaards doktrin; han værger sig mod forbudet mod forkærlighed, som er noget»skønt«, og polemiserer mod læren om selvfornægtelsen Kierkegaard spørger: hvem er da ens næste? og svarer i overensstemmelse med sin forestilling om den absolutte inderlighed:»begrebet»næste«er egentligen Fordoblelsen af dit eget Selv;»næsten«er hvad Tænkerne vilde kalde det Andet, Det hvorpaa det Selviske i Selvkjerligheden skal prøves. Forsaavidt behøver, for Tankens Skyld, Næsten end ikke at være til«. Næstens abstrakthed indrømmes altså åbent af Kierkegaard - siger Adorno - ja den forherliges endog som udtryk for menneskenes lighed for Gud. ˮ Adorno citerer Kierkegaard: Næsten er ethvert Menneske; thi ved Forskjelligheden er han ikke Din Næste, ei heller ved Ligheden med Dig indenfor Forskjelligheden fra andre Mennesker. Ved Ligheden med Dig for Gud er han Din Næste, men denne Lighed har ubetinget ethvert Menneske og har den ubetinget. Adorno kommenterer: Idet næsten på denne måde reduceres til det almene princip for det andet eller det alment menneskelige, antager den enkelte næste, trods al tale om den enkelte, tilfældighedens karakter.ˮ Med citat af Kierkegaard: thi den Dør, Du lukker for at bede til Gud, naar Du 8

9 lukker den op og gaaer ud, saa er det første Menneske, Du møder, Næsten, som Du skal elske. (s ). Netop dette er det, Adorno afviser. Adorno tager også afstand fra at Kierkegaard vendte sig mod hævdelsen af»øje for øje og tand for tand.«nej, også dér henviser han til: Du skal elske. X. Det første du er ikke det andet jeg Kierkegaard har vist, hvordan mennesket narcisistisk kan spejle sig selv i sine omgivelser. Litteraturanmelderen Lilian Munk Rösing skrev i Information den 11. november 2011 et essay med overskriften: Det første du er ikke det andet jeg. Med underoverskriften: Du et. Ifølge den norske forfatter Karl Ove Knausgård har Hitlers og Breiviks manifester det til fælles, at de savner et du. Men på hvad skal et du kendes? Hun henviser til, at Knausgård nogle uger efter terroren på Utøya gjorde ansigtet til du ets emblem: Han fortalte om, hvordan han efter Utøya-massakren gik rystet rundt i Malmös gader og så på ansigter, overbevist om, at blikket for den enkeltes ansigt det blik der får individerne til at træde punktuelt frem af den neutrale menneskemasse at det er dette blik, der gør det umuligt at dræbe. Hertil siger Lilian Munk Rösing: Jeg er betænkelig, når du et henlægges til ansigtet. Det har jeg mine grunde til at være. I Kærlighedens Gerninger skriver Kierkegaard, at det første du er ikke det andet jeg. Og spørgsmålet er, om ansigtet ikke netop er emblemet på det andet jeg frem for det første du. Er ansigtet ikke en beroligende spejlingsflade, en garanti for genkendelig identitet? Er ansigtet ikke dér, hvor jeg kan få bekræftet, at den anden er ligesom mig ( det andet jeg ) og ikke noget foruroligende andet ( det første du )? Kierkegaard siger i Kjerlighedens Gjerninger: I Elskov og Venskab er Forkjerligheden Mellembestemmelse, i Kjerlighed til Næsten er Gud Mellembestemmelsen, (SKS 9,64). Således er Gud altid ifølge Kierkegaard mellembestemmelsen mellem mig og det andet menneske. Således har et menneske altid med Gud at gøre. Så afgørende er buddet: Du skal elske! Det bud, der alene giver plads til forskelligheden og ikke udelukker den. Leif Bork Hansen Lyngby sognegård 2800 Kongens Lyngby Torsdag den 17. november

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard

Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard Susanne Ploug Sørensen www.g-o-d.dk sps@g-o-d.dk Hvad vil jeg fortælle? Hvordan (mis)bruger jeg Kierkegaard i coaching - Først om selvet og så om

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme.

Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme. Evighedssøndag Prædiken til kantategudstjeneste, sidste søndag i kirkeåret, Jægersborg kirke 2012. Opførelse af J. S. Bach: Wachet auf, ruft uns die Stimme. Salmer: 86-362 // 268 269 v.3-5 431 Læsninger:

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Salme før prædikenen: DDS

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 1 19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Prædiken sidste søndag i kirkeåret

Prædiken sidste søndag i kirkeåret Prædiken sidste søndag i kirkeåret Salmer: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 448: Fyldt af glæde over livets under DDS 674: Sov sødt barnlille // DDS 70: Du kom til vor runde jord DDS 473: Dit minde

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

6. søndag efter påske

6. søndag efter påske 6. søndag efter påske Salmevalg Gud ske tak og lov, 751 Den nåde, som vor Gud har gjort, 683 Nu nærmer sig vor pinsefest, 281 Hør himmelsus i tredje time, 285 Frydeligt med jubelkor, 721 Dette hellige

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

DEL A: SAMVITTIGHEDEN SOM VEJLEDER 17 1: Den indre stemme 35 2: Den upålidelige stemme 51 3: Den uundværlige stemme

DEL A: SAMVITTIGHEDEN SOM VEJLEDER 17 1: Den indre stemme 35 2: Den upålidelige stemme 51 3: Den uundværlige stemme Indhold 9 En tak 11 Indledning: Indre renhed DEL A: SAMVITTIGHEDEN SOM VEJLEDER 17 1: Den indre stemme 35 2: Den upålidelige stemme 51 3: Den uundværlige stemme DEL B: SAMVITTIGHED SOM ET SYMPTOM 63 4:

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

19. søndag efter Trinitatis

19. søndag efter Trinitatis 19. søndag efter Trinitatis Salmevalg Vågn op og slå på dine strenge, 745 Til himlene rækker dis miskundhed, Gud, 31 Jeg har en angst som aldrig før, 502 På Guds nåde i al våde, 518 Nu står der skum fra

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant Grænseløsheden www.lyngby kirke.dk 1 Jeg har i de to foregående dage talt om grænsen. At menneskets liv forstået i lyset

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

Dagens tekst byder på mange perspektiver, som jeg ser det - for det afhænger jo af hvem der ser og hvordan man fortolker teksten.

Dagens tekst byder på mange perspektiver, som jeg ser det - for det afhænger jo af hvem der ser og hvordan man fortolker teksten. Lægprædiken d. 25.10.2015, Nørre Alslev kirke kl. 16 Dagens tekst byder på mange perspektiver, som jeg ser det - for det afhænger jo af hvem der ser og hvordan man fortolker teksten. Spørger man en sundhedsperson

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Giv os del i den kærlighed, som overvinder døden. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Giv os del i den kærlighed, som overvinder døden. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. Palmesøndag II 20. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 84 Gør døren høj 57 Herre, fordi du 151 Med sin alabasterkrukke 380 Op dog, Zion 217 Min Jesus lad 173 Ét vidste han Bøn: Vor Gud og far Giv os del i

Læs mere

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

En e-bog fra EKSISTENSEN

En e-bog fra EKSISTENSEN En e-bog fra EKSISTENSEN Se flere titler på www.eksistensen.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Kierkegaard som coach. Lidt Fakta om Kierkegaard. Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret

Kierkegaard som coach. Lidt Fakta om Kierkegaard. Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere