Bilag 5. Side 1 af 10

Transkript

1 Transskribering af interview m. Kaj, 10.april på COWI s hovedkontor i Lyngby. De første 2-3 minutter fortæller jeg om mig selv, specialet og forløbet for interviewet og medarbejderen spørger lidt ind til specialet og min uddannelse. Interviewer: [ ]Så hvis du vil starte med lige at fortælle lidt om, hvor gammel du er og hvad du er uddannet som. Medarbejder 1: Jamen jeg hedder jo Kaj, som du kan se og er uddannet maskiningeniør fra Danmarks Tekniske Højskole, som det hed i sin tid, fra 1973 og har senere taget en marketingsuddannelse på handelsskolen i Roskilde. Det hed merkonom i gamle dage, jeg ved ikke, hvad det hedder nu, bachelor in commerce eller hvad det hedder. Fordi jeg interesserede mig meget for markedsføring og arbejdede meget med markedsføring og salg. Men altså basalt, så er jeg jo ingeniør som grunduddannelse, ikke. Jamen så er jeg 66 og bor her i Lyngby og er gift og har to børn og 4 børnebørn på henholdsvis, ja de bliver vel 3 nu de mindste og så 5 og 7. Interviewer: Og er din kone stadig på arbejdsmarkedet? Medarbejder 1: Nej, hun er gået på pension. Altså, det gjorde hun i forbindelse med at vi fik en mulighed for at blive udstationeret i Oman på et COWI-projekt. Så tog vi derned og var der vel halvandet år og så gik hun på pension på det tidspunkt. Ja hun er tandlæge af uddannelse og det har hun ikke fortrudt (griner). Da vi tog af sted, det var i 2010, ikke, så hun har været 61 på det tidspunkt, så det var ikke noget issue at holde op der. Interviewer: Stoppede hun fra den ene dag til den anden så? Medarbejder 1: Nej, hun stoppede over, altså vi vidste vi skulle udstationeres, så hun stoppede en måneds tid, før vi skulle udstationeres. Jeg tror, at det var i efterårsferien, at hun stoppede. Interviewer: Men hun gik fra fuldtidsarbejde til pension? Medarbejder 1: Fra deltid, 4 dage om ugen havde hun. Der var noget med. Der var kommunesammenlægninger og hun var skoleleder eller hvad hedder det, tandplejechef, ledende skoletandpleje og så fik hun den ikke, fordi der var 3 kommuner, der blev lagt sammen, og det var hun ikke helt tilfreds med (griner). Ja, hun blev så souschef ikke, men det hun havde det fint nok, men hun sagde, at nu gad hun ikke mere. Nu havde hun prøvet det i mange år. Ja, så hun er pensionist. Interviewer: Ja, og hvor længe har du været i COWI? Medarbejder 1: Jeg har været her siden, ja hvad bliver det, jeg har været her siden maj 2002, ikke. Så det er 13 år nu. Før da var jeg afdelingschef i et firma, der hedder Delta oppe i Hørsholm, hvis du kender det? Interviewer: Ikke umiddelbart Medarbejder 1: Nej, det er et såkaldt GTS-institut, altså et godkendt teknologisk serviceinstitut ligesom Teknologisk Institut ude i Tåstrup ikke. Og så har jeg været salgs- og marketingschef hos Brüel og Kjær og så har jeg været produktudvikler hos Rockwool i mine unge dage (griner) og så har jeg været entreprenør, så jeg har nok været lidt rundt omkring. Interviewer: Ja, og hvad er dine arbejdsopgaver her i COWI? Hvad sidder du som? Medarbejder 1: Jeg er projektleder, altså seniorprojektleder, fordi jeg har været gruppeleder i mange for vores støj og akustik gruppe her i Lyngby. Da vi så tog til Oman, så frasagde jeg mig det. Så nu er jeg så det, der hedder projektleder og markedsleder. Interviewer: Okay, og er du på fuldtid? Medarbejder 1: Nej, jeg er på 4 dage om ugen Interviewer: Og hvad, det løber så op i 30 timer eller 32 timer? Medarbejder 1: Nej, det er 30 timer om ugen. Jeg har fri hver mandag. Det er stærkt vandannende (griner). Nej, altså jeg havde besluttet mig til at efter, at vi kom hjem fra Oman, så ville jeg ikke være leder mere. Og så stadig som fagleder, ikke, men nu er jeg så almindelig projektmedarbejder, som man siger. Vi har de her ledelsesniveauer, men det har du sikkert snakket med HR om, de her forskellige niveauer. Kan det ikke passe, at jeg er på niveau 4 nu, hvor jeg før var på niveau 5. Men altså fred være med det. Interviewer: Ja, og det er som et led i, at du er blevet senior, at du er gået ned i niveau og tid? Medarbejder 1: Ja, det er helt sikkert. Jeg har arbejdet, som jeg plejer at sige, jeg har arbejdet siden 1973, ikke. Så det er over 40 år fuldtid (griner) og nogle gange virkelig fuldtid, altså. Vi har sgu godt nok det ved man jo som chef, så arbejder du timer om ugen, altså, sådan er det jo bare. Interviewer: Ja, og hvordan er det i din afdeling, hvad karakteriserer den? Medarbejder 1: Øhh, altså tænker du på fagligt? Side 1 af 10

2 Interviewer: Ja, sådan fagligt Medarbejder 1: Jamen fagligt er vi jo med det, der hedder støj og akustik og vibrationer. Altså, det er alt muligt, specielt ekstern støj, vejstøj og støj fra jernbanen og støj fra lufthavnen. Bygninger, bygnings- og rum-akustik. Alt omkring teknisk akustik, støj og vibrationer fra ventilationsanlæg, kompressorer og what ever, man kan finde på. Så det er de fagområder, vi arbejder med. Og det er også mit speciale, altså jeg er uddannet som maskiningeniør, men med vibrationer og arbejdsmiljø som mine specialer, ikke. Jeg skrev godt nok afgang inden for plastteknologi, men det var meget interessant, fordi det var i 1973, hvor der var oliekrise. Så da jeg var færdig som ingeniør, så var absolut så meget at lave (viser et nul med fingrene og griner). Det var lidt frustrerende, men så kastede jeg mig over det andet ben, omkring arbejdsmiljø og støj og vibrationer. Og det er et vældig spændende område. Det er jo ikke bygningerne skal være der og vejene skal være der, men hvis du kigger på, hvad folk de klager over, så er det den dårlige akustik, de kan ikke høre, hvad der bliver sagt. Det runger, ikke, og de klager over støj fra veje, ikke. Nu alle de her støjskærme og alt det her, der bliver sat op rundt omkring... Så det er virkelig et fagområde, som er i vælden, om man så må sige. Der er meget og så er det jo støttet af lovgivningen, du har arbejdsmiljøloven, arbejdstilsynets reglement, du har bygningsreglementet, der siger så og så. Du har eksterne miljøregulativer og sådan noget, ikke. Så vi er hjulpet godt på vej indenfor det fagområde. Interviewer: Har du nogen planer om, hvornår du vil gå på pension? Medarbejder 1: Ja, jeg lovet min sektionsleder, at jeg går ikke af lige foreløbig (griner). Jeg havde selv planer om at gå ned 1 dag om ugen i år. Altså, jeg startede på 4 dage i september sidste år og så er planen at gå ned på 3 dage om ugen til september i år. Men det har jeg lovet hende, at det gør jeg ikke. Interviewer: Okay, og det er simpelthen, fordi der er for meget brug for dig? Medarbejder 1: Jamen der er for meget, dels er der for meget arbejde og dels er vi i øjeblikket ramt af udskiftning, så der er folk, der rejser. Altså, vores unge kollegaer rejser og det vil sige, at vi har mangel på arbejdskraft simpelthen, altså her i afdelingen. Så har jeg jo en mentorrolle overfor vores unge medarbejdere og det synes hun da, at jeg skulle blive ved med at have. Interviewer: Ja, hvor mange er du mentor overfor? Medarbejder 1: Jeg er i øjeblikket mentor for én. Det er som regel en ad gangen. Men der er jo ikke noget unormalt i, at folk søger arbejde andre steder. Det kan jeg jo se på min egen karriere, men enten 5-6 år eller 10 år, så har jeg skiftet arbejde. Interviewer: Og så er COWI så blevet lidt længere? Medarbejder 1: Ja, men det er så fordi, nu har jeg nået den alder, hvor jeg ikke behøver skifte så meget. Det er jo så også det, at det er okay at være her. Det er en god arbejdsplads. Jeg startede med at være rådgivende ingeniør og nu slutter jeg så med at være rådgivende ingeniør, så det er sådan meget fint. Interviewer: Ja, med nogle afstikkere undervejs. Medarbejder 1: Ja ja, det må vi nok sige. Det må vi nok sige. Jeg er konsulent, som vi kalder det. Det der med rådgivning, det er ligesom den gamle COWI er et konsulenthus. Det har du sikkert også hørt. Der er jo rigtig mange andre fagområder i biksen. Interviewer: Men har du gjort dig overvejelser om, hvornår du vil stoppe arbejdslivet helt? Medarbejder 1: Ja, jeg tror ikke, at jeg bliver ved længere end 70. Ej, det tror jeg ikke. Interviewer: Okay, så det kan være lidt nedtrapning indtil da? Medarbejder 1: Ja, men på den anden side, så har jeg snakket med nogle af de ældre kollegaer, der er på 3 dage og de siger alle sammen, at 3 dage er faktisk lidt i underkanten, fordi du når at komme længere væk fra arbejdet, fordi du har 4 dages fri og så skal du på arbejde i 3 dage og du er ikke så synlig på arbejdspladsen mere og risikoen for at du får, hvad jeg kalder skodopgaver eller rutinemæssige opgaver, den er væsentlig større, end den er, når du er synlig på arbejdspladsen, for så kan du selv nogenlunde melde ind på, hvad det er, du vil beskæftige dig med. Interviewer: Okay, så det taler i virkeligheden måske lidt imod den glidende overgang? Medarbejder 1: Det taler faktisk lidt imod den glidende overgang og i hvert fald at gå længere ned end 4 dage, det tror jeg ikke er rigtig godt. Det kan godt være, at det på et senere tidspunkt, så bliver det alligevel meget godt. Men det er også med den måde, som vi kører på, nu kører jeg som projektleder og projekterne holder jo ikke op, fordi jeg er væk i 2 dage eller 1 dag, så kører de jo stadigvæk. Og det vil sige, at så ligger de jo bare. Hvis jeg nu havde fri i 2 dage i stedet for bare 1 dag, så havde jeg bare dobbelt så meget arbejde, der ligger og det er så det, der er en af udfordringerne Side 2 af 10

3 ved at gå på 4 dage, for man skal så også sørge for at afstemme arbejdsmængden. Det kan jo ikke nytte noget, at jeg skal lave 5 dages arbejde på 4 arbejdsdage. Det duer jo ikke. Så det er en af de store udfordringer, der ligger også. Interviewer: Men det er vel også en udfordring for de andre medarbejdere, der er ansat på deltid? Medarbejder 1: Jamen helt sikkert. Og det er noget, vi snakker om i, altså vi har ikke sådan en ældregruppe, men de ældre kollegaer snakker om det og siger, at det kan jo ikke nytte noget, at der er en forventning fra ledelsen om, at vi så laver 5 dages arbejde på 4 dage. Forventningsafstemningen skal følge det antal timer, der nu er til rådighed. Jamen jeg ved det ikke. Jeg har det jeg har et rigtig spændende og jeg kan godt lide det sociale miljø herude. Der er jo ingen øvre grænse herude. Interviewer: Nej nej, det må man jo ikke have. Medarbejder 1: Nej nej, men jeg synes omkring 70, så har jeg sgu givet mit bidrag. Interviewer: Ja, så er der lige nogle år endnu Medarbejder 1: Ja ja, og der er jo børn og børnebørn og hobbyer og alt muligt, der skal passes også ved siden af. Interviewer: Ja og så også hvis din kone er gået af. Medarbejder 1: Ja, det er helt sikkert. Det er helt sikkert. Men jeg har også hørt om nogen, ikke kollegaer i COWI, men andre bekendte, som er kommet hjem for tidligt, om jeg så må sige (griner). For så bliver de jo kostet til alt muligt (griner). Interviewer: Træder de så tilbage ind på arbejdsmarkedet? Medarbejder 1: Nej, jeg tror, at nogen af dem finder sig noget andet, noget deltid eller et eller andet (griner). For lige pludselig bliver det meget, hvad skal man kalde det, meget krævende at gå hjemme. Det er jo klart, fordi der er jo en forskel på, hvis i går på pension begge parter samtidig og man har aftalt det, så har man formodentligt også aftalt, hvordan dagene skal gå og hvad man skal lave og sådan noget. Noget andet er, at gå på pension sådan trip trap. Jeg har ingen krav om at skulle holde op, heller ikke hjemmefra fra fruen. Hun siger du kommer hjem, når du kommer hjem (griner). Så siger jeg det gør jeg (griner). Interviewer: Ja, det er jo meget rart at have den fleksibilitet Medarbejder 1: Ja ja, bestemt. Interviewer: Ja, så vil jeg høre lidt om de aftaler og rammer, der er her i COWI omkring at være seniormedarbejder. Nu har din stilling så ændret sig efter, at du har nået efterløns- og pensionsalderen. Hvad er det konkret, der har ændret sig? Du er gået på 30 timer og? Medarbejder 1: Jeg har ingen ledelsesfunktioner mere. Jeg er gået fra lederniveau til, jeg ved ikke, hvad det hedder nu. Men når du er leder, så er du på det, der hedder fast løn, så det vil sige, at så får du bare en pose penge og så får du lidt ekstra for at være leder, ikke. Så er der nogle ledelsesmæssige goder med avis og sådan. Det er ikke noget, der betyder noget reelt. Men når man så går et trin ned ad stigen, så kommer man på det, der hedder normalløn, det vil sige, så har du bare arbejdet dine timer og så kan du skrive dine overarbejdstimer og dine flekstimer på, og så har du så sådan en bank, som de står i, men det har man ikke på ledelsesniveau. Der har man bare fast løn og så får du bare lov til at arbejde. Interviewer: Så i virkeligheden får man måske betaling for sine overarbejdstimer på den nye måde? Medarbejder 1: Det gør du som normallønnet. Det gør..: så er der nu kommet nogle nye regler, men så har du en eller andet flekskonto, hvor du kan spare nogle timer op, og hvis det når over det antal timer, jeg tror det er 7½ timer, så får du det bare udbetalt, hvis ikke du når at afspadsere dem. Det er noget, de regulerer hver måned. På fastlønsaftalen der har du ikke, du har formelt set ikke noget, der hedder afspadsering, men så prøver man alligevel at gøre noget. Du får ingen overarbejdspenge og sådan noget, til gengæld så får du så nogle benefits. Interviewer: Så det er både noget med dine ansættelsesvilkår og dine timer og dine områder, der har ændret sig? Medarbejder 1: Ja ja, det er en anden ansættelseskontrakt. Jeg har selvfølgelig vi har de der 4 karrierespor herude, vi har det faglige spor, ledelsessporet, marketingssporet og hvad er det tredje, det fjerde, projektsporet. Der har jeg så først kørt i ledelsessporet og ender så i projekt- og marketingssporet. Det er de spor, jeg har kørt i. Det er den ændring, der er sket fra at være gruppeleder til at være, hvad skal vi sige, almindelig medarbejder men alligevel projektleder, fordi jeg har den her erfaring og baggrund til at køre projekter. Så reelt set er der ikke sket anden ændring. Jeg har stadig mit faglige ben og så har jeg skippet alt det ledelsesmæssige. Så jeg har ikke noget personaleansvar som sådan, andet end, når du er i projekterne, fordi det er jo den her matrix organisation, så har du nogle folk, der sidder og refererer til nogle projektledere og referer til nogle afdelingsledere og sektionsledere. Så på den måde, så har jeg Side 3 af 10

4 stadigvæk noget personaleansvar for de folk, der er i mine projekter. Det er typisk medarbejdere, der er i de projekter. Det er ikke sådan mega projekter, vi har. Det er ikke sådan i flere millioners klassen, det er typisk et par hundrede tusind, op til Interviewer: Okay, og de ændringer, er det nogen, der er sket som et led i en seniorsamtale med din chef? Medarbejder 1: Ja, det er det. Vi har, ja hvornår er det, det er, når man er blevet over 55, så skal du lave sådan en seniorsamtale, så jo jo, det er planlagt. Interviewer: Hvordan var det at have sådan en seniorsamtale? Medarbejder 1: Det var okay. Specielt fordi hende vores sektionsleder, som jeg selv var med til at ansætte, hun gør det knaldgodt. Vi har haft ligesom et spring i vores bemanding. Vi er nogen, der er på min alder, og en der faktisk er gået af, en tidligere afdelingsleder er faktisk gået på pension sidste, og så er der nogle stykker på min alder, og så har vi et spring ned til dem, der er 40 år og så har vi nogle unge nogen. Så vi har ligesom haft nogen, vi vidste, der skulle gå på pension, så vi har haft en opgave i at få lavet et generationsskifte, så vi fik sikret, at vi havde folk. Så der fik vi så vores sektionsleder Louise ind, og det var rigtig godt. Så hende har jeg det rigtig fint med. Jeg har også snakket med HR om det mere obligatoriske. Der er også noget med, at du har ret til nogle seniordage og noget ekstra ferie for egen regning. Interviewer: Er det noget, du har gjort brug af de andre ting? Medarbejder 1: Nej, kun seniordagene eller den ene seniordag er det faktisk kun blevet til. Men jeg har ikke brugt det der med feriemuligheden. Det er jo fordi os, der var ledere, arbejder jo timer om ugen. Så der er altid 1 uge, 2 uger, som du har aldrig får brugt af din ferie. Dem får du så overført til året efter, og så kan man selvfølgelig sige, at så nogen gange, så kan du så holde fri en formiddag, hvis du skal et eller andet eller en weekend, hvis du skal et eller andet i forlængelse af det. Jamen det har jeg snakket med hende om. Det er fint nok. Interviewer: Kan du fortælle lidt om kulturen for at fortsætte med at arbejde efter de 60 år? Medarbejder 1: Hvad tænker du på? Interviewer: Oplever du, at det er nogen, som mange gør i COWI og i din afdeling? Er det noget, som bliver tilskyndet af ledelsen? Medarbejder 1: Jamen hvis man kigger ud over vores afdeling, vi er jo kun 6 her i Lyngby, i vores lille sektion, men hvis du kigger i hele afdelingen, som hedder 1301, hvor vi er omkring 90, der har vi rigtig mange seniorer. Jeg har ikke antallet, men vi har rigtig mange. I andre afdelinger, hvis du kigger rundt om i huset, og hvis du kigger i division 3, der er miljø divisionen, så er der rigtig mange med grå hår på toppen, både mænd og kvinder. Men det er jo noget med, at den type arbejde, som COWI har, så har man nogle meget dybe faglige personer, som jo virkelig er nørder indenfor deres fagområde. Det er helt utrolig, hvad man kan stille op med af hold her i COWI. Når du som projektleder skal lave et eller andet projekt, så går du ind i CV databasen og kigger på, hvilke kompetencer har jeg brug for og hvem har så de kompetencer. Og jeg bliver virkelig overrasket over, hver gang jeg gør det, for der er slet ikke grænser for, hvilken viden, der er i det her foretagende. Og der er det jo klart, at når du så sammensætter sådan et hold, så har du en vis pose penge til at lave det her projekt for og så må du jo kigge på som projektlede hvordan får du mest ud af de her penge og laver et mix. Det kan ikke nytte noget, at vi kun har ældre medarbejdere, der er dyre. Selvfølgelig laver de deres arbejde hurtigere, og ikke med samme kvalitet, fremfor at tage en helt ung med, men på den anden side er de unge ikke så omkostningstunge og skal læres op. Så det er altid et mix, så når du sammensætter et hold, så skal du have nogle unge medarbejdere og nogle gamle medarbejdere til at spille sammen. Og det går rigtig godt. Som svar på dit spørgsmål, så hvis du kigger rundt i vores division, er der rigtig mange, hvad skal jeg sige 55+ og 60+. Hvad er vi i vores afdeling, vi er vel i hvert fald mindst stykker ud af de her næsten 100, som er over 60. Når jeg lige sådan kigger rundt i kontoret og tæller, hvem der er over 60, så er vi mange. Interviewer: Er det meget folk, der fortsætter fuldtid eller deltid eller er der også folk, der går helt ned på 8 timer og er tilknyttet et projekt? Medarbejder 1: Det er begge dele og det er der også. Du gør jo så det nogen gange for de folk, der træder af og vælger at gå på pension, så laver du sådan en konsulentaftale, så du så kan komme ind på et projekt som en specifik medarbejder i en begrænset tidsperiode. Og det er der faktisk rigtig mange, der gør. Jeg har lige set en på det der store projekt, vi arbejde på nede i Oman, en af dem, som var med på det projekt der, ham har jeg lige set på gangen her i sidste uge, hvor jeg sagde hej Frode, er du nu her? ja, jeg var lige hyret ind i en måneds tid til et projekt. Og det er jo rigtig fint. Side 4 af 10

5 Interviewer: Så på den måde er der faktisk mange, der måske ikke er her i en lang periode og så kommer de lige nogle timer? Medarbejder 1: Ja, så kommer de lige ind. Jamen det er jo fordi den måde, som vi arbejder på her i COWI, det er jo projektorienteret. Vi har jo de der projekter om året, eller hvad de siger, vi har, og de kører. Når du så sidder og siger, hvordan får jeg det her projekt til at køre jamen jeg skal bruge de og de folk, hvor har vi dem henne? jamen vi har også lige vores eksterne liste, som vi kan trække på. Vi er jo fagspecialister, alle sammen nørder på vores område. Så på den måde er der meget fleksibelt her, det må jeg sige. Interviewer: Ja, nu vil jeg lige høre lidt om dine tanker om det at arbejde og hvad du skal lave efter arbejdslivet. Hvad er det, der motiverer dig til at fortsætte med at arbejde i det daglige? Medarbejder 1: Det er helt klart, at det område, der hedder akustik, støj og vibrationer er et ekstremt område (griner). Ja, det kan godt være, at du synes, at det er noget mærkeligt noget, men det er det virkelig. Det omfatter mennesker, det omfatter udstyr, teknik, det er noget, som vi alle sammen i vores dagligdag har en holdning til. Når du spørger folk på gaden støjer det for meget? hvis du har fulgt med i den her debat, der har været omkring det her metro byggeri. Prøv at se hvor meget ballade, der har været omkring det der støj og vibrationer. Og der føler jeg virkelig, at vi gør en forskel. Det gør vi ved at sørge for at skabe nogle akustiske gode miljøer både eksternt og internt. Det er der ikke ret mange, der gør. Jeg har projekteret akustik i koncertsale, i auditorier, projekteret lufthavne, vejanlæg og alt sådan noget, hvor du tager hensyn til undergrundsstationer og metrostationer, hvor du tager hensyn til akustikken, så du kan høre, hvad der bliver sagt, når der bliver sagt noget i højtalerne og sådan noget. Så det ikke bare er sådan noget mumle-noget. Det er det, du står for. Det synes jeg er rigtig rigtig spændende. Det synes jeg virkelig. Det er drive nummer et. Og så har vi et rigtig godt socialt miljø her i COWI og specielt de kredse, jeg kommer i. Jeg spiller musik i min fritid, hvad der er mange akustikere, der gør, og vi har et COWI orkester og vi har sociale sammenkomster, hvor vi spiller sammen og synger og alt sådan noget. Og så har vi nogle rigtig gode kollegaer. Det faglige miljø, det kollegiale miljø, det sociale miljø er nogle af drivkræfterne, ikke. Interviewer: Ja, er store dele af dit netværk udover COWI stadigvæk på arbejdsmarkedet? Medarbejder 1: Nej. Nej, det er ikke nu må jeg lige tænke. Af private venner er de fleste faktisk gået på pension. De er de faktisk. Interviewer: Og de er også jævnaldrende? Medarbejder 1: Ja ja, måske to år ældre eller to år yngre. Så er der vores musiknetværk, der er det meget forskelligt. Der er mange, der er stadig. Men der er faktisk også mange, der er gået på pension. Så jeg vil sige, at overvejende, så er folk gået på pension i netværket. Det er de. Ja, eller lige ved. Interviewer: Hvornår oplever du sådan, at du som senior arbejdskraft er værdifuld for COWI? Hvad er det for nogen situationer? Medarbejder 1: Det er jeg jo, når der ved indvielsen af musikhuset i Aarhus står akustik i verdensklasse. Eller når den der lufthavn nede i Oman engang bliver indviet, fantastisk byggeri med en rigtig god akustik, hvor COWI kan sige, at vi kører det her 360 graders logo i forreste række. Vi har lavet en totalløsning. Selvfølgelig ved jeg udmærket godt, at hvis ikke vores betonfolk gør det ordenligt, så skvatter bygningen sammen og hvis ikke brandfolkene gør det ordenligt, så brænder deres hus. Så alle gør det ordentligt. Vi har den der helhed og vi kan præstere noget, som flytter nogle grænser og som skaber noget værdi for mange mennesker. Interviewer: Hvordan oplever du det i det daglige, når der ikke lige nødvendigvis er et musikhuset eller en lufthavn færdig? Medarbejder 1: Ja, så går det så mere over i rutinearbejde, ikke (griner). Nej, altså, der er jo mange småting. Vi sidder i øjeblikket og projekterer eller arbejder på det der nye Lego-hus, der skal bygges ovre i Billund, Lego Square kommer det til at hedde. De bygger simpelthen et ret spændende projekt, som arkitekterne BIG tegner, hvor du ser dem bygge et kæmpe kvadratmeter hus midt inde i Billund by, hvor du har revet hele center pladsen ned og så bygger du sådan et klods-hus, altså det er bygget i klodser. Der sidder vi så og arbejder med akustikken i det i øjeblikket. Det er spændende. Meget spændende, når det bliver færdigt. Så jeg ikke hvordan sådan i dagligdagen tingene udvikler sig og så når vi til en færdig løsning, hvor COWI i de fleste tilfælde får ros, fordi vi har leveret et godt stykke arbejde. Selvfølgelig er der også nogle svipsere ind imellem, det er der jo. Men så har vi heldigvis en projektforsikring (griner). Interviewer: Ja, det er heldigt. Side 5 af 10

6 Medarbejder 1: Ej nej, selvfølgelig er der også nogle, hvor det ikke går så godt. Nu ved jeg ikke hvad de andre siger, men det er jo komplekse projekter. Altså, det er jo virkelig Nogle af de her projekter, vi arbejder med, de er jo virkelig komplekse, hvor du har alle de her fagdiscipliner inde og alt det der skal spille sammen og koordineres med bygherrer og med entreprenører og you name it. Så nej, altså når de der store projekter er færdige og vi ligesom høster frugterne af det, det er gyldne øjeblikke. Interviewer: Hvad kan så på den anden side få dig til at stoppe? Medarbejder 1: At nu har jeg prøvet det alt sammen (griner). Nu har jeg prøvet det alt sammen. Interviewer: Så det er noget med rutinen og trivialiteten i det også? Medarbejder 1: Ja, altså nu er og det var noget af det, som jeg snakkede om før, hvor hvis du for eksempel har været på de der 3 dage, har andre kollegaer sagt, så er du udsat for, jeg vil ikke kalde det skodopgaver, men du får mere rutineopgaver. Og jeg mener, at jeg har lavet så mange beregninger af akustik, at det behøver jeg altså ikke sidde og lave. Det kan jeg godt. Men der kommer stadigvæk, og det er jo så også der kommer jo stadigvæk spændende projekter udefra. Nu snakkede vi lige om Lego huset, vi har også den nye Copenhagen Arena, Royal Arena ude i Ørestaden, som jeg er akustiker på og som bliver bygget nu og det er rigtig rigtig spændende. Vi har lige bygget biografer nede i Oman i nogle indkøbscentre. Det er sådan nogle kæmpe biografer, auditorier, det var rigtig spændende at være med i. der kommer hele tiden spændende projekter, men efterhånden kan jeg også mærke, at nu har jeg set der kommer nye materialer og sådan noget, men so what. Og så er der så den anden eller tredje ben, det er så at være mentor for vores unge folk, det synes jeg også er rigtig spændende. Dels som personlig mentor og dels også som mentor i de der projekter. Interviewer: Hvad regner du med at lave, når du er færdig med at arbejde? Har du nogen planer? Medarbejder 1: Når jeg er færdig med at arbejde, så skal jeg til at dyrke min musik interesse. Jeg har faktisk tænkt mig, jeg ved ikke om det kan lade sig gøre, men at gå på rytmisk musikkonservatorie og tage nogle kurser derude. Jeg er rimelig god i forvejen, altså jeg er en god amatør i forvejen, så det er ikke altså jeg kan sagtens spille, men for ligesom at komme skridtet bag det. Jeg går faktisk til spil hos en af Danmarks bedste jazzpianister i øjeblikket, en der hedder Ole Kok Hansen. Så ham går jeg en gang om måneden til spil hos. Men det er en af de ting. Og så går min kone meget på folkeuniversitetet og der kunne jeg godt tænke mig at tage nogle hun går til kunstforståelse og hun går til retorik og der er faktisk nogle rigtig rigtig spændende seancer på folkeuniversitetet. Jamen så skal jeg passe børnebørn (griner) og børn selvfølgelig også, selvom de er store nu, det er to piger, så skal de jo stadig passes. Jamen så har vi hus og have og sommerhus, så jeg kommer ikke til at kede mig. Men i hvert fald at dyrke min musik interesse og professionelt studere. Tage nogle kurser, jeg ved ikke om, man kan. Der er noget, der hedder rytmekonservatoriets venner, som jeg bliver medlem af her inden så længe. Men det er så ligesom en gruppe af folk, der støtter op om rytmekons. Men en ting er at være i den del og så også at være studerende. Det der musikhus vi lavede i Aarhus var jo også for jysk musikkonservatorium. Det var i den samme bygning. Det er musikhuset i Aarhus, hvis du kender det. Interviewer: Ja ja, jamen jeg er fra Aarhus. Medarbejder 1: Ja ja, men den der nye tilbygning vi lavede med den nye koncertsal og det, den har jeg været akustiker på og alt det der musikkonservatorium, der ligger ved siden af. Ja ja, men nu spiller jeg jo klaver, og det var jo fint, fordi i alle de der prøverum, der stod nogle dejlige flygel, så når vi var på tilsyn, så kunne man lige sætte en times tid af til at spille (griner) Interviewer: Ja, lige tjekke om det hele virker (griner) Medarbejder 1: Ja, om det virker og sådan noget. Nej, det er ikke og så skal vi også rejse noget mere. Ja ikke fordi vi rejser da i forvejen, men jeg tror, at vi skal have planlagt nogle længere ture, hvor du kan være væk en måned eller halvanden. Vi skal nu på mandag rejser vi til Qatar og Oman igen i 14 dage, men det er så i embedsmedfør, hvor der så er et par dages ferie med i. Men så tage nogle af de længere ture. Interviewer: Hvad tror du så, at du på den anden side kommer til at savne ved arbejdslivet, når du stopper helt? Medarbejder 1: Helt klart det sociale miljø og noget af det faglige også. Men der jo i COWI, der er jo klubber også, vi har pensionistklubber og sådan noget. Vi har også i vores musikgruppe, vi har folk, der ikke er i COWI mere, men som bare kommer ind og er med. Så det er ikke sikkert, at jeg behøver at slippe det. Det er også ligesom men det kommer også lidt an på, hvordan det kommer til at gå, for jeg spiller jo i tre grupper eller sådan noget ved siden af, ej to grupper ved siden af COWI, og er afløser og assistent andre steder. Så jeg skal nok få spillet. Men der er noget specielt ved at have nogle kollegaer i COWI, som man spiller sammen med og vi skal spille her til vores fredagsbar i maj måned Side 6 af 10

7 og vi spiller til julerevy og sådan noget og forårskoncerter. Det er sådan lidt specielt, men det behøver ikke at holde op, fordi man ikke er her mere. Vi har også en kunstforening, hvor der er en tidligere kollega, der er med, og som vi mødes med engang imellem. Interviewer: Okay, så I er egentlig gode til i COWI at koble dem, som bliver på arbejdsmarkedet med dem, der har trukket sig? Medarbejder 1: Ja, det synes jeg. Vi har de der sociale netværk. Ja, så er der de andre faglige netværk, som jeg har udenfor huset, Dansk Akustisk Selskab og sådan noget. Vi har lige holdt 65 års fødselsdags komsammen og der var der ret mange af de tidligere kollegaer, som kom, selvom de er gået af. Så jo jo. Jeg tror ikke, at jeg kommer til at kede mig, men nu får vi se (griner). Interviewer: Så vil jeg høre lidt om, hvordan du oplever det psykiske arbejdsmiljø her eller arbejdsmiljøet og det kollegiale sammenhold. Kan du fortælle lidt om, hvad der er vigtigt i dit arbejde for dig, udover at det selvfølgelig giver dig en indtægt? Medarbejder 1: Ja, men det kommer jo sådan lidt nede på behovsstigen. Jeg synes internt i vores gruppe og i vores afdeling, så har vi et rigtig godt trivselsmiljø. Jeg oplever ikke de store konflikter, heller ikke da jeg selv var in charge som gruppeleder. Selvfølgelig er der ting og sager, man skal tage stilling til. Men jeg oplever ikke at jeg oplever, at folk behandler hinanden ordentligt og med respekt. Sådan noget som mobning, det synes jeg ikke, vi ser. Der kan sommetider være langt til den øvre ledelse. Vi har jo sektionsniveau, så har vi afdelingsniveau og så har vi divisionsniveau og så har vi topniveau, og der kan der sommetider være rigtig langt til topniveau. Vores divisionschef Helle er rimelig synlig. Hun gør et rigtig godt stykke arbejde. Men den højere ledelse synes jeg godt nok laver nogle skæverter ind imellem. Senest har der været en masse ballade her i efteråret omkring afskedigelser af nogle folk, som blev kommunikeret fuldstændig vildt dårligt ud. Det har skabt dårlig stemning i hele COWI. Og det får mig så til at sige, at der kan jeg mærke en forskel på fra jeg kom og bare på de 13 år, jeg har været her. Der var noget, der hed COWI ånden i sin tid, det ved jeg ikke, om du har hørt om. Men det var sådan et eller andet med, at vi arbejder sgu, selvom klokken er 17. Hvis der lige er et eller andet, der skal laves, så giver vi det lige et skud, og føler sådan en samhørighed. Det gør vi altså ikke mere. Det var COWI ånden. Jeg ved ikke om, det er tiden, at der gør, at det bliver hårdere og hårdere. Men der er ikke den korpsånd, som de var bare for 10 år siden. Det er ikke, fordi jeg er blevet ældre, det tror jeg også, at du vil høre rigtig mange andre sige. Selvom man prædiker kommunikation og sådan noget, så synes jeg godt nok, at man fra den øverste ledelse ikke kommunikerer godt nok. Selvfølgelig har vi vores strategier og sådan, men den måde som det bliver opfattet på bland kollegaer, det man hører oppe ved kaffemaskinen og ved kopimaskinen, så synes folk, at vores øverste ledelse ikke kommunikerer ordenligt. Interviewer: Okay, er det både i forhold til beslutninger, de tager og gennemsigtigheden og information? Medarbejder 1: Ja, information. Så jeg vil sige, at den der jeg kunne godt tænke mig, at den der COWI ånd kom igen. Den har vi jo lokalt, fordi når vi arbejder i vores projekter, så sørger vi selvfølgelig for at gøre det så godt, som overhovedet muligt og sørger for at alle trives. Der er kommet en eller anden, jeg ved ikke, hvad man kalder det, der er kommet en eller anden distance. Interviewer: Okay, men meget på den øverste ledelse og ikke så meget mellem kollegaerne? Medarbejder 1: Ja, nej for jeg synes ej, slet ikke blandt kollegaer, det synes jeg slet ikke. Interviewer: Hvornår og i hvilke situationer oplever du at blive meget opslugt af dine arbejdsopgaver i det daglige? Medarbejder 1: Det er, når du har en deadline (griner) og det har vi jo hele tiden. De der skide projekter, de skal jo være færdige og du skal levere. Det er den ene ting og den anden ting er, hvis der er en eller anden faglig udfordring, hvis en af de unge kommer og siger Kaj, kan du ikke lige kigge på det her, jeg har et problem her? sådan en eller anden nørd faglig ting, som jeg ved, at jeg kan kaste mig over. Det synes jeg. Det er rigtig godt. Så bliver jeg rigtig opslugt af det. Interviewer: Oplever du, at de krav som der er i dit arbejde adskiller sig fra, da du var yngre? Altså oplever du, at der er stigende, faldende eller andre krav? Medarbejder 1: Altså med hensyn til projektledelse, så er der helt klart stillet større krav. Altså, i gamle dage, det vil sige for 5 år siden, der havde vi jo masser sekretærer og administrativt personale, der klarede mange af de der projekt rutinemæssige ting. Det er helt overladt til os projektledere, så arbejdsmængden som projektleder er helt klart øget igennem de sidste 5-10 år. Interviewer: Okay, men det har mere noget med det administrative at gøre fremfor alderen som sådan? Side 7 af 10

8 Medarbejder 1: Ja, det har ikke noget med alderen at gøre. De unge projektledere føler det samme pres. For når du så bliver projektleder, så er der de og de roller, som du skal udfylde og der er de og de værktøjer, du kan bruge. De organisationsændringer der er lavet i forretningen og de systemændringer, der er der lagt væsentligt meget mere ud til projektlederen nu. Der er det så bare en fordel, at man stadig kan løbe ligeså stærkt som de unge (griner). Interviewer: Ja, hvordan oplever du arbejdstempoet i COWI generelt? Medarbejder 1: Væsentligt øget. Både og. Jeg synes altid jeg tror, at jeg i de 13 år, hvor jeg har været her, der tror jeg, at der har været 14 dage, hvor jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle lave. Så det har gjort, at jeg har besluttet mig til, at næste gang, hvor der kommer en periode, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal lave, så siger jeg det ikke til nogen (griner). Så rydder jeg op eller laver noget andet, forretningsudvikling eller et eller andet. Jeg synes generelt, at vi har haft travlt. Travlt forstået på den måde, at jeg er ikke blevet stresset, meget sjældent er jeg blevet stresset, for jeg har en rimelig høj tærskel, men der er godt med at lave, som det hedder og specielt har vi altid de her deadline og de her faser, altså projektet skal være færdigt, du skal lave statusrapporter og du skal aflevere dit design og bla bla bla. Det er jo, hvad hedder sådan noget på dansk, det er jo inherent, det er jo indbygget i rådgiverrollen, at du kører efter de her tidsplaner. Det kan så nogle gange være, at du lige pludseligt har 4-5 projekter, der har samme deadline. Så bliver der altså lige pres på. Interviewer: Okay, men oplever du, at du har tid nok til dine arbejdsopgaver? Medarbejder 1: Ja ja, normalt går det fint nok. Interviewer: Er der også situationer, hvor du skal stå til rådighed udenfor arbejdstid og du skal arbejde meget over? Medarbejder 1: Det er der også, ja. Interviewer: Har det ændret sig efter, at du er blevet senior? Medarbejder 1: Nej, det synes jeg egentlig ikke. Nej. Interviewer: og det har heller ikke ændret sig med faldet i timer? Medarbejder 1: Nej det var det, vi talte om tidligere, at kunsten er jo her at sørge for, at du så ikke får lavet 5 dages arbejde på 4 dages arbejdsuge. Men nej, det tror jeg ikke. Jeg ved ikke, om det har noget at gøre med den øgede aktivitet i samfundet eller sådan eller tempoet i samfundet. Jeg ved det ikke. Jeg har altid haft meget arbejde og jeg har altid lavet meget arbejde. Fordi jeg kunne lide det, så kiggede jeg ikke så meget på timerne. Men normalt, altså de fleste gange når vi det indenfor normal arbejdstid. Der kan være andre kollegaer, som jeg ved ikke, om seniorer nogle gange er lidt pressede, men så må du jo sige til din gruppeleder, du må gå til din chef og sige kære chef, nu er det bare for meget. Jeg havde en situation her sidste år med et projekt, der kørte helt i grøften og det var ikke min skyld alt sammen, hvor jeg simpelthen gik ind til min chef og sagde, at nu bliver I simpelthen nødt til at tage over, for det her får mig altså op i det røde felt, jeg kan ikke sove om natten, jeg bliver hidsig, hvad jeg normalt ikke gør, jeg bliver ærgerlig og hammer frustreret. Det var et udenlandsk projekt og vi var 4 eller 5 projektledere, der havde det på samme måde. Så gik jeg simpelthen ind til min chef og sagde ved du hvad, Torben, nu må du tage over, for nu stopper jeg, mens legen er god. Så fik vi det selvfølgelig løst. Interviewer: Så der var forståelse fra ledelsens side? Medarbejder 1: Ja ja, jamen helt sikkert. Der har vi ingen problemer. Og det tror jeg ikke, at man behøver at være senior for, det tror jeg gælder alle medarbejdere. Det skal du jo. Det står jo i vores værdisæt, at du skal jo, hvis der er noget, du ikke synes, at du magter, så er det din pligt, at sige fra. Så må det være op til chefen at finde ud, hvordan han eller hun håndterer det her. Og det gør de, det tager de hånd om. Eller i hvert fald de nærmeste chefer, som jeg kender. Interviewer: Oplever du, at du helt klart ved, hvad der er dit ansvar og dine arbejdsopgaver? Medarbejder 1: Ja, det gør jeg. Interviewer: Ja, tænker du, at det har noget med din erfaring at gøre eller at det er en COWI ting? Medarbejder 1: Det tror jeg helt sikkert. Jamen det er jo begge dele, du har jo templates, hvad hedder sådan nogle på dansk? Interviewer: Skabeloner Medarbejder 1: Skabeloner ja. Når du arbejder som jeg gør som projektleder, så er der jo skabeloner for, hvad du skal gøre som sådan. Du skal have oprettet i sagerne, du skal lave dit kvalitetsstyringssystem og du skal dit dokumentstyringssystem. Værktøjerne i COWI understøtter det ganske godt. Vi har nogle rigtig gode værktøjer. Så på den måde, ja så kører det faktisk. Interviewer: Oplever du også at have tilstrækkelig indflydelse og beføjelser i forhold til det ansvar, du har? Side 8 af 10

9 Medarbejder 1: Ja, det synes jeg nok. Det tror jeg primært har noget med alderen at gøre. Vi kører jo som projektleder har jeg jo bemyndigelse til at køre projekter op til 2 millioner kroner og jeg kan også køre større projekter, men så skal jeg bare have en chef på også til at skrive under. Der er ikke nogen problemer. Når jeg får et projekt, så ved de godt, at så bliver det kørt så godt, som det overhovedet kan. Jeg laver som sagt heller ikke ret mange huller. Jeg lavede et hul der sidste år og det irriterer mig altså, men det var så ikke min egen skyld (griner). Jeg gider ikke snakke om det, men det er ligesom princippet i kinesisk fodbold. Kender du det begreb? Interviewer: Nej Medarbejder 1: Når du starter, så er målet her (lægger hænderne på bordet), og alle tropperne og alle aktiviteter går den vej, så mens du er på derhen, så er målet pludselig derovre (flytter hænderne på bordet), det vil sige, at så pludselig skal du vende hele baduljen og sadle om og så får du længere vej til målet, og når du så er på vej derover, så ryger målet derover (flytter hænderne igen). Interviewer: Har det noget med kunden at gøre? Medarbejder 1: Ja, det var simpelthen kunden og vores udenlandske partner, som ikke forstod at styre den kunde. Først lovede de dét og så lovede de dét og så lovede de dét (flytter hænderne rundt på bordet) og det var mere arbejde og mere arbejde at lave om og lave om og lave om. Jeg tror, at jeg skrev den rapport 4 gange. Det er fuldstændig sindssygt. Nå, men det er kinesisk fodbold. Det kan jeg simpelthen ikke håndtere. Det er heldigvis ikke tit, at vores projekter gør på den måde der og det er jeg som projektleder vældig obs på. Vi har vores work, det er her og så nailer og sømmer vi det der, og kommer der en ændring, så må vi melde ud i god tid, så vi ved, at nu er vi altså derovre. Så som svaret på dit spørgsmål, så har jeg i høj grad indflydelse på egen succes. Interviewer: Og I har også indflydelse på, hvordan I tilrettelægger det og hvordan I løser arbejdsopgaven? Medarbejder 1: Fuldstændig. Det kan godt være, at hvis du spørger nogle yngre, at de ikke synes det, men jeg synes det i hvert fald. Men selvfølgelig så diskuterer vi, når der er et eller andet projekt, hvor jeg så er projektleder eller der er en anden projektleder, så diskuterer vi selvfølgelig, hvad er din rolle og hvad er dine forventninger og hvad har vi af timer og hvad skal du have på det. Jo jo, så det er der ikke det går. Interviewer: Så vil jeg lige høre lidt, nu sagde du, at du har det godt med dine kollegaer og du sagde, at I har det godt socialt herude, oplever du, at der er en kultur for at man samarbejder i COWI og at man har det godt med kollegaerne? Medarbejder 1: Ja, det er helt sikkert. Ellers kunne vi slet ikke køre de der mega projekter. Hvis vi bekrigede hinanden vi bekriger arkitekter og andre rådgivere og entreprenører nogle gange, men nej ikke internt men det er så også derfor, at det var dobbelt frustrerende, fordi det var et af vores lokale kontorer, der ikke styrede det projekt ordentligt. Det var dobbelt frustrerende, fordi der var krig mellem to kontorer. Det blev så personligt til sidst. Det var jo så normalt holder vi jo internt i COWI fint sammen. Det er ikke altid, at vi er enige om tingene, men sådan er det (griner). Interviewer: Nu sagde du lidt det der med, at din kone sagde, at du bare kan blive lige så længe som du har lyst til, men oplever du nogle gange, at dit arbejde tager så meget energi, at det går ud over dit privatliv eller den anden vej? Medarbejder 1: Ja, en sjælden gang. Ja, der sidste år, men det var en ud af to gange på 13 år, at jeg har oplevet det og jeg har aldrig oplevet sådan en lorte projekt, som man kan sige på godt dansk. Ikke engang musikhuset i Aarhus, som også var et presset projekt, var tilnærmelsesvist så dårligt kørt. Så nej, det er heldigvis sjældent. For hvis det var så op ad bakke som det projekt, jeg snakkede om, så gad jeg ikke mere. Og det er klart, at i det øjeblik, at der bliver surt og for meget op ad bakke og der kommer en eller anden leder, man ikke kan med og nogle arbejdsopgaver, du ikke synes er interessante, så holder jeg op, så gider jeg ikke mere (griner). Interviewer: Nu har vi ikke meget tid tilbage og jeg synes også, at vi har været godt rundt om det, så jeg vil lige slutte af med nogle større spørgsmål. Hvad forstår du ved psykisk arbejdsmiljø og hvad det indebærer? Medarbejder 1: Jamen nu har jeg jo selv arbejdet i en arbejdsmiljøafdeling, så det ved jeg jo rigtig meget om, for vi har jo folk, der arbejder med det psykiske arbejdsmiljø. Det er jo et spørgsmål om trivsel på arbejdspladsen, et spørgsmål om sociale forhold og om der er mobning på arbejdspladsen, om man har indflydelse på sit eget arbejde og dagligdag, om du bliver hørt og værdsat af kollegaerne og om du bliver rost, for det bliver man jo ikke altid. Du skal nok bliver rost, når det ikke går godt, men når det så går godt, bliver du så rost. Og bliver der taget hånd om medarbejderens trivsel, det er vel nogle af de parametre, der indgår i det psykiske arbejdsmiljø. Interviewer: Og oplever du så, at der er et godt arbejdsmiljø i din afdeling og i COWI med alle de ting in mente? Side 9 af 10

10 Medarbejder 1: Ja det synes jeg generelt. Nu har vi jo lavet alle de her ombygninger både fra stille kontor til åbent kontor, og det har der været meget diskussion om. Det vil jeg ikke belemre dig med, men der er nogen, der har en mening om det. Jeg har jo prøvet begge dele. Det er så ovre i det fysiske arbejdsmiljø, hvor man nogle gange synes, at i storrumskontorer bliver du forstyrret meget af kollegaer, men det kan jo ikke undgås. Men vi har så forsøgt at lave nogle leveregler. Det fungerer fint. Jeg er da glad, når jeg går på arbejde om morgenen. Interviewer: Ja, men så har jeg ikke flere spørgsmål, har du noget du vil sige eller nogle bemærkninger? Medarbejder 1: Ja, jeg snakkede lige med min kollega, der hedder Susse, hun er meget interesseret i dit projekt og vi får det vel her i COWI, når du er færdig? Interviewer: Ja, jeg har tænkt mig, at det der sker, er, at når jeg har afleveret det, så skal jeg se på, om jeg skal forsvare det, men så sender jeg det ud til alle jer, jeg har interviewet og til ledelsen, jeg har interviewet og så får HR det også. Medarbejder 1: Ja, det er fint, for hun har nemlig arbejdet med et 3-årig, der hedder hvordan lever seniorer med det grænseløse arbejde. Og en anden kollega Hanne, som du skal interviewe, hun arbejder i øjeblikket med et stort EUprojekt, som går ud på fastholdelse af ældre på arbejdspladsen. Men hun hedder Hanne, hende har jeg lige briefet også. Interviewer: Ja, spændende. Jamen tusind tak. Medarbejder 1: Ja, held og lykke. Side 10 af 10