Bygherrerapport SBM 1076, Åleje. V. Lyngbygård å

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bygherrerapport SBM 1076, Åleje. V. Lyngbygård å"

Transkript

1 Bygherrerapport SBM 1076, Åleje. V. Lyngbygård å Matr. Nr. 9a, Galten By, Galten Sogn, Framlev Herred, Århus Amt. Stednummer: , KUAS journalnr.: for Beretning for den arkæologiske undersøgelse af en overgangskonstruktion fra vikingetid ved Lyngbygård å i forbindelse med et naturgenopretningsprojekt. Resumé Ved en systematisk arkæologisk undersøgelse af et nyetableret åslyng ved Lyngbygård å nord for Skovby er der afdækket rester af en overgangskonstruktion i form af en stenlægning samt flere rækker træpæle. En dendrokronologisk undersøgelse daterer anlægget til 811 e. Kr., dvs. vikingetid. Funden keramik kan også dateres til vikingetid. Området hører under Vådområdeprojekt Lyngbygård Å, VMP2 med Skov- og Naturstyrelsen som bygherre. Det arkæologiske arbejde er udført af mag. art. Charlotte Abildgaard Paulsen for Skanderborg Museum i

2 Indholdsfortegnelse Tidstavle...3 Baggrund for undersøgelsen...4 Topografi...5 Administrative data...7 Målesystem...8 Undersøgelsens forløb og metode...8 Undersøgelsens resultater Fremtidigt arbejde Litteratur

3 Tidstavle 3

4 Baggrund for undersøgelsen Moesgård Museums forundersøgelse Moesgård Museum gennemførte i april-maj 2004 en forundersøgelse langs Lyngbygård Å for Århus Amt i forbindelse med et planlagt naturgenopretningsprojekt. Konklusionen på forundersøgelsen var, at der var begrænset mulighed for arkæologiske fund. I museets arkiver havde man ikke tidligere registreret fund fra det projekterede område. På baggrund af fund fra de tilliggende områder, skønnede man, at der var størst sandsynlighed for at finde spor efter bosættelser fra stenalderen. Skanderborg Museums forundersøgelse Naturgenopretningsprojektet igangsættes i september 2007 som Vådområdeprojekt Lyngbygård Å, VMP2 - nu med Skov- og Naturstyrelsen som bygherre. Projektet omfatter blandt andet etableringen af 20 genslyngede delstrækninger på Lyngbygård Å med en samlet længde på 4,8 km. Kommunesammenlægningen betyder, at dele af det projekterede område nu ligger i Skanderborg Kommune. Skanderborg Museum har derfor overtaget det arkæologiske ansvar for denne del af området. Skanderborg Museum laver en analyse af områdets forhistorie (se Figur 1), der viser, at der er gode muligheder for at støde på arkæologiske fund i vådområderne i form af offernedlæggelser, broovergange /vadesteder og uregistrerede vandmøller. Figur 1: Brun raster: gamle landsbykerner, som kan illudere placering af bebyggelse fra jernalderen. Brun stiplet linje: Mulige historiske og forhistoriske hulvejsforløb. Disse kan indikere tilstedeværelsen af anlæg i eng og å-bund. Røde pile: Nuværende broer. Røde prikker: gravhøje. Højene ligger tæt ned mod bro-overgangene og viser, at der har været en høj grad af kontinuitet i det trafikale landskab over tid. Gul markering: Moesgård Museums registreringer i området (kort: Steffen Terp Laursen). 4

5 Skanderborg Museum fører tilsyn med entreprenørens arbejde med at genslynge åen. Der er ikke økonomisk mulighed for at have en arkæolog til at følge arbejdet hele tiden. Det aftales derfor med maskinførerne, at arbejdet skal stoppes, hvis man støder på stenlægninger eller rester af trækonstruktioner, og museet derefter kontaktes. Maskinførerne er dog ikke så påpasselige, og ved et tilsyn 5. oktober 2007 opdager Ejvind Hertz fra Skanderborg Museum, at gravemaskinen har gennemgravet en konstruktion med stenlægning og opretstående tømmer. En foreløbig undersøgelse af konstruktionen viser, at den blotlagte stenlægning er ca. 130/140 cm bred og delvis afdækket over 5m. Den består af knytnæve til hovedstore sten muligvis lagt i flere lag. De nedbankede stykker egetømmer er tilhuggede og tilspidsede kraftige planker på ca. min 18 x 6-8 cm og bevaret i ca. 60cm længde. Seks stykker er banket ned på række på tværs af overgangsretningen og med afstand imellem eller i forlængelse af hinanden (det ene stykke er gravet op af maskine og ligger på jorden ved rækken). Et syvende enkelt stykke er placeret forskudt for rækken og tolkes som værende et kantstykke til overgangen. En enkelt større sten ligger inden for trærammen samt enkelte mindre. Den umiddelbare tolkning af anlægget er, at trækonstruktionen understøtter og fastholder stenene i indramninger med det formål at fastholde en stabil overgangskonstruktion. En konkret datering foreligger ikke, men det forventes at være middelalder eller ældre. Det kan være en overgang til det middelalderlige Wedelslund gods (Skoffgart/Selloff Skouffgaard 1400-tallet - ældste kilde). Registreringer på Det Kulturhistoriske Centralregister, DKC Registreringer på DKC kan ses på Figur 2. Trekant nr. 16 er udgravningens placering. SB nr. 8 viser placeringen af spor efter en bosættelse fra vikingetiden i form af en brønd, hegnsforløb og stolpehuller. På Figur 3 angiver den røde firkant den formodede placering af det middelalderlige Wedelslund Gods. Den røde linje markerer et muligt hulvejsforløb, der fører ned mod overgangsstedet. Både vikingebosættelsen og det middelalderlige gods er interessante i forhold til dateringen af den fundne overgangskonstruktion. Topografi Ådal med rigt dyreliv Overgangskonstruktionen er placeret midt imellem to nuværende broer over Lyngbygård å Galten bro og Sjelle Stangbro. Lokaliteten ligger i det østjyske morænelandskab i en ådal, hvor Lyngbygård å i 1950erne er blevet rettet ud. Ved projektet med at genslynge åen har man søgt at genskabe åens forløb, som det så ud ifølge de gamle generalstabskort. Man ændrer dog ikke noget omkring eksisterende broer af hensyn til vejføringer. 5

6 Figur 2: Kortudsnit fra DKC med fundmarkeringer. Figur 3: Den røde linie viser et muligt hulvejsforløb ned til overgangen. Den røde firkant viser det formodede sted for det middelalderlige Wedelslund - Skoffgart/Selloff Skouffgaard. 6

7 Åen løber fra vest mod øst og når via Årslev Engsø ud i Brabrand sø, hvorfra man via Århus å kan nå Kattegat. Det vurderes, at åen godt kan have været sejlbar med mindre skibe i vikingetiden. Det lykkedes i hvert fald medarbejdere fra museet at sejle en kano op ad åen for at bjærge træstolper (se kapitel: Undersøgelsens forløb og metode). De fundne spor efter en overgangskonstruktion ligger dels på den sydlige bred af et genskabt åslyng, dels mellem det genskabte åslyng og det forrige åløb. Mod nord stiger terrænet jævnt med marker, hvor der går dyrehold. Godset Wedelslund ligger halvvejs oppe ad bakken, omkring 800m fra fundstedet. Figur 4: Panorama set fra vest over udgravningen efter første muldafrømning. Wedelslunds røde tage skimtes mellem træerne 1/3 inde fra venstre. Mod syd ligger fugtige engarealer, der er blevet dyrket, siden en dræning blev indledt i 1950erne. Disse engarealer skal nu - som en del af naturgenopretningsprojektet oversvømmes på naturlig vis ved, at man slukker pumpestationerne. Skovområder mod nord, øst og syd er rige på vildt, især fasaner og rådyr. Lodsejeren driver jagt i området. Der er også en del mellemstore rovfugle i området. En svanefamilie med fire-fem halvvoksne unger har desuden spankuleret rundt på engarealerne. Et meget naturskønt område med rigt dyreliv. Det er lidt vanskeligt at fastslå muldlagets tykkelse, da entreprenørens gravemaskiner har flyttet en del om på overfladejorden ved fundstedet. Muldlaget skønnes til at have været cirka 50cm tykt. En ældre landmand, som har været med til at opdyrke jorden, fortalte, at de siden dræningen i 1950erne hvert år havde pløjet 4-5 sten op der, hvor stenlægningen (K1) ligger på den sydlige bred. Administrative data Den arkæologiske undersøgelse er gennemført i henhold til Museumslovens Undersøgelsen er udført af Skanderborg Museum, Adelgade 5, 8660 Skanderborg. Bygherre: Skov- og Naturstyrelsen, Silkeborg Statsskovdistrikt, Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg. Kontaktperson: Henning Hermansen, pr overtaget af Knud Erik Hesselbjerg. 7

8 Rådgiver: COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby. Projektleder: Jeppe Sikker Jensen. Tilsyn: Christina Søndergaard. Entreprenørfirma: M. Frisch A/S, Industrivej 4, 8450 Hammel. Entrepriseleder: Gert Frisch. Formand Lars Peter Hansen. Den arkæologiske undersøgelse er udført af mag. art. Charlotte Abildgaard Paulsen (daglig udgravningsleder) for Skanderborg Museum. Den øvrige sagsbehandling blev foretaget af museumsinspektør Helle Reinholdt og arkæolog Ejvind Hertz, Skanderborg Museum. I hele udgravningsperioden blev der jævnligt afholdt byggemøder, hvor udgravningslederen deltog. Skanderborg Museums journalnummer: SBM1076, Åleje. Sogn: Galten, Herred: Framlev, Amt: Århus, Ejerlav: Galten By, Matr.nr.: 9a. Stednr: Kulturarvsstyrelsens (KUAS) journalnummer: For Målesystem Der er udlagt et koordinatsystem, hvor x-aksen løber vest-øst og Y-aksen løber sydnord. Udvalgte målepunkter blev opmålt med GPS i projektionen zone 32, ED50. Dataene blev efterfølgende digitaliseret i gis-programmet Mapinfo. Undersøgelsens forløb og metode Udgravningsfelt under vand Hovedparten af den arkæologiske undersøgelse foregik i perioden fra d. 31. okt. til d. 20. dec Derefter blev arbejdet afbrudt på grund af store vandmængder. Hele november måned holdt vejret rimeligt tørt, men med frost enkelte morgener. De første to uger af december regnede det så meget i området, at vand fra det nuværende åløb trængte ind i det nye slyng. Derved blev hele den nordlige bred på udgravningen dækket af cm vand. Den høje vandstand gjorde det vanskeligt at færdiggøre udgravningen. Det var svært at finde målepunkterne ved opmåling med GPS. Optagningen af træpælene måtte udsættes et par uger, før vandstanden var sunket så meget, at overfladen igen lå fri. Den ufrivillige pause blev brugt på digitaliseringsarbejde. Efter juleferien var vandstanden igen så høj, at de sidste undersøgelser på stedet måtte udsættes til forårets komme. De sidste undersøgelser blev udført og feltarbejdet afsluttet den 7. april

9 Figur 5: Udgravningsfeltet i frost og slud. Figur 6: Udgravningsfeltet under vand- Hvor er mine målepunkter? Udgravnings- og beretningsarbejdet er udført af mag. art. Charlotte Abildgaard Paulsen. Ved nivelleringsarbejde deltog arkæolog Ejvind Hertz. Ved GPS-indmåling deltog arkæolog Merethe Schifter Christensen. Ved optagning af træstolper deltog arkæolog Ejvind Hertz, bygningsforvalter Lars Kæthius, fotograf Peter Juul Rasmussen samt historiker Kjeld Christensen fra WM Trædatering. Maskinkraften blev leveret af M. Frisch A/S Hammel. Efterfølgende færdiggør entreprenørfirmaet arbejdet med det nye åslyng. Det er i den forbindelse aftalt, at stenlægningen ikke skal dækkes til, da bygherren efter forslag fra museet overvejer at bruge den som attraktion i det nye rekreative område, der vil opstå, når naturgenopretningsprojektet er udført. Formidling og presseomtale Både bygherren og Skanderborg Museum har kontaktet de lokale medier for at gøre opmærksom på henholdsvis naturgenopretningsprojektet og den arkæologiske udgravning. Det er der kommet flere avisomtaler ud af: Galten Folkeblad d , omtale af naturgenopretningsprojekt og arkæologi. Århus Stiftstidende d , omtale af naturgenopretningsprojekt. Århus Stiftstidende d , omtale af den arkæologiske undersøgelse. Uge-bladet Skanderborg nr. 1, d , omtale af den arkæologiske undersøgelse. Desuden havde bygherren arrangeret en firmaudflugt den 10. jan til ådalen for personale hos Skov- og Naturstyrelsen. Her skulle de høre om naturgenopretningsprojektet, og udgravningslederen holdt et oplæg om de foreløbige resultater af udgravningen. Feltet var da fuldstændig oversvømmet af vand, så det blev kun til fremvisning af plancher og udpegning af konstruktionernes placeringer. Frilægning af felt En minigraver fjernede overjorden med en skovl på en meters bredde. Maskinen blev stoppet, når der blev stødt på opretstående træpæle og sten. Resten af jorden er 9

10 skovlet væk med håndkraft. Minigraveren blev også brugt til at grave profiler i jordvæggene. Alle sten blev frilagt ned til deres standflade. Træpæle blev frilagt i en cm s højde for ikke at udsætte for meget af træet for vind og vejr. De frilagte konstruktioner er indtegnet med tommestok og målebånd i 1:20 på plantegninger. Stenlægningen K1 blev tegnet med tegneramme (se Figur 5). Efterfølgende er tegningerne digitaliseret i gis-programmet Mapinfo. Toppen af alle sten og træpæle samt feltets flade er nivelleret i forhold til målepunktet 501/490, som er målt ind med GPS. Figur 7: Oversigt over den nordlige del af feltet i det niveau, som feltet et tegnet i. Alle anlæg er fortløbende nummereret startende med A1. Der er valgt at angive alle stolper stående i jorden som et anlæg, mens en optaget stolpe er tildelt et x-nummer afledt af A-nummeret. Fundene er ligeledes fortløbende nummereret startende med X1. Der blev brugt op til nummer A62 og op til nummer X62, men nogle numre er udgået i begge rækker. Knoglefund er indleveret til bestemmelse på Moesgård Museums Naturvidenskabelige Undersøgelser (MNU). Under udgravningsarbejdet er der optaget 184 fotos med digitalt kamera. Desuden blev der taget en del fotos under optagningen af træpælene (se senere i kapitlet), hvoraf de bedste er taget med i beretningen. Museet har fået tilsendt digitale billeder fra en sportsfisker af en kværnsten, som han har fundet i åen. Flere af disse indgår også i rapporten. I alt er medtaget 250 fotos i registret. Snit i stenlægning og anlæg Stenlægningen K1 blev snittet på tværs med graveske og skovl for at iagttage dens opbygning (se Figur 8). Profil A på den sydlige side af dette snit er tegnet som skitse uden snore-libelle i 1:10. 10

11 Der blev gravet et snit ned ved enden af træpælen i A22 (se Figur 9). Her kunne det ses, at der ingen nedgravning var omkring pælen. Heller ikke ved afrensning af overfladen omkring træpælene kunne der erkendes nogle nedgravninger. Pælene må derfor anses for at være banket ned i jorden. Med gravemaskine blev der gravet et snit, profil C, på tværs af længderetningen for stolperækkerne K2 og K3 (se Figur 15). Målet var at undersøge, om der var forskel på jordbundsforholdene foran og bagved stolperækkerne. Ved optagningen af pælene var der gjort iagttagelser, som kunne tyde på, at især K3 havde stået med den sydlige side ud mod åbent vand. Disse forhold kunne dog ikke erkendes i profilen. I profilen sås blot, at pælene var banket ned. Figur 8: Profil A, snit i stenlægningen K1. Figur 9: Snit for enden af træpæl i A22. 11

12 Optagning af træpæle endte med en sejltur Efter registrering i fladen blev alle større træpæle taget op til videre undersøgelse. I alt blev 28 stolper taget op. Det drejer sig om alle pæle, som indgik i stolperækkerne K2, K3 og K4 samt enkelte andre pæle, som så interessante ud. Ved optagningen af træpælene kom museets medarbejdere på en lille sejltur. Markerne omkring lokaliteten var så vandmættede, at det var vanskeligt at få en trillebør derned. Lokaliteten ligger så langt fra en farbar vej, at det ville være noget omstændeligt at bære alle pælene op med håndkraft. I stedet blev bygherren anmodet om tilladelse til, at en kano blev sat i vandet, hvorefter træpælene blev sejlet hen til den nærmeste bro og omladet til museumsbilen. Figur 10: Tv. Kanoen sættes i åen. Th. Ejvind Hertz er ved at laste kanoen med træpæle. Træpælene blev kørt til Moesgård Museums Naturvidenskabelige Undersøgelser (MNU), hvor udgravningslederen senere registrerede dem med beskrivelse og fotografering. Figur 11: Tv. Vaskebordet på MNU. Th. Huggespor på træpæl X36. Dendrokronologisk undersøgelse Under optagningen af stolperne foretog Kjeld Christensen fra WM Trædatering en vurdering af, hvilke stolper der havde potentiale til en dendrokronologisk undersøgelse. Seks stolper: X22/23, X24, X36, X37, X43,1 og X50 blev efterfølgende indleveret til WM Trædatering i håb om at kunne få mindst tre dateringer ud af det. 12

13 Det blev stolpernes potentiale udi antallet af årringe og ikke nødvendigvis deres placering i forhold til konstruktionerne, der udgjorde baggrunden for udvælgelsen. Der blev udtaget prøver af alle seks stolper. Alle havde tydelige årringe. Desværre udviste de fem af prøverne et stærkt svingende periodisk forløb, hvilket gør det umuligt med de nuværende undersøgelsesmetoder at få en datering, såvel relativ som absolut. Den sidste prøve fra X50 kan dateres med rimelig sikkerhed. Prøven omfatter 93 årringe samt to ufuldstændigt bevarede årringe. Der er i alt bevaret 33 splintårringe. Barkringen er ikke påvist, men de to radier, som prøven er opmålt i, slutter med samme årring. Dette gør det sandsynligt, at den ufuldstændigt bevarede årring er barkringen eller ganske tæt på denne. Den yngste årring på kurven er dannet i år 810 e. Kr. Herudover kan iagttages endnu en årring. Træet må derfor være fældet i år 811 e. Kr. eller i et af årene umiddelbart herefter. Opmålingen af årringene viste i øvrigt, at de to pæle X22/23 og X24 med stor sandsynlighed stammer fra samme træ. Begge pælene er radikalt udkløvede planker. Konservering I samråd med MNU s konservator Jesper Frederiksen blev tre stolper valgt ud til konservering. Det drejer sig om stolperne X5,1, X43,2 og X48 (se Figur 12). Disse stolper havde alle pæne huggespor og var rimeligt velbevarede. Stolpen X43 skabte lidt et dilemma, idet den både havde flotte huggespor og gode årringe. Løsningen blev at dele den. Den øverste del X43,1 blev sendt til dendrokronologisk undersøgelse, mens spidsen X43,2 med huggesporene vil blive konserveret. Processen med at frysetørre stolperne startes i efteråret Figur 12: Stolper udvalgt til konservering. Fra venstre X5,1, X43 og X48. Pollenanalyser I den nordlige side af udgravningsfeltet er der etableret en profilvæg, profil B for at kunne udtage prøver til pollenanalyser. Disse prøver blev udtaget af pollenanalytiker Renée Enevold fra MNU den En nærmere undersøgelse af profilvæggen i samråd med Renée Enevold viste, at der var tale om omlejrede lag. Man kunne derfor ikke få brugbare analyser ud af det. 13

14 Figur 13: Profilvæg, profil B. Undersøgelsens resultater Figur 14: Udgravningsfeltet. På den sydlige bred ses stenlægningen K1. På den nordlige bred ses flere stolpeforløb, store sten og en mindre usammenhængende stenlægning. Den blå stiplede linje viser det formodede hovedforløb for overgangskonstruktionen. Stenlægning og stolpeforløb Der er afdækket en overgangskonstruktion, som på den sydlige bred af et åløb bestod af en stenlægning K1 og på den nordlige bred af flere forløb af nedbankede egetræstræplanker og elletræspæle (se Figur 14). Pælene var tilspidsede med et eller 14

15 flere hug, som ifølge museets tømrer var udført særdeles kyndigt med skarpt slebent værktøj godt håndværk! Der er udskilt fem rækker af nedbankede pæle K2-K6 (se Figur 15). Rækkerne K2, K3 og K4 udgøres af egetræsplanker i forskellig bredde og tykkelse. Størstedelen ser ud til at være radikalt udkløvede planker. Rækkerne K5 og K6 udgøres af rundstokke. Et par af rundstokkene er blevet artsbestemt på MNU til elletræ. Da pælene har nogenlunde samme statur formodes det, at der overvejende er tale om elletræspæle. Det vurderes, at en større del af den oprindelige stenlægning er gravet væk af entreprenørmaskinerne. Der er fundet en del sten i jorddyngerne omkring udgravningen. Den afdækkede del af stenlægningen måler ca. 4 x 2 m. Stenlægningen har sandsynligvis fortsat mod vest. Et snit på tværs af stenlægningen viser, at den er bygget skråt op fra den østlige side (se Figur 8). Noget tilsvarende kan ikke iagttages fra den vestlige side på de bevarede dele af stenlægningen. Der kan derfor ikke være tale om et smalt dige. Det har ikke været muligt at erkende nogle former for trædesten eller andre konstruktioner i åløbet, idet entreprenørmaskinerne havde bortgravet disse lag i området. Profil C Opretstående sten Område med aflejrede træstykker, grene og keramik Figur 15: Den nordlige bred med de forskellige planke- og stolpeforløb samt placeringen af den planlagte profilvæg. K2-K4 markerer forløb af egetræsplanker. K5-K6 er forløb af runde elletræspæle. På den nordlige bred sås syv store sten. En af stenene stod op ved udgravningen (se forsidefoto). Stenen var 70 cm høj. Pga. jordbundsforholdende med gytjeagtig fyld 15

16 var det ikke muligt at erkende stenspor i forbindelse med stenene, så man kunne afgøre, om de var væltet eller lå i oprindelige position. Men man kan forestille sig, at alle sten har alle stået op og markeret, at nu kom man ned til noget vigtigt overgangsstedet. En kværnsten i åløbet Fra en sportsfisker, som ofte bruger Lyngbygård Å, har museet modtaget efterretninger om fundet af en løber til en drejekværn i åløbet (se Figur 16). Stenen er stenen 50 cm i diameter, fundet i 1985 ca. 300 nedstrøms fra udgravningsfeltet og ca 600 meter opstrøms fra Sjelle Stangbro. Stenen har et gennemgående hul og et hul til håndtag. At dømme ud fra de tilsendte fotos ser det ud til, at hullerne i stenen kan være lavet med et bor, så stenen kan godt være en yngre model. Dens brugstid kunne i så fald være vikingetid eller tidlig middelalder. Figur 16: Kværnsten fra forskellige vinkler, foto fra sportsfisker Henrik Aagaard Andreasen. Datering og fund Som nævnt under dendrokronologi kan en af de optagne pæle dateres til 811 e. Kr. eller umiddelbart derefter. Keramikskår fra lokaliteten peger også mod en datering i vikingetiden. Flere steder mellem træpælene er der fundet keramikskår, i alt 13 stykker fordelt på syv x-numre. De fem af skårene lå samlet under en større bunke af grene og træstykker. Bunken så ud til at være aflejret af åen engang i fortiden. Skårene stammer fra et kuglekar, som er typisk for vikingetiden (se Figur 17). Figur 17: Tv. Foto af skår fra et kuglekar. Th. Kuglekar fra vikingetiden fundet ved Give og Næssund. 16

17 En druknet mosegris og andre knogler Foruden keramikskår er der i lagene omkring træpælene gjort et par knoglefund, som er blevet artsbestemt på MNU. Det drejer sig om tre x-numre. X1: en tand fra et ikke nærmere bestemt rovdyr, X6: en overarmsknogle fra kvæg og en lille knoglebunke X9, som viste sig at være kranieknogler fra en mosegris. Mosegrisen lå blandt grenene i den aflejrede grenbunke på den nordlige bred. Man kan forestille sig en stakkels mosegris, som er faldet i åen og druknet for derefter at blive skyllet op på bredden ved vikingernes vadested. Tolkning I arbejdet med tolkningen af overgangskonstruktionen er der blevet draget sammenligninger til flere kendte anlæg fra samme tidsperiode. Umiddelbart virker den fundne konstruktion ikke så udbygget og kraftig som nogle af de kendte anlæg. Entreprenørmaskinernes bortgravning af vigtige lag er naturligvis en fejlkilde, som der skal tages højde for i forbindelse med tolkningen. Der er imidlertid så gode bevaringsforhold for træ i de fundbærende lag, at der næppe kan have været ret mange flere stolper end de fundne på selve den frilagte og undersøgte del af feltet. Der er selvfølgelig altid den mulighed, at konstruktionen er blevet sløjfet, da den var udtjent, og nogle af stolperne dengang blev hevet op. Jordforholdene givet ikke mulighed for at kunne påvise eventuelle huller fra optagne stolper. Stenlægningen på den sydlige bred kan have udgjort en vejlignende konstruktion, der har bragt folk tørskoede ned til åløbet. Det er også muligt, at stenkonstruktionen kan have fungeret som brokasse og understøttet en trækonstruktion, som har båret en lettere bro. På den nordlige bred sås spredte sten, som kan havde udgjort en støtte for de nedbankede pæle. Det formodede hovedforløb for overgangskonstruktionen er fra stenlægningen K1 over pælerækkerne K4-K6 (se Figur 14). Plankeforløbene K2 og K3 på den nordlige bred kan have haft til opgave at styre åløbet eller holde på åbrinken (se Figur 15). Det er også muligt, at pælene har båret en let vejkonstruktion. Umiddelbart virkede de dog ikke kraftige nok til at have kunnet bære en større konstruktion. Ejvind Hertz fra Skanderborg Museum forestiller sig, at konstruktionen kan have haft en form som ses på Figur

18 Figur 18: Sådan kan en bro over Lyngbygård å i vikingetiden have set ud. Rekonstruktion af Ejvind Hertz på baggrund af de fundne konstruktionsspor. Overgangskonstruktionens placering er med til at tegne et billede af samfærdsel i området i vikingetiden. Når mennesker gør sig den umage at etablere nogle konstruktioner, der skal lette overgangen ved et åløb, må det være, fordi det er vigtigt for dem, at en passage til stadighed er mulig netop på dette sted. Der er gjort fund af bopladsspor fra vikingetiden ca m fra fundstedet, ligesom fund af dele af en drejekværn i nærheden viser aktiviteter i området i den tidsperiode. Fremtidigt arbejde Lokaliteten er færdigundersøgt. Stenlægningen K1 er ikke dækket til, da bygherre planlægger af lade den stå frilagt som attraktion ved et muligt rekreativt område i forbindelse med naturgenopretningsprojektet. I skrivende stund føres der stadig tilsyn med anlægsarbejdet og derved forundersøgelse af det fulde projekteringsområde. Skanderborg Museum, maj 2008 Mag. art. Charlotte Abildgaard Paulsen Litteratur Liebgott, Niels-Knud. 1978: keramik fra vikingetid og middelalder. Nationalmuseet. Jørgensen, M.S. 1979: En vikingetids bro og vejdæmning over Gudenåen (Falgård). I Antikvariske studier 3 Jørgensen, M.S. 1988: Vej, vejstrøg og vejspærring. Jernalderens landfærdsel. I: P. Mortensen & B.M. Rasmussen (red.): Fra Stamme til Stat i Danmark 1. Jernalderens Stammesamfund. Jysk Arkæologisk Selskab, Højbjerg. 18

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Matr. nr.: 10e Ejerlav: Træden By Brædstrup kommune Sogn: Træden Herred: Tyrsting herred Gl. Amt: Skanderborg

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Bygherrerapport Fig. 1. Felt II set fra syd. Pløjelaget afrømmes med gravemaskine. I baggrunden ses Højby Huse. Foto: Roskilde Museum. ROM j.nr.

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Museer udveksler erfaringer

Museer udveksler erfaringer Arkæologisk Forum nr.6, Maj 2002 Museer udveksler erfaringer Etablering af et Arkæologisk Gis Forum Af Niels H. Andersen, overinspektør, Moesgård Museum Den 23. januar 2002 blev der på Moesgård Museum

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

SBM1003 Skovsgårde del 1

SBM1003 Skovsgårde del 1 SBM1003 Skovsgårde del 1 Kulturhistorisk rapport Hørning (Sønder) sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.02.05. Sb.nr. 41. Kulturhistorisk rapport for den systematiske udgravning af

Læs mere

VSM 09641, Nøragergård Høje II, Viskum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt 131211-58 Kopi af 4cm kort Indholdsfortegnelse Abstract

VSM 09641, Nøragergård Høje II, Viskum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt 131211-58 Kopi af 4cm kort Indholdsfortegnelse Abstract VSM 09641, Nøragergård Høje II, Viskum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt 131211-58 KUAS j.nr.: Ingen - da der er tale om museets egenfinansierede forundersøgelse. 1 Rapport for prøvegravning af overpløjet

Læs mere

KBM 4040 Rigshospitalet

KBM 4040 Rigshospitalet KØBENHAVNS MUSEUM ARKÆOLOGISK RAPPORT 2014 KBM 4040 Rigshospitalet Udenbys Klædebo Kvarter (matr.nr. 6210), Simeon-St. Johannes sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Kulturstyrelsens j.nr.: 2014-7.24.02/KBM-0001

Læs mere

- fra bar mark til museumsmontre-

- fra bar mark til museumsmontre- - fra bar mark til museumsmontre- JEG ER ARKÆOLOG er et computerbaseret læringsspil om arkæologi og naturvidenskab. I spillet kan man spille seks forskellige baner. Alle baner er baseret på virkelige arkæologiske

Læs mere

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42.

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. Beretning for forundersøgelse forud for etablering af et stort jordvarmeanlæg beliggende

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Bilag 1 Præsentation af databasen

Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1-1 Anna S. Beck - Døre i vikingetidens langhuse Bilag 1-2 Bilag 1 - Præsentation af databasen Præsentation af databasen Databasen indeholder oplysninger om materiale

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge MILJØARKÆOLOGI & MATERIALEFORSKNING DENDROKRONOLOGISK LABORATORIUM Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr.

Læs mere

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave 24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød,

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

Høje og hjulspor i tusindvis

Høje og hjulspor i tusindvis Høje og hjulspor i tusindvis færdsel i det vestjyske landskab Af Torben Egeberg Langs moderne asfaltveje og afsides grusveje ligger der enkelte steder rækker af gravhøje. I nogle tilfælde kun med få høje

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN Billedet viser Københavns universitet (KUA) og den østlige del af ØRESTADEN, hvor Den landskabelige kanal er under bygning. Kanalen

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

KBM 4012 Nørre Campus

KBM 4012 Nørre Campus KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 KBM 4012 Nørre Campus Universitetsparken, Udenbys Klædebo Kvarter (matr.nr. 5735 og 2579), Aldersro sogn, Sokkelund Herred, Københavns

Læs mere

Budgetter skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de fremsendes til bygherre.

Budgetter skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de fremsendes til bygherre. RETNINGSLINJER Budget- og regnskabsregler KU LTU RARVSST YRE LSEN H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen har det overordnede ansvar for, at den arkæologiske virksomhed i Danmark

Læs mere

DDO 2012 STILLER SKARPT PÅ DANMARK

DDO 2012 STILLER SKARPT PÅ DANMARK DDO 2012 STILLER SKARPT PÅ DANMARK Trelleborg ved Slagelse er en ringborg, opført ca. år 980. Inden for ringvolden er der spor af i alt 16 langhuse. DANMARKS DIGITALE ORTOFOTO 2012 COWI stiller endnu engang

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 32-002 for en genbrugsplads ved Voel

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 32-002 for en genbrugsplads ved Voel Teknik og Miljø 26.11.2014/drj Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 32-002 for en genbrugsplads ved Voel Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Nyhedsbrev oktober 2014

Nyhedsbrev oktober 2014 Nyhedsbrev oktober 2014 Haderslev, 28. oktober 2014 udgravningsdata.dk Tlf: 73 52 34 69/24 60 78 53 Så er efteråret over os og det er tid til refleksion over årets hidtidige aktiviteter i MUD, samt fremtidige

Læs mere

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder 1 Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 52 Bygherre:

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

"Er det Jer, jeg skal tale med her i eftermiddag?

Er det Jer, jeg skal tale med her i eftermiddag? Interview med Rigsantikvaren ved Birgitte Borby Hansen, Maria González og Claus Børre Petersen. "Er det Jer, jeg skal tale med her i eftermiddag? En sommerklædt og imødekommende Steen Hvass hilser på os,

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Peyremberts smedje. Af: Mathias Søndergaard

Peyremberts smedje. Af: Mathias Søndergaard Peyremberts smedje Bygherrerapport over den arkæologiske undersøgelse på matr. 56f, Frederiksværk Bygrunde, Frederiksværk. Gennemført fra d. 30. november til d. 22. december 2006. (NFHA2651) Af: Mathias

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Artikel Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011. Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag

Artikel Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011. Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag Tørvehuse i Thy Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag Charlotte Boje Andersen og Anne-Louise Haack Olsen, Museet for Thy ogvester Hanherred I de senere år er der i ordvestjylland

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 41 Bygherre: Tage Knudsen ISBN 978-87-87272-86-5 2 Indledning. Tage Knudsen har en gård

Læs mere

Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder

Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder 1 Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder Martin Mikkelsen Udgravningsfeltet ved Langmosegård. I baggrunden Tulsbjerge med mange fredede gravhøje. Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 20

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder?

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? 1 Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport nr. 59 Bygherre: Viborg kommune ISBN:

Læs mere

KBM 3944 Vigerslevparken

KBM 3944 Vigerslevparken KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN KBM 3944 Vigerslevparken Matrikel 1849, 3158, 3302. Vigerslev Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. KBM3944 Stine Wozniak Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS Flowmåling i kloaksystemet Indlæg ved: Jan Henningsen Akademiingeniør i TELETRONIC Denmark ApS Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen TELETRONIC Denmark ApS Oversigt over emner i denne præsentation

Læs mere

QUICKGUIDE. til Skab overflade i icp41/42

QUICKGUIDE. til Skab overflade i icp41/42 til Skab overflade i icp41/42 1. I denne guide gennemgåes hvordan der skabes en overflade. Vi vil tage udgangspunkt i en afgravning til et rør mellem 2 brønde som vi kender punktnumrene på. Dette er blot

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Nyhedsbrev fra Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Godt nytår. Lokalhistorisk inspirationsdag 2015 Historisk Samfund inviterer igen i år til Lokalhistorisk Inspirationsdag. Denne gang bliver

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj Lærer Valdemar Vold fortæller om sin indsats som amatørarkæolog skriver i 1938 om sig selv: I januar 1904 blev jeg ansat som enelærer i Guldbæk skole. Skolebygningen lå, i de 6 år jeg var der, ved nordsiden

Læs mere

Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser

Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser Kulturarvsstyrelsen har udarbejdet en vejledning med et sæt retningslinjer om gennemførelsen af forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Museernes UdgravningsData (MUD) En præsentation af systemet

Museernes UdgravningsData (MUD) En præsentation af systemet Museernes UdgravningsData (MUD) En præsentation af systemet MUD baserer sig på Odense Bys Museers system ArkData. ArkData er udviklet af Aske Butze fra Danmarks Tekniske Universitet med udgangspunkt i

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Stanghedevej 13 -bebyggelse fra yngre jernalder

Stanghedevej 13 -bebyggelse fra yngre jernalder Stanghedevej 13 -bebyggelse fra yngre jernalder Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2015 Bygherrerapport nr. 81 Bygherre: Jens og Jacob Adler Jensen ISBN 978-87-92778-40-6 2 Indledning

Læs mere

Marinarkæologisk udgravning Amager Strandpark, vrag

Marinarkæologisk udgravning Amager Strandpark, vrag Marinarkæologisk udgravning Amager Strandpark, vrag NMU j.nr. 2423 Morten Gøthche Marinarkæologisk udgravning Amager Strandpark, vrag NMU j.nr. 2423 Morten Gøthche Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, 4000

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder

Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder Mikkel Kieldsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 35 Bygherre: Dennis A. Eriksen & Brian Sønderby ISBN 978-87-87272-78-0 2 Indledning. At Tapdrup har en

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035 Besigtigelsesdato: 2013-06-14, fredag kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Rapport om den arkæologiske udgravning ved Ellekilde Heldagsskole, Torslunde, Ishøj Kommune, TAK 1355 Kroppedal, Museum for Astronomi

Læs mere

Opdateret 04012014. Lars Kjær f. 1974, cand. mag. i historie. Gothersgade 161, 2. th. t: 29 88 00 03. e: lrskjr10/at/hotmail/dot/com

Opdateret 04012014. Lars Kjær f. 1974, cand. mag. i historie. Gothersgade 161, 2. th. t: 29 88 00 03. e: lrskjr10/at/hotmail/dot/com 1 Opdateret 04012014 Lars Kjær f. 1974, cand. mag. i historie Gothersgade 161, 2. th t: 29 88 00 03 e: lrskjr10/at/hotmail/dot/com websider: http://lrskjr.dk/og http://nyhederforbørn.nu/ Kvalifikationer

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres.

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres. Referat Lærkeagerbanen udvalgsmøde onsdag den 13. februar 2013 kl. 19.00 Tilstede Jørgen Jensen (JJ), Søren Petersen (SP), Jens Peter Nielsen (JPN), Jørgen Grumstrup (JG) Ikke tilstede Claus Meulengracht

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

NNU rapport 12 2014 af Charlotte Kure Brandstrup

NNU rapport 12 2014 af Charlotte Kure Brandstrup NNU rapport 12 2014 af Charlotte Kure Brandstrup Figur 1: Tapphuset Dendrokronologisk undersøgelse af træprøver fra Tapphuset, Hidra gnr. 12, bnr. 43, Flekkefjord kommune, Vest-Agder fylke Publicering:

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere