Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE"

Transkript

1 Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr. Ludvig v. Plessen til Lindholm og fra 1756 af Grev J. L. Holstein 2, hvorefter den hørte under Grevskabet Ledreborg, indtil den overgik til Selveje 1. Januar Kirken ligger nordligt i Byen paa jævn Grund med smuk Udsigt over Lejre Vig mod Roskilde Domkirke og Ledreborg Allé. Kirkegaarden hegnes af Kampestensdiger; i Syd er der Port og Laage mellem nyere Piller. Bygningen bestaar af senromansk Kor og Skib, samt i Vest et Taarn fra Et Vaabenhus foran Syddøren er nedrevet. Orienteringen har Afvigelse til Syd. Det romanske Anlæg er meget anseligt, idet Skibet indvendig maaler 16,5 x 7,4 m, og velbevaret. Det er derfor en Overdrivelse, naar Kaldsbogen meddeler, at Kirken er næsten nyopbygt 1747, og naar Indskriften paa den tidligere Altertavle fortæller, at Kirken 1760 og foregaaende Aaringer er»saa godt som ganske af ny opbygget«. Bortset fra Taarnet kan her kun være Tale om Oppudsninger, Vinduesfornyelser og Tagreparationer. Murene er sat af regelmæssige Fraadstenskvadre, hvis indvendige Murbehandling, med jævne Puds-

2 922 VOLBORG HERRED Fig. 2. Lyngby. Plan. 1:300. Maalt af Christen Borch 1917 (El. M. 1946). lag dækket af Hvidtekalk, endnu ses fra Hvælvingernes Overside. Den oprindelige Skraakantsokkel er kun bevaret paa Korets Nordside. Skibets romanske Murhøjde er ca. 6m over nuværende Terræn, der omtrent svarer til Sokkelhøjden. Alle Skibets oprindelige Vinduer, tre i hver Langmur, er bevaret i tilmuret Stand, og det samme gælder Korets Østvindue, der staar som ind- og udvendig Niche, tilmuret med Munkesten lige uden for Lysningen, hvor den oprindelige Egeramme endnu sidder; denne er ca. 2 cm tyk og har foroven en 2,5 cm bred Udskæring for en lodret Post. Vinduet maaler indvendig 162x101cm, i Lysningen 110x53. Skibets Vinduer, hvis omhyggeligt murede Kilestensstik ses fra Loftet, er betydelig større, indvendig Bredde ca. 120 cm, Lysning 65; en Egeramme i det østligste Sydvindue svarer ganske til Korets. Regnskaberne fra 1620 nævner, at»det Vindue paa den vestre Ende vil skelnes og Ruder isættes«; muligvis drejer det sig om et oprindeligt Vestvindue. Begge de rundbuede Døre, der er tilmuret med smaa Sten, kan paavises; de har Stik af kilehugne Fraadsten, Syddørens er dog forstyrret af et moderne Vindue. Korbuen er høj og vid; de enkle Kragbaand har Skraakant forneden. Begge de østre Taggavle er velbevarede (Skibets Vestgavl nedtaget til Gesimshøjde) og har Aftryk af Skraastivere til Korets romanske Tagværk; i Triumfgavlen, der nu er glat, ses et beskadiget Hul for Tagets Rygaas. Omdannelser og Udvidelser. I sidste Halvdel af 1300 rne blev Koret overhvælvet med et Krydshvælv, der hviler paa dobbeltfalsede Piller med Helstens Fremspring for Vægbuer og Halvstens for Ribber. I Vederlagshøjde er der smalle, retkantede, omløbende Kragbaand. Paa Oversiden er Hvælvet ret stærkt indskaaret, Helstens forneden og uden Overribber. I 1400 rne er Skibet blevet overhvælvet med tre Fag Krydshvælv, der har Piller med Helstens False, Helstens Buer, af hvilke de nord-sydgaaende nu nærmest er rundbuede (sml. ndf.), mens de øvrige er spidsbuede, samt Halvstens Ribber. Paa Oversiden er Kapperne stærkt puklede med Overribber, der paa den nederste Trediedel er Helstens (rulskiftestillede) og derover lette

3 LYNGBY KIRKE 923 Fig. 3. Lyngby. Tømrermester J. P. Pfützners approberede Forslag til Tagrytter (S. 924). Lennart Larsen 1946 Halvstens med Trinkamme af Løbere; alle tre Hvælv har Topforstærkninger fik Hvælvingerne en højst fornøden Reparation, idet Gjordbuerne var sunket fra Hvælvene, der alle havde givet sig mere eller mindre (Rgsk.). Formodentlig samtidig med den sidste Overhvælvning er Taghældningerne baade paa Kor og Skib gjort stejlere, ved hvilken Lejlighed Korets Østgavl fik 13 smaa, brynede Kamtakker af Munkesten, og Skibets Gavl forhøjedes med samme Materiale. Det østligste Vindue i Skibets Sydmur er sikkert samtidigt med Hvælvene, spidsbuet og dobbeltfalset til begge Sider, med Fladskifte af lige Løbersten uden om Stikket omtales det store Vindue, og 1657 blev det store Vindue ved Fonten gjort af ny (Rgsk.). Ved Korets Sydvæg er der Rester af en muret Bænk af ubestemmelig Alder.

4 924 VOLBORG HERRED Vaabenhuset, af hvis Tagværk der endnu er bevaret Spor over Syddøren, ses paa Pfützners Tegning 1752 (Fig. 3); den anselige Murhøjde (ca. 4 m) kunde tyde paa, at man stod over for en ældre, forhøjet Bygning. Tegningen giver ikke Holdepunkter for nogen Aldersbestemmelse; men den blændingsløse Gavl maa være eftermiddelalderlig. Vaabenhuset nævnes tidligst i Regnskaberne 1651, da det fik nyt Tømmerværk blev Taget aftaget og nyt Spærværk opsat, Gesimsen af ny opmuret og Taget hængt med nye Tagsten (Rgsk.). I Forbindelse med Vaabenhusets Opførelse blev Skibets sydvestligste romanske Vindue udvidet og noget ommuret med Munkesten for at tjene som Adgang til Skibets Loft nævnes, at der ikke var Sakristi ved Kirken (Kaldsbog); af denne Bemærkning tør man maaske slutte, at Vaabenhuset stod endnu; det er sikkert først nedrevet, da det blev overflødiggjort ved Opførelsen af Taarnet Før det nuværende Taarn blev tilføjet, havde Kirken en Bindingsværks- Tagrytter (Fig. 3), der ialfald een Gang er fornyet. I Regnskaberne nævnes den først 1617, hvor der tales om nogle Fjæle, som haver været beklædt paa Klokkehuset, og ifølge en Synsforretning 1620 fattedes Deller baade til den østre Side og til et Loft paa Klokketaarnet samt en Trappe op til Klokkerne og en Dør med Laas til»taarnet« fik en Tømmermand fra Roskilde Betaling for at klæde Kirkens Spir med Deller og tække det med Spaan. Denne Tagrytter maa paa et Tidspunkt være nedtaget, thi 7. Jan meddeles der Grev Holstein kongelig Tilladelse til at lade Kirkens Blytage nedtage og erstatte med Tegltage og til, da Kirken er uden Taarn, at opføre et Taarn paa Skibets Vestgavl til Klokkerne,»som tidligere har hængt paa den vestre Kirkegavl i Muren«. Saavel Konditionerne vedrørende denne Tagrytters Opførelse som Licitationsforretningen af 11. April med visse Ændringer er bevaret i Ledreborg Arkiv, den sidste underskrevet af Hoftømrermester Johann Andreas Pfützner og Murmester N. R. Engersløw; desuden findes Pfützners Tegning af Kirken med paasat Tagrytter og hans»desein«af Tagrytteren i dens endelige Udformning, hvor Pyramiden blot er gjort noget lavere. Før Opførelsen blev Skibets brøstfældige Vestgavl nedtaget til Hvælvingen og atter opmuret med»velbrændte Sten«. Endnu ses Aftryk indvendig i Vestgavlens Inderside af Bindingsværket, der viser, at Tagrytteren har maalt ca. 4 m i nord-sydlig Retning. Den bestod af en firsidet, sikkert kvadratisk, lanterneagtig Underbygning og et slankt ottesidet Løgspir med kronet Vindfløj over Kugle. Der har sikkert været tre Blændinger med»rokokoører«til alle Verdenshjørner, og den midterste har aabnet sig for det rundbuede Glamhul. Spiret tækkedes med det gamle Bly, der blev taget af Kirken, som ved samme Lejlighed blev hængt med Vingetegl beskrives Tagrytteren som»en Kuppel af Træ beklædt med Kobber og noget Bly«(Kaldsbog) var»den skrøbe

5 LYNGBY KIRKE 925 lige Kuppel«nedtaget og Klokkerne ophængt i Klokkestolen paa Kirkegaarden, mens det aabne Rum i Taget blev dækket med Sparreværk og Tagsten (Kaldsbog). Taarnet er man først gaaet i Gang med 1806 (Kaldsbog) efter en kgl. Skrivelse af 3. Sept. 1805, som tillod Grev Holstein at opføre et muret Taarn»med Højde fra Kirkemuren til Spidsen 18 Alen og i Bredden fra Øst til Vest 8 Alen, fra Syd til Nord 9½ Alen, Murtykkelse 1½ Alen«; 1807 er det i Bygning, men 1808 er Opførelsen hindret af Tidens Urolighed og 1809 stillet i Bero til bedre Tider (Kaldsbog). Disse er først indtraadt 1832, da Kaldsbogen meddeler, at Grunden er lagt til et Taarn; 1833 er over Halvparten opført, og 1834 staar det fuldstændig opbygget. Det er hovedsagelig muret af smaa, røde Sten, dog med noget Kamp og genanvendte Munkesten i de nederste Partier, der maaske stammer fra den første Byggeperiode (muligvis fra Vaabenhuset). Taarnrummet, der har fladt Loft og smal, spidsbuet Arkade til Skibet, er indrettet til Vaabenhus. Indgangsdøren i Syd er fladbuet i spidsbuet, falset Indfatning. De tvillingdelte Glamhuller med Kragbaandsled er fladrundbuede i spidsbuede Blændinger, der øverst har en Cirkelglug. Foroven er der Tandsnitgesimser og takkede Kamgavle, den vestre med fladrundbuede Blændinger, den østre glat. Kirkens romanske Afsnit staar hvidtet, Taarnet i blank Mur. Alle Vinduer, undtagen det gotiske østligst i Skibets Sydmur, er ændrede dels 1752 og dels muligvis i Forbindelse med Taarnets Opførelse. Korets og Skibets Falsgesimser er fra Kirkens Tagværker er af Fyr, over Kor og Skib formodentlig fra 1752 (Licitation) blev det gamle Bly af 5½ Fag aftaget, omstøbt og paany lagt (Rgsk.) erstattedes Blyet af Vingetegl. Paa Korets Kamtakker er der Munketegl. INVENTAR Alterbord af Fraadsten, ca. 30 cm fra Østvæggen. Antemensale, sengotisk, o , bestaaende af fire vandrette Planker omgivet af Rammestykker, hvoraf det nederste er fjernet. Forsiden har et Maleri paa Kridtgrund (Fig. 4), afdækket , de hellige tre Kongers Tilbedelse, samme Motiv som i Kirke-Hvalsø (S. 828), men ikke saa godt udført; Maria er iført grøn Kjole og hvid Kappe, Josef grøn Kjortel med gul Krave og rød Kappe; Kaspar, der knæler foran Barnet, bærer rød Kofte, gule Hoser og grøn Kappe; Melchior har gul Kofte, sorte Hoser og rød Kappe, Balthasar, der har brunlig Lød, grøn Kofte med blaa Krave, røde Hoser og sorte Sko; Baggrunden forestiller en Mur med rund- og fladbuede Aabninger, hvorigennem man ser en Stjerne og Forkyndelsen for Hyrderne paa Marken; Himmelen er forgyldt. I et Par Vinduer er der malet Ruder. Rammen er som sædvanlig 59

6 926 VOLBORG HERRED dekoreret med Tekstilmotiver, men paa øverste Rammestykke er der dog en sort Bræmme med gyldent Slyngbaand over Billedfeltet og herover røde Felter med gyldne Skabelonmønstre; Sidernes Rammestykker er i hvide og røde Striber, de sidste med gyldne Skabelonmønstre, ganske svarende til Mørkøv 5 (Holbæk A.). Paa Bagsiden findes et aldrig overmalet, men mere medtaget Billede (Fig. 5), den opstandne Frelser (uden Stigmata) i lyserød Kjortel og rød Kappe viser sig for en Kvinde, der bærer rød Kjole og hvid Kappe; Kvindens Hoved er helt forsvundet. Alterklæde nævnt 1728, af rødt, linned Flos med Sølv- og Guldkniplinger (Inventarium). Altertavle (Fig. 7) fra 1700, af Fyr, mod Sædvane uden nogen Predella. Storfeltet flankeres af glatte, korintiske Pilastre, de glatte, kontursavede Storvinger bærer en slank Vase med Flammer, det ligeledes udsavede Topstykke krones af et moderne Kors paa en Kugle. Storfeltets Maleri paa Lærred forestiller Nadveren og er som Kirke-Hvalsøs (S. 829) en formindsket Kopi af Alterbilledet i Ringsted S. Bendt (D. K. Sorø S. 147); i Topstykket sidder et ovalt Maleri paa Lærred, Kristus paa Korset. Stafferingen er nyere; Pilastrene er brune, Vingerne stærkt grønne med graahvide Blomsterranker, som ender i Barnehoveder, sikkert opmalet paa gammelt Grundlag; i Topstykket er malet store Volutter og to hvidlige Palmegrene. Indskrifterne er nye. Paa Bagsiden staar sorte Versaler:»Til Guds Ære og Lyndby Kirkes Prydelse forærit og bekostet af Jurgen Møinichen og Kirsten Maartensdater Howe opsat her 1700 in Julio«. Den tidligere Altertavle er af lutheransk Fløjtype, fra o Storstykket er delt i to Felter; Postamentet er nu anbragt mellem dette og Topstykket, der ligeledes er lodret delt i to Felter, flankeret af riflede Pilastre og kronet af en Trekantgavl; Topvingerne kantes af Akantus og har reliefskaarne Vaaben for Banner og Rud, henvisende til Anders Banner til Gessingholm, død 1583, og Dorte Ottesdatter Rud, død I Gavlfeltet er malet et Jesumonogram og 1592, og under Overmalingen ligger de oprindelige Farver 6 ; i Fløjene er der Arkader med Rankeslyng paa Pilastrene, Versaler i Bueslaget og Englehoveder i Buevinklerne; de omfatter Skriftsteder med gyldne Versaler paa sort Bund. Tavlen er nu egetræsmalet, i Topstykket findes Holsteins Vaaben og i Storfeltet med hvid Fraktur og Kursiv, en Beretning om Kirkens Restaurering 1760 ved Grev Johan Ludvig Holstein samt et Vers, hvoraf kan citeres:»for faa Aar nægrede vor Kirke ud af Ælde, Og hver Guds Veyr og Vind den truede at omfælde. Nu staar den klippefast med Tag, med Spiir og mer, Er prydet som du self o Læser for dey ser«etc.

7 LYNGBY KIRKE 927 Fig. 4. Lyngby. Antemensale, Forsidens Maleri (S. 925). Einar V. Jensen 1944 Fig. 5. Lyngby. Antemensale, Bagsidens Maleri (S. 926). Einar V. Jensen *

8 928 VOLBORG HERRED Paa Fløjenes Yderside er malet en Præsterække. Indtil 1946 hang Tavlen paa Skibets Nordvæg; nu har den givet Plads for et nyt Orgel her og er midlertidigt henstillet i Taarnrummet. Altersølv. Kalk, stemplet med Københavns Byvaaben 1761, 25 cm høj. Den ottetungede Fod er opdrevet i to Afsæt; ottedelt, trindt Skaft og ottepuklet, vandret delt Knop. Paa Bægeret er graveret Vaaben for Holstein og Vind, henvisende til J. L. Holstein og Hedvig Vind, samt:»lundbye Kirckes Kalk«; Mestermærke for Gerhard Hass (Bøje S. 75). Disk med graveret Cirkelkors og under Bunden:»Ano 1764 bekostet til Lyndbye Kirke«; Mestermærke H S O gentaget fire Gange. Alterstager, gotiske, 32 cm høje, med tre skarpe Ringe om Cylinderskaftet og 1728 nævnes en tredie Stage (Inventarium). Røgelsekar (»Ildkar«) nævnes 1644 (Inventarium). *Processionsstager, sengotiske (sml. Kirke-Hyllinge S. 916), 97 cm høje, med skarptsnoet Skaft og i den ene Ende en sekskantet Plade, i den anden et Hul. Gamle Farver paa Kridtgrund, Skaftet blaat, Pladen rød. Deponeret i Roskilde Museum. Messehageler nævnes to Messehageler og 1728 tre, hvoraf den ene var af rødt Fløjl med Sølv- og Guldagramaner, den anden af rødt Fløjl med smaa Kniplinger og den tredie gammel og ubrugelig (Inventarium). Alterskranke fra 1747 (Kaldsbog), af Smedejern, svarende til Osted (S. 794). Døbefont, romansk, af Granit; Kummen, Tvm. 78 cm, med Midtafløb, har en svær og en spinklere Rundstav ved Overgangen til Foden, der næsten er skjult i Gulvet. Daabsfad o , af sydtysk Arbejde; i Bunden ses Bebudelsen omgivet af Hjorte mellem Egetræer; stemplet: RS. Ifølge Regnskabet købtes det»stempede«bækken 1617 hos Isack Kandestøber i København for 40 Mark.»Kedeh«, som havde været brugt i Fonten, solgtes 1617 for 3 Mark (Rgsk.). Korbuekrucifiks o Figuren, ca. 135 cm høj, har svær, tovflettet, turbanagtig Krone, bølget Haar og Skæg, halvtlukkede Øjne, aaben Mund, Armene er nye, Lændeklædet smalt med en lille Snip ved hver Side, Fødderne krydslagte. Nyt Korstræ. Figuren er egetræsmalet over ældre Farver paa Kridtgrund. Paa Skibets Nordvæg. Bjælken med Korset foran Koret ønskedes fjernet 1849 (Synsprotokol). *Krucifikser, deponerede i Roskilde Museum. 1) O Figuren, 168 cm høj, har snoet Tornekrone skaaret for sig, aabne Øjne, Hageskæg markeret ved flade Indsnit, strakte Arme, langt Lændeklæde med Vulst foroven; højre Knæ er bøjet og Fødderne overlagte. Korstræet er yngre, o. 1500, og ender i Firpasfelter og har paa den runde Glorieskive et i Kridtgrunden kendeligt Firkløverkors. Spor af Farver paa Kridtgrund.

9 LYNGBY KIRKE 929 H. M Einar V. Jensen 1944 Fig. 6. Lyngby. Stolestader (S. 930). Fig. 7. Lyngby. Altertavle 1700 (S. 926). Einar V. Jensen 1944 Fig. 8. Lyngby. Detail af Prædikestol (S. 930). Fig. 9. Lyngby. Prædikestol 1597 (S. 930). H. M.1917

10 930 VOLBORG HERRED 2) O Kun Figuren, ca. 130 cm høj, er bevaret; den bærer mod Tidens Sædvane lav Krone, hvis Blomstertakker er forsvundet; Haaret og Skægget er bølget, Armene strakte, og Lændeklædet har flade Folder; Fødderne er forsvundet. Spor af Farver. Prædikestol (Fig. 9) i Høj-Renaissance fra 1597, fra Oluf Krogs Værksted og især beslægtet med Ølstykke (Frederiksborg Amt). De fire Storfelter indeholder store, ret ubehjælpsomme Relieffer af Evangelisterne (Fig. 8), staaende i Arkader med perspektiviske Profilkapitæler, Kassetteværk i Pilastre og kronet af en lav, volutprydet Trekantgavl med vifteagtigt Ornament i Gavlfeltet; i smalle Felter under Arkaderne ses Evangelistnavnene med Reliefversaler. Paa Hjørnerne staar stive, joniske Hermer, afvekslende mandlige og kvindelige; Skaftet prydes af Kassetteværk med Hængeklæde og Frugtbundt, dets øverste, skjoldagtigt formede Del, der løber ud i to Volutter, bærer et Løvehoved. Den gennemløbende Frise har Reliefversaler, 1. Kor. 7 paa Latin. I de høje Postamentfelter findes Kartoucher med Reliefversaler:»Verbum Domini manet in æternum«, Fremspringene har Kassetteværk om Diademhoveder. Smalle Volutnedhæng og Hjørneornamenter. Underbaldakinen har Bøjler med Tværriller, den nye Fodstolpe ender foroven i to kugleformede Led. Ny Opgang. Den oprindelige, sekssidede Himmels Underside bærer i Midtfeltet en stor Roset omgivet af en Laurbærkrans og en Kassetteværksring; Undersiden kantes af Bladnedhæng; de fem Topstykker har Kartoucher med Aarstallet 97, Bomærker og Initialerne SR, IOV, MR og MP. Under den nuværende Egetræsmaling er der Spor af ældre Farve, der 1944 forsøgsvis er fremdraget i Matthæusfeltet tiltrængte Prædikestolen med Himmel at formales (Synsforretning). Stolestader (Fig. 6), o. 1650, fra Caspar Lubbekes Værksted. Gavlene har over et fælles Postament med Masker (sml. Torslunde S. 524) to (Østgavlen paa Sydsiden dog tre) joniske Pilastre med skællet Skaft, Intarsia i Prydbælterne og Frisen og krones af et Topstykke, hvis Bruskværk omfatter Englehoveder, udført af forskellige Svende. Dørene, med Bukkehornshængsler, har to Fyldinger og udsavet, svajfet Overkant. Østpanelet, der har Æggestav og Tandsnit, stammer sikkert fra Renaissancetiden. Egetræsmalet. Paa Loftet findes en Stadegavl fra o , med en Halvroset i den halvrunde Afslutning samt en anden Gavl med Spor af Pilastre og kronet af en Trekantgavl med tre Topspir. Præstestol i Bruskbarok, o. 1650, sikkert fra Caspar Lubbekes Værksted og svarende til Fløng (S. 731). Forsiden har to T-formede Fyldinger, hvis bruskede Bueslag udgaar fra en Vrængemaske; til Siderne for Fyldingerne findes paalimet Fladsnit. De nedre Smalfyldinger er glatte, Frisen deles i to Felter af tre Englehoveder, hvis Ansigter er forsvundet. Rygpanelet har to Arkader

11 LYNGBY KIRKE 931 Fig. 10. Lyngby. Degnestol (S. 931). E. M med Diamantkvadre paa Kapitælerne og i Buefeltet en syvtakket Stjerne, hvis Intarsia er udfaldet; i Frisen er der paalagt Fladtnitslyng. De fornyede Gavle svarer til Degnestolens. Nogle»upassende Figurer«, sikkert nøgne Hermer, ønskedes fjernet fra Præstestolen 1849 (Synsprotokol). I Korets Nordvesthjørne. Degnestol (Fig. 10), sengotisk. Forsiden har tre Fyldinger, hvoraf den midterste kan aabnes som en Laage, og derover een lang Fylding, der kan lukkes ned som en Klap og støttes paa to krumme Jernstivere. Gangjernene, der er oprindelige, ender i gotiske Blade; midt paa Klap og Laage sidder en Dørring i et gotisk Firblad. Gavlene er fornyede eller nedskaarne som Præstestolens. Pultens Bagpanel har tre Fyldinger svarende til Forsidens, af hvilke de to er Laager. Rygpanelet af Fyr, o. 1600, har fire Fyldinger med Renaissanceprofiler. Under Egetræsmalingen skimtes ældre, brogede Farver; paa Gavlene er der malede Felter med rødt og blaat marmorerede Fyldinger og gulbrunt Rammeværk, øverst to Bomærkeskjolde eller Yaaben med Initialer; i Rygpanelets Fyldinger er der malede Arkader med sorte Konturer paa lys Bund og med rødbrun Aadring. I Korets Sydvesthjørne. *Kiste, senmiddelalderlig, af Fyr, jernbundet, med svagt buet Laag; Bunden mangler. Gammel Laas. Rødmalet. I Roskilde Museum. Pengeblokke. 1) 1600 rne, jernbunden, med Pengeslidse og Øsken til Laas. Paa Taarnloftet. 2) 1800 rne, jernbunden. I Skibet.

12 932 VOLBORG HERRED Klokker. 1) 1591, støbt af Matthias Benninck i Lybæk. Versaler under Frise med Kerubhoveder, Fabelvæsener og Vaser:»Dum trahor audite voco vos ad gaudia vitæ. Matthias Bennigh me fecit anno D(omi)ni 1591«(»naar jeg trækkes, kalder jeg jer til Livets Glæder. M. B. gjorde mig i Herrens Aar 1591«). Tvm. 83 cm. 2) 1724, støbt af Friederich Holtzmann. Versaler under Blomsterfrise med Guirlander og Kvindefigurer:»Gloria in xcelsis Deo. Me fecit Friederich Holtzmann Hafniæ 1724«(»Ære være Gud i det Højeste. F. H. i København gjorde mig«). Tvm. 91 cm. Klokker. 1) Primklokke, nævnt 1644 (Inventarium). 2) Ved Klokkeskatten 1528 afleveredes en Klokke. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (RA), , (LA). Conditioner vedr. Kirkens Istandsættelse og Licitationsforretning af 11. April 1752 med Tegninger (Ledreborg Godsarkiv). Inventarium 1748 (Ledreborg Godsarkiv). Synsforretning 1620 (RA), Synsprotokoller , , (LA). Kaldsbøger , (LA). Museumsindberetninger af K. Bahnson 1883, Christen Borch 1917, Hugo Matthiessen (uden Aarstal), Einar V. Jensen Revideret af E. Moltke, Elna Møller og Kirsten Weber-Andersen. J. Kornerup: Notebog VIII S. 10 (NM). 1 Fortegnelse vedk. Kirker og Sognekald ; Specifikationer over Kongeog Kirketiender 1705 (RA). 2 Efterretninger om Ejerne af Kirker (RA). 3»Paa den vestre Ende af Kircken skal et ottekantet Klocke-Taarn opsettes, som bliver omtrent 5 3 / 4 All. i Diameter. Samme Taarn anlegges og med Tømmer afbindes paa Kirckens Gaul og de 2de Sider saa forsvarlig og trofast, at det baade kan være bestandig, og proportioneres efter Kirckens og Muurenes Styrcke. Bemeldte Taarn bliver fra Kirckens øverste Spids paa Taget ungefehr 20 à 25 All. høi, opbyggis af godt forsvarlig pommerske Tømmer, og Taarnet beklædes med Friederickshalds Breeder saaledes at dend med Blye kand tæckes og beklædes; udi Taarned byggis ligeledes af Gullands Breeder fornøden Loft og Guol foroven og needen. Forsvarlig Klockeverk til 2de Klocker indrettis.«4 Af Einar V. Jensen. 5 Beckett: Danmarks Kunst II, 237, Fig Fundet ved Prøvefremdragning af Einar V. Jensen Fig. 11. Lyngby 1806.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756,

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756, BORREBY KAPEL MAGLEBY SOGN. VESTEB FLAKKEBJERG HERRED Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan. 1755 og 19. Nov. 1756, holde Gudstjeneste i Kapellet, naar det forlangtes. 1863 blev

Læs mere

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

KØGE S. NICOLAI KIRKE

KØGE S. NICOLAI KIRKE Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes

Læs mere

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst.

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. HASLE KIRKE Kirken, som 1569 benævnes»hasle Capell«1, tilhørte i middelalderen ærkebispestolen i Lund, men overgik ved reformationen til kronen. Den er nu, som øens

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER

Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. V. M. 1954 MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Kirken, der var viet S. Nicolai 1 (sml. Nicolaus-figur p. 1310), betalte 8 sk. engelsk i cathedraticum

Læs mere

Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. M. M. 1905 NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken hørte under kronen 1532, da Rasmus Olsen (sml. epitafium nr. 1, s. 1184) fik kongelig præsentats på kirken

Læs mere

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Aa. Rl. 1945 NAKSKOV KIRKE Nakskov er formentlig grundlagt i Valdemar Sejrs kongedage 1 ; byen nævnes i købstadslisten i Valdemars jordebog og modtog i løbet af

Læs mere

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. NORDLUNDE KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken, der siden 1687 har været anneks til Horslunde, var tidligere annekteret Vesterborg 1. Om dens historie i middelalderen

Læs mere

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Torslunde, tidligere Torslundemagle Kirke, der er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1 ; 1702 tilhørte den Rector

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

HØRBY KIRKE TUSE HERRED

HØRBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. NE fot. 1981. - The church seen from the east. HØRBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er opført i Roskildebispens jordebog med en afgift på 2 mk. 1 Sognepræst er nævnt med års mellemrum

Læs mere

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 STUBBEKØBING KIRKE Kirken har efter en sen tradition været viet til S. Anna, for hvem der var opfort et kapel ved kirken 1. Et S. Annas alter var

Læs mere

Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. BURKAL KIRKE SLOGS HERRED

Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. BURKAL KIRKE SLOGS HERRED Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1954 BURKAL KIRKE SLOGS HERRED Kirken, hvis værnehelgen ikke er kendt, betalte 12 skilling lybsk i cathedraticum (jfr. p. 1025), men dens forhold i middelalderen

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED

Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED Fig. 1. Hassing. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 HASSING KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE Fig. 1. Ørum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1935 ØRUM KIRKE HASSING HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; men det har ikke efterladt sig synlige Spor

Læs mere

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger 134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570

Læs mere

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. E. Skov 1951 OLSTRUP KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Laurentius 1 (sml. helgenfigur s. 713), er anneks til Erindlev, hvilket allerede

Læs mere

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere