Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE"

Transkript

1 Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr. Ludvig v. Plessen til Lindholm og fra 1756 af Grev J. L. Holstein 2, hvorefter den hørte under Grevskabet Ledreborg, indtil den overgik til Selveje 1. Januar Kirken ligger nordligt i Byen paa jævn Grund med smuk Udsigt over Lejre Vig mod Roskilde Domkirke og Ledreborg Allé. Kirkegaarden hegnes af Kampestensdiger; i Syd er der Port og Laage mellem nyere Piller. Bygningen bestaar af senromansk Kor og Skib, samt i Vest et Taarn fra Et Vaabenhus foran Syddøren er nedrevet. Orienteringen har Afvigelse til Syd. Det romanske Anlæg er meget anseligt, idet Skibet indvendig maaler 16,5 x 7,4 m, og velbevaret. Det er derfor en Overdrivelse, naar Kaldsbogen meddeler, at Kirken er næsten nyopbygt 1747, og naar Indskriften paa den tidligere Altertavle fortæller, at Kirken 1760 og foregaaende Aaringer er»saa godt som ganske af ny opbygget«. Bortset fra Taarnet kan her kun være Tale om Oppudsninger, Vinduesfornyelser og Tagreparationer. Murene er sat af regelmæssige Fraadstenskvadre, hvis indvendige Murbehandling, med jævne Puds-

2 922 VOLBORG HERRED Fig. 2. Lyngby. Plan. 1:300. Maalt af Christen Borch 1917 (El. M. 1946). lag dækket af Hvidtekalk, endnu ses fra Hvælvingernes Overside. Den oprindelige Skraakantsokkel er kun bevaret paa Korets Nordside. Skibets romanske Murhøjde er ca. 6m over nuværende Terræn, der omtrent svarer til Sokkelhøjden. Alle Skibets oprindelige Vinduer, tre i hver Langmur, er bevaret i tilmuret Stand, og det samme gælder Korets Østvindue, der staar som ind- og udvendig Niche, tilmuret med Munkesten lige uden for Lysningen, hvor den oprindelige Egeramme endnu sidder; denne er ca. 2 cm tyk og har foroven en 2,5 cm bred Udskæring for en lodret Post. Vinduet maaler indvendig 162x101cm, i Lysningen 110x53. Skibets Vinduer, hvis omhyggeligt murede Kilestensstik ses fra Loftet, er betydelig større, indvendig Bredde ca. 120 cm, Lysning 65; en Egeramme i det østligste Sydvindue svarer ganske til Korets. Regnskaberne fra 1620 nævner, at»det Vindue paa den vestre Ende vil skelnes og Ruder isættes«; muligvis drejer det sig om et oprindeligt Vestvindue. Begge de rundbuede Døre, der er tilmuret med smaa Sten, kan paavises; de har Stik af kilehugne Fraadsten, Syddørens er dog forstyrret af et moderne Vindue. Korbuen er høj og vid; de enkle Kragbaand har Skraakant forneden. Begge de østre Taggavle er velbevarede (Skibets Vestgavl nedtaget til Gesimshøjde) og har Aftryk af Skraastivere til Korets romanske Tagværk; i Triumfgavlen, der nu er glat, ses et beskadiget Hul for Tagets Rygaas. Omdannelser og Udvidelser. I sidste Halvdel af 1300 rne blev Koret overhvælvet med et Krydshvælv, der hviler paa dobbeltfalsede Piller med Helstens Fremspring for Vægbuer og Halvstens for Ribber. I Vederlagshøjde er der smalle, retkantede, omløbende Kragbaand. Paa Oversiden er Hvælvet ret stærkt indskaaret, Helstens forneden og uden Overribber. I 1400 rne er Skibet blevet overhvælvet med tre Fag Krydshvælv, der har Piller med Helstens False, Helstens Buer, af hvilke de nord-sydgaaende nu nærmest er rundbuede (sml. ndf.), mens de øvrige er spidsbuede, samt Halvstens Ribber. Paa Oversiden er Kapperne stærkt puklede med Overribber, der paa den nederste Trediedel er Helstens (rulskiftestillede) og derover lette

3 LYNGBY KIRKE 923 Fig. 3. Lyngby. Tømrermester J. P. Pfützners approberede Forslag til Tagrytter (S. 924). Lennart Larsen 1946 Halvstens med Trinkamme af Løbere; alle tre Hvælv har Topforstærkninger fik Hvælvingerne en højst fornøden Reparation, idet Gjordbuerne var sunket fra Hvælvene, der alle havde givet sig mere eller mindre (Rgsk.). Formodentlig samtidig med den sidste Overhvælvning er Taghældningerne baade paa Kor og Skib gjort stejlere, ved hvilken Lejlighed Korets Østgavl fik 13 smaa, brynede Kamtakker af Munkesten, og Skibets Gavl forhøjedes med samme Materiale. Det østligste Vindue i Skibets Sydmur er sikkert samtidigt med Hvælvene, spidsbuet og dobbeltfalset til begge Sider, med Fladskifte af lige Løbersten uden om Stikket omtales det store Vindue, og 1657 blev det store Vindue ved Fonten gjort af ny (Rgsk.). Ved Korets Sydvæg er der Rester af en muret Bænk af ubestemmelig Alder.

4 924 VOLBORG HERRED Vaabenhuset, af hvis Tagværk der endnu er bevaret Spor over Syddøren, ses paa Pfützners Tegning 1752 (Fig. 3); den anselige Murhøjde (ca. 4 m) kunde tyde paa, at man stod over for en ældre, forhøjet Bygning. Tegningen giver ikke Holdepunkter for nogen Aldersbestemmelse; men den blændingsløse Gavl maa være eftermiddelalderlig. Vaabenhuset nævnes tidligst i Regnskaberne 1651, da det fik nyt Tømmerværk blev Taget aftaget og nyt Spærværk opsat, Gesimsen af ny opmuret og Taget hængt med nye Tagsten (Rgsk.). I Forbindelse med Vaabenhusets Opførelse blev Skibets sydvestligste romanske Vindue udvidet og noget ommuret med Munkesten for at tjene som Adgang til Skibets Loft nævnes, at der ikke var Sakristi ved Kirken (Kaldsbog); af denne Bemærkning tør man maaske slutte, at Vaabenhuset stod endnu; det er sikkert først nedrevet, da det blev overflødiggjort ved Opførelsen af Taarnet Før det nuværende Taarn blev tilføjet, havde Kirken en Bindingsværks- Tagrytter (Fig. 3), der ialfald een Gang er fornyet. I Regnskaberne nævnes den først 1617, hvor der tales om nogle Fjæle, som haver været beklædt paa Klokkehuset, og ifølge en Synsforretning 1620 fattedes Deller baade til den østre Side og til et Loft paa Klokketaarnet samt en Trappe op til Klokkerne og en Dør med Laas til»taarnet« fik en Tømmermand fra Roskilde Betaling for at klæde Kirkens Spir med Deller og tække det med Spaan. Denne Tagrytter maa paa et Tidspunkt være nedtaget, thi 7. Jan meddeles der Grev Holstein kongelig Tilladelse til at lade Kirkens Blytage nedtage og erstatte med Tegltage og til, da Kirken er uden Taarn, at opføre et Taarn paa Skibets Vestgavl til Klokkerne,»som tidligere har hængt paa den vestre Kirkegavl i Muren«. Saavel Konditionerne vedrørende denne Tagrytters Opførelse som Licitationsforretningen af 11. April med visse Ændringer er bevaret i Ledreborg Arkiv, den sidste underskrevet af Hoftømrermester Johann Andreas Pfützner og Murmester N. R. Engersløw; desuden findes Pfützners Tegning af Kirken med paasat Tagrytter og hans»desein«af Tagrytteren i dens endelige Udformning, hvor Pyramiden blot er gjort noget lavere. Før Opførelsen blev Skibets brøstfældige Vestgavl nedtaget til Hvælvingen og atter opmuret med»velbrændte Sten«. Endnu ses Aftryk indvendig i Vestgavlens Inderside af Bindingsværket, der viser, at Tagrytteren har maalt ca. 4 m i nord-sydlig Retning. Den bestod af en firsidet, sikkert kvadratisk, lanterneagtig Underbygning og et slankt ottesidet Løgspir med kronet Vindfløj over Kugle. Der har sikkert været tre Blændinger med»rokokoører«til alle Verdenshjørner, og den midterste har aabnet sig for det rundbuede Glamhul. Spiret tækkedes med det gamle Bly, der blev taget af Kirken, som ved samme Lejlighed blev hængt med Vingetegl beskrives Tagrytteren som»en Kuppel af Træ beklædt med Kobber og noget Bly«(Kaldsbog) var»den skrøbe

5 LYNGBY KIRKE 925 lige Kuppel«nedtaget og Klokkerne ophængt i Klokkestolen paa Kirkegaarden, mens det aabne Rum i Taget blev dækket med Sparreværk og Tagsten (Kaldsbog). Taarnet er man først gaaet i Gang med 1806 (Kaldsbog) efter en kgl. Skrivelse af 3. Sept. 1805, som tillod Grev Holstein at opføre et muret Taarn»med Højde fra Kirkemuren til Spidsen 18 Alen og i Bredden fra Øst til Vest 8 Alen, fra Syd til Nord 9½ Alen, Murtykkelse 1½ Alen«; 1807 er det i Bygning, men 1808 er Opførelsen hindret af Tidens Urolighed og 1809 stillet i Bero til bedre Tider (Kaldsbog). Disse er først indtraadt 1832, da Kaldsbogen meddeler, at Grunden er lagt til et Taarn; 1833 er over Halvparten opført, og 1834 staar det fuldstændig opbygget. Det er hovedsagelig muret af smaa, røde Sten, dog med noget Kamp og genanvendte Munkesten i de nederste Partier, der maaske stammer fra den første Byggeperiode (muligvis fra Vaabenhuset). Taarnrummet, der har fladt Loft og smal, spidsbuet Arkade til Skibet, er indrettet til Vaabenhus. Indgangsdøren i Syd er fladbuet i spidsbuet, falset Indfatning. De tvillingdelte Glamhuller med Kragbaandsled er fladrundbuede i spidsbuede Blændinger, der øverst har en Cirkelglug. Foroven er der Tandsnitgesimser og takkede Kamgavle, den vestre med fladrundbuede Blændinger, den østre glat. Kirkens romanske Afsnit staar hvidtet, Taarnet i blank Mur. Alle Vinduer, undtagen det gotiske østligst i Skibets Sydmur, er ændrede dels 1752 og dels muligvis i Forbindelse med Taarnets Opførelse. Korets og Skibets Falsgesimser er fra Kirkens Tagværker er af Fyr, over Kor og Skib formodentlig fra 1752 (Licitation) blev det gamle Bly af 5½ Fag aftaget, omstøbt og paany lagt (Rgsk.) erstattedes Blyet af Vingetegl. Paa Korets Kamtakker er der Munketegl. INVENTAR Alterbord af Fraadsten, ca. 30 cm fra Østvæggen. Antemensale, sengotisk, o , bestaaende af fire vandrette Planker omgivet af Rammestykker, hvoraf det nederste er fjernet. Forsiden har et Maleri paa Kridtgrund (Fig. 4), afdækket , de hellige tre Kongers Tilbedelse, samme Motiv som i Kirke-Hvalsø (S. 828), men ikke saa godt udført; Maria er iført grøn Kjole og hvid Kappe, Josef grøn Kjortel med gul Krave og rød Kappe; Kaspar, der knæler foran Barnet, bærer rød Kofte, gule Hoser og grøn Kappe; Melchior har gul Kofte, sorte Hoser og rød Kappe, Balthasar, der har brunlig Lød, grøn Kofte med blaa Krave, røde Hoser og sorte Sko; Baggrunden forestiller en Mur med rund- og fladbuede Aabninger, hvorigennem man ser en Stjerne og Forkyndelsen for Hyrderne paa Marken; Himmelen er forgyldt. I et Par Vinduer er der malet Ruder. Rammen er som sædvanlig 59

6 926 VOLBORG HERRED dekoreret med Tekstilmotiver, men paa øverste Rammestykke er der dog en sort Bræmme med gyldent Slyngbaand over Billedfeltet og herover røde Felter med gyldne Skabelonmønstre; Sidernes Rammestykker er i hvide og røde Striber, de sidste med gyldne Skabelonmønstre, ganske svarende til Mørkøv 5 (Holbæk A.). Paa Bagsiden findes et aldrig overmalet, men mere medtaget Billede (Fig. 5), den opstandne Frelser (uden Stigmata) i lyserød Kjortel og rød Kappe viser sig for en Kvinde, der bærer rød Kjole og hvid Kappe; Kvindens Hoved er helt forsvundet. Alterklæde nævnt 1728, af rødt, linned Flos med Sølv- og Guldkniplinger (Inventarium). Altertavle (Fig. 7) fra 1700, af Fyr, mod Sædvane uden nogen Predella. Storfeltet flankeres af glatte, korintiske Pilastre, de glatte, kontursavede Storvinger bærer en slank Vase med Flammer, det ligeledes udsavede Topstykke krones af et moderne Kors paa en Kugle. Storfeltets Maleri paa Lærred forestiller Nadveren og er som Kirke-Hvalsøs (S. 829) en formindsket Kopi af Alterbilledet i Ringsted S. Bendt (D. K. Sorø S. 147); i Topstykket sidder et ovalt Maleri paa Lærred, Kristus paa Korset. Stafferingen er nyere; Pilastrene er brune, Vingerne stærkt grønne med graahvide Blomsterranker, som ender i Barnehoveder, sikkert opmalet paa gammelt Grundlag; i Topstykket er malet store Volutter og to hvidlige Palmegrene. Indskrifterne er nye. Paa Bagsiden staar sorte Versaler:»Til Guds Ære og Lyndby Kirkes Prydelse forærit og bekostet af Jurgen Møinichen og Kirsten Maartensdater Howe opsat her 1700 in Julio«. Den tidligere Altertavle er af lutheransk Fløjtype, fra o Storstykket er delt i to Felter; Postamentet er nu anbragt mellem dette og Topstykket, der ligeledes er lodret delt i to Felter, flankeret af riflede Pilastre og kronet af en Trekantgavl; Topvingerne kantes af Akantus og har reliefskaarne Vaaben for Banner og Rud, henvisende til Anders Banner til Gessingholm, død 1583, og Dorte Ottesdatter Rud, død I Gavlfeltet er malet et Jesumonogram og 1592, og under Overmalingen ligger de oprindelige Farver 6 ; i Fløjene er der Arkader med Rankeslyng paa Pilastrene, Versaler i Bueslaget og Englehoveder i Buevinklerne; de omfatter Skriftsteder med gyldne Versaler paa sort Bund. Tavlen er nu egetræsmalet, i Topstykket findes Holsteins Vaaben og i Storfeltet med hvid Fraktur og Kursiv, en Beretning om Kirkens Restaurering 1760 ved Grev Johan Ludvig Holstein samt et Vers, hvoraf kan citeres:»for faa Aar nægrede vor Kirke ud af Ælde, Og hver Guds Veyr og Vind den truede at omfælde. Nu staar den klippefast med Tag, med Spiir og mer, Er prydet som du self o Læser for dey ser«etc.

7 LYNGBY KIRKE 927 Fig. 4. Lyngby. Antemensale, Forsidens Maleri (S. 925). Einar V. Jensen 1944 Fig. 5. Lyngby. Antemensale, Bagsidens Maleri (S. 926). Einar V. Jensen *

8 928 VOLBORG HERRED Paa Fløjenes Yderside er malet en Præsterække. Indtil 1946 hang Tavlen paa Skibets Nordvæg; nu har den givet Plads for et nyt Orgel her og er midlertidigt henstillet i Taarnrummet. Altersølv. Kalk, stemplet med Københavns Byvaaben 1761, 25 cm høj. Den ottetungede Fod er opdrevet i to Afsæt; ottedelt, trindt Skaft og ottepuklet, vandret delt Knop. Paa Bægeret er graveret Vaaben for Holstein og Vind, henvisende til J. L. Holstein og Hedvig Vind, samt:»lundbye Kirckes Kalk«; Mestermærke for Gerhard Hass (Bøje S. 75). Disk med graveret Cirkelkors og under Bunden:»Ano 1764 bekostet til Lyndbye Kirke«; Mestermærke H S O gentaget fire Gange. Alterstager, gotiske, 32 cm høje, med tre skarpe Ringe om Cylinderskaftet og 1728 nævnes en tredie Stage (Inventarium). Røgelsekar (»Ildkar«) nævnes 1644 (Inventarium). *Processionsstager, sengotiske (sml. Kirke-Hyllinge S. 916), 97 cm høje, med skarptsnoet Skaft og i den ene Ende en sekskantet Plade, i den anden et Hul. Gamle Farver paa Kridtgrund, Skaftet blaat, Pladen rød. Deponeret i Roskilde Museum. Messehageler nævnes to Messehageler og 1728 tre, hvoraf den ene var af rødt Fløjl med Sølv- og Guldagramaner, den anden af rødt Fløjl med smaa Kniplinger og den tredie gammel og ubrugelig (Inventarium). Alterskranke fra 1747 (Kaldsbog), af Smedejern, svarende til Osted (S. 794). Døbefont, romansk, af Granit; Kummen, Tvm. 78 cm, med Midtafløb, har en svær og en spinklere Rundstav ved Overgangen til Foden, der næsten er skjult i Gulvet. Daabsfad o , af sydtysk Arbejde; i Bunden ses Bebudelsen omgivet af Hjorte mellem Egetræer; stemplet: RS. Ifølge Regnskabet købtes det»stempede«bækken 1617 hos Isack Kandestøber i København for 40 Mark.»Kedeh«, som havde været brugt i Fonten, solgtes 1617 for 3 Mark (Rgsk.). Korbuekrucifiks o Figuren, ca. 135 cm høj, har svær, tovflettet, turbanagtig Krone, bølget Haar og Skæg, halvtlukkede Øjne, aaben Mund, Armene er nye, Lændeklædet smalt med en lille Snip ved hver Side, Fødderne krydslagte. Nyt Korstræ. Figuren er egetræsmalet over ældre Farver paa Kridtgrund. Paa Skibets Nordvæg. Bjælken med Korset foran Koret ønskedes fjernet 1849 (Synsprotokol). *Krucifikser, deponerede i Roskilde Museum. 1) O Figuren, 168 cm høj, har snoet Tornekrone skaaret for sig, aabne Øjne, Hageskæg markeret ved flade Indsnit, strakte Arme, langt Lændeklæde med Vulst foroven; højre Knæ er bøjet og Fødderne overlagte. Korstræet er yngre, o. 1500, og ender i Firpasfelter og har paa den runde Glorieskive et i Kridtgrunden kendeligt Firkløverkors. Spor af Farver paa Kridtgrund.

9 LYNGBY KIRKE 929 H. M Einar V. Jensen 1944 Fig. 6. Lyngby. Stolestader (S. 930). Fig. 7. Lyngby. Altertavle 1700 (S. 926). Einar V. Jensen 1944 Fig. 8. Lyngby. Detail af Prædikestol (S. 930). Fig. 9. Lyngby. Prædikestol 1597 (S. 930). H. M.1917

10 930 VOLBORG HERRED 2) O Kun Figuren, ca. 130 cm høj, er bevaret; den bærer mod Tidens Sædvane lav Krone, hvis Blomstertakker er forsvundet; Haaret og Skægget er bølget, Armene strakte, og Lændeklædet har flade Folder; Fødderne er forsvundet. Spor af Farver. Prædikestol (Fig. 9) i Høj-Renaissance fra 1597, fra Oluf Krogs Værksted og især beslægtet med Ølstykke (Frederiksborg Amt). De fire Storfelter indeholder store, ret ubehjælpsomme Relieffer af Evangelisterne (Fig. 8), staaende i Arkader med perspektiviske Profilkapitæler, Kassetteværk i Pilastre og kronet af en lav, volutprydet Trekantgavl med vifteagtigt Ornament i Gavlfeltet; i smalle Felter under Arkaderne ses Evangelistnavnene med Reliefversaler. Paa Hjørnerne staar stive, joniske Hermer, afvekslende mandlige og kvindelige; Skaftet prydes af Kassetteværk med Hængeklæde og Frugtbundt, dets øverste, skjoldagtigt formede Del, der løber ud i to Volutter, bærer et Løvehoved. Den gennemløbende Frise har Reliefversaler, 1. Kor. 7 paa Latin. I de høje Postamentfelter findes Kartoucher med Reliefversaler:»Verbum Domini manet in æternum«, Fremspringene har Kassetteværk om Diademhoveder. Smalle Volutnedhæng og Hjørneornamenter. Underbaldakinen har Bøjler med Tværriller, den nye Fodstolpe ender foroven i to kugleformede Led. Ny Opgang. Den oprindelige, sekssidede Himmels Underside bærer i Midtfeltet en stor Roset omgivet af en Laurbærkrans og en Kassetteværksring; Undersiden kantes af Bladnedhæng; de fem Topstykker har Kartoucher med Aarstallet 97, Bomærker og Initialerne SR, IOV, MR og MP. Under den nuværende Egetræsmaling er der Spor af ældre Farve, der 1944 forsøgsvis er fremdraget i Matthæusfeltet tiltrængte Prædikestolen med Himmel at formales (Synsforretning). Stolestader (Fig. 6), o. 1650, fra Caspar Lubbekes Værksted. Gavlene har over et fælles Postament med Masker (sml. Torslunde S. 524) to (Østgavlen paa Sydsiden dog tre) joniske Pilastre med skællet Skaft, Intarsia i Prydbælterne og Frisen og krones af et Topstykke, hvis Bruskværk omfatter Englehoveder, udført af forskellige Svende. Dørene, med Bukkehornshængsler, har to Fyldinger og udsavet, svajfet Overkant. Østpanelet, der har Æggestav og Tandsnit, stammer sikkert fra Renaissancetiden. Egetræsmalet. Paa Loftet findes en Stadegavl fra o , med en Halvroset i den halvrunde Afslutning samt en anden Gavl med Spor af Pilastre og kronet af en Trekantgavl med tre Topspir. Præstestol i Bruskbarok, o. 1650, sikkert fra Caspar Lubbekes Værksted og svarende til Fløng (S. 731). Forsiden har to T-formede Fyldinger, hvis bruskede Bueslag udgaar fra en Vrængemaske; til Siderne for Fyldingerne findes paalimet Fladsnit. De nedre Smalfyldinger er glatte, Frisen deles i to Felter af tre Englehoveder, hvis Ansigter er forsvundet. Rygpanelet har to Arkader

11 LYNGBY KIRKE 931 Fig. 10. Lyngby. Degnestol (S. 931). E. M med Diamantkvadre paa Kapitælerne og i Buefeltet en syvtakket Stjerne, hvis Intarsia er udfaldet; i Frisen er der paalagt Fladtnitslyng. De fornyede Gavle svarer til Degnestolens. Nogle»upassende Figurer«, sikkert nøgne Hermer, ønskedes fjernet fra Præstestolen 1849 (Synsprotokol). I Korets Nordvesthjørne. Degnestol (Fig. 10), sengotisk. Forsiden har tre Fyldinger, hvoraf den midterste kan aabnes som en Laage, og derover een lang Fylding, der kan lukkes ned som en Klap og støttes paa to krumme Jernstivere. Gangjernene, der er oprindelige, ender i gotiske Blade; midt paa Klap og Laage sidder en Dørring i et gotisk Firblad. Gavlene er fornyede eller nedskaarne som Præstestolens. Pultens Bagpanel har tre Fyldinger svarende til Forsidens, af hvilke de to er Laager. Rygpanelet af Fyr, o. 1600, har fire Fyldinger med Renaissanceprofiler. Under Egetræsmalingen skimtes ældre, brogede Farver; paa Gavlene er der malede Felter med rødt og blaat marmorerede Fyldinger og gulbrunt Rammeværk, øverst to Bomærkeskjolde eller Yaaben med Initialer; i Rygpanelets Fyldinger er der malede Arkader med sorte Konturer paa lys Bund og med rødbrun Aadring. I Korets Sydvesthjørne. *Kiste, senmiddelalderlig, af Fyr, jernbundet, med svagt buet Laag; Bunden mangler. Gammel Laas. Rødmalet. I Roskilde Museum. Pengeblokke. 1) 1600 rne, jernbunden, med Pengeslidse og Øsken til Laas. Paa Taarnloftet. 2) 1800 rne, jernbunden. I Skibet.

12 932 VOLBORG HERRED Klokker. 1) 1591, støbt af Matthias Benninck i Lybæk. Versaler under Frise med Kerubhoveder, Fabelvæsener og Vaser:»Dum trahor audite voco vos ad gaudia vitæ. Matthias Bennigh me fecit anno D(omi)ni 1591«(»naar jeg trækkes, kalder jeg jer til Livets Glæder. M. B. gjorde mig i Herrens Aar 1591«). Tvm. 83 cm. 2) 1724, støbt af Friederich Holtzmann. Versaler under Blomsterfrise med Guirlander og Kvindefigurer:»Gloria in xcelsis Deo. Me fecit Friederich Holtzmann Hafniæ 1724«(»Ære være Gud i det Højeste. F. H. i København gjorde mig«). Tvm. 91 cm. Klokker. 1) Primklokke, nævnt 1644 (Inventarium). 2) Ved Klokkeskatten 1528 afleveredes en Klokke. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (RA), , (LA). Conditioner vedr. Kirkens Istandsættelse og Licitationsforretning af 11. April 1752 med Tegninger (Ledreborg Godsarkiv). Inventarium 1748 (Ledreborg Godsarkiv). Synsforretning 1620 (RA), Synsprotokoller , , (LA). Kaldsbøger , (LA). Museumsindberetninger af K. Bahnson 1883, Christen Borch 1917, Hugo Matthiessen (uden Aarstal), Einar V. Jensen Revideret af E. Moltke, Elna Møller og Kirsten Weber-Andersen. J. Kornerup: Notebog VIII S. 10 (NM). 1 Fortegnelse vedk. Kirker og Sognekald ; Specifikationer over Kongeog Kirketiender 1705 (RA). 2 Efterretninger om Ejerne af Kirker (RA). 3»Paa den vestre Ende af Kircken skal et ottekantet Klocke-Taarn opsettes, som bliver omtrent 5 3 / 4 All. i Diameter. Samme Taarn anlegges og med Tømmer afbindes paa Kirckens Gaul og de 2de Sider saa forsvarlig og trofast, at det baade kan være bestandig, og proportioneres efter Kirckens og Muurenes Styrcke. Bemeldte Taarn bliver fra Kirckens øverste Spids paa Taget ungefehr 20 à 25 All. høi, opbyggis af godt forsvarlig pommerske Tømmer, og Taarnet beklædes med Friederickshalds Breeder saaledes at dend med Blye kand tæckes og beklædes; udi Taarned byggis ligeledes af Gullands Breeder fornøden Loft og Guol foroven og needen. Forsvarlig Klockeverk til 2de Klocker indrettis.«4 Af Einar V. Jensen. 5 Beckett: Danmarks Kunst II, 237, Fig Fundet ved Prøvefremdragning af Einar V. Jensen Fig. 11. Lyngby 1806.

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

STRØ KIRKE STRØ HERRED

STRØ KIRKE STRØ HERRED Fig. 1. Strø. Kirkegårdsportal i syd (p. 1480). STRØ KIRKE STRØ HERRED D a kirken 1342 var et biskoppeligt patronat, bør det anføres, at der fra 1195 kendes en sognepræst 1. 1342 henlagde Roskildebispen

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase 1798 hatting herred Opbygningen, der i alt væsentligt er udført i gammeldags bruskbarok, danner fire høje fag, af hvilke de midterste udgør to fløjdøre. Fagene har forneden felter med bruskværksindfatning

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Fig.1. Ydre, set fra nord. NE fot. 1983. - Exterior seen from the north. NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Kirken har tilhørt øens skiftende ejere (s. 2558) indtil den overgik til selveje 1912. Sagn. Som forklaring

Læs mere

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. H. M. 1920 PRÆSTØ KIRKE P ræstø, hvis første Købstadssignet stammer fra o. 1300 (omend kun kendt i Aftryk fra 1519), maa have haft en Bykirke, der har været et Par Aarhundreder

Læs mere

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED Fig. 1. Landsbyen Ulstrup med Røsnæs kirke, set fra bakkerne i nordvest. Farvelagt tegning af Hans Brasen 1873. Privateje. - The village of Ulstrup and Røsnæs church seen from the hills to the north-west.

Læs mere

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Rødby kirke omtales ikke i middelalderen, undtagen for så vidt der er nævnt præster i Rødby, første gang 1428. En senere præst siges at være

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra nordøst. NE fot. 1981. - The church seen from the north-east. KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til to mk. 1 Præster ved kaldet er gentagne gange

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east.

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 12 øre. 1 En sognepræst er nævnt 1444, 1484

Læs mere

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED K irken var viet jomfru Maria 1. 1209 afstod Slesvigbispen tienden

Læs mere

STORE FUGLEDE ARS HERRED

STORE FUGLEDE ARS HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. HJ fot. 1987. - The church seen from the east. STORE FUGLEDE ARS HERRED Ifølge præsterækketavlen fra 1600'rnes slutning (s. 1630) skal kirken være grundlagt 1290 af Olaus,

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

GESTEN KIRKE ANST HERRED

GESTEN KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1991. Südostansicht der Kirche. GESTEN KIRKE ANST HERRED Sognet nævnes første gang 1329; 1 kirken var måske én af de fire nabokirker til Bække, som 1231 ydede en

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

KORSØR. S. POVLS KIRKE

KORSØR. S. POVLS KIRKE Fig. 1. Korsør. S. Gertruds Kirke 1749, set fra Øst. (1. Huset, hvor Frederik V overnattede. 2. Et Kompagni af Korsørs Borgere. 3. Et Kompagni af Garnisonen. 4. Torvet. 5. Kirken). Stik af Grønwold. KORSØR.

Læs mere

Fig. 1. Nysted. Udsnit af Resens byplan o. 1670. NYSTED KIRKE

Fig. 1. Nysted. Udsnit af Resens byplan o. 1670. NYSTED KIRKE Fig. 1. Nysted. Udsnit af Resens byplan o. 1670. NYSTED KIRKE Nysted fik købstadsprivilegier i året 1409 1, på hvilket tidspunkt kirken må have eksisteret i adskillige år (bygningsbeskrivelse s. 173).

Læs mere

Af Tryggevælde Lensregnskaber 1595 96 fremgaar det, at Lellinge som Kronens LELLINGE KIRKE

Af Tryggevælde Lensregnskaber 1595 96 fremgaar det, at Lellinge som Kronens LELLINGE KIRKE Fig. 1. Lellinge, Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 LELLINGE KIRKE BJEVERSKOV HERRED Af Tryggevælde Lensregnskaber 1595 96 fremgaar det, at Lellinge som Kronens Kirke ydede Gæsteri til Lensmanden. Fra Kronen

Læs mere

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår Fig. 1. Ydre, set fra vest. HJ fot. 1984. - Exterior seen from the west. GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED Tienden (bispetienden) af Gierslev med tilhørende kapel i Løve blev af Absalon og Peder Sunesen henlagt

Læs mere

GANGSTED KIRKE VOER HERRED

GANGSTED KIRKE VOER HERRED Fig. 1. Kirken set fra syd. Henrik Wichmann fot. 1998. - The church seen from the south. GANGSTED KIRKE VOER HERRED Gårde i Gangsted og én i Elbæk nævnes et par gange i 1400rne, 1 og kirken omtales 1524,

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE TYRSTING HERRED Kirken, der nævnes første gang 1476, 1 hørte i middelalderen

Læs mere

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church.

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. HYLKE KIRKE VOER HERRED I begyndelsen af 1300rne er Hylke nævnt flere gange i forbindelse med rigsråd Niels

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. 1731 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. Løsning gamle kirke Hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i kongens eje, indtil den

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren.

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. 1333 Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. engbjerg kirke vandfuld herred Sognet (»Engæbyærgh«) er tidligst nævnt 1231 i Kong Valdemars Jordebog. 1 O. 1350 blev

Læs mere

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche.

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED Sognet nævnes første gang ved midten af 1300'rne i håndskriftet Ribe Oldemoders kirkeliste, hvor det er

Læs mere

Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE

Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE Fig. 1. Rønne kirke, set fra syd, over yderhavnen. E.S. 1952 RØNNE KIRKE Saxo omtaler, at Svend Grathe efter en tvist med ærkebisp Eskil skænkede Lundekirken»en stor del af øen Bornholm«1, og af sammenhængen

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

6314 KIRKERNE I SILKEBORG

6314 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 1. Kirken set fra sydøst med granitsteler af Erik Heide langs stien i forgrunden. Foto Hans Peter Jensen 2004. The church seen from the south east. ALDERSLYST KIRKE Oversigt. Kirken i Silkeborgs nordlige

Læs mere

VIBY KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. NING HERRED

VIBY KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. NING HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. VIBY KIRKE NING HERRED Kongen har sandsynligvis fra gammel tid haft patronatsretten over Viby kirke. 1 Byen var ifølge

Læs mere

Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI)

Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI) Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI) Kirken siges i katolsk tid at have været viet S. Jørgen, men det ældste kildested herfor er præsteindberetningen til Thurah

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland.

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Udflugten, der var kommet i stand efter Birgit Wantings grundige planlægningsarbejde, havde sit første stop var Frejlev

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. 1655 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. stenderup kirke hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i Kronens besiddelse, indtil

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

Brandtaxationsprotokollen 1801 1813 fol. 184 opsl. 191 fol. 78 opsl. 81. Opslag 81, fol. 78b f:

Brandtaxationsprotokollen 1801 1813 fol. 184 opsl. 191 fol. 78 opsl. 81. Opslag 81, fol. 78b f: Brandforsikringsprotokollen for Køge 1801 1810: fol 43, forsikring No.66 Matr. No. 43, Vester Gade Nordre Side Vertshuusholder Hans Jørgen Sonne No. i Taxationsprotokollen 22 1 Bygninger: a. Forhuus 1000

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder Blovstrød Kirke 1 Landsbykirken i Danmark De første små trækirker menes opført i midten af 1000-tallet. Sognedelingen, måske ældre end kirken, var det geografiske område, hvor det i de fleste tilfælde

Læs mere

GERLEV, LUNDFORLUND, SLOTSBJERGBY OG SLUDSTRUP KIRKER

GERLEV, LUNDFORLUND, SLOTSBJERGBY OG SLUDSTRUP KIRKER GERLEV, LUNDFORLUND, SLOTSBJERGBY OG SLUDSTRUP KIRKER Den frugtbare, kystnære egn omkring Slagelse er et gammelt kulturområde. Der er spor af en ret rig bebyggelse i både bronze- og jernalderen, og i vikingetiden

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Monteringsanvisning for Snorudløb type 1

Monteringsanvisning for Snorudløb type 1 1.1 Montering af betjeningssnor på hjul Figur 1 Hvis betjeningssnor med hjul ikke er monteret på glasset gøres dette med en unbrako nøgle. Se efter at snorens længde er den rigtige til glassets højde.

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund.

Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund. 1089 Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund. fabjerg kirke skodborg herred Kirken er o. 1350 omtalt

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED

TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982 Südostansicht der Kirche. TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Olde 1719) 3 på grund af bygningernes misligholdelse

Læs mere

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller Ved et større restaurering arbejde i 1930 anskaffede kirken nye bænke. Måske var det kirkens første træbænke, der blev udskiftet? I et gammelt dokument fra 1769

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

LØNNE KIRKE. Fig. 1. Lønne nye kirke, opført 1904 af J. Magdahl Nielsen. Set fra sydøst. NE fot. 1980. Neue Kirche von VESTER HORNE HERRED

LØNNE KIRKE. Fig. 1. Lønne nye kirke, opført 1904 af J. Magdahl Nielsen. Set fra sydøst. NE fot. 1980. Neue Kirche von VESTER HORNE HERRED Fig. 1. Lønne nye kirke, opført 1904 af J. Magdahl Nielsen. Set fra sydøst. NE fot. 1980. Neue Kirche von Lønne, erbaut 1904. Von Südosten gesehen. LØNNE KIRKE VESTER HORNE HERRED Historisk indledning.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Af Ole Færch I Vokslev kirke og på kirkegården findes 4 gravsten af stor ælde, nemlig 2 sten i sideskibet, en sten i tårnet og en sten på kirkegården ved flagstangen

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV!

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! OPSKRIFTER PÅ LIDT AF HVERT TIL DEN NYFØDTE. Jeg håber at du må få glæde af dette udpluk af OPSKRIFTSBOGen og ønsker dig god fornøjelse. Med venlig hilsen JETTE STEEN

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN SMUKKE GAMLE EJENDOM, MEJLBORG

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

HAMMER KIRKE VRADS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east.

HAMMER KIRKE VRADS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east. HAMMER KIRKE VRADS HERRED Kirken, der er indviet til Maria Magdalene 1 (jfr. altertavlefigur), er nævnt første gang

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Fig. 1. Nylars kirke, set fra syd. BORNHOLMS VESTRE HERRED

Fig. 1. Nylars kirke, set fra syd. BORNHOLMS VESTRE HERRED Fig. 1. Nylars kirke, set fra syd. Walter Boysen 1926 NYLARS KIRKE BORNHOLMS VESTRE HERRED Kirken siges allerede 1335 viet til S. Nicolaus 1 9 gennem hvis danske navneform Nilaus der, efter at den virkelige

Læs mere

Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 81, med Synlig

Læs mere

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east.

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. SKT. JOHANNES KIRKE Oversigt. Kirken ved Boulevarden er opført 1939-41 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen

Læs mere

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west.

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. MALLING KIRKE NING HERRED På et ukendt tidspunkt er Malling blevet inkorporeret i fællesbordet

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling

Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling 21 001X021 korsklæde knipling 22 001X022 korsklæde blonde (maskin) 23 001X023 korsklæde m. broderi 24 001X024

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING DET GAMLE HOSPITAL - AUNING Bygningsarkæologisk rapport Stephanie Christensen 20114077 Århus Universitet Middelalder- og Renæssancearkæologi Indhold Indledning...2 Baggrundshistorie...2 Analyse... 3 Fundament

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Ketting kirke. Sønderborg provsti Haderslev Stift

Ketting kirke. Sønderborg provsti Haderslev Stift Ketting kirke Sønderborg provsti Haderslev Stift 2 Velkommen i Ketting kirke Vi byder alle besøgende velkommen i Ketting kirke. Kirken er normalt åben på hverdage (mandag til lørdag) fra 8 til 16. Vi beder

Læs mere

KEGLEBILLARD CARAMBOLE 5-KEGLER SNOOKER POOL

KEGLEBILLARD CARAMBOLE 5-KEGLER SNOOKER POOL DEN DANSKE BILLARD UNION MATERIALEREGLEMENT FOR KEGLEBILLARD CARAMBOLE 5-KEGLER SNOOKER POOL 2014-2015 DDBU SPORTSBILLARD INDHOLDSFORTEGNELSE PARAGRAF 1. PARAGRAF 2. PARAGRAF 3. PARAGRAF 4. PARAGRAF 5.

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011

Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011 Rødovre Kirke Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011 Grafik/Design: Ole Leif og Ida Magdalene Fotos (undtagen arkivfotos): Ida Magdalene Hotvedt Tryk: Litotryk Forsidebillede:

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter,

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter, HALD KIRKE ALTERTAVLEN af tre kvinder: Marie Magdalene, den anonyme synderinde, der salvede Jesu fødder samt Maria i Bethania), Sanct Maternus (biskop af Köln) samt Elisabeth af Thüringen. Sidefløjene

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere