KOMMUNEPLANTILLÆG 1A3-2 Nuuk, Nuuk by, Jens Kreutzmannip Aqqutaa og Saqqarliit, boligområde April 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNEPLANTILLÆG 1A3-2 Nuuk, Nuuk by, Jens Kreutzmannip Aqqutaa og Saqqarliit, boligområde April 2011"

Transkript

1 KOMMUNEPLANTILLÆG 1A3-2 Nuuk, Nuuk by, Jens Kreutzmannip Aqqutaa og Saqqarliit, boligområde April 2011

2 INDHOLD Indhold VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Baggrund...4 Delområdet...4 Planens formål og indhold...5 Trafikforhold...8 Landskab/Friarealer...8 Miljø...9 Teknisk forsyning...9 Forhold til anden planlægning...9 Offentligt Bekendtgørelse...11 BESTEMMELSER...12 Overordnede bestemmelser Kommuneplantillæggets formål Kommuneplantillæggets delområde og opdeling Delområdets anvendelse Bebyggelse Restrummelighed Delområdets trafikbetjening Miljøkrav og klausulerede zoner Bevaringsværdige træk...13 DETALJEREDE BESTEMMELSER Detailområdernes anvendelse Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Veje, stier og parkering Ubebyggede arealer Tekniske anlæg Miljøforhold Ejerforening Betingelser for ibrugtagning Ophævelse af gældende lokalplan...20 VEDTAGELSE...21 BILAG Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Delområdet, detailområder, trafikforhold og bevaringsværdige bygninger Delområdet, detailområder og nye byggefelter Ilustrationsplan Farveplan April 2011 Kommuneqarfik Sermersooq 2

3 VEJLEDNING VEJLEDNING Et kommuneplantillæg fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Et kommuneplantillæg består af en redegørelsesdel og en bestemmelsesdel. I redegørelsen fortælles kort om kommuneplantillæggets formål og intentioner, om de eksisterende forhold inden for og omkring området samt om, hvordan kommuneplantillægget forholder sig til den øvrige planlægning. Bestemmelserne i kommuneplantillægget er delt op i overordnede og detaljerende bestemmelser. Alle bestemmelser er bindende, dog kan der dispenseres fra de detaljerede bestemmelser. Efter Landstingsforordning nr. 11 af 5. december 2008 om planlægning og arealanvendelse samt bekendtgørelse nr. 76 af 26. februar 2009 har Kommunalbestyrelsen pligt til at udarbejde et kommuneplantillæg: Når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Inden et større byggeri, anlægsarbejde eller arealtildelinger kan sættes i gang. Formålet med planpligten er at opnå større sammenhæng i planlægningen og inddrage borgerne heri. Et forslag til kommuneplantillæg skal derfor offentliggøres, så borgere og andre kan komme med høringssvar og indsigelser til planen. Herefter vurderer Kommunalbestyrelsen eventuelle indsigelser og ændringsforslag, førend planen kan vedtages endeligt. Kommuneplantillæggets retsvirkninger er nærmere omtalt i kommuneplantillægget. April 2011 Kommuneqarfik Sermersooq 3

4 REDEGØRELSE REDEGØRELSE Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre tre formål; der skal sætte fokus på området ved Sipisaq Avannarleq og Saqqarliits bevaringsværdige kvaliteter og områdets historiske værdier, Sammen giver højderyggene og dalene en stærk nord-syd retningsorientering. Delområdet ligger dels på to højderygge, dels i en af dalene i den sydlige del af Nuuk. Delområdets placering i det markante landskab betyder, at området fremtræder som en klart afgrænset lille bydel. der skal skabes et bedre administrationsgrundlag for byggesagsbehandlingen i området der skal gives mulighed for om- og tilbygninger af den eksisterende bebyggelse, samt i mindre omfang opførelse af nybyggeri, som sker i form af fortætning eller ved nedrivning af eksisterende bebyggelse med efterfølgende opførelse af nybyggeri, så mulighederne for at tilpasse bebyggelsen til nye familieformer og boligbehov er til stede. Bestemmelserne i kommuneplantillægget er et kompromis. På den ene side skal områdets bebyggelsesmæssige strukturer, som giver byområdet sit særkende, bevares. På den anden side skal der være mulighed for at opføre ny og tidssvarende bebyggelse, herunder gennemføre om- og tilbygning, så boligerne får en nutidig standard. Nybyggeri herunder om- og tilbygninger skal kunne overholde de nuværende afstandskrav i bygningsreglementet, og må ikke forringe udsigtsforholdene for naboer. Delområdet Halvøen, som den centrale del af Nuuk er placeret på, er landskabeligt domineret af et antal parallelt forløbne højderygge, adskilt af dale, der er let sumpede og derfor relativt frodige. Figur 1 Delområdet og Nuuks højderygge og lavninger Mod vest og øst afgrænses delområdet af terrænet, hvor fjeldkarme er med til at afskærme området. Mod syd afgrænses området af et friholdt område, der strækker sig helt ned mod fjorden. Inden for dette område ligger også byens ældste kirkegård, som opdeler delområdet i to grene mod syd. Mod nord afgrænses delområdet af centerbebyggelse. Området ved Sipisaq Avannarleq og Saqqarliit er et af Nuuks ældre boligområder, og for byen er det vigtigt, at de ældre byområder bevares for eftertiden. Områdets bebyggelser anvendes primært til boligformål som én- og flerfamilieboliger, samt institutionsbyggeri. Derudover ligger der en række mindre liberale erhverv inden for området. Området omfatter et område på ca. 12 ha. April 2011 Kommuneqarfik Sermersooq 4

5 REDEGØRELSE Figur 2 Delområdet og omgivelserne. Bygninger markeret med gult er bevaringsværdige Bebyggelse Den eksisterende bebyggelse i området og landskabet, som bebyggelsen ligger i, udgør nogle let genkendelige bydele med egne særlige træk. Bebyggelsen på Noorlernut er primært énfamiliehuse, som skaber en glidende overgang fra byens centrum til det friholdte område ved fjorden. Bebyggelsen på Saqqarlernut og Saqqarliit består overvejende af mindre enfamiliehus placeret på den skrående højderyg. Imellem dem ligger en rækkehusbebyggelse, som afsluttes af kirkegårdens åbne landskab mod syd. Solbakken og den vestlige side af Jens Kreutzmannip Aqqutaa omfatter blandet bebyggelse af énfamilie- og flerfamilieboliger med stor variation i udformning og karakter. Der findes enkelte bevaringsværdige bygninger i delområdet, ligesom områdets struktur som helhed kan ses som værende af bevaringsværdigkarakter. Delområdets omgivelser Delområdet er omgivet af markant bebyggelse mod vest og øst, henholdsvis Radiofjeldets etagehusbebyggelse samt Dronning Ingrids hospital. Det friholdte område mod syd indeholder fredede fortidsminder (Hernhut ruin), og tilfører området kvalitet ved at give lys, luft og udsigt mod syd. Mod nord ligger centerbebyggelse, som forventes udbygget yderligere. Planens formål og indhold Formålet med kommuneplantillægget er at sikre, at områdets karakter bibeholdes, også i fremtiden, og at de bevaringsværdige bygninger og områder sikres som en vigtig del af Nuuks historie. Samtidig er det nødvendigt og vigtigt, at området også er et April 2011 Kommuneqarfik Sermersooq 5

6 REDEGØRELSE godt sted at bo og leve i Nuuks nutid, og det er derfor også formålet med kommuneplantillægget at sikre gode udvidelsesmuligheder i den eksisterende bebyggelse. Kommuneplantillægget skal også virke som administrationsgrundlag ved om- og tilbygninger på den eksisterende bebyggelse, samt ved det nybyggeri, som i sjældnere tilfælde sker i form af fortætning og nedrivning med efterfølgende nybyggeri. Der gives gode udvidelsesmuligheder for bebyggelsen i området, under hensyntagen til delområdets karakter. Anvendelse Området anvendes i dag primært til boligformål. Enkelte bygninger rummer liberale erhverv; i flere af disse ligger tillige en bolig. Planen skal sikre, at delområdets nuværende anvendelse fortsættes, samt give mulighed for at der kan etableres børneinstitutioner i området som børnehave og / eller vuggestue. Disponering og opdeling Delområdet opdeles i tre detailområder, som vist på figur 1. Områdernes inddeling er fastlagt på baggrund af de enkelte detailområders bebyggelse, karakter, bevaringsværdi samt anvendelse. Bebyggelse Detailområde 1 - Boligområde med énfamiliehuse Detailområdet er karakteriseret ved tre forskellige områder. Boligområdet mellem Lyngby-Tårbækvej og Saqqarlermut, boligområdet mellem Lyngby-Tårbækvej og Saqqarliit, og området øst for kirkegården ved Noorlernut. Nedenfor rækkehusene langs Radiofjeldets kant ligger Saqqarlernut énfamiliehuse spredt. En del af disse er utidssvarende og må forventes nedrevet og erstattet med nye bygninger inden for en overskuelig fremtid. Det vurderes, at der i denne del af detailområdet findes rummelighed til udvidelse af de eksisterende bygninger enten som udvidelser eller som nybyggeri. Derudover er der er fundet plads til enkelte nye byggefelter på det skrående terræn mellem Lyngby-Tårbækvej og Saqqarlermut. For at bevare området karakter som samspil med Radiofjeldet må der i området ikke bygges højere og tættere, end at der altid er en markant, visuel afstand til, og forskel fra, rækkehusbebyggelsen på fjeldkanten. Figur 3 Fremtidig bebyggelse i Saqqarlernut, detailområde 1. Lokalplanen udlægger enkelte nye byggefelter og fastlægger mulighederne for omdannelse af eksisterende bygninger April 2011 Kommuneqarfik Sermersooq 6

7 REDEGØRELSE Fælles for hele området er, at ny bebyggelse styres af udlæg af byggefelter med markering af tagkippens retning, der er ca. vinkelret på gaden. For at opnå rimelige afstands- og udsigtsforhold er nogle byggefelter udlagt mere eller mindre forskudt for den eksisterende bygning; i disse tilfælde kan der kun nybygges på byggefeltet, og kun når eksisterende bygning og fundament nedrives. Figur 4 Fremtidig bebyggelse på Saqqarliit i detailområde 1; sadeltage med lav hældning, parallelle med koterne og hovedfacaderne henvendt mod syd Området mellem Saqqarliit og Lyngby- Tårbækvej er bebygget med énfamilieboliger uden fastlagt, sammenbindende struktur og med korte afstande imellem. Ca. to tredjedele af tagrygningerne ligger parallelt med vejen og har relativt lave hældninger; hovedparten af de øvrige tage ligger vinkelret på vejen. Detailområdet indeholder også en smal række af huse øst for kirkegården, som karaktermæssigt kan medregnes til den øvrige bebyggelse i detailområdet. Detailområde 2 - Bevaringsværdigt boligområde På Noorlernut udgøres den østlige bebyggelse af seks Type 491 huse, B-4, B-9, B-12, B-28, B-145 og B-184. I årene efter anden verdenskrig var der et akut behov for tjenesteboliger i Nuuk, og Grønlands Styrelse lod i 1949 arkitekt Jørgen Magleby udarbejde projektet til en bolig på 167 m². Typen er kun opført her. De første fem bygninger ligger på række med nogenlunde samme afstand; et hus pr meter i en let konkav bue, der følger vejen. Den sjette og sydligste ligger på den anden side af vejen, der forinden slår et let sving mod sydøst. Figur 5 Bevaringsværdig bebyggelse på Noorlernut April 2011 Kommuneqarfik Sermersooq 7

8 REDEGØRELSE Husene fremstår med hver sin farve, hvilket er med til at understrege deres fælles form. Husene er velproportionerede, og på trods af snart 60 års brug er der ikke foretaget indgreb, som væsentligt bryder med den oprindelige arkitektur; kun på de tre nordligste huse er der opstillet et halvtag over indgangen, som slører stringensen en smule. Bygningerne fremstår i god stand, og danner tilsammen et meget præcist bebyggelsesforløb, og de er på meget højt kvalitetsniveau. Det vurderes, at det nordligste af husene, B-9, kan nedrives, uden at det i væsentlig grad ødelægger bebyggelsens karakter; i tilfælde af ny bebyggelse kan det eksisterende fundaments aftryk ikke overskrides væsentligt mod syd og vest. Nedtagning af skorstene kan dog tillades. Detailområde 3 - Boligområde med enfamiliehuse Solbakken og den vestlige side af Jens Kreutzmannip Aqqutaa omfatter blandet bebyggelse af énfamilie- og flerfamilieboliger med stor variation i udformning og karakter, og bebyggelsen har ikke fællestræk eller karaktergivende egenskaber, der binder dem sammen som helhed. Denne oplevelse styrkes af det store hospitalskompleks på den anden side af vejen, som visuelt er meget dominerende i området. På fjeldryggen mellem Jens Kreutzmannip Aqqutaa og Noorlernut glider de to vejes bebyggelser sammen i fritliggende, uensartede nfamilieboliger. I den nordligste del af området - hvor Sipissaq Avannarleq skæres af delområdegrænsen - ændrer området karakter fra åben-lav boligbebyggelse til bymæssig tættere bebyggelse. kommuneplantillægget, at fremtidige nybygninger medvirker til en større orden i området, samt at den fremtidige udvikling af bebyggelsen sker som åben-lav. Trafikforhold Veje og stier Vejadgangen til delområdet sker ad Noorlernut og ad Jens Kreuzmannip Aqqutaa. Færdslen i området sker på begge sider af kirkegården og det friholdte område ad henholdsvis Saqqarlernut/Saqqarliit samt Noorlernut. I området er der anlagt flere mindre private tilkørselsveje. Parkering I forbindelse med opførelse af nybyggeri og ændret anvendelse fastlægger kommuneplantillægget bestemmelser for, hvor mange parkeringspladser der skal anlægges. Landskab/Friarealer De friholdte arealer, der ikke benyttes, kan anvendes til rekreative formål både sommer og vinter f.eks. leg og klatring. I forbindelse med terrænarbejder ved byggemodning og byggeri skal den eksisterende muld og flora i størst muligt omfang bevares eller behandles og opmagasineres på en måde, så det kan lægges tilbage i forbindelse med afslutning af byggeri. Terrænet skal skånes mest muligt under byggemodning og byggeriet. Beskadiget terræn skal retableres, og området skal renses for sprængstykker, der måtte være spredt ved sprængning eller transport, så området omkring byggeriet hurtigt får et færdigt udtryk. Ved at regulere udvidelsesmulighederne samt fastlægge tagryggens retning i forbindelse med opførelse af nyt byggeri sikre April 2011 Kommuneqarfik Sermersooq 8

9 REDEGØRELSE Miljø Hvis man i forbindelse med gravearbejde opdager forurening i området, skal Kommuneqarfik Sermersooq s Miljøafdeling straks informeres om forureningstype og omfang. Bortskaffelse af miljørigtigt affald, som f.eks. olieforurenet jord, skal ske i henhold til de kommunale affaldsregulativer samt gældende lovgivning på området. For at sikre et sundhedsmæssigt tilfredsstilende indeklima, skal bygningskonstruktioner mod undergrunde udføres lufttæt og diffusionstæt, hvis der bygges på et forurenet areal, som ikke er fuldstændigt oprenset, jf. Bygningsreglementet. Teknisk forsyning Forsyning af vand, el og varme varetages af Nukissiorfiit. Kloakering og anlæggelse af veje kan udføres enten af Kommunen eller af anden virksomhed. Forsyningsledninger som el, vand, varme og kloak skal nedgraves og skal så vidt muligt respekteres og må ikke overbygges eller befæstes. En evt. tredjeparts omlægning af ledningsanlæg er uden udgifter for ledningsejer, og må kun ske i samråd med ledningsejer og skal følge ledningsejers anvisninger og regler. Inden for området kan der placeres tekniske anlæg, herunder transformerstationer til områdets lokale forsyning. Placering af transformerstation skal ske i samråd med Nukissiorfiit, Grønlands Energiforsyning. Varme Området varmeforsynes med fast elvarme eller fjernvarme, eller alternative miljørigtige energikilder som solvarme, jordvarme m.m. kan anvendes. Det er bygherrens/arealrettighedshaverens eget ansvar at indhente den nødvendige myndighedstilladelse, f.eks. tilslutningstilladelse til den til enhver tid gældende opvarmningsform. Vand Området vandforsynes via den offentlige vandforsyning. Renovation Området er omfattet af Kommuneqrafik Sermersooqs til enhver tid gældende renovationsordninger. Ved alle boliger og erhverv skal der anvendes affaldsstativer eller afsættes plads til affaldscontainere i henhold til kommunens affaldsregulativ. Der må ikke opsættes affaldscontainere på parkeringsarealer. Spildevand Området er tilsluttet det kommunale kloaknet. Alt gråt og sort spildevand skal afledes via kloak. Overfladevand og tagvand må ikke ledes til kloakken, men skal bortledes således, at der ikke opstår gener for omkringliggende bebyggelse, veje, stier og ubebyggede arealer. f.eks. ved afledning til grøfter. Spildevand skal afledes til kloak. Overfladevand, herunder tagvand, må derimod ikke ledes til tilsluttet kloak, men skal bortledes således, at der ikke opstår gener for øvrige bebyggelser i området, stier, veje og ubebyggede arealer. Forhold til anden planlægning Landsplanlægning Kommuneplantillægget er i overensstemmelse med gældende landsplanlægning. Jordfaste fortidsminder Kommuneqarfik Sermersooq er ikke bekendt med, at der ligger fortidsminder inden for området, men dette skyldes udelukkende, at April 2011 Kommuneqarfik Sermersooq 9

10 REDEGØRELSE der ikke er foretaget nogen form for undersøgelse af området. Jordarbejder inden for kommuneplantillæggets områder er underlagt: Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder. Hvis der under jordarbejder findes et jordfast fortidsminde, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. De fundne genstande tilhører Grønlands Selvstyre og skal efter anmodning straks afleveres. Nunatta Katersugaasivia Allegaateqarfialu (Grønlands Nationalmuseum og arkiv) meddeler snarest den, der udfører arbejdet, om arbejdet kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en undersøgelse, eller der er taget stilling til, om fredningssag skal rejses. Nunatta Katersugaasivia Allegaateqarfialu (Grønlands Nationalmuseum og arkiv) afgørelse kan indbringes for landsstyremedlemmet for kultur og undervisning. Kommuneplan for Nuuk Området er i er den gældende kommuneplan for Nuuk - Kommuneplan udlagt til boligformål åben-lav beboelse i Rammeområde 1A3, Sispsaq Avannarleq og Saqqarliit. Med nærværende kommuneplantillæg udgår de indtil nu gældende rammebestemmelser for område 1A3 og erstattes af nærværende. Området indeholder følgende bevaringsværdige bygninger: B-4, B-12, B-28, B-145, B-184 og B-248. Afgrænsningerne mellem delområde 1A3 og de to tilstødende området 1A4 og 1C27 ændres i forhold til kommuneplan Grænsen mellem område 1A4 og 1A3 flyttes mod vest for at give mulighed for etablering af enkelte nye byggefelter i detailområde 1. Derudover overgår et mindre område fra 1A3 til 1A4. Området er i dag omfattet af Lokalplan 1A3-1, Institution ved Saqqarliit. Området hører naturligt til område 1A4, og det skal bl.a. vejbetjenes fra område 1A4. Inddragelse af et område til institutionsformål i område 1A4 medfører, at det af rammerne skal fremgå, at området også kan anvendes til institutioner. Et mindre areal, som omfatter to etageboliger, udtages af område 1A3 og tillægges område 1C27, Noorlernut, som er et område, der er udlagt til boligbebyggelse med en bymæssig karakter i form af punkthuse. De ændrede forhold er vist på Figur 6 og 7. Figur 6 Nuværende afgrænsning af delområde 1A3, 1A4 og 1C27 Figur 7 Nye afgrænsning af delområde 1A3, 1A4 og 1C127, med gråt er markeret ændringerne April 2011 Kommuneqarfik Sermersooq 10

11 REDEGØRELSE Planens endelige retsvirkninger Når kommuneplantillægget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen og offentliggjort bekendtgjort, må arealer, bygninger og anlæg, der er omfattet af kommuneplantillægforslaget, kun udnyttes eller bebygges på en måde, som er i overensstemmelse med kommuneplantillæggets bestemmelser. Under visse omstændigheder kan der dog dispenseres fra mindre væsentlige afvigelser i de detaljerede bestemmelser. Mere betydende afvigelser samt afvigelser til de overordnede bestemmelser kræver, at der tilvejebringes et nyt kommuneplantillæg. sikres at materialevalg på bygningsfacader skal harmonere med planens intentioner og omkringliggende bebyggelser. Kommuneplantillægget er offentligt bekendtgjort som endeligt gældende den Eksemplarer af kommuneplantillægget kan læses på eller fås på Landsbiblioteket, ved kommunens kvikskranke eller ved henvendelse til Anlægsog Miljøforvaltning, tlf.: Kommuneplantillægget medfører ikke i sig selv, at arealer, bygninger og anlæg, som er indeholdt i planen, skal etableres. Den nuværende lovlige anvendelse af arealer, bygninger og anlæg kan fortsættes som hidtil. Det betyder bl.a., at den hidtidige lovlige brug af arealer, bygninger og anlæg kan fortsættes, hvorimod f.eks. ændret brug eller opførelse af ny bebyggelse ikke må være i strid med kommuneplantillægget. Offentligt Bekendtgørelse Forslag til kommuneplantillæg 1A3-2 har været fremlagt i offentlighøring i perioden fra den Der er indkommet indsigelser og bemærkninger fra 16 parter i høringsperioden, samt ikke rettidigt indkommet bemærkninger fra 2 parter. Kommunalbestyrelsen behandlede kommuneplantillægget på sit møde den og godkendte kommuneplantillægget med en række tekniske og redaktionelle justeringer i forhold til det offentliggjorte forslag blandt andet med bemærkning om, at der i plantillægget skal April 2011 Kommuneqarfik Sermersooq 11

12 OVERORDNEDE BESTEMMELSER BESTEMMELSER Kommunalbestyrelsen fastlægger hermed følgende bestemmelser i henhold til Landstingsforordning nr. 11 af 5. december 2008 om planlægning og arealanvendelse samt bekendtgørelse nr. 7 af 26. februar 2009, som senere ændrede ved Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse. Bestemmelser er opdelt i overordnede bestemmelser og detaljerede bestemmelser Noter og henvisninger er angivet i kursiv. Overordnede bestemmelser 1 Kommuneplantillæggets formål 1.1 Kommuneplantillægget har til formål at: sikre at de gode bebyggelsesmæssige og landskabelige karakterer i området bevares og styrkes, give mulighed for udvidelse af det samlede bebyggede areal ved ombygning, udvidelse eller nybyggeri, fastsætte bebyggelsesregulerende bestemmelser for om- og tilbygninger, samt nedrivning med efterfølgende nybyggeri, udlægge nye byggefelter til boligformål. 2 Kommuneplantillæggets delområde og opdeling 2.1 Delområdet afgrænses som vist på Bilag Delområdet opdeles i detailområderne 1, 2 og 3 som vist på Bilag Delområdet er ca. 12 ha. 3 Delområdets anvendelse 3.1 Delområdet anvendes til boligformål, institutionsformål, liberalt erhverv samt friholdt område. Yderligere bestemmelser vedrørende delområdets anvendelse findes i de detaljerede bestemmelser " 9 Detailområdernes anvendelse". 4 Bebyggelse 4.1 Ny bebyggelse skal med hensyn til placering og udformning afstemmes i forhold til delområdets bevarende struktur og områdets historiske karakter. 4.2 Bygningshøjden må maksimalt være 8,5 m til kip, og bebyggelse kan opføres i op til 1 etage med udnyttet tageetage eller med udnyttelig kælderetage, medmindre andet er fastlagt i de detaljerede bestemmelser. Yderligere bestemmelser vedrørende bebyggelsens placering og ydre fremtræden findes i de detaljerede bestemmelser " 10 Bebyggelsens omfang og placering" og " 11 Bebyggelsens ydre fremtræden". 5 Restrummelighed 5.1 Der er i delområdet plads til udvidelse af eksisterende bygninger samt enkelte nybyggerier i forbindelse med nedrivning af eksisterende bebyggelse. 5.2 Når byggefelterne i nærværende kommuneplantillæg er udnyttet, regnes området for fuldt udbygget uden restrummelighed. Yderligere bestemmelser vedrørende restrummelighed findes i de detaljerede bestemmelser " 10 Bebyggelsens omfang og placering". April 2011 Kommuneqarfik Sermersooq 12

13 OVERORDNEDE BESTEMMELSER 6 Delområdets trafikbetjening 6.1 Vejadgangen til delområdet sker ad Noorlernut og ad Jens Kreuzmannip Aqqutaa som vist på Bilag 1. Yderligere bestemmelser vedrørende delområdets trafikbetjening findes i de detaljerede bestemmelser " 12 Veje, stier og parkering". 7 Miljøkrav og klausulerede zoner 7.1 Der findes ingen særlige miljøkrav eller klausulerede zoner i delområdet. Yderligere bestemmelser vedrørende miljøforhold og klausulerede zoner findes i de detaljerede bestemmelser " 15 Miljøforhold". 8 Bevaringsværdige træk 8.1 B-4, B12, B-28, B145 og B-184, alle beliggende i detailområde 2, samt B- 248, beliggende i detailområde 3, som vist på Bilag 1 er udpeget som bevaringsværdige. 8.2 Nn Bevaringsværdige bygninger vist på Bilag 1 må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændre udseende uden forudgående godkendelse fra Naalakkersuisut og Kommuneqarfik Sermersooq. Yderligere bestemmelser vedrørende bebyggelsens placering og ydre fremtræden findes i de detaljerede bestemmelser " 10 Bebyggelsens omfang og placering" og " 11 Bebyggelsens ydre fremtræden". April 2011 Kommuneqarfik Sermersooq 13

14 DETALJEREDE BESTEMMELSER DETALJEREDE BESTEMMELSER 9 Detailområdernes anvendelse 9.1 Detailområde 1, 2 og 3 udlægges til; boligformål som åben-lav bebyggelse (fritliggende enfamiliehuse og dobbelthuse med lodret lejlighedsskel) og tæt-lav bebyggelse rækkehus (bebyggelse med lodret lejlighedsskel), offentlige institutioner som børneinstitutioner (vuggestue og / eller børnehave). Erhverv i boligejendomme 9.2 Der må drives liberalt erhverv i bygninger, som benyttes til boligformål, når der drives et liberalt erhverv, som almindeligvis kan udføres i beboelsesbygninger, under forudsætning af: at virksomheden drives af den, som bebor den pågældende ejendom, at bygningens karakter af beboelsesbygning ikke brydes, herunder med hensyn til skiltning og belysning, samt at det af virksomhedsdriften afledte parkeringsbehov sker i tilknytning til virksomheden og ikke på offentlig vej, at det liberale erhverv højst udnytter halvdelen af bebyggelsens samlede bruttoetageareal, at områdets karakter af boligområde ikke brydes. at erhvervet ikke medfører nogen form for gener for omgivelserne, Ved liberalt erhverv, som er foreneligt med et boligområde, forstås f.eks. frisør, tandlæge, zoneterapeut, fodterapeut, akupunktør, forsikrings-, ejendoms-, advokat-, revisoringeniør- og arkitektvirksomhed, dagpleje, enmandserhverv uden lager og værksted samt andre former for kontor. 10 Bebyggelsens omfang og placering Detailområde Opførelse af ny bebyggelse, som sker efter eksisterende bebyggelse er nedrevet, må kun ske indenfor de i Bilag 2 viste byggefelter Der fastlægges tre typer byggefelter til opførelse af nyt byggeri, som kan anvendes når eksisterende bebyggelse er nedrevet. Hvor de forskellige typer kan anvendes er vist på Bilag 2: Byggefelt type A har en størrelse på 14 m x 10 meter (140 m 2 ). Byggefelt type B har en størrelse på 15 m x 11 meter (165 m 2 ). Byggefelt type C har en størrelse på 12 m x 12 meter (144 m 2 ) Der udlægges tre nye byggefelter af type A, som vist på Bilag 2. Byggefelterne er benævnt I, II og III. Byggefelterne kan søges når Kommuneqarfik Sermersooq annoncerer dem ledige Til- og ombygninger og opførelse af terrasser til eksisterende bebyggelse, kan tillades under forudsætning af; at det samlede bruttoetageareal til bebyggelse ikke overstiger 130 m 2 inkl. udhuse, skure o.l. ekskl. terrasser. at til- og ombygninger skal holde en minimumsafstand til nabobebyggelse på 10 meter. Hvis afstanden er mindre end 10 meter til nabobebyggelse, men April 2011 Kommuneqarfik Sermersooq 14

15 DETALJEREDE BESTEMMELSER mere end 2,5 meter, skal udvendige overflader beklædes med et materiale, som kan overholde de til enhver tid gældende bestemmelser til brandkrav i bygningsreglementet. Hvis der er mindre end 10 meter til nabobebyggelse vil der i hvert enkelt tilfælde blive afholdt nabohøring. Der vil være visse steder i detailområdet, hvor afstanden mellem nyt byggeri, herunder om- og tilbygninger, og nabobebyggelse vil være mindre end 10 meter. Derfor vil nybyggeriet eller om- og tilbygning til eksisterende bebyggelse være omfattet af skærpede brandkrav. at til- og ombygningerne ikke sker på arealer, der er hævdvundne færdselsarealer for offentligheden og områdets beboere, at til- og ombygninger sker i direkte tilknytning til eksisterende bebyggelse. Tilbygning til eksisterende bebyggelse skal i højden tilpasses den eksisterende bebyggelse. Tilbygninger bør så vidt muligt ske ved forlængelse af gavlen Ny bebyggelse, herunder om- og tilbygning af eksisterende bebyggelse, må højst opføres i 1 etager med udnyttet tagetage. Kælderetagen vil dog ikke kunne udnyttes Den maksimale kipkote er angivet på Bilag 2. Hvor der ikke er angivet en kipkote, må bygningers kiphøjde maksimalt være 8,5 meter over eksisterende terræn. Højden på eksisterende terræn defineres som højeste synlige punkt under bygningens sokkel Hvis terrænet tillader det, kan kælderen udnyttes. Kælderen kan kun udnyttes, hvis bebyggelsen fremtræder i én etage. Hvis en udnyttelse af kælderetagen medfører, at bygningen kommer til at fremtræde som en toetages bygning, kan udnyttelse af kælderen ikke tillades. Detailområde B-9 kan nedrives, og der kan genopføres ny bebyggelse, som gives samme placering og grundareal som B9. Derudover kan der ikke opføres yderligere bebyggelse i området eller ske udvidelse af eksisterende bebyggelse Der må ikke ske udvidelse i form af om- og tilbygning af de bevaringsværdige bygninger B-4, B12, B-28, B145 og B-184 som vist på Bilag 1. Med undtagelse af nedrivning af skorstene, eller fjernelse af bygningsdele, som er tilført senere end Eksisterende bebyggelse kan i forbindelse med brand eller lignende genopføres på sokkel, og opføres i samme omfang. Detailområde Til- og ombygninger og opførelse af terrasser til eksisterende bygninger kan tillades under forudsætning af; at det samlede bruttoetageareal til bebyggelse ikke overstiger 180 m 2 inkl. udhuse, skure o.l. ekskl. terrasser. at til- og ombygninger skal holde en minimumsafstand til nabobebyggelse på 10 meter. Hvis afstanden er mindre end 10 meter til nabobebyggelse, men mere end 2,5 meter, skal udvendige overflader beklædes med et materiale, som kan overholde de til enhver tid gældende bestemmelser til brandkrav i bygningsreglementet. Hvis der er mindre end 10 meter til nabobebyggelse vil der i hvert enkelt tilfælde blive afholdt nabohøring. Der vil være visse steder i detailområdet, hvor afstanden mellem April 2011 Kommuneqarfik Sermersooq 15

16 DETALJEREDE BESTEMMELSER om- og tilbygninger og nabobebyggelse vil være mindre end 10 meter. Derfor vil om- og tilbygning til eksisterende bebyggelse være omfattet af skærpede brandkrav. at til- og bygningerne ikke sker på arealer, der er hævdvundne færdselsarealer for offentligheden og områdets beboere. at til- og ombygninger sker i direkte tilknytning til eksisterende bebyggelse. Tilbygning til eksisterende bebyggelse skal i højden tilpasses den eksisterende bebyggelse. Tilbygninger bør så vidt muligt ske ved forlængelse af gavlen Ny bebyggelse, herunder om- og tilbygning af eksisterende bebyggelse, må højst opføres i 1 etager med udnyttet tagetage Bygningers kiphøjde må maksimalt være 8,5 meter over eksisterende terræn. Højden på eksisterende terræn defineres som højeste synlige punkt under bygningens sokkel Hvis terrænet tillader det, kan kælderen udnyttes. Kælderen kan kun udnyttes, hvis bebyggelsen fremtræder i én etage med udnyttet tageetage. Hvis en udnyttelse af kælderetagen medfører, at bygningen kommer til at fremtræde som en toetages bygning, kan udnyttelse af kælderen ikke tillades Ny bebyggelse skal tilpasses terrænet, og overkanten af hovedetagens gulv må ikke ligge mere end 0,8 meter over terrænet på terrænet højeste sted Der må ikke ske udvidelse i form af om- og tilbygning af den bevaringsværdige bygning B-248 som vist på Bilag Bebyggelsens ydre fremtræden Bevaring Enhver ombygning eller ændring af bevaringsværdig bebyggelse skal ske i overensstemmelse med den enkelte bygnings individuelle arkitektoniske udtryk og detaljering, jvf Hvilke bygninger som er bevaringsværdige fremgår af 8.1. Hvordan bevaringsværdig bebyggelse må se ud er fastlagt i bestemmelserne De øvrige bestemmelser i 11 gælder ikke for bevaringsværdig bebyggelse, undtaget herfra er bestemmelser om skiltning, som gælder også for bevaringsværdig bebyggelse Ved ændring af bevaringsværdig bebyggelse forstås nedrivning, ombygning eller på anden måde ændre udseende uden forudgående, for så vidt angår: Facadeoverflader, herunder facadefarver, skal opretholdes i deres nuværende udformning eller tilbageføres til oprindelige udformning Oprindelige bygningsdele, skorstene, kviste og lignende skal med hensyn til udformning, detaljer og materialer bevares eller genskabes. Facaderne skal kun tilbageføres til oprindelig facadefarve, hvis denne kendes, ellers skal facader gives en farve i overensstemmelse med farveplanen, bilag Nye vinduer skal udføres svarende til den oprindelige vinduestype, hvad angår materialer, oplukkemåde, rammedeling, opsprosning og dimensioner mv. Alternativt må vinduer udskiftes til lignende type, som efter Kommuneqarfik Sermersooqs skøn er tilpasset bygningens arkitektur. April 2011 Kommuneqarfik Sermersooq 16

17 DETALJEREDE BESTEMMELSER 11.4 Ved udskiftning af tagmaterialer skal anvendes samme materialer som det oprindelige Ovenlysvinduer skal placeres i en ensartet rytme og med ens afstand til tagkip Bevaringsværdig bebyggelse må ikke uden Kommuneqarfik Sermersooqs forudgående tilladelse ændres, for så vidt angår: Etablering af nye af vinduer Udskiftning af vinduer, tage og døre Ændring af farver på vinduer, døre eller facade Etablering af kviste eller ovenlysvinduer i bygninger, hvor disse ikke allerede findes Udvendig isolering af gavle Skiltning og opsætning af markiser Etablering af en sekundær bygning, der er fysisk sammenhængende med den bevaringsværdige bygning. Nedrivning. En evt. tilladelse til en eller flere af ovenstående ændringer gives formelt som en dispensation fra kommuneplantillægget. Ved behandlingen af dispensationen vil det blive vurderet, hvordan den ønskede bygningsændring harmonerer med bygningens oprindelige udtryk. Følges kommuneplantilæggets bestemmelser om bebyggelsens udseende, vil dispensationen normalt kunne betragtes som uvæsentlig for naboernes interesser, og der vil kunne gives tilladelse uden naboorienteringer mv. I andre tilfælde, hvor kommuneplantillægget fraviges i større eller mindre omfang, bliver der foretaget nabohøring, medmindre dispensationen skønnes at være af helt underordnet betydning for naboernes interesser. Facader 11.7 Facader skal udføres med lodret træbeklædning, dog kan mindre dele fremstå i andre materialer Ydervægge i træ skal males med heldækkende maling og fremstå med farver, der er traditionelle grønlandske farver, eller fremstå med ikkereflekterende materialer. Farvevalget skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Kommuneqarfik Sermersooq Vinduer skal udføres med rammer af træ, metal eller en kombination heraf. Trævinduer skal males med heldækkende maling Bygningernes facader må ikke tillukkes med skodder. Der kan tillades transparente gitre Tilklæbning og blænding af vinduer, døre og lignende må ikke finde sted. Tage Tagflader skal beklædes med ikkereflekterende, plane materialer såsom tagpap På tagflader kan der opsættes solfangere og solceller, når disse tilpasses bebyggelsens udseende som helhed, og ikke medfører blændingsgener for naboer, genboer eller forbipasserende Tagryggen skal orienteres som angivet i Bilag I detailområde 1 skal taghældningen være mellem 7 og I detailområde 3 skal taghældningen være mellem 4 og 45. April 2011 Kommuneqarfik Sermersooq 17

18 DETALJEREDE BESTEMMELSER På eksisterende og ny bebyggelse kan der opsættes kviste og tagvinduer i tagfladen Vinduer i tagflader skal placeres regelmæssigt og udformes som enkeltsiddende tagvinduer eller kviste, hvis samlede bredde ikke må overstige 1/3 af tagfladens længde. Tagvinduers bredde må ikke overstige 0,8 m Kviste skal fremstå med selvstændigt tag. Kviste må ikke være mere end 1,5 m brede. Vinduer i kviste må ikke være større end øverste fulde etages største vinduer. Kvistflunke skal fremstå af træ, zink eller glas. Placeres flere kviste på en tagflade, skal kvistene være ens. Skilte Skiltning i forbindelse med virksomheder i områder skal placeres på husets facade og må maksimalt dække et areal på 0,5 m² Skilte skal indpasses i bygningsfacaden og indgå som en del af bygningens samlede udtryk På den enkelte bygning må der kun opsættes skilte med relation til virksomheder, der har til huse i bygningen Belysning i og på skilte må ikke være til gene for færdsel og naboer Opsætning af skilte må kun ske efter godkendelse fra Kommuneqarfiik Sermersooq. 12 Veje, stier og parkering 12.1 Der udlægges arealer for offentlig parkering som vist på Bilag Ved nybyggeri skal der etableres parkering svarende til: 1 p-plads pr. bolig med boligareal på mindre end 100 m². 1½ p-plads pr. bolig med boligareal på 100 m² eller mere. 1 p-plads pr. 25 m 2 bruttoetageareal til liberalt erhverv og butik. Ved øvrige institutioner og ændret anvendelse vil parkeringsbehovet blive vurderet i hvert enkelt tilfælde på baggrund af den konkrete anvendelse og antallet af ansatte Parkering skal etableres i tilknytning til bebyggelse og skal holde en afstand til vejkant på min. 5 meter Nye parkeringsarealer skal placeres og udformes, så de ikke er generende for naboerne Der må ikke ske nogen former for parkering på områdets veje i hele døgnet. Undtaget herfra er kun brandkøretøjer og andre køretøjer i tjenestepligt ærinde. Områdets veje skal friholdes for parkering Udendørs oplag, herunder opstilling af containere og oplæg af biler og lignende, må ikke finde sted på parkeringsarealer Anlæggelse af nye adgangstrapper og gangdæk skal udformes og placeres af hensyn til de omkringliggende bebyggelser Ved anlæggelse af nye befæstede stier, trapper og gangdæk i området skal disses rækværker og brystninger have åbninger, hvor dette er naturligt for naboers anvendelse Ny vejadgang til ny bebyggelse på byggelfelt I i delområde 1 skal føres mellem B-2363 og B Ubebyggede arealer 13.1 I forbindelse med byggeri og anvendelse af en ejendom skal April 2011 Kommuneqarfik Sermersooq 18

19 DETALJEREDE BESTEMMELSER vegetations- og terrænbeskadigelse minimeres, og terrænet skal efterfølgende reetableres. Eksisterende muld og fauna skal i størst muligt omfang bevares eller behandles og opmagasineres på en måde, så det kan lægges tilbage efter anlægsperioden Ubebyggede arealer, befæstelse, vejudstyr, eller andet, der på grund af byggeri eller anden aktivitet er ødelagt, skal genetableres Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes og benyttes som fælles friarealer Der kan i forbindelse med en bygning etableres dyrkede haver med indhegning i form af hvid malet træ stakit med en maksimal højde på 0,7 meter. Det indhegnede areal må ikke overskride en afstand fra det bebyggede på halvdelen af afstanden til nabo minus en meter. Det indhegnede areal kan ikke uoverstige 30 m 2, og den udvendige side af indhegningen må ikke ligge fjernere end 5 meter fra det bebyggede Arealet omkring boligbebyggelser eller anden bebyggelse skal holdes rene og ryddelige Udendørs oplag, herunder opstilling af containere og oplæg af biler og lignende, må ikke finde sted Oplag af både må kun finde sted efter godkendelse af Kommuneqarfik Sermersooq. 14 Tekniske anlæg 14.1 Ny bebyggelse skal tilsluttes offentlig el, vand, kloaknet samt fast elvarme eller fjernvarme eller andre alternative miljørigtige energikilder som solvarme, jordvarme m.m. Det er bygherrens / arealrettighedshaverens eget ansvar at indhente den nødvendige myndighedstilladelse, f.eks. tilslutningstilladelse til den til enhver tid gældende opvarmningsform Alt gråt og sort spildevand skal afledes via kloak. Overfladevand og tagvand må ikke ledes til kloakken, men skal bortledes således, at der ikke opstår gener for omkringliggende bebyggelse, veje, stier og ubebyggede arealer. f.eks. ved afledning til grøfter Teknisk forsyning, såsom kloak, elektricitet, vandforsyning og fjernvarme, må kun ske via nedgravede anlæg 14.4 Forsyningsledninger som el, vand, varme og kloak skal nedgraves og skal så vidt muligt respekteres og må ikke overbygges eller befæstes. En evt. tredjeparts omlægning af ledningsanlæg er uden udgifter for ledningsejer, og må kun ske i samråd med ledningsejer og skal følge ledningsejers anvisninger og regler. Inden for området kan der placeres tekniske anlæg, herunder transformerstationer til områdets lokale forsyning. Placering af transformerstation skal ske i samråd med Nukissiorfiit, Grønlands Energiforsyning, og placeres, så de ikke kommer til at virke skæmmende for området som helhed. 15 Miljøforhold 15.1 Området er omfattet af Kommuneqrafik Sermersooqs til enhver tid gældende renovationsordninger Ved alle boliger og erhverv skal der anvendes affaldsstativer eller afsættes plads til affaldscontainere i henhold til kommunens affaldsregulativ. April 2011 Kommuneqarfik Sermersooq 19

20 DETALJEREDE BESTEMMELSER 16 Ejerforening 16.1 Ingen særlige bestemmelser. 17 Betingelser for ibrugtagning 17.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der foreligger en skriftlig godkendelse af tilslutninger til offentlige forsyningsanlæg Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før følgende betingelser er opfyldt: De nødvendige parkeringspladser skal være etableret, jf Afsluttende terrænarbejder skal være udført, jf Tilslutning til offentlig forsyning skal være sikret, jf Ophævelse af gældende lokalplan 18.1 Lokalplan 1A4-2 Qapiarfiusaaq, offentligt bekendtgjort den 6. december 2006 ophæves inden for den del, som overlapper nærværende kommuneplantillæg, når dette kommuneplantillæg er endeligt vedtaget og offentlig bekendtgjort. April 2011 Kommuneqarfik Sermersooq 20

21 VEDTAGELSE VEDTAGELSESPÅTEGNING Kormnuneplantillæg 1A3-2 Jens Kreutzmannip Aqqutaa og Saqqarliit Kommuneplantillæg 1A3-2, Jens Kreutzmannip Aqqutaa og Saqqarliit, vedtages hermed af Kommunegarfik Sermersooqs Kommunalbestyrelse den 5. april Kommunegarfik Sermersooq d. I 5. Asii Chemnitz Narup Søren Hald Møller Borgmester Adm. direktør Kommuneplantillægget er offentligt bekendtgjort som endeligt gældende den 22. juni April 2011 Kommunegarfik Sermersooq 21

22 Juuni 2011

23 Nutaanik sanaartornissamut sanaartorfissaq Portussutsit Juuni 2011

24 ta a ng Ly bæ år -T by a Ki rfik Pe qa ate a ss rn N Aq qu No or Ly ng lern by ut Tå rb æ II Ce res ks ve j ve j Ly ng by -T år bæ ks ve j ej kv Pe rng arf ik qu Si pis aq Av a nn sin er su aq ar leq Aq sin taa er su qu aq Aq n Sa qq ar ler nu t Ly n gb y- Tå rb æ ks ve j Je ns Kr eu tzm an nip No o Sa qq ar rle ler rnu t nu t qu So lb ak ke Saqqarliit ids ta ve j mu gr qq ut In na nn ing Sa Dr o Ja gt ve j utz KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Sanarfinermut avatangiisinullu ingerlatsivik utaa ut na mu ta Anlægs- og Miljøforvaltningen ut Sa Kommunimut pilersaarummut tapiliussaq 1A3-2 Kommuneplantillæg 1A3-2 a ta qu Aq m j ip Bilag 3 Illustrationsplan ve en gs m rin Ha ue ls ak Illanngussaq 3 Pilersaarusiap titartagartaa Juuni 2011 Uuttuut / Mål t Ev ek Aqq Ni e nip qq man ern orl No eutz ns Kr e s Kr Je Jen ma nn ip Aq qu taa Saqqarliit m ga rfik

25 Qalipaatinut Pilersaarut Farveplan for Jens Kreutzmannip Aqqutaa og Saqqarliit NCS S R80B NCS S Y80R NCS S R80B NCS S R90B NCS S Y80R NCS S B NCS S G30Y NCS S Y20R NCS 8505 Y80R NCS S G10Y NCS S Y20R NCS 0300 N KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Sanarfinermut avatangiisinullu ingerlatsivik Anlægs- og Miljøforvaltningen Kommunimut pilersaarummut tapiliussaq 1A3-2 Kommuneplantillæg 1A3-2 Ilanngussaq 4: Qalipaatinut Pilersaarut Bilag 4 Farveplan Juuni / Juni 2011 A4

LOKALPLAN 1A3-1 Institution ved Saqqarliit

LOKALPLAN 1A3-1 Institution ved Saqqarliit LOKALPLAN 1A3-1 Institution ved Saqqarliit NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ November 2008 INDHOLD Indhold VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanområdet...4 Lokalplanens

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG. 3C5-2 Vandrehjem ved Nuniaffik Nuuk, Quassussup Tungaa bydel, Fællesformål Marts 2009

KOMMUNEPLANTILLÆG. 3C5-2 Vandrehjem ved Nuniaffik Nuuk, Quassussup Tungaa bydel, Fællesformål Marts 2009 KOMMUNEPLANTILLÆG 3C5-2 Vandrehjem ved Nuniaffik Nuuk, Quassussup Tungaa bydel, Fællesformål Marts 2009 INDHOLD Indhold VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Baggrund...4 Planområdet...4 Planens formål og indhold...4

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3A8-3 Nuuk, Iiminaq, Boligområde April 2010

KOMMUNEPLANTILLÆG 3A8-3 Nuuk, Iiminaq, Boligområde April 2010 KOMMUNEPLANTILLÆG 3A8-3 Nuuk, Iiminaq, Boligområde April 2010 Indhold INDHOLD Kommuneplantillæg 3A8-3, Iiminaq Indhold... 2 Vejledning... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 Planområdet... 4 Planens formål

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1. Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1. Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012 KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1 Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012 Indhold REDEGØRELSE VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Delområdet...4 Forhold til anden planlægning...5 Debatperioden og

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D4-3 Stadionområdet Nuuk, Nuuk By, Friholdte områder Oktober 2011

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D4-3 Stadionområdet Nuuk, Nuuk By, Friholdte områder Oktober 2011 KOMMUNEPLANTILLÆG 1D4-3 Stadionområdet Nuuk, Nuuk By, Friholdte områder Oktober 2011 INDHOLD Indhold VEJLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 Delområdet... 4 Planens formål og indhold... 6 Trafikforhold...

Læs mere

LOKALPLAN 1A1-1 KUJALLERPAAT

LOKALPLAN 1A1-1 KUJALLERPAAT LOKALPLAN 1A1-1 KUJALLERPAAT NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ MAJ 07 Indhold Indhold Indhold...2 Vejledning...3 Figur 1. Lokalplanområdet...4 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4 Tidligere

Læs mere

LOKALPLAN 2D2-2 NUUP KOMMUNEA SVØMMEHAL NUUSSUAQ FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ

LOKALPLAN 2D2-2 NUUP KOMMUNEA SVØMMEHAL NUUSSUAQ FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ LOKALPLAN 2D2-2 SVØMMEHAL NUUSSUAQ NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ APRIL 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v. skal

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A11-2 Quassunnguaq Nuuk, Nuuk By, Boligområde April 2014

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A11-2 Quassunnguaq Nuuk, Nuuk By, Boligområde April 2014 KOMMUNEPLANTILLÆG 1A11-2 Quassunnguaq Nuuk, Nuuk By, Boligområde April 2014 REDEGØRELSE Indhold LÆSEVEJLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Formål... 4 Tidligere planforslag... 4 Revideret planforslag... 4 Anvendelse...

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG A12-1 Tasiilaq, Akitterni, Boligområde November 2011

KOMMUNEPLANTILLÆG A12-1 Tasiilaq, Akitterni, Boligområde November 2011 KOMMUNELANTILLÆG A12-1 Tasiilaq, Akitterni, Boligområde November 2011 INDHOLD Indhold VEJLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 lanområdet... 4 lanens formål og indhold... 4 Forhold til anden planlægning...

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A11-2 Quassunnguaq. Nuuk, Nuuk By, Boligområde April 2014/Oktober 2014

KOMMUNEPLANTILLÆG 1A11-2 Quassunnguaq. Nuuk, Nuuk By, Boligområde April 2014/Oktober 2014 KOMMUNEPLANTILLÆG 1A11-2 Quassunnguaq Nuuk, Nuuk By, Boligområde April 2014/Oktober 2014 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN NR. KOLLEGIEBOLIGER I OMRÅDE A-27 VED QOORORSUUP AQQUSERNA

LOKALPLAN NR. KOLLEGIEBOLIGER I OMRÅDE A-27 VED QOORORSUUP AQQUSERNA LOKALPLAN NR. KOLLEGIEBOLIGER I OMRÅDE A-27 VED QOORORSUUP AQQUSERNA JUNI 2003 1. INDLEDNING Hermed fremlægger Ilulissat Kommunalbestyrelse et forslag til LOKALPLAN NR. 16 KOLLEGIE-BOLIGER I OMRÅDE A-27

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C3-4, Centerområde ved Aqqusinersuaq, Nuuk Område III. April 2014

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C3-4, Centerområde ved Aqqusinersuaq, Nuuk Område III. April 2014 KOMMUNEPLANTILLÆG 1C3-4, Centerområde ved Aqqusinersuaq, Nuuk Område III April 2014 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-27 Tømrergården, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 17. marts 2005 Lokalplan nr. 1-27 for Tømrergården, Boliger i Hårlev Indholdsfortegnelse Lokalplanens

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune Lokalplan nr. 74 for en boligbebyggelse ved Nørregade Hundested Kommune Indhold Redegørelse s. 5 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Lokalplanens midlertidige

Læs mere

LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat

LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ Oktober 2004 INDHOLD Indhold INDLEDNING...3 Om lokalplanen...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanområdet...4

Læs mere

LOKALPLAN NR. 18 A-11. Diskobugten. Edvard Sivertsenip Aqq. I BOLIGOMRÅDE MELLEM EDVARD SIVERTSEN-IP AQQ. OG DISKOBUGTEN

LOKALPLAN NR. 18 A-11. Diskobugten. Edvard Sivertsenip Aqq. I BOLIGOMRÅDE MELLEM EDVARD SIVERTSEN-IP AQQ. OG DISKOBUGTEN LOKALPLAN NR. 18 I BOLIGOMRÅDE MELLEM EDVARD SIVERTSEN-IP AQQ. OG DISKOBUGTEN Diskobugten A-11 Edvard Sivertsenip Aqq. Nassuiaatit / Signaturforklaring DECEMBER 2003 1. INDLEDNING LOKALPLAN NR. 18 HOTELUDBYGNING

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

LOKALPLAN 3B2-1 NUKAPPIAKULUK MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 36

LOKALPLAN 3B2-1 NUKAPPIAKULUK MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 36 LOKALPLAN 3B2-1 NUKAPPIAKULUK MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 36 NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ NOVEMBER 2006 Indhold Indhold Lokalplan 3B2-2, Nukappiakuluk Indhold...2 Vejledning...3 Redegørelse...4

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

Side 1. VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplan for et boligområde samt et område til offentligt formål i Hårlev by. INDHOLDSFORTEGNELSE:

Side 1. VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplan for et boligområde samt et område til offentligt formål i Hårlev by. INDHOLDSFORTEGNELSE: Side 1. VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-04 Lokalplan for et boligområde samt et område til offentligt formål i Hårlev by. INDHOLDSFORTEGNELSE: LOKALPLANENS REDEGØRELSE SIDE Lokalplanens indhold...2 Lokalplanens

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 4A4-2, Innartalik Nuuk, Qinngorput, Boligformål Juni 2010

KOMMUNEPLANTILLÆG 4A4-2, Innartalik Nuuk, Qinngorput, Boligformål Juni 2010 KOMMUNEPLANTILLÆG 4A4-2, Innartalik Nuuk, Qinngorput, Boligformål Juni 2010 INDHOLD Indhold VEJLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Baggrund... 4 Planområdet... 4 Planens formål og indhold... 5 Forhold til anden

Læs mere

"rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL

rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL "rn ROSKILDE KOMMUNE i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr, 231 for ungdomsboliger på Himmelev Bygade 27, REDEGØRELSE FOR

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 4E5-1 Nuuk, Qinngorput, Isuliffik, teknisk anlæg - varmeværk Februar 2011

KOMMUNEPLANTILLÆG 4E5-1 Nuuk, Qinngorput, Isuliffik, teknisk anlæg - varmeværk Februar 2011 KOMMUNEPLANTILLÆG 4E5-1 Nuuk, Qinngorput, Isuliffik, teknisk anlæg - varmeværk Februar 2011 INDHOLD Indhold VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Baggrund...4 Planområdet...4 Planens formål og indhold...5 Forhold

Læs mere

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE 11 - THYBORØN BY PLEJEHJEM I THYBORØN LOKALPLAN NR. 34 FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE Thyborøn-Harboøre kommune LOKALPLAN NR. 34 Plejehjem Godthåbs vej i Thyborøn Indholdsfortegnelse: Side REDEGØRELSE:...

Læs mere

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk.

Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk i januar 2003 D.nr. 28673 Rev. den 30. april 2003 Lokalplan nr. 55.3 for et boligområde ved Nygade i Videbæk. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 55.3 med tilhørende tillæg nr. 13 til Videbæk Kommuneplan

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 Lokalplanområdet Lokalplan 202 Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 TEKNISK FORVALTNING Marts 2006 Lokalplan 202 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Formål med lokalplanen 4

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE Plan- og Teknikforvaltningen Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 12 64 00 Fax 74 12 64 02 E-mail raadhus@sonderborg.dk 1 SØNDERBORG

Læs mere

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119

Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 Lokalplan 10-86 Boliger på Holbækvej 119 TORNVED KOMMUNE Maj 2006 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et dokument, der for et geografisk afgrænset område fastlægger, hvordan der må bygges eller anlægges.

Læs mere

LOKALPLAN 4A2-2 Taqissorfik

LOKALPLAN 4A2-2 Taqissorfik LOKALPLAN 4A2-2 Taqissorfik NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ August 2004 Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE Vejledning...3 Redegørelse...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanområdet...4 Lokalplanens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3

Indholdsfortegnelse. Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3 Indholdsfortegnelse Side Forord... 2 Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3 1. Beskrivelsen... 4 Nuværende forhold... 4 Fremtidige forhold... 4 2. Redegørelsen...

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Lokalplan 80. Bolig og erhvervsområde i Hvalsø. Hvalsø Kommune

Lokalplan 80. Bolig og erhvervsområde i Hvalsø. Hvalsø Kommune Lokalplan 80 Bolig og erhvervsområde i Hvalsø Hvalsø Kommune Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold indenfor et afgrænset

Læs mere

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold

LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ. Redegørelse. Lokalplanen og den overordnede planlægning. Lokalplanens indhold LOKALPLAN NR. 115 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED GESTENVEJ Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Området er i kommuneplanen udlagt som en del af område

Læs mere

KOMMUNE NR BELIGGENDE VED ØSTERMARKSVEJ ODDER LOKALPLAN FQR ET OMRADE TIL OFFENTLIGE FORMAL I QDOER BY.

KOMMUNE NR BELIGGENDE VED ØSTERMARKSVEJ ODDER LOKALPLAN FQR ET OMRADE TIL OFFENTLIGE FORMAL I QDOER BY. ODDER LOKALPLAN FQR ET OMRADE TIL OFFENTLIGE FORMAL I QDOER BY. KOMMUNE NR. 1069 BELIGGENDE VED ØSTERMARKSVEJ Odder Kommune Lokalplan nr. 1069 Lokalplan for et område til offentlige formål beliggende ved

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 for et område til bolig-,

Læs mere

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE LOKALPLAN NR. 91 For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens indhold... 3 Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning for området... 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C27-1 Punkthuse ved Noorlernut Nuuk, Nuuk by, Fælles formål September 2009

KOMMUNEPLANTILLÆG 1C27-1 Punkthuse ved Noorlernut Nuuk, Nuuk by, Fælles formål September 2009 KOMMUNEPLANTILLÆG 1C27-1 Punkthuse ved Noorlernut Nuuk, Nuuk by, Fælles formål September 2009 INDHOLD Indhold VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Kommuneplantillæggets baggrund...4 Kommuneplantillæggets delområde...4

Læs mere

Lokalplan nr for et område mellem Sønderjyllands Allé og Gustav Johannsens Vej

Lokalplan nr for et område mellem Sønderjyllands Allé og Gustav Johannsens Vej Lokalplan nr. 118 for et område mellem Sønderjyllands Allé og Gustav Johannsens Vej April 2001 INDLEDNING 1. Lokalplanens baggrund Lokalplanen udlægger området mellem Sønderjyllands Allé og Gustav Johannsens

Læs mere

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PRIVATSKOLEN ALS I VØLUNDSGADE

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PRIVATSKOLEN ALS I VØLUNDSGADE LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 4-0306 PRIVATSKOLEN ALS I VØLUNDSGADE PLAN OG TEKNIK RÅDHUSET 6400 SØNDERBORG TLF 74126430 FAX 74126432 E-MAIL raadhus@sonderborg.dk I ndhold BESKRIVELSE AF LOKALPLANOMRÅDET

Læs mere

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31 For et center- og boligområde beliggende ved Ryslinge gl. kro på Rødamsvej i Ryslinge Teknisk afdeling Maj 2004 Side 1 Indholdsfortegnelse Side: Hvornår skal

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted HOLSTED KOMMUNE Del af centerområde ved torvet i Holsted Holsted Kommune Side 1 del af centerområde ved torvet i Holsted. Udarbejdet af Teknisk afdeling, Holsted Kommune. Godkendelsesdatoer: Vedtaget af

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

ASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg.

ASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg. ASSENS KOMMUNE FREDENSVEJ GRØNNEVEJ VANDVÆRKSVEJ LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ Lokalplan nr. O.75 For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg. 1 Lokalplan nr. 0.75 For et boligområde ved teglværksvej,

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

Lokalplan nr.12.43 Blåbærhaven i Greve Strandby

Lokalplan nr.12.43 Blåbærhaven i Greve Strandby Greve Kommune Lokalplan nr.12.43 Blåbærhaven i Greve Strandby Lokalplan nr. 12.43 er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 5. januar 2015. Indholdsfortegnelse Redegørelse Side 1 Forhold til anden planlægning

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 Forandringer skal følge planen LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Lokalplan nr. 34. for feriecentret / den alternative ferieboligbebyggelse "Digeparken"

Lokalplan nr. 34. for feriecentret / den alternative ferieboligbebyggelse Digeparken Lokalplan nr. 34 for feriecentret / den alternative ferieboligbebyggelse "Digeparken" Indledning...3 Lokalplan nr. 34....3 Baggrunden for udarbejdelse af lokalplanen...3 Lokalplanens indhold...3 Anvendelse...3

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej Lokalplan nr. 80 for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej September 1993 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at ændre den gældende lokalplan nr. 67, som udlægger hele området

Læs mere

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, AABYBRO KOMMUNE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANREDEGØRELSE... 3 INDLEDNING / BESKRIVELSE... 3 BAGGRUND OG FORMÅL... 4 TILLADELSER I ØVRIGT... 5 SAMMENHÆNG

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006

Bilag Lokalplan nr. 1091 ODDER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFDELINGEN, APRIL 2006 Bilag Lokalplan nr. 1091 OER KOMMUNE TILLÆG NR. 38 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 PLANLÆGNINGSAFELINGEN, APRIL 2006 FOROR Forslag til tillæg nr. 38 til kommuneplan 1994-2006 er en mindre ændring af planens

Læs mere

FRILANDSPLAN NR. 1 QOORNOQ

FRILANDSPLAN NR. 1 QOORNOQ FRILANDSPLAN NR. 1 QOORNOQ NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ Maj 2001 INDHOLD Vejledning... 2 REDEGØRELSE Baggrund... 3 Frilandsplanens formål... 3 Områdets anvendelse og forvaltning... 3

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 4B5-1, Isuliffik. Erhvervsområde ved Qinnqorput, Nuuk - April 2015

KOMMUNEPLANTILLÆG 4B5-1, Isuliffik. Erhvervsområde ved Qinnqorput, Nuuk - April 2015 KOMMUNEPLANTILLÆG 4B5-1, Isuliffik. Erhvervsområde ved Qinnqorput, Nuuk - April 2015 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanlægning er en kontinuerlig proces, og kommunalbestyrelsen er derfor i henhold

Læs mere

Gundsø byråd har d vedtaget denne lokalplan for området omkring Baunehøj skolen i Jyllinge endeligt.

Gundsø byråd har d vedtaget denne lokalplan for området omkring Baunehøj skolen i Jyllinge endeligt. LOKALPLAN NR. 1.40 1D2 Institutionsområde ved Baunehøj skolen Gundsø byråd har d. 1 0. 0 9. 1 9 9 7 vedtaget denne lokalplan for området omkring Baunehøj skolen i Jyllinge endeligt. Formålet med lokalplanen

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91 l LOKALPLAN NR. 1.11 1991 THYHOLM KOMMUNE 7/91 THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.11 for et boligområde i den sydøstlige udkant af Hvidbjerg by INDHOLD: side Redegørelse for lokalplanens forhold til den øvrige

Læs mere

Lokalplan nr. 121. for et område ved Asgårdsvej 3

Lokalplan nr. 121. for et område ved Asgårdsvej 3 Lokalplan nr. 121 for et område ved Asgårdsvej 3 Oktober 2001 INDLEDNING Lokalplanen gør det muligt for Betty Nansen Teatret at opføre en ny bygning med plads til tidssvarende værkstedsfunktioner og øverum.

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have Lokalplan nr. 106 for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have November 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området mellem Virginiavej, Andebakkesti og

Læs mere

Lokalplan nr. 58. for et område ved Falkoner Allé mellem Godthåbsvej og Holger Danskes Vej

Lokalplan nr. 58. for et område ved Falkoner Allé mellem Godthåbsvej og Holger Danskes Vej Lokalplan nr. 58 for et område ved Falkoner Allé mellem Godthåbsvej og Holger Danskes Vej Juli 1988 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne mulighed for opførelse af en bebyggelse

Læs mere

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens formål 4 Lokalplanområdet i dag 5 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanområdet side 3 Lokalplanens formål side 3 Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens indhold.. side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning. side 4 LOKALPLANEN

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212 ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 212 ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr, 212 Boligbebyggelse ved Ringstedvej 70-74, REDEGØRELSE FOR LOKALPLANEN: Lokalplanens baggrund: Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården 1. Lokalplanens formål, At fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for sommerhusområderne. At overføre de dele der er beliggende i landzone

Læs mere

Boligområde mellem Jyllinge Parkvej og Møllevej.

Boligområde mellem Jyllinge Parkvej og Møllevej. GUNDSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 08 Boligområde mellem Jyllinge Parkvej og Møllevej. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 734 af 2 december 1982) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004 Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE

LOKALPLAN. nr.37 RINGE KOMMUNE. område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE LOKALPLAN nr.37 område til BOLI GFORMAL ve.d SVINGET RINGE RINGE KOMMUNE RINGE KOMMUNE.. LOKALPLAN NR. 37 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokaiplanens redegørel ser Beskrivelse af lokalpianens indhold Bilag A Lokalpianens

Læs mere

Lokalplan 029-707. Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune)

Lokalplan 029-707. Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) TEKNIK OG MILJØ Forslag Lokalplan 029-707 Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 87 59

Læs mere

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071 Pkt.nr. 7 Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 1561 og 2470 634071 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget, at anbefale

Læs mere

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej

Lokalplan nr. 89. for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Lokalplan nr. 89 for et område mellem Nordre Fasanvej og Guldborgvej Januar 1995 1 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen går ud på at erstatte den gældende lokalplan nr. 52 med tillæg, som åbner

Læs mere

LOKALPLAN A5-3 Boligområde ved Alleriisanngivit

LOKALPLAN A5-3 Boligområde ved Alleriisanngivit LOKALPLAN A5-3 Boligområde ved Alleriisanngivit Qaqortup Kommunia FORVALTNING FOR TEKNIK, MILJØ OG BOLIG Juni 2008 Indhold Lokalplan A5-3, Alleriisanngivit Indhold Indhold...2 Vejledning...3 Redegørelse...1

Læs mere

BOV KOMMUNE. Lokalplan 2/58. Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984

BOV KOMMUNE. Lokalplan 2/58. Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984 BOV KOMMUNE Lokalplan 2/58 Boligområde ved Centrumsgaden/Hærvejen i Bov 1984 BOV KOMMUNE TILLADELSE BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2/58 BOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2/58 LOKALPLAN FOR ET BOLIGOMRADE VED CENTRUMGADEN

Læs mere

Indholdsfortegnelse. side

Indholdsfortegnelse. side 0 Indholdsfortegnelse side Forord... 2 BESTEMMELSER... 3 Lokalplanens formål... 3 Afgrænsning... 3 Område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Udstykning... 4 Vej og stiforhold... 4 Bebyggelsens

Læs mere

Lokalplan 66. Stenhavegård

Lokalplan 66. Stenhavegård Lokalplan 66 Stenhavegård R E D E G Ø R E L S E INLEDNING Området, som er omfattet af lokalplan nr 66, er beliggende i UsserØd, mellem Stampevej og Breeltegårds arealer Området afgrænses mod syd af Stampevej,

Læs mere

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1 QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1 LOKALPLAN FOR KULTURMILJØ I BYMIDTEN C5 August 2005 HVAD ER EN LOKALPLAN? Den kommunale planlægning består af to plantyper: kommuneplaner og områdeplaner (lokalplaner).

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej side l Lokalplan nr. 28 for et område ved Vestergade/Røddingevej, Vester Vamdrup, Vamdrup Kommune.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning LOKALPLAN 63 MARIENLYST BØRNEINSTITUTION INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning REDEGØRELSE - Eksisterende forhold - Lokalplanens baggrund og indhold - Forhold til anden planlægning - Tilladelser fra andre myndigheder

Læs mere

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø Lokalplan nr. 54 Lægehus i Niverød Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 17. april 1985 Ikrafttrædelsesdato: 8. maj 1985 o GC UJ UJ o (go (oi >? QQ fuul n QQ n i M i i c= Indledning Dette hæfte indeholder lokalplan

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ 1 LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Tidligere Klædefabrik Lokalplanområdet omfatter ejendommen Hermann Stillingsvej 1, der har tilhørt Forsvarets Bygningstjeneste.

Læs mere

Lokalplan nr. 210.16

Lokalplan nr. 210.16 okalplan nr. 210.16 Udvidelse af Super Best i Tårs Vedtaget 2. udkast, august 2003 Nord OKAPANOMRÅDE Bredgade Johs. Hansens Vej Vrejlev Klostervej HJØRRIN KOMMUNE TEKNISK FORVATNIN Den kommunale planlægning

Læs mere