Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse"

Transkript

1 Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune Befolknings- og forbrugsforhold Nuværende og fremtidig konkurrencesituation Handelsbalance 41 Bilag 1: Branchefortegnelse Bilag 2: Fortegnelse over serviceerhverv

3 Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3

4 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Frederikssund Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at gennemføre en detailhandelsanalyse med henblik på at afdække hvilke detailhandelsmæssige udviklingsmuligheder, der er i kommunen. Der er i analysen og vurderingerne fokus på hvilke realistiske udviklingsmuligheder, der er for Frederikssund bymidte, under hensyntagen til dels den overordnede balance i detailhandelen i kommunen, del til ønsket om en bymidte, der kan være kommunens naturlige detailhandelsmæssige centrum i den intensiverede nuværende og fremtidige konkurrencesituation i markedsområdet. Desuden vurderes udviklingsmulighederne for Slangerup, Skibby og Jægerspris bymidter. Detailhandelsanalysen skal bl.a. også konkret give et grundlag for de politiske beslutninger om mulig etablering af flere dagligvarebutikker dels i Slangerup og dels i Græse Bakkeby. Desuden gives en overordnet vurdering af, hvor i kommunen der i øvrigt er et udækket forbrugspotentiale til dagligvarebutikker på indtil m 2. Overordnet vil detailhandelsanalysen sætte de generelle udviklingstendenser i relation til den forventede udvikling i detailhandelen i Frederikssund kommune. Analyserne ICP har foretaget en rekognoscering af samtlige butikker i kommunen, herunder indsamlet informationer om butikkernes omsætning i Endvidere er der foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Butikkerne Der var 240 butikker i Frederikssund kommune medio 2011, heraf er godt 35 % dagligvarebutikker. Mere end halvdelen af butikkerne i Frederikssund kommune ligger i Frederikssund bymidte, mens der ligger 19 butikker Skibby bymidte, 27 i Slangerup bymidte og 14 bymidten/lokalcenter Jægerspris. Den samlede detailhandelsomsætning i Frederikssund kommune var på godt 2,3 mia. kr. i 2010, heraf udgjorde omsætningen i Frederikssund bymidte godt 1,2 mia. kr. Forbrug Det samlede dagligvareforbrug i Frederikssund kommune i 2010 er beregnet til ca. 1,18 mia. kr., mens udvalgsvareforbruget er beregnet til ca. 1,1 mia. kr. Set bl.a. i lyset af forventningen om en stigning i befolkningstallet frem mod 2019 for hele Frederikssund kommune betragtet under ét, forventes dagligvareforbruget at stige med 7 % frem til Udvalgsvareforbruget forventes at stige ca. 17 % til godt knap 1,3 mia. kr. i Handelsbalance Handelsbalancen er forholdet mellem den realiserede omsætning og det samlede forbrug i kommunen. Handelsbalancen for dagligvarer i Frederikssund kommune er 111 %, mens den for udvalgsvarer er 93 %. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Frederikssund kommune er 11 % højere end det samlede dagligvareforbrug i kommunen. Udvalgsvareomsætningen er ca. 7 % lavere end det samlede udvalgsvareforbrug i kommunen. 4

5 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Hermed må forbrugerne udenfor Frederikssund kommune, især i Frederikssund og Egedal Kommune alt andet lige få dækket en del af deres dagligvareforbrug ved køb i butikkerne i Frederikssund kommunen. Inden for udvalgsvarer er der tale om, at forbrugerne i Frederikssund Kommune stadig i højere grad kører ud af kommunen f.eks. til Hillerød, Ballerup, Roskilde, end at forbrugerne i Frederiksværk og Egedal kommuner tager til Frederikssund for at handle. Det vurderes, at op mod 90 % af borgernes dagligvareforbrug dækkes ved køb i kommunens butikker, mens resten købes andre steder f.eks. i Hillerød eller på nettet. Turismen, herunder især de store sommerhusområder i Hornsherred men også i en vis udstrækning områderne i den sydlige del af Frederiksværk kommune, bidrager på dagligvaresiden væsentligt til den positive handelsbalance. Det vurderes, at der både ligger et stort omsætningstilskud i butikkerne i Skibby - og Jægersprisområdet, men også i Frederikssund by. Inden for udvalgsvarer får borgerne i Frederikssund dækket en stor del af deres forbrug ved køb i kommunen. Det vurderes, at ca. 70 % af det potentielle forbrug dækkes ved køb her, mens de resterende 30 % anvendes i Hillerød og andre steder i regionen samt på nettet, i udlandet og andre steder. ICP gennemførte i 2007 en detailhandelsanalyse for Frederikssund Kommune. På daværende tidspunkt var handelsbalancen for dagligvarer 108 % og for udvalgsvarer 85 %. Det vurderes, at det især er etableringen af Sillebroen, der har betydet, den generelt stigende handelsbalance. Sillebroen åbnede i foråret 2010 og er som sådan endnu ikke fuldt indkørt i forbrugerne indkøbsvaner. Det må derfor forventes, at man fremover især inden for udvalgsvarer vil se en stigende handelsbalance. Omvendt bliver konkurrencesituationen skærpet yderligere i denne periode med blandt andet etablering af Bilka i Slotsarkaderne i Hillerød, Føtex i Ølstykke udvidelse af Lyngby Storcenter, planer om yderligere detailhandel i både Roskilde og Ballerup m.v. Overordnede konkurrenceforhold Konkurrencesituationen er de seneste år blevet skærpet, både på dagligvareområdet, hvor der især er blevet etableret flere discountbutikker, men også på udvalgsvareområdet, hvor den generelle afmatning har betydet en skarpere konkurrence, men hvor også renoveringen og udvidelsen af f.eks. Lyngby Storcenter og etableringen af større shoppingcentre som Field s og større udvalgsvarebutikker som f.eks. Elgiganten, har betydet, at forbrugerne er blevet mere troløse. Desuden har 5

6 Udviklingsmuligheder og anbefalinger e-handel især indenfor visse vareområder som bøger, elektronik, musik og foto taget en meget betragtelig del af markedet. Ser man på den fremtidige konkurrencesituation for butikkerne i Frederikssund kommune, vil man af kapital 5 kunne se, at der er større detailhandelsprojekter på vej mange steder i markedsområdet, f.eks. i Hillerød, Egedal, Ballerup, Roskilde og Kgs. Lyngby. Dette begrænser alt andet lige de muligheder som detailhandelen i Frederikssund kommune har. Udviklingsmuligheder og anbefalinger I det følgende gennemgås ICP s anbefalinger i relation til udviklingen af detailhandelen frem mod 2019 i Frederikssund kommune. Mobilitet og strukturel udvikling Konkurrencesituationen er igennem de seneste årtier blevet skærpet væsentligt. Den generelle strukturudvikling har medført færre, men stærkere udbudspunkter, hvilket bl.a. har været muligt i kraft af den øgede mobilitet. Den væsentligste parameter er dog, at butikker i dag kræver et væsentligt større kundegrundlag end tidligere. Omkostningerne til drift er højere, hvilket taler for større men færre enheder. Der har været en generel tendens til, at arealbelastningen målt som omsætning pr. m 2 salgsareal inden for detailhandelen er faldende i disse år og det må forventes, at denne tendens også gør sig gældende i fremtidens detailhandel i Frederikssund kommune. Planlovens bestemmelser Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i planlovens bestemmelser om butikkernes størrelse og lokalisering. Således må dagligvarebutikker maksimalt have et samlet bruttoareal på m 2 og udvalgsvarebutikker m 2. Planlovens detailhandelsbestemmelser er i Hovedstadsregionen reguleret gennem Landsplandirektiv, Om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til detailhandel i hovedstadsområdet. 6

7 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Landsplandirektivet fastlægger den overordnede beliggenhed af bymidterne i det indre og ydre storbyområde (håndfladen og fingrene). I Frederikssund Kommune er der således statsligt fastlagt bymidter i Frederikssund og Vinge. Afgrænsningen af disse bymidter sker i kommuneplanlægningen, I bymidterne må der ifølge landsplandirektivet etableres dagligvarebutikker op til m 2 bruttoareal og udvalgsvarebutikker op til m 2 bruttoareal. I Kommuneplan 2009 for Frederikssund kommune gælder dette dog også bymidtene i Skibby, Jægerspris og Slangerup. Lokalcentre må maksimalt være m 2. Den største butik i et lokalcenter må ikke være over m 2. Planlovsrevisionen, der træder i kraft den 1. september 2011, regulerer alene detailhandelsplanlægningen uden for Hovedstadsregionen. I det øvrige hovedstadsområde fastlægges bymidterne i kommuneplanen. Lovændringen bevirker, at der uden for Hovedstadsregionen gives mulighed for at udlægge arealer til en udvalgsvarebutik med et bruttoareal på mere end m 2 i én af bymidterne i de byer, der har minimum indbyggere. Denne mulighed har Frederikssund Kommune lige nu ikke, men det ventes, at planlovens bestemmelser udmøntes i et nyt landsplandirektiv for hovedstadsområdet primo 2012, således, at man også i Frederikssund Kommune kan udpege en bymidte, hvor der kan planlægges for minimum en udvalgsvarebutik med et bruttoareal på mere end m 2. Frederikssund bymidte Generelt Set i forhold til byens og oplandets størrelse, den overordnede konkurrencesituation og etableringen af Sillebroen i 2010 har byen og bymidten i dag en på mange måder tilfredsstillende detailhandelsforsyning. Bymidten er koncentreret omkring Sillebroen, Jernbanegade og Østergade. Detailhandelen i bymidten i øvrigt ligger generelt på et relativt lavt niveau. Det er overordnet ICP s vurdering, at etableringen af Sillebroen har betydet at forbrugerne i Frederikssund og oplandet i øvrigt har fået væsentligt bedre indkøbsforhold. Der er etableret en række kædebutikker i Sillebroen, som ikke tidligere var repræsenteret i byen, bl.a. H&M. Der er dog generelt en vis tomgang både i Sillebroen og i den sydlige del af Jernbanegade, hvor tomgangen er mere udtalt i den nordlige del af Jernbanegade og Østergade. Dette skyldes en kombination af det nuværende tilbageslag i det private forbrug og etableringen af Sillebroen, der bl.a. betød, at Kvickly fraflyttede sit lejemål i Falkenborggården og at Jernbanegade dermed mistede en væsentlig ankerbutik. Etableringen af et fitnesscenter i Falkenborggården, kan være med til at skabe kundetrafik i bl.a. Jernbanegade. 7

8 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Dagligvarer Inden for dagligvarer ligger der på nuværende tidspunkt to varehuse (Føtex og Kvickly, to supermarkeder (SuperBest og Irma) samt fem discountbutikker (to Faktaer, Lidl, Netto og Aldi). Foruden de større dagligvarebutikker ligger der en række, dagligvarespecialbutikker i bymidten. Udvalgsvarer Inden for udvalgsvarer ligger der i Sillebroen en bred vifte af attraktive kædebutikker inden for dagligvarer og udvalgsvarer. Bymidten i øvrigt er i højere grad karakteriseret ved butikker, der ikke er medlem af et profileret kædesamarbejde. Denne arbejdsdeling kan der arbejdes videre på i de planlægningsmæssige tiltag. Andre byfunktioner Indenfor kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt er det især restauranterne og biografen, der bidrager til bylivet. Det er væsentligt, at der sikres restauranterne gode muligheder for udeservering samt at biografen betragtes som en kulturinstitution og et mødested i bymidten. Forbedringer Generelt er der de udvalgsvarebutikker indenfor de brancher, man må forvente i en bymidte af Frederikssunds størrelse og opland. Inden for en række brancheområder er der kun få butikker, hvilket naturligvis gør udbuddet sårbart. Skal udbuddet i Frederikssund bymidte forbedres markant, kræver det, at udvalget af damemodebutikker og beklædningsbutikker i øvrigt øges yderligere. Dette skal ske gennem en målrettet indsats mod nærmere definerede butikskæder inden for området. Konkret varetages denne funktion allerede af Sillebroen ejer, men desuden kan en centralt placeret person, en udviklingschef/bymidtechef ansat af bymidten og/eller kommunen målrettet sikre, at kæderne kender Frederikssund og de muligheder, der ligger i byen. 8

9 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Indsatsen skal målrettes og skal ske under hensyntagen til konkurrencen fra især Hillerød og Roskilde men også de øvrige større udbudspunkter i hovedstadsområdet. Indsatsområder i prioriteret rækkefølge ICP er blevet bedt om at vurdere hvilke planlægningsmæssige tiltag Frederikssund Kommune kan tage for at understøtte en realistisk udvikling af Frederikssund bymidte. Realistisk i forhold til forbrugsunderlaget i markedsområdet og realistisk i forhold til den fremtidige konkurrencesituation. 1: Der skal arbejdes med at sammenbinde Sillebroen og Jernbanegade yderligere, således at bymidten i højere grad kan få glæde af de mange kunder, der benytter Sillebroen og som benytter toget. Afstanden fra Sillebroens hovedindgang til Jernbanegade er begrænset, men den afskærende gade betyder, at der ikke er tale om et egentligt sammenhængende shoppingområde. Den manglende sammenhæng får det samlede detailhandelsudbud og udbud af kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt til at syne mindre end det rent faktisk er. Man bør som minimum søge at skabe en interessant visuel sammenbinding og prioritere en trafikal løsning, der tilgodeser de gående. 2: Der skal alene arbejdes for at fortætte og udvikle egentlige bymidtefunktioner i især Jernbanegade og den østligste del af Østergade. Bymidten bliver for udflydende og uspændende, såfremt der er for meget gadelængde til for få funktioner. 3: Man skal målrettet søge at gøre Frederikssund bymidte interessant for nye detailhandelslejere. F.eks. kan der ved butikslukninger aktivt gøres noget for at skaffe interessante koncepter til bymidten. Dette arbejde vil som nævnt kunne varetages af f.eks. en person fra Frederikssund Erhverv. Et detailhandelsmæssigt trækplaster i den nordlige del af Jernbanegade vil sikre kundetrafikken i denne del af bymidten til gavn for de øvrige butikker og servicefunktioner i Østergade og den nordlige del af Jernbanegade. 4: Det er en god idé at etablere boliger bymidtenært. Disse forbrugere er traditionelt trofast kunder, da de bor meget tæt på butikkerne. Alternativt eller som supplement bør der etableres kontorarbejdspladser tæt på bymidten. 5: Man bør nøje følge p-mønsteret i bymidten. Opstår der overfyldning på nogle af pladserne, bør det overvejes, hvorvidt der skal etableres en form for p- henvisningssystem. 6: Bymidteorienterede funktioner skal placeres i den funktionelle bymidte. Byen i øvrigt Uden for bymidten er der et område omkring Askelundsvej, hvor de store udvalgsvarebutikker har koncentreret sig, med bl.a. Silvan og Jysk. Denne koncentration sikrer, at udbuddet er synligt. Det samme gør sig gældende for koncentrationen af bilforhandlere i Pedersholmsparken. Med Frederikssund bymidte, Askelundsvej og Pedersholmsparken har man opnået at få tre tydelige koncentrationer, der hver på sin måde er med til at profilere Frederikssund som en attraktiv regional handelsby. 9

10 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Der er indenfor de senere år etableret discountbutikker i den sydlige (Marbækvej) og østlige (Holmensvej) del af byen. Disse butikker fungerer som lokalcentre for hver sin bydel. I Græse Bakkeby og opland bor der i dag ca personer. Dette tal ventes ikke at ændre sig væsentligt frem til I dag betjenes disse forbrugere af en relativt lille lokalbutik, der ligger inde i bebyggelsen. Det er ICP s vurdering, at der er markedsmæssig basis for en butik på ca m 2 i Græse Bakkeby. En udvidet butik vil kunne give borgerne i lokalområdet en væsentlig bedre dagligvareforsyning. Slangerup bymidte I dag er det to discountbutikker, i Slangerup bymidte. Netto som den nordligste butik og Fakta ved Kannikestræde mod syd. Der er udarbejdet lokalplanforslag for en ny Netto på Københavnsvej 1, så den eksisterende Netto må forventes at flytte hertil på sigt. Byens største og mest betydende dagligvarebutik, SuperBest, ligger uden egentlig fysisk tilknytning til de øvrige butikker i bymidten og støtter som sådan ikke butikslivet som ankerbutik. I dag ligger der godt 25 butikker i Slangerup bymidte. Foruden Netto og Fakta er der tale om f.eks. Matas og udvalgsvarebutikkerne: Sportigan, Boutique Ann, Cykelcaféen, en skobutik og Fischer Optik. Inden for udvalgsvarer er der kun to butikker, der er medlem af et kædesamarbejde. Generelt fremstår udbuddet i Slangerup bymidte som spredt. Det vurderes, at der i dag grundlæggende er det udbud af mindre butikker, herunder udvalgsvarebutikker, som afstanden til både Hillerød, Frederikssund og Egedal Centret giver mulighed for. Nettos eksisterende beliggenhed må i dag antages at have en vis positiv afsmitning rent kundestrømmæssigt til de få butikker i den nordlige del af bymidten (skobutikken, Matas og Klokkeblomst), om end disse butikker nok især selv tiltrækker deres kunder. Netto vil derfor kunne flyttes uden at dette har afgørende negativ indflydelse på butikslivet i byen. Den eksisterende Netto-butik spiller dog også en rolle som nærmeste større dagligvarebutik for forbrugerne bosat i den nordlige ende af byen. Skulle den eksisterende Netto-butik lukke uden at blive erstattet af en anden nogenlunde tilsvarende dagligvarebutik, vil alle forbrugerne i Kongshøjparken og nord for M. P. Jensens Vej og Nybrovej få temmelig langt til nærmeste større dagligvarebutik. Dette vil især betyde forringede indkøbsvilkår for ældre og borgere uden bil. 10

11 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Umiddelbart er det i øvrigt ICP s vurdering, at mange af de mindre butikker i bymidten er sårbare over for et generationsskifte, uanset om bymidten støttes af dagligvarebutikker. Ser man overordnet på Slangerup bymidtes rolle i markedsområdet, kan man konstatere, at forholdet mellem omsætning og forbrug inden for dagligvarer ligger omkring 100 %. Dette er et relativt højt niveau for en by af Slangerups størrelse i den konkurrencesituation den befinder sig i. I forhold til andre byer af nogenlunde samme størrelse, er antallet af større dagligvarebutikker dog ikke stort. Samtidig er der arealmæssigt tale om én meget stor butik (SuperBest) samt 2 discountbutikker af relativt beskeden størrelse. Det er ICP s vurdering, at etableringen af yderligere dagligvarebutikker med et bruttoareal på indtil m 2 ikke vil hæve handelsbalancen afgørende. Etableringen af yderligere dagligvarebutikker, vurderes således primært at medføre en omfordeling af omsætning butikkerne imellem. ICP er blevet bedt om at vurdere beliggenheden og påvirkningen af den nuværende detailhandelsstruktur af to potentielle dagligvarebutikker på hhv. Stationsvej 3 og Stationsvej 13 på hver indtil m 2. Begge projekter findes i eller i umiddelbart nærhed af Slangerup bymidte (se nedenstående kort). På kortet er lokaliteten Københavnsvej 1desuden anført, da der er lokalplansforslag i høring. Her forventes etableret en ny Netto-butik. En butik på Stationsvej 3 vurderes til en vis grad at kunne sammenbinde den funktionelle bymidte med SuperBest. Umiddelbart er det den placering, der kan være med til at sikre en vis kundetrafik i den sydlige del af bymidten. Netto Fakta Stationsvej 13 Stationsvej 3 Københavnsvej 1 SuperBest Det er ICP s vurdering, at en beliggenhed på Stationsvej 13, hvor der fra en udvikler er ønske om at etablere f.eks. 2 dagligvarebutikker på indtil m 2 samt yderligere ca m 2 udvalgsvarebutikker/torvehal/kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt, er den beliggenhed, der mindst understøtter bymidten. Som afrunding på vurderingerne for så vidt angår Slangerup by, bør især den fremtidige dagligvareforsyning indtænkes i planlægningen. Efter omtrent 20 år uden nye, større dagligvarebutikker, er flere beliggenheder nu i spil. Omsætningen i forhold til forbruget er højt i den tidligere Slangerup kommune, hvilket måske har skærpet interessen hos flere dagligvarekoncepter for at etablere sig i byen. Flere beliggenheder er i spil og den eksisterende Netto-butik flytter fra sin nuværende placering til nybyggede lokaler på Københavnsvej 1, hvilket er en position lidt 11

12 Udviklingsmuligheder og anbefalinger uden for den funktionelle bymidte, om end tæt ved flere andre butikker samt Superbest. Når Netto fraflytter sin eksisterende placering, vil en meget stor del af borgerne i Slangerup by (i den nordlige del) få temmelig langt til nærmeste, større dagligvarebutik. Den lokale forsyning forringes dermed. Skulle der på sigt være interesse fra en operatør i at etablere en dagligvarebutik i størrelsesordenen m 2 i byens nordlige del, bør dette overvejes. Udvalgsvarehandelen er på et relativt lavt niveau i Slangerup, om end relativt koncentreret i et forløb langs Kongensgade og Brobæksgade. Denne koncentration er en fordel. ICP vurderer, at nogle af butikkerne kan blive vanskelige at generationsskifte på den anden side må de tilbageværende udvalgsvarebutikker i vid udstrækning vurderes at eksistere stort set uafhængigt af udviklingen i Frederikssund (og Hillerød). Dog vil udviklingen på dagligvareområdet i et vist omfang være medbestemmende for udvalgsvarebutikkernes driftsvilkår jo tættere på bymidten evt. kommende dagligvarebutikker placeres, jo stærkere daglig kundestrøm for udvalgsvarebutikkerne. Skibby Samlet set er der 19 butikker i Skibby bymidte, heraf er de 12 udvalgsvarebutikker, hvoraf 4 er medlem af et profileret kædesamarbejde. Den primære del af detailhandelen i Skibby er placeret i Bymidten. Her ligger to af de tre store dagligvarebutikker (SuperBest og Netto) samt apoteket og her ligger hovedparten af udvalgsvarebutikkerne, bl.a. Tøjeksperten, Bog & Idé og Imerco. Udenfor bymidten, ligger en Aldi, et XL byggemarked samt enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Generelt forekommer udbuddet uden for Bymidten spredt, idet der i butiksrækken er både boliger og andre ikke aktive facader. Indenfor dagligvarer, er der således samlet set tale om et mix af et stort, attraktivt, velassorteret supermarked samt 2 discountbutikker. Inden for udvalgsvarer, er der generelt tale om attraktive butikker, der fører et relativt standardiseret varesortiment. 12

13 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Det vurderes, at den fremtidige udvikling i Skibby primært skal foregå omkring Bymidten. Det er her tyngden i udbuddet findes, og her de mest attraktive butikker ligger. Det ville være en fordel for Bymidten, såfremt der kunne tilføres en eller to damemodebutikker. Dette ville betyde, at forbrugerne generelt ville opfatte Bymidten som et væsentligere indkøbssted for udvalgsvarer. Skibby er den af kommunens byer uden for Frederikssund, der har den stærkeste og mest varierede detailhandel. Udbuddet er i dag nok reelt på det niveau, som er realistisk for byens størrelse og afstand til andre udbudspunkter. Det vil således være svært at vinde væsentligt mere, men Skibby har i forhold til både Jægerspris og til dels Slangerup mere at tabe detailhandelsmæssigt. Det er derfor vigtigt at samle, koncentrere og bakke op om udbuddet, hvis butikslivet i Skibby skal kunne bibeholde sit nuværende stade fremover. Jægerspris I Jægerspris fungerer den oprindelige bymidte i dag som lokalcenter. Bymidten er flyttet til Møllehegnet, hvor SuperBrugsen og Netto ligger. Rapportens resultater er generelt rapporteret således, at de to centre behandles under et. I lokalcentret langs Hovedgaden ligger der to discountbutikker Fakta og Aldi samt 12 andre butikker. Der er primært tale om dagligvarespecialbutikker samt i vid udstrækning udvalgsvarebutikker, der appellerer til turister. Der er ingen udvalgsvarebutikker, der er medlem af et profileret kædesamarbejde. Det vurderes, at udbuddet meget fint matcher de markedsmæssige muligheder, der er i en by af Jægerspris størrelse og beliggenhed. Udbuddets størrelse og karakter er i høj grad betinget af, at der kun er ca. 6 km til det meget større og mere varierede udbud i Frederikssund. Dette begrænser i høj grad også de detailhandelsmæssige udviklingsmuligheder. Skal detailhandelen i Jægerspris udvikles yderligere skal det især ske med turismen for øje. 13

14 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Som afrunding på udviklingsmulighederne for detailhandelen i Jægerspris, må de primære anbefalinger gå på at bakke op om detailhandels- og oplevelsesmæssige tiltag, der udnytter turismen (sommerhuse, gæster på Jægerspris Slot mv.) bedre end i dag. Det skal dog bemærkes, at der næppe vil være store detailhandelsmæssige landvindinger at hente, om end de rette idéer og initiativ godt kan give effekter f.eks. i form af nye eller stærkere butikker. Derudover bør man ikke sprede udbuddet yderligere. I dag ligger Netto og Superbrugsen allerede for sig selv et stykke fra den funktionelle bymidte. Udvalgsvarehandelen er på et relativt lavt niveau i Jægerspris i dag. ICP vurderer, at de få udvalgsvarebutikker i overvejende grad eksisterer uafhængigt af udbuddet i Frederikssund. Muligheder for forbedret lokal dagligvareforsyning På baggrund af ICP s viden om omsætningen på butiksniveau samt det beregnede forbrug, er der foretaget en vurdering af, hvor dagligvareforsyningen vil kunne forbedres decentralt. I vurdering er inddraget forholdet mellem omsætning og forbrug i de forskellige områder af kommunen samt viden om butikkernes effektivitet målt som omsætning pr. m 2 bruttoareal. ICP vurderer at der overordnet både er en god overordnet dagligvareforsyning i de 4 større byer samt en dagligvareforsyning på et realistisk niveau i de mindre byer. Når Netto i Slangerup flytter til en ny placering på Københavnsvej 1, vil borgerne i den nordlige del af Slangerup by dog få relativt langt til nærmeste dagligvarebutik, hvilket kunne give anledning til at få den eksisterende Netto-butik konverteret til et andet dagligvarekoncept eller sekundært åbne op for en placering i den nordlige del af byen. Fordelen ved Nettos eksisterende placering er dog, at denne både er nær den funktionelle bymidte og med rimelig afstand for borgerne i den nordlige del af Slangerup by. Ulempen ved den eksisterende placering er dog de begrænsede arealer, der gør det svært at etablere en dagligvarebutik, der harmonerer med de størrelseskrav sektoren har i dag. I Græse Bakkeby kan der argumenteres for, at den nuværende SPAR-butik ikke længere er helt tidssvarende i forhold til den ret kraftige boligudbygning, der er sket i Græse Bakkeby igennem de seneste 10 år. En konvertering til en større, moderne dagligvarebutik, ville bedre dagligdagens indkøbsforhold for de lokale forbrugere. I landsbyerne i kommunen er der i dag en dagligvareforsyning, der er på et niveau, som er forventeligt i forhold til byernes størrelse. I alle de landsbyer, hvor der bor 800 borgere eller flere (f.eks. i Kulhuse og i Skuldelev) er der i dag egentlige, større dagligvarebutikker. Dette udelukker ikke, at der kan være beliggenheder i kommunen, hvor de større kædekoncepter kan se muligheder i at etablere discountbutikker etablering i disse beliggenheder vil dog typisk betyde vanskelige driftsvilkår for den eksisterende dagligvarehandel i landområderne. 14

15 Detailhandelen i Frederikssund Kommune Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15

16 Detailhandelen i Frederikssund Kommune Detailhandelen i Frederikssund kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Frederikssund kommune blive beskrevet. ICP har i juni 2011 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2010, ligesom den enkelte butiks kædestatus er noteret. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. For beklædningsbutikkernes vedkommende er butikkernes pris- og aldersprofil ligeledes vurderet. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt senere i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Geografisk opdeling af Frederikssund kommune Geografisk er analyseresultaterne opdelt på 13 områder; de primære bymidter (Frederikssund, Skibby, Slangerup og Jægerspris) samt en række lokalcentre, bilbyen ved Pedersholmparken og storbutiksområdet ved Askelundsvej. Dertil kommer de resterende områder i de tidligere kommuner, der i dag udgør Frederikssund kommune. For så vidt angår 7. Jægerspris bymidte(r), der reelt består af både en bymidte og et lokalcenter med kort indbyrdes afstand, har ICP sammenlagt disse til ét område. 1. Frederikssund bymidte 2. Fr.sund: Pladskrævende varer 3. Fr.sund: Lokalcenter syd 4. Fr.sund: Lokalcenter Græse Bakkeby 5. Fr.sund: Pedersholmparken med videre 6. Gl. Fr.sund kommune i øvrigt 7. Jægerspris bymidte(r) 8. Jægerspris: Kulhuse 9. Gl. Jægerspris kom. i øvrigt 10. Skibby bymidte 11. Gl. Skibby kom. i øvrigt 12. Slangerup bymidte 13. Gl. Slangerup kom. i øvrigt Figur 2.1 Frederikssund kommune opdelt på analyseområder. 16

17 Detailhandelen i Frederikssund Kommune Flest butikker i Frederikssund bymidte I Frederikssund kommune betragtet under ét er der i juni 2011 registreret 240 butikker, hvoraf ca. 65 % er udvalgsvarebutikker. Mere end halvdelen af butikkerne findes i Frederikssund bymidte. Mere end 75 % af beklædningsbutikkerne findes ligeledes her. I kommunens øvrige hovedbyer Jægerspris, Skibby og Slangerup er der ca butikker i de enkelte bymidter. Færrest er der i Jægerspris bymidte og flest i Slangerup bymidte. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Frederikssund bymidte Fr.sund: Askelundsvej med videre Fr.sund: Lokalcenter syd Fr.sund: Lokalcenter Græse Bakkeby Fr.sund: Pedersholmparken med videre Gl. Fr.sund kommune i øvrigt Jægerspris bymidte(r) Jægerspris: Kulhuse Gl. Jægerspris kom. i øvrigt Skibby bymidte Gl. Skibby kommune i øvrigt Slangerup bymidte Gl. Slangerup kommune i øvrig Frederikssund kommune i alt Tabel 2.1 Antal butikker juni 2011 fordelt på brancher og områder Der er en række lokalcentre i Frederikssund kommune. Disse centre består typisk af 1 eller 2 dagligvarebutikker, der primært forsyner et lokalområde eller en bydel. I tabel 2.1 er områderne i hver af de 4 tidligere kommuner markeret med hver sin kontrastfarve (f.eks. er områderne 7, 8 og 9, der tilsammen udgør den tidligere Jægerspris Kommune, vist med blå baggrund). I område 5. Fr.sund: Pedersholmparken med videre er der ikke anført nogen butikker i tabel 2.1. Dette skyldes, at der i dette delområde udelukkende findes et antal bilforhandlere. Disse er beskrevet sidst i dette kapitel i relation til opgørelsen af forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, hvor f.eks. bilforhandlere og byggemarkeder indgår. Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet i kommunen har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. 17

18 Detailhandelen i Frederikssund Kommune Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Af tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i de 4 hovedbranchegrupper. Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i tabel 2.1. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Frederikssund bymidte 3,2 3,4 3,5 3,1 3,2 3,3 2. Fr.sund: Askelundsvej med videre * 3,6-3,6 * 3,6 3. Fr.sund: Lokalcenter syd * * 4. Fr.sund: Lokalcenter Græse Bakkeby 5. Fr.sund: Pedersholmparken med videre * * Gl. Fr.sund kommune i øvrigt 2,7 2,9 * 3,0 2,8 2,8 7. Jægerspris bymidte(r) 3,1 2,3 2,8 * * 2,8 8. Jægerspris: Kulhuse * * - * - * 9. Gl. Jægerspris kom. i øvrigt 2,1 * - * - 2,0 10. Skibby bymidte 3,3 2,5 2,8 2,3 2,4 2,8 11. Gl. Skibby kommune i øvrigt 2,8 3,4-3,5 * 3,1 12. Slangerup bymidte 3,0 2,3 2,4 1,8 2,5 2,6 13. Gl. Slangerup kommune i øvrig * * - - * 2,7 Frederikssund kommune i alt 3,0 3,1 3,3 2,9 3,0 3,1 Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion juni 2011 fordelt på brancher og områder. Felter markeret med * angiver, at attraktionen ikke kan vises grundet diskretionshensyn (for få butikker). Som det ses af tabellen, ligger den gennemsnitlige attraktion omkring middelniveauet, når kommunen betragtes under et. Det fremgår dog også af tabellen, at der er forskelle de enkelte områder og brancher imellem. Generelt er niveauet for beklædningsbutikkerne over middel-niveauet dette beror til dels på niveauet i 1. Frederikssund bymidte, hvor der er mange meget attraktive beklædningsbutikker. Udvalgsvarebutikkerne i 2. Fr.sund: Askelundsvej med videre besidder også en relativt høj gennemsnitlig attraktion. Generelt er det butikkerne i landdistrikterne, der besidder den laveste gennemsnitlige attraktion. For at illustrere fordelingen bag den gennemsnitlige attraktion i 1. Frederikssund bymidte og i Frederikssund kommune betragtet under ét, er attraktionens spredning vist i figurerne 2.2 og 2.3. Sammenholdes figurerne 2.2 til 2.3, fremgår det, at der er en større andel af butikker med en Høj eller Meget høj attraktion i 1. Frederikssund bymidte end i kommunen betragtet under ét. 18

19 Detailhandelen i Frederikssund Kommune 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1. Frederikssund bymidte 43% 30% 16% 10% 1% Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Figur 2.2 Attraktionens spredning i % i 1. Frederikssund bymidte 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Frederikssund Kommune i alt 40% 26% 24% 3% 7% Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Frederikssund kommune i alt Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. I figur 2.4 og 2.5 er illustreret, hvorledes kædefordelingen er i 1. Frederikssund bymidte og i Frederikssund kommune betragtet under ét. Sammenholdes de 2 figurer, fremgår det, at fordelingen er noget forskellig fra Frederikssund bymidte til Frederikssund kommune betragtet under ét. I Frederikssund bymidte er kædeandelen steget siden ICP sidst udarbejdede en detailhandelsanalyse for Frederikssund kommune det er især den større andel af kædebutikker i shoppingcentret Sillebroen, der trækker kædeandelen op (56 % af butikkerne i 1. Frederikssund bymidte er nu en del af et kædesamarbejde mod 54 % sidst). Generelt er andelen af kædebutikker på et middelniveau, når der sammenlignes med lignende kommuner, hvor ICP har gennemført detailhandelsanalyser igennem de senere år. 19

20 Detailhandelen i Frederikssund Kommune 38% 15% Frivillig Kapital Uafhængig 47% Figur 2.4 Andel af kædebutikker i % i 1. Frederikssund bymidte. 44% 14% Frivillig Kapital Uafhængig 42% Figur 2.5 Andel af kædebutikker i % i Frederikssund Kommune i alt Damemodebutikkernes pris- og aldersprofil Udover en vurdering af den enkelte butiks attraktion, har ICP vurderet damemodebutikkernes pris- og aldersprofil. På den måde skabes et overblik over, hvor velforsynet Frederikssund bymidte er i de forskellige pris- og aldersgrupper. Prisprofilen er ligesom attraktionen kategoriseret ud fra en 5-trins skala med et spænd for den meget lave prisprofil typisk butikker, hvor der er gjort opmærksom på, at det er et lavt prisniveau for at trække kunder til til den meget høje prisprofil, hvor prismærkningen er diskret eller ikke eksisterende. En meget høj prisprofil findes kun i meget få tilfælde i Danmark som for eksempel i de internationale luxusbutikker som for eksempel Gucci, Hermes og Louis Vuitton. Kategoriseringen sker ud fra, hvilken forventning forbrugeren må have ved mødet med butikken. Aldersprofilen relaterer sig til den eller de primære aldersgrupper, som butikken henvender sig til. 20

21 Detailhandelen i Frederikssund Kommune Figur 2.6 Pris- og aldersprofil for damebeklædningsbutikkerne i Frederikssund bymidte Der er i alt 36 dametøjsbutikker i Frederikssund bymidte, herunder er række butikker, som både sælger herre og dametøj samt børnetøj. Som det fremgår af figur 2.6, dækker butikkerne primært det midterste spektre på prisskalaen (2 3,5). I den øvre ende af prisskalaen finder vi især et antal børnebutikker samt et antal butikker, der primært retter sig mod aldersgruppen 50+. Der er ingen butikker i den helt lave eller helt høje del af prisskalaen. Derimod er hele alderssegmentet dækket, især er der mange butikker, der henvender sig til aldersgruppen år. Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2010 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.3 fremgår de indsamlede daglig- og udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn er det for en række af områderne ikke muligt at vise omsætningstallene, ligesom omsætningen i andre områder kun kan vises helt overordnet. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. 21

22 Detailhandelen i Frederikssund Kommune I forlængelse af ovenstående har ICP valgt kun at vise omsætningstallene for de tidligere kommuneområder (Gl. Frederikssund, Skibby, Jægerspris og Slangerup kommuner) samt samlede omsætningstal for hele Frederikssund kommune. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Detailhandel i alt Gl. Fr.sund kommune i alt Gl. Jægerspris kom. i alt Gl. Skibby kommune i alt * * 310 Gl. Slangerup kommune i alt * * 268 Frederikssund kommune i alt Tabel 2.3 Omsætning 2010 fordelt på områder og brancher (mio. kr. inkl. moms). Samlet detailhandelsomsætning på 2,311 mia. kr. i Frederikssund kommune Det fremgår af tabel 2.3, at den samlede omsætning lå på 2,3 mia. kr. i Frederikssund kommune betragtet under ét i Den største omsætning er registreret i de områder, der tilsammen udgør den gamle Frederikssund kommune, mens omsætningen i de øvrige tidligere kommuner ligger på et noget lavere niveau. Betragtes kommunen under ét, er ca. 43 % af omsætningen udvalgsvarer, om end andelen er højere i Frederikssund by. Omsætningen er totalt set steget med knap 100 mio. kr. siden ICP gennemførte en lignende analyse i 2007 med omsætningstal for kalenderåret Omsætningen fra forhandlere af særlig pladskrævende varer indgår Bemærk, at omsætningen til private i forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper (f.eks. tømmerhandlere/byggemarkeder) er indeholdt i omsætningstallene, selvom disse enheder ikke er medregnet i butiksopgørelsen (tabel 2.1). Endvidere er omsætningen fra varehuse og supermarkeder fordelt på dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker, der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. I kommunen er der i alt 23 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Som det ses af tabellen, koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig især på bilforhandlere. Bemærk, at forhandlere af biler, både og campingvogne skal have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. Antal Bilforhandlere m. salgslokale 17 Byggemarkeder/byggematerialer 4 Plantecentre 2 Frederikssund kommune i alt 23 Tabel 2.4 Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper fordelt på typer. 22

23 Detailhandelen i Frederikssund Kommune Kundeorienterede servicefunktioner Ligesom butikkerne er de kundeorienterede servicefunktioner med til at skabe attraktion. Og ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner. Disse funktioner er med til at understøtte personstrømmene i en by. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i bymidterne i byerne Frederikssund, Jægerspris, Skibby og Slangerup. Servicefunktionerne er kun registreret i de funktionelle bymidter ikke i hele kommuneplanområdet. Frederikssund Jægerspris Skibby Slangerup Restauranter, caféer m.v Pengeinstitutter, ejd. mgl. mv Frisører, læger, sol m.v Kultur, biograf og teater Anden service Funktioner i alt Tabel 2.6 Kundeorienterede servicefunktioner i stueplan 23

24 Befolknings- og forbrugsforhold 24

25

26 Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Frederikssund Kommune belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i Frederikssund kommune. Frederikssund kommune er opdelt i 4 områder: Frederikssund, Jægerspris, Skibby og Slangerup. Disse områder er vist i figur 3.1. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 3.1 Områder i Frederikssund kommune Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2010 samt horisontåret Befolknings- og indkomstforhold Figur 3.2 viser udviklingen i befolkningstallet i de 4 områder. Der boede godt personer i Frederikssund kommune i I området Frederikssund boede , hvilket svarer til godt 44 % af det samlede antal borgere i kommunen. I Jægerspris boede personer, mens der boede godt personer i Slangerup og knap personer i Skibby. Det samlede befolkningstal forventes at stige godt 4 % i hele Frederikssund kommune. Der er dog forskel på befolkningsudviklingen i de enkelte områder. 25

27 Befolknings- og forbrugsforhold I Frederikssund forventes befolkningstallet at stige i alt 6 % i perioden 2010 til 2019, hvilket blandt andet skyldes opførelsen af en ny by i Store Rørbæk med omkring indbyggere. I Slangerup og Skibby forventes befolkningstallet at stige ca. 4 % i perioden 2010 til 2019, mens befolkningstallet forventes at være nogenlunde konstant i Jægerspris. Figur 3.2 Udviklingen i befolkningstallet i Frederikssund kommune (antal personer) Niveauer for husstandsindkomst og - størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Frederikssund kommune i alt ligger på omkring kr., hvilket er en del over landsgennemsnittet (ca kr.). Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Frederikssund er 2,35. Dette er ligeledes en del højere end landsgennemsnittet, som ligger på ca. 2,05 personer pr. husstand. Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er forbruget af detailhandelsvarer for 2010 og 2019 beregnet. Det samlede dagligvareforbrug i Frederikssund kommune er beregnet til omkring 1,18 mia. kr. i 2010, jf. figur 4.3. Det forventes, at det samlede dagligvareforbrug i Frederikssund stiger ca. 7 % i perioden 2010 til Således forventes det samlede dagligvareforbrug i Frederikssund at ligge på ca. 1,26 mia. kr. i I området Frederikssund var dagligvareforbruget ca. 541 mio. kr. i Det forventes at stige ca. 9 % i perioden 2010 til 2019 til 587 mio. kr. 26

28 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.3 Udviklingen i dagligvareforbrug 2010 til 2019 (i mio. kr.) Forbruget af udvalgsvarer det vil sige hovedbranchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer er for 2010 beregnet til i alt ca. 1,07 mia. kr. i Frederikssund kommune. Det forventes, at udvalgsvareforbruget vil være steget med ca. 17 % til mio. kr. i I området Frederikssund forventes udvalgsvareforbruget at stige ca. 19 % fra 470 mio. kr. i 2010 til 559 mio. kr. i

29 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.4 Udviklingen i udvalgsvareforbrug i alt 2010 til 2019 (i mio. kr.) I figur 3.5 til 3.7 vises forbruget af henholdsvis beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 3.5 Udviklingen i beklædningsbrug 2010 til 2019 (i mio. kr.) 28

30 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.6 Udviklingen i forbrug af boligudstyr 2010 til 2019 (i mio. kr.) 29

31 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.7 Udviklingen i forbrug af øvrige udvalgsvarer 2010 til 2019 (i mio. kr.) Afslutningsvis vises i figur 3.8 det samlede forbrug af detailhandelsvarer i Frederikssund kommune det vil sige forbruget af daglig- og udvalgsvarer betragtet under ét. Det samlede forbrug af detailhandelsvarer var knap 2,3 mia. kr. i Dette forventes at stige knap 12 % til ca. 2,5 mia. kr. i Figur 3.8 Udviklingen i forbrug af detailhandelsvarer 2010 til 2019 (i mio. kr.) 30

32 Nuværende og fremtidig konkurrencesituation 31

33 Konkurrencesituation I det følgende beskrives en række forhold i den overordnede og fremtidige konkurrencesituation, som kan påvirke detailhandelen i Frederikssund. Der er fortsat en generel skærpelse af konkurrencen mellem regionens store udbudspunkter. Det må forventes, at forbrugerne mobilitet fortsat er stigende. De er villige til at køre længere for det rigtige udbud og de bedste oplevelser. Nedenstående viser de væsentligste udbudspunkter, som har eller kan få betydning for detailhandelen i Frederikssund. Disse er primært detailhandelen i Hillerød med både Hillerød bymidte og storbutiksområdet samt detailhandelen i Roskilde med Roskilde bymidte, RO s Torv og Københavnsvej. Detailhandelen i Frederiksværk, Helsinge, Ballerup, Farum, Stenløse og Jyllinge har ligeledes en betydning for konkurrencesituationen. Herudover har især detailhandelen i Københavns City og de øvrige store regionale udbudspunkter en betydning for konkurrencesituationen i Hovedstadsregionen. Figur 3.1 Væsentlige udbudspunkter i markedsområdet 32

34 Konkurrencesituation Hillerød Hillerød bymidte er et attraktivt udbudspunkt for forbrugerne i Nordsjælland, og ligger ca. 17 km fra Frederikssund bymidte og kun 12 km fra Slagerup. Bymidten er indenfor de seneste år blevet styrket med en udvidelse af Slotsarkaderne, samt det mindre butikscenter Gallerierne, som også ligger i forbindelse med gågaden Slotsgade. Bymidten bliver i 2012 yderlig styrket med nordsjællands første Bilka-hypermarked. Der er i alt ca. 180 butikker i Hillerød bymidte, heraf ligger der ca. 50 butikker i shoppingcentret Slotsarkaderne. I den vestlige del af byen er der inden for de seneste år åbnet en lang række særligt arealkrævende butikker og store udvalgsvarebutikker. Her er blandt andet en lang række bilforhandlere, samt Nordsjællands eneste Bauhaus på m 2. Roskilde bymidte og Ro s Torv Roskilde bymidte er et af de absolut største butiksudbud på Sjælland og er således et væsentligt indkøbssted for forbrugerne i hele regionen. Roskilde bymidte ligger omkring 22 km fra Frederikssund bymidte. Der er omkring 180 butikker i Roskilde bymidte, som er koncentreret omkring gågaden Algade. Mere end 80 % af butikkerne svarende til ca. 146 butikker er udvalgsvarebutikker. Bymidten rummer mange butikker inden for mange branchegrupper herunder også mere specialiserede butikker. Få hundrede meter fra bykernen ligger shoppingcentret Ro s Torv, som har 66 butikker i et overdækket shoppingmiljø. Centret blev i 2009 udvidet med omkring m 2. Ankerbutikkerne er Føtex, Hennes & Mauritz og Stadium. Herudover findes en lang række attraktive kædebutikker. Omkring 80 % af butikkerne i Ro s Torv er medlem af et kædesamarbejde. Ro s Torv havde i 2010 en omsætning på 750 mio. kr. og havde 3,3 mio. besøgende. 33

35 Konkurrencesituation Herudover rummer Københavnsvej en lang række store udvalgsvarebutikker som for eksempel Elgiganten, Jysk, Jem & Fix, Silvan, Harald Nyborg og Maxi Zoo. Frederiksværk Frederiksværk er et væsentligt indkøbssted for forbrugerne i Frederiksværk. Detailhandelen i Frederiksværk er koncentreret i Nørregade, Nordcentret og omkring Torvet. Der er i alt 71 detailhandelsbutikker i Frederiksværk, heraf er 69 % udvalgsvarebutikker. De største dagligvarebutikker er varehuset Kvickly, supermarkedet Super Best og discountbutikkerne Netto og Fakta. 34

36 Konkurrencesituation Jyllinge Centret Jyllinge Centret er et betydeligt indkøbssted for især dagligvarer for forbrugerne i Jyllinge. Her er i alt 17 butikker i det overdækkede Jyllingecenter, heraf er knap 60 % udvalgsvarebutikker. De tre største dagligvarebutikker er varehuset Kvickly samt discountbutikkerne Netto og Fakta. Dagligvareomsætningen i Jyllinge Centret udgør ca. 77 % af den samlede detailhandelsomsætning i centret. Der bliver arbejdet på at udvide og moderniserer Jyllinge Centret. Egedal Centret Shoppingcentret Egedal Centret i Stenløse ligger omkring 14 km fra Frederikssund bymidte og er et væsentligt indkøbssted for forbrugerne i Stenløse og Ølstykke. Her er i alt 45 detailhandelsbutikker og 26 kundeorienterede servicefunktioner. Ankerlejerne er varehuset Kvickly og supermarkedet SuperBest samt discountbutikken Netto. Herudover er der 17 beklædningsbutikker, heriblandt 3 skobutikker og 9 dametøjsbutikker. Omsætningen var i 2010 på omkring 480 mio. kr. Det planmæssige grundlag for en overdækning af Egedal Centret er på plads og der bliver fortsat arbejdet på at få en overdækning af centret. 35

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger

Læs mere

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og

Læs mere

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune

Læs mere

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.

Læs mere

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Greve kommune. Detailhandelsanalyse

Greve kommune. Detailhandelsanalyse Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

Slagelse Kommune. Detailhandelens udviklingsmuligheder

Slagelse Kommune. Detailhandelens udviklingsmuligheder Slagelse Kommune Detailhandelens udviklingsmuligheder 6. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 5 2. Detailhandel i Slagelse Kommune 29 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.

Læs mere

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug

Læs mere

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-

Læs mere

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer Lyngby-Taarbæk kommune Analyse og vurdering af Bilka-placeringer April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende konkurrencesituation 21 3. Befolknings- og forbrug i markedsområdet

Læs mere

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune 13 3. Forbrug i Ishøj kommune 22 4. Handelsbalance

Læs mere

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og

Læs mere

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen Kædernes udbredelse Marts 2006 Kædernes udbredelse I det følgende vises i hvilke kommuner koncentrationen af kædebutikker er størst. Dette gøres med baggrund i

Læs mere

Skive kommune. Analyse af detailhandelen

Skive kommune. Analyse af detailhandelen Skive kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Skive Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

Lejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune

Lejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune Lejre Kommune Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune 29. januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konklusioner 3 2. Detailhandel i Lejre kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 25 4. Handelsbalance

Læs mere

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Kl. 17:20 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Ivan Mott (Ø) Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU/TM - Placeringer til

Læs mere

Ballerup Kommune. Detailhandelen og bylivet i Måløv

Ballerup Kommune. Detailhandelen og bylivet i Måløv Ballerup Kommune Detailhandelen og bylivet i Måløv 9. december 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Fremtidens Måløv bymidte 3 2. Detailhandelen i Måløv 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 21 4. Handelsbalancen

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer? Detailhandel i Gladsaxe Kommune Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen, så flere borgere vælger at handle

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen Aalborg kommune Analyse af detailhandelen Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Aalborg kommune 30 3. ICP Shopping Index 44 4. Befolknings- og

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Frederikssund Kommune Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Februar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Design Outlet Center, Billund Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Billund kommune 10 3. Nuværende

Læs mere

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen Esbjerg Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 Fremtidig centerstruktur 4 2. Konsekvenser ved flytning af butikker 11 Etablering af

Læs mere

Foto: Marianne Diers. Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune

Foto: Marianne Diers. Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune Foto: Marianne Diers Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune 14. marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Odsherred Kommune 27

Læs mere

Høje-Taastrup kommune

Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune 11 4. Handelsbalance

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer. Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

APRIL 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

APRIL 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE APRIL 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

Læs mere

PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021

PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021 PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021 Indholdsfortegnelse 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger.................. 4 2. Detailhandelen i Vordingborg kommune..................

Læs mere

Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen

Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen Vejen Kommune Analyse af detailhandelen September 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Metode, begreber og definitioner 4 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Vejen kommune 2015 37 3.

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Per Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008

Per Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008 Per Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008 ICP A/S Eksempler på p investorerer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet.

Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet. Dagligvarebutikker i lokalcentre Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet. Der er fem lokalcentre i Halsnæs

Læs mere

Jens Christian Petersen

Jens Christian Petersen Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3 FREDERIKSSUND KOMMUNE AREALBEHOVET I VINGE NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Vurdering

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Halsnæs Kommune Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen i markedsområdet

Læs mere

Naturstyrelsen. Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn

Naturstyrelsen. Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn Naturstyrelsen Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn December 2014 Indholdsfortegnelse Indledning: Baggrund og metode 5 1. Konklusion 9 2. Byerne på Fyn kvalitativ analyse 21 3. Detailhandelsudviklingen

Læs mere

Odense 12. juni 2015

Odense 12. juni 2015 Louise Tarp Odense 12. juni 2015 Eksempler kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Odense

Læs mere

Sorgenfri Torv. Konsekvenser ved en udvidelse

Sorgenfri Torv. Konsekvenser ved en udvidelse Sorgenfri Torv Konsekvenser ved en udvidelse November 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Lyngby-Taarbæk kommune 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 16 4. Den

Læs mere

Detailhandelsplanlægningens

Detailhandelsplanlægningens Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme

Læs mere

Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport

Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning: 1. Indledning: Baggrund og metode 5 2. Sammenfatning 11 3. Dagligvarer i

Læs mere

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til

Læs mere

Nyt butikscenter i Frederikssund

Nyt butikscenter i Frederikssund Nyt butikscenter i Frederikssund Det ny shoppingscenter i Frederikssund Der findes næppe en bedre mulighed for at placere et nyt center langs Frederikssund-banen, end her i Frederikssund, lige ved S-tognettes

Læs mere

Kortudsnit fra Google Earth. Roskilde Kommune. Roskilde som vinderby - Vision og tidsrækkefølge

Kortudsnit fra Google Earth. Roskilde Kommune. Roskilde som vinderby - Vision og tidsrækkefølge Kortudsnit fra Google Earth Roskilde Kommune Roskilde som vinderby - Vision og tidsrækkefølge August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Roskilde som vinderby 3 2. Profilanalyse af detailhandelen 16 3. Nuværende

Læs mere

Detailhandel i 10 byer

Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer COWI A/S for Naturstyrelsen Layout og fotos af COWI A/S Februar 2015 Indhold Detailhandlen i 10 byer Aarhus 260.000 indbyggere Kolding 58.000 indbyggere Holbæk

Læs mere

Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006

Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006 Høje-Taastrup Kommune 4 Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006 Høje-Taastrup Kommune Analyse af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune August 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg Kommune Analyse af detailhandelen Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 Hovedanbefalinger 9 Status på detailhandelen i Silkeborg kommune 10 Udviklingen i detailhandelen

Læs mere

Marsk Centret. Etablering af en dagligvarebutik

Marsk Centret. Etablering af en dagligvarebutik Marsk Centret Etablering af en dagligvarebutik Januar 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12 Vurderinger og konsekvenser

Læs mere

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden

Læs mere

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Detailhandelsudviklingen i Hovedstadsområdet det Jeg vil komme ind på.. 1. Strukturen i Hovedstadsområdet det 2. Hvad er der påp vej? 3. Hvad efterspørger rger

Læs mere