Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse"

Transkript

1 Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune Befolknings- og forbrugsforhold Nuværende og fremtidig konkurrencesituation Handelsbalance 41 Bilag 1: Branchefortegnelse Bilag 2: Fortegnelse over serviceerhverv

3 Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3

4 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Frederikssund Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at gennemføre en detailhandelsanalyse med henblik på at afdække hvilke detailhandelsmæssige udviklingsmuligheder, der er i kommunen. Der er i analysen og vurderingerne fokus på hvilke realistiske udviklingsmuligheder, der er for Frederikssund bymidte, under hensyntagen til dels den overordnede balance i detailhandelen i kommunen, del til ønsket om en bymidte, der kan være kommunens naturlige detailhandelsmæssige centrum i den intensiverede nuværende og fremtidige konkurrencesituation i markedsområdet. Desuden vurderes udviklingsmulighederne for Slangerup, Skibby og Jægerspris bymidter. Detailhandelsanalysen skal bl.a. også konkret give et grundlag for de politiske beslutninger om mulig etablering af flere dagligvarebutikker dels i Slangerup og dels i Græse Bakkeby. Desuden gives en overordnet vurdering af, hvor i kommunen der i øvrigt er et udækket forbrugspotentiale til dagligvarebutikker på indtil m 2. Overordnet vil detailhandelsanalysen sætte de generelle udviklingstendenser i relation til den forventede udvikling i detailhandelen i Frederikssund kommune. Analyserne ICP har foretaget en rekognoscering af samtlige butikker i kommunen, herunder indsamlet informationer om butikkernes omsætning i Endvidere er der foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Butikkerne Der var 240 butikker i Frederikssund kommune medio 2011, heraf er godt 35 % dagligvarebutikker. Mere end halvdelen af butikkerne i Frederikssund kommune ligger i Frederikssund bymidte, mens der ligger 19 butikker Skibby bymidte, 27 i Slangerup bymidte og 14 bymidten/lokalcenter Jægerspris. Den samlede detailhandelsomsætning i Frederikssund kommune var på godt 2,3 mia. kr. i 2010, heraf udgjorde omsætningen i Frederikssund bymidte godt 1,2 mia. kr. Forbrug Det samlede dagligvareforbrug i Frederikssund kommune i 2010 er beregnet til ca. 1,18 mia. kr., mens udvalgsvareforbruget er beregnet til ca. 1,1 mia. kr. Set bl.a. i lyset af forventningen om en stigning i befolkningstallet frem mod 2019 for hele Frederikssund kommune betragtet under ét, forventes dagligvareforbruget at stige med 7 % frem til Udvalgsvareforbruget forventes at stige ca. 17 % til godt knap 1,3 mia. kr. i Handelsbalance Handelsbalancen er forholdet mellem den realiserede omsætning og det samlede forbrug i kommunen. Handelsbalancen for dagligvarer i Frederikssund kommune er 111 %, mens den for udvalgsvarer er 93 %. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Frederikssund kommune er 11 % højere end det samlede dagligvareforbrug i kommunen. Udvalgsvareomsætningen er ca. 7 % lavere end det samlede udvalgsvareforbrug i kommunen. 4

5 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Hermed må forbrugerne udenfor Frederikssund kommune, især i Frederikssund og Egedal Kommune alt andet lige få dækket en del af deres dagligvareforbrug ved køb i butikkerne i Frederikssund kommunen. Inden for udvalgsvarer er der tale om, at forbrugerne i Frederikssund Kommune stadig i højere grad kører ud af kommunen f.eks. til Hillerød, Ballerup, Roskilde, end at forbrugerne i Frederiksværk og Egedal kommuner tager til Frederikssund for at handle. Det vurderes, at op mod 90 % af borgernes dagligvareforbrug dækkes ved køb i kommunens butikker, mens resten købes andre steder f.eks. i Hillerød eller på nettet. Turismen, herunder især de store sommerhusområder i Hornsherred men også i en vis udstrækning områderne i den sydlige del af Frederiksværk kommune, bidrager på dagligvaresiden væsentligt til den positive handelsbalance. Det vurderes, at der både ligger et stort omsætningstilskud i butikkerne i Skibby - og Jægersprisområdet, men også i Frederikssund by. Inden for udvalgsvarer får borgerne i Frederikssund dækket en stor del af deres forbrug ved køb i kommunen. Det vurderes, at ca. 70 % af det potentielle forbrug dækkes ved køb her, mens de resterende 30 % anvendes i Hillerød og andre steder i regionen samt på nettet, i udlandet og andre steder. ICP gennemførte i 2007 en detailhandelsanalyse for Frederikssund Kommune. På daværende tidspunkt var handelsbalancen for dagligvarer 108 % og for udvalgsvarer 85 %. Det vurderes, at det især er etableringen af Sillebroen, der har betydet, den generelt stigende handelsbalance. Sillebroen åbnede i foråret 2010 og er som sådan endnu ikke fuldt indkørt i forbrugerne indkøbsvaner. Det må derfor forventes, at man fremover især inden for udvalgsvarer vil se en stigende handelsbalance. Omvendt bliver konkurrencesituationen skærpet yderligere i denne periode med blandt andet etablering af Bilka i Slotsarkaderne i Hillerød, Føtex i Ølstykke udvidelse af Lyngby Storcenter, planer om yderligere detailhandel i både Roskilde og Ballerup m.v. Overordnede konkurrenceforhold Konkurrencesituationen er de seneste år blevet skærpet, både på dagligvareområdet, hvor der især er blevet etableret flere discountbutikker, men også på udvalgsvareområdet, hvor den generelle afmatning har betydet en skarpere konkurrence, men hvor også renoveringen og udvidelsen af f.eks. Lyngby Storcenter og etableringen af større shoppingcentre som Field s og større udvalgsvarebutikker som f.eks. Elgiganten, har betydet, at forbrugerne er blevet mere troløse. Desuden har 5

6 Udviklingsmuligheder og anbefalinger e-handel især indenfor visse vareområder som bøger, elektronik, musik og foto taget en meget betragtelig del af markedet. Ser man på den fremtidige konkurrencesituation for butikkerne i Frederikssund kommune, vil man af kapital 5 kunne se, at der er større detailhandelsprojekter på vej mange steder i markedsområdet, f.eks. i Hillerød, Egedal, Ballerup, Roskilde og Kgs. Lyngby. Dette begrænser alt andet lige de muligheder som detailhandelen i Frederikssund kommune har. Udviklingsmuligheder og anbefalinger I det følgende gennemgås ICP s anbefalinger i relation til udviklingen af detailhandelen frem mod 2019 i Frederikssund kommune. Mobilitet og strukturel udvikling Konkurrencesituationen er igennem de seneste årtier blevet skærpet væsentligt. Den generelle strukturudvikling har medført færre, men stærkere udbudspunkter, hvilket bl.a. har været muligt i kraft af den øgede mobilitet. Den væsentligste parameter er dog, at butikker i dag kræver et væsentligt større kundegrundlag end tidligere. Omkostningerne til drift er højere, hvilket taler for større men færre enheder. Der har været en generel tendens til, at arealbelastningen målt som omsætning pr. m 2 salgsareal inden for detailhandelen er faldende i disse år og det må forventes, at denne tendens også gør sig gældende i fremtidens detailhandel i Frederikssund kommune. Planlovens bestemmelser Vurderingen er foretaget med udgangspunkt i planlovens bestemmelser om butikkernes størrelse og lokalisering. Således må dagligvarebutikker maksimalt have et samlet bruttoareal på m 2 og udvalgsvarebutikker m 2. Planlovens detailhandelsbestemmelser er i Hovedstadsregionen reguleret gennem Landsplandirektiv, Om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til detailhandel i hovedstadsområdet. 6

7 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Landsplandirektivet fastlægger den overordnede beliggenhed af bymidterne i det indre og ydre storbyområde (håndfladen og fingrene). I Frederikssund Kommune er der således statsligt fastlagt bymidter i Frederikssund og Vinge. Afgrænsningen af disse bymidter sker i kommuneplanlægningen, I bymidterne må der ifølge landsplandirektivet etableres dagligvarebutikker op til m 2 bruttoareal og udvalgsvarebutikker op til m 2 bruttoareal. I Kommuneplan 2009 for Frederikssund kommune gælder dette dog også bymidtene i Skibby, Jægerspris og Slangerup. Lokalcentre må maksimalt være m 2. Den største butik i et lokalcenter må ikke være over m 2. Planlovsrevisionen, der træder i kraft den 1. september 2011, regulerer alene detailhandelsplanlægningen uden for Hovedstadsregionen. I det øvrige hovedstadsområde fastlægges bymidterne i kommuneplanen. Lovændringen bevirker, at der uden for Hovedstadsregionen gives mulighed for at udlægge arealer til en udvalgsvarebutik med et bruttoareal på mere end m 2 i én af bymidterne i de byer, der har minimum indbyggere. Denne mulighed har Frederikssund Kommune lige nu ikke, men det ventes, at planlovens bestemmelser udmøntes i et nyt landsplandirektiv for hovedstadsområdet primo 2012, således, at man også i Frederikssund Kommune kan udpege en bymidte, hvor der kan planlægges for minimum en udvalgsvarebutik med et bruttoareal på mere end m 2. Frederikssund bymidte Generelt Set i forhold til byens og oplandets størrelse, den overordnede konkurrencesituation og etableringen af Sillebroen i 2010 har byen og bymidten i dag en på mange måder tilfredsstillende detailhandelsforsyning. Bymidten er koncentreret omkring Sillebroen, Jernbanegade og Østergade. Detailhandelen i bymidten i øvrigt ligger generelt på et relativt lavt niveau. Det er overordnet ICP s vurdering, at etableringen af Sillebroen har betydet at forbrugerne i Frederikssund og oplandet i øvrigt har fået væsentligt bedre indkøbsforhold. Der er etableret en række kædebutikker i Sillebroen, som ikke tidligere var repræsenteret i byen, bl.a. H&M. Der er dog generelt en vis tomgang både i Sillebroen og i den sydlige del af Jernbanegade, hvor tomgangen er mere udtalt i den nordlige del af Jernbanegade og Østergade. Dette skyldes en kombination af det nuværende tilbageslag i det private forbrug og etableringen af Sillebroen, der bl.a. betød, at Kvickly fraflyttede sit lejemål i Falkenborggården og at Jernbanegade dermed mistede en væsentlig ankerbutik. Etableringen af et fitnesscenter i Falkenborggården, kan være med til at skabe kundetrafik i bl.a. Jernbanegade. 7

8 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Dagligvarer Inden for dagligvarer ligger der på nuværende tidspunkt to varehuse (Føtex og Kvickly, to supermarkeder (SuperBest og Irma) samt fem discountbutikker (to Faktaer, Lidl, Netto og Aldi). Foruden de større dagligvarebutikker ligger der en række, dagligvarespecialbutikker i bymidten. Udvalgsvarer Inden for udvalgsvarer ligger der i Sillebroen en bred vifte af attraktive kædebutikker inden for dagligvarer og udvalgsvarer. Bymidten i øvrigt er i højere grad karakteriseret ved butikker, der ikke er medlem af et profileret kædesamarbejde. Denne arbejdsdeling kan der arbejdes videre på i de planlægningsmæssige tiltag. Andre byfunktioner Indenfor kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt er det især restauranterne og biografen, der bidrager til bylivet. Det er væsentligt, at der sikres restauranterne gode muligheder for udeservering samt at biografen betragtes som en kulturinstitution og et mødested i bymidten. Forbedringer Generelt er der de udvalgsvarebutikker indenfor de brancher, man må forvente i en bymidte af Frederikssunds størrelse og opland. Inden for en række brancheområder er der kun få butikker, hvilket naturligvis gør udbuddet sårbart. Skal udbuddet i Frederikssund bymidte forbedres markant, kræver det, at udvalget af damemodebutikker og beklædningsbutikker i øvrigt øges yderligere. Dette skal ske gennem en målrettet indsats mod nærmere definerede butikskæder inden for området. Konkret varetages denne funktion allerede af Sillebroen ejer, men desuden kan en centralt placeret person, en udviklingschef/bymidtechef ansat af bymidten og/eller kommunen målrettet sikre, at kæderne kender Frederikssund og de muligheder, der ligger i byen. 8

9 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Indsatsen skal målrettes og skal ske under hensyntagen til konkurrencen fra især Hillerød og Roskilde men også de øvrige større udbudspunkter i hovedstadsområdet. Indsatsområder i prioriteret rækkefølge ICP er blevet bedt om at vurdere hvilke planlægningsmæssige tiltag Frederikssund Kommune kan tage for at understøtte en realistisk udvikling af Frederikssund bymidte. Realistisk i forhold til forbrugsunderlaget i markedsområdet og realistisk i forhold til den fremtidige konkurrencesituation. 1: Der skal arbejdes med at sammenbinde Sillebroen og Jernbanegade yderligere, således at bymidten i højere grad kan få glæde af de mange kunder, der benytter Sillebroen og som benytter toget. Afstanden fra Sillebroens hovedindgang til Jernbanegade er begrænset, men den afskærende gade betyder, at der ikke er tale om et egentligt sammenhængende shoppingområde. Den manglende sammenhæng får det samlede detailhandelsudbud og udbud af kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt til at syne mindre end det rent faktisk er. Man bør som minimum søge at skabe en interessant visuel sammenbinding og prioritere en trafikal løsning, der tilgodeser de gående. 2: Der skal alene arbejdes for at fortætte og udvikle egentlige bymidtefunktioner i især Jernbanegade og den østligste del af Østergade. Bymidten bliver for udflydende og uspændende, såfremt der er for meget gadelængde til for få funktioner. 3: Man skal målrettet søge at gøre Frederikssund bymidte interessant for nye detailhandelslejere. F.eks. kan der ved butikslukninger aktivt gøres noget for at skaffe interessante koncepter til bymidten. Dette arbejde vil som nævnt kunne varetages af f.eks. en person fra Frederikssund Erhverv. Et detailhandelsmæssigt trækplaster i den nordlige del af Jernbanegade vil sikre kundetrafikken i denne del af bymidten til gavn for de øvrige butikker og servicefunktioner i Østergade og den nordlige del af Jernbanegade. 4: Det er en god idé at etablere boliger bymidtenært. Disse forbrugere er traditionelt trofast kunder, da de bor meget tæt på butikkerne. Alternativt eller som supplement bør der etableres kontorarbejdspladser tæt på bymidten. 5: Man bør nøje følge p-mønsteret i bymidten. Opstår der overfyldning på nogle af pladserne, bør det overvejes, hvorvidt der skal etableres en form for p- henvisningssystem. 6: Bymidteorienterede funktioner skal placeres i den funktionelle bymidte. Byen i øvrigt Uden for bymidten er der et område omkring Askelundsvej, hvor de store udvalgsvarebutikker har koncentreret sig, med bl.a. Silvan og Jysk. Denne koncentration sikrer, at udbuddet er synligt. Det samme gør sig gældende for koncentrationen af bilforhandlere i Pedersholmsparken. Med Frederikssund bymidte, Askelundsvej og Pedersholmsparken har man opnået at få tre tydelige koncentrationer, der hver på sin måde er med til at profilere Frederikssund som en attraktiv regional handelsby. 9

10 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Der er indenfor de senere år etableret discountbutikker i den sydlige (Marbækvej) og østlige (Holmensvej) del af byen. Disse butikker fungerer som lokalcentre for hver sin bydel. I Græse Bakkeby og opland bor der i dag ca personer. Dette tal ventes ikke at ændre sig væsentligt frem til I dag betjenes disse forbrugere af en relativt lille lokalbutik, der ligger inde i bebyggelsen. Det er ICP s vurdering, at der er markedsmæssig basis for en butik på ca m 2 i Græse Bakkeby. En udvidet butik vil kunne give borgerne i lokalområdet en væsentlig bedre dagligvareforsyning. Slangerup bymidte I dag er det to discountbutikker, i Slangerup bymidte. Netto som den nordligste butik og Fakta ved Kannikestræde mod syd. Der er udarbejdet lokalplanforslag for en ny Netto på Københavnsvej 1, så den eksisterende Netto må forventes at flytte hertil på sigt. Byens største og mest betydende dagligvarebutik, SuperBest, ligger uden egentlig fysisk tilknytning til de øvrige butikker i bymidten og støtter som sådan ikke butikslivet som ankerbutik. I dag ligger der godt 25 butikker i Slangerup bymidte. Foruden Netto og Fakta er der tale om f.eks. Matas og udvalgsvarebutikkerne: Sportigan, Boutique Ann, Cykelcaféen, en skobutik og Fischer Optik. Inden for udvalgsvarer er der kun to butikker, der er medlem af et kædesamarbejde. Generelt fremstår udbuddet i Slangerup bymidte som spredt. Det vurderes, at der i dag grundlæggende er det udbud af mindre butikker, herunder udvalgsvarebutikker, som afstanden til både Hillerød, Frederikssund og Egedal Centret giver mulighed for. Nettos eksisterende beliggenhed må i dag antages at have en vis positiv afsmitning rent kundestrømmæssigt til de få butikker i den nordlige del af bymidten (skobutikken, Matas og Klokkeblomst), om end disse butikker nok især selv tiltrækker deres kunder. Netto vil derfor kunne flyttes uden at dette har afgørende negativ indflydelse på butikslivet i byen. Den eksisterende Netto-butik spiller dog også en rolle som nærmeste større dagligvarebutik for forbrugerne bosat i den nordlige ende af byen. Skulle den eksisterende Netto-butik lukke uden at blive erstattet af en anden nogenlunde tilsvarende dagligvarebutik, vil alle forbrugerne i Kongshøjparken og nord for M. P. Jensens Vej og Nybrovej få temmelig langt til nærmeste større dagligvarebutik. Dette vil især betyde forringede indkøbsvilkår for ældre og borgere uden bil. 10

11 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Umiddelbart er det i øvrigt ICP s vurdering, at mange af de mindre butikker i bymidten er sårbare over for et generationsskifte, uanset om bymidten støttes af dagligvarebutikker. Ser man overordnet på Slangerup bymidtes rolle i markedsområdet, kan man konstatere, at forholdet mellem omsætning og forbrug inden for dagligvarer ligger omkring 100 %. Dette er et relativt højt niveau for en by af Slangerups størrelse i den konkurrencesituation den befinder sig i. I forhold til andre byer af nogenlunde samme størrelse, er antallet af større dagligvarebutikker dog ikke stort. Samtidig er der arealmæssigt tale om én meget stor butik (SuperBest) samt 2 discountbutikker af relativt beskeden størrelse. Det er ICP s vurdering, at etableringen af yderligere dagligvarebutikker med et bruttoareal på indtil m 2 ikke vil hæve handelsbalancen afgørende. Etableringen af yderligere dagligvarebutikker, vurderes således primært at medføre en omfordeling af omsætning butikkerne imellem. ICP er blevet bedt om at vurdere beliggenheden og påvirkningen af den nuværende detailhandelsstruktur af to potentielle dagligvarebutikker på hhv. Stationsvej 3 og Stationsvej 13 på hver indtil m 2. Begge projekter findes i eller i umiddelbart nærhed af Slangerup bymidte (se nedenstående kort). På kortet er lokaliteten Københavnsvej 1desuden anført, da der er lokalplansforslag i høring. Her forventes etableret en ny Netto-butik. En butik på Stationsvej 3 vurderes til en vis grad at kunne sammenbinde den funktionelle bymidte med SuperBest. Umiddelbart er det den placering, der kan være med til at sikre en vis kundetrafik i den sydlige del af bymidten. Netto Fakta Stationsvej 13 Stationsvej 3 Københavnsvej 1 SuperBest Det er ICP s vurdering, at en beliggenhed på Stationsvej 13, hvor der fra en udvikler er ønske om at etablere f.eks. 2 dagligvarebutikker på indtil m 2 samt yderligere ca m 2 udvalgsvarebutikker/torvehal/kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt, er den beliggenhed, der mindst understøtter bymidten. Som afrunding på vurderingerne for så vidt angår Slangerup by, bør især den fremtidige dagligvareforsyning indtænkes i planlægningen. Efter omtrent 20 år uden nye, større dagligvarebutikker, er flere beliggenheder nu i spil. Omsætningen i forhold til forbruget er højt i den tidligere Slangerup kommune, hvilket måske har skærpet interessen hos flere dagligvarekoncepter for at etablere sig i byen. Flere beliggenheder er i spil og den eksisterende Netto-butik flytter fra sin nuværende placering til nybyggede lokaler på Københavnsvej 1, hvilket er en position lidt 11

12 Udviklingsmuligheder og anbefalinger uden for den funktionelle bymidte, om end tæt ved flere andre butikker samt Superbest. Når Netto fraflytter sin eksisterende placering, vil en meget stor del af borgerne i Slangerup by (i den nordlige del) få temmelig langt til nærmeste, større dagligvarebutik. Den lokale forsyning forringes dermed. Skulle der på sigt være interesse fra en operatør i at etablere en dagligvarebutik i størrelsesordenen m 2 i byens nordlige del, bør dette overvejes. Udvalgsvarehandelen er på et relativt lavt niveau i Slangerup, om end relativt koncentreret i et forløb langs Kongensgade og Brobæksgade. Denne koncentration er en fordel. ICP vurderer, at nogle af butikkerne kan blive vanskelige at generationsskifte på den anden side må de tilbageværende udvalgsvarebutikker i vid udstrækning vurderes at eksistere stort set uafhængigt af udviklingen i Frederikssund (og Hillerød). Dog vil udviklingen på dagligvareområdet i et vist omfang være medbestemmende for udvalgsvarebutikkernes driftsvilkår jo tættere på bymidten evt. kommende dagligvarebutikker placeres, jo stærkere daglig kundestrøm for udvalgsvarebutikkerne. Skibby Samlet set er der 19 butikker i Skibby bymidte, heraf er de 12 udvalgsvarebutikker, hvoraf 4 er medlem af et profileret kædesamarbejde. Den primære del af detailhandelen i Skibby er placeret i Bymidten. Her ligger to af de tre store dagligvarebutikker (SuperBest og Netto) samt apoteket og her ligger hovedparten af udvalgsvarebutikkerne, bl.a. Tøjeksperten, Bog & Idé og Imerco. Udenfor bymidten, ligger en Aldi, et XL byggemarked samt enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Generelt forekommer udbuddet uden for Bymidten spredt, idet der i butiksrækken er både boliger og andre ikke aktive facader. Indenfor dagligvarer, er der således samlet set tale om et mix af et stort, attraktivt, velassorteret supermarked samt 2 discountbutikker. Inden for udvalgsvarer, er der generelt tale om attraktive butikker, der fører et relativt standardiseret varesortiment. 12

13 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Det vurderes, at den fremtidige udvikling i Skibby primært skal foregå omkring Bymidten. Det er her tyngden i udbuddet findes, og her de mest attraktive butikker ligger. Det ville være en fordel for Bymidten, såfremt der kunne tilføres en eller to damemodebutikker. Dette ville betyde, at forbrugerne generelt ville opfatte Bymidten som et væsentligere indkøbssted for udvalgsvarer. Skibby er den af kommunens byer uden for Frederikssund, der har den stærkeste og mest varierede detailhandel. Udbuddet er i dag nok reelt på det niveau, som er realistisk for byens størrelse og afstand til andre udbudspunkter. Det vil således være svært at vinde væsentligt mere, men Skibby har i forhold til både Jægerspris og til dels Slangerup mere at tabe detailhandelsmæssigt. Det er derfor vigtigt at samle, koncentrere og bakke op om udbuddet, hvis butikslivet i Skibby skal kunne bibeholde sit nuværende stade fremover. Jægerspris I Jægerspris fungerer den oprindelige bymidte i dag som lokalcenter. Bymidten er flyttet til Møllehegnet, hvor SuperBrugsen og Netto ligger. Rapportens resultater er generelt rapporteret således, at de to centre behandles under et. I lokalcentret langs Hovedgaden ligger der to discountbutikker Fakta og Aldi samt 12 andre butikker. Der er primært tale om dagligvarespecialbutikker samt i vid udstrækning udvalgsvarebutikker, der appellerer til turister. Der er ingen udvalgsvarebutikker, der er medlem af et profileret kædesamarbejde. Det vurderes, at udbuddet meget fint matcher de markedsmæssige muligheder, der er i en by af Jægerspris størrelse og beliggenhed. Udbuddets størrelse og karakter er i høj grad betinget af, at der kun er ca. 6 km til det meget større og mere varierede udbud i Frederikssund. Dette begrænser i høj grad også de detailhandelsmæssige udviklingsmuligheder. Skal detailhandelen i Jægerspris udvikles yderligere skal det især ske med turismen for øje. 13

14 Udviklingsmuligheder og anbefalinger Som afrunding på udviklingsmulighederne for detailhandelen i Jægerspris, må de primære anbefalinger gå på at bakke op om detailhandels- og oplevelsesmæssige tiltag, der udnytter turismen (sommerhuse, gæster på Jægerspris Slot mv.) bedre end i dag. Det skal dog bemærkes, at der næppe vil være store detailhandelsmæssige landvindinger at hente, om end de rette idéer og initiativ godt kan give effekter f.eks. i form af nye eller stærkere butikker. Derudover bør man ikke sprede udbuddet yderligere. I dag ligger Netto og Superbrugsen allerede for sig selv et stykke fra den funktionelle bymidte. Udvalgsvarehandelen er på et relativt lavt niveau i Jægerspris i dag. ICP vurderer, at de få udvalgsvarebutikker i overvejende grad eksisterer uafhængigt af udbuddet i Frederikssund. Muligheder for forbedret lokal dagligvareforsyning På baggrund af ICP s viden om omsætningen på butiksniveau samt det beregnede forbrug, er der foretaget en vurdering af, hvor dagligvareforsyningen vil kunne forbedres decentralt. I vurdering er inddraget forholdet mellem omsætning og forbrug i de forskellige områder af kommunen samt viden om butikkernes effektivitet målt som omsætning pr. m 2 bruttoareal. ICP vurderer at der overordnet både er en god overordnet dagligvareforsyning i de 4 større byer samt en dagligvareforsyning på et realistisk niveau i de mindre byer. Når Netto i Slangerup flytter til en ny placering på Københavnsvej 1, vil borgerne i den nordlige del af Slangerup by dog få relativt langt til nærmeste dagligvarebutik, hvilket kunne give anledning til at få den eksisterende Netto-butik konverteret til et andet dagligvarekoncept eller sekundært åbne op for en placering i den nordlige del af byen. Fordelen ved Nettos eksisterende placering er dog, at denne både er nær den funktionelle bymidte og med rimelig afstand for borgerne i den nordlige del af Slangerup by. Ulempen ved den eksisterende placering er dog de begrænsede arealer, der gør det svært at etablere en dagligvarebutik, der harmonerer med de størrelseskrav sektoren har i dag. I Græse Bakkeby kan der argumenteres for, at den nuværende SPAR-butik ikke længere er helt tidssvarende i forhold til den ret kraftige boligudbygning, der er sket i Græse Bakkeby igennem de seneste 10 år. En konvertering til en større, moderne dagligvarebutik, ville bedre dagligdagens indkøbsforhold for de lokale forbrugere. I landsbyerne i kommunen er der i dag en dagligvareforsyning, der er på et niveau, som er forventeligt i forhold til byernes størrelse. I alle de landsbyer, hvor der bor 800 borgere eller flere (f.eks. i Kulhuse og i Skuldelev) er der i dag egentlige, større dagligvarebutikker. Dette udelukker ikke, at der kan være beliggenheder i kommunen, hvor de større kædekoncepter kan se muligheder i at etablere discountbutikker etablering i disse beliggenheder vil dog typisk betyde vanskelige driftsvilkår for den eksisterende dagligvarehandel i landområderne. 14

15 Detailhandelen i Frederikssund Kommune Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15

16 Detailhandelen i Frederikssund Kommune Detailhandelen i Frederikssund kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Frederikssund kommune blive beskrevet. ICP har i juni 2011 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2010, ligesom den enkelte butiks kædestatus er noteret. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. For beklædningsbutikkernes vedkommende er butikkernes pris- og aldersprofil ligeledes vurderet. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt senere i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Geografisk opdeling af Frederikssund kommune Geografisk er analyseresultaterne opdelt på 13 områder; de primære bymidter (Frederikssund, Skibby, Slangerup og Jægerspris) samt en række lokalcentre, bilbyen ved Pedersholmparken og storbutiksområdet ved Askelundsvej. Dertil kommer de resterende områder i de tidligere kommuner, der i dag udgør Frederikssund kommune. For så vidt angår 7. Jægerspris bymidte(r), der reelt består af både en bymidte og et lokalcenter med kort indbyrdes afstand, har ICP sammenlagt disse til ét område. 1. Frederikssund bymidte 2. Fr.sund: Pladskrævende varer 3. Fr.sund: Lokalcenter syd 4. Fr.sund: Lokalcenter Græse Bakkeby 5. Fr.sund: Pedersholmparken med videre 6. Gl. Fr.sund kommune i øvrigt 7. Jægerspris bymidte(r) 8. Jægerspris: Kulhuse 9. Gl. Jægerspris kom. i øvrigt 10. Skibby bymidte 11. Gl. Skibby kom. i øvrigt 12. Slangerup bymidte 13. Gl. Slangerup kom. i øvrigt Figur 2.1 Frederikssund kommune opdelt på analyseområder. 16

17 Detailhandelen i Frederikssund Kommune Flest butikker i Frederikssund bymidte I Frederikssund kommune betragtet under ét er der i juni 2011 registreret 240 butikker, hvoraf ca. 65 % er udvalgsvarebutikker. Mere end halvdelen af butikkerne findes i Frederikssund bymidte. Mere end 75 % af beklædningsbutikkerne findes ligeledes her. I kommunens øvrige hovedbyer Jægerspris, Skibby og Slangerup er der ca butikker i de enkelte bymidter. Færrest er der i Jægerspris bymidte og flest i Slangerup bymidte. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Frederikssund bymidte Fr.sund: Askelundsvej med videre Fr.sund: Lokalcenter syd Fr.sund: Lokalcenter Græse Bakkeby Fr.sund: Pedersholmparken med videre Gl. Fr.sund kommune i øvrigt Jægerspris bymidte(r) Jægerspris: Kulhuse Gl. Jægerspris kom. i øvrigt Skibby bymidte Gl. Skibby kommune i øvrigt Slangerup bymidte Gl. Slangerup kommune i øvrig Frederikssund kommune i alt Tabel 2.1 Antal butikker juni 2011 fordelt på brancher og områder Der er en række lokalcentre i Frederikssund kommune. Disse centre består typisk af 1 eller 2 dagligvarebutikker, der primært forsyner et lokalområde eller en bydel. I tabel 2.1 er områderne i hver af de 4 tidligere kommuner markeret med hver sin kontrastfarve (f.eks. er områderne 7, 8 og 9, der tilsammen udgør den tidligere Jægerspris Kommune, vist med blå baggrund). I område 5. Fr.sund: Pedersholmparken med videre er der ikke anført nogen butikker i tabel 2.1. Dette skyldes, at der i dette delområde udelukkende findes et antal bilforhandlere. Disse er beskrevet sidst i dette kapitel i relation til opgørelsen af forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, hvor f.eks. bilforhandlere og byggemarkeder indgår. Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet i kommunen har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. 17

18 Detailhandelen i Frederikssund Kommune Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Af tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i de 4 hovedbranchegrupper. Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i tabel 2.1. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Frederikssund bymidte 3,2 3,4 3,5 3,1 3,2 3,3 2. Fr.sund: Askelundsvej med videre * 3,6-3,6 * 3,6 3. Fr.sund: Lokalcenter syd * * 4. Fr.sund: Lokalcenter Græse Bakkeby 5. Fr.sund: Pedersholmparken med videre * * Gl. Fr.sund kommune i øvrigt 2,7 2,9 * 3,0 2,8 2,8 7. Jægerspris bymidte(r) 3,1 2,3 2,8 * * 2,8 8. Jægerspris: Kulhuse * * - * - * 9. Gl. Jægerspris kom. i øvrigt 2,1 * - * - 2,0 10. Skibby bymidte 3,3 2,5 2,8 2,3 2,4 2,8 11. Gl. Skibby kommune i øvrigt 2,8 3,4-3,5 * 3,1 12. Slangerup bymidte 3,0 2,3 2,4 1,8 2,5 2,6 13. Gl. Slangerup kommune i øvrig * * - - * 2,7 Frederikssund kommune i alt 3,0 3,1 3,3 2,9 3,0 3,1 Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion juni 2011 fordelt på brancher og områder. Felter markeret med * angiver, at attraktionen ikke kan vises grundet diskretionshensyn (for få butikker). Som det ses af tabellen, ligger den gennemsnitlige attraktion omkring middelniveauet, når kommunen betragtes under et. Det fremgår dog også af tabellen, at der er forskelle de enkelte områder og brancher imellem. Generelt er niveauet for beklædningsbutikkerne over middel-niveauet dette beror til dels på niveauet i 1. Frederikssund bymidte, hvor der er mange meget attraktive beklædningsbutikker. Udvalgsvarebutikkerne i 2. Fr.sund: Askelundsvej med videre besidder også en relativt høj gennemsnitlig attraktion. Generelt er det butikkerne i landdistrikterne, der besidder den laveste gennemsnitlige attraktion. For at illustrere fordelingen bag den gennemsnitlige attraktion i 1. Frederikssund bymidte og i Frederikssund kommune betragtet under ét, er attraktionens spredning vist i figurerne 2.2 og 2.3. Sammenholdes figurerne 2.2 til 2.3, fremgår det, at der er en større andel af butikker med en Høj eller Meget høj attraktion i 1. Frederikssund bymidte end i kommunen betragtet under ét. 18

19 Detailhandelen i Frederikssund Kommune 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1. Frederikssund bymidte 43% 30% 16% 10% 1% Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Figur 2.2 Attraktionens spredning i % i 1. Frederikssund bymidte 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Frederikssund Kommune i alt 40% 26% 24% 3% 7% Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Frederikssund kommune i alt Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. I figur 2.4 og 2.5 er illustreret, hvorledes kædefordelingen er i 1. Frederikssund bymidte og i Frederikssund kommune betragtet under ét. Sammenholdes de 2 figurer, fremgår det, at fordelingen er noget forskellig fra Frederikssund bymidte til Frederikssund kommune betragtet under ét. I Frederikssund bymidte er kædeandelen steget siden ICP sidst udarbejdede en detailhandelsanalyse for Frederikssund kommune det er især den større andel af kædebutikker i shoppingcentret Sillebroen, der trækker kædeandelen op (56 % af butikkerne i 1. Frederikssund bymidte er nu en del af et kædesamarbejde mod 54 % sidst). Generelt er andelen af kædebutikker på et middelniveau, når der sammenlignes med lignende kommuner, hvor ICP har gennemført detailhandelsanalyser igennem de senere år. 19

20 Detailhandelen i Frederikssund Kommune 38% 15% Frivillig Kapital Uafhængig 47% Figur 2.4 Andel af kædebutikker i % i 1. Frederikssund bymidte. 44% 14% Frivillig Kapital Uafhængig 42% Figur 2.5 Andel af kædebutikker i % i Frederikssund Kommune i alt Damemodebutikkernes pris- og aldersprofil Udover en vurdering af den enkelte butiks attraktion, har ICP vurderet damemodebutikkernes pris- og aldersprofil. På den måde skabes et overblik over, hvor velforsynet Frederikssund bymidte er i de forskellige pris- og aldersgrupper. Prisprofilen er ligesom attraktionen kategoriseret ud fra en 5-trins skala med et spænd for den meget lave prisprofil typisk butikker, hvor der er gjort opmærksom på, at det er et lavt prisniveau for at trække kunder til til den meget høje prisprofil, hvor prismærkningen er diskret eller ikke eksisterende. En meget høj prisprofil findes kun i meget få tilfælde i Danmark som for eksempel i de internationale luxusbutikker som for eksempel Gucci, Hermes og Louis Vuitton. Kategoriseringen sker ud fra, hvilken forventning forbrugeren må have ved mødet med butikken. Aldersprofilen relaterer sig til den eller de primære aldersgrupper, som butikken henvender sig til. 20

21 Detailhandelen i Frederikssund Kommune Figur 2.6 Pris- og aldersprofil for damebeklædningsbutikkerne i Frederikssund bymidte Der er i alt 36 dametøjsbutikker i Frederikssund bymidte, herunder er række butikker, som både sælger herre og dametøj samt børnetøj. Som det fremgår af figur 2.6, dækker butikkerne primært det midterste spektre på prisskalaen (2 3,5). I den øvre ende af prisskalaen finder vi især et antal børnebutikker samt et antal butikker, der primært retter sig mod aldersgruppen 50+. Der er ingen butikker i den helt lave eller helt høje del af prisskalaen. Derimod er hele alderssegmentet dækket, især er der mange butikker, der henvender sig til aldersgruppen år. Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2010 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.3 fremgår de indsamlede daglig- og udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn er det for en række af områderne ikke muligt at vise omsætningstallene, ligesom omsætningen i andre områder kun kan vises helt overordnet. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. 21

22 Detailhandelen i Frederikssund Kommune I forlængelse af ovenstående har ICP valgt kun at vise omsætningstallene for de tidligere kommuneområder (Gl. Frederikssund, Skibby, Jægerspris og Slangerup kommuner) samt samlede omsætningstal for hele Frederikssund kommune. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Detailhandel i alt Gl. Fr.sund kommune i alt Gl. Jægerspris kom. i alt Gl. Skibby kommune i alt * * 310 Gl. Slangerup kommune i alt * * 268 Frederikssund kommune i alt Tabel 2.3 Omsætning 2010 fordelt på områder og brancher (mio. kr. inkl. moms). Samlet detailhandelsomsætning på 2,311 mia. kr. i Frederikssund kommune Det fremgår af tabel 2.3, at den samlede omsætning lå på 2,3 mia. kr. i Frederikssund kommune betragtet under ét i Den største omsætning er registreret i de områder, der tilsammen udgør den gamle Frederikssund kommune, mens omsætningen i de øvrige tidligere kommuner ligger på et noget lavere niveau. Betragtes kommunen under ét, er ca. 43 % af omsætningen udvalgsvarer, om end andelen er højere i Frederikssund by. Omsætningen er totalt set steget med knap 100 mio. kr. siden ICP gennemførte en lignende analyse i 2007 med omsætningstal for kalenderåret Omsætningen fra forhandlere af særlig pladskrævende varer indgår Bemærk, at omsætningen til private i forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper (f.eks. tømmerhandlere/byggemarkeder) er indeholdt i omsætningstallene, selvom disse enheder ikke er medregnet i butiksopgørelsen (tabel 2.1). Endvidere er omsætningen fra varehuse og supermarkeder fordelt på dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker, der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. I kommunen er der i alt 23 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Som det ses af tabellen, koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig især på bilforhandlere. Bemærk, at forhandlere af biler, både og campingvogne skal have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. Antal Bilforhandlere m. salgslokale 17 Byggemarkeder/byggematerialer 4 Plantecentre 2 Frederikssund kommune i alt 23 Tabel 2.4 Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper fordelt på typer. 22

23 Detailhandelen i Frederikssund Kommune Kundeorienterede servicefunktioner Ligesom butikkerne er de kundeorienterede servicefunktioner med til at skabe attraktion. Og ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner. Disse funktioner er med til at understøtte personstrømmene i en by. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i bymidterne i byerne Frederikssund, Jægerspris, Skibby og Slangerup. Servicefunktionerne er kun registreret i de funktionelle bymidter ikke i hele kommuneplanområdet. Frederikssund Jægerspris Skibby Slangerup Restauranter, caféer m.v Pengeinstitutter, ejd. mgl. mv Frisører, læger, sol m.v Kultur, biograf og teater Anden service Funktioner i alt Tabel 2.6 Kundeorienterede servicefunktioner i stueplan 23

24 Befolknings- og forbrugsforhold 24

25

26 Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Frederikssund Kommune belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i Frederikssund kommune. Frederikssund kommune er opdelt i 4 områder: Frederikssund, Jægerspris, Skibby og Slangerup. Disse områder er vist i figur 3.1. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 3.1 Områder i Frederikssund kommune Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2010 samt horisontåret Befolknings- og indkomstforhold Figur 3.2 viser udviklingen i befolkningstallet i de 4 områder. Der boede godt personer i Frederikssund kommune i I området Frederikssund boede , hvilket svarer til godt 44 % af det samlede antal borgere i kommunen. I Jægerspris boede personer, mens der boede godt personer i Slangerup og knap personer i Skibby. Det samlede befolkningstal forventes at stige godt 4 % i hele Frederikssund kommune. Der er dog forskel på befolkningsudviklingen i de enkelte områder. 25

27 Befolknings- og forbrugsforhold I Frederikssund forventes befolkningstallet at stige i alt 6 % i perioden 2010 til 2019, hvilket blandt andet skyldes opførelsen af en ny by i Store Rørbæk med omkring indbyggere. I Slangerup og Skibby forventes befolkningstallet at stige ca. 4 % i perioden 2010 til 2019, mens befolkningstallet forventes at være nogenlunde konstant i Jægerspris. Figur 3.2 Udviklingen i befolkningstallet i Frederikssund kommune (antal personer) Niveauer for husstandsindkomst og - størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Frederikssund kommune i alt ligger på omkring kr., hvilket er en del over landsgennemsnittet (ca kr.). Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Frederikssund er 2,35. Dette er ligeledes en del højere end landsgennemsnittet, som ligger på ca. 2,05 personer pr. husstand. Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er forbruget af detailhandelsvarer for 2010 og 2019 beregnet. Det samlede dagligvareforbrug i Frederikssund kommune er beregnet til omkring 1,18 mia. kr. i 2010, jf. figur 4.3. Det forventes, at det samlede dagligvareforbrug i Frederikssund stiger ca. 7 % i perioden 2010 til Således forventes det samlede dagligvareforbrug i Frederikssund at ligge på ca. 1,26 mia. kr. i I området Frederikssund var dagligvareforbruget ca. 541 mio. kr. i Det forventes at stige ca. 9 % i perioden 2010 til 2019 til 587 mio. kr. 26

28 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.3 Udviklingen i dagligvareforbrug 2010 til 2019 (i mio. kr.) Forbruget af udvalgsvarer det vil sige hovedbranchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer er for 2010 beregnet til i alt ca. 1,07 mia. kr. i Frederikssund kommune. Det forventes, at udvalgsvareforbruget vil være steget med ca. 17 % til mio. kr. i I området Frederikssund forventes udvalgsvareforbruget at stige ca. 19 % fra 470 mio. kr. i 2010 til 559 mio. kr. i

29 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.4 Udviklingen i udvalgsvareforbrug i alt 2010 til 2019 (i mio. kr.) I figur 3.5 til 3.7 vises forbruget af henholdsvis beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 3.5 Udviklingen i beklædningsbrug 2010 til 2019 (i mio. kr.) 28

30 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.6 Udviklingen i forbrug af boligudstyr 2010 til 2019 (i mio. kr.) 29

31 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.7 Udviklingen i forbrug af øvrige udvalgsvarer 2010 til 2019 (i mio. kr.) Afslutningsvis vises i figur 3.8 det samlede forbrug af detailhandelsvarer i Frederikssund kommune det vil sige forbruget af daglig- og udvalgsvarer betragtet under ét. Det samlede forbrug af detailhandelsvarer var knap 2,3 mia. kr. i Dette forventes at stige knap 12 % til ca. 2,5 mia. kr. i Figur 3.8 Udviklingen i forbrug af detailhandelsvarer 2010 til 2019 (i mio. kr.) 30

32 Nuværende og fremtidig konkurrencesituation 31

33 Konkurrencesituation I det følgende beskrives en række forhold i den overordnede og fremtidige konkurrencesituation, som kan påvirke detailhandelen i Frederikssund. Der er fortsat en generel skærpelse af konkurrencen mellem regionens store udbudspunkter. Det må forventes, at forbrugerne mobilitet fortsat er stigende. De er villige til at køre længere for det rigtige udbud og de bedste oplevelser. Nedenstående viser de væsentligste udbudspunkter, som har eller kan få betydning for detailhandelen i Frederikssund. Disse er primært detailhandelen i Hillerød med både Hillerød bymidte og storbutiksområdet samt detailhandelen i Roskilde med Roskilde bymidte, RO s Torv og Københavnsvej. Detailhandelen i Frederiksværk, Helsinge, Ballerup, Farum, Stenløse og Jyllinge har ligeledes en betydning for konkurrencesituationen. Herudover har især detailhandelen i Københavns City og de øvrige store regionale udbudspunkter en betydning for konkurrencesituationen i Hovedstadsregionen. Figur 3.1 Væsentlige udbudspunkter i markedsområdet 32

34 Konkurrencesituation Hillerød Hillerød bymidte er et attraktivt udbudspunkt for forbrugerne i Nordsjælland, og ligger ca. 17 km fra Frederikssund bymidte og kun 12 km fra Slagerup. Bymidten er indenfor de seneste år blevet styrket med en udvidelse af Slotsarkaderne, samt det mindre butikscenter Gallerierne, som også ligger i forbindelse med gågaden Slotsgade. Bymidten bliver i 2012 yderlig styrket med nordsjællands første Bilka-hypermarked. Der er i alt ca. 180 butikker i Hillerød bymidte, heraf ligger der ca. 50 butikker i shoppingcentret Slotsarkaderne. I den vestlige del af byen er der inden for de seneste år åbnet en lang række særligt arealkrævende butikker og store udvalgsvarebutikker. Her er blandt andet en lang række bilforhandlere, samt Nordsjællands eneste Bauhaus på m 2. Roskilde bymidte og Ro s Torv Roskilde bymidte er et af de absolut største butiksudbud på Sjælland og er således et væsentligt indkøbssted for forbrugerne i hele regionen. Roskilde bymidte ligger omkring 22 km fra Frederikssund bymidte. Der er omkring 180 butikker i Roskilde bymidte, som er koncentreret omkring gågaden Algade. Mere end 80 % af butikkerne svarende til ca. 146 butikker er udvalgsvarebutikker. Bymidten rummer mange butikker inden for mange branchegrupper herunder også mere specialiserede butikker. Få hundrede meter fra bykernen ligger shoppingcentret Ro s Torv, som har 66 butikker i et overdækket shoppingmiljø. Centret blev i 2009 udvidet med omkring m 2. Ankerbutikkerne er Føtex, Hennes & Mauritz og Stadium. Herudover findes en lang række attraktive kædebutikker. Omkring 80 % af butikkerne i Ro s Torv er medlem af et kædesamarbejde. Ro s Torv havde i 2010 en omsætning på 750 mio. kr. og havde 3,3 mio. besøgende. 33

35 Konkurrencesituation Herudover rummer Københavnsvej en lang række store udvalgsvarebutikker som for eksempel Elgiganten, Jysk, Jem & Fix, Silvan, Harald Nyborg og Maxi Zoo. Frederiksværk Frederiksværk er et væsentligt indkøbssted for forbrugerne i Frederiksværk. Detailhandelen i Frederiksværk er koncentreret i Nørregade, Nordcentret og omkring Torvet. Der er i alt 71 detailhandelsbutikker i Frederiksværk, heraf er 69 % udvalgsvarebutikker. De største dagligvarebutikker er varehuset Kvickly, supermarkedet Super Best og discountbutikkerne Netto og Fakta. 34

36 Konkurrencesituation Jyllinge Centret Jyllinge Centret er et betydeligt indkøbssted for især dagligvarer for forbrugerne i Jyllinge. Her er i alt 17 butikker i det overdækkede Jyllingecenter, heraf er knap 60 % udvalgsvarebutikker. De tre største dagligvarebutikker er varehuset Kvickly samt discountbutikkerne Netto og Fakta. Dagligvareomsætningen i Jyllinge Centret udgør ca. 77 % af den samlede detailhandelsomsætning i centret. Der bliver arbejdet på at udvide og moderniserer Jyllinge Centret. Egedal Centret Shoppingcentret Egedal Centret i Stenløse ligger omkring 14 km fra Frederikssund bymidte og er et væsentligt indkøbssted for forbrugerne i Stenløse og Ølstykke. Her er i alt 45 detailhandelsbutikker og 26 kundeorienterede servicefunktioner. Ankerlejerne er varehuset Kvickly og supermarkedet SuperBest samt discountbutikken Netto. Herudover er der 17 beklædningsbutikker, heriblandt 3 skobutikker og 9 dametøjsbutikker. Omsætningen var i 2010 på omkring 480 mio. kr. Det planmæssige grundlag for en overdækning af Egedal Centret er på plads og der bliver fortsat arbejdet på at få en overdækning af centret. 35

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39

Læs mere

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune

Læs mere

Greve kommune. Detailhandelsanalyse

Greve kommune. Detailhandelsanalyse Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance

Læs mere

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-

Læs mere

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-

Læs mere

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer

Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer Lyngby-Taarbæk kommune Analyse og vurdering af Bilka-placeringer April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende konkurrencesituation 21 3. Befolknings- og forbrug i markedsområdet

Læs mere

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26

Læs mere

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Skive kommune. Analyse af detailhandelen

Skive kommune. Analyse af detailhandelen Skive kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Skive Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Kl. 17:20 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Ivan Mott (Ø) Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU/TM - Placeringer til

Læs mere

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen Aalborg kommune Analyse af detailhandelen Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Aalborg kommune 30 3. ICP Shopping Index 44 4. Befolknings- og

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i

Læs mere

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Design Outlet Center, Billund Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Billund kommune 10 3. Nuværende

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

Høje-Taastrup kommune

Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune 11 4. Handelsbalance

Læs mere

Foto: Marianne Diers. Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune

Foto: Marianne Diers. Odsherred Kommune. Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune Foto: Marianne Diers Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse - Odsherred Kommune 14. marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Odsherred Kommune 27

Læs mere

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen Esbjerg Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 Fremtidig centerstruktur 4 2. Konsekvenser ved flytning af butikker 11 Etablering af

Læs mere

PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021

PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021 PLAN 21 Detailhandelsanalyse Bilag til Forslag til kommuneplan 2009-2021 Indholdsfortegnelse 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger.................. 4 2. Detailhandelen i Vordingborg kommune..................

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Naturstyrelsen. Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn

Naturstyrelsen. Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn Naturstyrelsen Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn December 2014 Indholdsfortegnelse Indledning: Baggrund og metode 5 1. Konklusion 9 2. Byerne på Fyn kvalitativ analyse 21 3. Detailhandelsudviklingen

Læs mere

Detailhandel i 10 byer

Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer Detailhandel i 10 byer COWI A/S for Naturstyrelsen Layout og fotos af COWI A/S Februar 2015 Indhold Detailhandlen i 10 byer Aarhus 260.000 indbyggere Kolding 58.000 indbyggere Holbæk

Læs mere

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Detailhandelsudviklingen i Hovedstadsområdet det Jeg vil komme ind på.. 1. Strukturen i Hovedstadsområdet det 2. Hvad er der påp vej? 3. Hvad efterspørger rger

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Kortudsnit fra Google Earth. Roskilde Kommune. Roskilde som vinderby - Vision og tidsrækkefølge

Kortudsnit fra Google Earth. Roskilde Kommune. Roskilde som vinderby - Vision og tidsrækkefølge Kortudsnit fra Google Earth Roskilde Kommune Roskilde som vinderby - Vision og tidsrækkefølge August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Roskilde som vinderby 3 2. Profilanalyse af detailhandelen 16 3. Nuværende

Læs mere

Hørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne

Hørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne Kommune Udviklingsmulighederne September 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet 19 3. Detailhandelen i kommune 31 4. ICP Shopping Index

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Næstved Kommune. Detailhandelsanalyse - Næstved kommune

Næstved Kommune. Detailhandelsanalyse - Næstved kommune Næstved Kommune Detailhandelsanalyse - Næstved kommune 22. april 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Næstved kommune 28 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013

Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013 Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013 ICP A/S Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomsudvikling AS ECE

Læs mere

Helsingør Kommune. Analyse af detailhandelen

Helsingør Kommune. Analyse af detailhandelen Helsingør Kommune Analyse af detailhandelen December 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Scenarier for fremtiden i Helsingør 33 3. Detailhandelen i Helsingør Kommune 2013 45 4.

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Vestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse

Vestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse Vestegnssamarbejdet Detailhandelsanalyse Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg og regionale vurderinger 3 2. Detailhandelen på Vestegnen 17 3. Forbrug på Vestegnen 22 4. Handelsbalance og opland

Læs mere

Kolding kommune. Analyse af detailhandelen

Kolding kommune. Analyse af detailhandelen Kolding kommune Analyse af detailhandelen Januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Tendenser i detailhandelen 18 3. Detailhandelen i Kolding kommune og udvikling

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

MAJ 2012 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMUNE RAPPORT

MAJ 2012 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMUNE RAPPORT MAJ 2012 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM KOMMUNE RAPPORT 2 DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM Foto: Hovedgaden, Hørsholm DETAILHANDELSANALYSE HØRSHOLM 3 INDHOLD 5 INDLEDNING 6 SAMMENFATNING 10 BUTIKSANALYSE 20

Læs mere

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme A/S

Læs mere

Ringsted Kommune. Analyse af detailhandelen

Ringsted Kommune. Analyse af detailhandelen Ringsted Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Metode, begreber og definitioner 4 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Ringsted kommune 2015 29 3.

Læs mere

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORSLAG TIL TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR RAMMEOMRÅDE EO.E.11 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger

Læs mere

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE Detailhandlen i byerne Tal, Tendenser og Erfaringer Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 1 1. Bymidterne er udfordet Detailhandlens udvikling 130 Siden 2007 er omsætningen i detailhandlen

Læs mere

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Dato: 09-08-2013 J.nr.: 2013313 Bemærkning til debatoplæg vedrørende Detailhandel i Rønne (med fokus på etablering

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Redegørelse om detailhandelsplanlægning

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Redegørelse om detailhandelsplanlægning Miljøministeriet Naturstyrelsen Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2011 1. december 2011 KOLOFON Titel: Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2011 Udgiver: Miljøministeriet, december 2011 Ansvarlig

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

MAJ 2013 DETAILHANDELSANALYSE VIBORG KOMMUNE RAPPORT

MAJ 2013 DETAILHANDELSANALYSE VIBORG KOMMUNE RAPPORT MAJ 2013 RAPPORT 2 3 INDHOLD 4 SAMMENFATNING 12 BUTIKSANALYSE 18 FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV 30 EFFEKTER VED UDVIDELSE AF AFLASTNINGSCENTRET 34 ORDFORKLARING 40 BRANCHEFORTEGNELSE 4 5 SAMMENFATNING

Læs mere

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation HEDENSTED KOMMUNE ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 1 INDHOLD

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Roskilde Kommune

Analyse af detailhandlen i Roskilde Kommune Analyse af detailhandlen i Roskilde Kommune Roskilde Kommune Januar 2009 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsrapport, Roskilde Kommune 2009 COWI A/S i samarbejde med Roskilde Kommune Layout: COWI A/S Fotos:

Læs mere

Afgørelse i sagen om etablering af Føtex-butik på Ro s Torv i Roskilde i Roskilde Kommune

Afgørelse i sagen om etablering af Føtex-butik på Ro s Torv i Roskilde i Roskilde Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 5. oktober 2006 J.nr.: NKN-33-00559 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Plan09 projekt om Detailhandel og bymidtestrategier. 1. Baggrund. 2. april 2008. Plan09 projektplan Vordingborg Kommune

Plan09 projekt om Detailhandel og bymidtestrategier. 1. Baggrund. 2. april 2008. Plan09 projektplan Vordingborg Kommune Plan09 projekt om Detailhandel og bymidtestrategier 2. april 2008 Plan09 projektplan Vordingborg Kommune 1. Baggrund Vordingborg og Faaborg-Midtfyn Kommuner er udvalgt af styregruppen i Plan09 til at deltage

Læs mere

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler

Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler Vigtigt at vide Etablering af nye dagligvarebutikker Planlovens regler De Samvirkende Købmænd December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Tjekliste hvad kan du gøre, hvis der måske skal bygges en ny dagligvarebutik

Læs mere

MARTS 2014 DETAILHANDELSANALYSE BORNHOLM RAPPORT

MARTS 2014 DETAILHANDELSANALYSE BORNHOLM RAPPORT MARTS 2014 RAPPORT 2 3 INDHOLD 5 SAMMENFATNING 14 BUTIKSANALYSE 30 FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV 36 BEHOV FOR NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 38 EFFEKTER VED NYE DAGLIGVAREBUTIKKER 54 ORDFORKLARING 56 BRANCHEFORTEGNELSE

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Byplanudvalget den 19-01-2011, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Byplanudvalget Protokol Onsdag den 19. januar 2011 kl. 08:15 afholdt Byplanudvalget møde i udvalgsværelse 1. Medlemmerne var til stede, undtagen:

Læs mere

Detailhandelsanalyse. Detailhandelsanalyse Assens. Hedensted Kommune

Detailhandelsanalyse. Detailhandelsanalyse Assens. Hedensted Kommune Detailhandelsanalyse Detailhandelsanalyse Assens Hedensted Kommune 2008 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Hedensted Kommune, 2008 COWI A/S i samarbejde med Hedensted

Læs mere

DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE

DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE PLANLÆGNINGSFIRMAET ERIK AGERGÅRD ApS JUNGGREENSVEJ FREDERIKSBERG DETAILHANDELEN PÅ AMAGERBROGADE EN ANALYSE OG PROGNOSE MARTS 8 TELEFON: 87768 TELEFAX: 87768 Email: post@erikagergaard.dk - CVRnr. 786

Læs mere

August 2014. Fredericia kommune

August 2014. Fredericia kommune August 2014 Fredericia kommune Rapport 2 3 Indhold 5 Sammenfatning 18 Rammebetingelser og regionale forhold 24 Butiksanalyse 42 forbrugsudvikling og arealbehov 48 ordforklaring 50 Branchefortegnelse 4

Læs mere

Detailhandelsanalyse Assens

Detailhandelsanalyse Assens Detailhandelsanalyse Redegørelse om detailhandel Assens Kommuneplan 2013 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S COWI A/S i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune Layout:

Læs mere

September 2014 Detailhandlen i provinsbyerne Tal, tendenser og erfaringer

September 2014 Detailhandlen i provinsbyerne Tal, tendenser og erfaringer September 2014 Detailhandlen i provinsbyerne Tal, tendenser og erfaringer Notat 2 Detailhandel i Provinsbyerne Detailhandel i Provinsbyerne 3 detailhandlen i provinsbyerne Provinsbyerne i Danmark er under

Læs mere

Detailhandelsanalyse Langeland Kommune

Detailhandelsanalyse Langeland Kommune Detailhandelsanalyse Langeland Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Langeland Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold

Læs mere

MARTS 2013 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA KOMMUNE RAPPORT

MARTS 2013 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA KOMMUNE RAPPORT MARTS 2013 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA KOMMUNE RAPPORT 2 DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA 3 INDHOLD 4 SAMMENFATNING 8 BUTIKSANALYSE 18 BYMIDTEAFGRÆNSNINGER 22 OPLANDSANALYSE

Læs mere

Detailhandelsanalyse Fyn

Detailhandelsanalyse Fyn Detailhandelsanalyse Fyn 2008 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Svendborg og Ærø samt med bidrag

Læs mere

Detailhandelsanalyse Ærø Kommune

Detailhandelsanalyse Ærø Kommune Detailhandelsanalyse Ærø Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Ærø Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold 04 Indledning 06 Butiksstruktur

Læs mere

Dansk byplanmøde. Fremtidens detailhandel nye koncepter 4. oktober 2007

Dansk byplanmøde. Fremtidens detailhandel nye koncepter 4. oktober 2007 Dansk byplanmøde Fremtidens detailhandel nye koncepter 4. oktober 2007 1 TK Development Idégrundlag og kernekompetence Idégrundlag: At skabe værditilvækst gennem udvikling af fast ejendom. Kernekompetence:

Læs mere

Opførelse af butiksejendom

Opførelse af butiksejendom Lejeopstilling Opførelse af butiksejendom Skitseforslag: ved Svendborg Storcenter Sag 7644-6 Mølmarksvej, 5700 Svendborg Indretning og udlejning af 2-3 butikker i alt ca. 3.000 m2 Ca. 2.000 m2 reserveret

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

Detailhandelsanalyse Assens

Detailhandelsanalyse Assens Detailhandelsanalyse Redegørelse om detailhandel Assens Kommuneplan 2009 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

Detailhandelsanalyse Faaborg-Midtfyn. Assens. Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S

Detailhandelsanalyse Faaborg-Midtfyn. Assens. Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse Faaborg-Midtfyn Assens 28 28 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 28 COWI A/S i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI

Læs mere

Flot nyere butik beliggende i Center Nord

Flot nyere butik beliggende i Center Nord Flot nyere butik beliggende i Center Nord Lejeopstilling Parkering lige uden for døren Sag 862099 Nørrevænget 5B, 8600 Silkeborg Mange anvendelsesmuligheder Lyse udstillingslokaler Lager i kælderen Årlig

Læs mere

Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune

Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune Detailhandelsanalyse Nordfyns Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S Søndersø Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Nordfyns Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI

Læs mere

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen 1 af 12 21-08-2013 12:52 Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen Indledning I det følgende dokumenteres gøres rede for statistiske metodeforudsætninger, og samtlige af

Læs mere

Hørsholm Bymidte, detailhandelsundersøgelse resultat af interessenthøring

Hørsholm Bymidte, detailhandelsundersøgelse resultat af interessenthøring Bymidte, detailhandelsundersøgelse resultat af interessenthøring Detailhandelsundersøgelsen har været i høring fra den 25. maj til den 12. juni 2012. De butikker der er omfattet af undersøgelsen (i alt

Læs mere

Den gode lokalitet, hvor ligger den?

Den gode lokalitet, hvor ligger den? Den gode lokalitet, hvor ligger den? 1. Coop og Butiksudvikling 2. Investorsynspunkt (udlejer og Coop) 3. Kundesynspunkter (3 trends) 4. Den ikke levende bymidte 5. Hvad munder det ud i for Coop? Den optimale

Læs mere

NCC Property Development A/S

NCC Property Development A/S NCC Property Development A/S Detailhandelskonference Århus den 30. maj 2007 Kan planlægning og marked gå i dialog? Direktør Bent Skovsen Indhold Baggrund NCC Property Development A/S Udviklingseksempler

Læs mere

Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune

Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune Detailhandelsanalyse Svendborg Kommune 2008 Udarbejdet af COWI A/S Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 Butiks- og omsætningsvurderingerne er gennemført i samarbejde med COWI A/S Layout: COWI A/S Fotos: COWI

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Detailhandelsundersøgelse. 2012, Odense Kommune

Detailhandelsundersøgelse. 2012, Odense Kommune Detailhandelsundersøgelse 0, Odense Kommune Detailhandelsundersøgelse 0 Detailhandelsundersøgelse 0 Udgivet af Odense Kommune, 03 Konsulent: COWI Layout: Odense Kommune Illustrationer: Odense Kommune og

Læs mere

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret?

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret? Hvordan bruger vi Centret? Præsentation af brugerundersøgelse 12. juni 213 Baggrund for undersøgelsen Centret er en vigtig del af s sjæl Før i tiden var spændende at købe ind i centeret, og man kunne få

Læs mere

Økonomiudvalget. Protokol. Mødedato: 24. januar 2011. Mødetidspunkt: 16:45. Sluttidspunkt: 17:15. Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen

Økonomiudvalget. Protokol. Mødedato: 24. januar 2011. Mødetidspunkt: 16:45. Sluttidspunkt: 17:15. Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen Sidenr. 114 Protokol Mødedato: 24. januar 2011 Mødetidspunkt: 16:45 Sluttidspunkt: 17:15 Mødelokale: Fraværende: Borgmesterens mødelokale Lis Ravn Ebbesen, Oluf Lykke Nielsen GODKENDELSE AF FORSLAG TIL

Læs mere

Detailhandelsanalyse Kerteminde

Detailhandelsanalyse Kerteminde Detailhandelsanalyse Kerteminde 2008 Udarbejdet af COWI A/S Langegade i Kerteminde Detailhandelsanalyse, Fyn 2008 COWI A/S i samarbejde med Kerteminde Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S Indhold 04

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Gentofte Kommune. Gentofte Kommunes bydelscentre brugeranalyse 2005

Gentofte Kommune. Gentofte Kommunes bydelscentre brugeranalyse 2005 Gentofte Kommune Gentofte Kommunes bydelscentre brugeranalyse 2005 Februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2 2. Interviewanalyser 3 3. ICP Shopping Index 86 Indledning 1. Indledning ICP A/S har

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 1 Livet som brand er ikke altid lige let Stigende private label andel Stigende discount andel Økonomisk krise Nye afgifter Øget prispres, hvis volumen

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt

Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt April 2007 1 Stenstuegade Løvegade Jernbanegade Nygade Casinotorvet Gl.Torv Klingeberg Nielsensminde Gørtlergade Anlægsstien Cityarkaden udvides, moderniseres og

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

VVM-screening af byggemarkedsprojekt

VVM-screening af byggemarkedsprojekt Nordicom VVM-screening af byggemarkedsprojekt Kinavej, Slagelse Nordicom VVM-screening af byggemarkedsprojekt Kinavej, Slagelse Ref 761003 Version Dato 2007-01-31 Udarbejdet af: MAP, AON, MJK Kontrolleret

Læs mere