Rehabiliteringsbehov for borgere med hovedog halskræft
|
|
- Gerda Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rehabiliteringsbehov for borgere med hovedog halskræft Udarbejdet af Arbejdsgruppen for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (TH, AB, ISH, TSN, KHR, MDN, AMV, EA, HWH, MMN) Godkendt af/dato Styregruppen/ Revisionsdato 1
2 1. Indledning I dette dokument beskrives forekomst, nøgletal og behandlingen af borgere med hoved halskræft i Danmark. Den indtil nu akkumulerede viden om behov for og effekt af rehabilitering er ligeledes beskrevet, og til slut er anført de tværkommunale interventioner, som er målrettet denne gruppe. 2. Definition af målgruppen Hoved-halskræft er en samlet betegnelse for kræft i de øvre luft- og spiseveje og vævene dér omkring. Diagnosen dækker over adskillige histologiske undertyper og lokalisationer fra følgende organer: Mundhule (c. cavi oris) Spytkirtler (c. gld. Salivarii) Svælg (c. hypopharyngis, c. oropharyngis, c. rhinopharyngis) Strube (c. laryngis) Næse (c. cavi nasi) Bihuler (c. sinuus paranasale) Halsens lymfeknuder (c. occultus cum metastasibus ad regio colli lat) Skjoldbruskkirtel (c. thyreoideae) Undtaget er kræft i centralnervesystemet, øjenhulen og hudkræft i ansigtsregionen (herunder kræft i læben). 3. Forekomst I Danmark bliver der diagnosticeret omkring tilfælde af hoved-halskræft hvert år. Mere end 75% af tilfældene var blandt årige. Forekomsten stiger med 3% om året. De fleste er pladeepitelkarcinomer, og en væsentlig ætiologi er tobaks- og alkoholmisbrug, hvortil kommer et mindre, men stigende antal virusrelaterede tilfælde fortrinsvis Human Papilloma Virus (HPV) samt Epstein-Barr Virus (EBV). På grund af det hastigt stigende antal HPV-inducerede tilfælde udgør kræft i oropharynx den største andel, men samtidig er det en gruppe med overordentlig god prognose. Prævalensen for hoved-halskræft i Danmark er ca (2008). Overlevelsen for de forskellige kræftformer er meget varierende fra 10 % til 95 %. Den samlede 5-års overlevelse, for hovedhalskræft, er omkring 60 % og er, udover udfaldet af behandlingen af den aktuelle kræftsygdom, afhængig af patienternes komorbiditet, der bl.a. er influeret af et ofte langvarigt tobaksforbrug. Det er således karakteristisk, at patienter, med en lille kræftknude på stemmebåndet, har en mindre risiko for at dø af denne kræftsygdom end for at dø af en lungekræft. Dette skyldes, at denne kræftform optræder med høj hyppighed i samme patientgruppe på grund af den fælles tobaksætiologi. Det skal også nævnes, at kræft i næse-bihule systemet kan induceres af træstøv (møbelsnedkere, møbelindustri arbejdere). Kræft i gl. thyroidea optræder i langt de fleste tilfælde uden ætiologisk forklaring, og kan i sjældnere tilfælde være arvelig (medullær thyroideacancer). (Sundhedsstyrelsen, 2012) 2
3 4. Beskrivelse af målgruppen I det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft defineres personer med hoved-halskræft som personer med kræft i øvre luft- og spiseveje og vævene dér omkring. Der findes to former for hoved-halskræft. Den dominerende risikofaktor for de hyppigste kræftformer i strube, svælg og mundhule er livsstilsrelateret med et forudgående langvarigt tobaksforbrug ofte suppleret med et samtidigt stort alkoholindtag. Derudover ses virusrelateret hoved-hals kræft (HPV eller EBV). Hoved-halskræft optræder typisk omkring det 60. år. Det gælder generelt, at personer, med virusinduceret hoved-halskræft, er yngre end personer med tobaks- og alkoholbetinget sygdom. De to former rammer borgere fra forskellige samfundsgrupper og der vil være forskel i, hvilke ressourcer og problemer der opstår i efterforløbet. 5. Rehabiliteringsbehov for borgere med hoved-halskræft 5.1 Særlig behov hos målgruppen De tre vigtigste behandlingsformer til patienter med hoved-halskræft er stråleterapi, kirurgi og kemoterapi. Rehabiliteringsbehovet afhænger af, hvilke behandling/behandlinger borgeren har modtaget. Mundgener Slimhindeforandringer (Mucositis)- Er ofte en akut bivirkning, hvor slimhindens overfladeepitel helt eller delvist afstødes. Tilstanden giver svære smerter. Mundhulebetændelse (Stomatit) -Medfører sejt trådagtigt slim samt en sviende og brændende fornemmelse i munden. Mundtørhed objektivt/subjektivt (Hyposalivation/Xerostomi)- Stråling af spytkirtlerne er en hyppig og mulig kronisk bivirkning, der medfører svære gener for borgerne. Mundtørhed kan give problemer med at tale, spise og bevirke forstyrret nattesøvn samt caries. Tilstanden udvikler sig og det er normalt med forværring op til et halvt år efter endt strålebehandling. Besvær med at åbne munden (Trismus) Smerter -Grundet mundgener. Smagsforandringer -Borgeren kan opleve, at maden ikke smager af noget/smagen bliver forstærket og/eller giver smerter og ubehag ved indtagelse. Dårlige tænder (Caries) -Ses som komplikation til mundtørhed Dårlig ånde Knoglehenfald (osteonekrose) -Ses i sjældne komplicerede tilfælde Vævsforandringer (fibrose)- Fibrosering af underhud, muskulatur og andre bløddele i det bestrålede område, kan udvikles måneder til år efter behandlingen. Fibrose kan medføre trismus, fiksering af tungen samt generelt nedsat bevægelighed af svælgets og strubens bløddele. Vævsforandringer og lymfeødem - Ødelæggelse af væv såsom hud, muskler, nerver, fascier og knogler sker som følge af en kombination af direkte beskadigelse af cellerne. Denne beskadigelse er forårsaget af strålerne, iskæmi (lokal iltmangel), operation og/eller dannelsen af fibrotisk væv (bindevæv). Der kan opstå vævsforandringer som følge af stråling mange år efter 3
4 endt behandling. Fibrose af vævet, på halsen og omkring kæbeleddet, kan give ledsmerter og udstrålende smerter til nakke og skulder. Patienter, med omfattende fibrose og bevægeindskrænkning, kan i den forbindelse udvikle arthrose (slidgigt) i kæbeleddet og i halshvirvelsøjlen. Fjernelse af lymfeknuder medfører ofte problemer med væskeophobning i området. I visse tilfælde kan fibrose i ansigtet og på halsen medføre kronisk lymfødem (væskeophobning i vævet). Talebesvær og hæshed (Dysartri) ændringen af strukturer i mund og svælg påvirker borgerens tale. Spise-synkebesvær (Dysfagi), vægttab og sondeernæring forandringer i mundhule og svælg resulterer ofte i, at det ikke er muligt at spise tilstrækkeligt til at holde vægten. De fleste borgere med hoved-halskræft har problemer med, at indtage mad og væske. Problemerne kan variere fra mild/moderat til svær grad. Det er derfor vigtigt, at personer med hovedhalskræft tilbydes den rette ernæring, så behovet for både energi, protein og næringsstoffer dækkes. Borgerens tygge/synke/sutte funktion er skadet. Derfor er det meget individuelt hvad den enkelte kan og bør spise, og der kan være behov for kost med modificeret konsistens. Herudover kan det være nødvendigt at supplere kosten med ekstra energi og protein, i form af ernæringsdrikke (fuldgyldige eller ikke-fuldgyldige) eller energiberigelsespulver som f.eks. Adosan. Hvis borgeren har fået anlagt sonde under/efter operationen eller behandlingen, kan det i en periode være nødvendigt, at supplere kosten med ernæringsdrikke for at sikre et sufficient energi og proteinindtag. Borgeren har derudover brug for hjælp og vejledning til at overgå til fuld ernæring pr. os. Fatigue er en generel problemstilling ved alle kræftformer. Træthed opfattes som et særligt indsatsområde hos borgere med hoved halskræft. Trætheden kan være både fysisk og psykisk og hænge sammen med manglende, hensigtsmæssig, ernæring samt problemer med at indtage mad og væske. Smerter ved indtagelse af mad og væske. Kvalme m.m. bevirker, at måltider strækker sig over længere tid og at en stor del af hverdagen handler om, at spise og drikke. Mange borgere har påvirket nattesøvn grundet mundtørhed, dårlig ernæringstilstand, smerter og/eller slim i mund og svælg, hvilket yderligere forværrer trætheden. De ovenstående problematikker med forstyrret nattesøvn, dårlig ernæringstilstand og måltider, der tager hele dagen gør, at borgerne kan have svært ved, at finde tid og overskud til den fysiske træning som oftest ses som en måde at afhjælpe træthedsproblematikken. Sociale problemstillinger påvirkning af både arbejdsliv og privatliv. Social isolation: Mange får svært ved at spise og drikke, hvilket kan bevirke, at de undgår at deltage i sociale sammenhæng, da de ikke ønsker at udstille deres handicap. Anlæggelse af sonde (ofte den midlertidige næsesonde) fraholder også flere fra at deltage i sociale relationer. Derudover vil nogle patienter pga. operation i ansigtet og/eller i mund, have ændret udseende og tale i en sådan grad, at det kan medføre social isolation. Da kropsforandringerne er relateret til ansigtet, kan forandringerne ofte have alvorlig indflydelse og indvirkning på selvopfattelse og selvtillid. Derudover oplever flere en ekstremt dårlig ånde, som også har betydning for de sociale relationer. Sex og samliv- Dårlig ånde, mundgenerne generelt, fysisk og psykisk, kan ikke kysse Økonomi- Mange patienter får så omfattende tandskader, at det for den enkelte kan betyde store udgifter til tandlæge. Den modificerede kost vil også kunne påvirke borgerens økonomiske 4
5 situation. Borgere, med livsstilsbetinget (alkohol og tobak) hoved hals kræft opleves ofte, at være dårligere økonomisk stillede. Netværk- Borgere med livsstilsbetinget (alkohol og tobak) hoved hals kræft opleves ofte, at have et sparsomt netværk. Diagnosen og de dertil kommende problemer med at spise og drikke, vil som regel have yderligere påvirkning af netværket. 5.2 Tværkommunale tilbud Det er vigtigt, at der tages stilling til spise-synkefunktion og ernæringstilstand inden borgeren tilbydes fysisk træning. Borgere med hoved hals-kræft tilbydes: Individuel vurdering af spise-synkefunktion samt anbefaling af kostkonsistenser Vejledning af diætist individuel og på hold Målrettet træning af ansigt, mund og svælg herunder mimik, bevægelighedstræning for tunge, kæbe og svælg samt spise-synkefunktion. Dette kan foregå på hold (3 borgere pr. terapeut) Hjemmetræning og vejledning af ergoterapeut i forhold mestringsstrategier samt udførelse af daglige aktiviteter Temaundervisning af ergoterapeut/diætist/sygeplejerske i forhold til f.eks. ernæring, medicin kostkonsistenser, madlavning, mundpleje m.m. Hold med fokus på indkøb og madlavning. Manuel behandling af fysioterapeut ødem/fibrose, bevægelighed, udspænding. Generel fysisk træning styrketræning på hold blandede diagnoser/mandehold 5.3 Andre tilbud Logopæd Kommunikationscentret Rådgivning gennem Kræftens Bekæmpelse i Lyngby eller København (Center for kræft og sundhed) samtalegrupper, fysisk aktivitet, kurser, psykolog mm. Dallund rehabiliterings Center rehabiliteringsophold kræver lægehenvisning Rådgivning København Netværk for patienter med hals- og mundhulekræft Kræftens Bekæmpelse Lymfe-ødem terapeut på Herlev Hospital Privat praktiserende fysioterapeuter 6. Referencer Denne forløbsbeskrivelse er lavet på baggrund af den sparsomme litteratur på området samt erfaringer fra terapeuter og diætister i de 6 kommuner. Center for kræft og sundhed, Forløbsbeskrivelse for hoved hals kræft Juli 2013 Pakkeforløb for hoved hals kræft, Sundhedsstyrelsen
Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse
Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2011 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2011 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2011 Årsrapporten 2011 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereSenfølger og mulig efterbehandling. Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet
Senfølger og mulig efterbehandling Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet 20. Sept 2019 De 7 Sanser Synssansen Høre Smagssansen Lugtesansen
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereHvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.
Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2014 Årsrapporten 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereMadens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi
Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereMUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt
Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereFakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse
Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret maj 2011
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2017 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2017 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2017 Årsrapporten 2017 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2013 Årsrapporten 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2016 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2016 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2016 Årsrapporten 2016 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2015 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2015 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2015 Årsrapporten 2015 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT
FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010
Læs mereUdarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1
GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke
ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit
Læs mereRigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereDysfagi? Er det blevet sværere at tygge og synke maden?
Dysfagi? Er det blevet sværere at tygge og synke maden? Hvad er dysfagi? Dysfagi er udfordringer i forhold til at spise, tygge og synke. Det kan både være problemer med at kunne tygge og synke maden og
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM LANGTIDSBIVIRKNINGER EFTER STRÅLEBEHANDLING AF HALS- og MUNDHULEKRÆFT - rå resultater
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM LANGTIDSBIVIRKNINGER EFTER STRÅLEBEHANDLING AF HALS- og MUNDHULEKRÆFT - rå resultater Netværk for patienter med hals- og mundhulekræft Historik Spørgeskema udarbejdet i foråret
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2012 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2012 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2012 Årsrapporten 2012 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereTygge- og synkebesvær. Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger
Tygge- og synkebesvær Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger Tygge og synkeprocessen Når man spiser, bruger man 28 muskler og 7 hjernenerver
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2014 Årsrapporten 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereDYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser
DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier/Ergoterapi, Syddansk Universitet Tilknyttet
Læs merePas på dine tænder. ved kemoterapi
Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden
Læs mereRefluks 1. Patientvejledning
1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs merePerifer facialisparese
Til patienter med ansigtslammelse Perifer facialisparese Øvelsesprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Perifer facialisparese Hvad er en perifer facialisparese En perifer facialiseparese
Læs mereInformation til patienten. Højt stofskifte. Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme
Information til patienten Højt stofskifte Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Skjoldbruskkirtlen sidder normalt foran på halsen under adamsæblet, og kan hverken ses eller føles.
Læs mereHenvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten har en hjernetumor grad III og IV. Patienten
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereDysfagi. - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder. Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12.
Dysfagi - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12. juni 2018 Agenda Hvad er dysfagi? Hvem har dysfagi? Konsekvenser af
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereGigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk
Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2018 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2018 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2018 Årsrapporten 2018 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs merePatientinformation STRUMA. Øre-næse-halsafdelingen
Patientinformation STRUMA Øre-næse-halsafdelingen Velkommen Denne pjece indeholder information om den forestående operation på skjoldbruskkirtlen samt information om, hvad der skal ske under din indlæggelse
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereGitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den
Læs mereKvalme og opkastning SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs mereIDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter
Læs mereDiakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6
Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 Definition på mundproblemer: 1. mundtørhed: 2. stomatitis: Mål med mundpleje: Årsager: en subjektiv følelse af tørhed i munden (se nærmere s.3) en
Læs mereSMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
SMERTER AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Hvad er smerte? Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar. Smerte er noget som alle mennesker kender til, men som kan opleves meget forskelligt.
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereHenvisningsskema til rehabiliteringsophold på REHPA for patienter, der har overlevet et hjertestop
Henvisningsskema til rehabiliteringsophold på REHPA for patienter, der har overlevet et hjertestop Henvisningskriterier Patienten har haft hjertestop. Patienten skal have et rehabiliteringsbehov på grund
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereFølgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereUdredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand
Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Tygge- og synkebesvær Tandstatus Har den ældre dårlige tænder, kan det være svært at tygge. Har den ældre tabt sig meget, passer tandprotesen måske ikke
Læs mereDANSK LANDSFORENING FOR HALS OG MUNDHULEOPEREREDE. Talebesvær ved Mundhulecancer
DANSK LANDSFORENING FOR HALS OG MUNDHULEOPEREREDE Talebesvær ved Mundhulecancer Foreningen for personer med funktionsnedsættelse efter operation eller stråleterapi i hals og mundhuleområdet Strandboulevarden
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereErnæringsdagbog VÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN. en sygeplejerske fra sengeafsnittet på Hjerte-Lungekirurgisk
Efter en operation i spiserøret har din krop behov for energi og protein. Maden er lige så vigtig en del af behandlingen som medicin. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis du taber dig ufrivilligt, da livsvigtige
Læs mereMundpleje under og efter strålebehandling
Mundpleje under og efter strålebehandling Ved strålebehandling af hoved- og hals-området opstår der ofte bivirkninger i munden, derfor skal der inden strålebehandlingens start foretages en undersøgelse
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk.
Læs mereProjekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.
Socialudvalget i Nordfyns kommune ønsker dette projekt til behandling. Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Når vinden blæser går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen
Læs mereForløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner
Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for synkebesvær Baggrund og formål En velfungerende synkefunktion er afgørende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereRegionshospitalet Viborg Skive. Medicinsk Afdeling Lungemedicin
Regionshospitalet Viborg Skive Medicinsk Afdeling Lungemedicin Mundtørhed Mundtørhed er en fornemmelse af ikke at have tilstrækkelig spyt i munden. Det har betydning for vores oplevelse af velvære samt
Læs mere