Banebrydende stamcelleterapi. Side 9. Medicingennemgang giver kvalitet på bosted side 16. Kirsten Drejer, Symphogen: Spil spillet side 20

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Banebrydende stamcelleterapi. Side 9. Medicingennemgang giver kvalitet på bosted side 16. Kirsten Drejer, Symphogen: Spil spillet side 20"

Transkript

1 Medlemsblad for Pharmadanmark Oktober 2014 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Medicingennemgang giver kvalitet på bosted side 16 Kirsten Drejer, Symphogen: Spil spillet side 20 Find din indre Pippi side 30 Banebrydende stamcelleterapi på Riget Side 9

2 Leder Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Hvor hører lægemidler til i EU? Den nye EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker har ganske kontroversielt valgt at flytte EU s forvaltning af lægemiddelområdet væk fra direktoratet for sundhed og forbrugerbeskyttelse og over i industridirektoratet. Beslutningen har ikke overraskende udløst et ramaskrig hos bl.a. forbrugerorganisationer, som så sent som i 2009 ellers kunne glæde sig over, at lægemidlerne netop blev flyttet væk fra industridirektoratet. Nu skal de så tilbage igen. Den nye sundhedskommissær litauiske Vytenis Andriukaitis, som i øvrigt er uddannet hjertekirurg får altså ikke ansvaret for lægemidler, medicinsk udstyr og sundhedsteknologi. Det kommer i stedet til at ligge hos den polske industrikommissær. Kommissionsformanden har ikke gjort noget stort nummer ud af at forklare, hvorfor flytningen er nødvendig, eller hvorfor den giver god mening. Faktisk henstår begrundelsen endnu i det uvisse, hvilket da også hurtigt har affødt rygter om, at forklaringen skal findes i pres fra industrien. Men Jean- Claude Juncker skylder absolut en forklaring, for objektivt set må flytningen undre. Også selv om man modsat nogle af de europæiske forbrugerorganisationer ikke har en klippefast tro på, at Big Pharma er ondskaben selv og vil patienterne det værste. Den tidligere kommissionsformand Barroso havde nemlig gode grunde til at lægge forvaltningen af lægemiddelområdet herunder Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) over i sundhedsområdet, bl.a. den helt åbenlyse at lægemidler i alle EU s medlemslande ligger der. Kunne man forestille sig, at Sundhedsstyrelsen herhjemme lå under Vækst- og Erhvervsministeriet? Næppe. De færreste vil vel heller ikke være uenige i, at nogle helt særlige forhold gør sig gældende for lægemidler de er ikke almindelige forbrugsvarer. Det argument har de fleste sundhedspolitikere i øvrigt helt naturligt accepteret i diskussionen om det danske apoteksvæsens fremtid. Det virker umiddelbart bekymrende, at industridirektoratet i de næste fem år får en dobbeltrolle. Det skal dels skabe vækst og sørge for gode rammevilkår for sundhedsindustrien, som har så stor betydning for Europas økonomi og beskæftigelse. Og dels skal det have ansvaret for de europæiske forhold vedrørende bl.a. patientsikkerhed. Lader de to ansvarsområder sig forene? Sikkert er det, at det kræver en meget klar rollefordeling mellem de to direktorater for at komme til at fungere. Der bør ikke kunne opstå tvivl om, hvilke hensyn der vejer tungest i forbindelse med reguleringen af lægemiddelområdet: Det er og må blive hensynet til patientsikkerheden, og det skal den nye kommission holdes op på. Europa har i de senere år haft flere uheldige sager med lægemidler, hvor patientsikkerheden er blevet kompromitteret, så der er fortsat brug for at have et skarpt fokus på lægemidlers og medicinsk udstyrs sikkerhed i europæisk sammenhæng. Men den nye kommission sender med flytningen unægteligt blandede signaler, og alene mistanken om, at konkurrencehensyn kan overrule patientsikkerhed, er problematisk. Den nye kommission vil utvivlsomt blive grillet i Europa-Parlamentet, når den skal godkendes. Man må håbe, at Jean-Claude Juncker her overbevisende formår at mane usikkerheden om motiver og prioriteter i jorden det fortjener de europæiske forbrugere. Det kræver en meget klar rolle fordeling mellem de to direktorater for at komme til at fungere. Antje Marquardsen Formand 2 pharma Oktober 2014

3 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Medicingennemgang giver kvalitet på bosted side 16 Kirsten Drejer, Symphogen: Spil spillet side 20 Find din indre Pippi side 30 Side 6 Indhold Status på stamcelleforskning s Lægemidler flyttes væk fra sundheds-og forbrugerområdet i EU 09 Riget med i eksperimenterende stamcelleforsøg 11 Status på stamcelleforskning 13 Kort om 14 Specialiseret i probiotika 16 Sundhedstjek af svært psykiatriske patienter 20 Afviste Symphogen flere gange 22 Kort om Patent til patient: 24 Patenter sikrer innovative lægemidler 26 Uden patenter ingen lægemidler 27 Det sker i patentafdelingen 28 Ét overskyggende patent 29 Forskellig patentudløb giver længere eneret 30 Pippi-metoden 32 Ros fra sundhedsminister til lægemiddel-og medicoindustri 34 Kort om 37 Patienten som partner en nødvendig idé med ringe plads 38 Pharma in English 40 Meddelelser 44 Skriftlig beretning s. 16 s.20 s.44 Oktober 2014 Medlemsblad for Pharmadanmark Oktober 2014 Medlemsblad for Pharmadanmark Oktober 2014 Banebrydende stamcelleterapi på Riget Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: , Fax: Telefontid: (fredag ) Formand Antje Marquardsen Tlf Redaktion Kommunikationschef Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) Tlf Anne Cathrine Schjøtt Journalist Malene Dalmark Espeland Kommunikationskonsulent Peter Arends Korrektør Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, Tlf Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN Oplag: stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline November oktober December november Januar januar pharma oktober

4 EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker har gjort sig grundig upopulær, fordi han flytter lægemidler og medicinsk udstyr væk fra sundhedsområdet. Af Christian K. Thorsted Lægemidler flyttes væk fra sundheds-og forbrugerområdet i EU Den nye EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker flytter Health technology and pharmaceutical policy herunder Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) væk fra direktoratet for sundhed og forbrugerbeskyttelse. Det skal i stedet ligge i industridirektoratet. Flytningen møder massiv kritik. 4 pharma oktober 2014

5 Internationalt Den nye EU-Kommissionsformand fjerner ansvaret for lægemidler fra Directorate-General for Health and Consumers (DG SANCO) og flytter det tilbage til industridirektoratet, DG Enterprise and Industry (DG ENTR). Udmeldingen skaber stor bekymring hos bl.a. forbrugerrepræsentanter og politikere.»jeg er umiddelbart meget bekymret ved, at Jean-Claude Juncker har flyttet medicin og medicinsk udstyr fra sundhed til industridirektoratet. Efter sigende skulle han have gjort det på baggrund af opfordringer fra industrien. Uanset årsag synes jeg, det er bekymrende. Jeg frygter, at det betyder mere hensyn til businessinteresser på bekostning af forbrugerne og patienterne. Den prioritering er jeg dybt uenig i. Vi skal sikre et system, hvor vi kan stole på den medicin, vi får udskrevet, og det medicinske udstyr, der fx. bliver opereret ind i os,«siger Christel Schaldemose, medlem af Europa Parlamentet for Socialdemokraterne. Hun har derfor foreslået, at parlamentets ENVI-udvalg (bl.a. sundhedsudvalget), stiller spørgsmål til den kommende Kommissær for Sundhed og Fødevaresikkerhed om flytningen.»vi må se, om vi kan flytte det tilbage. Der kommer til at være en forhandling om godkendelse af Kommissionen, og her kan vi måske stille som betingelse, at flytningen droppes. Det vil jeg arbejde for,«siger hun. EU's varetagelse af sundheds- og lægemiddelområdet med den måde, som medlemsstaterne varetager disse områder: I alle medlemsstater hører lægemiddelområdet helt naturligt ind under landets sundhedsministerie. Nu flytter den nye kommisionsformand Jean-Claude Juncker altså lægemidler og sundhed tilbage igen til det direktorat, der har det som sin fremmeste opgave at øge den europæiske industris konkurrencedygtighed. Ansvaret for lægemidler, medicinsk udstyr og sundhedsteknologi kommer derfor til at ligge hos Elz bieta Bieǹ kowska, den polske industrikommissær. Flytningen blev lakonisk oplyst således i meddelelsen om den nye kommissions sammensætning og arbejde: "Units SANCO B2 (Health Technology and Cosmetics), SANCO D5 (Medicinal Products Authorisations, European Medicines Agency) and SANCO D6 (Medical Products Quality, Safety and Efficacy) move from DG Health and Consumers (SANCO) to DG ENTR." Kommisionsformanden har ikke givet nogen begrundelse for flytningen, men en talsperson for kommissionen har dog forsikret, at direktoraterne for hhv. industri og sundhed vil fortsætte med at arbejde sammen for at sikre den højeste grad af beskyttelse af folkesundheden. Økonomi før sundhed Europæiske forbruger- og patientorganisationer er ikke overraskende stærkt kritiske over for flytningen.»det sender de europæiske forbrugere et signal om, at økonomiske interesser kommer forud for deres sundhed. Vores klare holdning er, at EU s love for lægemidler skal være drevet af et ønske om at styrke folkesundheden ikke industriens konkurrencedygtighed. Konkurrencedyg- Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, vil have beslutningen om flytningen omgjort. Frem og tilbage Den tidligere formand for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, flyttede i 2009 Health technology and pharmaceutical policy over til kommissæren for sundhed og forbrugerpolitik en beslutning, som blev hilst velkommen ikke mindst af europæiske forbrugerorganisationer. Flytningen skete dengang bl.a. for at styrke Europas evne til at reagere på pandemier. I forbindelse med influenzaepidemien H1N1 blev DG Enterprise nemlig kritiseret for ikke at udvise lederskab i forhold til at koordinere behovet for vacciner. Ligeledes blev området flyttet for harmonisere pharma oktober

6 Lægemidler og medicinsk udstyr bør blive, hvor de hører hjemme: helt klart inden for sundhedspolitik. tighed er netop det mandat, som industridirektoratet har. Lægemidler og medicinsk udstyr er ikke lige som alle andre kommercielle produkter,«siger Monique Goyens, som står i spidsen for the European Consumer Organization, BEUC. Hun fortsætter:»hvis kommissionen ønsker at stå vagt om de europæiske borgeres ret til sikre lægemidler af høj kvalitet, som de har råd til at købe, så bør Jean-Claude Juncker lave sin plan om. Lægemidler og medicinsk udstyr bør blive, hvor de hører hjemme, helt klart inden for sundhedspolitik.«beuc har sammen med 27 andre organisationer skrevet til kommissionsfor- manden og protesteret over beslutningen. Fra Danmark er det organisationer som Astma og Allergi Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen, der har skrevet under på protesten. Uforståeligt skridt bagud Hos dem alle ligger bekymringen først og fremmest i risikoen for sammenblanding af interesser. Kan et direktorat balancere imellem at skulle indtage en førende rolle mht. folkesundhed og medicinsikkerhed, samtidig med at det varetager de helt legitime interesser hos lægemiddel- og medicoindustrien. Nej, lyder det altså rungende fra kritikerne.»det er en potentiel katastrofe,«siger Peggy Maguire, formand for The European Public Health Alliance, EPHA. Hun er bl.a. bekymret for, at kommercielle interesser fremover vil kunne overtrumfe hensynet til sundhed og sikkerhed.»det er skuffende, at formand Juncker mener, at målene om at øge beredskabet mod pandemier og at harmonisere EU's og medlemslandenes forvaltning af lægemidler er mindre vigtige end at være føjelig over for big business. Det sender et skrækkeligt signal. Kommissionen burde arbejde for alle borgeres interesser og ikke for anonyme virksomhedsinteresser,«siger hun. 6 pharma oktober 2014

7 Internationalt Det spiller en rolle, hvem der har bolden Efter flytningen til industridirektoratet vil det fortsat være det samme regelsæt, som ligger til grund for reguleringen af området, og Kommissionen vil også fremover skulle træffe beslutninger om fx ny lovgivning i fællesskab. Alligevel mener Peter Jørgensensen, direktør i generikaproducenternes organisation IGL, at der er grund til bekymring.»der vil også i den nye Kommission være behov for at prioritere sundhedshensyn i forhold til industrihensyn. Men selvfølgelig spiller det en væsentlig rolle, hvem der har bolden, hvem der er pennefører for forslag om nye regler, og hvem der skal administrere de gældende. Og en flytning af et ansvarsområde mellem to kommissærer og måske ikke mindst generaldirektorater er naturligvis ikke en tilfældighed. Det er udtryk for, at snittet nok skal ligge et lidt andet sted end i dag,«siger Peter Jørgensen, som selv har arbejdet tre år i Kommissionen, og som derfor kender mange arbejdsgange og måden at tænke internt. Han mener, at det netop er meget afgørende, hvor snittet lægges imellem vækstmæssige og sundhedsmæssige dagsordener.»vækst er selvfølgelig og helt naturligt den helt store dagsorden i EU, og der er ikke megen tvivl om, at medicinindustrien kan bidrage kraftigt hertil. Det kan vi jo også se i Danmark, hvor de store producenter af originale lægemidler er med til at sikre vækst, beskæftigelse og eksport. Men de generiske producenter har en lidt anden dagsorden. Vores opgave er først og fremmest at skaffe danskerne sikre og billige lægemidler,«siger Peter Jørgensen. To tredjedele af de lægemidler, som danskerne hver dag får udleveret på apoteket, er generiske. Og samfund og borgere sparer op mod seks mia. kroner hvert eneste år ved at anvende generika.»for os er patientsikkerhed, kvalitet og forbrugerbeskyttelse helt afgørende. Derfor er det vigtigt, at vi også fremover kan genfinde de samme hensyn i EU og uden at der på nogen måde gås på kompromis hermed. Selvom vi selvfølgelig både kan og skal arbejde sammen med den til enhver tid siddende ansvarlige kommissær og direktorat i Kommissionen, så ville jeg have foretrukket, at man havde beholdt medicinområdet, hvor det var. Jeg er således overbevist om, at de generiske producenter har mere til fælles med resten af sundhedsområdet end med resten af industriområdet, der jo omfatter langt mere og andet end producenter af lægemidler,«slutter han. Peter Jørgensen, direktør i IGL, generikaproducenternes forening. En anden forbrugerorganisation Health Action International (HAI) er også forbitret. Organisationen er særlig kritisk over for, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) flyttes over til DG Enterprise and Industry. Det vil true gennemsigtigheden i data fra kliniske forsøg.»ema mødte sidste år betydelig modstand fra industrien mht. offentlig adgang til kliniske data. Nu vil denne stærke opposition fra industrien blive hørt højere i EMA og vil sandsynligvis bringe uafhængig gennemgang af data i fare og ultimativt dermed også patientsikkerheden.«ema: Intet ændrer sig Hos European Federation of Pharmaceutical Industries (EFPIA), som repræsenterer de europæiske lægemiddelvirksomheder, er der derimod ingen bekymring at spore. Ændringen vil ikke ændre ved upartiskheden i EU-reguleringen, hedder det.»jeg stoler på, at personerne i disse enheder vil have integritet nok til at fortsat at sætte patientsikkerheden højest,«siger generalsekretær Richard Bergstrom. Også hos EMA, som altså kommer over i et nyt direktorat, nedtones dramatikken.»vi har naturligvis ikke været involveret i beslutningen om flytningen, men den ændrer ikke vores rolle, som er at komme med uafhængige og videnskabelige vurderinger og råd til Kommissionen og medlemsstaterne,«siger kommunikationschef Martin Harvey Allchurch. Repræsentanter fra DG SANCO og DG ENTR har også altid haft plads i EMA s management board, hvilket der næppe heller ændres ved, siger han. pharma oktober

8 Farma Intravenøs infusion Udtagning af knoglemarv (ca. 20. ml.) Kvalitetskontrol og frigivelse Procedure Processering 8 pharma oktober 2014 Ex vivo celleekspansion (ca. 3 uger

9 Stamceller fra knoglemarv Mesenkymale stamceller er den mest anvendte type stamceller inden for den kliniske stamcelleforskning. Stamcellerne kan isoleres fra knoglemarven, men lignende stamceller kan også findes i fx fedtvæv og navlesnorens bindevæv. Der er dog størst erfaring med at tage dem fra knoglemarven, hvor de har en støttende funktion i forhold til dannelsen af blodlegemer. Da der er få stamceller i knoglemarven, skal cellerne ekspanderes og dyrkes i et laboratorium, før de kan bruges til forsøg. Af Anne Cathrine Schjøtt / Foto Roberto S. Oliveri Riget med i eksperimenterende stamcelleforsøg Stamcelleterapi er fremtiden inden for sygdomme, der nedbryder væv i kroppen, såsom sklerose og andre centralnervesygdomme. En forskningsgruppe på Rigshospitalet er nær enden på et fase 2-forsøg, hvor sklerosepatienter allerede nu udtrykker umiddelbar glæde over den nye terapiform. Der er godt nyt på vej til sklerosepatienter. Rigshospitalet forventer primo 2016 at være færdig med fase 2-forsøg på 25 danske patienter, der behandles med eksperimenterende stamcelleterapi.»jeg ser store muligheder for celleterapi inden for bl.a. sklerose og andre sygdomme i centralnervesystemet. Stamceller ser ud til at kunne erstatte og/eller stimulere genopbygning af de celler og det væv, som er gået tabt. Det er det radikalt anderledes ved celleterapi i forhold til farmakologisk behandling,«fortæller Roberto S. Oliveri, læge, ph.d. og stamcelleforsker på Rigshospitalet, der været i gang med skleroseforsøgene siden Behandles med egen celleproduktion Patienterne behandles ved at få egne stamceller, der er taget ud af knoglemarven i hoften, indsprøjtet i deres blodbaner. Selvom det er for tidligt at sige noget om resultaterne endnu, lyder det fra nogle patienter, at de har oplevet en positiv udvikling.»vi må først åbne op for blindingskoderne, når vi har haft alle patienter igennem forsøgene. Så det er svært at sige noget konkluderende om resultaterne endnu,«forklarer Roberto S. Oliveri og tilføjer:»der har dog været nogle tilbagemeldinger på anekdoteform fra deltagerne. Nogle mener selv, at de har bemærket en effekt. Men det ikke nok til, at vi kan drage konklusioner.«ingen har dog vist tegn på akutte bivirkninger i forbindelse med selve indsprøjtningen af stamcellerne. Roberto S. Oliveri og den bagvedliggende italienske forskergruppe, der først udgav artikler om de prækliniske resultater, har store forhåbninger til resultatet.»håbet er, at stamcellerne viser sig at kunne bremse betændelsesaktiviteten i centralnervesystemet og måske endda genopbygge noget af det væv, der er blevet ødelagt af sygdommen. Vi håber, at stamcellerne kan stimulere de lokale celler til at genoprette noget af det ødelagte væv.«celler finder selv betændelse Stamcellerne fra knoglemarven går under kategorien mesenchymale stamceller. Det er en slags bindevævsstamceller, der pharma oktober

10 Farma Primære stamceller til forskning Mesenchymale stamceller fra bl.a. knoglemarv Hæmatopoietiske stamceller bloddannende stamceller, der også er fra knoglemarv. De er gennem flere årtier anvendt som led i rutinebehandlingen af fx blodkræft Embryonale stamceller stammer fra få dage gamle fosteranlæg (embryoner) ips-celler en slags kunstige embryonale stamceller skabt ved genmanipulation bl.a. har den egenskab, at de automatisk finder vej til betændte områder i centralnervesystemet i hjerne og rygmarv, når de sprøjtes ind i patienten gennem blodbanen (patotropisme). På den måde genopbygger stamcellerne det ødelagte væv.»ved de betændte områder udskiller stamcellerne immunmodulerende og trofiske substanser, som dæmper betændelsesaktiviteten og muligvis også genopbygger noget af det ødelagte nervevæv og det isolerende materiale, der er omkring nervebanerne. Det er denne effekt, vi på Rigshospitalet er ved at undersøge på mennesker,«forklarer Roberto S. Oliveri. Kendt immunologisk bivirkning De mesenchymale stamceller er kendt for at kunne dæmpe immunforsvaret. Derfor kontrollerer stamcelleafdelingen på Rigshospitaler, om behandlingen kan give øget risiko for fx infektioner. Derudover tester de også, om der opstår akutte komplikationer ved indsprøjtningen af stamcellerne. Indtil nu er der ikke registreret bivirkninger af nogen art. De mesenchymale stamceller har været prøvet i mennesker i næsten 20 år uden nævneværdige problemer. Vi håber, at cellerne kan stimulere de lokale celler til at genoprette noget af det ødelagte væv. Stamcelleterapien undersøges på 160 sklerosepatienter i foreløbig seks lande: Italien, Danmark, Spanien, Sverige, England og senest Canada. Forsøget er dobbeltblindet og løber over et år pr. patient. Halvdelen af patienterne får indsprøjtet deres egne mesenchymale stamceller i det første halve år og derefter placebo, den anden halvdel får placeboindsprøjtning i starten og derefter stamcellerne. 10 pharma oktober 2014

11 Af Christian K. Thorsted Pharma på Tværs: Status på stamcelleforskning Sådan er sklerosemetoden Hvad er der sket inden for stamcelleterapi de seneste ti år, hvad kan man forvente, at det vil komme til at betyde for sygdomsbehandling, herunder for anvendelsen af medicin? Få svarene på Pharmadanmarks netværksarrangement, Pharma på Tværs, hvor direktøren for Rigshospitalets Stamcellecenter er en af oplægsholderne. Forskerne stiler efter at injicere op mod to mio. stamceller pr. kg. legemsvægt. De fås ved at lægerne ved forsøgsstart udtager ml. knoglemarv fra patienten under lokalbedøvelse. Cellerne opformeres efterfølgende i et specialindrettet laboratorium. Det tager omkring tre uger. Derefter opløses de i 50 ml. infusionsvæske (saltvandslignende væske). Efter de er dyrket, bliver celler og væske frosset ned ved -195 grader i flydende kvælstof, indtil patienten kommer tilbage på hospitalet for at modtage sin behandling med stamcellerne. Patienten får væsken injiceret i en vene i armen. Første behandling er med enten placebo- eller stamcellevæske. Efter seks måneder får patienten behandling med den modsatte væske. Forskningen i stamceller er eksploderet siden årtusindskiftet, også i Danmark. Fx kører professor Jens Kastrup, Rigshospitalet i København, et opsigtsvækkende eksperiment, hvor han udvikler en ny behandling, der kan vække døde hjertemuskler til live i patienter. Det sker ved hjælp af stamceller fra knoglemarv.»patienter, der har fået den aktive behandling med stamceller, har fået en væsentligt bedre pumpekraft og muskelmasse i hjertet, end de patienter der fik en placebo- indsprøjtning,«fortæller professoren, som også er direktør for Stamcellecenteret, Rigshospitalet. De positive effekter af stamcellebehandlingen er dokumenteret i et studie, som blev præsenteret tidligere på året, og som Jens Kastrup har stået i spidsen for. Studiet var dobbeltblindet og sammenlignede patienter, der fik stamceller, med patienter, der fik en placebo-saltvandsindsprøjtning. Celler tændes Professoren forklarer, at der findes en gruppe af patienter med svær kranspulsåresygdom og nedsat pumpeevne, der i dag ikke kan behandles tilfredsstillende med fx operation eller medicin. Det har fået forskere til at gå nye veje. Jens Kastrup behandler således patienterne med stamceller udtaget fra knoglemarven. Han benytter sig af såkaldte mesenchymale stamceller, som er en bestemt type af stamceller, der kan udvikle sig til bl.a. knogleceller og muskelceller. Han tænder i flere trin for bestemte dele af cellernes arvemasse, så de udvikler pharma oktober

12 Pharma på Tværs sig til en anden type af celler, nemlig celler der kan danne blodårer. Efter nogle uger sprøjter han de nye celler ind i hjertet på patienten, hvor de begynder at danne nye blodårer. Han tør endnu ikke udtale sig om den blivende effekt, da patienterne i studiet kun er blevet fulgt i seks måneder. Han fortæller dog, at et lignende studie med patienter med kranspulsåresygdom har vist, at patienterne i op til tre år efter behandlingen oplevede færre hjertesmerter, havde bedre pumpeevne, tog mindre medicin og havde færre indlæggelser. Jens Kastrup understreger, at der selv med de positive resultater fra studiet, vil gå tre-fire år, før behandlingen kan blive et generelt tilbud til hjertepatienter. Produktion af stamceller Jens Kastrup fortæller, at der ligger en særlig udfordring i at producere de stamceller, som skal bruges i behandlingen.»det kan være svært at dyrke tilstrækkeligt mange celler fra knoglemarven, så vi er i gang med et nyt studie, hvor vi er i stand til at benytte fedtceller fra maven. De bliver dyrket på akkurat samme måde som stamcellerne fra knoglemarven, men vi kan høste mange flere og dermed få et større udbytte,«fortæller professoren. I mavefedtet findes der de vigtige stamceller, som kan omdanne sig til mange forskellige slags vævstyper og celler, alt efter hvordan man bruger dem, bl.a. til nye blodkar i hjertet. Lægerne laver en lille fedtsugning på patienten, og fedtet renses for at få fat i stamcellerne, som så opdyrkes i et laboratorium i nogle uger. Herefter sprøjtes stamcellerne ind i patientens hjerte, hvor de danner nye blodkar, så blodet nemmere kan løbe igennem hjertet. Indtil nu er dyrkningen af stamceller foregået i små flasker i et laboratorie på Klinisk Immunologisk Afdeling i Diagnostisk Center, hvilket ifølge Jens Kastrup har været et enormt manuelt arbejde.»derfor er vi ved at ændre hele produktionsformen, så vi nu ikke dyrker i flasker, men i bioreaktorer. Med det og nogle andre ændringer kan vi producere mange flere celler på kortere tid og meget mere ensartet, end når vi gør det i flaskerne,«forklarer Jens Kastrup. Netværk, netværk, netværk Ud over de faglige input giver Pharma på Tværs en unik mulighed for både at opdyrke nye netværk og at holde det netværk, man allerede har, ved lige i en hyggelig og uformel atmosfære. Kom og mød gamle studiekammerater eller tidligere kolleger måske er det i snakken over kaffen og kagen, at spiren til et spændende jobskifte bliver lagt? Pharma på Tværs sluttes af med festmiddag og efterfølgende dans og DJ. Læs mere om Pharma På Tværs, og tilmeld dig på Jens Kastrup er en af oplægsholderne på Pharma På Tværs og taler om emnet Så godt som ny Status på stamcelleforskning og behandling. 12 pharma oktober 2014

13 Kort om Tilbud om gratis influenzavaccine Aftaler på plads i Novo Nordisk Novo Nordisk meldte i sidste måned ud, at virksomheden ville indstille alle aktiviteter inden for inflammatoriske sygdomme. Det bragte 400 job i farezonen, selv om Novo Nordisk dog skønnede, at mange ville kunne genplaceres i andre job. Nu er forhandlingerne mellem Novo Nordisk og repræsentanter for medarbejderne afsluttet, og der bliver efter Pharmadanmarks oplysninger kun tale om cirka 50 fyringer herhjemme alle akademikere eller ledere. Pharmadanmark har indtil nu kun fået henvendelser fra to medlemmer, som er blevet berørt. Pharmadanmark har været involveret i forhandlingerne om aftrædelsesordningerne for de afskedigede og vurderer, at der er tale om pæne aftaler. På verdensplan koster stoppet for aktiviteter inden for inflammatoriske sygdomme i alt 133 job. Kræftramte børn, ældre over 65 år og kronisk syge er nogle af de mennesker, som igen i år bliver tilbudt gratis influenzavaccinationer. I alt er der afsat 91 mio. kr. på finansloven for 2014 til vaccinationerne. Som noget nyt kan kræftramte børn med nedsat immunforsvar vaccineres gratis frem til udgangen af februar Indtil nu har det været til udgangen af december Følgende persongrupper har mulighed for gratis vaccination: Personer, der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år Førtidspensionister Visse kronisk syge efter en lægelig vurdering Personer med svær overvægt efter en lægelig vurdering Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko Gravide i 2. og 3. trimester Personer, der deler husstand med en syg i behandling. BASF i Kalundborg lukkes En af Kalundborg Havns største arbejdspladser, BASF tidligere Pronova-Biopharma A/S lukker 19. december. Annonceringen af lukningen kommer, efter at der tidligere har været gennemført en massefyring. Virksomheden, der fremstiller lægemidler på basis af omega-3-fedtsyrer, blev sidste år opkøbt af BASF. Den tyske kemigigant ville styrke sin fødevaredivision og få gavn af Pronovas ekspertise inden for udvinding af fedtsyrer fra fiskeolie til brug som tilsætningsstof i fødevarer og medicin. BASF betalte i alt 737 millioner dollars for virksomheden, som dengang var norsk ejet. Virksomheden havde på sit højeste 110 ansatte. Pharmadanmark bistår de medlemmer på virksomheden, som rammes af lukningen. pharma oktober

14 Boksord de flytter sig Af Christian K. Thorsted / Foto Harry Nielsen Specialiseret i probiotika Hvorfor skifter du job? Jeg blev ansat i Bifodan i april som projektleder og formuleringskemiker. Virksomhedens øgede fokus på udvikling har åbnet op for, at jeg har fået muligheden for at blive leder af udviklingsafdelingen. Det er gået hurtigt, men det er en meget spændende udfordring. Fagligt føler jeg mig godt rustet til opgaven, fordi jeg nærmest har specialiseret mig i det, som er Bifodans forretningsområde, nemlig probiotika, altså kosttilskud som indeholder levende organismer i form af mælkesyrebakterier. Hvad er Bifodan for en virksomhed? Bifodan blev grundlagt i 1992 og har siden da specialiseret sig i probiotika. Faktisk har Bifodan rødder helt tilbage til det ældste danske andelsmejeri Enigheden, som var det første danske mejeri til at arbejde med probiotika mejeriet lancerede således i 1938 mejeriproduktet A-38. Balancen i mave-tarm kanalen er det primære fokusområde for probiotiske produkter, men vi har også produkter, der er rettet mod mundhulens og den vaginale bakterieflora. Vi ser også på bakteriestammer, der har en mere systemisk virkning. Vi markedsfører ikke egne produkter, men koncentrerer os om at levere innovative og videnskabsbaserede færdige probiotiske løsninger til til lægemiddel- og kosttilskudsvirksomheder i ind- og udland altså business to business. Produktion af probiotika er specialiseret og kræver indsigt i styring af procesparametre, da det er levende celler, vi har med at gøre. Hvad skal du konkret lave i jobbet? I de senere år har Bifodan haft mere fokus på at udvikle sin egne produktportefølje, så vi aktivt kan gå ud og tilbyde kunder nye produkter/innovative løsninger, fx nye doseringsformer. Det skal jeg som leder af udviklingsafdelingen være med til at koordinere og drive fremad i samarbejde med vores business development afdeling. Fordelen ved at arbejde med probiotika i forhold til lægemidler er ikke mindst, at de regulatoriske krav slet ikke er så voldsomme som til lægemidler, og dermed er udviklingshastigheden også højere. Selv om de regulatoriske krav er mindre omfattende, kan der dog stadig være regulatoriske udfordringer. Mange af dem løser vi i samarbejde med den pågældende kunde. Jobbet betyder, at jeg stadig skal have meget fokus på det tekniske og faglige, hvilket er meget vigtigt for mig. Men nu kommer der så også et vigtigt ledelsesaspekt ind over. Er der nogle særlige udfordringer i jobbet? Jeg beskæftigede mig med probiotika i mit tidligere job i Ferrosan og siden hen hos Pfizer, og jeg skrev også speciale om det på studiet, så for mig ligger udfordringen klart i at skulle være leder. Det har jeg ikke nogen erfaring med. Jeg er allerede blevet kastet ud i at skulle gennemføre jobsamtaler det er sjovt at være på den anden side af bordet. 14 pharma oktober 2014

15 Blå bog: Kasper Wennike 2008: Cand.pharm., Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet Januar december 2011: Ferrosan, R&D Chemist December april 2014: Pfizer Consumer Healthcare, Scientist i Forskning & Udvikling April september 2014: Bifodan, Projektleder September 2014: Bifodan, Director, Product Development Job siden sidst Agnete Emborg Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Anders Tybring Sørensen Hørsholm Apotek Anja Østergren Nielsen Novo Nordisk A/S Anna Greve Orifarm A/S Anne Fog Pedersen GlaxoSmithKline Pharma A/S Beata Janik Sakskøbing Apotek Darshana Durup Lundbeck Pharma A/S Dorte Kastvig Abbas Biofac A/S Gertrud Koefoed Rasmussen H. Lundbeck A/S Gitte Bonke Seigan Novo Nordisk A/S, Måløv Grith Westergaard Højfeldt Bispebjerg Hospital Helena Gásdal Karstensen Biogen Idec Denmark ApS Henriette Manley Berg Voigt Ringsted Apotek Jesper Søborg Bahnsen LEO Pharma Julie Bille Rannes Novozymes A/S Julie Svalø Jakobsen Biomedicinsk Institut Kasper Wennike Bifodan A/S Kathrine Ask Asmussen Sundhedsstyrelsen Katja Wendicke Lophaven LEO Pharma Kristian Lindstrøm Jensen MSD Danmark ApS Husk Lasse Blaabjerg KU, Det Farmaceutiske Fakultet Lene Bastholm Ferring Pharmaceuticals A/S Lillian Bygvrå Køge Boholte Apotek Linda Braband Pedersen Novo Nordisk A/S, Søborg Lobna Nabulsi Lyngby ALK-Abelló A/S Lone Betina Damsø Region Hovedstadens Psykiatri Lone Dahl Lillelund PAREXEL International GmbH Luise Sara Nielsen LEO Pharma Maiken Ravnø Lundbeck Pharma A/S Mette Saxtoft Region Midtjylland, Viborg Morten Grupe Larsen H. Lundbeck A/S Sara Freiesleben Københavns Universitet Sarah Emilie Harbjerg Skjern Apotek Stephanie Hogrefe Andersen Frederiksværk Apotek Stig Grell ALK-Abelló A/S Tina Klok Wrønding AlfaNordic ApS Tove Marianne Oldam Aarhus Kommune Ulla Larsen Takeda Pharma Zahra Bayati-Moqadam Novo Nordisk A/S at give besked til Pharmadanmark, når du skifter job. Du kan gøre det på telefon eller til Med korrekte oplysninger kan Pharmadanmark bedre give dig målrettede medlemstilbud. pharma oktober

16 16 pharma oktober 2014

17 Farma Af Christian K. Thorsted / Foto Claus Haagensen/Chili foto Sundhedstjek af svært psykiatriske patienter Medicineringen på bosteder udgør en helt særlig udfordring ikke mindst når det handler om svært psykiatriske patienter. I Region Midtjylland er en klinisk farmaceut nu blevet inddraget for at øge kvaliteten og sikkerheden i medicineringen. 40 af de allertungeste psykiatriske patienter på bostedet Tangkær på Djursland får nu en gang om året minutiøst gennemgået deres medicinering af en klinisk farmaceut. Det sker som led i et generelt sundhedstjek af hver enkelt beboer. Der er i høj grad brug for professionelle øjne på medicineringen, fortæller Tina Birkeskov Axelsen.»Mine medicingennemgange viser, at der er plads til forbedringer, når det handler om kvaliteten af beboernes medicinering. Jeg har kunnet komme med mange forslag til interventioner, hvilket skyldes, at jeg har et andet fokus på medicineringen, end beboernes praktiserende læge og psykiatriker har. De har behandlerbriller på, jeg har medicinbriller på det forskellige fokus gør en stor forskel,«siger klinisk farmaceut Tina Birkeskov Axelsen. Hun fortæller, at hun bl.a. har øje for det, hun opfatter som helt lavpraktiske ting, fx hvornår på dagen medicin skal tages for at få den bedste effekt, at visse ting bør tages forskudt fra hinanden, eller at nogle lægemidler øger risikoen for huller i tænderne, hvorfor beboeren skal oftere til tandlægen.»der er også de mere hardcore ting med uheldige interaktioner imellem lægemidler, eller hvor beboeren har nogle uforklarlige symptomer. Der går jeg ind og screener litteraturen for at se, om det kan skyldes bivirkninger ved lægemidler,«siger Tina Birkeskov. Bostedet Tangkær ligger imellem primær- og sekundær sektor, og beboernes behandling deles imellem psykiater og egen læge. Beboerens egen læge har ansvaret for de somatiske lægemidler, mens bostedets psykiater står for den psykiatriske behandling. Indtil sundhedstjekket og medicingennemgangen blev indført, var der ikke nogen formel kommunikation imellem lægerne om beboernes medicin.»psykiateren og de alment praktiserende læger er meget specialiserede inden for deres respektive felter, dvs. at ingen af dem har specielle kompetencer inden for den andens speciale. Her kommer jeg ind i krydsfeltet mellem dem i forhold til lægemiddelbehandlingen,«siger Tina Birkeskov, som ud over fire år på hospitalsapotek, bl.a. kan trække på 17 års erfaring fra privat apotek. På bostedet er der i øvrigt også tilkoblet en distriktssygeplejerske, som tager sig af det praktiske i forbindelse med medicineringen. Bostedets øvrige personale er ikke faguddannet mht. medicin. Ved samme bord Baggrunden for medicingennemgangene er, at man på bostedet har indført et årligt sundhedstjek af beboerne, hvori alle facetter af deres sundhed bliver belyst, bl.a. kost og BMI, men altså også deres medicinske behandling. I forbindelse med et sundhedstjek arrangeres der et statusmøde, hvor beboerens psykiater, egen læge, distriktssygeplejerske, bostøtte og kvalitetsfacilitator deltager. Som optakt til mødet har Tina Birkeskov lavet sin medicingennemgang, og på baggrund af hendes medicininterventionsforslag beslutter behandlerne i fællesskab og i samråd med beboeren, hvordan den fremtidige medicinering skal være. Herefter skrives det ind i beboerens journal, så alle ved, hvad der er blevet vedtaget.»ved at alle sidder ved samme bord, er der både tværfaglig og tværsektoriel dialog imellem psykiater, læge og sygeplejerske. Ved at lægemiddeldiskussionen tager udgangspunkt i den kliniske farmaceuts interventionsforslags opnår man en ekstra tværfaglig dimension i beslutningsgrundlaget, som har vist sig at være meget brugbar for alle de andre faggrupper på forskellig niveauer,«forklarer Tina Birkeskov. pharma oktober

18 Rent praktisk består hendes medicingennemgang i, at hun indledningsvist laver en medicinafstemning, dvs. afstemmer de oplysninger, som står i EPJ (Den elektroniske patientjournal), medicinmodul og bostedets medicinliste. Oplysningerne skal være de samme hele vejen rundt, men sådan forholder det sig ikke altid. Herefter laver Tina Birkeskov den egentlige medicingennemgang. I alt bruger hun i gennemsnit en time pr. beboer. Somatisk versus psykiatrisk Tina Birkeskov påpeger, at der er stor forskel på at beskæftige sig med somatiske og psykosomatiske patienters medicinering, altså kropslige sygdomme versus sjælelige.»man er mere konsekvent, når det drejer sig om somatiske patienter i forhold til psykiatriske patienter. Det skyldes, at der er nogle særlige forhold for mennesker med svære psykiske lidelser, fx at de kan have tvangsforestillinger om deres medicin og reagerer kraftigt på forandringer. Interventioner skal også i endnu højere grad end for somatiske patienter overvejes grundigt af de behandlende læger. Derfor skriver jeg mine interventionsforslag blødt fx overvej indikationen for højdosis,«forklarer Tina Birkeskov. Hun er nu på anden omgang af medicingennemgangene og kan se en klar tendens i forhold til den første omgang.»der har ikke været færre interventionsforslag fra min side denne gang, men der er ryddet godt op i de lavpraktiske ting, så de lavt hængende frugter er plukket. Til gengæld er jeg selv blevet dygtigere i forhold til de specialiserede psykiatriske behandlinger og kan derfor nu gå dybere ind i dem. Jeg har dog stadig meget fokus på de somatiske lægemidler,«siger Tina Birkeskov.»Det er spændende, men krævende, bl.a. fordi behandlingen af psykiatriske patienter er så kompleks. Men jeg er glad for, at der fra alles side er blevet taget så godt imod konceptet med, at en klinisk farmaceut nu kommer med kommentarer til beboernes lægemiddelbehandling både i forhold til arbejdsgangene og det farmakologiske. Jeg har på ingen måde oplevet nogen uvilje imod min funktion. Selvfølgelig tager det tid at implementere nye tiltag og at vænne sig til en ny faggruppe, men jeg har helt fra starten oplevet, at ingen ser det som en kontrolfunktion. Tværtimod supplerer vi hinanden og bruger de faglige kompetencer, vi hver især har. Samarbejdet giver også større forståelse for og indsigt i andre faggruppes dispositioner,«siger Tina Birkeskov. Udnyt faglige kompetencer Hun lægger ikke skjul på, at det er en fagligt udfordrende opgave, hun har påtaget sig. 18 pharma oktober 2014

19 Det siger samarbejdspartnerne: Fungerer som kvalitetssikring»farmaceutens medicingennemgang fungerer som en kvalitetssikring, hvor vi sikrer, at borgeren får lige nøjagtig den medicin, som han eller hun har behov for. Vi besluttede os for at få en farmaceut ind over beboerens medicin, fordi vi har at gøre med mennesker, der ofte bliver behandlet med meget medicin, som det kan være svært at overskue, hvilket kan give anledning til, at behandlingen ikke er optimal. Efter et år med farmaceuten kunne vi konstatere, at initiativet gav god mening mht. kvalitetssikring, og at det var nødvendigt at gøre til en fast del af tilbuddet til vores beboere for at få styr på medicinen fremadrettet. Samfundsøkonomisk er det en god investering, og der er også stor værdi i, at medicingennemgangen fører til sparring og vidensudveksling mellem almen praksis og psykiatri.«faglig områdeleder, Blåkærgård/Tangkær Janne Martinussen Skaffer det samlede billede»farmaceuten har en bred viden om medicinering, så når hun laver en medicingennemgang får vi bl.a. et billede af, hvordan de forskellige lægemidler, som beboeren får, spiller sammen, og hvordan behandlingen evt. skal justeres. Det er en fordel, for lægerne er specialister på hvert deres område. Gennemgangen er et godt supplement og er med til at sikre, at borgeren får sin medicin på den rigtige måde. Den praktiserende læge og psykiateren behandler beboeren med hver deres medicin og har ikke det fulde billede og ikke adgang til hinandens systemer. Farmaceuten kan samle det hele, fordi hun har adgang til alle medicinoplysningerne. Vi får også nogle helt praktiske råd, fx om hvornår og hvordan medicin skal tages for at blive optaget bedst muligt at man skal vente med at lægge sig ned, efter at have spist sovemedicin, så de bliver optaget bedre, eller at noget medicin bør tages om aftenen for at få en bedre virkning. Det er nogle gode råd til os i dagligdagen og betyder også, at vi bliver mere opmærksomme på medicineringen generelt.«anna Marie Frey Laursen Kvalitetsfacilitator En nødvendighed»det, farmaceuten giver mig er et rigtigt godt input i forbindelse med komplekse medicineringer. Det giver mig bedre overblik, så jeg bliver opmærksom på ting, som jeg ellers ikke ville have opdaget, fx absorptionsforhold, administrationsforhold, interaktioner, kontraindikationer og bivirkninger. Jeg ser det som næsten en nødvendighed på Tangkær og ser også meget gerne, at det udbygges til andre områder så som plejehjem mm. Johannes Brockstedt, speciallæge i almen medicin, Lægehuset i Allingåbro. pharma oktober

20 Karriere Af Anne Cathrine Schjøtt / Foto Scanpix Kirsten Drejer: Afviste Symphogen flere gange Kirsten Drejer, direktør i biotek-succesen Symphogen, er en af de mest magtfulde kvinder i dansk biotek. Her fortæller hun om, hvordan hun trods indledende stor skepsis gik ind i Symphogen en virksomhed, som startede uden et konkret udgangspunkt. Dette er historien om en kvinde, der trækker sig ud af den sikre verden for at blive direktør i et firma, der blot har en vision, men mangler en brugbar idé.»jeg kalder det et eventyrs begyndelse, fordi et eventyr har det med at ende godt,«siger Kirsten Drejer, direktør i biotek-succesen Symphogen. Det hele startede, da hun som chef for diabetesforskningen hos Novo Nordisk blev kontaktet af en tidligere medarbejder, Anker Lundemose, der ville starte en ny biotekvirksomhed. Men han havde intet patent at bygge den på og intet konkret udgangspunkt. Alligevel havde han været god til at rejse kapital til projektet. Han manglede bare lige direktøren, der kunne styre firmaet.»jeg spurgte ham: Hvad skal virksomheden så lave? Hvortil han svarer, at det er ligegyldigt, fordi det ikke er det, folk investerer i. De investerer i god ledelse og de rigtige folk bag roret,«fortæller Kirsten Drejer. Men en så svævende plan hoppede hun ikke på. Afviser at være med»jeg fortalte ham, at det kunne han godt glemme alt om. For hvad bilder han sig ind sådan at ringe til sin gamle chef, som har en stor viden om diabetes, for at få hende over i en virksomhed, der skal lave noget, som ingen ved, hvad er.«så det blev et farvel og tak i første omgang til den plan. Efter et stykke tid får Kirsten Drejer en besked om, at planen nu er, at virksomheden skal koncentrere sig om antistoffer.»jeg kender intet til antistoffer, men jeg skal jo ikke være forskningsdirektør, som han siger. Så jeg beder ham sende noget litteratur om emnet, men jeg får ikke noget fra ham.«tredje gang er lykkens gang»han ringer en tredje gang og spørger mig, hvorfor jeg er blevet så arrogant, at jeg ikke kan give en tidligere kollega et par timers møde.«det fik Kirsten Drejer til at reflektere over det og tage til et møde, hvor syv ansigter sad samlet. Missionen for alle var at starte en biotekvirksomhed.»alle de nødvendige kompetencer var til stede, men vi havde kun en løs idé til forretningen noget med antistoffer. Vi vidste alle, hvilken stillingsbetegnelse vi skulle have, men problemet var, at alle de artikler, vi sad med, jo var publicerede, og derfor også patenterede,«fortæller hun og tilføjer:»efter den aften tænkte jeg, at de da var nogle søde mennesker, og at vi samlet havde gode kompetencer. Så der startede vi et anpartsselskab. Det værste, der kan ske, er jo, at vi mister de penge, vi selv smider ind i projektet, tænkte jeg. Jeg var overhovedet ikke tændt på noget som helst, men tænkte, at en investering kunne jeg da som minimum godt lave.«ny viden fundet i USA Ugen efter dette møde tog en af de forretningsansvarlige til en biotekkonference i Boston for målrettet at finde noget inden for antibodies (antistoffer).»han ringer en aften og siger til mig, at han står med en professor, der nævner ordet polyclonal antibodies. Kritisk, som jeg er, spørger jeg, om den er human, men det vidste han ikke noget om,«siger Kirsten Drejer. I 2000 var der mere fokus på monoclonale antistoffer, da ingen havde haft succes med de polyclonale endnu.»men vi fik kigget på patenterne og syntes dengang, de så spændende ud, hvis der var hold i det.«professoren havde fået besked om at få solgt patentet videre, da universitetet ikke havde finanser til at holde det ved lige. Forhandlingerne tog et par måneder, og Symphogen fik adgang til teknologien for en startbetaling på dollars, mens der var aftale om en optionspræmie på dollars ved senere fuldt opkøb. Det er starten på det biotekeventyr, der fortsat er ved at blive skrevet. Historien er fortalt under et møde arrangeret af Pharmadanmark Privat. 20 pharma oktober 2014

21 Lær de rigtige tricks til ledelsesgangen»det er altid de stærkeste, der vinder.«sådan starter Kirsten Drejer fortællingen om at blive en af de stærkeste kvinder i dansk biotek. Hun trækker paralleller til naturen, hvor hjortehannerne er meget større end hunnerne. Rådyr har en fordel fra naturen side, da de er udstyret med gevir og har en mere aggressiv adfærd. Det gælder også i forretningslivet. Mændene har en anden adfærd og tankegang. Men det skal ikke skræmme kvinderne væk, understreger Kirsten Drejer. Skab nye regler»ethvert hun-rådyr, uanset hver stærk hun er, vil til enhver tid tabe kampen med bukken. Man skal som kvinde acceptere, at konflikter er en del af naturen, men man skal vælge konflikterne med omhu,«siger Kirsten drejer og tilføjer:»man skal lave nogle nye spilleregler. For alt i verden skal man ikke gå ind på mændenes bane. Man skal ikke ind på deres mark og tage kampen, da man kun kan tabe. Find en anden måde at tage kampen på. Det skal være en kamp, hvor I er ligestillede med dem. Man har ikke en chance, hvis man spiller på deres banehalvdel.«båret frem Trods de store ord om, hvordan man begår sig bedst muligt, er det en anden vej, Kirsten Drejer selv har taget. Hun gjorde nemlig ikke noget aktivt for at ende i sin første lederstilling ikke andet end at passe sit job. Det er hendes konklusion efter refleksioner over processen.»en kvindelig direktør spottede mig og kunne se, at jeg var en naturlig god leder, kunne engagere folk og skabe gode resultater. Så hun bar mig faktisk frem i starten,«siger Symphogen-direktøren og tilføjer, at det var svært, da hun mærkede stemningen blandt mændene på ledelsesgangen.»da jeg blev chef for diabetes discovery, kunne jeg mærke, at nogle mænd syntes, jeg var kommet for let til ledelsesstolen. Men de diskussioner gik jeg aldrig ind i, fordi de bare var misundelige,«siger hun og viser dermed, hvordan hun nægtede at indtræde på mændenes banehalvdel. Receptioner er golfbanen Det vigtigste råd for at kunne begå sig på ledelsesgangene er at kende sine medspillere og modspillere personligt, så der er andet at starte samtaler med end det forretningsmæssige. Derfor har Kirsten Drejer set sig nødsaget til at ændre sin holdning til måden at arbejde på. Det er nemlig de sociale arrangementer, hvor man møder netværket på en mere afslappet måde, der skaber de bedste kontakter og viden.»jeg er begyndt at prioritere receptioner, selvom de hænger mig langt ud af halsen. Men jeg overvejer altid, om det er de rigtige beslutningstagere, der er der, før jeg tager med. Jeg vurderer altid, om der er nogle folk, der er vigtige at networke med.«som hun siger:»de vigtige beslutninger om fremtidens direktion og vision for virksomheden bliver taget på golfbanen. Men jeg spiller ikke golf, fordi det ikke passer ind i min hverdag.«pharma oktober

22 Kort om Hver femte 15- årig ryger 18 procent af de 15-årige tænder dagligt, ugentligt eller af og til en cigaret. Det svarer til omkring hver femte i årgangen. Det viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, der hører under SDU. Antallet af 15-årige rygere er ganske vist faldet siden 2010, men faldet er langt overvejende sket blandt de daglige rygere. I 2010 røg 10 procent af de 15-årige dagligt, mens det i dag er omkring 5 procent. Men faldet i den samlede andel af 15-årige rygere faste rygere såvel som lejlighedsrygere - har været knap så markant. I 2010 røg 24 procent af drengene og 23 procent af pigerne dagligt, ugentligt eller af og til, hvor det i dag er 18 procent. De mange unge lejlighedsrygere, der tænder cigaretten af og til for eksempel til fester og i weekender, er i risiko for at få et mere regelmæssigt forbrug. Tidligere undersøgelser viser nemlig, at man er i meget stor risiko for at fortsætte som ryger, hvis man først er begyndt. Undersøgelsens data er fra Skolebørnsundersøgelsen 2014, der omfatter 4500 skoleelever i 5., 7. og 9. klasse. En anden ny undersøgelse fra SDU viser i øvrigt, at 63 procent af alle, der har succes med deres rygestop, ingen hjælpemidler bruger. Nye regler for samarbejde med industrien Den 1. november 2014 ændres reglerne for sundhedspersoners samarbejde med lægemiddel- og medicovirksomheder. Med de nye regler bliver der bl.a. indført ændringer af, hvordan samarbejdet skal meldes til Sundhedsstyrelsen (SST), og hvilke former for samarbejde der kræver tilladelse: Tilknytninger, der omhandler forskning (deltagelse i bl.a. kliniske forsøg og afprøvninger), foredrag og undervisning, kræver en forudgående anmeldelse til SST. Besiddelse af værdipapirer op til en værdi af danske kroner (på erhvervelsestidspunktet) kræver også en forudgående anmeldelse. Andre tilknytninger, fx deltagelse i advisory board, konsulentopgaver og besiddelse af værdipapir til en værdi over danske kroner (på erhvervelsestidspunktet) kræver en forudgående tilladelse. De nye regler betyder også, at SST skal offentliggøre oplysninger om sundhedspersoners honorarer fra lægemiddel- og medicovirksomheder. Alle de sundhedspersoner, der allerede har en tilknytning den 1. november 2014, skal anmelde det på SST s hjemmeside senest den 1. april 2015, hvis de ønsker at fortsætte tilknytningen. Det kan for eksempel være en læge eller sygeplejerske, der har tilknytning til en medicovirksomhed. Der ændres også på reglerne om økonomisk støtte. Fra november skal sundhedspersoner og visse fagpersoner fra købsog salgsled for lægemidler og medicinsk udstyr anmelde til SST, hvis de modtager økonomisk støtte til deltagelse i en fagrelevant aktivitet i udlandet fra en lægemiddel- eller medicovirksomhed. Oplysninger om hvem der modtager støtte, hvilken virksomhed støtten kommer fra, og hvilken aktivitet der bliver givet støtte til, vil blive offentliggjort på SST s hjemmeside. Pharmadanmark har afgivet høringssvar om samarbejdsrelationerne. Foreningens holdning er, at reglerne skal sikre, at den årelange debat om og kritik af samarbejde mellem læger og industri ophører. Samarbejde er nemlig vigtig, især omkring afprøvning af nye behandlinger og ny medicin. 22 pharma oktober 2014

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Branchegruppen for Life Sciences

Branchegruppen for Life Sciences Den 1. juli 2014 Nyhedsbrev Branchegruppen for Life Sciences Nye regler for samarbejde (tilknytning og modtagelse af økonomiske fordele) mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien samt

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Virksomhed. Det lille danske iværksætterfirma

Virksomhed. Det lille danske iværksætterfirma Det lille danske iværksætterfirma Contera Pharma blev i november sidste år solgt til den syd koreanske læge middelvirksomhed Bukwang Pharma ceuticals. De to iværksættere bag firmaet mener, at deres lægemiddelkandidat

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet. Tema: 140 år

Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet. Tema: 140 år Tema: 140 år Af Kenneth Grothe Toustrup/ Foto Dansk Farmacihistorisk Fond Fra apotek til akademikere på lægemiddelområdet Pharmadanmark kunne den 11. oktober fejre 140 års jubilæum og se tilbage på et

Læs mere

En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre

En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre Tema: studiestart Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ole Ziegler En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre Udvikling af nye lægemiddelstoffer, godkendelse og produktion af lægemidler, apotek,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Blod Management en succes på Nordsjællands Hospital

Blod Management en succes på Nordsjællands Hospital Nr. 40 18. november 2014 INDHOLD: Blod Management en succes Hurtigere behandling til hjertepatienter Brugerprocessen gør status Spørg når du spiser er tilbage Husk at tilmelde dig årets partnerskabskonference

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL 2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Klinikchef Per Gandrup Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Kan vi bruge KRIS til dette? Regeringen overvejer prioriteringsinstitut Af Ole Nikolaj Møbjerg Toft 12.

Læs mere

Fakta om biologiske lægemidler og biosimilars

Fakta om biologiske lægemidler og biosimilars Fakta om biologiske lægemidler og biosimilars Indhold e lægemidler og biosimilars Biosimilars giver samfundet besparelser Sådan godkendes biosimilars Sundhedsstyrelsen anerkender biosimilars Kvalitetskontrol

Læs mere

Fik drømmejobbet på et wildcard

Fik drømmejobbet på et wildcard Karriere Fik drømmejobbet på et wildcard Den nybagte farmaceut Grith Agth Høgh søgte i foråret 2011 en løntilskudsstilling på Glostrup Hospital for at overbevise medicinsk afdeling M om, at de måtte have

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab DES i STARS Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab Optakten Fælles åbent brev + foretræde for sundhedsudvalget angående adgang til de danske sundhedsregistre ved DES, DSFE, DSFolkesundhed

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere