DEC ÅRGANG NR. 4

Transkript

1 DEC ÅRGANG NR. 4

2 REDAKTØRENS LEDER BESTYRELSEN Formand: Bitten Hollænder Bram Næstformand: Milan Falsing Kasserer: Pia Brix PR minister: Mike Pedersen Redaktør: Karina Skovgaard Petersen Sportsminister: Nicolas Jørgensen Bådformand: Anders Keller Barformand: Nanna Munch Arentsen Barnæstformand: Louise Foged Larsen Suppleant: Nanna Elkrog Lyck Annoncer, kontakt: Bitten Hollænder Bram Julen står for døren I tænker måske, at det er lige lovligt hurtigt efter det sidste Marnav Metropolitan er udkommet, at der allerede kommer et nyt, men det skyldes, at sidste udgivelse var lidt forsinket pga. at vores deadline blev rykket indtil flere gange. Nu er vi så gået ind i de kolde måneder, og som erfaret før kan det blive en lidt trist tid. Vi har forsøgt at arrangere nogle forskellige aktiviteter i løbet af vinteren, og håber I vil bakke dem op. Jeg vil også gerne på bestyrelsens vegne takke mange gange for en særdeles vellykket julefrokost, samt en ekstra tak til de mange mennesker, der blev og hjalp med at rydde op efter festen. Velkommen til vores nye tovholder for bladet Nis, som vi håber at få lige så meget glæde af som vi havde af Lis. Jeg håber vi vil få en rigtig hyggelig vinter og jul sammen her i Marstal. Karina Skovgaard Petersen En lille ændring fra»l«til»n«med virkning fra dette nummer af Marnav Metropolitan har undertegnede HF-søfart lærer Nis Kørner overtaget hvervet fra Lis Jørgensen mht. at indsamle stof til bladet. Det vil sige, at i fremtiden skal alle indlæg og billeder mailes til nis@marnav.dk i stedet for som hidtil til lis@marnav.dk alt i alt en ændring på kun et bogstav. Samtidig er det i bladudvalget, der består af elevforeningsformand Bitten, redaktør Karina og altså den nye tovholder Nis, blevet besluttet at vi fremover har faste deadlines for indsendelse af materiale til næste nummer. Disse deadlines, som er 15. feb. 15. maj 15. aug. 15. nov., vil fremover blive håndhævet med det formål, at bladet kan udkomme med faste terminer og ikke noget med +/- et par uger eller tre. Dette er ikke besluttet for at spille med musklerne, men blot fordi hverken bladudvalg, trykkeriet, eller for den sags skyld dem der skal levere faste eller spontane indlæg, vinder noget ved at have deadlines, der alligevel ikke bliver overholdt. Forsidebillede: Marstal Navigationsskole favner bredt: Fra 17-årige HF Søfart elever på togt med Fylla til de mere garvede, der er på»search and Rescue«kursus i skolens simulator. Men glædeligt har det været her ved min første medvirken i bladredaktionen at kunne konstatere, at der er tilflydt bladet gode artikler og fine billeder i en lind strøm bliv endelig ved med det! Nis Kørner Foreningen har træffetid tirsdag og torsdag fra kl til Al stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest d. 15. februar Al gengivelse fra bladet, hvadenten det er i uddrag eller i fuld længde, er kun tilladt med redaktionens tilladelse. Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. OPLAG: 1400 EKSEMPLARER MARK & STORM GRAFISK A/S 5960 MARSTAL INDHOLD Fra rektors kontor, december Hold on your horses boys MN s julefrokost d. 15/ Blaffetur til Caribien Maritim 3-kamp d. 20/ Firmaet Custos besøger Marstal Navigationsskole At lege læge på Fanø Morfars Brevkasse Nyt ansigt i servicecenteret Morten Bækmark - ny mand i kursusafdelingen På togt med»fylla«sept HF-Søfart kl Eftersøgning i Kattegat Fra Vestgrønland til Sydgrønland MARNAV METROPOLITAN

3 FRA REKTORS KONTOR, DECEMBER 2008 Endnu et lyn-semester er ved at være forbi. Herfra føles det som om vi lige er startet, men kalenderen siger noget andet. Kerneaktiviteterne har haft travlt både i navigatør-uddannelser, HF-uddannelsen og i kursus. På den mere»kulturelle«side har skolen været brugt til diverse foredrag samt til en lang serie kurser for Ærø kommunes ansatte, og det er jo altid dejligt at se bygningerne blive brugt. Vi er blevet færdige med opbygningen af et udendørs rygeområde og har altså nu efter mange år endelig helt stoppet indendørs rygning på skolen. Set i bakspejlet har det været en lang rejse fra dengang, hvor der blev røget i selve klasseværelserne, igennem en periode hvor der blev røget på diverse kontorer, i kantinen og i gangområder, over en kortere periode med dedikerede rygerum (som i parentes bemærket helt afgjort var ubehagelige at opholde sig i) og så frem til nu, hvor de (vi) stakkels rygere altså kun kan dyrke lasten udendørs. Så selv om vi altid synes, at vi er meget os selv så påvirker resten af verdens holdninger os trods alt. Vores E-learning afdeling kæmper med de sidste tilpasninger på et stort anlagt Vetting-kursus, som de har brugt det meste af året på at udvikle sammen med vores partner Green-Jakobsen og rederierne EMS, Torm, Clipper, Erria og Norden. Kurset går formodentlig rigtig i luften omkring nytår og da vi ved, at kvaliteten og fagligheden bliver uovertruffet, er vi meget spændte på at se, om det også kommercielt bliver et hit. Den sædvanlige lange kampagne for at skaffe næste års HF-søfart elever er i gang med diverse foredrag og uddannelsesmesser hvert eneste år en stor udfordring, som kræver mange ressourcer, men vi tror selvfølgelig på, at det vil lykkes at skaffe et fuldt hold igen. På navigatørsiden ser januaroptaget fornuftigt ud stadig med lidt for få i klasse1, men til gengæld med et flot optag til skibsførerklassen endnu en gang. Praktikpladskontoret, som vi driver for Søfartsstyrelsen, har fået rimelig fat i de unge, men det vil stadig kræve et stort arbejde at få redere nok med på ideen, så der også er hyrer til alle. Når dette blad kommer på gaden er vi meget tæt på vinterafslutningen, så jeg vil slutte med at ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. Søren Vestergaard Bliv passiv medlem af Marstal Navigatørforening KONTINGENT: 150 KR. ÅRLIGT M. H. Simonsen I GÅR, I DAG, I MORGEN Har du lysten, har vi skibet MARNAV METROPOLITAN 3

4 HOLD ON YOUR HORSES BOYS Af Marie Kreuter Åh, endelig var man færdig med 9. klasse, rastløs og med lyst til de store have, men hvordan? Studievejlederen hjemme i Hvidovre havde ikke rigtig nogen føling med det blå Danmark (sådan en fin titel havde erhvervet godt nok ikke dengang) eller overhovedet en idé om dets eksistens for den sags skyld. Til gengæld havde fætter Kaj været på skoleskib og det lød, i mine ører, som den skønneste og mest romantiske indgangsvinkel til søfart og den eneste. Søfartsstyrelsen havde dog rigeligt med ansøgere dengang og en 16-årig eventyrlysten forstadspige var vist ikke lige en oplagt kandidat, så jeg måtte søge to gange inden jeg slap gennem nåleøjet. Motivationen og gåpå-modet manglede ikke. Efter at have gennemført et togt på skoleskibet»danmark«i 1992 stod jeg så der på kajen med min fine nye køjesæk fyldt med nogle naive forventninger om fremtidsmulighederne til søs; jeg skulle helt bestemt være styrmandsaspirant og fornemmede end ikke de mørke skyer derude i horisonten, men så begyndte stakken af høflige standardafslag at vokse sig Lysgaard Rekruttering & Rådgivning A/S Havnegade København K Tlf MARSTAL TLF FAX større og større Det var jo svært at forstå for en egocentreret teenager, så jeg ringede konsekvent rundt til alle bemandingsafdelingerne for at høre hvad der mon havde været galt med min ansøgning og om den kunne tilpasses lidt. Enkelte havde ikke tid/lyst til at snakke med mig, men ellers var den samstemmende (mundtlige ) forklaring, at der med et sådan overskud af ansøgere ikke var mening i, at ofre for mange aspirantpladser på piger. Begrundelsen var at det ganske enkelt ikke kunne betale sig, at uddanne kvindelige navigatører til en forholdsvis kort karriere på søen inden vi skulle hjem på barsel og til landbaserede jobs. Af etiske hensyn var man dog nødt til, at optage et fåtal af piger, men det lotteri vandt jeg ikke. Det kan vist ikke rigtig betale sig, at åbne næbbet og pippe forsagt om kønsdiskriminering, men fordomsfulde må jeg vel gerne kalde de bemandingschefer/-assistenter der dengang kategorisk afviste mig, og sikkert også mange andre motiverede unge (piger) med mod på det blå Danmark. Men jeg ville ud og sejle og fik, i bytte for den manglende aspirantplads, den allerbedste grunduddannelse; på dækket. Siden blev det til både sætteskippereksamen, hyrer som coasterstyrmand og for nylig såmænd en skibsførereksamen. Og hvor er det undervejs blevet til maaange bemærkninger om kvinder i den fødedygtige alder. Måske man skulle til, at finde dem frem fra de bagerste hjerneceller og bruge dem mod jer. For ved I hvem der nu igen er ude på en barselafløsning? Det er da skæbnens ironi, at mine mandlige kollegaer sidder hjemme sammen med mødregruppen og drikker økologisk urtete, mens jeg passer deres job ombord. Så hermed en opfordring til at holde igen med de muntre bemærkninger til de kvindelige kollegaer måske det giver bagslag på et tidspunkt. 4 MARNAV METROPOLITAN

5 MN s JULEFROKOST D. 15/ Af Bitten Hollænder Bram Marstal Navigatørforening holdt julefrokost d. 15/11 med alt hvad der hører en julefrokost til. Man skulle melde sig til i god tid, men på selve dagen kom der et par stykker med i sidste øjeblik. Og det var vist meget godt, for der var masser af mad. Vi havde fået skolens kantine til at lave maden og det er bestemt ikke sidste gang vi vil bestille dem til sådan en opgave. Folk ankom kl og kl.19 var maden serveret. Og selvfølgelig med den tilhørende snaps. Da folk var færdige med at spise, blev der ryddet af bordene og så kunne pakkelegen ellers gå i gang. Jeg selv var lidt bekymret om legen ville interessere de fremmødte, men det viste sig at der ikke var noget at bekymre sig om. Hvert bord fik en terning og så gik den vilde jagt på gaverne. Folk tog det meget seriøst og der blev skældt ud når den pakke som man havde udset sig blev snuppet lige for næsen af en. Men så måtte man jo bare ud og finde den, næste gang man selv slog en sekser med terningen. Efter pakkelegen var det dansegulvet, der fik opmærksomheden. Det var med at holde sig godt klar af begivenhederne, hvis man ikke ville slæbes med derud. Da festen lukkede og slukkede inviterede det lokale diskotek Miss Sophy på en øl og gratis adgang. Festen fortsatte dernede og holdt, så vidt jeg ved, indtil den lyse morgen. Jeg vil gerne sige tak til de som var med til julefrokosten og også takke dem som hjalp i kantinen og med oprydning. Og så håber jeg at påskefrokosten bliver lige så god som julefrokosten. SKIBSFØRER SINGLE PURPOSE Vejen til skibsførerpapirerne kan stadig gå uden om maskinrummet! Forudsætninger: enten sætteskippereksamen»gammel«styrmandseksamen juniorofficerseksamen En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning Marstal Navigationsskole Tlf MARNAV METROPOLITAN 5

6 BLAFFETUR TIL CARIBIEN Af Pia Brix Del 3. Forsat fra Marnav Metropolitan, nr årgang. St. Lucia Torben fandt mig, og mens vi snakkede om, hvor underligt det kan være at tale dansk igen, sagde David fra Frøstrup»hej«. Han lignede godt nok heller ikke en lokal; vilde bakkenbarter, jacoform sko og en hue der lignede et jordbær! Ham mødte vi flere gange og havde det hyggeligt. Jeg kom om bord og hilste på resten af besætningen og næste morgen sejlede vi ned til St. Lucias stoltheder; to høje bjerge som kaldes Gros Piton og Petit Piton. Gros Piton er selvfølgelig den højeste på 798 m og Petit Piton er lidt mindre med sine 750 m, men meget sværere at komme op på, fordi der ingen sti er og man må klatre det meste af vejen, nogle gange op/ned af reb. Torben vidste, man kunne komme derop, han havde været her før, så han valgte Petit. Det gjaldt om at holde godt fast, for der var godt nok langt ned, hvis man smuttede ud over kanten eller rebet ikke holdt. Jeg troede flere gange jeg skulle dø, men det var nok mest fordi konditionen ikke var helt god efter en måned i en lille båd! På toppen var der en fantastisk udsigt. Grønt af palmer så langt vi kunne se og så en lille prik der var skibet... meget lille. Torben og jeg tog på tur. Vi ville besøge en lille by, han kendte. Først skulle vi med Toyota Hiace helt ned på sydøen, og derfra blaffede vi op til en jordvej, der førte ud til Bouton, som byen hedder. Det regnede hele dagen, og vi gik de sidste 4-5 km til byen. En dame fra et hus snakkede med os, og det virkede nok også lidt underligt at vi gik der. Torben spurgte, om hun kendte hans ven Claus fra Danmark? Det hørte hendes far, Nicolas, og han kom på benene inde fra huset, gav hånd, snakkede og fulgte os ned til byens skole som han ville vise os. Bouton har ca. 10 huse, én skole, ét værtshus og en bygning, der bliver brugt som kirke hver anden søndag, når præsten kommer forbi. Vi så to biler; en alm. 4-hjulstrækker og en Hiace uden hjul, med en dreng der øvede sig i at køre! Nicolas åbnede værtshuset for os og mens vi drak en Piton øl, kom flere folk til bare for at sige hej og høre, hvordan Claus havde det. Det lod til alle kendte ham. Rufus, en sort fyr i skrigende gul regnfrakke, der var helt pjattet med at blive fotograferet, ville vise os skolen, skolebørnene og alle planter og træer vi gik forbi. Nede på skolen ville han have, vi skulle tage billeder af ham og alle børnene, helst én ad gangen og det var også vigtigt, at få billeder med ham og diverse planter. Mon han nogensinde har mødt Søren Rye? Da vi skulle gå, klatrede gamle Nicolas op i et træ for at plukke mango til os. Rufus viste os op til Claus veninde Gabriella, en ældre dame i rullestol, der manglede et ben og vist også var blind. Hun lyste op i et stort smil da Rufus nævnte Claus og sagde, han snart ville komme og besøge hende. Vi fik flere poser med grapefrugt og gav dem det chokolade, vi havde og sagde pænt farvel. Da vi blaffede tilbage, kom vi med en pick-up med skolebørn på ladet. De jublede hele vejen, selvom det øsregnede, og hver gang vi stoppede, byttede de plads og skiftedes til at sidde inde i bilen. Nogle dage efter kom Claus. Han kom på besøg om bord med sin gode ven Pawel, der boede i Vieux Fort på sydsiden af øen. Pawel er harpunfisker. Han dykker ca. 5 timer hver dag, uden ilt, ned til meter. Han siger, han på en god dag kan fange 7 kg fisk. Han tog altså fri fra arbejde en uges tid for at hygge sig med os. Det var en hård uge, i hvert fald for os andre, der måtte tage en slapper en enkelt dag eller to, men Pawel kørte på, og der kunne vi ikke følge med! Hver fredag aften er der street party i bydelen Gros Islet, alle mødes i nogle bestemte gader, hvor der så er boder med mad og øl, og nogle enorme højttalere bliver stillet ud på gaden. Så danser man rundt, drikker øl/rom og hyggesnakker med hinanden. Pawel var den, der dansede vildest i hele byen, og det var sgu svært at spotte, at manden var 65 år gammel. Han var den der drak mest, røg mest og var mest teenager-agtig! Om eftermiddagen sad vi på en bar for at drengene kunne spille pool. Der var begravelse i kirken ved siden af og i pausen kom nogle af gæsterne, inkl. ham der kørte ligbilen, ind og fik et glas rom! Vi tog ned til Vieux Fort for at bo nogle dage hos Pawel og hans kone Henny. Det tog næsten hele dagen at komme derned, med bus over bjerge med bananplantager og mange hårnålesving. Jeg gik med Henny hen til den lokale butik for at handle, og hvor 6 MARNAV METROPOLITAN

7 var det nemt, for der var ikke noget at vælge i mellem. Jeg syntes de andre i butikken kiggede lige rigeligt på mig, men der var heller ikke andre hvide overhovedet. Hos bageren var der slet ikke noget på hylderne, og jeg ved ikke lige hvorfor der stod en dame bag disken! Pawel og Hennys hus er ikke så stort (Claus boede i sit telt i haven). Stue og køkken hænger sammen, der er ét soverum og et toilet i en tilbygning. Vi fik fantastisk mad, ris, fisk og rodfrugt. De to kunne trylle i køkkenet. Vi så boksning i fjernsynet om aftenen. Det var noget Pawel gik meget op i, og han havde selv bokset da han var ung. Senere spillede han Bob Marley og Bob Dylan på sin guitar. Vi vågnede hver morgen til lyden af dominobrikker og kaffeslubren, og når vi så stod op, gik vi i haven for at fange kokosnødder, mens Pawel lavede morgenmad. Han lavede noget friturestegt brød (bix), som vi fik med fisk, krydderurter, løg og mel, og det bliver lidt som frikadeller. Det hele var klart, når vi havde kæmpet med kokosnødderne. Først klatrede Claus, der er den højeste, op i et træ med en meget lang stok med en vinkelskraber i enden, og med lidt øvelse kan man være heldig at få et par stykker ned. Så lånte vi en stor machete og begyndte at hugge og 5 minutter efter, var der hul! Vi tog med Pawel ud og fiske. Hans søn Ista sejlede ud og smed os i vandet ved en pynt. Pawel forsvandt hurtigt, og vi så kun hans falmede røde svømmefødder stikke op en gang i mellem. Vi plaskede lidt rundt, men blev hurtigt trætte i de halvstore bølger og begav os mod land, der var ret langt ind. Et par timer efter kom han med 6-8 meget flotte fisk; gule, røde og lilla. Han forstod ikke, hvor vi var blevet af! Vi stegte fiskene på en spritbrænder og da vi ikke havde sprit, brugte vi rom i stedet, det syntes Pawel godt nok var spild af god rom. Vi tog med Claus op til Bouton igen fordi han skulle besøge Gabriella og sjovt nok regnede det igen hele da - gen. Vi fik et lift derop med en mand, der spyttede på mig, hver gang han sagde noget. Han manglede også alle tænderne på nær én. Vi gik op til Gabriella og blev vist ned til et hus, vi kunne låne. Døren kunne ikke åbnes, fordi der lå så meget skrammel bagved. Damen, der plejede at bo der, var død men hendes plasticblomster, tøj osv. var der stadig. Vi besluttede at tage en dobbelt rom inden vi flyttede ind og eventuelt gjorde lidt rent! Det viste sig at være et smart træk, for mens vi drak rom i baren, var der nogle venlige sjæle, der gjorde rent i huset og det duftede også, som om de havde fyret en omgang insektspray af derinde! Vi opdagede hurtigt hvorfor. Det vrimlede med store kakerlakker, de største jeg nogensinde har set! Vi jagtede dem med en paletkniv og når fejebakken var fuld, blev de smidt udenfor døren, og til sidst var der en hel bunke udenfor. Vi flygtede op til baren og lidt efter kom Rufus og inviterede på mad hos Gabriella. Det var lidt underligt at spise der, ikke fordi Gabriellas børnebørn løb rundt og legede med hendes benprotese, men fordi vi blev sat ved et meget flot dækket bord med meget mad, mens resten af den store familie sad i stuen uden at sige noget og kiggede på os. Det blev nu rigtig hyggeligt senere. Et par uger efter vores besøg døde Gabriella. Næste morgen kom vi med skole - bussen ned til byen. Jeg troede ikke, der kunne være flere i en Toyota Hiace, men så kom der lige fire ekstra med og så var vi 18 inkl. chaufføren. Dominica Vi fik sagt pænt farvel til Claus og alle vi kendte på st. Lucia og sejlede videre til Dominica. Der kendte vi ikke nogen i forvejen, men allerede inden vi havde ladet ankeret falde, kom vores nye»rasta-ven«yellow og bød os velkommen. Yellow var en meget hyggelig gut, der altid sad på stranden på ventede når man kom ind, og så gik han med, lige meget hvor man skulle hen. Hvis nogen af jer har været i Portsmouth, kender I ham garanteret også. Torben havde også mødt ham nogle år tidligere. På Dominica snorklede vi med varme bobler, der kom op af havbunden, vi tog ud og så øen og så var der igen street party. Vi brugte meget tid med Yellow, og han prøvede at skaffe mig en adresse på nogle af hans venner i Havanna, men det lykkedes ikke. På turen over Atlanten havde jeg opdaget at Cuba ikke var ret langt væk og der ville jeg meget gerne op. Det tog mig to dage at købe flybilletter, til gengæld var de ret billige. Jeg skulle tidligt af sted, og selvfølgelig sad Yellow allerede og ventede på mig. Han ville bare være sikker på jeg kom med den rigtige bus! Barbados/Jamaica Det skulle tage 10 timer at flyve til Havanna, men det kom til at tage 5 dage og 5 gange let og 5 gange landing! Først brød den lille propelflyver ned og så nåede jeg ikke flyet jeg skulle videre med fra Barbados. Jeg MARNAV METROPOLITAN 7

8 stod sidst i køen og lod de sure passagerer og utålmodige børn komme først. Uanset hvad, var mit fly fløjet og det næste gik først om to dage. Så da det blev min tur til at få et sted at sove, var alle værelser optaget! Så»desværre«måtte jeg bo på et 4-stjernet hotel, hvor piloter og stewardesser bor, på flyselskabets regning! Min bagage var tjekket ind helt til Havanna, men da lufthavnen var under ombygning, skulle man selv tage den med og tjekke ind igen; heldigt nok for mig så havde jeg alt mit grej. Jeg fik et kæmpe værelse med udsigt over en krid hvid strand; noget helt andet end skibet. Jeg måtte lige ind og hoppe i king-size sengen og tænde fjernsynet og overvejede et karbad inden jeg gik ned i restauranten og fik aftensmad. Jeg havde ikke fået noget siden om morgenen på skibet. Den første aften blev jeg inviteret på øl af nogle arbejdsfolk, der var ved at male noget på hotellet. De syntes åbenbart, det så underligt ud, at jeg sad alene, og at jeg var nødt til at smage de lokale øl! Hvad skal man lave på Barbados? Jeg fandt ud af, der var nogle dryp-stens-huler, så dem tog jeg ud for at se. I bussen mødte jeg nogle canadiske damer, og de syntes, som næsten alle andre jeg mødte, at det var underligt, at jeg var alene. De gjorde alt hvad de kunne for at tale mig fra at rejse til Cuba, for det var jo et forfærdeligt sted, hvor de jo både var kommunister og fattige. Det vidste de med sikkerhed, for de kendte en, som en gang havde haft en nabo, hvis søn havde været der på et resort! Nå, hulerne var meget flotte og da damerne også skulle se en blomsterhave, kom jeg også med der. Det havde jeg godt nok ikke betalt for, men chaufføren holdt en pegefinger for munden og det betød vist, jeg bare skulle lade som ingenting og følge med. Jeg kunne sagtens nå en tur på stranden bagefter og så var jeg pludselig inviteret på øl IGEN! Det var Ærøs største udvalg af frisksmurte sandwich GULDBAGEREN MARSTAL TLF nogle fjollede englændere, der skulle fejre, at den ene blev 30. Vi tog til en slags street-party, hvor der var usandsynlig mange glade mennesker, god reggaemusik og de englændere var ret sjove. Jeg måtte desværre tage afsked med min king-size seng. Den var jeg ellers blevet ret glad for. I lufthavnen var det lige ved jeg ikke kunne komme ud af landet fordi jeg, da jeg kom, ikke havde betalt lufthavnsskat. Jeg troede jo jeg skulle være i transit! Jeg blev lidt hidsig, da det også gik op for mig, at jeg ikke kunne komme videre fra Jamaica samme dag og der heller ikke ville være mad på flyet. Desuden kunne de ikke hjælpe mig på Jamaica, da flyselskabet ikke havde forbindelser der! For fanden da! Det var sgu da deres fly, der var brækket ned og skyld i at jeg var strandet!! Nu ville de ikke lade mig boarde pga. lufthavnsskat, tilbage til tjek-in og så fik jeg endelig et stykke papir der lod mig slippe igennem og jeg kom om bord som den sidste. I flyet blev mit navn pludselig sagt i højttaleren og da jeg fandt ham der åbenbart nu skulle hjælpe mig, bookede han næste fly til dagen efter og sørgede for et hotel i Port Royal på Jamaica, meget fornemt. Jeg gik en tur og så piratbyen Port Royal, og så fortet, der havde lignet et stort skib. Jeg var den eneste gæst og fik min egen guide. Han var meget hyggelig og fortalte en masse om pirateri dengang byen havde sin storhedstid, plukkede nogle nødder til mig som var gode for maven, hvis jeg altså skulle få ondt der. På vej tilbage mødte jeg Charles, der havde fødselsdag og stod under et træ og ventede på bussen, der nok ville komme i løbet af en halv time. Han fortalte, at stedet var det sted i verden, der havde flest kirker! og flest værtshuse! Ved næste træ stod Kork, der var sømand og underviste matroser i Port Royal. Jeg gik hjem og fandt det pæneste/reneste tøj jeg havde og gik tilbage til byen. Det var søndag, Kork stod der stadig, og jeg spurgte ham hvilken kirke der var sjovest. Jeg valgte den, han hørte til. Prædikenen er i gang fra kl og igen fra ca. Men man kan vist komme og gå som man har samvittighed til. Kirkebøssen gik rundt og vi blev velsignet og alle holdt hinanden i hånden og gik rundt og velsignede hinanden igen. Mange fik knus, men jeg tror de sprang mig over, da de ikke kendte mig. Over halvdelen var børn i stiveste puds, store kjoler eller hvide skjorter og laksko. Om aftenen tog jeg så, i meget god tid, tilbage til lufthavnen. Køen var ekstremt lang, og en time efter var jeg næsten nået op til skranken og så kom manden fra dagen før:»miss Brix, come here«. Han hev mig ud af køen»your flight has already left«. Jeg var helt sikker, på han jokede, men nej! Normalt flyver Air Jamaica til Havanna kl men lige præcis i dag, var der en ændring i planen, som han ikke havde været opmærksom på, så flyet var for længst lette. Han bookede en billet til mig dagen efter og var meget ked af det. Han spurgte om jeg var tilfreds med hotellet osv. Det var jeg men ville da gerne se noget andet, nu havde jeg jo set Port Royal. Taxidriveren Jefton gloede noget, men blev glad da han så mig igen, og han ville komme tilbage dagen efter. Tror han blev lidt lun på mig, selvom han var en noget ældre herre. Fem-stjernet hotel midt i Kingston! Der kom en mand med en guldvogn for at køre min rygsæk op på værelset på 11. etage. Det syntes jeg jo var lidt fjollet, men jeg måtte altså ikke selv bære den op. Jeg var jo stadig ikke vant til sådan nogle fine hoteller og var lige ved at sætte hele receptionen på den anden ende, da jeg gik ned for at få en ny pære til en lampe. Han kiggede forskrækket på mig og sagde, jeg skulle gå op og ringe derned for at blive stillet om til en elektriker, der så ville komme og skifte den pære! Jeg tog ud og så Bob Marleys hus dagen efter, gik lidt rundt i byen og snakkede med nogle rasta mænd inden Jefton igen, igen, hentede mig og kør - te til lufthavnen. Jeg kom til Cuba! 5 dage tog det, men det var OK, jeg havde jo set en hel masse, jeg ellers ikke ville have set. I lufthavnen hævede jeg alt hvad VISA-kortet kunne trække og troede jeg endelig var sluppet gennem alle kontrollerne, men i den sidste tog en mand mit pas og beholdt det en times tid, og en anden mand kom og udspurgte mig om, hvor jeg havde været før, hvor jeg skulle bo, hvem jeg skulle møde og om jeg havde våben med osv. Jeg skulle mødes med David, ham med jordbær huen jeg mødte på st. Lucia. Jeg havde lidt svært ved at finde ud af, hvor han var. Fra et af hotellerne kunne jeg jo sende mails, men på Cuba er det ikke så nemt, det endte med jeg sendte sms til Davids kammerat i Danmark og han sendte så en mail til David og retur fik jeg en besked om, hvor han var. Jeg havde et bynavn og et gadenavn og husnummer. 8 MARNAV METROPOLITAN

9 MARITIM 3-KAMP D. 20/ Af Bitten Hollænder Bram Efter et forår hvor den maritime 3- kamp blev aflyst var der heller ikke meget håb for efterårets 3-kamp. 14 dage inden den store dag fik vi besked om at 3-kampen ville blive til noget. Og så var det ellers bare med at få et hold roere i vandet, så de kunne komme i gang med at træne. Og der blev skam trænet til den store guldmedalje. Så det var med et stort håb om at vinde guldet vi d. 20/9 tog til Svendborg. Vi havde et hold roere og også skallepadlere og dragtsvømmere. Og ikke mindst opbakning med. Vi kom omkring 40 unge og friske medlemmer af sted. Og vejret var med os. Det startede ellers med at små dryppe lidt da vi nåede til Svendborg, men det var ikke noget en lille soldans ikke kunne klare. Og som sagt så gjort. Solen var med os resten af dagen. Det var desværre mere end man kunne sige om heldet. For Marstal var virkelig uheldige. For de som er bekendte med»manø«og»fanø«, SIMAC s travaljer, vil vide at der er stor forskel på de to travaljer. For at det hele skulle gå fair til, var der lodtrækning om hvem der skulle have hvilken travalje. Og det må siges at det var der det gik galt for os. Vi var uheldige og trak den dårlige travalje hele vejen igennem. Men vi nåede dog til semifinalen. Og så gav vores brave roere den ellers gas. Så meget gas at der desværre hoppede 3 årer op af gaflerne kort før målstregen og vi gik desværre ikke videre. Det blev til en flot 3. plads. Men det lod vi os ikke gå på af og forsatte med højt humør til de to andre discipliner. I»skalle-padling«fik vi en 4. plads og i dragtsvømning kunne vi flot præstere en 3. plads. Samlet set fik vi en 4. plads i den maritime 3-kamp og det var slet ikke så ringe endda. Vi kom for at få en god dag sammen med de andre maritime skoler og det fik vi. Selvom vi ikke sejrede lige så meget som vi gerne ville, kunne vi tage hjem med en oplevelse rigere og en rigtig god dag i bagagen. Vi møder stærkt op til den næste 3-kamp og roerne glæder sig allerede til at komme i træning igen og vise de andre hvad en rigtig Marstal studerende er lavet af. Når man altså får mere end 14 dages varsel. STØT VORE ANNONCØRER - DE STØTTER OS! MARNAV METROPOLITAN 9

10 BLIV NAVIGATØR på Marstal Navigationsskole I JANUAR OG AUGUST STARTER FØLGENDE UDDANNELSER PÅ MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE: Kystskipperuddannelse: Uddannelsen varer 1 /2 år og berettiger til SU. Optagelsesbetingelser er 18 måneders sejlti d. Styrmandsuddannelse: Uddannelsen varer 1 år ( 1 /2 år hvis man i forvejen er kystskipper). Med styrmandseksamen kan man fortsætte 1 /2 år til sætteskippereksamen og derefter til skibsføreruddannelsen. Optagelsesbetingelser: 18 måneders sejltid som skibsassistent samt folkeskolens 10. kl. prøve samt yderligere 2 års relevant erhvervserfaring og minimum 25 år gammel. Uddannelsen berettiger til SVU, som svarer til højeste dagpengesats. Sætteskipperuddannelse: Uddannelsen til sætteskipper varer 1 1 /2 år ( 1 /2 år hvis man har styrmandseksamen, 1 år hvis man har kystskippereksamen). Med en sætteskippereksamen kan studierne fortsættes på Marstal Navigationsskole og på 1 år kan man læse til skibs fører. Optagelsesbetingelser til sætteskipperuddannelsen er 18 måneders sejltid som skibsassistent eller 12 mdr. som styrmandsaspirant samt folkeskolens 10. kl. prøve. Uddannelsen er SU-berettiget. Skibsføreruddannelse: Uddannelsen varer 1 år. En del af uddannelsen kan gennemføres ved fjernundervisning. Uddannelsen er SU-berettiget. Optagelsesbetingelser: enten sætteskippereksamen,»gammel«styrmandseksamen, juniorofficerseksamen eller vagtofficerseksamen. Gode muligheder for legater Mere information kan fås ved henvendelse til Marstal Navigationsskole eller internet: MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Ellenet Marstal Telefon marnav@marnav.dk 10 MARNAV METROPOLITAN

11 FIRMAET CUSTOS BESØGER MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE Af Sune Jordt CUSTOS er det latinske ord for vagt, beskytter, opsynsmand, bevogter, spion Den. 5. november havde skolen besøg af Stefan Nonboe. Stefan er ansat i virksomheden CUSTOS, som beskæftiger sig med Security and Crisis Management. Han har en fortid som frømand i Danmark og flere udstationeringer i hele verden bl.a. i Afghanistan. Målet var at informere os om den trussel som pirateri og terror er for søfarten i dag. Stefan Nonboe var med til forhandlingerne, da Danica White blev kapret i Aden bugten den. 1. juni 2007, på en position 210 sømil fra kysten. Han gennemgik sagens forløb, og for dem som ikke ved det, er det et større»maskineri«, der bliver sat i gang i sådan en situation, alt lige fra PET, udenrigsministeriet, politiet, presse og i midten af det hele sidder Custos og formidler kontakten til piraterne i Somalia. Han havde en interessant måde at fortælle og gribe tingene an på. Pirateri kan ikke undgås, det ligger helt fast, men man kan minimere risikoen for et evt. overfald. Der er pt. 13 skibe og 200 søfolk som bliver holdt til fange af pirater i Afrika og den statistik er jo skræmmende! Der var mange rigtigt gode spørgsmål fra de fremmødte, et af dem lød på om det kunne være den enkelte sømands pligt at beskytte sig mod piratoverfald. Et spørgsmål som jeg ikke syntes blev besvaret som jeg havde håbet på. Stefan Nonboe henledte opmærksomheden på at det var op til den enkelte sømand at træffe de sikkerhedsforanstaltninger som syntes nødvendige, selvfølgelig inden for de rammer rederiet har stukket ud, men kan det være rigtigt? Burde det ikke være verdenssamfundet som skulle bakke op og finde en løsning på problemet? Et meget aktuelt problem som nok kun kan besvares af den enkelte sømand. Senest er»sirius Star«blevet kapret en supertanker med en last på 2 millioner tønder råolie, der koster i omegnen af 55 dollars pr. tønde hvornår griber verdens-samfundet ind? Rise Sparekasse Tlf Så er kursen sat sat..... Få udfordringer og et spændende liv i Royal Arctic Line A/S MARNAV METROPOLITAN 11

12 AT LEGE LÆGE PÅ FANØ Af Morten Trier I ugerne 43 og 44 var vi en ordentlig flok fra Marstal Navigationsskole, der var på sygdoms-behandlerkursus på det Maritime Sundhedscenter på Fanø. Nogle af os på et ét uges kursus for at erhverve medicinkiste B, og andre to uger, for at få medicinkiste A. For at starte helt fra begyndelsen, så er her lidt om indkvarteringen. Hotel Fanø Bad, hmm ja det siger jo næsten sig selv, men for en ordens skyld, så at der var både vandrutschebane, sauna, spabad og tyrkisk dampbad, hvilket no - gen fik rigtigt meget ud af! Udover de faciliteter var der også tennisbaner, hvor der var nogen der fandt ud af hvorfor de har valgt søvejen, frem for ATP turneringer, at tjene deres penge på. Lejlighederne var 2 personers, med hvert sit kammer, og det fungerede, så vidt undertegnede har hørt, upåklageligt, med studieseriøsitet såvel som sjov og spas, for lektier var der sku også, hvilket måske kom bag på nogle, der havde regnet med ren badeferie! Første dag blev vi så delt ud i de forskellige klasser hvor vi fik tildelt en fast underviser, som skulle piske os de næste 7 til 14 dage. For forfatterens klasse hed hun Susanne, og var, det man uden at fornærme kan kalde, en erfaren, rutineret og gammel i gårde, sygeplejerske. Med præstationer der var en Oscar værdig, kom hun næsten hver dag væltende ind i klassen med den ene eller den anden skade! En brændt hånd, et hjertestop eller bare som diabetes patient med lavt blod - sukker. Susanne fungerede også som sminkør på de forskellige momenter som var lagt ind i løbet af dagen, for at teste om vi havde hørt efter! (det havde vi som regel, da der vistnok ikke blev slået nogen ihjel ved fejl - diag nose). Noget af tiden sad vi og spidsede øre, men det meste af tiden var vi på en eller anden måde aktive, og det kan nok være at nogle af os tøsedrenge blev testet med vores fobi for nåle! Alle skulle stikke, og alle skulle stikkes. Nogle var skrappe og kunne stikke rigtigt første gang, mens 12 MARNAV METROPOLITAN

13 andre skulle have mere end et forsøg, før det lykkedes at lægge venekanyle (sorry Søren!) Bibelen og den røde tråd igennem kurset var Søfartsstyrelsens lægebog, som vi stort set fik læst hver eneste linie i. Den dækker stort set alle tænkelige situationer fra, medicin til kaptajnen der er blevet gal, og til passageren der skal føde (hvilket vi da også fik prøvet med en dukke, der lignede Mr. Beans bamse, på en skumgummivagina!) I dag hiver man ikke tænder ud mere til søs, så vi fik også et struktørkursus, i at sætter en række tænder på plads med cement. Øjenoperationer klare vi også, med mejsel for at pille splinter ud, og bare rolig kære skibsassistenter, vi har øvet på et hårdkogt æg! At det kan virke lidt uoverskueligt, at skulle kunne lære en hel bog uden - ad på 14 dage, det er hvad det er, men så er det trods alt godt at de fleste fik fat i devisen med, at du stiller ikke diagnosen, det gør Radio Medical. De er vores betroede overlæger, som svarer 24 timer i døgnet året rundt. Pt. er det Esbjerg Centralsygehus, der har den tvivlsomme ære at skulle agere vores hjerner, og vi selv er deres hænder og øjne, og gudskelov for det, for hvem har ikke sejlet sammen med en overstyrmand eller lignende som var parat til at intubere pga. en flækket tand. Tak Radio Medical, og tak til sygeplejerskerne på Fanø, vi ses igen om 5 år til nok en gang akupunktur og visdom. (Citat Hippokrates: En læge uden kendskab til Astrologi har ikke ret til at kalde sig Læge!) Kort uddannelse Marstal Navigationsskole Vælg SÆTTESKIPPER UDDANNELSEN MARNAV METROPOLITAN 13

14 MORFARS BREVKASSE Morfars brevkasse har været med i bladet i et stykke tid nu og derfor vil jeg opfordre jer til at skrive til Morfar hvis I skulle have et spørgsmål som I gerne vil have svar på. Morfar kan svare på næsten alt og det kan jo være at du er heldig og at det netop er dit spørgsmål der kommer med i bladet. Spørgsmålene sendes til morfarsbrevkasse@gmail.com ÆRØ BOGHANDEL ApS Kongensgade 31 A 5960 Marstal Tlf Fax aeroe-bog@post. tele.dk B Ø G E R PA P I R VA R E R SVENDBORG BUGSER A/S SVENDBORG TOWING COMPANY LTD. TOWAGE SALVAGE SUPPLY-SERVICES HEAVY-LIFT PROJECTS MARINE CONSTRUCTION PROJECTS CREWING Nordre Kajgade 9A DK-5700 Svendborg Tel: Fax: info@svendborgbugser.dk Web: Halløj morfar, Kan det virkelig passe, at man ikke længere kan blive sømand ved at tage til søs? Sådan som jeg forstår systemet skal man have et gymnasialt C niveau for at blive styrmand, fra f.eks. handelsskolen. Jeg troede de uddannede købmænd og ikke sømænd? Best rgds.landkrabben Hej Landkrabbe Ja, det er sjovt som tingene kan udvikle sig. Den gamle debat om sømænd og købmænd er mere relevant end nogensinde før. Der er dem der mener at det der afgør om man er det ene eller det andet, er et spørgsmål om hvorvidt man har søben eller kø ben. Det er mest i det Fynske at man tager den forklaring for gode varer. Det har i den sammenhæng nogen betydning at man har koncentreret de maritime skoler i det område. Et ubekræftet rygte vil vide at det var en tunghør ansat i Søfartsstyrelsen, der tilfældigvis stammede fra førnævnte område der oprindeligt var skyld i miseren. Man har sidenhen ikke været i stand til at ændre paragraffen af hensyn til de efterhånden mange handelsskoler i landet. Der er stadig mulighed for at blive sømand ved at tage til søs, blot skal man være meget opmærksom på at man i de små skibe hvor der er meget sømandsarbejde ikke kan optjene den fornødne sejltid. Man må altså nødvendigvis til søs i større enheder, og dermed sætte sin faglige udvikling i stå i en periode for at komme videre i småskibene. Man kan så glæde sig over at folkene i småskibene ikke er så pivede, ellers var der nok ikke mange der klarede den. Hvis du overvejer at tage til søs, må jeg anbefale det varmt, og samtidig opfordre dig til at henvende dig på HF-søfart for at komme godt i gang. Jeg håber du kommer videre, og får din sejltid. Morfar Hej Morfar. Jeg har længe undret mig over det følgende: Hvis man er sulten, så spiser man og bagefter er man mæt. Hvis man er tørstig, så drikker man og er ikke mere tørstig. Hvis man er træt, så går man til køjs men er stadig træt når man skal op. Det virker underligt, jeg håber du kan forklare sagen? På forhånd tak og med venlig hilsen Bramsejleren Kære Bramsejler Tak for støtten, det er et meget fint spørgsmål. Man kan faktisk godt undre sig lidt over det du spørger om, 14 MARNAV METROPOLITAN

15 men forklaringen ligger faktisk lige for. Hvis man blot følger hviletidsbestemmelserne til søs er problemet løst. Det er lige præcis det der skal til for at kunne være frisk om morgenen når vækkeuret ringer. Der er mange søfolk der har forsøgt sig med dette, og det er mange gange bevist at holde stik. En anden ting jeg ofte har spekuleret over, er det faktum at hvis man har drukket store mængder om aftenen er man meget tørstig om morgenen. Jeg har selvfølgelig undersøgt sagen nærmere, og har fundet frem til at man også her kan støtte sig til søfartsstyrelsen, de har også lavet regler på det område. Hvis man overholder alkoholregulativerne vil man ikke være nær så tørstig om morgenen. En anden fordel ved den metode er at man så også kan føre skib alle døgnets timer. Jeg håber du kan bruge svaret, sov godt. Morfar Kære Morfar. Kan du mon give mig en nærmere uddybelse af sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende alkohol? H.C. Lumby Kære H. C. Det kan du tro jeg kan. De er lige til at gå til. De forholder sig sådan at sundhedsstyrelsen (an) befaler at man som mand drikker 3 genstande om dagen. Kvinder kan (an) befales at drikke 2 genstande om dagen. Ikke benyttede alkoholgenstande overføres mellem ægtefæller efter samme princip som skattefradrag, altså en mand der har en kone der ikke drikker alkohol (an) befales at drikke 5 genstande dagligt. Andre personer over 18 år i husholdningen har pligt til selv at sørge for afviklingen af genstandene. Der er naturligvis tale om et gennemsnit, så hvis man eksempelvis er til søs halvdelen af året (det svarer til en såkaldt 1:1 ordning) skal man have 10 om dagen. I den sammenhæng må jeg anbefale at starte fra morgenstunden hvis du skal føre auto - mobil sidst på dagen. Alt efter hvor tidligt man kommer i gang, kan det blive nødvendigt at tage en vogn. Det ser straks værre ud for de søfolk der er til søs mere end halvdelen af året. Her vil jeg nok anbefale at bort-auktionere en eventuelt automobil, alternativt at sende fruen på køreskole. Tugthuskandidater kan også komme i problemer efter afsoningen af længere straffe. Skriv endelig igen hvis du har uddybende spørgsmål. Med venlig hilsen og skål! Morfar LEGATER Marstal Navigationsskoles Uddeler hvert år kr. i direkte støtte til Legat: studerende og deres aktiviteter. Legatet uddeles ca. 1. april og 1. oktober. EOS Legatet: Et legat som er stiftet af anonyme givere i Marstal. Legatet udlodder ca kr. pr. år og uddeles i foråret. P. E. Pålssons Mindelegat: Legatet uddeler hvert år ca kr. i maj. P. N. Lauridsens Legat: Uddeler 1 portion à kr. hvert år i maj. Søfartens Skolelegat: Uddeler kr. i en eller flere portioner i november. Kraemers Legat: Uddeler 2-3 portioner à kr. hvert år i november. I alt uddeles altså over kr. til de studerende hvert år. EN SKIBSOFFICER HAR VÆRKTØJET I ORDEN GET ON BOARD. SØG ELLER SE MERE PÅ Mærsk Ann 128x181 SH.indd 1 22/11/06 15:05:45 MARNAV METROPOLITAN 15

16 EBBES BÅDEBYGGERI DUSØR: Gamle elever, som skaffer en ny, kan opnå en dusør på kr. EBBES BÅDEBYGGERI OG SEJLLOFT MARSTAL DANMARK NYBYGNING SEJLMAGERI REPARATION KRAN 32 T BÅDHALLER YACHT SERVICE STOR MEGIN DIESEL - BENZIN Ebbes Bådebyggeri H. C. Christensensvej 5 - Marstal - Tlf Fax ebbes_baadebyggeri@post.tele.dk DU KAN LIGE NÅ DET! Kystskipper, Styrmand, Sætteskipper, Skibsfører Uddannelserne starter 5. januar 2009 Maritim forberedelse (10. kl.) Starter 9. marts 2009 MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE TLF NYT ANSIGT I SERVICECENTERET Jeg hedder Lene Boye Thygesen og er ansat i servicecenteret pr. 1. novem - ber 2008 hvor mine primære arbejdsopgaver er regnskab og budget for skolen. Jeg kommer fra en stilling i øko no misk afdeling i Ærø Kommune, hvor jeg har været ansat i rigtig mange år. Jeg bor på Syrenvej i Marstal og er gift med Henrik der er elektriker og arbejder ved SR-electric. Vi har 2 børn, Caroline på snart 13 år og Amalie som er 10 år. I min fritid holder jeg af at løbe, jeg træner i MIF i gymnatikafdelingen hvor jeg har et hold friske piger fra 5. og 6. årgang. Mit skift til Marstal Navigationsskole var en beslutning, der blev taget her i eftersommeren og jeg er glad for at være blevet ansat. Det er nogle rigtig søde kollegaer jeg har fået, alle har taget godt i mod mig, så jeg er helt sikker på, at jeg har truffet det rigtige valg. MORTEN BÆKMARK - NY MAND I KURSUSAFDELINGEN Mit navn er Morten Bækmark og jeg har været ansat i kursusafdelingen si den 26. maj. Jeg er 37 år og er uddannet skibsfører fra Svendborg Navigationsskole i 2000 og har sejlet som styrmand i D/S Torm. Udover en kort afstikker som tankskibsoperatør i D/S Norden, har jeg de sidste 4 år arbejdet som Loading Master ved Statoil Raffinaderiet i Kalundborg. På den ene eller anden måde, har jeg i mange år beskæftiget mig med tankskibe og olie og hovedvægten af mit arbejde i kursus-afdelingen ligger da også på tank - skibskurserne. Selv kender jeg Marstal Navigationsskole og Ærø fra tidligere, hvor jeg selv har været kursist. Min kone Mette og vores tre børn blev overbevist om at det var en god beslutning at flytte herover en dejlig forårsdag i april, hvor vi var inviteret herover af Søren, og besøgte Navigationsskolen samt folkeskolen og fik set øen. Jeg har allerede mødt mange af jer her på skolen, men jeg glæder mig også til at se jer igen, når I kommer tilbage efter endt eksamen i forbindelse med efteruddannelse. 16 MARNAV METROPOLITAN

17 PÅ TOGT MED»FYLLA«SEPT HF-SØFART KL. 1.1 Af Nadia Schou og Lykke Bøje Mandag den 22/ tog klasse 1.1 af sted på den traditionelle første Fylla tur. Vi mødtes ved Marstal Havn hvor vi skulle med bussen til Ærøskøbing. Fylla lå ved kaj og ventede på besætningen, hvilket bestod af 19 friske unge mennesker fra Marstal Navigationsskole. En uge på havet ven tede os. Vi havde snakket om tu - ren i ugevis og var alle meget spændte. Vi blev taget godt imod af de tre stærke sømænd, kaptajn Allan, styrmand Sabba, og matros Erling. Vi pakkede vores bagage ud, og inden vi vidste af det lagde vi fra kaj og var på vej ud i øhavet. Allerede den første dag blev vores kræfter sat på prøve. Vi skulle ligge for anker natten over i Helnæs bugten. Udover at have lagt for anker ud for Helnæs, lagde vi til i byerne Assens, Sønderborg og Fåborg. Om natten skulle vi, skiftevis holde vagt to og to. Vi skulle gå rundture for at sikre, at der ikke var brand, og undgå uvedkommende i at gå ombord når vi lå i havn. Ud over de to timers nattevagt, hvilket vi nåede at have to gange hver, blev klassen delt ind i 4 mindre hold (skifter). I disse hold havde vi undervisningstimer om dagen. Der var et kabyshold, der skulle sørge for at lave mad et vagtskiftehold som skulle prøve at styre, kigge på kort, Hele holdet samlet i stævnen på Fylla. kompas og bestemme retning, og endelig havde vi hver en time oppe for - an hvor vi skulle holde udkig. Styrmand Sabba stod for det meste af det praktiske arbejde med vedligeholdelse af skibet, sætte og bjærge sejl osv. Han lærte os også at binde mange forskellige stik og knob. Nis (vores lærer fra skolen) underviste os i brandsikkerhed og lærte os de forskellige tegn og engelske begreber om - bord på et skib. Udover alle de fastlagte lektioner havde vi også meget fritid hvor vi fik lov til at boltre os i rebstigerne, sætte sejl, styre og slappe af, alt efter behov. Vi fik en uforglemmelig uge, med spændende udfordringer og en masse sammenhold, hele forløbet gav klassen en ny form for sammenværd. Vi vil gerne sige tak til besætningen ombord på Fylla, tak for en oplevelse for livet. I Sønderborg prøvede vi en tur i vandet med overlevelesesdragter på. Fylla ved honnør kajen i Sønderborg. MARNAV METROPOLITAN 17

18 I ÅRHUNDREDER SPREDTE DANSKE VIKINGER RÆDSEL BLANDT KONKURRERENDE SØMÆND. VI HOLDER DE STOLTE TRADITIONER I HÆVD.

19 EFTERSØGNING I KATTEGAT Af navigationslærer Ken Vøge. Esvagt Omega er på vej fra Ålborg til Hirtshals. Det er en halv time siden de passerede Læsø Rende fyr for nordgående. Lyngby Radio udsender en efterlysning af en lystsejler der ikke er ankommet til Frederikshavn som forventet. Lyngby anmoder skibe i området om at holde skærpet udkig og opfordre skibe til at melde sig til at deltage i en evt. eftersøgning i området. Skibsføreren Henning Bach melder til Lyngby at man er i området og har mulighed for at deltage i en eftersøgning. Der bliver beordret skærpet udkig og vagten fortsætter. Efter 10 minutter bliver Esvagt Omega ringet op på mobil telefonen, Det er vagthavende officer fra Kattegats Marinedistrikt, der meddeler at Esvagt Omega er blevet udpeget som On Scene Coordinator (OSC) for eftersøgningen af lystsejleren, Der er to andre skibe der deltager i eftersøgningen. Desværre råder man ikke over flere enheder da der er et passagerskib der er i nød ved Esbjerg og man har en John Andreasen og Henning Bach. En travl SRU besætning. MARNAV METROPOLITAN 19

20 Bjarne Toft Madsen gir instrukser. større eftersøgning i gang ved Bornholm. De næste 2 timer flyver af sted. OSC en s opgaver er mange og uvante. Der er nok at gøre for Skipperen og hans 2 styrmænd Leivur Strøm og John Andreasen. Dette er heldigvis ikke virkeligt men kun en øvelse. Scenariet udspilles i skolens full mission simulator. I uge 46 afholdtes det 3. kursus i Search og Rescue (SAR) i simulatoren på Marstal Navigationsskole. Formålet med kurset var at bringe deltagerne i stand til at påtage sig rollen som OSC. Kursusindholdet er teori omkring søredningstjenestens organisation nationalt og internationalt eftersøgningsteori og beregning af søgemønstre og eftersøgningsområder. Teoridelen tager 1 dag. Derefter prøves teorierne af i simulatoren med et skib som OSC og de to andre som SRU er (Search and Rescue Units). Her anvendes 2 dage, hvilket giver 4 øvelser af 2 til 3 timers varighed med en efterfølgende gennemgang af øvelsen. Ud over simulatorinstruktørerne ved skolen benyttes Bjarne Toft Madsen som instruktør. Bjarne er tilknyttet Marinehjemmeværnet hvor han står for uddannelsen i SAR. I den egenskab deltager han i Den Operative Kontaktgruppe for Sørednings - tjenesten. Så man kan sige at han havde fin geren på pulsen. Desuden har han en del praktisk erfaring fra redningsak tioner til søs. Selve kurset er udviklet af Bjarne og jeg, i tæt samarbejde med SOK og Søværnets Taktikskole i Frederikshavn. Det er så vidt vides det eneste kursus i SAR der kører i civilt regi. Normalt er det søredningstjenesterne der afholder sådanne kurser. Deltagerne kom denne gang fra Es - vagt, Bornholmstrafikken og Marinehjemmeværnet. Der har tidligere været personer fra andre færgefarter, Fiskeridirektoratet og Farvandsvæsenet som deltagere. Kursusdeltagerne og lærere. 20 MARNAV METROPOLITAN