PROJEKTÅRET 2012 I TAL

Transkript

1 PROJEKTÅRET I TAL Materialet består af to dele: Basistal rummer tal til overblik over deltagersammensætningen, og fordelinger over nøglevariable såsom etnicitet, hovedstof og hvilke erfaringer med behandlingssystemet deltagerne har fra tidligere. Formålet med disse basistal er at skabe et overblik over tendenser og ændringer i projektets deltagergruppe. Herigennem kan vi kontinuerligt sikre os, at behandlingsressourcerne fordeles på den mest hensigtsmæssige måde, og at de forskellige behandlingstilbud matcher de forskellige deltagere. Opfyldelse af succeskriterier er en statistisk gennemgang af, hvorvidt projektet i har nået egne målsætninger. Her findes fordelinger og overvejelser over projektets fremmødeprocenter og frafaldsprocenter, samt et overblik over, hvor mange af deltagerne, der fortsatte i behandling efter deltagelse i Projekt Over Muren. Langt hovedparten af projektets deltagere er varetægtsfængslede, og da deltagerene ofte kunne have glæde af et behandlingsforløb der varer længere tid end en varetægtsfængsling, er det netop et mål for os at hjælpe deltagerne videre i behandling efter overflyttelse eller løsladelse. 1

2 DATAGRUNDLAG Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af data, som er genereret gennem Projekt Over Murens journalsystem. I var i alt 489 indskrivninger i projektet. Dette materiale fokuserer på deltagere, der har afsluttet et forløb hos os i årets løb, og derfor de deltagere, som stadig er aktive i projektet fraregnet. Det samme er personer, som af forskellige grunde er udskrevet umiddelbart efter visitationssamtalen, og som derfor ikke nåede at påbegynde et egentligt behandlingsforløb. Således udgør datagrundlaget for denne årsopgørelse 338 personer. N = 338 2

3 BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på målgrupper, etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet så ud for deltagerne i Projekt Over Muren i. Graferne illustrer udviklingen omkring disse variable siden januar. 1 MÅLGRUPPER Projektet differentierer indsatsen efter misbrugstype, alder og tidligere kendskab til systemet. Vi opererer med tre målgrupper: En ungegruppe for indsatte under 25 år (her vil hash som oftest være hovedstof), en substitutionsgruppe for deltagere, som får substitutionsmedicin (eller har et lignende stof som hovedstof) og som oftest har erfaring med behandlingssystemet, og en primærgruppe, som tæller de voksne deltagere, som primært bruger hash, alkohol, kokain eller andet. MÅLGRUPPE Antal Procent Primærgruppen % Ungegruppen % Substitutionsgruppen 59 17% I alt % 3

4 17% Fordeling på målgrupper 37% 46% Primærgruppen Ungegruppen Substitutionsgruppen Af illustrationen fremgår det, at deltagerene fra primærgruppen og ungegruppen tilsammen udgjorde over 80% af projektets samlede deltagergruppe i. Dette ser vi i projektet som positivt, fordi vi kan gøre en større forskel for disse grupper, end for en person, der får lægeordineret substitutionsmedicin og allerede har et indgående kendskab til behandlingssystemet. De unge har oftest lille eller ingen erfaring med behandling (se punkt 4) og mangler motivation til at begynde at arbejde med deres misbrug. POM tilbyder derfor ungegruppen en plads på motivationsafsnittet, hvor motivationsstimuleringen af de unge er samlet og intensiveret med bl.a. et intensiveret opfølgningsforløb, månedlig temaundervisning og samtaler med kontaktperson. 4

5 I fordelte de unge sig således på motivationsafsnittet: MOTIVATIONSAFSNIT Antal Procent Unge på MOT 65 52% Unge udenfor MOT 60 48% I alt % Over halvdelen af ungegruppen i projektet var placeret på motivationsafsnittet under deres indsættelse. Da afsnittet har begrænset mængde pladser og ressourcer samtidig med, at en del af de unge ikke har mulighed for at komme på afsnittet (eksempelvis fordi de er indrulleret i bandekriminalitet, deler sag med en anden fra afsnittet eller sidder på Blegdamsvejens Fængsel), anser vi andelen for rigtig fin. 2 HOVEDSTOF Af nedenstående tabel fremgår det, hvilke stoffer der udgjorde hovedproblemet for deltagerne i projektets tre målgrupper. Af yderste kolonne ses fordelingen for alle deltagere, der har afsluttet et forløb hos POM i. De grå felter markerer kombinationer, der udelukker hinanden. 56% af projektets deltagere i brugte flere stoffer end ét. Tabellen dækker over det stof, som deltageren selv oplever som sit hovedstof. 5

6 Substitutionsgruppen deltagergruppe Den samlede Primærgruppen Ungegruppen HOVEDSTOF Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Alkohol 15 10% 7 6% 0 0% 22 7% Hash 84 55% % 0 0% % Kokain 38 25% 7 6% 0 0% 45 13% Ordineret substitutionsmedicin 0 0% 1 1% 43 73% 44 13% Heroin 0 0% 1 1% 15 25% 16 5% Andet 17 11% 4 3% 1 2% 22 7% Total % % % % Her kan vi se, hvordan en overvejende del af de unge har hash som hovedstof, mens fordelingen på hash, kokain, alkohol og andet (eks. amfetamin, ecstasy, hallucinogener, piller el. lign.) udligner sig mere for primærgruppen, hvor deltagerne er ældre. Dog er hash stadig det primære hovedstof for denne gruppe. I substitutionsgruppen får langt hovedparten, som navnet angiver, ordineret substitutionsmedicin. Illustration af fordelingen på hovedstof for deltagere i : 6

7 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fordeling på hovedstof Primærgruppen Ungegruppen Substitutionsgruppen Den samlede målgruppe Andet Heroin Ordineret sub.med. Kokain Hash Alkohol Af nedenstående graf fremgår det, hvordan udviklingen i brugen af hovedstoffer blandt projektets deltagere har ændret sig siden primo. Grafen baserer sig på sopgørelser: 7

8 70% Udvikling i fordeling på hovedstof 60% 50% 40% 30% 20% 10% Alkohol Hash Kokain Ordineret sub.med. Heroin Andet 0% Af grafen ser vi, hvordan hash generelt har fyldt meget i projektet gennem de seneste to år, da det har været hovedstof for over 50% af deltagerne de seneste 1 ¾ år. Med undtagelse af Kvartal, har andelen af substitutionsmedicinsbrugere generelt været lavere i år, end hvad vi har set de to foregående år. Til gengæld ser vi, hvordan kokain i slutningen af år andelsmæssigt er nået det højeste niveau i 2 år. 8

9 3 ETNICITET ETNICITET Substitutionsgruppen* målgruppe Den samlede Primærgruppen* Ungegruppen** Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Etnisk dansk % 63 52% 37 64% % Efterkommer 36 24% 54 45% 8 14% 98 30% Indvandrer, flygtning, andet 17 11% 4 3% 13 22% 34 10% Total % % % % *1 person udeladt pga. manglende oplysninger, **4 personer udeladt pga. manglende oplysninger Illustreret ser fordelingen på etnicitet for projektets deltagere i således ud: 9

10 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fordeling på etnicitet Primærgruppen Ungegruppen Substitutionsgruppen Den samlede målgruppe Indvandrer, flygtning el. udlænding u. opholdstilladelse Efterkommer af indvandrer el. flygtning Etnisk dansk Som det fremgår af ovenstående tabel og diagram, er andelen af efterkommere efter indvandrere/flygtninge størst blandt de unge. Her er der næsten lige så mange med anden etnisk baggrund som med etnisk dansk baggrund. Andelen af efterkommere er mindre i primærgruppen (24%), og endnu mindre igen blandt substitutionsbrugerne. Til gengæld følger andelen af indvandrer/flygtninge/udlændinge det omvendte mønster: Der er flest i substitutionsgruppen (22%) og meget få i ungegruppen (3%). Nedenfor er udviklingen i fordeling på etnicitet over de seneste 3 år illustreret: 10

11 80% Udvikling i fordeling på etnicitet 70% 60% 50% 40% 30% 20% Etnisk dansk Efterkommer Udlænding / flygtning / Andet 10% 0% Her kan vi se, hvordan de etniske danskere i løbet af år har udgjort en mindre og mindre procentdel af den samlede deltagerskare. I Kvartal var der i projektet historisk lille andel etniske danskere, mens der i år har været et relativ større antal efterkommere end i året før. Vi har ligeledes haft en lidt større andel udlændige/flygtninge i projektet i end i. Det er positivt, at POM får fat i mange personer, som ikke er etnisk danske, da erfaring viser, at denne gruppe er langt sværere at få til at søge behandling end de etniske danskere. Derfor får POM her fat i en gruppe, som ellers er svær for misbrugsbehandlingssystemet at nå. Det fremgår 11

12 når vi ser på, hvorvidt deltagerne er systemkendte eller ej, når de bliver indrulleret i projektet, hvilket fremgår af næste punkt (4). 4 SYSTEMKENDTHED Deltagerne i Projekt Over Muren havde i følgende kendskab til behandlingssystemet ved indskrivning i projektet: Substitutionsgruppen målgruppe Den samlede TIDLIGERE KONTAKT TIL Primærgruppen* Ungegruppen* BEHANDLINGSSYSTEMET Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Systemukendt 87 57% 84 68% 4 7% % Tidl. behandling under afsoning 21 14% 11 9% 1 2% 33 10% Tidl. behandling i frihed 30 20% 24 19% 19 32% 73 22% Tidl. behandling både afsoning og frihed 15 10% 5 4% 35 59% 55 16% Total % % % % * 1 person udeladt pga. manglende oplysninger For lidt over 50% af alle deltagerne i projektet var det altså første gang, de skulle sætte ord på deres stofmisbrug, da de blev indskrevet i POM. Det er især ungegruppen, som trækker procentdelen opad: 68% af de unge har aldrig været i berøring med behandlingssystemet, før de blev indskrevet i projektet. Også i primærgruppen er mange systemukendte inden POM; her er andelen 57%. Det er selvfølgeligt i subgruppen, at der er meget få systemukendte, fordi det netop er gennem behandlingssystemet, at de får ordineret substitutionsmedicin. 12

13 Det er et billede, der går igen år efter år, da andelen af systemukendte deltagere i projektet i hovedreglen svinger omkring de 50%, som det fremgår af udviklingsgrafen nedenfor. Dog fremgår det også af grafen, at antallet af systemukendte er steget markant mod udgangen af år, og i Kvartal lå på et hidtil uset højt niveau på næsten 60%. Det bliver derfor spændende at følge, om denne udvikling fortsætter i % Udvikling i fordeling på systemkendskab 60% 50% 40% 30% 20% 10% Systemukendt Tidligere behandling i frihed Tidligere behandling inden for kriminalforsorgen Tidligere behandling i både frihed og krim 0% Vi er i Projekt Over Muren meget stolte af, at vi får fat i så stor en andel, som behandlingssystemet ikke tidligere har fået fat i. Dette hænger i høj grad sammen med, at vi i projektet mange deltagere med anden etnisk baggrund end dansk, da efterkommere af flygtninge og indvandrere ikke er lige så disponerede for at modtage behandling, som 13

14 andre etnicitetsgrupper. Dette fremgår af nedenstående tabel, som viser sammenhængen mellem systemkendskab og etnicitet: Flygtning / Etnisk dansk* Efterkommer* ETNICITET OG SYSTEMKENDTHED Indvandrer / Andet Antal Procent Antal Procent Antal Procent Systemukendt 89 45% 66 68% 15 44% Tidl. behandling under afsoning 19 10% 11 11% 3 9% Tidl. behandling i frihed 48 24% 12 12% 12 35% Tidl. behandling både afsoning og frihed 43 22% 8 8% 4 12% I alt % % % * 1 person er udeladt pga. manglende oplysninger Som det fremgår af tabellen ovenfor er 68% af efterkommere af indvandrere og flygtninge ukendte for behandlingssystemet inden deres deltagelse i POM, hvilket er en noget større andel end de 45% af de etniske danskere, som aldrig tidligere har modtaget behandling for deres misbrug. Samtidig har 24% af danskerne været i behandling i frihed, hvilket kun er tilfældet for en halvt så stor andel, nemlig 12%, af efterkommerne. Der er også markant færre efterkommere, som har både har modtaget behandling under afsoning og frihed, end der er bland de etniske danskere: Kun 8% af efterkommerne mod 22% af de etniske danskere har været i behandling begge steder. Her har vi altså at gøre med en gruppe, som er svære at nå, og som POM er de første til at få i tale omkring deres misbrug. 14

15 UDVIKLINGSTAL: SAMMENLIGNING TIL SUCCESKRITERIERNE Dette punkt forholder sig til Projekt Over Murens tre succeskriterier, og viser, om projektet samlet set har levet op til egne målsætninger for de deltagere, der har færdiggjort et behandlingsforløb hos Projekt Over Muren i. SUCCESKRITERIUM # 1 75 % AF DELTAGERNE MØDER TIL MINIMUM 75 % AF DE AFTALTE SAMTALER Dette succeskriterium skal afspejle deltagernes holdning til projektet, ved at måle på, hvorvidt de møder op til de aftalte samtaler eller ej. Det er antagelsen, at møder man op til mere end ¾ af samtalerne, er man også positivt indstillet overfor, hvad man får ud af disse samtaler og deltagelsen i projektet mere generelt 1. Projektet skelner mellem ikke-godkendte og godkendte afbud. De ikke-godkendte afbud er situationer, hvor deltageren slet og ret ikke har lyst til samtalen, mens de godkendte afbud er de samtaler, som aflyses, fordi deltageren har en anden aftale i eller uden for fængslet - eksempelvis med sin advokat, læge eller fordi han skal møde 1 Det skal siges, at vi også evaluerer deltagernes holdning til projektet mere kvalitativt, idet vi ved afslutningen af basisforløb samt ved alle gruppeworkshops benytter os af dertil udarbejdede spørgeskemaer, hvor deltagerne bliver opfordret til at evaluere forskellige aspekter af behandlingen, samt komme med egne kommentarer til hvad, de vil tage med sig fra behandlingen, hvorvidt og hvorfor de vil anbefale projektet til andre, og hvad de kunne forestille sige, kunne gøres anderledes og bedre. 15

16 i retten. De sidstnævnte afbud bør ikke tages som udtryk for manglende lyst til at deltage i behandlingen, og er derfor fjernet fra nedenstående tabel, så billedet ikke fordrejes. Den samlede REELT FREMMØDE målgruppe Antal Procent Under 50% fremmøde 0 0% Under 75 % fremmøde 4 1% 75% fremmøde eller derover % 90 % fremmøde eller derover % 95% fremmøde eller derover % Total % Af den fremhævede række i tabellen fremgår det, 99% af deltagerne møder til 75% eller flere af de aftalte samtaler. Dermed lever projektet op til dette succeskriterium. Vi har også medtaget et par andre fremmødeprocenter, idet vi på projektet arbejder med at forny og forhøje vore succeskriterier. Af de to øverste rækker fremgår det, at ingen deltagere fremmøder til under 50% af samtalerne, mens kun 1% fremmøder til mellem 50% og 75% af samtalerne. De fleste deltagere (hele 85%) møder op til 95% af samtalerne eller derover, mens et succeskriterium på 90% fremmøde ville blive opfyld for 92%. POM har ligeledes levet op til dette succeskriterium i de foregående er: 16

17 100% 95% 90% 98% Udviklingen i fremmøde: Andel deltagere, der fremmøder til over 75% af samtalerne 93% 96% 100% 99% 98% 98% 99% 98% 99% 99% 100% 85% 80% 75% SUCCESKRITERIUM # 2 HØJST 25 % FRAFALD Vi måler på frafaldet for at sikre os, at andelen af deltagere, som projektet ikke kan hjælpe, er minimal. Målet siger samtidig også noget om deltagernes holdning til projektet, idet deltageren kan lade sig udskrive mod projektets 17

18 ønske. Frafald er netop defineret ved, at deltageren udskrives af projektet enten mod eget ønske eller mod projektets ønske, fordi behandlingsforløbet i sådanne tilfælde ikke gennemføres som planlagt i behandlingsplanen. Den samlede FRAFALD målgruppe Antal Procent Udskrevet mod projektets ønske 7 2% Udskrevet mod eget ønske 3 1% Forløb, der fulgte behandlingsplanen % Total % Af tabellen ses, at kun 10 forløb ud af 338 er blevet afbrudt (overførsel til anden institution inden for Kriminalforsorgen eller løsladelse tæller ikke som frafald, da dette er vilkårene for arbejdet i fængselsregi). En frafaldsprocent på 3% er ganske lavt, og betyder, at projektet lever flot op til målsætningen. Af grafen nedenfor fremgår frafaldsprocenter opgjort pr. for de sidste 3 år. Her ser vi, at tendensen til et meget lavt frafald er gennemgående: 18

19 Udvikling i frafald 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0% 8% 5% 3% 5% 1% 2% 6% 3% 3% 5% 1% Af grafen ser vi også, at frafaldet har været rimeligt konstant lavt gennem hele : mellem 1% og 5%. SUCCESKRITERIUM # 3 50 % MØDER TIL FØRSTE AFTALE EFTER UDSKRIVNING FRA PROJEKT OVER MUREN Tabellen viser, hvor mange af deltagerene i Projekt Over Muren i, der mødte op til første aftale på det behandlingssted, de er henvist til efter POM. Behandlingen kan være i frihed såvel som inden for kriminalforsorgen. Deltagere, der er udskrevet til et anonymt behandlingstilbud, fordi de er færdigbehandlede eller er udskrevet uden videre tilbud, er fjernet fra datagrundlaget, da vi ikke kan følge op på disse personer. 19

20 Uoplyste dækker over personer, som vi endnu ikke har fulgt op på, eller som ikke har haft mulighed for at afholde første møde, da vi fulgte op på deres videre forløb. FREMMØDE TIL FØRSTE MØDE EFTER UDSKRIVNING Den samlede målgruppe Antal Procent Mødte ikke op 59 20% Mødte op % Uoplyst 25 8% Total % Som det fremgår af tabellen, overholdes også dette succeskriterium samlet set, med 72% fremmødte. Af grafen nedenfor ses, at trods udsving i andelen af deltagere, der møder til behandling efter POM, har niveauet hele tiden ligget et stykke over de 50%, som er vores succeskriterium. I slutningen af har andelen af deltagere, der er fortsat i behandling været den højeste i projektets historie, og det er vi stolte over på POM, da det er et vigtigt mål i vores daglige arbejde. 20

21 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 69% Udvikling i fremmøde efter udskrivning 61% 60% 75% 69% 70% 73% 62% 64% 58% 79% 82% Der er en generel tendens til, at de deltagere, der udskrives til behandling indenfor kriminalforsorgen, i højere grad møder op, end de, der udskrives til et behandlingstilbud i frihed. Lad os derfor se nærmere på, hvordan fremmødet fordeler sig i forhold til, hvad deltagerne er udskrevet til: 21

22 100% 90% 80% 96% 93% 95% 86% 100% 88% 98% 98% 95% 94% 97% 93% 100% 70% 71% 71% 60% 50% 53% 53% 59% 56% 50% 48% 54% 40% 40% 40% 43% 43% Andel der møder op i til behandling indenfor Krim 30% 28% 30% 27% 30% 20% 10% Andel der møder op til behandling i frihed 0% Af grafen fremgår det, at vi gennem hele projektets historie har haft en meget høj fremmødeprocent blandt de deltagere, der fortsætter i behandling inden for kriminalforsorgen, mens det har været en større udfordring at få 22

23 dem, der udskrives til et behandlingstilbud i frihed, til at fortsætte med misbrugsbehandlingen. I nåede vi et lavpunkt i andel fremmødte i frihed i Kvartal, mens vi har arbejdet os hen imod flottere resultater i slutningen af året. Fremmøde i frihed har dog altid været en udfordring for projektet, og vi fortsætter med at fokusere på motivationsarbejdet i