Nøgletal for udvikling i det vestdanske område

Transkript

1 2015 Nøgletal for udvikling i det vestdanske område SILKEBORG KOMMUNE KOMMUNEPROFIL INDBYGGERPROFIL

2 INTRO Jyllandskorridoren Nordtyskland og Vestdanmark er bundet sammen i et fællesskab betinget af geografi, erhvervsliv og samfundsforhold. Fra Sydnorge i nord til Hamborg i syd skal mulighederne i korridoren have opmærksomhed. I det internationale perspektiv drejer det sig om at markere sig, og vise den kritiske masse, som gør en forskel i den internationale konkurrence. Kontur for Jyllandskorridoren vil bidrage til områdets identitet og synlighed. Det er et vigtigt skridt til et stærkere samarbejde med Nordtyskland og Hamborg et samarbejde som kan positionere Vestdanmark i den nordeuropæiske udviklingsindsats. Kontur for Jyllandskorridoren er et samarbejde mellem parter, der i et fælles projekt leverer et detaljeret billede af en række kommuner i Midtjylland og Syddanmark, for at samle brikkerne til en helhed. I denne publikation leveres opdateret viden om kommunerne gennem kapitlerne Kommuneprofil og Indbyggerprofil. De to kapitler afdækker befolkningsudvikling, bosætning, erhvervsstruktur, uddannelsesniveau og sidst men ikke mindst sammenhængskraften og vækstpotentialerne i korridoren. Indhold KOMMUNEPROFIL / side 3 Beskæftigelse Erhvervsstruktur Iværksætteri Klima Huspriser INDBYGGERPROFIL / side 20 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Med venlig hilsen Uddannelse Sundhed Tryghed Regional Udvikling / Strategi & analyse Områder Følgende områder indgår i rapporten: Business Region Aarhus Business Region Aarhus udgøres af følgende 12 kommuner i Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø,, Skanderborg, Syddjurs, Viborg og Aarhus. Kontur Jyllandskorridor 2015 for Kommune er udgivet af Region Syddanmark. Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & Analyse Forside: Kommune Foto: Colourbox.com og Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: Region Syddanmark og Kort & Matrikelstyrelsen Østjysk bybånd Det østjyske bybånd udgøres af følgende 17 kommuner: Billund, Favrskov, Fredericia, Haderslev Hedensted, Horsens, Kolding, Middelfart, Norddjurs, Odder, Randers,, Skanderborg, Syddjurs, Vejen, Vejle og Aarhus. Region Midtjylland De 19 kommuner i Region Midtjylland. KONTUR INTRO

3 KOMMUNE- PROFIL Der er næsten arbejdspladser i Kommune. Det svarer til 85 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Antallet af arbejdspladser er steget med 1,2 pct. i perioden og antallet af beskæftigede lønmodtagere er steget med 1,8 pct. fra 2013 til Indhold Beskæftigelse Erhvervsstruktur Inden for 60 minutters kørsel kan man allerede før åbningen af motorvejen nå næsten arbejdspladser fra. Beskæftigelsen blandt indbyggerne i Kommune er markant over regions- og landsgennem-snittet. Iværksætteri Klima Huspriser Der er relativt mange private arbejdspladser i kommunen, og der er en stærk erhvervsspecialisering inden for Møbler/beklædning. Der er flest arbejdspladser inden for Bygge/bolig. KONTUR KOMMUNEPROFIL

4 lønmodtagerbeskæftigelse Udvikling i antal Beskæftigede lønmodtagere ,1% -0,1% -0,2% -0,3% -0,3% -0,3% -0,4% -0,9% -1,2% -1,8% 1,8% 1,8% 1,8% 1,4% 1,0% 0,8% 0,8% 0,4% 1,0% 0,9% 0,9% 4,0% Ikast-Brande Skanderborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Samsø Herning Horsens Hedensted Favrskov Holstebro Syddjurs Viborg Norddjurs Lemvig Randers Odder Skive Struer Business Region Aarhus Region Midtjylland Hele landet Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere i kommunerne, i Business Region Aarhus, i Midtjylland og i hele landet i perioden , bearbejdet af e-statistik.dk udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere Region Midtjylland Hele landet Øvrige midtjyske kommuner Indeks, 2008 = 100 Figuren viser udviklingen i antal beskæftigede lønmodtagere i kommunerne, i Midtjylland og i hele landet i perioden , bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR KOMMUNEPROFIL

5 strukturel beskæftigelse arbejdspladser 2013 Antal arbejdspladser (heraf private) Favrskov (12.492) 74 (52) Hedensted (14.829) 82 (63) Herning (31.292) 100 (71) Holstebro (19.184) 103 (66) Horsens (28.646) 93 (65) Ikast-Brande (17.749) 106 (85) (7.104) 93 (69) (10.039) 79 (52) (5.280) 68 (48) Randers (25.935) 81 (53) Ringkøbing-Skjern (21.755) 99 (77) (1.071) 86 (59) (27.857) 85 (61) Skanderborg (17.539) 81 (58) Skive (14.562) 92 (62) Struer (6.251) 82 (58) Syddjurs (10.235) 68 (49) Viborg (31.265) 100 (65) Aarhus ( ) 108 (70) Business Region Aarhus ( ) 92 (62) Østjysk bybånd ( ) 93 (64) Region Midtjylland ( ) 94 (65) ( ) 93 (62) Lemvig Norddjurs Odder Samsø Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne og antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år i 2013 (ultimo november). I parentes angives antal arbejdspladser i den private sektor. Se appendiks side 42 for en forklaring af årstal. Antal arbejdspladser pr årige (heraf private) Hele landet Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE 2013 ARBEJDSPLADSER I KOMMUNEN til til til til til 75 0 til 249 Ans # Thorning # Kjellerup Fårvang # # Gjern # Voel # Sorring # # Virklund # Svejbæk # Them # Bryrup # Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år i 2013 (ultimo november). Kortet viser antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2013 (ultimo november). KONTUR KOMMUNEPROFIL

6 Beskæftigelse strukturel beskæftigelse udvikling i antal arbejdspladser ,5% -3,8% -4,2% -4,2% -4,7% -5,1% -0,7% -0,9% -1,0% -1,5% -1,6% -2,5% -2,5% -0,4% -0,2% 1,8% 1,6% 1,2% 0,6% 0,6% 0,3% 0,2% Odder Aarhus Horsens Holstebro Skanderborg Herning Viborg Hedensted Ikast-Brande Randers Syddjurs Skive Norddjurs Lemvig Samsø Favrskov Ringkøbing-Skjern Struer Business Region Aarhus Region Midtjylland Hele landet Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i de midtjyske kommuner, i Midtjylland og i hele landet i perioden (ultimo november). Både offentlige og private arbejdspladser er medregnet., bearbejdet af e-statistik.dk adgang til arbejdspladser 2015 Antal beskæftigede borgere Antal årsværk inden for 30 min. fra den største by i kommunen Antal årsværk inden for 60 min. fra den største by i kommunen Favrskov Horsens Norddjurs Randers Skanderborg Syddjurs Aarhus Tabellen viser antal fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by i Målingen er foretaget kl Antal beskæftigede borgere er opgjort ultimo november Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik, CVR, OSM og Speedmap KONTUR KOMMUNEPROFIL

7 strukturel beskæftigelse adgang til arbejdspladser 2015 Antal arbejdspladser indenfor en times kørsel i bil: Farverne på kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil fra det pågældende område i Tyske arbejdspladser (2014) indgår i opgørelsen. Målingen er foretaget kl Kilde: Region Syddanmark og CVR. Udvikling i ledighed Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Business Region Aarhus (ekskl. Viborg Kommune). De stiplede linjer er fremskrevne tal. Se appendiks side 43 for en forklaring af modellen bag fremskrivningen. Mænd Kvinder Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) Antal ledige arbejdsstyrke og beskæftigelse Andel af befolkningen årige (%) Figuren viser udviklingen i andelen af de årige, der er i beskæftigelse og andelen af de årige, der indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede samt ledige). Opgørelsen er foretaget ultimo november. Arbejdsstyrke (Hele landet) Arbejdsstyrke () Beskæftigelse (Hele landet) Beskæftigelse () KONTUR KOMMUNEPROFIL

8 strukturel beskæftigelse Andel årige i beskæftigelse ,9% 72,7% 73,5% 73,8% 74,3% 75,2% 76,0% 76,2% 76,2% 76,5% 76,8% 77,0% 77,4% 77,8% 78,0% 78,5% 80,8% 81,3% 82,4% 75,5% 75,8% 74,9% Figuren viser andelen af de årige i beskæftigelse i 2013 (ultimo november). socioøkonomisk status 2013 forsørgerbrøk % 0% 6,1 8,2 9,6 10,4 2,9 3,4 2,7 3,8 72,5 69,7 5,5 5,2 Hele landet Antal borgere at forsørge pr årig 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 0, Andre uden for arbejdsstyrken Pensionister og modtagere af efterløn og flexydelser Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Ledige Lønmodtagere Selvstændige og medhjælpende ægtefæller Figuren viser den socioøkonomiske status for borgere i alderen år i 2013 (ultimo november). Midtjylland Hele landet Figuren viser forsørgerbrøken, der defineres som forholdet mellem antallet af borgere uden for den erhvervsaktive alder (0-24 og 65+ årige) og antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 årige). De stiplede linjer er fremskrevne tal. KONTUR KOMMUNEPROFIL

9 strukturel beskæftigelse Beskæftigede med MVU eller LVU 2013 Privat sektor Offentlig sektor 25,8% 8,3% 9,6% 10,1% 10,4% 10,4% 11,0% 11,0% 11,4% 12,5% 13,0% 13,4% 13,6% 14,6% 14,7% 15,5% 15,8% 16,1% 16,6% 18,3% 16,3% 18,9% Norddjurs Skive Holstebro Ringkøbing-Skjern Herning Lemvig Hedensted Randers Favrskov Horsens Samsø Struer Syddjurs Viborg Ikast-Brande Odder Skanderborg Aarhus Business Region Aarhus Region Midtjylland Hele landet Skive Samsø Norddjurs Struer Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Lemvig Odder Syddjurs Hedensted Randers Holstebro Viborg Horsens Skanderborg Herning Favrskov Aarhus Business Region Aarhus Region Midtjylland Hele landet 35,0% 37,4% 37,8% 37,8% 38,7% 40,5% 41,8% 42,4% 43,3% 43,4% 44,5% 45,2% 45,7% 46,1% 46,4% 48,5% 48,7% 51,5% 54,7% 49,4% 47,8% 47,4% Figurerne viser andelen af højtuddannede (mellemlang eller lang videregående uddannelse) beskæftiget på arbejdspladser i kommunen i hhv. den private og offentlige sektor i 2013 (ultimo november). Offentligt ejede selskaber er inkluderet i den offentlige sektor. bearbejdet af e-statistik.dk Udvikling i antal beskæftigede Uden erhvervskompetencegivende udd Erhvervsfaglig udd KVU MVU LVU Alle uddannelser Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldførte uddannelse fra 2013 til Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområdet Business Region Aarhus (ekskl. Viborg) i afrundede tal. Se appendiks side 43 for en forklaring af modellen bag fremskrivningen. Uddannelseskategorierne er uden erhvervskompetencegivende udd. (grundskole og gymnasial udd.), erhvervsfaglig udd., KVU (kort videregående udd.), MVU (mellemlang videregående udd.), LVU (lang videregående udd.) og alle uddannelser. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) KONTUR KOMMUNEPROFIL

10 erhvervsstruktur arbejdspladser i privat og offentlig sektor % 6% 5% 7% 17% 16% 71% 4% 67% 5% ation, Undervisning Sundhed og socialvæsen Øvrig offentlig sektor Hele landet ation, Undervisning Sundhed og socialvæsen Øvrig offentlig sektor Offentlig administration Undervisning Sundhed og socialvæsen Øvrige offentlig sektor Private arbejdspladser Figuren viser fordelingen af private og offentlige arbejdspladser i 2013 (ultimo november). Den offentlige sektor er opdelt i fire områder., bearbejdet af e-statistik.dk erhvervsstruktur privat sektor 2013 Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv Procent Region Midtjylland Hele landet Figuren viser de private arbejdspladser i kommunen, i Midtjylland og i hele landet, fordelt på ressourceområder i 2013 (ultimo november). Se appendiks side 42 for en forklaring af ressourceområder., bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR KOMMUNEPROFIL

11 Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Erhvervsspecialisering 2013 IT/kommunikation Fødevarer Medico/sundhed Turisme Bygge/bolig Møbler/beklædning Transport Turisme IT/kommunikation Transport Møbler/beklædning Energi/miljø Øvrige erhverv Offentlige sektor Alle private erhverv Bygge/bolig Energi/miljø Fødevarer Medico/sundhed Øvrige erhverv 1, Procent Hele landet Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Opgørelsen er foretaget ultimo november., bearbejdet af e-statistik.dk 0,0 1,0 2,0 3,0 Procent Figuren viser kommunens andel af arbejdspladser i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceområde i 2013 (ultimo november). Den stiplede linje viser kommunens samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet., bearbejdet af e-statistik.dk Detaljeret erhvervsstruktur 2013 Ressourceområde Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv Fødevarer Møbler Beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige I alt Erhvervsspecialisering: Lidt specialiseret Specialiseret Meget specialiseret I alt Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne i 2013 (ultimo november). Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor., bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR KOMMUNEPROFIL

12 erhvervsstruktur Erhvervsstruktur og uddannelsesniveau 2013 Uden erhvervskompetencegivende udd. Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Fødevarer 51% 38% 4% 4% 3% Møbler/beklædning 38% 47% 7% 4% 3% Turisme 65% 24% 3% 3% 5% Bygge/bolig 28% 52% 7% 9% 5% IT/kommunikation 39% 32% 12% 10% 8% Transport 38% 54% 4% 3% 1% Energi/miljø 39% 38% 7% 6% 9% Medico/sundhed 24% 27% 6% 23% 20% Øvrige erhverv 30% 39% 8% 12% 11% 36% 41% 7% 9% 7% Region Midtjylland 36% 41% 7% 8% 9% Hele landet 36% 39% 6% 9% 11% Tabellen viser uddannelsesniveauet indenfor ressourceområder (private arbejdspladser) i kommunen, i Midtjylland og hele landet i 2013 (ultimo november)., bearbejdet af e-statistik.dk udvikling i erhvervsstrukturen Medico/sundhed Bygge/bolig Møbler/beklædning Energi/miljø Turisme Transport Fødevarer IT/kommunikation Øvrige erhverv Alle erhverv 1% 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% Procent Figuren viser foreløbige tal for udviklingen af private arbejdspladser i kommunen i perioden Den stiplede grå linje viser udviklingen i antal private arbejdspladser i hele landet. Se appendiks side 43 for en forklaring af modellen bag fremskrivningen. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) KONTUR KOMMUNEPROFIL

13 erhvervsstruktur erhvervsspecialisering og -udvikling 20% IT/kommunikation Udvikling i antal arbejdspladser ( ) 10% 0% -10% -20% -30% Fødevarer Øvrige erhverv Medico/sundhed Turisme Bygge/bolig Transport Energi/miljø Møbler/beklædning Udvikling i antal arbejdspladser i kommunen Udvikling i antal arbejdspladser på landsplan -40% Ingen 0 Neutral 1 Meget 2 Erhvervsspecialisering specialisering specialiseret Udvikling i antal arbejdspladser på landsplan : Høj Mellem Lav Antal arbejdspladser i kommunen: Få Mange Figuren viser erhvervsspecialiseringen (2013) og udviklingen i antal arbejdspladser ( ) i den private sektor i kommunen, fordelt på ressourceområder. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Se appendiks side 42, for en nærmere forklaring af figuren., bearbejdet af e-statistik.dk Gennemsnitlig Årlig produktivitetsudvikling ,9% -0,2% -0,2% -0,3% -0,6% -0,6% 1,1% 1,1% 0,9% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,7% 0,5% 0,2% 2,5% 2,5% 2,1% 2,0% 4,3% 4,0% Favrskov Samsø Viborg Struer Syddjurs Odder Hedensted Holstebro Herning Ringkøbing-Skjern Norddjurs Aarhus Randers Ikast-Brande Horsens Skanderborg Skive Lemvig Business Region Aarhus Region Midtjylland Hele landet Figuren viser den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i den private sektor i de midtjyske kommuner, i Business Region Aarhus, i Midtjylland og i hele landet i perioden Produktiviteten opgøres som værditilvækst pr. arbejdstime. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) KONTUR KOMMUNEPROFIL

14 Iværksætteri nye virksomheder 2013 Nyetablerede virksomheder Etableringsrate ,1% Favrskov 155 7,4% Skanderborg 183 6,7% Randers 257 6,7% Horsens 237 6,7% Syddjurs 132 6,5% 263 6,4% Aarhus 61 6,4% Hedensted 152 6,4% Holstebro 145 6,2% Norddjurs 97 6,2% Viborg 245 6,1% Herning 227 5,6% Samsø 14 5,5% Ringkøbing-Skjern 139 5,5% Ikast-Brande 108 5,5% Lemvig 47 5,2% Struer 41 5,1% Skive 92 4,6% Østjysk bybånd ,9% Business Region Aarhus ,0% Region Midtjylland ,6% ,4% Odder Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etableringsraten i Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Hele landet andel nye virksomheder 2013 Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: 7,4 pct. Regionsgennemsnit: 6,6 pct. Kortet viser etableringsraten i alle landets kommuner i Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder., bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR KOMMUNEPROFIL

15 iværksætteri iværksætteri overlevelse og jobvækst 3,5 2,5 Jobskabelse 1,5 Herning Odder Skanderborg Norddjurs Horsens Skive Holstebro Aarhus Randers Struer Syddjurs Hedensted Ikast-Brande Lemvig Favrskov Viborg Ringkøbing-Skjern Samsø 0,5 55% 60% 65% 70% 75% Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2008 og 2009, der stadig eksisterer efter 4 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2012 og 2013 (ultimo november), dvs. 4 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linjer viser landsgennemsnittet., bearbejdet af e-statistik.dk nye virksomheders jobandel ,3% 4,7% 5,7% 6,2% 6,2% 6,3% 6,4% 6,4% 6,5% 6,5% 6,6% 6,9% 7,1% 7,2% 7,4% 7,8% 8,3% 8,4% 8,7% 7,1% 6,7% 7,3% Figuren viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår ) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2013 (ultimo november)., bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR KOMMUNEPROFIL

16 klima CO 2 udledning og energiforbrug pr. indbygger 2013 fordelt på husholdninger og erhverv CO 2 udledning Husholdning Erhverv 35% 33% 45% 43% Energiforbrug Husholdning Erhverv 65% 67% 55% 57% Hele landet Hele landet (co2) Hele landet (co2) (energi) Hele landet Figuren viser fordelingen af henholdsvis CO 2 udledningen og energiforbruget pr. indbygger i erhverv og husholdninger i CO 2 udledning pr. indbygger 2013 energiforbrug pr. indbygger ,4 10,6 8,9 7,9 7,8 7,5 7,4 7,4 7,2 6,6 6,4 6,4 5,9 5,9 5,4 5,3 4,8 4,5 4,2 5,7 6,2 6,8 Lemvig Ringkøbing-Skjern Hedensted Ikast-Brande Samsø Holstebro Skive Viborg Horsens Favrskov Norddjurs Syddjurs Herning Skanderborg Struer Randers Odder Aarhus Business Region Aarhus Region Midtjylland Hele landet Lemvig Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Hedensted Samsø Holstebro Viborg Favrskov Skive Norddjurs Herning Horsens Struer Syddjurs Skanderborg Randers Aarhus Odder Business Region Aarhus Region Midtjylland Hele landet Figuren viser CO 2 udledningen (ton) pr. indbygger i Figuren viser energiforbruget (gigajoule) pr. indbygger i KONTUR KOMMUNEPROFIL

17 klima udvikling i energiforbrug og co 2 udledning Energiforbrug (Hele landet) Energiforbrug () CO 2 udledning (Hele landet) CO 2 udledning () Indeks, 2004 = 100 Figuren viser udviklingen i energiforbruget og CO 2 udledningen i perioden bidrag til co 2 udledning 2013 husholdninger og erhverv Udledning (ton CO 2 ) pr. indbygger 2013 Udvikling pr. indbygger Hele landet Hele landet Primære erhverv 0,4 0,8-21% -22% Fremstilling 1,5 1,8-36% -32% Service 2,8 2,0 13% -23% Erhverv i alt 4,7 4,6-12% -27% Husholdninger 2,5 2,2-26% -27% Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO 2 udledningen pr. indbygger. KONTUR KOMMUNEPROFIL

18 huspriser huspriser i de midtjyske kommuner Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcelog rækkehuse i kommunerne. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i perioden 3. og 4. kvartal 2014 og 1. og 2. kvartal Udviklingen i huspriserne er beregnet på baggrund af prisen i handler fra perioden 3. kvartal 2012 til og med 2. kvartal 2015 (løbende priser). Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS) Kommune Gennemsnitspris (kr. pr. m 2 ) Udvikling Aarhus ,7% Skanderborg ,9% ,5% Odder ,2% Herning ,6% Favrskov ,8% Horsens ,4% Syddjurs ,7% Viborg ,8% Randers ,1% Holstebro ,8% Ikast-Brande ,7% Hedensted ,2% Norddjurs ,1% Skive ,1% Ringkøbing-Skjern ,1% Struer ,5% Samsø ,8% Lemvig ,9% Region Midtjylland ,4% huspriser i midtjyske byer kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Figuren viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i udvalgte midtjyske byer. Priserne er for handler indgået i perioden 3. kvartal 2014 til og med 2. kvartal Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS) KONTUR KOMMUNEPROFIL

19 KONTUR KOMMUNEPROFIL

20 INDBYGGER- PROFIL Menneskene Der boede mennesker i Kommune og i perioden er befolkningstallet steget med 2 pct. Det skyldes bl.a. at nettotilflytning i hele perioden bortset fra Der er stor nettoudpendling fra Kommune og hele 35 pct. af de beskæftigede borgere pendler til en anden kommune for at arbejde. Blandt andet er udpendlingen til Aarhus steget markant over de seneste ti år. Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse er høj i og mere end fire ud af ti har en erhvervsfaglig uddannelse. De unges forventede uddannelsesniveau ligger over gennemsnittet i Midtjylland og i hele landet. Indhold Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Uddannelse Sundhed Tryghed KONTUR INDBYGGERPROFIL

21 KONTUR INDBYGGERPROFIL

22 BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningspyramide 2016 Hele landet år år år år år år år år år Der er indbyggere i kommunen Mænd Kvinder Figurerne viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet pr. 1. januar 2016, afrundet total. befolkningsudvikling i kommunen Kortet viser befolkningstilvæksten i kommunen i perioden Farverne på kortet og i cirklerne viser udviklingen i henholdsvis landområderne og i byerne: 10 pct. og derover 5 pct. til 9 pct. 0 til 4 pct. -5 pct. til -1 pct. -9 pct. til -6 pct. -10 pct. og derunder Områder uden landbefolkning Cirklerne viser størrelsen af byerne: Større byer (over indb.) Mellembyer ( indb.) Landsbyer ( indb.) Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere. KONTUR INDBYGGERPROFIL

23 BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningsudvikling ,5% -5,4% -2,8% -3,2% -1,6% 3,1% 2,4% 2,3% 2,0% 2,0% 1,6% 1,3% 0,9% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 3,7% 2,6% 2,6% 6,3% 5,9% Aarhus Horsens Skanderborg Viborg Randers Herning Favrskov Odder Holstebro Ikast-Brande Hedensted Syddjurs Norddjurs Ringkøbing-Skjern Skive Struer Samsø Lemvig Business Region Aarhus Region Midtjylland Hele landet Figuren viser befolkningsudviklingen (i pct.) i kommunerne, i Business Region Aarhus, i Midtjylland og i hele landet i perioden andel årige 2016 Samsø Lemvig Struer Ringkøbing-Skjern Syddjurs Norddjurs Odder Skive Holstebro Herning Viborg Favrskov Randers Ikast-Brande Skanderborg Hedensted Horsens Aarhus Business Region Aarhus Region Midtjylland Hele landet 48,2% 49,0% 49,0% 49,3% 49,6% 49,6% 49,7% 49,9% 50,0% 50,5% 50,6% 50,7% 50,8% 50,9% 50,9% 51,0% 51,1% 51,3% 51,8% 51,1% 50,8% 51,4% Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er mellem 25 og 64 år i kommunerne, i Business Region Aarhus, i Midtjylland og i hele landet i KONTUR INDBYGGERPROFIL

24 BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper og år år 65+ år % -2% -1% -1% 19% 49% Østjysk bybånd 1% 3% 0% 2% 17% 45% Busineess Region Aarhus 2% 5% 0% 3% 18% 46% Region Midtjylland -0% 2% -1% 0% 17% 44% Hele landet -0% 2% -0% -0% 15% 39% Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2011 til 2016 og forventet befolkningsudvikling fra 2016 til 2036 i tre aldersgrupper (i pct.). befolkningsfremskrivning Region Midtjylland Hele landet Indeks, 2016 = 100 Figuren viser den forventede befolkningsudvikling i kommunerne, i Midtjylland og i hele landet i perioden KONTUR INDBYGGERPROFIL

25 flyttemønstre FLYTNINGER 2005 OG Vækst (pct.) Tilflytning ,8 Indvandring ,7 Samlet tilflytning ,0 Fraflytning ,5 Udvandring ,9 Samlet fraflytning ,3 Nettotilflytning Tabellen viser antal flytninger og udviklingen over tid i kommunen. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. udvikling i flytninger Antal flytninger Tilflytning Fraflytning Figuren viser udviklingen i antal flytninger i kommunen fra 2005 til Både flytninger mellem kommuner samt ind- og udvandring er medregnet. KONTUR INDBYGGERPROFIL

26 flyttemønstre Flytninger fordelt på alder Antal flytninger Titel år år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år Til Fra Netto Figuren viser antal tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Nettotilflytning er vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt Titel Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i årene medregnet. Til Fra Netto fordelt på alder træk xlsx kommunernesfly3_flytninger nettotilflytning og derover 100 til til til og derunder Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. KONTUR KONTUR INDBYGGERPROFIL INDBYGGERPROFIL

27 flyttemønstre top 10 over tilflytninger Fra Tilflyttere Andel af samtlige tilflyttere Aarhus ,2% Viborg ,5% Skanderborg 799 7,0% Ikast-Brande 692 6,1% Favrskov 535 4,7% Herning 501 4,4% København 473 4,2% Horsens 458 4,0% Aalborg 392 3,5% Randers 295 2,6% Tabellen viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra, samlet i perioden top 10 over fraflytninger Til Fraflyttere Andel af samtlige fraflyttere Aarhus ,4% Viborg ,2% Ikast-Brande 689 6,0% København 683 5,9% Skanderborg 632 5,5% Herning 515 4,5% Horsens 496 4,3% Aalborg 457 4,0% Favrskov 431 3,7% Randers 292 2,5% Tabellen viser de kommuner i landet, som kommunen afgiver flest fraflyttere til, samlet i perioden KONTUR INDBYGGERPROFIL

28 flyttemønstre flytninger til og fra kommune Blå viser hvilke kommuner, hvorfra der har været en nettotilflytning til. Rød viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra i perioden og derover 20 til til til til og derunder nettotilflytning fordelt på indkomst 2013 og Figuren viser nettotilflytning (tilflytning minus fraflytning) i forskellige indkomstintervaller i 2013 og Med i opgørelsen er kun indenlandske flytninger mellem kommunerne for personer, der er fyldt 15 år. FLY6_Nettoflytning fordelt på indkomst træk xlsx KONTUR INDBYGGERPROFIL

29 pendling Pendlingsmønstre i kommunen 2003 og Vækst Antal ,2% Indpendling I procent af antal arbejdspladser 21,8% 26,8% 5,0 pct.point Antal ,5% Udpendling I procent af antal beskæftigede borgere 28,1% 35,0% 7,0 pct.point Nettoindpendling Totalt antal Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Udpendling til udlandet indgår. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) Pendling fordelt på uddannelsesniveau % 49% 47% 33% 37% 39% 35% 22% 27% 25% 26% 27% Uden erhv. komp. udd. Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Alle uddannelser Andel af kommunens arbejdspladser (fordelt på uddannelsesniveau), der varetages af indpendlere Andel af kommunens beskæftigede borgere (fordelt på uddannelsesniveau), der er udpendlere Figuren viser andelen af kommunens arbejdspladser (fordelt på uddannelsesniveau), der varetages af indpendlere samt andelen af kommunens beskæftigede borgere (fordelt på uddannelsesniveau), der udpendler. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Uddannelseskategorierne er uden erhvervskompetencegivende udd. (grundskole og gymnasial udd.), erhvervsfaglig udd., KVU (kort videregående udd.), MVU (mellemlang videregående udd.), LVU (lang videregående udd.) og alle uddannelser. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) KONTUR INDBYGGERPROFIL

30 pendling Udpendling fra 2003 og Aarhus Viborg Skanderborg Ikast-Brande Herning Figuren viser antal udpendlere i 2003 og i 2013 til de kommuner, som flest pendler til. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) indpendling til 2003 og Aarhus Viborg Skanderborg Ikast-Brande Favrskov Figuren viser antal indpendlere i 2003 og i 2013 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) KONTUR INDBYGGERPROFIL

31 pendling så langt kan man komme i bil 2016 Aars Nykøbing M Hobro Skive Lemvig Struer Fra by i bil på: 0-30 min. Randers Viborg Grenaa min. Bjerringbro Holstebro Hadsten Kjellerup Hammel Hornslet Løgten Hinnerup Lystrup Ebeltoft Sunds Ikast Herning Ringkøbing Aarhus Galten # Hørning Ry Videbæk Skanderborg Mårslet Beder Odder Skjern Brande Tarm Horsens Hedensted Grindsted Billund Vejle Kalundbor Varde Fredericia Esbjerg Middelfart Kolding Vejen Bramming Kerteminde Kortet viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Kortet er baseret på målte hastigheder. Data er indsamlet i januar måned Kilde: Region Syddanmark, OSM og Speedmap så langt kan man komme med kollektiv trafik 2016 Aars Nykøbing M Hobro Skive Lemvig Struer Fra by med kollektiv trafik på: 0-30 min min min. Randers Viborg Grenaa Bjerringbro Holstebro Hadsten Kjellerup Hammel Hornslet Løgten Hinnerup Lystrup Ebeltoft Sunds Herning Ringkøbing Ikast Hørning Ry Videbæk Aarhus Galten # Skanderborg Mårslet Beder Odder Skjern Brande Tarm Horsens Hedensted Grindsted Billund Vejle Kalundbor Varde Fredericia Esbjerg Bramming Vejen Kolding Middelfart Kerteminde Kortet viser, hvor langt man kan nå fra byen ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30, 60 og 90 minutter. Kollektiv trafik inkluderer bus og tog. Data er indsamlet januar måned Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk KONTUR INDBYGGERPROFIL

32 Titel indkomst Figuren viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i kommunerne, i Midtjylland og i hele landet i Se appendiks side 43, for en definition af samlet indkomst. IND1_Indkomst pr. indbygger træk xlsx indkomst pr. indbygger i alle landets kommuner 2013 Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: kr. Regionsgennemsnit: kr. Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i alle landets kommuner i Se appendiks side 43, for en definition af samlet indkomst. KONTUR INDBYGGERPROFIL kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr indkomst pr. indbygger 2013

33 indkomst udvikling i indkomst pr. indbygger Indkomst pr. indbygger (kr.) Region Midtjylland Hele landet Øvrige midtjyske kommuner Figuren viser udviklingen i den samlede indkomst pr. indbygger (løbende priser) i de midtjyske kommuner, i Midtjylland og i hele landet i perioden Se appendiks side 43, for en definition af samlet indkomst. indkomstfordeling i kommunen kr kr kr kr kr kr. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Region Midtjylland Hele landet Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer (samlet indkomst) for borgere i alderen år i kommunen, i Midtjylland og i hele landet i Se appendiks side 43, for en definition af samlet indkomst. KONTUR INDBYGGERPROFIL

34 indkomst andel af befolkningen i lavindkomstgruppen ,2% 4,2% 4,5% 4,7% 5,4% 4,0% 3,8% 3,3% 4,7% Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: 5,4% Regionsgennemsnit: 4,4% 4,0% 4,1% 5,2% 3,1% 4,4% 4,4% 4,1% 3,5% 5,8% 4,1% Kortet viser andelen af kommunernes befolkning (30-64 årige), som tilhører lavindkomstgruppen i Lavindkomstgruppen defineres som personer, der har en samlet disponibel indkomst under kroner. Se appendiks side 43, for en definition af lavindkomst og disponibel indkomst. gennemsnitlig husstandsindkomst kr. og derover til kr til kr til kr. under kr. Kortet viser kommunens største by opdelt på kvadrater (100mx100m). Farven angiver gennemsnitlig husstandsindkomst for de personer, der bor i kvadratet. Kvadrater med få husstande er af diskretionshensyn slået sammen. Kilde: Region Syddanmark og KMS og Danmarks Statistik KONTUR INDBYGGERPROFIL

35 uddannelse uddannelsesniveau 2014 Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU 18,7% 5,0% 41,7% 6,4% 19,6% 8,6% Østjysk bybånd 20,0% 6,0% 38,7% 5,8% 18,0% 11,6% Business Region Aarhus 18,7% 6,3% 37,6% 5,9% 18,3% 13,1% Region Midtjylland 20,1% 5,9% 39,5% 5,7% 17,8% 11,0% Hele landet 20,6% 6,3% 37,8% 5,2% 17,2% 12,9% Tabellen viser andel indbyggere (25-64 år) fordelt på højest fuldførte uddannelse i Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse (almen- og erhvervsgymnasial uddannelse), erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). andel med erhvervskompetencegivende uddannelse ,3% 68,7% 68,8% 70,5% 71,1% 71,4% 71,7% 71,9% 71,9% 72,1% 72,3% 73,1% 74,3% 74,8% 76,3% 76,4% 77,7% 78,1% 79,1% 75,0% 74,0% 73,1% Figuren viser hvor mange procent af de årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse) i KONTUR INDBYGGERPROFIL

36 uddannelse Frafald på ungdomsuddannelser gymnasial uddannelse 13% 10% 13% 7% 12% 9% 11% 8% 13% 10% Landsgennemsnit: 13,4% Regionsgennemsnit: 12,0% 13% 10% Over landsgennemsnit Landsgennemsnit Under landsgennemsnit 14% 12% 11% 17% 14% 10% Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en gymnasial uddannelse i 2011, som er faldet fra inden for tre år. Data for Samsø Kommune er ikke tilgængelig. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet Frafald på ungdomsuddannelser Erhvervsfaglig uddannelse Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit 43% 36% 36% 39% 34% 39% 38% 34% 35% 40% 36% 31% Landsgennemsnit: 40,1% Regionsgennemsnit: 38,5% 43% 41% 39% 43% 38% 33% 32% Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse i 2011, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet KONTUR INDBYGGERPROFIL

37 uddannelse De unges forventede uddannelsesniveau om 25 år Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 procent skal gennemføre en videregående uddannelse. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet Andel med mindst en ungdomsudd. (pct.) Andel med videregående udd. (pct.) Drenge Piger Drenge Piger Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Region Midtjylland Hele landet Karaktergennemsnit for piger og drenge ,1 5,2 6,6 6,7 6,8 6,8 6,8 6,3 5,9 5,6 5,7 5,5 7,0 7,1 7,2 7,2 7,2 7,3 7,3 7,3 6,2 5,9 6,1 6,3 6,5 6,4 6,0 6,0 7,5 7,6 7,6 7,6 7,7 6,3 6,4 6,3 6,8 6,8 7,3 7,1 6,3 6,2 Piger Drenge Figuren viser karaktergennemsnittet ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve (i dansk og matematik) for henholdsvis drenge og piger i kommunerne, i Midtjylland og i hele landet i Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet KONTUR INDBYGGERPROFIL

38 uddannelse uddannelse bopæl og uddannelse 15 år efter grundskolen Fortsat i kommunen og hjemvendte Fortsat i kommunen Piger Drenge Uden erhvervskomp. Udd. 21% 27% Erhvervsfaglig + KVU 54% 65% MVU + LVU 25% 8% Samlet antal Hjemvendte Piger Drenge Uden erhvervskomp. Udd. 17% 30% Erhvervsfaglig + KVU 41% 48% MVU + LVU 42% 23% Samlet antal Tabellen viser uddannelsesniveauet for dem, der forlod grundskolen i fordelt efter deres bopæl 15 år efter. Fortsat i kommunen: Unge, der forlod grundskolen i Kommune og forblev bosiddende i kommunen de følgende 15 år. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Kommune og flyttede væk, men igen var bosiddende i kommunen 15 år senere. bopæl og uddannelse 15 år efter grundskolen fraflyttere og tilflyttere Fraflyttere Piger Drenge Uden erhvervskomp. Udd. 12% 17% Erhvervsfaglig + KVU 30% 37% MVU + LVU 58% 46% Samlet antal Tilflyttere Piger Drenge Uden erhvervskomp. Udd. 13% 18% Erhvervsfaglig + KVU 34% 45% MVU + LVU 53% 37% Samlet antal Tabellen viser uddannelsesniveauet for dem, der forlod grundskolen i fordelt efter deres bopæl 15 år efter. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Kommune, og ikke var bosat i kommunen 15 år senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end, men var bosat i Kommune 15 år senere. KONTUR INDBYGGERPROFIL

39 uddannelse hvor langt er der til ungdomsuddannelser i 2016? gymnasial uddannelse Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste: Alment gymnasium (STX) Handelsgymnasium (HHX) Teknisk gymnasium (HTX) Højere forberedelseseksamen (HF) Skive Lemvig Struer Randers Viborg Grenaa Holstebro Bjerringbro Hadsten Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. Løgten Lystrup Aarhus Herning Hornslet Hinnerup Hammel Ebeltoft Galten Ikast Ringkøbing Hørning Skanderborg Beder-Malling Ry Odder Skjern Brande Horsens Hedensted Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i marts Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk hvor langt er der til ungdomsuddannelser i 2016? erhvervsfaglig uddannelse Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste: Kontor, handel og forretningsservice Teknologi, byggeri og transport Omsorg, sundhed og pædagogik Fødevarer, jordbrug og oplevelser Skive Lemvig Struer Randers Viborg Grenaa Holstebro Bjerringbro Hadsten Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. Hammel Ebeltoft Galten Ikast Ringkøbing Løgten Lystrup Aarhus Herning Hornslet Hinnerup Hørning Skanderborg Beder-Malling Ry Odder Skjern Brande Horsens Hedensted Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i marts 2016, og viser uddannelsessteder med grundforløb 1. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk KONTUR INDBYGGERPROFIL

40 BEFOLKNINGSUDVIKLING sundhed BEFOLKNINGSUDVIKLING middellevetid ,2 79,5 79,7 80,0 80,1 80,2 80,2 80,4 80,5 80,5 80,6 80,6 80,7 80,8 81,0 81,1 81,3 81,5 79,8 Figuren viser den forventede middellevetid for 0-årige i de midtjyske kommuner. Data for Samsø er ikke tilgængelig. antal sengedage og lægebesøg pr indbyggere Randers Struer Landsgennemsnit Antal lægebesøg pr indbyggere Skanderborg Viborg Horsens Aarhus Norddjurs Region Midtjylland Odder Herning Syddjurs Favrskov Holstebro Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Skive Lemvig Samsø Landsgennemsnit Antal sengedage pr indbyggere Figuren viser antal sengedage i forbindelse med hospitalsindlæggelser og lægebesøg ved almen praktiserende læge pr indbyggere i de midtjyske kommuner i De blå stiplede linjer angiver landsgennemsnittet. Lægebesøg omfatter også telefon- og konsultationer. KONTUR INDBYGGERPROFIL

41 tryghed 51,2 46,3 43,1 40,7 40,6 35,9 35,5 34,0 32,8 32,2 31,9 31,1 30,9 29,8 29,8 27,8 25,7 19,9 14,0 55,7 76,3 anmeldte tyverier og indbrud pr indbyggere 2014 Figuren viser antallet af anmeldte tyverier og indbrud pr indbygger i de midtjyske kommuner, i Midtjylland og i hele landet i Kilde: Region Syddanmark, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik anmeldte voldsforbrydelser pr indbyggere 2014 TRY1_Anmeldte tyverier og indbrud pr indb. 1. træk xlsx Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit 1,2 1,7 2,1 1,0 1,3 1,0 1,4 1,2 1,4 1,0 0,7 0,9 2,1 0,4 1,2 1,4 1,4 1,9 0,9 Kortet viser antallet af anmeldte voldsforbrydelser pr indbyggere i de midtjyske kommuner i Kilde: Region Syddanmark, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik KONTUR INDBYGGERPROFIL Landsgennemsnit: 1,6 Regionsgennemsnit: 1,5

42 APPENDIKS Kontur : nye data samme årstal Nationalregnskabet er blevet revideret og en række data i Kontur 2015 er derfor ikke direkte sammenlignelige med Kontur I forbindelse med revisionen har Danmarks Statistik valgt at ændre årstallet for bl.a. den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Tidligere blev en opgørelse foretaget i ultimo november 2012 betegnet som 2013-tal. Den nye praksis betyder, at samme data nu vil blive betegnet som 2012-tal. Det betyder, at Kontur 2015 flere steder har samme årstal som i Kontur Alle tal i Kontur 2015 er nyere end tallene i Kontur 2014, men årstallet er flere steder det samme. I figurforklaringerne står det nu beskrevet, at data er fra fx ultimo november Det er dermed tal, der er et år nyere end tallet i Kontur ressourceområder Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbel- og beklædningsprodukter. Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v. Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser. Energi/miljø Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler læge-midler, medicoteknik mv. erhvervsspecialisering- og udvikling side 13 Figuren viser den erhvervsmæssige status og udvikling i kommunen. Den vandrette akse viser kommunens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceområder i Ligger området til højre for neutral på aksen, er ressourceområdets andel af kommunens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan. Boblernes farve viser udvikling i antal arbejdspladser på landsplan i perioden På den lodrette akse vises udviklingen i antal arbejdspladser i perioden Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i kommunen. KONTUR APPENDIKS

43 APPENDIKS sam-k og line Den regionaløkonomiske model Sam-K og Line er en af regionernes og Bornholms regionskommunes vigtigste kilder til fremskrivninger og regionaløkonomiske data. Sam-K og Line bygger blandt andet på den nationale ADAM-model, Danmarks Statistiks historiske data og Finansministeriets konjunkturvurderinger. Modellen ejes og vedligeholdes af Center for regional- og turismeforskning (CRT). klima og energi Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO2-udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på: Her kan du finde rapporten Energiregnskaber, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige. Det overordnede princip ved opgørelsen er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasser til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransportens vedkommende henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger. Indkomstbegreber Samlet indkomst: Løn, renter, øvrige formueindkomst, virksomhedsoverskud, folke- og førtidspension inkl. tillæg, ATP pensioner, efterløn, overgangsydelser, tjenestemandspensioner, andre pensioner, kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, orlovsydelser, andre bidragsydelser, SU, boligstøtte, børnetilskud og anden personlig indkomst. Lavindkomstgruppen Lavindkomstgruppen består af personer, der har en disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten. Det betyder, at personer med en disponibel indkomst på under kr. tilhører lavindkomstgruppen. I opgørelsen af lavindkomstgruppen er beløbet afrundet til kr. Den disponible indkomst er det beløb, der er tilbage af indkomsten til forbrug og opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt. KONTUR APPENDIKS