Hjalmar eller Hasselstrøm?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjalmar eller Hasselstrøm?"

Transkript

1 Hjalmar eller Hasselstrøm? Myte og realitet i DRs Edderkoppen A f Palle Schantz Lauridsen Visse karakterer og begivenheder i Edderkoppen er inspireret af historiske personer og begivenheder, men det er vigtigt at understrege, at historien er fiktion og at personerne, som de forekommer i serien, er opdigtede. Sådan stod der i slutteksterne til alle seks afsnit af tv-serien Edderkoppen, der blev vist på DR 1 i foråret Ikke den sædvanlige besværgelse om, at det hele er fiktion, og at enhver lighed med levende eller afdøde personer er tilfældig. Teksten, der forklarede forholdet mellem karakterer og begivenheder i fiktionen på den ene 134 side og historiske personer og begivenheder på den anden, var tydeligvis skrevet til formålet. Og den gav egentlig en ganske dækkende beskrivelse af lige netop Edderkoppen: historien er fiktion blev det pointeret, og om personerne hed det, at de som de forekommer i serien, var opdigtede Jeg skal her undersøge Edderkoppens forhold til historien. Først til den del af danmarkshistorien, den forholdt sig til. Og derefter på værk- og institutionsplan til den tv- og filmhistorie, den i ligeså høj grad spillede op imod og fungerede i. På den måde er det hensigten at give en bred fremstilling af Edderkoppens historie som myte og som realitet.

2 af Palle Schantz Lauridsen Cigaretter eller cigarer? Trods slutteksternes påstand om, at historien var fiktion og personerne opdigtede, var det ikke desto mindre en gennemgående del af den kritik, der blev rejst m od serien, at den fuskede med historien om de begivenheder, der er blevet kaldt danm arkshistoriens største kriminalsag. Dybest set gik kritikken på, at Edderkoppen ikke var tro overfor materialhistoriske forhold. Således klandrede Ib Spang Olsen i Berlingske Tidende ( ) serien for dens mange hatte, ligesom han - og andre, der huskede avisen Socialdemokratens redaktion, som den så ud for 50 år siden - korreksede filmholdet for at give et fejlagtigt billede af arbejdsforholdene dér: journalisterne sad i små, tilrøgede enkeltværelser langs gangen og ikke i et stort kontorlandskab af et newsroom, sådan som vi har lært dem at kende fra amerikanske film af typen All the President s Men. At en læserbrevsskribent opfattede den intense rygning i serien som et udtryk for produktplacering (Politiken, ) er i denne forbindelse m indre interessant, men nævnes skal det dog, at selvom Spang Olsen fandt seriens tobakskvantum passende, måtte han notere, at dens personer røg noget forkert: journalister i Danmark omkring 1950 røg pibe eller cigarer, fortalte han. H an anførte yderligere, at der på Socialdemokraten dengang for 50 år siden var meget få kvinder på redaktionen - og ingen af dem havde ledende stillinger, så seriens kvindelige redaktionssekretær var en anakronisme. Udover altså at kritisere seriens manglende autenticitet (Henrik Jensen, Kristeligt Dagblad ) rettede de kritiske røster sig også m od de fiktive elementer. Én kaldte således personerne for platte påstande fra actionfilmens tøjhus (Johan Garde, Information : 11), og også fyordet tegneseriens skabelonunivers blev i dén forbindelse lanceret i debatten (Henrik Jensen, Kristeligt Dagblad ). Nogle drog i felten til seriens forsvar. I forbindelse m ed seriens forhold til historien skrev Kristen Bjørnkjær (Bjørk) i Inform ations bagsideleder ( ), at folkene bag serien ikke har villet vise os Hasselstrøm-sagen, men myten om den. Det er den, de har filmatiseret. Denne tolkning ville seriens m anuskriptforfatter, Lars Kjeldsgaard, uden tvivl skrive under på. Allerede i slutningen af oktober 1998 insisterede han - i de første presseomtaler af projektet - nemlig på, at personerne var gjort af et mytologisk stof, som han tillod sig at forholde sig frit til (Politiken, ). Til det mytologiske stof hørte den filmhistorie, der af folkene bag serien fra første færd blev nævnt som en vigtig inspirationskilde. De nævnte gentagne gange Roman Polanskis Chinatown (1974) og Francis Ford Coppolas Godfather-trilogi (1972, 1974, 1990) som væsentlige forbilleder - sidstnævnte angiveligt inddraget på initiativ af DRs daværende dramachef, Rumle Hammerich (Politiken ). Og instruktøren, Ole Christian Madsen, mente - i sine Noter fra instruktøren på DROnline (www.dr.dk/edderkoppen/ instruktor.htm ) - at hvis de moderne, amerikanske gangsterforfattere James Ellroy (f.eks. L.A. Confidential) eller Elmore Leonard (f.eks. Get Shorty) havde været danske, ville de have skrevet om Danm ark omkring Seriens kom ponist, Søren Hyldgaard, sagde ordet, da han i en beskrivelse af sin musik sagde: Musikken er som filmen. Det er film noir stemninger - med natten, regnvåde gader og suspekte typer (Jyllandsposten, ). Det havde han ret i, hvad også anm elderne straks kunne se. 135

3 Hjalmer eller Hasselstrøm Edderkoppens 'private eye'-karakter fremgik af den gennemgående introsekvens, der bl.a.indeholdt dette ultra close-up på hovedpersonens øje. Debatten skilte altså to grupper ud. Lad os kalde dem, der syntes, Edderkoppen gav et forkert billede af perioden, for historiomaner. De fandtes væsentligst på m odtagerside, og deres læsning af serien kan karakteriseres som realistisk. For dem var Edderkoppen identisk med virkelighedens Svend Aage Hasselstrøm. På den anden side fandtes der - såvel på produktionssom på modtagersiden - mytomaner, der ikke kerede sig så meget om, hvorvidt historien var sand, men som glædedes over, at den var medrivende og flot. Deres læsning kunne vi kalde formalistisk, og deres Edderkop hed Svend Aage Hjalm ar - eller måske Zemich, for det var denne 100% opdigtede figur, der var den egentlige bagmand i serien. Og han henviste tilmed til, at han blot var en lille brik: Der er altid én til, som han sagde i seriens sidste afsnit. Inden jeg vender tilbage til diskussionen om forholdet mellem virkelighed og fiktion i Edderkoppen, mellem Hasselstrøm og Hjalmar, er det imidlertid på sin plads kort at resumere nogle facts om serien. Baggrunden. Edderkoppens seks afsnit varede hver en tim e. De blev udsendt på DR1, søndage fra kl. 20 til 21 i perioden 26. marts til 30. april Seertallene var gode, i gennem snit knap 1.2 millioner, og mellem 55 og 60% af dem, der så tv på det tidspunkt, fulgte med i Edderkoppen, som de vurderede til mellem 4,1 og 4,3 på en skala fra 1 til 5. I føljetonens format og i en stærkt ekspressiv billedstil udspillede serien sig i den københavnske underverden omkring årsskiftet Her forsøgte hovedpersonen, den unge, idealistiske journalist Bjarne Madsen (Jakob Cedergren) i et ikke gnidningsfrit parløb med sin ældre kollega, H.C. Vissing (Bent Mejding), at afsløre først det kriminelle miljøs lyssky gerninger og siden de tætte forbindelser mellem forbryderne på den ene side og lovens håndhævere på den anden. Især den farverige levemand, autoforhandleren Svend Aage Hjalmar (Bjarne Henriksen) tiltrak sig deres opm ærksom hed. Han sad på den københavnske underverden og lod gerne politifolk få del i gevinsterne fra sin sortbørsvirksomhed - m od visse gentjenester naturligvis. Efterhånden som serien skred frem, dukkede navnet Zemich imidlertid stadigt oftere op. Zemich viste sig i sidste afsnit at være identisk m ed den socialdemokratiske direktør Georg Vanbjerg (Flemming Enevold), der som modstandsmand i krigens sidste dage var kom m et i besiddelse af et parti tysk guld til en værdi af 200 millioner kr. D et var det, hans tidligere medsammensvorne forsøgte at få fat i i seriens løb - m ed fatale følger for dem: en efter en blev de ryddet af vejen, for Vanbjerg, der havde tætte forbindelser til regeringens top, ville ikke sprede den anselige form ue, men bruge guldet i en højere sags tjeneste. Det skulle tjene til at kickstarte det kom m ende velfærdssam-

4 af Palle Schantz Lauridsen fund med. Den udadtil venlige, men indadtil kyniske Vanbjerg havde fra første færd brugt Bjarne Madsen i sit spil. Parallelt med den journalistiske private eye fortælling var Edderkoppen et melodrama om Bjarnes umulige kærlighed til politidirektør Gordans (Peter Steen) datter Lisbeth (Stine Stengade), en fortælling om forholdet mellem m idaldrende forældre og deres voksne børn og en historie om det gamle Danmarks forandring mod efterkrigstidens tiltagende internationalisering og amerikanisering, repræsenteret ved især Bjarnes bror, Ole (Lars Mikkelsen), der kom hjem fra New York og uden held forsøgte at åbne en rigtig jazzklub i København. Serien sluttede med, at Bjarne Madsen aldrig fik trykt historiens rigtige sam m enhæng, hvorefter han desillusioneret og berøvet sit livs kærlighed så sig forfremmet til krim inalredaktør m ed arbejde som livets eneste indhold. DR varmede kraftigt op under serien, der havde kostet om kring 40 millioner, og som var en slags fødselsdagsgave fra institutionen, der fyldte 75 år 1. april: dels m ed den kraftigste forannoncering nogensinde, dels med genudsendelsen af Poul M artinsens timelange dokum entarprogram Edderkopaffæren (1968), der blev sendt i ugen op til prem ieren, og som bl.a. rum m ede nogle herlige interviewsekvenser med den rigtige Edderkop, Svend Hasselstrøm. Dertil kom et detaljeret website på DROnline, hvor man kunne læse om (og se/høre) historien, skuespillerne, folkene bag m.m., et program om optagelserne, I edderkoppens skygge, der blev sendt et par dage efter seriens afslutning, hvortil kommer, at udsendelsen af film som Johan Jacobsens Soldaten og Jenny (1947), som serien direkte citerede fra, også må siges at høre til feltet omkring Edderkoppen. Dagbladene fulgte op med foromtaler, interviews og - selvfølgelig - anmeldelser, og forlagsbranchen var også med. Der var genudgivelser af såvel journalisten Anders B. Nørgaards Københavns underverden (1953), der til anledningen fik ny titel, nemlig Edderkopaffæren, som af Hans Scherfigs Skorpionen (1953) og Anders Bodelsens Revision fra Dertil kom to andre bøger, der begge - i større eller m indre grad af fiktiv bearbejdning - fortalte den oprindelige historie: Per Straarup Søndergaards Edderkopsagen: danmarkshistoriens største kriminalsag (1999) og Lars Rix Edderkoppen (2000). Ideen til at lave en tv-serie over virkelighedens Edderkopsag stammede fra Ebbe Kløvedal Reich. M anuskriptet var skrevet af Lars Kjeldsgaard med Lars K. Andersen som episodeforfatter af 2. og 3. afsnit. Ole Christian Madsen, der tidligere havde instrueret to afsnit af DRs Taxa og som spillefilmdebuterede med Pizza King i 1999, stod for instruktionen. Edderkopsagen havde tidligere tiltrukket sig fiktionsmagernes interesse. Således skrev Hans Scherfig, som nævnt, den satiriske nøgleroman Skorpionen på baggrund af samme hændelser. Denne roman, der oprindeligt havde været trykt som føljeton i det kommunistiske dagblad Land og Folk, dannede i 1979 baggrund for DRs første livtag med Edderkoppen. I Jens Okkings instruktion sendtes nemlig i september under titlen Den otteøjede skorpion et såkaldt musik- og sangteater i fire afsnit af m inutters varighed. Henning Christiansen havde skrevet musikken, der blev spillet af Radiounderholdningsorkesteret og Michala Petri; librettoen var af Peter Thorsboe og kom ponisten, og i rollerne sås og hørtes bl.a. Poul Reichhardt i rollen som Scherfigs hovedperson, lektor 137

5 Hjalmer eller Hasselstrøm Karelius. Serien, der i bedste paternalistiske DR-stil søgte at gøre opera folkelig, fik, som Kaare Schmidt skriver i T V i 70 erne, en ublid modtagelse (hvorfor synger de hele tiden?) (Schmidt 1981: 369). Hverken Scherfigs rom an eller DRs folkeopera synes dog at have haft den mindste indflydelse på Edderkoppen. Det havde derimod i en vis udstrækning Anders Bodelsens roman Revision, der i øvrigt var blevet til med baggrund i en synopsis til en tv-serie, Bodelsen nogle år tidligere havde lavet på opfordring fra DR. Bodelsens indflydelse på Edderkoppen fremgik også af det forhold, at han blev krediteret som en af seriens to såkaldte manuskonsulenter. Historikerens vinkel. Vender vi herefter tilbage til diskussionen om forholdet m ellem virkeligheden og fiktionen, kan man tage udgangspunkt i historikeren Rie Fridorfs analyse af tv-serien M atador (Fridorf 1993). M atador var - ligesom Edderkoppen og f.eks. Bryggeren - et forsøg på fra DRs side at give et bud på en fiktiv bearbejdning af danmarkshistorien. Det er muligvis tilfældigt, men under alle om stændigheder tankevækkende, at M atador - om end i fordragelighedens provinsielle tone - slutter i 1949, dvs. um iddelbart før Edderkoppen begynder. Fridorf gør opmærksom på, at det i historikerens arbejde med fiktioner giver god mening at skelne mellem forskellige historiske dimensioner, nemlig bl.a. en materialhistorisk en strukturhistorisk en begivenhedshistorisk og en mentalitetshistorisk Den materialhistoriske dimension 138 om handler det univers af rekvisitter, påklædning, frisurer, detaljer og helheder i inog eksteriører (Fridorf: 119), der vises frem i den enkelte audiovisuelle fiktion. Den strukturhistoriske dimension interesserer sig for at vise, hvordan de forskellige fiktive personer kan aflæses som repræsentanter for forskellige sociale lag og politiske og kulturelle strøm ninger (ibid.), mens den begivenhedshistoriske dimension handler om, hvordan historiske personer og hændelser direkte eller indirekte inddrages i den fiktive fortæ l ling (ibid.) Endelig interesserer m entalitetshistorien sig for skildringen af holdninger og norm er. Det er en pointe hos Fridorf, at M atador var stærkest i sin materialhistoriske dimension, at begivenhedshistorien også var væsentligt repræ senteret, mens strukturhistorien stod svagest og, at den mentalitetshistorisk vinklede sin danm arkshistorie efter det kulturradikale mellemlags interesse for f.eks. børneopdragelse og kvindefrigørelse. Herudover er det interessant, at Fridorf ikke skriver om Matadors form- og stilmæssige særtræk. Det skyldes form entlig dels hendes ønske om som historiker at analysere M atador som historieform idling, dels det forhold, at M atador ikke um iddelbart gjorde opmærksom hverken på sin stil, fortalt som den var i et usynligt, klassisk filmsprog, eller på sin dram a turgi. Serien var, som Ib Bondebjerg gør opmærksom på i sin analyse af den, i høj grad præget af brugen af kontrast og krydsklipning mellem miljøer og af relativt lange, sammenhængende dramatiske konfliktbuer (Bondebjerg 1993: 196). Sammenligner man M atador m ed Edderkoppen, hvad der f.eks. var flere anmeldere, der gjorde, er der iøjnefaldende forskelle på, hvordan de to serier, der er produceret m ed omkring 20 års mellemrum og under vidt forskellige mediemæs-

6 af Palle Schantz Lauridsen sige omstændigheder, forholder sig til Fridorfs fire dimensioner. Og der er særligt påfaldende, at Edderkoppen i m odsætning til Matador i høj grad påkaldte sig interesse på grund af sin stil. Dét vender jeg tilbage til. Begivenhedshistorien. Ser vi først på begivenhedshistorien, tog Edderkoppen udgangspunkt i fire kriminalsager fra efterkrigstidens vareknappe omstillingssamfund. Den sammenhæng, den søgte at etablere mellem dem, blev i sin tid antydet af journalisten Anders B. Nørgaard, men aldrig bevist. Den tidsmæssigt første sag var mordet på Gestapo-guldhandleren Poul V. Meyer på Eremitagesletten i Dyrehaven i maj Han blev myrdet af en tandlæge ved navn Emmich, som gik for at være frihedskæmper, men som senere blev afsløret som tyskernes mand. Meyers guld spiller en central rolle i Edderkoppen, nedskydningen af ham ses gentagne gange i diverse udførelser i seriens løb, og hans m order - Emmich - leverede navneforlægget til seriens egentlige Edderkop, Zemich. Det var den ene sag. Den anden var det aldrig opklarede dobbeltmord på Peter Bangs Vej, der fandt sted serien finder m ordet sted i begyndelsen af januar 1950, men rigtigt er det, at de myrdede var et ægtepar, at manden hed Vilhelm Jacobsen, og at han var kontorchef i konfektionsbutikken English House på Nørrevold i København, ligesom hans fiktive pendant, Vilhelm Davidsen, i serien var kontorchef i Oxford House. Den tredje sag var dobbeltmordet i Køge Bugt. Det var det, der indledte seriens første afsnit, hvorved det i serien tidsfæstedes til begyndelsen af november virkelighedens verden foregik m ordet , de myrdede hed hhv. Hjalmar Olsen (som i serien) og Rudolf Nicolai (seriens Nowak) - og morderen var en søfyrbøder, der hævdede, han arbejdede for en international, politisk organisation. I serien var det håndlangeren Arthur (Lars Bom), der affyrede de dræbende skud, angiveligt på Hjalmars forlangende, men søfyrbøderen (Thomas Bo Larsen), der påtog sig skylden for siden at spille sindssyg. Endelig var der så selve edderkopsagen, der var den, der tidsm æssigt afgrænsede tv-serien - omend i kondenseret form. De første artikler om den københavnske underverden, sortbørsen og korruptionen inden for politiets rækker blev bragt i Socialdemokraten , nøjagtig et år før, de gjorde det i serien. Men historien udfoldede sig noget anderledes i serien end i virkeligheden. F.eks. blev Svend Aage Hasselstrøm ikke slået ihjel, sådan som seriens Svend Aage Hjalmar blev det. Hasselstrøm, der i virkeligheden såvel som i serien boede i det moderne byggeri Dronningegården i København, blev i 1950 idømt 6 års fængsel for det, han selv i tv-interviewet med Poul Martinsen kaldte gavtyvestreger (!). Han blev sat på fri fod i 1953 og døde på Rigshospitalet i 1996 i en alder af 84. En af de andre dømte i 1950 var møbel- og sortbørshandler Johannes Linde, som Hasselstrøm af og til arbejdede sammen med. Linde, der af mange iagttagere betragtes som den værste af de to, var fraværende i serien. Disse begivenhedshistoriske elementer, hvis sammenhæng aldrig er blevet retsligt bevist, blev i serien præsenteret i kondenseret form og i en anden rækkefølge. Mange andre detaljer i begivenhedsforløbet stemmer ikke med de faktiske begivenheder, og flere elementer er næppe nogensinde kommet til offentlighedens kendskab, m en under alle om stændigheder er pointen, at manuskriptforfatterne 139

7 Hjalmer eller Hasselstrøm forholdt sig frit til stoffet. Fortætningen tjente åbenlyse dramaturgiske formål, og den tematiske vægtning af forholdet mellem det gamle Danmark og den nye, ukendte Vanbjerg ske velfærdsvision, som seriens unge ville blive voksne i, fik ekstra vægt via fokuseringen på skiftet mellem 40 erne - krigens, knaphedens og tra u mernes årti - og forestillingen om 50 erne, det første årti i anden halvdel af det 20. århundrede. Der var naturligvis andre begivenheder, Edderkoppen på sin særlige måde delte med virkeligheden. Der var f.eks. på redaktionsmøderne på Socialdemokraten, en avis, som jo også fandtes i perioden, gentagne referencer til begivenheder og personer fra perioden, og Bjarne og hans kæreste Lisbeth gik i biografen og så Soldaten og Jenny. De gik også på Hos Johs, en fiktiv pendant til virkelighedens Scala på Vesterbrogade eller måske til M ünchen i Nyropsgade, hvor dansk guldalderjazz største og mest kendte orkesterleder, Leo The Lion Mathisen, underholdt med f.eks. Take it Easy, som også høres på Edderkoppens lydspor, der - udover jazzmusikken - for den diegetiske musiks vedkommende - i øvrigt på noget anakronistisk vis - er domineret af filmog revyviser fra årene omkring 1940, f.eks. Karen Jønssons melankolske Hvorfor er Lykken saa lunefuld? (1937) og Marguerite Vibys Hot, Hot og Jeg har elsket dig, saa længe jeg kan mindes (begge fra filmen Mille, M arie og Mig, 1937). Strukturhistorien. Strukturhistorisk tegnede Edderkoppen - fra en ung synsvinkel (både manuskriptforfatter og instruktør var omkring de 30) - et billede af den efterkrigsøkonomi, deres forældre og bedsteforældre levede i. En tid, der var 140 præget af varemangel og dermed af kriminalitet og sortbørs. Med et lån fra Bodelsens Revision var der stadige henvisninger til de tanker, Socialdemokratiets unge handelsminister, senere statsminister Jens Otto Krag, havde givet udtryk for i efterkrigsprogrammet om Fremtidens Danmark (1945), og serien fokuserede dermed på forestillingerne om det kom mende velfærdssamfund med uddannelse og kollegiepladser til de unge, nye boliger og biler. Dette synspunkt repræsenteres i serien af den erklæret socialdemokratiske direktør Vanbjerg, hvis bog om Frihedens A arti, Bjarne får som opgave at anmelde i seriens første afsnit. Da det i seriens sidste afsnit viser sig, at Vanbjerg er den egentlige Edderkop, den frygtede Zemich, der ikke går af vejen for m ord og kynisk dobbeltspil for at holde en mægtig portion tysk guld på statsmagtens hænder, skabes fortællingen om, hvordan velfærdssamfundets startkapital hidrører fra noget dubiøse kilder. Dén historie har aldrig fundet vej ind i de officielle historiebøger, men talrige er de fiktive fortællinger om, hvad der skete med nazisternes guld. M aterialhistorien. Materialhistorien synes at være den, m an umiddelbart lettest erindrer. Det var i hvert fald de materialhistoriske fejl i Edderkoppen, der - som nævnt - fik flest skribenter til at fare i blækhuset. DR hævdede ellers at have gjort meget ud af researchen. Således var direktør Vanbjergs Oxford House tænkt som en virkelighedstro udgave af beklædningsmagasinet Oxford House, der i sin tid lå på N ørreport i København, som seriens producent Christel Jakobsen udtrykte det (Politiken, ). At det var Lyngby Rådhus og i visse tilfælde interiører fra Radiohuset (begge taget i brug i 1941), der stod m odel til Oxford House, er en anden sag. U nder alle omstændigheder:

8 af Palle Schantz Lauridsen sammenstødet mellem (erindringen om) materialhistorien og Edderkoppens filmhistoriske inspiration fra amerikanske noirfilm og dermed skildringen af København som en afspejling af forestillingen om Los Angeles eller Chicago var seriens mest kontroversielle greb. Det var det, der om ikke ligefrem bragte sindene i kog, sådan som det var tilfældet, da DR i 1985 fortalte historien om likvideringen af Jane Horney, så fik dem til at småsimre. Per Vadmands angreb på serien i Information kan tegne tendensen: Hvis det, man i virkeligheden har lyst til, er at skrive en historie om USA i 90 erne, hvorfor gør man det så ikke - i stedet for at prøve at bilde seerne ind, at det, der foregik i Edderkoppen [...] havde bare den mindste lighed med Danmark om kring 1950 (Inform ation, ). M entalitetshistorien. Ser vi til slut kort på mentalitetshistorien, søgte Edderkoppen at sætte fokus på flere forhold. Væsentligst pillede serien ved de idylliske forestillinger om landbrugsdanmark anno 1950, som megen anden populærfiktion har næret i tidens løb. Det var storby-danm arks kriminelle miljø, der stod på dagsordenen i en yngre generations genskrivning af forældrenes og bedsteforældrenes historie. Dernæst søgte serien at undersøge am erikaniseringens indtog i D anm ark efter krigen og endelig blev den socialdemokratiske vision for efterkrigens Danmark diskuteret. D et er uomtvisteligt sandt, at der fandtes et kriminelt miljø i København i perioden, det er også rigtigt, at amerikanske varer og livsstil for alvor begyndte at vinde indpas efter krigen, og forkert er det heller ikke, at Socialdemokratiets velfærdsideer og f.eks. forestillingen om lighed gennem uddannelse for alvor tog form i perioden, så i den forstand var i hvert fald centrale dele af seriens præsentation af periodens no r mer og forestillinger et tiltrængt korrektiv til så mange andre fremstillinger, der har overset disse forhold. Ikke desto m indre var det - set med historikerens briller - så som så med Edderkoppens historiske korrekthed. Historisk akkuratesse havde nok været hensigten for kostumier og rekvisitør, men aldrig for instruktør og m anuskriptforfatter, der trods højtidelige erklæringer om seriens frie forhold til den historiske virkelighed, som så mange før dem måtte sande, at man ikke slipper så let fra at forholde sig frit til et historisk stof, nogle (om end ikke så mange) stadig kan huske. Når først værkerne skal stå på egne ben, kan de have nok så mange hensigtserklæringer med hjemmefra: modtagerne forholder sig til dem efter forgodtbefindende. Nogle ser dem med historiomanernes hasselstrømske fakta-briller, andre med mytom anernes hjalm ar ske fiktionsbriller. M ediehistorikerens vinkel. Rie Fridorf inddrog ikke mediemæssige særtræk ved Matador. Hendes ønske var at undersøge Matadors historieformidling. I tilfældet Edderkoppen er det imidlertid af central betydning for forståelsen af dens omgang med historien at inddrage netop m ediemæssige særtræk. Film- og tv-historien er vigtige medspillere i det danmarksbillede, denne føljeton skaber. Starter vi i tv, er det vigtigt at huske, at Edderkoppen blev sat i produktion, mens Rumle Hammerich var dramachef på DR. Han så det som én af sine fornemste opgaver at opfinde den nye Panduro, ikke hænge fast i fortiden, vi skulle sparke røv, finde en masse nye forfattere og instruktører (Politiken, ). Dem fandt 141

9 Hjalmer eller Hasselstrøm han til Taxa, og dem fandt han til Edderkoppen. Begge disse serier var - omend på hver deres måde - udtryk for centrale tendenser i dansk tv-fiktionsproduktion i 90 erne. hvis første afsnit af 12 gik over skærmen mellem jul og nytår Kritikerne var skeptiske, m en Bryggeren havde ikke desto m indre godt 1.9 millioner seere i gennem snit. Til de lange serier hørte også TV2s 2 gange 13 afsnit Morten Korch (1999 og Danske tv-serier efter m onopolbruddet. Denne produktion var institutionelt forankret i de markante ændringer, det danske tv-marked har undergået siden m onopolbruddet i 1988, hvor TV2 kom til som følge af en politisk beslutning. Tidligere tiders paternalistiske tv, hvor politikerne og kultureliten ønskede at bruge tv til at fremme det offentlige ræsonnement og til at udbrede en ikke-folkelig kultur blev i løbet af 90 erne afløst af en sand tv-mæssig blandingskultur. Mængden af tv-kanaler og af program m er voksede eksplosionsagtigt, og det politiske og kulturelle systems indflydelse blev i grove træk afløst af markedets. Ønsket om høje seertal synes ofte at være rationalet bag program virksomheden. Det er denne ændrede mediesituation, Edderkoppen og de øvrige 90 er-serier blev produceret i. Ser m an ned over rækken af danske tv-serier i 90 erne bemærker man, at det - trods m onopolbruddet - var DR, der stod for produktionen af langt de fleste. Landsbyen, der startede 28. september 1991, var oprindeligt kun tænkt i seks episoder, men det endte med at blive til 2000), der overraskede ved at være produceret med Lars von Trier som initiativtager og kunstnerisk konsulent. De danske tv-serier i 90 erne var dog norm alt korte. Mange havde tre dele, som Anders Bodelsens Domino (november 1991) og Mørklægning, der foregik under 2. verdenskrig (november 1992) eller DRs Strenge tider fra foråret Der var fire afsnit af Bille Augusts svensk producerede Den gode vilje (årsskiftet ) og Jerusalem (årsskiftet ) og to gange fire afsnit af Lars von Triers Riget (november-december 94 og oktober-november 97). Både Augusts og Triers serier blev desuden lavet i biografversioner, hvilket også gjaldt for TV2s Tango for tre (efteråret 1994), en udvidet udgave af Eddie Thomas Petersens film Roser & Persille (1993). En tredje filminstruktør, Birger Larsen, stod bag Frihedens skygge (oktober-novem ber 1994) i fire afsnit for DR, og en fjerde filmmand, Ole Bornedal, indtog tv-m ediet med succes med fire afsnit af Charlot og Charlotte (september 1996) og fulgte op med miniserien D ybt vand (1999) i to afsnit. En af periodens største succeser var Kald mig Liva, hvis fire episoder 44. med gik om kring jul De lidt længere Og det blev en stor seersucces omkring 1 million seere på DR onsdag aften. Bag serien stod brødrene Stig og Peter Thorsboe, der siden skulle kaste sig over Taxa ( ), der med sine 56 episoder blev 90 ernes længste, danskproducerede serie (kun overgået af Huset på Christianshavn med 84 afsnit ). Den dyreste produktion i perioden var serier på mellem 6 og 13 dele var hovedsagelig komedieserier som DRs Parløb (efteråret 1992), Tre ludere og en lommetyv (foråret 1993), Fæhår og Harzen (sensommeren 1995) og Madsen ogco. (efteråret 1996). TV2 stod for komedieserierne Flemming & Berit (6 dele, ), og Hjem til fem havde premiere på den første 142 historiebogs-føljetonen om Bryggeren, af sine 13 episoder i oktober DR sat-

10 af Palle Schantz Lauridsen sede stort med televiseringen af Carit Etlars historiske drengerom an Gøngehøvdingen, hvis 13 dele blev sendt fra begyndelsen af januar 1992 med to af tidens populæreste entertainere, Søren Pilmark og Per Pallesen, i hovedrollerne. Seersuccesen var stor med ratings på mellem 30 og 35%, men kritikken rasede, hvorfor DRs ledelse besluttede ikke at optage den ellers planlagte opfølger, Dronningens vagtmester. Det var Lars von Triers Riget, der for alvor satte skub i forestillingen om, at rigtige film instruktører kunne lave gode, danske tv-serier. Med stilistisk inspiration fra amerikanske serier som David Lynchs Twin Peaks (29 episoder, ) Homicide - Life on the Streets (dansk titel: Drabsafdelingen, , 122 episoder), der var udviklet af instruktøren Barry Levinson), og Steven Bochcos N.Y.P.D. Blue (dansk titel: New York Blues, 1993 ff.), satte han det håndholdte kamera og andre stilistiske nydannelser i tv-fiktionen på dagsordenen. TV2s og Eddie Thomas Petersens Strisser på Samsø (1997 og 1998) afstod i sine 2 gange 6 afsnit helt fra den moderne æstetik, hvorimod DRs Taxa i en modereret udgave fulgte op på Triers stil. TV3 kastede sig med startdato 1. marts 1998 for alvor ind i produktionen af dansk tv-fiktion, idet man med planlagte 540 afsnit af H vide løgne for første gang satte sig for at lave en rigtig dansk soap opera, altså en serie, der har et nyt afsnit hver af ugens hverdage. Til billedet af den danske tv-fiktion i 90 erne hører, at ældre serier som føljetonen M atador, situationskomedien Huset på Christianshavn og føljetonen Landsbyen blev store seersucceser, da de i slutningen af 90 erne blev genudsendt på DR. Overordnet fulgte serieproduktionen tre hovedlinjer i 90 erne. For det første fortsatte DR den gamle, finkulturelle tradition med så forskelligartede serier som Bryggeren, Riget og Charlot og Charlotte. For det andet samproducerede begge public service kanalerne en række film, der efterfølgende er blevet sendt som tv-serier: Kun en pige, Tango for tre efter filmen Roser og persille, Russian Pizza Blues, Min fynske barndom (film 1994, tv i tre dele 1999). For det tredje - og vigtigst - satte man for alvor - også på TV3 - skub i udviklingen af de populærkulturelle serier - og det er, som det er fremgået, dem, der har trukket det store læs. Tidligere var man ofte - på grund af forankringen i det paternalistiske tv-system - bange for helhjertet at kaste sig ud i de populære genrer. Men den angst synes til en vis grad at være blevet fjernet af den nye m ediesituation, således at man nu tør tænke og producere populærkulturelt i egentlige soaps eller soap-lignende produktioner som Ugeavisen, Landsbyen, Taxa og Hvide løgne. Poul Erik Nielsen formulerer det samme, når han siger, at hvor man tidligere lå under for en romantisk kunst- og kunstneropfattelse, er man nu ved at have forladt idealet om originalitet og opfattelsen af f.eks. manuskriptforfatteren (jf. Leif Panduro og hans tv-spil) eller instruktøren (jr. Erik Balling og M atador) som kunstner til fordel for massekulturens krav om serialitet (Nielsen 1998: 106). Denne serialitetens succes, der søges fulgt op af såvel DR som TV2 og TV3, der i efteråret 2000 alle har lanceret lange serier, nemlig hhv. Rejseholdet, Hotellet og Skjulte spor, var blandt andet karakteriseret af, at yngre filminstruktører trådte ud af kunstnerboligen i det finkulturelle elfenbenstårn og med meget drive kastede sig over arbejdet med seriel tv-fiktion. Det gjaldt Lars von Trier og hans m edinstruktør på Riget, Morten Arnfred, det gælder 1 4 3

11 Hjalmer eller Hasselstrøm han gik i gang m ed Edderkoppen. Dermed sagt, at disse instruktører dels har en filmkulturel baggrund og dels er vant til at arbejde intenst med den visuelle stil - og det ses tydeligt. Det ses i deres og andres film fra Triers Forbrydelsens element (1984) over f.eks. Oplevs Portland (1996), Nicolas W inding Refns Pusher (1996) og Arnfreds svenske Spor i mørket (1997) til dogmefilmene (1998 ff) - og det ses i deres tv-produktioner, som f.eks... Edderkoppen. Oxford H ouse skilte sig ud ved som eksteriør og interiør at være blændende hvidt. Det viste sig, at der bag de renskurede facader skjulte sig den største edderkop I 1. afsnit blev to mænd likvideret. Den film noir agtige stil m ed mørke og kraftig backlightning er iøjnefaldende. Ole Bornedal, og det gælder alle de instruktører, der arbejdede på Taxa, f.eks. M orten Arnfred, Anders Refn, Niels Arden Oplev og Ole Christian Madsen, der 144 instruerede afsnittene 9 og 10 af Taxa, før Stilen. I Riget, der ikke var det første stykke eksperimenterende tv-fiktion, hverken fra DRs eller von Triers hånd, men som var den første af de anderledes, danskproducerede tv-serier, så m an den nye stil i den gennem ført skidne farveholdning, de mange håndholdte indstillinger, den abrupte klipning og centerlinjeoverspringene. Charlot og Charlotte arbejdede med mere stabilt kamera, men var som serie betragtet usædvanlig i sine metafiktive pointer, i sin hyppige og meget tætte brug af filmallusioner, i brugen af genrepasticher, i de bevidst synlige bagprojektioner og i brugen af musikkens urealistiske og markerede skift ud og ind af det fortalte univers. Taxa, der var den mest hverdagsrealistiske af disse tre serier, var ofte optaget med et meget bevægeligt steadicam, og i hver episode sås swishpans, alarmzooms, centerlinjeoverspring og forskellige former for klip, der i tidligere tider ville være blevet karakteriseret som ulovlige. En sådan excessiv stil (Caldwell 1995), som tidligere hørte avantgarde-filmen til og som f.eks. kendes fra den tidlige Godards værker, var ny i m ainstream tv-serier. Den opstod i Danmark i m ødet mellem (1) en ny generation af filminstruktører, der ikke var bange for at arbejde med den traditionelt set meget lidt eksperimenterende tv-serie,

12 a f Palle Schantz Lauridsen (2) en international tendens i film og tvfiktion til at være mere stilmæssigt eksperimenterende og (3) en kraftigt ekspanderende tv-branche, der kæmpede hårdt om seerne på et dereguleret marked. Edderkoppen passer fint ind i dette billede, for også dens visuelle stil var påfaldende anderledes i forhold til den typiske tvserie. Billedformatet var det for tv stadig lidt kunstnerisk prægede 9:16 (til forskel fra det almindelige 3:4), der på almindelige tv-apparater giver sorte afmaskninger for oven og for neden. Først og sidst var stilen derudover præget af en meget m arkant lyssætning. D et gjaldt for såvel de blændende hvide interiører i det moderne Oxford House som for det fordækte mørke i gangster- og luderbaren Kronborg. Mangfoldige var de chiaroscuro-indstillinger, hvor lyse og mørke partier i billedet spillede dram atisk sam men typisk understøttet af hårde slagskygger og backlightning i de hyppigst brunlige interiører - ofte kom bineret med suggestive kompositioner i dybden. Eksteriører var hyppigst natoptagelser, igen med slagskygger og backlightning. Klipningen var kun i særligt dramatiske situationer utraditionel, men i dramatiske eller følelsesmæssige højdepunkter var springklip og slowmotion almindelige. Et af Edderkoppens særlige visuelle kendetegn var de mange oversigtsskabende, indendørs fugleperspektiver, der kun i ganske få tilfælde m arkerede et handlingsmæssigt klimaks. Igennem alle seks afsnit sås i korte glimt likvideringen af Meyer på Eremitagesletten. De var enten udtryk for Bjarnes spekulationer over, hvem der skød, eller fortællerens påmindelse om, at det var dette mord, der bandt intrigen sammen. Narrativt sluttede hvert af Edderkoppens første fem afsnit qua føljeton med en cliffhanger, og selvom seeren oftest delte Bjarne, Oles eller Lisbeths synsvinkel eller i det mindste fik kendskab til begivenhederne samtidig med dem, blev seerens viden i visse tilfælde suppleret med ikke-personbårne instillinger, der pegede på en større, mystisk sam m enhæng, som når kontorchef Davidsen sås lyttende ved døren, da Bjarne havde sit første foretræde for Vanbjerg i første episode, eller da samme Davidsen - som samme episodes cliffhanger - siddende i en bil passede A rthur op udenfor Kronborg med ordene: Jeg har en besked fra Zemich. Han har brug for en tjeneste. Formatet. Hvad angår formatet, føljetonen, er det i dag igen tv, der trækker det store læs, skønt formatet naturligvis går tilbage til 1800-tallets føljetonromaner, som de f.eks. kendes fra Dickens, Dumas, Sue og ikke at forglemme vor egen Johannes V. Jensen, der inden han slog igennem som rigtig forfatter under pseudonymet Ivar Lykke skrev adskillige af slagsen. Som form at er føljetonen karakteriseret ved samlet at fortælle én lang historie, der dog deles op i et antal mindre enheder - kapitler, episoder, afsnit - der alle slutter på et dram atisk højdepunkt. Filmhistorien kender også sine føljetoner. Fra omkring 1910 begyndte man at producere i dette format, og i 20 erne var det almindeligt overalt i verden. Efter lydfilmens gennem brud blev der således stort set kun produceret film føljeton er i USA, hvor formatet med tv s gennembrud i slutningen af 50 erne uddøde i biograferne, men til gengæld gfik et mægtigt gennem brud på netop tv. Også medier som radioen, hvor f.eks. soap operaen stammer fra, og ugebladet har båret føljetonen videre til vore dages dom inerende fortællemedie, tv. Her deler den terræn med andre serieformater, hvor forholdet mel- 145

13 Hjalmer eller Hasselstrøm som den har en historie, der samler alle afsnit, mens den har episodeseriens præg for så vidt som den enkelte episode fortæller en afrundet historie. Allerede det første besøg på Kronborg placerede Edderkoppen i film noir stilen lem den enkelte episode og den samlede serie er et andet end i føljetonen. Overordnet kan man skelne mellem de klassiske formater føljeton og episodeserie som yderpunkter i et kontinuum med serieføljeton og føljetonserie som mellemformer. I episodeserien, der er kom ediernes, de såkaldte sitcoms, typiske format, men som også findes i andre genrer, fortæller hvert afsnit en selvstændig, afrundet historie. I føljetonserien, som f.eks. Taxa, spinder handlingstrådene sig videre fra afsnit til afsnit, typisk sådan, at det enkelte afsnit nok har én hoved- og flere sidehistorier samtidig med, at hovedhistorien aldrig indledes og afsluttes i det samme afsnit. Endelig er serieføljetonen, som f.eks. Strisser på Samsø, karakteristisk ved, 146 at den har føljetonens mærke for så vidt Genren. Genremæssigt lænede Edderkoppen sig snarere op ad filmiske end ad tv-mæssige forbilleder. Hovedgenren var film noir med dens typisk fatalistiske tematik og markante visuelle stil. At film noir var hovedgenren fremgik også af, at Edderkoppen foregik i den historiske periode, der er film noirs, og med materialhistoriske elementer som jazz, bløde hatte, zippolightere og smøger, der hører denne genre til. Et andet, centralt generelt genreforbillede var den am e rikanske gangsterfilm fra Scarface til Godfather, som Bo Tao Michaélis rigtigt noterede sig (Politiken, ). Miljøet, korruptionen og relationerne mellem personerne peger alle i dén retning. Opdageren i film noir er typisk den ensomme, desillusionerede privatdetektiv, og selvom Bjarne hverken er desillusioneret (men det bliver han) eller privatdetektiv, hviler der et noir-agtigt skær over hans påklædning og rygevaner. Mht. hans profession er han hverken privatdetektiv eller politibetjent, m en reporter, og talrige er de film, hvor hvor netop journalister har fungeret som opdagere. På dansk grund kender vi Dan Tureils noir-pasticher i bog- og filmserien om M ord i..., og den amerikanske filmverden har leveret adskillige historier om, hvordan netop journalister ofte med livet som indsats kaster sig ud i kam pen m od forbrydelse og korruption: Alan J. Pakulas All the President s Men (Alle præsidentens mænd, 1976) og James Bridges The China Syndrome (Kina-syndromet, 1979) er ny-klassiske eksempler på det. Til billedet af Edderkoppen som film

14 af Palle Schantz Lauridsen noir- og gangsterfilm-pastiche hører også dens mere eller m indre direkte, intertek- stuelle referencer, igen ikke til tv-serier, men til film. Zemich, den mystiske bagm and, bærer kraftige mindelser om Kevin Spaceys Keyser Zoze-figur fra Brian Singers The Usual Suspects (1995). Enkelte scener synes at være kreative bearbejdninger af scener fra andre, igen amerikanske, film. Da Hjalmar således i seriens 4. afsnit ved frokostbordet på stamcaféen i en eksplosion af frådende raseri slår sin håndlanger Svenne (Gerard Bidstrup) ihjel under henvisning til, at han har forsøgt at dræbe ham, bringer det mindelser om en tilsvarende scene i Brian de Palmas The Untouchables (De uovervindelige, 1987), hvor Robert de Niros Al Capone med isnende raseri slår en af sine mænd ihjel med et baseball-bat. Tilsvarende kan man måske se nogle af indstillingerne med forblæste, mennesketomme gader, hvor gamle aviser jages forbi en enlig bil som referencer til Bertolucds II Conformista (.Medløberen, 1971), og måske Oles fascination af jazzen og tenorsaxofonen er et lån fra Scorseses N ew York, New York (1977), hvor Robert de Niro trakterer hornet. Endelig er Sergio Leones Once Upon a Time in America (1984), sådan som Bo Tao Michaélis gentagne gange insisterende hævdede, et sandsynligt forbillede. Michaélis begrundede sin pointe således: I første afsnits filmsprog ses tydeligt instruktørens markante brug af Leones panoramiske vidvinkel, den hidsigt tintede farvebelægning, den skæbnesimulerende brug af flash backs og det episke dybdeperspektiv med en afgrund af betydninger, der gør hvert billede til et dynamisk tableau med flere indlagte historier, flere tværgående stemmer, der alligevel samklinger enkelt som et enstrenget græsk tragediekor. (Politiken, ). Disse - og der er sikkert flere - mere eller m indre eksplicitte referencer peger under alle omstændigheder sammen med den generelle inspiration fra gangsterfilm, noir - og neo-noir (f.eks. Chinatown) - på en central del af Edderkopperis forhold til filmhistorien. Hjalm ar og Hasselstrøm. Edderkoppen var fiktion. Men den var en fiktion, der spillede sine bolde op ad mindst tre forskellige historiske mure: realhistoriens, film historiens og tv-historiens. Dens ikke pinligt nøjagtige forhold til materialhistorien vakte en del røre i receptionen, mens andre misforhold i forhold til såvel struktur* som begivenhedshistorien passerede stort set upåtalt. At serien i stil og handling forvandlede et københavnsk efter- krigsmiljø til en filmhistorisk inspireret pendant til Al Capones Chicago og Chandler og Hammetts Los Angeles, fornærmede historiom anerne og glædede m ytom anerne. Hvis Edderkoppen derfor sagde noget om historien, var det ikke så meget efterkrigstidens faktiske Danmark som årtusindeskiftets medie-danmark, vi hørte om. Og vi hørte om det gennem et filter, der bevidst lod de historiske, danske frekvenser slippe igennem ledsaget - og nogle gange overdøvet - af amerikanske medie-frekvenser. Edderkoppen burde måske have heddet The Spider. Edderkoppen. DR i samarbejde med M etronome Productions A/S og SVT., afsnit å 60 min. Sendt på DR1 søndage , kl Instruktion: Ole Christian Madsen. Manuskript: Lars Kjeldgaard og Lars K. Andersen. Musik: Søren Hyldgaard. Medvirkende (bl.a.): Jakob Cedergren (Bjarne Madsen), Stine Stengade (Lisbeth Gordan), Lars Mikkelsen (Ole Madsen), Bjarne Henriksen (Svend Aage Hjalmar), Peter Steen (Ingvar Gordan), Claus Ryskjær (Væsel), Lars Bom (Arthur), Bent Mejding (H.C. Vissing), Flemming Enevold (Georg Vanbjerg = Zemich). 147

15 Hjalmer eller Hasselstrøm Litteratur Bodelsen, Anders (2000): Revision. København: Gyldendal (1985) Bondebjerg, Ib (1993): Elektroniske fiktioner. Tv som fortællende medie. København: Borgen. Caldwell, John (1995): Televisuality - Style, Crisis, and Authority in American Television. New Jersey: Rutgers University Press. Fridorf, Rie (1993): M atador - fiktion som historieformidling in Claus Ladegaard (red.): N år medierne spinder historiens tråd. København: Akademisk Forlag. Nielsen, Poul Erik (1998): Fiktionsserier i dansk tv in KVAN 50 (tema: medier). Nielsen, Poul Erik (2000): Dansk tv-fiktion i det nationale bakspejl. TV2s bidrag in Hanne Bruun m.fl. (red.): TV2 på skærmen. København: Samfundslitteratur. Nørgaard, Anders B. (2000): Edderkopsagen: Københavns underverden. København: Branner og Korch (1953) Rix, Lars (2000): Edderkoppen. København: Aschehoug. Scherfig, Hans (2000): Skorpionen. København: H øst (1953). Schmidt, Kaare (1981): TV i 7 0 ern e København: Politikens Forlag. Søndergaard, Per Straarup (1999): Edderkopsagen: danmarks-historiens største kriminalsag. Værløse: Billesø & Balzer. Anmeldelser og omtaler i danske aviser. 148

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 10/11 Frederikshavn

Læs mere

Ældredage 2012. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 9. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Ældredage 2012. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 9. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Ældredage 2012 på Gentofte Rådhus Torsdag Fredag Mandag Tirsdag 4. oktober 5. oktober 8. oktober 9. oktober et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Alberte Josephsen. Gruppe 1

Alberte Josephsen. Gruppe 1 Alberte Josephsen Gruppe 1 Indholdsfortegnelse Krimi 2-3 Moodboard Karaktertræk 4 Moodboard Farver 5 Moodboard Typografi 6 Persona 7 Krimigenre 1 KRIMI Kriminallitteraturen er en genre, som kan føres længere

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Handelsskolen Minerva Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Mediefag C Bente Hansen

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 Maj 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Hhx Fag og niveau Medie niveau C Lærer(e)

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

Holdt i forbindelse med åbningen af min udstilling i Vrå Kunstbygning. Og tak til alle jer.. der er her nu Og har været der for mig, i alle de år

Holdt i forbindelse med åbningen af min udstilling i Vrå Kunstbygning. Og tak til alle jer.. der er her nu Og har været der for mig, i alle de år Takketale og tale om Poul Bernth Holdt i forbindelse med åbningen af min udstilling i Vrå Kunstbygning. Den 19 november 2011 Tak til Anne Lie for de venlige ord Tak til Peter Worre og de frivillige hjælpere

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Farlig ungdom: Quiz, facitliste. Skoletjenesten, Arbejdermuseet

Farlig ungdom: Quiz, facitliste. Skoletjenesten, Arbejdermuseet Farlig ungdom: Quiz, facitliste Skoletjenesten, Arbejdermuseet 1) Under 2. verdenskrig og i begyndelsen af 50'erne fik man udleveret rationeringmærker. Hvad kunne man bruge disse til? - Kun til at købe

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser.

Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Undervisning Undervisningen foregår som klasseundervisning, enten i form af forelæsning, diskussion eller som øvelser. Der undervises kontinuerligt og repetitivt fra semester til semester i: Scenens struktur

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Køge som kulisse. Møl og Rust. Af Birte Broch

Køge som kulisse. Møl og Rust. Af Birte Broch Køge som kulisse Af Birte Broch Katrine Marie Guldager lader sine to romaner foregå i Køge. Det er ikke første gang, at Køge er blevet benyttet som kulisse for en bog, film eller TV-optagelser. I det følgende

Læs mere

Kære medlem af Østerskov Efterskoles skolekreds

Kære medlem af Østerskov Efterskoles skolekreds Kære medlem af Østerskov Efterskoles skolekreds Østerskov Efterskole er allerede godt i gang med skoleåret 15-16. Sommerferien blev brugt til udvidelse af enkelte lokaler. Der blev afholdt Østercon og

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN

BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN BO TAO MICHAELIS (RED) DEN KRIMINELLE NOVELLE DANSKLÆRERFORENINGEN Stefan Brockhoff Kriminalromanens ti bud En kriminalroman er et spil. Et spil mellem romanens enkelte figurer og et spil mellem forfatteren

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

DR og Bornedal har ændret vores syn på 1864

DR og Bornedal har ændret vores syn på 1864 HistorieLab http://historielab.dk DR og Bornedal har ændret vores syn på 1864 Date : 11. marts 2015 En ny undersøgelse fra HistorieLab viser, at Ole Bornedals TV-serie om 1864 på flere områder har ændret

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, august-september,

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Mange fotografer oplever, at der kan gå lang tid mellem de spændende opgaver. Derfor er nogle gået over til også at instruere de film, de selv er fotografer

Læs mere

Dialog for 2 uden sko ganske tæt på Christiania foråret 2013. Dvs mellem mig og en af jer elever.

Dialog for 2 uden sko ganske tæt på Christiania foråret 2013. Dvs mellem mig og en af jer elever. Dialog for 2 uden sko ganske tæt på Christiania foråret 2013. Dvs mellem mig og en af jer elever. Fiktiv elev: Goddag jens blendstrup Jens Blendstrup: Goddag karsten Ibrahim abdulla Hansen fra første g.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Thomas Winding: Multikunstneren med den vidunderlige stemme

Thomas Winding: Multikunstneren med den vidunderlige stemme Thomas Winding: Multikunstneren med den vidunderlige stemme af HENRIK PALLE Når man i nekrologer skriver, at nu er en stor stemme blevet tavs", er det som regel et billede, man bruger, med mindre det er

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

eksklusivt for Museumsklubbe IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen Museet

eksklusivt for Museumsklubbe IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen Museet 201a2m Progr eksklusivt for Museumsklubbe ns medlemmer 26.1. h räch Gespräc IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum 8.5. Døden i Landsbyen den Fynske landsby 28.2. Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

F-modul 1: Faglitteraturens genrer

F-modul 1: Faglitteraturens genrer F-modul 1: Faglitteraturens genrer Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden.

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Midfaste søndag For nylig kunne man se en dokumentarserie på DR under overskriften Klædt af. Fire unge mennesker havde indvilliget i at blive brugt

Midfaste søndag For nylig kunne man se en dokumentarserie på DR under overskriften Klædt af. Fire unge mennesker havde indvilliget i at blive brugt Midfaste søndag For nylig kunne man se en dokumentarserie på DR under overskriften Klædt af. Fire unge mennesker havde indvilliget i at blive brugt som forsøgspersoner i eksperimentet hvem er du uden alle

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 Klage over reklameafbrydelser i diverse programmer på TV Danmark Ditlev Brodersen

Læs mere

Landsmesterskab A-rækken

Landsmesterskab A-rækken A-rækken A-rækken Hold Årgang Navn Høje Taastrup GF Licens 1 2 Total Plac. I Jan 70 Svend Clausen Beck 166 162 328 I Jan 70 Erik Høltermand 125 139 264 I Jun 84 René Poulsen 060664 186 206 392 I Mar 86

Læs mere

Dernæst siger Jesus: Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.

Dernæst siger Jesus: Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget. 2.s.e. trinitatis 402 Den signede dag 289 Nu bede vi den Helligånd 710 Kærlighed til fædrelandet 491 O store Gud, din kærlighed 266 Mægtigste Kriste, menighedens Herre Jesu ord i dag er rystende. Først

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014/2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse HF 2 Fag og niveau Lærer(e) Hold Mediefag niveau C Simon

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C. København den 21. juni 2004

TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C. København den 21. juni 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C København den 21. juni 2004 Udsendelsesrækken Shopping vist på TV 2 Foranlediget af omtale i pressen besluttede Radio- og tv-nævnet i henhold

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. The early years 3. Sang oversat til dansk 4. Sanganalyse 5. Evaluering. 1. Begrundelse for valg af emne

Indholdsfortegnelse. 2. The early years 3. Sang oversat til dansk 4. Sanganalyse 5. Evaluering. 1. Begrundelse for valg af emne tozzy Osbournet Indholdsfortegnelse 1. Begrundelse for valg af emne 2. The early years 3. Sang oversat til dansk 4. Sanganalyse 5. Evaluering 6. litteraturliste 1. Begrundelse for valg af emne Jeg har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2014 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2-årig HF Mediefag niveau

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Salmer: Indgangssalme: DDS 754: Se, nu stiger solen Salme mellem læsninger: DDS 617: Nu bør ej synden mere Salme før prædikenen: DDS 695: Nåden hun er af kongeblod

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Fuldt Navn. Fødselsdag. Biografi

Fuldt Navn. Fødselsdag. Biografi Fuldt Navn Jens Mohr Larsen (Kunstner navn: Jens Mohr) Fødselsdag 16. Juli 1992 Biografi Jens Mohr Larsen (Kunstnernavn: Jens Mohr), født den 16. Juli 1992, voksede op i en lille landsby, Øster Vedsted,

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE

DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE PERKER NIVEAU: 9.-10.klasse, gymnasiet og HF GENRE: novellefilm LÆNGDE: 28 minutter, Danmark 2002 INSTRUKTØR: Dennis Petersen Dette undervisningsmateriale er en bearbejdet

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere