Hjalmar eller Hasselstrøm?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjalmar eller Hasselstrøm?"

Transkript

1 Hjalmar eller Hasselstrøm? Myte og realitet i DRs Edderkoppen A f Palle Schantz Lauridsen Visse karakterer og begivenheder i Edderkoppen er inspireret af historiske personer og begivenheder, men det er vigtigt at understrege, at historien er fiktion og at personerne, som de forekommer i serien, er opdigtede. Sådan stod der i slutteksterne til alle seks afsnit af tv-serien Edderkoppen, der blev vist på DR 1 i foråret Ikke den sædvanlige besværgelse om, at det hele er fiktion, og at enhver lighed med levende eller afdøde personer er tilfældig. Teksten, der forklarede forholdet mellem karakterer og begivenheder i fiktionen på den ene 134 side og historiske personer og begivenheder på den anden, var tydeligvis skrevet til formålet. Og den gav egentlig en ganske dækkende beskrivelse af lige netop Edderkoppen: historien er fiktion blev det pointeret, og om personerne hed det, at de som de forekommer i serien, var opdigtede Jeg skal her undersøge Edderkoppens forhold til historien. Først til den del af danmarkshistorien, den forholdt sig til. Og derefter på værk- og institutionsplan til den tv- og filmhistorie, den i ligeså høj grad spillede op imod og fungerede i. På den måde er det hensigten at give en bred fremstilling af Edderkoppens historie som myte og som realitet.

2 af Palle Schantz Lauridsen Cigaretter eller cigarer? Trods slutteksternes påstand om, at historien var fiktion og personerne opdigtede, var det ikke desto mindre en gennemgående del af den kritik, der blev rejst m od serien, at den fuskede med historien om de begivenheder, der er blevet kaldt danm arkshistoriens største kriminalsag. Dybest set gik kritikken på, at Edderkoppen ikke var tro overfor materialhistoriske forhold. Således klandrede Ib Spang Olsen i Berlingske Tidende ( ) serien for dens mange hatte, ligesom han - og andre, der huskede avisen Socialdemokratens redaktion, som den så ud for 50 år siden - korreksede filmholdet for at give et fejlagtigt billede af arbejdsforholdene dér: journalisterne sad i små, tilrøgede enkeltværelser langs gangen og ikke i et stort kontorlandskab af et newsroom, sådan som vi har lært dem at kende fra amerikanske film af typen All the President s Men. At en læserbrevsskribent opfattede den intense rygning i serien som et udtryk for produktplacering (Politiken, ) er i denne forbindelse m indre interessant, men nævnes skal det dog, at selvom Spang Olsen fandt seriens tobakskvantum passende, måtte han notere, at dens personer røg noget forkert: journalister i Danmark omkring 1950 røg pibe eller cigarer, fortalte han. H an anførte yderligere, at der på Socialdemokraten dengang for 50 år siden var meget få kvinder på redaktionen - og ingen af dem havde ledende stillinger, så seriens kvindelige redaktionssekretær var en anakronisme. Udover altså at kritisere seriens manglende autenticitet (Henrik Jensen, Kristeligt Dagblad ) rettede de kritiske røster sig også m od de fiktive elementer. Én kaldte således personerne for platte påstande fra actionfilmens tøjhus (Johan Garde, Information : 11), og også fyordet tegneseriens skabelonunivers blev i dén forbindelse lanceret i debatten (Henrik Jensen, Kristeligt Dagblad ). Nogle drog i felten til seriens forsvar. I forbindelse m ed seriens forhold til historien skrev Kristen Bjørnkjær (Bjørk) i Inform ations bagsideleder ( ), at folkene bag serien ikke har villet vise os Hasselstrøm-sagen, men myten om den. Det er den, de har filmatiseret. Denne tolkning ville seriens m anuskriptforfatter, Lars Kjeldsgaard, uden tvivl skrive under på. Allerede i slutningen af oktober 1998 insisterede han - i de første presseomtaler af projektet - nemlig på, at personerne var gjort af et mytologisk stof, som han tillod sig at forholde sig frit til (Politiken, ). Til det mytologiske stof hørte den filmhistorie, der af folkene bag serien fra første færd blev nævnt som en vigtig inspirationskilde. De nævnte gentagne gange Roman Polanskis Chinatown (1974) og Francis Ford Coppolas Godfather-trilogi (1972, 1974, 1990) som væsentlige forbilleder - sidstnævnte angiveligt inddraget på initiativ af DRs daværende dramachef, Rumle Hammerich (Politiken ). Og instruktøren, Ole Christian Madsen, mente - i sine Noter fra instruktøren på DROnline (www.dr.dk/edderkoppen/ instruktor.htm ) - at hvis de moderne, amerikanske gangsterforfattere James Ellroy (f.eks. L.A. Confidential) eller Elmore Leonard (f.eks. Get Shorty) havde været danske, ville de have skrevet om Danm ark omkring Seriens kom ponist, Søren Hyldgaard, sagde ordet, da han i en beskrivelse af sin musik sagde: Musikken er som filmen. Det er film noir stemninger - med natten, regnvåde gader og suspekte typer (Jyllandsposten, ). Det havde han ret i, hvad også anm elderne straks kunne se. 135

3 Hjalmer eller Hasselstrøm Edderkoppens 'private eye'-karakter fremgik af den gennemgående introsekvens, der bl.a.indeholdt dette ultra close-up på hovedpersonens øje. Debatten skilte altså to grupper ud. Lad os kalde dem, der syntes, Edderkoppen gav et forkert billede af perioden, for historiomaner. De fandtes væsentligst på m odtagerside, og deres læsning af serien kan karakteriseres som realistisk. For dem var Edderkoppen identisk med virkelighedens Svend Aage Hasselstrøm. På den anden side fandtes der - såvel på produktionssom på modtagersiden - mytomaner, der ikke kerede sig så meget om, hvorvidt historien var sand, men som glædedes over, at den var medrivende og flot. Deres læsning kunne vi kalde formalistisk, og deres Edderkop hed Svend Aage Hjalm ar - eller måske Zemich, for det var denne 100% opdigtede figur, der var den egentlige bagmand i serien. Og han henviste tilmed til, at han blot var en lille brik: Der er altid én til, som han sagde i seriens sidste afsnit. Inden jeg vender tilbage til diskussionen om forholdet mellem virkelighed og fiktion i Edderkoppen, mellem Hasselstrøm og Hjalmar, er det imidlertid på sin plads kort at resumere nogle facts om serien. Baggrunden. Edderkoppens seks afsnit varede hver en tim e. De blev udsendt på DR1, søndage fra kl. 20 til 21 i perioden 26. marts til 30. april Seertallene var gode, i gennem snit knap 1.2 millioner, og mellem 55 og 60% af dem, der så tv på det tidspunkt, fulgte med i Edderkoppen, som de vurderede til mellem 4,1 og 4,3 på en skala fra 1 til 5. I føljetonens format og i en stærkt ekspressiv billedstil udspillede serien sig i den københavnske underverden omkring årsskiftet Her forsøgte hovedpersonen, den unge, idealistiske journalist Bjarne Madsen (Jakob Cedergren) i et ikke gnidningsfrit parløb med sin ældre kollega, H.C. Vissing (Bent Mejding), at afsløre først det kriminelle miljøs lyssky gerninger og siden de tætte forbindelser mellem forbryderne på den ene side og lovens håndhævere på den anden. Især den farverige levemand, autoforhandleren Svend Aage Hjalmar (Bjarne Henriksen) tiltrak sig deres opm ærksom hed. Han sad på den københavnske underverden og lod gerne politifolk få del i gevinsterne fra sin sortbørsvirksomhed - m od visse gentjenester naturligvis. Efterhånden som serien skred frem, dukkede navnet Zemich imidlertid stadigt oftere op. Zemich viste sig i sidste afsnit at være identisk m ed den socialdemokratiske direktør Georg Vanbjerg (Flemming Enevold), der som modstandsmand i krigens sidste dage var kom m et i besiddelse af et parti tysk guld til en værdi af 200 millioner kr. D et var det, hans tidligere medsammensvorne forsøgte at få fat i i seriens løb - m ed fatale følger for dem: en efter en blev de ryddet af vejen, for Vanbjerg, der havde tætte forbindelser til regeringens top, ville ikke sprede den anselige form ue, men bruge guldet i en højere sags tjeneste. Det skulle tjene til at kickstarte det kom m ende velfærdssam-

4 af Palle Schantz Lauridsen fund med. Den udadtil venlige, men indadtil kyniske Vanbjerg havde fra første færd brugt Bjarne Madsen i sit spil. Parallelt med den journalistiske private eye fortælling var Edderkoppen et melodrama om Bjarnes umulige kærlighed til politidirektør Gordans (Peter Steen) datter Lisbeth (Stine Stengade), en fortælling om forholdet mellem m idaldrende forældre og deres voksne børn og en historie om det gamle Danmarks forandring mod efterkrigstidens tiltagende internationalisering og amerikanisering, repræsenteret ved især Bjarnes bror, Ole (Lars Mikkelsen), der kom hjem fra New York og uden held forsøgte at åbne en rigtig jazzklub i København. Serien sluttede med, at Bjarne Madsen aldrig fik trykt historiens rigtige sam m enhæng, hvorefter han desillusioneret og berøvet sit livs kærlighed så sig forfremmet til krim inalredaktør m ed arbejde som livets eneste indhold. DR varmede kraftigt op under serien, der havde kostet om kring 40 millioner, og som var en slags fødselsdagsgave fra institutionen, der fyldte 75 år 1. april: dels m ed den kraftigste forannoncering nogensinde, dels med genudsendelsen af Poul M artinsens timelange dokum entarprogram Edderkopaffæren (1968), der blev sendt i ugen op til prem ieren, og som bl.a. rum m ede nogle herlige interviewsekvenser med den rigtige Edderkop, Svend Hasselstrøm. Dertil kom et detaljeret website på DROnline, hvor man kunne læse om (og se/høre) historien, skuespillerne, folkene bag m.m., et program om optagelserne, I edderkoppens skygge, der blev sendt et par dage efter seriens afslutning, hvortil kommer, at udsendelsen af film som Johan Jacobsens Soldaten og Jenny (1947), som serien direkte citerede fra, også må siges at høre til feltet omkring Edderkoppen. Dagbladene fulgte op med foromtaler, interviews og - selvfølgelig - anmeldelser, og forlagsbranchen var også med. Der var genudgivelser af såvel journalisten Anders B. Nørgaards Københavns underverden (1953), der til anledningen fik ny titel, nemlig Edderkopaffæren, som af Hans Scherfigs Skorpionen (1953) og Anders Bodelsens Revision fra Dertil kom to andre bøger, der begge - i større eller m indre grad af fiktiv bearbejdning - fortalte den oprindelige historie: Per Straarup Søndergaards Edderkopsagen: danmarkshistoriens største kriminalsag (1999) og Lars Rix Edderkoppen (2000). Ideen til at lave en tv-serie over virkelighedens Edderkopsag stammede fra Ebbe Kløvedal Reich. M anuskriptet var skrevet af Lars Kjeldsgaard med Lars K. Andersen som episodeforfatter af 2. og 3. afsnit. Ole Christian Madsen, der tidligere havde instrueret to afsnit af DRs Taxa og som spillefilmdebuterede med Pizza King i 1999, stod for instruktionen. Edderkopsagen havde tidligere tiltrukket sig fiktionsmagernes interesse. Således skrev Hans Scherfig, som nævnt, den satiriske nøgleroman Skorpionen på baggrund af samme hændelser. Denne roman, der oprindeligt havde været trykt som føljeton i det kommunistiske dagblad Land og Folk, dannede i 1979 baggrund for DRs første livtag med Edderkoppen. I Jens Okkings instruktion sendtes nemlig i september under titlen Den otteøjede skorpion et såkaldt musik- og sangteater i fire afsnit af m inutters varighed. Henning Christiansen havde skrevet musikken, der blev spillet af Radiounderholdningsorkesteret og Michala Petri; librettoen var af Peter Thorsboe og kom ponisten, og i rollerne sås og hørtes bl.a. Poul Reichhardt i rollen som Scherfigs hovedperson, lektor 137

5 Hjalmer eller Hasselstrøm Karelius. Serien, der i bedste paternalistiske DR-stil søgte at gøre opera folkelig, fik, som Kaare Schmidt skriver i T V i 70 erne, en ublid modtagelse (hvorfor synger de hele tiden?) (Schmidt 1981: 369). Hverken Scherfigs rom an eller DRs folkeopera synes dog at have haft den mindste indflydelse på Edderkoppen. Det havde derimod i en vis udstrækning Anders Bodelsens roman Revision, der i øvrigt var blevet til med baggrund i en synopsis til en tv-serie, Bodelsen nogle år tidligere havde lavet på opfordring fra DR. Bodelsens indflydelse på Edderkoppen fremgik også af det forhold, at han blev krediteret som en af seriens to såkaldte manuskonsulenter. Historikerens vinkel. Vender vi herefter tilbage til diskussionen om forholdet m ellem virkeligheden og fiktionen, kan man tage udgangspunkt i historikeren Rie Fridorfs analyse af tv-serien M atador (Fridorf 1993). M atador var - ligesom Edderkoppen og f.eks. Bryggeren - et forsøg på fra DRs side at give et bud på en fiktiv bearbejdning af danmarkshistorien. Det er muligvis tilfældigt, men under alle om stændigheder tankevækkende, at M atador - om end i fordragelighedens provinsielle tone - slutter i 1949, dvs. um iddelbart før Edderkoppen begynder. Fridorf gør opmærksom på, at det i historikerens arbejde med fiktioner giver god mening at skelne mellem forskellige historiske dimensioner, nemlig bl.a. en materialhistorisk en strukturhistorisk en begivenhedshistorisk og en mentalitetshistorisk Den materialhistoriske dimension 138 om handler det univers af rekvisitter, påklædning, frisurer, detaljer og helheder i inog eksteriører (Fridorf: 119), der vises frem i den enkelte audiovisuelle fiktion. Den strukturhistoriske dimension interesserer sig for at vise, hvordan de forskellige fiktive personer kan aflæses som repræsentanter for forskellige sociale lag og politiske og kulturelle strøm ninger (ibid.), mens den begivenhedshistoriske dimension handler om, hvordan historiske personer og hændelser direkte eller indirekte inddrages i den fiktive fortæ l ling (ibid.) Endelig interesserer m entalitetshistorien sig for skildringen af holdninger og norm er. Det er en pointe hos Fridorf, at M atador var stærkest i sin materialhistoriske dimension, at begivenhedshistorien også var væsentligt repræ senteret, mens strukturhistorien stod svagest og, at den mentalitetshistorisk vinklede sin danm arkshistorie efter det kulturradikale mellemlags interesse for f.eks. børneopdragelse og kvindefrigørelse. Herudover er det interessant, at Fridorf ikke skriver om Matadors form- og stilmæssige særtræk. Det skyldes form entlig dels hendes ønske om som historiker at analysere M atador som historieform idling, dels det forhold, at M atador ikke um iddelbart gjorde opmærksom hverken på sin stil, fortalt som den var i et usynligt, klassisk filmsprog, eller på sin dram a turgi. Serien var, som Ib Bondebjerg gør opmærksom på i sin analyse af den, i høj grad præget af brugen af kontrast og krydsklipning mellem miljøer og af relativt lange, sammenhængende dramatiske konfliktbuer (Bondebjerg 1993: 196). Sammenligner man M atador m ed Edderkoppen, hvad der f.eks. var flere anmeldere, der gjorde, er der iøjnefaldende forskelle på, hvordan de to serier, der er produceret m ed omkring 20 års mellemrum og under vidt forskellige mediemæs-

6 af Palle Schantz Lauridsen sige omstændigheder, forholder sig til Fridorfs fire dimensioner. Og der er særligt påfaldende, at Edderkoppen i m odsætning til Matador i høj grad påkaldte sig interesse på grund af sin stil. Dét vender jeg tilbage til. Begivenhedshistorien. Ser vi først på begivenhedshistorien, tog Edderkoppen udgangspunkt i fire kriminalsager fra efterkrigstidens vareknappe omstillingssamfund. Den sammenhæng, den søgte at etablere mellem dem, blev i sin tid antydet af journalisten Anders B. Nørgaard, men aldrig bevist. Den tidsmæssigt første sag var mordet på Gestapo-guldhandleren Poul V. Meyer på Eremitagesletten i Dyrehaven i maj Han blev myrdet af en tandlæge ved navn Emmich, som gik for at være frihedskæmper, men som senere blev afsløret som tyskernes mand. Meyers guld spiller en central rolle i Edderkoppen, nedskydningen af ham ses gentagne gange i diverse udførelser i seriens løb, og hans m order - Emmich - leverede navneforlægget til seriens egentlige Edderkop, Zemich. Det var den ene sag. Den anden var det aldrig opklarede dobbeltmord på Peter Bangs Vej, der fandt sted serien finder m ordet sted i begyndelsen af januar 1950, men rigtigt er det, at de myrdede var et ægtepar, at manden hed Vilhelm Jacobsen, og at han var kontorchef i konfektionsbutikken English House på Nørrevold i København, ligesom hans fiktive pendant, Vilhelm Davidsen, i serien var kontorchef i Oxford House. Den tredje sag var dobbeltmordet i Køge Bugt. Det var det, der indledte seriens første afsnit, hvorved det i serien tidsfæstedes til begyndelsen af november virkelighedens verden foregik m ordet , de myrdede hed hhv. Hjalmar Olsen (som i serien) og Rudolf Nicolai (seriens Nowak) - og morderen var en søfyrbøder, der hævdede, han arbejdede for en international, politisk organisation. I serien var det håndlangeren Arthur (Lars Bom), der affyrede de dræbende skud, angiveligt på Hjalmars forlangende, men søfyrbøderen (Thomas Bo Larsen), der påtog sig skylden for siden at spille sindssyg. Endelig var der så selve edderkopsagen, der var den, der tidsm æssigt afgrænsede tv-serien - omend i kondenseret form. De første artikler om den københavnske underverden, sortbørsen og korruptionen inden for politiets rækker blev bragt i Socialdemokraten , nøjagtig et år før, de gjorde det i serien. Men historien udfoldede sig noget anderledes i serien end i virkeligheden. F.eks. blev Svend Aage Hasselstrøm ikke slået ihjel, sådan som seriens Svend Aage Hjalmar blev det. Hasselstrøm, der i virkeligheden såvel som i serien boede i det moderne byggeri Dronningegården i København, blev i 1950 idømt 6 års fængsel for det, han selv i tv-interviewet med Poul Martinsen kaldte gavtyvestreger (!). Han blev sat på fri fod i 1953 og døde på Rigshospitalet i 1996 i en alder af 84. En af de andre dømte i 1950 var møbel- og sortbørshandler Johannes Linde, som Hasselstrøm af og til arbejdede sammen med. Linde, der af mange iagttagere betragtes som den værste af de to, var fraværende i serien. Disse begivenhedshistoriske elementer, hvis sammenhæng aldrig er blevet retsligt bevist, blev i serien præsenteret i kondenseret form og i en anden rækkefølge. Mange andre detaljer i begivenhedsforløbet stemmer ikke med de faktiske begivenheder, og flere elementer er næppe nogensinde kommet til offentlighedens kendskab, m en under alle om stændigheder er pointen, at manuskriptforfatterne 139

7 Hjalmer eller Hasselstrøm forholdt sig frit til stoffet. Fortætningen tjente åbenlyse dramaturgiske formål, og den tematiske vægtning af forholdet mellem det gamle Danmark og den nye, ukendte Vanbjerg ske velfærdsvision, som seriens unge ville blive voksne i, fik ekstra vægt via fokuseringen på skiftet mellem 40 erne - krigens, knaphedens og tra u mernes årti - og forestillingen om 50 erne, det første årti i anden halvdel af det 20. århundrede. Der var naturligvis andre begivenheder, Edderkoppen på sin særlige måde delte med virkeligheden. Der var f.eks. på redaktionsmøderne på Socialdemokraten, en avis, som jo også fandtes i perioden, gentagne referencer til begivenheder og personer fra perioden, og Bjarne og hans kæreste Lisbeth gik i biografen og så Soldaten og Jenny. De gik også på Hos Johs, en fiktiv pendant til virkelighedens Scala på Vesterbrogade eller måske til M ünchen i Nyropsgade, hvor dansk guldalderjazz største og mest kendte orkesterleder, Leo The Lion Mathisen, underholdt med f.eks. Take it Easy, som også høres på Edderkoppens lydspor, der - udover jazzmusikken - for den diegetiske musiks vedkommende - i øvrigt på noget anakronistisk vis - er domineret af filmog revyviser fra årene omkring 1940, f.eks. Karen Jønssons melankolske Hvorfor er Lykken saa lunefuld? (1937) og Marguerite Vibys Hot, Hot og Jeg har elsket dig, saa længe jeg kan mindes (begge fra filmen Mille, M arie og Mig, 1937). Strukturhistorien. Strukturhistorisk tegnede Edderkoppen - fra en ung synsvinkel (både manuskriptforfatter og instruktør var omkring de 30) - et billede af den efterkrigsøkonomi, deres forældre og bedsteforældre levede i. En tid, der var 140 præget af varemangel og dermed af kriminalitet og sortbørs. Med et lån fra Bodelsens Revision var der stadige henvisninger til de tanker, Socialdemokratiets unge handelsminister, senere statsminister Jens Otto Krag, havde givet udtryk for i efterkrigsprogrammet om Fremtidens Danmark (1945), og serien fokuserede dermed på forestillingerne om det kom mende velfærdssamfund med uddannelse og kollegiepladser til de unge, nye boliger og biler. Dette synspunkt repræsenteres i serien af den erklæret socialdemokratiske direktør Vanbjerg, hvis bog om Frihedens A arti, Bjarne får som opgave at anmelde i seriens første afsnit. Da det i seriens sidste afsnit viser sig, at Vanbjerg er den egentlige Edderkop, den frygtede Zemich, der ikke går af vejen for m ord og kynisk dobbeltspil for at holde en mægtig portion tysk guld på statsmagtens hænder, skabes fortællingen om, hvordan velfærdssamfundets startkapital hidrører fra noget dubiøse kilder. Dén historie har aldrig fundet vej ind i de officielle historiebøger, men talrige er de fiktive fortællinger om, hvad der skete med nazisternes guld. M aterialhistorien. Materialhistorien synes at være den, m an umiddelbart lettest erindrer. Det var i hvert fald de materialhistoriske fejl i Edderkoppen, der - som nævnt - fik flest skribenter til at fare i blækhuset. DR hævdede ellers at have gjort meget ud af researchen. Således var direktør Vanbjergs Oxford House tænkt som en virkelighedstro udgave af beklædningsmagasinet Oxford House, der i sin tid lå på N ørreport i København, som seriens producent Christel Jakobsen udtrykte det (Politiken, ). At det var Lyngby Rådhus og i visse tilfælde interiører fra Radiohuset (begge taget i brug i 1941), der stod m odel til Oxford House, er en anden sag. U nder alle omstændigheder:

8 af Palle Schantz Lauridsen sammenstødet mellem (erindringen om) materialhistorien og Edderkoppens filmhistoriske inspiration fra amerikanske noirfilm og dermed skildringen af København som en afspejling af forestillingen om Los Angeles eller Chicago var seriens mest kontroversielle greb. Det var det, der om ikke ligefrem bragte sindene i kog, sådan som det var tilfældet, da DR i 1985 fortalte historien om likvideringen af Jane Horney, så fik dem til at småsimre. Per Vadmands angreb på serien i Information kan tegne tendensen: Hvis det, man i virkeligheden har lyst til, er at skrive en historie om USA i 90 erne, hvorfor gør man det så ikke - i stedet for at prøve at bilde seerne ind, at det, der foregik i Edderkoppen [...] havde bare den mindste lighed med Danmark om kring 1950 (Inform ation, ). M entalitetshistorien. Ser vi til slut kort på mentalitetshistorien, søgte Edderkoppen at sætte fokus på flere forhold. Væsentligst pillede serien ved de idylliske forestillinger om landbrugsdanmark anno 1950, som megen anden populærfiktion har næret i tidens løb. Det var storby-danm arks kriminelle miljø, der stod på dagsordenen i en yngre generations genskrivning af forældrenes og bedsteforældrenes historie. Dernæst søgte serien at undersøge am erikaniseringens indtog i D anm ark efter krigen og endelig blev den socialdemokratiske vision for efterkrigens Danmark diskuteret. D et er uomtvisteligt sandt, at der fandtes et kriminelt miljø i København i perioden, det er også rigtigt, at amerikanske varer og livsstil for alvor begyndte at vinde indpas efter krigen, og forkert er det heller ikke, at Socialdemokratiets velfærdsideer og f.eks. forestillingen om lighed gennem uddannelse for alvor tog form i perioden, så i den forstand var i hvert fald centrale dele af seriens præsentation af periodens no r mer og forestillinger et tiltrængt korrektiv til så mange andre fremstillinger, der har overset disse forhold. Ikke desto m indre var det - set med historikerens briller - så som så med Edderkoppens historiske korrekthed. Historisk akkuratesse havde nok været hensigten for kostumier og rekvisitør, men aldrig for instruktør og m anuskriptforfatter, der trods højtidelige erklæringer om seriens frie forhold til den historiske virkelighed, som så mange før dem måtte sande, at man ikke slipper så let fra at forholde sig frit til et historisk stof, nogle (om end ikke så mange) stadig kan huske. Når først værkerne skal stå på egne ben, kan de have nok så mange hensigtserklæringer med hjemmefra: modtagerne forholder sig til dem efter forgodtbefindende. Nogle ser dem med historiomanernes hasselstrømske fakta-briller, andre med mytom anernes hjalm ar ske fiktionsbriller. M ediehistorikerens vinkel. Rie Fridorf inddrog ikke mediemæssige særtræk ved Matador. Hendes ønske var at undersøge Matadors historieformidling. I tilfældet Edderkoppen er det imidlertid af central betydning for forståelsen af dens omgang med historien at inddrage netop m ediemæssige særtræk. Film- og tv-historien er vigtige medspillere i det danmarksbillede, denne føljeton skaber. Starter vi i tv, er det vigtigt at huske, at Edderkoppen blev sat i produktion, mens Rumle Hammerich var dramachef på DR. Han så det som én af sine fornemste opgaver at opfinde den nye Panduro, ikke hænge fast i fortiden, vi skulle sparke røv, finde en masse nye forfattere og instruktører (Politiken, ). Dem fandt 141

9 Hjalmer eller Hasselstrøm han til Taxa, og dem fandt han til Edderkoppen. Begge disse serier var - omend på hver deres måde - udtryk for centrale tendenser i dansk tv-fiktionsproduktion i 90 erne. hvis første afsnit af 12 gik over skærmen mellem jul og nytår Kritikerne var skeptiske, m en Bryggeren havde ikke desto m indre godt 1.9 millioner seere i gennem snit. Til de lange serier hørte også TV2s 2 gange 13 afsnit Morten Korch (1999 og Danske tv-serier efter m onopolbruddet. Denne produktion var institutionelt forankret i de markante ændringer, det danske tv-marked har undergået siden m onopolbruddet i 1988, hvor TV2 kom til som følge af en politisk beslutning. Tidligere tiders paternalistiske tv, hvor politikerne og kultureliten ønskede at bruge tv til at fremme det offentlige ræsonnement og til at udbrede en ikke-folkelig kultur blev i løbet af 90 erne afløst af en sand tv-mæssig blandingskultur. Mængden af tv-kanaler og af program m er voksede eksplosionsagtigt, og det politiske og kulturelle systems indflydelse blev i grove træk afløst af markedets. Ønsket om høje seertal synes ofte at være rationalet bag program virksomheden. Det er denne ændrede mediesituation, Edderkoppen og de øvrige 90 er-serier blev produceret i. Ser m an ned over rækken af danske tv-serier i 90 erne bemærker man, at det - trods m onopolbruddet - var DR, der stod for produktionen af langt de fleste. Landsbyen, der startede 28. september 1991, var oprindeligt kun tænkt i seks episoder, men det endte med at blive til 2000), der overraskede ved at være produceret med Lars von Trier som initiativtager og kunstnerisk konsulent. De danske tv-serier i 90 erne var dog norm alt korte. Mange havde tre dele, som Anders Bodelsens Domino (november 1991) og Mørklægning, der foregik under 2. verdenskrig (november 1992) eller DRs Strenge tider fra foråret Der var fire afsnit af Bille Augusts svensk producerede Den gode vilje (årsskiftet ) og Jerusalem (årsskiftet ) og to gange fire afsnit af Lars von Triers Riget (november-december 94 og oktober-november 97). Både Augusts og Triers serier blev desuden lavet i biografversioner, hvilket også gjaldt for TV2s Tango for tre (efteråret 1994), en udvidet udgave af Eddie Thomas Petersens film Roser & Persille (1993). En tredje filminstruktør, Birger Larsen, stod bag Frihedens skygge (oktober-novem ber 1994) i fire afsnit for DR, og en fjerde filmmand, Ole Bornedal, indtog tv-m ediet med succes med fire afsnit af Charlot og Charlotte (september 1996) og fulgte op med miniserien D ybt vand (1999) i to afsnit. En af periodens største succeser var Kald mig Liva, hvis fire episoder 44. med gik om kring jul De lidt længere Og det blev en stor seersucces omkring 1 million seere på DR onsdag aften. Bag serien stod brødrene Stig og Peter Thorsboe, der siden skulle kaste sig over Taxa ( ), der med sine 56 episoder blev 90 ernes længste, danskproducerede serie (kun overgået af Huset på Christianshavn med 84 afsnit ). Den dyreste produktion i perioden var serier på mellem 6 og 13 dele var hovedsagelig komedieserier som DRs Parløb (efteråret 1992), Tre ludere og en lommetyv (foråret 1993), Fæhår og Harzen (sensommeren 1995) og Madsen ogco. (efteråret 1996). TV2 stod for komedieserierne Flemming & Berit (6 dele, ), og Hjem til fem havde premiere på den første 142 historiebogs-føljetonen om Bryggeren, af sine 13 episoder i oktober DR sat-

10 af Palle Schantz Lauridsen sede stort med televiseringen af Carit Etlars historiske drengerom an Gøngehøvdingen, hvis 13 dele blev sendt fra begyndelsen af januar 1992 med to af tidens populæreste entertainere, Søren Pilmark og Per Pallesen, i hovedrollerne. Seersuccesen var stor med ratings på mellem 30 og 35%, men kritikken rasede, hvorfor DRs ledelse besluttede ikke at optage den ellers planlagte opfølger, Dronningens vagtmester. Det var Lars von Triers Riget, der for alvor satte skub i forestillingen om, at rigtige film instruktører kunne lave gode, danske tv-serier. Med stilistisk inspiration fra amerikanske serier som David Lynchs Twin Peaks (29 episoder, ) Homicide - Life on the Streets (dansk titel: Drabsafdelingen, , 122 episoder), der var udviklet af instruktøren Barry Levinson), og Steven Bochcos N.Y.P.D. Blue (dansk titel: New York Blues, 1993 ff.), satte han det håndholdte kamera og andre stilistiske nydannelser i tv-fiktionen på dagsordenen. TV2s og Eddie Thomas Petersens Strisser på Samsø (1997 og 1998) afstod i sine 2 gange 6 afsnit helt fra den moderne æstetik, hvorimod DRs Taxa i en modereret udgave fulgte op på Triers stil. TV3 kastede sig med startdato 1. marts 1998 for alvor ind i produktionen af dansk tv-fiktion, idet man med planlagte 540 afsnit af H vide løgne for første gang satte sig for at lave en rigtig dansk soap opera, altså en serie, der har et nyt afsnit hver af ugens hverdage. Til billedet af den danske tv-fiktion i 90 erne hører, at ældre serier som føljetonen M atador, situationskomedien Huset på Christianshavn og føljetonen Landsbyen blev store seersucceser, da de i slutningen af 90 erne blev genudsendt på DR. Overordnet fulgte serieproduktionen tre hovedlinjer i 90 erne. For det første fortsatte DR den gamle, finkulturelle tradition med så forskelligartede serier som Bryggeren, Riget og Charlot og Charlotte. For det andet samproducerede begge public service kanalerne en række film, der efterfølgende er blevet sendt som tv-serier: Kun en pige, Tango for tre efter filmen Roser og persille, Russian Pizza Blues, Min fynske barndom (film 1994, tv i tre dele 1999). For det tredje - og vigtigst - satte man for alvor - også på TV3 - skub i udviklingen af de populærkulturelle serier - og det er, som det er fremgået, dem, der har trukket det store læs. Tidligere var man ofte - på grund af forankringen i det paternalistiske tv-system - bange for helhjertet at kaste sig ud i de populære genrer. Men den angst synes til en vis grad at være blevet fjernet af den nye m ediesituation, således at man nu tør tænke og producere populærkulturelt i egentlige soaps eller soap-lignende produktioner som Ugeavisen, Landsbyen, Taxa og Hvide løgne. Poul Erik Nielsen formulerer det samme, når han siger, at hvor man tidligere lå under for en romantisk kunst- og kunstneropfattelse, er man nu ved at have forladt idealet om originalitet og opfattelsen af f.eks. manuskriptforfatteren (jf. Leif Panduro og hans tv-spil) eller instruktøren (jr. Erik Balling og M atador) som kunstner til fordel for massekulturens krav om serialitet (Nielsen 1998: 106). Denne serialitetens succes, der søges fulgt op af såvel DR som TV2 og TV3, der i efteråret 2000 alle har lanceret lange serier, nemlig hhv. Rejseholdet, Hotellet og Skjulte spor, var blandt andet karakteriseret af, at yngre filminstruktører trådte ud af kunstnerboligen i det finkulturelle elfenbenstårn og med meget drive kastede sig over arbejdet med seriel tv-fiktion. Det gjaldt Lars von Trier og hans m edinstruktør på Riget, Morten Arnfred, det gælder 1 4 3

11 Hjalmer eller Hasselstrøm han gik i gang m ed Edderkoppen. Dermed sagt, at disse instruktører dels har en filmkulturel baggrund og dels er vant til at arbejde intenst med den visuelle stil - og det ses tydeligt. Det ses i deres og andres film fra Triers Forbrydelsens element (1984) over f.eks. Oplevs Portland (1996), Nicolas W inding Refns Pusher (1996) og Arnfreds svenske Spor i mørket (1997) til dogmefilmene (1998 ff) - og det ses i deres tv-produktioner, som f.eks... Edderkoppen. Oxford H ouse skilte sig ud ved som eksteriør og interiør at være blændende hvidt. Det viste sig, at der bag de renskurede facader skjulte sig den største edderkop I 1. afsnit blev to mænd likvideret. Den film noir agtige stil m ed mørke og kraftig backlightning er iøjnefaldende. Ole Bornedal, og det gælder alle de instruktører, der arbejdede på Taxa, f.eks. M orten Arnfred, Anders Refn, Niels Arden Oplev og Ole Christian Madsen, der 144 instruerede afsnittene 9 og 10 af Taxa, før Stilen. I Riget, der ikke var det første stykke eksperimenterende tv-fiktion, hverken fra DRs eller von Triers hånd, men som var den første af de anderledes, danskproducerede tv-serier, så m an den nye stil i den gennem ført skidne farveholdning, de mange håndholdte indstillinger, den abrupte klipning og centerlinjeoverspringene. Charlot og Charlotte arbejdede med mere stabilt kamera, men var som serie betragtet usædvanlig i sine metafiktive pointer, i sin hyppige og meget tætte brug af filmallusioner, i brugen af genrepasticher, i de bevidst synlige bagprojektioner og i brugen af musikkens urealistiske og markerede skift ud og ind af det fortalte univers. Taxa, der var den mest hverdagsrealistiske af disse tre serier, var ofte optaget med et meget bevægeligt steadicam, og i hver episode sås swishpans, alarmzooms, centerlinjeoverspring og forskellige former for klip, der i tidligere tider ville være blevet karakteriseret som ulovlige. En sådan excessiv stil (Caldwell 1995), som tidligere hørte avantgarde-filmen til og som f.eks. kendes fra den tidlige Godards værker, var ny i m ainstream tv-serier. Den opstod i Danmark i m ødet mellem (1) en ny generation af filminstruktører, der ikke var bange for at arbejde med den traditionelt set meget lidt eksperimenterende tv-serie,

12 a f Palle Schantz Lauridsen (2) en international tendens i film og tvfiktion til at være mere stilmæssigt eksperimenterende og (3) en kraftigt ekspanderende tv-branche, der kæmpede hårdt om seerne på et dereguleret marked. Edderkoppen passer fint ind i dette billede, for også dens visuelle stil var påfaldende anderledes i forhold til den typiske tvserie. Billedformatet var det for tv stadig lidt kunstnerisk prægede 9:16 (til forskel fra det almindelige 3:4), der på almindelige tv-apparater giver sorte afmaskninger for oven og for neden. Først og sidst var stilen derudover præget af en meget m arkant lyssætning. D et gjaldt for såvel de blændende hvide interiører i det moderne Oxford House som for det fordækte mørke i gangster- og luderbaren Kronborg. Mangfoldige var de chiaroscuro-indstillinger, hvor lyse og mørke partier i billedet spillede dram atisk sam men typisk understøttet af hårde slagskygger og backlightning i de hyppigst brunlige interiører - ofte kom bineret med suggestive kompositioner i dybden. Eksteriører var hyppigst natoptagelser, igen med slagskygger og backlightning. Klipningen var kun i særligt dramatiske situationer utraditionel, men i dramatiske eller følelsesmæssige højdepunkter var springklip og slowmotion almindelige. Et af Edderkoppens særlige visuelle kendetegn var de mange oversigtsskabende, indendørs fugleperspektiver, der kun i ganske få tilfælde m arkerede et handlingsmæssigt klimaks. Igennem alle seks afsnit sås i korte glimt likvideringen af Meyer på Eremitagesletten. De var enten udtryk for Bjarnes spekulationer over, hvem der skød, eller fortællerens påmindelse om, at det var dette mord, der bandt intrigen sammen. Narrativt sluttede hvert af Edderkoppens første fem afsnit qua føljeton med en cliffhanger, og selvom seeren oftest delte Bjarne, Oles eller Lisbeths synsvinkel eller i det mindste fik kendskab til begivenhederne samtidig med dem, blev seerens viden i visse tilfælde suppleret med ikke-personbårne instillinger, der pegede på en større, mystisk sam m enhæng, som når kontorchef Davidsen sås lyttende ved døren, da Bjarne havde sit første foretræde for Vanbjerg i første episode, eller da samme Davidsen - som samme episodes cliffhanger - siddende i en bil passede A rthur op udenfor Kronborg med ordene: Jeg har en besked fra Zemich. Han har brug for en tjeneste. Formatet. Hvad angår formatet, føljetonen, er det i dag igen tv, der trækker det store læs, skønt formatet naturligvis går tilbage til 1800-tallets føljetonromaner, som de f.eks. kendes fra Dickens, Dumas, Sue og ikke at forglemme vor egen Johannes V. Jensen, der inden han slog igennem som rigtig forfatter under pseudonymet Ivar Lykke skrev adskillige af slagsen. Som form at er føljetonen karakteriseret ved samlet at fortælle én lang historie, der dog deles op i et antal mindre enheder - kapitler, episoder, afsnit - der alle slutter på et dram atisk højdepunkt. Filmhistorien kender også sine føljetoner. Fra omkring 1910 begyndte man at producere i dette format, og i 20 erne var det almindeligt overalt i verden. Efter lydfilmens gennem brud blev der således stort set kun produceret film føljeton er i USA, hvor formatet med tv s gennembrud i slutningen af 50 erne uddøde i biograferne, men til gengæld gfik et mægtigt gennem brud på netop tv. Også medier som radioen, hvor f.eks. soap operaen stammer fra, og ugebladet har båret føljetonen videre til vore dages dom inerende fortællemedie, tv. Her deler den terræn med andre serieformater, hvor forholdet mel- 145

13 Hjalmer eller Hasselstrøm som den har en historie, der samler alle afsnit, mens den har episodeseriens præg for så vidt som den enkelte episode fortæller en afrundet historie. Allerede det første besøg på Kronborg placerede Edderkoppen i film noir stilen lem den enkelte episode og den samlede serie er et andet end i føljetonen. Overordnet kan man skelne mellem de klassiske formater føljeton og episodeserie som yderpunkter i et kontinuum med serieføljeton og føljetonserie som mellemformer. I episodeserien, der er kom ediernes, de såkaldte sitcoms, typiske format, men som også findes i andre genrer, fortæller hvert afsnit en selvstændig, afrundet historie. I føljetonserien, som f.eks. Taxa, spinder handlingstrådene sig videre fra afsnit til afsnit, typisk sådan, at det enkelte afsnit nok har én hoved- og flere sidehistorier samtidig med, at hovedhistorien aldrig indledes og afsluttes i det samme afsnit. Endelig er serieføljetonen, som f.eks. Strisser på Samsø, karakteristisk ved, 146 at den har føljetonens mærke for så vidt Genren. Genremæssigt lænede Edderkoppen sig snarere op ad filmiske end ad tv-mæssige forbilleder. Hovedgenren var film noir med dens typisk fatalistiske tematik og markante visuelle stil. At film noir var hovedgenren fremgik også af, at Edderkoppen foregik i den historiske periode, der er film noirs, og med materialhistoriske elementer som jazz, bløde hatte, zippolightere og smøger, der hører denne genre til. Et andet, centralt generelt genreforbillede var den am e rikanske gangsterfilm fra Scarface til Godfather, som Bo Tao Michaélis rigtigt noterede sig (Politiken, ). Miljøet, korruptionen og relationerne mellem personerne peger alle i dén retning. Opdageren i film noir er typisk den ensomme, desillusionerede privatdetektiv, og selvom Bjarne hverken er desillusioneret (men det bliver han) eller privatdetektiv, hviler der et noir-agtigt skær over hans påklædning og rygevaner. Mht. hans profession er han hverken privatdetektiv eller politibetjent, m en reporter, og talrige er de film, hvor hvor netop journalister har fungeret som opdagere. På dansk grund kender vi Dan Tureils noir-pasticher i bog- og filmserien om M ord i..., og den amerikanske filmverden har leveret adskillige historier om, hvordan netop journalister ofte med livet som indsats kaster sig ud i kam pen m od forbrydelse og korruption: Alan J. Pakulas All the President s Men (Alle præsidentens mænd, 1976) og James Bridges The China Syndrome (Kina-syndromet, 1979) er ny-klassiske eksempler på det. Til billedet af Edderkoppen som film

14 af Palle Schantz Lauridsen noir- og gangsterfilm-pastiche hører også dens mere eller m indre direkte, intertek- stuelle referencer, igen ikke til tv-serier, men til film. Zemich, den mystiske bagm and, bærer kraftige mindelser om Kevin Spaceys Keyser Zoze-figur fra Brian Singers The Usual Suspects (1995). Enkelte scener synes at være kreative bearbejdninger af scener fra andre, igen amerikanske, film. Da Hjalmar således i seriens 4. afsnit ved frokostbordet på stamcaféen i en eksplosion af frådende raseri slår sin håndlanger Svenne (Gerard Bidstrup) ihjel under henvisning til, at han har forsøgt at dræbe ham, bringer det mindelser om en tilsvarende scene i Brian de Palmas The Untouchables (De uovervindelige, 1987), hvor Robert de Niros Al Capone med isnende raseri slår en af sine mænd ihjel med et baseball-bat. Tilsvarende kan man måske se nogle af indstillingerne med forblæste, mennesketomme gader, hvor gamle aviser jages forbi en enlig bil som referencer til Bertolucds II Conformista (.Medløberen, 1971), og måske Oles fascination af jazzen og tenorsaxofonen er et lån fra Scorseses N ew York, New York (1977), hvor Robert de Niro trakterer hornet. Endelig er Sergio Leones Once Upon a Time in America (1984), sådan som Bo Tao Michaélis gentagne gange insisterende hævdede, et sandsynligt forbillede. Michaélis begrundede sin pointe således: I første afsnits filmsprog ses tydeligt instruktørens markante brug af Leones panoramiske vidvinkel, den hidsigt tintede farvebelægning, den skæbnesimulerende brug af flash backs og det episke dybdeperspektiv med en afgrund af betydninger, der gør hvert billede til et dynamisk tableau med flere indlagte historier, flere tværgående stemmer, der alligevel samklinger enkelt som et enstrenget græsk tragediekor. (Politiken, ). Disse - og der er sikkert flere - mere eller m indre eksplicitte referencer peger under alle omstændigheder sammen med den generelle inspiration fra gangsterfilm, noir - og neo-noir (f.eks. Chinatown) - på en central del af Edderkopperis forhold til filmhistorien. Hjalm ar og Hasselstrøm. Edderkoppen var fiktion. Men den var en fiktion, der spillede sine bolde op ad mindst tre forskellige historiske mure: realhistoriens, film historiens og tv-historiens. Dens ikke pinligt nøjagtige forhold til materialhistorien vakte en del røre i receptionen, mens andre misforhold i forhold til såvel struktur* som begivenhedshistorien passerede stort set upåtalt. At serien i stil og handling forvandlede et københavnsk efter- krigsmiljø til en filmhistorisk inspireret pendant til Al Capones Chicago og Chandler og Hammetts Los Angeles, fornærmede historiom anerne og glædede m ytom anerne. Hvis Edderkoppen derfor sagde noget om historien, var det ikke så meget efterkrigstidens faktiske Danmark som årtusindeskiftets medie-danmark, vi hørte om. Og vi hørte om det gennem et filter, der bevidst lod de historiske, danske frekvenser slippe igennem ledsaget - og nogle gange overdøvet - af amerikanske medie-frekvenser. Edderkoppen burde måske have heddet The Spider. Edderkoppen. DR i samarbejde med M etronome Productions A/S og SVT., afsnit å 60 min. Sendt på DR1 søndage , kl Instruktion: Ole Christian Madsen. Manuskript: Lars Kjeldgaard og Lars K. Andersen. Musik: Søren Hyldgaard. Medvirkende (bl.a.): Jakob Cedergren (Bjarne Madsen), Stine Stengade (Lisbeth Gordan), Lars Mikkelsen (Ole Madsen), Bjarne Henriksen (Svend Aage Hjalmar), Peter Steen (Ingvar Gordan), Claus Ryskjær (Væsel), Lars Bom (Arthur), Bent Mejding (H.C. Vissing), Flemming Enevold (Georg Vanbjerg = Zemich). 147

15 Hjalmer eller Hasselstrøm Litteratur Bodelsen, Anders (2000): Revision. København: Gyldendal (1985) Bondebjerg, Ib (1993): Elektroniske fiktioner. Tv som fortællende medie. København: Borgen. Caldwell, John (1995): Televisuality - Style, Crisis, and Authority in American Television. New Jersey: Rutgers University Press. Fridorf, Rie (1993): M atador - fiktion som historieformidling in Claus Ladegaard (red.): N år medierne spinder historiens tråd. København: Akademisk Forlag. Nielsen, Poul Erik (1998): Fiktionsserier i dansk tv in KVAN 50 (tema: medier). Nielsen, Poul Erik (2000): Dansk tv-fiktion i det nationale bakspejl. TV2s bidrag in Hanne Bruun m.fl. (red.): TV2 på skærmen. København: Samfundslitteratur. Nørgaard, Anders B. (2000): Edderkopsagen: Københavns underverden. København: Branner og Korch (1953) Rix, Lars (2000): Edderkoppen. København: Aschehoug. Scherfig, Hans (2000): Skorpionen. København: H øst (1953). Schmidt, Kaare (1981): TV i 7 0 ern e København: Politikens Forlag. Søndergaard, Per Straarup (1999): Edderkopsagen: danmarks-historiens største kriminalsag. Værløse: Billesø & Balzer. Anmeldelser og omtaler i danske aviser. 148

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento

Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Fotografen som skrev sin egen film af Kenneth Sorento Mange fotografer oplever, at der kan gå lang tid mellem de spændende opgaver. Derfor er nogle gået over til også at instruere de film, de selv er fotografer

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Agenda 12-02-2015 DANSK TV-DRAMATIK - INTERNATIONALISERINGEN AF DRS TV-SERIER. Aarhus Universitet 29.01.2015

Agenda 12-02-2015 DANSK TV-DRAMATIK - INTERNATIONALISERINGEN AF DRS TV-SERIER. Aarhus Universitet 29.01.2015 DANSK TV-DRAMATIK - INTERNATIONALISERINGEN AF DRS TV-SERIER Aarhus Universitet 29.01.2015 Agenda introducere projektet What Makes Danish Tv Series Travel? (FKK, 2014-2018) tegne dernæst udviklingslinjerne

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 Reklameafbrydelse i Reportagen sendt på TV Danmark A/S Niels Kjølhede har

Læs mere

Rådhusdage 2015. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune

Rådhusdage 2015. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Rådhusdage 2015 på Gentofte Rådhus Mandag d. 28/9 Tirsdag d. 29/9 Onsdag d. 30/9 Torsdag d. 1/10 et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer til Rådhusdage

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 31. januar 2012 Sagsnr: 2011-014198 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014/2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse HF 2 Fag og niveau Lærer(e) Hold Mediefag niveau C Simon

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET Radio og TV 7. december 2011 Sagsnr: 2011-010742 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand.jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 24. februar 2005

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 24. februar 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 24. februar 2005 Reklameafbrydelser i Drømmekvinden sendt på TV Danmark A/S den 6. januar

Læs mere

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere.

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere. Thorstein Thomsen Sproget er et tog - en børnebogsforfatter om sit arbejde er en fagbog til voksne. Den er udkommet på Dansklærerforeningens Forlag og er derfor målrettet mod dansklærere, men andre f.eks.

Læs mere

FROST ONE CHANCE. MANDELA: VEJEN TIL FRIHED Spilleperiode: 1. 4. februar 2 timer og 19 min.

FROST ONE CHANCE. MANDELA: VEJEN TIL FRIHED Spilleperiode: 1. 4. februar 2 timer og 19 min. Kære Teaterbio-gæst, INTRO Den mørke tid er biograftid. Vi inviterer inden for i varmen i februar med 11 meget forskellige film. I vinterferien kan man se film hele dagen og der er både noget for de små,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Kære medlem af Østerskov Efterskoles skolekreds

Kære medlem af Østerskov Efterskoles skolekreds Kære medlem af Østerskov Efterskoles skolekreds Østerskov Efterskole er allerede godt i gang med skoleåret 15-16. Sommerferien blev brugt til udvidelse af enkelte lokaler. Der blev afholdt Østercon og

Læs mere

- 1 - DR TV Byen Mørkhøjvej 500 2860 Søborg. København den 12. november 2004. Radio- og tv-nævnets afgørelse vedr.

- 1 - DR TV Byen Mørkhøjvej 500 2860 Søborg. København den 12. november 2004. Radio- og tv-nævnets afgørelse vedr. - 1 - RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV Byen Mørkhøjvej 500 2860 Søborg København den 12. november 2004 Radio- og tv-nævnets afgørelse vedr. Ørnen sendt på DR Radio- og tv-nævnet besluttede i henhold til 78, stk.

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter Afgørelsen): METROPOL FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TELEFON: 33 11 45 45 TELEFAX: 33 11 80 81 www.nnlaw.dk OLE FINN NIELSEN JACOB NØRAGER-NIELSEN EIGIL LEGO ANDERSEN, DR. JUR. MORTEN ELDRUP-JØRGENSEN, MBA HENRIK

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 3. september 2012 Sagsnr: 2012-007952 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand. jur. ucc@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 Klage over skjult reklame for produkter fra Ole Henriksen i Nyhederne sendt på TV 2 Peter W. Rasmussen

Læs mere

Fem film om Hanstholm

Fem film om Hanstholm Fem film om Hanstholm Forlaget Knakken, 2007 Pjece til dvd om hanstholm endelig.indd 1 09-08-2007 15:21:14 Stenbjerg, 1964. Vagt ved havet (1965) Historien drejer sig om redningsarbejdet på den jyske vestkyst,

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

III. Politik/Dogmatik/Samfundslære/Pragmatik. med i en arbejdsgruppe, som søgte Filminstituttet om støtte til at udvikle projektet.

III. Politik/Dogmatik/Samfundslære/Pragmatik. med i en arbejdsgruppe, som søgte Filminstituttet om støtte til at udvikle projektet. Politik/Dogmatik/Samfundslære/Pragmatik Af Jakob Høgel og Allan Berg Nielsen I Det handlede om politik, det begyndte med politikerne, stedet var Folketinget, hvor det blev vedtaget at lade magtforholdene

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Forelsket i Berlin glæd jer til Berlin 1989 set gennem Molly oh Micks øjne

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Ansøgningsskema til udviklingspuljen I Il 01 I Il I Il Il 11111 III Il II III Il II 1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Dato 10-03-2015 22:35:19 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (ddffe996-7891,434f-a637-8722ae46a1f2)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 Klage over reklameafbrydelser i diverse programmer på TV Danmark Ditlev Brodersen

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2013 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Dansk Ellen Moberg

Læs mere

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness Fire SamtaleSaloner Fire lørdage formiddage Fire film med udgangspunkt i forskellige kunstarter ansporer til at sætte begreb på visdom VISDOM PÅ KANTEN er skabt i samspil med psykolog Lisbeth Bruus-Jensen.

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Guldkæden. Før du læser bogen. Instruktion: Slå disse ord op i en ordbog: Hvilke forklaringer er der på ordene? 1. indbrud: 2. tyveri: 3.

Guldkæden. Før du læser bogen. Instruktion: Slå disse ord op i en ordbog: Hvilke forklaringer er der på ordene? 1. indbrud: 2. tyveri: 3. Opgaver til Guldkæden Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Slå disse ord op i en ordbog: Hvilke forklaringer er der på ordene? 1. indbrud: 2. tyveri: 3. en tyv: 4. forsikring: 1 OPGAVE 2 Instruktion:

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2012 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie b Henrik

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

CEPOS Universitet Foråret 2006

CEPOS Universitet Foråret 2006 CEPOS Universitet Foråret 2006 Program for lørdag-søndag d. 11. og 12. februar 2006 10.00-10.30 Velkomst og præsentation 10.30-11.00 Hvorfor CEPOS Universitet? Lars Seier Christensen, CEO og stifter af

Læs mere

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Ældredage 2013 på Gentofte Rådhus Torsdag Fredag Mandag Tirsdag 3. oktober 4. oktober 7. oktober 8. oktober et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Sådan fandt vi forfatteren til Den Hemmelige Socialdemokrat*

Sådan fandt vi forfatteren til Den Hemmelige Socialdemokrat* Sådan fandt vi forfatteren til Den Hemmelige Socialdemokrat* * med stor sandsynlighed. Blandt en gruppe af mistænkte 1:0 strategisk brug af data Kontakt: Claus Dahl, claus@etnul.dk, tlf: 22901886 At genkende

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

BAGGRUND LUDVIG OG JULEMANDEN OMKRING 1,5 MILLIONER SEERE PR. DAG. TVILLINGERNE OG JULEMANDEN SAMME HØJE SEERTAL.

BAGGRUND LUDVIG OG JULEMANDEN OMKRING 1,5 MILLIONER SEERE PR. DAG. TVILLINGERNE OG JULEMANDEN SAMME HØJE SEERTAL. PRÆSENTERER BAGGRUND LUDVIG OG JULEMANDEN OMKRING 1,5 MILLIONER SEERE PR. DAG. TVILLINGERNE OG JULEMANDEN SAMME HØJE SEERTAL. REKORD FOR JULEKALENDERE: GENNEMSNITLIG KVALITETSVURDERING PÅ 4,3 AF 5 MULIGE.

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

KYS DET NU, DET SATANS LIV!

KYS DET NU, DET SATANS LIV! SKOLEMATERIALE KYS DET NU, DET SATANS LIV! TIL LÆRERNE. Skolematerialet til 'Kys det nu, det satans liv' har to overordnede formål: 1) At inspirere og levendegøre elevernes nysgerrighed i forhold til de

Læs mere

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Ordet "Island" flakser med mellemrum henover væggene i Kanonhallens foyer. Den ene ende er fyldt med caféborde, som publikum sidder ved. Bagved

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2009 EUC

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 6. marts 2007 Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND Kirsten Sparre har ved mail af 14. september

Læs mere

De fleste mennesker har aflange ansigter så derfor vil et portræt også virke mest naturligt i højformat.

De fleste mennesker har aflange ansigter så derfor vil et portræt også virke mest naturligt i højformat. - Et spørgsmål om format... Tekst og fotos: Kent Bovin Portrætbilleder har, stort set, altid været højformatbilleder. Går man til en portrætfotograf vil man med næsten 100% sikkerhed få sine portrætbilleder

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Teori, analyser, artikler, opgaver og anmeldelser Af Stefan Pellegrini

Teori, analyser, artikler, opgaver og anmeldelser Af Stefan Pellegrini Side1 Af INSTRUKTION SKUESPIL DRAMATURGI kontakt@stefanpellegrini.dk http://www.stefanpellegrini.dk Tlf. 20 47 30 67 RETTIGHEDER OG BRUG: Du skal være meget velkommen til at downloade og benytte teoretisk

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE

Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE Kunst Litteratur Historie 12.04.15 18.04.15 ASKOV HØJSKOLE TURE Heldagsturen går til det nye Moesgaard Museum tegnet af Henning Larsen Architects. Det er en kulturhistorisk oplevelse i international klasse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere