2½-årigt kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2½-årigt kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse"

Transkript

1 2½-årigt kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse Projektet opsummeret De senere års forskning i elevinddragelse har vist, at der eksisterer et væsentligt, og i stor grad uudnyttet, potentiale i elevinddragelse. Forskningen har nemlig vist, at inddragelse af eleverne i beslutninger om læringens planlægning, udførelse og evaluering har stærke og robuste positive effekter på såvel elevernes faglighed som deres trivsel og samfundsengagement. Elevinddragelse har altså effekt på flere forskellige kvalitetsmål for skolen på samme tid og vel at mærke kvalitetsmål, som der er stor politisk prioritering af. Årsagen til disse positive effekter er, at elevinddragelse giver eleverne medejerskab til undervisningen, hvilket har en positiv effekt på elevernes motivation. Forskningen har ligeledes vist, at det er muligt at øge elevinddragelsen ved at gennemføre et kompetenceudviklingsforløb, der kan styrke lærernes kompetencer til elevinddragelse og prioritering af elevinddragelse. Der eksisterer allerede et vist niveau af elevinddragelse på de danske skoler, men der er fortsat stor mulighed for at øge elevinddragelsen. Med andre ord viser forskningen, at der eksisterer et latent velfærdspotentiale i elevinddragelse. Det er det velfærdspotentiale, som Danske Skoleelever ønsker at realisere med dette projekt. Det vil vi gøre ved at tage udgangspunkt i den eksisterende forskning og i vores erfaringer med gennemførslen af kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse. Med dette projekt ønsker vi at gennemføre et 2½-årigt kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse for lærerne og eleverne i 10 % af de danske 4. klasser for at styrke elevernes faglighed, trivsel og samfundsengagement. Vi ønsker med andre ord at udnytte potentialet i elevinddragelse til at gøre en markant forskel på kvaliteten af de danske skoler. Med det for øje har vi fastsat tre centrale mål for projektet. Aktivitetsmål: At udvikle kompetencerne i elevinddragelse hos elever og lærere i 10 % af de danske 4. klasser Resultatmål: At sikre et højt niveau af elevinddragelse i alle de deltagende klasser Effektmål: Signifikant højere faglighed, trivsel og samfundsengagement i de deltagende klasser i forhold til landsgennemsnittet Projektet ligger i tråd med de politiske prioriter på skoleområdet, der blev fastlagt i forbindelse med aftalen om den nye folkeskolereform. Af aftaleteksten fremgår det, at elevinddragelse og elevdemokrati er en væsentlig faktor i den fremtidige skoleudvikling. Desuden er projektet målrettet mellemtrinet i folkeskolen (4. 6. klassetrin), som ofte beskrives som det glemte trin i folkeskolen, da der på mange skoler opleves størst fokus på udvikling af ind- og udskolingstrinene. Kommunerne viser derfor også stor interesse for at arbejde med styrket elevinddragelse i undervisningen. I et igangværende projekt på 8. klassetrin samarbejder Danske Skoleelever med 51 kommuner om et kvantitativt eksperiment med elevinddragelse, og til dette projekt har vi indgået samarbejdsaftaler med XX kommuner, så vi allerede på nuværende tidspunkt har tilsagn om deltagelse af 10 % af de danske 4. klasser fra skoleåret 2015/16 og to et halvt år frem. Side 1 af 9

2 På den baggrund ansøger vi om XX mio. kr. til at gennemføre projektet. På de følgende sider kan I læse mere om projektets mål, den videnskabelige baggrund for projektet, kompetenceudviklingsforløbets konkrete sammensætning, samarbejdet med kommunerne og den følgeforskning, som vi ønsker at tilknytte til projektet. Projektets mål Formålet med projektet er at skabe en positiv forandring på en stor del af de danske skoler. Vi har derfor fastsat en række konkrete mål for projektet. Det drejer sig både om mål for de aktiviteter, vi ønsker at gennemføre, for det umiddelbare resultat af disse aktiviteter samt for effekten af aktiviteterne for elevernes læring og trivsel. Såvel de tre overordnede mål som en række undermål fremgår af tabellen nedenfor. Aktivitetsmål Resultatmål Effektmål At udvikle kompetencerne i elevinddragelse hos elever og lærere i 10 % af de danske 4. klasser (270 klasser). 175 kursusdage for lærere konsulentforløb i de enkelte klasser på skolerne Kursus for skolelederne på alle de deltagende skoler Højt niveau af elevinddragelse Signifikant højere faglighed og trivsel i de deltagende klasser sammenlignet med landsgennemsnittet. Det videnskabelige grundlag og den politiske interesse Projektet er udviklet på baggrund af den stadigt mere omfattende forskning i elevinddragelse samt Danske Skoleelevers erfaringer med gennemførslen af kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse. I 2012 udkom et internationalt review af den eksisterende forskning i elevinddragelse, der konkluderer, at elevinddragelse har positive effekter på en række forskellige kvalitetsmål for skolen, herunder både faglighed og medborgerskab 1. Samme år gennemførte Danske Skoleelever den største eksisterende analyse af e levinddragelsens effekter. Baseret på data fra elever fra 45 skoler i 13 forskellige kommuner konkluderer vi i analysen, at elevinddragelse har stærke og robuste positive effekter på elevernes faglighed, trivsel og samfundsengagement 2. Disse stærke forskningsmæssige resultater har ført til en stadigt større politisk interesse for området. Denne politiske interesse for elevinddragelse kulminerede foreløbig i juni 2013, da forligspartierne bag reformen af folkeskolen fastslog, at elevinddragelse er en vigtig del af fremtidens danske folkeskolen. Af aftaleteksten fremgår følgende: 1 Mager, Ursula og Peter Nowak (2012). Effects of student participation in decision making at school. A systematic review and synthesis of empirical research, Educational Research Review, 7. årg., side Andersen, Robert Kjellerup, Thomas Gloy og Allan Hoffmann Jeppesen (2012). Elevinddragelse. Velfærdspotentiale ved øget samproduktion i folkeskolen. Århus: Danske Skoleelever Side 2 af 9

3 Elevinddragelse og elevdemokrati er en væsentlig faktor i den fremtidige skoleudvikling. Derfor gennemføres i samarbejde med Danske Skoleelever et elevinddragelsesprojekt, der kan skabe yderligere viden om effekten af at inddrage eleverne i planlægning og evaluering af undervisningen. I skoleåret 2013/14 har Danske Skoleelever gennemført den første fase i det omtalte elevinddragelsesprojekt. Formålet har været at gennemføre en dybdegående analyse af, hvorfor elevinddragelse har positive effekter på elevernes faglighed, trivsel og samfundsengagement, samt hvorvidt og hvordan elevinddragelsen kan øges. Som udgangspunkt for analysen har Danske Skoleelever udviklet og gennemført et kompetenceudviklingsforløb for ni skoler i Randers Kommune. Grundstammen i dette kompetenceudviklingsforløb er et efteruddannelsesforløb i elevinddragelse for to lærere og to elever fra den samme klasse. I tillæg dertil er der tilknyttet et konsulentforløb med opfølgning og sparring til lærerne i forbindelse med implementeringen af værktøjerne og metoderne til elevinddragelse i undervisningen samt et kursus for skolelederne. I en netop offentliggjort rapport om den første fase i elevinddragelsesprojektet 3, der er udarbejdet under vejledning af og sparring med forskere på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, konkluderes der følgende: Elevinddragelse har effekt på elevernes faglighed, trivsel og samfundsengagement af to årsager. Den første og primære årsag er, at når lærerne tilpasser undervisningen på baggrund af elevernes input, styrker det elevernes medejerskab til undervisningen, hvilket har en stærk effekt på elevernes motivation. Den anden og sekundære årsag er, at tilpasningen af undervisningen fører til, at undervisningen kommer til at passe bedre til elevernes måde at lære på. Dertil konkluderer vi, at det er muligt at øge niveauet af elevinddragelse ganske markant ved at gennemføre et kompetenceudviklingsforløb, fordi et sådant forløb kan styrke lærernes kompetencer til elevinddragelse og prioritering af elevinddragelse. Projektet: 2½-årigt kompetenceudviklingsforløb Vi ønsker nu at gennemføre et 2½-årigt kompetenceudviklingsprojekt i elevinddragelse for 10 % af de danske 4. klasser. Dette projekt er udviklet på baggrund af den eksisterende forskning på området og bygger i særlig grad på analysen af det gennemførte kompetenceudviklingsforløb i Randers Kommune. Udover at vise, at det er muligt at øge elevinddragelsen ved at styrke lærernes kompetencer til elevinddragelse og prioritering af elevinddragelse, viser analysen af dette forløb nemlig også, hvilke barrierer der eksisterer for at øge elevinddragelsen, samt hvordan kompetenceudviklingsforløbet bør sammensættes, såfremt det skal have en effekt. Analysen af forløbet i Randers Kommune indeholder således fire centrale pointer, som vi tager udgangspunkt i til dette projekt: Deltagelse af elever, lærere og skoleledere: Det er vigtigt, at der ikke kun gennemføres kompetenceudvikling for lærerne, hvis elevinddragelsen skal øges. Først og fremmest er det helt centralt, at eleverne er en del af kompetenceudviklingsforløbet sammen med lærerne. 3 Andersen, Robert Holst, Thomas Gloy og Allan Hoffmann Jeppesen (2014). Elevinddragelse i undervisningen. En vej til øget faglighed, trivsel og samfundsengagement. Randers: Danske Skoleelever. Side 3 af 9

4 Elevinddragelse er et løbende samarbejde mellem elever og lærere om beslutninger vedrørende undervisningens planlægning, udførelse og evaluering. Et sådant samarbejde kræver både, at lærerne kan finde ud af at inddrage eleverne i beslutninger om undervisningen, at eleverne er gode til at komme med gode input til undervisningen, og at elever og lærere sammen fastsætter mål for deres arbejde med elevinddragelse. Dertil viser analysen, at det er vigtigt også at uddanne skolelederne i elevinddragelse. Opbakning fra skolelederne til arbejdet med elevinddragelse betyder nemlig meget for lærerne, ligesom lærerne har behov for løbende sparring omkring arbejdet. Det kan skolelederen hjælpe med, hvis skolelederen er involveret og har indblik i det faglige grundlag for projektet. To lærere fra samme klasse: To lærere fra den samme klasse skal deltage i kompetenceudviklingsforløbet sammen. Ved at deltage sammen får lærerne nemlig mulighed for at kunne overvære hinandens undervisning, gennemføre didaktiske samtaler med hinanden og på den baggrund hjælpe hinanden med at implementere øget elevinddragelse i undervisningen. Det er centralt i arbejdet med elevinddragelse ud fra den pædagogiske teori om aktionslæring 4 (som kompetenceudviklingsforløbet bygger på, og som vi kommer ind på nedenfor). Helt konkret vil dansk- og matematiklærerne i hver af de deltagende 4. klasser blive en del af forløbet. Dansk- og matematiklærerne er udvalgt, da det ofte er dem der bruger mest tid med eleverne, og da der på 6. klassetrin gennemføres nationale tests i elevernes læse og regnefærdigheder, som netop er outputs af fagene Dansk og Matematik. Valget øger derfor dels muligheden for at opnå en effekt af elevinddragelse, og giver desuden et godt grundlag for at måle størrelsen af denne effekt på elevernes faglighed. Fokus på kompetencer og prioritering: Lærernes kompetencer til elevinddragelse og deres prioritering af elevinddragelse i en travl hverdag er forhold, der har helt afgørende betydning for niveauet af elevinddragelse i undervisningen. Analysen har således vist, at kompetencer til og prioritering af elevinddragelse skal være helt centrale fokuspunkter i kompetenceudviklings - forløbet. Helt konkret skal der arbejdes med en række meget specifikke og nemt implementerbare værktøjer og metoder til elevinddragelse for hver af de tre faser omkring undervisningen planlægningen, udførelsen og evalueringen. Forløb over længere tid: Hvis kompetenceudviklingsforløbet skal have effekt på lærernes adfærd altså på deres undervisning er det centralt, at lærerne får erfaringer med at arbejde med værktøjerne og metoderne i elevinddragelse som en del af forløbet, hvorefter der skal følges op og sparres med lærerne på baggrund af deres erfaringer. Kompetenceudviklings-forløbet kan derfor ikke gennemføres ad én gang, men skal løbe over en længere periode for at få effekt. Analysen har vist, at hvis forløbet indeholder løbende opfølgning, får det en disciplinerende effekt på de deltagende lærere, hvilket sikrer, at de arbejder med værktøjerne og metoderne fra forløbet. Analysen viste ligeledes, at der er en række forhold i undervisningssituationen, som udfordrer implementeringen af øget elevinddragelse, og som der medfører et behov for opfølgning og sparring over en længere periode for at overkomme. 4 Aktionslæring udvikler undervisningen ved at eksperimentere med, og efterfølgende reflektere over forskellige undervisningssituationer. Dette sker ofte ved veksling mellem teori og praksis, og det er ligeledes denne tilgang Danske Skoleelever vil anvende. Lærerene vil på kursusdagene få teoretiske input, som følges op af praktiske input til undervisningen under konsulentbesøgene. Side 4 af 9

5 Det pædagogiske grundlag Teoretisk defineres begrebet elevinddragelse som en kontinuerlig samarbejds- og udviklingsproces mellem elever og lærer, hvor eleverne på baggrund af individuelle kompetencer får medejerskab til egen læringsproces via indflydelse på og aktiv deltagelse i planlægning, udførelse og evaluering af undervisningen. Pædagogisk kan elevinddragelse på baggrund af denne definition betragtes som en fortløbende feedbackproces, hvor eleverne leverer input (feedback) til lærerne i såvel planlægningen, udførelsen og evalueringen af undervisningen. Uddannelsespolitisk fokus på elevinddragelse hænger dermed tæt sammen med centrale pædagogiske pointer om, at al læring kræver feedback, og at dialog og gensidig anerkendelse er vigtige redskaber for elevernes læring og kompetenceudvikling. Det er de grundlæggende pædagogiske pointer, som kompetenceudviklingsforløbet er udviklet på baggrund af. På den baggrund har vi udviklet såvel indholdet og sammensætningen af forløbet med udgangspunkt i teorien om aktionslæring. Aktionslæring danner overordnet set ramme om en række forandringsinitiativer omkring undervisningen, hvis centrale udgangspunkt bl.a. omfatter strømninger fra appreciative inquiry 5. En væsentlig del af aktionslæring er således, at udgangspunktet er tilpasning af aktioner til den konkrete kontekst, og at det fokuserer på udvikling i stedet for problemer. Med udgangspunkt i teorien om aktionslæring fokuserer kompetenceudviklingsforløbet på, at understøtte og inspirere lærerne til at eksperimentere med øget elevinddragelse i deres egen undervisning. Kompetenceudviklingsforløbet skal ikke diktere en eller flere bestemte former for undervisning for lærerne. Det er vigtigt, at den konkrete udformning af undervisningen udvikles decentralt af hver enkelt lærer for at tage hensyn til den enkelte lærers måde at undervise, samt den enkelte lærers klasseledelse og forskellige læringsstile hos eleverne. Aktionslæring er således en metode, der giver lærerne en meget stor grad af frihed til at implementere elevinddragelse på den måde, som passer til deres netop deres undervisningsstil, og til de forskellige klasser og elever de underviser. Ved at eksperimentere med forskellige måder at inddrage eleverne på, får lærerne mulighed for at vurdere, hvordan forskellige inddragelsesmetoder virker på eleverne, og på den baggrund kan lærerne justere og tilpasse undervisningen. Disse vurderinger skal ske i samarbejde med eleverne. Det er nemlig ligeledes en vigtig del af teorien om aktionslæring, at eksperimenterne med forskellige undervisningsmetoder sker i samarbejde mellem eleverne og lærerne. Strukturen i det 2½-årige kompetenceudviklingsforløb I det kompetenceudviklingsforløb, som Danske Skoleelever har gennemført i Randers Kommune i skoleåret 2013/14 og gennemfører i et kvantitativt eksperiment i 51 kommuner i skoleåret 2014/15, samles to lærere og to 8. klasses elever fra hver deltagende klasse tre gange over et skoleår til kurser i elevinddragelse. Dertil er der opfølgende konsulentforløb på de enkelte skoler, hvor der er særlig fokus på at hjælpe lærerne med at overkomme de 5 Appreciative inquiry (værdsættende undersøgelse) angriber en forandringsproces ved at sætte fokus på det, der virker, og undersøge, hvad det er, der får det til at virke. Appreciative inquiry har derfor ikke fokus på problemer, og de ting der ikke fungerer, men i stedet de positive elementer og gode historier. Ved at placere fokus her, opbygges selvtillid, selvværd og motivation hos deltagere. Side 5 af 9

6 udfordringer, som lærerne oplever i arbejdet med elevinddragelse. Da vi i dette projekt arbejder med 4. klassetrin, er der behov for både at tilpasse det indholdet i forløbet til aldersgruppen, men også at tilpasse strukturen i forløbet. Da eleverne kun er 9-10 år gamle ved starten på 4. klasse, er det ikke en mulighed at samle dem sammen med lærerne på et kursussted langt væk fra deres skole. Den helt centrale del af kompetenceudviklingsforløbet, der vedrører arbejdet med lærerne og elever på samme tid, må derfor nødvendigvis foregå på de enkelte skoler. På den baggrund består kompetenceudviklingsforløbet i dette projekt af 1) Kurser i elevinddragelse for lærerne 2) Konsulentforløb for elever og lærere i de enkelte klasser 3) Et kursus for skolelederne på de deltagende skoler. I det omfang det er relevant, vil skolepædagoger på de enkelte skoler også blive inddraget i projektet under konsulentforløbene for elever og lærere i de enkelte klasser. Skolepædagogerne kommer dog ikke på samme kurser som lærerne, da det er lærerne der har undervisningsansvaret og de primære kompetencer inden for læring. Kurserne for lærerne har til formål at klæde lærerne fagligt på til at igangsætte øget elevinddragelse i undervisningen ved bl.a. at introducere lærerne til de konkrete værktøjer og metoder til elevinddragelse. Dertil skal kursusdagene give lærerne mulighed for i løbet af forløbet at erfaringsveksle med lærere fra andre skoler. Konsulentbesøgene i de enkelte klasser er som nævnt den helt centrale del af forløbet. Det er her, der kan arbejdes intensivt med både elever og lærere i den enkelte klasse. Konsulentbesøgene har således til formål at uddanne eleverne i elevinddragelse, at give eleverne og lærerne mulighed for at målsætninger for arbejdet med elevinddragelse, og at arbejde med udgangspunkt i den enkelte klasses situation. Skolelederkurset har til formål at sikre skoleledernes opbakning til projektet og at klæde skolelederne fagligt på til at kunne give lærerne sparring i arbejdet med elevinddragelse. Kompetenceudviklingsforløbets første år I projektets første år går eleverne i klasse. På dette tidspunkt har hverken elever eller lærere, alt andet lige, arbejdet intensivt med elevinddragelse tidligere, og den vigtigste opgave er derfor at få sat arbejdet med elevinddrage godt i gang. Både lærerne og eleverne skal klædes på til at arbejde med elevinddragelse, og hver enkelt klasse skal finde ud af, hvordan de bedst arbejdet med elevinddragelse hos dem. Side 6 af 9

7 Det første år struktureres på følgende måde: Tidspunkt Aktivitet Formål Januar marts, Kursusdag for lærerne - Konsulentbesøg i klassen Introduktion til arbejdet med elevinddragelse, med særligt fokus på introduktion til værktøjer og metoder i elevinddragelse. April, Kursus for skolelederne Introduktion til arbejdet med elevinddragelse for skolelederne. August oktober, Kursusdag for lærerne - Konsulentbesøg i klassen Opfølgning på klassens arbejde med elevinddragelse de første måneder og håndtering af de umiddelbare udfordringer, som der er opstået. November januar, Konsulentbesøg i klassen Arbejde med eleverne og lærerne om, hvordan arbejdet med elevinddragelse skal udvikles fremadrettet. Kompetenceudviklingsforløbet det andet og tredje år I det andet og tredje år er det vigtigt at fastholde prioriteringen af elevinddragelse i undervisningen og at udvikle arbejdet, så det hele tiden bliver bedre. Derfor er der henover den periode på 1½ år, som det andet og tredje år strækker sig over, planlagt i alt fire kursusdage for lærerne og i alt fire konsulentbesøg i den enkelte klasse henover år 2 og 3. Den fortsat høje intensitet skal bevirke, at elevinddragelse forankrer sig som en del af læringskulturen frem for at være en forbigående tendens. Side 7 af 9

8 Strukturen i det andet og tredje år er som følger: Tidspunkt Aktivitet Formål Januar, Februar april, - Kursusdag for lærerne Vidensdeling og fortsat arbejde med metoder og værktøjer til øget elevinddragelse. - Konsulentbesøg i klassen Fortsat udvikling af arbejdet med elevinddragelse i den enkelte klasse. August, - Kursusdag for lærerne Vidensdeling og fortsat arbejde med metoder og værktøjer til øget elevinddragelse. August november, - Konsulentbesøg i klassen Fortsat udvikling af arbejdet med elevinddragelse i den enkelte klasse. November, -Kursusdag for lærerne Vidensdeling og fortsat arbejde med metoder og værktøjer til øget elevinddragelse. December februar, Konsulentbesøg i klassen Fortsat udvikling af arbejdet med elevinddragelse i den enkelte klasse. Marts, Kursusdag for lærerne Vidensdeling og fortsat arbejde med metoder og værktøjer til øget elevinddragelse. Marts maj, Konsulentbesøg i klassen Fortsat udvikling af arbejdet med elevinddragelse i den enkelte klasse. Samarbejdsaftaler med kommuner [Indsæt tekst om samarbejdet med de kommuner, som der er indgået aftale med] Følgeforskning Det er vigtigt at sikre en systematisk og metodisk korrekt evaluering af kompetenceudviklings - forløbets effekter, ligesom det er oplagt at udnytte dette projekt til at forske yderligere i elevinddragelse for at udfylde de videnskabelige huller, der stadigvæk eksisterer. På samme måde som det er tilfældet med det igangværende kvantitative projekt med elevinddragelse i 8. klasse, ønsker vi derfor at tilknytte følgeforskning fra Aarhus Universitet til projektet. Følgeforskningen skal løse tre opgaver: Side 8 af 9

9 For det første skal følgeforskningen vurdere effekten af kompetenceudviklingsforløbet på niveauet af elevinddragelse over længere tid. Det vil sikre viden til fremtidige elevinddragelsesprojekter om, hvorvidt effekten af kompetenceudviklingsforløb holder over tid, hvorvidt effekten stiger over tid, og hvorvidt der eksisterer en optimal længde på kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse. Det helt centrale formål med gennemførslen af dette elevinddragelsesprojekt er at styrke kvaliteten af skolen og at gøre det i stor skala. For det andet skal følgeforskningen derfor analysere, hvilken effekt gennemførslen af kompetenceudviklingsforløbet har på elevernes faglighed, trivsel og samfundsengagement. For det tredje skal følgeforskningen analysere effekterne på lang sigt. Når projektet afsluttes med udgangen af skoleåret /17, står eleverne over for at starte i 7. klasse. Det er imidlertid af stor relevans at analysere, hvorvidt elevinddragelse har effekt på meget lang sigt for elevernes afgangskarakterer ved udgangen af 9. klasse, deres chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse og deres præstationer på disse ungdomsuddannelser. Danske Skoleelever har derfor været i dialog med Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, der står for følgeforskningen til elevinddragelsesprojektet i 8. klasse og også er indstillet på at stå for følgeforskningen til dette projekt. Instituttet har tilkendegivet interesse, og der er startet en dialog om den konkrete udformning af følgeforskningen. Følgeforskningen vil blive gennemført med et quasi-eksperimentelt design, med de deltagende klasser som eksperimentgruppe og klasserne i resten af landet som kontrolgruppe. Følgeforskningen tager udgangspunkt i de datakilder, som gennemførslen af de nationale tests og trivselsmålingerne under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) udgør. I 6. klasse gennemføres nationale tests i matematik og dansk (læsning), ligesom trivselsmålingerne me d den nye skolereform bliver obligatoriske. Det udgør en særlig udfordring for følgeforskningen til dette projekt, at de deltagende respondenter er så unge. Det vil som en del af forskningsindsatsen være nødvendigt løbende at indsamle en række data direkte fra eleverne, f.eks. om niveauet af elevinddragelse. På grund af elevernes alder vil der til dette formål blive udviklet og pilottestet et spørgeskema, som er tilpasset på baggrund af tidligere videnskabelige erfaringer med indsamling af kvantitative data fra denne aldersgruppe. Side 9 af 9

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Temamøde 8 Fede fællesskaber eleverne har ordet

Temamøde 8 Fede fællesskaber eleverne har ordet Temamøde 8 Fede fællesskaber eleverne har ordet Del 1 Del 2 Del 3 Elevinddragelse: Et 3-delt forsøgs- og forskningsprojekt Hvilke effekter har elevinddragelse? Hvorfor har elevinddragelse effekt? Hvordan

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015 Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Fusionsproces mellem CDA og CUD Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Budgetønske: Dygtige lærere. Sagsnr

Budgetønske: Dygtige lærere. Sagsnr Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE Budgetønske: Dygtige lærere Baggrund Dygtige lærere er centrale for at hæve det faglige niveau i folkeskolen og skabe grundlaget for, at eleverne bliver kompetente

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Ledelse af lærings- og forandringsprocesser i en tosprogskontekst

Ledelse af lærings- og forandringsprocesser i en tosprogskontekst Ledelse af lærings- og forandringsprocesser i en tosprogskontekst Målgruppe: Pædagogiske ledere i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Omfang: 25 timers forløb Opbygning: 2 dages internat i januar 2015 og

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 7:

Forslag fra arbejdsgruppe 7: Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER

ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER I SKOLEÅRET 2013/14 BAGGRUND OG FOKUS Folkeskolereformen medfører en række ændringer i både elevernes skoledag og læring, skolernes samspil med omverdenen, lærerarbejdet

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget 1. Indledning

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af:   Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget 1. Indledning Notat Vedrørende: Supplerende notat til kvalitetsrapporten 2014 Oversigt over resultaterne af de nationale tests for Randers kommune og fraværstal Sagsnavn: Kvalitetsrapport 2014 Sagsnummer: 17.01.10-P05-2-15

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Tilsynsrapport. Hjembækskolen Efterår Afsnit 1: Tilsynsbesøg (Udfyldes af tilsynskonsulenten i tilknytning til tilsynsbesøget)

Tilsynsrapport. Hjembækskolen Efterår Afsnit 1: Tilsynsbesøg (Udfyldes af tilsynskonsulenten i tilknytning til tilsynsbesøget) Tilsynsrapport Hjembækskolen Efterår 2014 Afsnit 1: Tilsynsbesøg (Udfyldes af tilsynskonsulenten i tilknytning til tilsynsbesøget) A. Tilsynets gennemførelse Dato: 6/10 2014 Tilsynskonsulenter: Marianne

Læs mere

Kommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune

Kommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune Kommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune Konference om tidlig sprogindsats 01-03-2017, DOKK1, Aarhus. Ellen Margrethe Bang, konsulent Læring og Udvikling, Pædagogisk Afdeling, Børn

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år Pædagogisk tilsyn i KKFO Børneborgen d. 2.6.2014 Tilstede: KKFO leder Nicole Pehrson & Souschef Tina Ong. Pædagogisk konsulent: Jesper Roos Nielsen. Det er ikke et mål at enheder og inst. befinder sig

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere