Gitte Duus, Mia Husted, Karin Kildedal, Erik Laursen, Ditte Tofteng (red.) Aktionsforskning. en grundbog

Transkript

1

2 Aktionsforskning

3

4 Gitte Duus, Mia Husted, Karin Kildedal, Erik Laursen, Ditte Tofteng (red.) Aktionsforskning en grundbog

5 Gitte Duus, Mia Husted, Karin Kildedal, Erik Laursen, Ditte Tofteng (red.) Aktionsforskning en grundbog 1. udgave 2012 E-bogen er udgivet i 2015 Samfundslitteratur 2012 OMSLAG Imperiet (Annette Borsbøl) SATS SL grafik ( E-BOGSPRODUKTION SL grafik ISBN E-BOG ISBN TRYKT UDGAVE Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C info@samfundslitteratur.dk www. samfunfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY- DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

6 INDHOLD Forord 11 Indledning 13 Redaktionen v/ Gitte Duus Kapitel 1 Aktionsforskningens historie på vej til et refleksivt akademisk selskab 19 Kurt Aagaard Nielsen DEL 1 Kapitel 2 Aktionsforskning som organisationsudviklende praksis 39 Nikolaj Stegeager og Søren Willert Kapitel 3 Arbejdsliv og aktionsforskning 61 Mia Husted og Ditte Tofteng Kapitel 4 Professionsudvikling udvikling af professionel praksis gennem aktionsforskning 81 Karin Kildedal og Erik Laursen DEL 2 Kapitel 5 Aktionsforskningens produktion af viden 97 Erik Laursen

7 Kapitel 6 Validitet 113 Gitte Duus Kapitel 7 Etik og Normativitet 129 Ditte Tofteng og Mia Husted DEL 3 Kapitel 8 Frirum og værksteder 147 Mette Bladt Kapitel 9 Musik, kunst og æstetisk læring 159 Julie Borup Jensen Kapitel 10 Aktionseksperimentet 171 Gitte Duus Kapitel 11 Læringscirkler 183 Karin Kildedal Kapitel 12 Dialogkonferencer 193 Søren Frimann og Ann Bager Kapitel 13 Borgerdeltagelse 205 Helle Nielsen Kapitel 14 Appreciative Inquiry Anerkendende udforskning 215 Kirsten Mejlvig

8 ****** Afslutning Udfordringer i dansk aktionsforskning 229 Redaktionen v/ Gitte Duus Forfatterpræsentation 239 Litteratur 245 Indeks 257

9

10 Til Kurt Tak for mod, håb og kløgt

11

12 FORORD I Danmark har aktionsforskning eksisteret i mange år i forskellige fag- og tværfaglige forskningsmiljøer. Det Danske Aktionsforskningsnetværk, som står bag denne bog, blev etableret i Dette netværk blev etableret med det formål at forsøge at udvikle et samlet dansk aktionsforskningsmiljø. Gruppen bag etablering af netværket bestod og består stadig af forskere fra Roskilde Universitet og Aalborg Universitet. Denne baggrundsgruppe har gennem de sidste 10 år arrangeret konferencer, seminarer og forskerkurser. Centralt i aktiviteterne har stået den nationale aktionsforskningskonference, som er blevet afholdt skiftevis i Roskilde og Aalborg, og som ud over de danske forskere har talt mange deltagere fra øvrige skandinaviske lande. Som det også fremgår af denne udgivelse, er tilgangene til aktionsforskning mangfoldige. Indholdet i bogen afspejler det danske aktionsforskningsnetværk, og mangfoldigheden kommer derfor også til udtryk i indholdet af de forskellige dele og kapitler af denne bog. Miljøet på Roskilde Universitet har i mange år arbejdet med udvikling af en kritisk-utopisk tilgang til aktionsforskning, som afspejles i en lang række udgivelser inden for denne retning. Denne forskning har haft sit primære fokus på demokratiudvikling og er for en stor dels vedkommende foregået inden for temaerne arbejdsliv og hverdagsliv. Dog er nogle af forskerne de senere år begyndt at beskæftige sig med socialt arbejde og udvikling af organisationer, og desuden har aktionsforskere på Roskilde Universitet bidraget til at undersøge og understøtte bæredygtighedsproblemer i relation til moderne kultur, miljø og naturforståelser, hvor særligt spørgsmål om bæredygtig naturforvaltning har udviklet og udvidet miljøet. Miljøet på Aalborg Universitet har i denne sammenhæng tidligt

13 12 Forord haft fokus på udvikling af aktionsforskning i socialt og pædagogisk arbejde og har især fokuseret på udvikling af kvalitet i det faglige arbejde i organisationer. Desuden foregår der aktionsforskning rettet mod organisationsudvikling mere generelt. Udviklingen af aktionsforskning i Aalborg-miljøet bærer aktuelt præg af også at blive anvendt til at facilitere de studerendes læreprocesser i masteruddannelser inden for henholdsvis socialt arbejde og organisation. Her udvikler aktionsforskningsbegrebet sig i samspil med andre relaterede begreber, f.eks. praksisforskning, aktionslæring og praktikerforskning. At arbejde sammen med forskere, som forsker med basis i en anden tradition end én selv, har både været en udfordring og en berigelse, fordi de forskellige tilgange til aktionsforskning, der arbejdes med, bliver udfordret af andre tilgange. Efter fortrinsvis at have samarbejdet omkring de årlige aktionsforskningskonferencer blev vi derfor enige om at gå tættere på hinandens tilgange til aktionsforskningen gennem at skrive denne bog sammen og dermed være forpligtiget til at gå ind i nærmere diskussioner. Der har undervejs i processen været mange og lange berigende dialoger og diskussioner om aktionsforskningens brogede billede, der har gjort forfatterne klogere, og som forhåbentlig også vil gøre læserne klogere. Dansk aktionsforskning har i mange år været beriget med professor Kurt Aagaard Nielsen fra Roskilde Universitet som ihærdig og utrættelig foregangsmand for udvikling og udbredelse af både forståelse og anvendelse af aktionsforskning. Kurt var med til at tage initiativ til denne bog og var i høj grad med til at præge indholdet langt hen i processen, men han døde i april 2012 og nåede ikke at se det færdige resultat. I respekt for den betydning, Kurt har haft for aktionsforskningen i Danmark, dedikerer vi bogen til ham. Juni 2012 Gitte Duus, Mia Husted, Karin Kildedal, Erik Laursen, Ditte Tofteng

14 INDLEDNING REDAKTIONEN V/ GITTE DUUS Aktionsforskning er en videnskabelig forskningstilgang, som tilstræber at skabe viden gennem forandring af verden i et aktivt og demokratisk samspil mellem forskere og de mennesker, som denne forandring inddrager. I aktionsforskning understreges derfor sammenhængen mellem erkendelse og forandringsprocesser samt mellem teori- og praksisudvikling. I det internationale forskersamfund har aktionsforskningen været kendt som navngivet metode, siden Kurt Lewin i 1946 skrev bogen Resolving social conflicts. Siden har der været en mangfoldighed af fortolkninger af aktionsforskningen. Et nyere udtryk for aktionsforskningsmetodens mangfoldighed kan f.eks. læses i Handbook of Action Research redigeret af Peter Reason og Hilary Bradbury (2001 og 2007). Aktionsforskning en grundbog er en dansk introduktion til aktionsforskning. Bogen præsenterer aktionsforskningens historie, udfolder væsentlige områder for aktionsforskning, gør nedslag i centrale metodologiske diskussioner og præsenterer forskellige metoder og tilgange til aktionsforskning. Ud over denne store spændvidde i bogen finder man en omfattende litteraturliste, der gør det muligt at finde henvisning til uddybende litteratur; listen afspejler en meget stor del af den litteratur, der er produceret om aktionsforskning. Historisk bevæger bogen sig fra den internationale, over den nordiske og til den danske aktionsforskningshistorie. Af væsentlige aktionsforskningsområder, der udfoldes, er de tre store områder: organisationsudvikling, arbejdsliv og professionsudvikling. For indblik i væsentlige metodologiske diskussioner er der i anden del af bogen valgt følgende tre temaer: aktionsforskningens produktion af viden, validitet samt etik og normativitet. Med en præsentation af en vifte

15 14 Indledning af forskellige metoder og tilgange til aktionsforskning i sidste del af bogen er der inspiration at hente til brug for valg af konkret tilgang i et aktionsforskningsprojekt. INTRODUKTION TIL KAPITLER OG DELE Bogen er inddelt i tre hoveddele, dog står kapitel 1 om aktionsforskningens historie selvstændigt. Kapitel 1 tager et vue over aktionsforskningens internationale historie og bevæger sig, gennem at trække linjer i aktionsforskningens ide- og epistemologihistorie, fra diskursens opståen med Kurt Lewin i USA tilbage til Europa og Skandinavien. I kapitlet rettes et særligt fokus på den særlige forskerrolle, aktionsforskeren indtager i forhold til de aktører, der måtte være involveret fra et praksisfelt. Første del beskriver tre større områder, inden for hvilke aktionsforskningen særligt har haft betydning. Det drejer sig om organisationsudvikling i kapitel 2, arbejdsliv i kapitel 3 og endelig professionsudvikling i kapitel 4. Kapitel 2 beskæftiger sig med aktionsforskning som organisationsudviklende praksis. Kapitlet falder i tre dele, hvor der først lægges ud med en indkredsning af organisationsudvikling som opstået felt, overvejende baseret på international historie. Dernæst følger en del, der omhandler Kurt Lewin samt de ideer og den inspiration fra ham, der særligt har gjort sig gældende inden for organisationsudvikling. Historisk set er der en vis parallelitet i forhold til det første kapitel, og således udgør den historiske del i et vist omfang et supplement til kapitel 1. I sidste del gøres forskellige nedslag i den senere udvikling af feltet, hvor aktionsforskning og organisationsudvikling spiller sammen. Kapitel 3 om arbejdsliv tager udgangspunkt i socio-teknikkens udbredelse i Norden og danner således i forhold til den internationale historie i kapitel 1 en naturlig fortsættelse i form af den regionale historie om aktionsforskning. Denne beskrives i dette kapitel gennem en præsentation og diskussion af de to retninger dialogtra-

16 Indledning 15 ditionen og kritisk-utopisk aktionsforskning, som begge forholder sig til arven efter socio-teknikken. Kapitel 4 handler om, hvilken rolle aktionsforskning kan spille inden for professionsudvikling. Der sættes særligt fokus på opkvalificering af det faglige grundlag for arbejdet med mennesker inden for socialt arbejde, som de senere år er blevet kritiseret for ikke at være tilstrækkeligt vidensbaseret. I kapitlet diskuteres mulighederne for at anvende aktionsforskning til at udvikle vidensgrundlaget i det professionelle arbejde med mennesker samt mere bredt i professionsudvikling. Diskussionen baserer sig bl.a. på en udfoldelse af forskellige former for viden. Anden del indeholder ligeledes tre kapitler og udfolder forskellige metodologiske perspektiver på aktionsforskning. De temaer, der sættes på dagsordnen, er aktionsforskningens produktion af viden i kapitel 5, validitet i kapitel 6 og endelig etik og normativitet i kapitel 7. Kapitel 5 zoomer ind på aktionsforskningens særlige måde at skabe viden på. Kapitlet indledes med bredere overvejelser over de senere års udvikling, hvad angår organiseringen af videnskabelig vidensproduktion og relationen mellem produktion og anvendelse af viden. Herefter gennemgås aspekter, som giver aktionsforskningen dens særlige profil, og kapitlet afsluttes med overvejelser omkring aktionsforskningens skabelse af viden og forandring inden for sociale organisationer. Kapitel 6 handler om validitet som en del af en bredere forståelse af kvalitet i aktionsforskning. Der fremlægges for det første overordnede diskussioner, som i vidt omfang foregår op mod andre forskningsparadigmer. Herunder tydeliggøres det, hvordan aktionsforskning i sine præmisser adskiller sig fra anden kvalitativ forskning. Som en anden del fremlægges forskellige forståelser af validitet inden for aktionsforskning og dermed bud på, hvilke kriterier der kan anlægges i validering af et projekt. Kapitel 7 sætter fokus på etik og normativitet i aktionsforskning og indleder med en kort indgang til, hvad dette kan handle om. Ka-

17 16 Indledning pitlet beskæftiger sig med, hvad der særligt er på spil, når forskeren tager del i det, der forskes i og er til stede i åbne, ufærdige processer. Herefter skitseres forskningsetiske standarder, som gør sig gældende inden for samfundsvidenskaberne, og senere gennemgås en række eksempler på veje til god etisk forskningspraksis i aktionsforskning. Tredje og sidste del beskriver i syv mindre kapitler forskellige metoder og tilgange til aktionsforskning. For alle kapitler gælder, at der for det første er lagt vægt på at beskrive principper og systematik for en metode eller tilgang, og at der efterfølgende er givet eksempler fra konkrete aktionsforskningsprojekter. Kapitel 8 fortæller om etablering af frirum og værksteder med bestemte opfordringsstrukturer som tilgang til aktionsforskning, og fremtidsværkstedet præsenteres som en konkret metode, der er forankret i kritisk-utopisk aktionsforskning. Kapitlet beskriver konkret, hvordan udsatte unge i et projekt har udviklet deres egne utopier. Tilgangen afspejler en forståelse for menneskers behov for frirum for at skabe subjektive orienteringer i hverdagslivet, og det understreges derfor, hvor vigtigt det er, hvordan de unge bliver hørt. Kapitel 9 om musik, kunst og æstetisk læring diskuterer og beskriver, hvordan æstetiske læreprocesser kan understøtte forsker og medforskere i at samskabe viden. Der præsenteres en metodisk tilgang til inddragelse af musik og kunst, hvor et af principperne er at opøve sanselig opmærksomhed gennem observation og fortolkning af musik og kunst. Kapitlet giver eksempler fra et projekt, hvor deltagerne forskede i egen praksis med en tilsvarende opmærksomhed på observation og fortolkning af sanseindtryk. Kapitel 10 giver en introduktion til aktionseksperimentet, oprindeligt beskrevet som the action science experiment. I præsentationen af principperne sammenholdes aktionseksperimentet med det traditionelle laboratorieeksperiment, og det påpeges bl.a., hvordan de to forskellige forskningstilgange indvirker på resultaterne af et eksperiment. Aktionseksperimentet eksemplificeres med et uddrag fra en proces med et medarbejderteam fra et projekt, der handlede om udvikling af metoder til kvalificering af socialt arbejde.

18 Indledning 17 Kapitel 11 beskriver, hvordan brugen af læringscirkler kan anvendes til udvikling af fagligheden i en stor organisation. I kapitlet tages bl.a. udgangspunkt i teori om den lærende organisation og om læring som passende forstyrrelser. Selvom brugen af læringscirkler er opstået og beskrevet i et projekt inden for udvikling af socialt arbejde, reflekteres der i kapitlet over, hvordan denne tilgang kan anvendes i andre organisationer. Kapitel 12 om dialogkonferencer giver en introduktion til de grundlæggende principper i denne type konferencer, som er udviklet med inspiration fra Kurt Lewin, Tavistock og Human Relationskolen. Metoden baserer sig på et demokratisk ideal, hvor forskellighed og modstridende erfaringer anskues som potentiale for kollaborativ vidensudvikling. Det beskrives, hvordan aktionsforskeren kan iscenesætte rammerne for denne dialogiske proces. Kapitel 13 om borgerdeltagelse beskriver, hvordan aktionsforskningens deltagende og demokratiske tilgang kan udfordre den traditionelle planlægningstilgang, hvor skriftlige høringer oftest benyttes som metode til borgerinddragelse. Konkret er der i dette kapitel beskrivelser fra et projekt om høringsprocesser ved vandplanlægning. Kapitel 14 præsenterer Appriciative Inquiry, som på dansk her bliver kaldt anerkendende tilgang. Kapitlet redegør for principper i og teoretisk grundlag for denne tilgang, som udforsker praksis med fokus på de bedste erfaringer her fra. Et betydningsfuldt redskab i udforskningen er den anerkendende dialog. I kapitlet hentes eksempler fra et projekt, hvor der arbejdes med organisationsudvikling. God læselyst!

19

20 Kapitel 1 19 KAPITEL 1 AKTIONSFORSKNINGENS HISTORIE PÅ VEJ TIL ET REFLEKSIVT AKADEMISK SELSKAB KURT AAGAARD NIELSEN INDLEDNING Dette kapitel trækker nogle store linjer i aktionsforskningen på den internationale arena. Linjerne forholder sig til aktionsforskningen som del af et akademisk selskab, hvilket betyder, at der er fokus på, hvor aktionsforskningen knytter an til at være en del af akademia som reflekteret tradition. Det lader sig ikke gøre inden for et enkelt kapitel at beskrive aktionsforskningens historie i sin helhed. Derfor vil jeg her starte med nogle afgrænsninger om de begrundede stofvalg, som guider mig i dette kapitel. For det første vil kapitlet primært fokusere på de linjer i aktionsforskningens ide- eller epistemologihistorie, der trækker mod det, jeg kalder aktionsforskningen som refleksivt akademisk selskab. Dette fokus betyder selvsagt, at jeg fravælger ellers berettigede konteksthistorier, som også spiller en stor rolle i forbindelse med aktionsforskningen. Aktionsforskning er forskning, som eksplicit retter sig mod forandring og bevægelse af det felt, der undersøges, og derfor er aktionsforskningen stærkt præget af sit studiefelt. Denne tendens til at blive præget ja sågar opslugt af sit undersøgelsesfelt, medfører, at aktionsforskningen i endnu højere grad end andre akademiske retninger kan tendere til selvtilstrækkelighed og provinsialisme. At skrive om aktionsforskningens ide- eller epistemologihistorie har derfor den særlige begrundelse, at det tjener til at relativere attituder og modsætninger i forskerselskabet. Ved at fremskrive

21 20 Aktionsforskningens historie på vej til et refleksivt akademisk selskab aktionsforskningens idehistorie bliver det således tydeliggjort, at aktionsforskningen udvikler sig igennem dialoger mellem aktionsforskere, som til tider er præget af forskellige epistemologiske linjer og spor, og som derigennem skaber et refleksivt akademisk community eller selskab, som jeg har valgt at oversætte det til i dette kapitel. En anden afgrænsning er, at jeg i dette kapitel kun nødtørftigt vil beskrive de forskellige retningers bundethed til akademiske enkeltdiscipliner. Det ville ellers give god mening at tydeliggøre sådanne forbindelser, eftersom specifikke spor i aktionsforskningen i meget høj grad bærer præg af deres enkeltdisciplinære udspring. F.eks. var aktionsforskningens fader Kurt Lewin også fag-psykolog og udviklede en psykologisk feltteori, som det ville være oplagt at belyse i psykologiens teorihistoriske kontekst. Tilsvarende er PAR (Participatory Action Research) meget stærkt bundet til antropologiens faghistorie. Det er imidlertid ikke disse bindinger, jeg her vil belyse men udelukkende, hvordan de forskellige retninger og spor selv konstruerer sit rationale som aktionsforskning, dvs. hvordan der lægges betydningsindhold i det kollaborative partnerskab, som al aktionsforskning bygger på. Der er med andre ord et fælles særkende ved aktionsforskningen, som kan identificeres omkring relationen imellem aktører i praksisfeltet og den aktør, som bærer den professionelle betegnelse forsker. Denne problemstilling er unik for aktionsforskningen, fordi den adskiller aktionsforskningen fra alle andre akademiske retninger ved, at forskeren deler den videnskabelige erkendelsesproces med handlende aktører i praksisfeltet. At dette så kan ske og selvkonstrueres i mange forskellige former, synliggøres i denne historiefortælling. Alle andre akademiske forskningsretninger har naturligvis også et mellemværende imellem forskere og praksisfelt/genstandsfelt. Men dette mellemværende er underlagt en præmis om, at når forskeren producerer erkendelse, er det forskeren, der er det suveræne subjekt, og aktører i praksisfeltet er underordnet forskerens formål med at bidrage til ny viden på det akademiske felt. Der er således et signifikant fælles

22 Kapitel 1 21 credo i aktionsforskningen: opblødningen i skellet mellem teori og praksis herunder forestillingen om, at praksis skaber erkendelse, uden hvilken teori og analytisk indsigt er amputeret. Det udtrykker også, at jeg ser samfundets sektorielle uddifferentiering imellem åndsarbejde udtrykt i det akademiske forskersamfund og det øvrige samfunds praksisformer som værende for vidtgående og blokerende for søgning efter meningsfuld viden og kundskab. Der findes selvsagt forskere, som er så tæt på praksissammenhænge, at de måske uden at reflektere særligt over det, faktisk praktiserer forskning, hvor det er indlysende, at erkendelserne er foregået i en meget interaktiv proces, men jeg behandler kun linjer og spor, som også italesætter sig selv som aktionsforskning i henhold til ovenstående, og som således har en akademisk selvbevidsthed om deres aktive mellemværende med handlende aktører i praksisfeltet. Kun sådanne forskningspraksisser bidrager til udvikling af aktionsforskning forstået som tradition. I det følgende vil jeg starte med at fremskrive diskursens opståen. Her tager jeg fat i Kurt Lewin og hans tidlige arbejde med feltteori og forandringens betydning for erkendelse og udvikling. Herefter vil jeg introducere den amerikanske aktionsforsker John Collier, der parallelt med Lewin udviklede sin forskning i tæt samspil med praksis, og som argumenterede for nødvendigheden af dette samspil. Derefter kommer jeg tilbage til Europa og det socio-tekniske spors betydning for aktionsforskningens udvikling for humanisering og demokratisering af arbejdsorganiseringen i virksomhedsregi. Disse afsnit vil, ud over at beskrive specifikke udviklinger i aktionsforskningens ide- og epistemologihistorie, også pege frem mod afslutningsafsnittet, der samler op på aktionsforskning som akademisk praksis. DISKURSENS OPSTÅEN Kurt Lewin ( ) arbejdede i 1930 erne med at udvikle socialpsykologien og blev bl.a. kendt for den såkaldte feltteori, der læg-

23 22 Aktionsforskningens historie på vej til et refleksivt akademisk selskab ger vægt på subjektivitetens bundethed til dens umiddelbare sociale kontekst. I modsætning til den hidtidige psykologi og datidige forståelse af psykoanalysen, som havde hovedvægt på individbiografiske dannelsesprocesser, lagde feltteorien op til at forstå subjektiviteten som bestemt af de grupperelationer ( inter-group-relations ), som den enkelte her og nu indgår i. Feltteorien blev med andre ord en fornyelse inden for det (social)psykologiske felt, en fornyelse, som lagde forståelsen af det enkelte individs handlinger kraftigere ind i det handlingsfelt, som individet bevæger sig i. Det drejede sig ikke kun om det gruppespecifikke handlingsfelt selvom det er her, de fleste af Lewins egne eksempler hentes fra - men også om det samfundsmæssige handlingsfelt, altså det, der sætter samfundsmæssige rammer for individernes og gruppernes aktiviteter. Kurt Lewin var ikke blot optaget af at flytte fokus på handlinger fra den enkelte til den sociale gruppe i bred forstand han var også optaget af at tildele subjektet og gruppen en aktiv rolle i de forandringsprocesser, som han så som indholdet i udvikling af ledelse og organisation. Han plæderede med andre ord også for en antipositivistisk tilgang; subjektet kan ikke kun beskrives igennem objektive facts, der så udstikker de lovmæssigheder, hvorigennem ledelse og management kan konstruere organisation. Forandringer i grupperelationer og forandringer i rammerne for grupperelationerne samlede Lewin i betegnelsen life-space (Lewin 1997: 19). For Lewin var disse forandringer noget, der kun kunne ske igennem forandringer i deltagernes perception af organisationen: It is probably correct to state that the action of an individual depends directly on the way in which he perceives the situation. (Lewin 1997: 103) Dermed blev udforskning af organisationen og dens forandringsmuligheder et anliggende, som måtte tage afsæt i deltagernes perception af organisationen. Lewin foreslog, at der udvikledes en metode til at arbejde med deltagernes egen perception en metode, der implicerer læring:

24 Kapitel 1 23 One of the main characteristics of this method is to change action by changing perception. (Lewin 1997: 104) Den metode, som Lewin her talte om, er det, han senere betegnede aktionsforskning. Det er en metode, som i forhold til hidtidig human- og socialvidenskabelig forskning fuldstændig forandrede selvforståelsen af relation imellem forskerne og deltagerne i det udforskede felt. Det er en metode, som gør deltagerne til medforskere. Deltagerne bidrager ikke blot til, som i surveys, at formulere, hvordan de opfatter/perciperer organisationen eller gruppen, de bidrager også til formuleringen og den praktiske gennemførelse af forandringer, der kan gøre organisationen mere fornuftig; endelig bidrager de til at evaluere, om praksisændringer rent faktisk har afstedkommet fornuftige forandringer. Forskeren er her i tæt relation med organisationens ledelse medvirkende i fastlæggelsen af kriterierne for fornuftige forandringer. I de eksperimenter, som Lewin refererede til, var der en næsten naiv antagelse om, at fornuftskriterierne kunne beskrives objektivt f.eks. i en industrivirksomhed som produktivitet eller i det sociale felt som integration af afvigende grupper/minoriteter. Set med nutidige briller er en sådan konsensustænkning problematisk, fordi der sjældent er entydighed i forståelserne af, hvad der er produktivt eller vellykket integration. Men det ændrer ikke ved, at Lewins (aktionsforsknings)metode var banebrydende for forskning i gruppeprocesser og organisationsudvikling. Det banebrydende var den vægt og betydning, som udvikling (læring) af deltagernes individuelle og især kollektive perception tillagdes i selve teoridannelsen. En fuldstændig ny inddragelsesform af deltagere i feltet blev sat på dagsordenen. Det er denne forskningsmæssige nyformulering, der for det første lægger op til en aktionsforskningsmetode og for det anden lægger op til en ny praksis for organisationsforandringer: den såkaldte socio-teknik (herom nedenfor). Kurt Lewins bidrag til aktionsforskningens første programformuleringer var imidlertid ikke kun forskningsmæssige eller metodi-

25 24 Aktionsforskningens historie på vej til et refleksivt akademisk selskab ske. De var i lige så høj grad samfundsmæssige. Som tysk intellektuel reflekterede Lewin over de autoritære holdninger, som bragte nazismen til magten i Tyskland i 1930 erne. Specielt efter at han var kommet til USA i eksil efter nazisternes magtovertagelse, var han i sin forskning optaget af, hvordan man kan modvirke den slags katastrofale autoritære dannelsesprocesser, som hans eget hjemland Tyskland gennemløb i disse år. Han sammenlignede det tyske og det amerikanske uddannelsessystem og begyndte på den baggrund at formulere et normativt forskningsperspektiv: forskning skal fremme en demokratisk dannelse og uddannelse. Men inden han kom så langt som til at formulere dette ind i et aktionsforskningsbegreb, studerede han, hvad han anså for de væsentligste årsager til, at de autoritære bevægelser især blomstrede i Tyskland og i langt mindre udstrækning i USA. Igen var begrebet life-space centralt og især de former for frihed, der gør sig gældende i et life-space. One may speak here of the space of free movement and its boundaries. By movements we have to understand not only bodily locomotions but above all social and mental locomotions. (Lewin 1997: 16) Igennem sammenligninger imellem det amerikanske og det tyske uddannelsessystem nåede han frem til at karakterisere forskellen ved netop forskelle i frihed og fri bevægelse i undervisning og undervisningens sociale miljø. Han beskrev tydeligt, hvordan fraværet af frihed og søgende bevægelser i det tyske uddannelsessystem netop efterlod dannelsesprocesser, som pegede i autoritær retning en udvikling, som kunne beskrives i kontrast til amerikanske uddannelser, der fremstod som i højere grad karakteriseret ved frie bevægelser eller med et begreb hentet fra nutidig aktionsforskning frirum i forbindelse med uddannelsens organisering og sociale miljø. Det var en kulturforskel, som således kunne forklare, hvorfor der i højere grad dannedes autoritære holdninger i det tyske system end i det amerikanske. Lewin forestillede sig ikke, at han med disse sam-

26 Kapitel 1 25 menligninger havde etableret endelige årsagsforklaringer 1, men han så på forskellene med en slags praktisk hvad kan vi gøre-optik. For Lewin var det praktisk muligt at påvirke uddannelsessystemet i retning af en mere demokratisk form for læreproces, og en sådan forandring, mente han, vil normativt altid bidrage til, at samfundets kultur og livsrum bliver mindre autoritære. Selvom dette begreb om frihed og frie bevægelser blev formuleret, inden aktionsforskningskonceptet dukkede op i Lewins publikationer, er det tydeligt, at netop dette normative element om demokratiske læreprocesser spillede en meget vigtig rolle i programsætningen af aktionsforskning. Det er ikke kun af rent videnskabelige grunde, at subjekterne i organisationen skal medinddrages for at forstå organisationen, det er også af normative grunde et ønske om ved hjælp af forskerrollen at påvirke kulturen i samfundet igennem demokratiske dannelses- eller læreprocesser. Således erklærede Lewin: To believe in reason means to believe in democracy, because it grants to the reasoning partners a status of equality. (Lewin 1997: 67) Demokratiet skal læres det kommer ikke af sig selv. Aktionsforskning er forskernes bidrag til denne proces. I Lewins endelige udformning af aktionsforskningen indgik et aspekt af planlægning eller social engineering, dvs. at aktionsforskning i Lewins selvforståelse var knyttet tæt op til udvikling af ledelse. Det var imidlertid en ledelse, som karakteriseredes ved inddragelse og deltagelse af medlemmerne af organisationen. The research needed for social practice can best be characterised as research for social management or social engineering. It is a type of action research, a comparative research on the conditions and ef- 1 F.eks. finder man andre samtidige forsøg på at formulere en forklaring til nazismens og fascismens opståen, som er langt mere komplekse og nuancerede. Det gælder eksempelvis Adorno og Horkheimer (1947) eller Alfred Sohn Rethel (1976).

27 26 Aktionsforskningens historie på vej til et refleksivt akademisk selskab fects of various forms of social action, and research leading to social action [ ] Above all it will have to include laboratory and field experiments in social change. (Lewin 1997: 144) Denne sætning er noget af det nærmeste, vi kommer en definition af aktionsforskning. Den bygger videre på de tidligere elementer i Lewins feltteori: deltagerne ses som lærende medforskere, og forskningsprocessen bør styres af demokratisk normativitet. Aktionsforskning var i tillæg til dette en systematisk afprøvning af forskellige forandringsmuligheder. Det var ikke nok at inddrage deltagerne i udformningen af organisations forandringer. Det drejede sig i lige så høj grad om systematisk at evaluere resultaterne af disse forandringer, når de var gennemført som eksperimenter. Den eksperimentelle dimension var en kerne i Lewins aktionsforskning. Det er igennem den eksperimentelle dimension, at aktionsforskning opnår sin videnskabelighed og ikke blot bliver inddragende ledelse. For Lewin var eksperimenterne altid komparative, dvs. at man enten sammenlignede to forskellige eksperimenter og vurderede, hvad der kom ud af dem, eller man sammenlignede den nye praksis systematisk med den gamle. Lewin antog, at en vellykket aktionsforskning også udstyrede praktikerne eller deltagerne med kompetencer, som traditionelt tillagdes forskere eller evaluatorer. Praktikerne skulle også involveres i relevant fact finding og i systematiske målinger af eksperimenters effekter. I en lidt større skala ville dette kunne resultere i at fornuftiggøre ikke blot organisationer eller life-spaces, men hele samfund. A large scale effort of social research on inter-group relations doubtless would be able to have a lasting effect on the history of this country. (Lewin 1997: 152) Igen må vi konstatere, at Lewins forestilling om aktionsforskning byggede på en antagelse om, at en vel gennemført forskningsproces altid kunne ende i konsensus, og at konflikter i en organisation pr. definition er irrationelle eller unødvendige. Når Lewin kalder sin bog for Resolving social conflicts, skal det således også forstås som en