EU og Internationale forvaltningers kapacitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU og Internationale forvaltningers kapacitet."

Transkript

1 EU og Internationale forvaltningers kapacitet. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Indledning Global Governance Governance i EU Kapaciteter i EU-forvaltningen Socialiseringskapacitet i Kommissionen EU-forvaltningens relationer til medlemsstaterne Hvorfor stater uddelegerer magt Kommissionens opgaver Staternes kontrolmuligheder overfor Kommissionen EU-forvaltningens relationer til private interesser Opsamling på teoretiske forklaringsmodeller Konklusion 12 Litteraturliste 13 1

2 1.0 Indledning I takt med den øgede internationalisering stilles der større krav til den administrative kapacitet, og i mange henseender tilstræbes det at få en beslutnings-internationalisering der matcher probleminternationaliseringen. Men hvilken kapacitet har de forskellige internationale forvaltninger i dag og hvor langt kan denne kapacitet overhovedet udvikles? Omfanget af kapaciteten hos de internationale forvaltninger vil være hovedfokus i denne opgave. I første omgang vil jeg kigge nærmere på begrebet global governance, som et nyskabende bidrag til debatten om styring i et mere internationaliseret samfund. Herefter vil jeg tage den Europæiske Union som empirisk eksempel, for i første omgang at vurdere hvilken type governance der er tale om her. Dernæst vil jeg gå mere i dybden med EU s forvaltning, hvor jeg vil vurdere Kommissionens forvaltningskapacitet ved at se nærmere på dens socialiseringskapacitet, og dens eksterne relationer i forhold til både output og input. På input-siden vil jeg analysere hvorledes både nationalstater og private interesser kan påvirke EU s policyprocesser. Her vil der særligt være fokus på hvilken indflydelse medlemsstater og private organisationer kan udøve på Kommissionen Afslutningsvis vil denne gennemgang og diskussion af kapaciteter i international forvaltning med hovedfokus på EU-forvaltningen blive søgt diskuteret ud fra de forskellige teorier, der løbende bliver anvendt i opgaven. Her vil jeg primært fokusere på hvorledes den liberale interguvernementalisme og neofunktionalismen kan forklare udviklingen af kapaciteter i international forvaltning. 2.1 Global Governance Global governance-begrebet er opstået i 90 erne i en søgen efter at forklare udviklingerne i den internationale politik efter murens fald. Fortalerne for global governance-teorien, Martin Hewson og Timothy Sinclair, mener at global governance-konceptet kan være et anvendeligt og integralt redskab for at forstå de globale ændringer. 1 Hewson og Sinclair fremhæver fire indbyrdes forbundne men adskilte global governance-perspektiver på global forandring: 1) Autoriteter flytter således, at der både er tale om integration og fragmentation. 2) Udviklingen af et globalt civilsamfund. 3) Udviklingen af globaliserede intellektuelle og politiske eliter i den neoliberale kapitalisme. 4) Fremkomsten af informerende elite og myndigheder. 2 1 Hewson, M. & Sinclair, T.J. eds. Approaches to Global Governance Theory. 1999, p Ibid. pp

3 På den måde kan vi sætte de internationale forvaltninger ind i en bredere kontekst, som forholder sig til de overordnede ændringer i den globale politik. Hewson og Sinclair opsummerer begrebet global governance således: it points to a set of specific developments: the reorientation of individuals political horizons, the weaving of a global civil society, the rising power of globalizing elites, and the emergence of informational elites in particular. 3 Martin Marcussen og Karsten Ronits definition af global governance-begrebet kan stå som et supplement: territorium og dermed nationale barrierer [bliver] ofte irrelevante, og man kan derfor pege på, at der har udviklet sig supra-territoriale fænomener, som f.eks. regional sikkerhed i stedet for national sikkerhed, internationale normer og globale organisationer og måske ligefrem internationale mennesker. 4 Ikke desto mindre er det dog stadig en hårdtslående kritik, som f.eks. Lawrence Finkelstein rejser, at global governance-begrebet er så bredt og komplekst, at det er svært at anvende som redskab til fortolkning af konkrete begivenheder 5. En væsentlig konklusion vi kan trække af global governance teorien er dog ikke desto mindre det globale kompleksitet, hvorfor de fire ovennævnte perspektiver ikke kan forstås isoleret. For at forstå omfanget af en international forvaltnings kapacitet må vi også se nærmere på i hvilken grad findes en internationaliseret elite, der kan formulere behov for den internationale forvaltning. Denne fortolkning lægger sig op ad neo-funktionalismen, der som teori for forståelse af internationale forvaltninger bliver behandlet senere i opgaven. Det ville også være relevant, at vurdere i hvilket omfang der er udviklet et civilsamfund, der kan give forvaltningen nogen social legitimitet. Sidstnævnte problemstilling kan af pladshensyn desværre ikke blive behandlet her. 2.2 Governance i EU Som nævnt indledningsvist er det overordnede formål med denne opgave at vurderere internationale forvaltningers kapacitet, med konkret empirisk fokus på EU-Kommissionen. Før jeg går i gang med at analysere global governance-perspektiverne på EU vil jeg forsøge at placere EU i en overordnet ramme. Her er den helt grundlæggende debat hvad EU egentlig er for en størrelse, og dermed også hvilke metoder der skal anvendes i studiet af EU. Flere skoler taler for, at EU udgør en ny art governance, som f.eks. teorien om multi-level governance. Simon Hix diskuterer hvorvidt EU er et nyt governance-system, og 3 Hewson, M. & Sinclair, T.J. eds. Approaches to Global Governance Theory p Marcussen, Martin & Ronit, Karsten Internationalisering af dansk forvaltning. Indledning og overblik I: Marcussen, Martin & Ronit, Karsten. (red.) Internationalisering af dansk forvaltning, p Gengivet I Hewson, M. & Sinclair, T.J. eds. Approaches to Global Governance Theory p

4 således skal studeres med en sui generis-metode. Argumenterne for, at der skulle være tale om en ny type governance er at 1) regeringsprocesserne ikke længere udelukkende udføres af staten, 2) forholdet mellem stat og ikke statslig aktør er polycentrisk ikke-hierarkisk og 3) EU s væsentligste funktion er regulering af sociale og politiske risici i stedet for omfordeling af ressourcer. 6 Således er new governance ( ) in stark contast to the classic state-centric, command-and-control, redistributive and ideological processes of government and politics 7. Selvom EU ikke udgør en traditionel stat mener Hix dog, at EU lever op til kriterierne for et politisk system, idet der er 1) formelle regler for kollektiv beslutningstagen, 2) policyoutput, selvom det i langt højere grad er indirekte end direkte omfordeling af ressourcer, 3) mobilisering af borgere og private grupper, der søger at påvirke EU s output, og således peger i retning af en politisering og normalisering af EU. 8 Hix afvisning af EU som en ny type governance støttes af Morten Egeberg, der hævder, at The argument that the EU is a unique political order is highly disputable. ( ) the EU polity is certainly not distinctive in the sense that completely new dimensions have to be invented in order to grasp its institutional character. Rather it is the EU s values on well-known variables that express its betweenness. 9 Denne betweenness referer til en placering af EU på et kontinuum, der spænder fra den mellemstatslige organisation til enhedsstaten. Egeberg forsøger ved hjælp af en analyse af EU s organisation at bestemme graden af integration. For Egeberg måles den faktiske integration på hvorvidt organisationsprincippet er geografisk/nationalt eller funktionelt. 10 Imellem enhedsstaten og den mellemstatslige organisation har vi føderalstaten, som kombinerer det territorielle princip med det ikke-territorielle. Som det er velkendt påviser Egeberg, at EU-samarbejdet har såvel territorielle principper som ikke-territorielle principper: Similar to the federal state, and unlike the IGO or unitary state, the EU embodies a certain balance between organizational principles. In contrast to the federal state, though, in the EU non-territorial elements do not seem to have taken any precedence over the territorial ones so far. 11 For overskuelighedens skyld visualiserer jeg her en model af EU s indplacering på kontinuet, der bygger på Egebergs organisatoriske analyse. 6 Hix, Simon The Study of the European Union II: The new governance agenda and its rival. I: Journal of European Public Policy, March Ibid. p Ibid. pp Egebjerg, Morten How Federal? The Organizational Dimension of integration in the EU (and elsewhere) Journal of European Public Policy Vol. 8. no. 5. p Ibid. p Ibid. p

5 3.0 Kapaciteter i EU-forvaltningen I forlængelse af ovenstående diskussioner om governance henholdsvis global og europæisk skal vi i de følgende 3 afsnit se mere konkret på hvilke governance-kapaciteter der forefindes i EU-forvaltningen. Her tager vi udgangspunkt i de perspektiver ved global governance, som beskrevet i afsnit 2.0. Først ser vi på, om der i Kommissionen er en socialiseringskapacitet, der medvirker til udviklingen af en europæiseret elite og myndighed. Herefter gennemgår vi forholdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne for at vurdere, om autoriteterne reelt flytter bort fra staterne. Endelig ser vi på forholdet mellem Kommissionen og private interesse for at kunne vurdere, hvorvidt der udvikles intellektuelle og politiske eliter i den neoliberale kapitalisme. 3.1 Socialiseringskapacitet i Kommissionen Embedsmændene indtager en særlig privilegeret position i organisationer, som ikke er så politiserede som nationalstaterne, og derfor ikke har samme sociale legitimitet. Anvendelse af eksperter og embedsmænd var for neo-funktionalisterne en afgørende faktor for den internationale integration: ( ) første led var de politiske og administrative aktørers reorientering af deres strategier mod de supranationale institutioner, og hvis andet led var overførslen af loyaliteten til dem. Dermed var en ny europæisk identitet skabt. 12 Denne spill-over er dog langt fra foregået så glidende som Haas forudså. Både Irène Bellier 13 og Helle Bitsch og Gunvor Nielsen 14 har foretaget empiriske analyser af forvaltningskulturen i Europa- Kommissionen, og har kunnet påvise både tendenser henimod udviklingen af en europæiseret elite og en række spændinger mellem det nationale og det europæiske niveau. Bitsch og Nielsen, der fokuserer på hvorledes danske embedsmænd i Kommissionen oplever forvaltningskulturen, beskriver en række elementer, der kan være til stor irritation for danske embedsmænd. Det er i meget høj grad de samme træk ved Kommissionen, især konsekvenserne af det internationale miljø, der både kan udlægges positivt og negativt. 15 Her oplever de danske embedsfolk i høj grad en konflikt mellem nord- og sydeuropæisk arbejdsstil, hvor det suverænt er sidstnævnte der dominerer Kommissionen. Den sydeuropæiske forvaltningskultur indebærer ifølge Bitsch og Nielsen en 12 Ernst Haas fortolket i: Christensen, Jørgen Grønnegaard Internationaliseringen efter 1970 I: Marcussen, Martin & Ronit, Karsten. (red.) Internationalisering af dansk forvaltning. Kbh. Hans Reitzels forlag, p Bellier, Irene A Europeanized Elite? An Antropology of European Commission Officials I: Yearbook of European Studies Bitsch, Helle & Nielsen, Gunvor Forvaltningskulturen i EU-kommissionen set med danske øjne Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol. 79. No.2 15 Ibid, p

6 ledelsesstil der er præget af et strengt hierarki, en omfattende kontrol af embedsmændenes arbejde, og meget formelle arbejdsgange, hvor betydningen af de uformelle kanaler alligevel er stor. Disse kulturforskelle er endvidere nært beslægtede med hvilket sprog der tales og hvilke kommunikationsformer der knytter sig hertil. 16 Ifølge Bellier medfører disse sproglige forskelle spændinger: Beyond the Commission s demonstrative Europeanness, one observes that the permanence of references to national identities is sustained by at least two criteria: the language used in professional exchanges and the ways of doing things, which recall national origin and are occasionally stigamtized by stereotyped judgements. 17 Det ses altså, at embedsmænd i et internationalt miljø kan udvikle sig stik modsat Haas forventninger og primært socialisere sig med landsmænd eller kolleger fra nært beslægtede kulturer. Intet tyder på, at der opstår en ny europæisk identitet, der fortrænger den gamle nationale identitet. Det er på denne baggrund, at Bellier konkluderer, at national identities do not dissolve within a European identity. The political effect of the Union is to give national identities fields beyond the state within which to express themselves, reflecting the transformation of the relationship between state and nation EU-forvaltningens relationer til medlemsstaterne Som påvist i det ovenstående er den europæiske embedsmandsstand næppe præget af den grad af selvstændig ésprit de corps der tilstræbes i f.eks. Kommissionens statutter. I forlængelse heraf vil jeg i dette afsnit se nærmere på Kommissionens forhold til medlemsstaterne, hvorfor medlemsstaterne overhovedet har valgt at oprette en uafhængig Kommission samt hvilke muligheder de i dag har for at kontrollere den, for at vurdere hvilken selvstændig kapacitet Kommissionen reelt har Hvorfor stater uddelegerer magt Kommissionen opfattes som en motor i EU-udviklingen, der uafhængigt af medlemsstaterne konstant kan presse på for yderligere integration. Derfor er det ganske relevant at stille spørgsmålet hvorfor en principal uddelegerer magt til en selvstændig agent, som det sker i EU. Rational choice-teoretikere giver funktionalistiske bud på, hvorfor en gruppe aktører kollektivt overlader magt til en ny institution. Mark Pollack opsummerer i sin principal-agent model fire funktioner, hvor principaler kan have fordel af at uddelegere autoritet: 1) Overnationale agenter kan overvåge, om de 16 Ibid, p Bitsch, Helle & Nielsen, Gunvor Forvaltningskulturen i EU-kommissionen set med danske øjne Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol. 79. No.2. p Bellier, Irene A Europeanized Elite? An Antropology of European Commission Officials I: Yearbook of European Studies 14. p

7 enkelte stater agerer i uoverensstemmelse med indgåede traktatforpligtelser. 2) Overnationale agenter kan løse problemer ved mangelfulde kontrakter. 3) Overnationale institutioner kan få tildelt myndighed til at vedtage reguleringer, som er for komplekse til at blive detaljediskuteret af principalerne, eller som kræver troværdighed af en uafhængig regulator. 4)Principaler kan have fordel i at uddelegere den formelle magt over dagsordensættelse, for at begrænse antallet af forslag som alligevel ikke vil kunne samle flertal. 19 Andrew Moravcsik taler hellere om at principalerne (regeringslederne) puljer (pool) suverænitet. De nyskabte agenter (eller entreprenører, med Moravcsiks terminologi) har følgende funktioner, der i virkeligheden ikke er fjernt fra Pollacks bud: 1) policy-iværksættelse / dagsordensættende. 2) Mægling i mellemstatslige forhandlinger, hvor entreprenøren kan foreslå nye optioner eller kompromiser. 3) Mobilisering af indenlandsk social opbakning til en aftale Kommissionens opgaver I nærværende opgave er der ikke plads til en udtømmende redegørelse for hvilke konkrete kompetencer og formelle kapaciteter de forskellige EU-institutioner har. Om Kommissionens funktioner skriver Peter Nedergaard: Den skal fremlægge forslag til retsakter (en initiativbeføjelse), deltage i Ministerrådets efterfølgende behandling af forslag (en slags mæglerfunktion) og overvåge overholdelsen af retsakter (en kontrolfunktion). Kommissionen skal gennemføre Ministerrådets forskrifter, hvilket kan nødvendiggøre udstedelsen af ofte temmelig teknisk betonede retsakter. I enkelte tilfælde varetager Kommissionen også den direkte administration af EU s retsregler. 21 Og En af Kommissionens opgaver er at bidrage til EU s udvikling og europæisk integration (jf. artikel 211 i EF-traktaten). En styrkelse af Kommissionens stilling er derfor traditionelt blevet betragtet som et skridt i retning af yderligere integration Staternes kontrolmuligheder overfor Kommissionen Denne autoritet, som Kommissionen har fået tildelt, rejser spørgsmålet om, hvad medlemsstaterne (principalerne) kan stille op, overfor Kommissionen (agenten). Fra principal-agent modellen giver Pollack os to overordnede procedurer, der giver principalen en vis kontrol med agenten: 1) Den administrative procedure, hvor man på forhånd giver agenten et bestemt 19 Mark A. Pollack (1997). "Delegation, agency and agenda setting in the European Community". International Organization, 51, 1, Winter 1997, pp Andrew Moravcsik (1999). "A New Statecraft? Supranational Entrepreneurs and International Cooperation, I: International Organization, 53, Spring 1999, p Nedergaard, Peter Organiseringen af den Europæiske Union, Kbh. Handelshøjskolens forlag, pp Ibid, p

8 mandat. 2) Overvågnings-proceduren, der giver principalerne mulighed for at overvåge agenternes adfærd samt at påvirke agenterne via positive og negative sanktioner. 23 I det følgende skal vi så se nærmere på, hvorledes staterne benytter sig af disse procedurer i forhold til Kommissionen, og dermed begrænser dens kapacitet. Komitologiproceduren er et vigtigt instrument som overvågnings-procedure. Med komitologiproceduren er der tale om udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsstaternes myndigheder under Kommissionens ledelse, hvilket giver Kommissionen mulighed for at skabe en dialog med de nationale myndigheder, inden gennemførelsesforanstaltningerne vedtages. 24 Der opregnes tre typer af komiteer: rådgivende komiteer, forvaltningskomiteer og forskriftkomiteer. 25 Det er de rådgivende komiteer, som udgør den største del af komiteerne, der giver Kommissionen størst uafhængighed. Kommissionen skal så vidt muligt tage hensyn til komiteens anbefalinger, men er ikke bundet. 26 Forvaltningskomiteen, som dominerer i landbrugspolitikken, er clearly more restrictive than the advisory comittee procedure 27 idet Kommissionen skal underrette Ministerrådet, såfremt komiteen ikke er enig i en af Kommissionen vedtaget retsakt. Ministerrådet kan så forsinke gennemførelsen og i mellemtiden selv træffe en anden afgørelse. Herved har medlemsstaterne ikke frit overladt implementeringen til Kommissionen. Forvaltningskomiteerne er blevet sammenlignet med et alarmsystem, idet det er tegn på et alvorligt problem med koordinationen mellem medlemsstaternes forvaltninger og Kommissionen, hvis ikke Kommissionen tilslutter sig en udtalelse, som størstedelen af regeringsrepræsentanterne går ind for. 28 Endelig er der forskriftskomiteen, der i høj grad minder om forvaltningskomiteen. Her behøves der ikke som under forvaltningkomiteen mobiliseres et kvalificeret flertal for at få sagen forelagt Ministerrådet. 29 Spørgsmålet er så, i hvilket omfang komitologiproceduren lader staterne kontrollere Kommissionens policy-output. I første omgang er det slående, hvor få Kommissionsbeslutninger, der behandles i en komité typisk under en procent. Ikke desto mindre mener Pollack, at en rational anticipation of comittee action by the Comission may mean that the Commission is effectively controlled by the member states, despite the startling rarity of sanctions against it. 30 Nedergaard taler ikke om komiteerne som et kontrolorgan. Derimod ser han komiteerne som en institutionalisering af forbindelserne mellem de bureaukratiske 23 Ibid, pp Nedergaard, Peter Organiseringen af den Europæiske Union, Kbh. Handelshøjskolens forlag, p Ibid, pp Ibid, p. 187 og Mark A. Pollack (1997). "Delegation, agency and agenda setting in the European Community". International Organization, 51, 1, Winter 1997, p Mark A. Pollack (1997). "Delegation, agency and agenda setting in the European Community". International Organization, 51, 1, Winter 1997, p Noël gengivet i: Nedergaard, Peter Organiseringen af den Europæiske Union, Kbh. Handelshøjskolens forlag, pp Mark A. Pollack (1997). "Delegation, agency and agenda setting in the European Community". International Organization, 51, 1, Winter 1997, p Ibid, p

9 aktører på EU-plan og medlemsstaternes centraladministrationer. 31 Han vurderer, at EU s komiteer og arbejdsgrupper [er] vigtige for beslutningsprocessens effektivitet og legitimitet. 32 Under alle omstændigheder udgør komitologiproceduren en svækkelse af Kommissionens kapacitet som international forvaltning. Det næste logiske spørgsmål vil nu være hvilke sanktionsmuligheder medlemsstaterne har, såfremt Kommissionen alligevel træffer en beslutning, der strider imod staternes præferencer. Ifølge Pollack giver principal-agent-litteraturen os fire mulige ex-post sanktioner: 1) Beskære agentens budget. 2) Afskedige eller udskifte agenten. 3) Vedtage ny lovgivning, der underkender agentens beslutning. 4) Unilateralt beslutte ikke at efterleve agentens beslutning. 33 Lad os så ganske kort igen med udgangspunkt i Pollacks principal-agent-teori - vurdere i hvilket omfang EU s medlemsstater kan benytte sig af disse sanktioner overfor Kommissionen. 1) En beskæring af Kommissionens økonomiske ressourcer er problematisk, idet den ofte vil falde tilbage på de enkelte lande. 2) Medlemsstaternes mulighed for at afsætte/udskifte kommissærer er ganske besværlig, idet hvert land udpeger en eller to kommissærer og staterne kollektivt udpeger kommissionsformanden. Staterne har ikke mulighed for at trække en kommissær tilbage. 3) Medlemsstaternes mulighed for kollektivt at tilsidesætte en beslutning truffet af Kommissionen er tilstede, hvis de kan samle kvalificeret flertal eller enstemmighed i Ministerrådet. Dette besværliggøres dog yderligere af, at Kommissionen har monopol på lovgivningsinitiativ og at overnationale agenter formår at udnytte forskelle blandt medlemsstatsprincipaler. 4) Staterne har muligheden for unilateralt ikke at efterleve Kommissionens beslutning. Dette har dog store omkostninger i forhold til statens troværdighed overfor sine partnere. 34 Disse fire ex-post sanktionsmuligheder viser, at staterne har mulighed for at omgå eller ændre en truffet beslutning. Disse muligheder er dog enten så svære at gennemføre, eller omkostningerne er så høje, så de forekommer mere af teoretisk karakter medmindre der opstår konflikter over emner med vital interesse for staterne. 31 Nedergaard, Peter Organiseringen af den Europæiske Union, Kbh. Handelshøjskolens forlag, p Ibid, p Mark A. Pollack (1997). "Delegation, agency and agenda setting in the European Community". International Organization, 51, 1, Winter 1997, pp Ibid, pp

10 3.3 EU-forvaltningens relationer til private interesser I afsnit 3.1 redegjorde jeg for hvorledes neo-funktionalisterne forudså et spillover, idet administrative aktører skulle reorientere deres strategi og endeligt overføre loyalitet til de supranationale institutioner. På samme måde forudså Ernst Haas, at private interesser skulle skabe et spill-over, der ville lede til mere integration i EF: First, they could form an important means of contact between the rather remote central institutions of the EEC, then chronically lacking in democratic structures, and the populations of the member states. In so doing, interest groups could play a key role in legitimising the decisions of the EEC ( ) Second, in trying to take advantage of the opportunities presented by a European single market envisaged in the Treaty of Rome, business interest groups, Haas suggested, would encourage the progressive transfer of competencies from the national to the European level. 35 Karsten Ronit og Volker Schneider beskriver en række bevæggrunde, internationale organisationer kan have for at inddrage private organisationer i policy-making: 1) Private organisationer besidder ofte en nødvendig ekspertise. 2) Private organisationer har ofte en administrativ kapacitet, de overgår de internationale organisationers. 3) Igennem deres repræsentation får de private organisationer et medansvar for politikken. 36 Greenwood, der detaljeret beskæftiger sig med hvorledes private og offentlige interesser er blevet tilgodeset i den europæiske integration, når stort set frem til de samme faktorer, for at afgøre hvilke egenskaber en privat organisation må have for at blive inddraget i forhandlinger og dermed påvirke EU s policy-output. 37 Her vil det ikke være særligt relevant at se på organisationernes muligheder for lobbyisme. Derimod finder jeg det interessant, at se på hvordan de private interesser, som neo-funktionalisterne forudså, bliver inddraget direkte i policy-processen, som f.eks. når Kommissionen nedsætter transnationale netværk: In establishing transnational networks, the Commission undoubtedly also creates demand structures for integration at the European level, and for the expansion of competencies. 38 Således har private interesser, og specielt ressourcestærke multinationale virksomheder samt deres fælles fora som ERT 39, en klart privilegeret position i EU s policy-proces. Cowles har veldokumenteret hvorledes særligt multinationale virksomheder har spillet en central rolle i udformningen af det indre marked. 40 På den baggrund vil jeg mene, at der i hvert fald på europæisk plan har udviklet sig en globaliseret intellektuel og politisk elite i den neoliberale kapitalisme, som foreskrevet af global governance-teoretikerne. 35 Greenwood, Justin Representing interests in the European Union, p Ronit, Karsten & Schneider, Volker. Private Organizations in Global Politics. eds. 2000, pp Greenwood, Justin Representing interests in the European Union, pp Ibid, p European Round Table of Industrialists. 40 Ibid, p

11 Endvidere vil jeg mene, at den europæiske forvaltnings afhængighed af private interesser i både output- og input-fasen må tages til udtryk for en begrænset kapacitet. 4.0 Opsamling på teoretiske forklaringsmodeller I de foregående afsnit er der blevet anvendt og sporadisk nævnt en række teorier, der søger at forklare årsager til oprettelsen af internationale forvaltninger, samt deres natur og kapaciteter. En del teorier er udviklet i forbindelsen med den fortsatte integration i EU-regi for at forklare denne, men kan bruges til at foretage generelle analyser af internationale forvaltninger og vurdere hvor meget kapacitet disse kan få. Heraf vil jeg fremhæve to: Neo-funktionalismen, der har vist sig velegnet til at beskrive de inkrementelle processer i den internationale forvaltning som funktion af en spill-over-effekt. Det ser dog ud til, at teorien overestimerer mulighederne for ændrede identitetsopfattelser, som empirien med de internationale embedsmænd, der ikke uden videre smider nationale identiteter over styr, viser. Neofunktionalismen kan også beskyldes for at undervurdere staternes rolle i internationale organisationer. Heroverfor står den liberale interguvernementalisme, her repræsenteret ved Moravcsik, der fortsat insisterer på, at EU er et mellemstatsligt samarbejde. Denne retning kan være glimrende til at forklare de formelle strukturer omkring vedtagelser af de overordnede retningslinjer i Det Europæiske Råd, men kommer til kort når de supranationale institutioners magt skal forklares. Med begge teorier som tilgang vil det give mening at foretage en principal-agent-analyse af forholdet mellem EU s medlemsstater og Kommissionen, men de vil have vidt forskellige opfattelser af i hvilken grad principalerne kan kontrollere agenterne og dermed begrænse deres kapaciteter. Her vil interguvernementalisterne formentligt hæfte sig ved, at staterne i sidste ende har exit-options. Og neofunktionalisterne vil nok indvende, at disse omkostningerne ved disse exit-options er så høje så staterne ikke benytter sig af dem. Disse to retninger ser således ganske forskelligt på internationale forvaltningers grad af kapacitet. Idet dele af begge teorier forekommer plausible vil den reelle kapacitet nok være et sted imellem hvad de to retninger foreslår. 11

12 5.0 Konklusion I denne opgave har jeg behandlet en række aspekter af den internationale forvaltning, med et empirisk fokus på Europa-Komissionen. I afsnit 2.1 opstillede jeg kerneelementerne i global-governance-teorien, for siden at vurdere om denne teori kan anvendes til forståelse af governance i EU. Dernæst diskuterede jeg hvorvidt EU udgør en ny type governance. Da EU lever op til kravene for et politisk system, selvom det ikke er en stat i trationel forstand, har jeg valgt ikke at betragte EU som en ny type governance. På et kontinuum med enhedsstaten og den mellemstatslige organisation som yderpunkter placerer jeg EU et sted mellem den mellemstatslige organisation og føderalstaten. For at belyse kapaciteterne i EU-forvaltningen har jeg trukket på principal-agent-teori samt dele af neofunktionalismen og den liberale interguvernementalisme. De to sidste har jeg fundet anvendelige til at forklare henholdsvis spill-over-effekterne i form af forvaltningernes inkrementelle udvikling og vedtagelsen af de overordnede retningslinjer. Det er konstateret, at socialiseringskapaciteten i Kommissionen ikke har haft den effekt neofunktionalisterne forventede at det skulle udvikle en europæisk identitet til fordel for de nationale. Ikke desto mindre er jeg af den klare opfattelse, at der her er fremkommet informerende eliter og myndigheder, som global-governance-teorien hævder. Ligeledes bekræftes global-governance-teoriens forventning om, at autoriteter flyttes fra staterne. Det ses dog, at Kommissionen stadig er underlagt nogen kontrol fra staterne, bl.a. via komitologiproceduren, så det kan ingenlunde hævdes at den har samme kapacitet som staterne. Omvendt finder jeg det godtgjort, at EU-institutionerne har så selvstændig magt, at man ikke kan betragte EU som et rent mellemstatsligt anliggende, som Moravcsik foreslår. Endelig blev der set en udvikling af globaliserede intellektuelle og politiske eliter i den neoliberale kapitalisme, der kommer til udtryk ved de multinationale virksomheders privilegere indflydelse i EU s policy-processer. Samlet set konkluderer jeg, at det giver god mening at tale om en europæisk udgave af global governance. Der er ikke tale om en helt ny type governance, men den europæiske forvaltnings kapacitet ligger et sted mellem de traditionelle staters og de mellemstatslige organisationers. 12

13 LItteraturliste Bellier, Irene. A Europeanized Elite? An Antropology of European Commission Officials I: Yearbook of European Studies Bitsch, Helle & Nielsen, Gunvor. Forvaltningskulturen i EU-Kommissionen set med danske øjne I: Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol. 79. No Christensen, Jørgen Grønnegaard. Internationaliseringen efter 1970 I: Marcussen, Martin & Ronit, Karsten. (red.) Internationalisering af dansk forvaltning. Kbh. Hans Reitzels forlag Egebjerg, Morten. How Federal? The Organizational Dimension of integration in the EU (and elsewhere) Journal of European Public Policy Vol. 8. no Greenwood, Justin. Representing interests in the European Union Hewson, M. & Sinclair, T.J. eds. Approaches to Global Governance Theory Hix, Simon. The Study of the European Union II: The new governance agenda and its rival. I: Journal of European Public Policy, March Marcussen, Martin & Ronit, Karsten, Internationalisering af dansk forvaltning. Indledning og overblik I: Marcussen, Martin & Ronit, Karsten. (red.) Internationalisering af dansk forvaltning. Kbh. Hans Reitzels forlag Moravcsik, Andrew. "A New Statecraft? Supranational Entrepreneurs and International Cooperation, I: International Organization, 53, Spring Nedergaard, Peter. Organiseringen af den Europæiske Union, Kbh. Handelshøjskolens forlag, Pollack, Mark A. "Delegation, agency and agenda setting in the European Community". International Organization, 51, 1, Winter Ronit, Karsten & Schneider, Volker. Private Organizations in Global Politics. Eds

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)

Læs mere

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik

Læs mere

Klassisk magtdelingslære:

Klassisk magtdelingslære: EU s politiske system I (12. februar 2007) Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love)

Læs mere

Klassisk magtdelingslære:

Klassisk magtdelingslære: Kommissionen Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love) 3) Dømmende magt EU har en dobbelt

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI

DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI 3.4.2014 DA Den Europæiske Unions Tidende C 98/3 DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICIS AFGØRELSE af 27. januar 2014 om en koordineringsramme for de kompetente

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Globaliseringens udfordringer

Globaliseringens udfordringer Globaliseringens udfordringer Politiske og administrative processer under pres Redigeret af Martin Marcussen og Karsten Ronit Hans Reitzels Forlag Indhold Forord 11 Martin Marcussen og Karsten Ronit 1

Læs mere

10/01/2012 ESMA/2011/188

10/01/2012 ESMA/2011/188 Retningslinjer og henstillinger Samarbejde, herunder delegation, mellem ESMA, de kompetente myndigheder og de kompetente sektormyndigheder i henhold til forordning (EU) nr. 513/2011 om kreditvurderingsbureauer

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Neofunktionalisme: Ernst B. Haas: Europæisk integration er en deterministisk proces. Som en snebold, der ruller ned ad et bjerg. Spill-over mekanismen

Læs mere

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer:

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: March arbejder med 4 forestillinger om, hvordan beslutninger bliver til i organisationer: 1.Bevidst konsekvensstyret handling 2. Identitetslogik regelbaseret

Læs mere

REGLER FOR STOA VEDTAGET AF PRÆSIDIET DEN 4. MAJ der henviser til reglerne for STOA, der blev vedtaget af Præsidiet den 19.

REGLER FOR STOA VEDTAGET AF PRÆSIDIET DEN 4. MAJ der henviser til reglerne for STOA, der blev vedtaget af Præsidiet den 19. 5.1.2. REGLER FOR STOA VEDTAGET AF PRÆSIDIET DEN 4. MAJ 2009 Præsidiet - der henviser til forretningsordenens artikel 23, stk. 2 1, - der henviser til sin afgørelse af 1. september 2003 om STOA's fremtidige

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

EU s økonomiske politikker og virksomhederne cand.merc.-valgfag forår gang Praktiske informationer:

EU s økonomiske politikker og virksomhederne cand.merc.-valgfag forår gang Praktiske informationer: EU s økonomiske politikker og virksomhederne cand.merc.-valgfag forår 2007-1. gang Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot,

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål 15-23, EUU Alm. del og Miljøministerens besvarelse af spørgsmål 24 27, EUU Alm. del.

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål 15-23, EUU Alm. del og Miljøministerens besvarelse af spørgsmål 24 27, EUU Alm. del. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 185 Offentligt EU-Koordination J.nr. MST-607-00007 Ref. OLK Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål 15-23, EUU Alm. del og Miljøministerens besvarelse

Læs mere

RETNINGSLINJER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127 og 128,

RETNINGSLINJER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127 og 128, 2.6.2015 L 135/23 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/855 af 12. marts 2015 om fastsættelse af principperne for en etisk ramme for Eurosystemet og om ophævelse af retningslinje

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske kvalifikationsdirektiv (Directive 2005/36/EC)

Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske kvalifikationsdirektiv (Directive 2005/36/EC) Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0883 Bilag 3 Offentligt Til Den 12-10-2012 De danske medlemmer af Europa Parlamentet J.nr. 4.1.2.174 Folketingets Europaudvalg Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske

Læs mere

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET. Manager PR & PA Martin Vith Ankerstjerne

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET. Manager PR & PA Martin Vith Ankerstjerne KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET Manager PR & PA Martin Vith Ankerstjerne 1 Copyright 14-05-2014 Martin Vith Ankerstjerne Cand.polit og Master i Professionel Kommunikation 20 års erfaring indenfor politik og

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

14257/16 nd/nd/sl 1 DG G 2B

14257/16 nd/nd/sl 1 DG G 2B for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. november 2016 (OR. en) 14257/16 FISC 190 ECOFIN 1023 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for dato: 9. november 2016 til: delegationerne Tidl. dok.

Læs mere

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser?

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? 1. Supra-national level agencies agreements regulations 2. National level policy 3. Institutional level implementation Lejf Moos, 2 Gustav E. Karlsen,

Læs mere

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark. Opdateret 17. maj 2017 God foreningsledelse i Djøf tænk længere 1. Indledning Djøf er en forening dannet af medlemmerne, og mere end 90.000 højtuddannede og kompetente mennesker har valgt at være medlemmer

Læs mere

Grund- og Nærhedsnotat om

Grund- og Nærhedsnotat om Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0381 Bilag 1 Offentligt Notat Skatteministeriets Koncerncenter Jura og Samfundsøkonomi Skatteadministration 1. september 2010 1. september 2010 J.nr. 2010-221-0032 Grund-

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. oktober 2008 /jlh Forslag til Rådets direktiv om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 408 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 408 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 408 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. september 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.1.2017 COM(2017) 13 final 2017/0005 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) 6170/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 16 CONUN 54 SOC 81 FREMP 11 Tidl. dok.

Læs mere

Adfærdskodeks for Europa-Parlamentets medlemmer vedrørende økonomiske interesser og interessekonflikter

Adfærdskodeks for Europa-Parlamentets medlemmer vedrørende økonomiske interesser og interessekonflikter Artikel 1 Adfærdskodeks for Europa-Parlamentets medlemmer vedrørende økonomiske interesser og interessekonflikter Vejledende principper Under udførelsen af deres opgaver: Artikel 2 a) lader Europa-Parlamentets

Læs mere

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017 24. august 2017 Juridiske aspekter omkring udbud, køb og implementering af offentlige ITprojekter Ole Horsfeldt oho@gorrissenfederspiel.com Emnet i dag er, hvordan vi bruger kontrakter i IT projekter.

Læs mere

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017

Gode offentlige IT-projekter 24. august 2017 24. august 2017 Juridiske aspekter omkring udbud, køb og implementering af offentlige ITprojekter Ole Horsfeldt oho@gorrissenfederspiel.com Emnet i dag er, hvordan vi bruger kontrakter i IT projekter.

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 258/2014 om oprettelse

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ÅRSBERETNING FOR 2004 Resumé Årsberetningen for 2004 dækker den første periode med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) som en ny uafhængig

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

OECD's BEPS-projekt EU som medeller

OECD's BEPS-projekt EU som medeller 21. april 2015 OECD's BEPS-projekt EU som medeller modspiller? Peter Koerver Schmidt, ph.d. Adjunkt, Juridisk Institut, CBS Technical Advisor, CORIT Advisory P/S EU som medspiller EU støtter OECD s BEPS-projekt

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige

Læs mere

Dark pools set fra Finanstilsynets side. v/ vicedirektør Julie Galbo

Dark pools set fra Finanstilsynets side. v/ vicedirektør Julie Galbo Dark pools set fra Finanstilsynets side v/ vicedirektør Julie Galbo Den her anvendte definition af en dark pool Hvad er en dark pool? Svar: Handelsplatform anvendt af større, typisk institutionelle investorer

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse?

Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Helle Hygum Espersen Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Samskabelse i kommunerne? Både buzzword og indhold + international viden. dansk viden. Mulige diskurser: Co-creation, coproduction,

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Fremtidens organisering af kommunale opgaver. Ved Johan Weihe

Fremtidens organisering af kommunale opgaver. Ved Johan Weihe Fremtidens organisering af kommunale opgaver Ved Johan Weihe 2 Organisationsformer Privat leverandør Kommunalt fællesskab ( 60-selskab) L548 14-selskab Kommunen OPP Kommunalt ejet A/S Selvejende institution

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

Strategisk forhandling i praksis Læseplan

Strategisk forhandling i praksis Læseplan Strategisk forhandling i praksis Læseplan Underviser: Lektor, ph.d. Morten Kallestrup Formål og sigte: For ledere i den offentlige sektor er evnen til at forhandle og skabe resultater gennem andre helt

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Lederskab og følgeskab

Lederskab og følgeskab Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre

Læs mere

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken 31 2600 Glostrup 11. juli 2012 9.14.19 Att.: hoering@fvst.dk Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 648 final 2015/0295 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 10. MAJ 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tidspunkt:

Læs mere

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

Retningslinjer En CSD's adgang til transaction feeds fra CCP'er og markedspladser

Retningslinjer En CSD's adgang til transaction feeds fra CCP'er og markedspladser Retningslinjer En CSD's adgang til transaction feeds fra CCP'er og markedspladser 08/06/2017 ESMA70-151-298 DA Indhold 1 Anvendelsesområde... 3 2 Definitioner... 4 3 Formål... 5 4 Overholdelses- og rapporteringsforpligtelser...

Læs mere

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0793 Bilag 1, KOM (2011) 0794 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. december 2011 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

6187/17 bmc/sr/top/ikn 1 DG G 3 A

6187/17 bmc/sr/top/ikn 1 DG G 3 A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0148 (COD) 6187/17 CONSOM 40 MI 119 COMPET 89 TELECOM 35 JUSTCIV 24 DIGIT 19 IND 34 CODEC 197 NOTE fra:

Læs mere

DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND

DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND Den Europæiske Ombudsmand foretager undersøgelser af sager vedrørende fejl og forsømmelser i Den Europæiske Unions institutioner, organer, kontorer og agenturer og handler på

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

6191/17 SDM/ks DGA SSCIS

6191/17 SDM/ks DGA SSCIS Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. marts 2017 (OR. en) 6191/17 CORLX 93 CSC 44 COEST 33 CFSP/PESC 131 JAI 106 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Aftale mellem Den

Læs mere

Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger

Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger 18. december 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger Finanstilsynet sendte den 16. november 2015 tre lovforslag i høring. Lovforslagene

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 6. april 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 18.7.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1919/2009 af M.B, italiensk statsborger, om ukorrekt italiensk gennemførelse (Dlgs 106/09) af direktiver

Læs mere