EU og Internationale forvaltningers kapacitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU og Internationale forvaltningers kapacitet."

Transkript

1 EU og Internationale forvaltningers kapacitet. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Indledning Global Governance Governance i EU Kapaciteter i EU-forvaltningen Socialiseringskapacitet i Kommissionen EU-forvaltningens relationer til medlemsstaterne Hvorfor stater uddelegerer magt Kommissionens opgaver Staternes kontrolmuligheder overfor Kommissionen EU-forvaltningens relationer til private interesser Opsamling på teoretiske forklaringsmodeller Konklusion 12 Litteraturliste 13 1

2 1.0 Indledning I takt med den øgede internationalisering stilles der større krav til den administrative kapacitet, og i mange henseender tilstræbes det at få en beslutnings-internationalisering der matcher probleminternationaliseringen. Men hvilken kapacitet har de forskellige internationale forvaltninger i dag og hvor langt kan denne kapacitet overhovedet udvikles? Omfanget af kapaciteten hos de internationale forvaltninger vil være hovedfokus i denne opgave. I første omgang vil jeg kigge nærmere på begrebet global governance, som et nyskabende bidrag til debatten om styring i et mere internationaliseret samfund. Herefter vil jeg tage den Europæiske Union som empirisk eksempel, for i første omgang at vurdere hvilken type governance der er tale om her. Dernæst vil jeg gå mere i dybden med EU s forvaltning, hvor jeg vil vurdere Kommissionens forvaltningskapacitet ved at se nærmere på dens socialiseringskapacitet, og dens eksterne relationer i forhold til både output og input. På input-siden vil jeg analysere hvorledes både nationalstater og private interesser kan påvirke EU s policyprocesser. Her vil der særligt være fokus på hvilken indflydelse medlemsstater og private organisationer kan udøve på Kommissionen Afslutningsvis vil denne gennemgang og diskussion af kapaciteter i international forvaltning med hovedfokus på EU-forvaltningen blive søgt diskuteret ud fra de forskellige teorier, der løbende bliver anvendt i opgaven. Her vil jeg primært fokusere på hvorledes den liberale interguvernementalisme og neofunktionalismen kan forklare udviklingen af kapaciteter i international forvaltning. 2.1 Global Governance Global governance-begrebet er opstået i 90 erne i en søgen efter at forklare udviklingerne i den internationale politik efter murens fald. Fortalerne for global governance-teorien, Martin Hewson og Timothy Sinclair, mener at global governance-konceptet kan være et anvendeligt og integralt redskab for at forstå de globale ændringer. 1 Hewson og Sinclair fremhæver fire indbyrdes forbundne men adskilte global governance-perspektiver på global forandring: 1) Autoriteter flytter således, at der både er tale om integration og fragmentation. 2) Udviklingen af et globalt civilsamfund. 3) Udviklingen af globaliserede intellektuelle og politiske eliter i den neoliberale kapitalisme. 4) Fremkomsten af informerende elite og myndigheder. 2 1 Hewson, M. & Sinclair, T.J. eds. Approaches to Global Governance Theory. 1999, p Ibid. pp

3 På den måde kan vi sætte de internationale forvaltninger ind i en bredere kontekst, som forholder sig til de overordnede ændringer i den globale politik. Hewson og Sinclair opsummerer begrebet global governance således: it points to a set of specific developments: the reorientation of individuals political horizons, the weaving of a global civil society, the rising power of globalizing elites, and the emergence of informational elites in particular. 3 Martin Marcussen og Karsten Ronits definition af global governance-begrebet kan stå som et supplement: territorium og dermed nationale barrierer [bliver] ofte irrelevante, og man kan derfor pege på, at der har udviklet sig supra-territoriale fænomener, som f.eks. regional sikkerhed i stedet for national sikkerhed, internationale normer og globale organisationer og måske ligefrem internationale mennesker. 4 Ikke desto mindre er det dog stadig en hårdtslående kritik, som f.eks. Lawrence Finkelstein rejser, at global governance-begrebet er så bredt og komplekst, at det er svært at anvende som redskab til fortolkning af konkrete begivenheder 5. En væsentlig konklusion vi kan trække af global governance teorien er dog ikke desto mindre det globale kompleksitet, hvorfor de fire ovennævnte perspektiver ikke kan forstås isoleret. For at forstå omfanget af en international forvaltnings kapacitet må vi også se nærmere på i hvilken grad findes en internationaliseret elite, der kan formulere behov for den internationale forvaltning. Denne fortolkning lægger sig op ad neo-funktionalismen, der som teori for forståelse af internationale forvaltninger bliver behandlet senere i opgaven. Det ville også være relevant, at vurdere i hvilket omfang der er udviklet et civilsamfund, der kan give forvaltningen nogen social legitimitet. Sidstnævnte problemstilling kan af pladshensyn desværre ikke blive behandlet her. 2.2 Governance i EU Som nævnt indledningsvist er det overordnede formål med denne opgave at vurderere internationale forvaltningers kapacitet, med konkret empirisk fokus på EU-Kommissionen. Før jeg går i gang med at analysere global governance-perspektiverne på EU vil jeg forsøge at placere EU i en overordnet ramme. Her er den helt grundlæggende debat hvad EU egentlig er for en størrelse, og dermed også hvilke metoder der skal anvendes i studiet af EU. Flere skoler taler for, at EU udgør en ny art governance, som f.eks. teorien om multi-level governance. Simon Hix diskuterer hvorvidt EU er et nyt governance-system, og 3 Hewson, M. & Sinclair, T.J. eds. Approaches to Global Governance Theory p Marcussen, Martin & Ronit, Karsten Internationalisering af dansk forvaltning. Indledning og overblik I: Marcussen, Martin & Ronit, Karsten. (red.) Internationalisering af dansk forvaltning, p Gengivet I Hewson, M. & Sinclair, T.J. eds. Approaches to Global Governance Theory p

4 således skal studeres med en sui generis-metode. Argumenterne for, at der skulle være tale om en ny type governance er at 1) regeringsprocesserne ikke længere udelukkende udføres af staten, 2) forholdet mellem stat og ikke statslig aktør er polycentrisk ikke-hierarkisk og 3) EU s væsentligste funktion er regulering af sociale og politiske risici i stedet for omfordeling af ressourcer. 6 Således er new governance ( ) in stark contast to the classic state-centric, command-and-control, redistributive and ideological processes of government and politics 7. Selvom EU ikke udgør en traditionel stat mener Hix dog, at EU lever op til kriterierne for et politisk system, idet der er 1) formelle regler for kollektiv beslutningstagen, 2) policyoutput, selvom det i langt højere grad er indirekte end direkte omfordeling af ressourcer, 3) mobilisering af borgere og private grupper, der søger at påvirke EU s output, og således peger i retning af en politisering og normalisering af EU. 8 Hix afvisning af EU som en ny type governance støttes af Morten Egeberg, der hævder, at The argument that the EU is a unique political order is highly disputable. ( ) the EU polity is certainly not distinctive in the sense that completely new dimensions have to be invented in order to grasp its institutional character. Rather it is the EU s values on well-known variables that express its betweenness. 9 Denne betweenness referer til en placering af EU på et kontinuum, der spænder fra den mellemstatslige organisation til enhedsstaten. Egeberg forsøger ved hjælp af en analyse af EU s organisation at bestemme graden af integration. For Egeberg måles den faktiske integration på hvorvidt organisationsprincippet er geografisk/nationalt eller funktionelt. 10 Imellem enhedsstaten og den mellemstatslige organisation har vi føderalstaten, som kombinerer det territorielle princip med det ikke-territorielle. Som det er velkendt påviser Egeberg, at EU-samarbejdet har såvel territorielle principper som ikke-territorielle principper: Similar to the federal state, and unlike the IGO or unitary state, the EU embodies a certain balance between organizational principles. In contrast to the federal state, though, in the EU non-territorial elements do not seem to have taken any precedence over the territorial ones so far. 11 For overskuelighedens skyld visualiserer jeg her en model af EU s indplacering på kontinuet, der bygger på Egebergs organisatoriske analyse. 6 Hix, Simon The Study of the European Union II: The new governance agenda and its rival. I: Journal of European Public Policy, March Ibid. p Ibid. pp Egebjerg, Morten How Federal? The Organizational Dimension of integration in the EU (and elsewhere) Journal of European Public Policy Vol. 8. no. 5. p Ibid. p Ibid. p

5 3.0 Kapaciteter i EU-forvaltningen I forlængelse af ovenstående diskussioner om governance henholdsvis global og europæisk skal vi i de følgende 3 afsnit se mere konkret på hvilke governance-kapaciteter der forefindes i EU-forvaltningen. Her tager vi udgangspunkt i de perspektiver ved global governance, som beskrevet i afsnit 2.0. Først ser vi på, om der i Kommissionen er en socialiseringskapacitet, der medvirker til udviklingen af en europæiseret elite og myndighed. Herefter gennemgår vi forholdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne for at vurdere, om autoriteterne reelt flytter bort fra staterne. Endelig ser vi på forholdet mellem Kommissionen og private interesse for at kunne vurdere, hvorvidt der udvikles intellektuelle og politiske eliter i den neoliberale kapitalisme. 3.1 Socialiseringskapacitet i Kommissionen Embedsmændene indtager en særlig privilegeret position i organisationer, som ikke er så politiserede som nationalstaterne, og derfor ikke har samme sociale legitimitet. Anvendelse af eksperter og embedsmænd var for neo-funktionalisterne en afgørende faktor for den internationale integration: ( ) første led var de politiske og administrative aktørers reorientering af deres strategier mod de supranationale institutioner, og hvis andet led var overførslen af loyaliteten til dem. Dermed var en ny europæisk identitet skabt. 12 Denne spill-over er dog langt fra foregået så glidende som Haas forudså. Både Irène Bellier 13 og Helle Bitsch og Gunvor Nielsen 14 har foretaget empiriske analyser af forvaltningskulturen i Europa- Kommissionen, og har kunnet påvise både tendenser henimod udviklingen af en europæiseret elite og en række spændinger mellem det nationale og det europæiske niveau. Bitsch og Nielsen, der fokuserer på hvorledes danske embedsmænd i Kommissionen oplever forvaltningskulturen, beskriver en række elementer, der kan være til stor irritation for danske embedsmænd. Det er i meget høj grad de samme træk ved Kommissionen, især konsekvenserne af det internationale miljø, der både kan udlægges positivt og negativt. 15 Her oplever de danske embedsfolk i høj grad en konflikt mellem nord- og sydeuropæisk arbejdsstil, hvor det suverænt er sidstnævnte der dominerer Kommissionen. Den sydeuropæiske forvaltningskultur indebærer ifølge Bitsch og Nielsen en 12 Ernst Haas fortolket i: Christensen, Jørgen Grønnegaard Internationaliseringen efter 1970 I: Marcussen, Martin & Ronit, Karsten. (red.) Internationalisering af dansk forvaltning. Kbh. Hans Reitzels forlag, p Bellier, Irene A Europeanized Elite? An Antropology of European Commission Officials I: Yearbook of European Studies Bitsch, Helle & Nielsen, Gunvor Forvaltningskulturen i EU-kommissionen set med danske øjne Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol. 79. No.2 15 Ibid, p

6 ledelsesstil der er præget af et strengt hierarki, en omfattende kontrol af embedsmændenes arbejde, og meget formelle arbejdsgange, hvor betydningen af de uformelle kanaler alligevel er stor. Disse kulturforskelle er endvidere nært beslægtede med hvilket sprog der tales og hvilke kommunikationsformer der knytter sig hertil. 16 Ifølge Bellier medfører disse sproglige forskelle spændinger: Beyond the Commission s demonstrative Europeanness, one observes that the permanence of references to national identities is sustained by at least two criteria: the language used in professional exchanges and the ways of doing things, which recall national origin and are occasionally stigamtized by stereotyped judgements. 17 Det ses altså, at embedsmænd i et internationalt miljø kan udvikle sig stik modsat Haas forventninger og primært socialisere sig med landsmænd eller kolleger fra nært beslægtede kulturer. Intet tyder på, at der opstår en ny europæisk identitet, der fortrænger den gamle nationale identitet. Det er på denne baggrund, at Bellier konkluderer, at national identities do not dissolve within a European identity. The political effect of the Union is to give national identities fields beyond the state within which to express themselves, reflecting the transformation of the relationship between state and nation EU-forvaltningens relationer til medlemsstaterne Som påvist i det ovenstående er den europæiske embedsmandsstand næppe præget af den grad af selvstændig ésprit de corps der tilstræbes i f.eks. Kommissionens statutter. I forlængelse heraf vil jeg i dette afsnit se nærmere på Kommissionens forhold til medlemsstaterne, hvorfor medlemsstaterne overhovedet har valgt at oprette en uafhængig Kommission samt hvilke muligheder de i dag har for at kontrollere den, for at vurdere hvilken selvstændig kapacitet Kommissionen reelt har Hvorfor stater uddelegerer magt Kommissionen opfattes som en motor i EU-udviklingen, der uafhængigt af medlemsstaterne konstant kan presse på for yderligere integration. Derfor er det ganske relevant at stille spørgsmålet hvorfor en principal uddelegerer magt til en selvstændig agent, som det sker i EU. Rational choice-teoretikere giver funktionalistiske bud på, hvorfor en gruppe aktører kollektivt overlader magt til en ny institution. Mark Pollack opsummerer i sin principal-agent model fire funktioner, hvor principaler kan have fordel af at uddelegere autoritet: 1) Overnationale agenter kan overvåge, om de 16 Ibid, p Bitsch, Helle & Nielsen, Gunvor Forvaltningskulturen i EU-kommissionen set med danske øjne Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol. 79. No.2. p Bellier, Irene A Europeanized Elite? An Antropology of European Commission Officials I: Yearbook of European Studies 14. p

7 enkelte stater agerer i uoverensstemmelse med indgåede traktatforpligtelser. 2) Overnationale agenter kan løse problemer ved mangelfulde kontrakter. 3) Overnationale institutioner kan få tildelt myndighed til at vedtage reguleringer, som er for komplekse til at blive detaljediskuteret af principalerne, eller som kræver troværdighed af en uafhængig regulator. 4)Principaler kan have fordel i at uddelegere den formelle magt over dagsordensættelse, for at begrænse antallet af forslag som alligevel ikke vil kunne samle flertal. 19 Andrew Moravcsik taler hellere om at principalerne (regeringslederne) puljer (pool) suverænitet. De nyskabte agenter (eller entreprenører, med Moravcsiks terminologi) har følgende funktioner, der i virkeligheden ikke er fjernt fra Pollacks bud: 1) policy-iværksættelse / dagsordensættende. 2) Mægling i mellemstatslige forhandlinger, hvor entreprenøren kan foreslå nye optioner eller kompromiser. 3) Mobilisering af indenlandsk social opbakning til en aftale Kommissionens opgaver I nærværende opgave er der ikke plads til en udtømmende redegørelse for hvilke konkrete kompetencer og formelle kapaciteter de forskellige EU-institutioner har. Om Kommissionens funktioner skriver Peter Nedergaard: Den skal fremlægge forslag til retsakter (en initiativbeføjelse), deltage i Ministerrådets efterfølgende behandling af forslag (en slags mæglerfunktion) og overvåge overholdelsen af retsakter (en kontrolfunktion). Kommissionen skal gennemføre Ministerrådets forskrifter, hvilket kan nødvendiggøre udstedelsen af ofte temmelig teknisk betonede retsakter. I enkelte tilfælde varetager Kommissionen også den direkte administration af EU s retsregler. 21 Og En af Kommissionens opgaver er at bidrage til EU s udvikling og europæisk integration (jf. artikel 211 i EF-traktaten). En styrkelse af Kommissionens stilling er derfor traditionelt blevet betragtet som et skridt i retning af yderligere integration Staternes kontrolmuligheder overfor Kommissionen Denne autoritet, som Kommissionen har fået tildelt, rejser spørgsmålet om, hvad medlemsstaterne (principalerne) kan stille op, overfor Kommissionen (agenten). Fra principal-agent modellen giver Pollack os to overordnede procedurer, der giver principalen en vis kontrol med agenten: 1) Den administrative procedure, hvor man på forhånd giver agenten et bestemt 19 Mark A. Pollack (1997). "Delegation, agency and agenda setting in the European Community". International Organization, 51, 1, Winter 1997, pp Andrew Moravcsik (1999). "A New Statecraft? Supranational Entrepreneurs and International Cooperation, I: International Organization, 53, Spring 1999, p Nedergaard, Peter Organiseringen af den Europæiske Union, Kbh. Handelshøjskolens forlag, pp Ibid, p

8 mandat. 2) Overvågnings-proceduren, der giver principalerne mulighed for at overvåge agenternes adfærd samt at påvirke agenterne via positive og negative sanktioner. 23 I det følgende skal vi så se nærmere på, hvorledes staterne benytter sig af disse procedurer i forhold til Kommissionen, og dermed begrænser dens kapacitet. Komitologiproceduren er et vigtigt instrument som overvågnings-procedure. Med komitologiproceduren er der tale om udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsstaternes myndigheder under Kommissionens ledelse, hvilket giver Kommissionen mulighed for at skabe en dialog med de nationale myndigheder, inden gennemførelsesforanstaltningerne vedtages. 24 Der opregnes tre typer af komiteer: rådgivende komiteer, forvaltningskomiteer og forskriftkomiteer. 25 Det er de rådgivende komiteer, som udgør den største del af komiteerne, der giver Kommissionen størst uafhængighed. Kommissionen skal så vidt muligt tage hensyn til komiteens anbefalinger, men er ikke bundet. 26 Forvaltningskomiteen, som dominerer i landbrugspolitikken, er clearly more restrictive than the advisory comittee procedure 27 idet Kommissionen skal underrette Ministerrådet, såfremt komiteen ikke er enig i en af Kommissionen vedtaget retsakt. Ministerrådet kan så forsinke gennemførelsen og i mellemtiden selv træffe en anden afgørelse. Herved har medlemsstaterne ikke frit overladt implementeringen til Kommissionen. Forvaltningskomiteerne er blevet sammenlignet med et alarmsystem, idet det er tegn på et alvorligt problem med koordinationen mellem medlemsstaternes forvaltninger og Kommissionen, hvis ikke Kommissionen tilslutter sig en udtalelse, som størstedelen af regeringsrepræsentanterne går ind for. 28 Endelig er der forskriftskomiteen, der i høj grad minder om forvaltningskomiteen. Her behøves der ikke som under forvaltningkomiteen mobiliseres et kvalificeret flertal for at få sagen forelagt Ministerrådet. 29 Spørgsmålet er så, i hvilket omfang komitologiproceduren lader staterne kontrollere Kommissionens policy-output. I første omgang er det slående, hvor få Kommissionsbeslutninger, der behandles i en komité typisk under en procent. Ikke desto mindre mener Pollack, at en rational anticipation of comittee action by the Comission may mean that the Commission is effectively controlled by the member states, despite the startling rarity of sanctions against it. 30 Nedergaard taler ikke om komiteerne som et kontrolorgan. Derimod ser han komiteerne som en institutionalisering af forbindelserne mellem de bureaukratiske 23 Ibid, pp Nedergaard, Peter Organiseringen af den Europæiske Union, Kbh. Handelshøjskolens forlag, p Ibid, pp Ibid, p. 187 og Mark A. Pollack (1997). "Delegation, agency and agenda setting in the European Community". International Organization, 51, 1, Winter 1997, p Mark A. Pollack (1997). "Delegation, agency and agenda setting in the European Community". International Organization, 51, 1, Winter 1997, p Noël gengivet i: Nedergaard, Peter Organiseringen af den Europæiske Union, Kbh. Handelshøjskolens forlag, pp Mark A. Pollack (1997). "Delegation, agency and agenda setting in the European Community". International Organization, 51, 1, Winter 1997, p Ibid, p

9 aktører på EU-plan og medlemsstaternes centraladministrationer. 31 Han vurderer, at EU s komiteer og arbejdsgrupper [er] vigtige for beslutningsprocessens effektivitet og legitimitet. 32 Under alle omstændigheder udgør komitologiproceduren en svækkelse af Kommissionens kapacitet som international forvaltning. Det næste logiske spørgsmål vil nu være hvilke sanktionsmuligheder medlemsstaterne har, såfremt Kommissionen alligevel træffer en beslutning, der strider imod staternes præferencer. Ifølge Pollack giver principal-agent-litteraturen os fire mulige ex-post sanktioner: 1) Beskære agentens budget. 2) Afskedige eller udskifte agenten. 3) Vedtage ny lovgivning, der underkender agentens beslutning. 4) Unilateralt beslutte ikke at efterleve agentens beslutning. 33 Lad os så ganske kort igen med udgangspunkt i Pollacks principal-agent-teori - vurdere i hvilket omfang EU s medlemsstater kan benytte sig af disse sanktioner overfor Kommissionen. 1) En beskæring af Kommissionens økonomiske ressourcer er problematisk, idet den ofte vil falde tilbage på de enkelte lande. 2) Medlemsstaternes mulighed for at afsætte/udskifte kommissærer er ganske besværlig, idet hvert land udpeger en eller to kommissærer og staterne kollektivt udpeger kommissionsformanden. Staterne har ikke mulighed for at trække en kommissær tilbage. 3) Medlemsstaternes mulighed for kollektivt at tilsidesætte en beslutning truffet af Kommissionen er tilstede, hvis de kan samle kvalificeret flertal eller enstemmighed i Ministerrådet. Dette besværliggøres dog yderligere af, at Kommissionen har monopol på lovgivningsinitiativ og at overnationale agenter formår at udnytte forskelle blandt medlemsstatsprincipaler. 4) Staterne har muligheden for unilateralt ikke at efterleve Kommissionens beslutning. Dette har dog store omkostninger i forhold til statens troværdighed overfor sine partnere. 34 Disse fire ex-post sanktionsmuligheder viser, at staterne har mulighed for at omgå eller ændre en truffet beslutning. Disse muligheder er dog enten så svære at gennemføre, eller omkostningerne er så høje, så de forekommer mere af teoretisk karakter medmindre der opstår konflikter over emner med vital interesse for staterne. 31 Nedergaard, Peter Organiseringen af den Europæiske Union, Kbh. Handelshøjskolens forlag, p Ibid, p Mark A. Pollack (1997). "Delegation, agency and agenda setting in the European Community". International Organization, 51, 1, Winter 1997, pp Ibid, pp

10 3.3 EU-forvaltningens relationer til private interesser I afsnit 3.1 redegjorde jeg for hvorledes neo-funktionalisterne forudså et spillover, idet administrative aktører skulle reorientere deres strategi og endeligt overføre loyalitet til de supranationale institutioner. På samme måde forudså Ernst Haas, at private interesser skulle skabe et spill-over, der ville lede til mere integration i EF: First, they could form an important means of contact between the rather remote central institutions of the EEC, then chronically lacking in democratic structures, and the populations of the member states. In so doing, interest groups could play a key role in legitimising the decisions of the EEC ( ) Second, in trying to take advantage of the opportunities presented by a European single market envisaged in the Treaty of Rome, business interest groups, Haas suggested, would encourage the progressive transfer of competencies from the national to the European level. 35 Karsten Ronit og Volker Schneider beskriver en række bevæggrunde, internationale organisationer kan have for at inddrage private organisationer i policy-making: 1) Private organisationer besidder ofte en nødvendig ekspertise. 2) Private organisationer har ofte en administrativ kapacitet, de overgår de internationale organisationers. 3) Igennem deres repræsentation får de private organisationer et medansvar for politikken. 36 Greenwood, der detaljeret beskæftiger sig med hvorledes private og offentlige interesser er blevet tilgodeset i den europæiske integration, når stort set frem til de samme faktorer, for at afgøre hvilke egenskaber en privat organisation må have for at blive inddraget i forhandlinger og dermed påvirke EU s policy-output. 37 Her vil det ikke være særligt relevant at se på organisationernes muligheder for lobbyisme. Derimod finder jeg det interessant, at se på hvordan de private interesser, som neo-funktionalisterne forudså, bliver inddraget direkte i policy-processen, som f.eks. når Kommissionen nedsætter transnationale netværk: In establishing transnational networks, the Commission undoubtedly also creates demand structures for integration at the European level, and for the expansion of competencies. 38 Således har private interesser, og specielt ressourcestærke multinationale virksomheder samt deres fælles fora som ERT 39, en klart privilegeret position i EU s policy-proces. Cowles har veldokumenteret hvorledes særligt multinationale virksomheder har spillet en central rolle i udformningen af det indre marked. 40 På den baggrund vil jeg mene, at der i hvert fald på europæisk plan har udviklet sig en globaliseret intellektuel og politisk elite i den neoliberale kapitalisme, som foreskrevet af global governance-teoretikerne. 35 Greenwood, Justin Representing interests in the European Union, p Ronit, Karsten & Schneider, Volker. Private Organizations in Global Politics. eds. 2000, pp Greenwood, Justin Representing interests in the European Union, pp Ibid, p European Round Table of Industrialists. 40 Ibid, p

11 Endvidere vil jeg mene, at den europæiske forvaltnings afhængighed af private interesser i både output- og input-fasen må tages til udtryk for en begrænset kapacitet. 4.0 Opsamling på teoretiske forklaringsmodeller I de foregående afsnit er der blevet anvendt og sporadisk nævnt en række teorier, der søger at forklare årsager til oprettelsen af internationale forvaltninger, samt deres natur og kapaciteter. En del teorier er udviklet i forbindelsen med den fortsatte integration i EU-regi for at forklare denne, men kan bruges til at foretage generelle analyser af internationale forvaltninger og vurdere hvor meget kapacitet disse kan få. Heraf vil jeg fremhæve to: Neo-funktionalismen, der har vist sig velegnet til at beskrive de inkrementelle processer i den internationale forvaltning som funktion af en spill-over-effekt. Det ser dog ud til, at teorien overestimerer mulighederne for ændrede identitetsopfattelser, som empirien med de internationale embedsmænd, der ikke uden videre smider nationale identiteter over styr, viser. Neofunktionalismen kan også beskyldes for at undervurdere staternes rolle i internationale organisationer. Heroverfor står den liberale interguvernementalisme, her repræsenteret ved Moravcsik, der fortsat insisterer på, at EU er et mellemstatsligt samarbejde. Denne retning kan være glimrende til at forklare de formelle strukturer omkring vedtagelser af de overordnede retningslinjer i Det Europæiske Råd, men kommer til kort når de supranationale institutioners magt skal forklares. Med begge teorier som tilgang vil det give mening at foretage en principal-agent-analyse af forholdet mellem EU s medlemsstater og Kommissionen, men de vil have vidt forskellige opfattelser af i hvilken grad principalerne kan kontrollere agenterne og dermed begrænse deres kapaciteter. Her vil interguvernementalisterne formentligt hæfte sig ved, at staterne i sidste ende har exit-options. Og neofunktionalisterne vil nok indvende, at disse omkostningerne ved disse exit-options er så høje så staterne ikke benytter sig af dem. Disse to retninger ser således ganske forskelligt på internationale forvaltningers grad af kapacitet. Idet dele af begge teorier forekommer plausible vil den reelle kapacitet nok være et sted imellem hvad de to retninger foreslår. 11

12 5.0 Konklusion I denne opgave har jeg behandlet en række aspekter af den internationale forvaltning, med et empirisk fokus på Europa-Komissionen. I afsnit 2.1 opstillede jeg kerneelementerne i global-governance-teorien, for siden at vurdere om denne teori kan anvendes til forståelse af governance i EU. Dernæst diskuterede jeg hvorvidt EU udgør en ny type governance. Da EU lever op til kravene for et politisk system, selvom det ikke er en stat i trationel forstand, har jeg valgt ikke at betragte EU som en ny type governance. På et kontinuum med enhedsstaten og den mellemstatslige organisation som yderpunkter placerer jeg EU et sted mellem den mellemstatslige organisation og føderalstaten. For at belyse kapaciteterne i EU-forvaltningen har jeg trukket på principal-agent-teori samt dele af neofunktionalismen og den liberale interguvernementalisme. De to sidste har jeg fundet anvendelige til at forklare henholdsvis spill-over-effekterne i form af forvaltningernes inkrementelle udvikling og vedtagelsen af de overordnede retningslinjer. Det er konstateret, at socialiseringskapaciteten i Kommissionen ikke har haft den effekt neofunktionalisterne forventede at det skulle udvikle en europæisk identitet til fordel for de nationale. Ikke desto mindre er jeg af den klare opfattelse, at der her er fremkommet informerende eliter og myndigheder, som global-governance-teorien hævder. Ligeledes bekræftes global-governance-teoriens forventning om, at autoriteter flyttes fra staterne. Det ses dog, at Kommissionen stadig er underlagt nogen kontrol fra staterne, bl.a. via komitologiproceduren, så det kan ingenlunde hævdes at den har samme kapacitet som staterne. Omvendt finder jeg det godtgjort, at EU-institutionerne har så selvstændig magt, at man ikke kan betragte EU som et rent mellemstatsligt anliggende, som Moravcsik foreslår. Endelig blev der set en udvikling af globaliserede intellektuelle og politiske eliter i den neoliberale kapitalisme, der kommer til udtryk ved de multinationale virksomheders privilegere indflydelse i EU s policy-processer. Samlet set konkluderer jeg, at det giver god mening at tale om en europæisk udgave af global governance. Der er ikke tale om en helt ny type governance, men den europæiske forvaltnings kapacitet ligger et sted mellem de traditionelle staters og de mellemstatslige organisationers. 12

13 LItteraturliste Bellier, Irene. A Europeanized Elite? An Antropology of European Commission Officials I: Yearbook of European Studies Bitsch, Helle & Nielsen, Gunvor. Forvaltningskulturen i EU-Kommissionen set med danske øjne I: Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol. 79. No Christensen, Jørgen Grønnegaard. Internationaliseringen efter 1970 I: Marcussen, Martin & Ronit, Karsten. (red.) Internationalisering af dansk forvaltning. Kbh. Hans Reitzels forlag Egebjerg, Morten. How Federal? The Organizational Dimension of integration in the EU (and elsewhere) Journal of European Public Policy Vol. 8. no Greenwood, Justin. Representing interests in the European Union Hewson, M. & Sinclair, T.J. eds. Approaches to Global Governance Theory Hix, Simon. The Study of the European Union II: The new governance agenda and its rival. I: Journal of European Public Policy, March Marcussen, Martin & Ronit, Karsten, Internationalisering af dansk forvaltning. Indledning og overblik I: Marcussen, Martin & Ronit, Karsten. (red.) Internationalisering af dansk forvaltning. Kbh. Hans Reitzels forlag Moravcsik, Andrew. "A New Statecraft? Supranational Entrepreneurs and International Cooperation, I: International Organization, 53, Spring Nedergaard, Peter. Organiseringen af den Europæiske Union, Kbh. Handelshøjskolens forlag, Pollack, Mark A. "Delegation, agency and agenda setting in the European Community". International Organization, 51, 1, Winter Ronit, Karsten & Schneider, Volker. Private Organizations in Global Politics. Eds

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET. Manager PR & PA Martin Vith Ankerstjerne

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET. Manager PR & PA Martin Vith Ankerstjerne KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET Manager PR & PA Martin Vith Ankerstjerne 1 Copyright 14-05-2014 Martin Vith Ankerstjerne Cand.polit og Master i Professionel Kommunikation 20 års erfaring indenfor politik og

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Dark pools set fra Finanstilsynets side. v/ vicedirektør Julie Galbo

Dark pools set fra Finanstilsynets side. v/ vicedirektør Julie Galbo Dark pools set fra Finanstilsynets side v/ vicedirektør Julie Galbo Den her anvendte definition af en dark pool Hvad er en dark pool? Svar: Handelsplatform anvendt af større, typisk institutionelle investorer

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Kulturstyrelsens Årsmøde 2014 Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde 10.00-10.10 Velkomst og godkendelse af dagsorden 10.10-11.00 Status for INSPIRE-direktivforslaget og relaterede emner Direktivforslag (status på aktiviteter)

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005 Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 138 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005 KOMITÉSAG Til underretning

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 24.7.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 193/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 662/2010 af 23. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008

Læs mere

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Pressemeddelelse, 15. august 2005 Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Københavns Fondsbørs komité for god selskabsledelse har afsluttet sit arbejde med at revidere Anbefalingerne

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere www.fairproces.dk Bo Vestergaard: Foredrag og konsultation med fokus på effektiv ledelse af forandringer PRISVINDENDE PRAKTISK TEORI TIL LEDELSE AF FORANDRINGERteori til involvering af medarbejderne i

Læs mere

Virtuel projektledelse

Virtuel projektledelse Inspirationsmøde 24 APR 2009 Jan Pries-Heje Slide no.: 1 Virtuel hvad er det? Existing in essence or effect though not in actual fact http://wordnetweb.princeton.edu/ In the context of computing, not concrete

Læs mere

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP Made simple Solvens II udgør den mest omfattende reform af de fælleseuropæiske regler for forsikringsselskaber,

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011 pwc.dk Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter V/ Lars Engelund Revisor som indsender Revisors ansvar udvides som udgangspunkt ikke i forbindelse med indførelse af obligatorisk digital

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE BILAG 1 INTERVIEWGUIDE VAKKS-undersøgelse af Konkurrencepakken (lovforslag) I de indledende faser af VAKKS-undersøgelsen af lovforslaget har vi haft drøftelser med en lovansvarlig fra Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Public Relations Branchens etiske regler

Public Relations Branchens etiske regler Public Relations Branchens etiske regler 1. Public Relations Branchen (Danmark) Public Relations Branchen er den danske sammenslutning af virksomheder i PR- og kommunikationskonsulentbranchen. Disse regler

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen

Oplæg på kandidatseminar. om patentdomstolsafstemningen Skal EU bestemme? Oplæg på kandidatseminar om patentdomstolsafstemningen Hvad skal vi snakke om? Hvad stemmer vi egentligt om? Hvad betyder et ja, hvad betyder et nej? Hvad siger ja-sigerne Hvad siger

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012 www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey Agenda Fakta og tal Udfordringer Tal med vores eksperter Mere information jagten på den rette medarbejder Slide 2 Fakta og tal

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 1 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST4

It-sikkerhedstekst ST4 It-sikkerhedstekst ST4 Datatransmission af personoplysninger på åbne net Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST4 Version 1 Oktober 2014 Datatransmission af personoplysninger

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Fra konsensus- til performancekultur

Fra konsensus- til performancekultur Fra konsensus- til performancekultur Erfaringer med at udvikle en organisation November 2012 Forretningsområder Parallelimport af medicin i EU Salg af generiske lægemidler i EU Orifarm - en international

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen 31.05.2013 Indhold Principperne bag reglerne for medicinsk udstyr Styrker/Svagheder i gældende lovgivning Forslag til

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen

Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA-BoS-14/174 DA Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20;

Læs mere

Copyright SaaS-it Consult 2011. Er Cloud Computing blot en hype eller repræsenterer det virkelig værdi? Teknologisk Institut 13.

Copyright SaaS-it Consult 2011. Er Cloud Computing blot en hype eller repræsenterer det virkelig værdi? Teknologisk Institut 13. Er Cloud Computing blot en hype eller repræsenterer det virkelig værdi? Teknologisk Institut 13. september, 2011 Cloud Computing & SaaS Hvor er vi på vej hen? Agenda Definitioner The SaaS-it Evolution

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere