Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo af 15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2008-2018 3 af 15"

Transkript

1 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

2 Forord Med denne indsatsplan tages det første skridt mod en koordineret bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Stevns Kommune. Kæmpe-Bjørneklo kan vokse næsten alle steder. Den findes specielt langs vandløb, veje, ved søer og moser, i skovbryn og lysninger samt på brakmarker, skrænter og på pladser med oplag af muldjord og haveaffald. Kæmpe-Bjørnekloens naturlige spredning er særligt problematisk langs vandløb, hvor frøene kan spredes flere kilometer med strømmen og hen til hvor der findes ideelle voksesteder. Kæmpe-Bjørneklo er uønsket fordi den med sine store skyggende blade fortrænger den naturlige vegetation. Dermed forsvinder også levestederne for mange insekter og andre dyr. Hvis det ikke lykkes at få spredningen af Kæmpe-Bjørneklo under kontrol vil det betyde en forringelse af mange af vores naturområder. Kæmpe-Bjørnekloens saft er giftig og kan medføre forbrændinger og overfølsomhedsreaktioner. Planten er derfor til gene for borgere som færdes i de berørte områder. En vedtaget og offentliggjort indsatsplan forpligter offentlige såvel som private grundejere til at bekæmpe planten på dens voksesteder. Hvis vi alle yder en konsekvent indsats i kampen mod Kæmpe- Bjørneklo, kan det lykkes at få kontrol over planten og muligvis helt at udrydde den og dermed bevare en række af kommunens naturskønne arealer.

3 Indhold Indledning... 4 Beskrivelse af planten... 5 Kæmpe-Bjørneklo... 5 Formering... 5 Typiske voksesteder... 5 Spredning... 5 Invasiv plante... 6 Hvorfor skal den bekæmpes?... 6 Identifikation... 6 Lovgrundlaget... 7 Indsatsområde... 7 Kortlægning... 8 Bekæmpelse... 9 Metoder til bekæmpelse...9 Rodstikning... 9 Slåning... 9 Afgræsning Skærmkapning Jordbehandling Kemisk bekæmpelse sprøjtning/pensling Andre bekæmpelsesmetoder Bedst egnede bekæmpelsesmetoder Arbejdsmiljø og sikkerhed Strategi og tidsplan Tidsfrister for bekæmpelse Vurdering af forekomstens størrelse og tæthed Pligt til indberetning af forekomster og bekæmpelse Håndhævelse af indsatsplanen Samarbejde med andre kommuner Målsætninger Kortsigtede mål Langsigtede mål Klagevejledning Mere information Hjemmesider Andre Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo af 15

4 Indledning I Danmark findes der ca forskellige planter. Af disse betragtes ca som hjemmehørende, mens de resterende 450 er plantearter der er indført og har tilpasset sig livsbetingelserne i Danmark. Af disse betragtes ganske få som landskabsukrudt. Kæmpe-Bjørneklo er det mest frygtede landskabsukrudt i Danmark, da den kan danne store sammenhængende bevoksninger, der fortrænger den naturligt hjemmehørende vegetation og dermed forringer livsbetingelserne for plante- og dyrelivet. Med vedtagelsen af en ny bjørneklobekendtgørelse i 2006 blev det lettere for kommunerne at gennemføre en koordineret og målrettet bekæmpelse af planten. Bekendtgørelsen giver mulighed for at kommunen, med en vedtaget og offentliggjort indsatsplan, kan pålægge ejere af arealer med Kæmpe-Bjørneklo at bekæmpe disse. Samtidig forpligter det også kommunen til selv at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo på kommunens arealer. I Stevns Kommune har man bekæmpet Kæmpe-Bjørneklo på offentlige arealer gennem en årrække og har i den forbindelse registreret forekomster af planten. Roskilde Amt har bekæmpet planten i Tryggevælde Ådal, denne bekæmpelse er videreført at kommunen efter kommunalreformen. Der er dog ingen detaljeret registrering på private arealer. Det er kommunens vurdering, at forekomsten af Kæmpe-Bjørneklo i Stevns Kommune er spredt over hele kommunen, men at antallet af planter relativt begrænset og at det vil være muligt, at bekæmpe planten i hele kommunen. Man har derfor valgt at udpege hele kommunen som indsatsområde. Et samarbejde med de tilstødende kommuner Faxe og Køge er meget vigtig. Især området ved Stevns åens start i Faxe Kommune er essentiel for spredningen af Kæmpe-Bjørneklo via Stevns Å og Tryggevælde Å. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo af 15

5 Beskrivelse af planten Kæmpe-Bjørneklo Betegnelsen Kæmpe-Bjørneklo dækker egentligt over tre arter. De tre arter er Heracleum mantegazzianum, H. sosnowskyi og H. persicum. Af disse tre arter er H. mantegazzianum den mest udbredte og den eneste der findes udbredt i Danmark. Planten stammer oprindeligt fra det vestlige Kaukasus og er blevet bragt til Europa som prydplante. De første registreringer af planten i Europa stammer fra Storbritannien hvor den i 1817 indgik i samlingen i Londons Botaniske Have. Siden da har H. mantegazzianum spredt sig og findes i dag i store dele af Europa. I Danmark blev Kæmpe- Bjørneklo første gang registreret i 1870, hvor den blev indført til botaniske haver. Senere er planten brugt som prydplante i parker og private haver. Typiske voksesteder Formering Kæmpe-Bjørneklo er en flerårig plante som udelukkende formerer sig ved frøspredning. Kæmpe-Bjørneklo blomstrer typisk i sit andet eller tredje leveår, hvorefter planten dør. Hvis vækstforholdene for Kæmpe-Bjørneklo er ringe pga. skygge, næringsfattig jord eller jævnlig græsning eller slåning kan planten udsætte blomstringen indtil den har opbygget en tilstrækkelig næringsreserve. Kæmpe-Bjørneklo blomstrer normalt i juni og juli, mens frøene spredes fra august til oktober. Hver plante danner i gennemsnit frø, hvoraf størstedelen er levedygtige. I tætte bevoksninger af Kæmpe- Bjørneklo kan der således være omkring frø pr. kvadratmeter, som er klar til at spire. Tidligere var det opfattelsen, at Kæmpe-Bjørneklo udelukkende trivedes på våde og næringsrige jorder, men det har nu vist sig, at planten også kan leve og sætte frø på tørre og mere næringsfattige jorder. Typiske voksesteder for Kæmpe-Bjørneklo er kulturpåvirkede arealer. Ofte vil man finde planten langs jernbaner, motorveje, på braklagte arealer, i læhegn, på fyldpladser og i byernes industriområder. Den findes også i stor udstrækning langs vandløb og søer, på enge og moser, i skovbryn og skovlysninger og langs kysterne ved vores indre farvande. Spredning Størstedelen af de mange frø lander på jorden tæt ved moderplanten, typisk i en afstand af op til 4 meter. Spredningen over længere afstande kan enten være naturlig eller betinget af menneskelig aktivitet. Ofte findes Kæmpe-Bjørneklo langs vandløb, hvor dens frø, flydende i vandet, kan transporteres over lange afstande. Ligeledes kan veje fungere som spredningskorridorer over længere afstande hvor frøene kan sætte sig fast i bildæk og derved spredes over relativt store afstande. Tidligere undersøgelser har vist, at hvis de rette voksesteder er tilstede, vil en bestand af Kæmpe- Bjørneklo kunne sprede sig med en hastighed på op mod 10 meter pr. år hvis den ikke bekæmpes. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo af 15

6 Invasiv plante En invasiv planteart er en indført planteart, som fortrænger andre oprindelige plantearter og deres tilhørende dyreliv, og som derved forrykker den økologiske balance i naturen. Nogle karakteristiske træk ved invasive planter er, at de kan have en kraftig vækst, der gør dem i stand til at skygge andre planter ihjel. De kan have et stort spredningspotentiale og i mange tilfælde mangler de naturlige fjender i deres nye omgivelser. Der er en række egenskaber ved Kæmpe-Bjørneklo, der gør den i stand til at sprede sig og opbygge tætte bestande, der kan fortrænge den oprindelige vegetation. Tidlig fremvækst om foråret samt et stort samlet bladareal betyder, at den kan skygge anden vegetation væk og selv samle energi inden træer og buske springer ud. Den har kun få naturlige fjender, da dens naturlige fjender i Kaukasus ikke findes i Danmark. Den er i stand til at overleve under kraftigt stress og udsætte blomstringen, til der er opbygget en tilstrækkelig energireserve. Den har en tidlig blomstring der giver den tid til endnu en blomstring i tilfælde af at den første blomstring mislykkes (græsning eller slåning). Den har en meget stor frøsætning ( frø pr. plante) som sammen med dens evne til at bestøve sig selv giver en enkelt plante mulighed for at starte en invasion. Disse egenskaber er medvirkende til at Kæmpe-Bjørneklo betragtes som et landskabsukrudt, som kan have betydelige negative effekter på de områder den invaderer. Der findes også andre invasive planter i kommunen. Der kan nævnes Rynket rose (Hybenrosen), Rød Hestehov, Japansk-Pileurt, Kæmpe-Pileurt og Gyldenris. Disse arter er ikke omfattet af denne indsatsplan, men det anbefales også at bekæmpe dem. Hvorfor skal den bekæmpes? De negative egenskaber ved Kæmpe-Bjørneklo kan groft set opdeles i to. Dels har planten en negativ effekt på naturen og den rigdom af arter og dels udgør dens giftige saft en sundhedsrisiko for mennesker. Kæmpe-Bjørneklo trives godt på mange af vores værdifulde naturområder. Den kan bortskygge store dele af den oprindelige plantevækst og derved skabe forringede forhold for insekter og andre smådyr, som ikke kan leve i de tætte bestande af Kæmpe-Bjørneklo. Tætte bestande kan også betyde en øget risiko for jorderosion omkring søer og vandløb hvor evnen til at fortrænge anden vegetation kan betyde, at jorden ligger blottet uden vegetation og dermed er meget udsat for erosion. Saften fra Kæmpe-Bjørneklo indeholder en række giftstoffer, som ved kontakt med hud og efterfølgende påvirkning med ultraviolet lys det vil bl.a. sige sollys - kan medføre forbrændinger og overfølsomhedsreaktioner. Da berøring med saften fra Kæmpe-Bjørneklo ikke er forbundet med smerte, er der ikke et alarm-system der advarer om kontakten. Man vil således kunne udsættes for den giftige saft gennem længere tid uden at opdage det. Dette betyder, at der er en række forholdsregler der skal følges i forbindelse med bekæmpelsen. Disse forholdsregler er beskrevet i afsnittet om bekæmpelsesmetoder. Identifikation Kæmpe-Bjørneklo kan blive op til 5 meter høj, hvilket uden tvivl er et af de mest iøjefaldende kendetegn ved planten. Deres stængler er normalt 5 10 cm i diameter, og er plettede til ensfarvede rød-violette. Bladene kan blive op til 3 meter lange og vil typisk være opdelt i tre lige store dele. Blomsterne, som sidder i en skærm der kan være op mod 80 cm i diameter, er hvide eller hvidgule. Der findes andre planter i den danske natur, der kan forveksles med Kæmpe-Bjørneklo, men som ikke bør bekæmpes. Tre hjemmehørende arter af Bjørneklo i Danmark: Almindelig Bjørneklo, Grønblomstret Bjørneklo og Hårfrugtet Bjørneklo. Udover de hjemmehørende arter af bjørneklo er der også andre skærmplanter som den kan forveksles med: Strand-Kvan, Pastinak, Gifttyde og Angelik. Generelt kan disse kendes fra Kæmpe-Bjørneklo på størrelsen, da de hjemmehørende planter ikke bliver over 2 m. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo af 15

7 Lovgrundlaget Med vedtagelsen af bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo nr. 17 af 13. januar er det blevet lettere for kommunerne, at gennemføre en koordineret bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i kommunen. Bekendtgørelsen er udarbejdet af plantedirektoratet i samarbejde med Kommunernes Landsforening. Med en endeligt vedtaget og offentliggjort indsatsplan for bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo er det muligt for kommunen at pålægge private lodsejere, at bekæmpe forekomster af Kæmpe-Bjørneklo. Pligten, at bekæmpe Kæmpe-Bjørneklo, gælder også for offentlige områder. Hvis indsatsplanens bestemmelser ikke efterkommes, kan kommunen påbyde den pågældende ejer at iværksætte bekæmpelsen. I forbindelse med udstedelsen af et påbud, skal ejeren have en frist på mindst 14 dage til at foretage bekæmpelsen, samt en frist for hvornår kommunen agter at kontrollere om bekæmpelsen er udført. Hvis påbudet ikke efterkommes kan den pågældende ejer straffes med bøde. Kommunen kan efterfølgende foretage bekæmpelse hvis nødvendigt. Det er ikke muligt at foretage bekæmpelse på ejers regning. Indsatsområde I forbindelse med udarbejdelsen af en Indsatsplan for bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo i Stevns Kommune, har man valgt, at udpege hele kommunen som indsatsområde. Dette er sket, fordi planten er registreret på områder fordelt over hele kommunen og fordi det er forvaltningens opfattelse, at problemet med Kæmpe-Bjørneklo er af en størrelse, hvor det vil være muligt, at gribe ind i hele kommunen. Der er over en årrække foregået bekæmpelse af planten på offentlige arealer, dog uden at planten helt er udryddet. Det er vigtigt, at planten bekæmpes på steder med mange planter, men det er også vigtigt, at bekæmpe den enkeltstående plante, da den meget hurtigt vil kunne blive til mange planter. Spredningsmulighederne er størst langs vandløb, da frø kan føres langt væk med vandet. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo af 15

8 Kortlægning I forbindelse med udarbejdelsen af denne indsatsplan er der foretaget en kortlægning af kendte forekomster af Kæmpe-Bjørneklo i Stevns Kommune primært på offentlige arealer, men også på private arealer langs Tryggevælde Å og enkelte andre steder. Der vil i indsatsperioden løbende ske kortlægning af konstaterede forekomster af Kæmpe-Bjørneklo og bekæmpelsesplaner for de enkelte områder. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo af 15

9 Bekæmpelse For at opnå en effektiv bekæmpelse skal alle Kæmpe-Bjørneklo bekæmpes. Den enkelte plante skal dø inden den når at sætte frø. Hvis planten når at sætte blomst, skal denne afklippes og destrueres så frøspredning forhindres. Metoder til bekæmpelse De nuværende bekæmpelsesmetoder omfatter en række mekaniske og manuelle metoder, græsning og kemisk bekæmpelse. Valget af bekæmpelsesmetode er betinget af forskellige parametre. Størrelsen på det område planterne dækker, planternes tæthed samt områdets tilgængelighed har betydning for valget af bekæmpelsesmetode. Rodstikning. Rodstikning er en effektiv men arbejdskrævende metode til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Ved mindre bestande, enkelte planter og grupper med op til 100 planter, foretages rodstikning ved at roden kappes cm under jordens overflade. Der kan med fordel anvendes en bjørneklospade. De afskårne plantedele trækkes op af jorden og efterlades til udtørring. Det er vigtigt, at man sikrer sig, at planten ikke kan slå rod igen, hvis man har stukket for dybt. Husk at eventuelle blomsterskærme skal fjernes og destrueres så en eftermodning af frø undgås. Afhængigt af områdets tilgængelighed og tætheden af planter kan der rodstikkes planter i timen. Rodstikningen foretages i april-maj med en opfølgning i juni. Slåning. Manuel slåning af Kæmpe-Bjørneklo er en mulig metode for mindre bestande, mens mekanisk slåning af Kæmpe-Bjørneklo er en nyttig bekæmpelsesmetode til større bevoksninger. Planterne vil hurtigt efter slåning danne nye skud hvorfor slåningen skal gentages 2 3 gange i løbet af en vækstsæson. Effekten af slåning som bekæmpelsesmetode er, at de gentagne slåninger udsulter planterne og at blomstring og frøsætning kan forhindres. Det er vigtigt at forhindre at nogle planter blomstrer og sætter frø mellem slåningerne. Man skal være opmærksom på, at enkelte planter kan sætte nye skud og blomstre på korte stængler. Ved gentagne slåninger vil man forhindre, at der opbygges næring i roden og planten vil med tiden blive udsultet og dø. Årets første slåning skal foretages inden planterne sætter blomst (april maj) således at frøsætning undgås. Herefter gentages behandlingen med 3 til 4 ugers mellemrum indtil vækstsæsonen er overstået uden blomstring. Afgræsning. Græsning er en effektiv bekæmpelsesmetode overfor større bestande af Kæmpe-Bjørneklo. Især om foråret er græsningen effektiv. Når dyrene æder de unge planter efterhånden, som de kommer op, sætter Kæmpe-Bjørneklo straks nye skud, og når de ligeledes straks bliver ædt ender planten med at blive udsultet og dø. Det er vigtigt, at græsningstrykket er tilstrækkeligt højt (et passende antal dyr), da et for lavt græsningstryk kan betyde en forøgelse af bestanden af Kæmpe-Bjørneklo. Det lave græsningstryk forhindrer de store planter i at skygge de små planter ihjel samtidigt med, at det lave græsningstryk ikke fører til, at de store planter udsultes og dør. Får er specielt egnede i forbindelse med bekæmpelse, da de foretrækker Kæmpe-Bjørneklo frem for græs, hvilket ikke er tilfældet for kvæg og heste. Hvis får sættes ud i april i så stort tal, at de vil kunne æde de fremspirende skud i takt med at de dukker op, vil planten helt kunne udryddes på få år. Ved tætte bestande af Kæmpe-Bjørneklo anbefales et højt græsningstryk i foråret (20 30 får pr. ha.) og at det sænkes i slutningen af juni (5 10 får pr. ha.), når planternes vækst er svækket. I forbindelse med græsning er det også vigtigt, at bekæmpe de planter der eventuelt måtte findes udenfor indhegningen. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo af 15

10 Skærmkapning Skærmkapning kan benyttes på alle arealer. Det er dog en arbejdskrævende og ubehagelig metode, fordi det er svært helt at undgå at komme i kontakt med den giftige saft fra planterne. Skærmkapning kan ikke betragtes som egentlig bekæmpelse, men kun som hindring af spredning af frø. Hvis skærmkapningen foretages på det rette tidspunkt, kan den dog føre til, at den enkelte plante dør, da alt plantens oplagrede energi er gået til blomstring og dannelse af frø. Ved skærmkapning skal skærmen skæres af, efter at planten har blomstret, men inden der er dannet frø, hvilket falder indenfor perioden juni - juli. Hvis skærmene afskæres for tidligt risikeres det, at planten sætter nye blomster allerede samme år, eller at den overlever og blomstrer det følgende år. Det vil dog altid være bedre, at kappe skærmen for tidligt frem for for sent, alternativt bør planten i dette tilfælde rodstikkes. Da frøene kan eftermodne på de afskårne skærme er det vigtigt, at disse indsamles og destrueres. Det anbefales, at de indsamlede skærme brændes. Jordbehandling Forskellige former for jordbehandling, pløjning, harvning eller fræsning kan være effektivt i områder, hvor det er muligt at komme til med maskiner. Det giver mulighed for at bekæmpe store arealer på kort tid. Man skal dog være opmærksom på, at fræsning kan fremme spredning af andre uønskede planter som f.eks. rød hestehov. Behandlingen skal gentages mindst et par gange i løbet af sommeren, da det må forventes, at der fremspirer nye planter efter behandlingen og enkelte gamle planter skyder igen. Kan evt. kombineres med efterfølgende slåning. Der må ikke jordbehandles i naturområder, på gamle græsningsarealer, brakarealer og 2 meter bræmmer til vandløb og søer. Kemisk bekæmpelse sprøjtning/pensling Glyphosat er det eneste pesticid der er godkendt til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Danmark. Glyphosat er det aktive stof i bl.a. Roundup, Express og Glyfonova Plus. Hvis man anvender kemisk bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo bør det ske i slutningen af april inden de store planter dækker de nyspirede planter, således at de ikke rammes af sprøjtegiften. Det er nødvendigt at gentage behandlingen i maj for at bekæmpe de spæde kimplanter (nyspirede planter) der ikke blev ramt ved den første behandling. Den opfølgende behandling med sprøjtemiddel bør senest iværksættes dage efter den første behandling. Som afslutning på en kemisk bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, skal der foretages en gennemgang af området i september, hvor eventuelt overlevne planter rodstikkes. Da glyphosat skader andre planter end Kæmpe-Bjørneklo bør behandlingen være så målrettet de enkelte planter som muligt ved enten afskærmet sprøjtning eller pensling af enkeltplanter. Bredsprøjtning af større arealer bør helt undgås, da der er risiko for at områdets naturlige flora rammes og at giften spredes til det omgivende miljø. Endvidere skal den enkelte lodsejer være opmærksom på, at der på en række arealer kan være begrænsninger i forhold til brugen af sprøjtemidler. Begrænsningerne kan bl.a. gælde arealer der er omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven, langs vandløb, vandhuller og søer, på brakmarker, på arealer hvor der gives tilskud fra MVJ-ordningen (Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger) og på arealer med økologisk jordbrug. I forbindelse med en eventuel brug af ukrudtsmidler til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo påhviler det den enkelte lodsejer at overholde gældende lovgivning. Stevns Kommune arbejder målrettet på at begrænse brugen af sprøjtemidler og opfordrer derfor til, at man kun anvender sprøjtemidler i forbindelse med bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo, hvis anden metode er meget arbejdskrævende eller ikke praktisk mulig. Andre bekæmpelsesmetoder. Gennem tiden er der beskrevet en række alternative metoder til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Her kan bl.a. nævnes salt, salmiakspiritus, fyringsolie og andre kemikalier. Disse metoder er ikke godkendt, da de kan forurene jord- og vandmiljø. Brugen af flydende gasser til bekæmpelse af Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo af 15

11 Kæmpe-Bjørneklo er for nyligt blevet patentanmeldt. De flydende gassers lave temperatur udnyttes, da de forsager alvorlige vævsskader i planterne. Brugen af flydende gasser kan på sigt have potentiale til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, men påføringsmetoden er stadig under udvikling. Mere omfattende jordbehandling kan også være en mulighed på områder så som industrigrunde og affaldspladser, hvor man kan pløje eller fræse arealerne uden at skade naturinteresser. Ved jordbehandlingen dræbes eller hæmmes de nyspirede og små planter. Der er dog en risiko for, at nogle planter har ophobet tilstrækkeligt næring til at slå rod igen og vokse videre. Bedst egnede bekæmpelsesmetoder Den bekæmpelsesmetode der er bedst egnet er meget afhængig af bestandsstørrelse og tæthed af Kæmpe-Bjørneklo samt af terræn og tilgængelighed. Nedenfor ses en skematisk gennemgang af de anbefalede bekæmpelsesmetoder og hvilke typer bestande de er bedst egnede til. I nogle tilfælde kan forskellige metoder med fordel kombineres. Der henvises til hæftet Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo, udgivet af Hedeselskabet, hvorfra nedenstående tabel er hentet. Kilde: Hedeselskabets hjemmeside, Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo af 15

12 Arbejdsmiljø og sikkerhed Kæmpe-Bjørneklo i god vækst indeholder store mængder saft. Saften indeholder en række kemiske stoffer kaldet furanocoumariner, som ved hudkontakt og sollys udløser en fotokemisk reaktion i huden, der medfører forbrænding og overfølsomhedsreaktioner. Da den umiddelbare kontakt med plantesaften er smertefri, er der ikke et alarmsystem der advarer om kontakten. Overfølsomhedsreaktionen starter allerede ca. 15 minutter efter kontakten med plantesaften og er størst mellem ½ og 2 timer efter kontakten. Uanset hvilken metode man anvender til bekæmpelse, skal man være opmærksom på, at plantens saft kan give smertefulde vabler og udslet. Alle der foretager bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo skal være opmærksomme på dette og tage passende forholdsregler for at undgå kontakt med plantens saft. Undgå at få saften på huden og i øjnene. Brug regntøj, gummistøvler, lange handsker, beskyttelsesbriller eller visir og andre relevante værnemidler. Brug i det hele taget syntetiske og vandafvisende materialer også handsker, da bomulds- og lærredstøj opsuger saften. Pas på ikke at klø eller på anden måde berøre saftforurenede beklædningsgenstande. Ved brug af motorredskaber som f.eks. buskrydder, er det vigtigt at være opmærksom på, ikke at indånde saftpartikler og i øvrigt at undgå at få dem på huden. Bekæmp helst Kæmpe-Bjørneklo når det er overskyet eller regner. Får man alligevel saft på huden, så skyl med rigelige mængder vand og hold området beskyttet mod sollys i mindst en uge. Ved mere omfattende kontakt med plantesaften - kontakt læge. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo af 15

13 Strategi og tidsplan En indsats mod Kæmpe-Bjørneklo er kun effektiv, hvis der sker en samordnet indsats, samt at indsatsen gennemføres i flere år i træk. For at opnå en samordnet og kontinuerlig indsats mod Kæmpe- Bjørneklo er det vedtaget, at denne indsatsplan skal være gældende i en periode på 10 år. Valget af en 10-års periode bygger på forventningen om, at det vil være muligt at foretage en effektiv bekæmpelse af de eksisterende bestande samt, at en vedvarende bekæmpelse gennem 10 år vil kunne tømme frøbanken således, at der ikke vil ske en genindvandring af Kæmpe-Bjørneklo. Denne indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo vil således være gældende i perioden Tidsfrister for bekæmpelse Tidsforbrug Metode Start Gentagelse Årets sidste bekæmpelse Rodstikning marts - april Så ofte som muligt. (mindst 2 3 gange i September løbet af sommeren) Slåning april - maj 2 3 gange i løbet af sommeren September Ingen blomsterstande Græsning april maj Hele sommeren Dyrene hjemtages, når der ikke længere er foder nok Skærmkapning første skærme er afblomstret Mellem blomstring og frømodning gennem hele sommeren Sprøjtning maj dage efter 1. behandling, herefter i juni og juli September/oktober Når den sidste plante har blomstret September Evt. overlevende planter rodstikkes På baggrund af ovenstående anbefalede tidsplan er følgende tidsfrister for årets bekæmpelse fastlagt. For bekæmpelse uden anvendelse af sprøjtemidler gælder følgende frister: Første bekæmpelse skal være foretaget inden udgangen af maj. Anden bekæmpelse skal være foretaget inden udgangen af juni. Tredje bekæmpelse skal være foretaget inden udgangen af juli. For kemisk bekæmpelse med tilladte sprøjtemidler gælder følgende frister: Første bekæmpelse skal være foretaget inden 20. maj. Anden bekæmpelse skal være foretaget inden 31. maj, mindst 10 og max. 14 dage efter den første bekæmpelse. Senere bekæmpelser skal foretages i juni og juli. Sidste bekæmpelse, i form af rodstikning, skal være foretaget inden udgangen af september. Vurdering af forekomstens størrelse og tæthed Da formålet med bekæmpelsen er at udrydde Kæmpe-Bjørneklo, er det målet, at der ikke findes overlevende planter i oktober måned. På arealer med mange planter er dette ikke praktisk muligt de første år. Der skelnes derfor mellem 3 grader af forekomster. 1. Enkeltstående planter (< 10 planter ) 2. Spredt forekomst (mellem 10 og 500 planter) 3. Massiv forekomst ( 500 planter) Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo af 15

14 For forekomster omfattet af 1 og 2 må der i oktober måned ikke være levende planter på området. For forekomster omfattet af 3 må der i oktober måned ikke være store planter og/eller blomstrende planter på området. Pligt til indberetning af forekomster og bekæmpelse Lodsejere i Stevns Kommune er pligtige til hvert år inden 1. juni at indberette forekomster af Kæmpe-Bjørneklo på deres jord. Forekomsten indberettes på et særligt skema. Skema til indberetning af plan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo på eget areal kan findes på Stevns Kommunes hjemmeside, hentes på rådhusene eller på bibliotekerne i kommunen. Det fremgår af skemaet, at der skal oplyses om forekomstens størrelse og tæthed og hvordan der forventes at blive bekæmpet i indeværende år. Såfremt man ikke har fulgt den indberettede bekæmpelsesplan, skal dette oplyses ved indberetningen det følgende år. Håndhævelse af indsatsplanen. Med vedtagelsen af denne indsatsplan pålægges private såvel som offentlige lodsejere at foretage en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo på egne arealer i Stevns Kommune. Formålet med planen er, at udrydde Kæmpe-Bjørneklo i Stevns Kommune og ikke at gøre det besværligt, at være borger i kommunen. Det er vigtigt at kontakten mellem kommunen og de private lodsejere baseres på dialog og vejledning. Når man anmelder en forekomst af Kæmpe-Bjørneklo, skal man derfor ikke frygte straks, at blive udsat for påbud og politianmeldelse, men derimod en indledende vejledning i bekæmpelse af planten. Der er selvfølgelig en forventning om, at borgerne vil arbejde positivt sammen med kommunen i kampen mod Kæmpe-Bjørneklo. Stevns Kommune har dog hjemmel til på ethvert tidspunkt, at foretage tilsyn for at sikre, at de ovenfor skitserede tidsfrister overholdes. Ved eventuel manglende bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo har Stevns Kommune mulighed for at udstede påbud om iværksættelse af bekæmpelsen. I forbindelse med udstedelsen af et påbud skal ejeren have en frist på mindst 14 dage til at foretage bekæmpelsen samt en frist for, hvornår kommunen agter, at kontrollere om bekæmpelsen er udført. Hvis påbudet ikke efterkommes kan kommunen foretage bekæmpelsen og den pågældende ejer kan straffes med bøde. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt for kommunen at foretage bekæmpelsen på den private lodsejers regning. De ovenfor skitserede håndhævelser vil blive anvendt, hvis forvaltningen oplever manglende dialog og samarbejdsvilje. Samarbejde med andre kommuner Stevns Kommune støder op til 2 andre kommuner Faxe Kommune i syd og Køge Kommune i nord. Stevns Å har sit udspring i Faxe Kommune og udgør på et langt stykke kommunegrænsen til Faxe Kommune. Der er derfor et samarbejde med Faxe Kommune om bekæmpelse i ådalen. Det er meget vigtigt at bekæmpelsen i ådalen er effektiv, da frøene ellers vil flyde ned ad åen og sprede planten videre ned i Tryggevælde Ådal. Den sidste del af Tryggevælde Å udgør kommunegrænsen til Køge Kommune, det er derfor aftalt med Køge Kommune, at de sørger for effektiv bekæmpelse på Køge-siden. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo af 15

15 Målsætninger De overordnede målsætninger i indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo i Stevns Kommune kan opdeles i en række kortsigtede delmål og mere langsigtede målsætninger. Kortsigtede mål Bekæmpelsen af Kæmpe-Bjørneklo skal være påbegyndt på alle bestande allerede i Ingen planter får mulighed for at sætte frø. Vejledning i effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo betyder en mere målrettet og resultatgivende indsats. Skabe opmærksomhed omkring problematikken ved Kæmpe-Bjørneklo som invasiv art og dermed inddrage borgerne i overvågningen af og kampen mod Kæmpe-Bjørneklo. Langsigtede mål Kæmpe-Bjørneklo udryddes i Stevns Kommune inden udgangen af Klagevejledning Indsatsplanens overensstemmelse med de indholdsmæssige krav i bekendtgørelsen og afgørelser udstedt i henhold til denne indsatsplan kan påklages af følgende foreninger ved deres hovedorganisationer: Dansk Landbrug Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet og berørte lodsejere Evt. klage skal være modtaget i kommunen sendes 4 uger fra endelig vedtagelse af indsatsplanen eller modtagelse af påbud i henhold til planen. Stevns Kommune videresender klagen med bemærkninger til Plantedirektoratet. Kopi af indsatsplanen er fremsendt til ovenstående foreninger. Plantedirektoratets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Mere information Der kan hentes yderligere information om Kæmpe-Bjørneklo og bekæmpelsen af planten på internettet. Hjemmesider Andre Hedeselskabets pjece om bekæmpelse kan fås på kommunens rådhuse og biblioteker. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo af 15

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5

Indholdsfortegnelse. 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3. 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4. 1.2 Forveksling med andre planter... 5 Indholdsfortegnelse 1. Kæmpe-Bjørneklos økologi... 3 1.1 Kæmpe-Bjørneklos udseende... 4 1.2 Forveksling med andre planter... 5 2. Forholdsregler i forhold til plantesaften... 5 3. Vejledning i bekæmpelse

Læs mere

Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo Bekæmpelse af kæmpebjørneklo kræver, at man vælger de rigtige bekæmpelsesmetoder, og at man gennemfører en systematisk indsats gennem flere år. Dette hæfte fortæller, hvordan du i praksis kan komme kæmpebjørneklo

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Sorø Kommune Udarbejdet for Sorø Kommune, Fagcenter Plan & Miljø af Biomedia, Januar 2009 Revideret Januar 2012 1 Forord Med denne indsatsplan tages det

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Odsherred Kommune - et skridt mod en koordineret og langsigtet løsning! Udarbejdet af Planlægger Nina Lemkow Odsherred Kommune januar 2007 Titel: Indsatsplan

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i. Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i. Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Indsatsområdet Lindenborg ådal & Østerådalen Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) i indsatsområde Lindenborg ådal & Østerådalen,

Læs mere

Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016

Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016 Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016 Forebyggelse og bekæmpelse Allerød Kommune 2006-2016 Allerød Kommune Teknik & Miljø Bjarkesvej 2 3450 Allerød Juni 2006 Indsatsplan mod Kæmpe-Bjørneklo

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Redegørelse om lovovervågning af Lov om drift af landbrugsjorder

Redegørelse om lovovervågning af Lov om drift af landbrugsjorder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 81 Offentligt Plantedirektoratet Sektor for Miljø Den 7 januar 2008 J.nr.: PD 07-440-000001 SMJ / MEDH Redegørelse om lovovervågning

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Baggrund Handlingsplanen er udarbejdet efter bekendtgørelse nr. 696 af 26/06/2012 6 og bilag 1, om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Søvangen Bådklub V/Alex Breinholt Nielsen Tavervej 28 9270 Klarup Kystdirektoratet J.nr. 15/00647-12 Ref. Anna L. S. Østergaard 20-08-2015 Tilladelse til flytning af bådebro ud for matr. nr. 1cq Lindholm

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v.

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. 545 af 12/07 1991 ; Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Indholdsfortegnelse: Miljømin. Bek. nr. 545 af 12. juli 1991 Ændringer

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af autoophug på ejendommen matr. nr. 87 Åspe, Brede, beliggende Galgemark 9, 6261 Bredebro

Landzonetilladelse til etablering af autoophug på ejendommen matr. nr. 87 Åspe, Brede, beliggende Galgemark 9, 6261 Bredebro Team Plan, Byg og Trafik Claus Cornelsen Galgemark 9 6261 Bredebro Direkte tlf.: 74929244 Mail: jyha@toender.dk Sags id.: 01.03.03-P19-1-14 12-02-2014 Landzonetilladelse til etablering af autoophug på

Læs mere

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015 Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen Den 5. marts 2015 Æblevej Skovrejsning, VVM og bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Skive Kommune har søgt tilladelse

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads.

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. I har søgt om tilladelse til vægge til afskærmning i forhold til flugtskydning samt

Læs mere

Jens Erik Kaptain Sæbyvej 11 B Sæby 7870 Roslev jekaptain@fiberpost.dk. Den 23. december 2014

Jens Erik Kaptain Sæbyvej 11 B Sæby 7870 Roslev jekaptain@fiberpost.dk. Den 23. december 2014 Jens Erik Kaptain Sæbyvej 11 B Sæby 7870 Roslev jekaptain@fiberpost.dk Den 23. december 2014 Sæbyvej 11 B - Afgørelse - Anmeldeordning - 29 - Etablering af gyllebeholder Skive Kommune har den 25. februar

Læs mere

Dispensation til skæring af undervandvegetation i Bagsværd Sø

Dispensation til skæring af undervandvegetation i Bagsværd Sø Naturteam Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 24 E-mail: natur@gladsaxe.dk I/S Danmarks Rostadion Bagsværd Hovedgade 86-90 2880 Bagsværd 24. marts 2015 Dispensation til skæring

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Regler for afbrænding

Regler for afbrænding Regler for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Gældende for erhverv og private 3. udgave juni 2013 HAR DU TILLADELSEN I HUS? Miljøhensyn Enhver afbrænding af affald udenfor dertil godkendte

Læs mere

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer Lars Bisgaard Simonsen Voer Gade 11 8950 Ørsted TEKNIK OG MILJØ Dato: 2. juni 2015 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pcr@norddjurs.dk Journalnr.: 15/2809 Dispensation

Læs mere

Rotteplan 2013-2015. www.skive.dk

Rotteplan 2013-2015. www.skive.dk Rotteplan 2013-2015 www.skive.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 2 FORMÅL... 2 3 OVERORDNEDE MÅL FOR ROTTEBEKÆMPELSE... 3 4 SKIVE KOMMUNE... 4 5 TILDELTE RESSOURCER... 5 6 SKIVE KOMMUNES

Læs mere

Retningslinier for afbrænding

Retningslinier for afbrænding ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.:

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.: Mikkel Grubbe Hansen Egemosevej 5 5871 Frørup Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier

Regler for opbevaring af olie og kemikalier Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift er et regelsæt, der håndhæves af kommunen, hvis reglerne ikke overholdes. Uheld

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev Poul Erik Andersen Tanderupgårdsvej 19 Skræm 9690 Fjerritslev Miljø Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Bettina Brøndum Andersen Direkte 7257

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund. 9670 Løgstør. Landzonetilladelse til etablering af sø på ejendommen Vestergårdsvej 17, Aggersund,

Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund. 9670 Løgstør. Landzonetilladelse til etablering af sø på ejendommen Vestergårdsvej 17, Aggersund, Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund 9670 Løgstør Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Dato: 4. marts 2014

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Balancekatalog PTU den 9. juni 2015:

Balancekatalog PTU den 9. juni 2015: IKKE indarbejdede ændringer Nr. Funk- Plan og Teknikudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning tion skab Opr. budget BF BO BO BO - serviceudgifter 2014 PTU den : 50.000 Materielgården af gadekær, herunder

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 27 km fra Lyngby til Ishøj og er planlagt til at åbne i 2021. Den vil køre på tværs af S-togsnettet

Læs mere

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v.

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. BYG OG MILJØ Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Registreringsblad Titel Ikke-godkendelsespligtig

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk Regulativ for afbrænding i Slagelse Kommune August 2009 Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk 1 1. GENERELT...3 Brandhensyn...3 Miljøhensyn...3 Hvad

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 Vedtaget af byrådet den 2. april 2013 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORMÅL OG LOVGRUNDLAG 3 2 OVERORDNEDE MÅL 3 3 SUCCESKRITERIER 3 4 STATUS

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Dispensationsafgørelse

Dispensationsafgørelse Dispensationsafgørelse Vejdirektoratet Dato 6. februar 2015 Sagsbehandler KAJAK Matr.nr. Flere matrikler BYGGERI OG NATUR Postadresse: Torvet 2 3600 Frederikssund Gennembrud af diger i forbindelse med

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

UDKAST 7. oktober 2004

UDKAST 7. oktober 2004 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 39 O UDKAST 7. oktober 2004 Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder I medfør af 3, stk. 1-3, 4-6, 7, stk. 1-2,

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Vejledning om hegn og hegnssyn.

Vejledning om hegn og hegnssyn. Hegnsynet for Egedal Kommune Hegnsynssekretariatet Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 72 66 e-post: hegnssyn@egekom.dk Revideret den. 15. marts 2013 Vejledning om hegn og hegnssyn. Her kan du læse

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt Kim og Martine Holm Andersen Hærvejen 7 6500 Vojens Haderslev Kommune Erhverv- og Borgerservice Plan- og ejendomsudvikling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 22 34 post@haderslev.dk

Læs mere

TIPPEN SYDER II baggrund, formål, indsatsområder og målsætninger et arbejdspapir.

TIPPEN SYDER II baggrund, formål, indsatsområder og målsætninger et arbejdspapir. TIPPEN SYDER II baggrund, formål, indsatsområder og målsætninger et arbejdspapir. Partnerskabet Tippen Syder har i 2009-2013 gennemført projektet Tippen Syder. Vi ser det som en første projektperiode i

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere