KONCERN IT-STRATEGI MAJ 2010
|
|
- Frederik Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KONCERN IT-STRATEGI MAJ 2010
2 INDHOLD 1. IT-strategien i overblik 1 2. Pejlemærker Baggrund Pejlemærker 2 3. Forretningsorienteret it-anvendelse Faglige opgaver Administrative opgaver Øvrige faglige opgaver It-drift og -infrastruktur 6 4. Styring og organisering 7 5. It-sikkerhed 9 6. Økonomi 11 BILAG Samlet handlingsplan
3 1 1. IT-STRATEGIEN I OVERBLIK Indenrigs- og Sundhedsministeriet har en bred vifte af opgaver, som kræver anvendelse af it. For dele af koncernen har opgaverne en karakter, hvor der med denne it-strategi indledes et øget samarbejde på it-området. På andre områder betyder opgavernes karakter, at der fortsat vil være fokus på institutionernes egen udvikling. I den kommende strategiperiode ønsker ministeriet på den baggrund at sigte mod følgende pejlemærker: Koordinering og fælles opgaveløsning på området for faglig it Samarbejde mellem ministeriets institutioner om administrative it-løsninger Styrke servicen til borgere, virksomheder og andre myndigheder It-understøttelsen af arbejdsopgaverne skal til stadighed udvikles med henblik på kvalitet og effektivitet Traditionelt har koncernen haft fokus på it-sikkerhed, og it-strategien understøtter en fastholdelse af det eksisterende høje niveau for it-sikkerhed. Strategien udgør fundamentet for den fremtidige udvikling af koncernens it-område. Der er særligt fokus på øget samarbejde, og på at bygge it-understøttelsen på fælles standarder og fleksible og genbrugelige løsninger 1. Det nuværende Koncern-it-forum skal som Koncern-it-styregruppe træffe forpligtende beslutninger om koncernfælles it. Styregruppen udarbejder hvert år en operationel handlingsplan for it-samarbejdet. Gruppens arbejde bygger på gensidig informationsudveksling, hvorfor alle institutioner forpligter sig til at orientere gruppen om nye it-projekter. På baggrund heraf tages stilling til, hvorvidt der skal indgås yderligere samarbejde på tværs af koncernen i forbindelse med det pågældende projekt. Statens IT vil præge samarbejdet om it i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, idet der er behov for at skabe et fælles grundlag for dialogen med Statens IT og for at sikre koncernens behov for effektiv og sikker it-drift. Styregruppen sekretariatsbetjenes af et sekretariat, der bemandes efter behov af Departementet, Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Statens Seruminstitut og Statsforvaltningerne. 1 Indenrigs- og Sundhedsministeriets it-strategi følger hermed IT- og Telestyrelsens anbefalinger om serviceorienteret arkitektur.
4 2 2. PEJLEMÆRKER 2.1 Baggrund It-strategien er udarbejdet af koncernens it-styregruppe med henblik på at opsætte en række pejlemærker for styring, koordinering og udvikling af it inden for det samlede ministerområde. Rammen for strategien er defineret af to områder: 1. De organisatoriske enheder 2. Den faglige kontekst Ad 1) Strategien omfatter departementet og samtlige institutioner på ministerområdet, idet institutionerne i forskelligt omfang vil være påvirket af strategien. Ad 2) Den faglige kontekst omfatter både de administrative og forvaltningsmæssige opgaver i koncernen, samt de faglige it-udviklings- og driftsopgaver på henholdsvis indenrigs- og sundhedsområdet, som varetages på statsligt niveau. Strategien opsætter således en ramme for en styrket og øget digitalisering af arbejdet på ministerområdet. Den konkrete udmøntning af denne digitalisering varetages af styringsorganerne på koncernniveau, samt hos de udførende institutioner. Der sigtes således imod en mere fælles indgang til og udmøntning af it-opgaver på ministerområdet til gavn for organisationen, medarbejdere og samarbejdspartnere. 2.2 Pejlemærker For at udvikle it-understøttelsen af koncernens kerneopgaver sættes følgende pejlemærker for strategien: Koordinering og fælles opgaveløsning på området for faglig it En række opgaver på de faglige områder kan med fordel understøttes af fælles it-løsninger på tværs af institutionerne. Dette vil samtidig medføre en forbedret servicering af de brugere på ministerområdet, på indenrigsområdet og i sundhedsvæsnet generelt, som anvender de enkelte løsninger.
5 3 Samarbejde mellem ministeriets institutioner om administrative itløsninger Samarbejdet mellem institutioner om administrative og forvaltningsmæssige opgaver skal øges til gavn for de små institutioner og for at sikre stordriftsfordele, hvor det omkostningseffektivt. It-understøttelsen gøres mere effektiv og sikker ved at bruge fælles løsninger og ved at løsninger drives i fællesskab. Styrke servicen til borgere, virksomheder og andre myndigheder De enkelte opgaver i koncernen skal løses med fokus på at give bedre service til borgere, virksomheder og andre myndigheder, og koncernens løsninger skal i endnu højere grad fremover forbedre og øge det digitale samspil med eksisterende og fremtidige samarbejdspartnere. It-understøttelsen af arbejdsopgaverne skal til stadighed udvikles med henblik på kvalitet og effektivitet Inden for koncernen er der etableret en række løsninger med høj driftsstabilitet. De eksisterende løsninger, suppleret med en øget digitalisering af arbejdsgange, skal sikre koncernen endnu mere kvalitet og effektivitet i de digitale løsninger.
6 4 3. FORRETNINGSORIENTERET IT-ANVENDELSE Ministeriets institutioner løser samlet set meget forskellige opgaver for en række grupper af myndigheder, borgere og virksomheder, hvilket har betydning for behovene for itunderstøttelse af koncernens kerneopgaver. Der skelnes herunder mellem faglig-it og it-understøttelse af administrative opgaver for at præsentere spændvidden i de opgaver, der løses på området. Der er dog ikke en klar grænse mellem it-understøttelsen af faglige opgaver og administrative opgaver, hvorfor afgrænsningen mellem de to områder løbende vurderes og fastlægges i forhold til forretningsmæssige behov for koordinering af løsninger. 3.1 Faglige opgaver Ministeriet løser myndighedsopgaver samt administrative opgaver på indenrigs- og sundhedsområdet, dvs. i forhold til regioner, kommuner, sygehuse, praktiserende læger, CPR mv. Departementet, og særligt Sundhedsstyrelsen, løser væsentlige opgaver på dette område, men også Lægemiddelstyrelsen, CPR-kontoret og Statens Seruminstitut har opgaver af tilsvarende karakter. Opgaverne på det faglige område understøttes af en række it-løsninger, som bl.a. håndterer sundhedsvæsenets indberetninger af patientdata og bidrager til forebyggelse og behandling af patienterne. Denne datamængde samles og analyseres i forbindelse med overvågningen af området, og en del af den stilles til rådighed for parterne til videre bearbejdning og til statistisk brug. Faglig it omfatter eksempelvis konkrete it-løsninger som: - Landspatientregistret - Receptserveren - Medicinprofilen - Vaccinationsregistret - Cancerregistret - Dødsårsagsregistret - Epidemiovervågning - CPR-registeret Ministeriets faglige it-løsninger skal fungere i sammenhæng med egne og andres centrale itløsninger, som drives af regionerne og andre myndigheder. Det gælder f. eks. de kliniske kvalitetsdatabaser. Arbejdet bygger på disse målsætninger: It skal understøtte en bedre sammenhæng i indberetninger. Der indberettes mange data fra sundhedsvæsenets parter ad forskellige kanaler. Der skal arbejdes på at forenkle indberetningerne ved, at parallelle indberetninger til forskellige myndigheder og formål samles i samme portal eller kanal samt ved at sikre at data kun indberettes en gang. It skal understøtte bedre adgang til data og bearbejdede informationer. Data skal stilles til rådighed, så det bedre understøtter brugernes behov. Det betyder, at data skal præsenteres i logiske sammenhænge. Der skal stilles rådata og bearbejdede data til rådighed. Data skal stilles til rådighed på en sikker måde og under hensyn til borgernes krav om fortrolighed (privacy).
7 5 Der skal være sammenhæng i dataregistrering i ministeriets forskellige registre, så data genbruges. Data til forskellige formål skal indberettes i sammenhæng, og ministeriet skal udnytte data i egne registre, så arbejdet med indberetninger hos sundhedsvæsenets og indenrigsområdets parter kan minimeres. Arbejdet med en tværgående koordinering skal i vid udstrækning bygge på eksisterende kortlægninger, der er gennemført i nationale og regionale undersøgelser med fokus på hvem der indberetter data til de enkelte systemer, samt hvem der rekvirerer data. Koordineringen af ministeriets faglige-it løsninger skal ske i samspil med de øvrige it-løsninger på indenrigs- sundhedsområdet med inddragelse og tæt koordinering med øvrige aktører inden for det enkelte område. Sammenfattende skal den statslige opgaveløsning vurderes som en del af hele arbejdet med indenrigs- sundheds-it i Danmark. I relation til ovenstående er håndteringen af fortrolige data afgørende for borgernes tillid til sundhedsvæsenet. Ministeriet vil derfor arbejde for kontinuerligt at øge sikkerheden i ministeriets it-løsninger til gavn for den enkelte borger. Da både indberetninger og præsentation af data reguleres af flere sæt af love og regler, sigter ministeriet mod at identificere og understøtte de indsatser på det juridiske område, der er nødvendige for at sikre sammenhængende faglige-it-løsninger for ministeriets samarbejdsparter. 3.2 Administrative opgaver Institutionerne løser administrative opgaver i form af ministeriel sagsbehandling, klagebehandling, økonomistyring, personaleadministration samt en række andre sagstyper. Disse opgaver understøttes it-mæssigt af kontorpakker (herunder e-post), ESDH systemer og andre administrative løsninger. For Departementet og flertallet af institutioner på ministerområdet, er det administrative opgaver, der hovedsageligt kræver it-understøttelse. Sundhedsstyrelsen anvender it til både administrative og en række sundhedsfaglige opgaver. For Lægemiddelstyrelsen og Statens Seruminstitut er den administrative understøttelse en integreret del af de it-systemer, der understøtter den primære forretning. Her giver det ikke mening at udskille understøttelse af administrative opgaver som et særligt område. Ministeriet ønsker med baggrund i ovenstående, og med respekt for forskelligheden i opgavevaretagelsen, fælles digitale løsninger for at kunne effektivisere flest mulige fælles opgaver. Med fælles it-løsninger bliver driftsopgaven lettere, når der er færre systemer, der skal tilrettes ved udefrakommende ændringer. På det administrative område er det centralt at fokusere it-understøttelsen i fht. samarbejde, kommunikation og videndeling mellem medarbejderne. Koncernen arbejder for at sikre, at medarbejdernes samarbejde, kommunikation og videndeling er understøttet på bedst mulig måde i forhold til de kerneopgaver, der løses. Arbejdet bygger på disse mål: It skal understøtte en effektiv administration af høj kvalitet. It-understøttelsen af administrative opgaver skal være effektiv. Der opbygges fælles koncernløsninger til administrative opgaver for de små institutioner. Sundhedsstyrelsen skal på den baggrund levere administrative løsninger til de små institutioner, hvor det er økonomisk fordelagtigt. I øvrigt fortsættes samarbejdet i koncernen om opgaver, hvor der er gevinster herved.
8 6 3.3 Øvrige faglige opgaver Lægemiddelstyrelsen administrerer lovgivningen om lægemidler, medicintilskud, apoteker, medicinsk udstyr og euforiserende stoffer. Lægemiddelstyrelsen har dermed regulatoriske opgaver i forhold til lægemiddelindustrien og har desuden relationer til tilsvarende organisationer i europæiske lande. Lægemiddelstyrelsen har egne it-systemer til at understøtte dette. Statens Serum Institut forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme, biologiske trusler og medfødte lidelser, og har i den forbindelse en stor produktion, som understøttes af instituttets egne it-systemer. CPR-kontoret administrerer CPR-lovgivningen, herunder varetager drift, vedligehold og udvikling af CPR-systemet og leverer i den forbindelse CPR-data til hele den offentlige sektor samt store dele af den private sektor. For begge disse institutioner gælder, at it-understøttelsen af de særlige opgaver er definerende for den samlede it-anvendelse, hvilket betyder, at de i høj grad selv løser it-opgaver. Begge har dog sundhedsfaglige opgaver, som skal indgå i koordineringen af sundheds-it. 3.4 It-drift og -infrastruktur Den forretningsmæssige it-understøttelse kræver en effektiv og sikker drift af løsningerne og en it-infrastruktur. Disse opgaver løses generelt af de enkelte institutioner selv, men Sundhedsstyrelsen varetager dog driften for Departementet og enkelte mindre institutioner. Der er allerede på udvalgte områder taget koncernløsninger i brug på it-infrastrukturområdet. På den baggrund vurderes i strategiperioden løbende, hvilke opgaver der med fordel kan løses fælles i koncernen for at opnå stordriftsfordele og/eller bedre ressourceudnyttelse. Det gælder f. eks. de fællesoffentlige tiltag som edag3 og 2012 målsætningerne. I strategiperioden vurderes, hvorvidt en øget grad af driftsfællesskaber på tværs af institutionerne er mulig og hensigtsmæssig. Det forventes, at en række drifts- og supportopgaver med fordel kan løses i større enheder på tværs af det samlede ministerområde. It-infrastrukturen kan udbygges med elementer, som Koncern-it-styregruppen beslutter at løse i koncernfællesskab. Koncern-it-styregruppen kan etablere fælles procedurer og løsninger på it-sikkerhedsområdet, f. eks. overvågning og beredskab. Arbejdet bygger på disse mål: It-infrastrukturen skal understøtte en effektiv it-anvendelse. Der etableres og drives fælles it for de små institutioner. Der samarbejdes i øvrigt om koncernløsninger i it-infrastrukturen, hvor det er økonomisk fordelagtigt. De fælles infrastrukturelementer skal drives med aftaler om serviceniveau (SLA), der imødekommer institutionernes forretningsmæssige behov. Samarbejdet kan omfatte sourcingstrategi, leverandørstyring, samspil med Statens IT, udvikling af modenhed, mv.
9 7 4. STYRING OG ORGANISERING Det er målet i strategiperioden at sikre en højere grad af styring og koordinering for koncerndækkende it-anvendelse og it-understøttelse. Styring af it-området Styringen af it-området har til formål at sikre overensstemmelse mellem it-strategien og de forretningsmæssige mål, at sikre størst mulig værdi ved anvendelse af it, samt at styre ressourcer anvendt til it-udvikling og it-drift. Den konkrete fordeling og samarbejdsrelation på itområdet bygger på et princip om ligeværdigt forhold mellem institutionerne. For at sikre sammenhæng og mulighed for at prioritere indsatsen på it-området, skal beslutninger træffes i forpligtende fællesskab. Beslutningerne skal tages på grundlag af overblik over og indsigt i, hvilke initiativer der giver størst værdi i forhold til de forretningsstrategiske og itstrategiske målsætninger, samt hvilke løsninger og komponenter det giver mening at genbruge på tværs. Styringen af it-området følger de statslige beslutninger og retningslinjer, f. eks. i forhold til itarkitektur, anvendelse af governance-værktøjer, herunder business cases, effektværktøjer og evalueringsmodeller mv. Standardiseringsaktiviteterne danner således rammen for de aktiviteter, der it-mæssigt gennemføres i ministeriet. Følgende organisering etableres for at sikre styring af it i på ministerområdet: Koncernledelsen Koncernledelsen har det overordnede ansvar for styring af koncernens it-understøttelse. En række it-relaterede opgaver kræver koncernledelsens opmærksomhed, og koncernledelsen skal sikre rammer for de enkelte initiativer. Samtidig skal det sikres, at større effektiviseringsprojekter og etablering af nye løsninger indstilles til afgørelse i koncernledelsen, samt at der regelmæssigt følges op disse projekter. Koncern-it-styregruppe Koncern-it-styregruppen skal sikre udførelse af centrale initiativer og politikker på it-området. Koncern-it-styregruppen nedsættes med denne it-strategi og skal i strategiperioden opbygge en styring af it-området under koncernledelsens ansvar. Koncern-it-styregruppen består af repræsentanter for institutionerne. Departementet udpeger formanden. Centrale opgaver for koncern-it-styregruppen bliver følgende indenfor de rammer, der er fastlagt i det foregående: Understøtte samarbejdet mellem institutionerne om it Fastsætte principper og regler for udviklingen af it i koncernen, f. eks. retningslinjer for sourcing Fastlægge indholdet på området for faglig-it, it-understøttelse af administrative opgaver og it-infrastruktur ud fra de forretningsmæssige behov for koordinering på koncernniveau Koordinering af ministeriets faglige-it indsats Koordinering og opbygning af it-understøttelse af administrative opgaver og it-infrastruktur med fokus på de små institutioner Koordinering af indsatser i forhold til krav fra Statens IT, Økonomistyrelsen, Finansministeriet m.fl. Sikre, at de mindre institutioner får nødvendig støtte og bistand af de store i et ligeværdigt samarbejde It-sikkerhed (se afsnit nedenfor)
10 8 Koncern-it-styregruppen udarbejder en samlet handlingsplan for de koncernfælles aktiviteter. Se bilag. Drifts-it-forum Drifts-it-forum fortsætter arbejdet med udveksling af erfaringer og uformel koordinering af arbejdet i koncernens it-afdelinger. I nødvendigt omfang bidrager drifts-it-forum til fælles udmøntning af de beslutninger, der træffes på koncernledelsesniveau og i koncern-it-styregruppen. Sekretariat Der oprettes et sekretariat, som har til formål at understøtte koncern-it-styregruppens arbejde med koordinering og udvikling af it i koncernen. Sekretariatets opgaver er forberedelse af oplæg til ovenstående fora, samt sikre opfølgning på beslutningsprocessen. Sekretariatet understøtter koncernens arbejde med høringssvar og udarbejdelse af notater til brug i en række eksterne fora, eksempelvis styregruppen for tværoffentlige samarbejder, Statens it, IT- og telestyrelsen og Økonomistyrelsen. Sekretariatet kan ligeledes fungere som program-/porteføljekontor for de fælles projekter, der gennemføres på koncernniveau. Som de første opgaver i en kommende strategiperiode lægger sekretariatet en plan for udmøntningen af egne opgaver, understøtter arbejdet med udarbejdelsen af handlingsplanen samt sikrer, at indsatser sker i forhold til de faglige spor som beskrevet i kapitel 4. Institutionsledelse Ledelsen samt it-ledelsen på de enkelte institutioner er ansvarlige for den lokale it-anvendelse og samarbejder med sekretariatet omkring tiltag, der skal bringes op i de enkelte ledelsesmæssige fora.
11 9 5. IT-SIKKERHED Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal opfylde statens krav til it-sikkerhed gennem efterlevelse af gældende love og regler samt relevante standarder, eksempelvis DS 484 og ISO I forhold til ministeriets interessenter, herunder borgere og virksomheder, skal ministeriet kunne synliggøre, at man i praksis behandler data mv. sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det afgørende for at opnå den ønskede sikkerhed er den faktiske adfærd. Sikkerhedspolitikkerne skal forankres i den enkelte institution og hos den enkelte medarbejder. Forankringen sker til dels via etablering af en sikkerhedsorganisation, men for at sikre den organisatoriske forankring er det ligeledes nødvendigt at inddrage den enkelte medarbejder via kompetenceudvikling, holdningsbearbejdning o.a. Ansvarsfordeling Det overordnede ansvar for it-sikkerheden i Indenrigs- og Sundhedsministeriet påhviler koncernledelsen. Koncern-it-styregruppen fungerer som koncernens sikkerhedsudvalg og skal i den rolle håndtere de overordnende og principielle sikkerhedsproblemstillinger. Det omfatter ligeledes en løbende vurdering af, hvilke problemstillinger, der skal håndteres i institutionernes sikkerhedspolitikker, og hvilke der skal håndteres i koncernsikkerhedspolitikken. De enkelte institutioner på ministerområdet nedsætter sikkerhedsudvalg, udarbejder sikkerhedspolitikker og fastlægger regelsæt og rammer, som skal give sikkerhed i anvendelsen af it og tilgængeligheden heraf i overensstemmelse med de forretningsmæssige behov i den enkelte institution. På baggrund af bidrag fra institutionerne samt eksterne krav og standarder udarbejdes en koncern-it-sikkerhedspolitik, som fastsætter minimumskravene for it-sikkerhed i koncernen samt institutionerne. Minimumskravene udgør en række klart formulerede krav til tiltag, der forventes iværksat i de enkelte institutioner. Koncern-it-sikkerhedspolitikken skal desuden dække den koncernfælles it-indsats. Koncern-it sikkerhedspolitikken skal omfatte: Identifikation af væsentlige eksterne krav til koncernens it-sikkerhed i form af lovgivning (Persondatalov, Sundhedslov), Statsministeriets sikkerhedscirkulære mv. Fælles retningslinjer, der skal gælde for alle koncernens institutioner Risikovurdering Beredskabsplaner Kontrol, opfølgning og vedligeholdelse, herunder afrapportering Retningslinjer for institutionernes egne sikkerhedspolitikker Retningslinjer for koncern-it-løsninger Handlingsplan for implementering af koncern-it-sikkerhed Koncern-it-styregruppen skal sikre, at erfaringer på it-sikkerhedsområdet deles mellem de lokale it-funktioner i koncernen, og at best practice kommer hele koncernen til gode. Koncern-itstyregruppen har endvidere ansvaret for, at koncern-it-sikkerhedspolitikken løbende revideres. Koncern-it-styregruppen indstiller til koncernledelsen, hvordan de mindre institutioners itsikkerhed håndteres, f. eks. i et samarbejde med en større institution. Institutionerne skal, ved større undtagelser fra koncern-it-sikkerhedspolitikken, orientere Koncern-it-styregruppen herom. Koncern-it-styregruppen skal så vurdere de mulige konsekvenser af undtagelsen, og Koncernledelsen prioriterer, på grundlag af beslutningsoplæg fra styregruppen, mellem helhedshensyn og mere lokale interesser.
12 10 Tidsplan for Koncern-it-sikkerhed Der skal udarbejdes en koncern-it-sikkerhedspolitik inden udgangen af Der skal, indenfor rammerne af Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern-itsikkerhedspolitik udarbejdes en skriftlig it-sikkerhedspolitik i samtlige institutioner. Disse skal foreligge ultimo Koncern-it-styregruppen skal årligt orienteres om status for de lokale it-sikkerhedspolitikker, herunder om eventuelle større lokale afvigelser fra de generelle retningslinjer i Koncern-itsikkerhedspolitikken.
13 11 6. ØKONOMI For at sikre den bedst mulige økonomiske ressourceudnyttelse på it-området, søges en række opgaver gennemført på koncern niveau. Budgettering Der vil fremover i højere grad være behov for at afsætte økonomiske og personalemæssige ressourcer til at gennemføre koncernfælles initiativer. Denne finansiering aftales i koncern-itstyregruppen og indstilles i fornødent omfang til koncernledelsen. Der sigtes på den baggrund mod et fælles grundlag, som kan præsentere et samlet økonomisk overblik på koncernniveau over it-udgifter og investeringer som grundlag for Koncern-itstyregruppens arbejde. Indkøb Ved indkøb skal de bedst mulige indkøbsforhold sikres gennem anvendelse af statens indkøbsaftaler. Det gælder indkøb af hardware, software og konsulentbistand. Koncern-it-styregruppen varetager ministerområdets interesser i forhold til de organisationer, der indgår statslige indkøbsaftaler på it-området, f. eks. Finansministeriet og SKI. Koncern-it-styregruppen kan gennemføre fællesindkøb til koncernen og sikrer ensartede serviceniveauer fra de enkelte leverandører til de respektive institutioner. Principperne for GRØN it skal sikres gennem de enkelte indkøb. Sourcing Outsourcing bruges i forskelligt omfang på ministerområdet. Koncern-it-styregruppen vil arbejde på kompetenceudvikling og erfaringsudveksling i forbindelse med outsourcing, således at sourcing anvendes på de områder og i det omfang, det er økonomisk fordelagtigt. I strategiperioden vil styregruppen på den baggrund understøtte erfaringsudveksling og vurdere behovet for fælles retningslinjer for outsourcing, samt fælles tiltag i forhold til ministeriets leverandører.
14 12 Bilag 1 SAMLET HANDLINGSPLAN Handlingsplanen udarbejdes på baggrund af den igangværende strategiproces. Udarbejdelse af handlingsplaner skal sikre prioritering og styring af de projekter og aktiviteter, der skal udmønte strategien. Disse handlingsplaner skal ligeledes skabe en klar retning for ministeriets udvikling i henhold til strategien. I handlingsplanen skal der være fokus på at sikre, at der er ressourcer til at gennemføre de udvalgte projekter, både i projektet selv, i de enheder, der skal bidrage til projektets gennemførelse, samt i de enheder, der skal overtage driften. I handlingsplanerne indgår også status for igangsatte projekter og måling af deres resultater, både i projektperioden og i en nærmere fastsat periode herefter, for på den måde at sikre, at de forventede gevinster rent faktisk indhentes. Handlingsplanen er en del af ministeriets samlede styring, og det skal løbende vurderes, hvorledes it-handlingsplanen spiller sammen med den øvrige styring af projekter i koncernen. Beslutning om handlingsplaner træffes i koncernledelsen efter indstilling fra Koncern-itstyregruppen.
12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne
Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering
Læs mereBalancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.
It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.
Læs mereKontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1
Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?
Læs mereIT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST
IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens
Læs mereAdministrationen udfører de vedtagne beslutninger og har ansvaret for at løse regionens opgaver inden for de politisk besluttede rammer.
Organisationsplan 1 Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget for Region Sjællands virke... 3 1.1 Regionens hovedopgaver... 3 1.2 Vi er til for dig... 3 1.3 Grundlæggende organisatoriske principper... 4 2. Region
Læs mereKONCERN-IT-STRATEGI 2005-2007
2005-2007 NOVEMBER 2004 K ONCERN-IT-STRATEGI Yderligere eksemplarer kan rekvireres i papirudgave eller som PDF-fil ved henvendelse til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet EDB-sekretariatet - 2 - Indholdsfortegnelse
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016
Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs mereEr standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen?
HVORFOR STANDARDER? Er standardisering en forudsætning for at systemer kan tale sammen? Nej, men standardisering reducerer den kompleksitet, der er ved at integrere systemer væsentligt. Så i praksis vil
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereOverordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune
Overordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune Denne politik er godkendt af kommunalbestyrelsen januar 2016. Og træder i kraft januar 2016. Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på,
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mere2.4 Initiativbeskrivelse
KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation
Læs mereLedelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter
Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af
Læs mereIT-sikkerhedspolitik for
Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs
Læs mereKommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning
Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereFORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK
FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper
Læs mereHandleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for
Læs mereIt-anvendelsen i Langeland Kommune har til formål at understøtte kommunens overordnede visioner.
Juni 2011 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Formål 4 3. Omfang 5 4. It-sikkerhedsniveau 5 5. It-sikkerhedsbevidsthed 6 6. Overtrædelse af it-sikkerhedspolitikken 6 7. Udarbejdelse og ikrafttrædelse 6 2 1 Indledning
Læs mereTelemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland
Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland September 2016 Indhold 1. Baggrund for projektet... 3 2. Den
Læs mereFart på it-sundhedsudviklingen?
April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereIt-delstrategi for administrativ it-anvendelse
Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.
Læs mereStrategi for Regional IT
g Strategi for Regional IT 2014-2016 Region Syddanmark Forord Nærværende strategi udspringer af Regional IT s formål, som er at it-understøtte Region Syddanmarks aktiviteter. Strategien indeholder en
Læs mereLOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereArbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt:
NOTAT 2016.12.13 SDS MOWI/ABRA Version 1.0 Notat vedr. principper for telemedicin 1. Indledning Der er igennem de seneste år gennemført en række storskalaprojekter vedr. telemedicin. Især projektet TeleCare
Læs mereDIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI
DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI SKANDERBORG KOMMUNE 2017-2020 Strategiens formål og baggrund Med Digitaliserings- og IT-strategien skal borgere, virksomheder og medarbejdere i Skanderborg Kommune opleve
Læs mereVores st yringsredskab
It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe
Læs mereGeodatastyrelsens strategi
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,
Læs mereSundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.
Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver
Læs mereDEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN
DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE
POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereInformationssikkerhedspolitik
Holbæk Kommunes Informationssikkerhedspolitik 2013 Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Indledning 3 2. Formål 3 3. Holdning og principper 4 4. Omfang 4 5. Informationssikkerhedsniveau 5 6. Organisering
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs mereIndstilling. Evaluering af Fælles Service 2015 og fremadrettet. Magistraten. Dato 22. juni 2015
Indstilling Til Magistraten Dato 22. juni 2015 Evaluering af Fælles Service 2015 og fremadrettet 1. Resume I henhold til indstillingen Evaluering af Fælles Service 2015, vedtaget af Magistraten den 9.
Læs mereIt-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune
Københavns Kommune Koncernservice It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune 2015-02-05 It-sikkerhedshåndbog for Københavns Kommune It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune Publiceret: 2014-07-03 Mål
Læs mereOverordnet It-sikkerhedspolitik
Overordnet It-sikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. x. måned 2014 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sags nr. 14-8285
Læs mereUddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014
Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013
Læs mereDansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi
Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Jens Andersen Adm. direktør Region Sjælland Formand for RSI s styregruppe Sundheds-it: Mere i fokus end nogen sinde Myter om hvad der er godt, skidt og galt
Læs mereKommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd
Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop
Læs mereIt-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009
It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk
Læs mereNår selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.
IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer
Læs mereIndstilling. Århus Kommunes IT-strategi. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 8. juni 2007 Århus Kommune. 1.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 8. juni 2007 Århus Kommune IT- Organisationsafdelingen Borgmesterens Afdeling Århus Kommunes IT-strategi 1. Resume Vedlagt denne Byrådsindstilling
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Generelt 3. Formål 3. Omfang 4. Sammenhæng med IT- og forretningsstrategier 4
Indholdsfortegnelse Generelt 3 Formål 3 Omfang 4 Sammenhæng med IT- og forretningsstrategier 4 Risikostyring og sikring af informationsaktiver og systemer 5 Overvågning af risici og regionens IT-sikkerhedsniveau
Læs mereDigitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger
Digitalisering på tværs IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger Hvem er Digital Sundhed? Bestyrelsen nedsat efteråret 2006 3 statslige repræsentanter 2 regionale repræsentanter
Læs mereKulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1
Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene
Læs mereK O M M I S S O R I U M
K O M M I S S O R I U M K O M M I S S O R I U M Introduktion Arbejdsgruppen skal udarbejde et fagligt bidrag til brug for udformning af en fremtidig organisering af det diagnostiske område på Statens Serum
Læs mereAssens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information
Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Holdninger og principper... 4 4. Omfang... 4 5. Sikkerhedsbevidsthed,
Læs mereOverordnet Informationssikkerhedspolitik
Overordnet Informationssikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. 4. juni 2018 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sagsnr.
Læs mereAfrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.
Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen
Læs mereSundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel. 10. April 2014
Sundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel 10. April 2014 Begrebet Sundheds-IT Hvad mon det gavner med de sundhedsaftaler? SUNDHEDSAFTALER Formålet med sundhedsaftalerne er at bidrage
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse)
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2014-2018 Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse) Indhold 1. Baggrund... 3 2. Opbygning... 3 3. Forretningsmæssige målsætninger... 4 4. Vision, pejlemærker
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. November 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver November 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om it-understøttelsen af sygehusenes
Læs mereFremdrift og fælles byggeblokke
INDSATSOMRÅDE 5 Fremdrift og fælles byggeblokke Forudsætningen for at udvikle et mere nært, sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen er at sammentænke digitale løsninger og bygge en fælles digital infrastruktur,
Læs mereErhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.
Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereFaxe Kommune. informationssikkerhedspolitik
Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik
Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2018 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 8 Gyldighedsperiode og rapportering
Læs mereHjørring Kommune. Overordnet I-sikkerhedspolitik for Hjørring Kommune
Hjørring Kommune Sag nr. 85.15.00-P15-1-17 12-03-2018 Side 1. Overordnet I-sikkerhedspolitik for Hjørring Kommune Indledning Informationssikkerhedspolitikken (I-sikkerhedspolitikken) udgør den overordnede
Læs mereSag og Dokument - Høringskonference. Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb
Sag og Dokument - Høringskonference Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb Jeg vil sige noget om Hvad det er vi gør i Økonomistyrelsen? Erfaringer fra FESD Hvor vi står
Læs merePartneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:
Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.
Læs mereRoadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0
Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et
Læs mereEtablering af Statens It. Informationsmøder april/maj 2008
Informationsmøder april/maj 2008 Baggrund Regeringens økonomiudvalg har besluttet, at der skal etableres to administrative servicecentre på tværs af staten. Beslutningen er truffet med udgangspunkt i regeringsgrundlaget
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer
Læs mereProgrambeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning
Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord Side Om it-strategiens tilblivelse og struktur Side Visioner for it Side 33
Forsvarsministeriets it-strategi 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord Side 01 1 Om it-strategiens tilblivelse og struktur Side 02 2 Visioner for it Side 33 3 Igangværende it-initiativer og kommende indsatsområder
Læs mereStatens It status, opgaver og rammer. Ved programsekretariatschef Mikael Skov Mikkelsen
Statens It status, opgaver og rammer Ved programsekretariatschef Mikael Skov Mikkelsen Oplægget Baggrunden og målsætning for etableringen af Statens It Løsningsmodellen Mandatgrundlag Statens It s opgaver
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereAllerød Kommune Job- og personprofil for it-chef
Allerød Kommune Job- personprofil for it-chef Allerød Kommune søger en ny it-chef. Om Allerød Kommune Allerød Kommune har i dag ca. 24.500 indbyggere, flere er på vej. Kommunen ligger centralt i Nordsjælland,
Læs mereForslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed
Forslag til Vordingborg Kommunes Overordnede bestemmelser om IT- informationssikkerhed Rev. 12. januar 2015 Hvad der er markeret med rød skrift er tilføjelser til den vedtagne politik af 24. februar 2011.
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. August 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen
Læs mereI dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.
N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør
Læs mereAdministration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.
Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 5 Policylignende kerneopgaver 5 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode
Læs mereKommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital
Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital Godkendt den 4. december 2009 af Styregruppen for Forskningsinfrastruktur i Syddanmark. Revideret juni + november 2012 1. GCP-enhedens baggrund
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Version 1.0 Indhold 1. Baggrund og resume... 3 2. Forretningsmæssige målsætninger... 5 3. Vision, pejlemærker, principper og målsætninger... 5 3.1 Vision...
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi
Læs mereIT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9
IT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9 Indhold 1 Læsevejledning... 3 2 Informationssikkerhedspolitik... 3 2.1 INDLEDNING... 3 2.2 SIKKERHEDSNIVEAU... 4 2.3 HOLDNINGER OG PRINCIPPER... 5 2.4 HOVEDMÅLSÆTNINGER
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs merePartneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:
Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens
Læs mereIndkøbs- og udbudspolitik
Indkøbs- og udbudspolitik 1 2 Forord Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Randers Kommune. Politikken gælder dermed for hele Randers Kommune. Den er rettet
Læs mereBilag 5: Notat om program styregruppen for det samlede fælles medicingrundlags projekt (FAME).
Bilag 5: Notat om program styregruppen for det samlede fælles medicingrundlags projekt (FAME). 1. Baggrund SDSD bestyrelse har drøftet organiseringen af FAME projektet på bestyrelsesmødet den 6. december
Læs mereIndkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar 2010. Side 1
Indkøbspolitik for Hillerød kommune Gældende fra januar 2010 Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Formål... 3 2. Overordnede målsætninger og indsatsområder... 3 3. Omfang og afgrænsning... 3 4. Rammebetingelser
Læs mereBusiness Transformation
SAS CIO NETWORKING Business Transformation IT i praksis 2006 31. oktober 2006 Underdirektør Ejvind Jørgensen IT i praksis -pilotpanelet - eksempler Agenda Resultater og best practices Forretningsudvikling
Læs mereVarde Kommune. Beredskabspolitik. for Varde Kommune
Varde Kommune Beredskabspolitik for Varde Kommune 2014-2017 Sag 13-14365 Dok 115363-13 01.10.2013 sufa/vapl Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Formålet med beredskabspolitikken...2 1.2. Værdigrundlaget
Læs mereSäker Digital Post från myndigheterna
1 Säker Digital Post från myndigheterna Oplæg på ESV-dagen v/ Lone Boe Rasmussen 11. oktober 2016 DIGITAL POST I DANMARK ANNO 2016 Tak for invitationen til ESV-dagen Fortælle om rejsen, som vi har været
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mere