It is a perfectly serene residential development that radiates with American optimism, recalling from the guileless Hollywood movies of the 1950s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "It is a perfectly serene residential development that radiates with American optimism, recalling from the guileless Hollywood movies of the 1950s."

Transkript

1 It is a perfectly serene residential development that radiates with American optimism, recalling from the guileless Hollywood movies of the 1950s. Streets are clean, trees are healthy and well kept, houses look perfectly pleasant to live in, and pedestrian paths look perfect for a promenade. Houses and building are distributed along noodle streets ending in culs-de-sacs. Inhabitants look like real Americans : tall, strong, gracious, smiling, white and wearing shorts the kind of American that is getting more and more rare in the open areas (Degoutin 2002). 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Kapitel I. Specialets teoretiske og metodiske ramme 4 Indledning 4 Specialets felt 6 Problemformulering 12 Kapitelstruktur 13 Det teoretiske og videnskabsteoretiske fundament 14 Governmentality, selvskabelse og genstandsgørelse 15 Biomagt disciplinering og regulering af livet 20 Frihed, liberalisme og det selvstyrende individ 25 Metode 30 Et overblik over forskningsfeltet 31 Empirisk og analytisk tilgang 32 Kapitel II. Mulighedsbetingelser for dannelsen af CID 35 Enklavisering i det 19. og 20. århundrede: urbanisering og suburbanisering 36 Forstaden og Zoning 36 Suburbanisering og udvikling af private boligområder 39 Privatisering, urban polarisering og sikkerhed i slutningen af det 20. århundrede 44 Omstrukturering af velfærdsstaten: privatisering og selvstyrende organer 45 Moderne byformationer: social polarisering og urban sprawl 47 Opsummering 50 Kapitel III. Sikkerheds- og styringsteknikker i CID 52 Sikkerhed i CID 52 Eksempler på sikkerhedsforanstaltninger 52 Covenants, Contracts & Restrictions 56 CC&R s obligatoriske karakter 57 Grundejerforeningens organisatoriske struktur 58 Beboermålgruppe 59 Eksteriør og vedligeholdelse 60 Opførsel 61 Ordenshåndhævelse og sanktioner 62 Tre styringsteknologier og -domæner 63 Politisk styring 64 Adfærdsstyring 66 Rumlig styring 69 Opsummering 71 2

3 Indholdsfortegnelse Kapitel IV. Analyse og diskussion 73 Styring gennem sikkerheds- og risikoteknologier 73 Governmentality og sikkerhed 73 Disciplin, social sikkerhed og kontrol 74 Risikoteknologier 76 Sikkerhedsindustrien og mobilisering af forbrugeren 77 Sikkerhedspolitik som undtagelse 80 Opsummering: Sikkerhedens logik 82 Lokalsamfundet som liberal styringssektor 83 Marked og selvstyring i en neoliberal optik 83 Styring gennem lokalsamfund 84 CID som hybrid 86 Opsummering: Markedsstyring 89 Social orden 89 Rummets konstitution 89 Andethedens sted 90 CID s utopiske bestræbelser 92 Social ordensdannelse gennem forskelssætning og homogenisering 94 Enklavisering gennem frakobling 97 Opsummering: Skabelsen af et nyt socialt rum? 100 Subjektgørelse 100 Det selvstyrende og frie subjekt 101 Individ som virksomhed 102 Subjektivering gennem markedsforbrug, livsstil og etisk ansvarlighed 103 Homogenisering som disciplineringsnorm 106 Opsummering: Det selvstyrende individ? 110 Kapitel V. Konklusion og perspektivering 111 Bibliografi 118 Bøger og tidsskriftsartikler 118 Internetsider 123 English abstract 126 3

4 Kapitel I Specialets teoretiske og metodiske ramme Kapitel I. Specialets teoretiske og metodiske ramme Indledning 1 USA har op gennem det 20. århundrede oplevet radikale ændringer i de demografiske, etniske og sociale mønstre forårsaget af forskellige typer af segregation og enklavedannelse 2, hvilket kommer til udtryk i rumlige fragmenteringer i byformationerne. Enklavisering har til alle tider eksisteret i forskellige udformninger og er afgørende i organiseringen af et samfund. Enklavedannelse virker ud fra en grænsesætning dvs. bestemmelsen af, hvad der hører indenfor et givent rum, og hvad der skal udgrænses fra dette rum (Eeckhout & Jacobs 1999:57, Duany et al 2000:43, Marcuse 1997:229). Enklaveformation kan imidlertid siges at være særlig paradigmatisk for det amerikanske samfund med rødder tilbage til de første puritanske immigrantkolonier, hvor det åbne prærieland rummede mulighed for at etablere uafhængige minisamfund i overensstemmelse med selvstændige religiøse værdier (Cullen 2003:156, McKenzie 1994:24). Enklavisering har siden da været en uløselig del af den amerikanske samfundsorganisering og er primært af stedkommet af store immigrationsbølger, hvor indvandrergrupper med samme etniske og socioøkonomiske baggrund har etableret sig indenfor samme kollektive rum. Velkendte eksempler er urbane etniske enklaver såsom Chinatown, Little Italy og Greek Town i storbyerne (Eeckhout & Jacobs 1999:62f). Kendetegnende for enklavedannelserne er, at de alle udøver en eller anden grad af selvstyring udenfor det øvrige samfund, uanset om denne selvstyring tager udgangspunkt i særlige moralske normsæt, som i tilfældet med de religiøse 1 I overensstemmelse med de gældende RUC-regler for gruppespecialeskrivning ekspliciteres her en ansvarsfordeling. Malene Vangdrup: Kapitel I Specialets teoretiske og metodiske ramme : Indledning, Kapitelstruktur, Biomagt disciplinering og regulering af livet, Frihed, Liberalisme og det selvstyrende individ, Empirisk og analytisk tilgang. Kapitel II: Enklavisering i det 19. og 20 århundrede: urbanisering og suburbanisering. Kapitel III: Sikkerheds- og styringsteknikker i CID, Covenants, Conditions & Restrictions,. Kapitel IV: Styring gennem sikkerheds- og risikoteknologier, Social orden. Mathilde Garde: Kapitel I: Specialets felt, Det teoretiske og videnskabsteoretiske fundament, Governmentality, Selvskabelse og genstandsgørelse, Metode, Et overblik over forskningsfeltet. Kapitel II: Mulighedsbetingelser for dannelsen af CID, Privatisering, urban polarisering og sikkerhed i slutningen af det 20. århundrede. Kapitel III: Sikkerhed i CID, Tre styringsteknologier og -domæner. Kapitel IV: Lokalsamfundet som liberal styringssektor, Subjektgørelse. Problemformulering samt Konklusionen og perspektivering er vi begge ansvarlige for. Vi vil dog gerne understrege, at hele specialet uden undtagelse er produkt af en fælles indsats. 2 Professor i byplanlægning Peter Marcuse definerer enklaven som a spatially concentrated area in which members of a particular population group, self-defined by ethnicity or religion or otherwise, congregate as a means of enhancing their economic, social, political and/or cultural development. (Marcuse 1997:242). Denne definition er udgangspunktet for vores brug af enklavebegrebet igennem specialet. 4

5 Kapitel I Specialets teoretiske og metodiske ramme samfund, eller egne økonomiske systemer, som i tilfældet med de forskellige Chinatowns. Imidlertid varierer graden af uafhængighed fra og spændingsforholdet til det omgivende samfund, ligesom nogle enklaver delvist opløser sig over tid i takt med en integration i det øvrige samfund (De Meyer og Versluys 1999:62). De nævnte rumlige formationer kan betragtes som prototyper på enklavedannelser, jf. Marcuses enklavedefinition, hvor grupper frivilligt vælger at afskære sig fra det øvrige samfund. De er imidlertid blot ét af to eksempler på enklaviseringsformer i USA. En parallel enklavisering sker på baggrund af eksklusion af grupper, der befinder sig i bunden af samfundets sociale hierarki, hvoraf den sorte ghetto 3 er et paradigmatisk eksempel. Med Marcuses vending er dette en form for enklavisering med omvendt fortegn, idet denne type enklavisering kan siges at være ufrivillig, for så vidt som enklaverne er kendetegnet ved undertrykkelse og ydre tvang (Marcuse 1997:230). Iboende enklavedannelse er en række inklusions- og eksklusionsformer, der gennem den amerikanske historie er blevet institutionaliseret gennem både private og offentlige praksisser. I dag intensiveres disse i de amerikanske storbyer, idet skellet mellem rig og fattig i kølvandet på industrialiseringen er voksende. Således er det ikke enklaviseringen eller opdelingen mellem grupper, der i sig selv er et nyt fænomen, men graden af den sociale, etniske og økonomiske differentiering. I den nutidige urbane fragmentering gør to primære forhold sig gældende. Det ene forhold er en yderligere polarisering af allerede eksisterende enklaver, der afspejler sig i en skærpelse af de rumlige opdelinger. Denne skærpelse afspejler sig til dels i de urbane ghettoformationer der, med den franske sociolog Loïc Wacquants begreb, er udtryk for en hyperghettoisering, kendetegnet ved identificerbare, forbudte og isolerede territorier, hvor samfundets udstødte og undertrykte marginaliseres. Hyperghettoer adskiller sig fra tidligere former for ghettodannelse ved graden af isolation fra det øvrige samfund, hvorfor enhver mulighed for integration er ophørt (Wacquant 1996:123ff). Fra 1980 erne betragtes denne hyperghettoisering i en særlig liberal politisk 3 Ghettoen, hvis etymologiske oprindelse er de jødiske koncentrationer i 1500-tallets Venedig, er i det 20. århundrede blevet et politisk ladet begreb, der henviser til en afrikansk-amerikansk urban boligformation (De Meyer og Versluys 1999:79). Denne opstod under industrialiseringen mod slutningen af 1800-tallet efter massive interregionale migrationer fra sydstaternes plantager til nordstaternes bycentre. Den omfattende armod og isolation, der kendetegner det moderne amerikanske samfunds ghettoer, er imidlertid ikke kun afstedkommet af disse migrationer men også skabt gennem segregerende boligpolitikker fra begyndelsen til midten af det 20. århundrede. Her fandt den hvide udflytning fra byerne sted, hvilket efterlod forfaldne boligområder, hvor amerikanene af afrikansk herkomst fik tilbudt de hvides efterladte boliger, men til højere leje. Samtidig hindrede raceadskillelseslove denne gruppe amerikanere i at købe ejendom i hvide kvarterer, hvilket tilsammen bevirkede, at de blev koncentreret i fattige enklaver (Farley & Allen 1987:103, 136ff). 5

6 Kapitel I Specialets teoretiske og metodiske ramme diskurs som selvforskyldt, hvor ghettoens beboere bliver reduceret til en urban underclass, der er kendetegnet ved en social deroute. Imidlertid afspejles skærpelsen af de rumlige opdelinger også i de private boligområder for middelklasseamerikanere. Her er der tale om en frivillig enklavisering af samfundets velstående, der ikke længere bosætter sig i klassiske forstadskvarterer men i afsondrede og delvist selvstyrende enklaver (Andersen 1999:376). Det andet forhold der gør sig gældende i dagens amerikanske samfund er, at enklaverne ikke længere er et marginalt fænomen, men i stadig stigende grad kan siges at være udtryk for en generel samfundsorganisering. I dag er det primært den amerikanske middelklasse 4 dvs. den store befolkningsgruppe, der hverken udgøres af den kapitalistiske elite eller befinder sig på samfundets bund, der udgrænser sig selv for derved at afgrænse sig fra andre i specielle boligformer. Denne organisering er kendetegnet ved privatisering og selvstyring i et stadig større omfang og er således betragtet en bevidst isolering med henblik på en alternativ organisering til den etablerede samfundsorden. I tilfældet med middelklassen er der således tale om en stærk social og økonomisk gruppe, der bevidst undtager sig selv fra et samfund, som den selv har været med til at skabe og dominere siden USA s grundlæggelse og ikke, som tilfældet med tidligere former for enklavisering, marginale samfundsgrupper. Det er dette tilsyneladende paradoks, der udgør det inspiratoriske afsæt for dette speciale. Specialets felt De sidste 30 år er de private selvstyrede boligområder blevet en stadig mere populær suburban boligform blandt middelklasseamerikanere. Inden denne periode, dvs. i de private boligområders første leveår omkring 1930 erne, var de hovedsageligt beboet af velhavende amerikanere. Dette blev imidlertid ændret, da gennemsnitsamerikaneren, som følge af den nationale økonomiske vækst i perioden efter Anden Verdenskrig, i højere grad fik adgang til økonomiske goder og dermed de private boligområder. Det var imidlertid først i 1970 erne, at de private boligområder for alvor blev et middelklassefænomen 5. Dette betyder samtidig, 4 Middelklassebegrebet anvendt i dette speciale skal ikke forstås som den gamle middelklasse småborgerskabet men som en bred samfundsklasse, der arbejder i mange forskellige sektorer og som har adgang til økonomisk forbrug hus, ferier, varer (solidaritet.dk/soli97-1/ htm). Middelklassens karakter vil blive yderligere uddybet og eksemplificeret gennem specialet. 5 En opgørelse fra 1997 viser, at ca. en tredjedel af de private boligområder bebos af overklassen og den øverste middelklasse, den anden tredjedel af pensionister og den sidste tredjedel af middelklassen (Blakely & Snyder 1997:6). 6

7 Kapitel I Specialets teoretiske og metodiske ramme at den klassiske og karakteristiske middelklasseboligform forstaden for mange middelklasseamerikanere nu erstattes af et privatiseret alternativ (Blakely & Snyder 1997:47f, McKenzie 2006:14). Betegnelsen private boligområder er et generaliserende begreb for et fænomen, der i realiteten dækker mange typer af privat boligorganisering. De private boligområder er både i deres fysiske fremtoning og organisatoriske udformning et socialt og juridisk komplekst felt, der afspejler sig i mange og divergerende betegnelser, der belyser forskellige aspekter af boligformer. De mest udbredte betegnelser er Common Interest Development, Community Associations, Home Owners Associations, Common Interest Communities, Residential Private Governments og Gated Communities. Sidstnævnte benyttes ofte i medierne og i den brede offentlighed, idet denne betegnelse indhegnede fællesskaber på dansk refererer til de private områders indhegnede og sikkerhedsmæssige fremtoning. Imidlertid er sikkerhedsforanstaltningerne, om end udbredt, ikke kendetegnende for samtlige boligområder. I specialet anvendes i stedet CID og private boligområder som overordnede betegnelser for alle privatiserede boligområder uanfægtet deres kvantitative omfang eller kvalitative særkende 6. I de tilfælde hvor der er tale om reelt indhegnede boligområder, benytter vi betegnelsen gated community 7. Termen CID indfanger det, vi betragter som de private boligområders fundamentale karakteristika, nemlig beboernes ejerskab af og kontrol over fællesarealer og fritidsfaciliteter, foruden en bestemt styringsmæssig organisering med gensidige rettigheder og forpligtigelser beboerne imellem, der håndhæves af et privat styreorgan i form af en grundejerforening. I CID erne findes forskellige ejerskabsforhold og boligtyper såsom ejerlejligheder, andelsboligforeninger og et-familieshuse i prædesignede boligområder. Sidstnævnte kaldes også Master-Planned Communities eller ganske enkelt for Master-Planning 8 og er den boligform, der er i størst vækst i USA (McKenzie 2006:13f). Disse områder er oftest indhegnede og inkluderer kontrollerede indgangspartier, fritidsfaciliteter såsom golf- og tennisbaner, parkeringspladser, privat infrastruktur og eget politi. Master- Planned Communities henvender sig primært til bestemte befolkningssegmenter såsom pensionister, golfspillere eller middelklassefamilier og sælges som samlede livsstilskoncepter med fokus på fritidsaktiviteter. Segmentering og en målrettet appel til bestemte 6 Denne generelle begrebsanvendelse bunder i, at vores formål ikke er at afdække forskellige typer af CID men at undersøge CID som et bredt fænomen, der har den private styring som fælles karaktertræk. 7 Det anslås, at ca. 90% af alle boligopførsler i USA er indhegnede (Blakely & Snyder 1997:75). 8 Et Master-planning er a comprehensive plan to guide the long-term physical development of a particular area. Et givent områdes fysiske indretning er i et Master-Planned område tilrettelagt ned til mindste detalje i forhold til en overordnet plan (4554.com/Glossary/MASTER_PLAN.html). 7

8 Kapitel I Specialets teoretiske og metodiske ramme befolkningsgrupper er dermed ét af Master-Planned Communities væsentligste karakteristika. Ét Master-Planned Community udgøres i mange tilfælde af sammenslutninger af mange forskellige typer af CID, der ofte inkorporerer både boligmæssige og forretningsmæssige aktiviteter. I disse omfattende boligområder, også betegnet New Towns, findes der både skoler, indkøbscentre, parker og kontorer (Blakely & Snyder 1997:40ff, Low 2003a:19, McKenzie 2006:11ff). Sikkerhedsaspektet i de private boligområder er af stadig større betydning og kan ses som udtryk for en generel tendens i USA, hvor sikkerheden står højt på den politiske dagsorden og frygten for kriminalitet i stigning (Blakely & Snyder 1997:18, Drew & McGuigan 2005). Besættelsen af fysiske sikkerhedssystemer og den arkitektoniske fastsættelse af sociale grænser er tidstypisk for den urbane restrukturering og de nye rumlige konfigurationer i USA (Davis 1990:223). I løbet af 1990 erne blev det således almindeligt for byplanlæggerne og entreprenører at skabe sikre private boligområder. De private middelklasseboligområder er i dag storkonsumenter af sikkerhedsprodukter, og sikkerhedsforanstaltninger er ikke længere et privilegium forbeholdt eksklusive boligområder for overklassen (McKenzie 2006:17). Blandt andre serviceydelser tilbyder stadig flere private boligområder således en lang række af konkrete sikkerhedsydelser. Sikkerhedsforanstaltningerne grupperes af politolog Evan McKenzie i tre hovedkategorier: indgangskontrol såsom porte, trafikbarrierer og vagthuse, indhegninger såsom murer, hegn eller søer og intern overvågning såsom bevæbnede vagter, alarmsystemer og videokameraer (McKenzie 2006:18). I tillæg til dette skal inkluderes de mere subtile sikkerheds- og kontrolmekanismer i form af CID s karakteristiske boligmæssige organisering og styringsstruktur, der er med til at sikre et givent område. CID indbefatter en særlig ejerskabs- og styreform, der kan betragtes som den juridiske ramme for alle former for privatstyrede boligområder i USA (Low 2003a:22). Organiseringen af CID tager som ovennævnt afsæt i en grundejerforening, der udgør det juridiske grundlag for den politiske organisering, og som forvalter en række serviceydelser, såsom vej- og kloakvedligeholdelse, afhentning af affald o.l., der almindeligvis varetages af den offentlige sektor. Siden midten af 1990 erne er antallet af grundejerforeninger eksploderet i USA, og McKenzie skønner, at der er ca CID med dertil hørende grundejerforeninger, hvilket svarer til 8

9 Kapitel I Specialets teoretiske og metodiske ramme 15% af det samlede boligmarked (McKenzie 2006:11) 9. I dag bliver 50% af alle nye boliger solgt som del af et kollektivt boligområde, der i antal årligt vokser med Kollektive boligområder med grundejerforeninger som styringsgrundlag er således en stadig voksende industri (Low 2003a:176) 10. Grundejerforeningens organisering beror på en række styringsdokumenter betegnet Covenants, Contracts & Restrictions, herefter CC&R 11, der er et system af private kontrakter mellem huskøber og bygherre (McKenzie 1994:36). CC&R etablerer betingelserne for grundejerforeningens ansvarsområder og beføjelser samt fastsætter den enkelte beboers forpligtigelser. Disse betingelser udspringer af et tvedelt ejerskabsforhold, der kendetegner CID, hvor beboeren både er ejer af en individuel bolig og har økonomisk andel i fællesarealerne. CC&R definerer ligeledes regler for valg til bestyrelsen, beskatningsforhold samt sætter restriktioner for ændringer og forbedringer på de individuelle boliger (Ibid. 2006:12ff). CC&R betegnes af denne årsag ligeledes restriktive kontrakter, idet de sætter begrænsninger for ejerens brug af egen private grund (Low 2003a:35). CC&R er oftest meget detaljerede og kan være på flere hundrede sider idet reglerne, alt efter graden af rigiditet, dikterer alt fra farvenuancerne på husfacaderne, boligens interiør, hvor længe beboerne må socialisere i deres have til krav om hundes maksimumvægt (Low 2003a:158) I takt med CID s voksende udbredelse og popularitet er reglementerne på tværs af forskellige typer af CID blevet mere og mere standardiserede. Denne standardisering er hovedsageligt sket på foranledning af det privatfinansierede Community Associations Institute (CAI), der blev grundlagt med det formål at professionalisere og ensrette CID ernes organisationsstruktur og styringsgrundlag, herunder CC&R (McKenzie 1994:83, 110). Helt konkret er dette blevet udmøntet i lovpakker, som den ansvarlige entreprenør forud for boligopførslen får udfærdiget af advokater hvilket betyder, at de forskellige boligområders CC&R således grundlæggende er enslydende i deres regelsæt. 9 Disse tal er fra 1998 og er, ifølge vores research, de mest opdaterede. 10 Hvis disse statistikker korreleres med antropologen Setha Lows statistikker om gated communities, kan vi se, at langt de fleste områder derudover er indhegnede. I 1995 boede 4 mio. amerikanere i gated communities, hvilket var steget til 16 mio. i En opgørelse fra American Housing Survey i 2001 estimerer, at knapt 10% af alle amerikanerne bor i en eller anden form for indhegnet område (Low 2003a:15). 11 I specialet benyttes endvidere reglementer, regelsæt og regler i henvisningen til CC&R. 9

10 Kapitel I Specialets teoretiske og metodiske ramme De privatstyrede boligområder er ikke et eksklusivt amerikansk fænomen, idet disse boligområder er udbredt over det meste af verden 12. Imidlertid har et bestemt amerikansk politisk, økonomisk og socialt klima fremmet opkomsten af de private enklaver, og det er i den amerikanske kontekst, at selvstyringsaspektet tydeligst kommer til udtryk (McKenzie 2006:9). I USA har den amerikanske liberale velfærdsmodel haft konsekvenser for boligmarkedet, der primært har formet sig efter de frie markedskræfter og derfor, i større eller mindre grad, er forblevet ureguleret af staten. Eksempelvis udgør socialt boligbyggeri blot 2% af det amerikanske boligmarked, hvorfor det private boligejerskab fremstår som normen (Aalbers 2003:7). Det er ikke blot boligejerskabet, der fremmes i en liberal politisk kontekst, men også selvstyring, der delvist er tilvejebragt gennem privatisering. Selvstyringen i de private boligområder foregår qua grundejerforeningerne, hvis fordelagtigheder promoveres med henvisning til en effektivisering af tidligere offentlige funktioner. Samtidig kan middelklasseenklaviseringen ses som udtryk for en udpræget amerikansk forestilling om retten til at bestemme over og kontrollere eget liv og kan som sådan betragtes som en sublimering af udprægede amerikanske værdisæt. Opkomsten og populariteten af de private boligområder er derfor at forstå indenfor et politisk klima, der på mange måder tilskynder til private selvstyrende organer. De private boligområder instituerer sig i krydsningsfeltet mellem den private og den offentlige sektor. Opførsler af private boligområder er dog primært en privatiseret proces, der finder sted på baggrund af entreprenørers initiativer. De lokale styreorganer de kommunale bestyrelser 13 er imidlertid ikke uden indflydelse i denne proces. Etableringen af et CID finder primært sted på to måder. I det ene tilfælde opkøber entreprenører offentlig jord, hvorefter de lokale myndigheder, på baggrund af entreprenørernes konstruktionsplaner og finansieringsramme, kan afvise eller godkende projektet. Ved endelig godkendelse af byggeplanerne overgår ansvaret af området eksklusivt til entreprenøren, men byggeriet kontrolleres efterfølgende jævnligt af lokale byggemyndigheder. I det andet scenarium opkøber entreprenører nedlagte landbrugsområder fra farmere og undslipper dermed de kommunale myndigheders kontrol, idet den private jord forbliver udenfor offentlig regulering. 12 Indhegnede private boligområder har udviklet sig til et globalt fænomen for den velhavende del af befolkning og forekommer bl.a. i Mexico, Latinamerika, Sydafrika, Libanon, Kina, Portugal, Spanien, England, New Zealand og Rusland (Se Glasze et al 2006). 13 De lokale styreorganer er oversat fra Local Government, der er det enkelte countys styreorgan, dvs. hvad der i dansk regi ville svare til en kommunal bestyrelse. 10

11 Kapitel I Specialets teoretiske og metodiske ramme De lokale myndigheder spiller i nogle tilfælde en mere aktiv rolle, idet de kan kræve, at boligopførsler i deres county sker i privat regi. Dette krav skyldes primært, at de private boligområder er attraktive styringsalternativer til kommunale boligopførsler, idet de overfører gældspligter, opbygger og vedligeholder områdets infrastruktur samt varetager offentlige serviceydelser, hvilket letter det pågældende countys budgetter (McKenzie 2006:10, 19f). Der er forskellige grader af privatisering og selvstændiggørelse af de private boligområder. Inkorporation er betegnelsen for en juridisk løsrivningsproces, hvorved et boligområde bliver en uafhængig lovmæssig enhed og får formel status som by 14. Inkorporerede byer har større juridisk råderum i beskatningsspørgsmål samt i bestemmelsen af hvilke beboere, der må flytte ind. Disse byer forbliver imidlertid ikke altid uafhængige af de lokale myndigheder, der i nogle tilfælde søger at annektere de private boligområder, der ligger udenfor deres jurisdiktion for derved at opkræve grundskat. Beboerne bliver i disse tilfælde beskattet indenfor såvel som udenfor de private boligområder, hvilket har afstedkommet en række problematikker, herunder krav om reduktion i grundskatten 15 med henvisning til boligområdets egen varetagelse af serviceydelser (Blakely & Snyder 1997:25, Low 2003a:20ff, 189ff). Uanset hvordan privatiseringen finder sted og hvilken grad af selvstyring der er tale om, er de privatstyrede boligområder i dag en stadig stigende tendens i den amerikanske boligindustri. Hvad der før var underlagt offentlige serviceydelser og den offentlige infrastruktur bliver nu i stigende grad privatiseret og placeret under grundejerforeningers administration (McKenzie 2006:10). Siden slutningen af 1990 erne har private boligområder været den mest debatterede form for urban udvikling, blandt andet fordi de stiller spørgsmålstegn ved fundamentale ideer om, hvad der udgør et ideelt samfund (Glasze et al 2006:4). De private boligområder er på mange områder afspejlinger af den amerikanske sociale og økonomiske polarisering, der viser sig i større rumlige segregationsmønstre. Samtidig afspejler de private boligområder også et samfund, hvis sociale orden i stadig større grad opretholdes gennem urbane befæstninger, overvågning, segregation og andre former for 14 Eksempler på inkorporerede byer er Hidden Hills (1.812 beboere), Rolling Hills (2.076 beboere) og Canyon Lake ( beboere) alle sammen beliggende i Los Angeles (Blakely & Snyder 1997:26). 15 I det private boligområde San Antonio er der eksempelvis grundlagt en Homeowners Taxpayers Association, hvis eneste formål er at reducere skatten for beboerne (Low 2003a:193). 11

12 Kapitel I Specialets teoretiske og metodiske ramme sikkerhedsmæssige markører. Boligformerne afføder mange problematikker såsom privat vs. offentlig organisering af borgerlige goder og serviceydelser; retten til et sikkert miljø vs. retten til offentlig tilgængelighed; kollektivt forbrug vs. individuelt forbrug, inklusion vs. eksklusion og heterogenitet vs. homogenitet. Perspektivet omkring den private selvstyring indfanger efter vores overbevisning alle disse problematikker, idet den form for styring der foregår indenfor murene i CID har betydning for den interne sociale orden, for de sociale relationer og for individets handlemuligheder. I kraft af fænomenets udbredelse er det endvidere vores opfattelse, at styring i private enheder ikke blot har betydning for det lukkede rum, men øver indflydelse på samfundets generelle politiske og samfundsmæssige orden. Samtidig er CID s udbredelse og popularitet at forstå som en konsekvens af en særlig politisk dagsorden. Vi betragter derfor de private boligområder som en ny territorial form for politisk organisering på lokalt niveau, hvis betingelser må forstås i en særlig amerikansk politisk og samfundsmæssig ramme. Problemformulering Med udgangspunkt i en overordnet analyse af de politiske og sociokulturelle mulighedsbetingelser for opkomsten af de private boligområder Common Interest Development i USA i det 19. og 20. århundrede, analyserer og diskuterer vi følgende: Hvordan praktiseres styring i Common Interest Development, og hvilken social orden samt individuel og kollektiv adfærd forudsættes af og skabes gennem de anvendte styringsstrategier? Uddybning af problemformulering og begrebsafklaring Vores formål med dette speciale er at analysere og diskutere mulighedsbetingelser for- og de sociale implikationer af den form for styring og rumlige organisering, der giver sig til kende i de private boligområder. Specialet indledes med en kronologisk gennemgang af det vi betragter som de politiske og sociokulturelle mulighedsbetingelser for CID s opkomst. Politiske mulighedsbetingelser skal her forstås som de private og offentlige tiltag 16, der har haft betydning for byernes enklavedannelse og homogenisering med fokus på opkomsten af de 16 I specialet henviser det offentlige til staten, dvs. den overordnede regering og de lokale myndigheder samt de tilknyttede institutioner, mens det private henviser til civilsamfundet, autonome enheder, erhvervsliv, klubber, familien mm. (Heywood 1997:8). 12

13 Kapitel I Specialets teoretiske og metodiske ramme moderne private boligområder. Politik skal i specialet forstås i bred forstand og refererer ikke udelukkende til en regeringsmæssig politisk praksis, men også til en social aktivitet, der bevarer og modificerer reglerne for de menneskelige relationer (Heywood 1997:4). Politik anvendes i specialet som de forhold og teknikker, der udgør organiseringen af det sociale liv 17. De sociokulturelle mulighedsbetingelser refererer til de samfundsmæssige forhold, der har muliggjort udviklingen af CID. Til grund for styringspraksisserne i CID ligger benævnte styringsrationaler, der kommer til udtryk gennem nogle bestemte teknikker og strategier. Med styringens praktisering henviser vi til, hvordan styringen implementeres gennem juridiske instrumenter såsom kontrakter og reglementer, og hvordan disse håndhæves af grundejerforeningen. De anvendte styringsstrategier henviser tilbage til disse instrumenter. Med adfærd peger vi på individers opførsel i boligområderne med fokus på de former for kollektive og individuelle subjektiviteter, der udspringer og betinges af styreformen. Hermed refererer vi til det dialektiske forhold der opstår i relationerne mellem en bestemt styringsform og individerne. Med social orden menes den sociale organisering og normer, der opstår ud af styringens praktisering og den påkrævede adfærdsnorm. Kapitelstruktur Vores problemstilling har tre bestanddele, der afspejles i specialets struktur og kronologi. Kapitel I er specialets metodiske og teoretiske ramme, der udgør den forståelsesmæssige baggrund for resten af specialet. I Kapitel II afdækkes de parametre vi betragter som mulighedsbetingelser for CID s opkomst og udbredelse. Kapitlet tjener som baggrundsviden for afdækningen af styringen i CID og vil endvidere blive inddraget i analysen. Kapitel III er en tematisk gennemgang samt analyse af de konkrete styringsdokumenter og sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at diskutere den måde, hvorpå styringen praktiseres indenfor de private boligområder. Kapitel IV er en teoretisk analyse og diskussion af, hvilke adfærdsnormer, subjektiviteter og social orden, der opstår i og efterstræbes qua de anvendte styringsstrategier. Konklusionen i Kapitel V er en opsummering af specialets analytiske konklusioner og afsluttes med nogle perspektiverende betragtninger. 17 Betragtninger over politik i forhold til styring vil blive uddybet i afsnittet Det teoretiske og videnskabsteoretiske fundament. 13

14 Kapitel I Specialets teoretiske og metodiske ramme Det teoretiske og videnskabsteoretiske fundament Der er mange perspektiver der kan anlægges på det, vi betragter under betegnelsen CID. CID er historisk og samfundsmæssig betinget og er på én og samme tid en afspejling og produkt af samtiden. Vores perspektiv styring er ikke udtømmende for dette fænomen, men en optik der kan belyse visse aspekter af boligformen, herunder først og fremmest en moderne måde at organisere sig på. Styringsbegrebet er specialets overordnede analysefokus og skal ikke udelukkende forstås i en snæver politisk-teknisk forstand, men som en bestemt måde at anskue menneskelige forhold på, der beror på individets subjektgørelse samt de skiftende og dialektiske magtrelationer individer indgår i. Denne styringsforståelse danner den teoretiske ramme for specialet og vil i det følgende afsnit blive ekspliciteret. Den franske professor i idésystemer, Michel Foucaults ( ) teoridannelse er udgangspunkt for specialets videnskabsteoretiske såvel som teoretiske præmis. Foucault kan dog ikke stå alene, hvorfor vi inddrager den italienske filosof Giorgio Agamben (f. 1942), den franske filosof Gilles Deleuze ( ) og den engelske sociolog Nikolas Rose (fødselsår ukendt), der alle inddrages i en uddybning og videreudvikling af vores teoretiske platform. Dette sker ud fra en betragtning af, at teoretikerne grundlæggende befinder sig indenfor samme videnskabsteoretiske ramme som Foucault, at de udvalgte teoretiske emneområder er en videreudbygning af hans ideer og på nogle punkter endvidere yder en konstruktiv kritik heraf. Sammenfald og afvigelser mellem Foucault og de øvrige teoretikere vil blive ekspliciteret i deres respektive afsnit. Dette afsnit skal betragtes som en overordnet skitsering af specialets anvendte teoretiske perspektiver, mens eksemplificering, anvendelse og uddybning sker løbende gennem specialet. Perspektivet på styring, subjektgørelsen og de sociale former i CID tager afsæt i Foucaults analyser af den moderne styringsrationalitet governmentality. Dette begreb afspejler en subjekt- og magtopfattelse, der adskiller sig fra klassiske magtopfattelser. Foucaults videnskabsteoretiske præmis er opløsningen af normative kulturelle forestillingsmønstre om samfundet og dets befolkning i et forsøg på at eliminere ikke understøtte de sandheder, der betragtes som eviggyldige for samfundets konstituering. Foucault søger ikke at udvikle generelle teorier om mennesket og samfundet, men at dekonstruere universelle teoribygninger (Lindgren 2001:326). Foucaults anlagte perspektiv på givne verdensopfattelser 14

15 Kapitel I Specialets teoretiske og metodiske ramme kommer blandt andet til udtryk i en kritik og selvkritik. Hans videnskabelige tilgang indebærer, qua hans andethed til studieobjekterne, en kontinuerlig redefinering og nytænkning. Foucaults analyser tager udgangspunkt i gensidige relationer, mangfoldighed og mobilitet, hvorudfra de menneskelige praksisser og subjekter formes (Heede 2002:10ff). Hans dekonstruktive tilgang får dermed direkte konsekvenser for hans betragtninger om subjekt, magt og styringsrationaliteter, der beskrives i det følgende afsnit. Det er væsentligt at fremhæve, at der ikke forekommer én endegyldig version af Foucaults magtforståelse grundet de evigt forskydende begrebsanvendelser, og fordi analytikken tilpasses strategisk efter det genstandsfelt, den forsøger at gennemtrænge (Larsen 2006:365). Præmissen for en foucaultsk magtudlægning bliver derfor at tænke ud over de gængse samfundsvidenskabelige magtforståelser og begribe magt som en kompleks strategisk situation i et givet samfund (Larsen 2006:370). På dette punkt fremstår Foucault som en svært tilgængelig teoretiker, der ikke entydigt forståelsesmæssigt såvel som sprogligt lader sig indfange. Governmentality, selvskabelse og genstandsgørelse Et gennemgående motiv i Foucaults analyser er individet som et konkret historisk produkt og ikke som et universelt, suverænt eller naturgivent subjekt. Denne subjektforståelse fordrer en opløsning af gængse forestillinger om mennesket og en afindividualisering af subjektet, for at muliggøre en afdækning af, hvordan subjektet er blevet skabt gennem historiske brud. Med fokus på kroppen anskuer Foucault subjektet som en tom ramme, hvor diverse historiske begivenheder indskriver sig og former individet gennem materialer, energier, drifter og tanker (Heede 2002:18ff). Det har affødt en kritik af Foucaults subjektforståelse, idet individet kan forekomme som en genstand for magt uden handlekraft i sig selv. Dette er delvist en konsekvens af, at Foucault ikke tager afsæt i et egentligt subjekt, men i de relationer der skaber bestemte subjekter. Dog forudsætter dette en subjekt/objekt-relation, dvs. individet altid indgår i magtrelationer, hvor det både er styret og styrende. Foucault er således interesseret i, hvordan subjektiveringen aktivt kommer til udtryk gennem selvets praksisser. Disse praksisser udspringer aldrig fuldstændigt af individet selv, men er modeller der findes i verden og som pålægges af kulturen, samfundet og socialgruppen. Praksisserne kan betragtes som teknologier, der er individets midler til at operere på egen krop, tanker og opførsel, så det kan transformere sig selv med henblik på at opnå en ønsket 15

16 Kapitel I Specialets teoretiske og metodiske ramme tilstand. Foucaults genealogiske undersøgelser dekonstruerer forestillinger om mennesket for at vise, hvordan subjektet gennem disse teknikker og praktikker konstituerer sig selv i en given form (Foucault 2003a:27ff, 2003b:146). Hans subjektforståelse omfatter de måder, hvorpå mennesker på én og samme tid objektiveres gøres til genstand for magt og subjektiveres formes som subjekter i et selvforhold. Denne tvedeling i subjektforståelsen beror på det dialektiske forhold mellem individets underkastelse til andre gennem afhængighed/kontrol og bindingen til egen identitet. Begge betydninger af begrebet subjekt er knyttet til magt, idet magten på én og samme tid undertvinger individer ( subjugates ) og subjektiverer det ( makes subject to ) (Heede 2002:23f). Foucaults subjektforståelse er således uløseligt forbundet til hans magtforståelse, eftersom konstitueringen af individer er et resultat af- og mål for magten. Governmentality som moderne styringsperspektiv Foucault forstår magt som en elementær og produktiv kraft, der er grundlæggende i sociale formationer og relationer. Magt kan ikke besiddes og emaneres ikke blot fra staten eller en suveræn magtinstans men opstår i og gennem de menneskelige relationer. Magt er en form for styring individer udøver over hinanden og over sig selv, og Foucault taler således snarere om magtrelationer end magt, idet magtrelationer udtrykker de strategiske midler, igennem hvilke individer søger at styre hinandens adfærd (Foucault 2003a:34). I denne optik bliver staten derfor blot et delelement i mangfoldigheden af ahierarkiske styringsrelationer (Foucault 1991:94). Denne magtforståelse gennemstrømmer Foucaults tekster. Det er imidlertid først med begrebet governmentality, at koblingen mellem individets selvstyring og adfærdsstyringen ekspliciteres. Første gang Foucault anvender denne betegnelse er i forelæsningen Governmentality på Collège de France i På dansk oversættes betegnelsen oftest politisk styringsrationalitet eller moderne regeringsrationalitet (Villadsen 2002:78). Begrebet er en sammensætning af govern og mentality og kan direkte oversættes med styringsmentalitet. Styring henviser i denne sammenhæng til forskellige former for conduct of conduct adfærdsstyring og omhandler de tænke- og handlingsmåder, hvormed individers og gruppers adfærd søges formet, reguleret eller styret mod specifikke mål, og hvordan subjektet gør sig selv styrbart i og gennem disse magtrelationer (Inda 2005:6). Governmentality begriber dermed individets styring af sig selv og rækken af de praktikker, 18 Forelæsningen er gengivet i Burchell et al (1991) The Foucault Effect. Studies in Governmentality, The University of Chicago Press, Chicago. 16

17 Kapitel I Specialets teoretiske og metodiske ramme der konstituerer, definerer, organiserer og instrumentaliserer individets strategier. Denne styring er kun mulig på baggrund af frie individers relationer, hvorfor begrebet dermed indfanger magtrelationernes og frihedens gensidighed (Foucault 2003a:41). Styringens genealogi Foucault betragter governmentality som en udpræget moderne styringsrationalitet. Denne rationalitet bryder med tidligere styringsformer, hvilket belyses gennem en genealogisk analyse af magtrelationerne, som de kommer til udtryk i forskellige historiske situationer med afsæt i slægtskab, herkomst og historiske brud frem for traditionel historieskrivnings fokus på begyndelse, årsag og udvikling (Lindgren 2001:338). Det idémæssige brud i opfattelsen af hvad det vil sige at regere, lokaliserer Foucault i en række politiske traktater og dokumenter i den tidligt moderne periode (fra ca. 1550), hvor styring ikke længere eksklusivt knyttes til en suveræn magt men afføder en række nye problematikker, som Foucault benævner art of government, styringskunst. Problematikkerne omhandler hvordan der skal styres, hvem der skal styres, med hvad der skal styres og hvad målet med styringen skal være. Styringskunsten har imidlertid stadig sit udgangspunkt- og legitimeres i den suveræne magt, der udøves over et territorium og dets indbyggere 19. Men i modsætning til den suveræne styringsrationalitet, hvis mål er cirkulær, dvs. suveræniteten er mål i sig selv, så er styringens genstand i styringskunsten de menneskelige relationer (Foucault 1991:87ff). Styringskunst er dermed ikke en selvrefererende magtudøvelse, men en passende disponering og disciplinering af menneskelige affærer således, at de fører til passende mål. For at opnå disse mål må ting organiseres gennem taktikker: government [ ] is a question not of imposing law on men, but of disposing things: that is to say, of employing tactics rather than laws, and even of using these laws themselves as tactics (Foucault 1991:95). Styringskunsten kan imidlertid, ifølge Foucault, ikke udvikle sig i en autonom form, så længe suveræniteten forbliver den grundlæggende politiske institution (Foucault 1991:96f). Det er således først i det 18. århundrede, at Foucault ser regeringskunsten fuldstændig løsrevet fra suverænitetens juridiske domæne i en udkrystallisering i den moderne styringsrationalitet, governmentality. Dette skifte beror på opkomsten af nye statistiske 19 Af særlig betydning for Foucaults genealogi er den italienske politiker og skribent Niccolò Machiavellis bog Il Principe (fra 1532), på dansk Fyrsten, idet Foucault anskuer den moderne styringsrationalitet som en eksplicit opposition til Machiavellis magt/suverænitetsteori. Her er magten centreret omkring fyrsten, hvis mål med magtudøvelsen er at forstærke og beskytte sit ejerskab fyrstedømmet. Fyrstens suverænitet udøves over et territorium og over indbyggerne af dette territorium undersåtterne om nødvendigt gerne med vold (Foucault 1991:89f, Aasdalen 2006:55). 17

18 Kapitel I Specialets teoretiske og metodiske ramme repræsentationsformer og indfinder sig i det øjeblik, hvor selve befolkningen bliver mål for styring, dvs. anskues som et segment med egne regelmæssigheder. Styringsrationaliteten begrundes dermed i bestemte former for viden om det styrede, hvorunder befolkningen bliver genstand for- og et instrument i styringen (Foucault 1991:99f). Denne befolkningsomsorg bliver samtidig grundlaget for en ny teknologi kaldet biomagt, der behandles i afsnittet Biomagt disciplinering og regulering af livet. Governmentality reducerer ikke politisk magt til statssfæren men til de forskellige styringsforhold, og det centrale bliver i højere grad governmentaliseringen af staten, dvs. hvordan staten underlægges det moderne styringsrationale. Opsummerende belyser denne genealogiske udredning skiftet fra en klassisk styringslegitimitet, den suveræne styringsrationalitet over en styringskunst til en moderne styringsrationalitet. Denne genealogiske gennemgang skal imidlertid ikke illustrere, hvordan væsensforskellige rationalitetsformer har erstattet hinanden, idet der snarere er tale om en sammenfletning af forskellige styringsmodi. Således ser Foucault ikke en strømlinet udvikling fra en suveræn retsstat over en administrativ disciplinærstat til en governmentaliseret stat men som en triangel, der består af suverænitet, disciplin og styring (Foucault 1991:102ff). Dermed gør en række styringsrationaliteter sig skiftevis gældende under moderniteten, hvorfor suveræne og disciplinære styringsrationaliteter stadig afspejles i de nutidige politikker. Den moderne styringsrationalitet er kort sagt kendetegnet ved at have befolkningen som primært mål, den politiske økonomi som primær videnskab og sikkerhedsapparater som teknisk middel. Foucaults magtforståelse har, ligesom hans opfattelse af subjektet, affødt en del kritik der hovedsageligt peger på, at hans magtbegreb er totaliserende og desubjektiverende, eftersom magt ikke kan reduceres til én instans men udspiller sig i alle menneskelige relationer. Vi er grundlæggende enige med Foucault i, at styring er et vigtigt parameter i de sociale forhold, for så vidt som mennesket bestandigt søger at moderere og regulere egen adfærd og andres. Hvorvidt al adfærd og alle menneskelige relationer kan reduceres til et spørgsmål om magt, finder vi dog vanskeligt at afgøre. Vi vil imidlertid argumentere for, at Foucaults governmentalitybegreb, måske mere end nogen anden magtteoretisering fra hans side belyser, hvordan subjektets styring af sig selv spiller sammen med subjektets objektivering. Foucaults styringsbegreb gør os i stand til at komme udover et snævert politisk felt og 18

19 Kapitel I Specialets teoretiske og metodiske ramme belyse, hvordan de forskellige styringsformer rent faktisk udmønter sig i de sociale relationer og ikke blot som politiske dekreter fra oven. Governmentalityfeltet og operationalisering af governmentalitybegrebet Foucault udlagde kun få betragtninger om den moderne styringsrationalitet, hvorfor det i høj grad har været op til andre forskere at udvikle governmentalitybegrebet og sætte det i anvendelse. Der findes ikke én overordnet governmentalitytradition, men derimod et heterogent og vidtfavnende felt, hvis analyser har forskellige udgangspunkter såvel som empiriske genstandsfelter (Marlow 2002:243). Nikolas Rose er én af de mere fremtrædende governmentalityforskere, og det er primært hans operationalisering af begrebet, der er relevant for vores speciale, hvilket gennemgås i afsnittet Frihed, liberalisme og det selvstyrende individ. Grundlæggende er der tre dimensioner af styringen, der må indkalkuleres i en operationalisering af styringsbegrebet: Styringens politiske rationale, styringsteknologier og styringens subjekter. Disse tre dimensioner forudsætter gensidigt hinanden og er alle relevante i en analyse af hvordan, med hvilke midler og med hvilket formål, styringen udspiller sig i CID. Herunder ekspliciteres de tre niveauer og deres analytiske relevans. Antropologen Jonathan Xavier Inda betegner styringens rationaliteter som de former for viden, ekspertise og beregninger that render human beings thinkable in such a manner as to make them amenable to political programming (Inda 2005:2). Rationaliteterne omfatter de skiftende diskursive domæner, hvori magtudøvelsen konceptualiseres, hvor moral retfærdiggøres og hvor politikkens former, mål og begrænsninger udtænkes, legitimeres og rationaliseres (Inda 2005:7). Ifølge Foucault er rationalitet ikke noget, der ligger gemt i subjektet eller kan aflæses af subjektets handlinger men omhandler, hvordan forskellige former for rationalitet indskriver sig i diverse praksisser og institutioner (Villadsen 2002:83). Vi analyserer styringens rationaliteter i en neoliberal optik i en afklaring af de moralske legitimeringer og ræsonnementer, der udspiller sig i styringsformen i CID. Styringsteknologierne henviser til de praktiske teknikker, instrumenter og programmer, hvorigennem menneskelig adfærd søges formet og instrumentaliseret. Her omsættes styringens rationaliteter til praksis (Inda 2005:2). Styringsteknologier repræsenterer på den ene side de materielle virkemidler, der muliggør en manipulation og påvirkning af virkeligheden. På den anden side henviser styringsteknologierne til en forestilling om, at 19

20 Kapitel I Specialets teoretiske og metodiske ramme virkeligheden netop kan programmeres og indfanges og derigennem reformeres og forbedres. Individer og deres miljø betragtes i denne logik som programmerbare genstande, der kan modereres i en ønsket retning (Inda 2005:9f). Styringens teknologier er i CID-regi styringsdokumenterne, CC&R, der danner grundlag for styringen. Styringsteknologierne anvendes ydermere som et perspektiv på den overordnede rumlige styring i det 19. og 20. århundrede, som vi behandler i Kapitel II. Styringens subjekter omfatter de forskellige typer af individuelle og kollektive identiteter, aktører, personer, der opstår ud af- og gennem styringsaktiviteterne. Ved at knytte individer til bestemte identiteter gennem grupperinger og kategoriseringer kan adfærdsstyring forme individuel såvel som kollektiv velfærd (Inda 2005:2ff). Det er vores mål at finde frem til, hvordan beboerne styrer sig selv gennem styringsteknologier i de private boligområder og hvilke subjekter, der sættes gennem denne styring. Opsummerende inddrages styringens tre dimensioner med tre analytiske formål for øje: at belyse styringens politiske rationaler; at nå til en erkendelse af de midler, der anvendes i styringen samt afdække, hvilke former for subjektiveringer og objektiveringer, der kommer til udtryk i styringsrelationerne. Governmentalityperspektivet på CID muliggør en analyse af, hvordan beboernes adfærd søges reguleret og styret mod specifikke mål, og hvordan de styrer sig selv i og gennem disse magtrelationer. Biomagt disciplinering og regulering af livet Governmentalitybegrebet refererer til de rationaler, instrumenter og teknikker der retter sig mod det moderne samfunds styringsgenstand, befolkningen, og de udspringer af en politisk viden, som Foucault betegner biomagt. Ifølge sociolog Kasper Villadsen må governmentalitybegrebet suppleres med biomagts- og suverænitetsbegrebet for ikke blot at gentage liberalismens normative påstande (Villadsen 2001:79). Hvor governmentalitybegrebet fremstår som styringsmåden, retter biomagten sig mod styringsgenstanden kroppen. Foucault omtaler og identificerer for første gang biomagt i Viljen til viden. Seksualitetens historie Bind I (Foucault 1994:139ff). Her betegnes biomagt som en politisk viden udviklet fra det 17. århundrede, hvis politiske målsætning er befolkningen og politiske midler de instrumenter, der skal forme og regulere befolkningens livsbetingelser, de af Foucault benævnte sikkerhedsapparater. Foucaults hovedtese er, at hvor den suveræne styringsmagt er 20

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Standardforside til projekter og specialer

Standardforside til projekter og specialer Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Modernitet, Frihed & Kapitalisering

Modernitet, Frihed & Kapitalisering Modernitet, Frihed & Kapitalisering Jane Møller Larsen, Cand. scient. soc Modernitet I Hovarths stykke Kasimir og Karoline konfronteres vi som tilskuere med en hierarkisk opbygget intrige. Et klassedrama,

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget Værdibaseret planlægning Bauman og byen - om den flydende moderne metropol Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet Hensigten med oplægget Præsentere et kritisk sociologisk perspektiv

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

INDLEDNING UDGANGSPUNKT

INDLEDNING UDGANGSPUNKT 1 INDLEDNING Jeg vil først etabler et udgangspunkt for besvarelsen af opgaves to hovedspørgsmål, ved at forsøge at definerer hvordan begrebet pædagogisk intervention skal forstås. Definitionen vil fører

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier Indledning Denne bog handler om selvstyrende team. Den er skrevet både til studerende, som ønsker at forske i egen praksis, og til praktikere, der ønsker at bliver klogere på, hvad det er, der sker i deres

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Integrationen skal have en ny start

Integrationen skal have en ny start Integrationen skal have en ny start Danmark har fået en etnisk underklasse og den bliver endnu større, hvis vi ikke sadler om. De nye danskere må ud i de gamle danskeres skoler og boligområder. Integrationen

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere