Bæredygtige bygge- og anlægsprojekter i Næstved Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtige bygge- og anlægsprojekter i Næstved Kommune"

Transkript

1 Bæredygtige bygge- og nlægsprojekter i Næstved Kommune

2 Her finder du E Forord 3 Indledning og læsevejledning 5 Generelt om bæredygtig projektering 6-7 Påvirkning f kulturmiljøer 8-9 Mteriler l 13 Ventiltion 14 Vrme Opfølgning og dokumenttion (skem lige til t t ud) Vnd 21 Affld Grønne områder Anlægsrbejder og trfik Risikostyring Arbejdsmiljø Lovgivning Littertur og links Arbejdet med dette ktlog hr udspring i Næstved Kommunes Agend 21- rbejde. Ktloget er udrbejdet f en tværfglig rbejdsgruppe bestående f: Niels Erik Nørgrd og Georg Grm Johnsen fr ejendomssektionen, Tonny Andersen fr miljøsektionen, Ev Rsmussen fr byplnsektionen, Per Crl Mdsen fr Vejvæsenet, Agnes Nielsen Arbejdsmiljøkoordintor, Steen N. Jensen Risikokoordintor og Pi Buch-Mdsen Agend 21-koordintor. August 2004 Trykt på Cyclus Offset på trykkeri miljøcertificeret efter ISO

3 Forord Dette ktlog om bæredygtigt byggeri er et led i Næstved Kommunes rbejde med Agend 21 og bæredygtighed. Byrådet mener, t krvene så vidt muligt skl overholdes, når vi i Næstved Kommune bygger, lver nlægsprojekter og vedligeholder vores bygninger. Disse krv vil ligeledes gælde, når kommunen støtter lmene boligbyggerier. Byggeri er et meget vigtigt område i forbindelse med bæredygtighed. Ktloget viser, t der skl tænkes bredt i forbindelse med byggeri. Blndt ndet på det område, byggeriet rent fysisk ligger i, på historie, på mteriler, på risiko og på rbejdsmiljø. Bæredygtighed er også t sikre mindst muligt ressourceforbrug og økonomi ved drift t bygninger. Det er ikke nødvendigvis en let opgve t tænke bredt fr strt, men det er nødvendigt. Vi skl også sikre, t de mteriler, vi bruger, ikke skber problemer i fremtiden. Ved t efterspørge de rigtige mteriler er vi med til t fremme en mere bæredygtig udvikling. Næstved Byråd vil gerne tge nsvr ved t vedtge krv om bæredygtighed, når der bygges i Næstved Kommune. I prksis er det lle, som rbejder med vedligeholdelse og med byggeri og nlæg, som skl få nbeflingerne til t virke i prksis. Vi håber, lle prter finder udfordringen relevnt og glæder os til t følge rbejdet. God byggelyst Henning Jensen Borgmester

4 4

5 Indledning Hvorfor Dette ktlog er et resultt f et indstsområde i Næstved Kommunes Agend 21-strtegi om t fremme en bæredygtig udvikling. Ktloget skl være et værktøj for kommunen som bygherre, når vi skl i gng med et nyt byggeri, og når vi renoverer eller ombygger. Ktloget viser, hvilken vej Næstved Kommune ønsker, udviklingen skl gå, hvilke løsninger, der skl overvejes, og hvilke helheder ens eget byggeri bør ses i. Ktloget er ligeledes en erkendelse f, t processen omkring byggeriet nogle gnge skl gå stærkt, og t der måske netop derfor er brug for et værktøj, som kn støtte og smle de overvejelser, der skl indgå ved byggeriet. Bæredygtigt byggeri bør være sund fornuft Bæredygtigt byggeri hænger ofte smmen med sund fornuft, ligesom fremtidige problemer kn imødegås ved t tænke bredt, når rbejdet plnlægges. Et eksempel er mteriler, hvor det rigtige vlg vil give godt rbejdsmiljø eller gode opholdsbetingelser. Ligesom det rigtige mterilevlg vil sikre, t der ikke bliver ffldsproblemer, når bygningen skl renoveres eller nedrives, d mterilet gennvendes eller nedbrydes biologisk. Bæredygtigt byggeri bør også være byggeri f høj rkitektonisk kvlitet. Det er ikke nok, t mterilerne er miljømæssigt rigtige, hvis de ikke hænger smmen med omgivelserne eller skber noget nyt. Ofte er der også en økonomisk gevinst ved t være opmærksom på bæredygtighed, både ved driftsbesprelser inden for el, vnd, ventiltion og vrme, men også ved t tænke frem og undgå overrskelser fordi mterilevlg og smmenhæng ikke vr tænkt igennem. Målgruppe Målgruppen er kommunen som bygherre. Den er en rmme til Næstved Kommune, når vi bygger. Næstved Kommunes egne byggerier skl derfor opfylde lle krv i denne folder og også gerne en række f nbeflingerne. Det gælder ligeledes det offentlige eller det offentligt støttede byggeri, som er lment boligbyggeri, byfornyelse, kommunle bygninger og grønne områder. Ktloget kn også nvendes f privte bygherrer, som ønsker t blive inspireret og fremme en mere bæredygtig udvikling f byggerier. Loven er ltid gældende Ktloget skl ses som et supplement til gældende lovgivning. Lovgivning er ltid gældende. Hvis der er tvivl i de konkrete projekter om krv og nbeflinger og smmenhængen til loven, skl der rettes henvendelse til de lokle myndigheder. Læsevejledning Ktloget kn læses i smmenhæng, eller hvert fsnit kn læses isoleret, og ktloget kn bruges som opslgsværk. Hvert fsnit er delt op i nogle generelle beskrivelser f emnet, ligesom der er opstillet visioner, for det vi tilstræber på lngt sigt. Herefter er de fleste fsnit delt op i krv og nbeflinger. Krvene er juridisk gældende eller gældende som krv for Næstved Kommunes byggeri. Anbeflinger giver sig selv, de er det vi tilstræber og helst ser. Bgerst er listet de gældende love, ligesom der er links og ndre kildehenvisninger. I midten er lvet en liste, der nvendes til opfølgning og dokumenttion for hvilke bæredygtige elementer fr ktloget, der er nvendt i byggeriet. 5

6 Generelt om bæredygtig projektering Bæredygtig projektering Bæredygtig projektering er projektering, der lægger vægt på lng holdbrhed og kvlitet i løsningerne, og som tænker bredt socilt, miljømæssigt og økonomisk. Bæredygtig projektering er en nøje vurdering f de mteriler der vælges, og kn indebære nvendelse f nye former for mteriler eller gennvendelse f mteriler. Det smlede ressourceforbrug fr projektering og nlæg til drift og bortskffelse tænkes med, og det minimeres ud fr en forbrugsmæssig og en økonomisk vinkel, ligesom byggeriets socile muligheder indgår. Hvor skl der bygges Ved plcering f byggeriet er det vigtigt t tge hensyn til muligheder og problemer på stedet, og indrbejde områdets forudsætninger i projekteringen f byggeriet, eksempelvis: Særlige ttrktioner som lndskb, kulturmiljø eller ndet. Eksisterende beplntning. Trfikl forsyning. Smmenhæng med nbobyggeri eksempelvis hvd ngår mteriler. Beskyttelseslinjer. Anden eksisterende plnlægning. Jordforurening og nden miljøforurening. Tilpsse byggeriet til områdets terræn. 6 Hovedideen i bebyggelsen eller bygningen Ved projekteringen f byggeriet er det vigtigt t gøre sig klrt, hvilken prioriteringer, der er fstlgt omkring økonomi, rkitektur og bæredygtighed. Det hndler om t vælge en hovedide for bebyggelsen eller byg-

7 ningen, som gennemrbejdes i forhold til bygningen. Smmenhæng mellem byggeri og frireler Værdifulde lngtidsholdbre bebyggelser hr en god smmenhæng mellem den enkelte bygning og frirelerne. I de enkelte byområder nlægges fælles legesteder med sikre dgngsveje. Der skl være særlige legeområder til mindre børn nær boligerne og gode dgngsforhold til ktivitetsområder, som kn smle boligområder og være mødesteder. I den tætte by gælder det, t gder, pldser og prker skl være indbydende og ttrktive for ophold. I prcelhusområder, etgeboligområder og erhvervsområder er det vigtigt, t der både findes privte frireler eksempelvis hver, og fælles udendørs- og indendørsreler, der fungerer som rekretionsområder, opholdsreler og mødesteder for folk. Brugsværdien f bygningen Der er en smmenhæng mellem bæredygtig projektering og den smlede oplevelsesmæssige værdi f byggeriet, herunder brugsværdien f den enkelte bygning. Brugsværdien hr t gøre med: Størrelse, smmenhæng og proportionering f rummene, rummenes forskellige indretningsmuligheder, og om bygningen derfor på længere sigt er fleksibel overfor nye ønsker til indretning og nvendelse. Bygningen og udenomsrelerne kn ligeledes åbne for socile muligheder, for fællesskb og oplevelser. Synlig bæredygtighed Det er en fordel, hvis der i bebyggelsen er en synliggørelse f bæredygtighed. Gode ideer kn være: Grønne plnter og vnd i recirkuleringsnlæg eller fællesnlæg, der hr hve-, lege- og ktivitetspræget nvendelse. Væksthuse. Solceller/energipneler. Anderledes rumfordeling i den enkelte bolig eller mellem de forskellige boliger. Anvendelse f mteriler som signlerer bæredygtighed. Synlig gennvendelse f ældre bygningsdele. Anderledes proportionering f udvendige instlltioner eksempelvis fløb og vndriste. Driftsfsen Omkostninger til nlæg og drift skl indgå i en smlet beregning over totløkonomien i lle typer projektet. Tværfglighed og dilog er vigtigt Alle relevnte prter bør smrbejde frem mod den bedste løsning. Det betyder højest mulig grd f tværfglighed, og tidlig og løbende inddrgelse f lle øvrige berørte prter eksempelvis brugere, borgere, erhverv, ejere og lejere i området og relevnte offentlige myndigheder. Visioner At der opføres flere byggerier med bæredygtige elementer i Næstved Kommune. At det bliver et krv, t der bliver redegjort for bæredygtighed og totløkonomi i lle byggerier, som en del f byggensøgningen. 7

8 Påvirkninger f kulturmiljøet Hvd er et kulturmiljø Kulturmiljøer defineres som et fgrænset geogrfisk område, som ved sin fremtræden fspejler væsentlige træk f den smfundsmæssige udvikling. Kulturmiljøer er steder, som dnner en helhed i funktion og fysisk fremtræden. Trditionelt knytter kulturmiljøer sig til en særlige erhvervsfunktion som hvn, lndbrug og virksomheder generelt. Kulturmiljøer i Næstved er eksempelvis Mglemølle Ppirfbrik, hvnen og fiskelejet i Krrebæksminde. Kulturmiljøer omftter også fortidsspor som grvhøje, diger, historiske veje og læhegn. Der er smmenhængende kulturmiljøer omkring kirker, lndsbyog sttionsmiljø smt i købstdsmiljøer og boligområder. Kulturmiljøer forndres Ofte hr eller er kulturmiljøerne ved t miste sin funktion, hvorfor mnge kulturmiljøer udsættes for forndringer. Forndringerne kn være ombygninger, hel eller delvis nedrivning, ersttning med nyt byggeri, en egentlig fredning, en beslutning om bevring vi region- eller loklplner. Bevringsværdige huse En bys huse fortæller gennem rkitekturen kulturhistorie om stedet, enten i sig selv eller i smmenhæng med de ndre huse, for eksempel i en gde, omkring et gdekær eller på hvneområdet. Som med meget ndet i vores smfund opnår husene en stigende sjældenhed, desto ældre de er. Således er blot 5% f smtlige boliger i Næstved kommune opført før 1900 og hele 80% er opført efter Vi holder lle f t kende vores hjemsteds historie. Det er derfor f stor betydning for os selv og vores efterkommere, t der bevres bygninger, by- og lndsbymiljøer fr forskellige tidsperioder. Når der skl bygges nyt og ombygges, bør fokus derfor fstholdes på bevring f kommunens ældre bygningsværker. Kommunetls Næstved Kommune udrbejdede derfor i 1991 et kommunetls. I tlsset er smtlige bygninger, som er opført før 1940 registreret med en bevringsværdi. Bevringsværdien ngives i en skl fr 1-9, og sklen er opdelt i tre ktegorier: Høj bevringsværdi, ktegori 1-3. Middel bevringsværdi, ktegori 4-6. Lv bevringsværdi, ktegori 7-9. Kommunetlsset dnner bggrund for kommunens konkrete stillingtgen til fordeling f byfornyelsesmidler og udrbejdelsen f loklplner. Smtidig er det tænkt som en vigtig inspirtionskilde for ejere og bygherrer. Nyt liv i gmle huse Gmle bygninger, som er opført til boligformål, kn med reltivt enkle midler og omtnke moderniseres og bringes op til tidens stndrd med respekt for bygningens oprindelige rkitektur. I ndre tilfælde er der tle om gmle erhvervsbygninger, som kn genbruges til nye formål eksempelvis industri- og hndelsbygninger og driftsbygninger til den firlængede gård. I de seneste år hr stdig flere fået øjnene op for de spændende muligheder, som ligger i t omdnne fortidens bygninger til nutidig brug, eksempelvis det Røde Pkhus, som er indrettet til privt service og kontorer, Ridehuset og Rønnebæksholm, der er omdnnet til kulturformål og på Grdehusrksernen er hele bebyggelsen omdnnet til en bred vifte f byformål. Nyt byggeri i eller ved et kulturmiljø Det er vigtigt, t nyt byggeri i eller i nærheden f et kulturmiljø forholder sig til eksisterende byggeris særlige proportioner som eksempelvis mteriler, plcering og vinduesstørrelser. Her kn rkitekturen enten tilpsses, eller der kn foretges et bevist vlg f en tydeligt nderledes rkitektur. Bygherren bør desuden være opmærksom på den eksisterende infrstruktur som en del f kulturmiljøet, og t der ved en gennvendelse f infrstrukturen oftest også er en besprelse på nlægsbudgettet. 8

9 Overvejelser om økonomi Hvis der er væsentlige rkitektoniske og kulturhistoriske kvliteter i bygninger og bebyggelser, bør der renoveres og fornys i stedet for t ersttte med noget nyt. Renoveringen f ældre bygninger kn typisk være forbundet med større udgifter, men bygningerne er tit bygget f gode mteriler, som giver sunde bygninger med lng holdbrhed og lve driftsomkostninger dog kn der være større driftsudgifter til el og vrme. Bygherren bør være opmærksom på t gennvendelse f eksisterende infrstruktur, bygningsdele og mteriler kn give besprelser på nlægsbudgettet. Visioner for området Kulturmiljøer indtænkes, når der bygges og renoveres bygninger. Kulturmiljøer bevres og gennvendes i nye former. Bevringsværdige bygninger gennvendes i videst muligt omfng. Krv Regionplnens nvisninger omkring kulturmiljøer skl følges. I den kommunle sgsbehndling skl der under bæredygtighed redegøres for gennvendelse og renovering f bygninger og ndre bygningsdele i kulturmiljøer. Bygninger, der i kommunetlsset er udpeget med en værdi på 1-6, må ikke nedrives uden byrådets særlige tilldelse og kun på bggrund f en forudgående høring f offentligheden. Særlige retningslinier om bevring i gældende loklplner skl følges. Anbeflinger Vær opmærksom på kvlitet i eksisterende bygninger og bebyggelser. Er der kvlitet, bør der renoveres og fornys i stedet for t rive ned. Ejere f bygninger, der i kommunetlsset er udpeget med en værdi på 1-6, bør kontkte teknisk forvltning før udvendigt synlige bygningsrbejder påbegyndes. 9

10 Mteriler Generelt Bygherrens vlg f mteriler kn få stor betydning i forskellige fser f et byggeris levetid og kn medføre såvel økonomiske som miljømæssige konsekvenser i forbindelse med den fremtidige vedligeholdelse. Vlg f mteriler bør derfor nøje overvejes, og bggrunden for vlget beskrives i byggeprogrm eller miljøprogrm, der udrbejdes før byggeriet påbegyndes. Det er væsentligt, t byggeriet i driftsfsen opnår det bedst mulige rbejdsmiljø og indeklim med miniml behov for vedligeholdelse. Mterilernes gennvendelsesmuligheder eller bortskffelse efter endt levetid er vigtig, også fordi det må forventes, t omkostningerne i forbindelse med bortskffelse f byggemteriler vil blive forøget. Inden vlg f mteriler bør deres livscyklus derfor vurderes ud fr mksiml levetid og et minimum f drift og vedligeholdelse. Hensyn til det rkitektoniske udtryk og de økonomiske og tekniske forhold spiller en væsentlig rolle i ethvert byggeri, og det endelige vlg må foretges efter en fvejning f lle forhold. Byggeplds Mens byggeriet er i gng, er det vigtig t ressourceforbruget styres og registreres. Der bør derfor være en Visioner systemtisk mterilestyring. Ansvret for god orgnisering og gennem- mteriler med interntionl miljø- At der overlt i byggeriet nvendes førelse under rbejdet ligger hos entreprenøren, men sker bedst i et At ressourceforbruget begrænses deklrtion. smrbejde mellem lle prter. gennem mterilestyring og orgnisering f byggeprocessen. Der skl lves en pln for styring f logistik i byggeperioden, og der bør At byggemteriler, der kn gennvendes foretrækkes, og t genbrug være en orgnistionspln for denne, før rbejdet begynder. Ligeledes skl finder sted i størst muligt omfng. plnen løbende jourføres og justeres. Og endeligt bør der være dokugeriet fgsses inden det ibrugt- At lle stoffer og mteriler i bygmenttion for styringen smmen ges, således t kemiske påvirkninger f indeklimet undgås. med kvlitetssikringen. Krv Miljømæssige vurderinger ved mterilevlg skl beskrives i bygge- eller miljøprogrm. Som hovedregel skl vælges mteriler, som er vedligeholdelsesfri eller vedligeholdelsesvenlige, undtget hvis der er bevringsinteresser. Mteriler skl være rengøringsvenlige med miniml brug f rengøringsmidler. Der indrbejdes logistik i byggeprocessen. Anbeflinger Miljømærkede mteriler vælges, hvor det er muligt. Undgå produkter, der indeholder stoffer, som er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Konstruktioner De primære bygningsdele skl bestå f nturlige og miljøvenlige mteriler, men det eksisterende rkitektoniske udtryk skl også respekteres. Mteriler skl derudover i størst muligt omfng kunne gennvendes efter brug. Krv Til byggeriets væsentlige dele nvendes kun fornyelige og gennvendelige mteriler eksempelvis tegl, beton, ntursten, træ, stål, luminium, gls. Anbeflinger 10 Frvælg byggemteriler, der efter endt levetid kun kn bortskffes ved kontrolleret deponering. Eksempelvis visse typer imprægneret træ.

11 Bygningsdele Smtlige komponenter i et byggeri skl vurderes. Et enkelt uheldigt vlg kn medføre, t det bliver vnskeligt t gennvende hele bygningsdelen, fordi delene er svære t skille eller svært tilgængelige. Krv PVC Følgende produkter skl være pvc-fri: Kbler, kbelbkker, tgrender, fodlister, fejelister, dørkrme, sternbrædder og toiletsæder. TRYKIMPRÆGNERET TRÆ Der må ikke vælges trykimprægneret træ. Der skl vælges ndre træsorter, hvor imprægnering ikke er nødvendig som fx lærk, kcie, tuj, rubini, eller der skl vælges konstruktive løsninger, der beskytter træet. Undtget dog særligt udst træværk eksempelvis under tgdækninger, hvor SBI-nvisninger eller Murerfgets Oplysningsråd stiller krv om nvendelse f trykimprægneret træ og brndtrykimprægneret træ som klsse 1-loftbeklædning til fx skoler. YDERDØRE OG VINDUER Skl være godkendt f Dnsk Vindues Certificering (DVC). Undtgelse er dog, hvis det fx i forbindelse med store vinduesprtier ikke er rkitektonisk forsvrligt. Det skl dog sikres, t vindueskvliteten kn leve op til en DVC-godkendelse. Hvor der nvendes vinduer f kernetræ eller bæredygtigt træ, er der ikke krv om vkuumimprægnering. LIME, SPARTEL- OG FUGEMASSER Lime, vægsprtelmsser smt ind- og udvendige fugemsseprodukter skl være med mlkode 00-1 og uden orgniske opløsningsmidler. Anbeflinger YDERDØRE OG VINDUER Undgå t bruge pvc-vinduer. LIME, SPARTEL- OG FUGEMASSER Brug f lime, sprtel- og fugemsser bør minimeres. 11 Fortsættes...

12 Mteriler Fortst Overflder Oftest hænger miljørigtige overfldemteriler smmen med sundt indeklim. Flere prmetre skl vurderes ligeværdigt og fvejes inden beslutning træffes nemlig selve mterilet, overfldebehndlingen smt vedligeholdelse og rengøring. Krv GULVE For trægulve f ndre trærter end fyr, grn, bøg, sk, horn, birk eller eg skl det dokumenteres, t der ikke fgives stoffer i mængder, der giver indeklimproblemer. GULVMALING Må mksimlt være med mlkode 00-5 svrende fx til 2-komponent mling uden orgniske opløsningsmidler. Miljømærker Hvis mn nvender mteriler eller produkter, som er miljømærkede eller på nden måde mærket, hr mn en vished for, t der i nogen grd er rbejdet med mterilets konsekvenser. Der findes forskellige slgs mærker. LAKEREDE GULVE Skl være lkerede fr fbrikken. Ved udvidelse og efterbehndling skl nvendes produkter med mlkode 00-1 svrende til vndbserede produkter. Ved efterbehndling f trægulve i gymnstiksle, idrætshller og lignende kn der nvendes lkprodukter med mksimum mlkode 4-3. LINOLEUMSGULVE Linoleumsprodukter skl være godkendt efter GSO s klssifiktionssystem (Gulvbrnchens Smrbejds- og oplysningsråd). Det Nordiske Svnemærke Nordisk Ministerråds miljømærke. Frivillig ordning hvor mærket viser, t vren er blndt de mest miljøvenlige inden for sin vregruppe. EU s Miljøblomst EU s miljømærke. Frivillig ordning hvor mærket viser, t vren er blndt de mest miljøvenlige inden for en vregruppe. Energimærkning for hårde hvidevrer Er en påbudt ordning for hårde hvidevrer, som ngiver produktets energiforbrug på en skl fr A til G med A som bedste. Dnsk Indeklim Mærkning Frivillig ordning for byggevrer og produkters påvirkning f indeklimet. OLIEREDE TRÆGULVE Skl være behndlet fr fbrikken. Ved udvidelse og efterbehndling skl nvendes produkter med mlkode 00-1 og uden orgniske opløsningsmidler. MALING OG GRUNDER Uden- og indendørsmling skl være mlkode 00-1 og uden orgniske opløsningsmidler. Anbeflinger MALING OG GRUNDER Overvej om der kn nvendes koldtvndfrver eller nturmling som fx klkfrver, silikt-, cementpulver- og linoliemling. Energimærkeordning for vinduer Er etbleret f brncheorgnistionerne. Giver bedømmelse f de energimæssige egenskber ved vinduer/yderdøre og ruder. 12

13 El Den energikilde, som giver det største bidrg til CO 2 -udledning er elforbruget. Det er derfor især vigtigt ved nybyggeri, byfornyelser og renoveringer t sikre energieffektive løsninger, når der vælges eksempelvis ny belysning, ventiltion, pumper. Når byggeriet er udført med optimle tekniske løsninger, er det dfærd og holdninger, som skl stbilisere og reducere elforbruget. Visioner At dgslyset i byggeriet udnyttes. At brug f solceller øges, hvor de kn nvendes. At der kun nvendes hlogenbelysning, når der er helt specielle krv til belysningens kvlitet. At Elsprefondens nbeflinger følges. Krv Anbeflinger MÅLERE Der skl instlleres bimålere på enheder større end kwh pr. år, og på selvstændige driftsenheder eksempelvis idrætsnlæg, produktionskøkkener, serverrum, lejligheder og erhvervslejemål. BELYSNING OG ARMATURER Armturer med mere end 700 driftstimer om året skl hve en virkningsgrd på mere end 70%. Der skl nvendes rmturer med lvenergilyskilder i klsse A eksempelvis sprepærer og kompktrør. Lysstofrør skl være med elektronisk forkobling. Specielt begrundede hensyn til lyskvlitet og effekt kn dog give mulighed for ndre rmturer/lyskilder. HÅRDE HVIDEVARER Skl være A-mærkede. PUMPER Vrmenlæg skl instlleres med frekvensregulerende cirkultionspumper, hvis der er vrierende vrmebehov. Hvor der ikke er behov for cirkultion, skl pumper stoppes utomtisk. VASKERIER Der skl etbleres koldt- og vrmtvndstilslutning til vskemskiner.ved nvendelse f vndbehndlingsnlæg kn krvet om vrmtvndstilslutning fviges. Tørretumblere skl hve fugtstyring. Vskemskiner skl hve styring f vndmængde. BELYSNING OG ARMATURER Den instllerede effekt bør ikke overstige: Ved 50 lux mksimum 5 W/m 2 Ved 200 lux mksimum 10 W/m 2 Ved 500 lux mksimum 20 W/m 2 Automtisk styring og regulering f belysningsnlæg i forhold til dgslys og ktiviteter. Eksempelvis bevægelsesmeldere til styring f lys i dginstitutioner, skoler, kontorer eller i rum, hvor der ikke opholder sig personer i længere tid. PUMPER Tørløberpumper bør instlleres med spremotorer. VASKERIER Hvor det er hensigtsmæssigt etbleres: Betlingssystemer Automtisk sæbedosering Tørreplds, også gerne udendørs. KØLE-OG FROSTANLÆG Ved instlltion f kølenlæg på 20 kw-ydelse og derover, skl det økonomisk vurderes om overskudsvrmen kn nvendes til opvrmning f vrmt brugsvnd eller rumopvrmning. Forskellen mellem kondenstor- og lufttemperturen bør være højst 8 grder. Forskellen mellem fordmper- og rumtemperturen bør være højst 8 grder. KØLE-OG FROSTANLÆG I rum med edb-udstyr og lignende, hvor kølebehovet er større end 10 kw, skl kølenlægget etbleres med frikøling. 13

14 Ventiltion Energikrisen i 70 erne vr med til t byggemetoderne blev ændret, så vores huse blev gjort meget mere tætte end tidligere. Det medførte, t der blev behov for t ventilere, fordi de nturlige utætheder, som tidligere vr i vores bygninger, ikke længere vr til stede. Unset nvendelsen f en bygning er det vigtigt, der ventileres, så den fugt, der produceres i bygningen fjernes. Dårlig ventiltion medfører ophobning f fugt, der bidrger til indeklimproblemer som mug og skimmelsvmpe. En god bygning i dg hr derfor en god ventiltion og et lvt energiforbrug, der tilsmmen giver et godt indeklim. Problemet omkring ventiltion er, t den er energikrævende og derfor miljøbelstende smt giver høje driftsomkostninger. Dette kn fhjælpes ved t kende og vurdere på ældre principper for nturlig ventiltion, i nogle tilfælde kn de bruges og tillempes de meget tætte huse, vi hr i dg. Under lle omstændigheder er det vigtig, t nturlig og meknisk ventiltion undersøges og vurderes, og t der nvendes den bedste løsning i det specifikke byggeri, og t driftsforbrug også er vurderet. Visioner At fremtidige bygninger i højere grd indeholder miljørigtige og sunde mteriler, som medvirker til t ventiltionsgrden nedsættes eller erstttes f nturlig ventiltion. At fremtidige ventiltionsnlæg i højere grd styres, så det er belstningen f de enkelte rum der bestemmer ventiltionsgrden. Krv MEKANISK VENTILATION For ventiltionsnlæg, som er omfttet f Bygningsreglementet, skl det foreskrevne specifikke elforbrug eftervises ved måling 2,5 kj pr. m 3 for CAV-nlæg 3,2 kj pr. m 3 for VAV-nlæg Ved vrieret luftydelse skl ventiltorer etbleres med omdrejningsregulering, som frekvensregulering, 2-hstighedsmotorer eller lignende. Ventiltionsnlæggene skl stoppes i perioder, hvor der ikke er behov for ventiltion. Ventiltionsgrden bør fpsses efter det enkelte rums belstning. Dette kn gøres ved nvendelse f fugtfølere, CO 2 -følere eller luftkvlitetsfølere. Anbeflinger NATURLIGT INDEKLIMA OG VENTILATION Ersttningsluft forvrmes i solvægge eller udestuer, inden den ledes ind i bygningen og tges ind fr sydøst/sydvest. Ersttningsluft ledes ind under loft vi særlig ventil, der modvirker træk. Eller ledes ind bg rditoren gennem særlig rditorventil. Skorstensvirkningen understøttes ved ventiltor i top. Overophedning kn undgås ved vlg f solfskærmende vinduesgls mod sydøst og sydvest. Ekstr loftshøjde er en forudsætning for nturlig ventiltion. Vrmegenvinding på udsugningsnlæg kn udføres, hvis det psser i et smlet miljømæssigt koncept. MEKANISK VENTILATION Der bør nvendes spremotorer og spreventiltorer. Tryktbet over de enkelte komponenter bør ikke overstige følgende værdier. Knler 1 P/m Vrmeveksler 125 P Vrmeflder 40 P Køleflder 100 P Grundfiltre 50 P 14

15 Vrme Siden den første energikrise i 1973 er der rbejdet med optimering, vrmeisolering og vrmesystemer i bygninger. Dels ved skærpede lovkrv og dels ved øgede komfortkrv fr brugerne. Det er stdig vigtigt t minimere energiforbruget til opvrmning, produktion f vrmt brugsvnd og ventiltion, smt på t udnytte grtisvrmen i bygninger på en hensigtsmæssig måde. Visioner At nvendelsen f CO 2 -neutrl opvrmning såsom biobrændsler stiger. At mængden f lvenergi-ejendomme med meget lille vrmetbsrmme øges. At der nvendes solenergi til rumopvrmning og brugsvnd enten som solfngere eller solceller. At der eksperimenteres med glsbyggeri, dog inden for vrmetbsrmmen. At gøre Næstved Kommune til lvtempertur kommune. Krv MÅLERE Der skl instlleres bimålere på vrmenlæg med et forbrug større end 150 MWh/år. Desuden skl der instlleres bimålere på selvstændige driftsenheder eksempelvis idrætsnlæg, produktionskøkkener, boligenheder. PRODUKTION AF VARMT BRUGSVAND Der skl etbleres utomtisk stop f cirkultionspumper uden for brugstiden. På cirkultionsledninger med termosttisk strengregulering skl det sikres, t reguleringsventilerne ikke bliver defekte på grund f mnglende tempertur vritioner. KLIMASKÆRM Vinduer Vinduer (gls, rmmer og krm) skl være klssificeret inden for A-B ifølge energimærkningsordningen. Svrende til en mksiml U-værdi på 1,8 W/m 2 /grd. K. Ved udskiftning f lmindelige termoruder i eksisterende rmmer, kn en U-værdi på 1.3 W/m 2 /grd. K tilldes. Vinduer med forstsruder Ved renovering eller byfornyelse skl forstsruder være med energigls, så u- værdien for rudekonstruktionen mksimlt bliver 1,5 W/m 2 /grd. K. VARMEANLÆG Vrmenlæg og utomtik skl udformes, så den ønskede rumtempertur ikke medfører unødigt energiforbrug under hensyn til en tilfredsstillende komfort for brugerne. Hvis det er et enstrenget rditornlæg, skl dette ved renovering ændres til et tostrenget nlæg med vendt retur. Vrmeflder skl være med indstillelig vndgennemstrømning ved fx termosttiske rditorventiler med integreret forindstilling. Pumper til vrmekredse skl være med vrierende vndmængder. På fjernvrme-opvrmede ejendomme bør der monteres nlæg, som forhindrer vndskder i tilfælde f rørbrud. Der bør derfor etbleres lrmoverførsel. Fortsættes 15

16 Vrme Fortst Anbeflinger PRODUKTION AF VARMT BRUGSVAND Vrmtvndsbeholdere dimensioneres så små som muligt og udstyres med løbende utomtisk temperturændring, for t reducere risiko for legionell forureningen. Ved udskiftning f vrmtvndsbeholdere uden for fjernvrmeområder instlleres solvrmeforberedte vrmtvndsbeholdere. KLIMASKÆRM Lvenergiruder med en U-værdi under 1 W/m 2 /grd.k Brug vinduer såkldt vrm knt, der nedsætter risikoen for dug nederst på ruden og minimerer vrmetbet. UDNYTTELSE AF SOLVARME På fcder, hvor det er hensigtsmæssigt, udnyttes solvrmen til opvrmningsformål, eksempelvis sydligt og østligt orienterede. UDVIDELSE AF VINDUESAREALER Hvis vinduerne skl udskiftes, kn det overvejes t øge vinduesrelerne på sydligt orienterede fcder. EFTERISOLERING Hvor det er hensigtsmæssigt, udføres efterisolering f fcder, gvle og tgkonstruktioner, svrende til mindst U-værdierne nført i BR.95. Kuldebroer bør hve særlig opmærksomhed jævnfør Vrmetbsnormen DS

17 Opfølgning og dokumenttion Hvis mn skl tge bæredygtigt byggeri lvorligt, er det også vigtigt med dokumenttion og opfølgning. Det kn dette skem bruges til. Det kn sendes med byggeprogrmmet ud, eller det kn bruges som huskeliste for bygherre og dennes rådgiver. Alle punkter i skemet referer til krv og nbeflinger i ktlogets kpitler. T ud og kopier For t gøre det let for dig, hr vi udrbejdet et tjekskem, hvor du løbende kn holde styr på de krv, der er til bæredygtigt bygge- og nlægsrbejde i Næstved Kommune. Riv skemet ud f ktloget husk t t kopi så hr du også til næste bygge- og nlægsopgve. God rbejdslyst! Hvor gøres hvd-fser I byggeprogrm I udbud Projekt Gennemførelse Aflevering bp u p g Beskrivelse Dokumen- Visuel Opfyldt Opfylder ttion dokumen- krv ikke ttion krv Bæredygtig projektering er overvejet smlet i forhold til byggeriet Kulturmiljøer er vurderet og indrbejdet Logistikplnlægning er nvendt Der er udrbejdet totløkonomiske beregninger og vurderinger bp bp bp bp Mteriler (krv) Miljøvurdering er beskrevet i bygge- eller miljøprogrm Er vedligeholdelsesfrie eller -venlige Er rengøringsvenlige Der er nvendt fornyelige og gennvendelige mteriler Der er nvendt pvc-fri produkter Trykimprægneret træ er ikke nvendt Vinduer og yderdøre er DVC godkendt Lim, vægsprtel og fugemsse er med mlkode 00-1 Trægulve: Anden sort end fyr, grn, bøg sk, horn, birk eller eg Gulvmling er med mx. mlkode 00-5 Efterbehndling f lkerede gulve er med mlkode 00-1 Efterbehndling i gymnstik- og idrætshller er med mlkode 4-3 Linoleumsprodukter er godkendt efter GSOs klssifiktionssystem Efterbehndling f olierede gulve er med mlkode 00-1 Al mling ude og inde er med mlkode 00-1 Der er plnlgt fgsning f mteriler og stoffer i bygninger p bp u u u Fortsættes... 17

18 Opfølgning og dokumenttion Fortst Beskrivelse Dokumen- Visuel Opfyldt Opfylder ttion dokumen- krv ikke ttion krv El (krv) El- eller bimåler hvis forbrug over kwh Armturer over 700 driftstimer hr virkningsgrd over 70% Anvendelse f lvenergilyskilder og lysstofrør med elektronisk forkobling Hårde hvidevrer er A-mærkede Cirkultionspumper er frekvensregulerende, hvis vrieret vrmebehov Vskemskiner med koldt- og vrmtvndtilslutning Vskemskiner med styring f vndmængde Tørretumblere hr fugtstyring Kølenlæg større end 10 kw er med frikøling Ventiltion (krv) Der er overvejet nturlig ventiltion Ventiltionsnlæg eftervises vi måling 2,5 KJ m 3 for CAV-nlæg Ventiltionsnlæg eftervises vi måling 3,2 KJ m 3 for VAV-nlæg Ventiltorer hr frekvensregulering eller 2 hstighedsmotor Ventiltionsnlæg er med utomtisk stop Ventiltion er tilpsset enkelte rums belstning u Vrme (krv) Bimålere på nlæg med 150 MWH pr. år eller mere Bimålere på selvstændige driftsenheder Automtisk stop f cirkultionspumper Termosttiske strengreguleringsventiler på cirkultinsledninger p Vinduer er klssificeret inden for A-B, U-værdi 1,8 Vinduer med forstsruder hr højest U-værdi 1,5 Ved renovering skl enstrenget nlæg ændres til tostrenget nlæg Indstillelig vndgennemstrømning Instlleret lrm, som melder rørbrud 18 Vnd (krv) Bimålere på lle selvstændige driftsenheder Toiletter med 3/6 liter skyl Urinler med utomtisk skyl på mks. 2 liter Vndbesprende rmturer (bruser, køkken og håndvsk) Brusere med termosttisk blnderm og begrænsning f tppetid Hårde hvidevrer er klssificeret som A-mærkede Der er tilsluttet lrmsystem Hvis pvc-rør er nvendt: Tilmeldt godkendt returordning u

19 Hvor gøres hvd-fser I byggeprogrm bp I udbud u Projekt p Gennemførelse g Aflevering Beskrivelse Dokumen- Visuel Opfyldt Opfylder ttion dokumen- krv ikke ttion krv Affld (krv) Under byggeprocessen: Sorteres efter ffldshåndbogen og der er nvendt godkendte trnsporter og modtgenlæg Bygge- og nlægsffld er nmeldt 14 dge før strt Hvis forurenet jord, d nmeldes dette 4 uger før strt Når bebyggelsen er i drift: Kildesortering i henhold til regultiv Nødvendige ntl beholdere og eventuel opsmlingsgård Tilgængelig dgngsvej til tømning f beholder Grønne områder (nbeflinger) Nogle træer er beskyttet f loklpln (krv) Grøfter og fskiner til fvnding Holdbre mteriler til belægning, beplntning og legeudstyr Vndhuller og fugleksser Jorddække f brkflis eller bunddække plnter Gennvendelse f regnvnd Uklippet græs en mulighed Overvej om tge kn belægges med græs eller tørketålende plnter Minimering f hårde belægninger Ukrudtsbekæmpelse uden sprøjtegifte Plnter f lokl oprindelse er nvendt Vrieret smmensætning f plnter Plnter, der giver nturoplevelser Eksotiske plnter Lægivende, kølende og skyggende beplntning Levende hegn og beplntede esplier prioriteres Beplntning nlgt på smme tid Eksisterende, mrknte træer er bevret Rodvenlige voksepldser til nyplntede træer p p p p bp Anlægsrbejde og trfik (krv og nbeflinger) Terræn må ikke reguleres mere end ± 1 /2 meter uden tilldelse Hndicppolitik er overholdt Tilgængelighedspln følges Støj overstiger ikke 55 db Jordblnce er overholdt Koordinering f ledningsgrve Sepreret kloksystem Stier er etbleret i smmenhæng med eksisterende net 19 Fortsættes...

20 Opfølgning og dokumenttion Fortst Hvor gøres hvd-fser I byggeprogrm bp I udbud u Projekt p Gennemførelse g Aflevering Beskrivelse Dokumen- Visuel Opfyldt Opfylder ttion dokumen- krv ikke ttion krv Anlægsrbejde og trfik (krv og nbeflinger), fortst Konfliktfrie veje, prkerings- og gngreler Prkeringsreler også til cykler og ndet Beskyt træer og småbiotoper Undgå sltning Støjdæmpende sflt Sikker skolevej Mulighed for benyttelse f kollektiv trfik Energivenlig belysning bp g bp Risiko (krv og nbeflinger) Bygninger er indrettet efter bygningsregl. også vedr. brndkrv Legepldser er indrettet efter bygningsregl. og sikkerhedsstndrder AIA-nlæg instlleret og godkendt efter Forsikring & Pension Alrmsignlet sendes til godkendt lrmcentrl Affldscontiner er plceret i henhold til brndteknisk vejledning Der er ikke blinde gyder, indhk og lignende i byggeriet (inkl. veje) Cykelsttiver er fstgjort til terræn Biler hr ikke dgng til større ruder eller svge bygningsdele Præventiv belysning er etbleret med vndlsikret rmtur Døre, indgngsprtier og fste vinduer er sikret efter DS471 Adgngskontrolnlæg udføres I byggefsen indrettes byggepldsen sikkerhedsmæssigt p Arbejdsmiljø (krv) Arbejdsgivers sikkerhedsfornstltninger i fællesområder fgrænses inden igngsætning p Pln for sikkerhed og sundhed for byggepldsens indretning og drift inden etblering f byggeplds p Sikkerhedsmøder hver 14. dg, og koordinering f sikkerhed og sundhed i fællesområder Udpegning f koordintor Anmeldelse til rbejdstilsynet f bygge- og nlægsrbejdet Virksomhedens egen sikkerhedsorgnistion er med i plnlægning f rbejdsstedets indretning p p p 20

21 Vnd Vnd skl vi psse på, d grundvnd kn blive en knp ressource i fremtiden. Dels er det kun en femtedel f regnvndet, der bliver til grundvnd som pumpes op, dels ses en stigende forurening f grundvndsmgsiner. Der bør derfor tænkes i vndbesprelser, og der er stdig mnge muligheder ved rigtigt vlg f instlltioner og vndbesprende snitet og rmturer. Vlget bør dog ltid fvejes, så det sundhedsmæssige spekt ikke tilsidesættes. Vision At vnd genbruges hvor det er muligt, eksempelvis opsmling f regnvnd til toiletskyl og tøjvsk At vndinstlltioner og fløbsinstlltioner fpsses hinnden, så vndforbruget yderligere reduceres Krv Anbeflinger MÅLERE Der skl instlleres målere på lle selvstændige driftsenheder eksempelvis idrætsfsnit, produktionskøkkener, selvstændige lejligheder. TOILETTER Der skl instlleres toiletter med 3/6 liter skyl. Krvet er ikke gældende, hvis de eksisterende spildevndsledninger ikke hr tilstrækkeligt fld. URINALER Ved fste urinler skl der etbleres utomtisk eller håndbetjent skyl. Efter brug skl det enkelte urinl skylle med mksimlt 2 liter. VANDARMATURER Vndrmturer skl instlleres med mksiml vndgennemstrømning: Brusermturer 12 l/min. Køkkenrmturer 12 l/min. Håndvskermturer 6 l/min. Brusere skl være med termosttisk blnderm. Bderum i skoler og idrætsnlæg skl være med begrænsning f tppetiden enten utomtisk eller mnuelt. URINALER Regnvnd kn opsmles til toiletskyl, men forudsætter et nlæg til opsmling og rensning. Merudgiften skl vurderes i forhold til besprelsen. Hvor det er hensigtsmæssigt, instlleres vndfri urinler. VANDARMATURER Tppesteder forsynes med rmturer med elektronisk ktivering. Automtisk begrænsning f tppetiden kn gøres elektronisk, hvor det er hensigtsmæssigt, især ved nybyggeri. Eksempelvis med følere på vndhner, der kun åbner ved bevægelse. VANDLEDNINGER Der bør nvendes helsvejsede PE-rør. HÅRDE HVIDEVARER Hårde hvidevrer skl være klssificeret inden for A ifølge energimærkningsordningen. ALARMSYSTEMER Vndinstlltioner skl etbleres med lrmsystem, så utætheder eller nden uregelmæssigt forbrug hurtigt registreres. Krvet er gældende for lt nybyggeri. VANDLEDNINGER Hvis der nvendes pvc-rør skl den udførende dokumenteres t de er tilmeldt en godkendt returordning for bortskffelse f pvc. 21

22 Affld Afsnittet om ffld er delt op i to, nemlig ffld under selve bygge- og nlægsrbejdet, og ffld når byggeriet er i drift. Under bygge- og nlægsrbejder Generelt skl byggeffld sorteres med henblik på mest muligt til gennvendelse, og så miljøbelstende stoffer bliver behndlet miljømæssigt forsvrligt. Krvene til sortering f ffldet kn læses i Næstved Kommunens ffldshåndbog. Rigtig sortering er vigtigt miljømæssigt, men også økonomisk fordi fejlsorteret ffld betyder øgede omkostninger. Der vil i byggerier, renoveringer og nlægsrbejder fremkomme fskær og ksserede byggemteriler, som skl håndteres efter reglerne for ffld. Bygherren skl vide, t forurenet jord er underlgt en lovbestemte procedurer, og t det llerede i projekteringsfsen bør undersøges om jorden på byggegrunden er forurenet, også for t forebygge tidstb senere i rbejdet. Ved opførelse f nybyggeri er vlget f mteriler og tekniske løsninger fgørende for mulighederne for gennvendelse, når bygningen skl Visioner nedrives. Altså om der eksempelvis At sorteringen f ffldet øger gennvendelsesmængden. kn nvendes selektiv nedrivning og ske en minimering f den mængde At miljøbelstende stoffer bliver ffld, der går til deponi. Se også fsnit om mteriler for vejledning om At gennvendelige mteriler n- behndlet forsvrligt. hensigtsmæssigt mterilevlg vendes i byggeriet. Krv SORTERING I ffldshåndbogen er beskrevet krv til sortering og behndling, og t der skl benyttes registreret trnsportører og godkendte modtgenlæg. ANMELDELSESSKEMAER Anmeldelseskem for bygge- og nlægsffld skl være fremsendt til kommunen 2 uger før rbejdet påbegyndes. Anmeldelseskem for flytning f forurenet jord og jord fr kortlgte ejendomme skl være fremsendt til kommunen 4 uger før rbejdet påbegyndes. Anbeflinger Allerede i indretningen f byggepldsen tilrettelægges centrl plceret ffldsplds med nødvendige ntl continere til sorteringen. Håndværkerne skl introduceres grundigt til sortering f ffldet. Skl der nedrives bygninger, er selektiv nedrivning en metode, der kn bidrge til t få kildesorteret væsentlige større mængder til gennvendelse. Der er i princippet tle om et omvendt byggeri. Flytning f jord i projektet bør undgås ved t tilpsse byggeriet til lndskbet eller t indbygge jorden på ejendommen. Derved undgås unødvendige trnsporter, hvilket gvner miljøet. 22

23 Når bygninger er tget i brug For t ffldsløsningerne bliver optimle, både med hensyn til sorteringen og funktioner og smtidig er tilgængelig for brugerne og renovtørerne i hverdgen, er det vigtigt, t bygherren llerede i projekteringsfsen hr indrbejdet plceringen f ffldsbeholderne i byggeriet. Krv Vision At ffldssystemet er funktionelt for borgerne og virksomhederne. At der er en høj grd f sortering, så ffld opfttes som en ressource, der kn udnyttes. At begrænse ffldsmængden. At miljøbelstende stoffer i ffldet bliver behndlet korrekt. SORTERING Affld skl kildesorteres, og der skl være plds til det nødvendige ntl beholdere på ejendommen i henhold til gældende regler i husholdningsog erhvervsffldsregultivet. I boligbebyggelser bliver fhentet: Restffld Aviser og ppir Det skl vælges om beholderne plceres ved den enkelte bolig, eller på en eller flere centrlt plcerede pldser, eller skktløsning i etgebyggeri. Der skl være dgng for renovtionsbilerne, vicevært eller gårdmænd. I boligbebyggelser tges stilling til indretning f opsmlingsgård eller flevering direkte til Nærgenbrugssttionen f typerne: Storskrld Hveffld, kompost Frligt ffld Elektronikffld Flsker og gls Anbeflinger SORTERING Det nbefles t hjemmekompostere. ÆLDRE- OG HANDICAPBOLIGER Beboerne skl være så selvhjulpne som muligt, og ffldssystemet 23

24 Grønne områder og biologiske ressourcer Grønne områder Areler, der nvendes til rekretiv udnyttelse, bør: Hve mksiml størrelse. Afskærmes fr støj. Indeholde lndskbelige kvliteter og udnytte de nturlige forhold på grunden. Hve nem og ufrlig dgng for børn. Lndskbelige kvliteter kn være bevringsværdige beplntninger, småbiotoper, en lndskbsform, sø, vndløb eller et vådområde. Lndskbelige kvliteter skl i størst mulig udstrækning holdes fri for påvirkninger under byggefsen. Driftsfsen Ved nynlæg skl driftsfsen beskrives og beregnes i projekteringen. Ved eksisterende nlæg kn omlægning give større grd f bæredygtighed uden forringelse f økonomi og oplevelsesværdier. Plnter Det bør indtænkes, t plnter i en vrieret smmensætning kn medvirke til t styrke rigdommen f plnte- og dyreliv i området. Ligesom det kn give gode oplevelser for beboere og styrke den biologiske mngfoldighed. Visioner for området At der tges hensyn og udvises respekt for eksisterende lndskber og småbiotoper ved projektering. At projekteringsfsen i højere grd indtænkes i driften f de grønne frireler, herunder t det er relistisk t vedligeholde pesticidfrit. At der kommer øget fokus på mulighederne for integrering f bæredygtige tekniske nlæg, eksempelvis solfngere, solceller og lignende på de grønne frireler. At l beplntning sikres gode vækstbetingelser. At der ved drift ikke nvendes sprøjtemidler. Krv TRÆER Nogle træer er beskyttet f loklplnen. Anbeflinger GENERELT Der etbleres grøfter og fskiner til fvnding, hvor det er hensigtsmæssigt. Ligeledes bør regnvndsbssiner udformes som søer, så der etbleres betingelser for dyreliv. Anvend holdbre mteriler eksempelvis til belægninger, beplntning og legeudstyr. Der etbleres vndhuller og fugleksser, som styrker plnte og dyreliv og giver oplevelser. Hold jorden dækket f flis eller bunddækkende plnter. Regnvnd gennvendes til hvevnding og bilvsk. Måske også til toiletskyl og vsk. På græsreler vurderes det, om græsset kn være uklippet, hvis udnyttelsen er lv. Ved udskiftning f tge eller ved nye bør det overvejes, om der kn belægges med græs eller mere tørketålende plnter. Fortsættes 24

25 Anbeflinger fortst BELÆGNINGER Det smlede rel f hårde belægninger, som vnskeliggør nturlig nedsivning f regnvnd skl minimeres mest muligt. Ved nlæg skl der tænkes i, t ukrudtsbekæmpelse kn foretges uden brug f miljøfremmede stoffer. PLANTER Benyt plnter f lokl oprindelse, som er tilpsset klim- og jordbundsforhold og flor og fun i området. Disse plnter er også robuste over for sygdomsngreb. Anvend en vrieret smmensætning f plnter. Vælg plnter, der giver nturoplevelser ved blomstring, bærsætning og løvfld, og er godt levested for insekter, fugle og ndre dyr. Særlige eksotiske plnter kn med fordel nvendes som overrskelser i særlige eller privte hver. BEPLANTNING Udnyt t beplntning kn give læ, være kølende og skyggende, men tg hensyn til oversigtsforhold. Levende hegn og beplntede esplier bør prioriteres i forhold til mere fste og vedligeholdelseskrævende hegn og mure. På egnede fcder kn der bruges beplntning. Eksempelvis selvhæftende fcdeplnter på blnkt murværk. Eller på mlede flder ved hjælp f esplier eller stålwire, der kn nedtges. Beplntninger bør nlægges som en smlet proces. TRÆER Eksisterende mrknte træer bevres. I tvivlstilfælde kontktes Næstved Kommune. Når træer bevres, skl de sikres mod beskdigelse på rodnet, stmme og krone. Det betyder indhegning i nlægsperioden svrende til dimeteren på trækronen Nyplntede træer skl sikres rodvenlige voksepldser med god, veldrænet jord og tilstrækkelig plds. 25

26 Anlægsrbejder og trfik Ved nybyggeri er en hensigtsmæssig udformning f infrstrukturen meget vigtig. Er det et større byggeri, skl der nlægges prkeringspldser, veje og stier. Al infrstruktur bør plnlægges i helheder under størst mulige hensyn til områdets kvliteter, det visuelle og til miljøet. Tilgængelighed er selvsgt centrlt, ligesom der bør være mulighed for benyttelse f kollektive trnsportmidler. Vision At udformning f veje, stier og pldser skl tilpsses omgivelserne og rkitekturen. At solceller nvendes, hvor det er muligt som energikilde til eksempelvis gdebelysning og signlnlæg. At der nvendes lvenergiudstyr til gdebelysning og signlnlæg. Krv TERRÆNREGULERING Terrænet må ikke reguleres mere end + en hlv meter uden tilldelse. Jævnfør zonelov eller bygningsreglementet. HANDICAPFORHOLD Næstved Kommunes hndicppolitik skl følges. Næstved Kommunes tilgængelighedspln følges. TRAFIKSTØJ Udendørsstøjniveuet må i boligområder ikke overstige 55 db(a). Anbeflinger JORDBALANCE Ved projektering f bygge- og nlægsopgver skl der fjernes så lidt jord som muligt fr nlægsområdet. Plnlæg terrænet således, t overskudsjord gennvendes på stedet på en æstetisk forsvrlig måde, som også tilgodeser rbejdsmiljø ved vedligeholdelsen f eksempelvis skråninger. BESKYT TRÆER OG BIOTOPER Inden igngsætning f byggerbejder beskyttes eksisterende træers rodnet og følsomme områder. Sltning bør undgås eller begrænses mest muligt. GRUBNING Hvis nogle reler er kørt så hårdt, t plnter ikke kn trives på dem, grubbes de, når byggerbejdet er fsluttes. LEDNINGSGRAVNINGER Ledningsejere koordinerer rbejdet om fælles ledningsgrve. REGN/SPILDEVAND Kloksystemet ved nybygning sepreres. Regnvnd kn benyttes til forskellige ndre formål, hvor det er tilldt. BELYSNING Udføres med omtnke for tryghed, sikkerhed og miljø. Området skl være så velbelyst t det føles sikkert t færdes i området, og der skl benyttes energivenlige lyskilder. 26 Fortsættes

27 Anbeflinger fortst SPILD PÅ ARBEJDSPLADSEN Arbejdet tilrettelægges så der er et minimlt spild f nvendte produkter og mteriler. STIER Cykel- og gngreler plceres og udføres så de er ttrktive og prktiske t benytte eksempelvis frem til busholdepldser. Der skl plnlægges med udgngspunkt i det llerede eksisterende stinet. PARKERING Prkeringsreler bør etbleres til både biler og cykler, eventuelt også til lterntive køretøjer, som elbiler. Ved byggeri skl der tænkes i hndicpvenlige forhold (rmper, fld på stier og veje). Løsningsforslgene i Næstved Kommunes tilgængelighedspln følges. Kn reduceres ved opstilling f støjskærme. Det tilstræbes, t der benyttes støjdæmpende sfltbelægninger. TRAFIKSIKKERHED Udformning f veje, prkerings- og gngreler, gennemføres så vidt muligt som konfliktfri løsninger (differentieret system). Udformningen skl sikre lv hstighed. Ved plnlægning f nye boligområder, skoler og institutioner skl det indtænkes, om det er muligt t tilbyde en hensigtsmæssig og sikker skolevej for mindreårige. KOLLEKTIV TRAFIK Muligheden for benyttelse f kollektiv trfik skl indgå i plnlægningen f boligområder 27

28 Risikostyring 28 Hvd er risikostyring Risikostyring er en systemtisk måde t tænke på, således t der: Psses på værdierne gennem forebyggelse. Ulykker og fejl begrænses. Skbes trygge rmmer. De tiltg, som begrænser risici tænkes ind llerede i plnlægningen og projekteringen f nybyggerier, tilbygninger og større ombyggerier. De grundlæggende sikringsfornstltninger bliver på den måde en integreret del f byggeriet fr begyndelsen. Det betyder, t der i størst muligt omfng skbes tryghed og sikkerhed i miljøet. Hvd skl der gøres Overvejelser omkring sikring skl fstlægge byggeriets sikkerhedsniveu, så der ud fr en smlet risikovurdering besluttes: Overordnede krv til ktegorisering f områderne i og omkring byggeriet. Udformningen f bygningerne. Udformningen f nærområdet. Sikringsklsser på de forskellige bygningsdele, indvendige og udvendige. Ansvr og kompetencer. Særlige sikringsfornstltninger. Procedurer, der sikrer opretholdelse f plnlgte sikringsfornstltninger. Konkrete redskber De muligheder, der bør indtænkes er mnge. Her kn eksempelvis nævnes nvendelse f kriminlpræventiv belysning, og nlæg til dgngskontrol og tv-overvågning. Der findes lrm- nlæg til brnd, indbruds- smt vndog vrmeproblemer. Det er vigtigt t At skbe større tryghed og sikker- Visioner for området fstsætte overordnede krv til nøgleog låsesystemer. At minimere risikoen for skder i hed for borgere og nstte. Sikringsniveuet til erhvervsbyggeri, offentligt byggeri og boligbyggeri At etblere et styresystem for gen- projekt- og driftsfsen. vil være forskelligt og kræve specielle nemførelse og kontrol f ressourcefordelingen. overvejelser fhængig f byggeriets formål. Krv BYGNINGSUDFORMNING Bygningerne skl opføres og indrettes i henhold til gældende bygningsreglement. Opførelsen f brndfrlige bygninger og oplg skl ske i henhold til gældende tekniske forskrifter. Der er krv om t signl fr ABAnlæg skl overføres til redningsberedskbet, og t det skl være udført efter DBI Forskrift 232. Legepldser skl indrettes efter reglerne i bygningsreglementet og sikkerhedsstndrder i DS/EN 1176 og 1177, så ulykker på legepldserne forebygges. Affldscontinere skl opstilles i henhold til Brndteknisk Vejledning nr. 29 udsendt f Dnsk Brnd- og sikringsteknisk Institut. AUTOMATISK INDBRUDSALARMANLÆG (AIA-ANLÆG) Instlltion f AIA-nlæg skl foregå efter reglerne fr Forsikring & Pension og nlæggets komponenter skl være godkendt og klssificeret f Forsikring & Pension. BRAND Byggeriet skl overholde brndkrvene i bygningsreglementet 1995 smt retningslinierne for sikkerhed og sundhed i byggeri og nlæg. Byggepldsen skl indrettes efter gældende Bygningsreglement. Anbeflinger BYGNINGSUDFORMNING Bygningerne bør udformes, så der er mulighed for t dskille de forskellige områder. Bygningernes ydre bør udformes så smlede blinde gyder, indhk og lignede undgås. De vil kunne fremstå som mørke, uoverskuelige og utrfikerede områder. Cykelsttiver bør være forsvrligt fstgjort til terræn. Fortsættes

RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI

RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI 2013 RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI INDHOLDSFORTEGNELSE 02 Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Resumé 04 Oversigt over målopfyldelse

Læs mere

Exitforløb for kriminalitetstruede unge

Exitforløb for kriminalitetstruede unge Exitforløb for kriminlitetstruede unge Exit Nu tilbyder et exitforløb til kriminlitetstruede unge i lderen 15-29 år. Vi rbejder indenfor lovgivningen omkring fst kontktperson, efterværn, bostøtte og mentorstøtte

Læs mere

BIH FOREBYGGELSE AF REVNER. Notat. Vejledningen omfatter: Konstruktive forhold...side 3-6. Svind i letbeton og beton...side 7. Udtørring...

BIH FOREBYGGELSE AF REVNER. Notat. Vejledningen omfatter: Konstruktive forhold...side 3-6. Svind i letbeton og beton...side 7. Udtørring... Nott FOREBYGGELSE AF REVNER Vejledningen omftter: Konstruktive forhold...side 3-6 Svind i letbeton og beton...side 7 Udtørring...side 8-9 Fugtmåling...side 10 Mlerbehndling...side 11 Fliseopsætning...side

Læs mere

Brandsikring af ventilationskanaler

Brandsikring af ventilationskanaler Brndsikring f ventiltionsknler Klsse EI 30/E 60 A2-s1, d0 November 2 010 Monteringsvejledning for brndisolering iht. DS428, 3. udgve, 2009 - og lukninger med Conlit Brndskotplde, EI60 [BS60] Runde knler

Læs mere

Den grønne kontakt til dine kunder. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til dine kunder. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontkt til dine kunder Kontkt med omtnke for miljø og økonomi 2 En fbryder der slukker lt, og en stikkontkt der reducerer stndby forbruget Energy Efficiency Energieffektivitet hndler ikke kun

Læs mere

ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS

ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS INTERNATIONAL KLASSIFIKATION AF FUNKTIONSEVNE, FUNKTIONSEVNENEDSÆTTELSE OG HELBREDSTILSTAND Udrbejdet f MrselisborgCentret, 2005 En spørgeskemundersøgelse

Læs mere

Ny efterskole - Smededal Efterskole, Mørkøv.

Ny efterskole - Smededal Efterskole, Mørkøv. TORNVED KOMMUNE LOKALPLAN NR. 4-14 for en delf Mørkøv by - Smededlsgården - Ny efterskole - Smededl Efterskole, Mørkøv. I henhold til kommuneplnloven (lov nr. 287 f 26. juni 1975) fstsættes herved følgende

Læs mere

CONLIT BRANDSIKRING AF VENTILATIONSKANALER

CONLIT BRANDSIKRING AF VENTILATIONSKANALER CONLIT BRANDSIKRING AF VENTILATIONSKANALER Monteringsvejledning for brndisolering iht. DS428, 4. udgve, 2011 - og lukninger med Conlit Brndskotplde, EI60 [BS60] Klsse EI 30/E 60 A2-s1, d0 1 2013 Runde

Læs mere

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul Potens- smmenhænge inkl. proportionle og omvendt proportionle vrible 010 Krsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse f hæftet "Eksponentielle smmenhænge, udgve ". Indhold 1. Hvd er en potenssmmenhæng?...1.

Læs mere

Den grønne kontakt til dine kunder Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til dine kunder Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontkt til dine kunder Kontkt med omtnke for miljø og økonomi Stort energi- og stndby forbrug? En fbryder der slukker lt, og en stikkontkt der reducerer stndby forbruget Sluk for det hele......

Læs mere

AIRCONDITIONANLÆG Til almindelig brug

AIRCONDITIONANLÆG Til almindelig brug OWNER S MANUAL BRUGERVEJLEDNING AIRCONDITIONANLÆG Til lmindelig brug (SPLIT TYPE) DANSK DN Indendørs enhed RAS-07PKVP-E RAS-10PKVP-E RAS-13PKVP-E RAS-16PKVP-E RAS-18PKVP-E RAS-07PKVP-ND RAS-10PKVP-ND RAS-13PKVP-ND

Læs mere

VIESMANN. VITOPLEX 100-LS Lavtryksdampkedel Dampydelse 0,26 til 2,2 t/h Nominel varmeydelse 170 til 1450 kw. Datablad. VITOPLEX 100-LS Type SXD

VIESMANN. VITOPLEX 100-LS Lavtryksdampkedel Dampydelse 0,26 til 2,2 t/h Nominel varmeydelse 170 til 1450 kw. Datablad. VITOPLEX 100-LS Type SXD VIESMANN VITOPLEX 100-LS Lvtryksdmpkedel Dmpydelse 0,26 til 2,2 t/h Nominel vrmeydelse 170 til 1450 kw Dtbld Best.nr.: se prislisten, priser oplyses på forespørgsel VITOPLEX 100-LS Type SXD Olie-/gs-tretrækskedel

Læs mere

Spil- og beslutningsteori

Spil- og beslutningsteori Spil- og eslutningsteori Peter Hrremoës Niels Brock 26. novemer 2 Beslutningsteori De økonomiske optimeringssitutioner, vi hr set på hidtil, hr været helt deterministiske. Det vil sige t vores gevinst

Læs mere

Projektstyring. Dag 5

Projektstyring. Dag 5 Akdemifget Projektstyring Dg 5 m/u PRINCE2 Foundtion certificering i smrbejde med PRINCE2 is Registered Trde Mrk of the Office of Government Commerce in the United Kingdom nd other countries. Humn fctor

Læs mere

UGESEDDEL 52. . Dette gøres nedenfor: > a LC

UGESEDDEL 52. . Dette gøres nedenfor: > a LC UGESEDDE 52 Opgve 1 Denne opgve er et mtemtisk eksempel på Ricrdo s én-fktor model, der præsenteres i Krugmn & Obstfeld kpitel 2 side 12-19. Denne model beskriver hndel som et udslg f komprtive fordele

Læs mere

Retningslinier for udarbejdelse af dokumentation til brug for registrering efter bilag 8 i registreringsbekendtgørelsen 1

Retningslinier for udarbejdelse af dokumentation til brug for registrering efter bilag 8 i registreringsbekendtgørelsen 1 for udrejdelse f dokumenttion til rug for registrering efter ilg 8 i registreringsekendtgørelsen 1 Af nedenstående skemer fremgår, hvilke oplysninger Plntedirektortet hr rug for ved vurdering f, om virksomheden

Læs mere

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper gudmndsen.net Dette dokument er publiceret på http://www.gudmndsen.net/res/mt_vejl/. Ophvsret: Indholdet stilles til rådighed under Open Content License[http://opencontent.org/openpub/]. Kopiering, distribution

Læs mere

Diverse. Ib Michelsen

Diverse. Ib Michelsen Diverse Ib Michelsen Ikst 2008 Forsidebilledet http://www.smtid.dk/visen/billede.php?billedenr69 Version: 0.02 (2-1-2009) Diverse (Denne side er A-2 f 32 sider) Indholdsfortegnelse Regning med procent

Læs mere

Blowerdoor test med Termograferingsrapport

Blowerdoor test med Termograferingsrapport Blowerdoor test med Termogrferingsrpport For Skætterivej 53 4300 Holbæk. Udført d. 6.2 & 12.2.12008 Af Ole Lentz Hnsen Sknsehgevej 5, 4581 Rørvig. Tlf.: 59 91 94 80 & 61 60 43 86 www.olelentz.dk mil@olelentz.dk

Læs mere

Potens regression med TI-Nspire

Potens regression med TI-Nspire Potensvækst og modellering - Mt-B/A 2.b 2007-08 Potens regression med TI-Nspire Vi tger her udgngspunkt i et eksempel med tovværk, hvor mn får oplyst en tbel over smmenhængen mellem dimeteren (xdt) i millimeter

Læs mere

Hvad ved du om mobning?

Hvad ved du om mobning? TEST: Hvd ved du om moning? I testen her kn du fprøve, hvor meget du ved om moning på rejdspldsen. Testen estår f tre dele: Selve testen, hvor du skl sætte ét kryds for hvert f de ti spørgsmål. Et hurtigt

Læs mere

Pleje af fugtige vedvarende græsarealer ved kombination af græssende kvæg og maskiner Hvad sker der med planterne?

Pleje af fugtige vedvarende græsarealer ved kombination af græssende kvæg og maskiner Hvad sker der med planterne? Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS www.ntln.dk I det følgende eskrives: Opsummering

Læs mere

AU, Inst. f. Plantebeskyttelse og Skadedyr Skadedyrlaboratoriet 1

AU, Inst. f. Plantebeskyttelse og Skadedyr Skadedyrlaboratoriet 1 Fgdg on skdeinsekter 14 jnur 2011 AARHUS UNIVERSITET Skdedyr i museer: biologi Lise Stengård Hnsen Arhus Universitet Skdedyrlbortoriet Institut for Plntebeskyttelse og Skdedyr Flkkebjerg, Dnmrk Præsenttion

Læs mere

DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún

DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún Interntionl hndel og vndel - WTO fr Mrrkesh til Cncún DIIS - Københvn - 2004 1 Efter gennemførelsen f ftlen om tekstil og beklædning (ATC) Fr MFA til ATC Beklædningsindustrien hr spillet en fgørende rolle

Læs mere

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme.

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme. TAL OG REGNEREGLER Inden for lgeren hr mn indført egreet legeme. Et legeme er en slgs konstruktion, hvor mn fstsætter to regneregler og nogle sætninger (ksiomer), der gælder for disse. Pointen med en sådn

Læs mere

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1 Trigonometri Sinus og osinus... 2 Tngens... 6 Opgver... 9 Side Sinus og osinus Til lle vinkler hører der to tl, som kldes osinus og sinus. Mn finder sinus og osinus til en vinkel ved t tegne vinklen midt

Læs mere

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet.

hvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet. !#" $ "&% (')"&*,+.-&/102%435"&6,+879$ *1')*&: or et system, hvor kun den termiske energi ændres, vil tilvæksten E term i den termiske energi være: E term A + Q hvor A er de ydre kræfters rbejde på systemet

Læs mere

3. Vilkårlige trekanter

3. Vilkårlige trekanter 3. Vilkårlige treknter 3. Vilkårlige treknter I dette fsnit vil vi beskæftige os med treknter, der ikke nødvendigvis er retvinklede. De formler, der er omtlt i fsnittet om retvinklede treknter, kn ikke

Læs mere

Analyse 30. januar 2015

Analyse 30. januar 2015 30. jnur 2015 Større dnsk indkomstulighed skyldes i høj grd stigende kpitlindkomster Af Kristin Thor Jkosen Udgivelsen f Thoms Pikettys Kpitlen i det 21. århundrede hr fstedkommet en del diskussion f de

Læs mere

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

UFS Katalog 2010/2011. Gulvkanalsystemer

UFS Katalog 2010/2011. Gulvkanalsystemer FS Ktlog 2010/2011 Gulvknlsystemer Velkoen hos kundeservice Servicetelefon: +45 70 20 25 23 Telefx til spørgsmål: +45 70 20 25 43 Telefx til ordrer: +45 70 20 25 43 E-mil: info@obo.dk Internet: www.obo.dk

Læs mere

Fælles for disse typer af funktioner er, at de som grundfunktion indeholder varianter af udtrykket x a.

Fælles for disse typer af funktioner er, at de som grundfunktion indeholder varianter af udtrykket x a. 5. FORSKRIFT FOR EN POTENSFUNKTION Vi hr i vores gennemgng f de forskellige funktionstper llerede være inde på udtrk, som indeholder forskellige potenser f I dette kpitel skl vi se på forskellige tper

Læs mere

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Omegavej 2 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-570616 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

abc Resultat af foranalysen vedrørende en reduktion af den danske stats aktiepost i Post Danmark A/S

abc Resultat af foranalysen vedrørende en reduktion af den danske stats aktiepost i Post Danmark A/S bc Resultt f fornlysen vedrørende en reduktion f den dnske stts ktiepost i Post Dnmrk A/S Mj 2003 Vigtigt Oplysningerne i dette dokument er uddrg fr eller bseret på oplysninger, som NM Rothschild & Sons

Læs mere

ffi' Røg- og varmealarm Betjen ingsvejled n ing

ffi' Røg- og varmealarm Betjen ingsvejled n ing %«ide Fyrnetics ffi' Røg- g vrmelrm Betjen ingsvejled n ing z3 VAC netdrevne lrmer med mutighed fr smmenkbling, mde[: 2SF23l9Ht, 2SF23l9 H I R, 2S F23l9H I RE, 35F23/9H1, 35F23/9HlR s 35F23/9HlRE Alrmer

Læs mere

Forfatterhåndbog. 72214_forfatterhaand_3k.indd 1 20-06-2008 08:15:17

Forfatterhåndbog. 72214_forfatterhaand_3k.indd 1 20-06-2008 08:15:17 Forftterhåndbog 72214_forftterhnd_3k.indd 1 20-06-2008 08:15:17 Er mnuskriptet klr til indlevering? Alle niveuer i teksten er mrkeret klrt med smme skriftstørrelse og skrifttype for hvert niveu. Evt. tl-

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND. Cross Boule

DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND. Cross Boule DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND Cross Boule 1 Forord Cross Boule når som helst og hvor som helst Dnsk Arejder Idrætsforund er glde for t kunne præsentere Cross Boule - et oldspil, hvor lle kn være med. Spillet

Læs mere

Eksponentielle Sammenhænge

Eksponentielle Sammenhænge Kort om Eksponentielle Smmenhænge 011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder pensum i eksponentielle smmenhænge for gymnsiet og hf. Indhold 1. Procenter på en ny måde... 1. Hvd er en eksponentiel smmenhæng?....

Læs mere

Tlf.: 96 17 02 02 info@artof.dk www.artof.dk

Tlf.: 96 17 02 02 info@artof.dk www.artof.dk Vielsesringe Designer og guldsmed Jn Jørgensen Siden 1995 hr Jn Jørgensen hft egen virksomhed, hvor nturen i det rske og åne Nordjyllnd hr givet inspirtion til det meste f designet. Smykker i de ædleste

Læs mere

gratis magasin Opskrifter på lækker og hurtig mad Friske frosne grøntsager & frugt hele året rundt n u m m e r 01 / 2 012

gratis magasin Opskrifter på lækker og hurtig mad Friske frosne grøntsager & frugt hele året rundt n u m m e r 01 / 2 012 minus 18 grtis mgsin o Opskrifter på lækker og hurtig md Friske frosne grøntsger & frugt hele året rundt n u m m e r 01 / 2 012 En frisk verden på frost 2 Let middgsmden med frosne grøntsger Md med mnge

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Den europæiske købekraftsundersøgelse - PPP

Den europæiske købekraftsundersøgelse - PPP Den europæiske køekrftsundersøgelse - PPP Den europæiske køekrftsundersøgelse - PPP... 2 1.Bggrund... 2 2.Køekrftpritet hvd er det?... 2 3.Formål og orgnistion... 3 4.Brugere og nvendelsesområder... 3

Læs mere

Trigonometri. Matematik A niveau

Trigonometri. Matematik A niveau Trigonometri Mtemtik A niveu Arhus Teh EUX Niels Junge Trigonometri Sinus Cosinus Tngens Her er definitionen for Cosinus Sinus og Tngens Mn kn sige t osinus er den projierede på x-ksen og sinus er den

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere

Matematik - introduktion. Martin Lauesen February 23, 2011

Matematik - introduktion. Martin Lauesen February 23, 2011 Mtemtik - introduktion Mrtin Luesen Februry 23, 2011 1 Contents 1 Aritmetik og elementær lgebr 3 1.1 Symboler............................... 3 1.1.1 ligheder............................ 4 1.1.2 uligheder...........................

Læs mere

Totalentreprise - Betingelser og byggeprogram Side 1-1

Totalentreprise - Betingelser og byggeprogram Side 1-1 Totalentreprise - Betingelser og byggeprogram Side 1-1 1. MILJØPROGRAM Der skal tænkes og handles miljørigtigt fra start til slut i hele byggeriet. I programfasen er miljøindsatsen derfor integreret. Ud

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Skyums Totalrestaurering Jordkærvej 1 8600 Sikleborg Olaf Ryes Vej 14 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse

Læs mere

Trivsel. har vi råd til at lade være? Resultatet af 250 medarbejdere og lederes arbejde den 10. september 2010. Ideer til inspiration

Trivsel. har vi råd til at lade være? Resultatet af 250 medarbejdere og lederes arbejde den 10. september 2010. Ideer til inspiration 10. november 2010 Trivsel hr vi råd til t lde være? Resulttet f 250 medrbejdere og lederes rbejde den 10. september 2010 1? Det er vigtigt t prioritere og fstholde det gode rbejde med trivsel på rbejdspldserne

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

LQ hl&itqi,ie. AlaN(JHaqs.en 19.ÅRGANG. Så er det tid til betaling af kontingent.

LQ hl&itqi,ie. AlaN(JHaqs.en 19.ÅRGANG. Så er det tid til betaling af kontingent. Reserveret Post nmrk Så er det tid til betling f kontingent. Hvidovre LQ hl&itqi,ie 19.ÅRGANG AlN(JHqs.en A ') te1re rt EBRUAR 21 265 Hvidovre Medlemmerne hr i læsende stund fået tilsendt opkrævningen.

Læs mere

Deloitte" Mission Afrika. Revisionsprotokollat til årsrapport 2012

Deloitte Mission Afrika. Revisionsprotokollat til årsrapport 2012 " Missin Afrik Revisinsprtkllt til årsrpprt 2012 Indhldsfrtegnelse Side 1. Revisin f årsregnskbet 1.1 Ä.rsregnskbet L2 Frhld f væsentlig betydning fr vurdering f årsregnskbet 1.2.1 Generelle it-kntrller

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Øsby Stadionvej 103 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014002 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af toiletter 32 m³ vand 1120 kr. 8860 kr. 7.9 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af toiletter 32 m³ vand 1120 kr. 8860 kr. 7.9 år SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 6 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001430 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Næsgårdvej 7 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-090766-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Lodskovvej 5 5863 Ferritslev Fyn Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. december 2012 Til den 11. december 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mejerivej 3 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001760 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Induktive, fotoceller, kapacitive og ultralydssensorer

Induktive, fotoceller, kapacitive og ultralydssensorer Induktive, fotoceller, kpcitive og ultrlydssensorer HOVEDKATALOG NEW Op til 500 br induktive følere med lng tstefstnd til højtryksinstlltioner (series 500P) Op til 500 br induktive følere i miniture byggeform

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejbyvej 24 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-012570 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

BBR-nr.: 851-556095 Energimærkning nr.: 200004075 Gyldigt 5 år fra: 19-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-556095 Energimærkning nr.: 200004075 Gyldigt 5 år fra: 19-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clementsvej 1 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-556095 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

MILJØVENLIGT BYGGERI

MILJØVENLIGT BYGGERI LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN En introduktion til hvordan nybygninger, tilbygninger og ombygninger kan gøres mere miljøvenlige MILJØVENLIGT BYGGERI sund fornuft, men hvordan? 1 MILJØ ER SUND FORNUFT HVORDAN

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

BBR-nr.: 851-186840 Energimærkning nr.: 200003315 Gyldigt 5 år fra: 23-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-186840 Energimærkning nr.: 200003315 Gyldigt 5 år fra: 23-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Louisegade 11 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-186840 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klitrosevej 11 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-248881 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Regneregler for brøker og potenser

Regneregler for brøker og potenser Regneregler for røker og potenser Roert Josen 4. ugust 009 Indhold Brøker. Eksempler......................................... Potenser 7. Eksempler......................................... 8 I de to fsnit

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Store Klingbjerg 3 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-009701 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Efterisolering af ydervægge 16 MWh Fjernvarme 7920 kr. 155932 kr. 19.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Efterisolering af ydervægge 16 MWh Fjernvarme 7920 kr. 155932 kr. 19. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 9 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001625 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Thorkildsgade 28 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-402011-001 Energikonsulent: Jesper Evald Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Indvendig isolering af ydervægge. 25 MWh Fjernvarme 11920 kr. 206004 kr. 17.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Indvendig isolering af ydervægge. 25 MWh Fjernvarme 11920 kr. 206004 kr. 17. SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Storegade 80 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-009956 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for overvågning 8 5.

Læs mere