Protagoras sprogteori

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Protagoras sprogteori"

Transkript

1 Protagoras sprogteori Sten Ebbesen, Københavns universitet Der er stadig, næsten 2½ tusind år efter hans død, mange der kender Protagoras. De fleste af dem kender ham nok som en fæl sofist, en af de relativistiske pseudofilosoffer som Platon måtte gøre op med. Det var ham med homo mensura-sætningen, var det ikke? De mere oplyste ved at han var en af de sofister Platon havde en vis respekt for. Alle ved de at han var sofist, og det er jo ikke nogen god ting at have været. Når man kigger Platon og Aristoteles i kortene, viser det sig imidlertid at det der virkelig forener den brogede gruppe af personligheder de karakteriserer som sofister ikke er nogen form for doktrin eller charlataneri i modsætning til ægte filosofi. Næ, det er at de ville have løn for deres undervisning, og det betragter gentlemen som Platon og Aristoteles med stor foragt. Penge er noget man har, ikke noget man taler om. Aristoteles karakteriserer en sofist som en der tjener penge ved tilsyneladende klogskab. 1 Det han mener er ikke at det ville være i orden hvis bare manden tjente sine penge på ægte klogskab. Nej, det er to selvstændige fejl ved den såkaldte sofist: at han vil tjene penge og at hans klogskab kun er tilsyneladende. Men der kan næppe være megen tvivl om at Aristoteles alligevel ser en sammenhæng: hvis man vil have løn for sin klogskab, er man ikke i ægte forstand klog. Som middelalderlige aristotelikere så smukt sagde, Viden er den ædle sjæls ejendom; den forøges ved at blive uddelt og vil ikke vide af nogen 1. Arist., SE 1.165a21-23: Ἔστι γὰρ ἡ σοφιστικὴ φαινοµένη σοφία οὖσα δ οὔ, καὶ ὁ σοφιστὴς χρηµατιστὴς ἀπὸ φαινοµένης σοφίας ἀλλ οὐκ οὔσης. Sofistik karakteriseres også som φαινοµένη σοφία i Metaph. IV b17-26, hvor sofisten endvidere får tilskrevet et andet livsmål (βίου προαίρεσις) end ægte filosoffer (jfr. Rh. I b17-21). Sofister og penge forbindes også i EN IX ff., hvor det fortælles at Protagoras selv skal have ladet sine elever fastsætte værdien af hans undervisning. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 1

2 nærig ejer, for hvis ikke den offentliggøres og mangfoldiggøres, forsvinder den. Protagoras er noget af en prototype på den platonsk-aristotelske sofist. At han opfandt homo-mensura-sætningen kan ikke betvivles, og selv om detaljerne i hans erkendelsesteori ikke lader sig rekonstruere, tør man roligt antage at han har leveret en kraftig relativistisk kritik af dogmatiske tænkere. Det er også sikkert nok at Protagoras ville have penge for sin undervisning, han var ikke for fin til at omtale sit ønske om ussel mammon. Diogenes Laertios har en hel liste med ting som Protagoras skal have været den første til at gøre. 3 En af dem var at inkassere et stjernehonorar på 100 miner. Godt gået for en mand der i følge samme Diogenes skal være startet som lastdrager! Blandt andre nybrud nævnes at Protagoras var den første til at hævde at der er to modsatte argumenter vedrørende et hvilket som helst emne. På den anden side skal han også have været den første til at bruge Antisthenes argument for at det ikke er muligt at modsige noget. 4 Bortset fra det med at være den første, skal det også nok være rigtigt: Diogenes påberåber sig Platon, som faktisk i Euthydemos 5 hævder at Protagoras brugte argumentet, men dog tilføjer at det var der også folk der havde gjort allerede før ham. 2. Johannes Dacus (ca. 1280), Divisio Scientiarum, ed. A. Otto, Corpus Philosophoroum Danicorum Medii Aevi I.1 (København: DSL 1955): : Scientia est nobilis animi possessio, quæ distributa recipit incrementum et avarum dedignatur possessorem; nisi enim publicetur et multiplicetur, elabitur. Alle denne artikels oversættelser fra græsk og latin skyldes forfatteren. 3. DL D.L. 9.53: καὶ τὸν Ἀντισθένους λόγον τὸν πειρώµενον ἀποδεικνύειν ὡς οὐκ ἔστιν ἀντιλέγειν οὗτος πρῶτος διείλεκται, καθά φησι Πλάτων ἐν Εὐθυδήµῳ. 5. Pl., Euth. 286c: Aλλὰ τοῦτόν γε τὸν λόγον πολλῶν δὴ καὶ πολλάκις ἀκηκοὼς ἀεὶ θαυµάζω καὶ γὰρ οἱ ἀµφὶ Πρωταγόραν σφόδρα ἐχρῶντο αὐτῷ καὶ οἱ ἔτι παλαιότεροι. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 2

3 Endvidere fortæller Diogenes at Protagoras var den første til at organisere konkurrencer i argumentation, til at bruge sofismer til at angribe folk som i deres tale holdt sig til fakta, til at bruge den sokratiske argumentationsstil, og til at indføre argumentation mod teser. 6 Hvis bare dette er tilnærmelsesvis rigtigt, har Protagoras været en lidenskabelig debattør, og har foregrebet den form for dialektisk disputation som Aristoteles beskriver i sin Topik. Den tilsyneladende modsætning mellem at benægte muligheden af modsigelse og at hævde at man kan argumentere for og imod hvadsomhelst, den forsvinder når man ser manden i sammenhæng: han må som udgangspunkt hævde at man altid kan argumentere for og imod, men kan i en konkret debat vælge at argumentere for modsigelsens umulighed. Jeg tror at Protagoras er et af de mest begavede mennesker der har vandret på Guds grønne jord. En meget tænksom mand, og efter alt at dømme en fremragende formidler af sine tanker, ikke bleg for at bruge provokerende formuleringer og eksempler, så folk virkelig måtte overveje at revidere deres indgroede forestillinger. Han har utvivlsomt fortjent sit stjernesalær. Protagoras levede i en tid hvor der i det mindste i Athen ser ud til at have været en stor interesse for hvordan sprog fungerer. Et par bemærkelsesværdige vidnesbyrd om interessen finder man hos Euripides. I et fragment af hans Phaeton skælder Klymene på et tidspunkt ud på Solen (Helios) for at være skyld i Phaetons død, med følgende ord: 7 Du skinner smukt, Sol, men mig har du tilintetgjort 6. D.L καὶ πρῶτος µέρη χρόνου διώρισε καὶ καιροῦ δύναµιν ἐξέθετο καὶ λόγων ἀγῶνας ἐποιήσατο καὶ σοφίσµατα τοῖς πραγµατολογοῦσι προσήγαγε καὶ τὴν διάνοιαν ἀφεὶς πρὸς τοὔνοµα διελέχθη καὶ τὸ νῦν ἐπιπόλαιον γένος τῶν ἐριστικῶν ἐγέννησεν. [ ] οὗτος καὶ τὸ Σωκρατικὸν εἶδος τῶν λόγων πρῶτος ἐκίνησε.[ ] καὶ πρῶτος κατέδειξε τὰς πρὸς τὰς θέσεις ἐπιχειρήσεις, ὥς φησιν Ἀρτεµίδωρος ὁ διαλεκτικὸς ἐν τῷ Πρὸς Χρύσιππον. LSJ angiver oversættelsen quarrel, argue for πραγµατολογῶ på dette ene sted. Alle andre forekomster af ordet (2 i Ps.-Arist., Rh. ad Alexandrum, 2 hos Philon og 1 hos Stobaios) dækkes godt af LSJoversættelsen narrate facts, og der er ingen grund til at opfinde en særlig betydning til Diogenes-stedet. 7. Euripides, Phaeton Diggle = Nauck frgm : ὦ καλλιφεγγὲς Ἥλι, ὥς µ ἀπώλεσας καὶ τόνδ Ἀπόλλων δ ἐν βροτοῖς ὀρθῶς καλῆι, ὅστις τὰ σιγῶντ ὀνόµατ οἶδε δαιµόνων. Udtrykket σιγῶντα ὀνόµατα kan ikke betyde navne som tier stille, men Euripides-fragmentet synes at være det eneste belæg for σιγῶντα i betydningen som man ikke siger højt. Jeg takker David Bloch for at have henledt min opmærksomhed på dette fragment. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 3

4 og ham. Du har fortjent det destruktive navn få véd du har blandt dem som guder har i løn Det destruktive navn er Apollon, der tydes som tilintetgørende. Her træffer vi altså en forestilling om etymologisk gennemskuelige navne, der virkelig viser hvad en bestemt gud er for en karl, men som ikke enhver ved at guden har. In casu er det altså ikke almenviden at den livgivende sol har det hemmelige navn Tilintetgøreren. Det er da vistnok også det tidligste vidnesbyrd om en identifikation af Helios og Apollon. Endnu vigtigere er dog et sted i Hippolytos, hvor Phædra i dyb sjælelig krise henvender sig til koret af kvinder fra Troizen med følgende ord: 8 Kvinder fra Troizen, som bor her ved det Pelopiske Lands yderste rand. Jeg har ved anden lejlighed i lange nattetimer tænkt på hvordan menneskers liv bliver fordærvet. Jeg tror ikke at det er arten af deres medfødte begavelse der får dem til at forvalte deres liv dårligt. For mange mennesker kan tænke udmærket. Nej, man må se sådan på sagen: vi forstår hvad der er godt og vi kender det, men vi arbejder ikke effektivt for det, enten af ladhed eller fordi vi foretrækker en eller anden fornøjelse frem for hvad der er ædelt. Der er jo mange fornøjelser til i livet: snak i lange baner og ren afslapning forkert, men behageligt. Og så er der hæmninger. 8. Euripides, Hippolytus : Τροζήνιαι γυναῖκες, αἳ τόδ ἔσχατον οἰκεῖτε χώρας Πελοπίας προνώπιον, ἤδη ποτ ἄλλως νυκτὸς ἐν µακρῶι χρόνωι θνητῶν ἐφρόντισ ἧι διέφθαρται βίος. Καί µοι δοκοῦσιν οὐ κατὰ γνώµης φύσιν πράσσειν κακίον ἔστι γὰρ τό γ εὖ φρονεῖν πολλοῖσιν ἀλλὰ τῆιδ ἀθρητέον τόδε Τὰ χρήστ ἐπιστάµεσθα καὶ γιγνώσκοµεν, οὐκ ἐκπονοῦµεν δ, οἱ µὲν ἀργίας ὕπο, οἱ δ ἡδονὴν προθέντες ἀντὶ τοῦ καλοῦ ἄλλην τιν εἰσὶ δ ἡδοναὶ πολλαὶ βίου, µακραί τε λέσχαι καὶ σχολή, τερπνὸν κακόν, αἰδώς τε δισσαὶ δ εἰσίν, ἡ µὲν οὐ κακή, ἡ δ ἄχθος οἴκων εἰ δ ὁ καιρὸς ἦν σαφής, οὐκ ἂν δύ ἤστην ταὔτ ἔχοντε γράµµατα. Ταῦτ οὖν ἐπειδὴ τυγχάνω φρονοῦσ ἐγώ, οὐκ ἔσθ ὁποίωι φαρµάκωι διαφθερεῖν ἔµελλον, ὥστε τοὔµπαλιν πεσεῖν φρενῶν. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 4

5 Men hæmninger er der to slags af, én er ej slet, den anden blir et hjems ruin. Var det blot klart hvór man skal sætte skel, så var der ikke to som stavedes med samme række bogstaver. Sådan tænker jeg, og jeg skal ikke lade nogen lykkekur fordærve mig så jeg kommer til at tænke anderledes. Det virker for et nutidigt menneske som et stilbrud når Phædra i denne højspændte monolog pludselig begynder at tale om at to forskellige, dog svært skelnelige, sager staves med samme bogstaver. Det er langt fra sikkert at virkningen har været den samme i 5. århundrede, men under alle omstændigheder er passagen et stærkt vidnesbyrd om Euripides optagethed af den fremvoksende filosofiske sprogrefleksion. Om det er hos Protagoras han havde hørt om tvetydige ord, skal jeg ikke kunne sige, og vi har ikke noget vidnesbyrd om at Protagoras har beskæftiget sig med lige netop det emne, men sikkert er det at han har beskæftiget sig med sproglige emner. Han er faktisk den tidligste sprogteoretiker om hvis tanker vi ved en smule. Noget tyder på at han ligefrem kunne fortjene at blive kaldt grammatikkens fader. I Platons Protagoras siger titelpersonen et sted: 9 Efter min mening er det en meget vigtig del af en mands dannelse at være godt inde i vers, dvs at være i stand til at afgøre om det digterne siger er rigtigt komponeret eller ej, og at forstå at analysere det og gøre rede for sagen når man bliver udspurgt. Interessant nok er udtrykket for at gøre rede for sagen når man bliver udspurgt ἐρωτώµενον λόγον δοῦναι næsten præcis et af Aristoteles udtryk for at være respondent i en dialektisk disputation. 10 Men det er ikke det eneste interessante ved 9. Pl., Prt. 339a. Protagoras taler: Ἡγοῦµαι... ἀνδρὶ παιδείας µέγιστον µέρος εἶναι περὶ ἐπῶν δεινὸν εἶναι ἔστιν δὲ τοῦτο τὰ ὑπὸ τῶν ποιητῶν λεγόµενα οἷόν τ εἶναι συνιέναι ἅ τε ὀρθῶς πεποίηται καὶ ἃ µή, καὶ ἐπίστασθαι διελεῖν τε καὶ ἐρωτώµενον λόγον δοῦναι. 10. Arist., SE 1.165a27-28 kontrasterer δοῦναι λόγον (svare) og λαβεῖν λόγον (udspørge). AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 5

6 den platonske Protagoras udtalelse. Bemærk hvor tæt den ligger senere tiders standarddefinition af γραµµατική: 11 Grammatik er erfaring i hvad der normalt bliver sagt hos digtere og prosaforfattere. Der indgår seks dele: (1) Veltrænet, prosodisk korrekt, oplæsning, (2) udlægning med henblik på de forekommende digteriske vendinger, (3) prompte redegørelse for fremmedord og for realia, (4) eftersporing af etymologi, (5) udregning af analogi, (6) vurdering af digte og det er det fineste af alt i denne disciplin. Hos Platon giver Protagoras sig så til at påvise at et digt af Simonides ikke er rigtigt og smukt komponeret, fordi det indeholder to udsagn der strider mod hinanden. Først hævder digteren at det er svært at blive en god mand, senere kritiserer han Pittakos for at have sagt at det er svært at være en ædel mand. Hvis Platon har givet et blot tilnærmelsesvis rigtigt billede af Protagoras litteraturkritiske metode, og det er jeg tilbøjelig til at tro, så har han for det første arbejdet med begrebet om noget smukt (καλόν) og noget rigtigt, noget ὀρθόν, for digte, og denne rigtighed har bl.a. omfattet tankemæssig konsistens. For det andet har han prøvet at påvise inkonsistenser i klassiske digterværker. Ved at arbejde med begreberne skønhed og rigtighed i stedet for sandhed skaber Protagoras grundlaget for en egentlig litteraturkritik. Ved sin påvisning af inkonsekvenser viser han hvordan man nærlæser en tekst og finder ting som er værd at tænke over. Vi skal genfinde denne metode i hans beskæftigelse med andre sider af γραµµατική. 11. Dionysios Thrax Ars grammatica, GG I.1: 5: Γραµµατική ἐστιν ἐµπειρία τῶν παρὰ ποιηταῖς τε καὶ συγγραφεῦσιν ὡς ἐπὶ τὸ πολὺ λεγοµένων. Μέρη δὲ αὐτῆς ἐστιν ἕξ πρῶτον ἀνάγνωσις ἐντριβὴς κατὰ προσῳδίαν, δεύτερον ἐξήγησις κατὰ τοὺς ἐνυπάρχοντας ποιητικοὺς τρόπους, τρίτον γλωσσῶν τε καὶ ἱστοριῶν πρόχειρος ἀπόδοσις, τέταρτον ἐτυµολογίας εὕρεσις, πέµπτον ἀναλογίας ἐκλογισµός, ἕκτον κρίσις ποιηµάτων, ὃ δὴ κάλλιστόν ἐστι πάντων τῶν ἐν τῇ τέχνῃ. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 6

7 Fra Platons Phaidros ved vi at Protagoras har beskæftiget sig med rettale, ὀρθοέπεια, og Platon antyder stærkt at Protagoras selv har opfundet betegnelsen. 12 Fra samme Platons Kratylos ved vi at Protagoras har beskæftiget sig med rigtighed vedrørende navne, og det ser ud som om Platon henviser til et skrift kaldet Sandheden. 13 Hvor meget af Platons Kratylos man kan projicere tilbage i Sandheden er ikke til at afgøre, men vi går næppe galt i byen hvis vi siger at med rettale har Protagoras tænkt på at bruge ret ord for hver ting. Det forekommer mig sandsynligt at han har forbundet tanken om rettale med en anden tanke, som var oppe i tiden, og som Platon også i dialogen Protagoras gør ham til repræsentant for, nemlig tanken om en kulturudvikling fra et primitivt til et højere og mere kompliceret stadium. Herunder lader Platon ham sige at noget af det første de tidlige mennesker gjorde var at bruge deres snilde til at artikulere lyd og benævnelser. 14 At Protagoras har beskæftiget sig med kulturudviklingstanken bekræftes af den overleverede titel på et af hans skrifter. Det hed Om den Oprindelige Tilstand (Περὶ τῆς ἐν ἀρχῇ καταστάσεως) Pl., Phdr. 267c: ΣΩΩΚΡΑΤΗΣ Τὰ δὲ Πώλου πῶς φράσωµεν αὖ µουσεῖα λόγων, ὡς διπλασιολογίαν καὶ γνωµολογίαν καὶ εἰκονολογίαν, ὀνοµάτων τε Λικυµνιείων, ἃ ἐκείνωι ἐδωρήσατο πρὸς ποίησιν εὐεπείας; ΦΑΙΔ ΡΟΣ Πρωταγόρεια δέ, ὦ Σώκρατες, οὐκ ἦν µέντοι τοιαῦτ ἄττα; ΣΩΩΚΡΑΤΗΣ Ορθοέπειά γέ τις, ὦ παῖ, καὶ ἄλλα πολλὰ καὶ καλά. [Sokrates: Hvad skal vi mene om Polos sprogblomster, hans dobbelttale, sentenstale og billedtale, eller om de benævnelser han overtog fra Likymnos til at frembringe skøntale med? Phaidros: Lavede Protagoras ikke også sådan nogle? Sokrates: Jo da, min unge ven, både rettale og mange andre dejlige udtryk.] 13. Pl., Crat. 391b-c: ΣΩΩΚΡΑΤΗΣ... εἰσὶ δὲ οὗτοι οἱ σοφισταί, οἷσπερ καὶ ὁ ἀδελφός σου Καλλίας πολλὰ τελέσας χρήµατα σοφὸς δοκεῖ εἶναι. Επειδὴ δὲ οὐκ ἐγκρατὴς εἶ τῶν πατρώιων, λιπαρεῖν χρὴ τὸν ἀδελφὸν καὶ δεῖσθαι αὐτοῦ διδάξαι σε τὴν ὀρθότητα περὶ τῶν τοιούτων ἣν ἔµαθεν παρὰ Πρωταγόρου. ΕΡΜΟΓΕΝΗΣ Ατοπος µεντἂν εἴη µου, ὦ Σώκρατες, ἡ δέησις, εἰ τὴν µὲν Αλήθειαν τὴν Πρωταγόρου ὅλως οὐκ ἀποδέχοµαι, τὰ δὲ τῆι τοιαύτηι ἀληθείαι ῥηθέντα ἀγαπώιην ὥς του ἄξια. [Sokrates: <Dem der har forstand på navnes rigtighed>, det er sofisterne, som din bror Kallias har betalt store summer til, så han virker klog. Men eftersom du ikke har råderet over din arv, så må du bønfalde din bror og bede ham lære dig den rigtighed i den slags sager som han selv har lært hos Protagoras. Hermogenes: Det vil godt nok være noget en noget malplaceret bøn, Sokrates, når jeg generelt tager afstand fra Protagoras Sandheden, så at gå ind for hvad der står i denne sandhed og regne det for noget værd.] 14. Pl., Prt. 322a: ὁ ἄνθρωπος [ ] φωνὴν καὶ ὀνόµατα ταχὺ διηρθρώσατο τῇ τέχνῃ. 15. D.L AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 7

8 Det er sådan næppe for fantasifuldt at forestille sig at Protagoras omtrent som stoikerne senerehen har antaget at oprindelig var alle ord rigtige, men med tiden har de udviklet sig, så det ikke er nemt mere at se den oprindelige tilstand. Dette er ikke nødvendigvis at forstå som en forfaldsteori, men blot en tanke om at lige som samfundet starter med at være meget enkelt og overskueligt for senere at blive komplekst og svært at gøre rede for, sådan udvikler sproget sig også fra en primitiv og letgennemskuelig form til et meget mere indviklet system Hvad kunne nu karakterisere en urtilstand med sprogrigtighed? Mit bud er konsekvent systematik, ligesom rigtighed i digtekunsten helt eller delvis viste sig at bestå i intern konsistens. Et ortoepisk sprog ville fx helt konsekvent benævne hankønsvæsner, hunkønsvæsner og kønsløse ting på hver sin måde, så man umiddelbart på et ord kunne se hvilken af de tre kategorier man skal finde dets referenter i. Og minsandten om ikke Aristoteles i Retorikken fortæller os at det var Protagoras der opfandt det grammatiske køn! 16 Grundprincippet for udtrykket er at tale græsk. Det har fem aspekter. For det første [ ] for det fjerde er der Protagoras inddeling af navne i slægterne mandlige, kvindelige og ting. Dem må man nemlig også få rigtigt frem. Rigtigt i denne oversættelse gengiver ὀρθῶς. Nu har Aristoteles imidlertid i Sofistiske Gendrivelser en lidt sær bemærkning om soløcisme og Protagoras: 17 Soløcisme kan man imidlertid både begå, forekomme at begå uden at gøre det, og begå uden at forekomme at gøre det, som Protagoras hævdede, idet han forudsatte at µῆνις (vrede) og πήληξ (hjelm) er mandlige navne. For den som siger µῆνιν οὐλοµένην (ulyksalig vrede, Iliaden 1.1-2) begår i følge ham en soløcisme, men forekommer ikke andre at gøre det; hvorimod den som siger µῆνιν οὐλόµενον forekommer at begå en soløcisme, men gør det ikke. 16. Arist., Rh a b6-8: Ἔστι δ ἀρχὴ τῆς λέξεως τὸ ἑλληνίζειν τοῦτο δ ἐστὶν ἐν πέντε, πρῶτον µὲν [.] τέταρτον, ὡς Πρωταγόρας τὰ γένη τῶν ὀνοµάτων διήιρει, ἄρρενα καὶ θήλεα καὶ σκεύη. Δ εῖ γὰρ ἀποδιδόναι καὶ ταῦτα ὀρθῶς. 17. Arist., SE b17-22: Έστι δὲ τοῦτο καὶ ποιεῖν καὶ µὴ ποιοῦντα φαίνεσθαι καὶ ποιοῦντα µὴ δοκεῖν, καθάπερ ὁ Πρωταγόρας ἔλεγεν, εἰ ὁ µῆνις καὶ ὁ πήληξ ἄρρεν ἐστίν ὁ µὲν γὰρ λέγων οὐλοµένην σολοικίζει µὲν κατ ἐκεῖνον, οὐ φαίνεται δὲ τοῖς ἄλλοις, ὁ δὲ οὐλόµενον φαίνεται µέν, ἀλλ οὐ σολοικίζει. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 8

9 Jeg erindrer om at det homeriske ord for en hjelm, πήληξ, altid er hunkøn, og det samme gælder vreden µῆνις. Hvordan i alverden kan Protagoras have syntes det var forkert at kvalificere disse ord med hunkønsadjektiver? Det har han næppe heller gjort i alvor, men der er mening i galskaben hvis vi antager at han går ud fra en simpel regel af følgende art: endelsen s karakteriserer ord for hankønsvæsner; ord for hunkønsvæsner er karakteriseret ved at ende på lang vokal. Og, det er faktisk en regel vi finder hos Aristoteles i Poetikken: 18 Navne er enten mandlige, kvindelige eller mellemting. Mandlige er alle som ender på -ν, -ρ eller -ς (inclusive sammensætninger med -ς dem er der to af: ψ og ξ ). Kvindelige er alle som ender på de blandt de lydende elementer (vokaler) som altid er lange, altså -η og -ω, eller på et forlænget -α. Der er således lige mange slutelementer hos de mandlige og de kvindelige, ψ (ps) og ξ (ks) er jo sammensatte. Intet navn ender på et ikke-lydende element, og intet på et kort lydende. Der er kun tre som ender på -ι, nemlig µέλι, κόµµι, πίπερι [honning, gummi, peber], og fem på -υ <(nemlig γόνυ, δόρυ, πῶυ, νᾶπυ, ἄστυ [knæ, lanse, flok, sennep, stad]).> Mellemtingsnavnene ender på de nævnte plus -ν og -ς. Aristoteles synes her at glemme at der både er mange hunkønsord der ender på kort -a (ἱέρεια, θάλασσα, µέλισσα...) og hunkønsord som er o- eller konsonantstammer og ender på -s (νόσος, νῆσος, ἔρις...) i nominativ singularis. Ligeledes glemmer han den store gruppe neutra på ma. En sådan overfladiskhed er ganske ukarakteristisk for Aristoteles, og turde være et klart tegn på at han ikke selv har tænkt emnet grammatisk køn igennem, men blot har overtaget en traditionel liste. 18. Arist., Poet a8-17: Αὐτῶν δὲ τῶν ὀνοµάτων τὰ µὲν ἄρρενα τὰ δὲ θήλεα τὰ δὲ µεταξύ, ἄρρενα µὲν ὅσα τελευτᾷ εἰς τὸ ν καὶ ρ καὶ ς καὶ ὅσα ἐκ τούτου σύγκειται (ταῦτα δ ἐστὶν δύο, ψ καὶ ξ), θήλεα δὲ ὅσα ἐκ τῶν φωνηέντων εἴς τε τὰ ἀεὶ µακρά, οἷον εἰς η καὶ ω, καὶ τῶν ἐπεκτεινοµένων εἰς α ὥστε ἴσα συµβαίνει πλήθει εἰς ὅσα τὰ ἄρρενα καὶ τὰ θήλεα τὸ γὰρ ψ καὶ τὸ ξ σύνθετά ἐστιν. εἰς δὲ ἄφωνον οὐδὲν ὄνοµα τελευτᾷ, οὐδὲ εἰς φωνῆεν βραχύ. εἰς δὲ τὸ ι τρία µόνον, µέλι κόµµι πέπερι. εἰς δὲ τὸ υ πέντε, <δόρυ, πῶυ, γόνυ, νᾶπυ, ἄστυ>. τὰ δὲ µεταξὺ εἰς ταῦτα καὶ ν καὶ ς. En tilsvarende forenklet regel om intetkønsord forekommer i SE b40-174a3: Ὅσα γὰρ εἰς τὸ ο καὶ τὸ ν τελευτᾷ, ταῦτα µόνα σκεύους ἔχει κλῆσιν, οἷον ξύλον, σχοινίον τὰ δὲ µὴ οὕτως ἄρρενος ἢ θήλεος, ὧν ἔνια φέροµεν ἐπὶ τὰ σκεύη, οἷον ἀσκὸς µὲν ἄρρεν τοὔνοµα, κλίνη δὲ θῆλυ. Alene de navne som ender på o+n har en tings benævnelsesform, xylon og schoinion [træ, reb], fx; de der ender anderledes har noget mandligt eller kvindeligts benævnelsesform, idet vi dog anvender nogle af dem om ting fx er askos [sæk] et mandligt navn og klinē [seng] et kvindeligt. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 9

10 Den overdrevne generalisation Hankønsord ender på -ν, på -ρ, eller på -ς (-ξ, -ψ), hunkønsord ender på -ᾱ, -η, eller -ω må stamme fra en ensidig koncentration om personnavne, og det synes præcis at være denne forhastede generalisation Protagoras tog som udgangspunkt for sin problematisering af Homers behandling af µῆνις og πήληξ som feminina. Der findes en velkendt parodi på protagoræisk kønsanalyse i Aristophanes Skyerne. Den tåler gentagelse. Strepsiades har meldt sig som elev hos Sokrates, der lige har forhørt sig om hans metriske kundskaber, men metrik rager Strepsiades en papand Aristophanes, Nubes Str. Οὐ γὰρ ᾠζυρὲ 655 τούτων ἐπιθυµῶ µανθάνειν οὐδέν. So. Τί δαί; Str. Ἐκεῖν ἐκεῖνο, τὸν ἀδικώτατον λόγον. So. Ἀλλ ἕτερα δεῖ σε πρότερα τούτου µανθάνειν, τῶν τετραπόδων ἅττ ἐστιν ὀρθῶς ἄρρενα. Str. Ἀλλ οἶδ ἔγωγε τἄρρεν, εἰ µὴ µαίνοµαι 660 κριός, τράγος, ταῦρος, κύων, ἀλεκτρυών. So. Ὁρᾷς ἃ πάσχεις; τήν τε θήλειαν καλεῖς ἀλεκτρυόνα κατὰ ταὐτὸ καὶ τὸν ἄρρενα. Str. Πῶς δή, φέρε; So. Πῶς; ἀλεκτρυὼν κἀλεκτρυών. Str. Νὴ τὸν Ποσειδῶ. νῦν δὲ πῶς µε χρὴ καλεῖν; 665 So. ἀλεκτρυών, τὸν δ ἕτερον ἀλέκτορα. Str. Ἀλεκτρύαιναν; εὖ γε νὴ τὸν Αέρα ὥστ ἀντὶ τούτου τοῦ διδάγµατος µόνου διαλφιτώσω σου κύκλῳ τὴν κάρδοπον. So. Ἰδοὺ µάλ αὖθις, τοῦθ ἕτερον. τὴν κάρδοπον 670 ἄρρενα καλεῖς θήλειαν οὖσαν. Str. Τῷ τρόπῳ; ἄρρενα καλῶ γὼ κάρδοπον; So. Μάλιστά γε, ὥσπερ γε καὶ Κλεώνυµον. Str. Πῶς δή; φράσον. So. Ταὐτὸν δύναταί σοι κάρδοπος Κλεωνύµῳ. Str. Ἀλλ ὦ γάθ, οὐδ ἦν κάρδοπος Κλεωνύµῳ, 675 ἀλλ ἐν θυείᾳ στρογγύλῃ γ ἀνεµάττετο. ἀτὰρ τὸ λοιπὸν πῶς µε χρὴ καλεῖν; So. Ὅπως; τὴν καρδόπην, ὥσπερ καλεῖς τὴν Σωστράτην. Str. Τὴν καρδόπην θήλειαν; So. Ὀρθῶς γὰρ λέγεις. Str. Ἐκεῖνο δ ἦν ἄν καρδόπη, Κλεωνύµη. 680 So. Ἔτι δέ γε περὶ τῶν ὀνοµάτων µαθεῖν σε δεῖ, ἅττ ἄρρεν ἐστίν, ἅττα δ αὐτῶν θήλεα. Str. Ἀλλ οἶδ ἔγωγ ἃ θήλε ἐστίν. So. Εἰπὲ δή. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 10

11 Str. Jeg har slet ikke lyst til at lære noget af det her. So. Hvad så? Str. Det andet der, den bunduretfærdige tale. So. Men der er nogle andre ting som du må lære før den, nemlig hvilke af dyrene der rigtigt (ὀρθῶς ) er hanner. Str. Jamen, jeg ved da udmærket godt hvad for nogle der er hanner: vædder, buk, tyr, hanhund, ἀλεκτρυών [hane/høne]. So. Der kan du selv se, du kalder jo også hunnen for ἀλεκτρυών ligesom hannen. Str. Hvordan det? So. Hvordan? ἀλεκτρυών og ἀλεκτρυών! Str. Ved Poseidon! Hvordan skal jeg nu kalde dem? So. ἀλεκτρύαινα [haninde] og ἀλέκτωρ [hane]. Str. Haninde, den er Luften tage mig god! Alene for at have lært det skal jeg fylde dit dejtrug (τὴν κάρδοπον) op med mel. So. Se, nu gør du det igen. Du kalder dejtruget en han skønt det er en hun. Str. Hvordan det? Kalder jeg et dejtrug en han? So. Præcis. Ligesom Kleonymos. Str. Hvordan det? Fortæl! So. Et dejtrug er for dig af samme type som Kleonymos. Str. Jamen, ved du hvad, Kleonymos havde ikke noget dejtrug, han lod sig ælte i en rund morter. Str. Λύσιλλα, Φίλιννα, Κλειταγόρα, Δ ηµητρία. So. ἄρρενα δὲ ποῖα τῶν ὀνοµάτων; Str. Μυρία. 685 Φιλόξενος, Μελησίας, Αµεινίας. So. Ἀλλ, ὦ πόνηρε, ταῦτά γ ἔστ οὐκ ἄρρενα. Str. Οὐκ ἄρρεν ὑµῖν ἐστίν; So. Οὐδαµῶς γ, ἐπεὶ πῶς γ ἂν καλέσειας ἐντυχὼν Αµεινίᾳ; Str. Ὅπως ἄν; ὡδί Δ εῦρο, δεῦρ, Αµεινία. 690 So. Ὁρᾷς; γυναῖκα τὴν Αµεινίαν καλεῖς. Str. Οὔκουν δικαίως, ἥτις οὐ στρατεύεται; Ἀτὰρ τί ταῦθ ἃ πάντες ἴσµεν µανθάνω; AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 11

12 Men hvad skal jeg nu kalde det? So. Tὴν καρδόπην, ligesom du siger τὴν Σωστράτην [kvindenavn]. Str. Tὴν καρδόπην, en hun? So. Ja nu snakker du rigtigt. Str. Ja, så får vi καρδόπη og Κλεωνύµη. So. Men du må også lære hvilke navne der er hannavne og hvilke der er hunnavne. Str. Jamen, jeg ved da godt hvad for nogen der er hunnavne. So. Sig dem. Str. Lysilla, Philinna, Kleitagora, Demetria. So. Og hvad for nogle navne er hannavne? Str. En million. Philoxenos, Melesias, Ameinias. So. Din tosse, det er da ikke hannavne! Str. Gælder de ikke som hannavne hos jer? So. Bestemt ikke, for hvordan ville du tiltale ham hvis du mødte Ameinias? Str. Hvordan? Sådan her: Hej, Ameiniā! So. Kan du se? Din tiltale gælder en kvinde ved navn Ameiniā. Str. Det passer fint, hun gør jo ikke militærtjeneste. Men hvorfor skal jeg lære hvad Gud og hvermand ved? Nogle af de centrale vittigheder i dette stykke er uoversættelige. Αλεκτρυών er fællesbetegnelse for hane og høne, hvorimod ἀλέκτωρ entydigt er en hane. Et dejtrug hedder κάρδοπος, men er hunkøn modsat flertallet af ord på -os. Vokativ af mandsnavnet Αµεινίᾱς lyder Αµεινίᾱ og ender altså på -ā lige som en stor mængde kvindenavne. Hvad historien om Kleonymos og morteren går ud på vides ikke, men det er et godt gæt at den er uartig. En parodi virker kun hvis der er et mål af overensstemmelse med det parodierede. Det Aristoteles fortæller os om Protagoras Homerkritik gør mig sikker på at jeg ville have grinet i teatret hvis jeg kendte til den før jeg hørte Aristophanes version. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 12

13 Homerkritik dukker også op i forbindelse med et andet protagoræisk lærestykke. Diogenes Laertius fortæller at 20 Protagoras var den første der inddelte udsagn i fire typer: bøn, spørgsmål, svar, påbud. [ ] Han kaldte dem <de fire> grundudsagn. Bemærk at dette er en inddeling i sætningstyper efter funktion, ikke efter den anvendte verbalmodus, selvom bøn og påbud nemt kan korreleres med optativ og imperativ, mens spørgsmål og svar begge let korreleres med indikativ. Det drejer sig om hvilken funktion udsagnet har i forhold til den tiltalte: skal det bede ham om noget, beordre ham til noget, spørge ham om noget eller besvare et spørgsmål fra ham. Man kan spekulere på hvordan Protagoras ville indordne en simpel beretning som ikke er svar på noget spørgsmål, men det er en detalje. Hans grundidé er rigtig god. Den blev genoptaget i det 20. århundrede under betegnelsen speech acts. At Diogenes efterretning er pålidelig kan man se af en passage i Aristoteles Poetik: 21 Hvad angår udtrykket, så udgøres én type studieobjekt af udtryksfigurerne. At kende dem hører under foredragskunsten og dem som bemestrer den; de må fx vide hvad et påbud, en bøn, en sagfremstilling, en trussel, et spørgsmål og et svar er, og mere af samme slags. Viden eller uvidenhed om de sager giver ikke anledning til nogen seriøs kritik af nogens digtekunst. Hvad skulle dog være i vejen med det som Protagoras kritiserer <hos Homer>, nemlig at mens han tror at han fremfører en bøn med ordene Vreden, Gudinde, besyng, så giver han i virkeligheden et påbud, for, siger Protagoras, at befale nogen at gøre eller ikke gøre noget, det er et påbud. 20. D.L (subjektet i første sætning er Protagoras): Δ ιεῖλέ τε τὸν λόγον πρῶτος εἰς τέτταρα εὐχωλήν, ἐρώτησιν, ἀπόκρισιν, ἐντολήν (οἱ δέ, εἰς ἑπτά διήγησιν, ἐρώτησιν, ἀπόκρισιν, ἐντολήν, ἀπαγγελίαν, εὐχωλήν, κλῆσιν), οὓς καὶ πυθµένας εἶπε λόγων. 21. Arist., Po b8-18 (Aristoteles har lige indført et skel mellem διάνοια (indhold) og λέξις (udtryk)]: Τῶν δὲ περὶ τὴν λέξιν ἓν µέν ἐστιν εἶδος θεωρίας τὰ σχήµατα τῆς λέξεως, ἅ ἐστιν εἰδέναι τῆς ὑποκριτικῆς καὶ τοῦ τὴν τοιαύτην ἔχοντος ἀρχιτεκτονικήν, οἷον τί ἐντολὴ καὶ τί εὐχὴ καὶ διήγησις καὶ ἀπειλὴ καὶ ἐρώτησις καὶ ἀπόκρισις καὶ εἴ τι ἄλλο τοιοῦτον. Παρὰ γὰρ τὴν τούτων γνῶσιν ἢ ἄγνοιαν οὐδὲν εἰς τὴν ποιητικὴν ἐπιτίµηµα φέρεται ὅ τι καὶ ἄξιον σπουδῆς. Τί γὰρ ἄν τις ὑπολάβοι ἡµαρτῆσθαι ἃ Πρωταγόρας ἐπιτιµᾶι ὅτι εὔχεσθαι οἰόµενος ἐπιτάττει εἰπών Μῆνιν ἄειδε θεά ; Τὸ γὰρ κελεῦσαι, φησί, ποιεῖν τι ἢ µή, ἐπίταξίς ἐστιν. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 13

14 Aristoteles ser ud til at have haft en skriftlig kilde til Protagoras Homer-analyser, højst sandsynligt simpelthen Sandheden. Men den må i et vist omfang have afspejlet hvad der gik for sig når Protagoras optrådte mundtligt. Nogle gange har han, efter vore kilder at dømme, optrådt i dialektisk debat med en respondent, der fx har skullet forsvare den meget rimelige tese at der er tre slags navne, navne på hanvæsner, navne på hunvæsner og så navne på ting. Andre gange har han holdt et foredrag, en epideixis. Her er hvordan jeg forestiller mig et foredrag om sprog af ham: Mine damer og herrer. Ja her er godt nok ingen damer til stede, medmindre man vil kalde Aspasia en dame, men alligevel: det gør ikke noget hvis I i skånsomme vendinger fortæller jeres koner hvad jeg skal indvie jer i om lidt. Altså, mit emne er rettale. Vi kan nok blive enige om at det er noget forvirrende om nu alle benævnelser er rigtige. Men det må de jo hellere være, for ellers risikerer vi ikke at vide hvad vi taler om. Det tror jeg nok, jeg fik gjort tilstrækkelig klart i mit sidste foredrag. I vil også huske fra mit foredrag om det rigtige og smukke i poesien, at rigtighed indebærer konsekvens og konsistens, ligesom sandhed gør det. Forskellen er bare at i poesien behøver de konsistente udsagn ikke være sande. Jeg skal ikke plage jer med eksempler på ord der ser ud som om de betegner noget i bevægelse, selv om de faktisk bruges om ting som ikke kan flytte sig en fingerbredde. Jeg vil tage fat på det helt principielle: For at være rigtige, må benævnelser være fastsat efter et fast system. Man må fx umiddelbart kunne se på et navn om det er navn på en han, en hun eller en ting. Kan vi det? Ja, vi kan da se at han-navne ender på s ligesom Perikles eller n ligesom Kimon. Og hvad med hunnavne? Hvad ender De på, Aspasia? Et ā, ja. Og De, hr. Sokrates, hvad hedder Deres kone? Den Blonde Hoppe, Xanthippē, hvis ikke jeg husker galt, hun ender altså på ē. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 14

15 Jamen, det må være det system de første navngivere, som givetvis var forstandige mænd, benyttede sig af. I kan jo også alle høre at det hvislende stormagtige s svarer godt til det mandlige gemyts energiske karakter, mens de bløde ā-er og ē-er passer til føjelige kvinder (jeg siger her ikke et ord om Xanthippe). Inden vi går over til at se på faktisk sproganvendelse, må jeg indføre en inddeling af sproglige udsagn, som bygger på hvad det er vi vil opnå hos den vi taler til, for vi taler jo ikke bare ud i den blå luft medmindre vi er blevet afsindige. Altså, hvad vil vi opnå? Jo vi vil enten spørge den anden om noget eller besvare et spørgsmål; eller også vil vi bede den anden om noget eller beordre ham til noget. Der går rygter om at De, Aspasia, kan give ordrer til Perikles. Jeg håber de er grundløse, men De bruger i hvert fald de andre tre typer grundudsagn over for ham, og han bruger givetvis påbuds-typen over for Dem. Ikke sandt? De vil også givetvis have bemærket, ærede tilhørere, at vi har særlige udtryksformer for påbud, bønner, spørgsmål og svar. Dem for spørgsmål og svar ligner godtnok hinanden meget, men man kan altid høre på folk om det er det ene eller det andet de er i gang med. Nu har vi altså de grundlæggende former for udsagn og den grundlæggende inddeling af navne efter det benævntes køn eller manglende sådant. Jeg tør gå ud fra at alle er enige om at Homer var en forstandig mand, så lad os se hvor rigtigt han bruger ordene. Vi starter med de to første vers af Iliaden: Μῆνιν ἄειδε, Θεά, Πηληιάδεω Ἀχιλλῆος / οὐλοµένην [Vreden, Gudinde, besyng, som greb Peleiden Achilleus, vreden den ulyksalige]. Jamen, Herre Zeus bevare os for en sprogurigtighed! Hvad skal jeg tage først? Det første ord eller det første udsagn? Vel, lad os tage det første udsagn: Vreden, Gudinde, besyng osv. Hvornår har nogen dødelig kunnet udstede påbud til en udødelig gud? Det er muligt, Aspasia kan kommandere rundt med Perikles, selv om jeg foretrækker at tro det ikke er sandt. Men en gudinde? Hverken Aspasia eller Perikles eller Homer kan beordre hende til noget som helst. Man kan kun i al AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 15

16 ydmyghed bede hende om noget. Hvad Digteren ville sige var selvfølgelig Det er min bøn, Gudinde, at du vil synge om den vrede osv. Men det ser ud til at han har brugt gal udsagnstype. Rettelig skulle han have sagt Gid, Gudinde, du vil besynge den vrede osv. Nå så er der det med den der vrede µῆνις, den ender på -s, må altså være mandlig. Jamen så burde det da rettelig hedde µῆνιν οὐλόµενον, ikke µῆνιν οὐλοµένην. Var Homer virkelig så uforstandig at han ikke vidste det? Man er fristet til at tro det, for senerehen siger han fx omkring hans tindinger raslede den φαεινὴ πήληξ [Il , den skinnende hjelm ]. Jamen én gang til, et -s-ord, altså et hanord, nøjere beskrevet ved hjælp af et hunord! Det rigtige ville da have været φαεινὸς πῆληξ. Se, det er den uorden tiden har bragt i vores sprog. Man kan ikke længere uden videre se om noget er en han eller en hun, og om noget er en bøn eller et påbud. Men det er måske netop det Digteren udnytter. Han snyder os ved at formulere noget som et påbud, og lade som om han snakker om hundyr, når han faktisk ønsker at fremsætte en bøn og snakke om noget der i virkeligheden intet køn har, eller hvis køn er uklart. Er vrede en særlig mandig sag, eller er prototypen på vrede kvindelig hysteri? Det er ikke så let at sige, men måske ville digteren ved at gøre vreden kvindelig antyde at Achilleus ikke opførte sig som en rigtig mand ved at blive så urimeligt vred. Under alle omstændigheder, mine herrer og min dame, lad jer ikke narre af sprogets overflade. Digtere har det med at spille med sproget. Men det kan de kun fordi der er en norm, det rigtige, som de kan afvige fra. Almindelige mennesker er ikke så sprogbevidste, men de kommer i det mindste ufrivilligt til at tale urigtigt, fordi den oprindelige ortoepi er blevet forstyrret af mange års forvanskninger. Sprog udvikler sig jo med civilisationen. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 16

17 Men hvis De vil høre hvordan det går for sig, må jeg bede Dem møde op til mit afsluttende foredrag i morgen. Det skal foregå i Kallias hus, men kan i det ganske sandsynlige tilfælde af overvældende tilstrømning forlægges til Torvet eller et gymnasium. Entré 5 miner pro persona. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 17

Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15

Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15 Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15 Ved studentereksamen i skriftlig græsk 2015 besvarede 95 elever opgave 1, hvor teksten var et uddrag af Lukians dialog Zeus i forhør, og 1 elev besvarede

Læs mere

Agora nr. 3 2008 At gøre hvad man vil - Xenophons historiografiske ledemotiv i Hellenika 1.7 Af Anders Dahl Sørensen

Agora nr. 3 2008 At gøre hvad man vil - Xenophons historiografiske ledemotiv i Hellenika 1.7 Af Anders Dahl Sørensen At gøre hvad man vil - Xenophons historiografiske ledemotiv i Hellenika 1.7 Af Anders Dahl Sørensen Xenophons uklarheder Udover at være en spændende og dramatisk fortælling fra Athen i de sidste år af

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Team Ephesos. af Thomas Heine Nielsen

Team Ephesos. af Thomas Heine Nielsen Team Ephesos af Thomas Heine Nielsen I år 380 f.kr. vandt Sotades fra Kreta langdistanceløbet δόλιχος i Olympia. 1 Dermed havde han opnået det højeste, en græsk mand kunne opnå: Grækerne betragtede olympiske

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

døde i 51 fvt. og også er kendt som en vigtig stoisk filosof, skrev verdens historie fem til engang omkring 80 fvt.

døde i 51 fvt. og også er kendt som en vigtig stoisk filosof, skrev verdens historie fem til engang omkring 80 fvt. Diodor fra Sicilien Den græske kultur nåede sit højdepunkt i det femte og fjerde århundrede fvt., med en særdeles vigtig opblomstring i det tredje. Det femte århundrede indledtes med de græske sejre i

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Digterfilologer på smalkost: Sappho og Tithonos genlæst igen

Digterfilologer på smalkost: Sappho og Tithonos genlæst igen Digterfilologer på smalkost: Sappho og Tithonos genlæst igen Af George Hinge 1. Et nyt digt af Sappho Oldtiden priste hendes digtning til skyerne og ophøjede hende endda til en tiende muse. Sappho, der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Sofisternes syn på erkendelse og etik. Med Protagoras som dominerende sofist

Sofisternes syn på erkendelse og etik. Med Protagoras som dominerende sofist Sofisternes syn på erkendelse og etik Med Protagoras som dominerende sofist 1 Prolog Jeg vil i denne opgave belyse sofisternes erkendelse og etik. Jeg vil tage udgangspunkt i Protagoras og Gorgias, erkendelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

De Seks Befriende Handlinger

De Seks Befriende Handlinger De Seks Befriende Handlinger Af lama Ole Nydahl De seks befriende handlinger er en motiverende belæring, man kan bruge direkte i sit liv. Det er almindeligt kendt, at buddhismens mål er meget praktisk,

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Fra øjets nethinde. En sanselig, platonisk kærlighed Sokrates. Marsilio Ficinos kommentar i De Amore

Fra øjets nethinde. En sanselig, platonisk kærlighed Sokrates. Marsilio Ficinos kommentar i De Amore . En sanselig, platonisk kærlighed Sokrates tale i Platons Symposion og Marsilio Ficinos kommentar i De Amore Agora nr. 6 2011 Introduktion Tendensen til at forstå platonisk kærlighed som noget, der foregår

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Her i nærheden 1. af Christian Marinus Taisbak. 1. Tak til Martha Christensen for lån af titel. AIGIS - Suppl. Gorm 60 1

Her i nærheden 1. af Christian Marinus Taisbak. 1. Tak til Martha Christensen for lån af titel. AIGIS - Suppl. Gorm 60 1 Her i nærheden 1 af Christian Marinus Taisbak. En lille dialog om store emner, τὸ ἄπειρον og τὸ ἄτοπον, det endeløse og det hjemløse. En dialog i platonisk ånd i anledning af en tresårsdag. Nu var runde

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0171 aq. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Strandfelt A/S Bytorvet 31 2620 Albertslund

Klager. J.nr. 2011-0171 aq. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Strandfelt A/S Bytorvet 31 2620 Albertslund 1 København, den 17. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Strandfelt A/S Bytorvet 31 2620 Albertslund Nævnet har modtaget klagen den 26. august 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet. Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie

Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet. Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie Livshistorien en effektiv metode til rehabiliteringsarbejdet Sune Thor Olsen Chefkonsulent i Type2dialog Cand.mag. I filosofi og historie Reference eksempler Hillerød Kommune Slagelse Kommune Syddjurs

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet.

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Jørgen Klug Jernbanegade 1 9460 Brovst Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Af Jan Lindhardt Uddrag af Tale og skrift. To kulturer, side 34 39, Munksgaard, 1989

Af Jan Lindhardt Uddrag af Tale og skrift. To kulturer, side 34 39, Munksgaard, 1989 Tale og skrift Af Jan Lindhardt Uddrag af Tale og skrift. To kulturer, side 34 39, Munksgaard, 1989 Jan Lindhardt: Tale og skrift. To kulturer (side 34-39) Side 1 af 6 [ ] Ordet er forbi i det øjeblik

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer. Strukturering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering og måleskalaer HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har beregnet et salgsprovenu forkert.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har beregnet et salgsprovenu forkert. 1 København, den 12. marts 2013 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S Adelgade 1, st. th. 9500 Hobro Nævnet har modtaget klagen den 31. august 2012. Klagen angår spørgsmålet om,

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Boligudvalget 2010-11 L 89 Bilag 12 Offentligt

Boligudvalget 2010-11 L 89 Bilag 12 Offentligt Boligudvalget 2010-11 L 89 Bilag 12 Offentligt Huseftersynsordningen til revision Debatindlæg ved: Ing. Sven Heiner Beskikket bygningssagkyndig HE nr. 9 Beskikket energikonsulent EK nr. 9 Teknisk revisor

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Side 1 af 9 Rem tene, verba sequentur! Behersk emnet, så kommer ordene af sig selv! Indledning: Argumentation kan defineres som ræsonnementer,

Læs mere

Ti stille! ikke et ord til!

Ti stille! ikke et ord til! Onsdag kl. 10.00 Pacific Time, privat charterfly 00-647, afgået fra Pago-Bahatah med kurs mod XX. intet at bemærke For tusind millioner rustne skrueaksler! Jeg hader dem! Er det stadig computernes opfindere

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0089 aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0089 aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 8. marts 2011 KENDELSE Klager ctr. EDC Mæglerne Åløkken ApS v/ advokat Lars Høj Andersson Hunderupvej 71, Boks 1311 5100 Odense C Nævnet har modtaget klagen den 14. april 2010. Klagen

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere