Protagoras sprogteori

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Protagoras sprogteori"

Transkript

1 Protagoras sprogteori Sten Ebbesen, Københavns universitet Der er stadig, næsten 2½ tusind år efter hans død, mange der kender Protagoras. De fleste af dem kender ham nok som en fæl sofist, en af de relativistiske pseudofilosoffer som Platon måtte gøre op med. Det var ham med homo mensura-sætningen, var det ikke? De mere oplyste ved at han var en af de sofister Platon havde en vis respekt for. Alle ved de at han var sofist, og det er jo ikke nogen god ting at have været. Når man kigger Platon og Aristoteles i kortene, viser det sig imidlertid at det der virkelig forener den brogede gruppe af personligheder de karakteriserer som sofister ikke er nogen form for doktrin eller charlataneri i modsætning til ægte filosofi. Næ, det er at de ville have løn for deres undervisning, og det betragter gentlemen som Platon og Aristoteles med stor foragt. Penge er noget man har, ikke noget man taler om. Aristoteles karakteriserer en sofist som en der tjener penge ved tilsyneladende klogskab. 1 Det han mener er ikke at det ville være i orden hvis bare manden tjente sine penge på ægte klogskab. Nej, det er to selvstændige fejl ved den såkaldte sofist: at han vil tjene penge og at hans klogskab kun er tilsyneladende. Men der kan næppe være megen tvivl om at Aristoteles alligevel ser en sammenhæng: hvis man vil have løn for sin klogskab, er man ikke i ægte forstand klog. Som middelalderlige aristotelikere så smukt sagde, Viden er den ædle sjæls ejendom; den forøges ved at blive uddelt og vil ikke vide af nogen 1. Arist., SE 1.165a21-23: Ἔστι γὰρ ἡ σοφιστικὴ φαινοµένη σοφία οὖσα δ οὔ, καὶ ὁ σοφιστὴς χρηµατιστὴς ἀπὸ φαινοµένης σοφίας ἀλλ οὐκ οὔσης. Sofistik karakteriseres også som φαινοµένη σοφία i Metaph. IV b17-26, hvor sofisten endvidere får tilskrevet et andet livsmål (βίου προαίρεσις) end ægte filosoffer (jfr. Rh. I b17-21). Sofister og penge forbindes også i EN IX ff., hvor det fortælles at Protagoras selv skal have ladet sine elever fastsætte værdien af hans undervisning. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 1

2 nærig ejer, for hvis ikke den offentliggøres og mangfoldiggøres, forsvinder den. Protagoras er noget af en prototype på den platonsk-aristotelske sofist. At han opfandt homo-mensura-sætningen kan ikke betvivles, og selv om detaljerne i hans erkendelsesteori ikke lader sig rekonstruere, tør man roligt antage at han har leveret en kraftig relativistisk kritik af dogmatiske tænkere. Det er også sikkert nok at Protagoras ville have penge for sin undervisning, han var ikke for fin til at omtale sit ønske om ussel mammon. Diogenes Laertios har en hel liste med ting som Protagoras skal have været den første til at gøre. 3 En af dem var at inkassere et stjernehonorar på 100 miner. Godt gået for en mand der i følge samme Diogenes skal være startet som lastdrager! Blandt andre nybrud nævnes at Protagoras var den første til at hævde at der er to modsatte argumenter vedrørende et hvilket som helst emne. På den anden side skal han også have været den første til at bruge Antisthenes argument for at det ikke er muligt at modsige noget. 4 Bortset fra det med at være den første, skal det også nok være rigtigt: Diogenes påberåber sig Platon, som faktisk i Euthydemos 5 hævder at Protagoras brugte argumentet, men dog tilføjer at det var der også folk der havde gjort allerede før ham. 2. Johannes Dacus (ca. 1280), Divisio Scientiarum, ed. A. Otto, Corpus Philosophoroum Danicorum Medii Aevi I.1 (København: DSL 1955): : Scientia est nobilis animi possessio, quæ distributa recipit incrementum et avarum dedignatur possessorem; nisi enim publicetur et multiplicetur, elabitur. Alle denne artikels oversættelser fra græsk og latin skyldes forfatteren. 3. DL D.L. 9.53: καὶ τὸν Ἀντισθένους λόγον τὸν πειρώµενον ἀποδεικνύειν ὡς οὐκ ἔστιν ἀντιλέγειν οὗτος πρῶτος διείλεκται, καθά φησι Πλάτων ἐν Εὐθυδήµῳ. 5. Pl., Euth. 286c: Aλλὰ τοῦτόν γε τὸν λόγον πολλῶν δὴ καὶ πολλάκις ἀκηκοὼς ἀεὶ θαυµάζω καὶ γὰρ οἱ ἀµφὶ Πρωταγόραν σφόδρα ἐχρῶντο αὐτῷ καὶ οἱ ἔτι παλαιότεροι. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 2

3 Endvidere fortæller Diogenes at Protagoras var den første til at organisere konkurrencer i argumentation, til at bruge sofismer til at angribe folk som i deres tale holdt sig til fakta, til at bruge den sokratiske argumentationsstil, og til at indføre argumentation mod teser. 6 Hvis bare dette er tilnærmelsesvis rigtigt, har Protagoras været en lidenskabelig debattør, og har foregrebet den form for dialektisk disputation som Aristoteles beskriver i sin Topik. Den tilsyneladende modsætning mellem at benægte muligheden af modsigelse og at hævde at man kan argumentere for og imod hvadsomhelst, den forsvinder når man ser manden i sammenhæng: han må som udgangspunkt hævde at man altid kan argumentere for og imod, men kan i en konkret debat vælge at argumentere for modsigelsens umulighed. Jeg tror at Protagoras er et af de mest begavede mennesker der har vandret på Guds grønne jord. En meget tænksom mand, og efter alt at dømme en fremragende formidler af sine tanker, ikke bleg for at bruge provokerende formuleringer og eksempler, så folk virkelig måtte overveje at revidere deres indgroede forestillinger. Han har utvivlsomt fortjent sit stjernesalær. Protagoras levede i en tid hvor der i det mindste i Athen ser ud til at have været en stor interesse for hvordan sprog fungerer. Et par bemærkelsesværdige vidnesbyrd om interessen finder man hos Euripides. I et fragment af hans Phaeton skælder Klymene på et tidspunkt ud på Solen (Helios) for at være skyld i Phaetons død, med følgende ord: 7 Du skinner smukt, Sol, men mig har du tilintetgjort 6. D.L καὶ πρῶτος µέρη χρόνου διώρισε καὶ καιροῦ δύναµιν ἐξέθετο καὶ λόγων ἀγῶνας ἐποιήσατο καὶ σοφίσµατα τοῖς πραγµατολογοῦσι προσήγαγε καὶ τὴν διάνοιαν ἀφεὶς πρὸς τοὔνοµα διελέχθη καὶ τὸ νῦν ἐπιπόλαιον γένος τῶν ἐριστικῶν ἐγέννησεν. [ ] οὗτος καὶ τὸ Σωκρατικὸν εἶδος τῶν λόγων πρῶτος ἐκίνησε.[ ] καὶ πρῶτος κατέδειξε τὰς πρὸς τὰς θέσεις ἐπιχειρήσεις, ὥς φησιν Ἀρτεµίδωρος ὁ διαλεκτικὸς ἐν τῷ Πρὸς Χρύσιππον. LSJ angiver oversættelsen quarrel, argue for πραγµατολογῶ på dette ene sted. Alle andre forekomster af ordet (2 i Ps.-Arist., Rh. ad Alexandrum, 2 hos Philon og 1 hos Stobaios) dækkes godt af LSJoversættelsen narrate facts, og der er ingen grund til at opfinde en særlig betydning til Diogenes-stedet. 7. Euripides, Phaeton Diggle = Nauck frgm : ὦ καλλιφεγγὲς Ἥλι, ὥς µ ἀπώλεσας καὶ τόνδ Ἀπόλλων δ ἐν βροτοῖς ὀρθῶς καλῆι, ὅστις τὰ σιγῶντ ὀνόµατ οἶδε δαιµόνων. Udtrykket σιγῶντα ὀνόµατα kan ikke betyde navne som tier stille, men Euripides-fragmentet synes at være det eneste belæg for σιγῶντα i betydningen som man ikke siger højt. Jeg takker David Bloch for at have henledt min opmærksomhed på dette fragment. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 3

4 og ham. Du har fortjent det destruktive navn få véd du har blandt dem som guder har i løn Det destruktive navn er Apollon, der tydes som tilintetgørende. Her træffer vi altså en forestilling om etymologisk gennemskuelige navne, der virkelig viser hvad en bestemt gud er for en karl, men som ikke enhver ved at guden har. In casu er det altså ikke almenviden at den livgivende sol har det hemmelige navn Tilintetgøreren. Det er da vistnok også det tidligste vidnesbyrd om en identifikation af Helios og Apollon. Endnu vigtigere er dog et sted i Hippolytos, hvor Phædra i dyb sjælelig krise henvender sig til koret af kvinder fra Troizen med følgende ord: 8 Kvinder fra Troizen, som bor her ved det Pelopiske Lands yderste rand. Jeg har ved anden lejlighed i lange nattetimer tænkt på hvordan menneskers liv bliver fordærvet. Jeg tror ikke at det er arten af deres medfødte begavelse der får dem til at forvalte deres liv dårligt. For mange mennesker kan tænke udmærket. Nej, man må se sådan på sagen: vi forstår hvad der er godt og vi kender det, men vi arbejder ikke effektivt for det, enten af ladhed eller fordi vi foretrækker en eller anden fornøjelse frem for hvad der er ædelt. Der er jo mange fornøjelser til i livet: snak i lange baner og ren afslapning forkert, men behageligt. Og så er der hæmninger. 8. Euripides, Hippolytus : Τροζήνιαι γυναῖκες, αἳ τόδ ἔσχατον οἰκεῖτε χώρας Πελοπίας προνώπιον, ἤδη ποτ ἄλλως νυκτὸς ἐν µακρῶι χρόνωι θνητῶν ἐφρόντισ ἧι διέφθαρται βίος. Καί µοι δοκοῦσιν οὐ κατὰ γνώµης φύσιν πράσσειν κακίον ἔστι γὰρ τό γ εὖ φρονεῖν πολλοῖσιν ἀλλὰ τῆιδ ἀθρητέον τόδε Τὰ χρήστ ἐπιστάµεσθα καὶ γιγνώσκοµεν, οὐκ ἐκπονοῦµεν δ, οἱ µὲν ἀργίας ὕπο, οἱ δ ἡδονὴν προθέντες ἀντὶ τοῦ καλοῦ ἄλλην τιν εἰσὶ δ ἡδοναὶ πολλαὶ βίου, µακραί τε λέσχαι καὶ σχολή, τερπνὸν κακόν, αἰδώς τε δισσαὶ δ εἰσίν, ἡ µὲν οὐ κακή, ἡ δ ἄχθος οἴκων εἰ δ ὁ καιρὸς ἦν σαφής, οὐκ ἂν δύ ἤστην ταὔτ ἔχοντε γράµµατα. Ταῦτ οὖν ἐπειδὴ τυγχάνω φρονοῦσ ἐγώ, οὐκ ἔσθ ὁποίωι φαρµάκωι διαφθερεῖν ἔµελλον, ὥστε τοὔµπαλιν πεσεῖν φρενῶν. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 4

5 Men hæmninger er der to slags af, én er ej slet, den anden blir et hjems ruin. Var det blot klart hvór man skal sætte skel, så var der ikke to som stavedes med samme række bogstaver. Sådan tænker jeg, og jeg skal ikke lade nogen lykkekur fordærve mig så jeg kommer til at tænke anderledes. Det virker for et nutidigt menneske som et stilbrud når Phædra i denne højspændte monolog pludselig begynder at tale om at to forskellige, dog svært skelnelige, sager staves med samme bogstaver. Det er langt fra sikkert at virkningen har været den samme i 5. århundrede, men under alle omstændigheder er passagen et stærkt vidnesbyrd om Euripides optagethed af den fremvoksende filosofiske sprogrefleksion. Om det er hos Protagoras han havde hørt om tvetydige ord, skal jeg ikke kunne sige, og vi har ikke noget vidnesbyrd om at Protagoras har beskæftiget sig med lige netop det emne, men sikkert er det at han har beskæftiget sig med sproglige emner. Han er faktisk den tidligste sprogteoretiker om hvis tanker vi ved en smule. Noget tyder på at han ligefrem kunne fortjene at blive kaldt grammatikkens fader. I Platons Protagoras siger titelpersonen et sted: 9 Efter min mening er det en meget vigtig del af en mands dannelse at være godt inde i vers, dvs at være i stand til at afgøre om det digterne siger er rigtigt komponeret eller ej, og at forstå at analysere det og gøre rede for sagen når man bliver udspurgt. Interessant nok er udtrykket for at gøre rede for sagen når man bliver udspurgt ἐρωτώµενον λόγον δοῦναι næsten præcis et af Aristoteles udtryk for at være respondent i en dialektisk disputation. 10 Men det er ikke det eneste interessante ved 9. Pl., Prt. 339a. Protagoras taler: Ἡγοῦµαι... ἀνδρὶ παιδείας µέγιστον µέρος εἶναι περὶ ἐπῶν δεινὸν εἶναι ἔστιν δὲ τοῦτο τὰ ὑπὸ τῶν ποιητῶν λεγόµενα οἷόν τ εἶναι συνιέναι ἅ τε ὀρθῶς πεποίηται καὶ ἃ µή, καὶ ἐπίστασθαι διελεῖν τε καὶ ἐρωτώµενον λόγον δοῦναι. 10. Arist., SE 1.165a27-28 kontrasterer δοῦναι λόγον (svare) og λαβεῖν λόγον (udspørge). AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 5

6 den platonske Protagoras udtalelse. Bemærk hvor tæt den ligger senere tiders standarddefinition af γραµµατική: 11 Grammatik er erfaring i hvad der normalt bliver sagt hos digtere og prosaforfattere. Der indgår seks dele: (1) Veltrænet, prosodisk korrekt, oplæsning, (2) udlægning med henblik på de forekommende digteriske vendinger, (3) prompte redegørelse for fremmedord og for realia, (4) eftersporing af etymologi, (5) udregning af analogi, (6) vurdering af digte og det er det fineste af alt i denne disciplin. Hos Platon giver Protagoras sig så til at påvise at et digt af Simonides ikke er rigtigt og smukt komponeret, fordi det indeholder to udsagn der strider mod hinanden. Først hævder digteren at det er svært at blive en god mand, senere kritiserer han Pittakos for at have sagt at det er svært at være en ædel mand. Hvis Platon har givet et blot tilnærmelsesvis rigtigt billede af Protagoras litteraturkritiske metode, og det er jeg tilbøjelig til at tro, så har han for det første arbejdet med begrebet om noget smukt (καλόν) og noget rigtigt, noget ὀρθόν, for digte, og denne rigtighed har bl.a. omfattet tankemæssig konsistens. For det andet har han prøvet at påvise inkonsistenser i klassiske digterværker. Ved at arbejde med begreberne skønhed og rigtighed i stedet for sandhed skaber Protagoras grundlaget for en egentlig litteraturkritik. Ved sin påvisning af inkonsekvenser viser han hvordan man nærlæser en tekst og finder ting som er værd at tænke over. Vi skal genfinde denne metode i hans beskæftigelse med andre sider af γραµµατική. 11. Dionysios Thrax Ars grammatica, GG I.1: 5: Γραµµατική ἐστιν ἐµπειρία τῶν παρὰ ποιηταῖς τε καὶ συγγραφεῦσιν ὡς ἐπὶ τὸ πολὺ λεγοµένων. Μέρη δὲ αὐτῆς ἐστιν ἕξ πρῶτον ἀνάγνωσις ἐντριβὴς κατὰ προσῳδίαν, δεύτερον ἐξήγησις κατὰ τοὺς ἐνυπάρχοντας ποιητικοὺς τρόπους, τρίτον γλωσσῶν τε καὶ ἱστοριῶν πρόχειρος ἀπόδοσις, τέταρτον ἐτυµολογίας εὕρεσις, πέµπτον ἀναλογίας ἐκλογισµός, ἕκτον κρίσις ποιηµάτων, ὃ δὴ κάλλιστόν ἐστι πάντων τῶν ἐν τῇ τέχνῃ. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 6

7 Fra Platons Phaidros ved vi at Protagoras har beskæftiget sig med rettale, ὀρθοέπεια, og Platon antyder stærkt at Protagoras selv har opfundet betegnelsen. 12 Fra samme Platons Kratylos ved vi at Protagoras har beskæftiget sig med rigtighed vedrørende navne, og det ser ud som om Platon henviser til et skrift kaldet Sandheden. 13 Hvor meget af Platons Kratylos man kan projicere tilbage i Sandheden er ikke til at afgøre, men vi går næppe galt i byen hvis vi siger at med rettale har Protagoras tænkt på at bruge ret ord for hver ting. Det forekommer mig sandsynligt at han har forbundet tanken om rettale med en anden tanke, som var oppe i tiden, og som Platon også i dialogen Protagoras gør ham til repræsentant for, nemlig tanken om en kulturudvikling fra et primitivt til et højere og mere kompliceret stadium. Herunder lader Platon ham sige at noget af det første de tidlige mennesker gjorde var at bruge deres snilde til at artikulere lyd og benævnelser. 14 At Protagoras har beskæftiget sig med kulturudviklingstanken bekræftes af den overleverede titel på et af hans skrifter. Det hed Om den Oprindelige Tilstand (Περὶ τῆς ἐν ἀρχῇ καταστάσεως) Pl., Phdr. 267c: ΣΩΩΚΡΑΤΗΣ Τὰ δὲ Πώλου πῶς φράσωµεν αὖ µουσεῖα λόγων, ὡς διπλασιολογίαν καὶ γνωµολογίαν καὶ εἰκονολογίαν, ὀνοµάτων τε Λικυµνιείων, ἃ ἐκείνωι ἐδωρήσατο πρὸς ποίησιν εὐεπείας; ΦΑΙΔ ΡΟΣ Πρωταγόρεια δέ, ὦ Σώκρατες, οὐκ ἦν µέντοι τοιαῦτ ἄττα; ΣΩΩΚΡΑΤΗΣ Ορθοέπειά γέ τις, ὦ παῖ, καὶ ἄλλα πολλὰ καὶ καλά. [Sokrates: Hvad skal vi mene om Polos sprogblomster, hans dobbelttale, sentenstale og billedtale, eller om de benævnelser han overtog fra Likymnos til at frembringe skøntale med? Phaidros: Lavede Protagoras ikke også sådan nogle? Sokrates: Jo da, min unge ven, både rettale og mange andre dejlige udtryk.] 13. Pl., Crat. 391b-c: ΣΩΩΚΡΑΤΗΣ... εἰσὶ δὲ οὗτοι οἱ σοφισταί, οἷσπερ καὶ ὁ ἀδελφός σου Καλλίας πολλὰ τελέσας χρήµατα σοφὸς δοκεῖ εἶναι. Επειδὴ δὲ οὐκ ἐγκρατὴς εἶ τῶν πατρώιων, λιπαρεῖν χρὴ τὸν ἀδελφὸν καὶ δεῖσθαι αὐτοῦ διδάξαι σε τὴν ὀρθότητα περὶ τῶν τοιούτων ἣν ἔµαθεν παρὰ Πρωταγόρου. ΕΡΜΟΓΕΝΗΣ Ατοπος µεντἂν εἴη µου, ὦ Σώκρατες, ἡ δέησις, εἰ τὴν µὲν Αλήθειαν τὴν Πρωταγόρου ὅλως οὐκ ἀποδέχοµαι, τὰ δὲ τῆι τοιαύτηι ἀληθείαι ῥηθέντα ἀγαπώιην ὥς του ἄξια. [Sokrates: <Dem der har forstand på navnes rigtighed>, det er sofisterne, som din bror Kallias har betalt store summer til, så han virker klog. Men eftersom du ikke har råderet over din arv, så må du bønfalde din bror og bede ham lære dig den rigtighed i den slags sager som han selv har lært hos Protagoras. Hermogenes: Det vil godt nok være noget en noget malplaceret bøn, Sokrates, når jeg generelt tager afstand fra Protagoras Sandheden, så at gå ind for hvad der står i denne sandhed og regne det for noget værd.] 14. Pl., Prt. 322a: ὁ ἄνθρωπος [ ] φωνὴν καὶ ὀνόµατα ταχὺ διηρθρώσατο τῇ τέχνῃ. 15. D.L AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 7

8 Det er sådan næppe for fantasifuldt at forestille sig at Protagoras omtrent som stoikerne senerehen har antaget at oprindelig var alle ord rigtige, men med tiden har de udviklet sig, så det ikke er nemt mere at se den oprindelige tilstand. Dette er ikke nødvendigvis at forstå som en forfaldsteori, men blot en tanke om at lige som samfundet starter med at være meget enkelt og overskueligt for senere at blive komplekst og svært at gøre rede for, sådan udvikler sproget sig også fra en primitiv og letgennemskuelig form til et meget mere indviklet system Hvad kunne nu karakterisere en urtilstand med sprogrigtighed? Mit bud er konsekvent systematik, ligesom rigtighed i digtekunsten helt eller delvis viste sig at bestå i intern konsistens. Et ortoepisk sprog ville fx helt konsekvent benævne hankønsvæsner, hunkønsvæsner og kønsløse ting på hver sin måde, så man umiddelbart på et ord kunne se hvilken af de tre kategorier man skal finde dets referenter i. Og minsandten om ikke Aristoteles i Retorikken fortæller os at det var Protagoras der opfandt det grammatiske køn! 16 Grundprincippet for udtrykket er at tale græsk. Det har fem aspekter. For det første [ ] for det fjerde er der Protagoras inddeling af navne i slægterne mandlige, kvindelige og ting. Dem må man nemlig også få rigtigt frem. Rigtigt i denne oversættelse gengiver ὀρθῶς. Nu har Aristoteles imidlertid i Sofistiske Gendrivelser en lidt sær bemærkning om soløcisme og Protagoras: 17 Soløcisme kan man imidlertid både begå, forekomme at begå uden at gøre det, og begå uden at forekomme at gøre det, som Protagoras hævdede, idet han forudsatte at µῆνις (vrede) og πήληξ (hjelm) er mandlige navne. For den som siger µῆνιν οὐλοµένην (ulyksalig vrede, Iliaden 1.1-2) begår i følge ham en soløcisme, men forekommer ikke andre at gøre det; hvorimod den som siger µῆνιν οὐλόµενον forekommer at begå en soløcisme, men gør det ikke. 16. Arist., Rh a b6-8: Ἔστι δ ἀρχὴ τῆς λέξεως τὸ ἑλληνίζειν τοῦτο δ ἐστὶν ἐν πέντε, πρῶτον µὲν [.] τέταρτον, ὡς Πρωταγόρας τὰ γένη τῶν ὀνοµάτων διήιρει, ἄρρενα καὶ θήλεα καὶ σκεύη. Δ εῖ γὰρ ἀποδιδόναι καὶ ταῦτα ὀρθῶς. 17. Arist., SE b17-22: Έστι δὲ τοῦτο καὶ ποιεῖν καὶ µὴ ποιοῦντα φαίνεσθαι καὶ ποιοῦντα µὴ δοκεῖν, καθάπερ ὁ Πρωταγόρας ἔλεγεν, εἰ ὁ µῆνις καὶ ὁ πήληξ ἄρρεν ἐστίν ὁ µὲν γὰρ λέγων οὐλοµένην σολοικίζει µὲν κατ ἐκεῖνον, οὐ φαίνεται δὲ τοῖς ἄλλοις, ὁ δὲ οὐλόµενον φαίνεται µέν, ἀλλ οὐ σολοικίζει. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 8

9 Jeg erindrer om at det homeriske ord for en hjelm, πήληξ, altid er hunkøn, og det samme gælder vreden µῆνις. Hvordan i alverden kan Protagoras have syntes det var forkert at kvalificere disse ord med hunkønsadjektiver? Det har han næppe heller gjort i alvor, men der er mening i galskaben hvis vi antager at han går ud fra en simpel regel af følgende art: endelsen s karakteriserer ord for hankønsvæsner; ord for hunkønsvæsner er karakteriseret ved at ende på lang vokal. Og, det er faktisk en regel vi finder hos Aristoteles i Poetikken: 18 Navne er enten mandlige, kvindelige eller mellemting. Mandlige er alle som ender på -ν, -ρ eller -ς (inclusive sammensætninger med -ς dem er der to af: ψ og ξ ). Kvindelige er alle som ender på de blandt de lydende elementer (vokaler) som altid er lange, altså -η og -ω, eller på et forlænget -α. Der er således lige mange slutelementer hos de mandlige og de kvindelige, ψ (ps) og ξ (ks) er jo sammensatte. Intet navn ender på et ikke-lydende element, og intet på et kort lydende. Der er kun tre som ender på -ι, nemlig µέλι, κόµµι, πίπερι [honning, gummi, peber], og fem på -υ <(nemlig γόνυ, δόρυ, πῶυ, νᾶπυ, ἄστυ [knæ, lanse, flok, sennep, stad]).> Mellemtingsnavnene ender på de nævnte plus -ν og -ς. Aristoteles synes her at glemme at der både er mange hunkønsord der ender på kort -a (ἱέρεια, θάλασσα, µέλισσα...) og hunkønsord som er o- eller konsonantstammer og ender på -s (νόσος, νῆσος, ἔρις...) i nominativ singularis. Ligeledes glemmer han den store gruppe neutra på ma. En sådan overfladiskhed er ganske ukarakteristisk for Aristoteles, og turde være et klart tegn på at han ikke selv har tænkt emnet grammatisk køn igennem, men blot har overtaget en traditionel liste. 18. Arist., Poet a8-17: Αὐτῶν δὲ τῶν ὀνοµάτων τὰ µὲν ἄρρενα τὰ δὲ θήλεα τὰ δὲ µεταξύ, ἄρρενα µὲν ὅσα τελευτᾷ εἰς τὸ ν καὶ ρ καὶ ς καὶ ὅσα ἐκ τούτου σύγκειται (ταῦτα δ ἐστὶν δύο, ψ καὶ ξ), θήλεα δὲ ὅσα ἐκ τῶν φωνηέντων εἴς τε τὰ ἀεὶ µακρά, οἷον εἰς η καὶ ω, καὶ τῶν ἐπεκτεινοµένων εἰς α ὥστε ἴσα συµβαίνει πλήθει εἰς ὅσα τὰ ἄρρενα καὶ τὰ θήλεα τὸ γὰρ ψ καὶ τὸ ξ σύνθετά ἐστιν. εἰς δὲ ἄφωνον οὐδὲν ὄνοµα τελευτᾷ, οὐδὲ εἰς φωνῆεν βραχύ. εἰς δὲ τὸ ι τρία µόνον, µέλι κόµµι πέπερι. εἰς δὲ τὸ υ πέντε, <δόρυ, πῶυ, γόνυ, νᾶπυ, ἄστυ>. τὰ δὲ µεταξὺ εἰς ταῦτα καὶ ν καὶ ς. En tilsvarende forenklet regel om intetkønsord forekommer i SE b40-174a3: Ὅσα γὰρ εἰς τὸ ο καὶ τὸ ν τελευτᾷ, ταῦτα µόνα σκεύους ἔχει κλῆσιν, οἷον ξύλον, σχοινίον τὰ δὲ µὴ οὕτως ἄρρενος ἢ θήλεος, ὧν ἔνια φέροµεν ἐπὶ τὰ σκεύη, οἷον ἀσκὸς µὲν ἄρρεν τοὔνοµα, κλίνη δὲ θῆλυ. Alene de navne som ender på o+n har en tings benævnelsesform, xylon og schoinion [træ, reb], fx; de der ender anderledes har noget mandligt eller kvindeligts benævnelsesform, idet vi dog anvender nogle af dem om ting fx er askos [sæk] et mandligt navn og klinē [seng] et kvindeligt. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 9

10 Den overdrevne generalisation Hankønsord ender på -ν, på -ρ, eller på -ς (-ξ, -ψ), hunkønsord ender på -ᾱ, -η, eller -ω må stamme fra en ensidig koncentration om personnavne, og det synes præcis at være denne forhastede generalisation Protagoras tog som udgangspunkt for sin problematisering af Homers behandling af µῆνις og πήληξ som feminina. Der findes en velkendt parodi på protagoræisk kønsanalyse i Aristophanes Skyerne. Den tåler gentagelse. Strepsiades har meldt sig som elev hos Sokrates, der lige har forhørt sig om hans metriske kundskaber, men metrik rager Strepsiades en papand Aristophanes, Nubes Str. Οὐ γὰρ ᾠζυρὲ 655 τούτων ἐπιθυµῶ µανθάνειν οὐδέν. So. Τί δαί; Str. Ἐκεῖν ἐκεῖνο, τὸν ἀδικώτατον λόγον. So. Ἀλλ ἕτερα δεῖ σε πρότερα τούτου µανθάνειν, τῶν τετραπόδων ἅττ ἐστιν ὀρθῶς ἄρρενα. Str. Ἀλλ οἶδ ἔγωγε τἄρρεν, εἰ µὴ µαίνοµαι 660 κριός, τράγος, ταῦρος, κύων, ἀλεκτρυών. So. Ὁρᾷς ἃ πάσχεις; τήν τε θήλειαν καλεῖς ἀλεκτρυόνα κατὰ ταὐτὸ καὶ τὸν ἄρρενα. Str. Πῶς δή, φέρε; So. Πῶς; ἀλεκτρυὼν κἀλεκτρυών. Str. Νὴ τὸν Ποσειδῶ. νῦν δὲ πῶς µε χρὴ καλεῖν; 665 So. ἀλεκτρυών, τὸν δ ἕτερον ἀλέκτορα. Str. Ἀλεκτρύαιναν; εὖ γε νὴ τὸν Αέρα ὥστ ἀντὶ τούτου τοῦ διδάγµατος µόνου διαλφιτώσω σου κύκλῳ τὴν κάρδοπον. So. Ἰδοὺ µάλ αὖθις, τοῦθ ἕτερον. τὴν κάρδοπον 670 ἄρρενα καλεῖς θήλειαν οὖσαν. Str. Τῷ τρόπῳ; ἄρρενα καλῶ γὼ κάρδοπον; So. Μάλιστά γε, ὥσπερ γε καὶ Κλεώνυµον. Str. Πῶς δή; φράσον. So. Ταὐτὸν δύναταί σοι κάρδοπος Κλεωνύµῳ. Str. Ἀλλ ὦ γάθ, οὐδ ἦν κάρδοπος Κλεωνύµῳ, 675 ἀλλ ἐν θυείᾳ στρογγύλῃ γ ἀνεµάττετο. ἀτὰρ τὸ λοιπὸν πῶς µε χρὴ καλεῖν; So. Ὅπως; τὴν καρδόπην, ὥσπερ καλεῖς τὴν Σωστράτην. Str. Τὴν καρδόπην θήλειαν; So. Ὀρθῶς γὰρ λέγεις. Str. Ἐκεῖνο δ ἦν ἄν καρδόπη, Κλεωνύµη. 680 So. Ἔτι δέ γε περὶ τῶν ὀνοµάτων µαθεῖν σε δεῖ, ἅττ ἄρρεν ἐστίν, ἅττα δ αὐτῶν θήλεα. Str. Ἀλλ οἶδ ἔγωγ ἃ θήλε ἐστίν. So. Εἰπὲ δή. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 10

11 Str. Jeg har slet ikke lyst til at lære noget af det her. So. Hvad så? Str. Det andet der, den bunduretfærdige tale. So. Men der er nogle andre ting som du må lære før den, nemlig hvilke af dyrene der rigtigt (ὀρθῶς ) er hanner. Str. Jamen, jeg ved da udmærket godt hvad for nogle der er hanner: vædder, buk, tyr, hanhund, ἀλεκτρυών [hane/høne]. So. Der kan du selv se, du kalder jo også hunnen for ἀλεκτρυών ligesom hannen. Str. Hvordan det? So. Hvordan? ἀλεκτρυών og ἀλεκτρυών! Str. Ved Poseidon! Hvordan skal jeg nu kalde dem? So. ἀλεκτρύαινα [haninde] og ἀλέκτωρ [hane]. Str. Haninde, den er Luften tage mig god! Alene for at have lært det skal jeg fylde dit dejtrug (τὴν κάρδοπον) op med mel. So. Se, nu gør du det igen. Du kalder dejtruget en han skønt det er en hun. Str. Hvordan det? Kalder jeg et dejtrug en han? So. Præcis. Ligesom Kleonymos. Str. Hvordan det? Fortæl! So. Et dejtrug er for dig af samme type som Kleonymos. Str. Jamen, ved du hvad, Kleonymos havde ikke noget dejtrug, han lod sig ælte i en rund morter. Str. Λύσιλλα, Φίλιννα, Κλειταγόρα, Δ ηµητρία. So. ἄρρενα δὲ ποῖα τῶν ὀνοµάτων; Str. Μυρία. 685 Φιλόξενος, Μελησίας, Αµεινίας. So. Ἀλλ, ὦ πόνηρε, ταῦτά γ ἔστ οὐκ ἄρρενα. Str. Οὐκ ἄρρεν ὑµῖν ἐστίν; So. Οὐδαµῶς γ, ἐπεὶ πῶς γ ἂν καλέσειας ἐντυχὼν Αµεινίᾳ; Str. Ὅπως ἄν; ὡδί Δ εῦρο, δεῦρ, Αµεινία. 690 So. Ὁρᾷς; γυναῖκα τὴν Αµεινίαν καλεῖς. Str. Οὔκουν δικαίως, ἥτις οὐ στρατεύεται; Ἀτὰρ τί ταῦθ ἃ πάντες ἴσµεν µανθάνω; AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 11

12 Men hvad skal jeg nu kalde det? So. Tὴν καρδόπην, ligesom du siger τὴν Σωστράτην [kvindenavn]. Str. Tὴν καρδόπην, en hun? So. Ja nu snakker du rigtigt. Str. Ja, så får vi καρδόπη og Κλεωνύµη. So. Men du må også lære hvilke navne der er hannavne og hvilke der er hunnavne. Str. Jamen, jeg ved da godt hvad for nogen der er hunnavne. So. Sig dem. Str. Lysilla, Philinna, Kleitagora, Demetria. So. Og hvad for nogle navne er hannavne? Str. En million. Philoxenos, Melesias, Ameinias. So. Din tosse, det er da ikke hannavne! Str. Gælder de ikke som hannavne hos jer? So. Bestemt ikke, for hvordan ville du tiltale ham hvis du mødte Ameinias? Str. Hvordan? Sådan her: Hej, Ameiniā! So. Kan du se? Din tiltale gælder en kvinde ved navn Ameiniā. Str. Det passer fint, hun gør jo ikke militærtjeneste. Men hvorfor skal jeg lære hvad Gud og hvermand ved? Nogle af de centrale vittigheder i dette stykke er uoversættelige. Αλεκτρυών er fællesbetegnelse for hane og høne, hvorimod ἀλέκτωρ entydigt er en hane. Et dejtrug hedder κάρδοπος, men er hunkøn modsat flertallet af ord på -os. Vokativ af mandsnavnet Αµεινίᾱς lyder Αµεινίᾱ og ender altså på -ā lige som en stor mængde kvindenavne. Hvad historien om Kleonymos og morteren går ud på vides ikke, men det er et godt gæt at den er uartig. En parodi virker kun hvis der er et mål af overensstemmelse med det parodierede. Det Aristoteles fortæller os om Protagoras Homerkritik gør mig sikker på at jeg ville have grinet i teatret hvis jeg kendte til den før jeg hørte Aristophanes version. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 12

13 Homerkritik dukker også op i forbindelse med et andet protagoræisk lærestykke. Diogenes Laertius fortæller at 20 Protagoras var den første der inddelte udsagn i fire typer: bøn, spørgsmål, svar, påbud. [ ] Han kaldte dem <de fire> grundudsagn. Bemærk at dette er en inddeling i sætningstyper efter funktion, ikke efter den anvendte verbalmodus, selvom bøn og påbud nemt kan korreleres med optativ og imperativ, mens spørgsmål og svar begge let korreleres med indikativ. Det drejer sig om hvilken funktion udsagnet har i forhold til den tiltalte: skal det bede ham om noget, beordre ham til noget, spørge ham om noget eller besvare et spørgsmål fra ham. Man kan spekulere på hvordan Protagoras ville indordne en simpel beretning som ikke er svar på noget spørgsmål, men det er en detalje. Hans grundidé er rigtig god. Den blev genoptaget i det 20. århundrede under betegnelsen speech acts. At Diogenes efterretning er pålidelig kan man se af en passage i Aristoteles Poetik: 21 Hvad angår udtrykket, så udgøres én type studieobjekt af udtryksfigurerne. At kende dem hører under foredragskunsten og dem som bemestrer den; de må fx vide hvad et påbud, en bøn, en sagfremstilling, en trussel, et spørgsmål og et svar er, og mere af samme slags. Viden eller uvidenhed om de sager giver ikke anledning til nogen seriøs kritik af nogens digtekunst. Hvad skulle dog være i vejen med det som Protagoras kritiserer <hos Homer>, nemlig at mens han tror at han fremfører en bøn med ordene Vreden, Gudinde, besyng, så giver han i virkeligheden et påbud, for, siger Protagoras, at befale nogen at gøre eller ikke gøre noget, det er et påbud. 20. D.L (subjektet i første sætning er Protagoras): Δ ιεῖλέ τε τὸν λόγον πρῶτος εἰς τέτταρα εὐχωλήν, ἐρώτησιν, ἀπόκρισιν, ἐντολήν (οἱ δέ, εἰς ἑπτά διήγησιν, ἐρώτησιν, ἀπόκρισιν, ἐντολήν, ἀπαγγελίαν, εὐχωλήν, κλῆσιν), οὓς καὶ πυθµένας εἶπε λόγων. 21. Arist., Po b8-18 (Aristoteles har lige indført et skel mellem διάνοια (indhold) og λέξις (udtryk)]: Τῶν δὲ περὶ τὴν λέξιν ἓν µέν ἐστιν εἶδος θεωρίας τὰ σχήµατα τῆς λέξεως, ἅ ἐστιν εἰδέναι τῆς ὑποκριτικῆς καὶ τοῦ τὴν τοιαύτην ἔχοντος ἀρχιτεκτονικήν, οἷον τί ἐντολὴ καὶ τί εὐχὴ καὶ διήγησις καὶ ἀπειλὴ καὶ ἐρώτησις καὶ ἀπόκρισις καὶ εἴ τι ἄλλο τοιοῦτον. Παρὰ γὰρ τὴν τούτων γνῶσιν ἢ ἄγνοιαν οὐδὲν εἰς τὴν ποιητικὴν ἐπιτίµηµα φέρεται ὅ τι καὶ ἄξιον σπουδῆς. Τί γὰρ ἄν τις ὑπολάβοι ἡµαρτῆσθαι ἃ Πρωταγόρας ἐπιτιµᾶι ὅτι εὔχεσθαι οἰόµενος ἐπιτάττει εἰπών Μῆνιν ἄειδε θεά ; Τὸ γὰρ κελεῦσαι, φησί, ποιεῖν τι ἢ µή, ἐπίταξίς ἐστιν. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 13

14 Aristoteles ser ud til at have haft en skriftlig kilde til Protagoras Homer-analyser, højst sandsynligt simpelthen Sandheden. Men den må i et vist omfang have afspejlet hvad der gik for sig når Protagoras optrådte mundtligt. Nogle gange har han, efter vore kilder at dømme, optrådt i dialektisk debat med en respondent, der fx har skullet forsvare den meget rimelige tese at der er tre slags navne, navne på hanvæsner, navne på hunvæsner og så navne på ting. Andre gange har han holdt et foredrag, en epideixis. Her er hvordan jeg forestiller mig et foredrag om sprog af ham: Mine damer og herrer. Ja her er godt nok ingen damer til stede, medmindre man vil kalde Aspasia en dame, men alligevel: det gør ikke noget hvis I i skånsomme vendinger fortæller jeres koner hvad jeg skal indvie jer i om lidt. Altså, mit emne er rettale. Vi kan nok blive enige om at det er noget forvirrende om nu alle benævnelser er rigtige. Men det må de jo hellere være, for ellers risikerer vi ikke at vide hvad vi taler om. Det tror jeg nok, jeg fik gjort tilstrækkelig klart i mit sidste foredrag. I vil også huske fra mit foredrag om det rigtige og smukke i poesien, at rigtighed indebærer konsekvens og konsistens, ligesom sandhed gør det. Forskellen er bare at i poesien behøver de konsistente udsagn ikke være sande. Jeg skal ikke plage jer med eksempler på ord der ser ud som om de betegner noget i bevægelse, selv om de faktisk bruges om ting som ikke kan flytte sig en fingerbredde. Jeg vil tage fat på det helt principielle: For at være rigtige, må benævnelser være fastsat efter et fast system. Man må fx umiddelbart kunne se på et navn om det er navn på en han, en hun eller en ting. Kan vi det? Ja, vi kan da se at han-navne ender på s ligesom Perikles eller n ligesom Kimon. Og hvad med hunnavne? Hvad ender De på, Aspasia? Et ā, ja. Og De, hr. Sokrates, hvad hedder Deres kone? Den Blonde Hoppe, Xanthippē, hvis ikke jeg husker galt, hun ender altså på ē. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 14

15 Jamen, det må være det system de første navngivere, som givetvis var forstandige mænd, benyttede sig af. I kan jo også alle høre at det hvislende stormagtige s svarer godt til det mandlige gemyts energiske karakter, mens de bløde ā-er og ē-er passer til føjelige kvinder (jeg siger her ikke et ord om Xanthippe). Inden vi går over til at se på faktisk sproganvendelse, må jeg indføre en inddeling af sproglige udsagn, som bygger på hvad det er vi vil opnå hos den vi taler til, for vi taler jo ikke bare ud i den blå luft medmindre vi er blevet afsindige. Altså, hvad vil vi opnå? Jo vi vil enten spørge den anden om noget eller besvare et spørgsmål; eller også vil vi bede den anden om noget eller beordre ham til noget. Der går rygter om at De, Aspasia, kan give ordrer til Perikles. Jeg håber de er grundløse, men De bruger i hvert fald de andre tre typer grundudsagn over for ham, og han bruger givetvis påbuds-typen over for Dem. Ikke sandt? De vil også givetvis have bemærket, ærede tilhørere, at vi har særlige udtryksformer for påbud, bønner, spørgsmål og svar. Dem for spørgsmål og svar ligner godtnok hinanden meget, men man kan altid høre på folk om det er det ene eller det andet de er i gang med. Nu har vi altså de grundlæggende former for udsagn og den grundlæggende inddeling af navne efter det benævntes køn eller manglende sådant. Jeg tør gå ud fra at alle er enige om at Homer var en forstandig mand, så lad os se hvor rigtigt han bruger ordene. Vi starter med de to første vers af Iliaden: Μῆνιν ἄειδε, Θεά, Πηληιάδεω Ἀχιλλῆος / οὐλοµένην [Vreden, Gudinde, besyng, som greb Peleiden Achilleus, vreden den ulyksalige]. Jamen, Herre Zeus bevare os for en sprogurigtighed! Hvad skal jeg tage først? Det første ord eller det første udsagn? Vel, lad os tage det første udsagn: Vreden, Gudinde, besyng osv. Hvornår har nogen dødelig kunnet udstede påbud til en udødelig gud? Det er muligt, Aspasia kan kommandere rundt med Perikles, selv om jeg foretrækker at tro det ikke er sandt. Men en gudinde? Hverken Aspasia eller Perikles eller Homer kan beordre hende til noget som helst. Man kan kun i al AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 15

16 ydmyghed bede hende om noget. Hvad Digteren ville sige var selvfølgelig Det er min bøn, Gudinde, at du vil synge om den vrede osv. Men det ser ud til at han har brugt gal udsagnstype. Rettelig skulle han have sagt Gid, Gudinde, du vil besynge den vrede osv. Nå så er der det med den der vrede µῆνις, den ender på -s, må altså være mandlig. Jamen så burde det da rettelig hedde µῆνιν οὐλόµενον, ikke µῆνιν οὐλοµένην. Var Homer virkelig så uforstandig at han ikke vidste det? Man er fristet til at tro det, for senerehen siger han fx omkring hans tindinger raslede den φαεινὴ πήληξ [Il , den skinnende hjelm ]. Jamen én gang til, et -s-ord, altså et hanord, nøjere beskrevet ved hjælp af et hunord! Det rigtige ville da have været φαεινὸς πῆληξ. Se, det er den uorden tiden har bragt i vores sprog. Man kan ikke længere uden videre se om noget er en han eller en hun, og om noget er en bøn eller et påbud. Men det er måske netop det Digteren udnytter. Han snyder os ved at formulere noget som et påbud, og lade som om han snakker om hundyr, når han faktisk ønsker at fremsætte en bøn og snakke om noget der i virkeligheden intet køn har, eller hvis køn er uklart. Er vrede en særlig mandig sag, eller er prototypen på vrede kvindelig hysteri? Det er ikke så let at sige, men måske ville digteren ved at gøre vreden kvindelig antyde at Achilleus ikke opførte sig som en rigtig mand ved at blive så urimeligt vred. Under alle omstændigheder, mine herrer og min dame, lad jer ikke narre af sprogets overflade. Digtere har det med at spille med sproget. Men det kan de kun fordi der er en norm, det rigtige, som de kan afvige fra. Almindelige mennesker er ikke så sprogbevidste, men de kommer i det mindste ufrivilligt til at tale urigtigt, fordi den oprindelige ortoepi er blevet forstyrret af mange års forvanskninger. Sprog udvikler sig jo med civilisationen. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 16

17 Men hvis De vil høre hvordan det går for sig, må jeg bede Dem møde op til mit afsluttende foredrag i morgen. Det skal foregå i Kallias hus, men kan i det ganske sandsynlige tilfælde af overvældende tilstrømning forlægges til Torvet eller et gymnasium. Entré 5 miner pro persona. AIGIS 10,2 Suppl. Platonselskabet 17

Xenophons Erindringer om Sokrates

Xenophons Erindringer om Sokrates Xenophons Erindringer om Sokrates Teksten stammer fra Xenophons Erindringer om Sokrates (2.2.6 9) og skildrer for en gangs skyld problemer i Sokrates egen familie. Hans teenage søn Lamprokles har problemer

Læs mere

Censorrapport, skriftlig græsk 2010.

Censorrapport, skriftlig græsk 2010. Censorrapport, skriftlig græsk 2010. Der var i år i alt 45 besvarelser, 43 elever besvarede opgave 1, og 2 elever besvarede opgave 2. For første gang i år var der to opgaver. Vi drøftede i opgavekommissionen,

Læs mere

Græsk filosofi og dødsriget 1 af David Bloch

Græsk filosofi og dødsriget 1 af David Bloch Græsk filosofi og dødsriget 1 af David Bloch I denne artikel undersøges den græske forestilling om dødsriget, som den kommer til udtryk i filosofien og især hos Platon og Aristoteles. Der argumenteres

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15

Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15 Censorrapport, skriftlig græsk 2015 udkast 25.07.15 Ved studentereksamen i skriftlig græsk 2015 besvarede 95 elever opgave 1, hvor teksten var et uddrag af Lukians dialog Zeus i forhør, og 1 elev besvarede

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Salmer: Indgangssalme: DDS 754: Se, nu stiger solen Salme mellem læsninger: DDS 617: Nu bør ej synden mere Salme før prædikenen: DDS 695: Nåden hun er af kongeblod

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Sisyphos-fragmentet. Tekst, oversættelse og noter

Sisyphos-fragmentet. Tekst, oversættelse og noter Sisyphos-fragmentet. Tekst, oversættelse og noter af David Bloch Ateisme var mildt sagt ikke et normalt fænomen i antikken. Typisk hævdes det således, at der i hvert fald ikke fandtes folk i antikkens

Læs mere

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen 2. påskedag II 28. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Agora nr. 3 2008 At gøre hvad man vil - Xenophons historiografiske ledemotiv i Hellenika 1.7 Af Anders Dahl Sørensen

Agora nr. 3 2008 At gøre hvad man vil - Xenophons historiografiske ledemotiv i Hellenika 1.7 Af Anders Dahl Sørensen At gøre hvad man vil - Xenophons historiografiske ledemotiv i Hellenika 1.7 Af Anders Dahl Sørensen Xenophons uklarheder Udover at være en spændende og dramatisk fortælling fra Athen i de sidste år af

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer:

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 1 Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 403 Denne er dagen 683 Den nåde som vor Gud har gjort 370 Menneske din egen magt 69 Du fødtes på jord Nadververs: 412 v. 56 af Som vintergrene

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100%

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100% Survey Results Survey: Grammatikkursus 2002 Switch to: View by respondent 73 respondents took this survey Question Summary Question Question Type % of Submitting Details 1 Multiple Select 100% Details

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Indledning. Guden og festerne

Indledning. Guden og festerne Indledning Drama i vores nutidige forstand inklusive film og TV-serier er en græsk opfindelse. Ganske vist er der store forskelle på drama dengang og nu men den grundlæggende idé, at man tager nogle personer,

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Sektion H/i. Version B

Sektion H/i. Version B Sektion H/i Version B 1 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver beskrivelse

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Platons Menon, Oversat og kommenteret af Chr. Gorm Tortzen

Platons Menon, Oversat og kommenteret af Chr. Gorm Tortzen Uddrag af (kilde: http://aigis.igl.ku.dk/2005,1/cgtmen.pdf): Platons Menon, Oversat og kommenteret af Chr. Gorm Tortzen Kapitel 16: SOKRATES: Sig mig så dreng, ved du, at et kvadratisk areal ser sådan

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Den gamle togkonduktør

Den gamle togkonduktør SANDSYNLIGHEDSREGNING OG LOGIK SVÆR Den gamle togkonduktør Grubleren En pensioneret togkonduktør går en gang i døgnet en tur med sin hund. Han kommer altid forbi broen over banen og altid på et tilfældigt

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Salmer: 408 218 236 --- 224 439 247 234 Læsninger: Sl 118,19-29; 1. Kor 5,7-8; Mark 16,1-8 Påskemorgen er opstandelse, op at stå, åbne døre, håb,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8 Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Der er ingen af evangelisterne, der har set Jesus stå op fra de døde. Der var heller ingen af disciplene der

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Sætningen mangler subjekt, men det må være trosakten i ἐπίστευσεν, der er det egentlige subjekt for ἐλογίσθη.

Sætningen mangler subjekt, men det må være trosakten i ἐπίστευσεν, der er det egentlige subjekt for ἐλογίσθη. Anslag: 16950 Problemformulering. Der ønskes oversættelse af 4,1-12, parafrase af hele teksten og eksegese af 4,13-25 (kontekstbestemmelse, detaileksegese og samlet tolkning) samt en drøftelse af forholdet

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere