Landsbyspillemænd paa Hannæs. Ved N. Sodborg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landsbyspillemænd paa Hannæs. Ved N. Sodborg."

Transkript

1 Landsbyspillemænd paa Hannæs. Ved N. Sodborg. LIGESOM paa andre Egne har der ogsaa her paa Hannæsland i svunden Tid været en Del Landsbymusikantere, som var uundværlige ved Egnens Gilder og ved Dans og Legestue. Her skal fortælles om nogle af disse gamle Landsbyspillemænd, hvoraf enkelte lever endnu, men nu er gamle, og som vel nok har sagt Farvel til deres for dem saa kære Instrumenter. Ude i Langvad, Tømmerby Sogn, lever endnu en af de gamle Spillemænd, Peder Kristian Strandridder, som hans fulde Navn er. Han er født i Langvad Han viste tidlig Lyst til Musik, og han fortæller interessant om, hvordan han lærte at spille: Da a var en Aar, kom a ned til Lærer Jespersen i Vust for at lære at spille Violin; Jespersen var nemlig en dygtig Musiker. A var dernede en Uge i Træk og gav 4 Skil. for daglig Middagsmad. A lærte Noderne; det var mest gamle Danse, det gik ud paa. Jespersen havde ikke selv ret mange Noder, men han skrev tidt Danse op efter Gehør til mig. Det var mest Morgen og Aften, a fik Undervisning. Betalingen var 1 Mark om Dagen. Naar Jespersen var ude om Aftenen, var a tidt med. Senere spillede a tidt ved Gilder, mest paa Nordhannæs; undertiden spillede a sammen med Jens Falkesen fra Højstrup, som ogsaa var Landsbymusikanter. Han havde en Nodebog med Afskrifter af mange herlige, gamle Dansemelodier. En Vinter gik Arbejdsmand Knud Andersen, Tømmerby, og a over Isen, eller løb paa Skøjter, til Løgstør for at faa fat i de nye Dansemelodier, men vi fik dog ingen med tilbage, da de var for svære at spille for mæ. Vi var ogsaa henne hos en Spillemand paa Himmerland, Jens Brøndum hed han. Da vi kom tilbage til Løgstør, var der nogle venlige Folk, der ledte os over Strømmen, for det kunde nemlig være ret farligt for ukendte at løbe paa Skøjter der. Senere var a lidt i Tømmerlære. Allerede som Dreng begyndte a at prænte Ligvers og sætte dem i Ramme; det var min Aftenbestilling, særlig om Vinteren, naar a ikke var ude at spille ved Gilder; a rend et ude som saa mange andre unge. A fik 2-3 Kr. for et saadant Ligvers, saa det kund godt blive til Penge. Peder Strandridder har altid været fingernem og kunde udskære Dyr og Fugle i Træ. Nu er han blind den gamle Hædersmand. En anden Landsbymusikanter var Peter Skjoldborg fra Feggesund eller Christian Peter Hansen, som hans rigtige Navn var; han var født 1831 i Øsløs, hvor Faderen Hans Mikkelsen Skjoldborg var Husmand og Snedker. Da han var en Storrisknægt, tjente han paa Vesløsgaard, hvor han skulde hjælpe Røgteren Kræn Thoudal i Stalden. Han havde stor Lyst til Musik og kunde allerede den Gang spille lidt Violin. Engang der var Gilde paa Vesløsgaard med fine Damer og Herrer som Gæster, skulde Peter spille for dem. Han havde ingen Støvler, men saa laante han Kræn Thoudals; de var godt nok altfor store og meget tunge, men to hvad, de kund da bruges. Længere ud paa Aftenen skulde Gæsterne med Damer løbe gennem alle Stuerne, og det var saa Meningen, at Spillemanden naturligvis skulde løbe foran og spille, men Kræn Thoudals Støvler dundrede saadan i Gulvet, at Peter blev flov og satte sig igen. Men han tjente da ligegodt en Daler den Aften. Han kom til København som Soldat og blev Oppasser for en højere Officer og tjente nu og da en Drikkeskilling. Her traf han en Tysker, der var Musiker, og denne gav ham lidt Undervisning i Violinspil. Efter Tjenesten blev han et halvt Aars Tid i København og lærte Musik hos Tyskeren, som vel maa have fattet Godhed for ham. Han befandt sig godt, og han sagde gerne, naar han senere hen i Livet fortalte derom: Ja, had det et wæt Katrin, saa var a bløwen derind. Katrin var nemlig hans Kæreste, Datter af Gaardmand Morten Kirkegaard i Amtoft. Han havde lært Tømrerhaandværket, og da han kom tilbage, giftede han sig og drev sit Haandværk. Særlig lavede han Ligkister, og han kunde fortælle, at mange Gange hørte han, at der blev kastet med Fjæl enten i Værkstedet eller udenfor, og det var et sikkert Varsel for, at der snart vilde forekomme et Dødsfald. Han drev nu ivrigt Musikken og spillede ved Gilder og Legestuer, særlig dog paa Sydhannæs. Han blæste ogsaa Klarinet og vist ogsaa Horn. Hans Musik var taktfast og god at danse efter, og han gav sig helt hen i den. Han kunde godt spille efter Noder, men spillede dog mest efter Gehør. Veteranerne i Kommunen plejede aarlig at holde en fælles Veteranfest, Medaljebal, som Folk kaldte det. Veteranerne sydfra samledes i Amtoft og marcherede saa med Peter Skjoldborg, blæsende paa Klarinetten, i Spidsen gennem Byerne til Gaardmand Jens Thomsens Gaard i Øsløs, hvor Ballet altid holdtes. De andre Veteraner sluttede sig saa til Toget, eftersom det kom frem. Niels Kallehave, Arup, bar Fanen, for han havde været med i begge Krige og bar en Medalje med baade Fr. d. Syvendes og Kr. d. Niendes Billede paa. Det var werkelig hiel rørende aa si di gammel Krigskaa l, sagde Folk. De morede sig kosteligt, de gamle Svende, og naar først de fik Benene i Gang, gik Dansen lystigt. Engang havde Peter Skjoldborg først spillet ved saadant et Medaljebal og derefter de følgende to Nætter ved andre Gilder. Da han saa hen paa

2 Morgenstunden begav sig paa Hjemvejen, vilde han for at forkorte Vejen gaa over Gaarden Søndergaards Marker. Men som han gik, faldt han i Søvn, og pludselig susede han ned i den dybe Skelgrøft mellem Søndergaards Mark og Vesløs Jorder. Rent uvilkaarlig greb han lynsnart Kalveskindsposen med Fjolen, som han bar under Armen, og fik den hævet saa højt, at den ingen Skade tog. Forfatteren Johan Skjoldborg fortæller følgende Træk 1 ) om Peter Skjoldborg, som jo var hans Farbror, da denne en tidlig Morgen vandrede hjem fra et Gilde: En Arup Mand, der var ude at flytte Køer, mødte ham og bad ham om at spille et Stykke for sig. Farbror Peter halede Violinen ud af den brogede Kalveskindspose, stemte Strengene, og saa satte de to gamle Svende sig ved hinanden i Vasegroben paa Arup Bjerge og hengav sig til Tonernes Verden og Udsigtens Herlighed. Engang havde han spillet ved et Gilde i Arup, og paa Hjemvejen tidlig om Morgenen kommer han ind til en Gaardmand, hvor han lægger sin Violin fra sig paa Bordet i Dagligstuen, medens han gaar ud i Køkkenet for at tale med Manden. Men i det samme kommer en ung Mand ind i Stuen, han har ogsaa været med til Gildet og har faaet rigeligt med Drammer, saa han har et vældigt Mod. Da han ser Kalveskindsposen med Violinen, gaar han hen og dænger en Knytnæve ned i Posen, saa det giver et Brag. Peter Skjoldborg er helt ulykkelig for sin kære Violin; Halsen er slaaet løs og den har flere Skrammer, og han skulde endda bruge den samme Aften. I Stedet for at faa Hvile, maa han nu gaa til Thisted og faa Fjolen gjort i Stand og saa endda se at naa tilbage til rette Tid om Aftenen. Det er slet ikke altid saa let at være Landsbyspillemand. Da Peter Skjoldborg blev gammel, overlod han sin Dattersøn Violinen. Engang han var i Besøg hos Datteren og Svigersønnen i Amtoft, tog han Violinen og vilde spille den gamle Ottemandsdans. Den første Repetis gik ogsaa godt, men det var ham umuligt at gaa over i den næste, skønt han prøvede flere Gange. No er et pinnede skidt, udbrød han da helt vemodig; det var vist den sidste Gang, han havde sin kære Violin i Haanden. Han døde i Febr Der var ogsaa en anden Musiker paa Sydhannæs, nemlig Fisker Jens Flyvholm ved Feggesund. Han var født 1851 paa Harboøre, hvor Faderen havde en Skude, han sejlede med i Limfjorden, men om Foraaret fiskede han gerne lidt paa Havet, før han tog ud med Skuden. En Foraarsnat druknede han derude tillige med 10 Fiskere. Jens Flyvholm var en Snes Aar, da han begyndte at lære at spille Violin. En gammel Spillemand fra Lemvig gik to Gange om Ugen ud til Harboøre og gav Undervisning i Violinspil; han gik altid med høj, sort Hat og lang Skødfrakke, Henning hed han. Jens Flyvholm spillede meget sammen med Peter 1 Se Turistforeningens Aarbog for 1932, p. 85. Skjoldborg; han spillede saa 1. Violin, og Peter satte Bas til med sin Violin. Han døde i Fjor. Paa Nordhannæs var der en Spillemand, som heller ikke bør glemmes. Det er afdøde Grmd. Peder Andreas Pedersen, Tømmerby, født der Han viste tidlig Anlæg for Musik. Han spillede først Harmonika, da han ikke maatte faa en Violin for sin Far. Mange unge samledes i hans Hjem, og Dansen gik lystigt hen over Lergulvet til hans Harmonikamusik. Men endelig fik han da en Violin og fik Undervisning hos Chr. Rask, Nors, hvor han ogsaa lærte at spille Klarinet. Senere kom han til at spille sammen med sin Nabo, Grmd. Lars Lynge, som blæste Fløjte. De spillede sammen gennem mange Aar, baade over hele Hannæs og udenfor. Per Andreas og Lars Lynge eller Tømmerby Musik, som de kaldtes, var vel kendt, og Ungdommen dansede gerne efter deres Musik. Per Andreas kunde godt spille efter Noder, men som Regel lærte han gerne Stykkerne udenad, før han gik ud til Gilder med dem; han kunde spille flere Nætter i Træk uden at trættes. Der er bevaret et Par af hans Violinbuer, hvor der er slidt dybe Furer ned i Træet af hans Fingre, saa det kan nok ses, at de er blevet brugt. Da Peder Andreas blev gammel, spillede han gerne for sig selv de rigtige gamle Turdanse og Valse fra hans Bedsteforældres Tid; dem holdt han af, og dem kunde han aldrig glemme. Han døde Fhv. Grmd. og Spillemand Lars Lynge i Tømmerby, nu Bjerget, har paa sin 79 Aars Fødselsdag nedskrevet sine Erindringer fra sit Liv som Musiker, og de skal gengives her, da de giver et særdeles godt Billede af, hvordan en Landsbymusikanters Liv formede sig for Aar siden og hvor meget mangen en ung Mand med Lyst til Musik maatte døje for at naa sit Maal: Musiken har staaet mæ i Hovedet, fra a var Dreng. Da a gik til Skole, var a og min Nabo, Per Andreas, de andre Skolebørns Hofmusikere. Vore første Instrumenter var et Stykke Papir og en Redekam. Da a blev konfirmeret, blev dette Instrument dog for primitiv, og a fik saa først en en Harmonika, men den tiltalte mæ heller ikke. - Men nu begyndte Genvordighederne. A maatte jo ikke have med Musiken at gøre for min Fader, og det var i den bedste Mening fra hans Side, for han var bange for, at a skulde blive ødelagt, for i hans Ungdom var Spiritus mere i Højsædet ved Gilder end nu til Dags, og Spillemanden ved Landsbygilder - for der var den Gang sjælden mere end en - maatte endelig ikke blive glemt. Han fik baade først og sidst, saa hvis han ikke blev helt fuld, var der let Anledning til at blive halvfuld, og det var det, der afskrækkede min Far. Men nu tilbage til Genvordighederne! En Violin maatte der jo til, men a havde jo ikke Penge nok, og det var spildt Ulejlighed at bede min Fader om Hjælp. Endelig fik a da 15 Mark skrabet

3 sammen, og for dem købte a saa min første Violin, men ingen, og særlig da ikke min Fader, maatte vide det. Til alt Held havde a mit Kammer i Udhuset, og der havde a et Skrin, hvori a gemte min kostbare Skat. Om Natten, naar a var vis paa, at ingen hørte det, tog a den frem. Men hvad saa? A kunde jo ikke stemme den, men a havde i min Skoletid lært at kende en Skala, og at der er en Node, som hedder A, og at Strengene hed Kvint, Kvart, Ters og Bas, samt at A udføres paa løs Kvart, og at det er derefter, de andre Strenge stemmes. A begyndte saa at stramme Kvarten saa meget, som a syntes kunde være passende, og saa begyndte a at stryge paa denne Streng og lade Fingrene gaa i Nummerorden 1-2-3; derefter gik a ligesaadan over paa de andre Strenge, indtil a syntes, der var Harmoni, og paa den Maade lærte a at stemme min Violin, for theoretisk Undervisning i Musik har a aldrig faaet. Da a havde lært den første lille Melodi, lod a min Fader vide, at a havde en Violin. A ved ikke, hvad han tænkte, men han sagde ingenting til det, og dermed er de første Genvordigheder ved min Musik næsten til Ende, men der kom flere senere. Saa gik der en Del Aar. Min Nabo, Gaardmd. Peder Andreas, havde ogsaa lært at spille Violin og saa smaat begyndt at tjene Penge derved, og han sagde nu til mæ, at dersom a fik en Tværfløjte, kunde vi have mange fornøjelige Timer sammen med hinanden, og maaske kunde vi komme til at følges ad ud at spille, hvilket jo ogsaa skete endda mange, mange Gange. en Mand i Thisted, som blæste i Orkesteret, og hos ham kunde a nok faa en Fløjte. Da a kom ind til ham med mit Ærinde, raadslog han først med sin Kone, om han skulde sælge sin Fløjte eller ej; ja, hvad, sagde han, han kom maaske ikke til at blæse mere, og Enden blev da, at a fik den for 25 Kr. A var glad, naar han blot vilde sælge den; a havde jo rigtignok laant de fleste af Pengene, men siden opdagede a, at Fløjten var halvslidt, men naar Tosser kommer til Marked, tjener Kræmmeren Penge, for a har senere hen købt 3-4 Fløjter Magen til for 10 Kr. Stykket. Saa laante a en Fløjtetabel, for a kunde jo ikke manøvrere med 6 Klapper, men ved Nattestudier og Ihærdighed fik a endelig Fingerstillingen lært til de forskellige Noder. A tjente siden min første Fløjte fri tilligemed mange flere, men a blæste ogsaa Fløjte i 26 Aar. Min Fader sagde til mæ engang, mens a sled med det, at dersom a nogensinde fik Gavn eller Fornøjelse af det Fløjtespil, saa vilde han forgylde mæ; ja, a husker ikke, om han sagde netop det, men det var da Meningen, men det ved a da, at a blev ikke forgyldt, mens han levede og heller ikke siden. A forsøgte ogsaa en lille Smule at blæse Trompet, men baade den og Violinen var Herre over mæ, men Fløjten der var a Herre, ikke saaledes at forstaa, at a ikke har hørt min Overmand, for det har a saa mange Gange, men den kunde a da saa nogenlunde kommandere, som a selv vilde, men Øvelse fik a jo heller ikke saa lidt af i disse 26 Aar. A var nemlig den eneste, som paa den Tid drev Fløjtemusik mellem Søren Chr. Pedersen, 77 Aar Lars Lynge, 79 Aar A var nu Aar gammel og besluttede, at nu vilde a raade mæ selv, og a købte saa en gul Buksbomfløjte til 5 Kr. A spyttede og forestillede, at a blæste i den; men Nej Tak! ikke en Tone vilde den give fra sig i lange Tider; da først opdagede a, at den bar sit Navn med Rette, den var stædig, men det var a ogsaa, og a gik omsider af med Sejren. Men den blev dog snart for simpel for mæ, og a solgte den. A vidste ikke, hvor a skulde henvende mæ for at faa en ordentlig Fløjte, men omsider fik a at vide, at der var Thisted og Fjerritslev, altsaa for godt 50 Aar siden, og i Dag fylder a 79 Aar, saa a havde et stort Virkefeldt og kom derved til at spille med Violinmusikere. Det første Sted, a var rekvireret til at spille, var i Øsløs til et Bal i det Hus, hvor senere Maler Andersen boede i. A kom til at spille sammen med to gamle Musikere, nemlig Peter Vigsø og Peter Skjoldborg; a ved ikke, om de havde nogen Akkord, men da vi var færdige, spurgte de, hvormeget a saa skulde have. Ja, det vidste a da ikke saa lige, det skulde de selv

4 bestemme, og saa gav de mæ 4 Kr.; a haaber da, at hver af dem fik ligesaa meget. Det var de første Penge, a tjente ved min Musik. Hvor høj a var, da a gik derfra med Løfte om at komme til at tjene Penge som Musiker, ved a ikke, men a var da 66 1 / 4 Tomme paa Sessionen, og a er nok steget nogle Tommer efter den Bedrift, i det mindste i mine egne Tanker; a havde jo aldrig før tjent 4 Kr. paa saa kort Tid. Men der indtraf ogsaa Genvordigheder. Engang spadserede a fra Tømmerby til Vester Thorup, hvor der var Bryllup, og mødte i Bryllupsgaarden Kl. 10 Frmdg. og blæste til anden Dags Nat Kl. 12 og kom hjem til Tømmerby Kl. 2 Nat, men hvor mange Gange a sov, mens a gik hjem, ved a ikke, men da havde a tjent mere end 4 Kr. Saa var det et Aar, at a blæste 9 Nætter i et Træk men da a var færdig med disse 9 Nætter, var der ogsaa gaaet en Sene løs i mit venstre Haandled ved at holde paa Fløjten. Per Andreas og a skulde engang spille ved et Gilde i Dalgaard i Østerild; a har altid døjet med at holde mæ vaagen, naar a var ude at spille, a har staaet op og blæst mange halve Nætter for ikke at falde i Søvn. A havde for meget at bestille, naar a var hjemme, og fik af den Grund temmelig lidt Søvn og Hvile. Men nu til Gildet i Dalgaard. Vi blev jo der, ligesom andre Steder, gerne stillet an i et Hjørne af Stuen. A kan tydelig huske det endnu, a sad paa en Fjæl i det sydvestre Hjørne med Ryggen mod Vinduerne og blæste og faldt saa hen i et Blund, men a hørte alligevel Violinens Toner og fulgte alligevel med med Fløjten, men om det var ligesaa kraftig som i lysvaagen Tilstand, ved a ikke, men det var underligt, at a i det hele taget kunde følge med. Men som a sad der og blæste, saa drømte a, at Værten stod foran mæ med en Tallerken fyldt med Smaakager og holdt den hen foran mæ og sagde Værsaagod, og a sagde Nej Tak saa højt, at a vaagnede derved. Per Andreas hørte det ogsaa og slog en høj Latter op; thi han forstod straks Situationen, og der var flere end han, der lo, da de hørte Sammenhængen, og a morede mæ ogsaa selv, det var da ikke noget at græde over, og det er virkelig passeret, som det her er fortalt. Den Gang var der jo ikke elektrisk Belysning i Gildestuerne; der blev gerne kun oplyst med Tælleeller Stearinlys, og da Damernes Skjørter var 6-7 Alen vide, kunde det nok hænde, naar der var rigtig Fart paa Møllen, at der blev et Øjebliks Mørke. A er nu ikke sikker paa, at det var lige ubehageligt for alle de dansende Par. Der kunde ogsaa gerne være Fare for, naar vi sad paa en Stol paa Gulvet, at baade Fløjte og Bue kunde tage Fribillet, dersom vi ikke holdt godt fast ved Værktøjet. Da a var Spillemand, boede a i mit Fødehjem i Tømmerby, og vi havde en lille Gaard til 2 Heste og Kreaturer. Naar a skulde langt af Led og spille, kunde a jo køre. Det var engang a skulde til Klim at spille, og a vidste, a skulde til Amtoft paa Sydhannæs Natten efter. Da a saa kom tilbage fra Klim, tog a den anden Hest og kørte til Amtoft, hvor a straks kom i Seng og sov, til Gildesgæsterne begyndte at komme. Der stod godt nok en Strikkemaskine i den samme Stue, som a sov i, og skønt der var blevet arbejdet med Maskinen hele Tiden, havde a dog ikke hørt noget. Engang skulde a spille ved et Bryllup, Boiel, som det kaldtes, i Hokser. Kristian Torgius fra Hokser kom nemlig hen og vilde have mæ til at hjælpe ham at spille, og det vilde a naturligvis saa gerne, men der var det kildne ved det, at vi skulde blæse foran Bryllupstoget, naar det kørte til Kirke. A sagde jo til ham, at a ikke saa godt kunde blæse Kornet, men han mente, det gik nok, og vi prøvede med det samme, og han syntes da, a blæste meget pænt, hvad a nu ikke gjorde. Nok er det, vi skulde da prøve. Da Bryllupsdagen kom, blev vi jo stillet an ved Indgangsdøren og skulde give hver, der kom, et lille Stykke. Det gik endda saa nogenlunde, saa længe vi havde den ene Ende ved Jorden, men a vidste nok, der vilde komme noget værre, og det slog ogsaa til. Vi blev jo stablet op paa en Vogn, da vi skulde køre til Kirke; a var tilfreds, a kunde være krøbet i et Musehul, men havde a sagt A, maatte a ogsaa sige B. Vi sad altsaa paa Vognen og blæste, men det er ikke saa let, som naar man staar paa Jorden; man ved jo ikke, om man har Trompeten ved Munden eller ej. Min Frygt for den Kirketur var nu ikke ubegrundet, for da vi var kommet halvvejs, kunde vi ikke faa saa meget som en Tone ud af Hornene. Da vi kom nær til Kirken, prøvede vi igen og gav nogle Hyl og Stød; først da vi stod paa Jorden igen, gik det bedre. A tænkte saa stille ved mæ selv: Bare vi endda var vel hjemme og inde i Stuen, saa skulde a nok gøre det godt, som her var mindre end godt, for der vidste a da, at a nogenlunde var Herre over Situationen. Da a var 52 Aar, holdt a op med Musiken; mine Nerver blev ødelagte ved, at a fik for lidt Søvn og Hvile og havde for meget Arbejde at gøre hjemme. Og a tabte ogsaa noget Lysten, for a syntes, de var saa unge og barnlige, dem a spillede for. Mine jævnaldrende, som a havde været sammen med, gik fra, og a blev selv for gammel. A afhændede saa Instrumenterne og havde ingen Fløjte i 25 Aar. Men nu har a Radio, og der hører a tidt en Fløjtesolo, som langt overgaar, hvad a nogensinde har kunnet lave, men de har nok ogsaa kostet mere paa deres Uddannelse end mæ og blæser paa kostbare Fløjter. Men a hører ogsaa Numre, som a selv har spillet de hundrede Gange; a fik derved Lyst til at blæse en Gang igen og fik en Fløjte, og nu prøver a sommetider at følge med, naar et af disse Numre bliver spillet. Den moderne Dansemusik og den moderne Dans huer mæ ikke; a synes ikke, det kan kaldes Musik, og Dansen er da ynkelig at se paa, for de danser jo ikke, de nærmest gaar og forestiller, at de er ude at vade, men a vil undskylde dem, for de kan jo ikke andet, og de følger med Moden efter bedste Evne, og det er jo

5 det, det drejer sig om. Men a siger: Godt at a ikke skal høre og se paa det! Slut med den! Bjerget, den 7. Februar 1932 Lars Lynge. Lars Lynge spillede tidt sammen med en kendt Musiker fra Vester Han Herred, nemlig Søren Chr. Pedersen, som han her er afbildet sammen med; det var særlig hos Jens Smed i Bjerget Kro, de spillede sammen. Søren Chr. Pedersen er født i Vust Holme 1855 og tilbringer nu sin Alderdoms Dage i Aggersund. Han gengiver her nogle af sine Minder: Den første Gang a hørte en Violin, og i det hele taget hørte Musik, var a vistnok kun en 3-4 Aars Purk. Det var en Mand fra Thy, som hvert Aar gik omkring fra Hus til Hus og spillede. Han kom ogsaa en Dag ind hos mine Forældre og bad om at maatte spille for os. A saa noget paa det Apparat, han tog ud af Hylsteret, men da han saa pludselig begyndte at spille, gjorde det et saa voldsomt Indtryk paa mig, at a tudbrølende løb ud i Køkkenet og raabte: Aah, han spiller os hiel ihjel!. Siden blev a jo klogere, og da a en Dag hørte en Lirekasse, syntes a, at det var noget af det dejligste, a kunde høre. Men det var dog Violinen, der drog mig mest, og da a fik en, var a rigtignok glad. Da a var 12 Aar, spillede a første Gang til Bal i min Fødeby; vi var da to Spillemænd, og a spillede 1. Violin; a kunde allerede den Gang spille alt, hvad a kunde synge, baade Runddanse og de fleste Turdanse, ligefra Totur og opefter. Først da a var Aar, kom a rigtig i Lære hos Musiker Chr. Rask i Ø. Vandet, en af den Tids bedste Musikere i Thy, i hvert Tilfælde af dem, a har hørt. A spillede jo en hel Del hernede i Byerne omkring mit Hjem, i Holme, Ullerup, Odde, Klim, Thorup og Vust og mange andre Steder, men særlig spillede a tidt hos Kromand Jens Smed i Bjerget Kro sammen med Spillemænd fra Hannæs. Der i Kroen spillede a engang til et Bal for Ungdommen; Lars Lynge, Tømmerby, skulde ogsaa have spillet, men blev syg, og saa maatte a være alene om det. Det var nu ikke saa let, for der var 28 Par, og det var Folk, der allesammen baade vilde og kunde danse. Men da a var færdig, var min Fortjeneste ogsaa 28 Kr., det meste, a nogensinde har tjent ved et Gilde. Den mindste Fortjeneste a vistnok har haft ved et Bal, var i Thorup Kro til Fastelavnsdans, Legestue; det varede i to Nætter, og om Mandagen slog de Katten af Tønden, men da vi var færdige, var hele min Fortjeneste kun - 6 Kr. Der blev ikke betalt ved Indgangen, saa de skulde selv betale mig for Musiken, men det glemte de, eller maaske havde de brugt Pengene til andre Ting. At spille tre Nætter i Træk uden at faa sovet om Dagen har a kun prøvet een Gang. Hvor a spillede den første Nat, kan a ikke huske, men det var vistnok i Vester Thorup. Næste Nat skulde a til Bejstrup og tredie Nat til Bjerget Kro. Da der var saa langt mellem Stederne, og de ikke holdt op at danse noget Sted før hen paa Eftermiddagen, kunde der ingen Tid blive til at sove. A kom dog til at køre med en Familie til Bejstrup og tilbage igen til Thorup, men saa maatte a gaa til Bjerget; der var jo ingen Cykler den Gang. - Nej, det var ikke altid saa let at være Landsbymusikanter i gamle Dage. Søren Chr. Pedersen De gamle Landsbyspillemænd var langtfra Kunstnere paa deres Instrumenter; nogle kunde vel knap nok læse Noder men spillede vild, som man sagde. Men mange af dem var alligevel i Besiddelse af musikalske Evner, nogle endogsaa af ret betydelige, og havde Forstaaelse af Musik, og de var sikkert alle mere eller mindre grebne af Tonernes underfulde Magt. Naar Spillemændene i et Hjørne af Gildestuen stemte op med Violin og Klarinet eller Horn, stod baade unge og gamle i Forventning; thi de gamle Melodier kunde nok gribe Sindene. Den gamle Folkemusik havde dybe Kilder, runden af Folkets egen Rod. Af dens friske Væld har mange Slægter drukket gennem Tiderne. (Historisk Årbog for Thisted amt 1932, side )

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge Side 10 af 28 Navn: Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) 1. Fortællerens første besøg hos hosekræmmeren finder sted for en del år siden i sidste måned i sidste uge 2. Fortællerens første

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Kære Make-A-Wish. Rejsen

Kære Make-A-Wish. Rejsen Kære Make-A-Wish Tak fordi I gav mig mit livs rejse. Nu vil jeg fortælle om mit eventyr. Tirsdag d. 14. august ringede det på min dør og der stod Lone og Morten. Jeg blev rigtig glad og vidste næsten ikke

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 7 nummerere opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere og et A-4 opslag (Kopier det 140 % op

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Sydthy Egnshistoriske Arkiv fik i efteråret tilsendt et lille hæfte med tekst og melodi: Er du bange for

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Min første haj!!! Og min anden haj!!! Min første haj!!! Og min anden haj!!! Her sidder jeg lige og får en slapper ved siden af Luke Egentlig havde min far og jeg ikke den store lyst til at tage af sted. Efter næsten 14 dages hæsblæsende ferie,

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere