Landsbyspillemænd paa Hannæs. Ved N. Sodborg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landsbyspillemænd paa Hannæs. Ved N. Sodborg."

Transkript

1 Landsbyspillemænd paa Hannæs. Ved N. Sodborg. LIGESOM paa andre Egne har der ogsaa her paa Hannæsland i svunden Tid været en Del Landsbymusikantere, som var uundværlige ved Egnens Gilder og ved Dans og Legestue. Her skal fortælles om nogle af disse gamle Landsbyspillemænd, hvoraf enkelte lever endnu, men nu er gamle, og som vel nok har sagt Farvel til deres for dem saa kære Instrumenter. Ude i Langvad, Tømmerby Sogn, lever endnu en af de gamle Spillemænd, Peder Kristian Strandridder, som hans fulde Navn er. Han er født i Langvad Han viste tidlig Lyst til Musik, og han fortæller interessant om, hvordan han lærte at spille: Da a var en Aar, kom a ned til Lærer Jespersen i Vust for at lære at spille Violin; Jespersen var nemlig en dygtig Musiker. A var dernede en Uge i Træk og gav 4 Skil. for daglig Middagsmad. A lærte Noderne; det var mest gamle Danse, det gik ud paa. Jespersen havde ikke selv ret mange Noder, men han skrev tidt Danse op efter Gehør til mig. Det var mest Morgen og Aften, a fik Undervisning. Betalingen var 1 Mark om Dagen. Naar Jespersen var ude om Aftenen, var a tidt med. Senere spillede a tidt ved Gilder, mest paa Nordhannæs; undertiden spillede a sammen med Jens Falkesen fra Højstrup, som ogsaa var Landsbymusikanter. Han havde en Nodebog med Afskrifter af mange herlige, gamle Dansemelodier. En Vinter gik Arbejdsmand Knud Andersen, Tømmerby, og a over Isen, eller løb paa Skøjter, til Løgstør for at faa fat i de nye Dansemelodier, men vi fik dog ingen med tilbage, da de var for svære at spille for mæ. Vi var ogsaa henne hos en Spillemand paa Himmerland, Jens Brøndum hed han. Da vi kom tilbage til Løgstør, var der nogle venlige Folk, der ledte os over Strømmen, for det kunde nemlig være ret farligt for ukendte at løbe paa Skøjter der. Senere var a lidt i Tømmerlære. Allerede som Dreng begyndte a at prænte Ligvers og sætte dem i Ramme; det var min Aftenbestilling, særlig om Vinteren, naar a ikke var ude at spille ved Gilder; a rend et ude som saa mange andre unge. A fik 2-3 Kr. for et saadant Ligvers, saa det kund godt blive til Penge. Peder Strandridder har altid været fingernem og kunde udskære Dyr og Fugle i Træ. Nu er han blind den gamle Hædersmand. En anden Landsbymusikanter var Peter Skjoldborg fra Feggesund eller Christian Peter Hansen, som hans rigtige Navn var; han var født 1831 i Øsløs, hvor Faderen Hans Mikkelsen Skjoldborg var Husmand og Snedker. Da han var en Storrisknægt, tjente han paa Vesløsgaard, hvor han skulde hjælpe Røgteren Kræn Thoudal i Stalden. Han havde stor Lyst til Musik og kunde allerede den Gang spille lidt Violin. Engang der var Gilde paa Vesløsgaard med fine Damer og Herrer som Gæster, skulde Peter spille for dem. Han havde ingen Støvler, men saa laante han Kræn Thoudals; de var godt nok altfor store og meget tunge, men to hvad, de kund da bruges. Længere ud paa Aftenen skulde Gæsterne med Damer løbe gennem alle Stuerne, og det var saa Meningen, at Spillemanden naturligvis skulde løbe foran og spille, men Kræn Thoudals Støvler dundrede saadan i Gulvet, at Peter blev flov og satte sig igen. Men han tjente da ligegodt en Daler den Aften. Han kom til København som Soldat og blev Oppasser for en højere Officer og tjente nu og da en Drikkeskilling. Her traf han en Tysker, der var Musiker, og denne gav ham lidt Undervisning i Violinspil. Efter Tjenesten blev han et halvt Aars Tid i København og lærte Musik hos Tyskeren, som vel maa have fattet Godhed for ham. Han befandt sig godt, og han sagde gerne, naar han senere hen i Livet fortalte derom: Ja, had det et wæt Katrin, saa var a bløwen derind. Katrin var nemlig hans Kæreste, Datter af Gaardmand Morten Kirkegaard i Amtoft. Han havde lært Tømrerhaandværket, og da han kom tilbage, giftede han sig og drev sit Haandværk. Særlig lavede han Ligkister, og han kunde fortælle, at mange Gange hørte han, at der blev kastet med Fjæl enten i Værkstedet eller udenfor, og det var et sikkert Varsel for, at der snart vilde forekomme et Dødsfald. Han drev nu ivrigt Musikken og spillede ved Gilder og Legestuer, særlig dog paa Sydhannæs. Han blæste ogsaa Klarinet og vist ogsaa Horn. Hans Musik var taktfast og god at danse efter, og han gav sig helt hen i den. Han kunde godt spille efter Noder, men spillede dog mest efter Gehør. Veteranerne i Kommunen plejede aarlig at holde en fælles Veteranfest, Medaljebal, som Folk kaldte det. Veteranerne sydfra samledes i Amtoft og marcherede saa med Peter Skjoldborg, blæsende paa Klarinetten, i Spidsen gennem Byerne til Gaardmand Jens Thomsens Gaard i Øsløs, hvor Ballet altid holdtes. De andre Veteraner sluttede sig saa til Toget, eftersom det kom frem. Niels Kallehave, Arup, bar Fanen, for han havde været med i begge Krige og bar en Medalje med baade Fr. d. Syvendes og Kr. d. Niendes Billede paa. Det var werkelig hiel rørende aa si di gammel Krigskaa l, sagde Folk. De morede sig kosteligt, de gamle Svende, og naar først de fik Benene i Gang, gik Dansen lystigt. Engang havde Peter Skjoldborg først spillet ved saadant et Medaljebal og derefter de følgende to Nætter ved andre Gilder. Da han saa hen paa

2 Morgenstunden begav sig paa Hjemvejen, vilde han for at forkorte Vejen gaa over Gaarden Søndergaards Marker. Men som han gik, faldt han i Søvn, og pludselig susede han ned i den dybe Skelgrøft mellem Søndergaards Mark og Vesløs Jorder. Rent uvilkaarlig greb han lynsnart Kalveskindsposen med Fjolen, som han bar under Armen, og fik den hævet saa højt, at den ingen Skade tog. Forfatteren Johan Skjoldborg fortæller følgende Træk 1 ) om Peter Skjoldborg, som jo var hans Farbror, da denne en tidlig Morgen vandrede hjem fra et Gilde: En Arup Mand, der var ude at flytte Køer, mødte ham og bad ham om at spille et Stykke for sig. Farbror Peter halede Violinen ud af den brogede Kalveskindspose, stemte Strengene, og saa satte de to gamle Svende sig ved hinanden i Vasegroben paa Arup Bjerge og hengav sig til Tonernes Verden og Udsigtens Herlighed. Engang havde han spillet ved et Gilde i Arup, og paa Hjemvejen tidlig om Morgenen kommer han ind til en Gaardmand, hvor han lægger sin Violin fra sig paa Bordet i Dagligstuen, medens han gaar ud i Køkkenet for at tale med Manden. Men i det samme kommer en ung Mand ind i Stuen, han har ogsaa været med til Gildet og har faaet rigeligt med Drammer, saa han har et vældigt Mod. Da han ser Kalveskindsposen med Violinen, gaar han hen og dænger en Knytnæve ned i Posen, saa det giver et Brag. Peter Skjoldborg er helt ulykkelig for sin kære Violin; Halsen er slaaet løs og den har flere Skrammer, og han skulde endda bruge den samme Aften. I Stedet for at faa Hvile, maa han nu gaa til Thisted og faa Fjolen gjort i Stand og saa endda se at naa tilbage til rette Tid om Aftenen. Det er slet ikke altid saa let at være Landsbyspillemand. Da Peter Skjoldborg blev gammel, overlod han sin Dattersøn Violinen. Engang han var i Besøg hos Datteren og Svigersønnen i Amtoft, tog han Violinen og vilde spille den gamle Ottemandsdans. Den første Repetis gik ogsaa godt, men det var ham umuligt at gaa over i den næste, skønt han prøvede flere Gange. No er et pinnede skidt, udbrød han da helt vemodig; det var vist den sidste Gang, han havde sin kære Violin i Haanden. Han døde i Febr Der var ogsaa en anden Musiker paa Sydhannæs, nemlig Fisker Jens Flyvholm ved Feggesund. Han var født 1851 paa Harboøre, hvor Faderen havde en Skude, han sejlede med i Limfjorden, men om Foraaret fiskede han gerne lidt paa Havet, før han tog ud med Skuden. En Foraarsnat druknede han derude tillige med 10 Fiskere. Jens Flyvholm var en Snes Aar, da han begyndte at lære at spille Violin. En gammel Spillemand fra Lemvig gik to Gange om Ugen ud til Harboøre og gav Undervisning i Violinspil; han gik altid med høj, sort Hat og lang Skødfrakke, Henning hed han. Jens Flyvholm spillede meget sammen med Peter 1 Se Turistforeningens Aarbog for 1932, p. 85. Skjoldborg; han spillede saa 1. Violin, og Peter satte Bas til med sin Violin. Han døde i Fjor. Paa Nordhannæs var der en Spillemand, som heller ikke bør glemmes. Det er afdøde Grmd. Peder Andreas Pedersen, Tømmerby, født der Han viste tidlig Anlæg for Musik. Han spillede først Harmonika, da han ikke maatte faa en Violin for sin Far. Mange unge samledes i hans Hjem, og Dansen gik lystigt hen over Lergulvet til hans Harmonikamusik. Men endelig fik han da en Violin og fik Undervisning hos Chr. Rask, Nors, hvor han ogsaa lærte at spille Klarinet. Senere kom han til at spille sammen med sin Nabo, Grmd. Lars Lynge, som blæste Fløjte. De spillede sammen gennem mange Aar, baade over hele Hannæs og udenfor. Per Andreas og Lars Lynge eller Tømmerby Musik, som de kaldtes, var vel kendt, og Ungdommen dansede gerne efter deres Musik. Per Andreas kunde godt spille efter Noder, men som Regel lærte han gerne Stykkerne udenad, før han gik ud til Gilder med dem; han kunde spille flere Nætter i Træk uden at trættes. Der er bevaret et Par af hans Violinbuer, hvor der er slidt dybe Furer ned i Træet af hans Fingre, saa det kan nok ses, at de er blevet brugt. Da Peder Andreas blev gammel, spillede han gerne for sig selv de rigtige gamle Turdanse og Valse fra hans Bedsteforældres Tid; dem holdt han af, og dem kunde han aldrig glemme. Han døde Fhv. Grmd. og Spillemand Lars Lynge i Tømmerby, nu Bjerget, har paa sin 79 Aars Fødselsdag nedskrevet sine Erindringer fra sit Liv som Musiker, og de skal gengives her, da de giver et særdeles godt Billede af, hvordan en Landsbymusikanters Liv formede sig for Aar siden og hvor meget mangen en ung Mand med Lyst til Musik maatte døje for at naa sit Maal: Musiken har staaet mæ i Hovedet, fra a var Dreng. Da a gik til Skole, var a og min Nabo, Per Andreas, de andre Skolebørns Hofmusikere. Vore første Instrumenter var et Stykke Papir og en Redekam. Da a blev konfirmeret, blev dette Instrument dog for primitiv, og a fik saa først en en Harmonika, men den tiltalte mæ heller ikke. - Men nu begyndte Genvordighederne. A maatte jo ikke have med Musiken at gøre for min Fader, og det var i den bedste Mening fra hans Side, for han var bange for, at a skulde blive ødelagt, for i hans Ungdom var Spiritus mere i Højsædet ved Gilder end nu til Dags, og Spillemanden ved Landsbygilder - for der var den Gang sjælden mere end en - maatte endelig ikke blive glemt. Han fik baade først og sidst, saa hvis han ikke blev helt fuld, var der let Anledning til at blive halvfuld, og det var det, der afskrækkede min Far. Men nu tilbage til Genvordighederne! En Violin maatte der jo til, men a havde jo ikke Penge nok, og det var spildt Ulejlighed at bede min Fader om Hjælp. Endelig fik a da 15 Mark skrabet

3 sammen, og for dem købte a saa min første Violin, men ingen, og særlig da ikke min Fader, maatte vide det. Til alt Held havde a mit Kammer i Udhuset, og der havde a et Skrin, hvori a gemte min kostbare Skat. Om Natten, naar a var vis paa, at ingen hørte det, tog a den frem. Men hvad saa? A kunde jo ikke stemme den, men a havde i min Skoletid lært at kende en Skala, og at der er en Node, som hedder A, og at Strengene hed Kvint, Kvart, Ters og Bas, samt at A udføres paa løs Kvart, og at det er derefter, de andre Strenge stemmes. A begyndte saa at stramme Kvarten saa meget, som a syntes kunde være passende, og saa begyndte a at stryge paa denne Streng og lade Fingrene gaa i Nummerorden 1-2-3; derefter gik a ligesaadan over paa de andre Strenge, indtil a syntes, der var Harmoni, og paa den Maade lærte a at stemme min Violin, for theoretisk Undervisning i Musik har a aldrig faaet. Da a havde lært den første lille Melodi, lod a min Fader vide, at a havde en Violin. A ved ikke, hvad han tænkte, men han sagde ingenting til det, og dermed er de første Genvordigheder ved min Musik næsten til Ende, men der kom flere senere. Saa gik der en Del Aar. Min Nabo, Gaardmd. Peder Andreas, havde ogsaa lært at spille Violin og saa smaat begyndt at tjene Penge derved, og han sagde nu til mæ, at dersom a fik en Tværfløjte, kunde vi have mange fornøjelige Timer sammen med hinanden, og maaske kunde vi komme til at følges ad ud at spille, hvilket jo ogsaa skete endda mange, mange Gange. en Mand i Thisted, som blæste i Orkesteret, og hos ham kunde a nok faa en Fløjte. Da a kom ind til ham med mit Ærinde, raadslog han først med sin Kone, om han skulde sælge sin Fløjte eller ej; ja, hvad, sagde han, han kom maaske ikke til at blæse mere, og Enden blev da, at a fik den for 25 Kr. A var glad, naar han blot vilde sælge den; a havde jo rigtignok laant de fleste af Pengene, men siden opdagede a, at Fløjten var halvslidt, men naar Tosser kommer til Marked, tjener Kræmmeren Penge, for a har senere hen købt 3-4 Fløjter Magen til for 10 Kr. Stykket. Saa laante a en Fløjtetabel, for a kunde jo ikke manøvrere med 6 Klapper, men ved Nattestudier og Ihærdighed fik a endelig Fingerstillingen lært til de forskellige Noder. A tjente siden min første Fløjte fri tilligemed mange flere, men a blæste ogsaa Fløjte i 26 Aar. Min Fader sagde til mæ engang, mens a sled med det, at dersom a nogensinde fik Gavn eller Fornøjelse af det Fløjtespil, saa vilde han forgylde mæ; ja, a husker ikke, om han sagde netop det, men det var da Meningen, men det ved a da, at a blev ikke forgyldt, mens han levede og heller ikke siden. A forsøgte ogsaa en lille Smule at blæse Trompet, men baade den og Violinen var Herre over mæ, men Fløjten der var a Herre, ikke saaledes at forstaa, at a ikke har hørt min Overmand, for det har a saa mange Gange, men den kunde a da saa nogenlunde kommandere, som a selv vilde, men Øvelse fik a jo heller ikke saa lidt af i disse 26 Aar. A var nemlig den eneste, som paa den Tid drev Fløjtemusik mellem Søren Chr. Pedersen, 77 Aar Lars Lynge, 79 Aar A var nu Aar gammel og besluttede, at nu vilde a raade mæ selv, og a købte saa en gul Buksbomfløjte til 5 Kr. A spyttede og forestillede, at a blæste i den; men Nej Tak! ikke en Tone vilde den give fra sig i lange Tider; da først opdagede a, at den bar sit Navn med Rette, den var stædig, men det var a ogsaa, og a gik omsider af med Sejren. Men den blev dog snart for simpel for mæ, og a solgte den. A vidste ikke, hvor a skulde henvende mæ for at faa en ordentlig Fløjte, men omsider fik a at vide, at der var Thisted og Fjerritslev, altsaa for godt 50 Aar siden, og i Dag fylder a 79 Aar, saa a havde et stort Virkefeldt og kom derved til at spille med Violinmusikere. Det første Sted, a var rekvireret til at spille, var i Øsløs til et Bal i det Hus, hvor senere Maler Andersen boede i. A kom til at spille sammen med to gamle Musikere, nemlig Peter Vigsø og Peter Skjoldborg; a ved ikke, om de havde nogen Akkord, men da vi var færdige, spurgte de, hvormeget a saa skulde have. Ja, det vidste a da ikke saa lige, det skulde de selv

4 bestemme, og saa gav de mæ 4 Kr.; a haaber da, at hver af dem fik ligesaa meget. Det var de første Penge, a tjente ved min Musik. Hvor høj a var, da a gik derfra med Løfte om at komme til at tjene Penge som Musiker, ved a ikke, men a var da 66 1 / 4 Tomme paa Sessionen, og a er nok steget nogle Tommer efter den Bedrift, i det mindste i mine egne Tanker; a havde jo aldrig før tjent 4 Kr. paa saa kort Tid. Men der indtraf ogsaa Genvordigheder. Engang spadserede a fra Tømmerby til Vester Thorup, hvor der var Bryllup, og mødte i Bryllupsgaarden Kl. 10 Frmdg. og blæste til anden Dags Nat Kl. 12 og kom hjem til Tømmerby Kl. 2 Nat, men hvor mange Gange a sov, mens a gik hjem, ved a ikke, men da havde a tjent mere end 4 Kr. Saa var det et Aar, at a blæste 9 Nætter i et Træk men da a var færdig med disse 9 Nætter, var der ogsaa gaaet en Sene løs i mit venstre Haandled ved at holde paa Fløjten. Per Andreas og a skulde engang spille ved et Gilde i Dalgaard i Østerild; a har altid døjet med at holde mæ vaagen, naar a var ude at spille, a har staaet op og blæst mange halve Nætter for ikke at falde i Søvn. A havde for meget at bestille, naar a var hjemme, og fik af den Grund temmelig lidt Søvn og Hvile. Men nu til Gildet i Dalgaard. Vi blev jo der, ligesom andre Steder, gerne stillet an i et Hjørne af Stuen. A kan tydelig huske det endnu, a sad paa en Fjæl i det sydvestre Hjørne med Ryggen mod Vinduerne og blæste og faldt saa hen i et Blund, men a hørte alligevel Violinens Toner og fulgte alligevel med med Fløjten, men om det var ligesaa kraftig som i lysvaagen Tilstand, ved a ikke, men det var underligt, at a i det hele taget kunde følge med. Men som a sad der og blæste, saa drømte a, at Værten stod foran mæ med en Tallerken fyldt med Smaakager og holdt den hen foran mæ og sagde Værsaagod, og a sagde Nej Tak saa højt, at a vaagnede derved. Per Andreas hørte det ogsaa og slog en høj Latter op; thi han forstod straks Situationen, og der var flere end han, der lo, da de hørte Sammenhængen, og a morede mæ ogsaa selv, det var da ikke noget at græde over, og det er virkelig passeret, som det her er fortalt. Den Gang var der jo ikke elektrisk Belysning i Gildestuerne; der blev gerne kun oplyst med Tælleeller Stearinlys, og da Damernes Skjørter var 6-7 Alen vide, kunde det nok hænde, naar der var rigtig Fart paa Møllen, at der blev et Øjebliks Mørke. A er nu ikke sikker paa, at det var lige ubehageligt for alle de dansende Par. Der kunde ogsaa gerne være Fare for, naar vi sad paa en Stol paa Gulvet, at baade Fløjte og Bue kunde tage Fribillet, dersom vi ikke holdt godt fast ved Værktøjet. Da a var Spillemand, boede a i mit Fødehjem i Tømmerby, og vi havde en lille Gaard til 2 Heste og Kreaturer. Naar a skulde langt af Led og spille, kunde a jo køre. Det var engang a skulde til Klim at spille, og a vidste, a skulde til Amtoft paa Sydhannæs Natten efter. Da a saa kom tilbage fra Klim, tog a den anden Hest og kørte til Amtoft, hvor a straks kom i Seng og sov, til Gildesgæsterne begyndte at komme. Der stod godt nok en Strikkemaskine i den samme Stue, som a sov i, og skønt der var blevet arbejdet med Maskinen hele Tiden, havde a dog ikke hørt noget. Engang skulde a spille ved et Bryllup, Boiel, som det kaldtes, i Hokser. Kristian Torgius fra Hokser kom nemlig hen og vilde have mæ til at hjælpe ham at spille, og det vilde a naturligvis saa gerne, men der var det kildne ved det, at vi skulde blæse foran Bryllupstoget, naar det kørte til Kirke. A sagde jo til ham, at a ikke saa godt kunde blæse Kornet, men han mente, det gik nok, og vi prøvede med det samme, og han syntes da, a blæste meget pænt, hvad a nu ikke gjorde. Nok er det, vi skulde da prøve. Da Bryllupsdagen kom, blev vi jo stillet an ved Indgangsdøren og skulde give hver, der kom, et lille Stykke. Det gik endda saa nogenlunde, saa længe vi havde den ene Ende ved Jorden, men a vidste nok, der vilde komme noget værre, og det slog ogsaa til. Vi blev jo stablet op paa en Vogn, da vi skulde køre til Kirke; a var tilfreds, a kunde være krøbet i et Musehul, men havde a sagt A, maatte a ogsaa sige B. Vi sad altsaa paa Vognen og blæste, men det er ikke saa let, som naar man staar paa Jorden; man ved jo ikke, om man har Trompeten ved Munden eller ej. Min Frygt for den Kirketur var nu ikke ubegrundet, for da vi var kommet halvvejs, kunde vi ikke faa saa meget som en Tone ud af Hornene. Da vi kom nær til Kirken, prøvede vi igen og gav nogle Hyl og Stød; først da vi stod paa Jorden igen, gik det bedre. A tænkte saa stille ved mæ selv: Bare vi endda var vel hjemme og inde i Stuen, saa skulde a nok gøre det godt, som her var mindre end godt, for der vidste a da, at a nogenlunde var Herre over Situationen. Da a var 52 Aar, holdt a op med Musiken; mine Nerver blev ødelagte ved, at a fik for lidt Søvn og Hvile og havde for meget Arbejde at gøre hjemme. Og a tabte ogsaa noget Lysten, for a syntes, de var saa unge og barnlige, dem a spillede for. Mine jævnaldrende, som a havde været sammen med, gik fra, og a blev selv for gammel. A afhændede saa Instrumenterne og havde ingen Fløjte i 25 Aar. Men nu har a Radio, og der hører a tidt en Fløjtesolo, som langt overgaar, hvad a nogensinde har kunnet lave, men de har nok ogsaa kostet mere paa deres Uddannelse end mæ og blæser paa kostbare Fløjter. Men a hører ogsaa Numre, som a selv har spillet de hundrede Gange; a fik derved Lyst til at blæse en Gang igen og fik en Fløjte, og nu prøver a sommetider at følge med, naar et af disse Numre bliver spillet. Den moderne Dansemusik og den moderne Dans huer mæ ikke; a synes ikke, det kan kaldes Musik, og Dansen er da ynkelig at se paa, for de danser jo ikke, de nærmest gaar og forestiller, at de er ude at vade, men a vil undskylde dem, for de kan jo ikke andet, og de følger med Moden efter bedste Evne, og det er jo

5 det, det drejer sig om. Men a siger: Godt at a ikke skal høre og se paa det! Slut med den! Bjerget, den 7. Februar 1932 Lars Lynge. Lars Lynge spillede tidt sammen med en kendt Musiker fra Vester Han Herred, nemlig Søren Chr. Pedersen, som han her er afbildet sammen med; det var særlig hos Jens Smed i Bjerget Kro, de spillede sammen. Søren Chr. Pedersen er født i Vust Holme 1855 og tilbringer nu sin Alderdoms Dage i Aggersund. Han gengiver her nogle af sine Minder: Den første Gang a hørte en Violin, og i det hele taget hørte Musik, var a vistnok kun en 3-4 Aars Purk. Det var en Mand fra Thy, som hvert Aar gik omkring fra Hus til Hus og spillede. Han kom ogsaa en Dag ind hos mine Forældre og bad om at maatte spille for os. A saa noget paa det Apparat, han tog ud af Hylsteret, men da han saa pludselig begyndte at spille, gjorde det et saa voldsomt Indtryk paa mig, at a tudbrølende løb ud i Køkkenet og raabte: Aah, han spiller os hiel ihjel!. Siden blev a jo klogere, og da a en Dag hørte en Lirekasse, syntes a, at det var noget af det dejligste, a kunde høre. Men det var dog Violinen, der drog mig mest, og da a fik en, var a rigtignok glad. Da a var 12 Aar, spillede a første Gang til Bal i min Fødeby; vi var da to Spillemænd, og a spillede 1. Violin; a kunde allerede den Gang spille alt, hvad a kunde synge, baade Runddanse og de fleste Turdanse, ligefra Totur og opefter. Først da a var Aar, kom a rigtig i Lære hos Musiker Chr. Rask i Ø. Vandet, en af den Tids bedste Musikere i Thy, i hvert Tilfælde af dem, a har hørt. A spillede jo en hel Del hernede i Byerne omkring mit Hjem, i Holme, Ullerup, Odde, Klim, Thorup og Vust og mange andre Steder, men særlig spillede a tidt hos Kromand Jens Smed i Bjerget Kro sammen med Spillemænd fra Hannæs. Der i Kroen spillede a engang til et Bal for Ungdommen; Lars Lynge, Tømmerby, skulde ogsaa have spillet, men blev syg, og saa maatte a være alene om det. Det var nu ikke saa let, for der var 28 Par, og det var Folk, der allesammen baade vilde og kunde danse. Men da a var færdig, var min Fortjeneste ogsaa 28 Kr., det meste, a nogensinde har tjent ved et Gilde. Den mindste Fortjeneste a vistnok har haft ved et Bal, var i Thorup Kro til Fastelavnsdans, Legestue; det varede i to Nætter, og om Mandagen slog de Katten af Tønden, men da vi var færdige, var hele min Fortjeneste kun - 6 Kr. Der blev ikke betalt ved Indgangen, saa de skulde selv betale mig for Musiken, men det glemte de, eller maaske havde de brugt Pengene til andre Ting. At spille tre Nætter i Træk uden at faa sovet om Dagen har a kun prøvet een Gang. Hvor a spillede den første Nat, kan a ikke huske, men det var vistnok i Vester Thorup. Næste Nat skulde a til Bejstrup og tredie Nat til Bjerget Kro. Da der var saa langt mellem Stederne, og de ikke holdt op at danse noget Sted før hen paa Eftermiddagen, kunde der ingen Tid blive til at sove. A kom dog til at køre med en Familie til Bejstrup og tilbage igen til Thorup, men saa maatte a gaa til Bjerget; der var jo ingen Cykler den Gang. - Nej, det var ikke altid saa let at være Landsbymusikanter i gamle Dage. Søren Chr. Pedersen De gamle Landsbyspillemænd var langtfra Kunstnere paa deres Instrumenter; nogle kunde vel knap nok læse Noder men spillede vild, som man sagde. Men mange af dem var alligevel i Besiddelse af musikalske Evner, nogle endogsaa af ret betydelige, og havde Forstaaelse af Musik, og de var sikkert alle mere eller mindre grebne af Tonernes underfulde Magt. Naar Spillemændene i et Hjørne af Gildestuen stemte op med Violin og Klarinet eller Horn, stod baade unge og gamle i Forventning; thi de gamle Melodier kunde nok gribe Sindene. Den gamle Folkemusik havde dybe Kilder, runden af Folkets egen Rod. Af dens friske Væld har mange Slægter drukket gennem Tiderne. (Historisk Årbog for Thisted amt 1932, side )

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

HVAD DER KAN HÆNDE EN JULEAFTENS DAG

HVAD DER KAN HÆNDE EN JULEAFTENS DAG HVAD DER KAN HÆNDE EN JULEAFTENS DAG Lille Knud sad og stirrede ud af Vinduet. Det var Juleaftensdag. Aldrig syntes han, havde en Dag været saa lang før. De skulde spise Kl. 6 og derefter ind til Juletræet

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et Juleaften Jeg husker juleaften som en travl dag, for lige fra morgenstunden af var der fart på både ude og inde. Ude var der travlt med at rydde op og gøre rent i stald og lo og omkring længerne, og blandt

Læs mere

En Statsministers Endeligt

En Statsministers Endeligt Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Regnspoverne paa Heden

Regnspoverne paa Heden Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere