A/S NYT. Lidt dyrere dansk maling. Læs i dette nummer: - Lidt dyrere dansk maling - Kønskvotering. Nr. 1 - juni 2005.

Transkript

1 Nr. 1 - juni 2005 A/S NYT Lidt dyrere dansk maling Læs i dette nummer: - Lidt dyrere dansk maling - Kønskvotering - Konferencer A/S NYT juni

2 Leder I medierne dukker hele tiden temaer op, der er relevante for medlemmer af selskabsbestyrelser. I den senere tid har der været fokus på det danske skib, der skal ophugges på en strand i Indien. Billederne af de indiske arbejdere, der arbejder med ophugning under urimeligt ringe arbejdsvilkår, er rystende. Hvordan forhindrer vi, at det kan ske igen? Svaret er ikke entydigt, men det sætter blandt andet skub i debatten om CSR (Corporate Social Responsibility), oversat til dansk: virksomhedernes sociale ansvar. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har iværksat et stort CSR-projekt, hvor CO-industri vil være involveret. Nørbyudvalget kommer nu med sine reviderede anbefalinger om god selskabsledelse. I modsætning til de første anbefalinger bliver der nu medtaget et meget lille afsnit om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Det kan undre, at det er så lidt, og at det først kommer nu. I Norge er der ved lov sikret, at intet køn kan være repræsenteret med under 40% i en selskabsbestyrelse. Det har også givet anledning til debat i de danske medier. Udflytninger og omstruktureringer sker dagligt i danske virksomheder. Det giver debat om, hvordan vi sikrer arbejdspladser i Danmark. Hvordan kan medarbejderne påvirke beslutningerne i virksomhederne? Der er nok at tage fat på, når man er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Vi vil i A/S Nyt og på vores konferencer til efteråret tage fat i disse diskussioner og håber, du finder noget du kan bruge i dit daglige arbejde. God arbejdslyst. 2 A/S NYT juni 2005

3 Indhold Leder.... side 2 Indhold... side 3 Hjælp os... side 3 Lidt dyrere dansk maling... side 4-7 Ugebrev... side 8 Konferencer... side 9-10 Kønskvotering... side Kontaktpersoner... side 14 Hjælp os A/S Nyt sendes til alle medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der er medlem af et forbund, der er tilknyttet et af de fire karteller: Handelskartellet, Bygge-Anlægs-Træ Kartellet, Grafisk Industri- og Mediekartellet og CO-industri. Du får tilsendt A/S Nyt, fordi du er registreret som medarbejdervalgt og fordi du er medlem af et forbund, der er tilknyttet et af de fire karteller. Hvis du ikke længere er medarbejdervalgt A/S-bestyrelsesmedlem vil vi gerne høre fra dig, gerne med oplysninger om hvem din efterfølger er. Vi vil også gerne vide, om du har medarbejdervalgte bestyrelseskolleger, der ikke modtager A/S Nyt. Det kan skyldes, at vi ikke har dem registreret. Henvendelser bedes rettet til CO-industri (der administrerer registret for de fire karteller) pr. mail: co@co-industri.dk eller pr. telefon Alle, der er registreret som medarbejdervalgte A/S bestyrelsesmedlemmer i registret, har adgang til en særlig hjemmeside for medarbejdervalgte, hvor man finder en række relevante informationer. Se nærmere på Herudover kan man få tilsendt en håndbog for medarbejdervalgte og deltage i den årlige konference for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. A/S NYT juni

4 Lidt dyrere dansk maling Hempel havde besluttet at lukke tre fabrikker i Europa, men valgte at lade to af dem bestå herunder den danske, som har fået lov til at producere til en lidt højere pris end de andre Af Ingrid Pedersen Da Hempel i 2003 skulle diskutere strategiplaner, vidste de to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Bo Hansen og Allan Katz godt, at der kunne være dårlige nyheder. De var klar over, at firmaet havde overkapacitet i Europa, og de vidste, at det kunne betyde lukning af én eller flere fabrikker. Derfor klædte de og de øvrige medarbejdervalgte sig godt på. Læste konsulentfirmaets 500-siders udspil grundigt og bad på forhånd om at få taletid på strategikonferencen. Det fik de. Problemet var, at materialet var fortroligt, så de måtte ikke drøfte det med eksterne eksperter eller folk fra fagbevægelsen. Men de vurderede, at konsulentfirmaet undervurderede de risici, der var ved at lukke tre europæiske fabrikker og i stedet placere produktionen i Malaysia. - Vi kunne godt se, at de kunne spare en masse penge. På papiret så det ud som virkelig mange penge. Men vi mente, at det ville gå ud over leveringssikkerheden, som er utroligt vigtig i vores branche, siger Allan Katz. De vurderede, at infrastruktur, logistik og risikoen for politisk ustabilitet i Malaysia betød, at skibsmaling ikke kunne leveres til Europa med samme sikkerhed som den kan i dag, og de frygtede, det derfor kunne være svært for firmaet at opretholde positionen som verdens førende inden for skibsmaling. Det lykkedes at overtale ledelsen til, at tre afdelinger ikke skulle lukkes på én gang. Det betød, at den tyske blev lukket først, fordi den ikke havde udvidelsesmuligheder. 4 A/S NYT juni 2005

5 Den danske afdeling producerede maling til en literpris, der lå næsten halvtreds procent over de øvrige afdelingers, og de ansatte måtte indstille sig på, at produktionsprisen per liter skulle falde med 25 procent. Det betød, at virksomheden accepterede, at produktionsprisen i Danmark efterfølgende lå procent over gennemsnittet. Lys og varme En del af pengene var nemt tjente. Det drejede sig i grove træk om at opgøre nøjagtigt, hvor stor en del af udgifterne til lys, varme, ejendomsskat og lignende, der stammede fra produktionen, og hvor stor en del der var fællesudgifter for moderselskabet, der har adresse sammen med den danske fabrik. Nogle få kolleger måtte holde op, men det skete især ved naturlig afgang, og det var aldrig på tale, at de ansatte skulle gå ned i løn. Dog ændrede man årets lønforhandlinger til en bonusaftale og det viste sig at være en god idé, for den gav i gennemsnit hver medarbejder kr. Arbejde i selvstyrende grupper, effektiviseringen og en mere reel opgørelse af udgifterne til produktionen betød, at målet blev mere end nået. - Vi skulle producere 19,7 millioner liter det første år, men vi nåede op på 21,8 millioner liter, og det var selvfølgelig også med til at gøre prisen på hver produceret liter lavere, siger Bo Hansen. De er dog godt klar over, at fabrikationen ikke nødvendigvis er reddet for livstid, selv om de mener, at forskellen mellem produktion i Danmark og Østen bliver gradvist lavere. - Efterhånden vil medarbejderne der jo også stille krav om bedre løn og bedre forhold, forudser de. - I Kina er de jo også begyndt at strejke for at få mere i løn, understreger Allan Katz. Samme arbejdsmiljø De understreger, at Hempel ganske vist flytter til lande med lavere lønninger, men de siger samtidig, at der ikke bliver gået på kompromis med sikkerhed, miljø og A/S NYT juni

6 Fortsat... arbejdsmiljø. Det tør virksomheden simpelt hen ikke, da kunderne, hvoraf Mærsk og Lindøværftet er de virkeligt betydningsfulde, forlanger ordentlige forhold hos deres underleverandører. - Der er bestemte miljøkrav, de skal opfylde for at anløbe eksempelvis amerikanske havne. De kommer jo også til at omfatte os, da det er Hempel, der leverer den maling, skibene bruger, og den skal leve op til visse standarder, så den ikke forurener verdenshavene. Det er man nødt til at rette sig efter, siger Bo Hansen. - Selv om miljøstandarderne er lavere i nogle af de tredjeverdenslande, vi producerer i, lever al vor maling op til internationale standarder, fremhæver Allan Katz. Fondsejet De mener, at hele virksomhedens filosofi bygger på social ansvarlighed. - Det skyldes måske, at vi er fondsejet. Grundlæggerens arvinger får selvfølgelig en del af overskuddet, men pengene går til velgørende formål inden for sport, kultur, forskning og uddannelse herunder skoleskibet Danmark, fortæller Allan Katz og tilføjer, at det faktum, at der ikke sidder en gruppe private aktionærer, der skal sikres udbytte, præger holdningen og moralen i firmaet. Overskuddet kommer også i nogle tilfælde medarbejdere eller tidligere medarbejdere til gode. En kollega fra Tyrkiet havde arbejdet i Hempel i samtlige 18 år, han havde boet i Danmark, men da han skulle på pension, havde han ikke været i Danmark længe nok til at få fuld folkepension. - Og man kan jo ikke leve af 18/40 af en folkepension. Derfor får han nu lidt støtte fra fondet, for han havde virkelig slidt for det her firma, siger Bo Hansen. Også for de nuværende medarbejdere har firmaet en social holdning. Eksempelvis bliver man ikke fyret på grund af sygdom. Det har mange haft glæde af. Allan Katz er selv en af dem. - Jeg har for nylig været på hospitalet og fået en ballonudvidelse af en blodåre. Vi har funktionærlignende ansættelse og fuld løn under sygdom. Men desuden er det en stor tryghed at vide, at man ikke mister sit job, selv om man er sygemeldt længe. Det er et gode, man virkelig værdsætter, når man selv bliver syg, understreger han. 6 A/S NYT juni 2005

7 A/S NYT juni

8 Ugebrev for Bestyrelser Vi har tidligere omtalt det ugebrev, der findes for bestyrelsesmedlemmer. I december 2004 var der sammen med A/S Nyt et særligt tilbud om abonnement for medarbejdervalgte. Vi bringer her en artikel fra ugebrevet nr. 18/2005, og har du lyst til at abonnere på ugebrevet, kan det bestilles via internettet på adressen: eller telefon Oplys, at du er tilknyttet et af kartellerne af hensyn til muligheden for rabat. Vi finder det naturligt, at selskabet betaler for abonnementet. 8 A/S NYT juni 2005

9 Konferencer for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Igen i år afholder CO-industri konferencer for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. De to konferencer holdes henholdsvis i Århus den 11. oktober og i Nyborg den 13. oktober tilmelding kan ske på den blanket, der følger med dette nummer af A/S Nyt. Også medlemmer tilknyttet GIMK, BAT og Handelskartellet kan deltage. Kørselsgodtgørelse, tabt arbejdsfortjeneste og eventuelle diæter skal dækkes af dit forbund/afdeling. Selve konferencen, herunder frokost, dækkes af kartellerne. medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer A/S NYT juni

10 Program for konferencerne: Formiddagen bliver brugt på CSR - Corporate Social Responsibility, virksomhedernes sociale ansvar - med vægt på det ansvar, virksomhederne har, når de flytter produktion ud af landet. Denne problematik er meget oppe i tiden, bl.a. har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sat et projekt om dette i gang. Det skal styrke virksomhedernes indsats på dette område. På det sidste har vi set en mediestorm i anledning af tre gamle DSB-færger, som endte i Indien til ophug. En historie, hvor DSB bliver meget tæt forbundet med dårlige arbejdsmiljømæssige forhold i Indien. Til at belyse emnerne har vi fundet nogle spændende indledere. Søren Vogelsang fra Danisco vil fortælle om, hvordan Danisco arbejder med CSR, og hvilken betydning fine hensigter/erklæringer har for den enkelte medarbejder i fx i Indien. Der arbejdes på at få LEGO til at komme og fortælle, hvordan de arbejder med CSR. LEGO står muligvis over for at skulle outsource en del af produktionen, og man er i bestyrelsen nødt til at tage hensyn til, hvordan man opfører sig, når disse beslutninger skal træffes. Skrækscenariet kan være, at en underleverandør bruger børnearbejde - med de følger det vil få for LEGOs produkter. Endvidere vil Sanne Borges fra Amnesty International fortælle om, hvor der arbejdes i virksomhedsnetværk i Danmark, hvor virksomheder frivilligt i samarbejde med Amnesty International følger regler for god opførsel ved udflytning. Sanne Borges vil fortælle lidt om, hvordan Amnesty International er vagthund over for virksomheder, der opererer globalt. Om eftermiddagen vil der være juridisk brevkasse. Indleder bliver advokat Claus Juel Hansen. Han har sammen med to kolleger skrevet en bog om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. I bogen giver de udtryk for en lempelig fortolkning af tavshedspligten. Det vil han fortælle om, ligesom han taler om, hvad man er usikker på, når man skal underskrive et regnskab. Derudover vil han svare på forskellige juridiske spørgsmål fra salen. Dagen sluttes af med et indlæg af teaterchef Peter Langdal. Der skal ikke siges meget her om indlægget, da det skal opleves. Så meld dig. Kom og få en spændende dag. 10 A/S NYT juni 2005

11 Kønskvotering Kvinder er godt for bundlinjen De virksomheder, der har kvinder i ledelsen, klarer sig bedre end andre. I Norge vil regeringen tvinge virksomhederne til at sikre 40 procent kvinder i bestyrelser, men i Danmark skal det ske ved hjælp af gode eksempler Af Ingrid Pedersen Virksomheder med kvinder i topledelsen klarer sig bedre eller mindst lige så godt som virksomheder uden kvinder på topplan. Det viser undersøgelsen Til gavn for bundlinjen, som fire forskere, Anna Maria Kossowska, Nina Smith, Valdemar Smith og Mette Verner, har lavet for Ligestillingsministeriet. Undersøgelsen er finansieret i samarbejde med Handelshøjskolen i Århus. A/S NYT juni

12 fortsat... Undersøgelsen, der netop er offentliggjort, er baseret på de ca største danske virksomheder målt i omsætning. Undersøgelsen viser, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er med til at hæve antallet af kvinder i aktieselskabernes bestyrelser. Sammenlagt var antallet af kvinder i danske virksomheders bestyrelser 9,7 procent i 2001, men blandt de generalforsamlingsvalgte er tallet kun 7,9 procent, så medarbejderne er altså mere tilbøjelige end aktionærerne til at vælge kvinder til bestyrelsen. Undersøgelsen ser både på antallet af kvinder i direktionen og i bestyrelserne. 4,3 procent af de administrerende direktører i danske virksomheder er kvinder, og regnes topledere og andre direktører med, er antallet 10,9 procent. Sammenlignet med andre lande har Danmark kun få kvinder i virksomhedernes bestyrelser. I USA havde de 500 største selskaber 10,2 procent kvindelige topledere og 13,6 procent bestyrelsesmedlemmer, i Sverige var tallet henholdsvis 5,2 og 12 procent og i Norge 4,5 procent og 10,6 procent, da undersøgelsen blev lavet. Engelske og franske kvinder var til gengæld dårligere repræsenteret både som topledere og bestyrelsesmedlemmer end danske. De bedste Det generelle billede er, at den fjerdedel af virksomhederne, der har flest kvinder på ledende poster, har klaret sig bedre gennem de seneste år end den fjerdedel, der har færrest. Årsagen er kvindernes indtog på de ledende poster. Det er ikke bare et tilfældigt sammentræf. Det begyndte med andre ord at gå godt for virksomheden, da kvinderne fik del i de ledende poster, og ikke det omvendte forhold, at virksomheder med succes har råd til at eksperimentere med kvindelige ledere. Succesen gælder dog ikke for alle brancher, og i enkelte brancher klarer virksomheder med kvinder i ledelsen sig dårligt. Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) vil i modsætning til Norge ikke tvinge virksomheder til at sikre en mere ligelig kønsrepræsentation i bestyrelsen. 12 A/S NYT juni 2005

13 Hun håber, at de gode erfaringer vil smitte fra virksomhed til virksomhed. De virksomheder, der har bevist, at det kan betale sig på bundlinjen at bruge kvindernes kvalifikationer på lige fod med mændenes, skal inspirere andre. Ministeriet skriver i sin perspektivplan, at virksomhederne skal opfordres til at rekruttere ledere fra hele talentmassen. Men regeringen vil dog ikke lovgive på området. Gennemsnitlig indtjening og performance i virksomheder med og uden kvinder i ledelsen. Alle brancher Et resumé af undersøgelsen kan læses på A/S NYT juni

14 fortsat... Tvangsopløsning I 2002 besluttede den norske regering, at norske bestyrelser inden 1. juli 2005 skal have 40 procent kvinder. De virksomheder, der ikke når det, risikerer at blive tvangsopløst. Nu nærmer datoen sig hastigt, og selv om kvinderepræsentationen er stigende, er man langt fra de 40 procent. På trods af ihærdige anstrengelser har kvinderne kun 11 procent af bestyrelsesposterne i norske firmaer. De store børsnoterede selskaber er dog oppe på 20 procent. Erhvervsminister Børge Brende fra Høyre, der selv står bag loven, har til Aftonposten indrømmet, at han er ved at få kolde fødder, for det er ikke realistisk at tvangsopløse store virksomheder som Kværner (Norges største industrikoncern), der har titusindvis af ansatte. De norske arbejdsgivere er vrede over loven og især over, at den blev fremsat af en erhvervsminister fra Høyre, der erklærede, at han var træt af De-gamle-drenges-netværk i de norske bestyrelser. Nej til kvoter Peter Rimfort, områdeleder i CO-industri, glæder sig over, at medarbejderne er lidt bedre end generalforsamlingerne til at få øje på kvindernes kvalifikationer, når der skal vælges bestyrelsesmedlemmer. - Men jeg vil gerne opfordre begge parter til at være endnu mere opmærksomme på at vælge kvinder, siger han, og tilføjer, at det godt kan virke som en stor mundfuld at lade sig vælge til virksomhedens bestyrelse. Men han understreger at alle nyvalgte både mænd og kvinder tilbydes kurser, der kvalificerer dem til arbejdet. - Så har man lyst og mod, skal man ikke lade sig skræmme, siger han. Men han advarer mod kvoteordninger, da det nemt kan gå ud over demokratiet. I forvejen har de medarbejdervalgte kun en tredjedel af pladserne, og på nogle arbejdspladser føler de store medarbejdergrupper også, at de skal sikres en plads. Så hvis der skal laves kvoteordninger, bliver det endnu sværere at få puslespillet til at gå op, frygter han. Hans Jensen, formand for LO, opfordrer til, at ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond peger på en kvindelig kandidat til bestyrelsen i de selskaber, hvor de er repræsenteret hvis ellers de to kandidater er lige kvalificerede. 14 A/S NYT juni 2005

15 A/S NYT juni

16 Kontaktpersoner Konkrete forespørgsler vedrørende bestyrelsesarbejde bedes rettet til nedenstående personer: CO-industri Vester Søgade København V Telefon: Fax: co@co-industri.dk Kontaktperson: Jesper Kragh-Stetting BAT-kartellet Kampmannsgade København V Telefon: Fax: bat@sid.dk Kontaktperson: Camilla Vakgaard GIMK Weidekampsgade København C Telefon: Fax: gimk@hk.dk Kontaktperson: Kurt Bosse HANDELSKARTELLET C. F. Richsvej Frederiksberg C Telefon: Fax: handelskartellet@net.dialog.dk Kontaktperson: Susie Kristensen Udgivet af CO-industri, GIMK, BAT-kartellet, HANDELSKARTELLET Redaktion: Peter Rimfort (ansvh.), Ingrid Pedersen Layout: Lise Trampedach Fotos: Nina Lemvigh-Müller og arkiv Tryk: Hafnia Grafisk Juni 2005 Oplag: CO-Meddelelsesnr.: 2005/053A/S NYT juni 2005 ISSN: