Mere natur. Danmarks Naturfredningsforenings. i et ændret. klima

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere natur. Danmarks Naturfredningsforenings. i et ændret. klima"

Transkript

1 s KLIMATILPASNINGS- POLITIK Mere natur i et ændret klima 1

2 INDHOLD Forord Fakta om klimaforandringerne i Danmark... 6 s KLIMATILPASNINGS- POLITIK November 2009 Masnedøgade København Ø Tlf.: PRESSEKONTAKT: Tlf.: Naturen er en del af løsningen Staten og kommunerne har ansvar for klimatilpasning Staten skal koordinere klimatilpasningstiltag Regeringen og kommunerne skal lave miljøøkonomiske afvejninger Regeringen skal lave en plan, der sikrer naturen mere plads Fredninger skal sikre naturen i et ændret klima Kommunerne skal indtænke klimaændringerne i kommuneplanerne Regeringen skal sætte naturovervågning i system Mere natur i et ændret klima 2 3

3 Forord I løbet af blot 100 år vil de globale klimaændringer medføre et varmere klima, end Jorden har oplevet i flere millioner år. Vi står over for klimaændringer, der vil forløbe med en stor hastighed. Den danske natur er allerede i dag i en ringe forfatning. Og den tilstand bliver i de kommende år forværret som følge af klimaforandringerne. Mere natur, der hænger sammen, vil betyde, at dyr, planter og landskaber bliver robuste over for klimaforandringerne. ønsker, at en tredjedel af det danske areal skal være naturområder i Mange borgere og myndigheder er optaget af de problemer, som klimaforandringerne fører med sig. Men ofte er fokus på andre områder end naturen. Der laves beredskabsplaner og bygges diger for at beskytte huse og infrastrukturanlæg, men uden en national koordinering af de mange dyre initiativer. Seneste eksempel på den manglende planlægning fra statens side er forslaget til Landsplanredegørelse Der er flere gode hensigter i redegørelsen, men meget få reelle initiativer for de kommende års udvikling. Staten ønsker at skubbe ansvaret ud til kommunerne, men netop klimatilpasning har om noget behov for en overordnet, statslig koordinering. ønsker med denne klimatilpasningspolitik at øge regeringens, Folketingets og kommunernes fokus på naturen i forhold til klimaforandringerne. mener, at vi skal beskytte og udvikle naturen, så den er robust over for klimaforandringerne og samtidig bruge naturens dynamik til at reducere en væsentlig del af de klimaskabte problemer. Ud over det generelle behov for mere plads til naturen, er der også behov for at udlægge nye områder til natur som erstatning for de naturområder, der forsvinder med klimaforandringerne. Særlig langs kysterne skal der gives plads til, at naturen kan flytte sig i takt med, at havet stiger. I det åbne land skal der etableres et sammenhængende naturnetværk, så dyr og planter kan flytte sig, når klimaforandringerne truer deres eksistensgrundlag. Klimatilpasningspolitikken er én af flere politikker i, som skal sikre mere og bedre natur. Den spiller sammen med foreningens landbrugspolitik (dn.dk/landbrug) og naturpolitik (dn.dk/natur) samt s Klimakommunekampagne (dn.dk/klimakommune). Hele klimatilpasningspolitikken kan læses på dn.dk/klimatilpasning. 4 5

4 1. Fakta om klimaforandringerne i Danmark Den menneskeskabte drivhuseffekt vil føre til klimaforandringer inden for dette århundrede uanset hvilken indsats, der iværksættes nu. I Danmark vil ændringerne blandt andet betyde: Øget nedbør. Stigning mellem 8-9 procent. Mildere vintre. Vintertemperaturen stiger 2-3 C. Varmere somre. Sommertemperaturen stiger 1-3 C. Højere vandstand. Gennemsnitlig vandstandsstigning på mellem 0,2 og 1,3 meter. Mere vind. Flere orkaner og stærkere middelvindshastighed. Mere ekstremt vejr med hedebølger, ekstreme regnskyl og periodevise ekstreme vandstandsstigninger. Generelt større uforudsigelighed. Ovenstående bygger på FN s klimapanels seneste validerede rapporter. Nye undersøgelser viser, at klimaændringerne kan blive endnu mere omfattende. Den temperaturstigning, vi har set siden midten af 1900-tallet, kan allerede nu observeres i naturen. Planternes vækstperiode er blevet længere, og løvspring, blomstring og trækfuglenes ankomst bliver tidligere og tidligere. Beregninger viser, at de klimatiske grænser for en lang række af dyre- og plantearter vil flytte sig mellem 700 og km mod nord i Europa over de næste 100 år. Det betyder, at vi i Danmark på længere sigt kan få et planteog dyreliv, som vi kender det i Nordfrankrig eller på Balkan. Stigende havniveau, flere ekstreme hændelser som tørke, oversvømmelser og orkaner vil påvirke den danske natur. En stor del af vores lavtliggende strandenge vil blive permanent oversvømmet og forsvinde. Ligeledes vil kystskrænter, kystoverdrev og i nogle områder også moser og enge komme under et yderligere pres. En undersøgelse, som har lavet, Med et ændret klima vil kraftige nedbørshændelser betyde øget udvaskning af næringsstoffer fra landbruget og dermed en yderligere forringelse af vandkvaliteten i vandløb, søer og hav. mener, at det er af afgørende betydning at få styr på udledningen af næringsstoffer til vores vandmiljø. Det kræver ophør af landbrugsdrift i nærheden af vådområder og i følsomme naturområder. viser, at op til 60 procent af strandengene i Randers Kommune og 30 procent af strandengene i Holstebro Kommune forsvinder i løbet af 100 år. Nogle plante- og dyrearter vil få bedre levevilkår end tidligere, og nye arter vil komme hertil sydfra og etablere sig i den danske natur. Derimod vil især de arter, der ikke så let flytter sig, og hvor populationerne er små, få problemer, eksempelvis orkideer som Mygblomst og Sump-Hullæbe. Mange invasive arter vil også få bedre betingelser, hvilket kan få store negative konsekvenser for de hjemmehørende arter. Kraftig nedbør kan betyde, at vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande bliver dårligere, da det skaber en øget udvaskning af næringsstoffer fra landbruget til vandmiljøet. I forurenede vandmiljøer kan vandløbsorganismer medføre en øget lattergasudledning. Lattergas er en langt stærkere drivhusgas end CO2, og en forhøjet udledning fra næringsstofbelastede vandløb vil derfor have en selvforstærkende effekt på klimaændringerne. For landbruget betyder de stigende temperaturer en længere vækstsæson og mulighed for nye afgrøder. Men samtidig vil mange skadedyr få bedre levevilkår. Det vil sætte yderligere fokus på problemerne med sprøjtegifte. finder, at økologisk landbrug vil være den bedst egnede dyrkningsform i et ændret klima og går derfor ind for et hundrede procent økologisk landbrug. 6 Fakta om klimaforandringerne i Danmark Fakta om klimaforandringerne i Danmark 7

5 2. Naturen er en del af løsningen Natur og klima er uløseligt forbundet. Når klimaet ændrer sig, vil natur ændre sig. Derfor skal vi give plads til den nye natur i et varmere og vådere klima, og vi skal bruge naturens egen dynamik til at reducere de klimaskabte problemer. For eksempel kan træer og beplantning forbedre mikroklimaet i byerne under hedebølger. Et øget skovareal vil binde CO2, og tilsvarende kan CO2-udslippet fra landbruget reduceres ved at tage lavbundsjorde ud af dyrkning. Ved at ekstensivere hektar lavbundsjorder kan vi spare mellem en og tre millioner tons CO2 pr. år. Det svarer til mellem 10 og 30 procent af den årlige reduktion, som Danmark er forpligtet til efter Kyoto-protokollen. Mange lavbundsarealer blev opdyrket i løbet af det 20. århundrede. Men i dag har hovedparten af arealerne en meget ringe værdi som landbrugsjord. Tidligere var arealerne ofte naturområder og levesteder for en række af de dyr og planter, der i dag er ved at forsvinde fra den danske natur. Områder, hvor den intensive landbrugsproduktion skal ophøre er eksempelvis Filsø, Kolindsund, Store Vildmose, lavbundsarealer ved Ringkjøbing Fjord og Søborg Sø. Grønne tage med stenurt og lignende tørketolerante planter kan reducere CO2-udslippet og tilbageholde vand ved kraftige regnskyl. Ligeledes kan udlægning af vådområder, hvor regnvandet siver ned, lokalt reducere presset på kloakkerne. Begge løsninger sparer penge på kloakbudgettet samtidig med, at naturen i byen får det lidt bedre. Skal naturen bidrage til at løse klimaændringerne, må vi vide, hvor vi skal sætte ind med tiltag. Og vi skal gøre os klart, dels hvor vi især vil passe på vores eksisterende natur, dels hvor naturen kan få ny plads, og dels hvor vi må acceptere, at naturen ikke kan bevares, som den ser ud i dag. En sandsynlig havstigning på 0,6 meter betyder, at vi kan miste mange rekreative områder langs kysterne. Diger er ikke altid løsningen. Dels kræver de investeringer på mange milliarder, dels løser de sjældent problemet, men flytter det. I stedet skal vi være parate til at udlægge nye naturområder langs kysten, hvor der er plads til både kystlandets typiske plante- og dyreliv og et aktivt friluftsliv. 8 Naturen er en del af løsningen Naturen er en del af løsningen 9

6 3. Staten og kommunerne har ansvar for klimatilpasning Der er behov for en overordnet landsplanlægning og en ændret lovgivning, der tager højde for et varmere, vådere og vildere klima. En samlet indsats for klimatilpasning omfatter: Statslig koordinering af klimatilpasningstiltag. Miljøøkonomiske afvejninger. National naturplan: Mere natur og mindre CO2. Fredninger som et redskab i klimatilpasningen. Klimatilpassede kommuneplaner. Øget naturovervågning. Hertil kommer en indsats, der reducerer det danske udslip af CO2. Det handler om energibesparelser, vedvarende energi og CO2-venlig transport. I fremtiden bliver vejret varmere, vådere og vildere. Derfor er der behov for en overordnet planlægning og lovgivning. 10 Staten og kommunerne har ansvar for klimatilpasning Staten og kommunerne har ansvar for klimatilpasning 11

7 4. Staten skal koordinere klimatilpasningstiltag mener, at staten skal påtage sig det overordnede ansvar for planlægningen af klimatilpasningen. Vi risikerer store økonomiske tab og løsninger, der er uheldige for samfundet som helhed, hvis den ene kommune prioriterer digebyggeri, mens nabokommunen håndterer de store mængder vand ved at etablere nye vådområder. Samtidig forspilder vi måske nogle af mulighederne for at udnytte naturens dynamik til at reducere de klimaskabte problemer. Information er godt, men utilstrækkeligt i det lange løb. mener, at staten må påtage sig et ansvar for at prioritere hvilke tilpasningsstrategier, der skal anvendes. Det er nødvendigt for eksempel gennem et landsplandirektiv at forholde sig overordnet til, hvad der skal ske med de danske kyster, og prioritere hvilke større vådområdeprojekter, der bør igangsættes for at opsamle vand, reducere oversvømmelser og reducere CO2- udslippet. anbefaler regering og Folketing: At tage lederskab og bruge de virkemidler, der bedst understøtter klimatilpasningen i Danmark. At integrere klimatilpasningen i den eksisterende lovgivning. At koordinere klimatilpasningen i Danmark og sikre naturen mere plads gennem et landsplandirektiv, som udpeger områder til: Fri kystdynamik, der skal friholdes for digebyggeri. Ny natur langs kysterne. Naturgenopretning af tidligere tørlagte vådområder. Nye vandbufferzoner, hvor vandet fra den øgede nedbør og havet kan få plads under ekstremhændelser. Ekstensivering af landbrugsdriften på lavbundsjorder. Skovrejsning. Der skal planlægges et landsdækkende naturnetværk og naturgenopretning af tidligere landbrugsområder for at skabe en robust sammenhængende natur, der kan modstå klimaforandringernes enorme påvirkninger. Desuden skal det fastlægges, hvordan man sikrer og koordinerer et samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser. En del af arbejdet kunne naturligt finde sted i forbindelse med udarbejdelsen af de statslige vandplaner, der ud over vandkvalitet også bør se på håndteringen af de øgede vandmængder. At ændre den nuværende statiske naturbevaringsstrategi til en dynamisk naturforvaltningsstrategi, hvor der gives plads til, at naturen kan forandre sig, når den påvirkes af klimaændringerne. Samtidig skal de arealer, som er plejekrævende, fortsat plejes. Klima- og energiministeriet skal i højere grad end nu påtage sig et ansvar for koordinering af klimatilpasningstiltag. Klimatilpasningen skal integreres i den eksisterende lovgivning blandt andet i landbrugslovgivningen, planloven, vandløbsloven, miljømålsloven og naturbeskyttelsesloven. Og det skal undersøges hvilke virkemidler, der bedst regulerer de mange nødvendige klimatilpasningstiltag. 12 Staten skal koordinere klimatilpasningstiltag Staten skal koordinere klimatilpasningstiltag 13

8 5. Regeringen og kommunerne skal lave miljøøkonomiske afvejninger Mange lokale investeringer ses i et kortsigtet perspektiv, og de koordineres ikke på tværs af administrative grænser. I drøftelser om lokale investeringer bør det synliggøres, at investering i klimatilpasning er en forebyggende investering. Venter man med at handle, kan udgiften blive langt større. anbefaler regering, Folketing og kommuner: At investere i klimatilpasning som en forebyggende indsats, hvor omkostningerne ved ikke at forebygge synliggøres. At afveje forskellige klimatiltag i forhold til hinanden, så vi samfundsmæssigt får de mest holdbare løsninger. At satse på klimasmarte løsninger, hvor vi bruger naturens evne og dynamik til at reducere problemerne med klimaforandringer samtidig med, at vifår både mere natur og mere robust natur. Undersøgelser, som har fået gennemført, viser, at der i en middelstor provinsby som eksempelvis Allerød med godt indbyggere er behov for en væsentlig udbygning af kloaksystemet. Frem for flere kloakker kan problemet afhjælpes ved at udlægge tre hektar nye vådområder, hvor de øgede nedbørsmængder kan opsamles og nedsives, hvilket samtidig vil være til glæde for dyr, planter og mennesker. Regeringen bør foretage miljøøkonomiske afvejninger af eksempelvis kloakudbygning i forhold til andre initiativer, der kan forsinke vandets vej gennem landskabet. I sidste ende kan det vise sig, at massivt digebyggeri og udvidelser af kloakker er samfundsmæssigt uholdbart. Naturen er dynamisk. Hvis vi giver den mulighed for at tilpasse og udvikle sig, vil det give positive afledte virkninger i forhold til klimatilpasning. Det kan for eksempel ske ved at udlægge større arealer langs vandløb og søer til nye enge eller anden natur. Det vil give noget af den buffer, der skal til, når der kommer store regnmængder på en gang. I stedet for oversvømmede kældre, kan vi få våde enge eller artsrige sumpskove. Men det kræver planlægning, og det kræver, at vi gør op med den vanetænkning, der siger, at naturen og samfundsplanlægningen ikke kan sammentænkes. Fremtidens håndtering af regnvand skal ske ved lokal nedsivning og etablering af nye vådområder. Dermed spares penge til udbygning af kloakker samtidig med, at vi får ny natur. 14 Regeringen og kommunerne skal lave miljøøkonomiske afvejninger Regeringen og kommunerne skal lave miljøøkonomiske afvejninger 15

9 6. Regeringen skal lave en plan, der sikrer naturen mere plads anbefaler regering og Folketing: At udarbejde en national naturplan med et sammenhængende naturnetværk. Følgende elementer skal indgå: Op til 14 nationalparker. Alle områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Med udsigten til havstigninger, øget nedbør og temperaturstigninger er der mere end nogensinde behov for et sammenhængende naturnetværk, så planter og dyr kan flytte sig. Danmark har brug for en samlet plan for, hvor naturen skal have mere plads og en plan for, hvordan det skal ske. Stiger havet blot en halv meter, vil en stor del af vores strandenge forsvinde. Strandengene er en vigtig naturtype for den biologiske mangfoldighed i kystområderne. Derfor er der brug for allerede nu at udlægge arealer, som reserveres til fremtidens strandenge langs kysterne. Alle eksisterende fuglebeskyttelsesområder (Natura 2000). Alle eksisterende habitatområder (Natura 2000). Ekstensivering af hektar lavbundsjorde (drænede arealer), der i dag bliver landbrugsmæssigt dyrket med efterfølgende vådlægning (naturgenopretning). Naturgenopretning af tør natur (på højere beliggende arealer) samt skovrejsning på i alt ca hektar. På kortene ses et område ved Felsted Kog i Holstebro Kommune. Kortene viser, hvordan havet ved blot 0,6 meters stigning sammen med øgede vandmængder fra oplandet oversvømmer strandenge, enge og i nogen grad moser, så der om 100 år er meget lidt kystnatur tilbage. mener, at der skal udlægges nye områder til fremtidens kystnatur. Det er en billigere og bedre løsning end digebyggeri km kyststrækning med arealer, der tager højde for havstigningerne. Grønne områder i og omkring byerne. Spredningskorridorer og andre grønne forbindelser mellem naturområder. At afsætte økonomiske midler til at gennemføre den nationale naturplan. kort mangler At nedsætte en ny strandbeskyttelseskommission, der skal have til opgave at fastsætte en ny dynamisk strandbeskyttelseslinje og sikre den frie færdsel langs kysterne. At stille krav om bindende natur- og klimaplaner for alle landbrug. 16 Regeringen skal lave en plan, der sikrer naturen mere plads Regeringen skal lave en plan, der sikrer naturen mere plads 17

10 7. Fredninger skal sikre naturen i et ændret klima Med klimaforandringerne står samfundet over for helt nye udfordringer. Fredningsinstrumentet kan blive et redskab til at bevare natur og landskabelige værdier i et forandret klima. ønsker at bruge fredningsinstrumentet som et redskab for at fremtidssikre naturen. En klima-orienteret strategi for fremtidige fredninger skal sikre: Adgang langs kyster samt til naturområder og rekreative områder. Byens parker, træer og grønne korridorer. Områder langs kysterne, der er potentielle fremtidige naturområder. Bufferarealer mellem vand og dyrkede arealer. Arter og naturtyper. Følsomme vådområder, herunder vandindvindingsområder med henblik på at stoppe forurening med sprøjtegifte og gødning. anbefaler regering og Folketing: At sikre, at fredningsinstrumentet kan bruges som led i at bevare og udvikle natur i et forandret klima. At sikre naturgenopretning af områder, der kan medvirke til at løse klimaskabte problemer. Fremtidige potentielle naturområder kan sikres gennem fredning det vil også være til gavn for dyr og planter. 18 Fredninger skal sikre naturen i et ændret klima Fredninger skal sikre naturen i et ændret klima 19

11 8. Kommunerne skal indtænke klimaændringerne i i kommuneplanerne Det tager tid at planlægge, hvordan samfundet løser de problemer, som klimaforandringerne skaber. For kommunerne er det derfor vigtigt at indtænke klimaændringerne i kommuneplanerne. Samtidig er det ikke blevet mindre vigtigt, at kommunerne samarbejder, så der planlægges på tværs af kommunegrænserne. Særligt i forhold til de kystnære områder, lavbundsområder og byområder skal kommunerne tage hensyn til risikoen for permanent eller jævnlig oversvømmelse på grund af stigende havniveau, stigende grundvandsspejl og problemer med at aflede vandet efter kraftige regnskyl. anbefaler kommuner: At arbejde med sammenhængende vandplanlægning ved at kortlægge forventede permanente og temporære oversvømmelser i byerne og på landet som følge af havstigninger, øget nedbør og grundvandsændringer. At vedtage en kommunal klimatilpasningspolitik, der peger på, hvordan de forventede oversvømmelser kan håndteres i planlægningen. Politikken bør udarbejdes i samarbejde/sammenhæng med nabokommunerne og med udgangspunkt i en statslig prioritering (landsplandirektiv). At udarbejde natur- og klimakortlægning for hele kommunen. At udarbejde en kommuneplan, der A: tager hensyn til naturens behov for at flytte sig, B: fastlægger hvilke områder, der forventes oversvømmet, C: fastlægger digebyggeri, D: fastlægger arealer til ny natur, og F: fastlægger, hvor byen kan vokse. Kommunerne bør i første omgang kortlægge hvilke områder, der er i risikozonen for øget oversvømmelse. Dernæst bør de udarbejde en regulær klimatilpasningsstrategi, hvor det nærmere fastlægges, hvordan kommunen påtænker at håndtere oversvømmelser med mere. At håndtere de ændrede risici, forbundet med jordforureningen som følge af den øgede udvaskning fra lossepladser og lignende til grundvandet. At sikre, at minimum 30 procent af nyt boligbyggeri og 80 procent af nyt industribygger får grønne tage. En god planlægning giver mulighed for konstruktivt at arbejde med hvilke områder, der skal sikres mod oversvømmelser og hvilke områder, der med fordel kan omdannes til natur og/eller rekreative områder. At sikre, at regnvand i fremtiden kan nedsives lokalt i stedet for at blive ledt til kloakker. I byen vil en målrettet planlægning af mere natur kunne bidrage væsentligt til at komme af med vand efter kraftige regnskyl og til at sænke temperaturen lokalt. Det handler ikke kun om flere parker, legepladser, sportsarealer og andre grønne områder, men også om for eksempel grønne parkeringspladser, grønne tage, beplantninger og nye mini-vådområder med plads til lokal nedsivning af regnvand. anbefaler regering og Folketing: At pålægge kommunerne ansvar for klimatilpasning i kommuneplanen og om nødvendigt sikre udvikling af den natur, der er truet af klimaforandringer, gennem fredninger eller lovgivning. 20 Kommunerne skal indtænke klimaændringerne i kommuneplanerne Kommunerne skal indtænke klimaændringerne i kommuneplanerne 21

12 9. anbefaler regering og Folketing: Regeringen skal sætte naturovervågning og kortlægning i system Med de hastige ændringer i klimaet må vi forvente hastige ændringer i en række naturtypers og arters udbredelse samt bevaringsstatus. Vi har brug for et løbende overblik over de arter og naturtyper, der er ved at forsvinde fra Danmark og over hvilke nye arter, der kommer til. På den måde kan vi følge udviklingen på nationalt niveau. Et sådant overblik er afgørende for at kunne iværksætte den bedste forebyggelse og sikre nye og eksisterende arters overlevelse. At iværksætte national overvågning og kortlægning af udviklingen i naturtyper, samt plante- og dyrearter både generelt og ikke mindst som følge af klimaforandringerne. At afsætte midler til analyse og formidling af indsamlede naturdata. KILDER Chrintz, T. (2008): Dobbeltgevinst: Vådområder gavner både natur og klima: Politiken, torsdag d. 4. september s Landbrugspolitik: Fremtidens landbrug i balance med natur og miljø s Naturpolitik: Fremtidens Natur natur i vækst, Meltofte, H. (red.) (2008): Klimaændringerne. Menneskehedens hidtil største udfordring: Miljøbiblioteket, Hovedland, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, (2009), Forslag til Landsplanredegørelse Nakicenovic, N., m.fl.: Emissions Scenarios. IPCC Special Reports on Climate Change: IPCC Intergovernmental Panel of Climate Change, Working Group. (FN s klimapanel). (2000) Natur- og Klimakort udarbejdet i samarbejde med COWI og BLOM-Info, 2008/09/ Orbicon, april 2009: Nødvendige bassinstørrelser i Allerød, notat for. Regeringen, marts Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark. Stief, P. m. fl., 2008: Nitrous oxide emission by aquatic macrofauna. PNAS, vol.106. Wilhjemudvalget, 2001, En rig natur i et rigt samfund. Nye arter, som hvepseedderkoppen på billedet, er allerede kommet til Danmark som følge af et varmere klima. I fremtiden vil vi også kunne opleve havesyvsover, æskulapsnog og den farverige fugl, biæder. Til gengæld må vi måske også vinke farvel til en række nulevende og truede arter som eksempelvis viben, brushanen og birkemusen. mener, at vi skal give plads til en ny flora og fauna, men samtidig sikre, at nulevende arter kan flytte eller tilpasse sig, så de ikke uddør

13 Mere natur i et ændret klima s KLIMATILPASNINGS- POLITIK Læs mere på Masnedøgade København Ø Tlf Layout: Lone Gudiksen Møller. Redaktør: Susanne Ogstrup. Fotos: Thyge Nygaard, Bert Wiklund, Tao Lytzen. Poul Henrik Harrtiz, Lars Gejl, DN aktive 24

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Vordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion.

Vordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion. NOTAT Sags nr.: 13/22224 Dokument nr.: 121716/13 Sagsbehandler: Erik Rasmussen Dato: 06-11-2013 Miljørapport for Kommuneplantillæg nr. 5 Klima Tilpasning og CO 2 Miljøvurdering Indledning Vordingborg Kommune

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Mere natur i et ændret klima

Mere natur i et ændret klima November 2009 Danmarks Naturfredningsforenings klimatilpasningspolitik Mere natur i et ændret klima Lang version Pas på naturen den kan løse en del af klimaproblematikken Forord Klimaproblematikken går

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Klima og DN Klimakommune

Klima og DN Klimakommune Klima og DN Klimakommune Kerteminde 5. februar 2009 Jens la Cour Kampagneleder klimakommuner Klima og klimakommuner 1. Udviklingsscenarier forårsaget af klimaforandringer i Danmark 2. Klimakommuner handling

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen.

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen. Bilag 5. Miljøvurdering MILJØVURDERING AF AABENRAA KOMMUNES KLIMATILPASNINGSPLAN Miljørapport Indledning I henhold til 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (nr. 939 af 3. juli 2013) skal der

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S

KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S APROPOS - FORORD APROPOS Kommuneplanlægning i det åbne Land er en elektronisk samlemappe, der ligger på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. De nye kommuner

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger COWI A/S Aarhus Vand og miljø Forundersøgelser Miljøvurdering og VVM Miljø og anlæg Bent Sømod Cand. Scient. i Biologi Sektionsleder Natur og Miljø Direkte 87

Læs mere

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Det er i mange tilfælde en god ide allerede nu at tage højde for det fremtidige klima i langsigtede beslutninger. Men hvilket klima kan vi

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

HVIDBOG den 23. april 2013

HVIDBOG den 23. april 2013 HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019

Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Bilag Klima, natur og miljøpolitikken bygger på følgende visioner fra Vision 2017 og Vision 2021: I Randers Kommune følger vi klimaplanen frem mod 2030 (75 procent

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere