Mere natur. Danmarks Naturfredningsforenings. i et ændret. klima

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere natur. Danmarks Naturfredningsforenings. i et ændret. klima"

Transkript

1 s KLIMATILPASNINGS- POLITIK Mere natur i et ændret klima 1

2 INDHOLD Forord Fakta om klimaforandringerne i Danmark... 6 s KLIMATILPASNINGS- POLITIK November 2009 Masnedøgade København Ø Tlf.: PRESSEKONTAKT: Tlf.: Naturen er en del af løsningen Staten og kommunerne har ansvar for klimatilpasning Staten skal koordinere klimatilpasningstiltag Regeringen og kommunerne skal lave miljøøkonomiske afvejninger Regeringen skal lave en plan, der sikrer naturen mere plads Fredninger skal sikre naturen i et ændret klima Kommunerne skal indtænke klimaændringerne i kommuneplanerne Regeringen skal sætte naturovervågning i system Mere natur i et ændret klima 2 3

3 Forord I løbet af blot 100 år vil de globale klimaændringer medføre et varmere klima, end Jorden har oplevet i flere millioner år. Vi står over for klimaændringer, der vil forløbe med en stor hastighed. Den danske natur er allerede i dag i en ringe forfatning. Og den tilstand bliver i de kommende år forværret som følge af klimaforandringerne. Mere natur, der hænger sammen, vil betyde, at dyr, planter og landskaber bliver robuste over for klimaforandringerne. ønsker, at en tredjedel af det danske areal skal være naturområder i Mange borgere og myndigheder er optaget af de problemer, som klimaforandringerne fører med sig. Men ofte er fokus på andre områder end naturen. Der laves beredskabsplaner og bygges diger for at beskytte huse og infrastrukturanlæg, men uden en national koordinering af de mange dyre initiativer. Seneste eksempel på den manglende planlægning fra statens side er forslaget til Landsplanredegørelse Der er flere gode hensigter i redegørelsen, men meget få reelle initiativer for de kommende års udvikling. Staten ønsker at skubbe ansvaret ud til kommunerne, men netop klimatilpasning har om noget behov for en overordnet, statslig koordinering. ønsker med denne klimatilpasningspolitik at øge regeringens, Folketingets og kommunernes fokus på naturen i forhold til klimaforandringerne. mener, at vi skal beskytte og udvikle naturen, så den er robust over for klimaforandringerne og samtidig bruge naturens dynamik til at reducere en væsentlig del af de klimaskabte problemer. Ud over det generelle behov for mere plads til naturen, er der også behov for at udlægge nye områder til natur som erstatning for de naturområder, der forsvinder med klimaforandringerne. Særlig langs kysterne skal der gives plads til, at naturen kan flytte sig i takt med, at havet stiger. I det åbne land skal der etableres et sammenhængende naturnetværk, så dyr og planter kan flytte sig, når klimaforandringerne truer deres eksistensgrundlag. Klimatilpasningspolitikken er én af flere politikker i, som skal sikre mere og bedre natur. Den spiller sammen med foreningens landbrugspolitik (dn.dk/landbrug) og naturpolitik (dn.dk/natur) samt s Klimakommunekampagne (dn.dk/klimakommune). Hele klimatilpasningspolitikken kan læses på dn.dk/klimatilpasning. 4 5

4 1. Fakta om klimaforandringerne i Danmark Den menneskeskabte drivhuseffekt vil føre til klimaforandringer inden for dette århundrede uanset hvilken indsats, der iværksættes nu. I Danmark vil ændringerne blandt andet betyde: Øget nedbør. Stigning mellem 8-9 procent. Mildere vintre. Vintertemperaturen stiger 2-3 C. Varmere somre. Sommertemperaturen stiger 1-3 C. Højere vandstand. Gennemsnitlig vandstandsstigning på mellem 0,2 og 1,3 meter. Mere vind. Flere orkaner og stærkere middelvindshastighed. Mere ekstremt vejr med hedebølger, ekstreme regnskyl og periodevise ekstreme vandstandsstigninger. Generelt større uforudsigelighed. Ovenstående bygger på FN s klimapanels seneste validerede rapporter. Nye undersøgelser viser, at klimaændringerne kan blive endnu mere omfattende. Den temperaturstigning, vi har set siden midten af 1900-tallet, kan allerede nu observeres i naturen. Planternes vækstperiode er blevet længere, og løvspring, blomstring og trækfuglenes ankomst bliver tidligere og tidligere. Beregninger viser, at de klimatiske grænser for en lang række af dyre- og plantearter vil flytte sig mellem 700 og km mod nord i Europa over de næste 100 år. Det betyder, at vi i Danmark på længere sigt kan få et planteog dyreliv, som vi kender det i Nordfrankrig eller på Balkan. Stigende havniveau, flere ekstreme hændelser som tørke, oversvømmelser og orkaner vil påvirke den danske natur. En stor del af vores lavtliggende strandenge vil blive permanent oversvømmet og forsvinde. Ligeledes vil kystskrænter, kystoverdrev og i nogle områder også moser og enge komme under et yderligere pres. En undersøgelse, som har lavet, Med et ændret klima vil kraftige nedbørshændelser betyde øget udvaskning af næringsstoffer fra landbruget og dermed en yderligere forringelse af vandkvaliteten i vandløb, søer og hav. mener, at det er af afgørende betydning at få styr på udledningen af næringsstoffer til vores vandmiljø. Det kræver ophør af landbrugsdrift i nærheden af vådområder og i følsomme naturområder. viser, at op til 60 procent af strandengene i Randers Kommune og 30 procent af strandengene i Holstebro Kommune forsvinder i løbet af 100 år. Nogle plante- og dyrearter vil få bedre levevilkår end tidligere, og nye arter vil komme hertil sydfra og etablere sig i den danske natur. Derimod vil især de arter, der ikke så let flytter sig, og hvor populationerne er små, få problemer, eksempelvis orkideer som Mygblomst og Sump-Hullæbe. Mange invasive arter vil også få bedre betingelser, hvilket kan få store negative konsekvenser for de hjemmehørende arter. Kraftig nedbør kan betyde, at vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande bliver dårligere, da det skaber en øget udvaskning af næringsstoffer fra landbruget til vandmiljøet. I forurenede vandmiljøer kan vandløbsorganismer medføre en øget lattergasudledning. Lattergas er en langt stærkere drivhusgas end CO2, og en forhøjet udledning fra næringsstofbelastede vandløb vil derfor have en selvforstærkende effekt på klimaændringerne. For landbruget betyder de stigende temperaturer en længere vækstsæson og mulighed for nye afgrøder. Men samtidig vil mange skadedyr få bedre levevilkår. Det vil sætte yderligere fokus på problemerne med sprøjtegifte. finder, at økologisk landbrug vil være den bedst egnede dyrkningsform i et ændret klima og går derfor ind for et hundrede procent økologisk landbrug. 6 Fakta om klimaforandringerne i Danmark Fakta om klimaforandringerne i Danmark 7

5 2. Naturen er en del af løsningen Natur og klima er uløseligt forbundet. Når klimaet ændrer sig, vil natur ændre sig. Derfor skal vi give plads til den nye natur i et varmere og vådere klima, og vi skal bruge naturens egen dynamik til at reducere de klimaskabte problemer. For eksempel kan træer og beplantning forbedre mikroklimaet i byerne under hedebølger. Et øget skovareal vil binde CO2, og tilsvarende kan CO2-udslippet fra landbruget reduceres ved at tage lavbundsjorde ud af dyrkning. Ved at ekstensivere hektar lavbundsjorder kan vi spare mellem en og tre millioner tons CO2 pr. år. Det svarer til mellem 10 og 30 procent af den årlige reduktion, som Danmark er forpligtet til efter Kyoto-protokollen. Mange lavbundsarealer blev opdyrket i løbet af det 20. århundrede. Men i dag har hovedparten af arealerne en meget ringe værdi som landbrugsjord. Tidligere var arealerne ofte naturområder og levesteder for en række af de dyr og planter, der i dag er ved at forsvinde fra den danske natur. Områder, hvor den intensive landbrugsproduktion skal ophøre er eksempelvis Filsø, Kolindsund, Store Vildmose, lavbundsarealer ved Ringkjøbing Fjord og Søborg Sø. Grønne tage med stenurt og lignende tørketolerante planter kan reducere CO2-udslippet og tilbageholde vand ved kraftige regnskyl. Ligeledes kan udlægning af vådområder, hvor regnvandet siver ned, lokalt reducere presset på kloakkerne. Begge løsninger sparer penge på kloakbudgettet samtidig med, at naturen i byen får det lidt bedre. Skal naturen bidrage til at løse klimaændringerne, må vi vide, hvor vi skal sætte ind med tiltag. Og vi skal gøre os klart, dels hvor vi især vil passe på vores eksisterende natur, dels hvor naturen kan få ny plads, og dels hvor vi må acceptere, at naturen ikke kan bevares, som den ser ud i dag. En sandsynlig havstigning på 0,6 meter betyder, at vi kan miste mange rekreative områder langs kysterne. Diger er ikke altid løsningen. Dels kræver de investeringer på mange milliarder, dels løser de sjældent problemet, men flytter det. I stedet skal vi være parate til at udlægge nye naturområder langs kysten, hvor der er plads til både kystlandets typiske plante- og dyreliv og et aktivt friluftsliv. 8 Naturen er en del af løsningen Naturen er en del af løsningen 9

6 3. Staten og kommunerne har ansvar for klimatilpasning Der er behov for en overordnet landsplanlægning og en ændret lovgivning, der tager højde for et varmere, vådere og vildere klima. En samlet indsats for klimatilpasning omfatter: Statslig koordinering af klimatilpasningstiltag. Miljøøkonomiske afvejninger. National naturplan: Mere natur og mindre CO2. Fredninger som et redskab i klimatilpasningen. Klimatilpassede kommuneplaner. Øget naturovervågning. Hertil kommer en indsats, der reducerer det danske udslip af CO2. Det handler om energibesparelser, vedvarende energi og CO2-venlig transport. I fremtiden bliver vejret varmere, vådere og vildere. Derfor er der behov for en overordnet planlægning og lovgivning. 10 Staten og kommunerne har ansvar for klimatilpasning Staten og kommunerne har ansvar for klimatilpasning 11

7 4. Staten skal koordinere klimatilpasningstiltag mener, at staten skal påtage sig det overordnede ansvar for planlægningen af klimatilpasningen. Vi risikerer store økonomiske tab og løsninger, der er uheldige for samfundet som helhed, hvis den ene kommune prioriterer digebyggeri, mens nabokommunen håndterer de store mængder vand ved at etablere nye vådområder. Samtidig forspilder vi måske nogle af mulighederne for at udnytte naturens dynamik til at reducere de klimaskabte problemer. Information er godt, men utilstrækkeligt i det lange løb. mener, at staten må påtage sig et ansvar for at prioritere hvilke tilpasningsstrategier, der skal anvendes. Det er nødvendigt for eksempel gennem et landsplandirektiv at forholde sig overordnet til, hvad der skal ske med de danske kyster, og prioritere hvilke større vådområdeprojekter, der bør igangsættes for at opsamle vand, reducere oversvømmelser og reducere CO2- udslippet. anbefaler regering og Folketing: At tage lederskab og bruge de virkemidler, der bedst understøtter klimatilpasningen i Danmark. At integrere klimatilpasningen i den eksisterende lovgivning. At koordinere klimatilpasningen i Danmark og sikre naturen mere plads gennem et landsplandirektiv, som udpeger områder til: Fri kystdynamik, der skal friholdes for digebyggeri. Ny natur langs kysterne. Naturgenopretning af tidligere tørlagte vådområder. Nye vandbufferzoner, hvor vandet fra den øgede nedbør og havet kan få plads under ekstremhændelser. Ekstensivering af landbrugsdriften på lavbundsjorder. Skovrejsning. Der skal planlægges et landsdækkende naturnetværk og naturgenopretning af tidligere landbrugsområder for at skabe en robust sammenhængende natur, der kan modstå klimaforandringernes enorme påvirkninger. Desuden skal det fastlægges, hvordan man sikrer og koordinerer et samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser. En del af arbejdet kunne naturligt finde sted i forbindelse med udarbejdelsen af de statslige vandplaner, der ud over vandkvalitet også bør se på håndteringen af de øgede vandmængder. At ændre den nuværende statiske naturbevaringsstrategi til en dynamisk naturforvaltningsstrategi, hvor der gives plads til, at naturen kan forandre sig, når den påvirkes af klimaændringerne. Samtidig skal de arealer, som er plejekrævende, fortsat plejes. Klima- og energiministeriet skal i højere grad end nu påtage sig et ansvar for koordinering af klimatilpasningstiltag. Klimatilpasningen skal integreres i den eksisterende lovgivning blandt andet i landbrugslovgivningen, planloven, vandløbsloven, miljømålsloven og naturbeskyttelsesloven. Og det skal undersøges hvilke virkemidler, der bedst regulerer de mange nødvendige klimatilpasningstiltag. 12 Staten skal koordinere klimatilpasningstiltag Staten skal koordinere klimatilpasningstiltag 13

8 5. Regeringen og kommunerne skal lave miljøøkonomiske afvejninger Mange lokale investeringer ses i et kortsigtet perspektiv, og de koordineres ikke på tværs af administrative grænser. I drøftelser om lokale investeringer bør det synliggøres, at investering i klimatilpasning er en forebyggende investering. Venter man med at handle, kan udgiften blive langt større. anbefaler regering, Folketing og kommuner: At investere i klimatilpasning som en forebyggende indsats, hvor omkostningerne ved ikke at forebygge synliggøres. At afveje forskellige klimatiltag i forhold til hinanden, så vi samfundsmæssigt får de mest holdbare løsninger. At satse på klimasmarte løsninger, hvor vi bruger naturens evne og dynamik til at reducere problemerne med klimaforandringer samtidig med, at vifår både mere natur og mere robust natur. Undersøgelser, som har fået gennemført, viser, at der i en middelstor provinsby som eksempelvis Allerød med godt indbyggere er behov for en væsentlig udbygning af kloaksystemet. Frem for flere kloakker kan problemet afhjælpes ved at udlægge tre hektar nye vådområder, hvor de øgede nedbørsmængder kan opsamles og nedsives, hvilket samtidig vil være til glæde for dyr, planter og mennesker. Regeringen bør foretage miljøøkonomiske afvejninger af eksempelvis kloakudbygning i forhold til andre initiativer, der kan forsinke vandets vej gennem landskabet. I sidste ende kan det vise sig, at massivt digebyggeri og udvidelser af kloakker er samfundsmæssigt uholdbart. Naturen er dynamisk. Hvis vi giver den mulighed for at tilpasse og udvikle sig, vil det give positive afledte virkninger i forhold til klimatilpasning. Det kan for eksempel ske ved at udlægge større arealer langs vandløb og søer til nye enge eller anden natur. Det vil give noget af den buffer, der skal til, når der kommer store regnmængder på en gang. I stedet for oversvømmede kældre, kan vi få våde enge eller artsrige sumpskove. Men det kræver planlægning, og det kræver, at vi gør op med den vanetænkning, der siger, at naturen og samfundsplanlægningen ikke kan sammentænkes. Fremtidens håndtering af regnvand skal ske ved lokal nedsivning og etablering af nye vådområder. Dermed spares penge til udbygning af kloakker samtidig med, at vi får ny natur. 14 Regeringen og kommunerne skal lave miljøøkonomiske afvejninger Regeringen og kommunerne skal lave miljøøkonomiske afvejninger 15

9 6. Regeringen skal lave en plan, der sikrer naturen mere plads anbefaler regering og Folketing: At udarbejde en national naturplan med et sammenhængende naturnetværk. Følgende elementer skal indgå: Op til 14 nationalparker. Alle områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Med udsigten til havstigninger, øget nedbør og temperaturstigninger er der mere end nogensinde behov for et sammenhængende naturnetværk, så planter og dyr kan flytte sig. Danmark har brug for en samlet plan for, hvor naturen skal have mere plads og en plan for, hvordan det skal ske. Stiger havet blot en halv meter, vil en stor del af vores strandenge forsvinde. Strandengene er en vigtig naturtype for den biologiske mangfoldighed i kystområderne. Derfor er der brug for allerede nu at udlægge arealer, som reserveres til fremtidens strandenge langs kysterne. Alle eksisterende fuglebeskyttelsesområder (Natura 2000). Alle eksisterende habitatområder (Natura 2000). Ekstensivering af hektar lavbundsjorde (drænede arealer), der i dag bliver landbrugsmæssigt dyrket med efterfølgende vådlægning (naturgenopretning). Naturgenopretning af tør natur (på højere beliggende arealer) samt skovrejsning på i alt ca hektar. På kortene ses et område ved Felsted Kog i Holstebro Kommune. Kortene viser, hvordan havet ved blot 0,6 meters stigning sammen med øgede vandmængder fra oplandet oversvømmer strandenge, enge og i nogen grad moser, så der om 100 år er meget lidt kystnatur tilbage. mener, at der skal udlægges nye områder til fremtidens kystnatur. Det er en billigere og bedre løsning end digebyggeri km kyststrækning med arealer, der tager højde for havstigningerne. Grønne områder i og omkring byerne. Spredningskorridorer og andre grønne forbindelser mellem naturområder. At afsætte økonomiske midler til at gennemføre den nationale naturplan. kort mangler At nedsætte en ny strandbeskyttelseskommission, der skal have til opgave at fastsætte en ny dynamisk strandbeskyttelseslinje og sikre den frie færdsel langs kysterne. At stille krav om bindende natur- og klimaplaner for alle landbrug. 16 Regeringen skal lave en plan, der sikrer naturen mere plads Regeringen skal lave en plan, der sikrer naturen mere plads 17

10 7. Fredninger skal sikre naturen i et ændret klima Med klimaforandringerne står samfundet over for helt nye udfordringer. Fredningsinstrumentet kan blive et redskab til at bevare natur og landskabelige værdier i et forandret klima. ønsker at bruge fredningsinstrumentet som et redskab for at fremtidssikre naturen. En klima-orienteret strategi for fremtidige fredninger skal sikre: Adgang langs kyster samt til naturområder og rekreative områder. Byens parker, træer og grønne korridorer. Områder langs kysterne, der er potentielle fremtidige naturområder. Bufferarealer mellem vand og dyrkede arealer. Arter og naturtyper. Følsomme vådområder, herunder vandindvindingsområder med henblik på at stoppe forurening med sprøjtegifte og gødning. anbefaler regering og Folketing: At sikre, at fredningsinstrumentet kan bruges som led i at bevare og udvikle natur i et forandret klima. At sikre naturgenopretning af områder, der kan medvirke til at løse klimaskabte problemer. Fremtidige potentielle naturområder kan sikres gennem fredning det vil også være til gavn for dyr og planter. 18 Fredninger skal sikre naturen i et ændret klima Fredninger skal sikre naturen i et ændret klima 19

11 8. Kommunerne skal indtænke klimaændringerne i i kommuneplanerne Det tager tid at planlægge, hvordan samfundet løser de problemer, som klimaforandringerne skaber. For kommunerne er det derfor vigtigt at indtænke klimaændringerne i kommuneplanerne. Samtidig er det ikke blevet mindre vigtigt, at kommunerne samarbejder, så der planlægges på tværs af kommunegrænserne. Særligt i forhold til de kystnære områder, lavbundsområder og byområder skal kommunerne tage hensyn til risikoen for permanent eller jævnlig oversvømmelse på grund af stigende havniveau, stigende grundvandsspejl og problemer med at aflede vandet efter kraftige regnskyl. anbefaler kommuner: At arbejde med sammenhængende vandplanlægning ved at kortlægge forventede permanente og temporære oversvømmelser i byerne og på landet som følge af havstigninger, øget nedbør og grundvandsændringer. At vedtage en kommunal klimatilpasningspolitik, der peger på, hvordan de forventede oversvømmelser kan håndteres i planlægningen. Politikken bør udarbejdes i samarbejde/sammenhæng med nabokommunerne og med udgangspunkt i en statslig prioritering (landsplandirektiv). At udarbejde natur- og klimakortlægning for hele kommunen. At udarbejde en kommuneplan, der A: tager hensyn til naturens behov for at flytte sig, B: fastlægger hvilke områder, der forventes oversvømmet, C: fastlægger digebyggeri, D: fastlægger arealer til ny natur, og F: fastlægger, hvor byen kan vokse. Kommunerne bør i første omgang kortlægge hvilke områder, der er i risikozonen for øget oversvømmelse. Dernæst bør de udarbejde en regulær klimatilpasningsstrategi, hvor det nærmere fastlægges, hvordan kommunen påtænker at håndtere oversvømmelser med mere. At håndtere de ændrede risici, forbundet med jordforureningen som følge af den øgede udvaskning fra lossepladser og lignende til grundvandet. At sikre, at minimum 30 procent af nyt boligbyggeri og 80 procent af nyt industribygger får grønne tage. En god planlægning giver mulighed for konstruktivt at arbejde med hvilke områder, der skal sikres mod oversvømmelser og hvilke områder, der med fordel kan omdannes til natur og/eller rekreative områder. At sikre, at regnvand i fremtiden kan nedsives lokalt i stedet for at blive ledt til kloakker. I byen vil en målrettet planlægning af mere natur kunne bidrage væsentligt til at komme af med vand efter kraftige regnskyl og til at sænke temperaturen lokalt. Det handler ikke kun om flere parker, legepladser, sportsarealer og andre grønne områder, men også om for eksempel grønne parkeringspladser, grønne tage, beplantninger og nye mini-vådområder med plads til lokal nedsivning af regnvand. anbefaler regering og Folketing: At pålægge kommunerne ansvar for klimatilpasning i kommuneplanen og om nødvendigt sikre udvikling af den natur, der er truet af klimaforandringer, gennem fredninger eller lovgivning. 20 Kommunerne skal indtænke klimaændringerne i kommuneplanerne Kommunerne skal indtænke klimaændringerne i kommuneplanerne 21

12 9. anbefaler regering og Folketing: Regeringen skal sætte naturovervågning og kortlægning i system Med de hastige ændringer i klimaet må vi forvente hastige ændringer i en række naturtypers og arters udbredelse samt bevaringsstatus. Vi har brug for et løbende overblik over de arter og naturtyper, der er ved at forsvinde fra Danmark og over hvilke nye arter, der kommer til. På den måde kan vi følge udviklingen på nationalt niveau. Et sådant overblik er afgørende for at kunne iværksætte den bedste forebyggelse og sikre nye og eksisterende arters overlevelse. At iværksætte national overvågning og kortlægning af udviklingen i naturtyper, samt plante- og dyrearter både generelt og ikke mindst som følge af klimaforandringerne. At afsætte midler til analyse og formidling af indsamlede naturdata. KILDER Chrintz, T. (2008): Dobbeltgevinst: Vådområder gavner både natur og klima: Politiken, torsdag d. 4. september s Landbrugspolitik: Fremtidens landbrug i balance med natur og miljø s Naturpolitik: Fremtidens Natur natur i vækst, Meltofte, H. (red.) (2008): Klimaændringerne. Menneskehedens hidtil største udfordring: Miljøbiblioteket, Hovedland, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, (2009), Forslag til Landsplanredegørelse Nakicenovic, N., m.fl.: Emissions Scenarios. IPCC Special Reports on Climate Change: IPCC Intergovernmental Panel of Climate Change, Working Group. (FN s klimapanel). (2000) Natur- og Klimakort udarbejdet i samarbejde med COWI og BLOM-Info, 2008/09/ Orbicon, april 2009: Nødvendige bassinstørrelser i Allerød, notat for. Regeringen, marts Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark. Stief, P. m. fl., 2008: Nitrous oxide emission by aquatic macrofauna. PNAS, vol.106. Wilhjemudvalget, 2001, En rig natur i et rigt samfund. Nye arter, som hvepseedderkoppen på billedet, er allerede kommet til Danmark som følge af et varmere klima. I fremtiden vil vi også kunne opleve havesyvsover, æskulapsnog og den farverige fugl, biæder. Til gengæld må vi måske også vinke farvel til en række nulevende og truede arter som eksempelvis viben, brushanen og birkemusen. mener, at vi skal give plads til en ny flora og fauna, men samtidig sikre, at nulevende arter kan flytte eller tilpasse sig, så de ikke uddør

13 Mere natur i et ændret klima s KLIMATILPASNINGS- POLITIK Læs mere på Masnedøgade København Ø Tlf Layout: Lone Gudiksen Møller. Redaktør: Susanne Ogstrup. Fotos: Thyge Nygaard, Bert Wiklund, Tao Lytzen. Poul Henrik Harrtiz, Lars Gejl, DN aktive 24

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Fremtidens. Danmarks Naturfredningsforenings. Natur NATURPOLITIK. Danmarks natur i vækst

Fremtidens. Danmarks Naturfredningsforenings. Natur NATURPOLITIK. Danmarks natur i vækst s NATURPOLITIK Fremtidens Natur natur i vækst 1 Fremtidens Natur natur i vækst INDHOLD Forord En vision for Natur... 3 1. Naturen skal hænge sammen... 4 EN VISION FOR DANMARKS NATUR s NATURPOLITIK April

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

VAND I STRIDE STRØMME

VAND I STRIDE STRØMME VAND I STRIDE STRØMME Tekst: Thomas Vinge I et vådere klima med mere nedbør er spørgsmålet, om åerne kan rumme al det ekstra vand. Eller om de igen og igen vil svømme over alle bredder. Og hvad vi vil

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Klimaforandringer - en menneskeskabt forandring i den globale vandcyklus Det moderne samfunds industrielle produktion og levevis har igennem

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet:

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Miljøvurdering af planer Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Kommuneplan 2013-2025 medfører følgende planændringer, som er screenet i forhold

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO 2... 3 Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Klima, Energi og Bygningsministeriet Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Klimapolitik for Svendborg Kommune

Klimapolitik for Svendborg Kommune Miljø 0 og Teknik Maj 2009 Klimapolitik for Svendborg Kommune Side 1. Indledning 2 2. Målsætning for klimapolitikken 3 3. Fremtidens klima 5 4. og mål og indsatsplaner for de enkelte sektorer 7 4.1 Kystforvaltning,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur

Naturplan Danmark. Vores fælles natur Naturplan Danmark Vores fælles natur Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 1. Regeringens vision for vores fælles natur, side 5 2. Et grønt danmarkskort giver klar retning for naturen,

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier

Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier Baggrundsrapport til: Klimatilpasning i de danske kommuner et overblik Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier ARBEJDSRAPPORT Dorthe Hedensted Lund SKOV & LANDSKAB 120 / 2010

Læs mere

4 Klima. Fakta Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi indeholder følgende indsatsområder:

4 Klima. Fakta Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi indeholder følgende indsatsområder: 4 Klima Dette kapitel handler om kommunens indsatser over for klimaforandringerne, samt hvilke forebyggende indsatser kommunen arbejder på, for at bidrage globalt til at minimere konsekvenserne af klimaforandringerne.

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

nyt fra Grontmij Carl Bro

nyt fra Grontmij Carl Bro 9. årgang, nr. 2 Danmark November 2010 nyt fra Grontmij Carl Bro TEMA: Bliv gearet til klimaforandringerne Kloaknet, rensningsanlæg og vandmiljø er under hårdt pres som følge af de øgede nedbørsmængder.

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere