Animationer med TI-Nspire CAS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Animationer med TI-Nspire CAS"

Transkript

1 Animationer med TI-Nspire CAS Geometrinoter til TI-Nspire CAS version 2.0 Brian Olesen & Bjørn Felsager Midtsjællands Gymnasieskoler Marts 2010

2 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Eksempel 1: Pythagoras sætning side 1 Eksempel 2: Kongestolen side 6 Eksempel 3: Animation af en dreng, der går på en vej side 12 Eksempel 4: Munken, der vandre op af et bjerg side 16

3 Animationer i TI-Nspire CAS Det er oplagt at lade eleverne selv udarbejde animationer i matematik, ligesom det er oplagt at stille færdiglavede animationer til rådighed i mere komplekse projekter. På Midtsjællands Gymnasieskoler har vi fx arbejdet med animerede beviser for Pythagoras sætning og med illustrative animationer for komplicerede graf-problemer i uendelighedsprojektet. Animationer giver liv i undervisningen og det styrker samtidigt elevernes geometriske kompetencer. Der findes nu en række standardmetoder til at konstruere animationer, som vi vil illustrere i denne note. Udgangspunktet er Transformations-menuen i Geometri-værkstedet: Det er specielt Drejning, som afhænger af drejningsvinklen α, og Multiplikation, som afhænger af forstørrelsesfaktoren k, der egner sig til animationer. Ideen er at vi skal have flyttet en figur fra et sted til et andet. Vi kan da flytte et ankerpunkt for figuren og på den måde trække figuren med, eller vi kan parallelforskyde figuren med en vektor, der forbinder startpunktet med ankerpunktet. Hvis figuren skal drejes bruger vi en drejning med en variabel drejningsvinkel på samme måde. Animationer kan styres af en skyder. Som udgangspunkt kan vi bruge en enheds-skyder, der går fra 0 til 1. Men ellers kan vi bare skalere skyderens værdier passende. Eksempel 1: Pythagoras sætning Der findes adskillige variationer af Pythagoras sætning, som har et tydeligt visuelt og dynamisk islæt 1. Det første bevis tager udgangspunkt isætningen om kvadratet på en toleddet størrelse. Man starter derfor med at konstruere et vandret linjestykke, der deles i to delstykker med et variabelt delepunkt. Det repræsenterer den toleddede størrelse a + b: 1 Brian har skrevet en fin note om Pythagoras som et projekt i 1g: Pythagoræiske tripler 1

4 Figuren er dynamisk idet vi kan trække i delepunktet og derved ændre på de enkelte bidrag til summen. Oven på dette linjestykke konstruerer vi nu et kvadrat og opdeler det på traditionel vis i to delkvadrater og to rektangler. Hver af disse rektangler deles derefter i to retvinklede trekanter med kateterne a og b samt hypotenusen c: Det viser altså kvadratsætningen 2. Men vi vil nu flytte rundt på trekanterne, så de hver for sig placeres i et hjørne af det store kvadrat. Det gør vi på et separat kvadrat, så vi ikke mister den oprindelige figur. Vi lægger derfor ud med en vandret parallelforskydning af det store kvadrat. Parallelforskydningen kontrolleres af en lang vandret vektor, som vi forskyder langs: Vi indføre nu fire enhedsskydere, der skal styre forskydningerne af de fire trekanter: De fire skydere indstilles, så de ikke viser værdien, der er irrelevant for geometrien bag konstruktionen. For hver af de fire skydere opretter vi derefter en tekstboks med navnet på skyderen og beregner tekstboksen (med tryk på L), 2

5 så vi også får skyderens værdi ind i geometrirummet og dermed kan bruge den i de efterfølgende konstruktioner: På basis af de fire skydere kan vi nu flytte de fire trekanter over i deres nye position. Princippet er det samme for alle fire trekanter, så vi nøjes med at vise det for den røde trekant. Ankerpunktet for den røde trekant er det retvinklede hjørnepunkt. Det passer ind i kvadratets øverste venstre hjørne (tilsvarende passer den orange trekants hjørnepunkt ind i kvadratets nederst højre hjørne osv.) Vi vælger nu multiplikation transformations-menuen udpeger den røde trekants hjørnepunkt som startpunkt, det forskudte kvadrats venstre hjørnepunkt som det punkt, der skal multipliceres, og endelig værdien af den røde trekantskyder som forstørrelsesfaktor. Vi får derved frembragt et kontrolpunkt, der glider frem og tilbage mellem startpunktet og slutpunktet for den røde trekant. Vi konstruerer nu en vektor fra startpunktet til kontrolpunktet og parallelforskyder den røde trekant langs denne vektor. Den forskudte trekant farves også rød, så man kan se, hvor den kommer fra. Når vi trækker i den 'røde' skyder vil den røde trekant derfor flytte sig lige så fint fra det oprindelige kvadrat til dets slutposition i det nye kvadrat: 3

6 Derefter gør vi det samme med de tre sidste trekanter: Til sidst skjuler vi alle de overflødige vektorer, tekstbokse med beregninger og værdierne af beregningerne. trækker vi alle skyderne i bund ser vi da netop at det ro oprindelige kvadrater på kateterne og er blevet transformeret over i kvadratet på hypotenusen. Men så må de jo have samme areal, dvs.. 4

7 Figuren er naturligvis fuldt dynamisk. Trækker vi i delepunktet for grundlinjen i det første kvadrat følger alt med. 5

8 Eksempel 2: Kongestolen Vender vi os nu mod Euklids bevis, den såkaldte kongestol, er transformationerne mere komplicerede og animationen skal derfor opbygges mere omhyggeligt. Udgangspunktet er en opdeling af hypotenusekvadratet ud fra højden på hypotenusen. Vi skal så bevise at de to rektangler, der opstår netop har samme arealer som de to kvadrater på kateterne: Figuren er selvfølgelig dynamisk, så man trække i højdens fodpunkt på hypotenusen. Vi transformerer nu det lyseblå kvadrat over i det venstre delrektangel. Det sker i tre trin. Vi indfører derfor tre enhedsskydere for at kunne kontrollere de tre trin. Til hver af skyderne oprettes en tekstboks, med samme navn som skyderen og tekstboksen beregnes (tast L), så skyderens værdi også bliver tilgængelig i geometri-rummet. 6

9 Det første trin er en shear-operation. Den har ikke noget godt dansk navn, men vi vil kalde det en forskubning langs kvadratets grundlinje (der bærer etiketten. Den bevarer grundlinjen, men skubber punktet C ned i punktet B (parallelt med grundlinjen!). Vi udfører derfor en multiplikation med startpunkt i C, hvor vi multiplicerer punktet B med værdien af enhedsskyderen for det første trin for at frembringe et kontrolpunkt, der netop skubbes fra C til B, når vi trækker i skyderen: Vi konstruerer derefter parallelogrammet med samme grundlinje som kvadratet og kontrolpunktet som hjørnepunkt. Dette parallelogram har samme areal som kvadratet, fordi de har fælles grundlinje og fælles højde. Parallelogrammet farves lyseblå og vi fjerner farven for det oprindelige lyseblå kvadrat. Vær omhyggelig med konstruktionen af parallelogrammet, så det ikke forsvinder, når du deformerer den retvinklede trekant. Du må ikke bruge skæringspunkter med katetekvadratets sider i konstruktionen! 7

10 Vi skal så i gange med drejningen af parallelogrammet, så det lægger sig op af siderne i hypotenusekvadratet. Vi skal altså udføre en drejning omkring A med drejningsvinklen -90, fordi vi drejer i negativ omløbsretning. Vi indfører derfor en ny skyder svarende til det andet trin, og beregner denne gang værdien af drejningsvinklen, dvs. 90 _. Drejningsvinklen vil da netop 'vokse' fra startværdien 0 til slutværdien -90 når vi trækker i skyderen. Derefter udfører vi derfor drejningen af parallelogrammet omkring punktet A med den beregnede drejningsvinkel. Du har nu to parallelogrammer: Det oprindelige forskubbede parallelogram og det drejede program. Skjul nu det forskubbede parallelogram, så det kun er det sidste, der kan ses. Det sidste parallelogram tegnes nu også lyseblåt. Kontroller, at det sidste parallelogram virker hele vejen, dvs. 1. Nulstil begge skydere 2. Træk først i den første skyder og kontrollér at kvadratet forskubbbes 3. Træk derefter i den anden skyder og kontroller at det forskubbede kvadrat, dvs. parallelogrammet, drejes. 8

11 Der er sat spor på det øverste hjørne i katetekvadratet, så man kan se, hvordan det først forskydes, og dernæst drejes. På skærmen ser man selvfølgelig hele den dynamiske proces udfoldet! Vi mangler så kun den sidste forskubning af parallelogrammet lodret ned i det venstre rektangel. Derved overføres punktet C i fodpunktet for højden. Da forskubningen hverken ændrer den lodrette grundlinje eller den vandrette højde, ændrer denne sidste transformation heller ikke arealet. Vi indfører derfor en skyder svarende til det tredje trin, og overfører værdien til geometri-rummet via en tekstboks. Det sidste trin er det sværeste! Sørg for at den anden skyder ikke er drejet i bund: Punkterne der ryger over i det retvinklede hjørnepunkt C henholdsvis højdens fodpunkt D kaldes C ' og D '. Derefter udføres en multiplikation af D ' omkring C ' med skyderens værdi som forstørrelsesfaktor. Derved frembringes et nyt kontrolpunkt. Til sidst konstrueres parallelogrammet udspændt af den drejede grundlinje og kontrolpunktet som hjørnepunkt. 9

12 10

13 Du kan nu skjule den drejede figur fra det andet trin, så du kun beholder parallelogrammet fra det tredje trin. Samtidigt kan du skjule hjælpelinjer og overflødige tekstbokse, beregninger osv. Igen er der sat spor på så man kan følge det ene hjørne under hele processen. Hvis du har været omhyggelig kan du nu trække i de tre skydere efter tur og se kongestolen udfolde sig på skærmen. Det er ikke helt simpelt, så man skal være lidt sej for at få animationen til at gå op! 11

14 Eksempel 3: Animation af en dreng, der går på en vej Denne gang vil vi konstruere en animation af en dreng, der går hen af en vej ud fra en enhedsskyder. Selve grundtegningen af drengen, der går hen af vejen, er opbygget af simple polygoner, linjestykker, cirkler osv. knyttet til et usynligt gitter net. Ser vi bort fra ben og arme, der skal bevæge sig, er det nemt at oprette en lodret linje, dele den i felter ved hjælp af cirkler med faste radier og tegne de nødvendige cirkler, polygoner osv. idet støttepunkterne typisk frembringes med flittig brug af midtpunkter, vinkelhalveringslinjer osv. Det kan man selv hygge sig med. Stien drengen følger har et startpunkt og et slutpunkt afsat på en vandret halvlinje ud fra startpunktet. Når vi så skal konstruere ankerpunktet går vi således frem: 12

15 Skyderens værdi overføres til Geometri-værkstedet ved at oprette en tekstboks og skrive skydervariablens navn i boksen, her time. Derefter udføres en beregning på boksen, så vi får fat i skyderens værdi (ved at taste L): Derefter er skyderens værdi til rådighed for transformationerne: Vi vælger så Multiplikation på Transformations-menuen udpeger startpunktet som udgangspunkt for multiplikationen, slutpunktet, som det geometriske objekt, der skal multipliceres, og skyderværdien (ud for tekstboksen!) som forstørrelsesfaktoren: Trækker vi nu i skyderen vil ankerpunktet bevæge sig fra startpunktet til slutpunktet. Derefter er det et nørklearbejde at tegne drengen. Først oprettes en linje vinkelret på vejen gennem ankerpunktet. Derefter tegnes en kæde på tre cirkler med fast radius fx 1cm op af den vinkelrette. Det er starten på det gitter, der benyttes til konstruktion af figuren: 13

16 Vi kan nu hurtigt udfylde omridset af figuren: Munden tegnes som et linjestykke, øjnene som en vektor, huen som en kombination af et linjestykke og en polygon. 14

17 Dermed er vi klar til benene (inklusive buksebenene) og armene. Lad os førs se på armene: Der er en højrearm på forsiden af figuren og en venstrearm på bagsiden af figuren. Højrearmen er nemmest. Vi skal simpelthen dreje ankerpunktet for hånden omkring skulderpunktet. Drejningsvinklen bestemmes af enhedsskyderen. Hvis vi vil foretage 14 armsving i løbet af gåturen skal vi have en fase, der vokser med Hvis udsvinget for armen skal være 40, så er drejningsvinklen derfor givet ved formlen 40 sin Denne formel skrives derfor ind i en tekstboks, og tesktboksen beregnes: Vi kan nu dreje ankerpunktet for hånden omkring skulderpunktet med drejningsvinklen 40 sin 5040, dvs. værdien af den: Skulderpunkt Håndpunkt Hoftepunkt Knæpunkt Fodpunkt Derefter forbindes skulderpunktet og håndpunktet med et linjestykke, tegnet tykt, og vi har en højrearm, der svinger lige så fint frem og tilbage i takt med drenges vandring fra start til slut. Venstrearmen er lidt mere tricket, fordi den svinger på bagsiden. Udgangspunktet er en spejling i den lodrette akse af højrearmen. Men venstrearmen må netop ikke gå helt op til skulderpunktet. SÅ 15

18 derfor konstruerer vi skæringspunkterne med forsiden af kroppen henholdsvis bagsiden af kroppen (hvilket kræver at vi flytter lidt på figuren undervejs, da vi kun kan se et af skæringspunkterne af gangen! Derefter skjuler vi spejlbilledet af den højre arm og forbinder skæringspunkterne med håndpunktet. Det sidste gøres igen af to omgange ved at flytte figuren undervejs, så venstrearmen peger fremad henholdsvis bagud. I realiteten er der altså to stykker venstrearme: Én der peger bagud og én, der peger fremad: Benene konstrueres nu på samme måde, idet vi både drejer knæpunktet (som styrer buksebenet) og fodpunktet, hvor der efterfølgende sættes en fod på. Og dermed er vi færdige med at konstruere drengen, der vandrer langs en vej. Eksempel 4: Munken, der vandrer op ad et bjerg Hvis vi skal have figur til at vandre op ad et bjerg, dvs. af en mere kompliceret sti, må vi stykke stien sammen som et stykke af en polygon. I munkens tilfælde bruges polygonen til at tegne bjerget: 16

19 Vi benytter da en lidt anden teknik, idet vi kan overføre en måling til en polygon. Vi tegner derfor først polygonen med udgangspunkt i startpunktet. Derefter har jeg tegnet den vandrette bund (ved at holde shift nede), den lodrette side op til slutpunktet (ved at holde shift nede) og til sidst den takkede vej ned fra slutpunkt til startpunkt: Jeg har nu brug for at vide hvor lang den takkede bjergside er. Jeg måler derfor hele omkredsen af polygonen, ligesom jeg måler længderne af den vandrette side i bunden og den lodrette side til højre. Derefter kan længden af den takkede bjergside nemt beregnes ud fra en tekstboks: I dette tilfælde er længden af den takkede bjergside altså 15.6 cm. Det er nu simpelt at opbygge en formel, der omdanner skyderens værdi til et tal mellem 0 når skyderen er helt til højre og 15.6 når skyderen er helt til venstre. Denne værdi kan så efterfølgende overføres til polygonen ud fra slutpunktet i positiv omløbsretning (fra slutpunkt mod startpunkt). Når skyderen trækkes fra venstre til højre, vil ankerpunktet for bjergklatringen derfor glide fra startpunktet op til slutpunktet. 17

20 Til slut nogle bemærkninger om opbygningen af den samlede scene ud fra hovedprincippet: Nye figurer tegnes altid, så de ligger foran gamle figurer. Når man vil opbygge scenen med munken, der vandrer op ad bjerget, mens solen går hen over himlen, skal man altså starte med solen først, for den skal ligge bagerst. Derefter tegnes bjerget med to af træerne, så munken kan gå foran to af træerne. Derefter tegnes munken og stil slut de sidste to træer, som munken denne gang går bagved. Det giver liv i scenen: 18

GeoGebra 3.0.0.0 Quickstart. det grundlæggende

GeoGebra 3.0.0.0 Quickstart. det grundlæggende GeoGebra 3.0.0.0 Quickstart det grundlæggende Grete Ridder Ebbesen frit efter GeoGebra Quickstart af Markus Hohenwarter Virum, 28. februar 2009 Introduktion GeoGebra er et gratis og meget brugervenligt

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Tip til. runde af - Geometri, Kirsten Rosenkilde. Tip til. runde af Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en særlig teoretisk indføring,

Læs mere

matematikhistorie og dynamisk geometri

matematikhistorie og dynamisk geometri Pythagoras matematikhistorie og dynamisk geometri med TI-Nspire Indholdsfortegnelse Øvelse 1: Hvem var Pythagoras?... 2 Pythagoras læresætning... 2 Geometrisk konstruktion af Pythagoræisk tripel... 3 Øvelse

Læs mere

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, F+E+D ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun

Læs mere

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning Projekter: Kapitel Projekt.1: Parabolantenner og parabelsyning En af de vigtigste egenskaber ved en parabel er dens brændpunkt og en af parablens vigtigste anvendelser er som profilen for en parabolantenne,

Læs mere

DesignPro II Side 11. Grupper

DesignPro II Side 11. Grupper DesignPro II Side 11 Grupper Hvis man arbejde helt fra grunden, er det ofte en fordel at kunne samle tekst, billeder og baggrund til en fast gruppe, som så kan flyttes rundt, og ændres i størrelsen. I

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med geometri at:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med geometri at: Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med

Læs mere

Løsningsforslag til Geometri 1.-6. klasse

Løsningsforslag til Geometri 1.-6. klasse 1 Løsningsforslag til Geometri 1.-6. klasse Bemærk, at vi benytter betegnelsen øvelser som en meget bred betegnelse. Derfor er der også nogle af vores øvelser, der nærmer sig kategorien undersøgelser,

Læs mere

Opsætte f.eks. en rejsebeskrivelse med tekst og billede i Draw side 1

Opsætte f.eks. en rejsebeskrivelse med tekst og billede i Draw side 1 side 1 Hvis man vil lave en opsætning af rejsebeskrivelse og billeder, kan man også gøre det i DRAW. Denne vejledning vil vise hvordan man indsætter hjælpelinjer så man laver en pæn opstilling med billede

Læs mere

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,

Læs mere

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11 Sætning 5.8: Vinkelsummen i en trekant er 180E. Bevis: Lad ÎABC være givet. Gennem punktet C konstrueres en linje, som er parallel med linjen gennem A og B. Dette lader sig gøre på grund af sætning 5.7.

Læs mere

Introduktion til GeoGebra

Introduktion til GeoGebra Introduktion til GeoGebra Om navne Ib Michelsen Herover ses GeoGebra's brugerflade. 1 I øverste linje finder du navnet GeoGebra og ikoner til at minimere vinduet, ændre til fuldskærm og lukke I næste linje

Læs mere

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer:

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer: Euclidean Eggs Freyja Hreinsdóttir, University of Iceland 1 Introduction Ved hjælp af et computerprogram som GeoGebra er det nemt at lave geometriske konstruktioner. Specielt er der gode værktøjer til

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Indhold Indledning 2 Undervisningsforløbet 3 Mål for forløbet 3 Relationsmodellen 3 Planlægningsfasen

Læs mere

Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig

Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig Arealet af en trekant Der er mange formler for arealet af en trekant. Den mest kendte er selvfølgelig som også findes i en trigonometrisk variant, den såkaldte 'appelsin'-formel: Men da en trekants form

Læs mere

Sådan gør du i GeoGebra.

Sådan gør du i GeoGebra. Sådan gør du i GeoGebra. Det første vi skal prøve er at tegne matematiske figurer. Tegne: Lad os tegne en trekant. Klik på trekant knappen Klik på punktet ved (1,1), (4,1) (4,5) og til sidst igen på (1,1)

Læs mere

Geogebra. Dynamisk matematik. Version: August 2012

Geogebra. Dynamisk matematik. Version: August 2012 Geogebra Dynamisk matematik Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er Geogebra?...4 Denne manual...4 Hent og installer programmet...4 Geogebra gennemgang og praktiske eksempler...4 Menuerne...5

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

Installer DesignPro. DesignPro I Side 1

Installer DesignPro. DesignPro I Side 1 DesignPro I Side 1 Installer DesignPro DesignPro 5 DesignPro fra Avery, er fint layoutprogram, der har nogle store fordele frem for Publisher og Draw. Det er på Dansk, og så er det gratis. Programmet er

Læs mere

FP9. 1 Esters fritidsjob 2 Katrine maler 3 Backgammon 4 Halvmaratonløb 5 Babyloniernes formel for arealet af en firkant.

FP9. 1 Esters fritidsjob 2 Katrine maler 3 Backgammon 4 Halvmaratonløb 5 Babyloniernes formel for arealet af en firkant. FP9 9.-klasseprøven Matematisk problemløsning December 2014 Et svarark er vedlagt til dette opgavesæt 1 Esters fritidsjob 2 Katrine maler 3 Backgammon 4 Halvmaratonløb 5 Babyloniernes formel for arealet

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal.

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. Tre slags gennemsnit Allan C. Malmberg Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. For mange skoleelever indgår

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 2 ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Interaktiv Whiteboard og geometri

Interaktiv Whiteboard og geometri Interaktiv Whiteboard og geometri Nærværende dokumentation af et undervisningsforløb til undervisning i geometri er blevet til som et resultat af initiativet Spredningsprojektet. Spredningsprojektet er

Læs mere

SMARTBOARD. Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale

SMARTBOARD. Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale SMARTBOARD Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale Materialet må ikke kopieres eller på anden måde videredistribueres Opgave 1 Det grundlæggende a) Skriv med håndskrift på tavlen følgende brug pen eller

Læs mere

Rybners Teknisk Skole. Tømrer afdeling. Frank Kleemann Aarestrup

Rybners Teknisk Skole. Tømrer afdeling. Frank Kleemann Aarestrup Rybners Teknisk Skole Tømrer afdeling Frank Kleemann Aarestrup Opstart Start programmet og vælg Template måleenhed Millimeters Start Sketchup Velkommen til Sketchup brugerflade! Sketchup Opstart 2 Introduktion

Læs mere

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 1 ISBN: 978-87-92488-15-2 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

Invarianter. 1 Paritet. Indhold

Invarianter. 1 Paritet. Indhold Invarianter En invariant er en størrelse der ikke ændrer sig, selv om situationen ændrer sig. I nogle kombinatorikopgaver hvor man skal undersøge hvilke situationer der er mulige, er det ofte en god idé

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Introduktion til geometri med TI-Nspire CAS version 3.2 Midtsjællands Gymnasieskoler 2012-13

Introduktion til geometri med TI-Nspire CAS version 3.2 Midtsjællands Gymnasieskoler 2012-13 Introduktion til geometri med TI-Nspire CAS version 3.2 Midtsjællands Gymnasieskoler 2012-13 Materialet er udarbejdet af Brian Olesen med assistance fra Bjørn Felsager. Dynamiske geometriprogrammer Dynamisk

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Tal og regning. 1 a 5 b 2 c 2 d 8 e 4 f 3 g 6 h 3. 3 a 2 b 5 c 3 d 3 e 2 f 12 g 2 h 7. 4 a 8 b 2 c 12 d 16 5... 7... 10. 6 2 og 5.

Tal og regning. 1 a 5 b 2 c 2 d 8 e 4 f 3 g 6 h 3. 3 a 2 b 5 c 3 d 3 e 2 f 12 g 2 h 7. 4 a 8 b 2 c 12 d 16 5... 7... 10. 6 2 og 5. Facitliste Tal og regning Tal og regning a 5 b c d 8 e 4 f g 6 h 9 a b 5 c d e f g h 7 4 a 8 b c d 6 5... 7... 0 6 og 5 7 9 cm og cm 8 a 4 b 6 c 0 d 0 e f g 4 h 9, 0 og 0 x 8 a 84 b 0 c d 56 e 44 f 5 g

Læs mere

Lineær og kvadratisk programmering med TI NSpire CAS version 3.2

Lineær og kvadratisk programmering med TI NSpire CAS version 3.2 Lineær og kvadratisk programmering med TI NSpire CAS version 3.2 Indhold 1. Lineær programmering i 2 variable: x og y... 1 Eksempel 1: Elementær grafisk løsning i 2d... 1 Eksempel 1: Grafisk løsning i

Læs mere

1gma_tændstikopgave.docx

1gma_tændstikopgave.docx ulbh 1gma_tændstikopgave.docx En lille simpel opgave med tændstikker Læg 10 tændstikker op på en række som vist Du skal nu danne 5 krydser med de 10 tændstikker, men du skal overholde 3 regler: 1) når

Læs mere

Projekt 4.6 Didaktisk oplæg til et eksperimenterende forløb med fokus på modellering og repræsentationsformer

Projekt 4.6 Didaktisk oplæg til et eksperimenterende forløb med fokus på modellering og repræsentationsformer rojekter: Kapitel. rojekt.6 Eksperimenterende forløb med fokus på modellering og repræsentationsformer rojekt.6 idaktisk oplæg til et eksperimenterende forløb med fokus på modellering og repræsentationsformer

Læs mere

Matematisk induktion

Matematisk induktion Induktionsbeviser MT01.0.07 1 1 Induktionsbeviser Matematisk induktion Sætninger der udtaler sig om hvad der gælder for alle naturlige tal n N, kan undertiden bevises ved matematisk induktion. Idéen bag

Læs mere

Velkommen til TI-Nspire CAS 2.0 (Lærerversion)

Velkommen til TI-Nspire CAS 2.0 (Lærerversion) Velkommen til TI-Nspire CAS 2.0 (Lærerversion) Når du åbner for TI-Nspire CAS i en standardopsætning ser brugerfladen således ud (hvis ikke, så vælg Dialogboks > Indlæs standardområdet): I midterpanelet

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Differentialligninger med TI Nspire CAS version 3.1

Differentialligninger med TI Nspire CAS version 3.1 Differentialligninger med TI Nspire CAS version 3.1 Der er tilføjet en ny graftype til Graf værkstedet kaldet Diff lign. Denne nye graftype er en implementering af differentialligningerne som vi kender

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

areal og rumfang trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

areal og rumfang trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang, trin 1 ISBN: 978-87-92488-17-6 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

IZAK9 lærervejledning

IZAK9 lærervejledning IZAK9 lærervejledning Immersive learning by Copyright Qubizm Ltd. 2014 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Øvelser og organisering... 3 Hvordan er opgaverne udformet?... 4 Opgaveguide Videofilm på

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere

Filtyper, filformat og skabelon. Tabel. Tekstombrydning. Demo Fremstil, gem og brug en skabelon. Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon

Filtyper, filformat og skabelon. Tabel. Tekstombrydning. Demo Fremstil, gem og brug en skabelon. Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon Disposition for kursus i Word 2007 Filtyper, filformat og skabelon Demo Fremstil, gem og brug en skabelon Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon Tabel Demo Opret en tabel ud fra en tekst Øvelser Opret

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER I oldtiden regnede man med 7 underværker, hvilket var seværdigheder, som man fremhævede på grund af deres størrelse, skønhed og udseende. Kun et enkelt af disse

Læs mere

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 33 matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 matematik grundbog trin 1 ISBN: 978-87-92488-28-2 1. udgave som E-bog 2006 by bernitt-matematik.dk Kopiering af

Læs mere

Hint: Man kan alternativt benytte genvejstasterne ctrl+6/cmd+6 for at sprede applikationerne og ctrl+4/cmd+4 for at samle applikationer.

Hint: Man kan alternativt benytte genvejstasterne ctrl+6/cmd+6 for at sprede applikationerne og ctrl+4/cmd+4 for at samle applikationer. [OPGAVER I NSPIRE] 1 Opgave 1) Opgaver og sider - dokumentstyring Start et nyt Nspire dokument. Følg herefter nedenstående trin. a) Opret to opgaver i dokumentet, hvor første opgave består to sider, og

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål

Kapitel 1: Tal. Tegn på læring. Delforløb Fælles mål Læringsmål 5. klasse Årsplan Kapitel 1: Tal Eleven Talsystem Regnestrategier Fase 1: Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger vedrørende hverdagsøkonomi

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen. Fag: Matematik Hold: 21 Lærer: ASH 33-34 35-36 lære at læse og forstå en lønseddel samt vide hvordan deres skat bliver beregnet. Se i øvrigt fælles mål Arbejde med regnehieraki og regneregler. 36-38 Elevere

Læs mere

TØMRERFAGET. AutoCAD 3D for. Undervisningsmateriale. Indhold

TØMRERFAGET. AutoCAD 3D for. Undervisningsmateriale. Indhold AutoCAD 3D for TØMRERFAGET Undervisningsmateriale Indhold Indledning...2 AutoCAD brugerinterface...2 Anbefalede O snap s...2 Orientering i 3D rummet...3 Visuel fremstilling...3 Skabelon...4 Lag...4 Grundlæggende

Læs mere

Matematik, sprog, kreativitet og programmering. Lærervejledning. Stefan Mandal Winther VIA Center for Undervisningsmidler 01-05-2015

Matematik, sprog, kreativitet og programmering. Lærervejledning. Stefan Mandal Winther VIA Center for Undervisningsmidler 01-05-2015 Matematik, sprog, kreativitet og programmering 2015 Lærervejledning Stefan Mandal Winther VIA Center for Undervisningsmidler 01-05-2015 Indhold Indledning... 2 CFU og kodning i undervisningen... 2 Læringsmål

Læs mere

Først falder den med 20% af 100 = 20 kr, dernæst stiger den med 30% af 80 = 24 kr.

Først falder den med 20% af 100 = 20 kr, dernæst stiger den med 30% af 80 = 24 kr. FORKLARINGER TIL LOGIK & TAL KORT 121 2 ud af 3 deltagere må være børn, da der er dobbelt så mange børn som voksne. Derfor er der i alt 48 børn med på skovturen. 2 ud af 3 børn må være piger, da der er

Læs mere

Beregninger Microsoft Excel 2010 Grundforløb Indhold

Beregninger Microsoft Excel 2010 Grundforløb Indhold Indhold Arealberegning... 2 Kvadrat/rektangulær... 2 Rektangel... 2 Kvadrat... 2 Cirkel... 2 Omkredsberegning... 3 Kvadrat/rektangulær... 3 Rektangel... 3 Kvadrat... 3 Cirkel... 3 Rumfangsberegning...

Læs mere

Dagens program. Velkommen og præsentation.

Dagens program. Velkommen og præsentation. Dagens program Velkommen og præsentation. Evt. udveksling af mailadresser. Forenklede Fælles Mål om geometri og dynamiske programmer. Screencast, hvordan og hvorfor? Opgave om polygoner i GeoGebra, løst

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Diagrammer visualiser dine tal

Diagrammer visualiser dine tal Diagrammer visualiser dine tal Indledning På de efterfølgende sider vil du blive præsenteret for nye måder at arbejde med Diagrammer på i Excel. Vejledningen herunder er vist i Excel 2007 versionen, og

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

IntoWords til ipad. Stemmehastighed. Åbne/lukke ordlisten. Del. Læs op/stop. Start og stop oplæsning af din tekst.

IntoWords til ipad. Stemmehastighed. Åbne/lukke ordlisten. Del. Læs op/stop. Start og stop oplæsning af din tekst. IntoWords til ipad Læs op/stop Start og stop oplæsning af din tekst. Sæt markøren i teksten og start oplæsning. Vælg Stop, når du vil stoppe oplæsningen helt eller holde pause i oplæsningen. De enkelte

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 22. maj 2015: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Ligningen løses ved at isolere x i det åbne udsagn: 4 x 7 81 4 x 88 88 x 22 4 Opgave 2: y 87 0,45 x Det

Læs mere

IT/Regneark Microsoft Excel 2010 Grundforløb

IT/Regneark Microsoft Excel 2010 Grundforløb Januar 2014 Indhold Opbygning af et regneark... 3 Kolonner, rækker... 3 Celler... 3 Indtastning af tekst og tal... 4 Tekst... 4 Tal... 4 Værdier... 4 Opbygning af formler... 5 Indtastning af formler...

Læs mere

Mine matematik noter C

Mine matematik noter C Mine matematik noter C Ib Michelsen mimimi.dk Ikast 2006 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Geometri...7 Om geometri...9 Navne...11 Definition: Trekanten...11 Ensvinklede og ligedannede trekanter13 Definition:

Læs mere

Formel- og tabelsamling

Formel- og tabelsamling Formel- og tabelsamling Folkeskolens afsluttende prøver i matematik Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie 2005 Grundskolen Formel- og tabelsamling Folkeskolens afsluttende prøver i matematik Uddannelsesstyrelsens

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Calc fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i regneark. De øvrige

Læs mere

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 Komplekse tal Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 1 Motivationen Historien om de komplekse tal er i virkeligheden historien om at fjerne forhindringerne og gøre det umulige muligt. For at se det, vil

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Vejledning til opdatering på hjemmesiden www.ifskjoldsaeby.dk

Vejledning til opdatering på hjemmesiden www.ifskjoldsaeby.dk Vejledning til opdatering på hjemmesiden www.ifskjoldsaeby.dk Du logger på fra forsiden. Når du har indtastet brugernavn og password, vil der i højre side fremkomme en menu med punkterne: Redigér denne

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Lærervejledning til Træn matematik på computer. Lærervejledning. Træn matematik på computer. ISBN 978-87-992954-5-6 www.learnhow.dk v/rikke Josiasen

Lærervejledning til Træn matematik på computer. Lærervejledning. Træn matematik på computer. ISBN 978-87-992954-5-6 www.learnhow.dk v/rikke Josiasen Lærervejledning Træn matematik på computer Materialet består af 31 selvrettende emner til brug i matematikundervisningen i overbygningen. De fleste emner består af 3 sider med stigende sværhedsgrad. I

Læs mere

Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard

Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard Lærervejledning til Matematik 1-2-3 på Smartboard Materialet består af 33 færdige undervisningsforløb til brug i matematikundervisningen i overbygningen. Undervisningsforløbene

Læs mere

Vektorregning. Vektorer som lister

Vektorregning. Vektorer som lister 10 Vektorregning Vektorer som lister En vektor laves nemmest som en liste på TI-89 Titanium / Voyage 200. I nedenstående skærmbillede ser du, hvordan man definerer vektorer og laver en simpel udregning

Læs mere

Kom godt i gang med. IntoWords. mikrov.dk

Kom godt i gang med. IntoWords. mikrov.dk Kom godt i gang med IntoWords mikrov.dk Indhold Kom godt i gang med IntoWords 4 Læs op/stop 4 Stemmehastighed 4 Vis/skjul ordliste 5 Del 5 Pdf-oplæsning 5 Ordlisten 6 Profiler 7 Dokumenter 8 Hjælp 9 Indstillinger

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Arbejde med 3D track motion

Arbejde med 3D track motion Arbejde med 3D track motion Gary Rebholz I sidste måneds Tech Tip artikel gennemgik jeg det grundlæggende i track motion. Selv om vi ikke gennemgår alle værktøjer i Track Motion dialog box vil du alligevel

Læs mere

Kære matematiklærer. Når vi er færdige med dette forløb skal du (eleven):

Kære matematiklærer. Når vi er færdige med dette forløb skal du (eleven): Kære matematiklærer Formålet med denne materialekasse er, at eleverne med konkrete materialer og it får mulighed for at gøre sig erfaringer, der kan føre til, at de erkender de sammenhænge, der gør sig

Læs mere

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af

Læs mere

Publisher 2003 Indhold

Publisher 2003 Indhold Publisher 2003 Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Skærmsiden...2 Opgaverude...3 Værktøjer...4 Overskrift...5 Billeder...5 Flytning...6 Ændring af størrelse...6 Formatere billedet...7 Indskrivning af

Læs mere

På min hjemmeside under Libre Draw finder du nederst en skabelon Skabelon med 2 spalter. Det er den vi skal bruge i dette eksempel.

På min hjemmeside under Libre Draw finder du nederst en skabelon Skabelon med 2 spalter. Det er den vi skal bruge i dette eksempel. Side 1 Mange kender programmet Microsoft Publisher hvor man sætte forskellige ting op i, blade, skrivelser, sange m.m. Libre Office Draw der er en del af den gratis LibreOffice pakke kan noget i samme

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring Hovedemne 1: Talsystemet og at gange kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal udføre beregninger med de

Læs mere

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Årsplan 1. klasse Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Bageriet Loppearabere marked ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger

Læs mere

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Matematik Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Ole Witt-Hansen, Køge Gymnasium Ovaler og det gyldne snit har fundet anvendelse i arkitektur og udsmykning siden oldtiden. Men hvordan konstruerer

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1 Opgave 1 Løs ligningen: 3(2 x+1)=4 x+9 Løsning 3(2 x+1)=4 x+9 6 x+3=4 x+9 6 x+3 3=4 x+9 3 6 x=4 x+6 6x 4 x=4 x+6 4 x 2 x=6 2 x 2 = 6 2 x=3 Opgave 2 P(3,1) er

Læs mere