INDHOLD. Strategiske ambitioner Vores metode Strategiske udviklingsprioriteter Anvendelse af strategien i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. Strategiske ambitioner Vores metode Strategiske udviklingsprioriteter Anvendelse af strategien i praksis"

Transkript

1 NATIONAL STRATEGI

2 INDHOLD Strategiske ambitioner Vores metode Strategiske udviklingsprioriteter Anvendelse af strategien i praksis

3 1 STRATEGISKE AMBITIONER Ungdommens Røde Kors fremtidsdrøm er et samfund, hvor ingen børn og unge savner anerkendelse og deltagelse i positive fællesskaber. Vi skaber lysere fremtider for udsatte børn og unge. Ungdommens Røde Kors implementerer derfor et stort antal konkrete frivilligbaserede aktiviteter til gavn for udsatte børn og unge i hele Danmark. Ungdommens Røde Kors har i dag over tyve nationale aktivitetskoncepter og mere end to hundrede aktivitetsgrupper. Aktiviteterne henvender sig i dag til et stort antal forskellige, men ligeledes ofte sammenhængende underkategorier af udsatte børn og unge, herunder ensomme, psykisk udfordrede, fysisk usunde, bogligt svage, anbragte, misbrugstruede, hjemløse, kriminelle og voldsramte børn og unge. Hertil kommer aktiviteter, der henvender sig til børn og unge på specifikke sociale institutioner, herunder døgninstitutioner, arresthuse, hospitaler, kvindekrisecentre og asylcentre. 1 Formål Formålet med denne nationale strategi for er dels at udvikle et præcist og sammenhængende sprog om Ungdommens Røde Kors nationale arbejde på tværs af de mange aktiviteter og dels at definere og skabe intern enighed om nogle nationale udviklingsprioriteter for de kommende år. Strategien skal guide organisationens arbejde fremover herunder revisionen af aktuelle aktiviteter, udviklingen af nye initiativer og fokuseringen på nye målgrupper. Strategien skal bidrage direkte til at prioritere og allokere ressourcer, herunder især sekretariatsressourcer, til organisationens nationale aktiviteter. Denne strategi understøtter ambitionerne i organisationens Strategi 2015: Vi skal lave flere og bedre aktiviteter til øget gavn for flere udsatte børn og unge. Vi skal være til stede overalt, hvor der er et behov. Vi skal løbende udvide, tilpasse og styrke vores nuværende aktiviteter, vi skal udvikle helt nye aktivitetskoncepter og vi skal turde redefinere eller helt lukke aktiviteter, hvis den sociale effekt udebliver. Hvordan skal vi vurdere og beslutte, hvilke udvidelser, tilpasninger og udviklinger af aktiviteter, der skal prioriteres i de kommende år? Udgangspunktet må altid være brugerne. Vi er Røde Kors. Vi er ikke sat i verden for vores aktiviteter, frivillige eller ansattes skyld. Vi er alle sammen midler til at realisere målet. Strategisk hovedambition Ungdommens Røde Kors strategiske hovedambition på det nationale område i de kommende år er: at reducere antallet af udsatte børn og unge i Danmark, således som disse er defineret og kategoriseret af SFI (2010), CEFU (2010) og andre relevante og systematiske brugerundersøgelser. Kampen mod social udsathed eller marginalisering skal ikke være baseret på mavefornemmelser. Vores aktiviteter skal udvikles og løbende vurderes på grundlag af deres bidrag til at reducere antallet af udsatte børn og unge i overensstemmelse med evidensbaserede indikatorer og konklusioner i blandt andet SFI og CEFU s undersøgelser. Ungdommens Røde Kors er naturligvis en mindre aktør i spørgsmålet om udsathed og marginalisering i Danmark. Mange andre og tungere aktører bidrager aktivt til at flytte statistikker for udsatte børn og unge. Men hvis vores aktiviteter ikke flytter konkrete brugere mod mindre udsathed eller mindre risiko for udsathed målt på relevante indikatorer og kriterier, er vi ikke en succes. Vi er sat i verden for at forebygge, reducere og fjerne marginalisering blandt børn og unge. I praksis Ude blandt brugerne på vores konkrete aktiviteter viser succes sig naturligvis ikke i indikatorer eller statistikker, men i smil, samvær og personlige succesoplevelser. Det er drivkraften og omdrejningspunktet for brugere og frivillige. Sådan skal det være. Men som organisation skal vores ambition være, at de gode øjeblikke og møder, der rummer stor værdi i sig selv, ligeledes bidrager til vores bredere ambitioner i kampen mod udsathed og marginalisering på længere sigt. Vi skal skabe positiv forandring og forebygge negativ forandring for vores brugere. 1 Vores aktiviteter løber således på tværs af målgrupper og koncepter. Nogle aktiviteter er defineret af deres specifikke målgruppe (eksempelvis asylaktiviteter eller aktiviteter på døgninstitutioner). Andre er defineret af deres koncept (eksempelvis lektiehjælp, ferielejr eller mentorforløb), der som udgangspunkt er åbne for alle målgrupper inden for nogle basisrammer (eksempelvis alder og geografi). Og atter andre er defineret af både målgruppen og konceptet (eksempelvis væresteder på kvindekrisecentre eller lektiehjælp på sprogskoler). Alle vores aktiviteter kan således indplaceres i en matrix med akserne koncepter og målgrupper. Vi kan altså ikke reducere vores nationale aktiviteter til et enkelt kontinuum.

4 2 VORES METODE Ungdommens Røde Kors DNA kendertegner og forener os i arbejdet mod vores fremtidsdrøm. Dette DNA rummer værdierne medmenneskelighed, kvalitet, frivillighed og Røde Kors. Udgangspunktet for Ungdommens Røde Kors arbejde er altid brugernes behov, der er definerende for, hvilke aktiviteter, vi konkret udvikler og driver. Ungdommens Røde Kors metodiske tilgang er frivillighed, det vil sige at det er de frivillige, der har kontakt til brugerne. Organisationens ansatte bidrager til at rekruttere, støtte, rådgive, organisere og udvikle de frivillige, men det er altid de frivillige, der arbejder direkte med brugerne. Hvad karakteriserer desuden Ungdommens Røde Kors metode på det nationale område? Ungdommens Røde Kors skaber aktiviteter, hvor udsatte børn og unge modtager omsorg, anerkendelse og støtte fra frivillige og hvor brugerne ligeledes kan deltage i positive og ligeværdige fællesskaber med andre børn og unge. Disse aktiviteter finder sted i tre konstruktive spændingsfelter : Kontakten mellem brugere og frivillige finder sted i lighed, identifikation, dialog og øjenhøjde ( ungtil-ung-metoden ). Samtidig fungerer de frivillige ofte ligeledes som positive og inspirerende rollemodeller eller mentorer for brugerne. Vi skaber frirum, hvor brugerne bliver anerkendt, kan lege, stresse af og bare være sig selv. Samtidig arbejder vi som udgangspunkt altid med udvikling, empowerment og læring. Det skal nytte noget. Vi repræsenterer det uafhængige civilsamfund. Vi er ikke en del af et offentligt velfærdssystem eller behandlersamfund. Vi er noget markant anderledes, fordi vi er baseret på frivillighed og ligeværdighed. Samtidig arbejder vi næsten altid i tæt koordination og samarbejde med relevante offentlige institutioner, herunder skoler, kvindekrisecentre, arresthuse, døgninstitutioner og så videre. Vi er sammen om udfordringerne. Inden for disse rammer udvikler og driver Ungdommens Røde Kors i dag et stigende antal aktivitetskoncepter, der kan rummes i følgende. fem metodeområder: Læringsaktiviteter Lejre Klubber, væresteder og netværksaktiviteter Sundhed og idræt Mentoring og rådgivning. På tværs af disse metodeområder udvikler og leverer vi følgende fire grundydelser eller basiskompetencer til brugerne i vores nationale aktiviteter: Faglige kompetencer (hjælp til skole, lektier og studier samt stimulering af lyst til læring). Sociale kompetencer (netværk, forebyggelse af ensomhed og fremme af almindeligt ungdomsliv). Sund livsstil (fremme af bevægelse, idræt, sund kost samt viden om krop og sundhed). Håndtering af udsathed og livskriser (personlig empowerment, livsmestring og fremme af positiv selvidentitet). Det er udviklingen og leveringen af disse fire basiskompetencer, der skal bidrage til at flytte vores brugere positivt på relevante marginaliseringsdimensioner (eller reducere risikoen for, at de rykker sig negativt). Nye eller styrkede kompetencer skaber håb og muligheder.

5 3 STRATEGISKE UDVIKLINGSPRIORITETER Vi vil tilpasse, styrke og udvide vores nuværende aktiviteter og vi vil ligeledes udvikle nye aktivitetskoncepter. Det er en strategisk balanceakt, hvor brugerne er afgørende. Spørgsmålet er, hvor vi kan flytte flest brugere og hvor vi vil kunne flytte flest brugere mest i udsathedskategorierne hos SFI (2010), CEFU (2010) og andre relevante brugerundersøgelser. Det er naturligvis en kompliceret vurdering og forudsætter som minimum at vi bliver bedre og mere systematiske til at monitorere aktiviteternes sociale resultater i de kommende år. Det er en vigtig betingelse for udvikling og prioritering af vores nationale aktiviteter i fremtiden. Evaluering og dokumentation Vi skal markant udvikle vores forståelse, monitorering og evaluering af alle vores nationale aktiviteters sociale impact hos brugerne i de kommende år. Vi er sat i verden for at skabe positiv social forandring og vi har brug for systematisk viden om vores resultater for at kunne øge kvaliteten i vores aktiviteter og prioritere vores begrænsede ressourcer. Dette skal ske med udgangspunkt i indikatorer fra SFI (2010), CEFU (2010) og andre relevante undersøgelser på området. Hvor mange brugere flyttes, hvor meget, hvor længe, hvordan og hvorfor? Vi skal kende svarene på disse spørgsmål på alle vores aktiviteter i de kommende år. For at udvikle vores frivillige og forbedre vores aktiviteter. Arbejdet med evaluering og dokumentation skal fortsat reflektere og tilpasses vores organisatoriske realiteter, hvor det altid er de frivillige, der har kontakten til brugerne, og hvor vi som udgangspunkt kun deltager i en begrænset del af brugernes hverdag. Det skaber nogle vigtige, men ikke uoverstigelige udfordringer. Ungdommens Røde Kors evalueringsprogram skal have solid politisk og ressourcemæssig støtte i de kommende år, ligesom frivillige og ansatte skal anspores og kompetenceudvikles endnu mere til at drive evalueringsarbejdet fremad som en kerneprioritet. Præcise konceptbeskrivelser og forandringsteorier er udviklet på alle nationale aktivitetsområder. Der indsamles løbende brugbare data fra udvalgte aktiviteter på alle aktivitetsområder. Kontinuitet og kvalitet Vi skal løbende udvikle vores aktiviteters kontinuitet, kvalitet og sociale impact blandt brugerne i de kommende år. I lokale frivilligdrevne aktiviteter er bæredygtighed og kontinuitet en konstant udfordring. Stabilitet skal i endnu højere grad være vores kendetegn, hvor vi med vores faste aktivitetskoncepter udfordrer projektsamfundets midlertidighed og hyperfleksibilitet. Brugerne skal kunne regne med os hver dag, hver uge. Vækst handler om at skabe flere aktiviteter, men lige så meget om at have flere stabile aktiviteter. Vi skal øge kontinuiteten, mangfoldigheden og frivilligfastholdelsen på aktiviteterne, fokusere mere systematisk på vidensoverlevering og styrke sekretariatsbistanden til aktiviteterne. Samtidig skal vi, inden for disse rammer, hele tiden justere og forbedre aktiviteterne i lyset af indsigter og resultater fra aktiviteternes løbende evalueringsarbejde. Kvalitet for brugerne er vores kodeord. Vi skal være skarpe på, hvor vi har vores spidskompetencer og hvor vi har mulighed for at udvikle kvaliteten af aktiviteterne mest muligt. Og erkende, at der kan være områder, hvor vi skaber mindre kvalitet for brugerne end vi måske antog, og at vi derfor må redefinere eller helt lukke udvalgte aktiviteter. Halvering i antallet af lokale aktiviteter, der rammes af stabilitetsudfordringer eller lukninger pga. manglende frivilligstøtte lokalt. Mindst halvdelen af aktivitetskoncepterne kan dokumentere øget socialt impact hos brugerne i sammenligning med i dag. Fokus på mere udsatte brugere Vi skal i stigende grad ramme de mest udsatte børn og unge i vores etablerede og nye aktiviteter. Der er behov for at udvikle aktiviteter specifikt til de mest udsatte børn og unge, ligesom der er behov for at tilpasse vores nuværende aktivitetskoncepter, således at de i stigende grad kan rumme mere udsatte børn og unge. I de seneste år har vi vist, at vi kan gøre en meget stor forskel for mere udsatte brugere, herunder tidligere stofmisbrugere, voldsramte unge, unge indsatte, unge hjemløse og unge med psykiske problemer. Denne udvikling skal vi aktivt fortsætte i de kommende år. Med mere udsatte mener vi børn og unge, der slår kraftigt ud på flere relevante marginaliseringsindikatorer eller lever i alvorlig risiko herfor. Det er imidlertid et vigtigt princip, at vores brugere altid aktivt og frivilligt har

6 4 valgt at deltage i aktiviteterne. Vi accepterer således aldrig myndighedstvang til vores aktiviteter, ligesom vi ikke kan rumme brugere, der i lyset af eksempelvis hårdt stofmisbrug eller alvorlige psykiatriske diagnoser ikke meningsfuldt kan siges at deltage frivilligt. I vores aktiviteter er frivilligheden således en tosporet vej. Vi vil gerne arbejde systematisk med mere udsatte brugere, herunder styrke rammer og procedurer herfor på aktiviteterne, men vi har et ansvar for, at brugere, der alene har brug for professionel hjælp, ikke havner i frivillige tilbud og vi har et lige så stort ansvar for at beskytte vores frivillige. Alle etablerede aktivitetskoncepter overvejer aktivt muligheder for at inkludere mere udsatte brugere, hvilket reflekteres konkret i relevante styregruppers handlingsplaner. Mindst en fjerdedel af aktiviteterne rummer mere udsatte brugere i sammenligning med i dag. Der udvikles mindst fire helt nye aktivitetskoncepter til gavn for mere udsatte brugere med alvorlige personlige og sociale problemer. Fokus på yderområderne Det er vigtigt, at prioriteringen af udsatte brugere sker relativt til alternative tilbud og projekter for målgruppen i lokalområdet. Vi skal derfor fortsat og i stigende grad være til stede i yderområderne, hvor aktivitetsudbuddet for udsatte børn og unge ofte er meget begrænset, selvom behovene for udsatte børn og unge ofte er store og stigende. I det internationale arbejde er Røde Kors ofte til stede i brændpunkter, hvor ingen eller få andre har adgang. Det er en ambition, at dette ligeledes gælder i Ungdommens Røde Kors lokale og nationale arbejde. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at fortsat og styrket lokal tilstedeværelse i yderområderne, hvor frivilligbasen er mindre end i de store byer, er ressourcekrævende. Der er behov for betydelig og kontinuerlig investering i sekretariatsbistand, ligesom der er behov for at udvikle alternative hvervningsmetoder og lokale samarbejder, herunder med Røde Kors i Danmark, for at rekruttere og fastholde nye typer af frivillige lokalt. Det er ambitionen, at URK kan etablere mere systematisk tilstedeværelse i yderområderne, herunder styrket lokal sekretariatsbistand, der i stigende grad finansieres af lokale kilder, herunder kommuner, regioner, lokalt erhvervsliv og evt. lokal frivillig fundraising. Der er lokale udviklingsråd og konkrete aktiviteter på plads eller undervejs i alle danske kommuner. Der etableres systematiske regionale indsatser i yderområderne med øget sekretariatsbistand og implementering af nye metoder til lokal frivillighvervning. Helhedsorientering Vi skal styrke helhedsorienteringen og intensiteten i vores nationale aktiviteter til gavn for brugerne. Vi skal forbedre sammenhængen og integrationen af vores aktiviteter på tværs, ligesom vi skal udvikle flere aktiviteter med en mere helhedsorienteret og fyldig tilgang til brugerne. Udsatte børn og unge har ofte brug for sammenhæng og helhed og det skal vi i stigende grad kunne modsvare i praksis. Vi skal ikke kun være en skiftende flig af hverdagen for vores brugere. Vi skal i stigende grad kunne være til stede for brugerne i hele deres barndom og ungdom. Desuden er der behov for udvikling af konkrete værktøjer, der kan fremme brugerflytning og sammenhæng mellem aktiviteterne i Ungdommens Røde Kors. Endelig er der behov for, hvor relevant, at fremme mere aktiv familie- og forældreinvolvering, for at styrke aktiviteternes mere langsigtede effekt og helhedsorientering for børn og unge i brugergruppen. Dette kræver blandt andet styrket samarbejde og koordination med relevante offentlige institutioner, Røde Kors i Danmark og andre sociale organisationer. Markant vækst i antallet af brugere, der benytter flere Ungdommens Røde Kors-tilbud i løbet af deres barndom og ungdom. Der udvikles mindst fem konkrete forsøg på samtænkning af flere aktivitetstilbud for brugerne. Forsøg med forældreinvolvering på udvalgte aktiviteter bliver pilottestet og evalueret. Integration af fortalerarbejde Vi skal i stigende grad integrere fortalerdimensioner i vores aktiviteter. Vi skal blive bedre til at eksplicitere og aktivt anvende vores viden fra aktiviteterne til at styrke vores fortalerarbejde i praksis, og vi skal blive dygtigere til at involvere brugere i at skabe denne viden. Vores frivillige og ansatte har ofte en unik indsigt i vilkårene for udsatte børn og unge lokalt, herunder i specifikke institutionelle og sociale sammenhænge. Vi har en forpligtelse til at bruge denne viden mere aktivt til at

7 5 forbedre rammevilkårene for brugerne som et vigtigt supplement til vores konkrete aktiviteter jævnfør Ungdommens Røde Kors fortalerstrategi. Der skal være en åben og strategisk refleksion på alle aktivitetsområder over, hvilke forandrede rammevilkår, der kan bidrage positivt til at forbedre hverdagen for brugerne på aktiviteten, samt hvordan Ungdommens Røde Kors eventuelt konkret kan bidrage hertil. Dette gælder både bredere politiske makrovilkår og mere specifikke rammebetingelser på mellemniveau, herunder eksempelvis dynamikker i skoler og andre institutioner. Vi bidrager til styrkelse og empowerment af udsatte børn og unge på individniveau, men anerkender, at der er mange vigtige kollektive og strukturelle processer, der direkte influerer og betinger brugernes velfærd. Der er blandt andet behov for at udvikle konkrete værktøjer til udvikling, indsamling og systematisering af de lokale aktivitetsfrivilliges indsigter og iagttagelser om bredere udfordringer for brugerne. Vi har en forpligtelse til at involvere brugerne i dette arbejde. Vi skal formidle og repræsentere brugernes stemmer i fortalerarbejdet. Ungdommens Røde Kors arbejder systematisk med udgangspunkt i konkret viden fra aktiviteterne at influere relevante myndigheder eller andre aktører for at forbedre hverdagen for aktiviteternes brugere i et antal sager, jævnfør Ungdommens Røde Kors fortalerstrategi for Konceptudvikling Vi skal løbende udvikle nye koncepter til gavn for aktuelle og nye brugergrupper. Dette skal ske inden for rammerne af strategiens øvrige prioriteter og i lyset af dialog med brugere og frivillige samt faglige undersøgelser på området. Desuden er det ambitionen, at Ungdommens Røde Kors nationale aktivitetsportefølje fortsat skal holdes fokuseret, således at nye aktivitetskoncepter så vidt muligt - holdes inden for de aktuelle fem metodeområder: I lyset af strategisk dialog med faglige eksperter og relevante undersøgelser af udsatte børn og unge i Danmark er flg. nye indsatsområder identificeret: Nye og styrkede aktivitetstilbud for børn og unge i asylsystemet, hvor Ungdommens Røde Kors har privilegeret adgang og brugerbehovene er store. Det skal ske i fortsat partnerskab med Røde Kors i Danmark. Nye projekter for unge med psykosociale problemer, herunder selvmordstruede unge, cuttere samt børn og unge med ADHD og tilsvarende diagnoser, der er i markant vækst i disse år. Nye aktivitetstilbud med fokus på social integration og fremtidsmuligheder for uadreagerende unge (typisk drenge), der ellers ofte kan være udfordrende at rekruttere til frivillige tilbud. Nye alternative læringsaktiviteter for udsatte børn og unge som et aktivt bidrag til forebyggelse af udviklingen af et ungdomsproletariat uden ungdomsuddannelse. Nye aktiviteter med fokus på krop, sundhed og misbrug blandt udsatte børn og unge. Nye aktiviteter for børn og unge med handicap samt unge ramt af handicap i familien. Der udvikles mindst otte nye aktivitetskoncepter inden for disse relevante indsatsområder. Læringsaktiviteter Lejre Klubber, væresteder og netværksaktiviteter Sundhed og idræt Mentoring og rådgivning. Konceptudvikling handler således om at udvikle og tilpasse etablerede metoder til nye målgrupper.

8 6 ANVENDELSE AF STRATEGIEN I PRAKSIS Vi skal fremover blive bedre til at prioritere vores begrænsede sekretariats- og frivilligressourcer på de aktiviteter, hvor vi mest effektivt bidrager til at reducere udsathed blandt børn og unge i Danmark. Vores ressourcer skal prioriteres efter et antal strategiske hovedkriterier: 1) Hvor meget flytter aktiviteten brugerne på relevante marginaliseringsspektrer (eller hvor meget forebygger og forhindrer vi evt. negative forandringer for brugerne)? 2) Hvor udsatte er brugerne? 3) Hvor mange brugere flytter aktiviteten? 4) Hvor mange alternative tilbud og aktiviteter har brugerne i øvrigt adgang til? 5) Hvor stabil og bæredygtig er aktiviteten for brugerne? 6) Falder aktiviteten inden for Ungdommens Røde Kors metodiske og faglige rammer? 7) Rummer aktiviteten gode muligheder for at engagere, influere og koordinere med andre aktører til gavn for udsatte børn og unge? Dette gælder for udviklingen af styregruppernes handlingsplaner, der fremover skal forholde sig aktivt til den nationale strategi, samt prioriteringen af organisationens sekretariatsressourcer. I en frivillig organisation skal der naturligvis altid være plads til lokal frivillig innovation. En national strategi kan og skal ikke begrænse eller styre samtlige frivilliges aktiviteter i eksempelvis de lokale udviklingsråd. Men hvis disse aktiviteter stiller krav til øget sekretariatsbistand, er det vigtigt for en vækstorganisation som Ungdommens Røde Kors at holde fokus på strategiske kriterier og prioriteter. Det kan i sidste ende - blive nødvendigt at reducere eller ligefrem lukke aktiviteter eller udviklingsprojekter, der ikke rammer prioriteterne i denne strategi. Dette handler ikke om ensretning eller harmonisering. Der er mange veje til målet og Ungdommens Røde Kors skal fortsat være en mangfoldig organisation med mange forskelligartede aktiviteter. Men der er behov for at være mere fokuserede på resultater og mål og prioritere vores ressourcer i dette lys. Vi skal løbende reflektere over vores forskellige aktiviteters faktiske sociale impact hos brugerne og kritisk sammenholde dette med ressourceanvendelsen. Dermed skaber vi de bedste resultater for udsatte børn og unge i Danmark. Frederiksberg, juli 2012

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Læringsstrategi for frivillige i Ungdommens Røde Kors

Læringsstrategi for frivillige i Ungdommens Røde Kors Læringsstrategi for frivillige i Ungdommens Røde Kors Side 1 af 10 1. Indledning Udviklingen af læringsstrategien sker som led i arbejdet med at implementere Strategi 2015, hvor fællesnævneren er at skabe

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Udvikling: A) Intern kvalitet 1. Social innovation 2. Brugeren i fokus 3. Organisationsstruktur

Udvikling: A) Intern kvalitet 1. Social innovation 2. Brugeren i fokus 3. Organisationsstruktur Handlingsplan 2014 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Landsstyrelsens prioriteter i 2014 Udvikling: A) Intern kvalitet 1. Social innovation 2. Brugeren i fokus 3. Organisationsstruktur B) Ekstern

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk FAMILIENETVÆRK [SEPT. 2013] Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj og Ishøj Kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen... 3 2 Data vedrørende Røde Kors-afdelingen

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Strategi 2015 Rammer for frivilligheden Målrettet udvikling Social innovation Kommunikation Fortalerarbejde Fundraising

Strategi 2015 Rammer for frivilligheden Målrettet udvikling Social innovation Kommunikation Fortalerarbejde Fundraising Strategi 2015 Rammer for frivilligheden Målrettet udvikling Social innovation Kommunikation Fortalerarbejde Fundraising 1 2 Indhold Rammer for frivilligheden Målrettet udvikling Social innovation Kommunikation

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Projekt Bydelssundhed

Projekt Bydelssundhed Korskærparken 2008-2013 Sønderparken 2011-2014 Projekt Bydelssundhed Susanne Vangsgaard Strategisk sundhedskonsulent Sundhedssekretariat Cand.scient.soc Korskærparken som område ca. 2.000 beboere 70% 60%

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2012-16

Børne- og Ungepolitik 2012-16 Børne- og Ungepolitik 2012-16 1 Indhold Velkommen 4 Baggrund og lovgivning 5 Børne- og Ungesyn 6 Trivsel og sundhed 7 Udviklingsmuligheder for alle 8 Parat til fremtiden 9 Det fælles fundament 10 Faglighed

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende tilbud. [Vælg datoen]

Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende tilbud. [Vælg datoen] Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende [Vælg datoen] 2 Indholdsfortegnelse Rammeaftalens formål... 3 Baggrund for rammeaftalen... 3 Rammeaftalens parter...

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik

35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik 35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik Sundheds- og Omsorgsudvalget 1. besluttede, at de i sagen beskrevne elementer foreløbigt udgør et samlet plangrundlag

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv

Et rigt og udviklende kulturliv Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region

Læs mere

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.09.00-A00-3-5 Sagsbehandlere: TC/MSJ Dato: 3. maj 206 Strategi for Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg 206-2020 Indledning Horsens Kommune har en stor og

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere