INDHOLD. Strategiske ambitioner Vores metode Strategiske udviklingsprioriteter Anvendelse af strategien i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. Strategiske ambitioner Vores metode Strategiske udviklingsprioriteter Anvendelse af strategien i praksis"

Transkript

1 NATIONAL STRATEGI

2 INDHOLD Strategiske ambitioner Vores metode Strategiske udviklingsprioriteter Anvendelse af strategien i praksis

3 1 STRATEGISKE AMBITIONER Ungdommens Røde Kors fremtidsdrøm er et samfund, hvor ingen børn og unge savner anerkendelse og deltagelse i positive fællesskaber. Vi skaber lysere fremtider for udsatte børn og unge. Ungdommens Røde Kors implementerer derfor et stort antal konkrete frivilligbaserede aktiviteter til gavn for udsatte børn og unge i hele Danmark. Ungdommens Røde Kors har i dag over tyve nationale aktivitetskoncepter og mere end to hundrede aktivitetsgrupper. Aktiviteterne henvender sig i dag til et stort antal forskellige, men ligeledes ofte sammenhængende underkategorier af udsatte børn og unge, herunder ensomme, psykisk udfordrede, fysisk usunde, bogligt svage, anbragte, misbrugstruede, hjemløse, kriminelle og voldsramte børn og unge. Hertil kommer aktiviteter, der henvender sig til børn og unge på specifikke sociale institutioner, herunder døgninstitutioner, arresthuse, hospitaler, kvindekrisecentre og asylcentre. 1 Formål Formålet med denne nationale strategi for er dels at udvikle et præcist og sammenhængende sprog om Ungdommens Røde Kors nationale arbejde på tværs af de mange aktiviteter og dels at definere og skabe intern enighed om nogle nationale udviklingsprioriteter for de kommende år. Strategien skal guide organisationens arbejde fremover herunder revisionen af aktuelle aktiviteter, udviklingen af nye initiativer og fokuseringen på nye målgrupper. Strategien skal bidrage direkte til at prioritere og allokere ressourcer, herunder især sekretariatsressourcer, til organisationens nationale aktiviteter. Denne strategi understøtter ambitionerne i organisationens Strategi 2015: Vi skal lave flere og bedre aktiviteter til øget gavn for flere udsatte børn og unge. Vi skal være til stede overalt, hvor der er et behov. Vi skal løbende udvide, tilpasse og styrke vores nuværende aktiviteter, vi skal udvikle helt nye aktivitetskoncepter og vi skal turde redefinere eller helt lukke aktiviteter, hvis den sociale effekt udebliver. Hvordan skal vi vurdere og beslutte, hvilke udvidelser, tilpasninger og udviklinger af aktiviteter, der skal prioriteres i de kommende år? Udgangspunktet må altid være brugerne. Vi er Røde Kors. Vi er ikke sat i verden for vores aktiviteter, frivillige eller ansattes skyld. Vi er alle sammen midler til at realisere målet. Strategisk hovedambition Ungdommens Røde Kors strategiske hovedambition på det nationale område i de kommende år er: at reducere antallet af udsatte børn og unge i Danmark, således som disse er defineret og kategoriseret af SFI (2010), CEFU (2010) og andre relevante og systematiske brugerundersøgelser. Kampen mod social udsathed eller marginalisering skal ikke være baseret på mavefornemmelser. Vores aktiviteter skal udvikles og løbende vurderes på grundlag af deres bidrag til at reducere antallet af udsatte børn og unge i overensstemmelse med evidensbaserede indikatorer og konklusioner i blandt andet SFI og CEFU s undersøgelser. Ungdommens Røde Kors er naturligvis en mindre aktør i spørgsmålet om udsathed og marginalisering i Danmark. Mange andre og tungere aktører bidrager aktivt til at flytte statistikker for udsatte børn og unge. Men hvis vores aktiviteter ikke flytter konkrete brugere mod mindre udsathed eller mindre risiko for udsathed målt på relevante indikatorer og kriterier, er vi ikke en succes. Vi er sat i verden for at forebygge, reducere og fjerne marginalisering blandt børn og unge. I praksis Ude blandt brugerne på vores konkrete aktiviteter viser succes sig naturligvis ikke i indikatorer eller statistikker, men i smil, samvær og personlige succesoplevelser. Det er drivkraften og omdrejningspunktet for brugere og frivillige. Sådan skal det være. Men som organisation skal vores ambition være, at de gode øjeblikke og møder, der rummer stor værdi i sig selv, ligeledes bidrager til vores bredere ambitioner i kampen mod udsathed og marginalisering på længere sigt. Vi skal skabe positiv forandring og forebygge negativ forandring for vores brugere. 1 Vores aktiviteter løber således på tværs af målgrupper og koncepter. Nogle aktiviteter er defineret af deres specifikke målgruppe (eksempelvis asylaktiviteter eller aktiviteter på døgninstitutioner). Andre er defineret af deres koncept (eksempelvis lektiehjælp, ferielejr eller mentorforløb), der som udgangspunkt er åbne for alle målgrupper inden for nogle basisrammer (eksempelvis alder og geografi). Og atter andre er defineret af både målgruppen og konceptet (eksempelvis væresteder på kvindekrisecentre eller lektiehjælp på sprogskoler). Alle vores aktiviteter kan således indplaceres i en matrix med akserne koncepter og målgrupper. Vi kan altså ikke reducere vores nationale aktiviteter til et enkelt kontinuum.

4 2 VORES METODE Ungdommens Røde Kors DNA kendertegner og forener os i arbejdet mod vores fremtidsdrøm. Dette DNA rummer værdierne medmenneskelighed, kvalitet, frivillighed og Røde Kors. Udgangspunktet for Ungdommens Røde Kors arbejde er altid brugernes behov, der er definerende for, hvilke aktiviteter, vi konkret udvikler og driver. Ungdommens Røde Kors metodiske tilgang er frivillighed, det vil sige at det er de frivillige, der har kontakt til brugerne. Organisationens ansatte bidrager til at rekruttere, støtte, rådgive, organisere og udvikle de frivillige, men det er altid de frivillige, der arbejder direkte med brugerne. Hvad karakteriserer desuden Ungdommens Røde Kors metode på det nationale område? Ungdommens Røde Kors skaber aktiviteter, hvor udsatte børn og unge modtager omsorg, anerkendelse og støtte fra frivillige og hvor brugerne ligeledes kan deltage i positive og ligeværdige fællesskaber med andre børn og unge. Disse aktiviteter finder sted i tre konstruktive spændingsfelter : Kontakten mellem brugere og frivillige finder sted i lighed, identifikation, dialog og øjenhøjde ( ungtil-ung-metoden ). Samtidig fungerer de frivillige ofte ligeledes som positive og inspirerende rollemodeller eller mentorer for brugerne. Vi skaber frirum, hvor brugerne bliver anerkendt, kan lege, stresse af og bare være sig selv. Samtidig arbejder vi som udgangspunkt altid med udvikling, empowerment og læring. Det skal nytte noget. Vi repræsenterer det uafhængige civilsamfund. Vi er ikke en del af et offentligt velfærdssystem eller behandlersamfund. Vi er noget markant anderledes, fordi vi er baseret på frivillighed og ligeværdighed. Samtidig arbejder vi næsten altid i tæt koordination og samarbejde med relevante offentlige institutioner, herunder skoler, kvindekrisecentre, arresthuse, døgninstitutioner og så videre. Vi er sammen om udfordringerne. Inden for disse rammer udvikler og driver Ungdommens Røde Kors i dag et stigende antal aktivitetskoncepter, der kan rummes i følgende. fem metodeområder: Læringsaktiviteter Lejre Klubber, væresteder og netværksaktiviteter Sundhed og idræt Mentoring og rådgivning. På tværs af disse metodeområder udvikler og leverer vi følgende fire grundydelser eller basiskompetencer til brugerne i vores nationale aktiviteter: Faglige kompetencer (hjælp til skole, lektier og studier samt stimulering af lyst til læring). Sociale kompetencer (netværk, forebyggelse af ensomhed og fremme af almindeligt ungdomsliv). Sund livsstil (fremme af bevægelse, idræt, sund kost samt viden om krop og sundhed). Håndtering af udsathed og livskriser (personlig empowerment, livsmestring og fremme af positiv selvidentitet). Det er udviklingen og leveringen af disse fire basiskompetencer, der skal bidrage til at flytte vores brugere positivt på relevante marginaliseringsdimensioner (eller reducere risikoen for, at de rykker sig negativt). Nye eller styrkede kompetencer skaber håb og muligheder.

5 3 STRATEGISKE UDVIKLINGSPRIORITETER Vi vil tilpasse, styrke og udvide vores nuværende aktiviteter og vi vil ligeledes udvikle nye aktivitetskoncepter. Det er en strategisk balanceakt, hvor brugerne er afgørende. Spørgsmålet er, hvor vi kan flytte flest brugere og hvor vi vil kunne flytte flest brugere mest i udsathedskategorierne hos SFI (2010), CEFU (2010) og andre relevante brugerundersøgelser. Det er naturligvis en kompliceret vurdering og forudsætter som minimum at vi bliver bedre og mere systematiske til at monitorere aktiviteternes sociale resultater i de kommende år. Det er en vigtig betingelse for udvikling og prioritering af vores nationale aktiviteter i fremtiden. Evaluering og dokumentation Vi skal markant udvikle vores forståelse, monitorering og evaluering af alle vores nationale aktiviteters sociale impact hos brugerne i de kommende år. Vi er sat i verden for at skabe positiv social forandring og vi har brug for systematisk viden om vores resultater for at kunne øge kvaliteten i vores aktiviteter og prioritere vores begrænsede ressourcer. Dette skal ske med udgangspunkt i indikatorer fra SFI (2010), CEFU (2010) og andre relevante undersøgelser på området. Hvor mange brugere flyttes, hvor meget, hvor længe, hvordan og hvorfor? Vi skal kende svarene på disse spørgsmål på alle vores aktiviteter i de kommende år. For at udvikle vores frivillige og forbedre vores aktiviteter. Arbejdet med evaluering og dokumentation skal fortsat reflektere og tilpasses vores organisatoriske realiteter, hvor det altid er de frivillige, der har kontakten til brugerne, og hvor vi som udgangspunkt kun deltager i en begrænset del af brugernes hverdag. Det skaber nogle vigtige, men ikke uoverstigelige udfordringer. Ungdommens Røde Kors evalueringsprogram skal have solid politisk og ressourcemæssig støtte i de kommende år, ligesom frivillige og ansatte skal anspores og kompetenceudvikles endnu mere til at drive evalueringsarbejdet fremad som en kerneprioritet. Præcise konceptbeskrivelser og forandringsteorier er udviklet på alle nationale aktivitetsområder. Der indsamles løbende brugbare data fra udvalgte aktiviteter på alle aktivitetsområder. Kontinuitet og kvalitet Vi skal løbende udvikle vores aktiviteters kontinuitet, kvalitet og sociale impact blandt brugerne i de kommende år. I lokale frivilligdrevne aktiviteter er bæredygtighed og kontinuitet en konstant udfordring. Stabilitet skal i endnu højere grad være vores kendetegn, hvor vi med vores faste aktivitetskoncepter udfordrer projektsamfundets midlertidighed og hyperfleksibilitet. Brugerne skal kunne regne med os hver dag, hver uge. Vækst handler om at skabe flere aktiviteter, men lige så meget om at have flere stabile aktiviteter. Vi skal øge kontinuiteten, mangfoldigheden og frivilligfastholdelsen på aktiviteterne, fokusere mere systematisk på vidensoverlevering og styrke sekretariatsbistanden til aktiviteterne. Samtidig skal vi, inden for disse rammer, hele tiden justere og forbedre aktiviteterne i lyset af indsigter og resultater fra aktiviteternes løbende evalueringsarbejde. Kvalitet for brugerne er vores kodeord. Vi skal være skarpe på, hvor vi har vores spidskompetencer og hvor vi har mulighed for at udvikle kvaliteten af aktiviteterne mest muligt. Og erkende, at der kan være områder, hvor vi skaber mindre kvalitet for brugerne end vi måske antog, og at vi derfor må redefinere eller helt lukke udvalgte aktiviteter. Halvering i antallet af lokale aktiviteter, der rammes af stabilitetsudfordringer eller lukninger pga. manglende frivilligstøtte lokalt. Mindst halvdelen af aktivitetskoncepterne kan dokumentere øget socialt impact hos brugerne i sammenligning med i dag. Fokus på mere udsatte brugere Vi skal i stigende grad ramme de mest udsatte børn og unge i vores etablerede og nye aktiviteter. Der er behov for at udvikle aktiviteter specifikt til de mest udsatte børn og unge, ligesom der er behov for at tilpasse vores nuværende aktivitetskoncepter, således at de i stigende grad kan rumme mere udsatte børn og unge. I de seneste år har vi vist, at vi kan gøre en meget stor forskel for mere udsatte brugere, herunder tidligere stofmisbrugere, voldsramte unge, unge indsatte, unge hjemløse og unge med psykiske problemer. Denne udvikling skal vi aktivt fortsætte i de kommende år. Med mere udsatte mener vi børn og unge, der slår kraftigt ud på flere relevante marginaliseringsindikatorer eller lever i alvorlig risiko herfor. Det er imidlertid et vigtigt princip, at vores brugere altid aktivt og frivilligt har

6 4 valgt at deltage i aktiviteterne. Vi accepterer således aldrig myndighedstvang til vores aktiviteter, ligesom vi ikke kan rumme brugere, der i lyset af eksempelvis hårdt stofmisbrug eller alvorlige psykiatriske diagnoser ikke meningsfuldt kan siges at deltage frivilligt. I vores aktiviteter er frivilligheden således en tosporet vej. Vi vil gerne arbejde systematisk med mere udsatte brugere, herunder styrke rammer og procedurer herfor på aktiviteterne, men vi har et ansvar for, at brugere, der alene har brug for professionel hjælp, ikke havner i frivillige tilbud og vi har et lige så stort ansvar for at beskytte vores frivillige. Alle etablerede aktivitetskoncepter overvejer aktivt muligheder for at inkludere mere udsatte brugere, hvilket reflekteres konkret i relevante styregruppers handlingsplaner. Mindst en fjerdedel af aktiviteterne rummer mere udsatte brugere i sammenligning med i dag. Der udvikles mindst fire helt nye aktivitetskoncepter til gavn for mere udsatte brugere med alvorlige personlige og sociale problemer. Fokus på yderområderne Det er vigtigt, at prioriteringen af udsatte brugere sker relativt til alternative tilbud og projekter for målgruppen i lokalområdet. Vi skal derfor fortsat og i stigende grad være til stede i yderområderne, hvor aktivitetsudbuddet for udsatte børn og unge ofte er meget begrænset, selvom behovene for udsatte børn og unge ofte er store og stigende. I det internationale arbejde er Røde Kors ofte til stede i brændpunkter, hvor ingen eller få andre har adgang. Det er en ambition, at dette ligeledes gælder i Ungdommens Røde Kors lokale og nationale arbejde. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at fortsat og styrket lokal tilstedeværelse i yderområderne, hvor frivilligbasen er mindre end i de store byer, er ressourcekrævende. Der er behov for betydelig og kontinuerlig investering i sekretariatsbistand, ligesom der er behov for at udvikle alternative hvervningsmetoder og lokale samarbejder, herunder med Røde Kors i Danmark, for at rekruttere og fastholde nye typer af frivillige lokalt. Det er ambitionen, at URK kan etablere mere systematisk tilstedeværelse i yderområderne, herunder styrket lokal sekretariatsbistand, der i stigende grad finansieres af lokale kilder, herunder kommuner, regioner, lokalt erhvervsliv og evt. lokal frivillig fundraising. Der er lokale udviklingsråd og konkrete aktiviteter på plads eller undervejs i alle danske kommuner. Der etableres systematiske regionale indsatser i yderområderne med øget sekretariatsbistand og implementering af nye metoder til lokal frivillighvervning. Helhedsorientering Vi skal styrke helhedsorienteringen og intensiteten i vores nationale aktiviteter til gavn for brugerne. Vi skal forbedre sammenhængen og integrationen af vores aktiviteter på tværs, ligesom vi skal udvikle flere aktiviteter med en mere helhedsorienteret og fyldig tilgang til brugerne. Udsatte børn og unge har ofte brug for sammenhæng og helhed og det skal vi i stigende grad kunne modsvare i praksis. Vi skal ikke kun være en skiftende flig af hverdagen for vores brugere. Vi skal i stigende grad kunne være til stede for brugerne i hele deres barndom og ungdom. Desuden er der behov for udvikling af konkrete værktøjer, der kan fremme brugerflytning og sammenhæng mellem aktiviteterne i Ungdommens Røde Kors. Endelig er der behov for, hvor relevant, at fremme mere aktiv familie- og forældreinvolvering, for at styrke aktiviteternes mere langsigtede effekt og helhedsorientering for børn og unge i brugergruppen. Dette kræver blandt andet styrket samarbejde og koordination med relevante offentlige institutioner, Røde Kors i Danmark og andre sociale organisationer. Markant vækst i antallet af brugere, der benytter flere Ungdommens Røde Kors-tilbud i løbet af deres barndom og ungdom. Der udvikles mindst fem konkrete forsøg på samtænkning af flere aktivitetstilbud for brugerne. Forsøg med forældreinvolvering på udvalgte aktiviteter bliver pilottestet og evalueret. Integration af fortalerarbejde Vi skal i stigende grad integrere fortalerdimensioner i vores aktiviteter. Vi skal blive bedre til at eksplicitere og aktivt anvende vores viden fra aktiviteterne til at styrke vores fortalerarbejde i praksis, og vi skal blive dygtigere til at involvere brugere i at skabe denne viden. Vores frivillige og ansatte har ofte en unik indsigt i vilkårene for udsatte børn og unge lokalt, herunder i specifikke institutionelle og sociale sammenhænge. Vi har en forpligtelse til at bruge denne viden mere aktivt til at

7 5 forbedre rammevilkårene for brugerne som et vigtigt supplement til vores konkrete aktiviteter jævnfør Ungdommens Røde Kors fortalerstrategi. Der skal være en åben og strategisk refleksion på alle aktivitetsområder over, hvilke forandrede rammevilkår, der kan bidrage positivt til at forbedre hverdagen for brugerne på aktiviteten, samt hvordan Ungdommens Røde Kors eventuelt konkret kan bidrage hertil. Dette gælder både bredere politiske makrovilkår og mere specifikke rammebetingelser på mellemniveau, herunder eksempelvis dynamikker i skoler og andre institutioner. Vi bidrager til styrkelse og empowerment af udsatte børn og unge på individniveau, men anerkender, at der er mange vigtige kollektive og strukturelle processer, der direkte influerer og betinger brugernes velfærd. Der er blandt andet behov for at udvikle konkrete værktøjer til udvikling, indsamling og systematisering af de lokale aktivitetsfrivilliges indsigter og iagttagelser om bredere udfordringer for brugerne. Vi har en forpligtelse til at involvere brugerne i dette arbejde. Vi skal formidle og repræsentere brugernes stemmer i fortalerarbejdet. Ungdommens Røde Kors arbejder systematisk med udgangspunkt i konkret viden fra aktiviteterne at influere relevante myndigheder eller andre aktører for at forbedre hverdagen for aktiviteternes brugere i et antal sager, jævnfør Ungdommens Røde Kors fortalerstrategi for Konceptudvikling Vi skal løbende udvikle nye koncepter til gavn for aktuelle og nye brugergrupper. Dette skal ske inden for rammerne af strategiens øvrige prioriteter og i lyset af dialog med brugere og frivillige samt faglige undersøgelser på området. Desuden er det ambitionen, at Ungdommens Røde Kors nationale aktivitetsportefølje fortsat skal holdes fokuseret, således at nye aktivitetskoncepter så vidt muligt - holdes inden for de aktuelle fem metodeområder: I lyset af strategisk dialog med faglige eksperter og relevante undersøgelser af udsatte børn og unge i Danmark er flg. nye indsatsområder identificeret: Nye og styrkede aktivitetstilbud for børn og unge i asylsystemet, hvor Ungdommens Røde Kors har privilegeret adgang og brugerbehovene er store. Det skal ske i fortsat partnerskab med Røde Kors i Danmark. Nye projekter for unge med psykosociale problemer, herunder selvmordstruede unge, cuttere samt børn og unge med ADHD og tilsvarende diagnoser, der er i markant vækst i disse år. Nye aktivitetstilbud med fokus på social integration og fremtidsmuligheder for uadreagerende unge (typisk drenge), der ellers ofte kan være udfordrende at rekruttere til frivillige tilbud. Nye alternative læringsaktiviteter for udsatte børn og unge som et aktivt bidrag til forebyggelse af udviklingen af et ungdomsproletariat uden ungdomsuddannelse. Nye aktiviteter med fokus på krop, sundhed og misbrug blandt udsatte børn og unge. Nye aktiviteter for børn og unge med handicap samt unge ramt af handicap i familien. Der udvikles mindst otte nye aktivitetskoncepter inden for disse relevante indsatsområder. Læringsaktiviteter Lejre Klubber, væresteder og netværksaktiviteter Sundhed og idræt Mentoring og rådgivning. Konceptudvikling handler således om at udvikle og tilpasse etablerede metoder til nye målgrupper.

8 6 ANVENDELSE AF STRATEGIEN I PRAKSIS Vi skal fremover blive bedre til at prioritere vores begrænsede sekretariats- og frivilligressourcer på de aktiviteter, hvor vi mest effektivt bidrager til at reducere udsathed blandt børn og unge i Danmark. Vores ressourcer skal prioriteres efter et antal strategiske hovedkriterier: 1) Hvor meget flytter aktiviteten brugerne på relevante marginaliseringsspektrer (eller hvor meget forebygger og forhindrer vi evt. negative forandringer for brugerne)? 2) Hvor udsatte er brugerne? 3) Hvor mange brugere flytter aktiviteten? 4) Hvor mange alternative tilbud og aktiviteter har brugerne i øvrigt adgang til? 5) Hvor stabil og bæredygtig er aktiviteten for brugerne? 6) Falder aktiviteten inden for Ungdommens Røde Kors metodiske og faglige rammer? 7) Rummer aktiviteten gode muligheder for at engagere, influere og koordinere med andre aktører til gavn for udsatte børn og unge? Dette gælder for udviklingen af styregruppernes handlingsplaner, der fremover skal forholde sig aktivt til den nationale strategi, samt prioriteringen af organisationens sekretariatsressourcer. I en frivillig organisation skal der naturligvis altid være plads til lokal frivillig innovation. En national strategi kan og skal ikke begrænse eller styre samtlige frivilliges aktiviteter i eksempelvis de lokale udviklingsråd. Men hvis disse aktiviteter stiller krav til øget sekretariatsbistand, er det vigtigt for en vækstorganisation som Ungdommens Røde Kors at holde fokus på strategiske kriterier og prioriteter. Det kan i sidste ende - blive nødvendigt at reducere eller ligefrem lukke aktiviteter eller udviklingsprojekter, der ikke rammer prioriteterne i denne strategi. Dette handler ikke om ensretning eller harmonisering. Der er mange veje til målet og Ungdommens Røde Kors skal fortsat være en mangfoldig organisation med mange forskelligartede aktiviteter. Men der er behov for at være mere fokuserede på resultater og mål og prioritere vores ressourcer i dette lys. Vi skal løbende reflektere over vores forskellige aktiviteters faktiske sociale impact hos brugerne og kritisk sammenholde dette med ressourceanvendelsen. Dermed skaber vi de bedste resultater for udsatte børn og unge i Danmark. Frederiksberg, juli 2012

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

Strategi 2015 Rammer for frivilligheden Målrettet udvikling Social innovation Kommunikation Fortalerarbejde Fundraising

Strategi 2015 Rammer for frivilligheden Målrettet udvikling Social innovation Kommunikation Fortalerarbejde Fundraising Strategi 2015 Rammer for frivilligheden Målrettet udvikling Social innovation Kommunikation Fortalerarbejde Fundraising 1 2 Indhold Rammer for frivilligheden Målrettet udvikling Social innovation Kommunikation

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

DEL UD AF DIG SELV. Hjælp udsatte børn og unge som frivillig i Ungdommens Røde Kors

DEL UD AF DIG SELV. Hjælp udsatte børn og unge som frivillig i Ungdommens Røde Kors DEL UD AF DIG SELV Hjælp udsatte børn og unge som frivillig i Ungdommens Røde Kors Indhold Bliv frivillig på www.urk.dk/frivillig Der er brug for dig... 5 Læring... 7 Lektiecaféer... 9 Y-faktor... 10 Netværket

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

GOD ENERGI TIL FRIVILLIGT ARBEJDE 2014 ET PARTNERSKAB MELLEM ENERGI DANMARK OG UNGDOMMENS RØDE KORS

GOD ENERGI TIL FRIVILLIGT ARBEJDE 2014 ET PARTNERSKAB MELLEM ENERGI DANMARK OG UNGDOMMENS RØDE KORS GOD ENERGI TIL FRIVILLIGT ARBEJDE 2014 ET PARTNERSKAB MELLEM ENERGI DANMARK OG UNGDOMMENS RØDE KORS VI TAGER ANSVAR SAMMEN Da Michael fik en mentor gennem Ungdommens Røde Kors, mødte han for første gang

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kommunernes velfærdsalliancer

Kommunernes velfærdsalliancer Kommunernes velfærdsalliancer KLs Ledertræf, 8. september 2011, Stine Carsten Kendal og Anne Kjær Skovgaard Sessionens program 10.30 Kommunernes velfærdsalliancer Social forebyggelse hvad er dit ansvar

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

INDHOLD LEDELSESPÅTEGNING

INDHOLD LEDELSESPÅTEGNING ÅRSREGNSKAB 2011 1 INDHOLD LEDELSESPÅTEGNING Vi er primært lektiehjælpere, men vi vil også gerne være nogle voksne, som børnene føler, de kan komme og snakke med. De kommer hos os, fordi vi tilbyder nogle

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald CORPORATE VOLUNTEERING Tryghedsopkald Vejledning til samarbejde mellem virksomheder og Røde Kors om tryghedsopkald foretaget af virksomhedsfrivillige. RødeKors.dk 1 INTRODUKTION OG FORMÅL Denne vejledning

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Strategi Dansk Volleyball Forbund Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Digital Mentor. Præsentation til konceptet

Digital Mentor. Præsentation til konceptet Digital Mentor Præsentation til konceptet Digital Mentor er en digital rådgivningsform der har til hensigt at understøtte fysiske frafaldsforebyggende indsatser, rettet mod socialt udsatte og psykisk sårbare

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Forebyggende indsatser mod æresrelaterede vold/konflikter

Forebyggende indsatser mod æresrelaterede vold/konflikter Lokalt eller nationalt? Hvorfor? Hvem? Hvordan? Fordele og ulemper? Erfaringer fra Danmark Hvad kendetegner æresrelaterede konflikter? Komplicerede og indviklede Berører hele familien Kan udvikle sig voldsomt,

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

SE MIG! Kampagnebeskrivelse

SE MIG! Kampagnebeskrivelse SE MIG! Kampagnebeskrivelse // 3 BLIV EN DEL AF NOGET STORT Nu er jeg med! Jeg har skrevet under på, at intet barn eller ung skal stå uden for fællesskabet. Det kan jo ikke passe, at børn og unge, der

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet 1. januar 2015 Hviddalen Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet Hviddalen Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Udbredelse af Hjemløsestrategien

Udbredelse af Hjemløsestrategien Udbredelse af Hjemløsestrategien Opstartsseminar den 13. november 2014 Randers Kommune Hjemløsestrategien 2014-2017 i Randers Består af to projekter: Projektet; Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien.

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådet for Socialt Udsattes anbefalinger til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådets anbefalinger til: Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Bliv frivillig. Gør en forskel for dig selv og for andre AALBORG

Bliv frivillig. Gør en forskel for dig selv og for andre AALBORG Bliv frivillig Gør en forskel for dig selv og for andre AALBORG Lektiecafé Ungdommens Røde Kors har fire lektiehjælpscaféer i Aalborg. Som frivillig kan du hjælpe med alt fra en 4. klasses matematikopgave

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere