INDHOLD. Strategiske ambitioner Vores metode Strategiske udviklingsprioriteter Anvendelse af strategien i praksis
|
|
- Patrick Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NATIONAL STRATEGI
2 INDHOLD Strategiske ambitioner Vores metode Strategiske udviklingsprioriteter Anvendelse af strategien i praksis
3 1 STRATEGISKE AMBITIONER Ungdommens Røde Kors fremtidsdrøm er et samfund, hvor ingen børn og unge savner anerkendelse og deltagelse i positive fællesskaber. Vi skaber lysere fremtider for udsatte børn og unge. Ungdommens Røde Kors implementerer derfor et stort antal konkrete frivilligbaserede aktiviteter til gavn for udsatte børn og unge i hele Danmark. Ungdommens Røde Kors har i dag over tyve nationale aktivitetskoncepter og mere end to hundrede aktivitetsgrupper. Aktiviteterne henvender sig i dag til et stort antal forskellige, men ligeledes ofte sammenhængende underkategorier af udsatte børn og unge, herunder ensomme, psykisk udfordrede, fysisk usunde, bogligt svage, anbragte, misbrugstruede, hjemløse, kriminelle og voldsramte børn og unge. Hertil kommer aktiviteter, der henvender sig til børn og unge på specifikke sociale institutioner, herunder døgninstitutioner, arresthuse, hospitaler, kvindekrisecentre og asylcentre. 1 Formål Formålet med denne nationale strategi for er dels at udvikle et præcist og sammenhængende sprog om Ungdommens Røde Kors nationale arbejde på tværs af de mange aktiviteter og dels at definere og skabe intern enighed om nogle nationale udviklingsprioriteter for de kommende år. Strategien skal guide organisationens arbejde fremover herunder revisionen af aktuelle aktiviteter, udviklingen af nye initiativer og fokuseringen på nye målgrupper. Strategien skal bidrage direkte til at prioritere og allokere ressourcer, herunder især sekretariatsressourcer, til organisationens nationale aktiviteter. Denne strategi understøtter ambitionerne i organisationens Strategi 2015: Vi skal lave flere og bedre aktiviteter til øget gavn for flere udsatte børn og unge. Vi skal være til stede overalt, hvor der er et behov. Vi skal løbende udvide, tilpasse og styrke vores nuværende aktiviteter, vi skal udvikle helt nye aktivitetskoncepter og vi skal turde redefinere eller helt lukke aktiviteter, hvis den sociale effekt udebliver. Hvordan skal vi vurdere og beslutte, hvilke udvidelser, tilpasninger og udviklinger af aktiviteter, der skal prioriteres i de kommende år? Udgangspunktet må altid være brugerne. Vi er Røde Kors. Vi er ikke sat i verden for vores aktiviteter, frivillige eller ansattes skyld. Vi er alle sammen midler til at realisere målet. Strategisk hovedambition Ungdommens Røde Kors strategiske hovedambition på det nationale område i de kommende år er: at reducere antallet af udsatte børn og unge i Danmark, således som disse er defineret og kategoriseret af SFI (2010), CEFU (2010) og andre relevante og systematiske brugerundersøgelser. Kampen mod social udsathed eller marginalisering skal ikke være baseret på mavefornemmelser. Vores aktiviteter skal udvikles og løbende vurderes på grundlag af deres bidrag til at reducere antallet af udsatte børn og unge i overensstemmelse med evidensbaserede indikatorer og konklusioner i blandt andet SFI og CEFU s undersøgelser. Ungdommens Røde Kors er naturligvis en mindre aktør i spørgsmålet om udsathed og marginalisering i Danmark. Mange andre og tungere aktører bidrager aktivt til at flytte statistikker for udsatte børn og unge. Men hvis vores aktiviteter ikke flytter konkrete brugere mod mindre udsathed eller mindre risiko for udsathed målt på relevante indikatorer og kriterier, er vi ikke en succes. Vi er sat i verden for at forebygge, reducere og fjerne marginalisering blandt børn og unge. I praksis Ude blandt brugerne på vores konkrete aktiviteter viser succes sig naturligvis ikke i indikatorer eller statistikker, men i smil, samvær og personlige succesoplevelser. Det er drivkraften og omdrejningspunktet for brugere og frivillige. Sådan skal det være. Men som organisation skal vores ambition være, at de gode øjeblikke og møder, der rummer stor værdi i sig selv, ligeledes bidrager til vores bredere ambitioner i kampen mod udsathed og marginalisering på længere sigt. Vi skal skabe positiv forandring og forebygge negativ forandring for vores brugere. 1 Vores aktiviteter løber således på tværs af målgrupper og koncepter. Nogle aktiviteter er defineret af deres specifikke målgruppe (eksempelvis asylaktiviteter eller aktiviteter på døgninstitutioner). Andre er defineret af deres koncept (eksempelvis lektiehjælp, ferielejr eller mentorforløb), der som udgangspunkt er åbne for alle målgrupper inden for nogle basisrammer (eksempelvis alder og geografi). Og atter andre er defineret af både målgruppen og konceptet (eksempelvis væresteder på kvindekrisecentre eller lektiehjælp på sprogskoler). Alle vores aktiviteter kan således indplaceres i en matrix med akserne koncepter og målgrupper. Vi kan altså ikke reducere vores nationale aktiviteter til et enkelt kontinuum.
4 2 VORES METODE Ungdommens Røde Kors DNA kendertegner og forener os i arbejdet mod vores fremtidsdrøm. Dette DNA rummer værdierne medmenneskelighed, kvalitet, frivillighed og Røde Kors. Udgangspunktet for Ungdommens Røde Kors arbejde er altid brugernes behov, der er definerende for, hvilke aktiviteter, vi konkret udvikler og driver. Ungdommens Røde Kors metodiske tilgang er frivillighed, det vil sige at det er de frivillige, der har kontakt til brugerne. Organisationens ansatte bidrager til at rekruttere, støtte, rådgive, organisere og udvikle de frivillige, men det er altid de frivillige, der arbejder direkte med brugerne. Hvad karakteriserer desuden Ungdommens Røde Kors metode på det nationale område? Ungdommens Røde Kors skaber aktiviteter, hvor udsatte børn og unge modtager omsorg, anerkendelse og støtte fra frivillige og hvor brugerne ligeledes kan deltage i positive og ligeværdige fællesskaber med andre børn og unge. Disse aktiviteter finder sted i tre konstruktive spændingsfelter : Kontakten mellem brugere og frivillige finder sted i lighed, identifikation, dialog og øjenhøjde ( ungtil-ung-metoden ). Samtidig fungerer de frivillige ofte ligeledes som positive og inspirerende rollemodeller eller mentorer for brugerne. Vi skaber frirum, hvor brugerne bliver anerkendt, kan lege, stresse af og bare være sig selv. Samtidig arbejder vi som udgangspunkt altid med udvikling, empowerment og læring. Det skal nytte noget. Vi repræsenterer det uafhængige civilsamfund. Vi er ikke en del af et offentligt velfærdssystem eller behandlersamfund. Vi er noget markant anderledes, fordi vi er baseret på frivillighed og ligeværdighed. Samtidig arbejder vi næsten altid i tæt koordination og samarbejde med relevante offentlige institutioner, herunder skoler, kvindekrisecentre, arresthuse, døgninstitutioner og så videre. Vi er sammen om udfordringerne. Inden for disse rammer udvikler og driver Ungdommens Røde Kors i dag et stigende antal aktivitetskoncepter, der kan rummes i følgende. fem metodeområder: Læringsaktiviteter Lejre Klubber, væresteder og netværksaktiviteter Sundhed og idræt Mentoring og rådgivning. På tværs af disse metodeområder udvikler og leverer vi følgende fire grundydelser eller basiskompetencer til brugerne i vores nationale aktiviteter: Faglige kompetencer (hjælp til skole, lektier og studier samt stimulering af lyst til læring). Sociale kompetencer (netværk, forebyggelse af ensomhed og fremme af almindeligt ungdomsliv). Sund livsstil (fremme af bevægelse, idræt, sund kost samt viden om krop og sundhed). Håndtering af udsathed og livskriser (personlig empowerment, livsmestring og fremme af positiv selvidentitet). Det er udviklingen og leveringen af disse fire basiskompetencer, der skal bidrage til at flytte vores brugere positivt på relevante marginaliseringsdimensioner (eller reducere risikoen for, at de rykker sig negativt). Nye eller styrkede kompetencer skaber håb og muligheder.
5 3 STRATEGISKE UDVIKLINGSPRIORITETER Vi vil tilpasse, styrke og udvide vores nuværende aktiviteter og vi vil ligeledes udvikle nye aktivitetskoncepter. Det er en strategisk balanceakt, hvor brugerne er afgørende. Spørgsmålet er, hvor vi kan flytte flest brugere og hvor vi vil kunne flytte flest brugere mest i udsathedskategorierne hos SFI (2010), CEFU (2010) og andre relevante brugerundersøgelser. Det er naturligvis en kompliceret vurdering og forudsætter som minimum at vi bliver bedre og mere systematiske til at monitorere aktiviteternes sociale resultater i de kommende år. Det er en vigtig betingelse for udvikling og prioritering af vores nationale aktiviteter i fremtiden. Evaluering og dokumentation Vi skal markant udvikle vores forståelse, monitorering og evaluering af alle vores nationale aktiviteters sociale impact hos brugerne i de kommende år. Vi er sat i verden for at skabe positiv social forandring og vi har brug for systematisk viden om vores resultater for at kunne øge kvaliteten i vores aktiviteter og prioritere vores begrænsede ressourcer. Dette skal ske med udgangspunkt i indikatorer fra SFI (2010), CEFU (2010) og andre relevante undersøgelser på området. Hvor mange brugere flyttes, hvor meget, hvor længe, hvordan og hvorfor? Vi skal kende svarene på disse spørgsmål på alle vores aktiviteter i de kommende år. For at udvikle vores frivillige og forbedre vores aktiviteter. Arbejdet med evaluering og dokumentation skal fortsat reflektere og tilpasses vores organisatoriske realiteter, hvor det altid er de frivillige, der har kontakten til brugerne, og hvor vi som udgangspunkt kun deltager i en begrænset del af brugernes hverdag. Det skaber nogle vigtige, men ikke uoverstigelige udfordringer. Ungdommens Røde Kors evalueringsprogram skal have solid politisk og ressourcemæssig støtte i de kommende år, ligesom frivillige og ansatte skal anspores og kompetenceudvikles endnu mere til at drive evalueringsarbejdet fremad som en kerneprioritet. Præcise konceptbeskrivelser og forandringsteorier er udviklet på alle nationale aktivitetsområder. Der indsamles løbende brugbare data fra udvalgte aktiviteter på alle aktivitetsområder. Kontinuitet og kvalitet Vi skal løbende udvikle vores aktiviteters kontinuitet, kvalitet og sociale impact blandt brugerne i de kommende år. I lokale frivilligdrevne aktiviteter er bæredygtighed og kontinuitet en konstant udfordring. Stabilitet skal i endnu højere grad være vores kendetegn, hvor vi med vores faste aktivitetskoncepter udfordrer projektsamfundets midlertidighed og hyperfleksibilitet. Brugerne skal kunne regne med os hver dag, hver uge. Vækst handler om at skabe flere aktiviteter, men lige så meget om at have flere stabile aktiviteter. Vi skal øge kontinuiteten, mangfoldigheden og frivilligfastholdelsen på aktiviteterne, fokusere mere systematisk på vidensoverlevering og styrke sekretariatsbistanden til aktiviteterne. Samtidig skal vi, inden for disse rammer, hele tiden justere og forbedre aktiviteterne i lyset af indsigter og resultater fra aktiviteternes løbende evalueringsarbejde. Kvalitet for brugerne er vores kodeord. Vi skal være skarpe på, hvor vi har vores spidskompetencer og hvor vi har mulighed for at udvikle kvaliteten af aktiviteterne mest muligt. Og erkende, at der kan være områder, hvor vi skaber mindre kvalitet for brugerne end vi måske antog, og at vi derfor må redefinere eller helt lukke udvalgte aktiviteter. Halvering i antallet af lokale aktiviteter, der rammes af stabilitetsudfordringer eller lukninger pga. manglende frivilligstøtte lokalt. Mindst halvdelen af aktivitetskoncepterne kan dokumentere øget socialt impact hos brugerne i sammenligning med i dag. Fokus på mere udsatte brugere Vi skal i stigende grad ramme de mest udsatte børn og unge i vores etablerede og nye aktiviteter. Der er behov for at udvikle aktiviteter specifikt til de mest udsatte børn og unge, ligesom der er behov for at tilpasse vores nuværende aktivitetskoncepter, således at de i stigende grad kan rumme mere udsatte børn og unge. I de seneste år har vi vist, at vi kan gøre en meget stor forskel for mere udsatte brugere, herunder tidligere stofmisbrugere, voldsramte unge, unge indsatte, unge hjemløse og unge med psykiske problemer. Denne udvikling skal vi aktivt fortsætte i de kommende år. Med mere udsatte mener vi børn og unge, der slår kraftigt ud på flere relevante marginaliseringsindikatorer eller lever i alvorlig risiko herfor. Det er imidlertid et vigtigt princip, at vores brugere altid aktivt og frivilligt har
6 4 valgt at deltage i aktiviteterne. Vi accepterer således aldrig myndighedstvang til vores aktiviteter, ligesom vi ikke kan rumme brugere, der i lyset af eksempelvis hårdt stofmisbrug eller alvorlige psykiatriske diagnoser ikke meningsfuldt kan siges at deltage frivilligt. I vores aktiviteter er frivilligheden således en tosporet vej. Vi vil gerne arbejde systematisk med mere udsatte brugere, herunder styrke rammer og procedurer herfor på aktiviteterne, men vi har et ansvar for, at brugere, der alene har brug for professionel hjælp, ikke havner i frivillige tilbud og vi har et lige så stort ansvar for at beskytte vores frivillige. Alle etablerede aktivitetskoncepter overvejer aktivt muligheder for at inkludere mere udsatte brugere, hvilket reflekteres konkret i relevante styregruppers handlingsplaner. Mindst en fjerdedel af aktiviteterne rummer mere udsatte brugere i sammenligning med i dag. Der udvikles mindst fire helt nye aktivitetskoncepter til gavn for mere udsatte brugere med alvorlige personlige og sociale problemer. Fokus på yderområderne Det er vigtigt, at prioriteringen af udsatte brugere sker relativt til alternative tilbud og projekter for målgruppen i lokalområdet. Vi skal derfor fortsat og i stigende grad være til stede i yderområderne, hvor aktivitetsudbuddet for udsatte børn og unge ofte er meget begrænset, selvom behovene for udsatte børn og unge ofte er store og stigende. I det internationale arbejde er Røde Kors ofte til stede i brændpunkter, hvor ingen eller få andre har adgang. Det er en ambition, at dette ligeledes gælder i Ungdommens Røde Kors lokale og nationale arbejde. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at fortsat og styrket lokal tilstedeværelse i yderområderne, hvor frivilligbasen er mindre end i de store byer, er ressourcekrævende. Der er behov for betydelig og kontinuerlig investering i sekretariatsbistand, ligesom der er behov for at udvikle alternative hvervningsmetoder og lokale samarbejder, herunder med Røde Kors i Danmark, for at rekruttere og fastholde nye typer af frivillige lokalt. Det er ambitionen, at URK kan etablere mere systematisk tilstedeværelse i yderområderne, herunder styrket lokal sekretariatsbistand, der i stigende grad finansieres af lokale kilder, herunder kommuner, regioner, lokalt erhvervsliv og evt. lokal frivillig fundraising. Der er lokale udviklingsråd og konkrete aktiviteter på plads eller undervejs i alle danske kommuner. Der etableres systematiske regionale indsatser i yderområderne med øget sekretariatsbistand og implementering af nye metoder til lokal frivillighvervning. Helhedsorientering Vi skal styrke helhedsorienteringen og intensiteten i vores nationale aktiviteter til gavn for brugerne. Vi skal forbedre sammenhængen og integrationen af vores aktiviteter på tværs, ligesom vi skal udvikle flere aktiviteter med en mere helhedsorienteret og fyldig tilgang til brugerne. Udsatte børn og unge har ofte brug for sammenhæng og helhed og det skal vi i stigende grad kunne modsvare i praksis. Vi skal ikke kun være en skiftende flig af hverdagen for vores brugere. Vi skal i stigende grad kunne være til stede for brugerne i hele deres barndom og ungdom. Desuden er der behov for udvikling af konkrete værktøjer, der kan fremme brugerflytning og sammenhæng mellem aktiviteterne i Ungdommens Røde Kors. Endelig er der behov for, hvor relevant, at fremme mere aktiv familie- og forældreinvolvering, for at styrke aktiviteternes mere langsigtede effekt og helhedsorientering for børn og unge i brugergruppen. Dette kræver blandt andet styrket samarbejde og koordination med relevante offentlige institutioner, Røde Kors i Danmark og andre sociale organisationer. Markant vækst i antallet af brugere, der benytter flere Ungdommens Røde Kors-tilbud i løbet af deres barndom og ungdom. Der udvikles mindst fem konkrete forsøg på samtænkning af flere aktivitetstilbud for brugerne. Forsøg med forældreinvolvering på udvalgte aktiviteter bliver pilottestet og evalueret. Integration af fortalerarbejde Vi skal i stigende grad integrere fortalerdimensioner i vores aktiviteter. Vi skal blive bedre til at eksplicitere og aktivt anvende vores viden fra aktiviteterne til at styrke vores fortalerarbejde i praksis, og vi skal blive dygtigere til at involvere brugere i at skabe denne viden. Vores frivillige og ansatte har ofte en unik indsigt i vilkårene for udsatte børn og unge lokalt, herunder i specifikke institutionelle og sociale sammenhænge. Vi har en forpligtelse til at bruge denne viden mere aktivt til at
7 5 forbedre rammevilkårene for brugerne som et vigtigt supplement til vores konkrete aktiviteter jævnfør Ungdommens Røde Kors fortalerstrategi. Der skal være en åben og strategisk refleksion på alle aktivitetsområder over, hvilke forandrede rammevilkår, der kan bidrage positivt til at forbedre hverdagen for brugerne på aktiviteten, samt hvordan Ungdommens Røde Kors eventuelt konkret kan bidrage hertil. Dette gælder både bredere politiske makrovilkår og mere specifikke rammebetingelser på mellemniveau, herunder eksempelvis dynamikker i skoler og andre institutioner. Vi bidrager til styrkelse og empowerment af udsatte børn og unge på individniveau, men anerkender, at der er mange vigtige kollektive og strukturelle processer, der direkte influerer og betinger brugernes velfærd. Der er blandt andet behov for at udvikle konkrete værktøjer til udvikling, indsamling og systematisering af de lokale aktivitetsfrivilliges indsigter og iagttagelser om bredere udfordringer for brugerne. Vi har en forpligtelse til at involvere brugerne i dette arbejde. Vi skal formidle og repræsentere brugernes stemmer i fortalerarbejdet. Ungdommens Røde Kors arbejder systematisk med udgangspunkt i konkret viden fra aktiviteterne at influere relevante myndigheder eller andre aktører for at forbedre hverdagen for aktiviteternes brugere i et antal sager, jævnfør Ungdommens Røde Kors fortalerstrategi for Konceptudvikling Vi skal løbende udvikle nye koncepter til gavn for aktuelle og nye brugergrupper. Dette skal ske inden for rammerne af strategiens øvrige prioriteter og i lyset af dialog med brugere og frivillige samt faglige undersøgelser på området. Desuden er det ambitionen, at Ungdommens Røde Kors nationale aktivitetsportefølje fortsat skal holdes fokuseret, således at nye aktivitetskoncepter så vidt muligt - holdes inden for de aktuelle fem metodeområder: I lyset af strategisk dialog med faglige eksperter og relevante undersøgelser af udsatte børn og unge i Danmark er flg. nye indsatsområder identificeret: Nye og styrkede aktivitetstilbud for børn og unge i asylsystemet, hvor Ungdommens Røde Kors har privilegeret adgang og brugerbehovene er store. Det skal ske i fortsat partnerskab med Røde Kors i Danmark. Nye projekter for unge med psykosociale problemer, herunder selvmordstruede unge, cuttere samt børn og unge med ADHD og tilsvarende diagnoser, der er i markant vækst i disse år. Nye aktivitetstilbud med fokus på social integration og fremtidsmuligheder for uadreagerende unge (typisk drenge), der ellers ofte kan være udfordrende at rekruttere til frivillige tilbud. Nye alternative læringsaktiviteter for udsatte børn og unge som et aktivt bidrag til forebyggelse af udviklingen af et ungdomsproletariat uden ungdomsuddannelse. Nye aktiviteter med fokus på krop, sundhed og misbrug blandt udsatte børn og unge. Nye aktiviteter for børn og unge med handicap samt unge ramt af handicap i familien. Der udvikles mindst otte nye aktivitetskoncepter inden for disse relevante indsatsområder. Læringsaktiviteter Lejre Klubber, væresteder og netværksaktiviteter Sundhed og idræt Mentoring og rådgivning. Konceptudvikling handler således om at udvikle og tilpasse etablerede metoder til nye målgrupper.
8 6 ANVENDELSE AF STRATEGIEN I PRAKSIS Vi skal fremover blive bedre til at prioritere vores begrænsede sekretariats- og frivilligressourcer på de aktiviteter, hvor vi mest effektivt bidrager til at reducere udsathed blandt børn og unge i Danmark. Vores ressourcer skal prioriteres efter et antal strategiske hovedkriterier: 1) Hvor meget flytter aktiviteten brugerne på relevante marginaliseringsspektrer (eller hvor meget forebygger og forhindrer vi evt. negative forandringer for brugerne)? 2) Hvor udsatte er brugerne? 3) Hvor mange brugere flytter aktiviteten? 4) Hvor mange alternative tilbud og aktiviteter har brugerne i øvrigt adgang til? 5) Hvor stabil og bæredygtig er aktiviteten for brugerne? 6) Falder aktiviteten inden for Ungdommens Røde Kors metodiske og faglige rammer? 7) Rummer aktiviteten gode muligheder for at engagere, influere og koordinere med andre aktører til gavn for udsatte børn og unge? Dette gælder for udviklingen af styregruppernes handlingsplaner, der fremover skal forholde sig aktivt til den nationale strategi, samt prioriteringen af organisationens sekretariatsressourcer. I en frivillig organisation skal der naturligvis altid være plads til lokal frivillig innovation. En national strategi kan og skal ikke begrænse eller styre samtlige frivilliges aktiviteter i eksempelvis de lokale udviklingsråd. Men hvis disse aktiviteter stiller krav til øget sekretariatsbistand, er det vigtigt for en vækstorganisation som Ungdommens Røde Kors at holde fokus på strategiske kriterier og prioriteter. Det kan i sidste ende - blive nødvendigt at reducere eller ligefrem lukke aktiviteter eller udviklingsprojekter, der ikke rammer prioriteterne i denne strategi. Dette handler ikke om ensretning eller harmonisering. Der er mange veje til målet og Ungdommens Røde Kors skal fortsat være en mangfoldig organisation med mange forskelligartede aktiviteter. Men der er behov for at være mere fokuserede på resultater og mål og prioritere vores ressourcer i dette lys. Vi skal løbende reflektere over vores forskellige aktiviteters faktiske sociale impact hos brugerne og kritisk sammenholde dette med ressourceanvendelsen. Dermed skaber vi de bedste resultater for udsatte børn og unge i Danmark. Frederiksberg, juli 2012
Skabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereORGANISATIONS- BESKRIVELSE
ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.
Læs mereVI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE
VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global
Læs mereUdsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.
Læs mereLæringsstrategi for frivillige i Ungdommens Røde Kors
Læringsstrategi for frivillige i Ungdommens Røde Kors Side 1 af 10 1. Indledning Udviklingen af læringsstrategien sker som led i arbejdet med at implementere Strategi 2015, hvor fællesnævneren er at skabe
Læs mereUNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste
Læs mereAMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE
AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE 2018-2021 Fællesskaber i hovedstaden Mange mennesker i hovedstaden lever et godt liv. De er en del af fællesskaber, har tætte venner, gode kolleger
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereUdvikling: A) Intern kvalitet 1. Social innovation 2. Brugeren i fokus 3. Organisationsstruktur
Handlingsplan 2014 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Landsstyrelsens prioriteter i 2014 Udvikling: A) Intern kvalitet 1. Social innovation 2. Brugeren i fokus 3. Organisationsstruktur B) Ekstern
Læs mereUNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereSTRATEGI FOR VÆRESTEDER Alle skal have et håb
STRATEGI FOR VÆRESTEDER 2017-2021 Alle skal have et håb Hovedvejen til 2021 målet Blå Kors Danmark har formuleret en række fælles mål for det, vi ønsker at nå inden 2021. Strategi for væresteder i Blå
Læs mereUDSATTEPOLITIK
UDSATTEPOLITIK 2015-2018 Titel: Udsattepolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk Tryk:
Læs mereNy organisering i Ungdommens Røde Kors
Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde
Læs mereOversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014
1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere
Læs mereKOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015
KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereDansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!
Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening
Læs mereDet er lysten, der driver værket. Kommunikationsguide til: Fællesværker, Sprint og URK-Mentor
Det er lysten, der driver værket Kommunikationsguide til: Fællesværker, Sprint og URK-Mentor Ungdommens Røde Kors har kickstartet en række initiativer, der giver børn og unge alle steder i landet mulighed
Læs mereStrategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019
Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereSocial Frivilligpolitik
Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld
Læs mereFAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk
FAMILIENETVÆRK [SEPT. 2013] Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj og Ishøj Kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen... 3 2 Data vedrørende Røde Kors-afdelingen
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder
Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Indsatsens navn Mentorordningen Indsats Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke udfordringer adresserer den? Mentorordningen skal medvirke til
Læs mereSamarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)
Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK
INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereURK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM
URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM DE NÆSTE 20 MIN VIL JEG TALE OM: - Kort præsentation af URK/mig - Mentoring i Ungdommens Røde Kors (Hvad er en URK Mentor?) - Resultater på mentorområdet i
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereHandicappolitik Med plads til alle
Handicappolitik Med plads til alle Handicappolitik Med plads til alle Denne politik retter sig mod borgere, der har varige begrænsninger af fysisk eller psykisk karakter. Udgangspunktet for Hedensted Kommunes
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune
SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereHVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?
HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereBeskrivelse af CTI-metoden
Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereFAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Egedal. og Egedal kommune 15. MAY RødeKors.dk
FAMILIENETVÆRK 15. MAY 2019 Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Egedal og Egedal kommune RødeKors.dk INDHOLD 1 Data vedrørende samarbejdspart i kommunen/anden samarbejdspart...3 2 Data vedrørende
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs mereBilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre
Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereUdkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.
Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med
Læs mereSTRATEGI Røde Kors Hovedstadens sociale arbejde
STRATEGI 2015-17 Røde Kors Hovedstadens sociale arbejde I Røde Kors Hovedstaden arbejder vi pro-aktivt for Indsatser i det sociale arbejde skabe inkluderende fællesskaber måle nytteværdien af vores indsats
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereSamarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte
Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereStrategi 2015 Rammer for frivilligheden Målrettet udvikling Social innovation Kommunikation Fortalerarbejde Fundraising
Strategi 2015 Rammer for frivilligheden Målrettet udvikling Social innovation Kommunikation Fortalerarbejde Fundraising 1 2 Indhold Rammer for frivilligheden Målrettet udvikling Social innovation Kommunikation
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereHvidovre Kommunes Ældrepolitik
Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereBØRN & UNGE TOPMØDE 2019 #BUTM2019
BØRN & UNGE TOPMØDE 2019 #BUTM2019 Temamøde 3 Hvilken rolle kan frivilligområdet spille i forhold til at skabe social mobilitet for udsatte børn og unge? Helikoptertur hen over frivillighed, unge, kommuner
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs merePædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereViva Danmark. Strategi 2013-16
Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereStrategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp
Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereOversigt over udviklingsmål i aftalen for Børn- og Ungeområdet
Oversigt over udviklingsmål i aftalen for Børn- og Ungeområdet Processen for formulering af udviklingsmål (Hvordan er processen foregået, hvem har været inddraget mv.?) Chefteamet i Fagsekretariatet Børn
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereAktøranalysemodellen
Formål: - Primært et redskab, der er relevant for den helhedsorienterede indsats - Refleksioner om graden af offentlig styring i et samarbejde med civilsamfundet Opmærksomheder: - Simplificerede arketyper
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereUddannelsesvejledning
Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014
Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereDen Sociale Virksomhed. når der er behov for en højt specialiseret indsats
Den Sociale Virksomhed når der er behov for en højt specialiseret indsats Den Sociale Virksomhed 2 DEN SOCIALE VIRKSOMHED NÅR DER ER BEHOV FOR EN HØJT SPECIALISERET INDSATS RAMMER OG RETNING 2016-2018
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Læs mere