Ubundne bærelag af knust beton
|
|
- Andreas Mortensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ubundne bærelag af knust beton Vejteknisk Institut Rapport Vejledning - Leveringsbetingelse - Almindelig arbejdsbeskrivelse
2 Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Elisagårdsvej 5 Postboks 235 Telefon: Telefax: Titel Ubundne bærelag af knust beton - Vejledning - Leveringsbetingelse - Almindelig arbejdsbeskrivelse Serie Rapport 113 Dato Maj 2002 Udgiver Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Forfattere Ole Milvang-Jensen, Knud A. Pihl, Flemming Berg Foto Lise Bjulf Tryk Elektronisk ISBN ISSN Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse Vejdirektoratets boghandel Tlf Fax boghandel@vd.dk 2
3 Ubundne bærelag af knust beton Ole Milvang-Jensen Knud A. Pihl Flemming Berg Vejteknisk institut Rapport Vejledning - Leveringsbetingelse - Almindelig arbejdsbeskrivelse
4
5 Indholdsfortegnelse Vejledning Indledning Hvor kan knust beton anvendes? Knust betons anvendelse som ubundne bærelag Hvilke miljømæssige regler er der for anvendelse af knust beton? Hvordan sikres en god vejteknisk kvalitet af knust beton til ubundne bærelag? Hvem skal dokumentere kvalitet? Sandækvivalent (SE) anvendes ikke til vurdering af knust beton Kornstyrkekrav Kornkurvekrav Renhed Hvilke forhold er vigtige ved udførelse af ubundne bærelag af knust beton? Forhold vedr. komprimering Komprimeringskontrol...10 Leveringsbetingelse lndledning Generelt Gyldighedsområde Materialekrav Funktionskrav Specifikationer Kontrol...14 Almindelig arbejdsbeskrivelse Alment Materialer Udførelse Levering Udlægning Komprimering Overflade Forsegling Kontrol Generelt Materialer Komprimering Overflade
6 4
7 Vejledning 1. Indledning Nærværende publikation indeholder de vejtekniske forskrifter, som skal være overholdt, når knust beton anvendes som ubundne bærelag i vejbygning. Hvad angår miljømæssige forhold henvises til Miljøministeriets regler. Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø er ikke omtalt. De vejtekniske forskrifter er opbygget svarende til eksisterende forskrifter på området, dvs. Dansk Ingeniørforenings "Norm for sand, grus- og stenmaterialer", 3. udgave, april 1992, Dansk Standard DS 401, og vejregler: "Udbuds- og anlægsforskrifter, ubundne bærelag af stabilt grus", udgivet af Vejdirektoratet Vejregeludvalget, marts Det har været nødvendigt at udarbejde disse supplerende forskrifter, idet knust beton som ubundne bærelag har egenskaber, der afviger fra de traditionelt anvendte naturlige materialer. Forskrifterne består af en LEVERINGSBETINGELSE og en ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE, som tilsammen udgør de nødvendige vejtekniske forskrifter. LEVERINGSBETINGELSEN er opbygget svarende til DS 401 og vedrører de vejtekniske krav, der må stilles til knust beton som materiale, når det anvendes i ubundne bærelag. ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE er opbygget svarende til vejreglernes forskrifter for ubundne bærelag af stabilt grus. Den almindelige arbejdsbeskrivelse kan ved et aktuelt projekt ledsages af en særlig arbejdsbeskrivelse, der gør rede for det aktuelle projekts særlige forhold. Denne VEJLEDNING er et tillæg til forskrifterne. I vejledningens afsnit 2-5 gives råd og anvisninger for projektering og udførelse af ubundne bærelag af knust beton. Nærværende publikation har været til uformel høring hos Vejregelarbejdsgruppe 3.1 og projektgruppen for udviklingsprojektet Nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald indenfor vejsektoren i Center for Restprodukter (C-RES). Forskrifterne forventes revideret om nogle få år, dels i medfør af indførelse af fælleseuropæiske standarder (CEN), dels fordi hidtidige erfaringer med anvendelse af knust beton til ubundne bærelag er begrænsende. 5
8 2. Hvor kan knust beton anvendes? Denne publikation behandler alene brug af knust beton til vejtekniske formål. Genanvendelse af helt ren knust beton til ny beton i passiv miljøklasse i byggesektoren er således ikke omfattet. Knust beton kan anvendes til ubundne bærelag. Nærværende publikation udgør det tekniske grundlag for genanvendelse af knust beton til dette formål. Anvendelse af knust beton som bundsikring og fyldmateriale er ikke omfattet af denne publikation. Leveringsbetingelser og beskrivelser for evt. anvendelse af knust beton på disse måder må vurderes i den konkrete situation, men knust beton - som det typisk produceres - med en kornkurve, der minder om stabilt grus, kan p.g.a. ringe permeabilitet ikke anbefales som bundsikringsmateriale. 2.1 Knust betons anvendelse som ubundne bærelag Hvis man ikke ved målinger har kendskab til elasticitetsegenskaberne for det ubundne bærelag af knust beton anbefales det, at der ved dimensionering anvendes en E-værdi som angivet i tabel 1 (materialekvaliteter jf. LEVERINGSBETINGELSE). Knust beton, materialekvalitet A B C E-værdi, MPa Tabel 1. Knust beton, E-værdier ved dimensionering. Crushed concrete, E-modules for dimensioning. Knust beton kan anvendes som ubundne bærelag i befæstelser for veje, stier og pladser ved de i tabel 2 angivne trafikklasser i henhold til kataloget: Vejregler for dimensionering af vejbefæstelser, Vejdirektoratet, Vejregeludvalget, marts Trafikklasser Dimensioneringsvejreglens katalog Knust beton, materialekvalitet A B C Alle kategorier X X 0 og let trafik, stier og pladser X X X Tabel 2. Knust beton, anvendelse i trafikklasser. Crushed concrete, use in traffic classes. Visse danske og udenlandske erfaringer med ubundne bærelag af knust beton tyder på, at materialet i nogle tilfælde med tiden undergår en styrkeudvikling. Effekten tilskri 6
9 ves at der ved knusningen af materialet er frigjort en restmængde reaktive cementkorn. Disse cementkorn vil derefter i en periode være i stand til at reagere og derved stabilisere et udlagt bærelag. Effekten er dog endnu ikke så velbelyst og dokumenteret, at der dimensioneringsmæssigt kan tages højde for det. 3. Hvilke miljømæssige regler er der for anvendelse af knust beton? Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det faktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes. Primo 2002 er genanvendelse af beton miljømæssig reguleret ved Miljøstyrelsens cirkulæreskrivelse af 27. marts Af denne fremgår det, at rene byggematerialer kan anvendes til bygge- og anlægsarbejder uden forudgående godkendelse af de lokale miljømyndigheder. For definition af rene byggematerialer samt bygge- og anlægsarbejder henvises til cirkulæreskrivelsen. 4. Hvordan sikres en god vejteknisk kvalitet af knust beton til ubundne bærelag? Det væsentligste i bestræbelser på at sikre en tilstrækkelig kvalitet er præsenteret i leveringsbetingelse og almindelig arbejdsbeskrivelse, herunder de enkelte krav og ansvaret for opfyldelse af disse. 4.1 Hvem skal dokumentere kvalitet? Som udgangspunkt påhviler det entreprenøren over for bygherren at dokumentere kvalitet på basis af det vejtekniske analysearbejde. Det forventes, at en stadig større del af det vejtekniske materialeanalysearbejde samt dokumentation herfor kommer til at foregå hos leverandøren af materialerne i takt med indførelse af moderne kvalitetsstyringssystemer. Materialer til vejbygning, herunder også alternative materialer, kan optages i anerkendte produktcertificeringsordninger (p.t. Dansk Gruscertificering og Bureau Veritas Quality International). Nærværende forskrifter udgør det produkttekniske grundlag og vejreglen Produktionsstyring for sand, grus og sten til vejbygning, Vejregelrådet, 2001 det produktionsstyringsmæssige grundlag. Det vejtekniske materialeanalysearbejde hos leverandøren tilrettelægges afhængig af, om der leveres materialer tilsluttet anerkendt produktcertificeringsordning eller ej. Hvis der anvendes materialer, der ikke er tilsluttet anerkendte produktcertificeringsordninger, kan det vejtekniske materialeanalysearbejde udføres enten af leverandøren eller af entreprenøren i overensstemmelse med LEVERINGSBETINGELSEN. Hvis der anvendes materialer kontrolleret af leverandøren, kan entreprenøren nøjes med en modtagekontrol af mindre omfang, idet leverandørens dokumentation af 7
10 kvalitet indgår i den samlede kvalitetsdokumentation. Bygherren kan efter behov udføre supplerende stikprøvekontrol. 4.2 Sandækvivalent (SE) anvendes ikke til vurdering af knust beton DS 401 angiver krav til sandækvivalent SE for traditionelle bærelagsmaterialer af stabilt grus. Sandækvivalenten er ikke relevant for knust beton. 4.3 Kornstyrkekrav. Ubundne bærelagsmaterialers kornstyrke og dermed modstand mod nedknusning under indbygning og trafikbelastning vurderes ved Los Angeles prøvning. Forsøg, som Vejteknisk Institut har udført på forskellige produktioner af knust beton, viser Los Angeles værdier mellem 28 % og 42 %. Til sammenligning kan anføres, at traditionelle danske stabilt grus materialer har Los Angeles værdier på ca. 25 %. LEVERINGSBETINGELSEN s materialekvaliteter for knust beton er blandt andet baseret på Los Angeles værdierne. I det europæiske standardiseringsarbejde udgives flere prøvningsmetoder til vurdering af materialers kornstyrke og dermed modstand mod nedknusning/nedsildning under indbygning og trafikbelastning. Ud over Los Angeles prøvningsmetoden udgives Micro-Deval prøvningsmetoden som europæisk standard. Det er Vejteknisk Instituts vurdering, at Los Angeles metoden er bedst egnet til at vurdere korns resistens mod slag (som ubundne bærelagsmaterialer typisk udsættes for i forbindelse med indbygningen), mens Micro Deval metoden er bedst egnet til at vurdere korns resistens mod slid (som ubundne bærelagsmaterialer typisk udsættes for i medfør af trafikbelastningen efter indbygning). De undersøgelser Vejteknisk Institut har udført af bærelag af knust beton styrker denne formodning, men undersøgelserne er endnu for få til, at Micro Deval prøvningen er lagt til grund for Leveringsbetingelsens materialekvaliteter. 4.4 Kornkurvekrav LEVERINGSBETINGELSEN s materialekvaliteter er blandt andet baseret på materialernes fillerindhold. I LEVERINGSBETINGELSEN er anført krav på 0,075 mm sigten. For allerede nu at tilgodese de europæiske standarder er fillerkravene i parentes anført på 0,063 mm sigten, som således kan benyttes i overgangsperioden til de europæiske standarder bliver obligatoriske. 8
11 Grænsekurverne for knust beton er angivet grafisk i leveringsbetingelsen. Da der er et stigende behov for at kende disse kurver på digital form, angives efterfølgende de digitale støttepunkter for grænsekurverne. Maskevidde 0,075 0,125 0,25 0, ,5 63 Kurvenr Kurvenr Kurvenr Kurvenr Kurvenr Kurvenr , Tabel 3. Støttepunkter for grænsekurver. Digital limit curves. 4.5 Renhed LEVERINGSBETINGELSEN s materialekvaliteter er blandt andet baseret på materialernes renhed. Da der ikke p.t. eksisterer standardiserede renhedkriterier, ej heller europæiske, er renhedskriterierne baseret på Vejteknisk Instituts erfaringer med dansk producerede knuste betonmaterialer. På den fine del af materialet (mindre end 4 mm) er det nærliggende at anvende glødetabsbestemmelse til at konstatere et evt. indhold af organisk materiale, men da cementbeton i sig selv har et glødetab af varierende størrelse, er metoden ikke egnet. 5. Hvilke forhold er vigtige ved udførelse af ubundne bærelag af knust beton? Projektarbejdet, som sammen med andre erfaringer med udførelse af ubundne bærelag af knust beton ligger til grund for udfærdigelse af nærværende publikation, giver anledning til følgende bemærkninger: 5.1 Forhold vedr. komprimering Knust beton kan i komprimeringsmæssig henseende sammenlignes med traditionelt stabilt grus. Vandindholdet i den knuste beton har meget stor betydning for komprimerbarheden, idet vandet under komprimeringen tjener som smøremiddel mellem kornene. 9
12 Et vandindhold i materialet omkring det optimale er en forudsætning for at opnå en tilfredsstillende komprimering ved brug af mindst mulig energi og uden unødig nedknusning af materialet under komprimeringsarbejdet. Der er god økonomi i at få materialet leveret med det rigtige vandindhold. Evt. tilsætning af vand på arbejdspladsen bør ske inden komprimering, idet en helt eller delvist lukket overflade kræver oprivning inden tilsætning af vand og derefter en passende hvileperiode, for at vandet kan fordele sig. Retningsgivende kan anføres, at en forøgelse af vandindholdet på 1%-point kræver tilsætning af ca. 20 l vand pr. m 3 materiale. Vandindholdet i materialet under indbygning bør typisk ligge fra 0 til 3%-point under det ved vibration fundne vandindhold. Ved udførelse af komprimeringsarbejde er det vigtigt, at komprimeringsmateriellet er tilpasset materiale og lagtykkelse sådan, at laget er færdigkomprimeret ved færrest mulige overkørsler. Anvendelse af tungt vibrationsmateriel med lille frekvens og stor amplitude anbefales. Det for komprimeringen optimale vandindhold er væsentligt større (ca. 2 gange) end for traditionelt stabilt grus på grund af materialets høje absorption. Eventuel vanding skal derfor, af hensyn til absorption, foretages i god tid inden komprimeringsarbejdet, for at sikre tilstrækkeligt frit vand i materialet som forudsætning for komprimeringsarbejdet. Der advares mod at indbygge for tørt materiale, selv om komprimeringskravene herved evt. kan opfyldes, idet tørt beton knuses lettere end tilpas våd beton under komprimeringsarbejdet. 5.2 Komprimeringskontrol Referenceværdien til komprimeringskontrollen fremkommer som resultat af et vibrationsforsøg. Hvis materialet ikke er gennemfugtigt, bør der i god tid inden udførelse af vibrationsforsøget tilsættes en passende mængde vand til materialet, for at sikre at de enkelte korn er vandmættede inden prøvningen. Man skal være opmærksom på, at vandindholdet bestemt ved vibrationsforsøget ikke er det optimale vandindhold, men derimod et vandindhold svarende til vandmættet tilstand. Isotopmetoden anvendes til komprineringskontrol. Ved anvendelse af isotopmetoden skal man være opmærksom på, at materialet indeholder vand, der er bundet til kornene (krystalvand). Dette har betydning for beregning af komprimeringsgraden, idet isotopsondens vandindholdsbestemmelser skal korrigeres for indholdet af bundet vand ved udførelse af traditionelle vandindholdsbestemmelser, hvorved en evt. korrektionsfaktor kan fastlægges. 10
13 Leveringsbetingelse 1. lndledning 1.1 Generelt Denne leveringsbetingelse indeholder de vejtekniske bestemmelser, der skal være overholdt for knust beton, der anvendes til ubundne bærelag i befæstelser for veje, stier og pladser. Det er en forudsætning, at brugeren af leveringsbetingelsen har fornøden teknisk indsigt, idet bestemmelserne ikke kan dække alle specialtilfælde. En vurdering af, om et aktuelt tilfælde er dækket af leveringsbetingelsen, skal altid foretages. Der kan afviges fra leveringsbetingelsens krav, såfremt det kan dokumenteres, at afvigelsen ikke forringer funktionsegenskaberne. Leveringsbetingelsens materialekrav er opdelt i funktionskrav og specifikationer. 1.2 Gyldighedsområde Leveringsbetingelsen gælder for knust beton, der er blevet behandlet (knust og sorteret) på oparbejdningsanlæg. 2. Materialekrav 2.1 Funktionskrav Knust beton skal ved brug af egnet materiel kunne indbygges til et lag, der har fornøden bæreevne, frostsikkerhed, frostbestandighed samt slidstyrke. 2.2 Specifikationer Knust beton som bærelagsmateriale opdeles i 3 kvaliteter A, B og C med følgende krav: Gradering: Kornkurven skal overalt forløbe indenfor de fuldt optrukne grænsekurver i figur 1 og kvalitet A må højst skære 2 af de punkterede kurver svarende til et forløb indenfor 3 delbånd og må maksimalt have et gennemfald på 0,075 mm sigten på 6%. (alternativt gennemfald på 0,063 mm sigten på max. 5%). kvalitet B må højst skære 2 af de punkterede kurver svarende til et forløb inden for 3 delbånd, og må maksimalt have et gennemfald på 0,075 mm sigten på max. 8%. (alternativt gennemfald på 0,063 mm sigten på max. 7%) 11
14 kvalitet C må højst skære 3 af de punkterede kurver svarende til et forløb inden for 4 delbånd, og må maksimalt have et gennemfald på 0,075 mm sigten på max. 10%. (alternativt gennemfald på 0,063 mm sigten på max. 9%) Figur 1. Grænseværdier for knust beton. Enkeltlogaritmisk afbildning. Limit curves for crushed concrete. Semi-logarithmic presentation. Renhed: Generelt: Materialet må ikke indeholde skadelige mængder af planterester, muld, lerog siltklumper. Specifikt: Der stilles krav til indholdet af andre materialer end ren knust beton. Kravene fremgår af tabel 1. Den del af materialet, der er større end 4 mm sorteres i de i tabel 1 og afsnit 2.3 angivne grupper. 12
15 Fraktion mm Gruppe Betegnelse Bestandele Kval. A vægt-% Indhold Kval. B vægt-% Kval. C vægt-% Beton Beton og naturmaterialer Tegl Tegl, letbeton, ekspanderet ler og kalkmørtel 2,0 5,0 20 Asfalt Knust asfalt 2,0 2,0 2,0 > 4 Andet, ikke skadeligt Glas, porselæn, hård plast, jern og lignende hårde materialer 2,0 5,0 20 Andet, skadeligt Træ, papir, isoleringsmateriale*, blød plast, slagge m.v. 0,5 1,0 2,0 *Lette isolationsmaterialer - styropor, - polyurethan o. lign 0,02 0,02 0,02 Tabel 1. Knust beton, krav til renhed. Crushed concrete, requirements for purity. Styrke: Kravet til Los Angeles værdier er som angivet i tabel 2 Kvalitet A Kvalitet B Kvalitet C Los Angeles værdi Intet krav Tabel 2. Knust beton, krav til Los Angeles værdier. Crushed concrete, requirements for Los Angeles values. Omfanget, i hvilket ovenstående specifikationer sikrer opfyldelse af funktionskravene, fremgår af tabel 3, idet x i kolonnen "supplerende krav" betyder, at de anførte specifikationer ikke dækker det pågældende funktionskrav fuldt ud. 13
16 Funktionskrav Komprimerbarhed Specifikationer Filler Kornkurve Renhed Los Angeles slid % X Suppl. krav Bæreevne ved indbygning X X X Bevarelse af bæreevne X X X X X Frostsikkerhed ved indbygning X X X Bevarelse af frostsikkerhed X X Frostbestandighed X X X Slidstyrke X X X Tabel 3. Knust beton, sammenhæng mellem funktionskrav og specifikationer. Crushed concrete, connection between functional requirements and specifications. 2.3 Kontrol De krav, som stilles i denne leveringsbetingelse, gælder for materialerne ved levering. Ved kontrollen af, om specifikationerne er overholdt, udføres den enkelte prøvning i overensstemmelse med "Prøvningsmetoder for sand, grus- og stenmaterialer", DS 405, og/eller de tilsvarende DS/EN-metoder med følgende korrektion: DS Bjergartsfordeling. Den knuste beton sorteres i følgende grupper: Beton Tegl Asfalt Andet, ikke skadeligt Andet, skadeligt Beton og naturmaterialer. Tegl, letbeton, ekspanderet ler og kalkmørtel. Knust asfalt. Glas, porselæn, hård plast, jern og lignende hårde materialer. Træ, papir, isoleringsmateriale, blød plast, slagge m.v. Prøvningen udføres på min. 2,5 kg af materialedelen større end 4 mm enten som en samlet fraktion eller beregnes som vægtet sum af prøvningen udført på delfraktioner (4/8, 8/16 osv.). Som dokumentation for at specifikationerne i afsnit 2.2 er overholdt, skal der udføres mindst en sigteanalyse pr. påbegyndt 500 m 3 og mindst en renhedsanalyse og et Los Angeles styrkeforsøg pr. påbegyndt 1000 m 3. Alternativt skal det dokumenteres, at materialerne er produktcertificeret af Dansk Gruscertificering (DGC), Bureau Veritas Quality International Danmark (BVQI) eller anden anerkendt produktcertificeringsordning. 14
17 Almindelig arbejdsbeskrivelse 1. Alment Seneste udgaver af DS 405, Prøvningsmetoder for sand-, grus- og stenmaterialer med de korrektioner, der er anført i LEVERINGSBETINGELSEN, samt Vejteknisk Instituts prøvningsmetoder, som anført i afsnit 4.1, er gældende. 2. Materialer Materialerne skal opfylde de krav, der er angivet i LEVERINGSBETINGELSEN. Under arbejdets gang skal væsentlige ændringer i materialernes sammensætning forud meddeles bygherren. 3. Udførelse 3.1 Levering Samtidig levering fra mere end ét produktionssted må kun finde sted efter forudgående aftale med bygherren. Materialerne skal læsses, transporteres og aflæsses på en sådan måde, at forurening og skadelig afblanding undgås. 3.2 Udlægning Udlægningen skal foregå ved metoder, der hindrer skadelig afblanding og sikrer en ensartet fordeling af materialerne. 3.3 Komprimering Komprimeringen skal udføres med materiel, der giver en ensartet komprimering i hele bærelagets tykkelse. Komprimeringen skal udføres umiddelbart efter udlægningen og med tilstræbt optimalt vandindhold. Middel og tung trafik Komprimeringskravet er, at bærelaget komprimeres således, at komprimeringsgraden bliver større end 94 % vibration i mindst 90 % af laget. Sandsynligheden for at godkende et komprimeringsarbejde, der ikke opfylder kravet, må ikke overstige 25 %. 0 og let trafik Komprimeringskravet er, at bærelaget komprimeres således, at komprimeringsgraden bliver større end 92 % vibration i mindst 90 % af laget. Sandsynligheden for at godkende et komprimeringsarbejde, der ikke opfylder kravet, må ikke overstige 25 %. Komprimeringen anses for tilfredsstillende, når kontrolbestemmelserne i afsnit 4.3 er opfyldt. 15
18 3.4 Overflade Profilet reguleres, således at den færdige overflade bliver som foreskrevet med tolerancen ± 10 mm. Regulering i et fastkomprimeret bærelag må kun finde sted efter forudgående oprivning. Ved opretning af lunker med bituminøse materialer kan oprivning udelades. Overfladen af det færdige bærelag skal have et ensartet præg og være jævn og fast. Hvor disse krav ikke er opfyldt, kan materialerne forlanges udskiftet. 3.5 Forsegling Eventuel forsegling med bitumenemulsion udføres umiddelbart efter afslutning af regulering og komprimering. Forseglingen skal danne en tæt, ensartet og vejrbestandig hinde. Forseglingen skal afstrøs med et tyndt lag sand. 4. Kontrol 4.1 Generelt Det påhviler entreprenøren at føre kontrol med de leverede materialer, med bærelagets komprimering og med dets færdige overflade. Følgende prøvningsmetoder er gældende ved kontrollen: DS DS eller DS/EN 933-1:1997 DS eller DS/EN :1999 DS/EN :1998 Vejteknisk Institut, rapport 74 Statens Vejlaboratorium, Leveringsbetingelse & Prøvningsmetode nr. 16 Bjergartsfordeling med korrektion jf. LEVERINGSBETINGELSEN afsnit 2.3 Sigteanalyse Vandindhold Los Angeles slidprocent Vibrationsforsøg Komprimeringskontrol efter isotopmetoden Kopier af samtlige kontrolskemaer afleveres til bygherren umiddelbart efter resultaterne foreligger Materialer Det er entreprenørens ansvar at dokumentere kvaliteten af den knuste beton overfor bygherren. Som dokumentation for at materialekravene ifølge LEVERINGS- BETINGELSENS afsnit 2.2 er overholdt, skal der udføres mindst en sigteanalyse pr. påbegyndt 500 m 3 leverance og mindst en renhedsanalyse og et Los Angeles styrkeforsøg pr. påbegyndt 1000 m 3 leverance.
19 Ved brug af materialer produktcertificeret af Dansk Gruscertificering (DGC), Bureau Veritas Quality International Danmark (BVQI) eller anden anerkendt produktcertificeringsordning kan kontrollen reduceres til en modtagekontrol omfattende en sigteanalyse pr. påbegyndt 2500 m 3, en renhedsanalyse og et Los Angeles styrkeforsøg pr. påbegyndt 5000 m 3. Modtagekontrollen kan efter aftale med bygherren udelades ved mindre leverancer. Deklarationsblade og analyseresultater af færdigvarekontrollen udleveres fortløbende til bygherren. 4.3 Komprimering Komprimeringsarbejdet kontrolleres ved bestemmelse af komprimeringsgraden i kontrolafsnit, som kan være af varierende størrelse. Ved et kontrolafsnit forstås en strækning, hvor knust beton fra samme produktion fremtræder homogent og ensartet komprimeret. Hvert lag, dog maks. 500 m³, udgør et kontrolafsnit for sig. Komprimeringskontrollen baseres på en stikprøve bestående af flere enkeltmålinger af tørdensiteten. Målingerne fordeles tilfældigt i kontrolafsnittet. Målingerne identificeres ved kontrolafsnit, station, sideværts placering og ved udlægning i flere lag tillige lagnummer. Tørdensiteten i marken bestemmes ved isotopmetoden kombineret med vandindholdsbestemmelse ved ovntørring, idet isotopmetodens vandindholdsbestemmelse skal korrigeres for bundet vand i materialerne. Referenceværdier for tørdensitet bestemmes ved vibrationsforsøg i laboratoriet på en repræsentativ prøve af materialet udtaget inden indbygning. Referenceværdien kan være gældende for flere kontrolafsnit, såfremt materialeanalyserne viser, at materialet er ensartet. Der skal dog som minimum bestemmes en referenceværdi pr. påbegyndt 2500 m 3. Komprimeringsgraden udregnes for hver måling som forholdet mellem tørdensiteten i marken og referenceværdien. Komprimeringsgraden udtrykkes i procent og benævnes % vibration. Som kontrolregel kan anvendes enten gennemsnit/mindsteværdi eller statistisk formulerede kriterier. Valg af kontrolregel foretages enten af bygherren ved udbud, eller i modsat fald af entreprenøren inden arbejdet påbegyndes. Fastlæggelse af trafikklasse foretages af bygherren ved udbud. 17
20 Kontrolregel ved gennemsnit/mindsteværdi: Komprimeringskravet anses for opfyldt i et kontrolafsnit, når gennemsnit og mindsteværdi for 5 tilfældigt udtagne prøver overholder følgende krav. Trafikklasse 0-trafik, let trafik Middel trafik, tung trafik Gennemsnit >95% >97% Mindste værdi 92% 94% Kontrolregel ved statistisk bedømmelse Komprimeringskravet anses for opfyldt i et kontrolafsnit, når følgende ulighed er tilfredsstillet: g - k x s K K vælges fra følgende tabel i afhængighed af trafikklasse: Trafikklasse 0-trafik, let trafik Middel trafik, tung trafik K 92% 94% g = gennemsnittet, x / n s = standardafvigelsen, (x - g) 2 / (n -1) x = enkeltmålingerne, n = antallet af målinger, minimum 5, k = en konstant, der findes af følgende tabel: n k 1,96 1,86 1,79 1,74 1,70 1,67 1,58 1,53 1,50 1,47 1,44 1, Overflade Bærelagets færdige overflade kontrolleres ved nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet i alle 20 m stationer og bedømmelse af forløbet mellem disse. Hvor det under afsnit 3.4 anførte krav til profilet ikke er opfyldt, skal bærelagets overflade efterreguleres og komprimeres. 18
21 Rapporter/Reports Nr./No År/Year 89/99 Development of improved mechanistic deterioration models for flexible pavements (Hans Ertman Larsen, Per Ullidtz) 90/99 Friktionsmålinger Sammenlignende målinger mellem ROAR og Stradograf (Bjarne Schmidt) 91/99 Grundere til broisolering - typegodkendelse - materialevalg (Jeanne Rosenberg) 92/99 The Structure of Polymer Modified Binders and Corresponding Asphalt Mixtures (Vibeke Wegan, Bernard Brûlé) 93/99 PIARC World Road Association International Experiment to Harmonise Longitudinal and Transverse Profile Measurement and Reporting Procedures, Draft Report (Bjarne Schmidt, Jim Wambold, Akira Kawamura, Guy Descornet) 94/99 Evolution and Harmonization of Evenness Evaluation Techniques (Bjarne Schmidt) 95/99 Investigation of Gyratory Compaction used for Asphalt Mix Design (Jørn Raaberg) 96/99 Development of Models for Economic Evaluation of Pavement Maintenance: the PAV-ECO Project Providing an Efficient and Socially Acceptable Road Transport Network (Gregers Hildebrand, Philippe Lepert) 97/99 Development of a Laser-Based High Speed Deflectograph (Gregers Hildebrand, Søren Rasmussen, Raúl Andrés) 98/99 Accelerated Pavement Testing 1999 International Conference October 18-20, Reno, Nevada (Carsten Bredahl Nielsen, Per Ullidtz, Wei Zhang, Susanne Baltzer, Robin A. Macdonald) 99/00 Stabilitet og holdbarhed af danske asfaltbelægninger (Jeanne Rosenberg, Jørn Raberg) 100/00 Responses and Performance of a Test Pavement to two Freeze - Thaw Cycles, Danish Road Testing Machine RTM2: 1998 (Wei Zhang, Robin Macdonald) 101/00 Responses and Performance of a Rehabilitated Test Pavement to Accelerated Load Testing Danish Road Testing Machine RTM3: 1999 (Wei Zhang, Robin Macdonald) 102/00 Responses and Performance of a Rehabilitated Test Pavement to one Freeze - Thaw Cycle Danish Road Testing Machine RTM3: 2000 (Wei Zhang, Robin Macdonald) 103/01 Sensors for Pavement Instrumentation - Application in the Danish Road Testing Machine (edited by: Gregers Hildebrand) 104/00 Examination of pollution in soil and water along roads caused by traffic and the road pavement (Knud A. Pihl, Jørn Raaberg) 105/00 Thin pavements with synthetic binder used in Denmark (Jeanne Rosenberg) 106/00 Surfacing of concrete bridges (Vibeke Wegan) 107/01 Danske asfaltbelægningers sporkøringsmodstand (Carsten Bredal Nielsen) 108/01 Effect of Design Parameters on Polymer Modified Bituminous Mixtures (Vibeke Wegan) 109/01 Microstructure of polymer modified binders in bituminous mixtures. (Vibeke Wegan, Carsten Bredal Nielsen) 110/01 Estimation of Permanent Deformation in Danish Motorway Pavements (Carsten Bredahl Nielsen) 111/01 Examination of Rutting and Weathering Characteristies of Various Danish Road Classes (Jørn Raaberg, Jeanne Rosenberg) 112/01 Technical Performance and Long-Term Noise Reduction og Porous Asphalt Pavements (Jørn Raaberg, Bjarne Schmidt) 113/02 Ubundne bærelag af knust beton - Vejledning - Leveringsbetingelse - Almindelig arbejdsbeskrivelse (Ole Milvang-Jensen, Knud A. Pihl, Flemming Berg)
22 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon: Telefax: Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postboks Roskilde Telefon: Telefax: Vejdirektoratet Thomas Helstedsvej 11 Postboks Skanderborg Telefon: Telefax: vd@vd.dk
UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL
UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Februar 2011 Vejregelrådet INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. ALMENT 3 2. MATERIALER 3 2.1 Gradering
Læs mereubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud
almindelig arbejdsbeskrivelse (aab) ubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud juni 2011 VejREGLER UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST ASFALT OG BETON Almindelig arbejdsbeskrivelse
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE UDBUD DECEMBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 3 3 UDFØRELSE 4 3.1 Levering 4 3.2 Udlægning 4 3.3 Komprimering 4 3.4 Overflade 5 3.5 Arbejdstrafik 5 4 KONTROL
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE STABILT GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE STABILT GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016 STABILT GRUS AAB INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 3 3 UDFØRELSE 5 3.1 Levering 5 3.2 Udlægning 5 3.3 Komprimering 6 3.4 Overflade
Læs mereVejledning Knust beton og tegl
Vejledning Knust beton og tegl Vejledning 1. Alment Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE SLIDLAGSGRUS - AAB UDBUD MAJ 2017
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE UDBUD MAJ 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 1.1 Entreprenørens ydelser 3 1.2 Underlag 3 2 MATERIALER 4 3 UDFØRELSE 5 3.1 Levering 5 3.2 Udlægning 6 3.3 Komprimering 6 3.4
Læs mereUdbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde
Læs mereVejmaterialer Ubundne blandinger Specifikationer Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder
Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for stabilt grus omfatter udførelse af bærelag af stabilt grus. AAB indeholder funktionskrav til det færdige lag og krav til materialer, udførelse og kontrol.
Læs mereUDBUDSFORSKRIFTER FOR UBUBDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL. VEJFORUM, 8. december 2010 Caroline Hejlesen
UDBUDSFORSKRIFTER FOR UBUBDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL VEJFORUM, 8. december 2010 Caroline Hejlesen Vejregelgruppen Jord, grus og brolægning og ad hoc-gruppe for knust beton og tegl Flemming Berg,
Læs mereUbundne bærelag af knust beton
- efter europæiske standarder Vejteknisk Institut Rapport 130 2004 - Vejledning - Almindelig arbejdsbeskrivelse - Paradigmaer Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postbox 235 4000 Roskilde Tlf.: 4630 7000 Fax.:
Læs mereUbundne bærelag af knust tegl
- efter europæiske standarder Vejteknisk Institut Rapport 131 2004 - Vejledning - Almindelig arbejdsbeskrivelse - Paradigmaer Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postbox 235 4000 Roskilde Tlf.: 4630 7000 Fax.:
Læs merePARADIGME STABILT GRUS - SAB-P UDBUD DECEMBER 2016
PARADIGME UDBUD DECEMBER 2016 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Særlig arbejdsbeskrivelse for Stabilt grus er supplerende, særlig beskrivelse til "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Stabilt grus 1 ALMENT
Læs merePARADIGME SLIDLAGSGRUS SAB-P UDBUD MAJ 2017
PARADIGME UDBUD MAJ 2017 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Slidlagsgrus - SAB er supplerende, særlig arbejdsbeskrivelse til Slidlagsgrus - AAB. 1 ALMENT Supplerende særlige krav til AAB skal være i overensstemmelse
Læs mereUbundne bærelag af knust asfalt
- efter europæiske standarder Vejteknisk Institut Rapport 132 2004 - Vejledning - Leveringsbetingelse - Almindelig arbejdsbeskrivelse Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postbox 235 4000 Roskilde Tlf.: 4630
Læs mereubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud
Vejledning ubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud juni 2011 VejREGLER UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST ASFALT OG BETON Vejledning Juni 2011 Vejregelrådet VEJLEDNING, Knust
Læs mereVejledning Knust asfalt og beton
Knust asfalt og beton 1.3.1 Anvendelse som bærelag Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Læs mereVEJLEDNING STABILT GRUS - VEJL. UDBUD DECEMBER 2016
VEJLEDNING UDBUD DECEMBER 2016 FORORD Udbudsforskrift for Stabilt grus er udarbejdet af vejregelgruppen Jord, grus og brolægning. Første udgave af udbudsforskriften blev udarbejdet i marts 1998 og senere
Læs merePARADIGME BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS - SAB-P UDBUD DECEMBER 2016
PARADIGME DECEMBER 2016 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Særlig arbejdsbeskrivelse for Bundsikring af sand og grus er supplerende, særlig beskrivelse til "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Bundsikring af
Læs mereVEJLEDNING BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS - VEJL. UDBUD DECEMBER 2016
VEJLEDNING UDBUD DECEMBER 2016 FORORD Udbudsforskrift for stabilt Bundsikring af sand og grus er udarbejdet af vejregelgruppen Jord, grus og brolægning. Første udgave af udbudsforskriften blev udarbejdet
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE JORDSTABILISERING AAB UDBUD MARTS 2018
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE UDBUD MARTS 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 4 2.1 Kalk 4 2.2 Cement 4 2.3 Andre bindemidler 4 2.4 Råjord 4 3 UDFØRELSE 4 3.1 Stabilisering in situ 5 3.2 Stabilisering
Læs mereUdbudsforskrifter for Kalkstabilisering
Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige
Læs mereUBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL
UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL Paradigma for særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P) November 2010 Vejregelrådet SAB-P, Knust beton og tegl SAB-P, Knust beton og tegl 1.
Læs mereBundsikring af forbrændingsslagge
Bundsikring af forbrændingsslagge - efter europæiske standarder Vejteknisk Institut Rapport 133 2004 - Vejledning - Almindelig arbejdsbeskrivelse - Paradigmaer Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postbox 235
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE MACADAM AAB UDBUD JANUAR 2017
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE JANUAR 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 3 2.1 Skærver 4 2.2 Dæksand 4 2.3 Bitumenemulsion 5 2.4 Stenmel 5 3 UDFØRELSE 5 3.1 Underlag 5 3.2 Udlægning af skærver
Læs mere... ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE... JORDSTABILISERING UDBUD JANUAR 2013
... ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE... UDBUD JANUAR 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 4 2.1 Kalk 4 2.2 Cement 4 2.3 Andre bindemidler 4 2.4 Råjord 4 2.5 Laboratorieforprøvning 5 3 UDFØRELSE
Læs mere... ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE... JORDSTABILISERING AAB UDBUD MARTS 2013
... ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE...... JORDSTABILISERING AAB UDBUD MARTS 2013 2 Marts 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 4 2 MATERIALER 5 2.1 Kalk 5 2.2 Cement 5 2.3 Andre bindemidler 5 2.4 Råjord 6 2.5
Læs merePARADIGME JORDSTABILISERING SAB-P UDBUD MARTS 2018
PARADIGME UDBUD MARTS 2018 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Jordstabilisering SAB er supplerende arbejdsbeskrivelse til Jordstabilisering AAB. 1 ALMENT Her anføres de prøvningsmetoder, som, udover de i AAB afsnit
Læs mereMATERIALERNES ANVENDELIGHED
VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende
Læs mereHYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG UKP-P UDBUD
1.1 PARADIGME UDBUD August 2017 / 1. Entrepriseaftale (SB) Projekt gennemgang Projektgennemgangsmøde Byggemøde ved Godkendt referat Mødereferat Hele entreprisens opstart entrepriseaftalen 2. / 2.5 Kapitel
Læs mereAAB, Ledningsgrave. Projekt- og sikkerhedsklasser fastlægges i henhold til DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord.
1. Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for ledningsgrave omfatter arbejder med etablering af ledningsgrave. De ledningsspecifikke arbejder er ikke medtaget ud overkrav til grundforstærkning, ledningszone
Læs merePRODUKTIONSSTYRING FOR SAND, GRUS OG STEN TIL VEJBYGNING
PRODUKTIONSSTYRING FOR SAND, GRUS OG STEN TIL VEJBYGNING APRIL 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 1.1 Fordele for bygherre ved tredjeparts-certificering 3 1.2 Leverandørens oplysningspligt 3 2 DEKLARATIONSBLAD
Læs mereBitumenstabiliserede bærelag
Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere
Læs mereDS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton
DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,
Læs mereAFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED
VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:
Læs mereUDBUDSKONTROLPLAN (UKP) I FORBINDELSE MED OFFENTLIGE KLOAKARBEJDER
UDBUDSKONTROLPLAN Versions nummer 06 UKP STANDARD I FORBINDELSE MED OFFENTLIGE KLOAKARBEJDER SØNDERBORG FORSYNING LEVERANCER Bundsikring, Leverance Sigteanalyse og pr. 1000 m3 Methyleneblåt - metoden Stabilt
Læs mereLEDNINGSZONEN. DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord
LEDNINGSZONEN DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord DS 475 Norm for etablering af ledninger i jord DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 6.3 Ledningszonen 6.3.1 Almene krav Ledningszonen
Læs mereUdbuds- og anlægsforskrifter. Varmblandet asfalt. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Revisionshæfte
Udbuds- og anlægsforskrifter Varmblandet asfalt Maj 2004 Erstatter Nov. 2003 Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Revisionshæfte Forord Herværende revision af AAB Varmblandet asfalt nov. 1998 er gældende
Læs mereBanenorm BN2-19-2. Ballast og underballast. Materialekrav
BN2-19-2 Udgivet: 01.03.2014 Overordnet ansvar: SPK Ansvar for indhold: BNIE Journal.nr.: 12-01754 Ansvar for fremstilling: NFN Ballast og underballast. Materialekrav Banenorm BN2-19-2 Udgivet: 01.03.2014
Læs mereUDBUDSKONTROLPLAN. SENEST REVIDERET: 17. februar 2014 STANDARD UDBUDSKONTROLPLAN (UKP) I FORBINDELSE MED OFFENTLIGE KLOAKARBEJDER SØNDERBORG FORSYNING
UDBUDSKONTROLPLAN SENEST REVIDERET: 17. februar 2014 UKP STANDARD I FORBINDELSE MED OFFENTLIGE KLOAKARBEJDER SØNDERBORG FORSYNING LEVERANCER Bundsikring, Leverance Sigteanalyse pr. 1000 m3 Vejdirektoratets
Læs mereGrusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:
Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.
Læs merePRODUKTIONSSTYRING FOR SAND, GRUS OG STEN TIL VEJBYGNING
UDBUDSFORSKRIFT VEJE PRODUKTIONSSTYRING FOR SAND, GRUS OG STEN TIL VEJBYGNING ERFARINGSOPSAMLING Svarfrist den 31.12.2006 December 2005 erstatter Oktober 2001 Vejregelrådet INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1.
Læs mereSlotsgrus -(Nyt) Koncepttil opbygningafgrusbefæstelser
Slotsgrus -(Nyt) Koncepttil opbygningafgrusbefæstelser Palle Kristoffersen. Landskabsarkitekt, Ph.D. Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme - SLKE (Tidligere Skov & Landskab KU) Disposition 1. Baggrund
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG - AAB UDBUD AUGUST 2017
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE UDBUD AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 1.1 Krav ved dimensionering af hydraulisk bundne bærelag 4 2 MATERIALER 4 2.1 Tilslag 4 2.2 Hydrauliske bindemidler 5 2.3
Læs mereUDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE. Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) December 2008 Erstatter Oktober 1994.
UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) December 2008 Erstatter Oktober 1994 Vejregelrådet Projektgennemgang Arbejde: AAB ledningsgrave december 2008 og Ledningsgrave
Læs mereHøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.
HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der
Læs mereBanenorm BN Ballast og underballast. Materialekrav.
BN2-19-3 Udgivet: 01.04.2016 Overordnet ansvar: Pernille M Jøndrup Ansvar for indhold: Bo Nielsen Ansvar for fremstilling: Henrik T Scheuer Ballast og underballast. Materialekrav. Banenorm BN2-19-3 Udgivet:
Læs mereSkån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer
Skån naturen og spar penge GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Genbrugsmaterialer er et bedre, mere rentabelt og miljørigtigt alternativ til traditionelle råstoffer LAD OS SPARE
Læs mereUDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE. Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) December 2008 Erstatter Oktober 1994.
UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) December 2008 Erstatter Oktober 1994 Vejregelrådet Arbejde: AAB ledningsgrave december 2008 og Ledningsgrave dateret
Læs mereNye udbudsforskrifter for Jordarbejder. Vejforum 3. december 2015 Caroline Hejlesen
Nye udbudsforskrifter for Jordarbejder Vejforum 3. december 2015 Caroline Hejlesen chha@vd.dk Vejregelgruppen for Jord, grus og brolægning hvem er vi Civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, formand
Læs mereVEJLEDNING SLIDLAGSGRUS VEJL. UDBUD MAJ 2017
VEJLEDNING UDBUD MAJ 2017 FORORD Udbudsforskrift for slidlagsgrus er udarbejdet af vejregelgruppen Jord, grus og brolægning. Gruppen består af følgende medlemmer: Civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet,
Læs mereIndbudt licitation leverancer af sand og grus
Til de bydende ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATO 11. juli 2014 SIDE 1/9 REF CHPO PROJEKTNR A053039 Indbudt licitation leverancer af sand
Læs mereUbundne bærelagsmaterialer til vejbygning i arktiske regioner
Ubundne bærelagsmaterialer til vejbygning i arktiske regioner Danmarks Tekniske Universitet Vejdirektoratet Mia Vedel Müller, Revideret efter fremlæggelse 27. januar 2009 Forord Denne opgave er udarbejdet
Læs mereForberedelsesskolen Udvidelse 24. Hovedentreprise Dato : 01/ Arbejdsbeskrivelse Jord Rev.dato : Indholdsfortegnelse Side : 1/23
Indholdsfortegnelse Side : 1/23 Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 4 1.1 Generelt... 4 1.2 Definitioner... 4 2. Omfang... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Bygningsdele... 5 2.3 Projektering... 5 2.4 Byggeplads...
Læs mereLet faldlod - til kortlægning og kontrol af bæreevne - eller faldloddets i geoteknikkens tjeneste
Poul-Erik Jakobsen Pavement Consultants, Kolding Let faldlod - til kortlægning og kontrol af bæreevne - eller faldloddets i geoteknikkens tjeneste Pavement Consultants producerer: Faldlodsmålere RoSy pavement
Læs mereDel 1. Stikprøvekontrol af asfalt slidlag
Del 1. Stikprøvekontrol af asfalt slidlag Vejteknisk Institut har foretaget stikprøvekontrol under udlægningen af 80 kg/m 2 slidlag på en to-sporet landevej med en samlet bredde på 8 m. Slidlaget er udført
Læs mereVejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21
Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Af H J Ertman Larsen, Leder af Asfaltafdelingen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, hje,@vd. Abstract Vejregelgruppe U.21 er
Læs merePARADIGME FOR SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE STØJREDUCERENDE SLIDLAG, SRS (SAB-P) UDBUD MARTS 2013
PARADIGME FOR SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE STØJREDUCERENDE SLIDLAG, (SAB-P) UDBUD MARTS 2013 STØJREDUCERENDE SLIDLAG, (SAB-P) 2 STØJREDUCERENDE SLIDLAG, (SAB-P) Dette paradigme for Særlig arbejdsbeskrivelse
Læs mereREFERENCEBLAD FOR KOMPRIMERINGSKONTROL
REFERENCEBLAD FOR KOMPRIMERINGSKONTROL Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité November 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Materialekrav 2 2.1 Friktionsmaterialer 3 2.2 Råjord af ler og sand 3 3.
Læs mere1. Indholdsfortegnelse
Kapitel : 1 Arbejdsbeskrivelse - Jordarbejde. Side : 1/7 1. Indholdsfortegnelse Dato : 01.04.2008 Rev. : 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 3. Generelle specifikationer... 2 3.1. Referencer...
Læs mereSLAGGE. et godt produkt i bund og grund. AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune
SLAGGE et godt produkt i bund og grund AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune SLAGGE er et restprodukt fra forbrænding af affald og har mange anvendelsesmuligheder som erstatning for råjord og
Læs mereGenbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk
Genbrugsasfalt Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der opsamles meget større mængder genbrugsasfalt i Danmark end asfaltbranchen forbruger i nye asfaltprodukter. Ved en større sortering
Læs merePARADIGME STABILT GRUS - TAG-P UDBUD DECEMBER 2016
PARADIGME UDBUD DECEMBER 2016 UDBUD I denne TAG-P skal kun medtages tilbudslistens poster jf. Generelt - TAG-P side 3, for det omhandlede emne. TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG Stabilt grus - TAG-P er supplerende
Læs mereTeknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende
Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Nr: 62 / 01.03.2014 SB Geotekniske regler knyttet til tværprofiler for ballasteret spor Banenormen BN1-6-4 Tværprofiler for ballasteret spor og tidligere versioner
Læs mereUDBUDSFORSKRIFTER FOR KALKSTABILISERING. VEJFORUM, 8. december 2010 Caroline Hejlesen
UDBUDSFORSKRIFTER FOR KALKSTABILISERING VEJFORUM, 8. december 2010 Caroline Hejlesen Vejregelgruppen Jord, grus og brolægning og ad hoc-gruppe for kalkstabilisering Flemming Berg, Vejdirektoratet (Formand)
Læs mereBrolægning og belægningsarbejder
Dansk standard DS 1136 3. udgave 2013-06-21 Brolægning og belægningsarbejder Paving works DS 1136 København DS projekt: M261913 ICS: 93.080.20 Første del af denne publikations betegnelse er: DS, hvilket
Læs mereData fra entreprenørmaskiner Til kontrolprocessen. Finn Thøgersen Vejdirektoratet
Data fra entreprenørmaskiner Til kontrolprocessen Finn Thøgersen Vejdirektoratet Problemstilling Kan data opsamlet af entreprenørmaskiner bruges som erstatning for og/eller supplement til traditionelle
Læs mereJORDSTABILISERING UKP-P UDBUD
PARADIGME UDBUD Marts 2018 L.nr. Ref. 2. 2 1. Entrepriseaftale 1. ALMENT Projektgennemgangmøde 2. MATERIALER Matial (Bindemiddel) Kontrolmetode Prøvnings Opklaring af om projekt og information forstået
Læs mereUDBUDSFORSKRIFT DRIFT LEVERING AF VEJSALT. Specifikationer for vejsalt til glatførebekæmpelse. December 2009. Vejregelrådet
UDBUDSFORSKRIFT DRIFT LEVERING AF VEJSALT Specifikationer for vejsalt til glatførebekæmpelse December 2009 Vejregelrådet VRA-U32-v3-vejsalt_specifikation_(pub).doc Specifikationer, Levering af vejsalt
Læs mereTekniske forhold Dansk ledningspakke
Tekniske forhold Dansk ledningspakke 28. Januar 2015 Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet Danmark CHHA@vd.dk Ledningspakken består af Vejloven Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje, Vejregler,
Læs mereStabilitet og holdbarhed af danske asfaltbelægninger. Datarapport
Stabilitet og holdbarhed af danske asfaltbelægninger Datarapport Vejteknisk Institut Rapport 99 2000 Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Elisagårdsvej 5 4000 Roskilde Telefon: 46 30 70 00 Telefax: 46 30
Læs mereUDBUDSKONTROLPLAN Bilag 2
Bilag 2 Generelle bestemmelser Entreprenøren skal udarbejde en kontrolplan for entreprisen, jfr. SB ad 11, stk. 1. Kontrolplanen skal udarbejdes på grundlag af: - Udbudskontrolplan for entreprisen - Resultater
Læs merebindemidler og klæbemidler - veje
specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål bindemidler og klæbemidler - veje UDBUD februar 2011 VejREGLER UDBUDSFORSKRIFT VEJE BINDEMIDLER OG KLÆBEMIDLER Specifikationer for bituminøse bindemidler
Læs mereENTREPRISE H102.02.21
UDBUDSKONTROLPLANER ENTREPRISE H102.02.21 Midterhelle-entreprise H102 Roskilde - Ringsted >>> H102.02 Trafiksanering i Osted MARTS 2011 Styring og samarbejde Entreprise Entreprenør: Udgave: H102.02.21
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 12. november / René Sørensen
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 12. november 2008 08/03180-1 René Sørensen rcs@vd.dk 21654156 REFERAT EMNE Laboratoriemøde nr. 1, Jordarbejder Motorvejen Søften - Løgten Etape 7210 Søften - Skejby
Læs mereFakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer
Fakta De danske vejregler består af en almindelig arbejdsbeskrivelse og en vejledning. I Vejledningen findes anvisninger for valg af lagtykkelser på. For pulverasfalt, som er et slidlagsmateriale med en
Læs mereSupplerende bestemmelser for certificering af produktionsstyring for grusmaterialer til brug i permeable bærelag
Side 1 af 6 SUPPLERENDE BESTEMMELSER FOR CERTIFICERING AF PRODUKTIONSSTYRING FOR GRUSMATERIALER TIL BRUG I PERMEABLE BÆRELAG Præambel Denne certificeringsordning er frivillig og giver producenter mulighed
Læs mereAsfalt Visioner april 2017 Visionær anvendelse af genbrug i asfalt
Visionær anvendelse af Ole Grann Andersson Faglig leder Teknologisk Institut Hvorfor genbruge asfalt? Miljørigtig løsning! Asfalt: Stenmateriale + filler + bitumen: Kan genbruges 100 %. Reduceret råstofimport
Læs mereVærd at vide om Leca letklinker
Dato: December 29 Blad: 1-1 Gruppe: Generelt Værd at vide om Leca letklinker LECA er forbogstaverne i den engelske betegnelse for det færdige produkt: Light Expanded Clay Aggregate Leca er et registreret
Læs mereSammenligning mellem Viagraf og viagrafækvivalent beregnet udfra profilografmålinger
Sammenligning mellem Viagraf og viagrafækvivalent beregnet udfra profilografmålinger Vejteknisk Institut Eksternt notat 14 Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postboks 35 4 Roskilde Telefon: 46 3 7 Telefax:
Læs mereOptimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger
Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:
Læs mereUDBUDSFORSKRIFT OVERFLADEBEHANDLING. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) November 2007 Erstatter November Vejregelrådet
UDBUDSFORSKRIFT OVERFLADEBEHANDLING Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) November 2007 Erstatter November 1994 Vejregelrådet INDHOLDSFORTEGNELSE AAB, Overfladebehandling 1. ALMENT... 3 1.1 Entreprenørens
Læs mereAlternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet
Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet Oversigt Hvorfor permeable belægninger på statens vejnet? Hvad gør vi i dag? Hvad er de alternative muligheder?
Læs mereD1 1 Partikelformede bjergarter
D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure
Læs mereOptimering af bæredygtighed i asfaltrecepter
Optimering af bæredygtighed i asfaltrecepter Bjarne Bo Lund-Jensen Produktchef, NCC Industry A/S Optimering af bæredygtighed i asfaltrecepter 1 Indhold 1. Hvad kan bidrage til mere bæredygtighed i asfalt
Læs mereUdførelse af betonkonstruktioner
Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt
Læs mereUndersøgelse af slotsgrus. Specifikationer og funktionskrav
Undersøgelse af slotsgrus Specifikationer og funktionskrav Vejteknisk Institut 2006 Vejdirektoratet Guldalderen 12 2640 Hedehusene Tlf.: 72447000 Fax.: 7244 7105 Vejdirektoratet.dk Titel Undersøgelse af
Læs mereAsfaltbeton- og Pulverasfaltslidlag
Afsnit 4.1 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Asfaltbeton og Pulverasfaltslidlag Asfaltbeton (AB) og Pulverasfalt (PA) er bituminøse belægningsprodukter, der er velegnede som slidlag på et bredt udsnit af færdselsarealer,
Læs mereVEJLEDNING PROJEKTERING AF BITUMENBASERET FUGTISOLERING OG BROBELÆGNING HØRINGSBOG MARTS 2017
VEJLEDNING PROJEKTERING AF BITUMENBASERET FUGTISOLERING OG BROBELÆGNING HØRINGSBOG MARTS 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN 3 2 HØRINGSBREV 4 3 RESULTAT AF HØRINGEN 8 4 HØRINGSSVAR 9
Læs mereUDBUDSKONTROLPLAN Råjordsplanum DATO: REV: SIDE:
UDBUDSKONTROLPLAN Råjordsplanum DATO: SIDE: 1 Hvordan Hvornår Kriterier for Dokumentations Udført Godkendt af Nr. Hvad skal kontrolleres Afsnit kontrolleres kontrolleres godkendelse krav dato: tilsyn dato
Læs mereVandgennemtrængelige belægninger
Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større
Læs mereSlotsgrus - Nyt koncept til opbygning af stibefæstelser
Slotsgrus - Nyt koncept til opbygning af stibefæstelser Seniorrådgiver Palle Kristoffersen, Landskabsarkitekt Ph.D., Skov & Landskab KVL pkr@kvl.dk Civilingeniør Gregers Hildebrand, Ph.D., Vejdirektoratet,Vejteknisk
Læs meremed cementbundne bærelag
Vejdirektoratets erfaringer med cementbundne bærelag Udviklingsprojekt 2003-2004 Demonstrationsprojekt Høgild 2005-2008 Finn Thøgersen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Definition Halvstiv belægning
Læs mereGenerel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder
Anlæg & Fornyelse Generel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder (GAB Asfalt) Filnavn: GAB Asfalt_udg 1.docx Udgave nr.: 1 Dato: 16.07.2009 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: BCA JEC LAFO GAB
Læs mereUniversity of Copenhagen. Slotsgrus Kristoffersen, Palle. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Slotsgrus Kristoffersen, Palle Publication date: 2003 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Kristoffersen, P.
Læs mereStabilitet og holdbarhed af danske asfaltbelægninger
Stabilitet og holdbarhed af danske asfaltbelægninger Nordisk Vejteknisk Forbund - udvalg 33 Tromsø, Norge 1-3. juli 2001 Akademiingeniør, Jørn Raaberg Materiale- og miljøafdelingen Vejteknisk Institut
Læs mereØSTERGADE 51. Familie- og ungdomsboliger. Byggemodningsentreprisen Arbejdsbeskrivelse A.510 Befæstelser. Dato : Rev.
ØSTERGADE 51 Familie- og ungdomsboliger Byggemodningsentreprisen Arbejdsbeskrivelse A.510 Befæstelser Dato : 16.05.2011 Rev. Dato : Indholdsfortegnelse Side : 2/17 Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse...2
Læs mere