BEFOLKNINGENS UDVIKLING 2008 BEFOLKNINGENS UDVIKLING DANMARKS STATISTIK. Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø. Tlf.

Transkript

1 Tlf BEFOLKNINGENS UDVIKLING Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø BEFOLKNINGENS UDVIKLING 2008 DANMARKS STATISTIK

2

3 Befolkningens udvikling 2008 Vital statistics december 2009 I den første netudgave og i den trykte publikation var der fejl i tre tal i afsnittet om Fertilitet side 11 og 12. Fejlene er rettet i denne netudgave med rødt.

4 2 Befolkningens udvikling 2008 Udgivet af Danmarks Statistik December 2009 Oplag: 300 Printet hos ParitasGrafik Papir-udgave Pris 140 kr. Kan købes på ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: Signaturforklaring 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul Symbols 0 0,0 } Less than half the final digit shown. Not applicable.. Available information not conclusive... Data not available - Nil Danmarks Statistik 2009 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. N en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 3 Forord Befolkningens udvikling er en fortsættelse af de lige publikationer vedrørende befolkningsudviklingen, som blev påbegyndt med publikationen for ene (jf. fortegnelsen på side 126). Titlen, der for gangene til og med 2004 har været Befolkningens bevægelser, er fra 2005-udgaven ændret til Befolkningens udvikling. Publikationen giver ligesom tidligere oplysning om alle demografiske forhold af betydning for befolkningsudviklingen, herunder fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, registrerede partnerskaber, flytninger, vandringer og aborter. Hertil kommer opgørelser af befolkningen og dens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau, herunder beskrivelse af den del af befolkningen, som har udenlandsk oprindelse. Dertil kommer et afsnit med resultater fra den seneste befolkningsfremskrivning. Et indledende tekstafsnit beskriver forskelle i fertilitet set ud fra grupperinger baseret på uddannelse, socioøkonomisk status og geografi. Bilag 1 og 2 indeholder ordforklaringer på dansk og engelsk. Bilag 3 og 4 giver et overblik over, hvad der findes af publiceret statistik vedrørende emnet. Da denne lige publikation fra og med 2005-udgaven skiftede navn fra Befolkningens bevægelser til Befolkningens udvikling og samtidig blev mindre af format, udgik nogle af tekstafsnittene og nogle meget store tabeller. De kan nu findes på hjemmesiden, Det drejer sig om tekstafsnittene Tekniske beskrivelser og beregningsmetoder og Befolkningsstatistikkens grundbegreber og kilder, der begge også findes på engelsk, samt English Summery. Af tabeller drejer det sig om ægteskabsopløsningstavler og befolkningsregnskaber. Publikationen er udarbejdet i Danmarks Statistik i kontoret for befolkningsstatistik af fuldmægtig Anna Qvist i samarbejde med kontorfuldmægtig Connie Østberg. En følgegruppe har været tilknyttet bogen under udarbejdelsen. Den bestod af professor P. C. Matthiessen og fra Danmarks Statistik af afdelingsdirektør Niels Ploug. Danmarks Statistik, november 2009 Jan Plovsing / Anita Lange

6 4 Preface Befolkningens udvikling (Vital statistics) is a continuation of the annual publications on population trends, which appeared for the first time with data for the period (a list of earlier editions is shown on page 126). With the 2005 edition, the title of all earlier editions, which was Befolkningens bevægelser, (Vital statistics) has been changed to Befolkningens udvikling (Vital statistics). Similar to previous years, the publication presents information on all demographic components of importance to population trends, including births, deaths, marriages, divorces, registered partnerships, migrations, and abortions, as well as information about the size and composition of the Danish population at person, family and household levels, including a description of people with foreign background living in Denmark. Tables on population projections are also included in this publication. Differential fertility is described in an introductory text section on the basis of groupings of the level of education, socio-economic status and geography. Annexes 1 and 2 give concise definitions of words in Danish and in English. Annexes 3 and 4 provide an overview of available published statistics relating to the subject. When the title of the present annual publication Befolkningens bevægelser (Vital Statistics) was changed to Befolkningens udvikling (Population trends) and the format of the publication was made smaller as from the 2005 edition, some text sections and some very comprehensive tables were omitted. They are now available from our website at: The text sections concerned are technical descriptions and calculation methods and basic concepts and sources of the population statistics, which are available in English as well as an English Summary. The tables concerned are dissolution of marriages and population accounts. The publication has been prepared at Statistics Denmark s Division for Population Statistics, by Ms. Anna Qvist, Head of Section, in collaboration with Connie Østberg, Head Clerk. In connection with preparation of the publication, a follow-up group was set up comprising P.C. Matthiessen, Professor, and from Statistics Denmark Niels Ploug, Director. Statistics Denmark, November 2009 Jan Plovsing / Anita Lange

7 5 Indholdsfortegnelse Forskelle i fertilitet Differential fertility Samlet oversigt General survey Fødsler Births Legale aborter Legal abortions Tekstafsnit Tabel 1 Kvinders fertilitet efter uddannelse og amt og Andel barnløse kvinder ved forskellige aldre og Tekstafsnit Tabel 1.1 Befolkningsregnskab Indgåede og opløste ægteskaber Tekstafsnit Tabel 2.1 Fødte Levendefødte - fordelt efter fødselsmåned Fertilitets- og reproduktionstallene Aldersbetingede fertilitetskvotienter for kvinder Aldersbetingede fertilitetskvotienter for kvinder tilhørende generationerne til Kumulerede aldersbetingede fertilitetskvotienter for kvinder tilhørende generationerne til Kvinder i generationerne med mindst ét levendefødt barn, pr kvinder Aldersbetingede fertilitetskvotienter - fordelt efter moderens statsborgerskab. Gnsn. for Aldersbetingede fertilitetskvotienter - fordelt efter moderens oprindelsesland. Gnsn. for Gennemsnitsalder for fødende kvinder Levendefødte - fordelt efter moderens alder Levendefødte - fordelt efter moderens civilstand og alder Levendefødte - fordelt efter levendefødtnummer Levende- og dødfødte - fordelt efter enkelt- eller flerfødte Aldersbetingede fertilitetskvotienter for mænd Enkeltfødsler og flerfødsler Flerfødsler - fordelt efter moderens alder Tekstafsnit Tabel 3.1 Legale aborter og den generelle abortkvotient Legale aborter - fordelt efter kvindens alder Aldersbetingede legale abortkvotienter

8 6 Dødsfald Deaths Vielser Marriages Opløste ægteskaber Dissolution of marriages Tekstafsnit Tabel 4.1 Døde Døde - fordelt efter dødsmåned Døde pr personer Døde pr personer i aldersklasser Døde under Middelrestlevetider for mænd og kvinder Dødelighedstavle. 2007/ Døde - fordelt efter køn og dødssag og Tekstafsnit Tabel 5.1 Vielser - fordelt efter vielsesmyndighed Vielser - fordelt efter vielsesmåned Vielser - fordelt efter parternes tidligere civilstand Vielser - fordelt efter de viedes indbyrdes alder Aldersforskel for de viede Gennemsnitsalder for viede - fordelt efter parternes tidligere civilstand Vielser - fordelt efter parternes herkomst og statsborgerskab Vielser - fordelt efter parternes oprindelsesland Vielser mellem danske og udenlandske statsborgere Vielsestavler for hidtil ugifte personer. 1990, 2000 og Kvinder af generationerne til , der har indgået ægteskab inden en given alder, pr Tekstafsnit Tabel 6.1 Skilsmisser - fordelt efter ægtefællernes alder Skilsmisser - fordelt efter ægteskabets varighed Ægteskaber, der er endt i skilsmisse, pr indgåede Tilbageværende ægteskaber, pr indgåede Ægteskaber opløst ved den ene ægtefælles død - fordelt efter ægtefællernes alder ved dødsfaldet Skilsmisser - fordelt efter ægtefællernes oprindelsesland Skilsmisser mellem danske og udenlandske statsborgere

9 7 Registrerede partnerskaber Registered partnerships Indenlandske flytninger Internal migration Udenlandske vandringer External migration Hele befolkningen Total population Tekstafsnit Tabel 7.1 Personer i registreret partnerskab. 1. januar Personer i registreret partnerskab - fordelt efter alder. 1. januar Indgåede registrerede partnerskaber Tekstafsnit Tabel 8.1 Indenlandske flytninger - fordelt efter køn, alder og flyttetype Flyttede personer - fordelt efter antal flytninger og flyttetype Flyttede og flyttede pr personer - fordelt efter køn og alder Tekstafsnit Tabel 9.1 Indvandringer - fordelt efter fraflytningsland og statsborgerskab Udvandringer - fordelt efter tilflytningsland og statsborgerskab Indvandringer - fordelt efter statsborgerskab Udvandringer - fordelt efter statsborgerskab Ind- og udvandringer - fordelt efter køn og statsborgerskab Varige vandringer - fordelt efter køn og statsborgerskab Genudvandringer af personer, der er indvandret i fordelt efter indvandrings og opholdets varighed Genindvandringer af personer, der er udvandret i fordelt efter udvandrings og opholdets varighed Tekstafsnit Tabel 10.1 Befolkningen - fordelt efter køn og alder. 1. januar Befolkningen - fordelt efter køn og civilstand. 1. januar Befolkningen - fordelt efter køn og fødeland. 1. januar 1999 og

10 8 Husstande og familier Households and families Udlændinge Foreigners Befolkningsfremskrivning Population projection Bilag Annexes Tekstafsnit Tabel 11.1 Husstande - fordelt efter antal personer i husstanden. 1. januar Familier - fordelt efter antal personer i familien. 1. januar Voksne personer - fordelt efter alder og familietype. 1. januar Enlige voksne - fordelt efter om de bor alene eller ej. 1. januar ige - fordelt efter om de bor hjemme eller ej. 1. januar Hjemmeboende børn - fordelt efter familietype og antal børn i familien. 1. januar ige fordelt efter hvilke af forældrene de bor sammen med. 1. januar Tekstafsnit Tabel 12.1 Udenlandske statsborgere. 1. januar Befolkningsregnskab for udenlandske statsborgere i Danmark Skift til dansk statsborgerskab Indvandrere og efterkommere. 1. januar Tekstafsnit Tabel 13.1 Oversigt over befolkningens bevægelser ifølge befolkningsfremskrivningen Befolkningen - fordelt efter herkomst og oprindelsesland ifølge befolkningsfremskrivningen. 1. januar Ordforklaringer Concepts Tidligere udgivelser inden for emnet Supplerende statistik

11 9 Emneartikler i tidligere udgaver af denne serie: 1975 Papirløse samlivsforhold Udviklingen i antal legale aborter 1976 Nedgangen i fødselstallet Dødeligheden i Familiedannelse og -opløsning efter Vandringerne mellem Danmark og udlandet Udenlandske statsborgere i Danmark Udenlandske statsborgere og personer født i udlandet 1980 Indenlandske vandringer Familie- og husstandsstatistik 1981 Nedgangen i fødselstallet 1983 Genvandringer 1984 Skilsmisser og børn i skilsmisser Børn født uden for ægteskab 1986 Ændringer i befolkningens køns- og alderssammensætning i perioden Fertilitetsudviklingen i Danmark Indenlandske flytninger Familiedannelse og opløsning siden Genvandringer Førstegangsvielser blandt kvindegenerationer født efter Mænds og kvinders fertilitet belyst ud fra Fertilitetsdatabasen 1993 Familiemønstre belyst ved statusopgørelser af befolkningen 1994 Tilflyttede husstande 1995 Statistik på udlændingeområdet 1996 Opløsning af parforhold 1997 Indgåelse af parforhold 1998 Udviklingen i dødeligheden 1999 Fertilitetsudviklingen i 1900-tallet og regional fertilitet Befolkningsfremskrivninger 2001 Børn i befolkningen 2002 Kohortedødelighed 2003 Opholdsgrundlag 2004 Skilsmisser i børnefamilier i 2004

12 10 - Samlet oversigt

13 Forskelle i fertilitet - 11 Forskelle i fertilitet Indledning og opsummering Hovedresultater Indvandrere og efterkommere Den samlede fertilitet var i 2008 på 1,89. Det kan opfattes som det antal børn, kvinderne gennemsnitligt f i løbet af livet med det pågældende s fødselshyppigheder. Året før var denne størrelse på 1,85. Den er således steget lidt fra 2007 til 2008, men har tidligere været både betydeligt lavere og meget højere. Fertiliteten varierer imidlertid en del mellem befolkningsgrupper bestemt af herkomst, det vil sige danskere, indvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande og efterkommere med baggrund i de samme to landegrupper. Dette kan belyses tilbage til 1993 på baggrund af Danmarks statistiks personstatistiske database, der bygger på data fra Det Centrale personregister. Desuden spiller uddannelse, socioøkonomisk status og geografisk opdeling også en rolle for fertiliteten. Disse forhold kan belyses på grundlag af Danmarks Statistiks fertilitetsdatabase, der er oprettet til forskningsformål og indeholder data for 1981 til Denne database giver blandt andet mulighed for at sammenholde fertiliteten med almen skoleuddannelse, erhvervsuddannelse, socioøkonomisk status og bopælsamt. Opsummerende kan man sige, at hvorvidt kvinderne har oprindelse i Danmark, i andre vestlige lande eller i ikke-vestlige lande nu spiller en mindre rolle for deres fertilitetsniveau end tidligere. Dog har indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande en højere fertilitet end den øvrige befolkning. Fertiliteten er lavere for højtuddannede og for kvinder med høj socioøkonomisk status end for den øvrige del af befolkningen. Disse personer kommer senere i gang med at få børn, og deres slutniveau for børneantallet er lavere i gennemsnit. Fertiliteten i hovedstaden er lavere end i resten af landet, hvilket i nogen grad også gælder de store øvrige byer, ligesom alderen for de fødende er højere i storbyen, og andelen af barnløse er større. Personer med baggrund i ikke-vestlige lande har højere fertilitet end kvinder med dansk oprindelse, det gælder både indvandrerne og efterkommerne. Men der er i de senere sket en dramatisk nedgang i fertiliteten for indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande. Indvandrere og efterkommere med baggrund i vestlige lande har den laveste fertilitet. Betragtet ud fra disse grupperinger er befolkningen blevet mere ensartet med hensyn til fertilitetsniveau. Samlet fertilitet for kvinder efter oprindelse Kvindernes herkomst I alt 1,75 1,75 1,72 1,89 Dansk oprindelse 1,69 1,68 1,71 1,91 Indvandrere fra vestlige lande 1,80 1,54 1,57 1,59 Indvandrere fra ikke-vestlige lande 3,41 3,05 2,51 1,95 Efterkommere fra vestlige lande 1,56 1,60 1,4 1,57 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 1,87 1,74 2,17 2,02 pct.

14 12 - Forskelle i fertilitet Fertilitetsdatabasens data 1981 og 2007 generelt Almen skoleuddannelse Fertilitetsdatabasen er grundlag for det følgende. I tabel 1 og 2 vises nogle fertilitetsmål for kvinder fordelt på grupper bestemt af uddannelse, socioøkonomisk gruppe og amt. Tabellerne vedrører henholdsvis 1981 og 2007, hvilket vil sige to tidspunkter med groft taget en generation imellem. Fertilitetsmålene omfatter gennemsnitlig alder ved første barns fødsel, antal børn i alt født inden alderen 25, 35 og 45, samt andel barnløse ved de samme tre aldre. Tallene for alderen 45 kan anses for at være meget nær ved det endelige antal børn og den endelige andel barnløse, da meget få børn fødes efter moderens 45-salder, især meget få førstegangsfødte. Til de fødte regnes kun levendefødte, men uden hensyn til hvor længe, de lever. Da fertilitetsdatabasen kun skal belyse fertilitet, vil kvinder, der ikke føder børn selv, men i stedet adopterer børn, blive regnet for barnløse i denne sammenhæng. Vi ikke kan sige noget om frivillig eller ufrivillig barnløshed. Sammenligning mellem de to kalender viser, at kvinderne generelt nu begynder senere med at føde børn. Den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende var 24,3 i 1981 og 28,3 i Tilsvarende var antallet af fødte børn i alt ved de tre alderstidspunkter lavere i 1981 end i Forskellen for de 45-ige kvinder er dog mindre end for de yngre kvinder, hvilket vil sige, at der er en tendens til, at den lavere fertilitet i de yngre i nogen grad, men ikke fuldstændigt, indhentes ved højere fertilitet senere, en tendens, der også kan ses i tabel 2.3 i denne bogs afsnit om fødsler. Andel barnløse ved 45-salderen er steget fra 10 procent i 1981 til 13 pct. i Kvinder, der som almen skoleuddannelse kun har grundskole (eller mindre), begynder tidligere på børnefødslerne end de kvinder, der har en gymnasial uddannelse. Den gennemsnitlige alder ved første barns fødsel er henholdsvis 26,4 og 29,5. Derfor har de flere børn i gennemsnit ved 25-salderen, 0,6 barn mod 0,2 barn for kvinderne med gymnasial udannelse. Denne forskel falder med stigende alder. Ved 45- alderen er forskellen meget lille, idet de grundskoleuddannede kvinder ender med 2,0 børn i gennemsnit og de gymnasialt uddannede med 1,9 børn. Forskellen på de to grupper af kvinder var større i 1981, hvor kvinderne med grundskoleuddannelse ved 45-salderen i gennemsnit havde 2,2 børn mod de gymnasialt uddannede kvinders 2,0 børn. Andelen af barnløse ved 45-salderen var i ,5 pct. for de grundskoleuddannede og 15,0 for de gymnasialt uddannede. I 2007 var disse procenter henholdsvis 12,1 og 14,7. Disse forhold viser, at der er sket en tilnærmelse mellem de to grupper af kvinder med hensyn til antal børn og andel barnløse. Tilnærmelsen er især foregået ved, at den barnløse 1 Der er en mindre afvigelse mellem fertilitetsdatabasens gennemsnitsalder for førstegangsfødende og tilsvarende størrelse fra den almindelige, lige befolkningsstatistik. For 2007 er tallene henholdsvis 28,3 og 29,2. Det skyldes flere forhold. For det første er der en forskel i afgrænsningen af gruppen af førstegangsfødende. I fertilitetsdatabasen medtages kun personer, der boede i landet ved både begyndelsen og slutningen af et for fødslen. I den almindelige statistik skal fødslen blot have fundet sted, mens kvinden havde bopæl i Danmark. Dertil kommer, at fertilitetsdatabasen formodes at have en bedre historisk dækning af kvindernes fertilitetshistorie, således at enkelte kvinder regnes for førstegangsfødende i den lige statistik, men ikke i fertilitetsdatabasen. Disse kvinder er alt andet lige ældre end de øvrige førstegangsfødende.

15 Forskelle i fertilitet - 13 andel af de kvinder, der som almen skoleuddannelse har grundskole eller mindre, er vokset fra 1981 til Erhvervsuddannelse Socioøkonomiske grupper Amter Gennemsnitsalder ved første barns fødsel er steget for alle uddannelsesgrupper mellem 1981 og 2007, men mindst for de kvinder, der har en lang videregående udannelse. Denne gruppe havde i forvejen den højeste gennemsnitsalder ved første barns fødsel, 30,3 i 1981 og 31,8 i Der er således en tendens til, at spredningen mellem grupperne er blevet mindre. Tilsvarende er billedet med hensyn til andel barnløse i 45-salderen. Højest andel har kvinder med lang videregående uddannelse 19,6 pct. i 1981 og 16,2 pct. i Det er bemærkelsesværdigt, at andelen af barnløse er faldet mellem de to for kvinder med mellemlang og lang videregående uddannelse, mens den er steget for de øvrige grupper, og altså også for kvindebefolkningen som helhed. Kvinder ude af erhverv f børn tidligere end andre kvinder. Men det er de medhjælpende ægtefæller, der f flest og slutter med den laveste andel barnløse, helt nede på 4 pct. Den højeste andel barnløse findes hos selvstændige erhvervsdrivende, 16 pct. Andelen er siden 1981 faldet for direktører (en meget lille gruppe) og funktionærer, mens den er steget for øvrige lønmodtagere, selvstændige og personer ude af erhverv, og altså også for alle under ét. Fertilitetstendenserne mod mere ensartethed i befolkningen ses således også med hensyn til socioøkonomiske grupper. I Københavns og Frederiksberg kommuner er kvinderne ældre end i resten af landet, n de indleder børnefødslerne, idet de gennemsnitligt er 29,7 og 30,6 gamle. Derudover har amterne omkring hovedstaden samt Århus Amt de højeste gennemsnitsaldre ved første barns fødsel. Lavest ligger Sønderjyllands Amt med 26,8. København og Frederiksberg udmærker sig desuden markant ved at kvinderne f færre børn, henholdsvis 1,5 og 1,4 mod fra 1,9 til 2,2 i resten af landet. Tilsvarende er andelen af barnløse høj i Københavns og Frederiksberg kommuner, henholdsvis 26,6 og 30,1 pct. i Resten af landet ligger på fra 9,6 til 13,2, lavest i Sønderjylland med 9,3 pct. og højst i Århus Amt med 13,2 pct. Udjævningen mellem grupperne med hensyn til fertilitet ser ikke ud til at gøre sig gældende for geografisk gruppering.

16 14 - Forskelle i fertilitet Tabel 1. Kvinders fertilitet efter uddannelse og amt og 2007 Fertility for women by socioeconomic level and county and 2007 Gennemsnitlig Antal børn ved alderen alder ved 1. barns fødsel Almen skoleuddannelse i alt 24,3 28,3 0,7 1,9 2,2 0,3 1,7 2,0 Grundskole 23,8 26,4 0,9 2,0 2,2 0,6 1,8 2,0 Gymnasial uddannelse 26,4 29,5 0,3 1,6 2,0 0,2 1,6 1,9 Erhvervsuddannelse i alt 24,3 28,3 0,7 1,9 2,2 0,3 1,7 2,0 Andet, herunder ingen uddannelse 22,9 25,7 0,8 2,1 2,3 0,3 1,8 2,0 Erhvervsfaglig uddannelse 25,4 28,6 0,7 1,9 2,0 0,4 1,7 2,0 Kort videregående uddannelse 26,6 30,4 0,4 1,7 1,9 0,1 1,5 1,8 Mellemlang videregående uddannelse 27,8 29,9 0,4 1,8 2,0 0,1 1,7 2,0 Lang videregående uddannelse 30,3 31,8 0,2 1,4 1,8 0,1 1,4 1,8 Socioøkonomisk gruppe i alt 24,3 28,3 0,7 1,9 2,2 0,3 1,7 2,0 Ude af erhverv i øvrigt 22,4 26,2 1,1 2,2 2,3 0,7 2,0 2,2 Selvstændig 27,5 31,0 0,9 2,0 2,2 0,4 1,6 1,9 Medhjælpende ægtefælle 28,4 29,0 1,7 2,4 2,6 0,8 2,5 2,8 Direktør m. over 20 ansatte 30,9 31,1 0,0 1,7 1,7 0,1 1,4 1,8 Overordnet funktionær 29,9 30,9 0,2 1,4 1,6 0,1 1,5 1,9 Ledende funktionær 25,5 29,8 0,6 1,7 1,9 0,2 1,6 1,9 Funktionær i øvrigt 23,4 27,4 0,6 1,6 1,8 0,3 1,7 2,0 Lønmodtager i øvrigt 23,0 27,6 0,8 2,1 2,3 0,2 1,6 2,0 Bopælsamt i alt 24,3 28,3 0,7 1,9 2,2 0,3 1,7 2,0 København 24,7 29,7 0,4 1,4 1,7 0,1 1,1 1,5 Frederiksberg 26,1 30,6 0,4 1,2 1,4 0,1 1,0 1,4 Københavns amt 24,8 28,6 0,7 1,7 1,9 0,4 1,6 1,9 Frederiksborg amt 25,2 29,5 0,8 1,8 2,0 0,3 1,7 1,9 Roskilde amt 25,0 28,4 0,8 1,9 2,1 0,4 1,7 1,9 Vestsjællands amt 23,8 27,2 0,9 2,1 2,3 0,5 1,8 2,0 Storstrøms amt 24,0 27,1 0,8 2,0 2,2 0,5 1,8 1,9 Bornholms amt 24,1 27,0 0,9 1,9 2,4 0,6 1,9 2,0 Fyns amt 24,2 27,9 0,8 2,0 2,2 0,3 1,7 2,0 Sønderjyllands amt 23,9 26,8 0,9 2,2 2,5 0,5 1,9 2,1 Ribe amt 24,0 27,1 0,9 2,2 2,5 0,4 1,9 2,1 Vejle amt 23,8 28,0 0,8 2,0 2,2 0,4 1,8 2,0 Ringkøbing amt 24,0 27,6 0,9 2,2 2,6 0,4 2,0 2,2 Århus amt 24,6 28,4 0,7 2,0 2,2 0,2 1,7 2,0 Viborg amt 24,0 27,5 0,9 2,2 2,5 0,5 2,0 2,2 Nordjyllands amt 23,8 27,5 0,8 2,1 2,3 0,4 1,8 2,0 pct. Kilde: Danmarks Statistiks fertilitetsdatabase. TRANSLATION Columns, 1-2: average age by birth of first child. 3-8: average number of children at the age of 25, 35 and 45 years.

17 Forskelle i fertilitet - 15 Tabel 2. Andel barnløse kvinder ved forskellige aldre og 2007 Percentage of women with no children at the age of 25, 35 and 45 years by socioeconomic status and county and 2007 Procentandel uden børn ved alderen Almen skoleuddannelse i alt 48,6 11,0 10,1 78,2 19,9 13,3 Grundskole 39,3 9,7 9,5 61,1 16,9 12,1 Gymnasial uddannelse 75,0 19,4 15,0 87,9 21,7 14,7 Erhvervsuddannelse i alt 48,6 11,0 10,1 78,2 19,9 13,3 Andet, herunder ingen uddannelse 45,9 10,6 9,6 78,1 22,8 16,5 Erhvervsfaglig uddannelse 46,9 9,2 9,4 70,8 16,1 11,1 Kort videregående uddannelse 66,5 16,0 14,5 87,4 22,4 15,4 Mellemlang videregående uddannelse 64,5 13,2 12,4 89,5 19,1 11,5 Lang videregående uddannelse 86,6 24,9 19,6 92,2 25,5 16,2 Socioøkonomisk gruppe i alt 48,6 11,0 10,1 78,2 19,9 13,3 Ude af erhverv i øvrigt 30,5 7,4 9,3 55,8 18,0 14,5 Selvstændig 42,5 8,6 9,3 73,2 19,7 16,4 Medhjælpende ægtefælle 6,7 3,0 3,5 50,0 3,5 3,7 Direktør m. over 20 ansatte 100,0 17,7 17,7 89,7 23,5 13,2 Overordnet funktionær 84,1 23,2 22,7 91,0 21,3 13,9 Ledende funktionær 54,7 13,0 11,8 85,3 18,7 11,1 Funktionær i øvrigt 51,6 14,8 15,8 80,3 18,1 11,0 Lønmodtager i øvrigt 45,6 7,6 7,0 84,4 21,8 14,0 Bopælsamt i alt 48,6 11,0 10,1 78,2 19,9 13,3 København 67,5 26,0 20,1 89,2 40,5 26,6 Frederiksberg 70,4 30,9 27,2 91,1 39,4 30,1 Københavns amt 49,0 12,3 11,5 73,9 18,4 12,7 Frederiksborg amt 44,7 10,4 10,5 75,0 14,4 10,8 Roskilde amt 44,6 8,8 8,0 70,6 14,4 12,0 Vestsjællands amt 41,0 8,3 7,6 66,8 16,6 12,9 Storstrøms amt 42,5 10,0 9,6 66,3 15,2 14,0 Bornholms amt 36,4 12,1 9,4 57,5 10,9 10,1 Fyns amt 44,7 8,6 7,9 75,5 16,9 12,1 Sønderjyllands amt 41,9 7,2 7,9 68,9 15,0 9,6 Ribe amt 42,7 7,8 6,7 71,3 14,1 11,1 Vejle amt 43,4 8,9 9,4 74,9 16,8 11,7 Ringkøbing amt 41,4 8,0 7,5 74,2 13,5 10,6 Århus amt 53,0 10,4 9,7 84,2 19,1 13,2 Viborg amt 40,2 7,6 8,0 66,6 14,2 11,1 Nordjyllands amt 42,3 8,3 8,1 75,1 16,2 11,0 Kilde: Danmarks Statistiks fertilitetsdatabase. pct.

18 16 - Samlet

19 Samlet oversigt Samlet oversigt Befolkningstilvæksten Fødte Døde Naturlig befolkningstilvækst Figur 1.1 Befolkningen var 1. januar 2009 på personer. Væksten i befolkningen var i 2008 på personer, svarende til 7,2 promille (tabel 1.1). Nettoindvandringen svarer til 74 pct. af befolkningstilvæksten, mens resten skyldes den naturlige befolkningstilvækst (fødte minus døde). Der blev i 2008 født børn. Det ligger en pct. over sidste s antal fødte, men følger gennemsnittet for de seneste 10. Antallet af døde i 2008 var på personer. Det var en smule lavere end i 2007, og (4 pct.) under gennemsnittet for de seneste 10. Tilsammen resulterede de fødte og de døde i et fødselsoverskud eller en naturlig befolkningstilvækst på , svarende til 1,9 promille, den største naturlige befolkningstilvækst siden 1977 (tabel 1.1). Levendefødte, døde og fødselsoverskud Live births, deaths and natural increase Antal personer Levendefødte Døde Fødselsoverskud TRANSLATION - levendefødte: live births; døde: deaths; fødselsoverskud: natural increase; antal personer: number of persons. Indvandring Udvandring Nettoindvandring Indvandringen til Danmark i 2008 var på personer. Det er en stigning på 13 pct. i forholds til 2007, og er højere end gennemsnittet for de seneste 10. Udvandringen var på personer. Det var lidt under gennemsnittet for de seneste 10. Nettoindvandringen (indvandrede minus udvandrede) var i 2008 på , svarende til 5,3 promille af befolkningen, hvilket er meget højere end gennemsnittet for de seneste 10.

20 18 - Samlet oversigt Figur 1.2 Indvandring, udvandring og nettoindvandring Immigration, emigration and net immigration Antal personer Nettoindvandring Indvandring Udvandring TRANSLATION - indvandring: immigration; udvandring: emigration; nettoindvandring: net immigration; antal personer: number of persons. Figur 1.3 Fødselsoverskud, nettoindvandring og befolkningstilvækst Natural increase, net immigration and population increase Antal personer Befolkningstilvækst Nettoindvandring Fødselsoverskud TRANSLATION - fødselsoverskud: national increase; nettoindvandring: net immigration; befolkningstilvækst: population increase; antal personer: number of persons.

21 Samlet oversigt - 19 Vielser og skilsmisser Figur 1.4 Der blev i 2008 indgået ægteskaber og opløst (tabel 1.2). Der var således en lille stigning i antallet af både vielser og skilsmisser af ægteskabsopløsningerne skyldtes skilsmisse, det svarer til 43 pct. Resten, ægteskaber, blev opløst ved død. For ægteskaber opløst ved død skete det i kun 33 pct. af tilfældene ved kvindens død, for de resterende ved mandens død. Vielser og skilsmisser Marriages and divorces Antal personer Vielser Skilsmisser TRANSLATION - vielser: marriages; skilsmisser: divorces; antal personer: number of persons.

22 20 - Samlet oversigt Tabel 1.1 Befolkningsregnskab Population accounts Folketal 1. jan. Levendefødte Døde Fødselsoverskud Indvandring Udvandring Nettoindvandring Befolkningstilvækst År Anm.: I tabellen indg korrektioner ikke. Korrektioner omfatter forsvundne og genfundne personer og er desuden en afstemningspost, der bringer en periodes slutbefolkning i overensstemmelse med den efterfølgende periodes startbefolkning. Der korrigeres på denne måde også for hændelser, der indberettes til CPR med forsinkelse. Mere information: og bev107 TRANSLATION - Columns, 1-8: absolute figures; 10-16: per 1,000 population; 1: population 1. January; 2 and 10: live births; 3 and 11: deaths; 4 and 12: natural increase; 5 and 13: immigration; 6 and 14: emigration; 7 and 15: net immigration; 8 and 16: population increase.

23 Samlet oversigt - 21 Tabel 1.1 Pr indbyggere Levendefødte Døde Fødselsoverskud Indvandring Udvandring Nettoindvandring Befolkningstilvækst Year 18,0 10,1 8,0 6,3 6,2 0,1 8, ,4 10,3 8,1 6,2 5,9 0,4 8, ,8 9,9 6,9 6,3 6,0 0,3 7, ,3 9,7 5,6 5,5 6,2-0,7 4, ,6 9,8 4,8 7,4 6,0 1,4 6, ,4 9,8 4,6 7,8 5,5 2,4 6, ,2 9,8 5,3 7,1 6,4 0,7 6, ,1 10,1 5,0 6,3 5,2 1,1 6, ,3 10,1 4,3 8,4 5,9 2,4 6, ,1 10,2 3,9 6,6 7,9-1,3 2, ,2 10,1 4,2 6,3 8,0-1,7 2, ,9 10,6 2,2 6,6 5,9 0,7 2, ,2 9,9 2,2 6,4 5,3 1,1 3, ,2 10,4 1,8 6,3 5,2 1,0 2, ,6 10,7 0,9 6,5 5,4 1,1 2, ,2 10,9 0,3 5,9 5,8 0,1 0, ,4 11,0-0,6 5,4 5,8-0,4-1, ,3 10,8-0,5 5,5 5,5-0,0-0, ,9 11,2-1,2 5,4 5,1 0,3-0, ,1 11,2-1,0 5,7 4,9 0,8-0, ,5 11,4-0,9 7,1 5,2 1,9 1, ,8 11,3-0,5 7,6 5,5 2,1 1, ,0 11,3-0,4 7,1 5,9 1,2 0, ,5 11,5-0,0 6,8 6,7 0,1 0, ,0 11,6 0,4 7,5 6,8 0,7 1, ,3 11,9 0,5 7,9 6,3 1,6 2, ,5 11,6 0,9 8,5 6,3 2,1 3, ,1 11,8 1,3 8,4 6,2 2,2 3, ,0 12,1 0,9 8,4 6,2 2,1 3, ,4 11,7 1,6 8,6 6,7 2,0 3, ,3 12,1 1,3 12,1 6,6 5,5 6, ,9 11,6 1,3 10,3 7,1 3,3 4, ,8 11,3 1,5 9,5 7,3 2,2 3, ,5 11,0 1,5 9,7 7,6 2,1 3, ,4 11,1 1,3 9,4 7,8 1,7 3, ,6 10,9 1,7 9,9 8,1 1,8 3, ,2 10,9 1,3 10,5 8,2 2,2 3, ,9 10,9 1,0 9,8 8,1 1,7 2, ,0 10,7 1,3 9,2 8,1 1,2 2, ,0 10,3 1,6 9,2 8,3 0,9 2, ,9 10,1 1,7 9,7 8,5 1,2 2, ,0 10,2 1,7 10,4 8,6 1,8 3, ,7 10,2 1,6 11,8 7,6 4,2 5, ,8 9,9 1,9 13,3 7,9 5,3 7,2 2008

24 22 - Samlet oversigt Tabel 1.2 Indgåede og opløste ægteskaber Marriages contracted and dissolved Indgåede ægteskaber Ved mandens død Opløste ægteskaber Ved hustruens død Ved skilsmisse Flere indgåede end opløste Opløste ægteskaber pr bestående I alt ægteskaber Ved død Ved skilsmisse År ,2 5, ,3 5, ,8 5, ,3 6, ,5 7, ,7 7, ,7 11, ,5 10, ,1 10, ,6 11, ,3 11, ,5 11, ,5 11, ,3 11, ,0 11, ,7 11, ,8 12, ,6 12, ,2 13, ,3 13, ,6 13, ,7 13, ,7 13, ,7 13, ,6 14, ,2 12, ,3 11, ,7 12, ,1 12, ,5 12, ,6 12, ,6 12, ,0 12, ,8 12, ,3 12, ,8 13, ,8 13, ,7 14, ,2 14, ,6 14, ,2 14, ,3 13, ,9 13, ,9 13,6 Mere information: TRANSLATION - Columns, 1: marriages contracted; 2-5: marriages dissolved; 2: by death of husband; 3: by death of wife; 4: by divorce; 5: total; 6: contracted minus dissolved; 7-8: marriages dissolved per 1,000 married couples; 7: by death; 8: by divorce.

25 Fødsler Fødsler fødte i 2008 Reproduktion Figur 2.1 Der blev i 2008 født levendefødte børn (tabel 2.1). Det gennemsnitlige antal for de seneste 10 ( ) var Antallet har ikke udvist de store udsving siden Det laveste antal, der nogensinde er registreret var i 1983, hvor der blev født børn, 22 pct. under antallet for Forskellen op til det højeste antal, der nogensinde er observeret er dog endnu større. I 1946 fødtes der børn, 48 pct. flere end i Fødselshyppighederne for de forskellige aldersklasser af kvinder svarede i 2008 til en samlet fertilitet på (tabel 2.3). Det er det antal børn, der fødes af kvinder livet igennem med det pågældende s aldersbetingede fødselshyppigheder, hvis ingen dør inden 50-salderen. Det bliver ofte benævnt 1,892 børn pr. kvinde. Nettoreproduktionstallet er et udtryk for, hvor mange piger kvinder skal føde for at reproducerer sig selv, under hensyntagen til den seneste kendte dødelighed. For at befolkningen nøjagtigt skal reproducere sig, skal dette mål være på Det var den sidste gang i I 2008 var nettoreproduktionen på 909. Med de seneste dødelighedsforhold, det antalsmæssige forhold mellem drenge og piger ved fødslen og de aldersbetingede fødselshyppigheder skal den samlede fertilitet være på 2,082 børn pr. kvinde, for at reproduktionsniveauet nøjagtigt nås. Samlet fertilitet Total fertility Samlet fertilitet TRANSLATION - samlet fertilitet: total fertility. Ingen af kvindegenerationerne født efter 1947 har nået en samlet fertilitet på over 2,0. Blandt de gange, der stort set er færdige med at få børn (tabel 2.6) ligger kvinder født på det laveste niveau med en samlet fertilitet på 1,839.

26 24 - Fødsler Figur 2.2 Samlet fertilitet - fordelt efter alder for udvalgte kvindegenerationer Total fertility, by age, for selected birth cohorts of women Samlet fertilitet Alder () TRANSLATION - samlet fertilitet: total fertility; alder (): age (years). Der fødes flest drenge Næsten halvdelen fødes uden for ægteskab Juli er største fødselsmåned Højere alder for de fødende De fødte i 2008 fordelte sig på drenge og piger, dvs. en kønsproportion på 106 drenge pr. 100 piger. Dette forhold er så godt som konstant fra til (tabel 2.1). 46 pct. af de nyfødte blev født uden for ægteskab. Denne størrelse ligger på et historisk set meget højt niveau, men har ikke ændret sig meget i de seneste 20. Den måned, hvor der blev født flest børn, var juli, og måneden med færrest fødte var december (tabel 2.2). Udregnet som fødte pr. dag ligger december måned også lavest med 160 børn, mens juli havde 197 fødte pr. dag. Der er i disse en svag tendens til forskydning af fødsler fra første halv til andet halv hvori 51 pct. bliver født. Den gennemsnitlige alder for de fødende kvinder er stigende og var i 2008 på 30,4 for alle fødende kvinder og i ,2 for de førstegangsfødende. Ti tidligere var gennemsnitsalderen for alle fødende 29,5 og for de førstegangsfødende 27,8 (tabel 2.10). De 29-ige har den største fødselshyppighed (tabel 2.4). Generelt har fødselshyppighederne været faldende for kvinder under 30 og stigende for kvinder over 30 i de sidste Mænd, der blev fædre, var i 2006 i gennemsnit 33,0, dvs. 2½ ældre end mødrene (tabel 2.15).

27 Fødsler - 25 Figur 2.3 Gennemsnitsalder for fødende kvinder Average age of mothers Alder () Samtlige fødende gangsfødende TRANSLATION - samtlige fødende: all women given birth; 1. gangsfødende: women given birth for the first time; alder (): age (years). Fertiliteten efter kvindernes fødselstidspunkt Figur 2.4 Da fertiliteten generelt gik ned i 1970 erne, skete det for alle aldersklasser af kvinder. For de yngste kvinder fortsatte nedgangen også i de efterfølgende tier, mens de lidt ældres fertilitet steg igen. Der var tale om en vis indhentning af udskudte fødsler, der gav sig udslag i, at kvinder født i 1960 erne og 1970 erne vil overhale kvinder født i 1950 erne med hensyn til den samlede opnåede fertilitet (figur 2.2 og 2.4). Aldersbetingede fertilitetskvotienter for udvalgte fødselsgange af kvinder Age-specific fertility rates for cohorts of women Pr Alder () TRANSLATION - alder (): age (years).

28 26 - Fødsler Færre f børn Flerfødsler Dødfødte Fødsler og oprindelsesland Figur 2.5 Andelen af kvinder som f børn, ser ud til at være faldende. 87 pct. af de kvinder, der er født i 1956, har fået mindst ét levendefødt barn mod 92 pct. af de kvinder, der er født 10 tidligere (tabel 2.7). Flerfødsler forekommer oftere end før i tiden. I 2007 drejede det sig om 22,1 pr fødsler mod det halve 20 tidligere (tabel 2.16). Det øgede antal flerfødsler må formentlig tilskrives fertilitetsbehandling. I de seneste 20 har andelen af dødfødte varieret mellem 3,5 og 5,1 promille med en svagt nedadgående tendens (tabel 2.1). Dog har der i de allerseneste været en lille stigning. I 2007 udgjorde de dødfødte 5,1 promille af de fødte. Den samlede fertilitet for hele befolkningen på i 2008 er et resultat af store forskelle mellem forskellige grupper af befolkningen. Generelt har personer med baggrund i ikke-vestlige lande en højere fertilitet end personer med dansk eller anden vestlig oprindelse (tabel 2.9). Den samlede fertilitet for personer med dansk oprindelse var for femsperioden på 1.824, for indvandrere noget højere, på 1.901, og for efterkommere lå niveauet på For indvandrergruppen er der meget stor forskel på kvinder med vestlig baggrund, der havde en samlet fertilitet på 1.548, og kvinder med ikke-vestlig baggrund, hvis samlede fertilitet var på Samlet fertilitet ,0 1,7 1,8 1,9 2,0 2,1 2,2 2,3 2,4 2,72 Kort og Matrikelstyrelsen (G. 5-00)

29 Fødsler - 27 Tabel 2.1 Fødte Births Samtlige fødte børn Heraf født uden for ægteskab Levendefødte uden for Levendefødte Dødfødte I alt Levendefødte Dødfødte I alt ægteskab i pct. af Drenge Piger Drenge Piger samtlige levendefødte År , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 1 Inkl. dødfødte med uoplyst køn. Mere information: folk1, fodl og fodv TRANSLATION - Columns, 1-5: total births; 6-8: extra-marital births (births to non-married women); 9: extra-marital live births as percentage of total live births; 1-2 and 6: live births; 3-4 and 7: stillbirths; 5 and 8: total; 1 and 3: males; 2 and 4: females. Tabel 2.2 Levendefødte - fordelt efter fødselsmåned Live births, by month gnsn gnsn gnsn Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt Fødselsmåned I alt Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Mere information: fod107 og folk1 TRANSLATION - Columns, 1: boys; 2: girls; 3: total.