ÆGTEFÆLLERS OPLEVELSE NÅR DERES KÆRE MED DEMENS FLYTTER PÅ PLEJEHJEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÆGTEFÆLLERS OPLEVELSE NÅR DERES KÆRE MED DEMENS FLYTTER PÅ PLEJEHJEM"

Transkript

1 ÆGTEFÆLLERS OPLEVELSE NÅR DERES KÆRE MED DEMENS FLYTTER PÅ PLEJEHJEM SPOUSES EXPERIENCES WHEN THEIR LOVED ONES WITH DEMENTIA RELOCATE INTO NURSING HOMES Didde Møller Christensen og Amalie Jæger Thomsen Vejledere: Fritze Tonny Norup Kristensen og Karin Naldahl Bachelorprojekt modul 14 Hold H11S Afleveringsdato: 8. januar 2015 University College Nordjylland University College Nordjylland Hjørring Hjørring Sygeplejerskeuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af Denne opgave omfatter tegn inkl. mellemrum

2 Resumé Dette bachelorprojekt bygger på vores formodning om, at det er et problem at minimere de psykiske belastninger, som pårørende til personer med demens kan opleve, når deres kære flytter på plejehjem. Vi har valgt at undersøge, hvordan ægtefæller til personer med demens oplever perioden før og efter deres kære flytter på plejehjem, samt støtte fra og samarbejde med sundhedspersonalet. Projektet bygger på en kvalitativ metode og har en hermeneutisk tilgang. Vi har valgt at indsamle empiri, ved at interviewe to ægtefæller til personer med demens. Empiren bearbejdes ud fra teori af Katie Eriksson, Tom Kitwood og Knud Illeris. Det viser sig, at ægtefællerne blandt andet føler sorg og skyld, og vi formoder, at dette bevirker at de gennemgår en lidelse, hvor vi finder det vigtigt, at sundhedspersonalet er støttende. Desuden viser det sig, at sundhedspersonalets kompetencer har stor betydning for deres tilgang til ægtefællerne, samt ægtefællernes opfattelser af sundhedspersonalet. Abstract This bachelor project is based on our assumption that it is a problem to minimize the mental strains/burdens that relatives to people with dementia might witness when their loved ones move into a nursing home. We have chosen to examine how spouses to people with dementia experience the time before and after their loved ones move into a nursing home, furthermore, how they experience the support and the cooperation with the healthcare personnel. The project is based on a qualitative method and consists of a hermeneutic approach. We have chosen to collect empirical data by interviewing two spouses to people with dementia. The empirical knowledge is based on theories provided by Katie Eriksson, Tom Kitwood and Knud Illeris. The project concludes that the spouses, among other things, feel sorrow and grief. We assume that these feelings are the result of the suffering these spouses go through. Therefore, we

3 conclude that it is important that the healthcare personnel is supporting. In addition to this, the project also concludes that the healthcare personnel s competences have great importance for their approach to the spouses, and furthermore, the spouses perception of the healthcare personnel.

4 Indhold 1.0 Indledning Problembeskrivelse Redegørelse for relevans af klinisk sygeplejefaglig problemstilling Litteratursøgning Redegørelse for den sygeplejefaglige problemstilling Pårørende Demens Psykiske belastninger for de pårørende Udfordringer i at minimere de psykiske belastninger Begrundet afgrænsning til problemformulering Metodologiske overvejelser Videnskabsteoretiske tilgang Vores for-forståelse Metode til indsamling af empiri Etablering af kontakt til interviewpersoner Etiske overvejelser Redegørelse for analysemetode af empiri Redegørelse for valg af teori Projektets opbygning Problembearbejdelse Præsentation af interviewpersoner Analyse og fortolkning af empiri Ægtefællen som føler sorg og skyld Ægtefællen som føler udmattelse og lettelse... 21

5 4.2.3 Ægtefællens opfattelse af sundhedspersonale Diskussion Konklusion Perspektivering References... 31

6 1.0 Indledning I Danmark er et stort antal mennesker berørt af en demenssygdom, enten som den sygdomsramte eller som pårørende hertil. Der anslås i år 2014 at være ca over 60 år, som lider af en demenssygdom (1), og hertil er ca danskere nære pårørende (2). Ifølge Nils Christian Gulmann er de nærmeste pårørende i risiko for at udvikle en krise, og samtidig har flere undersøgelser vist at ægtefæller, som er den primære omsorgsperson til personen med en demenssygdom, er i stærkt øget risiko for at udvikle en 0depression (3, p. 81-2). Jo mere demenssygdommen progredierer, jo vanskeligere kan det være at blive boende hjemme, og derved kan plejehjem blive en løsning. I Danmark bor ca mennesker på plejehjem 1 (4), heraf skønnes % at have en fremskreden demenssygdom (3,5, p. 97). I den forbindelse kan man forestille sig, at det kan være en udfordring for sygeplejersken at minimere de psykiske belastninger, som de pårørende kan opleve, når deres kære med en demenssygdom flytter på plejehjem. 1 Der anvendes forskellige begreber herfor, for eksempel plejebolig, plejecenter, ældrecenter og så videre. Vi har i opgaven valgt at anvende begrebet plejehjem. Side 1 af 36

7 2.0 Problembeskrivelse 2.1 Redegørelse for relevans af klinisk sygeplejefaglig problemstilling Som nævnt i indledningen er demens en sygdom, som berører mange mennesker, og vi har som sygeplejestuderende, mødt mange personer med en demenssygdom og deres pårørende. Gennem vores kliniske undervisning har vi desuden sommetider oplevet at pårørende i almindelighed, ikke bliver inddraget i patientens forløb og at omsorgen til de pårørende er begrænset. Dette bekræftes i artiklen Det svære valg. Hustruers oplevelse, når ægtefællen skal på plejehjem (6), hvor 14 raske kvinder interviewes om tiden før og efter deres ægtefælle flytter på plejehjem. Hustruerne giver udtryk for, at det er en svær tid at gennemgå. I hjemmet og på plejehjemmet føler flere af hustruerne sig oversete af det daglige personale de møder, i kraft af at hustruerne oplever, at personalet ofte ikke har tid og at hustruerne savner at blive mere involveret. Da det ikke fremgår af artiklen, om nogle af ægtefællerne har en demenssygdom, har vi taget kontakt til forfatteren af artiklen, Birgitte Pontoppidan. Hun oplyser, at cirka halvdelen af ægtefællerne har en demenssygdom. Gennem valgfaget, Når livet bliver svært at huske, på modul 13, viser det sig, at der ikke rigtig findes forskning omhandlende pårørendes oplevelser, når deres kære flytter på plejehjem. Det er i det hele taget et område, som er sparsomt beskrevet i dansk kontekst. Vi har derfor taget kontakt til noget sundhedspersonale 2, med praktiske erfaringer på dette område; Else Hansen, der er rådgiver hos Demenslinien 3 og en demensvejleder. Begge er sygeplejersker, som dagligt arbejder med pårørende til personer med demens, og de kan derfor give os et indblik i, hvad de pårørende oplever, når deres kære flytter på plejehjem. Else Hansen fortæller, at Demenslinien modtager cirka 2000 opkald årligt, hvoraf ⅓ omhandler at flytte på plejehjem. Hun nævner desuden, at der er rigtig mange psykiske belastninger, som de pårørende til personer med demens fortæller om. Samtalerene er især præget af, at pårørende 2 Gennem opgaven vil termen sundhedspersonale blive brug om: hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, ansatte på aflastningspladser, plejehjem og demensafsnit, sygeplejersker, demensvejledere og læger. 3 Demenslinien er Alzheimers Foreningens telefonrådgivning. Hvis man ønsker det er det muligt at være anonym og rådgiveren har tavshedspligt (7). Side 2 af 36

8 føler dårlig samvittighed, skyldfølelse og oplever en meget lang sorgproces. Samtidig fortæller Else Hansen, at nogle pårørende oplever, at personalet på plejehjemmet ofte misforstår de pårørendes behov, at personalet er tidspressede og at deres faglige viden ikke er god nok. Demensvejlederen, som vi har haft kontakt til, kunne bekræfte at de pårørende gennemlever store psykiske belastninger, som tab, skyld, sorg, krise og depression. Hun har fra de pårørende hørt kritik af, at der kommer mange forskellige sundhedspersoner i hjemmet, men at det faste velkendte personale generelt er godt til at drage omsorg for den demensramte person. Demensvejlederen mener, at der, blandt andet, kan være et politisk ansvar i forhold til nedskæringer, som kan gøre det svært for personalet på demensafsnittet at finde tid til at yde den omsorg for de pårørende, som kan anbefales. På baggrund af de ovenstående afsnit ledes vi frem til følgende sygeplejefaglige problemstilling: Det er en sygeplejefaglig problemstilling at minimere de psykiske belastninger, som de pårørende til en person med demens kan opleve, når personen med demens flytter på plejehjem. En årsag til, at vi som sygeplejestuderende kan have fokus på de pårørende er, at der i De Sygeplejeetiske Retningslinjer står der under punkt 3.3, at sygeplejersken skal vise respekt og yde omsorg for de pårørende (8, p. 9). Sygeplejersken skal derfor sørge for, lige så vel som patientens, også de pårørendes ve og vel Litteratursøgning For at undersøge om problemstillingen er undersøgt, er der foretaget en systematisk søgning i anerkendte databaser inden for det sundhedsvidenskabelige område. Der er søgt i følgende databaser: CINAHL, PubMed, SveMed+, PsycINFO og bibliotek.dk. CINAHL er dækker primært sygeplejefaget, men også andre sundhedsfaglige fag (9). PubMed har derimod en mere biomedicinsk tilgang (10). SveMed+ er en skandinavisk database, som dækker det medicinske område (11). Ydermere har vi valgt at søge på PsycINFO, da denne database dækker 4 De Sygeplejeetiske Retningslinjer er udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd, og lægger vægt på, at enhver relation mellem sygeplejerske og patient bygger på tillid og respekt. Retningslinjerne fungerer vejledende i forhold til de etiske dilemmaer og problemstillinger, som kan opstå i forbindelse med det sygeplejefaglige virke (8, p. 3-4). Side 3 af 36

9 psykologifaget og beslægtede områder hertil (12). Bibliotek.dk indeholder materiale som findes på offentlige danske biblioteker (13). Vi har inddelt søgeordene i fem overordnede temaer, som er følgende: sygdom, pårørende, beslutning, oplevelse og plejehjem. Disse fem temaer er udvalgt, da vi ønsker at undersøge de pårørendes oplevelse, når deres kære med demens flytter på plejehjem. Søgeordene i de fem temaer er kombineret med OR, og derefter er alle fem temaer kombineret med AND. Denne søgning gav sparsomme hits, derfor blev der lavet ny AND søgning med færre temaer. Selektionskriterierne for litteraturen er max 10 år gamle publikationer og at de er skrevet på engelsk, dansk, svensk eller norsk. Der er søgt på alle publikationstyper, bortset fra bibliotek.dk, hvor kun tidsskriftartikler og artikler er inkluderet. Se dosisguide for yderligere information (bilag 2). Det viser sig, efter litteratursøgningen, at der mangler undersøgelser af problemet i det danske sundhedsvæsen. Under litteratursøgningen fremkom den svenske artikel, Family caregivers experiences of relinquishing the care of a person with dementia to a nursing home: insights from a meta-ethnographic study (14), som er fundet på CINAHL og SveMed+. Artiklen beskriver, gennem et meta-etnografisk studie, de pårørendes oplevelse af at give afkald på plejen af et familiemedlem med demens, når familiemedlemmet skal flytte på plejehjem. Artiklen bygger på kvalitativ metode og benytter sig af meta-syntese. En af årsagerne til at vi har valgt at fremhæve denne artiklen er, at studiet bygger på ti forskellige studier. Studierne fra Australien, USA, Sverige, Korea, Nord Irland og Canada, og omfatter i alt 180 pårørende til personer med demens. Ud fra studiet konkluderes det, at de pårørendes oplevelse af at give afkald på plejen, i og med at personen med demens flytter på plejehjem, kan sammenlignes med en kriseproces. Desuden konkluderes det, at der er behov for mere forskning på området. Se analyseskema for uddybning (bilag 1). Ud over at have søgt på overstående databaser har vi også søgt i danske sundhedsfaglige tidsskrifter, herunder Klinisk Sygepleje og Sygeplejersken. Vi har valgt at lave søgningerne i disse tidsskrifter for grundigt at undersøge om problemstillingen er afdækket i dansk regi. Her har vi lavet søgninger, hvor vi har kombineret søgeord fra de forskellige temaer med AND. Artiklen, Side 4 af 36

10 Det svære valg. Hustruers oplevelse, når ægtefællen skal på plejehjem, som er nævnt tidligere, er fundet på Klinisk Sygepleje med søgeordet flytning. 2.3 Redegørelse for den sygeplejefaglige problemstilling I dette afsnit vil vi først definere begrebet pårørende og demens. Herefter vil vi nævne nogle af de psykiske belastninger, som de pårørende kan opleve, og til sidst hvilke mulige årsager der er til, at det kan være en udfordring for personalet at minimere disse belastninger Pårørende For at kunne arbejde med begrebet pårørende, vil vi først definere, hvad der kendetegner en pårørende. Pia Løvschal-Nielsen definerer en pårørende således: En pårørende er en person, som har en særlig relation med et andet menneske (det kan fx være en person med funktionstab, en ældre, et barn, en syg), som på grund af et behov for en særlig indsats har berøring med et professionelt system (fx det offentlige system) (15, p. 138). Ud fra definitionen tydeliggøres det, at de pårørende har en indirekte kontakt til et professionelt system, hvilket vil sige det at være pårørende, ikke er det samme som at være familie eller venner, selvom det kan omhandle de samme personer (15, p. 138). Synet på pårørende har ændret sig gennem tiden, her vil vi kort nævne den historiske udvikling. I starten af 1900-tallet var de pårørende ikke en del af patientens forløb, i nogle tilfælde blev de kontaktet, når patienten skulle udskrives. Senere, i 1940 erne, blev de pårørende anset som besøgende, der skulle underholdes. I 1980 erne begyndte synet på de pårørende at ligne det syn der er i dag, hvor de pårørende har en mere aktiv og støttende rolle. Men Jette Steenberg Holtzmann rejser spørgsmålstegn ved, om de pårørende i virkeligheden stadig, i nogen sammenhænge, bliver anset som besøgende. Dette bekræftes af Stinne Glasdams undersøgelse på en onkologisk klinik, hvor de pårørende først får en aktiv rolle, når der sker noget usædvanligt, som når patienten indgår i et kontrolleret forsøg eller er døende (16, s ). Kan man forestille sig, i kontekst til vores problemstilling, at det kan være vanskeligt at minimere de psykiske belastninger, hvis de pårørende bliver anset som besøgende, og dermed ikke som nogen man skal yde omsorg for? Side 5 af 36

11 2.3.2 Demens For at kunne få et indblik i, hvordan det er at være pårørende til en person med demens, er det relevant at have viden om, hvad demens er for en sygdom, og dette forsøges derfor at forklares i nedenstående. Ved demens sker der en svækkelse af de kognitive funktioner, og sygdommen hører til gruppen af organiske psykiske lidelser (3, p ). Der er mange typer af demens, men Alzheimers demens (AD) udgør størstedelen af alle tilfælde (17, p. 403) og vil derfor blive uddybet nedenfor. AD kan diagnosticeres efter nogle kriterier, DSM-IV, som er fastsat af det amerikanske psykiatriske selskab. Et kriterium er, at der skal være sket en udvikling af kognitiv svækkelse, herunder nedsat hukommelsesfunktion og et eller flere af følgende symptomer: afasi, apraksi, agnosi og nedsat evne til at planlægge. Den kognitive svækkelse skal være i en sådan grad, at det påvirker arbejdsmæssig og social tilpasning. Svækkelsen må ikke kunne forklares ved delir (3, p ). Et typisk forløb med AD strækker sig over 5-15 år fra de første symptomer til fuldstændig hjælpeløshed og død (3, p.98). AD er en primær, degenerativ, kortikal demens, hvor der sker et diffust tab af nerveceller, hovedsagligt i temporal- og parientallapperne (3, p. 101). Dette betyder, at der sker et tab af de funktioner, som er lokaliseret i disse lapper. I temporallappen findes modtagelse og bearbejdelse af lyd, samt dele af hukommelsen, som dækker ord, musik og billeder. Desuden indeholder temporallappen også kategorisering af genstande. I parietallappen kan blandt andet nævnes rum og retningsbedømmelse, samt evnen til genkendelse (18, p. 153). Forløbet er kendetegnet ved retrogenese, som er bortfald af cerebrale funktioner, hvor de senest erhvervede evner forsvinder først. AD kan inddeles i mulig, let, middelsvær, svær og meget svær, som funktionsmæssigt strækker sig fra lettere ordfindingsbesvær til manglende evne til at tale og gå (3, p. 98-9). Denne retrogenese kan man formode er med til at gøre hverdagen svær for den pårørende til personen med demens, når denne bor hjemme, da personen med en demenssygdom gradvist får brug for mere hjælp. Ifølge Gulmann er adfærdsforstyrrelser og psykiatriske symptomer, som de med tiden også får, dog langt mere belastende for de pårørende, og er en vigtigere årsag til indflytning på plejehjem, end de primære demenssymptomer, såsom hukommelsesbesvær og social hjælpeløshed (3, p. 80). Side 6 af 36

12 I forbindelse med indflytning på plejehjem kan der rent juridisk være nogle problematikker, der skal tages højde for. Når en person med demens, som ikke er i stand til at give samtykke, skal flytte på plejehjem, skal man benytte sig af Serviceloven. Hvis personen med demens selv indvilger i at flytte, skal man benytte sig af 129 stk. 2, hvor kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om optagelse i botilbud, hvis den bestikkede værge godkender dette. Hvis personen derimod ikke selv indvilger i at flytte skal man benytte sig af 129 stk. 1, her kan kommunalbestyrelsen tage kontakt til statsforvaltningen, som skal træffe afgørelse, om personen skal optages i et bestemt botilbud (19) Psykiske belastninger for de pårørende Når man er nær pårørende til en person med demens, som skal flytte på plejehjem, kan man blive udsat for mange psykiske belastninger. I afsnittet herunder vil vi forsøge at udpege nogle af disse. Når man som nær pårørende til en person med demens skal deltage i beslutningsprocessen, om at personen med demens skal flytte på plejehjem, er der, som tidligere nævnt, risiko for at føle skyld. For udestående personer kan det være svært at forstå, hvordan det kan være, at den nære pårørende føler skyld, men det kan tage tid for den pårørende at indse, at skylden er uden grund (20, p. 165). Man kan formode, at de pårørende oplever en hård periode og gennemgår en lidelse, ved at skulle anbringe deres kære på plejehjem. Katie Eriksson understreger vigtigheden i, at mennesket bliver bekræftet i sin lidelse, for at kunne komme frem til en ny helhed og mening. Katie Eriksson lægger vægt på, at hvis man ikke opnår forsoning, gennem en ny helhed, vil det med tiden kunne føre til øget lidelse, fortvivlelse og død (21, p.52-3). Hvis personalet ikke ser de pårørendes lidelse, kan man formode at dette vil kunne medføre øget lidelse hos de pårørende. Sundhedspersonalet vil ydermere kunne påføre de pårørende en plejelidelse, hvis de for eksempel ikke yder omsorg til de pårørende (21, p. 81). Dette kan være en udfordring for at minimere de psykiske belastninger hos de pårørende. Man kan forestille sig, at der er mange potentielle stressfaktorer for den pårørende, når personen med demens skal flytte på plejehjem. Her kan, blandt andet, nævnes den praktiske og eventuelle juridiske del af flytningen og det nye personale, som den pårørende skal forholde sig til. Inden for sundhedspsykologien betragtes alle forsøg på håndtering af stress som mestring (22, p. 148). Hvis Side 7 af 36

13 de pårørende mestrer situationen på en måde, hvor de undgår sundhedspersonalet, eller ikke er aktivt opsøgende, kan der være risiko for at sundhedspersonalet overser de pårørendes behov. Dette kan gå ud over omsorgen til de pårørende og dermed ikke være med til at minimere de psykiske belastninger. Hvis de pårørende ikke får hjælp af sundhedspersonalet til at få minimeret deres psykiske belastninger, kan der muligvis være en risiko for, at de kan føle sig oversete. Hvis de føler sig oversete af sundhedspersonalet, vil man kunne forestille sig, at det med tiden kan medføre mistillid til disse. Mistillid opstår, ifølge Kari Martinsen, når livytringen tillid bliver skuffet (23, p. 172). Livsytringerne er uundværlige, da de er grundlæggende for en god relation (23, p. 59). Ydermere vil det have nogle konsekvenser for omsorgen til de pårørende til en person med demens, da omsorg viser sig i menneskelige relationer (23, p. 17). De pårørende, til personen med demens, er i risiko for at udvikle en krise, da de har oplevet et tab ved at miste forbindelsen til deres kæres psyke, helt eller delvist (24, p. 203). Bent Falk omtaler vigtigheden i, at man som sundhedspersonale er nærværende og til rådighed, opmærksomt følger den anden og man deler i passende omfang, hvad der sker med en selv i mødet med den kriseramte, for at få den kriseramte til at vokse sig igennem krisen (25, p.11). Det tab, som de pårørende oplever, kan også medføre at de sørger. Sorg er, ifølge Åse Renolen, en tilstand, som er knyttet til tabsoplevelser (20, p. 177). Hvis man som sundhedspersonale ikke ser de pårørendes krise og sorg, er der risiko for, at krisen og sorgen kan have et længere og hårdere forløb. Alle mennesker har nogle psykologiske behov, som bliver mere synlige, blandt andet når en person er under stort pres, eller lider stort afsavn. Tom Kitwood nævner fem psykologiske; behov, tilknytning, trøst, identitet, beskæftigelse og inklusion, hvor omdrejningspunktet er behovet for kærlighed (26, p ). For at kunne minimere de psykiske belastninger, som pårørende kan opleve, kan det kræve at sundhedspersonalet er opmærksomme på disse psykologiske behov, samt bidrager til at opfylde disse Udfordringer i at minimere de psykiske belastninger Efter at have beskrevet mulige psykiske belastninger, vil vi nu forsøge at finde mulige årsager til, hvorledes det kan være en udfordring at minimere de psykiske belastninger, de pårørende til en person med demens kan opleve, når personen med demens flytter på plejehjem. Side 8 af 36

14 Personen med demens og den pårørende vil gennem sygdomsforløbet og selve flytteprocessen møde mange forskellige faggrupper både i hjemmet og på plejehjemmet. De kan blandt andet møde læger, sygeplejersker, demensvejledere 5, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Disse faggrupper besidder forskellige kompetencer, som betyder at de møder personen med demens og den pårørende på forskellig vis, da kompetencebegrebet omfatter kundskab, færdigheder, værdier og holdninger (28, p. 78). De forskellige måder sundhedspersonalet møder personen med demens og dens pårørende på, kan, foruden kompetencer, også skyldes den habitus, som det enkelte personalemedlem har med sig. Habitusbegrebet er svært at oversætte (29, p. 60), men det indeholder blandt andet værdier, normer, holdninger og kulturelle vaner (30, p. 72). Den individuelle habitus har betydning for, hvordan personen tænker og forholder sig til en situation (31, p. 121) Hvis man skal koble kompetencebegrebet og habitus sammen med den sygeplejefaglige problemstilling, kan en mulig årsag til, at det er en udfordring at minimere de pårørendes psykiske belastninger, være de forskellige værdier og holdninger, personalet har i forhold til det at være pårørende. Forskellige holdninger til pårørende til en person med demens kan også skyldes forskellig viden om demenssygdomme, i og med sundhedspersonalets uddannelser er på forskellige niveauer. Noget af sundhedspersonalet kan muligvis have en begrænset viden i forhold til demensområdet, og her formoder vi det tværfaglige samarbejde kan være med til at udvikle sundhedspersonalets kompetencer. At udvikle sundhedspersonalets kompetencer hænger sammen med punkt 2.5 i De Sygeplejeetiske Retningslinjer, som beskriver at sygeplejerskeren skal tage initiativ til at fremme samarbejde, fagligt og tværfagligt, i alle dele af sundhedsvæsenet (8, p. 8). Jævnfør De Sygeplejeetiske Retningslinjer skal sygeplejersken være med til at forbedre fagligheden gennem tværfagligt samarbejde, og vi antager, at dette i sidste ende kan have positiv indflydelse på samarbejdet med de pårørende og dermed være med til at minimere de psykiske belastninger. 5 Fx i Hjørring Kommune er demensvejlederens primære opgave at støtte og vejlede mennesker med demenssygdomme og pårørende hertil. Arbejdsopgaver dækker blandt andet over: hjemmebesøg, demensudredning, kontakt til øvrige faggrupper, råd og undervisning til personalet (27). Side 9 af 36

15 Kan man forestille sig, at nedskæringer i sundhedsvæsenet gør det vanskeligt at forbedre fagligheden, gennem tværfagligt samarbejde, på grund af færre ressourcer? De pårørende kan føle sig oversete af nogle bestemte personer i personalegruppen. Denne opfattelse kan bunde i personalets forskellige for-forståelser. En for-forståelse er individuel og afhængig af den enkeltes personlige og arbejdsmæssige erfaringer og kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige baggrund. Individuelle for-forståelser kan medføre, at man forstår en situation forskelligt og har forskellige tilgange hertil (32, p. 34). For eksempel kan man forestille sig, at en demensvejleder med mange års erfaring har en anderledes tilgang til de pårørende end en nyuddannet sygeplejerske. Man kan forestille sig, at en af grundende til at en nyuddannet sygeplejerske har en anderledes tilgang til de pårørende, foruden mindre erfaring, kan skyldes, at sygeplejersken har haft én uheldig episode med en pårørende til en person med demens, som derved giver en for-forståelse om at pårørende til personer med demenssygdomme er besværlige. Kan man forestille sig, at sygeplejersken som har en for-forståelse om, at pårørende til personer med demenssygdomme er besværlige, vil overse de pårørende ved ikke at se det enkelte individ og dermed ikke minimerer de psykiske belastninger? At få etableret en god relation til de pårørende via kommunikation kan være en udfordring. Carl Ransom Rogers mener, at vi som mennesker, har en tendens til at dømme, evaluerer og teste, det den anden fortæller. Det kan være et problem, da det vil kunne medføre, at den anden ikke åbner sig op og deler sine tanker og følelser (33, p. 104). Hvis man som sundhedspersonale har denne tilgang til kommunikationen, kan det medføre, at de ikke får indblik i, hvad den pårørende tænker og føler, og dermed kan det gøres vanskeligt for sundhedspersonalet at minimere eventuelle psykiske belastninger. 2.4 Begrundet afgrænsning til problemformulering Efter at have redegjort for problemstillingens relevans, vil vi nu forsøge at lave en begrundet afgrænsning til vores problemformulering. Som nævnt tidligere er der ikke megen forskning på dette område i dansk kontekst, og vi ønsker derfor at stille en bred problemformulering, som gør det muligt, at undersøge pårørendes oplevelser når personen med demens flytter på plejehjem. Vi ønsker at undersøge ægtefællers oplevelser, da det som tidligere nævnt, er kendt at ægtefæller, som har den primære omsorgsrolle for personen med demens, er i stærkt øget risiko for at udvikle Side 10 af 36

16 en depression. Yderligere ønsker vi at have fokus på Alzheimers demens, da denne udgør størstedelen af alle tilfælde af demenssygdomme. Som der er redegjort for tidligere i projektet, er det sygeplejerskens opgave at yde omsorg for de pårørende, derfor vil vi gerne undersøge ægtefællernes oplevelse af støtte fra og samarbejde med sundhedspersonalet. Dette leder os frem til følgende problemformulering: Hvordan oplever ægtefæller til personener med Alzheimers demens perioden før og efter personen med Alzheimers demens flytter på plejehjem samt støtte fra og samarbejdet med sundhedspersonalet? 3.0 Metodologiske overvejelser I dette afsnit vil vi beskrive, hvordan vi vil arbejde med overstående problemformulering. Vi vil blandt andet komme ind på den valgte videnskabsteoretiske tilgang og uddybe den metodiske tilgang, som vi har anvendt til indsamling af vores empiri. 3.1 Videnskabsteoretiske tilgang Vi har valgt hermeneutik som videnskabsteoretisk tilgang, da hermeneutik betyder læren om forståelse eller fortolkningskunst (34, p. 95). Gennem vores problemformulering ønsker vi at forstå ægtefællers oplevelse, når deres kære med Alzheimers demens flytter på plejehjem, og dermed er hermeneutik en relevant tilgang. Hans-Georg Gadamer, som er grundlægger af den moderne hermeneutik (35, p. 42), understreger, at for at opnå forståelse skal man sætte sin forforståelse i spil og opnå horisontsammensmeltning (34, p. 101). For-forståelse er et af de centrale begreber hos Gadamer, og betyder den forståelse, som går forud for selve forståelsen. Forforståelsens indhold er for-domme, som ikke nødvendigvis skal forstås negativt, men som vores for-ventninger og for-meninger, der kendetegner måden, hvorpå vi agerer. Samlingen af vores for-forståelser kaldes for vores forståelseshorisont (35, p. 41). Et andet centralt begreb er den hermeneutiske cirkel, hvor grundtanken er et cirkulært forhold mellem helheds- og delforståelse. Helheden kan kun forstås, hvis delene inddrages, og delene kan ikke forstås uden helheden (35, p. 42). Hver gang en ny delforståelse ændrer helhedsforståelsen, kaldes dette, ifølge Gadamer, for horisontsammensmeltning. For at opnå horisontsammensmeltning skal man sætte sin forforståelse i spil og gå i dialog med den anden. Sammensmeltningen skal ikke forstås som to Side 11 af 36

17 personer, der opnår identiske horisonter, men blot at man forstår, det den anden meddeler (34, p ) Vores for-forståelse For at kunne sætte vores for-forståelse i spil i forhold til problemformuleringen og dermed nå frem til en ny forståelse, vil vi forsøge at beskrive vores egen for-forståelse nedenfor. Vores erfaringer, herunder både personlige og fra klinisk praksis, samt teoretisk undervisning på sygeplejerskeuddannelsen, har givet os individuelle for-forståelser. I gruppen er de to forforståelser blevet fremlagt og diskuteret i starten af projektarbejdet. De to for-forståelser havde mange fælles træk, hvilket gjorde det let at finde frem til en fælles for-forståelse. Vi har en for-forståelse om, at pårørende til personer med demenssygdomme er udsat for mange psykiske belastninger, når deres kære skal flytte på plejehjem. Samtidig har vi en for-dom om, at de pårørende bliver oversete, når personen med demens flytter på plejehjem. Dette har vi en formodning om, skyldes personalets manglende kompetencer på demensområdet og det at være pårørende hertil, og at der sker besparelser i sundhedsvæsenet, som gør at ressourcerne er knappe. Vi ønsker at sætte vores for-forståelse i spil med udvalgte pårørendes oplevelser, for herigennem at kunne opnå en dybere forståelse for de pårørendes situation. 3.2 Metode til indsamling af empiri Da vi ønsker at undersøge ægtefællers oplevelse af indflytningsprocessen, har vi valgt at bruge den kvalitative metode ved at foretage semistrukturerede interviews med to ægtefæller. Vi har valgt, at der skal være ligelig kønsfordeling for at tage hensyn til eventuelt kønsmæssig forskel i deres oplevelse. Kvalitative metoder er eksplorative, hvilket betyder undersøgende eller udforskende. Ved den kvalitative metode ønsker man at gå i dybden, oftest med få deltagere, inden for et afgrænset empirisk felt. Det primære formål ved kvalitative undersøgelser er at indsamle og tolke livsnære og nuancerede informationer i forhold til deres kontekst (36, p ). Inklusionskriterierne for at deltage er, at interviewpersonen er ægtefælle til en person med Alzheimers demens, som er flyttet fra egen bolig til plejehjem inden for det seneste år, og skal have boet der i minimum et halv år. Ægtefællen skal være kognitivt velbevaret. Eksklusionskriterie for ikke at deltage i interviewet er, at ægtefællen selv bor på plejehjem. Forud Side 12 af 36

18 for det kvalitative semistrukturerede interview er der udarbejdet en interviewguide, som er nedskrevne spørgsmål og temaer, der fungerer som en ramme for interviewet. Interviewguiden er opbygget ud fra den hermeneutiske tilgang ved at vores forforståelse viser sig implicit, således denne kan sættes i spil. For eksempel Oplevede du at få noget hjælp/støtte? Hvis IKKE: hvilken betydning havde det? Hvilken former for hjælp/støtte oplevede du at få?. Se interviewguide for yderligere information (bilag 3). Dog skal intervieweren, ved det semistrukturerede interview, være opmærksom på, at det ikke på forhånd vides, hvad informanten vil fortælle og derfor skal man være parat til at omformulere og ændre spørgsmålene undervejs i interviewet (37, p. 80). For at skabe en god kontakt til informanterne startes interviewene med det Steinar Kvale og Svend Brinkmann omtaler som breifing. Her vil intervieweren blandt andet kort informere om formålet med interviewet, eventuelle pauser undervejs, samt hvad diktafonen skal benyttes til. Interviewet afsluttes med debriefing for at give interviewpersonen mulighed for at fortælle noget, som de synes er vigtigt og som de endnu ikke har fortalt (38, p ). 3.3 Etablering af kontakt til interviewpersoner Da vi ønsker at indsamle egen empiri omkring pårørendes oplevelse, når deres ægtefælle med demens flytter på plejehjem, har vi fået kontakt til to pårørende. Kontakten er etableret ved, at vores vejleder på uddannelsesinstitutionen har taget kontakt til uddannelseskonsulenten i den pågældende kommune, som har formidlet kontakten videre til nogle demensvejledere. Disse har udvalgt to pårørende, der har givet udtryk for, at de ønsker at deltage. Efterfølgende har vi kontaktet de pårørende per brev og senere telefonisk for at aftale tid og sted for interviewene. 3.4 Etiske overvejelser Selve udførelsen af opgaven bygger på en række etiske overvejelser. Projektet er startet med en litteratursøgning for at undersøge, om emnet allerede er afdækket. Dette er gjort for at opfylde de Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, som beskriver, at forskeren skal undersøge, om der kan samles empiri på anden måde end at udføre interviews (39, p.7). Yderligere beskriver de nævnte etiske retningslinjer fire etiske principper, som vi har haft med i vores overvejelser. De fire etiske principper omfatter autonomi, at gøre godt, ikke at gøre skade og retfærdighed (39, p. 6-7). Side 13 af 36

19 For at være tro mod det etiske princip om autonomi har vi indhentet informeret samtykke, så vidt muligt sørget for at interviewpersonerne er anonyme, informeret om at deltagelse er frivillig og at de til en hver tid kan trække sig fra projektet. Forud for interviewene er der per brev til sendt information omkring deltagelse i projektet til de to interviewpersoner. I brevet er interviewpersonerne blandt andet informeret om at interviewet optages på diktafon, således vi kan være tro mod, hvad de fortæller. Se information om deltagelse i projekter i sygeplejerskeuddannelsen (bilag 4). For at bibeholde deres anonymitet opbevares samtykkeerklæringen (bilag 5) fortroligt og makuleres efter bestået eksamen. Vi forsøger at gøre godt ved at indhente ny viden inden for området de pårørendes oplevelse, når ægtefællen med demens flytter på plejehjem. Det gør vi, da vi har lavet litteratursøgningen, som har vist, at der mangler viden på dette område. For ikke at gøre skade har vi, blandt andet, lavet en aftale med en af demensvejlederne, som kan kontaktes efter interviewet, hvis en af interviewpersonerne gennem interviewet bliver følelsesmæssigt påvirket ud over det sædvanlige. Interviewpersonerne er inden interviewets start informeret om, at de til enhver tid kan bede om en pause eller afbryde interviewet. Interviewpersonerne er udvalgt af demensvejledere, som kender til deres ressourcer. Den information vi på forhånd har modtaget om de pårørende, er at de begge er ressourcestærke og har overskud til at deltage i interviewet. Dermed sikrer vi det etiske princip om retfærdighed ved at værne om svage grupper. Gennem de fire etiske principper indfrier vi de fire krav til forskeren, som er foreskrevet af Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, disse er informationskravet, krav til samtykke, krav til fortrolighed og krav til deltagerens sikkerhed (39, p. 7). Slutteligt skal det understreges, at de personer, der er kontaktet for at danne belæg for problemstillingen, er blevet forespurgt, om vi må referere til dem i projektet, og de har efterfølgende gennemlæst og godkendt pågældende afsnit. 3.5 Redegørelse for analysemetode af empiri De to interviews, som er optaget på diktafon, er transkriberet dagen efter afholdelse. I de transkriberede interviews er navne, steder og særlige kendetegn anonymiseret, enten ved et andet Side 14 af 36

20 navn, eller ved beskrivelse i klammer. Bemærkninger, fra den der har transkriberet, er beskrevet i parenteser. Kommaer er sat ved naturlige korte ophold i udsagn, og et eller flere punktummer er brugt ved længere ophold i udsagn, alt afhængig af, hvor lange pauserne er. Ud fra Stenair Kvale og Svend Brinkmanns fortolkningskontekts tre niveauer: selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og teoretisk forståelse (38, p. 238), har vi bearbejdet citaterne, fundet fællestræk og på den måde fået inddelt disse i fem temaer. Vi har hver især læst de transkriberede interviews og kort formuleret, hvad interviewpersonernes egen opfattelse af, hvad deres udsagn betyder, hvilket er det første niveau i fortolkningskonteksten (38, p. 238). Yderligere, under dette niveau, har vi vurderet hvor stærke udsagnene er i på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det stærkeste (40, p. 190). Gennem andet niveau har vi læst udsagnene kritisk, og ved sidste niveau har vi sat teori på de forskellige udsagn (38, p ). Efterfølgende har vi gennemgået og diskuteret ovenstående, og på denne måde er temaerne opstået, se skemaet for uddybning (bilag 6). Det skal noteres, at nogle citater er blevet forkortet, uden at miste sin betydning, og dette er illustreret ved to parenteser med tre punktummer imellem. 3.6 Redegørelse for valg af teori Gennem fundne empiri har vi valgt at benytte to teoretikere, Katie Eriksson og Tom Kitwood, til at analysere fundne empiri, da vi finder disse særlig relevante i forhold til de fem udvalgte temaer. Yderligere vil vi kort inddrage Knud Illeris kompetenceelementer. Knud Illeris (1939-) er pensioneret professor i uddannelse forskning og livslang læring (41). Katie Eriksson (1943-) er en anerkendt finsk sygeplejeteoretiker. Vi har valgt at analysere empirien ud fra dele af Katie Erikssons lidelsesteori, herunder blandt andet lidelsens drama og plejelidelse. Hun har gennem sin lidelsesteori indført et nyt paradigme inden for sygeplejen, hvor fokus bliver flyttet fra sygdomsdiagnose og sygdomssyn til lidelse og det lidende menneske (21, p. 7-9). Tom Kitwood ( ) var en engelsk psykologiprofessor (42), som i en lang årrække har beskæftiget sig med demenspleje. Hans teorier er derfor særligt udarbejdet i forhold til mennesker med demens og lægger stor vægt på, at personen med demens er i centrum (26, p. 7). Vi har valgt at benytte teorien omkring de vigtigste psykologiske behov hos personer med demens, da Tom Kitwood nævner, at disse også kan benyttes til andre, som blandt andet er under Side 15 af 36

21 stort pres eller må lide stort afsavn (26, p ). Ydermere har vi valgt at benytte os af de særlige ressourcer, som demensomsorgen kræver (26, p. 127), til at analysere vores empiri. Teoretikerne vil gennem resten af opgaven blive omtalt ved efternavn. 3.7 Projektets opbygning I dette afsnit vil vi kort præsentere opbygningen for resten af opgaven. For overskuelighedens skyld vil vi nævne de fem temaer: Ægtefællen som føler sorg og skyld, Ægtefællen som føler udmattelse, Ægtefællen som føler lettelse, Ægtefællens opfattelser af sundhedspersonale og Støtte og hjælp til ægtefællen fra familie, venner og sundhedspersonale. Da opgaven har en tegnmæssig begrænsning, har vi valgt at kun at analysere de fire første temaer, og inddrage temaet om støtte og hjælp, i de andre temaer, hvor dette har været væsentligt. Vi har valgt at sammenkoble temaerne om udmattelse og lettelse, da vi fandt dette relevant. Vi benytter Eriksson og Kitwood til at analysere alle temaerne, og til sidst vil vi inddrage Illeris teori om kompetenceelementer under temaet om opfattelser af sundhedspersonale. Efterfølgende vil der være en opsamling af problembearbejdelsen for at forsøge at svare på problemformuleringen i en konklusion, herefter vil gyldigheden af resultaterne blive diskuteret, og slutteligt vil der være en perspektivering i forhold sygeplejerskerens virksomhedsområde og den sygeplejefaglige udvikling. 4.0 Problembearbejdelse 4.1 Præsentation af interviewpersoner For at øge forståelsen af citaterne, som bruges i analysen, vil vi nedenfor kort præsentere de to interviewpersoner, som står bag citaterne. Vi har for læsevenlighedens skyld valgt at kalde interviewpersonerne ægtefælle A og ægtefælle B. Ægtefælle A er en mand på 81 år, og er gift med en jævnaldrende kvinde, som vi har valgt at kalde Mona. Mona har en vaskulær demenssygdom, der blev diagnosticeret for fem år siden, og er flyttet på plejehjem for cirka tre måneder siden. Ægtefælle A har for ganske nyligt fået en kronisk sygdom, som hæmmer hans fysiske funktion. Efter Mona er flyttet på plejehjem, er han Side 16 af 36

22 flyttet ind på et hotel, der ejes af hans børn. Ægtefælle A har et stort og tæt netværk af familie og venner, som har været en stor støtte gennem hele perioden. Ægtefælle B er en kvinde på 70 år, hvis mand er 82 år og har en Alzheimers demens. For nogle måneder siden har Hans fået ekspressiv afsi. Han vil i opgaven blive omtalt som Hans. For halvandet år siden flyttede Hans på plejehjem efter aflastning, grundet fysisk sygdom, først på et almindeligt plejehjem og herefter på et demensafsnit, hvor han senere flyttede ind permanent. Han er fornyligt, grundet omstruktureringer, flyttet til et andet demensafsnit, som ligger i samme by, hvor Ægtefælle B bor. Ægtefælle B har et sparsomt netværk med meget lidt familie, men få nære venner. Hverken ægtefælle A eller ægtefælle B opfylder vores inklusionskriterier, i og med Mona er flyttet på plejehjem for tre måneder siden, hvilket er under det halve år, som vi havde som minimumskrav, mens Hans har boet på plejehjem i over et år, hvilket er over det år, som vi har sat som maksimumkrav. Desuden havde Mona ikke en Alzheimers demens, som også var et inklusionskriterie. 4.2 Analyse og fortolkning af empiri Som det fremgår af problemformuleringen, er vi interesseret i at undersøge ægtefællers oplevelse, når deres kære med demens flytter på plejehjem. Vi vil derfor analysere citaterne i de nævnte temaer med den tidligere omtalte teori, for at forsøge at finde svar på vores problemformulering Ægtefællen som føler sorg og skyld Gennem interviewene blev det tydeligt, at begge interviewpersoner følte sorg og skyld, i forbindelse med deres kære flyttede på plejehjem. Nedenfor har vi udvalgt to citater, som understreger den sorg de følte, henholdsvis før og efter flytningen. Ægtefælle A: Det var der jo ikke nogen af os der var glade for, det var jeg jo heller ikke. Man havde jo levet sammen i et par af halvtreds år og så skal skilles på den måde. Ægtefælle B: Jamen, hvorfor kan vi kun være sammen tre timer, ( ) vi er gift med hinanden, vi kan godt lide hinanden, hvorfor skal jeg så, hvorfor skal vi så deles på Side 17 af 36

23 den måde.. Være så langt fra hinanden, ikk? Øhm, det, det har jeg, det har jeg haft det rigtig dårlig med, i hele perioden, faktisk. Det må jeg nok sige. I citatet udtrykker ægtefælle A, at han ikke havde forestillet sig, at han skulle skilles fra sin hustru på den aktuelle måde, efter at have levet sammen i over halvtreds år. Ægtefælle B udtrykker, at hun har det dårligt med den adskillelse og afstand, som er i mellem hende og sin mand. Begge udtalelser bærer præg af stor sorg, i og med de bliver skilt fra deres kære og det liv, som de tidligere har levet sammen. Vi formoder, gennem udtalelserne, at ægtefællerne gennemlever en lidelse, ved at ægtefællen er flyttet på plejehjem. Eriksson omtaler, at alle lidelser bliver udspillet i et lidelsens drama, som består af tre akter. Hun understreger vigtigheden i, at hvis man ønsker at medvirke til at lindre et menneskes lidelse, er det nødvendigt, at man tør være medaktør i lidelsens drama. Dramaets første akt er en bekræftelse af lidelsen, hvor det er vigtigt, at man formidler et jeg ser til den lidende. Dette jeg ser er en fortrøstning til den lidende og kan ske ved for eksempel et lille ord, blik eller berøring. I anden akt, som er selve lidelsen, har den lidende behov for tid og rum til at gennemleve lidelsen (21, p. 51-2). Her vil ægtefællerne, ifølge Eriksson, svinge mellem lidelse og lyst og håb og håbløshed (21, p. 52). Grundholdningen hos sundhedspersonale bør være at man ønsker at lindre lidelse, det gøres blandt andet ved at formidle håb, men også ved at dele håbløsheden (21, p. 90-1). Selve lidelsens drama kan ende lykkeligt eller ulykkeligt. Hvis det ender lykkeligt betyder det, at man i tredje akt danner en ny helhed af det liv, hvor noget definitivt er gået tabt og på den måde finder frem til en sand forsoning. Hvis ikke den lidende når frem til denne forsoning, vil dramaet ende ulykkeligt, og det vil medføre øget lidelse, og med tiden vil dette føre frem til fortvivlelse og død (21, p. 53). I empirien ser det ud til, at ægtefællerne havde en god støtte gennem de demensvejledere og sygeplejersker, som de har mødt gennem perioden, hvor ægtefællen med demens skulle flytte. Ægtefælle B udtaler, blandt andet, således om støtten fra en sygeplejerske på demensafsnittet: vi har haft nogle rigtig gode samtaler, og også hvor jeg er brudt fuldstændig sammen, og og hjæælp, hvor jeg virkelig skulle rejses op igen, hvor der har været et Side 18 af 36

24 eller andet, nu kan jeg ikke lige huske hvad der har været, men hun har været rigtig god støtte for mig deroppe, og er det stadigvæk. I ovenstående citat, fra temaet Støtte og hjælp til ægtefællen fra familie, venner og sundhedspersonale, fortæller ægtefælle B, at sygeplejersken flere gange har støttet hende, når hun er brudt sammen. Vi anser dette, som at sygeplejersken har været medaktør i ægtefællens lidelsens drama, og har formidlet håb, når situation har været håbløs. Samtidig viser sygeplejersken ægtefællen, at hun er til rådighed, som Eriksson mener er vigtigt, for at lindre lidelse (21, p. 90). Begge ægtefæller kan føle et tab af den person, som de i sin tid har giftet sig med, på grund af svækkelse af de kognitive funktioner. Desuden har de oplevet at miste noget, som definitivt er gået tabt, i form af deres kære er flyttet på plejehjem, og dermed, blandt andet, har mistet deres bofælle. Det er derfor vigtigt, at både ægtefælle A og B gennemlever lidelsens drama, da de under forsoningen kan komme frem til en ny helhed, hvor de oplever at indflytningen, som var grunden til lidelsen, er meningsfyldt og uundgåelig. Eriksson understreger nemlig, at lidelse er noget helt igennem ondt, og at lidelsen er meningsløs, men hvis det enkelte menneske gennemlever sin lidelse, kan mennesket finde en mening heri. Kitwood omtaler nogle vigtige psykologiske behov, herunder trøst. Behovet for trøst er særligt stort, når man har været udsat for tab, uanset om det drejer som om en nærtståendes død, svigtende evner eller slutningen på en livsform (26, p. 90). Vi har ovenfor nævnt, at begge ægtefæller har lidt et tab, som blandt andet har medført en ændret livsform, og derved vil deres behov for trøst være særlig stort. Sundhedspersonalet kan have en væsentlig rolle i at opfylde det psykologiske behov trøst. I interviewet fremkom det, at ægtefælle B fandt god trøst hos den sygeplejerske, som var tilknyttet det demensafsnit, hvor hendes ægtefælle boede. Det fremgår af citatet, som også er nævnt tidligere: vi har haft nogle rigtig gode samtaler, og også hvor jeg er brudt fuldstændig sammen, og og hjæælp, hvor jeg virkelig skulle rejses op igen, ( ) men hun har været rigtig god støtte for mig deroppe, og er det stadigvæk. Hvis ikke hun havde fået denne trøst, formoder vi, at det vil være vanskeligere at komme gennem den lidelse, hun oplever. Gennem det næste citat vil vi forsøge at fremhæve den skyldfølelse, som viste sig i empirien. Side 19 af 36

25 Ægtefælle B: Og set i bakspejlet, så siger jeg, det var da frygtelig, frygtelig, frygtelig og sætte ham derud (aflastning) og så bare gå derfra. Det var frygteligt. ( ) Ja, jamen, det var frygteligt. Det var så frygteligt. Og det, jamen, den dag i dag, jeg får helt (sukker), tænk at man kan behandle den man elsker sådan. Det er altså hårdt (lyder meget trist). Det er det. Hun beskriver den frygtelige følelse, det er at efterlade sin kære på aflastning. Desuden ser det ud til, at hun, gennem udtalelsen, tænk at man kan behandle den man elsker sådan., bebrejder sig selv og dermed oplever skyld. Eriksson understreger, at der ikke er noget eksakt årsagsgrundlag til lidelsen, men hun pointerer nogle omstændigheder, som ofte forårsager lidelse, herunder nævner hun skyld. Når man føler skyld, ønsker man at sone sin skyld, hvilket, ifølge Eriksson, sker gennem lidelsen (21, p. 42-3). Koblet til Erikssons teori tolker vi, at ægtefælle B gennemlever endnu en lidelse, på grund af den skyldfølelse, som viser sig i det udvalgte citat. Her kan det være vigtigt, at sundhedspersonalet bekræfter ægtefællerne i, at det er det rette valg, som de har truffet og således være med til at minimere den skyldfølelse, som ægtefællerne oplever. Ægtefællerne, som vi har interviewet, kan muligvis føle sig ensomme, da de har mistet deres bofælle og nu bor alene uden det fælleskab de havde sammen i hjemmet. Ensomhed kan være endnu en årsag til, at lidelse kan opstå. Eriksson mener, at ensomhed bliver til lidelse, når man bliver for ensom i sin ensomhed (21, p. 45). Eriksson mener, at ensomheden bliver uudholdelig, når mennesket har oplevelsen af at miste noget (21, p. 45). Her kan man inddrage begrebet tilknytning, som er endnu et af psykologiske behov, som Kitwood nævner. Han pointerer at ved et tab af en primær tilknytning, bliver sikkerhedsfornemmelsen, som tilknytningen giver, hæmmet (26, p. 90-1). Vi har før nævnt det tab, som ægtefællerne kan opleve i form af at miste den person, de i sin tid giftede sig med, og formoder at dette tab også vil betyde et tab af en primær tilknytning. Sundhedspersonalet kan være med til at opfylde dette psykologiske behov gennem støtte og hjælp til den raske ægtefælle. I interviewet gav ægtefælle A udtryk for, at han har fået en tilknytning til demensvejlederen, dette ser vi gennem et citat fra temaet Støtte og hjælp til ægtefællen fra familie, venner og sundhedspersonale : Vi (ægtefælle A og demensvejleder) kom ret tæt på hinanden Og så på grund af de samtaler der. Og hun var meget forstående og stillede de rigtige spørgsmål og kunne Side 20 af 36

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Side 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller

Læs mere

Tilstedeværelse af pårørende på intensivafdelingen

Tilstedeværelse af pårørende på intensivafdelingen Opgave: Bachelorprojekt Modul: 14 Opgaveløsere: Gitte Hykkelbjerg Neessen Marianne Bredgaard Grarup Hold: SHF2010 Afleveret: 29. maj 2013 Vejleder: Randi Kristine Kontni Antal tegn: 74.748 Tilstedeværelse

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk ALZHEIMER Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434 Ordbog over

Læs mere

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). ALZHEIMER Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med en demenslidelse af Alzheimertypen (ALZ). Den henvender

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk:

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk: 1 af 6 15-01-2015 13:49 Artikler 20 artikler. ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag, som

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 2008 1 Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar 28 1 Vision, Målsætning og Handlinger Vision I Stevns Kommune skal borgere med demens og deres pårørende have et værdigt liv. Målsætning

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

Mennesker med svær demens hvad har de brug for?

Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mette Borresen, konsulent, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Mit rum bliver ikke rigtig stort mere«(jan Lindhart) Der er sådan en forfærdelig tristhed

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Modul 14 Bachelorprojekt

Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 14 Bachelorprojekt Hold: febr. 13 forår 2016. Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 14: Bachelor sygeplejeprofession kundskabsgrundlag

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Enhedslisten: Hjælp til demente skal på Finansloven

Enhedslisten: Hjælp til demente skal på Finansloven Enhedslisten: Hjælp til demente skal på Finansloven Stadig flere ældre borgere rammes af demens, og efter års nedskæringer på ældreområdet er samfundet slet ikke gearet til at sikre et anstændigt liv til

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Demens og inkontinens symptomer Kortlægning, analyse og gode ideer Omsorgssvigt eller

Læs mere

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Godkendt af Byrådet februar 2008 Indholdsfortegnelse Forord 3 Værdigrundlag 4 Målsætning 4 Demens 4 Udredning og diagnosticering 5 Personalets uddannelse 6 Socialpædagogisk

Læs mere

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis

12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis Pårørende i privat psykologpraksis Flere pårørende-roller Henvender sig i alle sygdomsstadier for den ramte De typiske sværeste

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE NONFIKTION: ARTIKELANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Artiklen Flemming er rejst væk er fra BT den 3. april 2010. Den er skrevet af journalist Berit Hartung. GENRE Artiklen er nonfiktion og er

Læs mere

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Marie Møller Nygaard, 675224 Kristina Damm Hansen, 675527 Vejleder: Lotte Evron Afleveret den 01.06.15 Hold: F 2012

Læs mere

Rementia. en overset mulighed 9.9.2015. Knud Erik Jensen Selvstændig underviser og konsulent

Rementia. en overset mulighed 9.9.2015. Knud Erik Jensen Selvstændig underviser og konsulent Rementia en overset mulighed 9.9.2015 Knud Erik Jensen Selvstændig underviser og konsulent Udvikling og Dokumentation Udvikling@jensen.mail.dk 31214307 http://www.knuderikjensen.dk Rementia og rementing

Læs mere

Bachelorprojekt juni 2012 VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Kathrine Olesen & Ann-Sofie Kroer Rygaard

Bachelorprojekt juni 2012 VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Kathrine Olesen & Ann-Sofie Kroer Rygaard Forord Fælles En stor tak til det hospice, der indvilligede i at være en del af vores projekt og satte os i kontakt med pårørende til afdøde terminale cancerpatienter. Derudover skal der også lyde en stor

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Social- og sundhedshjælperprofil

Social- og sundhedshjælperprofil Social- og sundhedshjælperprofil for social- og sundhedshjælpere ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Uddrag - Virginia Henderson, 1897-1996 Social og sundhedshjælperprofilen er udarbejdet

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne udføre

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans FN2010s-C + D svarprocent 79 Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere