ÆGTEFÆLLERS OPLEVELSE NÅR DERES KÆRE MED DEMENS FLYTTER PÅ PLEJEHJEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÆGTEFÆLLERS OPLEVELSE NÅR DERES KÆRE MED DEMENS FLYTTER PÅ PLEJEHJEM"

Transkript

1 ÆGTEFÆLLERS OPLEVELSE NÅR DERES KÆRE MED DEMENS FLYTTER PÅ PLEJEHJEM SPOUSES EXPERIENCES WHEN THEIR LOVED ONES WITH DEMENTIA RELOCATE INTO NURSING HOMES Didde Møller Christensen og Amalie Jæger Thomsen Vejledere: Fritze Tonny Norup Kristensen og Karin Naldahl Bachelorprojekt modul 14 Hold H11S Afleveringsdato: 8. januar 2015 University College Nordjylland University College Nordjylland Hjørring Hjørring Sygeplejerskeuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af Denne opgave omfatter tegn inkl. mellemrum

2 Resumé Dette bachelorprojekt bygger på vores formodning om, at det er et problem at minimere de psykiske belastninger, som pårørende til personer med demens kan opleve, når deres kære flytter på plejehjem. Vi har valgt at undersøge, hvordan ægtefæller til personer med demens oplever perioden før og efter deres kære flytter på plejehjem, samt støtte fra og samarbejde med sundhedspersonalet. Projektet bygger på en kvalitativ metode og har en hermeneutisk tilgang. Vi har valgt at indsamle empiri, ved at interviewe to ægtefæller til personer med demens. Empiren bearbejdes ud fra teori af Katie Eriksson, Tom Kitwood og Knud Illeris. Det viser sig, at ægtefællerne blandt andet føler sorg og skyld, og vi formoder, at dette bevirker at de gennemgår en lidelse, hvor vi finder det vigtigt, at sundhedspersonalet er støttende. Desuden viser det sig, at sundhedspersonalets kompetencer har stor betydning for deres tilgang til ægtefællerne, samt ægtefællernes opfattelser af sundhedspersonalet. Abstract This bachelor project is based on our assumption that it is a problem to minimize the mental strains/burdens that relatives to people with dementia might witness when their loved ones move into a nursing home. We have chosen to examine how spouses to people with dementia experience the time before and after their loved ones move into a nursing home, furthermore, how they experience the support and the cooperation with the healthcare personnel. The project is based on a qualitative method and consists of a hermeneutic approach. We have chosen to collect empirical data by interviewing two spouses to people with dementia. The empirical knowledge is based on theories provided by Katie Eriksson, Tom Kitwood and Knud Illeris. The project concludes that the spouses, among other things, feel sorrow and grief. We assume that these feelings are the result of the suffering these spouses go through. Therefore, we

3 conclude that it is important that the healthcare personnel is supporting. In addition to this, the project also concludes that the healthcare personnel s competences have great importance for their approach to the spouses, and furthermore, the spouses perception of the healthcare personnel.

4 Indhold 1.0 Indledning Problembeskrivelse Redegørelse for relevans af klinisk sygeplejefaglig problemstilling Litteratursøgning Redegørelse for den sygeplejefaglige problemstilling Pårørende Demens Psykiske belastninger for de pårørende Udfordringer i at minimere de psykiske belastninger Begrundet afgrænsning til problemformulering Metodologiske overvejelser Videnskabsteoretiske tilgang Vores for-forståelse Metode til indsamling af empiri Etablering af kontakt til interviewpersoner Etiske overvejelser Redegørelse for analysemetode af empiri Redegørelse for valg af teori Projektets opbygning Problembearbejdelse Præsentation af interviewpersoner Analyse og fortolkning af empiri Ægtefællen som føler sorg og skyld Ægtefællen som føler udmattelse og lettelse... 21

5 4.2.3 Ægtefællens opfattelse af sundhedspersonale Diskussion Konklusion Perspektivering References... 31

6 1.0 Indledning I Danmark er et stort antal mennesker berørt af en demenssygdom, enten som den sygdomsramte eller som pårørende hertil. Der anslås i år 2014 at være ca over 60 år, som lider af en demenssygdom (1), og hertil er ca danskere nære pårørende (2). Ifølge Nils Christian Gulmann er de nærmeste pårørende i risiko for at udvikle en krise, og samtidig har flere undersøgelser vist at ægtefæller, som er den primære omsorgsperson til personen med en demenssygdom, er i stærkt øget risiko for at udvikle en 0depression (3, p. 81-2). Jo mere demenssygdommen progredierer, jo vanskeligere kan det være at blive boende hjemme, og derved kan plejehjem blive en løsning. I Danmark bor ca mennesker på plejehjem 1 (4), heraf skønnes % at have en fremskreden demenssygdom (3,5, p. 97). I den forbindelse kan man forestille sig, at det kan være en udfordring for sygeplejersken at minimere de psykiske belastninger, som de pårørende kan opleve, når deres kære med en demenssygdom flytter på plejehjem. 1 Der anvendes forskellige begreber herfor, for eksempel plejebolig, plejecenter, ældrecenter og så videre. Vi har i opgaven valgt at anvende begrebet plejehjem. Side 1 af 36

7 2.0 Problembeskrivelse 2.1 Redegørelse for relevans af klinisk sygeplejefaglig problemstilling Som nævnt i indledningen er demens en sygdom, som berører mange mennesker, og vi har som sygeplejestuderende, mødt mange personer med en demenssygdom og deres pårørende. Gennem vores kliniske undervisning har vi desuden sommetider oplevet at pårørende i almindelighed, ikke bliver inddraget i patientens forløb og at omsorgen til de pårørende er begrænset. Dette bekræftes i artiklen Det svære valg. Hustruers oplevelse, når ægtefællen skal på plejehjem (6), hvor 14 raske kvinder interviewes om tiden før og efter deres ægtefælle flytter på plejehjem. Hustruerne giver udtryk for, at det er en svær tid at gennemgå. I hjemmet og på plejehjemmet føler flere af hustruerne sig oversete af det daglige personale de møder, i kraft af at hustruerne oplever, at personalet ofte ikke har tid og at hustruerne savner at blive mere involveret. Da det ikke fremgår af artiklen, om nogle af ægtefællerne har en demenssygdom, har vi taget kontakt til forfatteren af artiklen, Birgitte Pontoppidan. Hun oplyser, at cirka halvdelen af ægtefællerne har en demenssygdom. Gennem valgfaget, Når livet bliver svært at huske, på modul 13, viser det sig, at der ikke rigtig findes forskning omhandlende pårørendes oplevelser, når deres kære flytter på plejehjem. Det er i det hele taget et område, som er sparsomt beskrevet i dansk kontekst. Vi har derfor taget kontakt til noget sundhedspersonale 2, med praktiske erfaringer på dette område; Else Hansen, der er rådgiver hos Demenslinien 3 og en demensvejleder. Begge er sygeplejersker, som dagligt arbejder med pårørende til personer med demens, og de kan derfor give os et indblik i, hvad de pårørende oplever, når deres kære flytter på plejehjem. Else Hansen fortæller, at Demenslinien modtager cirka 2000 opkald årligt, hvoraf ⅓ omhandler at flytte på plejehjem. Hun nævner desuden, at der er rigtig mange psykiske belastninger, som de pårørende til personer med demens fortæller om. Samtalerene er især præget af, at pårørende 2 Gennem opgaven vil termen sundhedspersonale blive brug om: hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, ansatte på aflastningspladser, plejehjem og demensafsnit, sygeplejersker, demensvejledere og læger. 3 Demenslinien er Alzheimers Foreningens telefonrådgivning. Hvis man ønsker det er det muligt at være anonym og rådgiveren har tavshedspligt (7). Side 2 af 36

8 føler dårlig samvittighed, skyldfølelse og oplever en meget lang sorgproces. Samtidig fortæller Else Hansen, at nogle pårørende oplever, at personalet på plejehjemmet ofte misforstår de pårørendes behov, at personalet er tidspressede og at deres faglige viden ikke er god nok. Demensvejlederen, som vi har haft kontakt til, kunne bekræfte at de pårørende gennemlever store psykiske belastninger, som tab, skyld, sorg, krise og depression. Hun har fra de pårørende hørt kritik af, at der kommer mange forskellige sundhedspersoner i hjemmet, men at det faste velkendte personale generelt er godt til at drage omsorg for den demensramte person. Demensvejlederen mener, at der, blandt andet, kan være et politisk ansvar i forhold til nedskæringer, som kan gøre det svært for personalet på demensafsnittet at finde tid til at yde den omsorg for de pårørende, som kan anbefales. På baggrund af de ovenstående afsnit ledes vi frem til følgende sygeplejefaglige problemstilling: Det er en sygeplejefaglig problemstilling at minimere de psykiske belastninger, som de pårørende til en person med demens kan opleve, når personen med demens flytter på plejehjem. En årsag til, at vi som sygeplejestuderende kan have fokus på de pårørende er, at der i De Sygeplejeetiske Retningslinjer står der under punkt 3.3, at sygeplejersken skal vise respekt og yde omsorg for de pårørende (8, p. 9). Sygeplejersken skal derfor sørge for, lige så vel som patientens, også de pårørendes ve og vel Litteratursøgning For at undersøge om problemstillingen er undersøgt, er der foretaget en systematisk søgning i anerkendte databaser inden for det sundhedsvidenskabelige område. Der er søgt i følgende databaser: CINAHL, PubMed, SveMed+, PsycINFO og bibliotek.dk. CINAHL er dækker primært sygeplejefaget, men også andre sundhedsfaglige fag (9). PubMed har derimod en mere biomedicinsk tilgang (10). SveMed+ er en skandinavisk database, som dækker det medicinske område (11). Ydermere har vi valgt at søge på PsycINFO, da denne database dækker 4 De Sygeplejeetiske Retningslinjer er udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd, og lægger vægt på, at enhver relation mellem sygeplejerske og patient bygger på tillid og respekt. Retningslinjerne fungerer vejledende i forhold til de etiske dilemmaer og problemstillinger, som kan opstå i forbindelse med det sygeplejefaglige virke (8, p. 3-4). Side 3 af 36

9 psykologifaget og beslægtede områder hertil (12). Bibliotek.dk indeholder materiale som findes på offentlige danske biblioteker (13). Vi har inddelt søgeordene i fem overordnede temaer, som er følgende: sygdom, pårørende, beslutning, oplevelse og plejehjem. Disse fem temaer er udvalgt, da vi ønsker at undersøge de pårørendes oplevelse, når deres kære med demens flytter på plejehjem. Søgeordene i de fem temaer er kombineret med OR, og derefter er alle fem temaer kombineret med AND. Denne søgning gav sparsomme hits, derfor blev der lavet ny AND søgning med færre temaer. Selektionskriterierne for litteraturen er max 10 år gamle publikationer og at de er skrevet på engelsk, dansk, svensk eller norsk. Der er søgt på alle publikationstyper, bortset fra bibliotek.dk, hvor kun tidsskriftartikler og artikler er inkluderet. Se dosisguide for yderligere information (bilag 2). Det viser sig, efter litteratursøgningen, at der mangler undersøgelser af problemet i det danske sundhedsvæsen. Under litteratursøgningen fremkom den svenske artikel, Family caregivers experiences of relinquishing the care of a person with dementia to a nursing home: insights from a meta-ethnographic study (14), som er fundet på CINAHL og SveMed+. Artiklen beskriver, gennem et meta-etnografisk studie, de pårørendes oplevelse af at give afkald på plejen af et familiemedlem med demens, når familiemedlemmet skal flytte på plejehjem. Artiklen bygger på kvalitativ metode og benytter sig af meta-syntese. En af årsagerne til at vi har valgt at fremhæve denne artiklen er, at studiet bygger på ti forskellige studier. Studierne fra Australien, USA, Sverige, Korea, Nord Irland og Canada, og omfatter i alt 180 pårørende til personer med demens. Ud fra studiet konkluderes det, at de pårørendes oplevelse af at give afkald på plejen, i og med at personen med demens flytter på plejehjem, kan sammenlignes med en kriseproces. Desuden konkluderes det, at der er behov for mere forskning på området. Se analyseskema for uddybning (bilag 1). Ud over at have søgt på overstående databaser har vi også søgt i danske sundhedsfaglige tidsskrifter, herunder Klinisk Sygepleje og Sygeplejersken. Vi har valgt at lave søgningerne i disse tidsskrifter for grundigt at undersøge om problemstillingen er afdækket i dansk regi. Her har vi lavet søgninger, hvor vi har kombineret søgeord fra de forskellige temaer med AND. Artiklen, Side 4 af 36

10 Det svære valg. Hustruers oplevelse, når ægtefællen skal på plejehjem, som er nævnt tidligere, er fundet på Klinisk Sygepleje med søgeordet flytning. 2.3 Redegørelse for den sygeplejefaglige problemstilling I dette afsnit vil vi først definere begrebet pårørende og demens. Herefter vil vi nævne nogle af de psykiske belastninger, som de pårørende kan opleve, og til sidst hvilke mulige årsager der er til, at det kan være en udfordring for personalet at minimere disse belastninger Pårørende For at kunne arbejde med begrebet pårørende, vil vi først definere, hvad der kendetegner en pårørende. Pia Løvschal-Nielsen definerer en pårørende således: En pårørende er en person, som har en særlig relation med et andet menneske (det kan fx være en person med funktionstab, en ældre, et barn, en syg), som på grund af et behov for en særlig indsats har berøring med et professionelt system (fx det offentlige system) (15, p. 138). Ud fra definitionen tydeliggøres det, at de pårørende har en indirekte kontakt til et professionelt system, hvilket vil sige det at være pårørende, ikke er det samme som at være familie eller venner, selvom det kan omhandle de samme personer (15, p. 138). Synet på pårørende har ændret sig gennem tiden, her vil vi kort nævne den historiske udvikling. I starten af 1900-tallet var de pårørende ikke en del af patientens forløb, i nogle tilfælde blev de kontaktet, når patienten skulle udskrives. Senere, i 1940 erne, blev de pårørende anset som besøgende, der skulle underholdes. I 1980 erne begyndte synet på de pårørende at ligne det syn der er i dag, hvor de pårørende har en mere aktiv og støttende rolle. Men Jette Steenberg Holtzmann rejser spørgsmålstegn ved, om de pårørende i virkeligheden stadig, i nogen sammenhænge, bliver anset som besøgende. Dette bekræftes af Stinne Glasdams undersøgelse på en onkologisk klinik, hvor de pårørende først får en aktiv rolle, når der sker noget usædvanligt, som når patienten indgår i et kontrolleret forsøg eller er døende (16, s ). Kan man forestille sig, i kontekst til vores problemstilling, at det kan være vanskeligt at minimere de psykiske belastninger, hvis de pårørende bliver anset som besøgende, og dermed ikke som nogen man skal yde omsorg for? Side 5 af 36

11 2.3.2 Demens For at kunne få et indblik i, hvordan det er at være pårørende til en person med demens, er det relevant at have viden om, hvad demens er for en sygdom, og dette forsøges derfor at forklares i nedenstående. Ved demens sker der en svækkelse af de kognitive funktioner, og sygdommen hører til gruppen af organiske psykiske lidelser (3, p ). Der er mange typer af demens, men Alzheimers demens (AD) udgør størstedelen af alle tilfælde (17, p. 403) og vil derfor blive uddybet nedenfor. AD kan diagnosticeres efter nogle kriterier, DSM-IV, som er fastsat af det amerikanske psykiatriske selskab. Et kriterium er, at der skal være sket en udvikling af kognitiv svækkelse, herunder nedsat hukommelsesfunktion og et eller flere af følgende symptomer: afasi, apraksi, agnosi og nedsat evne til at planlægge. Den kognitive svækkelse skal være i en sådan grad, at det påvirker arbejdsmæssig og social tilpasning. Svækkelsen må ikke kunne forklares ved delir (3, p ). Et typisk forløb med AD strækker sig over 5-15 år fra de første symptomer til fuldstændig hjælpeløshed og død (3, p.98). AD er en primær, degenerativ, kortikal demens, hvor der sker et diffust tab af nerveceller, hovedsagligt i temporal- og parientallapperne (3, p. 101). Dette betyder, at der sker et tab af de funktioner, som er lokaliseret i disse lapper. I temporallappen findes modtagelse og bearbejdelse af lyd, samt dele af hukommelsen, som dækker ord, musik og billeder. Desuden indeholder temporallappen også kategorisering af genstande. I parietallappen kan blandt andet nævnes rum og retningsbedømmelse, samt evnen til genkendelse (18, p. 153). Forløbet er kendetegnet ved retrogenese, som er bortfald af cerebrale funktioner, hvor de senest erhvervede evner forsvinder først. AD kan inddeles i mulig, let, middelsvær, svær og meget svær, som funktionsmæssigt strækker sig fra lettere ordfindingsbesvær til manglende evne til at tale og gå (3, p. 98-9). Denne retrogenese kan man formode er med til at gøre hverdagen svær for den pårørende til personen med demens, når denne bor hjemme, da personen med en demenssygdom gradvist får brug for mere hjælp. Ifølge Gulmann er adfærdsforstyrrelser og psykiatriske symptomer, som de med tiden også får, dog langt mere belastende for de pårørende, og er en vigtigere årsag til indflytning på plejehjem, end de primære demenssymptomer, såsom hukommelsesbesvær og social hjælpeløshed (3, p. 80). Side 6 af 36

12 I forbindelse med indflytning på plejehjem kan der rent juridisk være nogle problematikker, der skal tages højde for. Når en person med demens, som ikke er i stand til at give samtykke, skal flytte på plejehjem, skal man benytte sig af Serviceloven. Hvis personen med demens selv indvilger i at flytte, skal man benytte sig af 129 stk. 2, hvor kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om optagelse i botilbud, hvis den bestikkede værge godkender dette. Hvis personen derimod ikke selv indvilger i at flytte skal man benytte sig af 129 stk. 1, her kan kommunalbestyrelsen tage kontakt til statsforvaltningen, som skal træffe afgørelse, om personen skal optages i et bestemt botilbud (19) Psykiske belastninger for de pårørende Når man er nær pårørende til en person med demens, som skal flytte på plejehjem, kan man blive udsat for mange psykiske belastninger. I afsnittet herunder vil vi forsøge at udpege nogle af disse. Når man som nær pårørende til en person med demens skal deltage i beslutningsprocessen, om at personen med demens skal flytte på plejehjem, er der, som tidligere nævnt, risiko for at føle skyld. For udestående personer kan det være svært at forstå, hvordan det kan være, at den nære pårørende føler skyld, men det kan tage tid for den pårørende at indse, at skylden er uden grund (20, p. 165). Man kan formode, at de pårørende oplever en hård periode og gennemgår en lidelse, ved at skulle anbringe deres kære på plejehjem. Katie Eriksson understreger vigtigheden i, at mennesket bliver bekræftet i sin lidelse, for at kunne komme frem til en ny helhed og mening. Katie Eriksson lægger vægt på, at hvis man ikke opnår forsoning, gennem en ny helhed, vil det med tiden kunne føre til øget lidelse, fortvivlelse og død (21, p.52-3). Hvis personalet ikke ser de pårørendes lidelse, kan man formode at dette vil kunne medføre øget lidelse hos de pårørende. Sundhedspersonalet vil ydermere kunne påføre de pårørende en plejelidelse, hvis de for eksempel ikke yder omsorg til de pårørende (21, p. 81). Dette kan være en udfordring for at minimere de psykiske belastninger hos de pårørende. Man kan forestille sig, at der er mange potentielle stressfaktorer for den pårørende, når personen med demens skal flytte på plejehjem. Her kan, blandt andet, nævnes den praktiske og eventuelle juridiske del af flytningen og det nye personale, som den pårørende skal forholde sig til. Inden for sundhedspsykologien betragtes alle forsøg på håndtering af stress som mestring (22, p. 148). Hvis Side 7 af 36

13 de pårørende mestrer situationen på en måde, hvor de undgår sundhedspersonalet, eller ikke er aktivt opsøgende, kan der være risiko for at sundhedspersonalet overser de pårørendes behov. Dette kan gå ud over omsorgen til de pårørende og dermed ikke være med til at minimere de psykiske belastninger. Hvis de pårørende ikke får hjælp af sundhedspersonalet til at få minimeret deres psykiske belastninger, kan der muligvis være en risiko for, at de kan føle sig oversete. Hvis de føler sig oversete af sundhedspersonalet, vil man kunne forestille sig, at det med tiden kan medføre mistillid til disse. Mistillid opstår, ifølge Kari Martinsen, når livytringen tillid bliver skuffet (23, p. 172). Livsytringerne er uundværlige, da de er grundlæggende for en god relation (23, p. 59). Ydermere vil det have nogle konsekvenser for omsorgen til de pårørende til en person med demens, da omsorg viser sig i menneskelige relationer (23, p. 17). De pårørende, til personen med demens, er i risiko for at udvikle en krise, da de har oplevet et tab ved at miste forbindelsen til deres kæres psyke, helt eller delvist (24, p. 203). Bent Falk omtaler vigtigheden i, at man som sundhedspersonale er nærværende og til rådighed, opmærksomt følger den anden og man deler i passende omfang, hvad der sker med en selv i mødet med den kriseramte, for at få den kriseramte til at vokse sig igennem krisen (25, p.11). Det tab, som de pårørende oplever, kan også medføre at de sørger. Sorg er, ifølge Åse Renolen, en tilstand, som er knyttet til tabsoplevelser (20, p. 177). Hvis man som sundhedspersonale ikke ser de pårørendes krise og sorg, er der risiko for, at krisen og sorgen kan have et længere og hårdere forløb. Alle mennesker har nogle psykologiske behov, som bliver mere synlige, blandt andet når en person er under stort pres, eller lider stort afsavn. Tom Kitwood nævner fem psykologiske; behov, tilknytning, trøst, identitet, beskæftigelse og inklusion, hvor omdrejningspunktet er behovet for kærlighed (26, p ). For at kunne minimere de psykiske belastninger, som pårørende kan opleve, kan det kræve at sundhedspersonalet er opmærksomme på disse psykologiske behov, samt bidrager til at opfylde disse Udfordringer i at minimere de psykiske belastninger Efter at have beskrevet mulige psykiske belastninger, vil vi nu forsøge at finde mulige årsager til, hvorledes det kan være en udfordring at minimere de psykiske belastninger, de pårørende til en person med demens kan opleve, når personen med demens flytter på plejehjem. Side 8 af 36

14 Personen med demens og den pårørende vil gennem sygdomsforløbet og selve flytteprocessen møde mange forskellige faggrupper både i hjemmet og på plejehjemmet. De kan blandt andet møde læger, sygeplejersker, demensvejledere 5, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Disse faggrupper besidder forskellige kompetencer, som betyder at de møder personen med demens og den pårørende på forskellig vis, da kompetencebegrebet omfatter kundskab, færdigheder, værdier og holdninger (28, p. 78). De forskellige måder sundhedspersonalet møder personen med demens og dens pårørende på, kan, foruden kompetencer, også skyldes den habitus, som det enkelte personalemedlem har med sig. Habitusbegrebet er svært at oversætte (29, p. 60), men det indeholder blandt andet værdier, normer, holdninger og kulturelle vaner (30, p. 72). Den individuelle habitus har betydning for, hvordan personen tænker og forholder sig til en situation (31, p. 121) Hvis man skal koble kompetencebegrebet og habitus sammen med den sygeplejefaglige problemstilling, kan en mulig årsag til, at det er en udfordring at minimere de pårørendes psykiske belastninger, være de forskellige værdier og holdninger, personalet har i forhold til det at være pårørende. Forskellige holdninger til pårørende til en person med demens kan også skyldes forskellig viden om demenssygdomme, i og med sundhedspersonalets uddannelser er på forskellige niveauer. Noget af sundhedspersonalet kan muligvis have en begrænset viden i forhold til demensområdet, og her formoder vi det tværfaglige samarbejde kan være med til at udvikle sundhedspersonalets kompetencer. At udvikle sundhedspersonalets kompetencer hænger sammen med punkt 2.5 i De Sygeplejeetiske Retningslinjer, som beskriver at sygeplejerskeren skal tage initiativ til at fremme samarbejde, fagligt og tværfagligt, i alle dele af sundhedsvæsenet (8, p. 8). Jævnfør De Sygeplejeetiske Retningslinjer skal sygeplejersken være med til at forbedre fagligheden gennem tværfagligt samarbejde, og vi antager, at dette i sidste ende kan have positiv indflydelse på samarbejdet med de pårørende og dermed være med til at minimere de psykiske belastninger. 5 Fx i Hjørring Kommune er demensvejlederens primære opgave at støtte og vejlede mennesker med demenssygdomme og pårørende hertil. Arbejdsopgaver dækker blandt andet over: hjemmebesøg, demensudredning, kontakt til øvrige faggrupper, råd og undervisning til personalet (27). Side 9 af 36

15 Kan man forestille sig, at nedskæringer i sundhedsvæsenet gør det vanskeligt at forbedre fagligheden, gennem tværfagligt samarbejde, på grund af færre ressourcer? De pårørende kan føle sig oversete af nogle bestemte personer i personalegruppen. Denne opfattelse kan bunde i personalets forskellige for-forståelser. En for-forståelse er individuel og afhængig af den enkeltes personlige og arbejdsmæssige erfaringer og kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige baggrund. Individuelle for-forståelser kan medføre, at man forstår en situation forskelligt og har forskellige tilgange hertil (32, p. 34). For eksempel kan man forestille sig, at en demensvejleder med mange års erfaring har en anderledes tilgang til de pårørende end en nyuddannet sygeplejerske. Man kan forestille sig, at en af grundende til at en nyuddannet sygeplejerske har en anderledes tilgang til de pårørende, foruden mindre erfaring, kan skyldes, at sygeplejersken har haft én uheldig episode med en pårørende til en person med demens, som derved giver en for-forståelse om at pårørende til personer med demenssygdomme er besværlige. Kan man forestille sig, at sygeplejersken som har en for-forståelse om, at pårørende til personer med demenssygdomme er besværlige, vil overse de pårørende ved ikke at se det enkelte individ og dermed ikke minimerer de psykiske belastninger? At få etableret en god relation til de pårørende via kommunikation kan være en udfordring. Carl Ransom Rogers mener, at vi som mennesker, har en tendens til at dømme, evaluerer og teste, det den anden fortæller. Det kan være et problem, da det vil kunne medføre, at den anden ikke åbner sig op og deler sine tanker og følelser (33, p. 104). Hvis man som sundhedspersonale har denne tilgang til kommunikationen, kan det medføre, at de ikke får indblik i, hvad den pårørende tænker og føler, og dermed kan det gøres vanskeligt for sundhedspersonalet at minimere eventuelle psykiske belastninger. 2.4 Begrundet afgrænsning til problemformulering Efter at have redegjort for problemstillingens relevans, vil vi nu forsøge at lave en begrundet afgrænsning til vores problemformulering. Som nævnt tidligere er der ikke megen forskning på dette område i dansk kontekst, og vi ønsker derfor at stille en bred problemformulering, som gør det muligt, at undersøge pårørendes oplevelser når personen med demens flytter på plejehjem. Vi ønsker at undersøge ægtefællers oplevelser, da det som tidligere nævnt, er kendt at ægtefæller, som har den primære omsorgsrolle for personen med demens, er i stærkt øget risiko for at udvikle Side 10 af 36

16 en depression. Yderligere ønsker vi at have fokus på Alzheimers demens, da denne udgør størstedelen af alle tilfælde af demenssygdomme. Som der er redegjort for tidligere i projektet, er det sygeplejerskens opgave at yde omsorg for de pårørende, derfor vil vi gerne undersøge ægtefællernes oplevelse af støtte fra og samarbejde med sundhedspersonalet. Dette leder os frem til følgende problemformulering: Hvordan oplever ægtefæller til personener med Alzheimers demens perioden før og efter personen med Alzheimers demens flytter på plejehjem samt støtte fra og samarbejdet med sundhedspersonalet? 3.0 Metodologiske overvejelser I dette afsnit vil vi beskrive, hvordan vi vil arbejde med overstående problemformulering. Vi vil blandt andet komme ind på den valgte videnskabsteoretiske tilgang og uddybe den metodiske tilgang, som vi har anvendt til indsamling af vores empiri. 3.1 Videnskabsteoretiske tilgang Vi har valgt hermeneutik som videnskabsteoretisk tilgang, da hermeneutik betyder læren om forståelse eller fortolkningskunst (34, p. 95). Gennem vores problemformulering ønsker vi at forstå ægtefællers oplevelse, når deres kære med Alzheimers demens flytter på plejehjem, og dermed er hermeneutik en relevant tilgang. Hans-Georg Gadamer, som er grundlægger af den moderne hermeneutik (35, p. 42), understreger, at for at opnå forståelse skal man sætte sin forforståelse i spil og opnå horisontsammensmeltning (34, p. 101). For-forståelse er et af de centrale begreber hos Gadamer, og betyder den forståelse, som går forud for selve forståelsen. Forforståelsens indhold er for-domme, som ikke nødvendigvis skal forstås negativt, men som vores for-ventninger og for-meninger, der kendetegner måden, hvorpå vi agerer. Samlingen af vores for-forståelser kaldes for vores forståelseshorisont (35, p. 41). Et andet centralt begreb er den hermeneutiske cirkel, hvor grundtanken er et cirkulært forhold mellem helheds- og delforståelse. Helheden kan kun forstås, hvis delene inddrages, og delene kan ikke forstås uden helheden (35, p. 42). Hver gang en ny delforståelse ændrer helhedsforståelsen, kaldes dette, ifølge Gadamer, for horisontsammensmeltning. For at opnå horisontsammensmeltning skal man sætte sin forforståelse i spil og gå i dialog med den anden. Sammensmeltningen skal ikke forstås som to Side 11 af 36

17 personer, der opnår identiske horisonter, men blot at man forstår, det den anden meddeler (34, p ) Vores for-forståelse For at kunne sætte vores for-forståelse i spil i forhold til problemformuleringen og dermed nå frem til en ny forståelse, vil vi forsøge at beskrive vores egen for-forståelse nedenfor. Vores erfaringer, herunder både personlige og fra klinisk praksis, samt teoretisk undervisning på sygeplejerskeuddannelsen, har givet os individuelle for-forståelser. I gruppen er de to forforståelser blevet fremlagt og diskuteret i starten af projektarbejdet. De to for-forståelser havde mange fælles træk, hvilket gjorde det let at finde frem til en fælles for-forståelse. Vi har en for-forståelse om, at pårørende til personer med demenssygdomme er udsat for mange psykiske belastninger, når deres kære skal flytte på plejehjem. Samtidig har vi en for-dom om, at de pårørende bliver oversete, når personen med demens flytter på plejehjem. Dette har vi en formodning om, skyldes personalets manglende kompetencer på demensområdet og det at være pårørende hertil, og at der sker besparelser i sundhedsvæsenet, som gør at ressourcerne er knappe. Vi ønsker at sætte vores for-forståelse i spil med udvalgte pårørendes oplevelser, for herigennem at kunne opnå en dybere forståelse for de pårørendes situation. 3.2 Metode til indsamling af empiri Da vi ønsker at undersøge ægtefællers oplevelse af indflytningsprocessen, har vi valgt at bruge den kvalitative metode ved at foretage semistrukturerede interviews med to ægtefæller. Vi har valgt, at der skal være ligelig kønsfordeling for at tage hensyn til eventuelt kønsmæssig forskel i deres oplevelse. Kvalitative metoder er eksplorative, hvilket betyder undersøgende eller udforskende. Ved den kvalitative metode ønsker man at gå i dybden, oftest med få deltagere, inden for et afgrænset empirisk felt. Det primære formål ved kvalitative undersøgelser er at indsamle og tolke livsnære og nuancerede informationer i forhold til deres kontekst (36, p ). Inklusionskriterierne for at deltage er, at interviewpersonen er ægtefælle til en person med Alzheimers demens, som er flyttet fra egen bolig til plejehjem inden for det seneste år, og skal have boet der i minimum et halv år. Ægtefællen skal være kognitivt velbevaret. Eksklusionskriterie for ikke at deltage i interviewet er, at ægtefællen selv bor på plejehjem. Forud Side 12 af 36

18 for det kvalitative semistrukturerede interview er der udarbejdet en interviewguide, som er nedskrevne spørgsmål og temaer, der fungerer som en ramme for interviewet. Interviewguiden er opbygget ud fra den hermeneutiske tilgang ved at vores forforståelse viser sig implicit, således denne kan sættes i spil. For eksempel Oplevede du at få noget hjælp/støtte? Hvis IKKE: hvilken betydning havde det? Hvilken former for hjælp/støtte oplevede du at få?. Se interviewguide for yderligere information (bilag 3). Dog skal intervieweren, ved det semistrukturerede interview, være opmærksom på, at det ikke på forhånd vides, hvad informanten vil fortælle og derfor skal man være parat til at omformulere og ændre spørgsmålene undervejs i interviewet (37, p. 80). For at skabe en god kontakt til informanterne startes interviewene med det Steinar Kvale og Svend Brinkmann omtaler som breifing. Her vil intervieweren blandt andet kort informere om formålet med interviewet, eventuelle pauser undervejs, samt hvad diktafonen skal benyttes til. Interviewet afsluttes med debriefing for at give interviewpersonen mulighed for at fortælle noget, som de synes er vigtigt og som de endnu ikke har fortalt (38, p ). 3.3 Etablering af kontakt til interviewpersoner Da vi ønsker at indsamle egen empiri omkring pårørendes oplevelse, når deres ægtefælle med demens flytter på plejehjem, har vi fået kontakt til to pårørende. Kontakten er etableret ved, at vores vejleder på uddannelsesinstitutionen har taget kontakt til uddannelseskonsulenten i den pågældende kommune, som har formidlet kontakten videre til nogle demensvejledere. Disse har udvalgt to pårørende, der har givet udtryk for, at de ønsker at deltage. Efterfølgende har vi kontaktet de pårørende per brev og senere telefonisk for at aftale tid og sted for interviewene. 3.4 Etiske overvejelser Selve udførelsen af opgaven bygger på en række etiske overvejelser. Projektet er startet med en litteratursøgning for at undersøge, om emnet allerede er afdækket. Dette er gjort for at opfylde de Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, som beskriver, at forskeren skal undersøge, om der kan samles empiri på anden måde end at udføre interviews (39, p.7). Yderligere beskriver de nævnte etiske retningslinjer fire etiske principper, som vi har haft med i vores overvejelser. De fire etiske principper omfatter autonomi, at gøre godt, ikke at gøre skade og retfærdighed (39, p. 6-7). Side 13 af 36

19 For at være tro mod det etiske princip om autonomi har vi indhentet informeret samtykke, så vidt muligt sørget for at interviewpersonerne er anonyme, informeret om at deltagelse er frivillig og at de til en hver tid kan trække sig fra projektet. Forud for interviewene er der per brev til sendt information omkring deltagelse i projektet til de to interviewpersoner. I brevet er interviewpersonerne blandt andet informeret om at interviewet optages på diktafon, således vi kan være tro mod, hvad de fortæller. Se information om deltagelse i projekter i sygeplejerskeuddannelsen (bilag 4). For at bibeholde deres anonymitet opbevares samtykkeerklæringen (bilag 5) fortroligt og makuleres efter bestået eksamen. Vi forsøger at gøre godt ved at indhente ny viden inden for området de pårørendes oplevelse, når ægtefællen med demens flytter på plejehjem. Det gør vi, da vi har lavet litteratursøgningen, som har vist, at der mangler viden på dette område. For ikke at gøre skade har vi, blandt andet, lavet en aftale med en af demensvejlederne, som kan kontaktes efter interviewet, hvis en af interviewpersonerne gennem interviewet bliver følelsesmæssigt påvirket ud over det sædvanlige. Interviewpersonerne er inden interviewets start informeret om, at de til enhver tid kan bede om en pause eller afbryde interviewet. Interviewpersonerne er udvalgt af demensvejledere, som kender til deres ressourcer. Den information vi på forhånd har modtaget om de pårørende, er at de begge er ressourcestærke og har overskud til at deltage i interviewet. Dermed sikrer vi det etiske princip om retfærdighed ved at værne om svage grupper. Gennem de fire etiske principper indfrier vi de fire krav til forskeren, som er foreskrevet af Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, disse er informationskravet, krav til samtykke, krav til fortrolighed og krav til deltagerens sikkerhed (39, p. 7). Slutteligt skal det understreges, at de personer, der er kontaktet for at danne belæg for problemstillingen, er blevet forespurgt, om vi må referere til dem i projektet, og de har efterfølgende gennemlæst og godkendt pågældende afsnit. 3.5 Redegørelse for analysemetode af empiri De to interviews, som er optaget på diktafon, er transkriberet dagen efter afholdelse. I de transkriberede interviews er navne, steder og særlige kendetegn anonymiseret, enten ved et andet Side 14 af 36

20 navn, eller ved beskrivelse i klammer. Bemærkninger, fra den der har transkriberet, er beskrevet i parenteser. Kommaer er sat ved naturlige korte ophold i udsagn, og et eller flere punktummer er brugt ved længere ophold i udsagn, alt afhængig af, hvor lange pauserne er. Ud fra Stenair Kvale og Svend Brinkmanns fortolkningskontekts tre niveauer: selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og teoretisk forståelse (38, p. 238), har vi bearbejdet citaterne, fundet fællestræk og på den måde fået inddelt disse i fem temaer. Vi har hver især læst de transkriberede interviews og kort formuleret, hvad interviewpersonernes egen opfattelse af, hvad deres udsagn betyder, hvilket er det første niveau i fortolkningskonteksten (38, p. 238). Yderligere, under dette niveau, har vi vurderet hvor stærke udsagnene er i på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det stærkeste (40, p. 190). Gennem andet niveau har vi læst udsagnene kritisk, og ved sidste niveau har vi sat teori på de forskellige udsagn (38, p ). Efterfølgende har vi gennemgået og diskuteret ovenstående, og på denne måde er temaerne opstået, se skemaet for uddybning (bilag 6). Det skal noteres, at nogle citater er blevet forkortet, uden at miste sin betydning, og dette er illustreret ved to parenteser med tre punktummer imellem. 3.6 Redegørelse for valg af teori Gennem fundne empiri har vi valgt at benytte to teoretikere, Katie Eriksson og Tom Kitwood, til at analysere fundne empiri, da vi finder disse særlig relevante i forhold til de fem udvalgte temaer. Yderligere vil vi kort inddrage Knud Illeris kompetenceelementer. Knud Illeris (1939-) er pensioneret professor i uddannelse forskning og livslang læring (41). Katie Eriksson (1943-) er en anerkendt finsk sygeplejeteoretiker. Vi har valgt at analysere empirien ud fra dele af Katie Erikssons lidelsesteori, herunder blandt andet lidelsens drama og plejelidelse. Hun har gennem sin lidelsesteori indført et nyt paradigme inden for sygeplejen, hvor fokus bliver flyttet fra sygdomsdiagnose og sygdomssyn til lidelse og det lidende menneske (21, p. 7-9). Tom Kitwood ( ) var en engelsk psykologiprofessor (42), som i en lang årrække har beskæftiget sig med demenspleje. Hans teorier er derfor særligt udarbejdet i forhold til mennesker med demens og lægger stor vægt på, at personen med demens er i centrum (26, p. 7). Vi har valgt at benytte teorien omkring de vigtigste psykologiske behov hos personer med demens, da Tom Kitwood nævner, at disse også kan benyttes til andre, som blandt andet er under Side 15 af 36

21 stort pres eller må lide stort afsavn (26, p ). Ydermere har vi valgt at benytte os af de særlige ressourcer, som demensomsorgen kræver (26, p. 127), til at analysere vores empiri. Teoretikerne vil gennem resten af opgaven blive omtalt ved efternavn. 3.7 Projektets opbygning I dette afsnit vil vi kort præsentere opbygningen for resten af opgaven. For overskuelighedens skyld vil vi nævne de fem temaer: Ægtefællen som føler sorg og skyld, Ægtefællen som føler udmattelse, Ægtefællen som føler lettelse, Ægtefællens opfattelser af sundhedspersonale og Støtte og hjælp til ægtefællen fra familie, venner og sundhedspersonale. Da opgaven har en tegnmæssig begrænsning, har vi valgt at kun at analysere de fire første temaer, og inddrage temaet om støtte og hjælp, i de andre temaer, hvor dette har været væsentligt. Vi har valgt at sammenkoble temaerne om udmattelse og lettelse, da vi fandt dette relevant. Vi benytter Eriksson og Kitwood til at analysere alle temaerne, og til sidst vil vi inddrage Illeris teori om kompetenceelementer under temaet om opfattelser af sundhedspersonale. Efterfølgende vil der være en opsamling af problembearbejdelsen for at forsøge at svare på problemformuleringen i en konklusion, herefter vil gyldigheden af resultaterne blive diskuteret, og slutteligt vil der være en perspektivering i forhold sygeplejerskerens virksomhedsområde og den sygeplejefaglige udvikling. 4.0 Problembearbejdelse 4.1 Præsentation af interviewpersoner For at øge forståelsen af citaterne, som bruges i analysen, vil vi nedenfor kort præsentere de to interviewpersoner, som står bag citaterne. Vi har for læsevenlighedens skyld valgt at kalde interviewpersonerne ægtefælle A og ægtefælle B. Ægtefælle A er en mand på 81 år, og er gift med en jævnaldrende kvinde, som vi har valgt at kalde Mona. Mona har en vaskulær demenssygdom, der blev diagnosticeret for fem år siden, og er flyttet på plejehjem for cirka tre måneder siden. Ægtefælle A har for ganske nyligt fået en kronisk sygdom, som hæmmer hans fysiske funktion. Efter Mona er flyttet på plejehjem, er han Side 16 af 36

22 flyttet ind på et hotel, der ejes af hans børn. Ægtefælle A har et stort og tæt netværk af familie og venner, som har været en stor støtte gennem hele perioden. Ægtefælle B er en kvinde på 70 år, hvis mand er 82 år og har en Alzheimers demens. For nogle måneder siden har Hans fået ekspressiv afsi. Han vil i opgaven blive omtalt som Hans. For halvandet år siden flyttede Hans på plejehjem efter aflastning, grundet fysisk sygdom, først på et almindeligt plejehjem og herefter på et demensafsnit, hvor han senere flyttede ind permanent. Han er fornyligt, grundet omstruktureringer, flyttet til et andet demensafsnit, som ligger i samme by, hvor Ægtefælle B bor. Ægtefælle B har et sparsomt netværk med meget lidt familie, men få nære venner. Hverken ægtefælle A eller ægtefælle B opfylder vores inklusionskriterier, i og med Mona er flyttet på plejehjem for tre måneder siden, hvilket er under det halve år, som vi havde som minimumskrav, mens Hans har boet på plejehjem i over et år, hvilket er over det år, som vi har sat som maksimumkrav. Desuden havde Mona ikke en Alzheimers demens, som også var et inklusionskriterie. 4.2 Analyse og fortolkning af empiri Som det fremgår af problemformuleringen, er vi interesseret i at undersøge ægtefællers oplevelse, når deres kære med demens flytter på plejehjem. Vi vil derfor analysere citaterne i de nævnte temaer med den tidligere omtalte teori, for at forsøge at finde svar på vores problemformulering Ægtefællen som føler sorg og skyld Gennem interviewene blev det tydeligt, at begge interviewpersoner følte sorg og skyld, i forbindelse med deres kære flyttede på plejehjem. Nedenfor har vi udvalgt to citater, som understreger den sorg de følte, henholdsvis før og efter flytningen. Ægtefælle A: Det var der jo ikke nogen af os der var glade for, det var jeg jo heller ikke. Man havde jo levet sammen i et par af halvtreds år og så skal skilles på den måde. Ægtefælle B: Jamen, hvorfor kan vi kun være sammen tre timer, ( ) vi er gift med hinanden, vi kan godt lide hinanden, hvorfor skal jeg så, hvorfor skal vi så deles på Side 17 af 36

23 den måde.. Være så langt fra hinanden, ikk? Øhm, det, det har jeg, det har jeg haft det rigtig dårlig med, i hele perioden, faktisk. Det må jeg nok sige. I citatet udtrykker ægtefælle A, at han ikke havde forestillet sig, at han skulle skilles fra sin hustru på den aktuelle måde, efter at have levet sammen i over halvtreds år. Ægtefælle B udtrykker, at hun har det dårligt med den adskillelse og afstand, som er i mellem hende og sin mand. Begge udtalelser bærer præg af stor sorg, i og med de bliver skilt fra deres kære og det liv, som de tidligere har levet sammen. Vi formoder, gennem udtalelserne, at ægtefællerne gennemlever en lidelse, ved at ægtefællen er flyttet på plejehjem. Eriksson omtaler, at alle lidelser bliver udspillet i et lidelsens drama, som består af tre akter. Hun understreger vigtigheden i, at hvis man ønsker at medvirke til at lindre et menneskes lidelse, er det nødvendigt, at man tør være medaktør i lidelsens drama. Dramaets første akt er en bekræftelse af lidelsen, hvor det er vigtigt, at man formidler et jeg ser til den lidende. Dette jeg ser er en fortrøstning til den lidende og kan ske ved for eksempel et lille ord, blik eller berøring. I anden akt, som er selve lidelsen, har den lidende behov for tid og rum til at gennemleve lidelsen (21, p. 51-2). Her vil ægtefællerne, ifølge Eriksson, svinge mellem lidelse og lyst og håb og håbløshed (21, p. 52). Grundholdningen hos sundhedspersonale bør være at man ønsker at lindre lidelse, det gøres blandt andet ved at formidle håb, men også ved at dele håbløsheden (21, p. 90-1). Selve lidelsens drama kan ende lykkeligt eller ulykkeligt. Hvis det ender lykkeligt betyder det, at man i tredje akt danner en ny helhed af det liv, hvor noget definitivt er gået tabt og på den måde finder frem til en sand forsoning. Hvis ikke den lidende når frem til denne forsoning, vil dramaet ende ulykkeligt, og det vil medføre øget lidelse, og med tiden vil dette føre frem til fortvivlelse og død (21, p. 53). I empirien ser det ud til, at ægtefællerne havde en god støtte gennem de demensvejledere og sygeplejersker, som de har mødt gennem perioden, hvor ægtefællen med demens skulle flytte. Ægtefælle B udtaler, blandt andet, således om støtten fra en sygeplejerske på demensafsnittet: vi har haft nogle rigtig gode samtaler, og også hvor jeg er brudt fuldstændig sammen, og og hjæælp, hvor jeg virkelig skulle rejses op igen, hvor der har været et Side 18 af 36

24 eller andet, nu kan jeg ikke lige huske hvad der har været, men hun har været rigtig god støtte for mig deroppe, og er det stadigvæk. I ovenstående citat, fra temaet Støtte og hjælp til ægtefællen fra familie, venner og sundhedspersonale, fortæller ægtefælle B, at sygeplejersken flere gange har støttet hende, når hun er brudt sammen. Vi anser dette, som at sygeplejersken har været medaktør i ægtefællens lidelsens drama, og har formidlet håb, når situation har været håbløs. Samtidig viser sygeplejersken ægtefællen, at hun er til rådighed, som Eriksson mener er vigtigt, for at lindre lidelse (21, p. 90). Begge ægtefæller kan føle et tab af den person, som de i sin tid har giftet sig med, på grund af svækkelse af de kognitive funktioner. Desuden har de oplevet at miste noget, som definitivt er gået tabt, i form af deres kære er flyttet på plejehjem, og dermed, blandt andet, har mistet deres bofælle. Det er derfor vigtigt, at både ægtefælle A og B gennemlever lidelsens drama, da de under forsoningen kan komme frem til en ny helhed, hvor de oplever at indflytningen, som var grunden til lidelsen, er meningsfyldt og uundgåelig. Eriksson understreger nemlig, at lidelse er noget helt igennem ondt, og at lidelsen er meningsløs, men hvis det enkelte menneske gennemlever sin lidelse, kan mennesket finde en mening heri. Kitwood omtaler nogle vigtige psykologiske behov, herunder trøst. Behovet for trøst er særligt stort, når man har været udsat for tab, uanset om det drejer som om en nærtståendes død, svigtende evner eller slutningen på en livsform (26, p. 90). Vi har ovenfor nævnt, at begge ægtefæller har lidt et tab, som blandt andet har medført en ændret livsform, og derved vil deres behov for trøst være særlig stort. Sundhedspersonalet kan have en væsentlig rolle i at opfylde det psykologiske behov trøst. I interviewet fremkom det, at ægtefælle B fandt god trøst hos den sygeplejerske, som var tilknyttet det demensafsnit, hvor hendes ægtefælle boede. Det fremgår af citatet, som også er nævnt tidligere: vi har haft nogle rigtig gode samtaler, og også hvor jeg er brudt fuldstændig sammen, og og hjæælp, hvor jeg virkelig skulle rejses op igen, ( ) men hun har været rigtig god støtte for mig deroppe, og er det stadigvæk. Hvis ikke hun havde fået denne trøst, formoder vi, at det vil være vanskeligere at komme gennem den lidelse, hun oplever. Gennem det næste citat vil vi forsøge at fremhæve den skyldfølelse, som viste sig i empirien. Side 19 af 36

25 Ægtefælle B: Og set i bakspejlet, så siger jeg, det var da frygtelig, frygtelig, frygtelig og sætte ham derud (aflastning) og så bare gå derfra. Det var frygteligt. ( ) Ja, jamen, det var frygteligt. Det var så frygteligt. Og det, jamen, den dag i dag, jeg får helt (sukker), tænk at man kan behandle den man elsker sådan. Det er altså hårdt (lyder meget trist). Det er det. Hun beskriver den frygtelige følelse, det er at efterlade sin kære på aflastning. Desuden ser det ud til, at hun, gennem udtalelsen, tænk at man kan behandle den man elsker sådan., bebrejder sig selv og dermed oplever skyld. Eriksson understreger, at der ikke er noget eksakt årsagsgrundlag til lidelsen, men hun pointerer nogle omstændigheder, som ofte forårsager lidelse, herunder nævner hun skyld. Når man føler skyld, ønsker man at sone sin skyld, hvilket, ifølge Eriksson, sker gennem lidelsen (21, p. 42-3). Koblet til Erikssons teori tolker vi, at ægtefælle B gennemlever endnu en lidelse, på grund af den skyldfølelse, som viser sig i det udvalgte citat. Her kan det være vigtigt, at sundhedspersonalet bekræfter ægtefællerne i, at det er det rette valg, som de har truffet og således være med til at minimere den skyldfølelse, som ægtefællerne oplever. Ægtefællerne, som vi har interviewet, kan muligvis føle sig ensomme, da de har mistet deres bofælle og nu bor alene uden det fælleskab de havde sammen i hjemmet. Ensomhed kan være endnu en årsag til, at lidelse kan opstå. Eriksson mener, at ensomhed bliver til lidelse, når man bliver for ensom i sin ensomhed (21, p. 45). Eriksson mener, at ensomheden bliver uudholdelig, når mennesket har oplevelsen af at miste noget (21, p. 45). Her kan man inddrage begrebet tilknytning, som er endnu et af psykologiske behov, som Kitwood nævner. Han pointerer at ved et tab af en primær tilknytning, bliver sikkerhedsfornemmelsen, som tilknytningen giver, hæmmet (26, p. 90-1). Vi har før nævnt det tab, som ægtefællerne kan opleve i form af at miste den person, de i sin tid giftede sig med, og formoder at dette tab også vil betyde et tab af en primær tilknytning. Sundhedspersonalet kan være med til at opfylde dette psykologiske behov gennem støtte og hjælp til den raske ægtefælle. I interviewet gav ægtefælle A udtryk for, at han har fået en tilknytning til demensvejlederen, dette ser vi gennem et citat fra temaet Støtte og hjælp til ægtefællen fra familie, venner og sundhedspersonale : Vi (ægtefælle A og demensvejleder) kom ret tæt på hinanden Og så på grund af de samtaler der. Og hun var meget forstående og stillede de rigtige spørgsmål og kunne Side 20 af 36

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Mødet med pårørende i den akutte situation

Mødet med pårørende i den akutte situation Mødet med pårørende i den akutte situation Meeting relatives in the acute situation Jeanette Bjerre Juul Thomsen, studienr.: sye54475 Anne-Lene Tulinius, studienr.: sye54455 UC Syddanmark, Esbjerg Hold:

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding

Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding Stuegang under overbelægning Ward rounds during overcrowding Skrevet af: Heidi Pedersen Nina Borre Andersen Marie-Louise Christensen University College Nordjylland Modul 14, bachelorprojekt Afleveringsdato:

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER Eksempler fra hverdagen HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER VED AUT. PSYKOLOG KIM OSKAR CARLSEN You did then what you knew how to do and when you knew better you did better Maya Angelou, poet HVAD DER

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 6 Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 6, Sygepleje, kronisk syge patienter

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support Modular e-course with virtual coach tool support LIFELONG LEARNING PROGRAMMET LEONARDO da VINCI Koordineret af FOR.COM Version 1.1 Dette projekt er finansieret med støtte fra EU-kommissionen. Denne publikation

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Det tager kun to minutter

Det tager kun to minutter Det tager kun to minutter - Et kvalitativt studie af hospitalsindlagte patienters oplevelse af velvære i forbindelse med mundhygiejne. It only takes two minutes - a qualitative study of hospitalized patients

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

1. Sygeplejersker og mennesker

1. Sygeplejersker og mennesker 1. Sygeplejersker og mennesker 2. Sygeplejersker og praksis 3. Sygeplejersker og professionen 4. Sygeplejersker og medarbejdere Forslag til brug af ICN s Etiske Kodeks for Sygeplejersker Anvendelse af

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Støtte og hjælp til mestring til nærtstående pårørende til cancer mammae patienter

Støtte og hjælp til mestring til nærtstående pårørende til cancer mammae patienter PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC NORDSJÆLLAND Støtte og hjælp til mestring til nærtstående pårørende til cancer Support and help to coping for the close relatives to patients with breast cancer Sygeplejefagligt

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere