Udarbejdet af bestyrelsen i Landsforeningen Downs Syndrom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdet af bestyrelsen i Landsforeningen Downs Syndrom"

Transkript

1 TEMA: FAMILIEN [ Erfarings- og idékatalog fra Landsforeningen Downs Syndroms landsmøde i 2001 ] Udarbejdet af bestyrelsen i Landsforeningen Downs Syndrom

2 Erfarings- og idékatalog er udbarbejdet af bestyrelsen i Landsforeningen Downs Syndrom på baggrund af Landsforeningens landsmøde med temaet Familien i Ansvarshavende redaktører: Kitt Boel Susanne Fogh Dorte Kellermann Udgivet med støtte fra: Susi og Peter Robinsohns Fond Udgivet af: Landsforeningen Downs Syndrom 2002 Landsforeningen Downs Syndrom: Tlf.: E-post:

3 TEMA: FAMILIEN [ Erfarings- og idékatalog fra Landsforeningen Downs Syndroms landsmøde i 2001 ]

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Temaer til debat blandt landsmødets deltagere Et anderledes liv Kontakt og indflydelse At give slip Aflastning Søskende Ung og hjemmefra Referater fra arbejdsgrupperne Den lille familie enlige forældre til handicappede børn Et godt liv for alle hvad skal der til? Ved Anita Gustavsen Ansvar Prioriteringer Identitet som forældre til et handicappet barn Kærester Hjemmefra og hvad så? Ved Lisbeth Jensen, formand for Udviklingshæmmede Landsforbund (ULF) Krav til bolig krav til omsorg og vejledning Valgmuligheder eller ønsketænkning? Krise eller udfordring Ved Frank Ulmer Jørgensen At "vende" svære situationer: Søskende og samliv ved Lene Krogh Søskende Fosterdiagnostik Skal mennesker med Downs syndrom have børn? Bevidstheden om at være anderledes og behovet for aflastning Sproget Evaluering og statistik fra evalueringsskemaer Forslag til landsforeningens fremtidige arbejde Landsforeningen Downs Syndrom (LDS) s rolle og forslag til fremtidige aktiviteter: Synlighed og formidling: Forslag til fremtidige landsmøder: Temaer som Landsforeningen skal arbejde videre med Bilag 1: Hovedkonklusioner fra rapporten Der er ikke nogen der kommer og fortæller hvad man har krav på forældre til børn med handicap møder det sociale system af Steen Bengtson og Nina Middelboe, Socialforskningsinstituttet (SFI) SIDE 5

5 INDLEDNING INDLEDNING Dette erfarings- og idekatalog over temaet Familien er udarbejdet af Landsforeningens bestyrelse med henblik på at videregive erfaringer fra nogle af de emner, der var til debat på vores første landsmøde i Kataloget henvender sig endvidere til de, som interesserer sig for, hvilke tanker og ønsker landsmødedeltagerne gjorde sig, da foreningen havde eksisteret i knapt et år. Tanker, der har stor indflydelse på den retning, som Landsforeningens arbejde har i dag. I katalogets første del har vi samlet nogle af de fælles temaer, der gik igen i flere af grupperne. Derefter følger referater fra hver af de fire arbejdsgrupper. Til sidst præsenteres en evaluering og en opsummering af forslag til Landsforeningens fremtidige arbejde. 70 mennesker deltog i Landsforeningens første landsmøde. Der var fire arbejdsgrupper med forskellige emner, der hver især kunne bidrage med forskellige vinkler på familielivets glæder og besværligheder, når man har et familiemedlem med Downs syndrom. De fire arbejdsgrupper: 1. Den lille familie enlige forældre til handicappede børn. 2. Hjemmefra og hvad så? 3. Krise eller udfordring. 4. Søskende og samliv. SIDE 6

6 TEMAER TIL DEBAT TEMAER TIL DEBAT BLANDT LANDSMØDETS DELTAGERE Dagen igennem blev der debatteret og samlet viden om, hvordan livet kan forme sig for børn, unge og voksne med Downs syndrom. Et anderledes liv Et af de fælles vilkår for familier med et barn/familiemedlem med Downs syndrom er en række anderledes oplevelser, opgaver og udfordringer. Som familie og forældre må vi forholde os til en lang række spørgsmål, som andre familier ikke behøver at tage stilling til. Allerede kort tid efter at man er blevet forældre til et barn med Downs syndrom, melder der sig et behov for at lære at håndtere den anderledes forældrerolle og det anderledes liv, som kun de færreste af os har erfaringer med i forvejen. Som forældre og pårørende mangler man viden om handicappede mennesker, viden om hvordan det sociale hjælpesystem fungerer, viden om de tilbud, det offentlige system har til barnet og familien. Fundamentale områder som har stor betydning for, hvordan hverdagen og livet kommer til at forme sig. 1 Det tager tid for en familie at opbygge nye erfaringer og hverdagsviden. Nogle af de emner, som et anderledes liv indebærer, blev debatteret Bilag 1: Hovedkonklusioner fra rapporten Der er ikke nogen der kommer og fortæller hvad man har krav på forældre til børn med handicap møder det sociale system af Steen Bengtson og Nina Middelboe, Socialforskningsinstituttet, SIDE 7

7 KONTAKT OG INDFLYDELSE KONTAKT OG INDFLYDELSE Når man har et barn med Downs syndrom er der behov for forskellige former for hjælp fra det offentlige system en hjælp der af mange opleves som problematisk. Det er ikke ualmindeligt, at familien bliver betragtet som sociale klienter og ikke som en familie med et barn med handicap. Mange familier er gode til at stille krav på deres børns vegne. Det er vigtigt, at familien anerkendes som det centrale omdrejningspunkt. I stedet for at der fra myndighedernes side udløses en automatisk støtte, skal der udarbejdes en vifte af forskellige tilbud på baggrund af den enkelte families behov. Serviceloven fra 1998 har som præmis, at der ydes individuel hjælp og rådgivning til barnet og familien. Der er en stor mangel på veluddannede sagsbehandlere, der kan bistå med kompetent rådgivning. Det er vigtigt, at familien får den hjælp, der er behov for, lige som det er vigtigt, at man mødes med respekt fra systemets side. I nogle tilfælde kan det være en god ide at have en udenforstående (bisidder) med, når man mødes med folk fra det offentlige system. For det sker ofte, at man ikke får fat i alt det, der bliver sagt og drøftet, når man samtidig er følelsesmæssigt påvirket af hele situationen. Nogle familier oplever, at det er vanskeligt at få et godt samarbejde med det nye bosted, når den unge eller voksne med Downs syndrom flytter hjemmefra. Det er vigtigt, at den unge inddrages på et tidligt tidspunkt, således at det bliver den SIDE 8

8 KONTAKT OG INDFLYDELSE enkelte unges ønsker og behov, der danner udgangspunktet for de nødvendige behov og krav. At give slip Temaet at give slip, når unge skal flytte hjemmefra debatteres meget blandt pædagoger, forældre og organisationer. Problemet med at give slip viser sig også i forbindelse med aflastning. Der er en tendens til, at forældre, som takker nej til aflastning, bliver bedømt som forældre, der har svært ved at give slip på deres barn. Det kan være svært for nogle forældre at give slip på deres barn med handicap. At have lysten eller modet til aflastning afhænger også af, hvorvidt der er nogle gode og relevante tilbud, som børn og unge med Downs syndrom kan engagere sig i. Aflastning Aflastning handler ikke om, hvorvidt man i familien magter barnet med handicap eller ej. Det handler om at give sig selv, sin partner og sine andre børn rum og tid i dagligdagen, som også kan give mulighed for aktiviteter, hvor det kræver megen energi at have barnet ned Downs syndrom med. At komme væk fra familien og ud og opleve anderledes ting, er også aflastning for barnet med Downs syndrom selv. Det er vigtigt at få defineret hvilken type aflastning, en familie har brug for. Aflastning kan fx også være rengøringshjælp. Aflastning kan desuden bestå i den feedback, man kan hente, når man deler små og store strabadser med familie, venner og familier i samme livssituation. Når det handler om aflastning på institutioner eller i familier med små børn, er det vigtigt, at tilbuddene er af høj kvalitet. Det betyder fx, at de personer, der omgås barnet, behersker Tegn-Til-Tale, da det ofte er barnets primære kommunikationform. SIDE 9

9 KONTAKT OG INDFLYDELSE Der blev også fremsat ønsker om aflastning i forbindelse med Landsforeningens arrangementer. Hjælpere til forenings- og familiearrangementer. Mulighed for at tage en aflastningsperson med (fx ven eller familiemedlem). Søskende Mange forældre spørger sig selv, om den normale bror eller søster ville have godt af også at have en normal søskende at dele barndommen og livet med. Der blev opfordret til varsomhed i forhold til at give søskende ansvar for den handicappede bror eller søster. Også i voksenlivet. Mange understregede vigtigheden af at give søskende og de voksne i familien lidt frirum. Og mange opfordrede til at gøre brug af diverse aflastningstilbud. Ung og hjemmefra Deltagerne diskuterede også vigtigheden af, at der inden for børne- og ungeområdet bliver skabt aktiviteter og netværkstilbud, så som væresteder og aktivitetshuse, for dermed at skabe et ungdomsliv og en ungdomskultur der kan skabe en glidende overgang til voksentilværelsen for psykisk udviklingshæmmede mennesker. At flytte hjemmefra og leve sit eget liv væk fra familien og i nye rammer er en proces. Det er vigtigt at forberede sig selv og sit barn på, at der kommer en dag, hvor han/hun skal flytte hjemmefra. Der er en tendens til, at handicappede bliver gjort hjælpeløse, hvorfor man ikke ser, hvad de egentlig er i stand til. Pædagoger skal også lære at give slip og lade de unge udviklingshæmmede finde deres egne rytmer og ønsker. I dag mangler der uddannelses- og jobmuligheder for psykisk udviklingshæmmede. SIDE 10

10 KONTAKT OG INDFLYDELSE Der må arbejdes for at få flere efterskoler og højskoler med plads til denne gruppe. Lige som der må arbejdes for, at der bliver etableret egentlige uddannelsesforløb og skånejobs som alternativ til de beskyttede værksteder. Det er vigtigt at huske på, at udviklingshæmmede som alle andre har ret til et selvstændigt liv på egne præmisser med mulighed for læring hele livet. SIDE 11

11 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE 1. DEN LILLE FAMILIE ENLIGE FORÆLDRE TIL HANDICAPPEDE BØRN. ET GODT LIV FOR ALLE HVAD SKAL DER TIL? VED ANITA GUSTAVSEN Anita er mor til Frederik på 10 år, der er psykisk udviklingshæmmet (uden diagnose), og Rasmus på 7 år. Hun har været alene med børnene, siden de var små, men har haft en samlever i nogle år. I dag lever hun alene. Frederik flyttede for kort tid siden hjemmefra og bor nu på en Rudolf Steinerskole. Beslutningen om at lade Frederik flytte, kom Anita nærmere ind på i løbet af dagen, hvor hun fortalte om det paradoks, at parforholdet havde givet hende det, der skulle til for at træffe beslutningen om, at Frederik skulle flytte hjemmefra. Men forholdet var herefter gået i stykker, fordi Frederik havde fyldt så meget i deres tilværelse, at de, efter han var flyttet, ikke vidste, hvad de skulle stille op med hinanden! Ansvar Den største forskel mellem den lille familie og familier med to forældre består i, at man i den lille familie står alene med ansvaret. Desuden er man følelsesmæssigt alene om at klare de tilbagevendende, kritiske overgange, man uvægerligt løber ind i som forældre til et handicappet barn. Man er i nogle tilfælde alene om at træffe de vigtige beslutninger omkring barnet: valg af daginstitution og skole, problemerne omkring eventuelle sygdomsforløb, indlæggelse m.v. Samtidig er man alene i dagligdagen om de mange praktiske opgaver. Det kan for nogle føre til isolation, fordi der simpelthen ikke er tid eller overskud til at pleje sin omgangskreds. Det er vigtigt at erkende, at man er alene om ansvaret i hverdagen, også selvom der på et tidspunkt kommer en ny partner ind i billedet. En partner vil kun i sjældne tilfælde kunne leve sig helt ind den situation, man befinder sig i med et handicappet SIDE 12

12 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE barn. Mange er bange for at belemre andre med deres problemer. Her er det vigtigt at finde de rette sparringspartnere i forhold til forskellige problemstillinger. I nogle situationer kan man bruge vennerne, i andre situationer kan det være pædagoger i børnehaven eller andre forældre til handicappede børn, som man kan hente støtte hos. Og naturligvis vil den anden forælder oftest også være der. Mange oplever kontakten til det offentlige system som problematisk. Det er sørgeligt, da et godt samarbejde med en sagsbehandler kan være en stor hjælp og støtte. Mange efterlyser rådgivning og indlevelsesevne fra sagsbehandlernes side. Det er en god ide at have en udenforstående med, når man mødes med folk fra det offentlige system. Ofte kan man blive stærkt følelsesmæssigt påvirket af det, der tales om, hvorfor man ikke altid fat i alt, hvad der bliver sagt og drøftet. Desuden kan en udenforstående med gode formuleringsevner være en god hjælp også til at holde fast i rimelige krav. Prioriteringer Hverdagen som enlig forældre til et handicappet barn indebærer mange prioriteringer. Ofte må det gode vælges fra, fordi der ikke er tid og overskud til fx at tumle med sine børn eller foretage sig noget spontant. Anita Gustavsson understregede, at det er vigtigt, at man foretager nogle helt bevidste prioriteringer: Hvordan får jeg tid og ressourcer til mig selv og evt. søskende? Hvad er vigtigt for mig at få hjælp til både praktisk og økonomisk? Hvad ønsker jeg at holde fast i aktiviteter, interesser, arbejde etc.? At stille sig selv disse spørgsmål vil ofte føre til en erkendelse af behovet for aflastning. Det kan være svært at skulle dele barnet med andre, men det kan være nødvendigt for at leve som menneske. Der kan også være tale om aflastning i dagligdagen i form af rengøringshjælp og lignende. Det er nødvendigt, at man lærer at bede om hjælp og til tider er det desværre også SIDE 13

13 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE nødvendigt at kæmpe for at få den. Identitet som forældre til et handicappet barn Mange udvikler efterhånden en identitet som handicapforældre. Det fylder så meget i tilværelsen, at det ofte er noget af det første, man fortæller andre mennesker om sig selv: Jeg har et handicappet barn! Nogle prøver at leve op til rollen som superforældre, der kan klare det hele selv uden behov for hjælp. Andre oplever, at det er frygtelig hårdt, og at alle er imod dem. Det er vigtigt at blive bevidst om hvilke signaler, man sender til omverdenen. Hvis vi hele tiden signalerer, at vi er handicapforældre, kan vi ikke forvente at omverdenen ser, hvem vi også er. For vi er jo andet og mere end blot forældre til handicappede børn. Engang imellem kan det være ganske interessant bevidst at undlade at fortælle om sit barn, når man møder nye mennesker ikke for at skjule eller fortie men for at give plads til andre sider af sit liv og give andre chancen for at se andre sider af en. Når den dag kommer, hvor ens barn skal i aflastning, oplever mange, at de står helt blottede for ideer til, hvad de skal bruge deres nyvundne fritid til. Anita Gustavsson foreslog, at man først og fremmest skal lære at sætte tempoet ned i en ellers hektisk hverdag, hvor alt foregår rationelt og effektivt. Man skal også finde tilbage til ting, man tidligere fandt glæde ved. Det kan være svært at genfinde lysten til at gå til koncerter eller i biografen. Og vennerne? Er de der endnu? Eller er de flygtet, fordi de kun opfattede en som problemer, eller ikke kunne holde uroen ud, eller blev frustrerede over, at ens opmærksomhed altid blev delt mellem dem og barnet, når de kom på besøg? Ofte må man langsomt genopbygge både fritidsinteresser og vennekreds. Målet må være at blive et helt menneske, frem for kun at være handicapforældre. SIDE 14

14 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE Kærester Før eller siden melder behovet for en kæreste sig. Når den tid kommer, er det vigtigt at gøre sig klart, at det er en kæreste, man søger, og ikke en aflastningsperson. Nogen oplever sig selv som en dårlig pakkeløsning, andre fortæller, at de har været afventende i forhold til, hvordan partneren kom ud af det med barnet, før de tillod sig at blive forelskede. Det vigtigste kriterium må være ens egne behov, og hvem man har lyst til at være sammen med. Men selvfølgelig skal en partner også kunne acceptere ens barn, hvis forholdet skal fungere i længden. Det kan være svært at komme ud og møde andre mennesker, og en kæreste. For nogle kan internettet være et sted, hvor man kan møde en partner. Mediet giver mulighed for at lære hinanden at kende i et roligt tempo. Og man kan afsløre sine forskellige identiteter i den rækkefølge, man har lyst til. Når kæresten så er der, skal man også huske at skabe tid og rum til at være sammen. Måske bliver det nødvendigt at tage sine prioriteringer op til fornyet overvejelse. Arbejdsgruppen blev afrundet med en diskussion om mulige tiltag fra foreningens side over for enlige forældre. Disse er indarbejdet i afsnit HJEMMEFRA OG HVAD SÅ? VED LISBETH JENSEN, FORMAND FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE LANDSFORBUND (ULF). Mange forældre er gode til at stille krav på deres børns vegne. Det er et fremskridt, men det er væsentligt at den unge bliver inddraget optimalt, så man sikrer, at det er den enkeltes egne ønsker og behov, der kommer til udtryk. Der er ikke nødvendigvis SIDE 15

15 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE overensstemmelse mellem, hvad den unge vil, og hvad mor og far synes. Krav til bolig krav til omsorg og vejledning. Hvad er livskvalitet? Ja, det defineres meget individuelt. Sådan er det også for udviklingshæmmede det er man bare tilbøjelig til at glemme. Med udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov, og i samarbejde med pårørende, skal der skabes rammer for det liv, der er bedst for den enkelte. Det betyder blandt andet, at udviklingshæmmede skal have en række valgmuligheder i modsætning til i dag, hvor den enkeltes liv oftest formes ud fra det ene dag- og botilbud, der er i området. Alle skal have mulighed for at vælge, hvem de vil bo sammen med, og hvad de vil beskæftige sig med. Ofte er der kun beskyttede værksteder som tilbud. Vi skal stille krav til uddannelses- og jobtilbud. Vi skal tage udgangspunkt i det enkelte menneske og drage omsorg for individuelle ønsker og behov. Hvad der er godt for den ene, behøver ikke at være godt for en anden. Udviklingshæmmede bliver nogle gange gjort hjælpeløse, og man ser ikke, hvad de er i stand til. Både pædagoger og forældre skal lære at give slip på udviklingshæmmede og lade dem finde deres egne rytmer og ønsker. For mange udviklingshæmmede er aktivitetsniveauet for højt i hverdagen, mens der mangler aktiviteter i weekenden. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at udviklingshæmmede har behov for dage, hvor de bare kan slappe af uden hele tiden at skulle være aktiveret. At flytte hjemmefra og leve sit eget liv væk fra familien og i nye rammer er en pro- SIDE 16

16 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE ces. At bo for sig selv er en livsform, som den unge skal tilegne sig og lære. Nogle flytter hjemmefra i slutningen af teenage-årene, og det er et vigtigt skridt i den naturlige frigørelsesproces. Udviklingshæmmede, der bliver boende hjemme hos deres forældre op i voksentilværelsen, får sjældent mulighed for at gennemgå en frigørelsesproces. Samtidig risikerer de, der bliver boende hjemme til en sen alder, at blive henvist til et bofællesskab, når forældrene dør uden selv at have mulig for at vælge eller blive inddraget. Det er vigtigt at forberede sig selv og sit barn på, at der kommer en dag, hvor barnet skal flytte hjemmefra. Det kan være svært for forældre at give slip på deres handicappede børn. Men det er vigtigt at huske på, at udviklingshæmmede, som alle andre, har ret til et selvstændigt liv på egne præmisser. Valgmuligheder eller ønsketænkning? Erfaringen viser, at der er store forskelle på tilbud og rådgivning de enkelte amter og kommuner imellem. Det er vigtigt, at der bliver skabt synlighed omkring dette, og det er vigtigt, at der arbejdes for at give gode tilbud og valgmuligheder over hele landet. Desuden skal stilles krav om relevant og uddybende rådgivning. Vi skal tænke fremad og gøre os tanker om, hvilke krav vi om år skal stille til boformer og den enkelte udviklingshæmmedes ret til et selvstændigt liv. Det tager lang tid at vende en udvikling. Vi skal spørge os selv om, hvordan vi som forældre og forening kan være med til at præge den politiske dagsorden og den generelle holdning til udviklingshandicappede. Efter oplægget udvekslede deltagerne erfaringer og diskuterede følgende punkter: Der er meget få tilbud om uddannelse til udviklingshæmmede. Muligheden for at SIDE 17

17 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE komme på efterskole eller højskole er ligeledes meget dårlig. Der skal arbejdes for flere og bedre tilbud, der imødekommer udviklingshæmmedes behov og ønsker. Nogle mennesker med Downs syndrom vil gerne have et arbejde. Men meget få får mulighed for et skånejob. Vi må arbejde for mere synlighed omkring arbejdsmarkedet og de udviklingshæmmede. Krav om valgmulighed i forhold til boformer. Pædagogers og forældres rolle i botilbudene. Vigtigheden af at der inden for børne- og ungeområdet bliver skabt interesse for aktiviteter og kontakt til netværkstilbud så som væresteder og aktivitetshuse, for at skabe et unge liv og skabe overgang til voksentilværelsen. Problemer omkring lang transporttid til dagtilbud, skoler og andet. Svært at undgå, da det kræver et vist kunde -grundlag at lave et godt tilbud. Opmærksomhed på kvaliteten i alle former for tilbud efter indførslen af Grundtakstmodellen. 3. KRISE ELLER UDFORDRING. VED FRANK ULMER JØRGENSEN Frank Ulmer er far til en nu afdød, multihandicappet dreng. At få et handicappet barn kan i starten vække følelsen af ensomhed og afmagt: I familien og omgangskredsen står man som oftest uden erfaringer i forhold til det at have et handicappet barn. Vores erfaring hidtil bygger på normale forhold. Forældre til SIDE 18

18 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE handicappede børn har brug for læring i forhold til at tackle den nye forældrerolle og mødet med systemet, som denne rolle uvægerligt medfører. Vi har også brug for at gøre det klart for os selv, hvad vi kan forvente af vores omgivelser? Hvilken støtte har vi brug for, og hvor får vi den? Ofte vil vi opleve, at vi i forhold til vores handicappede barn, må opbygge et nyt netværk. Hvordan håndtere vi konflikter mellem forældre og fagpersoner? Vi oplever tit at vores familie bliver betragtet som sociale klienter og ikke som en familie med et handicappet barn. Følelsen af afmagt opstår, når vi ikke har tilstrækkelig med information, når vi ikke forstår, når vi ikke får lov til at deltage, når vi ikke forstår den magt, der udøves, når vi ikke kan slippe en angst. Når man ikke har tilstrækkelige informationer, kan man ikke handle! Det er helt centralt, at familien anerkendes som det centrale omdrejningspunkt. Det er familien, der skal være den koordinerende instans. De familier, der ikke har det overskud, der kræves, må have hjælp dertil, så familien styrkes. I stedet for at der fra myndighedernes side udløses en automatisk støtte, skal der udarbejdes en vifte af forskellige tilbud på baggrund af den enkelte families behov. Det er positivt, at amterne uddanner handicaprådgivere, der forholder sig til handicapforældre som forældre og ikke som klienter. I en krisesituation tappes familien for energi. Mange oplever, at myndighederne i sådanne situationer går ind og overtager problemer i forbindelse med det handicap- SIDE 19

19 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE pede barn. Det giver ikke nødvendigvis familien mere energi. Myndighederne må tilføre familien den energi, de har brug for, for at komme videre. Der er en stor mangel på veluddannede behandlere, der kan give en kompetent rådgivning i de situationer. Mange behandlere møder forældrene med en forenklet opfattelse af, hvad en krisesituation er. Det er ikke tilfredsstillende, at de professionelle udelukkende vurderer en i forhold til en krisefase. Som forældre bliver man ofte vurderet på sin vrede. Det er vigtigt at kunne rumme sin vrede og forstå den proces, man befinder sig i. Behandlere må på den anden side forholde sig konstruktivt til berettiget vrede og ikke tro, at forældre er i konstant krise. At "vende" svære situationer: Det er vigtigt at have tiltro til de mennesker, der er tæt på familien og bryde den tavshed, som en familie i sorg kan opleve fra omgivelserne. Man må ud og møde andre. At turde at føle glæde og kærlighed er afgørende. Det kan vende mange af de tunge følelser af vrede, angst, isolation og skyld, at mærke glæde. Fremhæv fx dit barns kvaliteter også i samtaler med andre. Det er ligeledes vigtigt, at barnet ikke opleves som en begrænsning. Tilgiv barnet de begrænsninger, handicappet giver, og se på barnet som et barn. Forældre skal have et perspektiv for sig selv og for hele familien. Det er ikke nok at være betydningsfuld for sit eget barn. I et livsperspektiv er drømme og visioner brændstof til at komme videre. At have visioner for sig selv er med til at modvirke kriser! Efter oplægget blev der udvekslet erfaringer blandt arbejdsgruppens deltagere. De fortalte dels om, hvordan de hver især var kommet igennem kriser, dels om deres strategier i dagligdagen: Nogle forsøger at leve så normalt som muligt. Forsøger ikke at tænke for meget over SIDE 20

20 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE situationen i hverdagen hun er som hun er. Får stort udbytte af at tale med andre forældre til handicappede børn. Vigtigt at man mødes med respekt fra systemets side, og det er vigtigt, at familien får den hjælp, der er behov for. Åbenhed omkring egen situation på arbejdspladsen. Åbenhed over for alle der kigger og spørger. Mange bruger erfaringer fra tidligere svære perioder. Man ved hvilke personer, der kan bruges til de forskellige typer af hjælp og støtte, der er behov for. Vælger ofte nære relationer som støtter. Bruger venner og forældregrupper i barnets institution og foreningen til feed-back. Mulighed for supervision på arbejdspladsen, som en måde at overskue hele sin familie- og arbejdssituation på. Med udgangspunkt i erfaringer med at fædre og mødre ofte reagerer forskelligt og bruger hinanden forskelligt, blev der stillet forslag om, at man fra tid til anden laver mande- og kvindegrupper i kursusregi, fx i Landsforeningen Downs Syndrom. Desuden blev det diskuteret, hvordan man bedst når ud til nybagte forældre. Man drøftede muligheden af at lave opsøgende arbejde på hospitalerne i form af et kontaktperson-korps, der tager ud på fødeafdelingerne og taler med de nybagte forældre så hurtigt som muligt efter fødslen. Alternativt kan man tage ud og besøge forældrene, når de er kommet hjem?. Det vigtigste er, at de, der skal fungere som kontaktpersoner, ikke lader egne følelser SIDE 21

21 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE blive omdrejningspunktet i kontakten. Flere deltagere påpegede, at den rolle kan være meget svær. 4. SØSKENDE OG SAMLIV V/ LENE KROGH Lene er mor til fire børn. Mette, den ældste datter på 23 år, har Downs syndrom. Mettes søskende er 14, 16 og 21 år. Lene havde tilrettelagt sit oplæg således, at der var plads til spørgsmål og kommentarer undervejs. Disse er medtaget i selve referatet. Søskende Mange forældre spørger sig selv om, hvor mange søskende deres handicappede barn skal have bl.a ud fra en betragtning om at kunne dele ansvaret for den udviklingshæmmede mellem flere søskende, den dag mor og far ikke længere er der. Men er det et rigtigt grundlag af få børn på? Det blev diskuteret så vel som spørgsmålet om, hvorvidt den normale bror eller søster, ville have godt af at have en normal søskende at dele barndommen og livet med. Konklusionen var, at der ingen endegyldige svar er om søskende. Men forældre skal være varsomme med at give søskende ansvar for den handicappede bror eller søster. også i voksenlivet. Fosterdiagnostik Alle, der har født et barn med Downs syndrom, bliver tilbudt en fostervandsprøve eller moderkageprøve. Det er vigtigt at være sig konsekvenserne helt bevidst, før man beslutter sig for at få taget prøven. Er rådgivningen god nok? Mange af deltagerne havde følt, at de ikke var blevet stillet over for et valg, men at det fra professionel side SIDE 22

22 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE blev betragtet som en selvfølge, at tage imod tilbuddet. Skal mennesker med Downs syndrom have børn? Erfaringen viser, at de unge/voksne med Downs syndrom sjældent føler, at de vil være i stand til at tage ordentlig vare på et lille barn. Det kræver, at man er sig det store ansvar bevidst. Men hvordan fortæller man sin datter, at hun ikke skal have børn, når det er hendes største ønske? Hvordan overbeviser man hende om, at hun skal bruge et præventionsmiddel p-piller, hormonsprøjte og lignende. Beslutningen skal komme fra pigen selv, hverken forældre eller det offentlige kan tvinge hende til det. Ofte er det en god idé at lade pædagogerne tage samtaler om prævention med de unge. Bevidstheden om at være anderledes og behovet for aflastning Hvornår bliver et barn med Downs syndrom bevidst om sin anderledeshed, og hvordan håndterer vi det? Børn med Downs syndrom udvikler sig forskelligt, men de fleste bliver på et tidspunkt bevidste om deres handicap. Det er også vigtigt at stille sig selv spørgsmålet om, hvordan vi som forældre skal forholde os til søskendes følelser i forhold til det at have en bror eller søster med Downs syndrom. Mange oplever, at de normale søskende på et tidspunkt føler, det er pinligt at have en udviklingshæmmet bror eller søster med til eksempelvis et sportsarrangement. Som regel respekteres dette i familierne, men i hvilket omfang skal det respekteres? Det er vigtigt, at give de andre søskende i familien lidt frirum, hvor de kan nyde forældrenes fulde opmærksomhed. Det ledte samtalen hen til spørgsmålet om aflastning og om vigtigheden af, at tage imod dette tilbud. Det er vigtigt at erkende, at det ikke handler om, hvorvidt man i familien kan klare det handicappede barn eller ej. Det handler om at give sige selv, sin partner og sine andre børn tid uden barnet med handicap. SIDE 23

23 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE Sproget Tilbuddene om talepædagogisk rådgivning til Down-børn er meget begrænsede. Det er ikke tilfredsstillende, når man tager i betragtning, hvor vigtigt sproget er for udviklingen som helhed. Her er Tegn-Til-Tale et af de vigtigste redskaber til kommunikation med Down-barnet. Men for barnets udvikling er det vigtigt, at hele netværket omkring barnet dvs. familien, herunder også bedsteforældre, onkler og tanter, alle pædagoger på daginstitutionen osv. kan T-T-T. I dag er det som regel kun forældrene, der tilbydes kurser i T-T-T. Det er ikke tilstrækkeligt. Når flere personer omkring det udviklingshæmmede barn er i stand til at kommunikere med barnet på barnets præmisser, er det lettere for forældrene at lade andre passe barnet. SIDE 24

24 EVALUERING OG STATESTIK EVALUERING OG STATISTIK FRA EVALUERINGSSKEMAER Antal skemaer: 39 Fordelt på følgende arbejdsgrupper (1 deltager angav ikke gruppe): Lene Krogh : 15 (Søskende og samliv) Lisbeth Jensen : 9 (Hjemmefra og hva så?) Anita Gustavsen : 6 (Den lille familie) Frank Ulmer Jørgensen : 8 (Krise eller udfordring) Landsmødets planlægning, ledelse og forløb blev som helhed vurderet meget positivt. Deltagerne fandt emnerne relevante og vigtige, og de oplevede foredragsholderne som velforberedte og engagerede. Generelt oplevede deltagerne, at landsmødet blev båret af god dialog og en fin balance mellem oplæg og fælles dialog, hvor der blev udvekslet erfaringer. Det var en stor tilfredshed med at arbejde i arbejdsgrupper. Deltagerne oplevede, at mindre grupper skaber en mere intens og fokuseret samtale. Dog efterlyste nogle mere tid og mulighed for at deltage i flere arbejdsgrupper. Desuden blev der gjort opmærksom på behovet for ordstyrere i de enkelte grupper, da samtalen let bevægede sig for langt væk fra det egentlige emne. SIDE 25

25 EVALUERING OG STATESTIK Hovedparten oplevede, at der blev samlet godt op på de emner, der var blevet behandlet og diskuteret i de respektive arbejdsgrupper, de havde deltaget i. Dog nævner en, at opsamlingen gik lidt for hurtigt. Den fælles opsamling og afslutning blev også vurderet positivt. Deltagerne fandt det interessant at høre om de temaer, der var blevet diskuteret i de andre grupper. Båring Højskole dannede rammerne for dette års landsmøde. Nogen mente, at højskolen var et godt valg, fordi den ligger centralt taget i betragtning, at deltagerne kommer fra hele landet. Andre kommenterede, at den ligger for langt væk fra offentlige transportmidler, og at den var svær at finde grundet dårlig skiltning. Deltagerne fandt maden meget lækker, og de fleste var positive stemte over for lokaleforholdene. Ønsker om generelle forbedringer Mulighed for at deltage i to eller flere arbejdsgrupper Udsendelse af deltagerliste med angivelse af adresse. SIDE 26

26 FORSLAG FORSLAG TIL LANDSFORENINGENS FREMTIDIGE ARBEJDE Arrangementer: Sommerlejr Koncerter Weekend-arrangement (fx sportsgrene, der udfordrer udviklingshæmmede). Weekend-arrangement med søskende og bedsteforældre. Arrangementer med fokus på søskendeproblematikker. Familie-weekend, der er samlet om socialt samvær. Arrangementer specielt for enlige forældre. Hjælpere til enlige forældre i forbindelse med forenings- og familiearrangementer, eller mulighed for at medbringe aflastningsperson, eventuelt i form af familiemedlem eller ven/veninde. At man fra tid til anden laver mande- og kvindegrupper i kursusregi. Arrangementer specielt for enlige forældre, da der er et behov for at møde og udveksle erfaringer med andre i samme situation. Der blev dog også gjort opmærksom på, at vore børn og unge kan have problemer med, at der er for mange mennesker ad gangen, og at sociale arrangementer med børn derfor primært bør overlades til lokalforeningerne og grupper. Landsforeningen Downs Syndrom (LDS) s rolle og forslag til fremtidige aktiviteter: Aktiv i opbygningen af lokalforeninger. Det er lokalforeningen, som tager kontakt til nye forældre. Men det er landsforeningens ansvar at ruste lokalgrupperne, så de er i stand til at varetage denne opgave. Der er generel opbakning til et mere opsøgende arbejde over for nye forældre stadig på frivillig basis. Landsforeningen bør uddanne kontaktpersoner, der varetager kontakt og information. LDS som aktivitetsskabende forening for børn og unge (sportsarrangementer, sommerlejr o.l.) SIDE 27

27 FORSLAG LDS som inspirator og formidler af samarbejde mellem de lokale foreninger. LDS skal være aktiv i udviklingen af samarbejdet og sammenhængen mellem lokalgrupper, landsforeningen og LEV. LDS skal arbejde hen imod en mere sammenhængende struktur, så man automatisk bliver medlem af både landsforening og lokalforening ved indmeldelse. Synlighed og formidling: Erfaringskataloget skal ud til amter, kommuner og relevante politikere. Opbygge kontakt til landets fødeafdelinger, med det mål, at der skabes kontakt mellem nye forældre og kontaktpersoner for nye forældre i Landsforeningens regi. Pjecen Et anderledes barn til nybagte forældre skal, om muligt, oversættes til andre sprog. Produktion af en video om at blive forældre til et barn med Downs syndrom på flere sprog. Hjemmesiden er et vigtigt medie i forhold til synlighed. Forslag til fremtidige landsmøder: Et Landsmøde for hele familien, så det også bliver et socialt arrangement. Fagfolk med viden om den seneste forskning inden for et eller flere relevante felter. Paneldiskussion med ansvarlige politikere inden for flere sektorer. Forslag til temaer/kurser: Uddannelse og undervisning til vores børn (fra folkeskole over ungdomsuddannelser til uddannelse/job (med oplæg fra fagfolk). Livstidsperspektiv for forældre til børn med Downs syndrom. SIDE 28

28 FORSLAG Temaer som Landsforeningen skal arbejde videre med Synliggøre behovet og arbejde for oprettelsen af bosteder, efterskoler, kostskole, højskoler og uddannelsesmuligheder, der imødekommer udviklingshæmmedes behov og ønsker. Krav om valgmulighed i forhold til boformer. Fokus på skånejob for udviklingshæmmede. Tilbud om meningsfyldte aktiviteter for unge og voksne udviklingshæmmede. Fokus på ungdomskultur. Arbejde for at udviklingshæmmede også for lov til at være unge. I dag er de børn til de fylder 18 år, hvorefter de er voksne. Bedre uddannelse af hospitalspersonale i forhold til at overbringe beskeden til de nybagte forældre, og i forhold til at håndtere sorg- og krisereaktioner Etablering af kontaktpersoner i Landsforeningens regi for enlige forældre. Indsats i forhold til at skabe en bedre kommunikation mellem handicapforældre og det offentlige system. Indsats i forhold til at få myndighederne til at anerkende familien som en familie med et handicappet barn og ikke som sociale klienter. Familien skal anerkendes, som de vigtigste mennesker i deres børns liv. Fokus på kvaliteten i alle former for tilbud, specielt efter indførslen af Grundtakstmodellen. SIDE 29

29 BILAG BILAG 1 HOVEDKONKLUSIONER FRA RAPPORTEN DER ER IKKE NOGEN DER KOM- MER OG FORTÆLLER HVAD MAN HAR KRAV PÅ FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP MØDER DET SOCIALE SYSTEM AF STEEN BENGTSON OG NINA MIDDELBOE, SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET (SFI) Rapporten er udarbejdet på baggrund af en undersøgelse blandt forældre til handicappede børn. Undersøgelsen belyser forældres oplevelse af samarbejdet med det offentlige system. En af hovedkonklusionerne er, at mange forældre er relativt tilfredse med kontakten til de kommunale sagsbehandlere og til det offentlige system i øvrigt. Men 60% af forældrene formulerer kritikpunkter. Kritik der bør tages alvorligt, fastslår rapporten. At ændre de forhold, der kritiseres, nødvendiggøre ikke større økonomiske udskrivninger. Skift til en sagsbehandler med viden inden for handicapområdet er ofte fremført som forklaring på, at forældre oplever bedring i forholdet til de kommunale myndigheder. Mange forældre mener, at den almindelige sagsbehandler, der behandler alle former for børnesager i kommunen, er tilbøjelig til at behandle forældre som sociale klienter. For en mindre gruppe af de adspurgte i rapporten er kommunikationen mellem sagsbehandler og familie gået helt i hårknude. Mange udsagn fra forældre beskriver det direkte samarbejdsforhold med sagsbehandlere. Forholdet kompliceres af sagsbehandlerens mange roller. Blandt de forældre, der beskriver dette direkte forhold, er der dog overvægt af positive udsagn. Andre udsagn handler om viden, som ønskes eller gives i forhold til barnets diagnose, de sociale rettigheder og de forskellige tilbud. Gruppen af forældre, der kommer ind på disse ønsker om viden, ytrer sig overvejende negativt om samarbejdet med det offentlige system. Den hyppigste kritik fra forældre består i beklagelser over utilstrækkelig information og rådgivning. SIDE 30

30 BILAG Når en familie får et handicappet barn, er mange af de erfaringer, familien tidligere har gjort sig, ikke længere tilstrækkelige. Der savnes grundlæggende erfaringer og viden om Hvad barnets handicap indebærer i forhold til pleje, udvikling og opdragelse. Hvilke muligheder, der er for hjælp til barnet og familien, set i forhold til sociale rettigheder, tilbud om hjælpemidler, tilbud om aflastning, tilbud om specialpædagogisk og behandlingsmæssig indsats. Hvordan man klarer sig med alle de praktiske forhold, der skal bringes i orden, herunder alt det, der må besluttes i samarbejde med den kommunale sagsbehandler. Det traditionelle kriseperspektiv præger mange behandleres tilgang til familier med et handicappet barn, fastslår rapporten. Kriseperskeptivet fordrer at man som forældre til et barn med handicap, kommer igennem og accepterer den nye situation. Men det at være forældre til et barn med handicap en situation, der løbende kræver omstilling og giver nye udfordringer. Mange forældre har derfor et stort behov for information og rådgivning længe efter den første omstillingstid. Man bør fra professionel side revurdere tilgangen til familierne og tilføje et nyt perspektiv, der betragter familien som mere ressourcestærk og med et ønske om øget information i forhold til barnet med handicap. Rapporten anbefaler at det store behov for information bør opfyldes af flere grupper, bl.a. af forældregrupper og handicaporganisationer og ikke blot af de kommunale sagsbehandlere. En øget koordinering og formidling af den viden, der ligger hos amterne og kommunerne bør desuden opprioteres i følge rapporten. Mere læsning En familie med handicap er ikke en handicappet familie : evaluering af politikken over for børn med handicap PLS Rambøll Management, Tine Andersen m. fl. Socialministeriet 2001 Hele rapporten kan hentes på SIDE 31

31 Dette erfarings- og idékatalog over temaet Familien er udarbejdet med henblik på at videregive erfaringer fra livet med et barn ned Downs syndrom. Erfaringer og idéer er samlet på Landsforeningen Downs Syndroms første landsmøde i Kataloget henvender sig også til de som interesserer sig for hvilke tanker og ønsker landsmødedeltagerne gjorde sig, da foreningen havde eksisteret i knapt et år. Tanker, der har stor indflydelse på den retning som Landsforeningens arbejde har i dag.

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Forældrekurser

LANDSFORENINGEN AUTISME. Forældrekurser LANDSFORENINGEN AUTISME Forældrekurser Bl.a. Grønne aftener Etablering af netværksgrupper Søskendekurser Bedsteforældre- og pårørendekursus Kend serviceloven Teenage-ramte forældre Botilbud hvor flytter

Læs mere

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre:

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre: Forord Ballerup Kommune præsenterede i 2007 sin samlede handicappolitik. Politikken er en ramme om kommunens indsats på handicapområdet for de kommende 5 10 år og skal bidrage til, at borgere med handicap

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Sorg og Krisehjælp 1

Sorg og Krisehjælp 1 Sorg og Krisehjælp 1 Indhold Vi har i arbejdsgruppen arbejdet ud fra følgende teser:.... 4 Børns opfattelse af døden:.................... 5 Når man oplever en krise, er der typisk 4 faser:........ 6 NB!!!!:...............................

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Under protektion af H.K.H. Kronprinsesse Mary Den gode vejledning Sammenskrivning

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Pinsekursus for familier med unge i alderen 13 18 år med handicap. Målgruppe: Familier med unge i alderen 13 18 år med psykisk og fysisk handicap

Pinsekursus for familier med unge i alderen 13 18 år med handicap. Målgruppe: Familier med unge i alderen 13 18 år med psykisk og fysisk handicap Pinsekursus for familier med unge i alderen 13 18 år med handicap Målgruppe: Familier med unge i alderen 13 18 år med psykisk og fysisk handicap Formålsbeskrivelse forældre: Konkret viden, værktøjer og

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg Økonom, journalist, coach, forfatter TANKESPIN Kommunikationschef, PREP-underviser Center for Familieudvikling (København)

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Udviklingsplan for Børnehandicapområdet Børn og Familie Aabenraa Kommune

Udviklingsplan for Børnehandicapområdet Børn og Familie Aabenraa Kommune Børnehandicapområdet Aabenraa Posekærvej 20 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 8590 E-mail: posekaer@aabenraa.dk www.boernehandicapomraadet.dk Dato 10. juli 2014 Udviklingsplan for Børnehandicapområdet Børn og Familie

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2014 2017

Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Skole og Institutioner 0-18 år www.ballerup.dk Hvorfor? Hvorfor skal vi have en ny strategi og en samlet strategi 0-18 år? Ét fælles IT-fagligt grundlag for 0-18 år som

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

CdL Foreningens nyhedsbrev

CdL Foreningens nyhedsbrev CdL Foreningens nyhedsbrev nr. 2-2015 Kære medlem af CdL Foreningen. Nu sidder du med CdL Foreningens nyhedsbrev. Det er sendt til dig som medlem eller hvis du har en tilknytning til foreningen. Det er

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning Vejledning for kontaktpersoner Kolofon Titel: Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Det mener ADHD-foreningen POLITIKPAPIR. Vedtaget af ADHD-foreningens hovedbestyrelse den 2. maj 2009 Rev. den 30. august 2009

Det mener ADHD-foreningen POLITIKPAPIR. Vedtaget af ADHD-foreningens hovedbestyrelse den 2. maj 2009 Rev. den 30. august 2009 Det mener ADHD-foreningen POLITIKPAPIR Vedtaget af ADHD-foreningens hovedbestyrelse den 2. maj 2009 Rev. den 30. august 2009 1 1. SE MENNESKET FØR DIAGNOSEN Både børn og voksne kommer i kontakt med et

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011.

Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011. Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde den 1. november 2011 mellem HjerneSagen, Hjerneskadeforeningen,

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere