Udarbejdet af bestyrelsen i Landsforeningen Downs Syndrom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdet af bestyrelsen i Landsforeningen Downs Syndrom"

Transkript

1 TEMA: FAMILIEN [ Erfarings- og idékatalog fra Landsforeningen Downs Syndroms landsmøde i 2001 ] Udarbejdet af bestyrelsen i Landsforeningen Downs Syndrom

2 Erfarings- og idékatalog er udbarbejdet af bestyrelsen i Landsforeningen Downs Syndrom på baggrund af Landsforeningens landsmøde med temaet Familien i Ansvarshavende redaktører: Kitt Boel Susanne Fogh Dorte Kellermann Udgivet med støtte fra: Susi og Peter Robinsohns Fond Udgivet af: Landsforeningen Downs Syndrom 2002 Landsforeningen Downs Syndrom: Tlf.: E-post:

3 TEMA: FAMILIEN [ Erfarings- og idékatalog fra Landsforeningen Downs Syndroms landsmøde i 2001 ]

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Temaer til debat blandt landsmødets deltagere Et anderledes liv Kontakt og indflydelse At give slip Aflastning Søskende Ung og hjemmefra Referater fra arbejdsgrupperne Den lille familie enlige forældre til handicappede børn Et godt liv for alle hvad skal der til? Ved Anita Gustavsen Ansvar Prioriteringer Identitet som forældre til et handicappet barn Kærester Hjemmefra og hvad så? Ved Lisbeth Jensen, formand for Udviklingshæmmede Landsforbund (ULF) Krav til bolig krav til omsorg og vejledning Valgmuligheder eller ønsketænkning? Krise eller udfordring Ved Frank Ulmer Jørgensen At "vende" svære situationer: Søskende og samliv ved Lene Krogh Søskende Fosterdiagnostik Skal mennesker med Downs syndrom have børn? Bevidstheden om at være anderledes og behovet for aflastning Sproget Evaluering og statistik fra evalueringsskemaer Forslag til landsforeningens fremtidige arbejde Landsforeningen Downs Syndrom (LDS) s rolle og forslag til fremtidige aktiviteter: Synlighed og formidling: Forslag til fremtidige landsmøder: Temaer som Landsforeningen skal arbejde videre med Bilag 1: Hovedkonklusioner fra rapporten Der er ikke nogen der kommer og fortæller hvad man har krav på forældre til børn med handicap møder det sociale system af Steen Bengtson og Nina Middelboe, Socialforskningsinstituttet (SFI) SIDE 5

5 INDLEDNING INDLEDNING Dette erfarings- og idekatalog over temaet Familien er udarbejdet af Landsforeningens bestyrelse med henblik på at videregive erfaringer fra nogle af de emner, der var til debat på vores første landsmøde i Kataloget henvender sig endvidere til de, som interesserer sig for, hvilke tanker og ønsker landsmødedeltagerne gjorde sig, da foreningen havde eksisteret i knapt et år. Tanker, der har stor indflydelse på den retning, som Landsforeningens arbejde har i dag. I katalogets første del har vi samlet nogle af de fælles temaer, der gik igen i flere af grupperne. Derefter følger referater fra hver af de fire arbejdsgrupper. Til sidst præsenteres en evaluering og en opsummering af forslag til Landsforeningens fremtidige arbejde. 70 mennesker deltog i Landsforeningens første landsmøde. Der var fire arbejdsgrupper med forskellige emner, der hver især kunne bidrage med forskellige vinkler på familielivets glæder og besværligheder, når man har et familiemedlem med Downs syndrom. De fire arbejdsgrupper: 1. Den lille familie enlige forældre til handicappede børn. 2. Hjemmefra og hvad så? 3. Krise eller udfordring. 4. Søskende og samliv. SIDE 6

6 TEMAER TIL DEBAT TEMAER TIL DEBAT BLANDT LANDSMØDETS DELTAGERE Dagen igennem blev der debatteret og samlet viden om, hvordan livet kan forme sig for børn, unge og voksne med Downs syndrom. Et anderledes liv Et af de fælles vilkår for familier med et barn/familiemedlem med Downs syndrom er en række anderledes oplevelser, opgaver og udfordringer. Som familie og forældre må vi forholde os til en lang række spørgsmål, som andre familier ikke behøver at tage stilling til. Allerede kort tid efter at man er blevet forældre til et barn med Downs syndrom, melder der sig et behov for at lære at håndtere den anderledes forældrerolle og det anderledes liv, som kun de færreste af os har erfaringer med i forvejen. Som forældre og pårørende mangler man viden om handicappede mennesker, viden om hvordan det sociale hjælpesystem fungerer, viden om de tilbud, det offentlige system har til barnet og familien. Fundamentale områder som har stor betydning for, hvordan hverdagen og livet kommer til at forme sig. 1 Det tager tid for en familie at opbygge nye erfaringer og hverdagsviden. Nogle af de emner, som et anderledes liv indebærer, blev debatteret Bilag 1: Hovedkonklusioner fra rapporten Der er ikke nogen der kommer og fortæller hvad man har krav på forældre til børn med handicap møder det sociale system af Steen Bengtson og Nina Middelboe, Socialforskningsinstituttet, SIDE 7

7 KONTAKT OG INDFLYDELSE KONTAKT OG INDFLYDELSE Når man har et barn med Downs syndrom er der behov for forskellige former for hjælp fra det offentlige system en hjælp der af mange opleves som problematisk. Det er ikke ualmindeligt, at familien bliver betragtet som sociale klienter og ikke som en familie med et barn med handicap. Mange familier er gode til at stille krav på deres børns vegne. Det er vigtigt, at familien anerkendes som det centrale omdrejningspunkt. I stedet for at der fra myndighedernes side udløses en automatisk støtte, skal der udarbejdes en vifte af forskellige tilbud på baggrund af den enkelte families behov. Serviceloven fra 1998 har som præmis, at der ydes individuel hjælp og rådgivning til barnet og familien. Der er en stor mangel på veluddannede sagsbehandlere, der kan bistå med kompetent rådgivning. Det er vigtigt, at familien får den hjælp, der er behov for, lige som det er vigtigt, at man mødes med respekt fra systemets side. I nogle tilfælde kan det være en god ide at have en udenforstående (bisidder) med, når man mødes med folk fra det offentlige system. For det sker ofte, at man ikke får fat i alt det, der bliver sagt og drøftet, når man samtidig er følelsesmæssigt påvirket af hele situationen. Nogle familier oplever, at det er vanskeligt at få et godt samarbejde med det nye bosted, når den unge eller voksne med Downs syndrom flytter hjemmefra. Det er vigtigt, at den unge inddrages på et tidligt tidspunkt, således at det bliver den SIDE 8

8 KONTAKT OG INDFLYDELSE enkelte unges ønsker og behov, der danner udgangspunktet for de nødvendige behov og krav. At give slip Temaet at give slip, når unge skal flytte hjemmefra debatteres meget blandt pædagoger, forældre og organisationer. Problemet med at give slip viser sig også i forbindelse med aflastning. Der er en tendens til, at forældre, som takker nej til aflastning, bliver bedømt som forældre, der har svært ved at give slip på deres barn. Det kan være svært for nogle forældre at give slip på deres barn med handicap. At have lysten eller modet til aflastning afhænger også af, hvorvidt der er nogle gode og relevante tilbud, som børn og unge med Downs syndrom kan engagere sig i. Aflastning Aflastning handler ikke om, hvorvidt man i familien magter barnet med handicap eller ej. Det handler om at give sig selv, sin partner og sine andre børn rum og tid i dagligdagen, som også kan give mulighed for aktiviteter, hvor det kræver megen energi at have barnet ned Downs syndrom med. At komme væk fra familien og ud og opleve anderledes ting, er også aflastning for barnet med Downs syndrom selv. Det er vigtigt at få defineret hvilken type aflastning, en familie har brug for. Aflastning kan fx også være rengøringshjælp. Aflastning kan desuden bestå i den feedback, man kan hente, når man deler små og store strabadser med familie, venner og familier i samme livssituation. Når det handler om aflastning på institutioner eller i familier med små børn, er det vigtigt, at tilbuddene er af høj kvalitet. Det betyder fx, at de personer, der omgås barnet, behersker Tegn-Til-Tale, da det ofte er barnets primære kommunikationform. SIDE 9

9 KONTAKT OG INDFLYDELSE Der blev også fremsat ønsker om aflastning i forbindelse med Landsforeningens arrangementer. Hjælpere til forenings- og familiearrangementer. Mulighed for at tage en aflastningsperson med (fx ven eller familiemedlem). Søskende Mange forældre spørger sig selv, om den normale bror eller søster ville have godt af også at have en normal søskende at dele barndommen og livet med. Der blev opfordret til varsomhed i forhold til at give søskende ansvar for den handicappede bror eller søster. Også i voksenlivet. Mange understregede vigtigheden af at give søskende og de voksne i familien lidt frirum. Og mange opfordrede til at gøre brug af diverse aflastningstilbud. Ung og hjemmefra Deltagerne diskuterede også vigtigheden af, at der inden for børne- og ungeområdet bliver skabt aktiviteter og netværkstilbud, så som væresteder og aktivitetshuse, for dermed at skabe et ungdomsliv og en ungdomskultur der kan skabe en glidende overgang til voksentilværelsen for psykisk udviklingshæmmede mennesker. At flytte hjemmefra og leve sit eget liv væk fra familien og i nye rammer er en proces. Det er vigtigt at forberede sig selv og sit barn på, at der kommer en dag, hvor han/hun skal flytte hjemmefra. Der er en tendens til, at handicappede bliver gjort hjælpeløse, hvorfor man ikke ser, hvad de egentlig er i stand til. Pædagoger skal også lære at give slip og lade de unge udviklingshæmmede finde deres egne rytmer og ønsker. I dag mangler der uddannelses- og jobmuligheder for psykisk udviklingshæmmede. SIDE 10

10 KONTAKT OG INDFLYDELSE Der må arbejdes for at få flere efterskoler og højskoler med plads til denne gruppe. Lige som der må arbejdes for, at der bliver etableret egentlige uddannelsesforløb og skånejobs som alternativ til de beskyttede værksteder. Det er vigtigt at huske på, at udviklingshæmmede som alle andre har ret til et selvstændigt liv på egne præmisser med mulighed for læring hele livet. SIDE 11

11 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE 1. DEN LILLE FAMILIE ENLIGE FORÆLDRE TIL HANDICAPPEDE BØRN. ET GODT LIV FOR ALLE HVAD SKAL DER TIL? VED ANITA GUSTAVSEN Anita er mor til Frederik på 10 år, der er psykisk udviklingshæmmet (uden diagnose), og Rasmus på 7 år. Hun har været alene med børnene, siden de var små, men har haft en samlever i nogle år. I dag lever hun alene. Frederik flyttede for kort tid siden hjemmefra og bor nu på en Rudolf Steinerskole. Beslutningen om at lade Frederik flytte, kom Anita nærmere ind på i løbet af dagen, hvor hun fortalte om det paradoks, at parforholdet havde givet hende det, der skulle til for at træffe beslutningen om, at Frederik skulle flytte hjemmefra. Men forholdet var herefter gået i stykker, fordi Frederik havde fyldt så meget i deres tilværelse, at de, efter han var flyttet, ikke vidste, hvad de skulle stille op med hinanden! Ansvar Den største forskel mellem den lille familie og familier med to forældre består i, at man i den lille familie står alene med ansvaret. Desuden er man følelsesmæssigt alene om at klare de tilbagevendende, kritiske overgange, man uvægerligt løber ind i som forældre til et handicappet barn. Man er i nogle tilfælde alene om at træffe de vigtige beslutninger omkring barnet: valg af daginstitution og skole, problemerne omkring eventuelle sygdomsforløb, indlæggelse m.v. Samtidig er man alene i dagligdagen om de mange praktiske opgaver. Det kan for nogle føre til isolation, fordi der simpelthen ikke er tid eller overskud til at pleje sin omgangskreds. Det er vigtigt at erkende, at man er alene om ansvaret i hverdagen, også selvom der på et tidspunkt kommer en ny partner ind i billedet. En partner vil kun i sjældne tilfælde kunne leve sig helt ind den situation, man befinder sig i med et handicappet SIDE 12

12 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE barn. Mange er bange for at belemre andre med deres problemer. Her er det vigtigt at finde de rette sparringspartnere i forhold til forskellige problemstillinger. I nogle situationer kan man bruge vennerne, i andre situationer kan det være pædagoger i børnehaven eller andre forældre til handicappede børn, som man kan hente støtte hos. Og naturligvis vil den anden forælder oftest også være der. Mange oplever kontakten til det offentlige system som problematisk. Det er sørgeligt, da et godt samarbejde med en sagsbehandler kan være en stor hjælp og støtte. Mange efterlyser rådgivning og indlevelsesevne fra sagsbehandlernes side. Det er en god ide at have en udenforstående med, når man mødes med folk fra det offentlige system. Ofte kan man blive stærkt følelsesmæssigt påvirket af det, der tales om, hvorfor man ikke altid fat i alt, hvad der bliver sagt og drøftet. Desuden kan en udenforstående med gode formuleringsevner være en god hjælp også til at holde fast i rimelige krav. Prioriteringer Hverdagen som enlig forældre til et handicappet barn indebærer mange prioriteringer. Ofte må det gode vælges fra, fordi der ikke er tid og overskud til fx at tumle med sine børn eller foretage sig noget spontant. Anita Gustavsson understregede, at det er vigtigt, at man foretager nogle helt bevidste prioriteringer: Hvordan får jeg tid og ressourcer til mig selv og evt. søskende? Hvad er vigtigt for mig at få hjælp til både praktisk og økonomisk? Hvad ønsker jeg at holde fast i aktiviteter, interesser, arbejde etc.? At stille sig selv disse spørgsmål vil ofte føre til en erkendelse af behovet for aflastning. Det kan være svært at skulle dele barnet med andre, men det kan være nødvendigt for at leve som menneske. Der kan også være tale om aflastning i dagligdagen i form af rengøringshjælp og lignende. Det er nødvendigt, at man lærer at bede om hjælp og til tider er det desværre også SIDE 13

13 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE nødvendigt at kæmpe for at få den. Identitet som forældre til et handicappet barn Mange udvikler efterhånden en identitet som handicapforældre. Det fylder så meget i tilværelsen, at det ofte er noget af det første, man fortæller andre mennesker om sig selv: Jeg har et handicappet barn! Nogle prøver at leve op til rollen som superforældre, der kan klare det hele selv uden behov for hjælp. Andre oplever, at det er frygtelig hårdt, og at alle er imod dem. Det er vigtigt at blive bevidst om hvilke signaler, man sender til omverdenen. Hvis vi hele tiden signalerer, at vi er handicapforældre, kan vi ikke forvente at omverdenen ser, hvem vi også er. For vi er jo andet og mere end blot forældre til handicappede børn. Engang imellem kan det være ganske interessant bevidst at undlade at fortælle om sit barn, når man møder nye mennesker ikke for at skjule eller fortie men for at give plads til andre sider af sit liv og give andre chancen for at se andre sider af en. Når den dag kommer, hvor ens barn skal i aflastning, oplever mange, at de står helt blottede for ideer til, hvad de skal bruge deres nyvundne fritid til. Anita Gustavsson foreslog, at man først og fremmest skal lære at sætte tempoet ned i en ellers hektisk hverdag, hvor alt foregår rationelt og effektivt. Man skal også finde tilbage til ting, man tidligere fandt glæde ved. Det kan være svært at genfinde lysten til at gå til koncerter eller i biografen. Og vennerne? Er de der endnu? Eller er de flygtet, fordi de kun opfattede en som problemer, eller ikke kunne holde uroen ud, eller blev frustrerede over, at ens opmærksomhed altid blev delt mellem dem og barnet, når de kom på besøg? Ofte må man langsomt genopbygge både fritidsinteresser og vennekreds. Målet må være at blive et helt menneske, frem for kun at være handicapforældre. SIDE 14

14 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE Kærester Før eller siden melder behovet for en kæreste sig. Når den tid kommer, er det vigtigt at gøre sig klart, at det er en kæreste, man søger, og ikke en aflastningsperson. Nogen oplever sig selv som en dårlig pakkeløsning, andre fortæller, at de har været afventende i forhold til, hvordan partneren kom ud af det med barnet, før de tillod sig at blive forelskede. Det vigtigste kriterium må være ens egne behov, og hvem man har lyst til at være sammen med. Men selvfølgelig skal en partner også kunne acceptere ens barn, hvis forholdet skal fungere i længden. Det kan være svært at komme ud og møde andre mennesker, og en kæreste. For nogle kan internettet være et sted, hvor man kan møde en partner. Mediet giver mulighed for at lære hinanden at kende i et roligt tempo. Og man kan afsløre sine forskellige identiteter i den rækkefølge, man har lyst til. Når kæresten så er der, skal man også huske at skabe tid og rum til at være sammen. Måske bliver det nødvendigt at tage sine prioriteringer op til fornyet overvejelse. Arbejdsgruppen blev afrundet med en diskussion om mulige tiltag fra foreningens side over for enlige forældre. Disse er indarbejdet i afsnit HJEMMEFRA OG HVAD SÅ? VED LISBETH JENSEN, FORMAND FOR UDVIKLINGSHÆMMEDE LANDSFORBUND (ULF). Mange forældre er gode til at stille krav på deres børns vegne. Det er et fremskridt, men det er væsentligt at den unge bliver inddraget optimalt, så man sikrer, at det er den enkeltes egne ønsker og behov, der kommer til udtryk. Der er ikke nødvendigvis SIDE 15

15 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE overensstemmelse mellem, hvad den unge vil, og hvad mor og far synes. Krav til bolig krav til omsorg og vejledning. Hvad er livskvalitet? Ja, det defineres meget individuelt. Sådan er det også for udviklingshæmmede det er man bare tilbøjelig til at glemme. Med udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov, og i samarbejde med pårørende, skal der skabes rammer for det liv, der er bedst for den enkelte. Det betyder blandt andet, at udviklingshæmmede skal have en række valgmuligheder i modsætning til i dag, hvor den enkeltes liv oftest formes ud fra det ene dag- og botilbud, der er i området. Alle skal have mulighed for at vælge, hvem de vil bo sammen med, og hvad de vil beskæftige sig med. Ofte er der kun beskyttede værksteder som tilbud. Vi skal stille krav til uddannelses- og jobtilbud. Vi skal tage udgangspunkt i det enkelte menneske og drage omsorg for individuelle ønsker og behov. Hvad der er godt for den ene, behøver ikke at være godt for en anden. Udviklingshæmmede bliver nogle gange gjort hjælpeløse, og man ser ikke, hvad de er i stand til. Både pædagoger og forældre skal lære at give slip på udviklingshæmmede og lade dem finde deres egne rytmer og ønsker. For mange udviklingshæmmede er aktivitetsniveauet for højt i hverdagen, mens der mangler aktiviteter i weekenden. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at udviklingshæmmede har behov for dage, hvor de bare kan slappe af uden hele tiden at skulle være aktiveret. At flytte hjemmefra og leve sit eget liv væk fra familien og i nye rammer er en pro- SIDE 16

16 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE ces. At bo for sig selv er en livsform, som den unge skal tilegne sig og lære. Nogle flytter hjemmefra i slutningen af teenage-årene, og det er et vigtigt skridt i den naturlige frigørelsesproces. Udviklingshæmmede, der bliver boende hjemme hos deres forældre op i voksentilværelsen, får sjældent mulighed for at gennemgå en frigørelsesproces. Samtidig risikerer de, der bliver boende hjemme til en sen alder, at blive henvist til et bofællesskab, når forældrene dør uden selv at have mulig for at vælge eller blive inddraget. Det er vigtigt at forberede sig selv og sit barn på, at der kommer en dag, hvor barnet skal flytte hjemmefra. Det kan være svært for forældre at give slip på deres handicappede børn. Men det er vigtigt at huske på, at udviklingshæmmede, som alle andre, har ret til et selvstændigt liv på egne præmisser. Valgmuligheder eller ønsketænkning? Erfaringen viser, at der er store forskelle på tilbud og rådgivning de enkelte amter og kommuner imellem. Det er vigtigt, at der bliver skabt synlighed omkring dette, og det er vigtigt, at der arbejdes for at give gode tilbud og valgmuligheder over hele landet. Desuden skal stilles krav om relevant og uddybende rådgivning. Vi skal tænke fremad og gøre os tanker om, hvilke krav vi om år skal stille til boformer og den enkelte udviklingshæmmedes ret til et selvstændigt liv. Det tager lang tid at vende en udvikling. Vi skal spørge os selv om, hvordan vi som forældre og forening kan være med til at præge den politiske dagsorden og den generelle holdning til udviklingshandicappede. Efter oplægget udvekslede deltagerne erfaringer og diskuterede følgende punkter: Der er meget få tilbud om uddannelse til udviklingshæmmede. Muligheden for at SIDE 17

17 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE komme på efterskole eller højskole er ligeledes meget dårlig. Der skal arbejdes for flere og bedre tilbud, der imødekommer udviklingshæmmedes behov og ønsker. Nogle mennesker med Downs syndrom vil gerne have et arbejde. Men meget få får mulighed for et skånejob. Vi må arbejde for mere synlighed omkring arbejdsmarkedet og de udviklingshæmmede. Krav om valgmulighed i forhold til boformer. Pædagogers og forældres rolle i botilbudene. Vigtigheden af at der inden for børne- og ungeområdet bliver skabt interesse for aktiviteter og kontakt til netværkstilbud så som væresteder og aktivitetshuse, for at skabe et unge liv og skabe overgang til voksentilværelsen. Problemer omkring lang transporttid til dagtilbud, skoler og andet. Svært at undgå, da det kræver et vist kunde -grundlag at lave et godt tilbud. Opmærksomhed på kvaliteten i alle former for tilbud efter indførslen af Grundtakstmodellen. 3. KRISE ELLER UDFORDRING. VED FRANK ULMER JØRGENSEN Frank Ulmer er far til en nu afdød, multihandicappet dreng. At få et handicappet barn kan i starten vække følelsen af ensomhed og afmagt: I familien og omgangskredsen står man som oftest uden erfaringer i forhold til det at have et handicappet barn. Vores erfaring hidtil bygger på normale forhold. Forældre til SIDE 18

18 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE handicappede børn har brug for læring i forhold til at tackle den nye forældrerolle og mødet med systemet, som denne rolle uvægerligt medfører. Vi har også brug for at gøre det klart for os selv, hvad vi kan forvente af vores omgivelser? Hvilken støtte har vi brug for, og hvor får vi den? Ofte vil vi opleve, at vi i forhold til vores handicappede barn, må opbygge et nyt netværk. Hvordan håndtere vi konflikter mellem forældre og fagpersoner? Vi oplever tit at vores familie bliver betragtet som sociale klienter og ikke som en familie med et handicappet barn. Følelsen af afmagt opstår, når vi ikke har tilstrækkelig med information, når vi ikke forstår, når vi ikke får lov til at deltage, når vi ikke forstår den magt, der udøves, når vi ikke kan slippe en angst. Når man ikke har tilstrækkelige informationer, kan man ikke handle! Det er helt centralt, at familien anerkendes som det centrale omdrejningspunkt. Det er familien, der skal være den koordinerende instans. De familier, der ikke har det overskud, der kræves, må have hjælp dertil, så familien styrkes. I stedet for at der fra myndighedernes side udløses en automatisk støtte, skal der udarbejdes en vifte af forskellige tilbud på baggrund af den enkelte families behov. Det er positivt, at amterne uddanner handicaprådgivere, der forholder sig til handicapforældre som forældre og ikke som klienter. I en krisesituation tappes familien for energi. Mange oplever, at myndighederne i sådanne situationer går ind og overtager problemer i forbindelse med det handicap- SIDE 19

19 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE pede barn. Det giver ikke nødvendigvis familien mere energi. Myndighederne må tilføre familien den energi, de har brug for, for at komme videre. Der er en stor mangel på veluddannede behandlere, der kan give en kompetent rådgivning i de situationer. Mange behandlere møder forældrene med en forenklet opfattelse af, hvad en krisesituation er. Det er ikke tilfredsstillende, at de professionelle udelukkende vurderer en i forhold til en krisefase. Som forældre bliver man ofte vurderet på sin vrede. Det er vigtigt at kunne rumme sin vrede og forstå den proces, man befinder sig i. Behandlere må på den anden side forholde sig konstruktivt til berettiget vrede og ikke tro, at forældre er i konstant krise. At "vende" svære situationer: Det er vigtigt at have tiltro til de mennesker, der er tæt på familien og bryde den tavshed, som en familie i sorg kan opleve fra omgivelserne. Man må ud og møde andre. At turde at føle glæde og kærlighed er afgørende. Det kan vende mange af de tunge følelser af vrede, angst, isolation og skyld, at mærke glæde. Fremhæv fx dit barns kvaliteter også i samtaler med andre. Det er ligeledes vigtigt, at barnet ikke opleves som en begrænsning. Tilgiv barnet de begrænsninger, handicappet giver, og se på barnet som et barn. Forældre skal have et perspektiv for sig selv og for hele familien. Det er ikke nok at være betydningsfuld for sit eget barn. I et livsperspektiv er drømme og visioner brændstof til at komme videre. At have visioner for sig selv er med til at modvirke kriser! Efter oplægget blev der udvekslet erfaringer blandt arbejdsgruppens deltagere. De fortalte dels om, hvordan de hver især var kommet igennem kriser, dels om deres strategier i dagligdagen: Nogle forsøger at leve så normalt som muligt. Forsøger ikke at tænke for meget over SIDE 20

20 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE situationen i hverdagen hun er som hun er. Får stort udbytte af at tale med andre forældre til handicappede børn. Vigtigt at man mødes med respekt fra systemets side, og det er vigtigt, at familien får den hjælp, der er behov for. Åbenhed omkring egen situation på arbejdspladsen. Åbenhed over for alle der kigger og spørger. Mange bruger erfaringer fra tidligere svære perioder. Man ved hvilke personer, der kan bruges til de forskellige typer af hjælp og støtte, der er behov for. Vælger ofte nære relationer som støtter. Bruger venner og forældregrupper i barnets institution og foreningen til feed-back. Mulighed for supervision på arbejdspladsen, som en måde at overskue hele sin familie- og arbejdssituation på. Med udgangspunkt i erfaringer med at fædre og mødre ofte reagerer forskelligt og bruger hinanden forskelligt, blev der stillet forslag om, at man fra tid til anden laver mande- og kvindegrupper i kursusregi, fx i Landsforeningen Downs Syndrom. Desuden blev det diskuteret, hvordan man bedst når ud til nybagte forældre. Man drøftede muligheden af at lave opsøgende arbejde på hospitalerne i form af et kontaktperson-korps, der tager ud på fødeafdelingerne og taler med de nybagte forældre så hurtigt som muligt efter fødslen. Alternativt kan man tage ud og besøge forældrene, når de er kommet hjem?. Det vigtigste er, at de, der skal fungere som kontaktpersoner, ikke lader egne følelser SIDE 21

21 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE blive omdrejningspunktet i kontakten. Flere deltagere påpegede, at den rolle kan være meget svær. 4. SØSKENDE OG SAMLIV V/ LENE KROGH Lene er mor til fire børn. Mette, den ældste datter på 23 år, har Downs syndrom. Mettes søskende er 14, 16 og 21 år. Lene havde tilrettelagt sit oplæg således, at der var plads til spørgsmål og kommentarer undervejs. Disse er medtaget i selve referatet. Søskende Mange forældre spørger sig selv om, hvor mange søskende deres handicappede barn skal have bl.a ud fra en betragtning om at kunne dele ansvaret for den udviklingshæmmede mellem flere søskende, den dag mor og far ikke længere er der. Men er det et rigtigt grundlag af få børn på? Det blev diskuteret så vel som spørgsmålet om, hvorvidt den normale bror eller søster, ville have godt af at have en normal søskende at dele barndommen og livet med. Konklusionen var, at der ingen endegyldige svar er om søskende. Men forældre skal være varsomme med at give søskende ansvar for den handicappede bror eller søster. også i voksenlivet. Fosterdiagnostik Alle, der har født et barn med Downs syndrom, bliver tilbudt en fostervandsprøve eller moderkageprøve. Det er vigtigt at være sig konsekvenserne helt bevidst, før man beslutter sig for at få taget prøven. Er rådgivningen god nok? Mange af deltagerne havde følt, at de ikke var blevet stillet over for et valg, men at det fra professionel side SIDE 22

22 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE blev betragtet som en selvfølge, at tage imod tilbuddet. Skal mennesker med Downs syndrom have børn? Erfaringen viser, at de unge/voksne med Downs syndrom sjældent føler, at de vil være i stand til at tage ordentlig vare på et lille barn. Det kræver, at man er sig det store ansvar bevidst. Men hvordan fortæller man sin datter, at hun ikke skal have børn, når det er hendes største ønske? Hvordan overbeviser man hende om, at hun skal bruge et præventionsmiddel p-piller, hormonsprøjte og lignende. Beslutningen skal komme fra pigen selv, hverken forældre eller det offentlige kan tvinge hende til det. Ofte er det en god idé at lade pædagogerne tage samtaler om prævention med de unge. Bevidstheden om at være anderledes og behovet for aflastning Hvornår bliver et barn med Downs syndrom bevidst om sin anderledeshed, og hvordan håndterer vi det? Børn med Downs syndrom udvikler sig forskelligt, men de fleste bliver på et tidspunkt bevidste om deres handicap. Det er også vigtigt at stille sig selv spørgsmålet om, hvordan vi som forældre skal forholde os til søskendes følelser i forhold til det at have en bror eller søster med Downs syndrom. Mange oplever, at de normale søskende på et tidspunkt føler, det er pinligt at have en udviklingshæmmet bror eller søster med til eksempelvis et sportsarrangement. Som regel respekteres dette i familierne, men i hvilket omfang skal det respekteres? Det er vigtigt, at give de andre søskende i familien lidt frirum, hvor de kan nyde forældrenes fulde opmærksomhed. Det ledte samtalen hen til spørgsmålet om aflastning og om vigtigheden af, at tage imod dette tilbud. Det er vigtigt at erkende, at det ikke handler om, hvorvidt man i familien kan klare det handicappede barn eller ej. Det handler om at give sige selv, sin partner og sine andre børn tid uden barnet med handicap. SIDE 23

23 REFERATER FRA ARBEJDSGRUPPERNE Sproget Tilbuddene om talepædagogisk rådgivning til Down-børn er meget begrænsede. Det er ikke tilfredsstillende, når man tager i betragtning, hvor vigtigt sproget er for udviklingen som helhed. Her er Tegn-Til-Tale et af de vigtigste redskaber til kommunikation med Down-barnet. Men for barnets udvikling er det vigtigt, at hele netværket omkring barnet dvs. familien, herunder også bedsteforældre, onkler og tanter, alle pædagoger på daginstitutionen osv. kan T-T-T. I dag er det som regel kun forældrene, der tilbydes kurser i T-T-T. Det er ikke tilstrækkeligt. Når flere personer omkring det udviklingshæmmede barn er i stand til at kommunikere med barnet på barnets præmisser, er det lettere for forældrene at lade andre passe barnet. SIDE 24

24 EVALUERING OG STATESTIK EVALUERING OG STATISTIK FRA EVALUERINGSSKEMAER Antal skemaer: 39 Fordelt på følgende arbejdsgrupper (1 deltager angav ikke gruppe): Lene Krogh : 15 (Søskende og samliv) Lisbeth Jensen : 9 (Hjemmefra og hva så?) Anita Gustavsen : 6 (Den lille familie) Frank Ulmer Jørgensen : 8 (Krise eller udfordring) Landsmødets planlægning, ledelse og forløb blev som helhed vurderet meget positivt. Deltagerne fandt emnerne relevante og vigtige, og de oplevede foredragsholderne som velforberedte og engagerede. Generelt oplevede deltagerne, at landsmødet blev båret af god dialog og en fin balance mellem oplæg og fælles dialog, hvor der blev udvekslet erfaringer. Det var en stor tilfredshed med at arbejde i arbejdsgrupper. Deltagerne oplevede, at mindre grupper skaber en mere intens og fokuseret samtale. Dog efterlyste nogle mere tid og mulighed for at deltage i flere arbejdsgrupper. Desuden blev der gjort opmærksom på behovet for ordstyrere i de enkelte grupper, da samtalen let bevægede sig for langt væk fra det egentlige emne. SIDE 25

25 EVALUERING OG STATESTIK Hovedparten oplevede, at der blev samlet godt op på de emner, der var blevet behandlet og diskuteret i de respektive arbejdsgrupper, de havde deltaget i. Dog nævner en, at opsamlingen gik lidt for hurtigt. Den fælles opsamling og afslutning blev også vurderet positivt. Deltagerne fandt det interessant at høre om de temaer, der var blevet diskuteret i de andre grupper. Båring Højskole dannede rammerne for dette års landsmøde. Nogen mente, at højskolen var et godt valg, fordi den ligger centralt taget i betragtning, at deltagerne kommer fra hele landet. Andre kommenterede, at den ligger for langt væk fra offentlige transportmidler, og at den var svær at finde grundet dårlig skiltning. Deltagerne fandt maden meget lækker, og de fleste var positive stemte over for lokaleforholdene. Ønsker om generelle forbedringer Mulighed for at deltage i to eller flere arbejdsgrupper Udsendelse af deltagerliste med angivelse af adresse. SIDE 26

26 FORSLAG FORSLAG TIL LANDSFORENINGENS FREMTIDIGE ARBEJDE Arrangementer: Sommerlejr Koncerter Weekend-arrangement (fx sportsgrene, der udfordrer udviklingshæmmede). Weekend-arrangement med søskende og bedsteforældre. Arrangementer med fokus på søskendeproblematikker. Familie-weekend, der er samlet om socialt samvær. Arrangementer specielt for enlige forældre. Hjælpere til enlige forældre i forbindelse med forenings- og familiearrangementer, eller mulighed for at medbringe aflastningsperson, eventuelt i form af familiemedlem eller ven/veninde. At man fra tid til anden laver mande- og kvindegrupper i kursusregi. Arrangementer specielt for enlige forældre, da der er et behov for at møde og udveksle erfaringer med andre i samme situation. Der blev dog også gjort opmærksom på, at vore børn og unge kan have problemer med, at der er for mange mennesker ad gangen, og at sociale arrangementer med børn derfor primært bør overlades til lokalforeningerne og grupper. Landsforeningen Downs Syndrom (LDS) s rolle og forslag til fremtidige aktiviteter: Aktiv i opbygningen af lokalforeninger. Det er lokalforeningen, som tager kontakt til nye forældre. Men det er landsforeningens ansvar at ruste lokalgrupperne, så de er i stand til at varetage denne opgave. Der er generel opbakning til et mere opsøgende arbejde over for nye forældre stadig på frivillig basis. Landsforeningen bør uddanne kontaktpersoner, der varetager kontakt og information. LDS som aktivitetsskabende forening for børn og unge (sportsarrangementer, sommerlejr o.l.) SIDE 27

27 FORSLAG LDS som inspirator og formidler af samarbejde mellem de lokale foreninger. LDS skal være aktiv i udviklingen af samarbejdet og sammenhængen mellem lokalgrupper, landsforeningen og LEV. LDS skal arbejde hen imod en mere sammenhængende struktur, så man automatisk bliver medlem af både landsforening og lokalforening ved indmeldelse. Synlighed og formidling: Erfaringskataloget skal ud til amter, kommuner og relevante politikere. Opbygge kontakt til landets fødeafdelinger, med det mål, at der skabes kontakt mellem nye forældre og kontaktpersoner for nye forældre i Landsforeningens regi. Pjecen Et anderledes barn til nybagte forældre skal, om muligt, oversættes til andre sprog. Produktion af en video om at blive forældre til et barn med Downs syndrom på flere sprog. Hjemmesiden er et vigtigt medie i forhold til synlighed. Forslag til fremtidige landsmøder: Et Landsmøde for hele familien, så det også bliver et socialt arrangement. Fagfolk med viden om den seneste forskning inden for et eller flere relevante felter. Paneldiskussion med ansvarlige politikere inden for flere sektorer. Forslag til temaer/kurser: Uddannelse og undervisning til vores børn (fra folkeskole over ungdomsuddannelser til uddannelse/job (med oplæg fra fagfolk). Livstidsperspektiv for forældre til børn med Downs syndrom. SIDE 28

28 FORSLAG Temaer som Landsforeningen skal arbejde videre med Synliggøre behovet og arbejde for oprettelsen af bosteder, efterskoler, kostskole, højskoler og uddannelsesmuligheder, der imødekommer udviklingshæmmedes behov og ønsker. Krav om valgmulighed i forhold til boformer. Fokus på skånejob for udviklingshæmmede. Tilbud om meningsfyldte aktiviteter for unge og voksne udviklingshæmmede. Fokus på ungdomskultur. Arbejde for at udviklingshæmmede også for lov til at være unge. I dag er de børn til de fylder 18 år, hvorefter de er voksne. Bedre uddannelse af hospitalspersonale i forhold til at overbringe beskeden til de nybagte forældre, og i forhold til at håndtere sorg- og krisereaktioner Etablering af kontaktpersoner i Landsforeningens regi for enlige forældre. Indsats i forhold til at skabe en bedre kommunikation mellem handicapforældre og det offentlige system. Indsats i forhold til at få myndighederne til at anerkende familien som en familie med et handicappet barn og ikke som sociale klienter. Familien skal anerkendes, som de vigtigste mennesker i deres børns liv. Fokus på kvaliteten i alle former for tilbud, specielt efter indførslen af Grundtakstmodellen. SIDE 29

29 BILAG BILAG 1 HOVEDKONKLUSIONER FRA RAPPORTEN DER ER IKKE NOGEN DER KOM- MER OG FORTÆLLER HVAD MAN HAR KRAV PÅ FORÆLDRE TIL BØRN MED HANDICAP MØDER DET SOCIALE SYSTEM AF STEEN BENGTSON OG NINA MIDDELBOE, SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET (SFI) Rapporten er udarbejdet på baggrund af en undersøgelse blandt forældre til handicappede børn. Undersøgelsen belyser forældres oplevelse af samarbejdet med det offentlige system. En af hovedkonklusionerne er, at mange forældre er relativt tilfredse med kontakten til de kommunale sagsbehandlere og til det offentlige system i øvrigt. Men 60% af forældrene formulerer kritikpunkter. Kritik der bør tages alvorligt, fastslår rapporten. At ændre de forhold, der kritiseres, nødvendiggøre ikke større økonomiske udskrivninger. Skift til en sagsbehandler med viden inden for handicapområdet er ofte fremført som forklaring på, at forældre oplever bedring i forholdet til de kommunale myndigheder. Mange forældre mener, at den almindelige sagsbehandler, der behandler alle former for børnesager i kommunen, er tilbøjelig til at behandle forældre som sociale klienter. For en mindre gruppe af de adspurgte i rapporten er kommunikationen mellem sagsbehandler og familie gået helt i hårknude. Mange udsagn fra forældre beskriver det direkte samarbejdsforhold med sagsbehandlere. Forholdet kompliceres af sagsbehandlerens mange roller. Blandt de forældre, der beskriver dette direkte forhold, er der dog overvægt af positive udsagn. Andre udsagn handler om viden, som ønskes eller gives i forhold til barnets diagnose, de sociale rettigheder og de forskellige tilbud. Gruppen af forældre, der kommer ind på disse ønsker om viden, ytrer sig overvejende negativt om samarbejdet med det offentlige system. Den hyppigste kritik fra forældre består i beklagelser over utilstrækkelig information og rådgivning. SIDE 30

30 BILAG Når en familie får et handicappet barn, er mange af de erfaringer, familien tidligere har gjort sig, ikke længere tilstrækkelige. Der savnes grundlæggende erfaringer og viden om Hvad barnets handicap indebærer i forhold til pleje, udvikling og opdragelse. Hvilke muligheder, der er for hjælp til barnet og familien, set i forhold til sociale rettigheder, tilbud om hjælpemidler, tilbud om aflastning, tilbud om specialpædagogisk og behandlingsmæssig indsats. Hvordan man klarer sig med alle de praktiske forhold, der skal bringes i orden, herunder alt det, der må besluttes i samarbejde med den kommunale sagsbehandler. Det traditionelle kriseperspektiv præger mange behandleres tilgang til familier med et handicappet barn, fastslår rapporten. Kriseperskeptivet fordrer at man som forældre til et barn med handicap, kommer igennem og accepterer den nye situation. Men det at være forældre til et barn med handicap en situation, der løbende kræver omstilling og giver nye udfordringer. Mange forældre har derfor et stort behov for information og rådgivning længe efter den første omstillingstid. Man bør fra professionel side revurdere tilgangen til familierne og tilføje et nyt perspektiv, der betragter familien som mere ressourcestærk og med et ønske om øget information i forhold til barnet med handicap. Rapporten anbefaler at det store behov for information bør opfyldes af flere grupper, bl.a. af forældregrupper og handicaporganisationer og ikke blot af de kommunale sagsbehandlere. En øget koordinering og formidling af den viden, der ligger hos amterne og kommunerne bør desuden opprioteres i følge rapporten. Mere læsning En familie med handicap er ikke en handicappet familie : evaluering af politikken over for børn med handicap PLS Rambøll Management, Tine Andersen m. fl. Socialministeriet 2001 Hele rapporten kan hentes på SIDE 31

31 Dette erfarings- og idékatalog over temaet Familien er udarbejdet med henblik på at videregive erfaringer fra livet med et barn ned Downs syndrom. Erfaringer og idéer er samlet på Landsforeningen Downs Syndroms første landsmøde i Kataloget henvender sig også til de som interesserer sig for hvilke tanker og ønsker landsmødedeltagerne gjorde sig, da foreningen havde eksisteret i knapt et år. Tanker, der har stor indflydelse på den retning som Landsforeningens arbejde har i dag.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Bedsteforældreaften. Hvordan er det at være søskende til børn med autismespektrumforstyrrelser?

Bedsteforældreaften. Hvordan er det at være søskende til børn med autismespektrumforstyrrelser? Bedsteforældreaften Hvordan er det at være søskende til børn med? Hvordan kan jeg som bedsteforældre hjælpe mine børnebørn? Der kræves QuickTime og et -komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Forældrekurser

LANDSFORENINGEN AUTISME. Forældrekurser LANDSFORENINGEN AUTISME Forældrekurser Bl.a. Grønne aftener Etablering af netværksgrupper Søskendekurser Bedsteforældre- og pårørendekursus Kend serviceloven Teenage-ramte forældre Botilbud hvor flytter

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Relationer. høringsudgave. rykker

Relationer. høringsudgave. rykker Relationer høringsudgave rykker Nogen er der for dig Du er der for nogen Et liv i samspil... I Aalborg Kommune står vi for en professionel indsats, og det indebærer helt oplagt tæt samarbejde om den situation,

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge KOMMUNEN INFORMERER Skilsmisse - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst Børn & Unge Baggrund for pjecen Skilsmissen har det sværere i dag end tidligere, fordi der er øget kamp imellem forældre

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut)

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) Udfordr mig som en medspillende modspiller! Se mig som den jeg er! Selvets grundkonstituenter. Vis mig hvem jeg kan blive! Lad mig være ligesom dig! FORSKELLIGE

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Mennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et.

Mennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et. 1. Se mennesket før diagnosen Både børn og voksne kommer i kontakt med et offentligt system også før de er identificeret/diagnosticeret som havende ADHD. Tilbageholdenhed med at henvise små børn, lange

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald Tine Olesen Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina og Tine Olesen,

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere