TÆT BY - TÆTTERE PÅ. En etnologisk undersøgelse udarbejdet af Hausenberg for Helsingør Kommune. Oktober 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TÆT BY - TÆTTERE PÅ. En etnologisk undersøgelse udarbejdet af Hausenberg for Helsingør Kommune. Oktober 2008"

Transkript

1 TÆT BY - TÆTTERE PÅ En etnologisk undersøgelse udarbejdet af Hausenberg for Helsingør Kommune Oktober 2008

2 Helsingør Kommune 2008 Tekst og grafisk bearbejdning: Hausenberg ApS. Fotos: Hausenberg og Entasis Diagrammer og illustrationer: Hausenberg En stor tak til alle der har medvirket i vores interviews og fokusgrupper Marie Stender Sofie Kyllesbech Nicolai Carlberg 2

3 INDHOLD INTRODUKTION s. 4 OM UNDERSØGELSEN s. 5 HELSINGØR - INDEFRA OG UDEFRA s. 7 LIVSFASER s. 10 OPDYRKERE s. 17 OMRÅDEANBEFALINGER s. 23 AFRUNDING s.29

4 INTRODUKTION I den tætte by lever mange mennesker tæt sammen folk der har vidt forskellige behov og ønsker til deres bosted og by. De forskelle, der er blandt livsfaser og livsformer, kan anvendes som et aktiv i fortætningen og udviklingen af Helsingør by, hvis man arbejder kvalificeret og konstruktivt med dem. Denne rapport handler om, hvordan Helsingør by kan fortættes og samtidig give de bedst mulige rammer for de mennesker, der skal bo og leve i byen. Rapporten bygger på en etnologisk undersøgelse, som indgår i projektet Tæt by tættere på. Fortætning i eksisterende byområder, der er iværksat af Helsingør Kommune i samarbejde med Plan 09. Projektet består ud over den etnologiske analyse af en fysisk analyse, der har til formål at afdække hvor og hvordan, der kan fortættes i Helsingør by. Baggrunden for projektet er kommunens målsætninger om at tiltrække 1000 nye borgere i alderen år, at etablere flere familievenlige boliger og at skabe 1000 nye arbejdspladser. Da byen er omgivet af hav og skov er udbygningsmulighederne begrænsede, og det er derfor gennem en fortætning af udvalgte områder i byen, at målene kan realiseres. Den etnologiske undersøgelse er udført i tæt samspil med den fysiske analyse. Formålet er at kvalificere udvælgelsen af - og strategien for en række fortætningsegnede områder: Hvilke områder egner sig til fortætning? Hvordan kan nuværende og kommende beboeres ønsker og behov indarbejdes i fortætningen? Hvilke potentialer og barrierer er der ved at bo tæt for folk i forskellige livsfaser? Og hvordan kan man gennem fortætningen tiltrække de mennesker, der kan være med til at generere en positiv udvikling i områderne? Mange kommuner har for tiden fokus på at tiltrække den kreative klasse, men er mindre opmærksomme på, hvordan andre grupper kan bidrage til byen. Denne rapport giver Helsingør Kommune et redskab til at arbejde kvalificeret med at tiltrække en bredere vifte af mennesker, der på forskellig vis kan bidrage til byens udvikling. Vi tager afsæt i ideen om opdyrkeren, som den, der kan få ting til at spire og gro i sine omgivelser, og introducerer fire forskellige opdyrker-typer, der kan være med til at realisere potentialerne i byens fortætningsegnede områder. Læsevejledning Rapporten indledes med en kort skitsering af undersøgelsens metoder. Herefter følger tre kapitler, som repræsenterer hver sin analytiske optik: I første kapitel, Helsingør indefra og udefra, skitserer vi, hvordan byen som helhed opfattes blandt henholdsvis helsingoranere og folk, der kunne overveje at flytte til Helsingør. I andet kapitel, Livsfaser, analyserer vi, hvilke ønsker og behov forskellige livsfasegrupper har til deres bosted og by, og hvilke potentialer og barrierer dette giver i forhold til fortætning. I det tredje kapitel, Opdyrkere, identificerer vi fire typer af opdyrkere og analyserer, hvordan de hver især kan tiltrækkes til og bidrage til et byområde. Endelig sammenfatter vi konklusionerne fra de tre delanalyser i en række konkrete anbefalinger til de fortætningsegnede områder, som er beskrevet i den fysiske analyse. 4

5 OM UNDERSØGELSEN For at skabe innovativ byudvikling må man tage afsæt i viden om dem, der skal leve og bo i byen. Den viden skabes ved at tage borgerne alvorligt, men ikke nødvendigvis helt bogstaveligt. Hvis man spørger folk om deres behov, vil de ofte ønske sig mere af det, de har i forvejen. Hvis man derimod sætter deres udsagn ind i en større sammenhæng, kan man skabe by- og boligområder, som svarer bedre på borgernes behov, end de løsninger, de umiddelbart selv kunne forestille sig. Vores tilgang drejer sig derfor ikke blot om at gengive borgernes umiddelbare holdninger til, hvordan deres bolig og by skal se ud. Vi bestræber os i denne undersøgelse på at komme et spadestik dybere og skabe indsigt i de bagvedliggende værdier og sociale positioner, som har betydning for, hvor man bosætter sig, og hvordan man bruger sin by. Deltagerne i den etnologiske undersøgelse er blevet rekrutteret dels gennem kommunens borgerpanel, dels gennem personlige netværk. Vi har indsamlet data på fire forskellige måder: - Vi har lavet interviews med kreative iværksættere i Helsingør og med kreative i København, som kunne overveje at flytte til Helsingør. - Vi har afholdt fokusgruppemøder med unge uden børn, med børnefamilier, med seniorer og med kreative iværksættere. Fokus for diskussionerne var deltagernes ønsker og behov til deres bosted og by. I fokusgrupperne indgik billedøvelser, hvor deltagerne skulle forholde sig til billeder af forskellige typer byliv og bebyggelse, og kortøvelser, hvor de skulle beskrive byens plusser og minusser og placere dem på et kort over Helsingør. 5

6 - Vi har lavet interviews med potentielle tilflyttere, herunder folk, der kommer fra Helsingør og omegn og kunne overveje at flytte tilbage (potentielle hjemkommere), samt folk, der har overvejet at flytte til Helsingør, men er flyttet et andet sted hen. - Vi har afholdt en feed-back walkshop, hvor vi tog del tagerne med ud og kigge på de fire udvalgte områder. Deltagergruppen var sammensat af helsingoranere og potentielle tilflyttere, forskellige aldersgrupper og forskellige opdyrkertyper. Fokus var at få deltagernes feed-back på arkitekternes første ideer til områderne, at diskutere områdernes styrker og svagheder, samt hvad skulle der til, for at de ville bo der. Selvom den overordnede målsætning er at få en større andel yngre borgere i Helsingør, beskæftiger undersøgelsen sig også med de ældre borgere. Tanken er, at man i forbindelse med fortætningen kan skabe attraktive boligog byområder for de ældre, der ved at flytte ud af deres nuværende bolig vil frigøre familieegnede boliger til yngre borgere. Analysens gennemgående fokus er de ønsker og behov, der relaterer sig til bosted, men da kommunen er interesseret i at tiltrække kreative iværksættere, fokuserer vi for denne gruppes vedkommende også på ønsker og behov til arbejdsstedet. For at kvalificere anbefalingerne til hvor og hvordan, der skal fortættes i Helsingør by, er den etnologiske undersøgelse foretaget parallelt med og i tæt samspil med den fysiske analyse udført af Entasis. Vi har taget del i arkitekternes områderegistreringer, de har taget del i vores empiriindsamling, og de to analysers resultater er blevet udviklet og koordineret på møder undervejs.

7 HELSINGØR - INDEFRA OG UDEFRA Enhver by er omgærdet af nogle fælles historier, som er med til at give den betydning. Det er myter om stedet, som man får fortalt igen og igen, og som oftest er hjulpet godt på vej af medierne. Folk fortæller dem måske på forskellige måder, eller giver dem en personlig drejning, men det mytiske ved dem er, at de ikke udspringer af den enkeltes erfaring. Det er tværtimod fælles fortællinger, som man bruger til at spejle sine egne oplevelser i. Myterne er i denne sammenhæng værd at kigge nærmere på ikke for at vurdere, om de er sande eller falske, men fordi de har betydning for, hvordan et område opfattes, og om det er et sted, man kunne forestille sig at bo. Selvom undersøgelsens primære fokus er at afdække, hvilke ønsker og behov, forskellige mennesker har til deres bolig- og byområde, kigger vi derfor i nedenstående nærmere på, hvordan Helsingør som helhed opfattes. Dette gør vi for at give nogle mere overordnede strategiske anbefalinger til, hvad der er vigtigt for at tiltrække nye borgere og fastholde dem, der allerede bor i byen. Der er forskel på hvilke myter om Helsingør, der fortælles blandt helsingoranere og blandt folk som kunne overveje at flytte til Helsingør, ligesom der er forskel på hvordan de enkelte områder i byen tager sig ud i helsingoraneres og potentielle tilflytteres øjne. Hvor et områdes image kan være vanskeligt at ændre i helsingoranernes øjne, er de potentielle tilflytteres indtryk ikke på samme måde forudindtaget. Det betyder dog omvendt også, at der skal mere objektive kvaliteter til at tiltrække potentielle tilflyttere. Det er ikke nok at vide, at der er skov eller kulturhistorie i nærheden, hvis man ikke lige kan se det. 7

8 Set indefra Helsingoranerne Helsingoranerne er stolte af deres by. Byen har en stærk identitet, som baserer sig på den rige kulturhistorie og de naturskønne omgivelser. Blandt helsingoranere støder man dog ofte på historien om Helsingørs storhed og fald: I gamle dage kunne vi det hele, men nu er Hillerød løbet med udviklingen, mens Helsingør har sovet i timen, hedder det. Der hænger en desillusioneret stemning omkring byens udviklingsmuligheder og ansvaret placeres entydigt hos kommunen og politikerne. Som én siger: Der er nogen, der burde sidde og have røde ører over, hvordan man har tacklet byen de sidste mange år. Vi havde Wibroe, værftet, uddannelser og storindustri. Vi havde det hele her. Vi havde drømmebyen. Nu har vi den i Hillerød. Den manglende entusiasme over kommunens forvaltning af byen er også stærk blandt de kreative iværksættere, der taler om kommunen som en modstander frem for en samarbejdspartner. En kreativ, der er flyttet fra Helsingør fortæller: Det er som regel enten Hillerød eller Helsingborg, som helsingoranerne spejler deres by i, for at pointere, hvad man har gjort bedre i de andre byer. I Hillerød er det særligt erhverv og uddannelser, der henvises til, mens man i Helsingborg formodes at være bedre til at skabe et dynamisk by- og kulturliv. Dog betragtes Helsingør stadig som mere gammel-fin, på grund af Kronborg, den historiske bymidte og beliggenhed ved hav og skov. Selv om man måske ikke kan se havet fra sin have, kan man næsten mærke det i luften man indånder, hævdes det. Det at bo nær hav og historie er en helt central del af helsingoranernes identitet: Jeg ville blive kvalt, hvis jeg skulle bo inde i landet. Det ville være frygteligt, hvis der blev bygget en masse op, så jeg ikke kunne få det lille kig til lysene ovre i Helsingborg. Jeg ville ikke bo, hvor der var a la Prøvestenen hele vejen omkring mig Prøvestenen bliver ofte brugt som symbol på alt det modsatte af, hvad der opfattes som ægte helsingoransk: Hvor bymidten er smuk, gammel og typisk Helsingør, er Prøvestenen grim, moderne og kunne være hvor som helst. Også blandt de der bor i moderne parcelhuse uden for centrum og bruger mere tid i Prøvestenscentret og på motorvejen end i den gamle bymidte og ved havet, er det alligevel den gamle by og havet, som er identitetsbærende. Sådan er forholdet mellem moderne forstæder og historiske bykerner i almindelighed, men i Helsingør synes polariteten mellem det identitetsgivende bycentrum og den praktiske hverdagsby udenom særlig udtalt. Helsingborg er federe. Der er et internationalt touch og en handlekraft. I Helsingør er der bare en masse snak og bureaukrati. De tror man kan bygge kreativitet, det kan man ikke. Den gror selv, og så kan man bevare den 8

9 Set udefra de potentielle tilflyttere Også blandt de potentielle tilflyttere er det Kronborg, historien og havet, der fylder i det mentale landskab. Enkelte nævner fulde svenskere som regel med et smil på læben mens andre har bidt mærke i historier om sociale problemer og vold i bydelen. Generelt skelner de potentielle tilflyttere dog ikke så konsekvent som helsingoranerne mellem Helsingør og eksempelvis Hillerød. Særligt de, som ikke selv kommer fra Nordsjælland skærer Nordsjælland over en bred kam, og tænker Helsingør som indbegrebet af det nordsjællandske. For nogle er det ensbetydende med overskud, smuk natur, store huse og veluddannede mennesker. Andre har mere negative associationer og taler om whisky-bæltet, hvor ejendomspriserne er skyhøje, og bilismen vægtes højere end den offentlige transport. En potentiel tilflytter siger: En konservativ højborg, hvor folk sidder bag deres hække og er indskrænkede. For de potentielle tilflyttere fra København er der langt til Helsingør. Selvom de godt kunne forestille sig at bo i Helsingør, virker transporttiden til København afskrækkende, og Kystbanen har ikke det bedste ry. Jobmuligheder i Helsingør og transportforbindelser til København er derfor afgørende, hvis Helsingør skal komme i betragtning, når de står for at flytte ud af København. Samtidig har afstanden til København dog også sine fordele: Både nytilflyttede og potentielle tilflyttere fremhæver som et stort plus, at Helsingør er sin egen by med kulturliv og specialbutikker, frem for en forstad til København. Hvis de skal overveje at flytte helt til Helsingør forventer de til gengæld også, at byen kan byde på andre boligtyper, end dem de kommer fra i København. Som én siger: Man flytter ikke til Helsingør for at flytte i lejlighed. Det skal være noget med direkte adgang til det grønne. Boligpriser og -udbud står selvsagt centralt i konkurrencen med andre byer, men ligeså vigtig er kommunens ry og serviceniveau. En ung kvinde, der har været med til at grundlægge et boligfællesskab for 54 familier, ledte efter en grund forskellige steder på Sjælland, og endte i Albertslund, på grund af kommunens velvilje og de gode vilkår for børnefamilier: Det er ikke kun afstanden, der gør det. Det er også noget med de mennesker, der bor der og faciliteterne hos kommunen. Albertslund er den kommune i Danmark, der bruger flest penge på skoler, og der er gratis varm mad i alle vuggestuer og børnehaver. Det handler også om service til borgerne. Anbefaling For at fastholde borgere er det vigtigt at: - Bevare og bygge videre på Helsingørs karakteristiske identitet tæt på natur og historie - Vende den desillusionerede stemning kommunen skal være iværksætter på progressive tiltag - Værne om- og understøtte det kreative miljø, der allerede findes i byen - Give borgerne indflydelse på og ejerskab til byens udvikling gennem innovative borgerinddragelsesprocesser For at tiltrække borgere er det vigtigt at: - Profilere Helsingør som Nordsjællands humane hovedstad en by man forbinder med etnisk og social mangfoldighed frem for whiskybælte eller sociale problemer - Satse på frodigt kultur- og butiksliv det styrker oplevelsen af Helsingør som en rigtig by - Skabe arbejdspladser og smidig infrastruktur - Gøre byen ideel for familier billige boliger, gode institutioner og offentlig service 9

10 LIVSFASER De ønsker og behov, man har til sin bolig, sit nærområde og sin by ændrer sig gennem livet. Det betyder ikke, at ethvert livsforløb følger en lige linje fra ung single til børnefamilie og endelig enlig pensionist. Stadigt flere lever som enlige og mange stifter familie flere gange i løbet af livet. De samme mennesker kan derfor meget vel veksle mellem at være del af en børnefamilie i nogle perioder og være singles i andre - har de delebørn skifter de måske endda livsfase hver anden uge. Når man vælger bosted tager man imidlertid udgangspunkt i de behov, man forestiller sig at have i den nærmeste fremtid, og det er typisk i forbindelse med overgangen fra én livsfase til en anden, at man flytter. I nedenstående beskrivelse af, hvilke ønsker og behov folk har til deres bosted og by, tager vi afsæt i livsfaser frem for aldersgrupper. Det centrale er i denne sammenhæng, hvor man er i sit liv, og ikke hvilken alder man har. Ud over børnefamilier og seniorer bruger vi kategorierne frie I og frie II. Frie I er de fortrinsvist unge, der bor alene eller i parforhold uden børn. En livsfase, der i forhold til tidligere varer længere og er karakteriseret af stor frihed. Frie II er de arbejdsduelige, endnu ikke gamle, hvor børnene er flyttet hjemmefra. I denne periode er rådighedsbeløbet typisk stort, og man opfatter sig i stigende grad ikke som gammel. Livsfase-opdelingen og de ønsker og behov, der knytter sig til de forskellige livsfasegrupper, er selvsagt ikke specifikke for hverken Helsingørs borgere eller potentielle tilflyttere. Nedenstående beskrivelser vægter dog de forhold, som er relevante i en Helsingør-kontekst, og som kan udgøre potentialer eller barrierer i forbindelse med fortætning af byen. 10

11 Frie I Bostedet Gruppen af unge uden børn vil typisk gerne bo i varieret, individuel og spændende arkitektur, som de kan identificere sig med. Det kan enten være gamle huse med sjæl eller nye med identitet og personlighed. Der skal være altan, gårdhave eller tagterrasse frem for have og meget gerne udsigt eller spændende byliv lige uden for hoveddøren. De har ikke noget imod at bo tæt og med blandede funktioner, der giver et alsidigt liv: Erhverv, boliger, institutioner og butikker. Der må også gerne være forskellige aldersgrupper, men ikke med overvægt af gamle. Muligheder for fællesskab med andre beboere opfattes som noget positivt, men helst på en uforpligtende måde, hvor der kan opstå kontakt impulsivt. Som en nytilflyttet fra København fortæller: Jeg havde aldrig troet, jeg skulle sige det, men det er faktisk skide hyggeligt at møde nogen, man kender nede i bygaden eller at blive inviteret ind til en øl hos naboen. Parcelhuset er skræmmebilledet for mange, især tilflytterne fra København, som forbinder det med en kedelig og konform livsstil. Når de vælger at flytte til Helsingør frem for en forstad er det for at bo i en rigtig by med liv, stemning og autenticitet. Byen I modsætning til børnefamilier og seniorer taler de frie I om byen, som noget, der omgiver dem i deres hverdag, og ikke som noget man tager ned til. De betragter området uden om bymidten som en soveby eller et sted, man tager hen for at gå i Silvan. Der skal være faciliteter for sport og rekreation i deres by, men ikke nødvendigvis i den umiddelbare nærhed. De er begejstrede for bymidtens historie og sjæl, men lægger vægt på, at der ikke må blive for museumsagtigt. Deres by skal være fyldt med liv, og her spiller caféer, restauranter og butikker en væsentlig rolle. De savner et større udvalg af de små, specielle forbrugstilbud, der ikke er mainstream. Som en potentiel hjemkommer, siger: Der mangler noget hipt og anderledes i byen. Der er kun kædebutikker, og jeg tror ikke, jeg ville kunne finde noget, som jeg er interesseret i. Måske vatpinde. Også nattelivet og kulturlivet er vigtigt. De tager ofte til København, når de skal i byen eller til koncert og forventer ikke en undergrundsscene i Helsingør. Alligevel er det vigtigt for dem, at der også foregår noget i Helsingør, og at det er et sted bands stopper, når de er på turné. De har selv forholdsvis stor tolerance over for byliv, så længe det har at gøre med fest, kultur eller ungdom: Der er forskel på, om der ligger hundelort eller bræk foran min hoveddør. Jeg kan godt bære over med at der er en, der har brækket sig i fuldskab det kan man jo ikke rigtig gøre for. Men at lade være med at samle sin hunds lort op, det er for dårligt. Både unge helsingoranere og potentielle hjemkommere udtrykker dog bekymring for, at nattelivet i Helsingør er blevet mere utrygt. En potentiel hjemkommer fortæller for eksempel: Jeg ville føle mig mere tryg ved at gå på Nørrebro i København, end på Stengade i Helsingør en sen aften. Jeg har en fornemmelse af, at der er ret meget vold. 11

12 Børnefamilier Bostedet Børnefamiliernes bosted skal først og fremmest være trygt og med direkte adgang til grønt. Det betyder for de flestes vedkommende egen have, men kan for nogle også være større grønne fællesarealer eller en kombination af de to ting. Der må ikke være tung trafik i nærheden, helst kun stille veje og cykelstier. Institutioner, fritidsaktiviteter og legekammerater skal helst være helt tæt på. Som en mor til tre skolebørn siger: Det giver en tryghed og gode venskaber i nærområdet, at børnene kan sendes af sted alene, uden at man skal være nervøs. Inden for et kvarters cykelafstand skal der helst være skole, institutioner, håndbold og svømmehal. Der må meget gerne være fællesskab og kontakt med naboerne, sålænge det er andre børnefamilier. En del børneforældre kan godt lide tanken om at bo i et område med forskellige aldersgrupper, men i praksis har de ofte nok i fællesskabet med ligesindede. En mor fortæller: Det betyder meget, at naboerne også er børnefamilier, for det er irriterende at høre på bedsteforældrene inde ved siden af, der brokker sig over, at de ikke ser deres børnebørn. Næste gang vi skal flytte, vil jeg gå rundt og kigge efter barnevogne i kvarteret. Det er en god indikator. Byen I modsætning til de unge uden børn taler børnefamilierne i Helsingør som en selvfølge fra området udenom bymidten, for det er der, deres hverdagsliv leves. Alligevel har bymidten stor betydning, fordi den giver autenticitet, identitet og fornemmelsen af at bo i en rigtig by: At torvet bliver brugt til boder fredag og lørdag. At der er restauranter, cafeer og byliv. Ikke som i Virum. Det er ikke nogen rigtig by. De lægger vægt på at bo i en by, hvor der er butikker, byliv, kulturliv og også gerne en mangfoldig sammensætning af mennesker, det vigtige er bare, at det ikke er lige op af, hvor de selv bor. Specialbutikkerne må gerne være nede i byen, mens dagligvarebutikker og døgnkiosker helst skal være at finde i nærområdet. Også de kulturelle tilbud har stor symbolværdi, selvom børneforældrene kun sjældent bruger dem: Det er vigtigt, at byen er stor nok til at have de der kulturelle ting. Ikke at jeg bruger det så tit efter jeg har fået barn, men bare det, at man ved, at der er en biograf, hvor der er noget at vælge imellem, og at ens verden ikke bare er vendt mod København. Hvis der satses meget på kultur, kan børnefamilierne dog føle sig forfordelte for dem er det vigtigt at kommunen prioriterer gode forhold for børn og unge: Det handler hele tiden om det kulturelle, og det er da skidegodt, at der kommer noget liv ned på værftet og havnen. Men hov, hvad med os børnefamilier, vi sidder tilbage med alle skimmelsvampene på skolerne. Ordentlige skoler og institutioner er alfa og omega for børnefamilierne, ligesom fritidsaktiviteter og gode faciliteter er af stor vigtighed: Legepladser, sportsaktiviteter, aftenskole og musikskole, hvor man ikke skal stå på venteliste i årevis. 12

13 Frie II Bostedet Mange i frie II-gruppen bor i villa eller parcelhus med egen have. Men når børnene bliver voksne og flytter hjemmefra, overvejer en del muligheden for at skifte hus og have ud med en bolig med andre kvaliteter. Attraktionen er at bytte have- og vedligeholdelsesarbejdet for en udsigt til hav eller skov og en nærhed til byens puls: Når ungerne er væk, kunne jeg godt tænke mig et byhus eller noget ved havnen. Med børnene er det vigtigt at have bare en lille smule have, men om nogle år vil det være ok med en altan. Hvis de skal flytte skal den nye bolig dog tilbyde noget andet som erstatning for haven: Det kan være et gammelt hus med sjæl og historie eller et nyt og moderne med udsigt, stor altan eller tagterrasse. Nærheden til servicefaciliteter og butiksliv er vigtigt: Jeg vil være tæt ved læge, tandlæge og butikker. Jeg vil ikke ud og køre med bus. Fællesskab er vigtigt og at være tæt på byens tilbud. Og så skal der være elevator. Fællesskabet kan være med jævnaldrende, men det er vigtigt, at der også bor andre aldersgrupper i nærmiljøet: Det er deprimerende, hvis der kun er ældre, og man ser kørestolsramper og hjemmehjælpere over det hele, Byen Selvom de stiller lidt større krav til ro og orden end frie I, vil de frie II, som overvejer at flytte, typisk gerne tæt på, hvor tingene sker: Der skal aktiviteter til, specielt for de unge. Det er dem, der driver livet, som vi andre gerne vil kigge på. Færgerne er jo ikke til at komme udenom. Men de er også fascinerende at kigge på. De vil gerne kunne kigge på bylivet, men det skal opføre sig ordentligt, og de er ikke tolerante over for eksempelvis graffiti eller nattestøj. I modsætning til frie I synes de, at der er et rigt udbud af kultur, caféer og restauranter i Helsingør, men de efterlyser til gengæld et natteliv for folk på 40+. Bymidtens sjæl og historie har stor værdi for dem, og de er tit meget knyttede til Helsingør. Byens egenart skal ifølge dem bevares og styrkes, uden at den må blive et dødt museum. Naturen spiller også en stor rolle som rum for rekreative udfoldelser: Gåture, løb, ski i skov og ved strand, men også i byens parker. 13

14 Seniorer Bostedet Mange seniorer vil gerne blive i eget hus så længe som muligt. De identificerer sig typisk meget med deres bolig, og det at flytte derfra bliver for dem ensbetydende med ikke længere at kunne klare sig selv. En kvinde fortæller for eksempel: Jeg har altid boet i eget hus. Der er man sig selv, man er sin egen herre. Men hvis ikke man kan det, så kan det være ok at bo i lejlighed. Det er mere realistisk, når nu man skal tænke på at have nogen til at hjælpe sig. Den nye bolig skal helst kunne give nogle af de samme kvaliteter, som man måtte opgive i den forrige: Hvis man kunne have noget af det gode med sig fra der, hvor vi bor nu, ville det være godt. Noget natur, nogle gode udendørsarealer, noget lyst og rart at se på. Mange af seniorerne ønsker sig at bibeholde bare en smule privat udendørsareal for eksempel en stor altan eller terrasse og så noget fælles, rekreativt areal. Det skal helst være moderne arkitektur med elevator, og for manges vedkommende gælder det, at jo tættere på jorden, jo bedre. Ro, tryghed og praktiske faciliteter er helt centralt, og for mange også fællesskabet med andre ældre: Jeg ville da gerne lidt tættere på byen, men det skal være i sådan noget olde-kolle-agtigt. Noget hvor der er fællesskab og service, så man kan blive handicappet i ro og mag, når den tid kommer. Byen For seniorerne skal bymidten helst være i gåafstand. Alternativt skal der være gode busforbindelser og butikker eller indkøbscentre i deres nærmiljø. Byen skal i deres øjne være tryg, smuk og så skal den frem for alt blive ved med at være sig selv. Det ligger dem meget på sinde at bevare det helsingoranske, og nye tiltag som eksempelvis fortætning hilses ikke altid velkommen: Helsingørs skyline skal bevares, for højhuse er øjenbæer. Vores by er meget genkendelig, og det er noget værdifuldt. Der skal ikke bo for mange mennesker her i byen. Grønne områder er også vigtige for de ældre især velholdte parker med bænke, bede og bevarede bygninger. Faciliteter, service og omsorg for ældre er selvsagt essentielt ligesom et velfungerende hospital, lægehjælp og hjemmehjælp er det. De er ikke specielt tolerante i forhold til social mangfoldighed og større grupper af unge i bylivet gør dem utrygge: Det er utrygt at færdes inde i byen om aftenen. Jeg går ikke derned mere. De unge laver ballade, og vi ældre tør ikke bevæge os omkring om aftenen. De unge tillader sig at fylde det hele. 14

15 Frie I Børnefamilier Frie II Seniorer Cafeer og specialbutikker Skoler og institutioner Mangfoldigt byliv Det helsingoranske Altan/tagterrasse Individuel arkitektur Kultur Natteliv Trygge omgivelser Have/grønne arealer Fritidsfaciliteter Cykelstier Udsigt eller sjæl Altan/tagterrasse Historie Kultur Praktisk og trygt Altan/terrasse/lille have Servicefaciliteter Bus og fortov Mangfoldigt byliv Sjæl og historie Andre børnefamilier Byliv og kultur Tæt på byliv Natur og parker Elevator eller tæt på jorden Velholdte parker Sport og rekreation Indkøbsmuligheder Specialbutikker og restauranter Trygge offentlige rum Figur: Ønsker og behov til omgivelserne ændrer sig gennem livet. Den inderste cirkel rummer de vigtigste elementer ved bostedet, hvor man bor, den yderste rummer de vigtigste elementer i den by, der omgiver én. 15

16 Potentialer ved tæthed Barrierer ved tæthed Anbefaling Frie I Vil gerne bo tæt Er ikke interesserede i have Ingen særlige barrierer Tæt på bymidten i spændende individuel arkitektur med altan, gårdhave eller tagterrasse Stor tolerance over for byliv Interesserede i varieret kultur-, butiks- og natteliv Sætter pris på livlige offentlige rum Børnefamilier Vil gerne bo i nærheden af en rigtig by med et rigt kultur- og byliv Interesserede i fællesskaber med andre børnefamilier hvilket kan fremmes gennem fælles udendørsarealer frem for private haver Vil gerne have institutioner, grøn infrastruktur og detailhandel tæt på Vil ikke bo tæt Efterspørger rummelige boliger og friarealer Ønsker have eller direkte adgang til grønne arealer Trængsel og trafik kan virke afskrækkende Længere fra bymidten i eksisterende huse med have eller nye boliger med grønne fællesarealer Frie II Vil gerne skifte haven ud med en bolig tæt på kulturog byliv eller på skov og hav Generes af uro, støj og trængsel Tæt på bymidten med adgang og udsigt til byliv og havn eller skov og strand I gamle huse med sjæl eller nye med udsigt Seniorer Vil gerne være tæt på butikker og offentlig service f.eks. hospital Vil ikke opgive hus og have før de er nødt til at flytte i ældrebolig Både længere fra bymidten og tættere på bymidten i nye ældreboliger Ønsker tryghed og fællesskab med andre seniorer Generes af uro, støj og trængsel Figur: Skemaet sammenfatter for hver livsfase, hvilke ønsker og behov, der er potentiale i at imødekomme i den tætte by, hvilke behov, der kan være en barriere for fortætning samt vores anbefalinger til livsfasens bosted og beliggenhed i byen. 16

17 OPDYRKERE Frie I Børnefamilier Frie II OPDYRKER TYPE 1 OPDYRKER TYPE 2 Seniorer Hvad der for én familie er et hyggeligt boligområde med godt naboskab og trygge rammer for børn, er i en anden families øjne et kedeligt, anonymt og småborgerligt kvarter. For at forstå hvilke ønsker og behov forskellige mennesker har til deres bosted og by, er det ikke nok at se på forskellige livsfaser, man må også være bevidst om forskellige livsformer. Livsformer handler blandt andet om, hvilket job og hvilken uddannelse man har, hvordan man gerne vil bo og hvilke værdier, der er vigtige for én. Frem for at lave en traditionel livsformsanalyse har vi identificeret fire forskellige typer opdyrkere. Begrebet opdyrkere tager afsæt i ReDs analyse forud for Helsingør Kommunes vision. Her er opdyrkeren et bestemt segment af kreative, som forventes at kunne bidrage til Helsingør ved at få ting til at spire og gro og ved at bearbejde og tilpasse nye trends til en lokal sammenhæng. OPDYRKER TYPE 3 OPDYRKER TYPE 4 I vores optik kan man dog også finde opdyrkere andre steder end blandt de kreative, eksempelvis blandt folk, der på forskellig vis engagerer sig i deres omgivelser og derigennem er katalysatorer for positiv udvikling. På tværs af livsfasegrupperne har vi identificeret fire opdyrkertyper. De er kendetegnet ved forskellige livsformer, forskellige værdier og forskellige præferencer i forhold til bolig- og byliv. Netop fordi de har forskellige måder at agere på i forhold til deres by, er det også forskellige ting, de hver især kan bidrage med. Det betyder ikke, at alle mennesker er lige meget opdyrkere, men at der er forskellige måder at være det på. Opdyrkertyperne går i princippet på tværs af livsfaser, dog vil nogle opdyrker-typer være mere forekommende i nogle livsfasegrupper end andre. Figur: Opdyrkertyperne går på tværs af livsfaserne, selvom nogle opdyrkertyper er mere forekommende i nogle livsfaser end andre 17

18 Iværksætteren den kreative opdyrker Iværksætteren er den kreative opdyrker, som arbejder inden for kunstneriske fag eller starter virksomhed, netværk eller andre initiativer i den kreative branche. Det kan være kunstneren, fotografen eller den grafiske designer, men også marketingchefen, som har startet sit eget internetbaserede legetøjsfirma. Iværksætteren opdyrker byens kreative miljø ved at skabe kunst, kulturaktiviteter, innovation eller små virksomheder. Iværksætteren indfanger nye trends og omsætter dem til den lokale kontekst, og ved sin blotte tilstedeværelse gør iværksætteren samtidig byområder mere attraktive i andre opdyrkeres især fortolkerens og fællesskaberens øjne. Iværksætteren vil først og fremmest være i nærheden af andre kreative iværksættere. Derfor efterlyser de helsingoranske iværksættere et netværkshus eller et samlende sted for byens kreative miljø. Kommunen må meget gerne være primus motor og yde service og støtte til iværksætterne de er ikke bange for at blive holdt for meget i hånden, men har til gengæld heller ikke stor tålmodighed over for bureaukrati. I modsætning til i større byer, hvor kreative iværksættere typisk tiltrækkes af byens rå bagsider, vil iværksættere i Helsingør meget gerne være i midtbyen. Det handler om at være tæt på butikker, liv og energi, men også om den anerkendelse, der ligger i ikke at blive gemt af vejen ude i erhvervsparken, men få en plads i byens hjerte dér hvor banken og advokaterne ligger, som en af de helsingoranske iværksættere udtrykker det. Iværksætternes arbejdsomgivelser skal helst være smukke og have sjæl for de mere kunstneriske af dem gerne på en lidt rå og ufærdig måde, hvor der stadig er mulighed for at sætte sit eget præg. Omgivelserne er vigtige i forhold til at skabe det rette image over for kunder, men også for at blive inspireret i sit arbejde: Mit arbejdsmiljø skal være lækkert, for jeg vil stimuleres, når jeg kigger ud af mit vindue. Derfor skal det ikke ligge ude på en bar mark eller i et erhvervsområde, hvor jeg kigger ind i en betonvæg. Nogle af især de kunstnerisk orienterede iværksættere er interesserede i at kunne bo og arbejde samme sted, men ellers afspejler iværksætternes ønsker til bostedet ofte, at de også er børnefamilier. De kreative iværksættere, der flytter til Helsingør fra København, flytter som oftest ikke fordi de er kreative, men fordi de er børnefamilier, som har et arbejde, de kan tage med sig. Ligesom andre børnefamilier efterspørger de trygge rammer, gode institutioner og boliger med have, men er i forhold til andre mere skeptiske over for monotone parcelhus-kvarterer og mere interesserede i skoler og institutioner med alternativ pædagogik a la Steiner og SKUB-skoler. De lægger også vægt på et stort udbud af kultur- og butiksliv, og på symbolværdien i at have nogle kreative flagskibe i byen: Nu er det den 4. Thai-restaurant, der åbner. Hurtigkarl er væk og han viste jo ellers også udadtil i verden at der er et klientel, og vi har noget andet end thaimad. Det er fedt at vide, at man har nogle fyrskibe, som laver noget helt fantastisk. Badevej er grænsen. Det er røvballegardiner herfra og udefter. For det første er der ikke plads noget sted, fordi der ligger parcelhuse overalt. For det andet er energien i centrum uden for bykernen er det usandsynligt grimt det er næsten ligesom at være i Jylland 18

19 Fortolkeren den romantiske opdyrker Fortolkeren er den romantiske opdyrker, som beskæftiger sig med vidensarbejde og interesserer sig for historie, politik, kultur og natur. Det kan være arkitekten, museumsinspektøren eller præsten typisk har fortolkeren en lang videregående uddannelse og identificerer sig meget med sit arbejde. Fortolkeren opdyrker byens myter og fortællinger gennem viden, kritik og debat, og er en vigtig opinionsdanner i forhold til at forme offentlighedens opfattelse af Helsingør. For fortolkeren er det vigtigt at være omgivet af sjæl og autenticitet i form af historiske bygninger, byliv og specialbutikker. En nytilflyttet fortæller for eksempel, hvorfor hun og hendes mand valgte at flytte til Helsingør frem for Hillerød: Det er det historiske og pittoreske, for eksempel nede ved klosteret. Jeg kan næsten se munkene fra tidernes morgen min historiske bevidsthed skærpes. Drømmescenariet ville være at rekonstruere de gamle butiksmiljøer med små specialbutikker i de gamle huse. Fortolkeren sætter pris på byliv og går op i, at der er mange forskellige små caféer, restauranter og butikker i byen. Kulturlivet er også helt centralt for dem, både fordi de selv er aktive kulturforbrugere, men også fordi det er vigtigt for deres selvopfattelse at bo i en rigtig by, der har et kulturliv. Naturen har stor betydning for fortolkerne særligt uspoleret natur som skov og strand hvor de kan finde fred og ro, frem for pæne parker eller haver. De vil gerne bo enten i gamle huse eller i ny smagfuld arkitektur med udsigt til historisk by eller natur, mens den mere forstadsagtige bebyggelse med indkøbscentre, benzinstationer og parcelhuse ikke er i høj kurs: Uha, jeg får det ikke godt, når jeg ser Silvan. Det symboliserer noget, som ikke skal ligge ved siden af, hvor jeg bor. Fortolkeren kan nu godt finde på selv at bosætte sig i et parcelhuskvarter, men de vil typisk lægge vægt på at der er noget andet lige i nærheden skov, hav, historiske bygninger som kan give deres område en egenart. Det er ikke helt vildt interessant at løbe rundt om søerne i København. Jeg er mere til at gå en to timers tur i skoven og plukke svampe. Jeg vil gerne kunne bade, sejle og fiske. Og kigge ud over vandet. Det giver ro. 19

20 Fællesskaberen hverdagsopdyrkeren Fællesskaberen er den hverdagsorienterede opdyrker, som er socialt bevidst og typisk arbejder med mennesker. Det kan for eksempel være folkeskolelæreren eller socialrådgiveren, som også i sin fritid opdyrker lokale fællesskaber ved at engagere sig i sit nærmiljø, tage ansvar og skabe tryghed. Fællesskaberen går i spidsen for eller støtter op om socialt orienterede initiativer som for eksempel boligfællesskaber, medborgerhuse eller arbejdsdage. Fællesskaberen vil bo et sted, hvor der frem for alt er et godt nærmiljø, som kan danne ramme om fællesskab: Mange mennesker flytter bare på grund af det enkelte hus, men for mig er omgivelserne mere vigtige jeg skal føle mig interesseret i mit område. Hvis der er gode, grønne fællesarealer, kræver fællesskaberen ikke nødvendigvis egen have, men gerne et mindre privat udendørs-areal, hvor man kan trække sig lidt tilbage. Dér hvor fællesskaberen bor, skal der være godt naboskab, fritids-aktiviteter for børn og unge og offentlige rum, der inviterer til ophold og fællesskab. De vil gerne bo i et område med socialt boligbyggeri og en heterogen beboersammensætning, så længe det bare er folk, der også er interesserede i at tage del i fællesskabet. Det kræver imidlertid, at det er folk, der i en vis udstrækning minder om dem selv, og særligt de potentielle tilflyttere af fællesskaber-typen er tiltalt af tanken om at kunne tage deres venner med sig i et boligfællesskab, når de flytter ud af byen. Igen er skræmmebilledet parcelhuse: Det skal bare ikke være i et intetsigende parcelhusområde. Der ser man aldrig folk de går bare og gemmer sig bag deres høje hække. Fællesskaberen kan nu godt finde på at bo i parcelhus, men i modsætning til flere af de andre opdyrkere er de også glade for etagebyggeri og har ikke noget imod at bo tæt. Offentlig transport og miljømæssig bæredygtighed er kerneværdier for fællesskaberen, og for dem er ideen om det nordsjællandske ikke nødvendigvis et plus. I forhold til fortolkeren er fællesskaberen ikke specielt interesseret i at have sjæl og historie i sine nærmeste omgivelser de vil hellere skabe historien selv: Når noget har historie er det jo gammelt og slidt. Det må ikke være for gammelt - jeg drømmer ikke om stuk. Tværtimod kan jeg godt lide at være en del af noget nyt, der bliver bygget op. Jeg vil ikke det der forpuppede liv i et parcelhus, hvor man bare er derhjemme med kernefamilien. Der skal være et nærmiljø, hvor man ikke passer sig selv alt for meget, men hvor folk er glade for at være en del af noget fælles. 20

21 Ildsjælen fritidsopdyrkeren Ildsjælen er den fritidsorienterede opdyrker, som engagerer sig frivilligt i foreninger, skolebestyrelser og sportsklubber. Det kan være håndværkeren eller revisoren for hvem familie og fritid er centrale værdier. Ildsjælen opdyrker sin by og sit nærområde ved at bidrage til det lokale forenings- og fritidsliv, være lokalpolitisk aktiv, deltage i borgermøder og skrive læserbreve. Hvor ildsjælen bor, skal der være styr på tingene. Der skal være ordentlige veje, legepladser og cykelstier, tidssvarende sportsanlæg, indkøbsmuligheder og parkeringspladser. Ildsjælen er meget mobil, kører sine børn til fritidsaktiviteter og er måske selv pendler: Motorvejen skal jo være i nærheden. Ikke lige op af hvor jeg bor, men den er supervigtig, så jeg kan komme på arbejde og besøge de venner som ikke bor i Helsingør. Ildsjælen vil gerne bo i parcelhus, og egen have er helt central. Bostedet skal være pænt, ordentligt og funktionelt. De praktiske forhold i den enkelte bolig betyder mere end stedets sjæl og autenticitet: Privatliv er vigtigt for ildsjælen, men der må gerne være godt naboskab over hækken især hvis de andre i kvarteret minder om dem selv og har børn. I ildsjælens by skal der være gode institutioner, ordentlig service og et blomstrende foreningsliv. Og så skal der være trygt og ikke for mange sociale problemer. En potentiel tilflytter, som valgte at flytte til Hillerød efter at have kigget på boliger i Helsingør og Køge, fortæller: Jeg synes, jeg har hørt om nogle optøjer i Helsingør. Så tænker man: uha, der skal mine børn gå i byen en dag. Derfor fravalgte vi Køge, men vi ville sikkert godt kunne finde et pænt kvarter i Helsingør. Der må gerne være loppemarked eller vejfest i mit kvarter. Men egen have betyder rigtig meget. Som jeg har det i dag, vil jeg ikke dele mine staudebede Selve huset, indretningen og størrelsen betyder meget. Hvor lækkert det er, om køkkenet er nyt, om der er en have og terrasse med plads til grill og barnevogn. 21

22 Idealistisk Fællesskaberen hverdagsopdyrkeren Nærmiljø - bofællesskab - ungdomsklub - naboskab Ønsker: Social mangfoldighed, tryghed og sammenhold, faciliteter for børn og unge, gode offentlige rum og offentlig transport, miljømæssig bæredygtighed Bidrager med: Opdyrker lokalt fællesskab og socialt engagement, tager ansvar og skaber tryghed. Støtter op om sociale tiltag som f.eks. boligfællesskaber. Tolerance i forhold til social mangfoldighed Fortolkeren - den romantiske opdyrker Fortælling - bibliotek - skov - byliv Ønsker: Sjæl og autenticitet, historiske bygninger, uspoleret natur, byliv, kulturaktiviteter, caféer, restauranter og specialbutikker, stedets egenart Bidrager med: Opdyrker byens myter og fortællinger bidrager til at forme Helsingørs betydning i egne og andres øjne. Viden, kritik og debat er opinionsdannere. Tolerance i forhold til byliv Funktionelt Æstetisk Ildsjælen - fritidsopdyrkeren Silvan - parcelhus - forstad - håndbold Ønsker: Moderne service, sportsfaciliteter, infrastruktur, gode institutioner, trygge rammer, have, privatliv, naboer, der minder om dem selv og har børn Bidrager med: Opdyrker forenings- og fritidslivet, engageret i skole-, institutions- og idrætsforeningsbestyrelser samt i lokalpolitik Iværksætteren - den kreative opdyrker Værksted - kultur - kontorfællesskab - netværk Ønsker: Andre iværksættere, at være i centrum, kulturaktiviteter, cafeer og butikker, industribygninger med råhed og sjæl, iværksætter-hjælp fra kommunen Bidrager med: Opdyrker kreativt miljø, skaber kunst, kultur og små virksomheder. Transformerer nye trends til lokal kontekst, gør områder attraktive for Fortolkeren og Fællesskaberen Initiativrig Figur: De fire opdyrkertyper kan placeres mellem to spektre. Den lodrette akse illustrerer måden, hvorpå de bidrager til byen: om det primært er i kraft af deres idealisme eller deres initiativ. Den vandrette akse illustrerer deres behov og ønsker til omgivelserne: om de primært skal være funktionelle eller æstetiske. 22

23 OMRÅDEANBEFALINGER Konklusionerne i de tre foregående analysekapitler omsættes i nedenstående til en række specifikke anbefalinger for hvert af de 4 områder. For en nærmere beskrivelse af de fire områder henvises til den fysiske analyse. Anbefalingerne bygger dels på, hvem der er potentiale for at tiltrække gennem fortætning af området, dels hvem der med sin tilstedeværelse vil kunne bidrage til at udvikle stedet. For hvert område peger vi på, hvem der kan være dynamo i udviklingen af området både hvilke opdyrkertyper og hvilke beboergrupper, der mest oplagt kan tiltrækkes og hvordan området skal udvikles for at tiltrække dem. Helt generelt gælder det, at folk gerne vil bo i nærheden af nogen, der minder om dem selv - også selvom de er tilhængere af mangfoldighed. Det betyder ikke, at man skal lave de fire områder til ghettoer for hver sin type beboere, men at man i udviklingen af området med fordel kan arbejde med at slå en bestemt tone an. Ved at lægge kimen til en særlig stemning, funktionalitet og identitet, kan man tiltrække netop de mennesker, som bedst vil kunne dyrke områdets potentialer og få stedet til at blomstre også i andre beboeres øjne. Anbefalingerne skal altså læses som en strategisk rettesnor for fortætningen, mens det færdigudviklede område både vil og skal være mere sammensat. 23

24 Område 1 Hvem: Fællesskaberen - fortolkeren Fællesskaberen er den opdyrker, der bedst kan tiltrækkes til og opdyrke område 1, fordi der er potentiale for socialt fællesskab, mangfoldighed, tæthed og fælles grønne arealer: 1 Hvis området fik et løft ville jeg gerne bo her et forsamlingshus, noget butiksliv, et par værksteder, en lille plads, en basketbane Området er mest velegnet til børnefamilier og seniorer, da det ikke er helt bynært, men har mulighed for direkte adgang til grønne fællesarealer. Nærheden til skov giver dog også mulighed for at tiltrække frie II-gruppen, særligt af fortolker-typen, som gerne vil være tæt på naturen. Hvis området får et løft, er der mulighed for at tiltrække helsingoranere, som ellers bor andre steder i byen, men gerne vil tæt på skoven. Fællesskaberen Ildsjælen Fortolkeren Iværksætteren Hvordan: Grøn profil - byøkologi - social rummelighed - lokalt engagement - Billige boliger med direkte adgang til det grønne, der appellerer til børnefamilier af fællesskabertypen, og mere eksklusive boliger samt ældreboliger med udsigt til trækronerne, der appellerer til frie II og senior-fortolkere - Faciliteter for børn og unge: cykelstier, legepladser og sportsbaner - Offentlige rum med fælles aktiviteter: Værksteder, kvartershus, pladser der inviterer til fællesskab - Miljømæssig bæredygtighed: passivhuse, genanvendelse af regnvand, affaldssortering - Borgerinddragelsesprocesser: lokalt ejerskab og engagement 24

25 Område 2 Hvem: Fortolkeren - iværksætteren 2 Fortolkeren er den opdyrker, der er mest oplagt i område 2, da området har netop den historiske sjæl og autentiske charme, som de lægger vægt på. Det er tæt på byens udbud af kultur og butiksliv, men stadig roligt med nærhed til vand og strand: Det er et forkælet område det er placeret så godt, at man slet ikke behøver gøre noget I havneområdets værft og kajarealer er der desuden store potentialer i at tiltrække kreative iværksættere. Deres tilstedeværelse ville samtidig kunne gøre området endnu mere attraktivt for turister og fortolkere. De mest oplagte nye beboere er frie II - gruppen især helsingoranere der hidtil har boet i villa eller parcelhus, men vil have bynær havudsigt i stedet for have, når børnene flytter hjemmefra. Området kan også blive interessant for seniorer og tilflyttere i frie I-gruppen, der gerne vil bo tæt på både by, kulturliv og rekreative områder ved vand og strand. Fællesskaberen Ildsjælen Fortolkeren Iværksætteren Hvordan: Udsigt & udsyn - historie & sjæl - kulturaktiviteter - byliv - Værn om og byg videre på områdets charme og egenart, nyt byggeri fyldes ind i eksisterende huller - Lækre boliger i nyt og gammelt byggeri med udsigt, store altaner, tagterrasser eller hyggelige gårdhaver - Husbåde eller andre alternative bo- og arbejdsformer for kreative iværksættere i havneområdet - Koble området op på midtbyens byliv og turisme via spændende offentlige rum og oplevelsesorienterede funktioner som marked, specialbutikker, hotel, restaurant og kurbad - Kulturevents og arrangementer, der giver liv og stemning 25

26 Område 3 Hvem: Iværksætteren - fortolkeren 3 Iværksætteren er den type der bedst vil kunne tiltrækkes til og opdyrke område 3. Det er tæt nok på midtbyen til, at de stadig vil føle sig tæt på dér, hvor tingene sker, og der er allerede et spirende miljø med galleri og kontorfællesskab på Badevej at bygge videre på. Desuden er nogle af områdets eksisterende bygninger velegnede til genanvendelse for kombinationer af kontor, værksted og boliger for kreative iværksættere. Nærheden til jernbanen kan være et positivt element i forhold til at tiltrække fortolkere i frie I-gruppen: Jeg kunne godt bo her et par år inden jeg fik børn. Togene giver en fed stemning, som jeg gerne vil være tæt på. Hvis området blev opdyrket af iværksættere kunne det på sigt også blive attraktivt for fortolkere både tilflyttere og helsingoranere. Fællesskaberen Ildsjælen Fortolkeren Iværksætteren Hvordan: Rå autenticitet - midlertidighed - kreativ klynge - urban intensitet - Varieret arkitektur som infill i eksisterende byggeri, loft-agtige boliger, parasitbyggeri. Gerne råt og ikke for færdigt, det skal ikke være ligeså gennemdesignet og præget af god smag som i område 2 - Genanvendelse af gamle bygninger som skole og rammelistefabrik til nye formål. Så få restriktioner som muligt der skal være mulighed for selv at sætte sit præg - Mulighed for midlertidig brug af bygninger til kreative formål - Netværkshus for kreative iværksættere eventuelt også netværksboliger - Bedre forbindelser til vandet og evt. rekreativt anlæg med badeanstalt eller urban strand med mere mangfoldigt liv og råt præg end nord for byen 26

27 Område 4 Hvem: lldsjælen - fællesskaberen - iværksætteren I område 4 er der mulighed for at give rum til ildsjælens udfoldelser. Der er plads nok til parcelhuse med haver, og der er en række praktiske fordele, da det er tæt på infrastruktur, indkøbsmuligheder i Prøvestenscentret og grønne, rekreative områder: Jeg kunne godt se min datter løbe op ad den her sti. Og jeg kunne selv mountainbike i skoven her eller ta en løbetur. 4 Området kan endvidere tiltrække fællesskabere og iværksættere, som er engageret i pladskrævende aktiviteter: her er muligheder for at genanvende nogle af de store industrihaller til marked, koncert, messe eller sport, og der er grunde som er store nok til oldekolle eller boligfællesskab for unge familier. Centralt er, at det er noget, der udgør en social helhed i sig selv. Som en af de kreative iværksættere formulerer det: Fællesskaberen Fortolkeren Hvis jeg skal bo på Lars Tyndskids marker er det vigtigt, at naboerne også er iværksættere. At vi har et lille samfund. Områdets potentiale er, at det er forholdsvis ukodet, og derfor kan indtages og defineres på mange forskellige måder. Det har ikke i udgangspunktet meget af den helsingoranske autenticitet, som især fortolkerne efterspørger. For helingoranere inklusiv de kreative iværksættere skal meget til at ændre ideen om et kedeligt industriområde. Derfor er det i første omgang især tilflyttere børnefamilier og seniorer samt forskelligt erhverv der vil kunne opdyrke området. Ildsjælen Iværksætteren 27

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Christianshavn: Erhvervsandel sælges med tilladelse til mad og alkohol

Christianshavn: Erhvervsandel sælges med tilladelse til mad og alkohol Christianshavn: Erhvervsandel sælges med tilladelse til mad og alkohol Beliggende i den gamle bydel mellem kanalen og voldene - og tæt på Holmen og Operaen. Se film fra ejendommen Prinsessegade 77, 1422

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Udvalgsarbejde i Temagrupper.

Udvalgsarbejde i Temagrupper. Udvalgsarbejde i Temagrupper. Målsætning for udvalgsarbejdet. Lokalrådet har til opgave at udarbejde plan for lokalområdet. Gruppernes tema forslag skal være centrale elementer i denne plan. Lokalrådet

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

humlebæk FOR LIVSNYDERE I ALLE ALDRE

humlebæk FOR LIVSNYDERE I ALLE ALDRE humlebæk FOR LIVSNYDERE I ALLE ALDRE Humlebæk v.1 jmdanmark.dk byen ved øresund Humlebæk side 3 JM Danmark, der er en af nordens førende projektudviklere af boliger og boligområder, opfører de kommende

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus

Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus Interview Jeg vil gerne kunne se tilbage om 10 år og sige, at vi var med til at sætte en ny dagsorden for kulturlivet i Aarhus Mød KulturERhvervs medlem, Kim Bisgaard i et interview om hjertebarnet, Godsbanen

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Olof Palmes Park. - Skønne solfyldte balkoner - Stor fælles tagterrasse - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og eng ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE

Olof Palmes Park. - Skønne solfyldte balkoner - Stor fælles tagterrasse - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og eng ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE Olof Palmes Park ARKITEKTTEGNEDE BOLIGER TIL LEJE - Skønne solfyldte balkoner - Stor fælles tagterrasse - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og eng Adresse: Olof Palmes Allé 42B Skejby, Århus www.olofpalmespark.dk

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Betragtninger, styrker, udfordringer

Betragtninger, styrker, udfordringer Betragtninger, styrker, udfordringer I forbindelse med byfornyelsesprocessen i Nørre Snede blev der i juni 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt byens borgere. Undersøgelsen havde overskriften

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011

Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011 Guggenheim, Bilbao Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011 Programforslag og tilbud fra byrejsen.dk strategisk byudvikling Baggrund: Roskilde Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Kongslunden Lejligheder og rækkehuse til leje

Kongslunden Lejligheder og rækkehuse til leje Kongslunden Lejligheder og rækkehuse til leje - 45 arkitekttegnede boliger - Skønne solfyldte haver og balkoner - Grønne fællesarealer - Tæt på skov og sø Adresse: Ellebrinken 136-172 Lystrup, Århus www.kongslunden.dk

Læs mere

Højgaarden - Vestbjerg

Højgaarden - Vestbjerg Højgaarden - Vestbjerg Nyt attraktivt boligområde i Vestbjerg tæt på bylivet og midt i naturen! INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Vestbjerg 06 boligoversigt 02 OMRÅDET 07 Byggegrunde 03 Vision 08 Grundoversigt 04

Læs mere

CALUM CONCEPT CONCEPT

CALUM CONCEPT CONCEPT CALUM CONCEPT CALUM CONCEPT CALUM ConCEpT CALUM Concept er totalkonceptet for jer, der vil bo ikke bare godt, men bedst. I som ønsker et spændende, individuelt drømmehus på en attraktiv grund i et attraktivt

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalg Jemtelandsgade 3, 4 sal (lokale 417) 2300 København S Web: www.aølu.dk Facebook: www.facebook.com/amageroest

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE

Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE Erhvervslejemål med udsigt til nye forretningsmuligheder. Kalvebod Brygge i Københavns indre havn er en af hovedstadens mest eftertragtede adresser. Området

Læs mere

BORGER- UNDERSØGELSE. Resultater fra undersøgelsen, januar 2015. Visionsproces i Hillerød Kommune

BORGER- UNDERSØGELSE. Resultater fra undersøgelsen, januar 2015. Visionsproces i Hillerød Kommune BORGER- UNDERSØGELSE Visionsproces i Hillerød Kommune Resultater fra undersøgelsen, januar 2015 Indhold Side 1. Overordnede konklusioner 2 2. Formål med borgerundersøgelsen 3 3. Metode 3 4. Resultater

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Sønderparken. Moderne lejligheder. Attraktive fællesarealer. Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem

Sønderparken. Moderne lejligheder. Attraktive fællesarealer. Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem Sønderparken Moderne lejligheder Attraktive fællesarealer Bliv en del af Sønderparkens fællesskab Velkommen hjem Danmarksgade 81 7000 Fredericia Tel 75 92 48 44 adm@boli.nu Åbningstider Mandag - fredag:

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer

Seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer Seniorbofællesskabet Den 3. Revle Vore valg Vore erfaringer November 2014 Oplægget omfatter Almindeligste fremgangsmåde ved oprettelse af seniorbofællesskaber de seneste 15 år Vores lange forløb i korte

Læs mere