TÆT BY - TÆTTERE PÅ. En etnologisk undersøgelse udarbejdet af Hausenberg for Helsingør Kommune. Oktober 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TÆT BY - TÆTTERE PÅ. En etnologisk undersøgelse udarbejdet af Hausenberg for Helsingør Kommune. Oktober 2008"

Transkript

1 TÆT BY - TÆTTERE PÅ En etnologisk undersøgelse udarbejdet af Hausenberg for Helsingør Kommune Oktober 2008

2 Helsingør Kommune 2008 Tekst og grafisk bearbejdning: Hausenberg ApS. Fotos: Hausenberg og Entasis Diagrammer og illustrationer: Hausenberg En stor tak til alle der har medvirket i vores interviews og fokusgrupper Marie Stender Sofie Kyllesbech Nicolai Carlberg 2

3 INDHOLD INTRODUKTION s. 4 OM UNDERSØGELSEN s. 5 HELSINGØR - INDEFRA OG UDEFRA s. 7 LIVSFASER s. 10 OPDYRKERE s. 17 OMRÅDEANBEFALINGER s. 23 AFRUNDING s.29

4 INTRODUKTION I den tætte by lever mange mennesker tæt sammen folk der har vidt forskellige behov og ønsker til deres bosted og by. De forskelle, der er blandt livsfaser og livsformer, kan anvendes som et aktiv i fortætningen og udviklingen af Helsingør by, hvis man arbejder kvalificeret og konstruktivt med dem. Denne rapport handler om, hvordan Helsingør by kan fortættes og samtidig give de bedst mulige rammer for de mennesker, der skal bo og leve i byen. Rapporten bygger på en etnologisk undersøgelse, som indgår i projektet Tæt by tættere på. Fortætning i eksisterende byområder, der er iværksat af Helsingør Kommune i samarbejde med Plan 09. Projektet består ud over den etnologiske analyse af en fysisk analyse, der har til formål at afdække hvor og hvordan, der kan fortættes i Helsingør by. Baggrunden for projektet er kommunens målsætninger om at tiltrække 1000 nye borgere i alderen år, at etablere flere familievenlige boliger og at skabe 1000 nye arbejdspladser. Da byen er omgivet af hav og skov er udbygningsmulighederne begrænsede, og det er derfor gennem en fortætning af udvalgte områder i byen, at målene kan realiseres. Den etnologiske undersøgelse er udført i tæt samspil med den fysiske analyse. Formålet er at kvalificere udvælgelsen af - og strategien for en række fortætningsegnede områder: Hvilke områder egner sig til fortætning? Hvordan kan nuværende og kommende beboeres ønsker og behov indarbejdes i fortætningen? Hvilke potentialer og barrierer er der ved at bo tæt for folk i forskellige livsfaser? Og hvordan kan man gennem fortætningen tiltrække de mennesker, der kan være med til at generere en positiv udvikling i områderne? Mange kommuner har for tiden fokus på at tiltrække den kreative klasse, men er mindre opmærksomme på, hvordan andre grupper kan bidrage til byen. Denne rapport giver Helsingør Kommune et redskab til at arbejde kvalificeret med at tiltrække en bredere vifte af mennesker, der på forskellig vis kan bidrage til byens udvikling. Vi tager afsæt i ideen om opdyrkeren, som den, der kan få ting til at spire og gro i sine omgivelser, og introducerer fire forskellige opdyrker-typer, der kan være med til at realisere potentialerne i byens fortætningsegnede områder. Læsevejledning Rapporten indledes med en kort skitsering af undersøgelsens metoder. Herefter følger tre kapitler, som repræsenterer hver sin analytiske optik: I første kapitel, Helsingør indefra og udefra, skitserer vi, hvordan byen som helhed opfattes blandt henholdsvis helsingoranere og folk, der kunne overveje at flytte til Helsingør. I andet kapitel, Livsfaser, analyserer vi, hvilke ønsker og behov forskellige livsfasegrupper har til deres bosted og by, og hvilke potentialer og barrierer dette giver i forhold til fortætning. I det tredje kapitel, Opdyrkere, identificerer vi fire typer af opdyrkere og analyserer, hvordan de hver især kan tiltrækkes til og bidrage til et byområde. Endelig sammenfatter vi konklusionerne fra de tre delanalyser i en række konkrete anbefalinger til de fortætningsegnede områder, som er beskrevet i den fysiske analyse. 4

5 OM UNDERSØGELSEN For at skabe innovativ byudvikling må man tage afsæt i viden om dem, der skal leve og bo i byen. Den viden skabes ved at tage borgerne alvorligt, men ikke nødvendigvis helt bogstaveligt. Hvis man spørger folk om deres behov, vil de ofte ønske sig mere af det, de har i forvejen. Hvis man derimod sætter deres udsagn ind i en større sammenhæng, kan man skabe by- og boligområder, som svarer bedre på borgernes behov, end de løsninger, de umiddelbart selv kunne forestille sig. Vores tilgang drejer sig derfor ikke blot om at gengive borgernes umiddelbare holdninger til, hvordan deres bolig og by skal se ud. Vi bestræber os i denne undersøgelse på at komme et spadestik dybere og skabe indsigt i de bagvedliggende værdier og sociale positioner, som har betydning for, hvor man bosætter sig, og hvordan man bruger sin by. Deltagerne i den etnologiske undersøgelse er blevet rekrutteret dels gennem kommunens borgerpanel, dels gennem personlige netværk. Vi har indsamlet data på fire forskellige måder: - Vi har lavet interviews med kreative iværksættere i Helsingør og med kreative i København, som kunne overveje at flytte til Helsingør. - Vi har afholdt fokusgruppemøder med unge uden børn, med børnefamilier, med seniorer og med kreative iværksættere. Fokus for diskussionerne var deltagernes ønsker og behov til deres bosted og by. I fokusgrupperne indgik billedøvelser, hvor deltagerne skulle forholde sig til billeder af forskellige typer byliv og bebyggelse, og kortøvelser, hvor de skulle beskrive byens plusser og minusser og placere dem på et kort over Helsingør. 5

6 - Vi har lavet interviews med potentielle tilflyttere, herunder folk, der kommer fra Helsingør og omegn og kunne overveje at flytte tilbage (potentielle hjemkommere), samt folk, der har overvejet at flytte til Helsingør, men er flyttet et andet sted hen. - Vi har afholdt en feed-back walkshop, hvor vi tog del tagerne med ud og kigge på de fire udvalgte områder. Deltagergruppen var sammensat af helsingoranere og potentielle tilflyttere, forskellige aldersgrupper og forskellige opdyrkertyper. Fokus var at få deltagernes feed-back på arkitekternes første ideer til områderne, at diskutere områdernes styrker og svagheder, samt hvad skulle der til, for at de ville bo der. Selvom den overordnede målsætning er at få en større andel yngre borgere i Helsingør, beskæftiger undersøgelsen sig også med de ældre borgere. Tanken er, at man i forbindelse med fortætningen kan skabe attraktive boligog byområder for de ældre, der ved at flytte ud af deres nuværende bolig vil frigøre familieegnede boliger til yngre borgere. Analysens gennemgående fokus er de ønsker og behov, der relaterer sig til bosted, men da kommunen er interesseret i at tiltrække kreative iværksættere, fokuserer vi for denne gruppes vedkommende også på ønsker og behov til arbejdsstedet. For at kvalificere anbefalingerne til hvor og hvordan, der skal fortættes i Helsingør by, er den etnologiske undersøgelse foretaget parallelt med og i tæt samspil med den fysiske analyse udført af Entasis. Vi har taget del i arkitekternes områderegistreringer, de har taget del i vores empiriindsamling, og de to analysers resultater er blevet udviklet og koordineret på møder undervejs.

7 HELSINGØR - INDEFRA OG UDEFRA Enhver by er omgærdet af nogle fælles historier, som er med til at give den betydning. Det er myter om stedet, som man får fortalt igen og igen, og som oftest er hjulpet godt på vej af medierne. Folk fortæller dem måske på forskellige måder, eller giver dem en personlig drejning, men det mytiske ved dem er, at de ikke udspringer af den enkeltes erfaring. Det er tværtimod fælles fortællinger, som man bruger til at spejle sine egne oplevelser i. Myterne er i denne sammenhæng værd at kigge nærmere på ikke for at vurdere, om de er sande eller falske, men fordi de har betydning for, hvordan et område opfattes, og om det er et sted, man kunne forestille sig at bo. Selvom undersøgelsens primære fokus er at afdække, hvilke ønsker og behov, forskellige mennesker har til deres bolig- og byområde, kigger vi derfor i nedenstående nærmere på, hvordan Helsingør som helhed opfattes. Dette gør vi for at give nogle mere overordnede strategiske anbefalinger til, hvad der er vigtigt for at tiltrække nye borgere og fastholde dem, der allerede bor i byen. Der er forskel på hvilke myter om Helsingør, der fortælles blandt helsingoranere og blandt folk som kunne overveje at flytte til Helsingør, ligesom der er forskel på hvordan de enkelte områder i byen tager sig ud i helsingoraneres og potentielle tilflytteres øjne. Hvor et områdes image kan være vanskeligt at ændre i helsingoranernes øjne, er de potentielle tilflytteres indtryk ikke på samme måde forudindtaget. Det betyder dog omvendt også, at der skal mere objektive kvaliteter til at tiltrække potentielle tilflyttere. Det er ikke nok at vide, at der er skov eller kulturhistorie i nærheden, hvis man ikke lige kan se det. 7

8 Set indefra Helsingoranerne Helsingoranerne er stolte af deres by. Byen har en stærk identitet, som baserer sig på den rige kulturhistorie og de naturskønne omgivelser. Blandt helsingoranere støder man dog ofte på historien om Helsingørs storhed og fald: I gamle dage kunne vi det hele, men nu er Hillerød løbet med udviklingen, mens Helsingør har sovet i timen, hedder det. Der hænger en desillusioneret stemning omkring byens udviklingsmuligheder og ansvaret placeres entydigt hos kommunen og politikerne. Som én siger: Der er nogen, der burde sidde og have røde ører over, hvordan man har tacklet byen de sidste mange år. Vi havde Wibroe, værftet, uddannelser og storindustri. Vi havde det hele her. Vi havde drømmebyen. Nu har vi den i Hillerød. Den manglende entusiasme over kommunens forvaltning af byen er også stærk blandt de kreative iværksættere, der taler om kommunen som en modstander frem for en samarbejdspartner. En kreativ, der er flyttet fra Helsingør fortæller: Det er som regel enten Hillerød eller Helsingborg, som helsingoranerne spejler deres by i, for at pointere, hvad man har gjort bedre i de andre byer. I Hillerød er det særligt erhverv og uddannelser, der henvises til, mens man i Helsingborg formodes at være bedre til at skabe et dynamisk by- og kulturliv. Dog betragtes Helsingør stadig som mere gammel-fin, på grund af Kronborg, den historiske bymidte og beliggenhed ved hav og skov. Selv om man måske ikke kan se havet fra sin have, kan man næsten mærke det i luften man indånder, hævdes det. Det at bo nær hav og historie er en helt central del af helsingoranernes identitet: Jeg ville blive kvalt, hvis jeg skulle bo inde i landet. Det ville være frygteligt, hvis der blev bygget en masse op, så jeg ikke kunne få det lille kig til lysene ovre i Helsingborg. Jeg ville ikke bo, hvor der var a la Prøvestenen hele vejen omkring mig Prøvestenen bliver ofte brugt som symbol på alt det modsatte af, hvad der opfattes som ægte helsingoransk: Hvor bymidten er smuk, gammel og typisk Helsingør, er Prøvestenen grim, moderne og kunne være hvor som helst. Også blandt de der bor i moderne parcelhuse uden for centrum og bruger mere tid i Prøvestenscentret og på motorvejen end i den gamle bymidte og ved havet, er det alligevel den gamle by og havet, som er identitetsbærende. Sådan er forholdet mellem moderne forstæder og historiske bykerner i almindelighed, men i Helsingør synes polariteten mellem det identitetsgivende bycentrum og den praktiske hverdagsby udenom særlig udtalt. Helsingborg er federe. Der er et internationalt touch og en handlekraft. I Helsingør er der bare en masse snak og bureaukrati. De tror man kan bygge kreativitet, det kan man ikke. Den gror selv, og så kan man bevare den 8

9 Set udefra de potentielle tilflyttere Også blandt de potentielle tilflyttere er det Kronborg, historien og havet, der fylder i det mentale landskab. Enkelte nævner fulde svenskere som regel med et smil på læben mens andre har bidt mærke i historier om sociale problemer og vold i bydelen. Generelt skelner de potentielle tilflyttere dog ikke så konsekvent som helsingoranerne mellem Helsingør og eksempelvis Hillerød. Særligt de, som ikke selv kommer fra Nordsjælland skærer Nordsjælland over en bred kam, og tænker Helsingør som indbegrebet af det nordsjællandske. For nogle er det ensbetydende med overskud, smuk natur, store huse og veluddannede mennesker. Andre har mere negative associationer og taler om whisky-bæltet, hvor ejendomspriserne er skyhøje, og bilismen vægtes højere end den offentlige transport. En potentiel tilflytter siger: En konservativ højborg, hvor folk sidder bag deres hække og er indskrænkede. For de potentielle tilflyttere fra København er der langt til Helsingør. Selvom de godt kunne forestille sig at bo i Helsingør, virker transporttiden til København afskrækkende, og Kystbanen har ikke det bedste ry. Jobmuligheder i Helsingør og transportforbindelser til København er derfor afgørende, hvis Helsingør skal komme i betragtning, når de står for at flytte ud af København. Samtidig har afstanden til København dog også sine fordele: Både nytilflyttede og potentielle tilflyttere fremhæver som et stort plus, at Helsingør er sin egen by med kulturliv og specialbutikker, frem for en forstad til København. Hvis de skal overveje at flytte helt til Helsingør forventer de til gengæld også, at byen kan byde på andre boligtyper, end dem de kommer fra i København. Som én siger: Man flytter ikke til Helsingør for at flytte i lejlighed. Det skal være noget med direkte adgang til det grønne. Boligpriser og -udbud står selvsagt centralt i konkurrencen med andre byer, men ligeså vigtig er kommunens ry og serviceniveau. En ung kvinde, der har været med til at grundlægge et boligfællesskab for 54 familier, ledte efter en grund forskellige steder på Sjælland, og endte i Albertslund, på grund af kommunens velvilje og de gode vilkår for børnefamilier: Det er ikke kun afstanden, der gør det. Det er også noget med de mennesker, der bor der og faciliteterne hos kommunen. Albertslund er den kommune i Danmark, der bruger flest penge på skoler, og der er gratis varm mad i alle vuggestuer og børnehaver. Det handler også om service til borgerne. Anbefaling For at fastholde borgere er det vigtigt at: - Bevare og bygge videre på Helsingørs karakteristiske identitet tæt på natur og historie - Vende den desillusionerede stemning kommunen skal være iværksætter på progressive tiltag - Værne om- og understøtte det kreative miljø, der allerede findes i byen - Give borgerne indflydelse på og ejerskab til byens udvikling gennem innovative borgerinddragelsesprocesser For at tiltrække borgere er det vigtigt at: - Profilere Helsingør som Nordsjællands humane hovedstad en by man forbinder med etnisk og social mangfoldighed frem for whiskybælte eller sociale problemer - Satse på frodigt kultur- og butiksliv det styrker oplevelsen af Helsingør som en rigtig by - Skabe arbejdspladser og smidig infrastruktur - Gøre byen ideel for familier billige boliger, gode institutioner og offentlig service 9

10 LIVSFASER De ønsker og behov, man har til sin bolig, sit nærområde og sin by ændrer sig gennem livet. Det betyder ikke, at ethvert livsforløb følger en lige linje fra ung single til børnefamilie og endelig enlig pensionist. Stadigt flere lever som enlige og mange stifter familie flere gange i løbet af livet. De samme mennesker kan derfor meget vel veksle mellem at være del af en børnefamilie i nogle perioder og være singles i andre - har de delebørn skifter de måske endda livsfase hver anden uge. Når man vælger bosted tager man imidlertid udgangspunkt i de behov, man forestiller sig at have i den nærmeste fremtid, og det er typisk i forbindelse med overgangen fra én livsfase til en anden, at man flytter. I nedenstående beskrivelse af, hvilke ønsker og behov folk har til deres bosted og by, tager vi afsæt i livsfaser frem for aldersgrupper. Det centrale er i denne sammenhæng, hvor man er i sit liv, og ikke hvilken alder man har. Ud over børnefamilier og seniorer bruger vi kategorierne frie I og frie II. Frie I er de fortrinsvist unge, der bor alene eller i parforhold uden børn. En livsfase, der i forhold til tidligere varer længere og er karakteriseret af stor frihed. Frie II er de arbejdsduelige, endnu ikke gamle, hvor børnene er flyttet hjemmefra. I denne periode er rådighedsbeløbet typisk stort, og man opfatter sig i stigende grad ikke som gammel. Livsfase-opdelingen og de ønsker og behov, der knytter sig til de forskellige livsfasegrupper, er selvsagt ikke specifikke for hverken Helsingørs borgere eller potentielle tilflyttere. Nedenstående beskrivelser vægter dog de forhold, som er relevante i en Helsingør-kontekst, og som kan udgøre potentialer eller barrierer i forbindelse med fortætning af byen. 10

11 Frie I Bostedet Gruppen af unge uden børn vil typisk gerne bo i varieret, individuel og spændende arkitektur, som de kan identificere sig med. Det kan enten være gamle huse med sjæl eller nye med identitet og personlighed. Der skal være altan, gårdhave eller tagterrasse frem for have og meget gerne udsigt eller spændende byliv lige uden for hoveddøren. De har ikke noget imod at bo tæt og med blandede funktioner, der giver et alsidigt liv: Erhverv, boliger, institutioner og butikker. Der må også gerne være forskellige aldersgrupper, men ikke med overvægt af gamle. Muligheder for fællesskab med andre beboere opfattes som noget positivt, men helst på en uforpligtende måde, hvor der kan opstå kontakt impulsivt. Som en nytilflyttet fra København fortæller: Jeg havde aldrig troet, jeg skulle sige det, men det er faktisk skide hyggeligt at møde nogen, man kender nede i bygaden eller at blive inviteret ind til en øl hos naboen. Parcelhuset er skræmmebilledet for mange, især tilflytterne fra København, som forbinder det med en kedelig og konform livsstil. Når de vælger at flytte til Helsingør frem for en forstad er det for at bo i en rigtig by med liv, stemning og autenticitet. Byen I modsætning til børnefamilier og seniorer taler de frie I om byen, som noget, der omgiver dem i deres hverdag, og ikke som noget man tager ned til. De betragter området uden om bymidten som en soveby eller et sted, man tager hen for at gå i Silvan. Der skal være faciliteter for sport og rekreation i deres by, men ikke nødvendigvis i den umiddelbare nærhed. De er begejstrede for bymidtens historie og sjæl, men lægger vægt på, at der ikke må blive for museumsagtigt. Deres by skal være fyldt med liv, og her spiller caféer, restauranter og butikker en væsentlig rolle. De savner et større udvalg af de små, specielle forbrugstilbud, der ikke er mainstream. Som en potentiel hjemkommer, siger: Der mangler noget hipt og anderledes i byen. Der er kun kædebutikker, og jeg tror ikke, jeg ville kunne finde noget, som jeg er interesseret i. Måske vatpinde. Også nattelivet og kulturlivet er vigtigt. De tager ofte til København, når de skal i byen eller til koncert og forventer ikke en undergrundsscene i Helsingør. Alligevel er det vigtigt for dem, at der også foregår noget i Helsingør, og at det er et sted bands stopper, når de er på turné. De har selv forholdsvis stor tolerance over for byliv, så længe det har at gøre med fest, kultur eller ungdom: Der er forskel på, om der ligger hundelort eller bræk foran min hoveddør. Jeg kan godt bære over med at der er en, der har brækket sig i fuldskab det kan man jo ikke rigtig gøre for. Men at lade være med at samle sin hunds lort op, det er for dårligt. Både unge helsingoranere og potentielle hjemkommere udtrykker dog bekymring for, at nattelivet i Helsingør er blevet mere utrygt. En potentiel hjemkommer fortæller for eksempel: Jeg ville føle mig mere tryg ved at gå på Nørrebro i København, end på Stengade i Helsingør en sen aften. Jeg har en fornemmelse af, at der er ret meget vold. 11

12 Børnefamilier Bostedet Børnefamiliernes bosted skal først og fremmest være trygt og med direkte adgang til grønt. Det betyder for de flestes vedkommende egen have, men kan for nogle også være større grønne fællesarealer eller en kombination af de to ting. Der må ikke være tung trafik i nærheden, helst kun stille veje og cykelstier. Institutioner, fritidsaktiviteter og legekammerater skal helst være helt tæt på. Som en mor til tre skolebørn siger: Det giver en tryghed og gode venskaber i nærområdet, at børnene kan sendes af sted alene, uden at man skal være nervøs. Inden for et kvarters cykelafstand skal der helst være skole, institutioner, håndbold og svømmehal. Der må meget gerne være fællesskab og kontakt med naboerne, sålænge det er andre børnefamilier. En del børneforældre kan godt lide tanken om at bo i et område med forskellige aldersgrupper, men i praksis har de ofte nok i fællesskabet med ligesindede. En mor fortæller: Det betyder meget, at naboerne også er børnefamilier, for det er irriterende at høre på bedsteforældrene inde ved siden af, der brokker sig over, at de ikke ser deres børnebørn. Næste gang vi skal flytte, vil jeg gå rundt og kigge efter barnevogne i kvarteret. Det er en god indikator. Byen I modsætning til de unge uden børn taler børnefamilierne i Helsingør som en selvfølge fra området udenom bymidten, for det er der, deres hverdagsliv leves. Alligevel har bymidten stor betydning, fordi den giver autenticitet, identitet og fornemmelsen af at bo i en rigtig by: At torvet bliver brugt til boder fredag og lørdag. At der er restauranter, cafeer og byliv. Ikke som i Virum. Det er ikke nogen rigtig by. De lægger vægt på at bo i en by, hvor der er butikker, byliv, kulturliv og også gerne en mangfoldig sammensætning af mennesker, det vigtige er bare, at det ikke er lige op af, hvor de selv bor. Specialbutikkerne må gerne være nede i byen, mens dagligvarebutikker og døgnkiosker helst skal være at finde i nærområdet. Også de kulturelle tilbud har stor symbolværdi, selvom børneforældrene kun sjældent bruger dem: Det er vigtigt, at byen er stor nok til at have de der kulturelle ting. Ikke at jeg bruger det så tit efter jeg har fået barn, men bare det, at man ved, at der er en biograf, hvor der er noget at vælge imellem, og at ens verden ikke bare er vendt mod København. Hvis der satses meget på kultur, kan børnefamilierne dog føle sig forfordelte for dem er det vigtigt at kommunen prioriterer gode forhold for børn og unge: Det handler hele tiden om det kulturelle, og det er da skidegodt, at der kommer noget liv ned på værftet og havnen. Men hov, hvad med os børnefamilier, vi sidder tilbage med alle skimmelsvampene på skolerne. Ordentlige skoler og institutioner er alfa og omega for børnefamilierne, ligesom fritidsaktiviteter og gode faciliteter er af stor vigtighed: Legepladser, sportsaktiviteter, aftenskole og musikskole, hvor man ikke skal stå på venteliste i årevis. 12

13 Frie II Bostedet Mange i frie II-gruppen bor i villa eller parcelhus med egen have. Men når børnene bliver voksne og flytter hjemmefra, overvejer en del muligheden for at skifte hus og have ud med en bolig med andre kvaliteter. Attraktionen er at bytte have- og vedligeholdelsesarbejdet for en udsigt til hav eller skov og en nærhed til byens puls: Når ungerne er væk, kunne jeg godt tænke mig et byhus eller noget ved havnen. Med børnene er det vigtigt at have bare en lille smule have, men om nogle år vil det være ok med en altan. Hvis de skal flytte skal den nye bolig dog tilbyde noget andet som erstatning for haven: Det kan være et gammelt hus med sjæl og historie eller et nyt og moderne med udsigt, stor altan eller tagterrasse. Nærheden til servicefaciliteter og butiksliv er vigtigt: Jeg vil være tæt ved læge, tandlæge og butikker. Jeg vil ikke ud og køre med bus. Fællesskab er vigtigt og at være tæt på byens tilbud. Og så skal der være elevator. Fællesskabet kan være med jævnaldrende, men det er vigtigt, at der også bor andre aldersgrupper i nærmiljøet: Det er deprimerende, hvis der kun er ældre, og man ser kørestolsramper og hjemmehjælpere over det hele, Byen Selvom de stiller lidt større krav til ro og orden end frie I, vil de frie II, som overvejer at flytte, typisk gerne tæt på, hvor tingene sker: Der skal aktiviteter til, specielt for de unge. Det er dem, der driver livet, som vi andre gerne vil kigge på. Færgerne er jo ikke til at komme udenom. Men de er også fascinerende at kigge på. De vil gerne kunne kigge på bylivet, men det skal opføre sig ordentligt, og de er ikke tolerante over for eksempelvis graffiti eller nattestøj. I modsætning til frie I synes de, at der er et rigt udbud af kultur, caféer og restauranter i Helsingør, men de efterlyser til gengæld et natteliv for folk på 40+. Bymidtens sjæl og historie har stor værdi for dem, og de er tit meget knyttede til Helsingør. Byens egenart skal ifølge dem bevares og styrkes, uden at den må blive et dødt museum. Naturen spiller også en stor rolle som rum for rekreative udfoldelser: Gåture, løb, ski i skov og ved strand, men også i byens parker. 13

14 Seniorer Bostedet Mange seniorer vil gerne blive i eget hus så længe som muligt. De identificerer sig typisk meget med deres bolig, og det at flytte derfra bliver for dem ensbetydende med ikke længere at kunne klare sig selv. En kvinde fortæller for eksempel: Jeg har altid boet i eget hus. Der er man sig selv, man er sin egen herre. Men hvis ikke man kan det, så kan det være ok at bo i lejlighed. Det er mere realistisk, når nu man skal tænke på at have nogen til at hjælpe sig. Den nye bolig skal helst kunne give nogle af de samme kvaliteter, som man måtte opgive i den forrige: Hvis man kunne have noget af det gode med sig fra der, hvor vi bor nu, ville det være godt. Noget natur, nogle gode udendørsarealer, noget lyst og rart at se på. Mange af seniorerne ønsker sig at bibeholde bare en smule privat udendørsareal for eksempel en stor altan eller terrasse og så noget fælles, rekreativt areal. Det skal helst være moderne arkitektur med elevator, og for manges vedkommende gælder det, at jo tættere på jorden, jo bedre. Ro, tryghed og praktiske faciliteter er helt centralt, og for mange også fællesskabet med andre ældre: Jeg ville da gerne lidt tættere på byen, men det skal være i sådan noget olde-kolle-agtigt. Noget hvor der er fællesskab og service, så man kan blive handicappet i ro og mag, når den tid kommer. Byen For seniorerne skal bymidten helst være i gåafstand. Alternativt skal der være gode busforbindelser og butikker eller indkøbscentre i deres nærmiljø. Byen skal i deres øjne være tryg, smuk og så skal den frem for alt blive ved med at være sig selv. Det ligger dem meget på sinde at bevare det helsingoranske, og nye tiltag som eksempelvis fortætning hilses ikke altid velkommen: Helsingørs skyline skal bevares, for højhuse er øjenbæer. Vores by er meget genkendelig, og det er noget værdifuldt. Der skal ikke bo for mange mennesker her i byen. Grønne områder er også vigtige for de ældre især velholdte parker med bænke, bede og bevarede bygninger. Faciliteter, service og omsorg for ældre er selvsagt essentielt ligesom et velfungerende hospital, lægehjælp og hjemmehjælp er det. De er ikke specielt tolerante i forhold til social mangfoldighed og større grupper af unge i bylivet gør dem utrygge: Det er utrygt at færdes inde i byen om aftenen. Jeg går ikke derned mere. De unge laver ballade, og vi ældre tør ikke bevæge os omkring om aftenen. De unge tillader sig at fylde det hele. 14

15 Frie I Børnefamilier Frie II Seniorer Cafeer og specialbutikker Skoler og institutioner Mangfoldigt byliv Det helsingoranske Altan/tagterrasse Individuel arkitektur Kultur Natteliv Trygge omgivelser Have/grønne arealer Fritidsfaciliteter Cykelstier Udsigt eller sjæl Altan/tagterrasse Historie Kultur Praktisk og trygt Altan/terrasse/lille have Servicefaciliteter Bus og fortov Mangfoldigt byliv Sjæl og historie Andre børnefamilier Byliv og kultur Tæt på byliv Natur og parker Elevator eller tæt på jorden Velholdte parker Sport og rekreation Indkøbsmuligheder Specialbutikker og restauranter Trygge offentlige rum Figur: Ønsker og behov til omgivelserne ændrer sig gennem livet. Den inderste cirkel rummer de vigtigste elementer ved bostedet, hvor man bor, den yderste rummer de vigtigste elementer i den by, der omgiver én. 15

16 Potentialer ved tæthed Barrierer ved tæthed Anbefaling Frie I Vil gerne bo tæt Er ikke interesserede i have Ingen særlige barrierer Tæt på bymidten i spændende individuel arkitektur med altan, gårdhave eller tagterrasse Stor tolerance over for byliv Interesserede i varieret kultur-, butiks- og natteliv Sætter pris på livlige offentlige rum Børnefamilier Vil gerne bo i nærheden af en rigtig by med et rigt kultur- og byliv Interesserede i fællesskaber med andre børnefamilier hvilket kan fremmes gennem fælles udendørsarealer frem for private haver Vil gerne have institutioner, grøn infrastruktur og detailhandel tæt på Vil ikke bo tæt Efterspørger rummelige boliger og friarealer Ønsker have eller direkte adgang til grønne arealer Trængsel og trafik kan virke afskrækkende Længere fra bymidten i eksisterende huse med have eller nye boliger med grønne fællesarealer Frie II Vil gerne skifte haven ud med en bolig tæt på kulturog byliv eller på skov og hav Generes af uro, støj og trængsel Tæt på bymidten med adgang og udsigt til byliv og havn eller skov og strand I gamle huse med sjæl eller nye med udsigt Seniorer Vil gerne være tæt på butikker og offentlig service f.eks. hospital Vil ikke opgive hus og have før de er nødt til at flytte i ældrebolig Både længere fra bymidten og tættere på bymidten i nye ældreboliger Ønsker tryghed og fællesskab med andre seniorer Generes af uro, støj og trængsel Figur: Skemaet sammenfatter for hver livsfase, hvilke ønsker og behov, der er potentiale i at imødekomme i den tætte by, hvilke behov, der kan være en barriere for fortætning samt vores anbefalinger til livsfasens bosted og beliggenhed i byen. 16

17 OPDYRKERE Frie I Børnefamilier Frie II OPDYRKER TYPE 1 OPDYRKER TYPE 2 Seniorer Hvad der for én familie er et hyggeligt boligområde med godt naboskab og trygge rammer for børn, er i en anden families øjne et kedeligt, anonymt og småborgerligt kvarter. For at forstå hvilke ønsker og behov forskellige mennesker har til deres bosted og by, er det ikke nok at se på forskellige livsfaser, man må også være bevidst om forskellige livsformer. Livsformer handler blandt andet om, hvilket job og hvilken uddannelse man har, hvordan man gerne vil bo og hvilke værdier, der er vigtige for én. Frem for at lave en traditionel livsformsanalyse har vi identificeret fire forskellige typer opdyrkere. Begrebet opdyrkere tager afsæt i ReDs analyse forud for Helsingør Kommunes vision. Her er opdyrkeren et bestemt segment af kreative, som forventes at kunne bidrage til Helsingør ved at få ting til at spire og gro og ved at bearbejde og tilpasse nye trends til en lokal sammenhæng. OPDYRKER TYPE 3 OPDYRKER TYPE 4 I vores optik kan man dog også finde opdyrkere andre steder end blandt de kreative, eksempelvis blandt folk, der på forskellig vis engagerer sig i deres omgivelser og derigennem er katalysatorer for positiv udvikling. På tværs af livsfasegrupperne har vi identificeret fire opdyrkertyper. De er kendetegnet ved forskellige livsformer, forskellige værdier og forskellige præferencer i forhold til bolig- og byliv. Netop fordi de har forskellige måder at agere på i forhold til deres by, er det også forskellige ting, de hver især kan bidrage med. Det betyder ikke, at alle mennesker er lige meget opdyrkere, men at der er forskellige måder at være det på. Opdyrkertyperne går i princippet på tværs af livsfaser, dog vil nogle opdyrker-typer være mere forekommende i nogle livsfasegrupper end andre. Figur: Opdyrkertyperne går på tværs af livsfaserne, selvom nogle opdyrkertyper er mere forekommende i nogle livsfaser end andre 17

18 Iværksætteren den kreative opdyrker Iværksætteren er den kreative opdyrker, som arbejder inden for kunstneriske fag eller starter virksomhed, netværk eller andre initiativer i den kreative branche. Det kan være kunstneren, fotografen eller den grafiske designer, men også marketingchefen, som har startet sit eget internetbaserede legetøjsfirma. Iværksætteren opdyrker byens kreative miljø ved at skabe kunst, kulturaktiviteter, innovation eller små virksomheder. Iværksætteren indfanger nye trends og omsætter dem til den lokale kontekst, og ved sin blotte tilstedeværelse gør iværksætteren samtidig byområder mere attraktive i andre opdyrkeres især fortolkerens og fællesskaberens øjne. Iværksætteren vil først og fremmest være i nærheden af andre kreative iværksættere. Derfor efterlyser de helsingoranske iværksættere et netværkshus eller et samlende sted for byens kreative miljø. Kommunen må meget gerne være primus motor og yde service og støtte til iværksætterne de er ikke bange for at blive holdt for meget i hånden, men har til gengæld heller ikke stor tålmodighed over for bureaukrati. I modsætning til i større byer, hvor kreative iværksættere typisk tiltrækkes af byens rå bagsider, vil iværksættere i Helsingør meget gerne være i midtbyen. Det handler om at være tæt på butikker, liv og energi, men også om den anerkendelse, der ligger i ikke at blive gemt af vejen ude i erhvervsparken, men få en plads i byens hjerte dér hvor banken og advokaterne ligger, som en af de helsingoranske iværksættere udtrykker det. Iværksætternes arbejdsomgivelser skal helst være smukke og have sjæl for de mere kunstneriske af dem gerne på en lidt rå og ufærdig måde, hvor der stadig er mulighed for at sætte sit eget præg. Omgivelserne er vigtige i forhold til at skabe det rette image over for kunder, men også for at blive inspireret i sit arbejde: Mit arbejdsmiljø skal være lækkert, for jeg vil stimuleres, når jeg kigger ud af mit vindue. Derfor skal det ikke ligge ude på en bar mark eller i et erhvervsområde, hvor jeg kigger ind i en betonvæg. Nogle af især de kunstnerisk orienterede iværksættere er interesserede i at kunne bo og arbejde samme sted, men ellers afspejler iværksætternes ønsker til bostedet ofte, at de også er børnefamilier. De kreative iværksættere, der flytter til Helsingør fra København, flytter som oftest ikke fordi de er kreative, men fordi de er børnefamilier, som har et arbejde, de kan tage med sig. Ligesom andre børnefamilier efterspørger de trygge rammer, gode institutioner og boliger med have, men er i forhold til andre mere skeptiske over for monotone parcelhus-kvarterer og mere interesserede i skoler og institutioner med alternativ pædagogik a la Steiner og SKUB-skoler. De lægger også vægt på et stort udbud af kultur- og butiksliv, og på symbolværdien i at have nogle kreative flagskibe i byen: Nu er det den 4. Thai-restaurant, der åbner. Hurtigkarl er væk og han viste jo ellers også udadtil i verden at der er et klientel, og vi har noget andet end thaimad. Det er fedt at vide, at man har nogle fyrskibe, som laver noget helt fantastisk. Badevej er grænsen. Det er røvballegardiner herfra og udefter. For det første er der ikke plads noget sted, fordi der ligger parcelhuse overalt. For det andet er energien i centrum uden for bykernen er det usandsynligt grimt det er næsten ligesom at være i Jylland 18

19 Fortolkeren den romantiske opdyrker Fortolkeren er den romantiske opdyrker, som beskæftiger sig med vidensarbejde og interesserer sig for historie, politik, kultur og natur. Det kan være arkitekten, museumsinspektøren eller præsten typisk har fortolkeren en lang videregående uddannelse og identificerer sig meget med sit arbejde. Fortolkeren opdyrker byens myter og fortællinger gennem viden, kritik og debat, og er en vigtig opinionsdanner i forhold til at forme offentlighedens opfattelse af Helsingør. For fortolkeren er det vigtigt at være omgivet af sjæl og autenticitet i form af historiske bygninger, byliv og specialbutikker. En nytilflyttet fortæller for eksempel, hvorfor hun og hendes mand valgte at flytte til Helsingør frem for Hillerød: Det er det historiske og pittoreske, for eksempel nede ved klosteret. Jeg kan næsten se munkene fra tidernes morgen min historiske bevidsthed skærpes. Drømmescenariet ville være at rekonstruere de gamle butiksmiljøer med små specialbutikker i de gamle huse. Fortolkeren sætter pris på byliv og går op i, at der er mange forskellige små caféer, restauranter og butikker i byen. Kulturlivet er også helt centralt for dem, både fordi de selv er aktive kulturforbrugere, men også fordi det er vigtigt for deres selvopfattelse at bo i en rigtig by, der har et kulturliv. Naturen har stor betydning for fortolkerne særligt uspoleret natur som skov og strand hvor de kan finde fred og ro, frem for pæne parker eller haver. De vil gerne bo enten i gamle huse eller i ny smagfuld arkitektur med udsigt til historisk by eller natur, mens den mere forstadsagtige bebyggelse med indkøbscentre, benzinstationer og parcelhuse ikke er i høj kurs: Uha, jeg får det ikke godt, når jeg ser Silvan. Det symboliserer noget, som ikke skal ligge ved siden af, hvor jeg bor. Fortolkeren kan nu godt finde på selv at bosætte sig i et parcelhuskvarter, men de vil typisk lægge vægt på at der er noget andet lige i nærheden skov, hav, historiske bygninger som kan give deres område en egenart. Det er ikke helt vildt interessant at løbe rundt om søerne i København. Jeg er mere til at gå en to timers tur i skoven og plukke svampe. Jeg vil gerne kunne bade, sejle og fiske. Og kigge ud over vandet. Det giver ro. 19

20 Fællesskaberen hverdagsopdyrkeren Fællesskaberen er den hverdagsorienterede opdyrker, som er socialt bevidst og typisk arbejder med mennesker. Det kan for eksempel være folkeskolelæreren eller socialrådgiveren, som også i sin fritid opdyrker lokale fællesskaber ved at engagere sig i sit nærmiljø, tage ansvar og skabe tryghed. Fællesskaberen går i spidsen for eller støtter op om socialt orienterede initiativer som for eksempel boligfællesskaber, medborgerhuse eller arbejdsdage. Fællesskaberen vil bo et sted, hvor der frem for alt er et godt nærmiljø, som kan danne ramme om fællesskab: Mange mennesker flytter bare på grund af det enkelte hus, men for mig er omgivelserne mere vigtige jeg skal føle mig interesseret i mit område. Hvis der er gode, grønne fællesarealer, kræver fællesskaberen ikke nødvendigvis egen have, men gerne et mindre privat udendørs-areal, hvor man kan trække sig lidt tilbage. Dér hvor fællesskaberen bor, skal der være godt naboskab, fritids-aktiviteter for børn og unge og offentlige rum, der inviterer til ophold og fællesskab. De vil gerne bo i et område med socialt boligbyggeri og en heterogen beboersammensætning, så længe det bare er folk, der også er interesserede i at tage del i fællesskabet. Det kræver imidlertid, at det er folk, der i en vis udstrækning minder om dem selv, og særligt de potentielle tilflyttere af fællesskaber-typen er tiltalt af tanken om at kunne tage deres venner med sig i et boligfællesskab, når de flytter ud af byen. Igen er skræmmebilledet parcelhuse: Det skal bare ikke være i et intetsigende parcelhusområde. Der ser man aldrig folk de går bare og gemmer sig bag deres høje hække. Fællesskaberen kan nu godt finde på at bo i parcelhus, men i modsætning til flere af de andre opdyrkere er de også glade for etagebyggeri og har ikke noget imod at bo tæt. Offentlig transport og miljømæssig bæredygtighed er kerneværdier for fællesskaberen, og for dem er ideen om det nordsjællandske ikke nødvendigvis et plus. I forhold til fortolkeren er fællesskaberen ikke specielt interesseret i at have sjæl og historie i sine nærmeste omgivelser de vil hellere skabe historien selv: Når noget har historie er det jo gammelt og slidt. Det må ikke være for gammelt - jeg drømmer ikke om stuk. Tværtimod kan jeg godt lide at være en del af noget nyt, der bliver bygget op. Jeg vil ikke det der forpuppede liv i et parcelhus, hvor man bare er derhjemme med kernefamilien. Der skal være et nærmiljø, hvor man ikke passer sig selv alt for meget, men hvor folk er glade for at være en del af noget fælles. 20

21 Ildsjælen fritidsopdyrkeren Ildsjælen er den fritidsorienterede opdyrker, som engagerer sig frivilligt i foreninger, skolebestyrelser og sportsklubber. Det kan være håndværkeren eller revisoren for hvem familie og fritid er centrale værdier. Ildsjælen opdyrker sin by og sit nærområde ved at bidrage til det lokale forenings- og fritidsliv, være lokalpolitisk aktiv, deltage i borgermøder og skrive læserbreve. Hvor ildsjælen bor, skal der være styr på tingene. Der skal være ordentlige veje, legepladser og cykelstier, tidssvarende sportsanlæg, indkøbsmuligheder og parkeringspladser. Ildsjælen er meget mobil, kører sine børn til fritidsaktiviteter og er måske selv pendler: Motorvejen skal jo være i nærheden. Ikke lige op af hvor jeg bor, men den er supervigtig, så jeg kan komme på arbejde og besøge de venner som ikke bor i Helsingør. Ildsjælen vil gerne bo i parcelhus, og egen have er helt central. Bostedet skal være pænt, ordentligt og funktionelt. De praktiske forhold i den enkelte bolig betyder mere end stedets sjæl og autenticitet: Privatliv er vigtigt for ildsjælen, men der må gerne være godt naboskab over hækken især hvis de andre i kvarteret minder om dem selv og har børn. I ildsjælens by skal der være gode institutioner, ordentlig service og et blomstrende foreningsliv. Og så skal der være trygt og ikke for mange sociale problemer. En potentiel tilflytter, som valgte at flytte til Hillerød efter at have kigget på boliger i Helsingør og Køge, fortæller: Jeg synes, jeg har hørt om nogle optøjer i Helsingør. Så tænker man: uha, der skal mine børn gå i byen en dag. Derfor fravalgte vi Køge, men vi ville sikkert godt kunne finde et pænt kvarter i Helsingør. Der må gerne være loppemarked eller vejfest i mit kvarter. Men egen have betyder rigtig meget. Som jeg har det i dag, vil jeg ikke dele mine staudebede Selve huset, indretningen og størrelsen betyder meget. Hvor lækkert det er, om køkkenet er nyt, om der er en have og terrasse med plads til grill og barnevogn. 21

22 Idealistisk Fællesskaberen hverdagsopdyrkeren Nærmiljø - bofællesskab - ungdomsklub - naboskab Ønsker: Social mangfoldighed, tryghed og sammenhold, faciliteter for børn og unge, gode offentlige rum og offentlig transport, miljømæssig bæredygtighed Bidrager med: Opdyrker lokalt fællesskab og socialt engagement, tager ansvar og skaber tryghed. Støtter op om sociale tiltag som f.eks. boligfællesskaber. Tolerance i forhold til social mangfoldighed Fortolkeren - den romantiske opdyrker Fortælling - bibliotek - skov - byliv Ønsker: Sjæl og autenticitet, historiske bygninger, uspoleret natur, byliv, kulturaktiviteter, caféer, restauranter og specialbutikker, stedets egenart Bidrager med: Opdyrker byens myter og fortællinger bidrager til at forme Helsingørs betydning i egne og andres øjne. Viden, kritik og debat er opinionsdannere. Tolerance i forhold til byliv Funktionelt Æstetisk Ildsjælen - fritidsopdyrkeren Silvan - parcelhus - forstad - håndbold Ønsker: Moderne service, sportsfaciliteter, infrastruktur, gode institutioner, trygge rammer, have, privatliv, naboer, der minder om dem selv og har børn Bidrager med: Opdyrker forenings- og fritidslivet, engageret i skole-, institutions- og idrætsforeningsbestyrelser samt i lokalpolitik Iværksætteren - den kreative opdyrker Værksted - kultur - kontorfællesskab - netværk Ønsker: Andre iværksættere, at være i centrum, kulturaktiviteter, cafeer og butikker, industribygninger med råhed og sjæl, iværksætter-hjælp fra kommunen Bidrager med: Opdyrker kreativt miljø, skaber kunst, kultur og små virksomheder. Transformerer nye trends til lokal kontekst, gør områder attraktive for Fortolkeren og Fællesskaberen Initiativrig Figur: De fire opdyrkertyper kan placeres mellem to spektre. Den lodrette akse illustrerer måden, hvorpå de bidrager til byen: om det primært er i kraft af deres idealisme eller deres initiativ. Den vandrette akse illustrerer deres behov og ønsker til omgivelserne: om de primært skal være funktionelle eller æstetiske. 22

23 OMRÅDEANBEFALINGER Konklusionerne i de tre foregående analysekapitler omsættes i nedenstående til en række specifikke anbefalinger for hvert af de 4 områder. For en nærmere beskrivelse af de fire områder henvises til den fysiske analyse. Anbefalingerne bygger dels på, hvem der er potentiale for at tiltrække gennem fortætning af området, dels hvem der med sin tilstedeværelse vil kunne bidrage til at udvikle stedet. For hvert område peger vi på, hvem der kan være dynamo i udviklingen af området både hvilke opdyrkertyper og hvilke beboergrupper, der mest oplagt kan tiltrækkes og hvordan området skal udvikles for at tiltrække dem. Helt generelt gælder det, at folk gerne vil bo i nærheden af nogen, der minder om dem selv - også selvom de er tilhængere af mangfoldighed. Det betyder ikke, at man skal lave de fire områder til ghettoer for hver sin type beboere, men at man i udviklingen af området med fordel kan arbejde med at slå en bestemt tone an. Ved at lægge kimen til en særlig stemning, funktionalitet og identitet, kan man tiltrække netop de mennesker, som bedst vil kunne dyrke områdets potentialer og få stedet til at blomstre også i andre beboeres øjne. Anbefalingerne skal altså læses som en strategisk rettesnor for fortætningen, mens det færdigudviklede område både vil og skal være mere sammensat. 23

24 Område 1 Hvem: Fællesskaberen - fortolkeren Fællesskaberen er den opdyrker, der bedst kan tiltrækkes til og opdyrke område 1, fordi der er potentiale for socialt fællesskab, mangfoldighed, tæthed og fælles grønne arealer: 1 Hvis området fik et løft ville jeg gerne bo her et forsamlingshus, noget butiksliv, et par værksteder, en lille plads, en basketbane Området er mest velegnet til børnefamilier og seniorer, da det ikke er helt bynært, men har mulighed for direkte adgang til grønne fællesarealer. Nærheden til skov giver dog også mulighed for at tiltrække frie II-gruppen, særligt af fortolker-typen, som gerne vil være tæt på naturen. Hvis området får et løft, er der mulighed for at tiltrække helsingoranere, som ellers bor andre steder i byen, men gerne vil tæt på skoven. Fællesskaberen Ildsjælen Fortolkeren Iværksætteren Hvordan: Grøn profil - byøkologi - social rummelighed - lokalt engagement - Billige boliger med direkte adgang til det grønne, der appellerer til børnefamilier af fællesskabertypen, og mere eksklusive boliger samt ældreboliger med udsigt til trækronerne, der appellerer til frie II og senior-fortolkere - Faciliteter for børn og unge: cykelstier, legepladser og sportsbaner - Offentlige rum med fælles aktiviteter: Værksteder, kvartershus, pladser der inviterer til fællesskab - Miljømæssig bæredygtighed: passivhuse, genanvendelse af regnvand, affaldssortering - Borgerinddragelsesprocesser: lokalt ejerskab og engagement 24

25 Område 2 Hvem: Fortolkeren - iværksætteren 2 Fortolkeren er den opdyrker, der er mest oplagt i område 2, da området har netop den historiske sjæl og autentiske charme, som de lægger vægt på. Det er tæt på byens udbud af kultur og butiksliv, men stadig roligt med nærhed til vand og strand: Det er et forkælet område det er placeret så godt, at man slet ikke behøver gøre noget I havneområdets værft og kajarealer er der desuden store potentialer i at tiltrække kreative iværksættere. Deres tilstedeværelse ville samtidig kunne gøre området endnu mere attraktivt for turister og fortolkere. De mest oplagte nye beboere er frie II - gruppen især helsingoranere der hidtil har boet i villa eller parcelhus, men vil have bynær havudsigt i stedet for have, når børnene flytter hjemmefra. Området kan også blive interessant for seniorer og tilflyttere i frie I-gruppen, der gerne vil bo tæt på både by, kulturliv og rekreative områder ved vand og strand. Fællesskaberen Ildsjælen Fortolkeren Iværksætteren Hvordan: Udsigt & udsyn - historie & sjæl - kulturaktiviteter - byliv - Værn om og byg videre på områdets charme og egenart, nyt byggeri fyldes ind i eksisterende huller - Lækre boliger i nyt og gammelt byggeri med udsigt, store altaner, tagterrasser eller hyggelige gårdhaver - Husbåde eller andre alternative bo- og arbejdsformer for kreative iværksættere i havneområdet - Koble området op på midtbyens byliv og turisme via spændende offentlige rum og oplevelsesorienterede funktioner som marked, specialbutikker, hotel, restaurant og kurbad - Kulturevents og arrangementer, der giver liv og stemning 25

26 Område 3 Hvem: Iværksætteren - fortolkeren 3 Iværksætteren er den type der bedst vil kunne tiltrækkes til og opdyrke område 3. Det er tæt nok på midtbyen til, at de stadig vil føle sig tæt på dér, hvor tingene sker, og der er allerede et spirende miljø med galleri og kontorfællesskab på Badevej at bygge videre på. Desuden er nogle af områdets eksisterende bygninger velegnede til genanvendelse for kombinationer af kontor, værksted og boliger for kreative iværksættere. Nærheden til jernbanen kan være et positivt element i forhold til at tiltrække fortolkere i frie I-gruppen: Jeg kunne godt bo her et par år inden jeg fik børn. Togene giver en fed stemning, som jeg gerne vil være tæt på. Hvis området blev opdyrket af iværksættere kunne det på sigt også blive attraktivt for fortolkere både tilflyttere og helsingoranere. Fællesskaberen Ildsjælen Fortolkeren Iværksætteren Hvordan: Rå autenticitet - midlertidighed - kreativ klynge - urban intensitet - Varieret arkitektur som infill i eksisterende byggeri, loft-agtige boliger, parasitbyggeri. Gerne råt og ikke for færdigt, det skal ikke være ligeså gennemdesignet og præget af god smag som i område 2 - Genanvendelse af gamle bygninger som skole og rammelistefabrik til nye formål. Så få restriktioner som muligt der skal være mulighed for selv at sætte sit præg - Mulighed for midlertidig brug af bygninger til kreative formål - Netværkshus for kreative iværksættere eventuelt også netværksboliger - Bedre forbindelser til vandet og evt. rekreativt anlæg med badeanstalt eller urban strand med mere mangfoldigt liv og råt præg end nord for byen 26

27 Område 4 Hvem: lldsjælen - fællesskaberen - iværksætteren I område 4 er der mulighed for at give rum til ildsjælens udfoldelser. Der er plads nok til parcelhuse med haver, og der er en række praktiske fordele, da det er tæt på infrastruktur, indkøbsmuligheder i Prøvestenscentret og grønne, rekreative områder: Jeg kunne godt se min datter løbe op ad den her sti. Og jeg kunne selv mountainbike i skoven her eller ta en løbetur. 4 Området kan endvidere tiltrække fællesskabere og iværksættere, som er engageret i pladskrævende aktiviteter: her er muligheder for at genanvende nogle af de store industrihaller til marked, koncert, messe eller sport, og der er grunde som er store nok til oldekolle eller boligfællesskab for unge familier. Centralt er, at det er noget, der udgør en social helhed i sig selv. Som en af de kreative iværksættere formulerer det: Fællesskaberen Fortolkeren Hvis jeg skal bo på Lars Tyndskids marker er det vigtigt, at naboerne også er iværksættere. At vi har et lille samfund. Områdets potentiale er, at det er forholdsvis ukodet, og derfor kan indtages og defineres på mange forskellige måder. Det har ikke i udgangspunktet meget af den helsingoranske autenticitet, som især fortolkerne efterspørger. For helingoranere inklusiv de kreative iværksættere skal meget til at ændre ideen om et kedeligt industriområde. Derfor er det i første omgang især tilflyttere børnefamilier og seniorer samt forskelligt erhverv der vil kunne opdyrke området. Ildsjælen Iværksætteren 27

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009 FOKUSGRUPPER Afrapportering Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Tel +45 39 16 27 00 www.bysted.dk Kontaktperson Adm.dir. Bo Søby Kristensen bsk@bysted.dk

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Ny vision og strategi for Helsingør Kommune

Ny vision og strategi for Helsingør Kommune Ny vision og strategi for Helsingør Kommune Mission Helsingør Kommune bidrager til størst mulig livskvalitet for den enkelte borger Vision 1 Helsingør Kommune er kendt som kommunen, hvor fællesskabet fremmer

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008

Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008 Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008 Borgermødet på Hedehusene Fritidscenter begyndte kl. 19.30, omkring 130 deltagerne havde fundet deres pladser, da Borgmester Michael Ziegler og Viceborgmester

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

Uddybning af visionen

Uddybning af visionen Uddybning af visionen 26. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Mission... 1 Visionskerne... 2 Grupper i særligt fokus... 4 Familier... 4 Besøgende... 5 Kommunens særlige kendetegn... 6 Livslang

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Byliv og Indkøbsoplevelser

Byliv og Indkøbsoplevelser Byliv og Indkøbsoplevelser Visions-og Inspirationsmøde, Udviklingsplan for Asnæs Bymidte, 21. januar 2014 Ekspertisechef Gertrud Øllgaard, antropolog Byliver liv Hvadgår det ud på? Hvorfor gør de sådan?

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Begivenhedsstrategier

Begivenhedsstrategier Begivenhedsstrategier Begivenhedsstrategi Region Hovedstaden Begivenhedsstrategi Region Hovedstaden I dag står et af hovedslagene i storbykonkurrencen om metropolernes evne til at tiltrække og fastholde

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Borgerinspireret kommuneplanlægning

Borgerinspireret kommuneplanlægning Borgerinspireret kommuneplanlægning Af Gertrud Øllgaard For nogle københavnere er den vigtigste kvalitet ved deres kvarter, at omgivelserne er overskuelige og trygge. Andre Københavnere søger omgivelser,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Danskerne og yderområderne. Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle

Danskerne og yderområderne. Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle Danskerne og yderområderne Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle Om undersøgelsen Repræsentativ undersøgelse blandt danskere i den erhvervsaktive alder 18-65 år (3,5 mio. ud af 5,6

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Inspiration til Visionproces

Inspiration til Visionproces Inspiration til Visionproces Næstved Kommune 11CityDesign Byrådets temamøde 06 05 10 Steffen Gulmann, adj. Professor Borgerne Der er nok til et godt og rigt byliv Der er kreative nok, god tilvækst Mange

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød De unges rolle i revitaliseringen af bymidten I processen hen imod at re-vitalisere bycentrene i Rudersdal fokuserer vi i denne undersøgelse på Birkerød

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af

Læs mere

Bordreferater Dialogmøde i Faxe den 1. oktober 2015

Bordreferater Dialogmøde i Faxe den 1. oktober 2015 Bordreferater Dialogmøde i Faxe den 1. oktober 2015 Bord 1 Tema 1: Udvikling og liv i byen Der mangler synlighed vedr. turisme. Hvor kan man for eksempel finde materiale om turisme? Byen er blevet mere

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Uvelse-Lystrup Lokalråd December 2011 1 Hillerød Kommune Indhold Baggrund. 3 Trafik 4 Bolig. 5 Erhverv. 5 Natur 6 Børn og Ungdom 7 Ældre 7 Foreninger fritid indkøb 8 2

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Værftshallerne. i Helsingør

Værftshallerne. i Helsingør Værftshallerne i Helsingør I det hæfte, du nu står med i hånden, har vi samlet en række spørgsmål og svar omkring Værftshallerne i Helsingør. Spørgsmålene og svarene handler om bygningerne, Nordhavnen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Godt liv på landet i fremtiden

Godt liv på landet i fremtiden Godt liv på landet i fremtiden Næstved kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk.

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk. Syrengården inspireret af Henning Larsen Architects 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk Kom tæt på boligerne med de markante karnapper De eksklusive boliger fremstår lyse

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund Ifm. budgetaftale 2014 besluttede Byrådet, at der skulle udarbejdes en vision for Bykernen Det

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?

Læs mere

Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet

Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet Foretræde for Teknisk Udvalg vedr. lokalplan 1031 Mandag d. 23. maj kl. 18.09 Kamilla Gumede,

Læs mere

Tandlæge på deltid eller heltid

Tandlæge på deltid eller heltid Tandlæge på deltid eller heltid Den Kommunale Tandpleje i Holstebro søger en dygtig tandlæge med tiltrædelse 01.01.14 eller hurtigst muligt herefter. Der er ansøgningsfrist den 13.12.13 med morgenposten

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Dør byliv uden butikker? Dør butikker uden byliv? Urban Lab konference den 5. november 2015 Dorthe Bjerre. SYNERGII Når jeg er færdig, så skulle i helst sidde inde

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Ø-politik i Lolland Kommune

Ø-politik i Lolland Kommune Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere