Stjernerne Stjernebilleder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stjernerne Stjernebilleder"

Transkript

1 Til læreren Side 1 Stjernebilleder Vi mennesker har til alle tider dannet figurer af stjernehimlens stjerner. Vi gør det for lettere at kunne navigere, dvs. finde rundt på himlen, og for lettere at kunne identificere de enkelte stjerner, som vi giver navne osv. Alt sammen med det formål at lære stjernehimlens indretning at kende. I en tid, hvor man forestillede sig, at stjernerne var placeret på indersiden af en himmelhvælving, og hvor øjet var det eneste instrument, man kunne se med, var der ingen vanskeligheder med at acceptere stjernebillederne som egentlige konstellationer, hvori de enkelte stjerner hørte sammen. Men med erkendelsen af at stjernerne var mere eller mindre frit distribueret i rummet, blev det sværere at fastholde illusionen om, at stjernerne i et stjernebillede hørte sammen. Afstandene mellem os og de enkelte stjerner er meget forskellige. Nogle stjerner ligger få lysår herfra, mens andre ligger tusinder af lysår borte. Faktisk kan en klar stjerne i ét stjernebillede i rummet sagtens ligge nærmere en anden klar stjerne i et andet stjernebillede, end de hver for sig gør i forhold til resten af stjernerne i de stjernebilleder, de ellers menes at høre til. Eksempelvis sidder Vega i Lyren og Altair i Ørnen kun lysår fra hinanden i rummet, mens alle andre klare stjerner i hvert af de to stjernebilleder er meget længere væk. Stjerner og navne Stjernebilledernes navne afspejler de tankebaner, man har haft i forskellige kulturer. I nogle tilfælde har indsigten og observationsevnen været af meget høj kvalitet. F.eks. har det længe været kendt, at visse stjerner varierer i lysstyrke. For os i dag kan det virke overraskende, at man allerede noterede sig dette for flere tusinde år siden. Måske er det blot, fordi vi som fortravlede byboere ikke længere har tid til og mulighed for at iagttage stjernehimlens detaljer. Et interessant eksempel er stjernen Algol i stjernebilledet Perseus. Vi ved i dag, at der er tale om en formørkelsesvariabel stjerne, hvor to stjerner kredser omkring hinanden i et plan, som får dem til gensidigt at dække for hinanden. Det kunne man ikke vide, før spektroskopets opfindelse, fordi de to stjerner, der kredser omkring hinanden, er så langt væk, at de end ikke i store kikkerter kan ses som to adskilte stjerner. Alligevel kunne den døvstumme engelske amatørastronom John Goodridge i 1782 ud fra sine observationer af formørkelsesmønstret fastslå, at variationerne måtte skyldes gensidige formørkelser. De to stjerner er ikke lige lysstærke. Når den lyssvage stjerne dækker for den lysstærke, vil den samlede lysstyrke fra stjerneparret falde markant for efter nogle timer at stige igen. Når lyset fra begge stjerner når frem til vores øjne, fremstår Algol lysstærkest. Når den lysstærkere stjerne dækker for den lyssvagere er faldet i lysstyrken noget mindre. Formørkelsesmønstret fortæller ikke alene om årsagen, men også om de to stjerners lysstyrker, deres baner, størrelser og masser. Astronomi er en slags detektivarbejde, hvor forskeren forsøger at finde alle de informationer, lyset bringer med sig ude fra verdensrummet.

2 Side 2 Til læreren Navnet Algol er stjernens nutidige navn og er en sammentrækning af det gamle arabiske navn for denne stjerne: Al Ra s al Ghul (Dæmonens hoved) en fin betegnelse for en stjerne, der er utilregnelig. Navnet fortæller samtidig om, hvilke observationer araberne har gjort, og hvordan opdagelserne har spillet en rolle for de historier og myter, der senere er blevet til. Et godt eksempel er den græske kulturs myte om Perseus, der med list hugger hovedet af Medusa den ene af Gorgosøstrene, som Gaia havde skabt for at hjælpe giganterne i kampen mod de olympiske guder. På gamle stjernekort kan man se Perseus holde Medusas hoved præcis dér, hvor stjernen Algol sidder i stjernebilledet. Perseus var den tids agent 007, og han er hovedpersonen i de fantastiske historier, der inddrager mange af de figurer, som er synlige på efterårets nattehimmel. Faktisk kan man læse mange informationer om datidens opfattelse af aktiviteterne i himlen ved at studere stjernernes og stjernebilledernes navne. Det vil være en rigtig god idé at højtlæse de græske myter om disse figurer, f.eks. Nattens eventyr af Sys Matthiesen og Anne Værnholt Olesen for mindre børn (Borgen) og Græske Guder og Helte af Leo Hjortsø for de lidt større børn og voksne (Gyldendal). Stjerner og farver Ved første øjekast synes stjernerne at være hvide, at danne mere eller mindre genkendelige mønstre og at lyse med forskellig styrke. Hvis man giver sig selv lidt tid og prøver at sammenligne de enkelte klare stjerner med hinanden, kan man faktisk godt se, at de har forskellig teint svage pastelfarver. Det bliver tydeligere, desto nærmere de stjerner, man sammenligner, er på hinanden. Det, man kalder visuelle dobbeltstjerner, er oplagte mål for at få stjernernes farve at se. Rundt om på himlen findes talrige eksempler på sådanne dobbeltstjerner, og bedst er det at betragte dem gennem en kikkert gerne en god håndkikkert. s overfladetemperatur bærer direkte ansvaret for, hvilken farvenuance i det synlige spektrum stjernen udsender mest af. Jo koldere stjernens overflade er, desto mere rødlig fremstår den. Jo varmere overfladen er, desto mere blålig synes stjernen at være. En rødlig stjerne som Betelgeuse i Orion eller Antares i Skorpionen har overfladetemperaturer på omkring 3000 grader. Solen fremstår hvidgul og har en temperatur på omkring 6000 grader, mens en stjerne som Vega i Lyren eller Rigel i Orion er meget varme (omkring 9000 grader) og næsten blåhvide. Læs i øvrigt artiklen i Planetariets tidsskrift aktuel ASTRONOMI 2002 nr. 3 om stjernernes farver.

3 Side 3 Til læreren s lysstyrke Når en stjerne fremstår lysstærk på himlen, er det, enten fordi den er tæt på os, eller fordi den faktisk er lysstærk. Måske endda en kombination af begge dele. Himlens klareste stjerne, Sirius i Store Hund, er ikke en specielt lysstærk stjerne den er faktisk med 8,7 lysår bare tæt på os. Når en stjerne udsender lys, spredes det i alle retninger i rummet. Derfor udtyndes intensiteten med kvadratet på afstanden, således at en fordobling af afstanden formindsker intensiteten med en faktor fire. Ved en tredobling af afstanden nedsættes intensiteten af lyset fra stjernen ni gange. Omvendt kan afstanden til en stjerne så beregnes som et forhold mellem en stjernes tilsyneladende lysstyrke (som vi ser den) og dens absolutte lysstyrke (den faktiske derude i rummet). Disse tre faktorer hænger således sammen, og kender man to af dem, kan man finde den tredje. s liv Stjerner dannes ved en sammentrækning af interstellare støv- og gasskyer. Hvor meget stof, der trækker sig sammen, er afgørende for, hvor tung og varm stjernen bliver, når dens sammentrækning er tilendebragt, og hvor lang levetid stjernen får i den stabile fase. Når en del af brændstoffet er omsat, bliver stjernen ustabil og afslutter sin eksistens på en mere eller mindre voldsom måde. Også denne afsluttende fase af en stjernes liv er bestemt af, hvor stor og tung stjernen oprindeligt var.

4 Side 4 Niveau II Stjerner og stjernebilleder Hvornår er stjernehimlen bedst at iagttage: Om sommeren eller om vinteren? Når man er i byen eller på landet? Hvorfor? I august og september er nattehimlen igen ved at blive mørk efter de lyse sommernætter i juni og juli. Men der er stadig noget varme tilbage fra sommeren, så de første efterårsmåneder er gode at se på stjerner i. Når man kommer længere hen på efteråret og vinteren, kan stjernehimlen blive endnu flottere, men det bliver samtidig mere koldt, og man skal sørge for at være godt klædt på. Hvilke årstider skal man helst vælge, hvis man vil ud at se følgende stjernebilleder (dvs. hvornår de bedst ses i syd om natten): Orion Løven Lyren Cassiopeia Tyren Herkules Svanen Perseus Tvillingerne Store Bjørn Ørnen Andromeda

5 Side 5 Niveau II s farver Hvilken farve tænker du på, når du hører om ild? Hvilken farve tænker du på, når du hører om noget koldt? På badeværelser kan man ofte se små farvemærker på vandhanerne. Hvilken farve sidder på den varme vandhane? Hvilken farve sidder på den kolde vandhane? Når du varmer f.eks. jern op, bliver det efterhånden så varmt, at det begynder at gløde. Hvilken farve er det? Hvilken farve tror du jernet vil få, hvis du varmer det mere op? Jo mere man varmer jernet op, desto længere kommer farven væk fra den røde farve i spektret. Sådan er det også med andre ting i naturen, f.eks. stjerner. Jo varmere de er, desto mere blå er de at se på, og jo koldere de er, desto mere røde er de at se på. Prøv at give en forklaring på, hvorfor man på badeværelser har valgt at bruge farverne omvendt af, hvordan det ellers er i naturen:

6 Side 6 Niveau II s lysstyrker et eksperiment Når nogle stjerner er lysstærke, er det, enten fordi det faktisk er store lysstærke stjerner eller også er det, fordi de ikke er så langt væk fra os i universet. Lyset fra en stjerne bliver svagere og svagere, efterhånden som det spredes ud i alle retninger i rummet. Hvor meget svagere lyset bliver, kan du selv regne ud. Men først skal der laves et simpelt forsøg: For at demonstrere, hvorledes lyset fra en lysgiver aftager med kvadratet på afstanden, kan man lave følgende simple eksperiment. Lån en almindelig dværgpære (evt. 4,5 volt) og en tilhørende fatning fra fysiklokalet. Tilslut et fladt 4,5-volt batteri for at sikre, at pæren lyser, som den skal. Fremstil af kraftigt karton en boks, der har en længde på 21 cm samt en bredde og højde på hver 9,9 cm. Endestykkerne er derfor på 9,9 x 9,9 cm (de skæve mål passer med to A4-ark). Der skal også bruges en lineal eller et målebånd. Klip et kvadratisk hul på 3 x 3 cm i midten af frontstykket. Montér pære og fatning med ledninger på bunden af den lille boks, og lad ledningerne slippe ud gennem bagenden. Sørg for, at pæren er placeret nogenlunde ud for det kvadratiske hul. Frontpladen med hul i skal bruges til at afgrænse den lysmængde, der skal måles på. Placér boksen med pæren tæt ved kanten af et bord. Tilslut batteriet, og lad lyset, der slipper igennem hullet, skinne nogenlunde vinkelret ind på midten af et stort stykke hvidt karton, der bruges som lærred så afstanden fra pæren til lærredet er 30 cm. Der frem-

7 Side 7 Niveau II kommer nu et belyst firkantet felt. Markér hjørnerne, og giv dem bogstaverne a-b-c-d, som markeres på kartonen. Tegn firkanten op. Flyt nu bordet tilbage, så afstanden mellem det hvide lærred og pæren er dobbelt så stor, dvs. 60 cm. Den belyste firkant vokser, mens lyset bliver svagere. Den større belyste firkant har også fire hjørner, som markeres med bogstaverne A-B-C-D. Tegn den store firkant op. Pæren, som lyser med samme lysstyrke, kan sammenlignes med en stjerne, der har en bestemt lysstyrke. I første forsøg kunne man sige, at afstanden til stjernen var 30 lysår, og i andet forsøg var den samme stjerne flyttet ud i en afstand på 60 lysår. Man behøver ikke at måle på lysintensiteten for at registrere, at den er faldet til ¼ man kan let regne det ud. Først beregnes arealet af den lille firkant, a-b-c-d (længde gange bredde), og derefter arealet af den store firkant, A-B-C-D. Arealet af den lille firkant (a-b-c-d): cm² Arealet af den store firkant (A-B-C-D): cm² Hvor mange gange er det store areal større end det lille areal? Det er ca. gange så stort. Arealet eller feltet, som lyset skulle dække på lærredet, er ca. så stort, når du flytter pæren dobbelt så langt væk. Sagt på en anden måde, så er lysstyrken på ethvert punkt på kartonen faldet til ¼, fordi den samme lysmængde nu skulle dække et fire gange så stort areal. Helt på samme måde er det med stjerner. Hvis en stjerne blev flyttet dobbelt så langt væk, så ville stjernen kun synes at lyse med ¼ lysstyrke. Det er vigtigt, når man skal bedømme, hvad stjernens rigtige lysstyrke er derude i rummet. Den lysstyrke, vi ser stjernerne har, er afhængig af den afstand, de befinder sig i. Hvad tror du, der sker med størrelsen af det belyste felt og med lysstyrken, hvis du placerer pæren tre gange så langt væk fra lærredet som ved første opmåling? Feltet er gange større. Så vil lysstyrken også være gange så svag. Det samme gælder for stjerner. Hvis en stjerne flyttes 10 gange så langt væk, hvor meget tror du så, den lysstyrke, vi ser stjernen med her på Jorden, ville falde? Den ville være gange så lyssvag.

8 Side 8 Niveau III Eksempel fra virkeligheden Lad os tage et praktisk eksempel og regne lidt på, hvilken af de tre stjerner i Sommertrekanten der i virkeligheden er den lysstærkeste. Her fra Jorden er stjernen Vega i Lyren 3 gange så lysstærk som Deneb i Svanen og 2 gange så lysstærk som Altair i Ørnen. Så Vega ser ud til at være er den lysstærkeste. Men de tre stjerner i Sommertrekanten befinder sig i meget forskellig afstand fra Jorden. Afstanden til Vega er 25 lysår, til Deneb 3200 lysår og til Altair 16 lysår, så det må betyde noget. For at sammenligne dem må vi flytte stjernerne, så de har nogenlunde samme afstand fra os. Men når afstanden til en stjerne øges, vil den også blive lyssvagere. Det letteste er at flytte de to nærmeste stjerner, Altair og Vega, ud til 3200 lysår, så de befinder sig i samme afstand som Deneb. Vega flyttes fra 25 lysår til 3200 lysår. Hvor mange gange er det længere væk? Hvor mange gange bliver Vegas lys derved svagere? Altair flyttes fra 16 lysår til 3200 lysår. Hvor mange gange er det længere væk? Hvor mange gange bliver Altairs lys derved svagere? Vi får nu en helt anden opfattelse af stjernen Deneb. Selv om det var den lyssvageste af de tre stjerner (1/3 af Vegas lysstyrke, når vi ser det her fra Jorden), så er den i virkeligheden meget lysstærk faktisk mere end 5000 gange så lysstærk som Vega. Stjernen Altair i Ørnen kan heller ikke måle sig med Deneb (selvom Altair synes dobbelt så lysstærk her fra Jorden), for Altair vil svinde ca gange i lysstyrke, og dermed er Deneb i virkeligheden hele gange lysstærkere end Altair. Både Vega og Altair ville være for svage til, at de overhovedet kunne ses, hvis de blev anbragt i den afstand, som Deneb befinder sig i. Også vores egen stjerne, Solen, ville være usynlig på den afstand.

9 Side 9 Niveau III Hvor hurtigt bevæger en stjerne sig? s hastigheder i vores synsretning, dvs. imod os eller væk fra os, kan bestemmes vha. den såkaldte dopplereffekt. Det er det samme princip, der får lyden fra en sirene på en ambulance til at skifte tonehøjde, idet ambulancen passerer forbi os. En lydkilde, der ikke bevæger sig i forhold til dig som lytter, vil hele tiden udsende et system af ringformede bølgedale og bølgetoppe, alle med centrum i selve kilden. Men hvis lydkilden samtidig bevæger sig, så vil dette centrum for udsendelse af ringbølgerne hele tiden flytte sig i takt med lydkildens bevægelse. Afstanden mellem bølgetoppene også kaldet bølgelængden vil blive presset sammen i retningen mod iagttageren, mens afstanden mellem toppene tilsvarende vil blive større i retningen væk fra iagttageren. Stillestående lydgiver. Der høres den samme bølgelængde (eller tone) i alle retninger. Dopplereffekt Det kan vises, at den relative forskel mellem den bølgelængde λ, som man iagttager, og den rigtige bølgelængde λ o, når lydkilden ikke bevæger sig, er lig med forholdet mellem bølgegiverens hastighed v og lysets (eller lydens) hastighed c: (λ- λ o ) λ o = v c Et regneeksempel En sirene udsender en tone med frekvensen 440 Hz, der ved en lydhastighed på 340 m/s svarer til en bølgelængde på 340m/s λ o = = 0,773 m. 440 Hz Sirenen bevæger sig nu bort fra os, og vi måler frekvensen til 405 Hz, svarende til bølgelængen λ = 0,840 m Den relative forskel er (λ λ o ) λ o (0,840 m 0,773 m) = 0,773 m = 0,087 = 8,7 % Lydkilden bevæger sig mod højre. Bølgelængden bliver mindst (tonen højest) for en iagttager ved B, og bølgelængden bliver størst (dybeste tone) ved A. Ambulancens hastighed er derfor 8,7 % af 340 m/s = 0, m/s = 29,6 m/s = 106 km/h Opgave Beregn bølgelængden, da sirenen bevægede sig imod os med den fundne hastighed, se regneeksemplet. Find derefter den tilsvarende frekvens. Prøv fx med en tonegenerator at skifte mellem de to frekvenser. Lyder det velkendt?

10 Side 10 Niveau III For lys gælder der noget helt tilsvarende, som det vi lige har omtalt for lyd. Vi kan fx vælge at undersøge det bestemte rødlige lys, der absorberes af brintatomerne på en stjernes overflade. Det er den ene af de fire synlige linjer i brintspektret. Hvis dette røde lys, den såkaldte Hαlinje, udsendes eller absorberes af en stjerne, der ikke bevæger sig i forhold til os, vil vi se linjen ved en bølgelængde λ o på 656,285 nm. Hvis stjernen i stedet for bevæger sig, vil der ske en forskydning af bølgelængden, dvs. at lysets farve ændres en lille smule. Der gælder den samme sammenhæng som ovenfor, blot skal vi i stedet for lydens hastighed nu bruge lysets hastighed, der er c = km/s. Opgave Vi ser på et system bestående af to stjerner, der kredser omkring hinanden. Den ene stjerne (A) er så svag, at vi næsten ikke kan se den, hvorimod den anden (B) er så kraftig, at vi kan undersøge spektret fra stjernen, dvs. at vi kan spalte lyset op i regnbuens farver og bestemme bølgelængderne. Der er vist tre spektre (forenklede) fra stjernen. Det første spektrum (I), når stjernen B bevæger sig med størst hastighed bort fra os, det midterste spektrum (II), når bevægelsen er vinkelret på vores synslinje, og det tredje spektrum (III), når stjernen bevæger sig direkte imod os. Bølgelængderne for den forskudte røde Hα-linje er angivet nedenunder spektrene. Bestem stjernens hastighed bort fra os eller imod os i hvert af de tre tilfælde. Hvor hurtigt bevæger hele dobbeltstjernesystemet sig bort fra os? Hvor hurtigt bevæger den synlige stjerne sig rundt omkring den anden stjerne?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i maj 2014? Månen Der er fuldmåne den 14.05.14. Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2014? Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars

Læs mere

Afstande Afstande i universet

Afstande Afstande i universet Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2014? Månen Der er fuldmåne den 16.01.14. Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens dagside

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Venus Den 6. juni 2012 vil Venus bevæge sig helt ind foran Solen en time efter midnat dansk tid. Fra Danmark vil det kunne observeres fra solopgang

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Det er nu vintertid så man kan se stjerner og planeter tidligt. Jupiter I begyndelsen af november vil planeten Jupiter stå op i NØ Nordøst - kl.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Vesthimlen den 1.06.2010 kl. 23 vist med planetarieprogrammet Stellarium. Venus. Den 1.6. kl.22 vil den klare Venus kunne ses 16 grader over den vestlige

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

Elevforsøg i 10. klasse Lyd Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det

Læs mere

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard

Dopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Nattehimlen april 2015

Nattehimlen april 2015 Nattehimlen april 2015 4. april. Fuldmåne 13.05 UT. I nogle lande kaldes den lyserød måne, æggemåned eller græsmåne. 4. april. En kort måneformørkelse indtræffer tæt på dagens fuldmåne blot to måneder

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Lær at finde rundt på stjernehimlen!

Lær at finde rundt på stjernehimlen! Carsten Andersen, Bellahøj Skole 1/17 Lær at finde rundt på stjernehimlen! Drejeligt Stjernekort Over kortet er der en drejelig skive med dato og tid. Man drejer til det rigtige tidspunkt. Om sommeren

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar stå nær Syd lige efter solnedgang. I løbet af aftenen vil Jupiter bevæge sig til Vest, hvor den vil gå ned

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i januar stå nær sydøst lige efter solnedgang. I løbet af aftenen og natten vil Jupiter bevæge sig hen over sydhimlen.

Læs mere

F O R S I D E N. STJERNE OBS SALLING ALMANAKKEN. DÆKNINGSKORT. REDIGERING Jens Th. Carlsen

F O R S I D E N. STJERNE OBS SALLING ALMANAKKEN. DÆKNINGSKORT. REDIGERING Jens Th. Carlsen F O R S I D E N. I STJERNE OBS SALLING SER PÅ: P ALMANAKKEN. REDIGERING Jens Th. Carlsen DE FØRSTE F SIDER FORTÆLLER OM: ALMANAKKENS HISTORIE. HVILKET ÅR R EFTER??? GYLDENTAL M.M. PÅSKEDAGENE I 40 ÅRIG

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan

Læs mere

Nattehimlen marts 2015

Nattehimlen marts 2015 Nattehimlen marts 2015 Om ikke andet i denne måned, kommer foråret til de betrængte stjernekiggere i det østlige Nordamerika, som har udholdt endnu en absurd kold vinter. Denne måned kaldes Ormemåned,

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver

Læs mere

Forsøg til "Fluorescerende Proteiner"

Forsøg til Fluorescerende Proteiner Forsøg til "Fluorescerende Proteiner" Kære Lærer Her er en række forsøg som kan bruges til at understøtte teorien fra hæftet "Fluorescerende Proteiner", så det bliver nemmere for eleverne at forstå nogle

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

Nattehimlen februar 2017

Nattehimlen februar 2017 Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Grundlæggende lydtekniker kursus

Grundlæggende lydtekniker kursus Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Grafisk Design rapport Kom/IT

Grafisk Design rapport Kom/IT Grafisk Design rapport Kom/IT Filip Olsen & Frederik Bøgh Indholdsfortegnelse Teoriafsnit Form og farver... 1 Grundfarver... 1 Komposition og layout... 2 Praktisk Folder til teknologiprojektet Bæredygtig

Læs mere

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au. Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!

Læs mere

Word-5: Tabeller (2007)

Word-5: Tabeller (2007) Word-5: Tabeller (2007) Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da programmet blev

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Arbejdsopgaver i emnet bølger

Arbejdsopgaver i emnet bølger Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller

Læs mere

Billund Bygger Musik: Lærervejledning

Billund Bygger Musik: Lærervejledning Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde

Læs mere

Indhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys...

Indhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys... Indhold Modul 1-2:... 3 Elektromagnetisk stråling... 3 Modul 1 - Elektromagnetiske bølger... 4 Bølgelængder og frekvenser... 4 Modul 2 Stjerners lys, temperatur og farver... 8 Stråling fra solen... 8 Lys

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Jorden er efterhånden undersøgt på kryds og tværs. Nu er det rummet,

Læs mere

Det er tydeligt, at det er meget forskellige historier, som billederne fortæller. Se de orange ringe med forklaringer på billedet.

Det er tydeligt, at det er meget forskellige historier, som billederne fortæller. Se de orange ringe med forklaringer på billedet. Mennesker har altid brugt det blotte øje til at udforske rummet med, men har udviklet sig til, at man har lavet mere og mere avancerede teleskoper. Optiske teleskoper bruger det synlige lys til observationer.

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.

Læs mere

Et unikt tilbud. Økonomi

Et unikt tilbud. Økonomi Vi ligger i et naturskønt området med mange fredninger, og derfor rettede vi henvendelse til Esbjerg Kommune, og sidste år havde vi Fredningsnævnet på en besigtigelse, hvor udfaldet blev, at vi kunne få

Læs mere

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters

Læs mere

Du har med andre ord lavet en amigurumi en kærlig bamse med et sjovt udtryk og et trygt kram!

Du har med andre ord lavet en amigurumi en kærlig bamse med et sjovt udtryk og et trygt kram! Hæklet Sutteklud Dette skulle gerne være en opskrift for dig der har mod på at hækle, men måske ikke helt har haft modet endnu. Opskriften vil blive skrevet som en almindelig hækleopskrift, og nedenfor

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK)

ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK) ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK) Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRØVERNE 3 2.1 Log in 3 2.2 Lydtjek til lytteprøven 5 2.3 Under prøven 5 3 Prøvens opgaver 7 3.1 Lytteopgaver 7 3.2

Læs mere

Formelsamling i astronomi. November 2015.

Formelsamling i astronomi. November 2015. Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske

Læs mere

Når du løb bort trak du vores nerver med dig selvom du måske troede at du skabte et tomrum hvor intet kunne følge dig

Når du løb bort trak du vores nerver med dig selvom du måske troede at du skabte et tomrum hvor intet kunne følge dig Når du løb bort trak du vores nerver med dig selvom du måske troede at du skabte et tomrum hvor intet kunne følge dig at et sort hul kan være til at overse et solsystem er først ude af balance når solen

Læs mere

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug.

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug. Dragværk Fra anden halvdel af 1700-tallet er tekstiler med såkaldt dragværk bevaret. Her trak kvinderne i brede borter tråde ud i hele stoffets bredde og syede derefter figurer som f.eks. dyr og træer

Læs mere

Filtyper, filformat og skabelon. Tabel. Tekstombrydning. Demo Fremstil, gem og brug en skabelon. Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon

Filtyper, filformat og skabelon. Tabel. Tekstombrydning. Demo Fremstil, gem og brug en skabelon. Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon Disposition for kursus i Word 2007 Filtyper, filformat og skabelon Demo Fremstil, gem og brug en skabelon Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon Tabel Demo Opret en tabel ud fra en tekst Øvelser Opret

Læs mere

Interferens og gitterformlen

Interferens og gitterformlen Interferens og gitterformlen Vi skal studere fænomenet interferens og senere bruge denne viden til at sige noget om hvad der sker, når man sender monokromatisk lys, altså lys med én bestemt bølgelængde,

Læs mere

1. Vibrationer og bølger

1. Vibrationer og bølger V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

BESTEMMELSE AF RADIALHASTIGHEDER

BESTEMMELSE AF RADIALHASTIGHEDER BESTEMMELSE AF RADIALHASTIGHEDER FOR STJERNER I NGC2506 Billede af stjernehoben NGC2506 ABSTRACT Denne opgave handler om stjerner i hoben NGC2506 der er en åben stjernehob. Ud fra 15 spektre pr stjerne

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

Nattehimlen september 2016

Nattehimlen september 2016 Nattehimlen september 2016 Zodiacal lys set fra La Silla, Chile (credit ESO). Jupiter forsvinder ud af syne i denne måned, men i vest efter solnedgang dukker den strålende Venus op. I begyndelsen af måneden

Læs mere

Teori om lysberegning

Teori om lysberegning Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...

Læs mere

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet

Læs mere

Mælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra.

Mælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. Galakser 2014 F4 1 Mælkevejens kinematik MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. 2 Mælkevejens rotationskurve for R

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx112-fys/a-12082011 Fredag den 12. august 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant Mattip om Arealer 2 Du skal lære om: Repetition af begreber og formler Kan ikke Kan næsten Kan Arealberegning af en trekant Arealberegning af en trapez Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5 2016 mattip.dk 1

Læs mere

Astronomernes værktøj

Astronomernes værktøj Astronomernes værktøj Teleskoper Spejlkikkerter Refraktorer Kikkertens fordele Den samler lys ind på et stort overfladeareal i forhold til øjet. Den kan opløse små detaljer bedre end øjet kan gøre. Den

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der

Læs mere

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt Malerier af kunstner Michael Lønfeldt Her i kataloget viser jeg fotos med et udvalg af de seneste malerier jeg har lavet. Med lidt tekst om

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse. Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.

Læs mere

FLERFARVET QUILT 1 Flerfarvet quilt

FLERFARVET QUILT 1 Flerfarvet quilt ILT U Q T E V FLERFAR 1 Opal flerfarvet quilt DET SKAL DU BRUGE HUSQVARNA VIKING Opal -symaskine ¼"-patchworkfod (ekstraudstyr, delnummer 412785545) Udskiftelig overtransportør med ligesømsfod (ekstraudstyr,

Læs mere

Vejledning til den astronomiske kikkert November 2004

Vejledning til den astronomiske kikkert November 2004 Vejledning til den astronomiske kikkert November 2004 Københavns Kommune Center for Undervisningsmidler Generelt En astronomisk kikkert er beregnet til med selve teleskopdelen at indsamle lys fra fjerntliggende

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI

2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er at Universet udvider sig (fig. 1). Det var den amerikanske astronom Edwin Hubble der i 1920 erne

Læs mere

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget

Læs mere