Stjernerne Stjernebilleder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stjernerne Stjernebilleder"

Transkript

1 Til læreren Side 1 Stjernebilleder Vi mennesker har til alle tider dannet figurer af stjernehimlens stjerner. Vi gør det for lettere at kunne navigere, dvs. finde rundt på himlen, og for lettere at kunne identificere de enkelte stjerner, som vi giver navne osv. Alt sammen med det formål at lære stjernehimlens indretning at kende. I en tid, hvor man forestillede sig, at stjernerne var placeret på indersiden af en himmelhvælving, og hvor øjet var det eneste instrument, man kunne se med, var der ingen vanskeligheder med at acceptere stjernebillederne som egentlige konstellationer, hvori de enkelte stjerner hørte sammen. Men med erkendelsen af at stjernerne var mere eller mindre frit distribueret i rummet, blev det sværere at fastholde illusionen om, at stjernerne i et stjernebillede hørte sammen. Afstandene mellem os og de enkelte stjerner er meget forskellige. Nogle stjerner ligger få lysår herfra, mens andre ligger tusinder af lysår borte. Faktisk kan en klar stjerne i ét stjernebillede i rummet sagtens ligge nærmere en anden klar stjerne i et andet stjernebillede, end de hver for sig gør i forhold til resten af stjernerne i de stjernebilleder, de ellers menes at høre til. Eksempelvis sidder Vega i Lyren og Altair i Ørnen kun lysår fra hinanden i rummet, mens alle andre klare stjerner i hvert af de to stjernebilleder er meget længere væk. Stjerner og navne Stjernebilledernes navne afspejler de tankebaner, man har haft i forskellige kulturer. I nogle tilfælde har indsigten og observationsevnen været af meget høj kvalitet. F.eks. har det længe været kendt, at visse stjerner varierer i lysstyrke. For os i dag kan det virke overraskende, at man allerede noterede sig dette for flere tusinde år siden. Måske er det blot, fordi vi som fortravlede byboere ikke længere har tid til og mulighed for at iagttage stjernehimlens detaljer. Et interessant eksempel er stjernen Algol i stjernebilledet Perseus. Vi ved i dag, at der er tale om en formørkelsesvariabel stjerne, hvor to stjerner kredser omkring hinanden i et plan, som får dem til gensidigt at dække for hinanden. Det kunne man ikke vide, før spektroskopets opfindelse, fordi de to stjerner, der kredser omkring hinanden, er så langt væk, at de end ikke i store kikkerter kan ses som to adskilte stjerner. Alligevel kunne den døvstumme engelske amatørastronom John Goodridge i 1782 ud fra sine observationer af formørkelsesmønstret fastslå, at variationerne måtte skyldes gensidige formørkelser. De to stjerner er ikke lige lysstærke. Når den lyssvage stjerne dækker for den lysstærke, vil den samlede lysstyrke fra stjerneparret falde markant for efter nogle timer at stige igen. Når lyset fra begge stjerner når frem til vores øjne, fremstår Algol lysstærkest. Når den lysstærkere stjerne dækker for den lyssvagere er faldet i lysstyrken noget mindre. Formørkelsesmønstret fortæller ikke alene om årsagen, men også om de to stjerners lysstyrker, deres baner, størrelser og masser. Astronomi er en slags detektivarbejde, hvor forskeren forsøger at finde alle de informationer, lyset bringer med sig ude fra verdensrummet.

2 Side 2 Til læreren Navnet Algol er stjernens nutidige navn og er en sammentrækning af det gamle arabiske navn for denne stjerne: Al Ra s al Ghul (Dæmonens hoved) en fin betegnelse for en stjerne, der er utilregnelig. Navnet fortæller samtidig om, hvilke observationer araberne har gjort, og hvordan opdagelserne har spillet en rolle for de historier og myter, der senere er blevet til. Et godt eksempel er den græske kulturs myte om Perseus, der med list hugger hovedet af Medusa den ene af Gorgosøstrene, som Gaia havde skabt for at hjælpe giganterne i kampen mod de olympiske guder. På gamle stjernekort kan man se Perseus holde Medusas hoved præcis dér, hvor stjernen Algol sidder i stjernebilledet. Perseus var den tids agent 007, og han er hovedpersonen i de fantastiske historier, der inddrager mange af de figurer, som er synlige på efterårets nattehimmel. Faktisk kan man læse mange informationer om datidens opfattelse af aktiviteterne i himlen ved at studere stjernernes og stjernebilledernes navne. Det vil være en rigtig god idé at højtlæse de græske myter om disse figurer, f.eks. Nattens eventyr af Sys Matthiesen og Anne Værnholt Olesen for mindre børn (Borgen) og Græske Guder og Helte af Leo Hjortsø for de lidt større børn og voksne (Gyldendal). Stjerner og farver Ved første øjekast synes stjernerne at være hvide, at danne mere eller mindre genkendelige mønstre og at lyse med forskellig styrke. Hvis man giver sig selv lidt tid og prøver at sammenligne de enkelte klare stjerner med hinanden, kan man faktisk godt se, at de har forskellig teint svage pastelfarver. Det bliver tydeligere, desto nærmere de stjerner, man sammenligner, er på hinanden. Det, man kalder visuelle dobbeltstjerner, er oplagte mål for at få stjernernes farve at se. Rundt om på himlen findes talrige eksempler på sådanne dobbeltstjerner, og bedst er det at betragte dem gennem en kikkert gerne en god håndkikkert. s overfladetemperatur bærer direkte ansvaret for, hvilken farvenuance i det synlige spektrum stjernen udsender mest af. Jo koldere stjernens overflade er, desto mere rødlig fremstår den. Jo varmere overfladen er, desto mere blålig synes stjernen at være. En rødlig stjerne som Betelgeuse i Orion eller Antares i Skorpionen har overfladetemperaturer på omkring 3000 grader. Solen fremstår hvidgul og har en temperatur på omkring 6000 grader, mens en stjerne som Vega i Lyren eller Rigel i Orion er meget varme (omkring 9000 grader) og næsten blåhvide. Læs i øvrigt artiklen i Planetariets tidsskrift aktuel ASTRONOMI 2002 nr. 3 om stjernernes farver.

3 Side 3 Til læreren s lysstyrke Når en stjerne fremstår lysstærk på himlen, er det, enten fordi den er tæt på os, eller fordi den faktisk er lysstærk. Måske endda en kombination af begge dele. Himlens klareste stjerne, Sirius i Store Hund, er ikke en specielt lysstærk stjerne den er faktisk med 8,7 lysår bare tæt på os. Når en stjerne udsender lys, spredes det i alle retninger i rummet. Derfor udtyndes intensiteten med kvadratet på afstanden, således at en fordobling af afstanden formindsker intensiteten med en faktor fire. Ved en tredobling af afstanden nedsættes intensiteten af lyset fra stjernen ni gange. Omvendt kan afstanden til en stjerne så beregnes som et forhold mellem en stjernes tilsyneladende lysstyrke (som vi ser den) og dens absolutte lysstyrke (den faktiske derude i rummet). Disse tre faktorer hænger således sammen, og kender man to af dem, kan man finde den tredje. s liv Stjerner dannes ved en sammentrækning af interstellare støv- og gasskyer. Hvor meget stof, der trækker sig sammen, er afgørende for, hvor tung og varm stjernen bliver, når dens sammentrækning er tilendebragt, og hvor lang levetid stjernen får i den stabile fase. Når en del af brændstoffet er omsat, bliver stjernen ustabil og afslutter sin eksistens på en mere eller mindre voldsom måde. Også denne afsluttende fase af en stjernes liv er bestemt af, hvor stor og tung stjernen oprindeligt var.

4 Side 4 Niveau II Stjerner og stjernebilleder Hvornår er stjernehimlen bedst at iagttage: Om sommeren eller om vinteren? Når man er i byen eller på landet? Hvorfor? I august og september er nattehimlen igen ved at blive mørk efter de lyse sommernætter i juni og juli. Men der er stadig noget varme tilbage fra sommeren, så de første efterårsmåneder er gode at se på stjerner i. Når man kommer længere hen på efteråret og vinteren, kan stjernehimlen blive endnu flottere, men det bliver samtidig mere koldt, og man skal sørge for at være godt klædt på. Hvilke årstider skal man helst vælge, hvis man vil ud at se følgende stjernebilleder (dvs. hvornår de bedst ses i syd om natten): Orion Løven Lyren Cassiopeia Tyren Herkules Svanen Perseus Tvillingerne Store Bjørn Ørnen Andromeda

5 Side 5 Niveau II s farver Hvilken farve tænker du på, når du hører om ild? Hvilken farve tænker du på, når du hører om noget koldt? På badeværelser kan man ofte se små farvemærker på vandhanerne. Hvilken farve sidder på den varme vandhane? Hvilken farve sidder på den kolde vandhane? Når du varmer f.eks. jern op, bliver det efterhånden så varmt, at det begynder at gløde. Hvilken farve er det? Hvilken farve tror du jernet vil få, hvis du varmer det mere op? Jo mere man varmer jernet op, desto længere kommer farven væk fra den røde farve i spektret. Sådan er det også med andre ting i naturen, f.eks. stjerner. Jo varmere de er, desto mere blå er de at se på, og jo koldere de er, desto mere røde er de at se på. Prøv at give en forklaring på, hvorfor man på badeværelser har valgt at bruge farverne omvendt af, hvordan det ellers er i naturen:

6 Side 6 Niveau II s lysstyrker et eksperiment Når nogle stjerner er lysstærke, er det, enten fordi det faktisk er store lysstærke stjerner eller også er det, fordi de ikke er så langt væk fra os i universet. Lyset fra en stjerne bliver svagere og svagere, efterhånden som det spredes ud i alle retninger i rummet. Hvor meget svagere lyset bliver, kan du selv regne ud. Men først skal der laves et simpelt forsøg: For at demonstrere, hvorledes lyset fra en lysgiver aftager med kvadratet på afstanden, kan man lave følgende simple eksperiment. Lån en almindelig dværgpære (evt. 4,5 volt) og en tilhørende fatning fra fysiklokalet. Tilslut et fladt 4,5-volt batteri for at sikre, at pæren lyser, som den skal. Fremstil af kraftigt karton en boks, der har en længde på 21 cm samt en bredde og højde på hver 9,9 cm. Endestykkerne er derfor på 9,9 x 9,9 cm (de skæve mål passer med to A4-ark). Der skal også bruges en lineal eller et målebånd. Klip et kvadratisk hul på 3 x 3 cm i midten af frontstykket. Montér pære og fatning med ledninger på bunden af den lille boks, og lad ledningerne slippe ud gennem bagenden. Sørg for, at pæren er placeret nogenlunde ud for det kvadratiske hul. Frontpladen med hul i skal bruges til at afgrænse den lysmængde, der skal måles på. Placér boksen med pæren tæt ved kanten af et bord. Tilslut batteriet, og lad lyset, der slipper igennem hullet, skinne nogenlunde vinkelret ind på midten af et stort stykke hvidt karton, der bruges som lærred så afstanden fra pæren til lærredet er 30 cm. Der frem-

7 Side 7 Niveau II kommer nu et belyst firkantet felt. Markér hjørnerne, og giv dem bogstaverne a-b-c-d, som markeres på kartonen. Tegn firkanten op. Flyt nu bordet tilbage, så afstanden mellem det hvide lærred og pæren er dobbelt så stor, dvs. 60 cm. Den belyste firkant vokser, mens lyset bliver svagere. Den større belyste firkant har også fire hjørner, som markeres med bogstaverne A-B-C-D. Tegn den store firkant op. Pæren, som lyser med samme lysstyrke, kan sammenlignes med en stjerne, der har en bestemt lysstyrke. I første forsøg kunne man sige, at afstanden til stjernen var 30 lysår, og i andet forsøg var den samme stjerne flyttet ud i en afstand på 60 lysår. Man behøver ikke at måle på lysintensiteten for at registrere, at den er faldet til ¼ man kan let regne det ud. Først beregnes arealet af den lille firkant, a-b-c-d (længde gange bredde), og derefter arealet af den store firkant, A-B-C-D. Arealet af den lille firkant (a-b-c-d): cm² Arealet af den store firkant (A-B-C-D): cm² Hvor mange gange er det store areal større end det lille areal? Det er ca. gange så stort. Arealet eller feltet, som lyset skulle dække på lærredet, er ca. så stort, når du flytter pæren dobbelt så langt væk. Sagt på en anden måde, så er lysstyrken på ethvert punkt på kartonen faldet til ¼, fordi den samme lysmængde nu skulle dække et fire gange så stort areal. Helt på samme måde er det med stjerner. Hvis en stjerne blev flyttet dobbelt så langt væk, så ville stjernen kun synes at lyse med ¼ lysstyrke. Det er vigtigt, når man skal bedømme, hvad stjernens rigtige lysstyrke er derude i rummet. Den lysstyrke, vi ser stjernerne har, er afhængig af den afstand, de befinder sig i. Hvad tror du, der sker med størrelsen af det belyste felt og med lysstyrken, hvis du placerer pæren tre gange så langt væk fra lærredet som ved første opmåling? Feltet er gange større. Så vil lysstyrken også være gange så svag. Det samme gælder for stjerner. Hvis en stjerne flyttes 10 gange så langt væk, hvor meget tror du så, den lysstyrke, vi ser stjernen med her på Jorden, ville falde? Den ville være gange så lyssvag.

8 Side 8 Niveau III Eksempel fra virkeligheden Lad os tage et praktisk eksempel og regne lidt på, hvilken af de tre stjerner i Sommertrekanten der i virkeligheden er den lysstærkeste. Her fra Jorden er stjernen Vega i Lyren 3 gange så lysstærk som Deneb i Svanen og 2 gange så lysstærk som Altair i Ørnen. Så Vega ser ud til at være er den lysstærkeste. Men de tre stjerner i Sommertrekanten befinder sig i meget forskellig afstand fra Jorden. Afstanden til Vega er 25 lysår, til Deneb 3200 lysår og til Altair 16 lysår, så det må betyde noget. For at sammenligne dem må vi flytte stjernerne, så de har nogenlunde samme afstand fra os. Men når afstanden til en stjerne øges, vil den også blive lyssvagere. Det letteste er at flytte de to nærmeste stjerner, Altair og Vega, ud til 3200 lysår, så de befinder sig i samme afstand som Deneb. Vega flyttes fra 25 lysår til 3200 lysår. Hvor mange gange er det længere væk? Hvor mange gange bliver Vegas lys derved svagere? Altair flyttes fra 16 lysår til 3200 lysår. Hvor mange gange er det længere væk? Hvor mange gange bliver Altairs lys derved svagere? Vi får nu en helt anden opfattelse af stjernen Deneb. Selv om det var den lyssvageste af de tre stjerner (1/3 af Vegas lysstyrke, når vi ser det her fra Jorden), så er den i virkeligheden meget lysstærk faktisk mere end 5000 gange så lysstærk som Vega. Stjernen Altair i Ørnen kan heller ikke måle sig med Deneb (selvom Altair synes dobbelt så lysstærk her fra Jorden), for Altair vil svinde ca gange i lysstyrke, og dermed er Deneb i virkeligheden hele gange lysstærkere end Altair. Både Vega og Altair ville være for svage til, at de overhovedet kunne ses, hvis de blev anbragt i den afstand, som Deneb befinder sig i. Også vores egen stjerne, Solen, ville være usynlig på den afstand.

9 Side 9 Niveau III Hvor hurtigt bevæger en stjerne sig? s hastigheder i vores synsretning, dvs. imod os eller væk fra os, kan bestemmes vha. den såkaldte dopplereffekt. Det er det samme princip, der får lyden fra en sirene på en ambulance til at skifte tonehøjde, idet ambulancen passerer forbi os. En lydkilde, der ikke bevæger sig i forhold til dig som lytter, vil hele tiden udsende et system af ringformede bølgedale og bølgetoppe, alle med centrum i selve kilden. Men hvis lydkilden samtidig bevæger sig, så vil dette centrum for udsendelse af ringbølgerne hele tiden flytte sig i takt med lydkildens bevægelse. Afstanden mellem bølgetoppene også kaldet bølgelængden vil blive presset sammen i retningen mod iagttageren, mens afstanden mellem toppene tilsvarende vil blive større i retningen væk fra iagttageren. Stillestående lydgiver. Der høres den samme bølgelængde (eller tone) i alle retninger. Dopplereffekt Det kan vises, at den relative forskel mellem den bølgelængde λ, som man iagttager, og den rigtige bølgelængde λ o, når lydkilden ikke bevæger sig, er lig med forholdet mellem bølgegiverens hastighed v og lysets (eller lydens) hastighed c: (λ- λ o ) λ o = v c Et regneeksempel En sirene udsender en tone med frekvensen 440 Hz, der ved en lydhastighed på 340 m/s svarer til en bølgelængde på 340m/s λ o = = 0,773 m. 440 Hz Sirenen bevæger sig nu bort fra os, og vi måler frekvensen til 405 Hz, svarende til bølgelængen λ = 0,840 m Den relative forskel er (λ λ o ) λ o (0,840 m 0,773 m) = 0,773 m = 0,087 = 8,7 % Lydkilden bevæger sig mod højre. Bølgelængden bliver mindst (tonen højest) for en iagttager ved B, og bølgelængden bliver størst (dybeste tone) ved A. Ambulancens hastighed er derfor 8,7 % af 340 m/s = 0, m/s = 29,6 m/s = 106 km/h Opgave Beregn bølgelængden, da sirenen bevægede sig imod os med den fundne hastighed, se regneeksemplet. Find derefter den tilsvarende frekvens. Prøv fx med en tonegenerator at skifte mellem de to frekvenser. Lyder det velkendt?

10 Side 10 Niveau III For lys gælder der noget helt tilsvarende, som det vi lige har omtalt for lyd. Vi kan fx vælge at undersøge det bestemte rødlige lys, der absorberes af brintatomerne på en stjernes overflade. Det er den ene af de fire synlige linjer i brintspektret. Hvis dette røde lys, den såkaldte Hαlinje, udsendes eller absorberes af en stjerne, der ikke bevæger sig i forhold til os, vil vi se linjen ved en bølgelængde λ o på 656,285 nm. Hvis stjernen i stedet for bevæger sig, vil der ske en forskydning af bølgelængden, dvs. at lysets farve ændres en lille smule. Der gælder den samme sammenhæng som ovenfor, blot skal vi i stedet for lydens hastighed nu bruge lysets hastighed, der er c = km/s. Opgave Vi ser på et system bestående af to stjerner, der kredser omkring hinanden. Den ene stjerne (A) er så svag, at vi næsten ikke kan se den, hvorimod den anden (B) er så kraftig, at vi kan undersøge spektret fra stjernen, dvs. at vi kan spalte lyset op i regnbuens farver og bestemme bølgelængderne. Der er vist tre spektre (forenklede) fra stjernen. Det første spektrum (I), når stjernen B bevæger sig med størst hastighed bort fra os, det midterste spektrum (II), når bevægelsen er vinkelret på vores synslinje, og det tredje spektrum (III), når stjernen bevæger sig direkte imod os. Bølgelængderne for den forskudte røde Hα-linje er angivet nedenunder spektrene. Bestem stjernens hastighed bort fra os eller imod os i hvert af de tre tilfælde. Hvor hurtigt bevæger hele dobbeltstjernesystemet sig bort fra os? Hvor hurtigt bevæger den synlige stjerne sig rundt omkring den anden stjerne?

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Afstande Afstande i universet

Afstande Afstande i universet Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Lær at finde rundt på stjernehimlen!

Lær at finde rundt på stjernehimlen! Carsten Andersen, Bellahøj Skole 1/17 Lær at finde rundt på stjernehimlen! Drejeligt Stjernekort Over kortet er der en drejelig skive med dato og tid. Man drejer til det rigtige tidspunkt. Om sommeren

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Indhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys...

Indhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys... Indhold Modul 1-2:... 3 Elektromagnetisk stråling... 3 Modul 1 - Elektromagnetiske bølger... 4 Bølgelængder og frekvenser... 4 Modul 2 Stjerners lys, temperatur og farver... 8 Stråling fra solen... 8 Lys

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet RT1: fstandsberegning (Fra katederet) 5 RT2: Bold og Glob 6 OT1:Bestemmelse af Jordens radius 9 OT2:Modelafhængighed 11 OT3:fstanden til Månen 12 OT4:Månens

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

Astronomisk Guide astronomisk.dk

Astronomisk Guide astronomisk.dk Astronomisk Guide Indhold Forord... 1 Astronomi for børn... 2 Astronomi med øjet... 14 Forhandlere... 23 Stjernerne på himlen... 24 Menneskeskabte stjerner...40 Observatorier, planetarier, museer og planetstier...

Læs mere

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen Transit af XO-2b Udarbejdet af: Kasper Lind Jensen Jonas Bregnhøj Nielsen Lars Fogt Paulsen Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 XO-2b... 4 Beskrivelse af observationer... 4 Datareduktion... 5 Diskussion...

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Filtyper, filformat og skabelon. Tabel. Tekstombrydning. Demo Fremstil, gem og brug en skabelon. Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon

Filtyper, filformat og skabelon. Tabel. Tekstombrydning. Demo Fremstil, gem og brug en skabelon. Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon Disposition for kursus i Word 2007 Filtyper, filformat og skabelon Demo Fremstil, gem og brug en skabelon Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon Tabel Demo Opret en tabel ud fra en tekst Øvelser Opret

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København.

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ny belysning i boligen Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Energiingeniør Energivejleder Energitjek i boliger, mm. av@energitjenesten.dk

Læs mere

Skolemateriale til udstillingen. Det Aktive UNIVERS

Skolemateriale til udstillingen. Det Aktive UNIVERS Skolemateriale til udstillingen Det Aktive UNIVERS Skolematerialet Skolematerialet til Det Aktive Univers er inddelt i emner, der relaterer sig til zonerne i udstillingen. Til indskolingen (bh-2. klasse)

Læs mere

Hvor stor er den myre?!... Overordnet idé: Udstillingen bygges op over begreberne Mikro og Makro. Med dette udgangspunkt bevæger børnene sig igennem 6 rummeligheder, de genkender fra deres egen hverdag,

Læs mere

Invarianter. 1 Paritet. Indhold

Invarianter. 1 Paritet. Indhold Invarianter En invariant er en størrelse der ikke ændrer sig, selv om situationen ændrer sig. I nogle kombinatorikopgaver hvor man skal undersøge hvilke situationer der er mulige, er det ofte en god idé

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK)

ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK) ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK) Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRØVERNE 3 2.1 Log in 3 2.2 Lydtjek til lytteprøven 5 2.3 Under prøven 5 3 Prøvens opgaver 7 3.1 Lytteopgaver 7 3.2

Læs mere

En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold

En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold 1 En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold Indhold...2 1. Åbn Paint...3 2. Vælg en baggrundsfarve og en forgrundsfarve...3 3. Tegn et billede...4 4. Ny, fortryd og gentag...4 5. Andre

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der

Læs mere

PHOTOSHOP - BILLEDREDIGERING

PHOTOSHOP - BILLEDREDIGERING PHOTOSHOP - BILLEDREDIGERING Billeder åbnes via: File - Open... Et billede kan roteres via: Image - Rotate Canvas Under Image - Image Size... kan billedets størrelse og opløsning ændres. Under Image -

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER De lyse nætter - godt vi har Månen Juni 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand/Webmaster:

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

DANAGE TARGET Face type 'TUNING'. Tuningvejledning.

DANAGE TARGET Face type 'TUNING'. Tuningvejledning. DANAGE TARGET Face type 'TUNING'. Tuningvejledning. Danage Target face type 'Tuning' Vejledning - 2 - Danage Skydeansigt type 'Tuning', vejledning. Introduktion. Denne vejledning i at anvende Danage Skydeansigt

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Redegøre for forskellen på tværbølger og længdebølger samt vide, hvilken type bølger, lyd er Redegøre for amplitude, frekvens og bølgelængde og hvilken betydning disse begreber

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

TINKERCAD - VEJLEDNING. af Mette Lynnerup & Peter Søgaard. VIA Center for Undervisningsmidler - Tinkercad Vejledning. Side 1/9

TINKERCAD - VEJLEDNING. af Mette Lynnerup & Peter Søgaard. VIA Center for Undervisningsmidler - Tinkercad Vejledning. Side 1/9 TINKERCAD - VEJLEDNING af Mette Lynnerup & Peter Søgaard Side 1/9 Tinkercad - Vejledning Videovejledning http://youtu.be/hmfpkviif6u NB! Vejledningen tager udgangspunkt i anvendelse af Tinkercad på PC

Læs mere

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET

NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET NOGLE OPGAVER OM ELEKTRICITET I det følgende er der 12 opgaver om elektriske kredsløb, og du skal nok bruge 1 time til at besvare dem. I nogle af opgaverne er der forskellige svarmuligheder der hver er

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

Quick Start KNFB Reader ios app

Quick Start KNFB Reader ios app Quick Start KNFB Reader ios app Indledning Velkommen til en verden af hurtig og effektiv tekstgenkendelse og læsning med vores KNFB Reader iphone app, der kan ændre dit liv. KNFB Reader app'en kan læse

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

På min hjemmeside under Libre Draw finder du nederst en skabelon Skabelon med 2 spalter. Det er den vi skal bruge i dette eksempel.

På min hjemmeside under Libre Draw finder du nederst en skabelon Skabelon med 2 spalter. Det er den vi skal bruge i dette eksempel. Side 1 Mange kender programmet Microsoft Publisher hvor man sætte forskellige ting op i, blade, skrivelser, sange m.m. Libre Office Draw der er en del af den gratis LibreOffice pakke kan noget i samme

Læs mere

Lille Georgs julekalender 08. 1. december

Lille Georgs julekalender 08. 1. december 1. december Et digitalur viser 20:08. Hvor lang tid går der før de samme fire cifre vises igen (gerne i en anden rækkefølge)? 2. december Hvilket matematisk tegn kan anbringes mellem 2 og 3, således at

Læs mere

Udforskningsopgaver. Hvor lang kan stangen højst blive, hvis den består af 4 metalstænger?

Udforskningsopgaver. Hvor lang kan stangen højst blive, hvis den består af 4 metalstænger? r 2015 Videre arbejde med opgaverne Udforskning af opgaverne Disse opgaver bygger videre på udvalgte opgaver fra Kænguruen og lægger op til, at klassen sammen kan diskutere og udforske opgaverne. Opgavenumrene

Læs mere

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær,

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, glæde, harmoni og flow På denne Workshop har vi det ene ben

Læs mere

Lille Georgs julekalender 07. 1. december. Hvor mange løbere kan der opstilles på et skakbræt uden at de truer hinanden?

Lille Georgs julekalender 07. 1. december. Hvor mange løbere kan der opstilles på et skakbræt uden at de truer hinanden? 1. december Hvor mange løbere kan der opstilles på et skakbræt uden at de truer hinanden? Svar: 14 Forklaring: Der kan godt stå 14, f.eks. sådan: Men kunne der stå flere hvis man stillede dem endnu snedigere

Læs mere

GRATIS GUIDE P H O T O F I L T R E S T U D I O X. Bedre kontrast MED. Introduktion 2. Ud med gråtonerne, A 3. HDRfoto.dk 2014. Ud med gråtonerne, B 4

GRATIS GUIDE P H O T O F I L T R E S T U D I O X. Bedre kontrast MED. Introduktion 2. Ud med gråtonerne, A 3. HDRfoto.dk 2014. Ud med gråtonerne, B 4 Bedre kontrast GRATIS GUIDE MED P H O T O F I L T R E S T U D I O X Introduktion 2 Ud med gråtonerne, A 3 Ud med gråtonerne, B 4 Før og efter, gråtoner 5 Før og efter, kontrast 6 Før og efter, saturation

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

Rigtig god fornøjelse!

Rigtig god fornøjelse! Vildtkameraer er blevet et af de bedste og vigtigste værktøjer i dit jagt arsenal. Uanset om det er før eller i løbet af jagtsæsonen, kan vildtkameraer sættes op og indsamle værdifulde data om dine byttedyrs

Læs mere

LØBERENs Pandelampeguide

LØBERENs Pandelampeguide LØBERENs Pandelampeguide Markedet bugner med pandelamper, lige fra små fikse typer til større og kraftigere lamper, der kan lyse et helt parcelhuskvarter op. Priserne svinger lige fra få hundrede kroner

Læs mere

Styr PÅ det praktiske

Styr PÅ det praktiske Styr PÅ det praktiske OPBEVARING Sæt bøgerne til vægs, del opslagstavlen op, og gem rodet væg i lommer og kasser på hjul. Her kommer syv skarpe opbevaringsidéer samt en nem vejledning til, hvordan du fører

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Den afgørende hemmelighed

Den afgørende hemmelighed Den afgørende hemmelighed En god bund er halvdelen af et godt maleri! KREATIV AKRYLMALING www.kreativakrylmaling.dk Christina Christiansen Copyright KreativAkrylmaling.dk, må ikke kopieres eller videregives

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god

Positivlisten. Ra værdi Farve Vurdering >= 80 Grøn God ifølge EU QC 80 65 Orange Acceptabel < 65 Rød Ikke god Positivlisten Resultatet af projektet er en demonstrationsversion af LED positivlisten og der er udviklet en hjemmeside til listen, hvortil der er adgang fra www.lednet.dk. Det er i princippet en sortérbar

Læs mere

SMARTBOARD. Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale

SMARTBOARD. Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale SMARTBOARD Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale Materialet må ikke kopieres eller på anden måde videredistribueres Opgave 1 Det grundlæggende a) Skriv med håndskrift på tavlen følgende brug pen eller

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Computerprogrammet Stavevejen Start

Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start er en integreret del af systemet Stavevejen Start. Stavevejen Start består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette

Læs mere

www.nexa.dk Her kan du finde ideer og udstyr til leg og eksperimenter med fysik, kemi og naturen og byggesæt og raketter.

www.nexa.dk Her kan du finde ideer og udstyr til leg og eksperimenter med fysik, kemi og naturen og byggesæt og raketter. Hjemmesider Hjemmesiderne kan inspirere til forsøg, eksperimenter og leg. På to af dem kan du købe udstyr, hvis du skulle opdage, at du har en sej videnskabsmand eller tjekket sciencekvinde gemt i dig.

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Gary Rebholz Vegas Pro software med fire sofistikerede video anvendelsesområder, som du kan bruge til at analysere din video og få indblik i farvekorrektion filtrering,

Læs mere

Ved brug af computer handler det derfor mest om, hvordan man får teksten til at stå på papiret og på skærmen.

Ved brug af computer handler det derfor mest om, hvordan man får teksten til at stå på papiret og på skærmen. Side 1 af 21 I dette materiale skal du prøve at arbejde med tekster og billeder. Tekster er bogstaver, der er sammensat til ord. Ord er igen sat sammen, så de danner sætninger. Sætninger kan udtrykke en

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

Manual Smart Trykluft passepartout maskine. Version 1 dk

Manual Smart Trykluft passepartout maskine. Version 1 dk Manual Smart Trykluft passepartout maskine Version 1 dk Oversat af Lista Bella April 2011 Indholds fortegnelse. Klargøring 3 Montering på gulvstativ (Tilkøb) 4 Oversigt Smart mat-cutter 7 Montering væghængt

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

VENØSUND - nyt liv på den gamle Limfjordsfærge Projekt for nye faciliteter til Venøsund færgen.

VENØSUND - nyt liv på den gamle Limfjordsfærge Projekt for nye faciliteter til Venøsund færgen. VENØSUND - nyt liv på den gamle Limfjordsfærge Projekt for nye faciliteter til Venøsund færgen. Rutefart Færgens sædvanlige rutefart er nu historie - idag indgår VENØSUND i et kulturprojekt, der vil bringe

Læs mere

Grupperede observationer et eksempel. (begreber fra MatC genopfriskes og varians og spredning indføres)

Grupperede observationer et eksempel. (begreber fra MatC genopfriskes og varians og spredning indføres) Grupperede observationer et eksempel. (begreber fra MatC genopfriskes og varians og spredning indføres) Til Gribskovløbet 006 gennemførte 118 kvinder 1,4 km distancen. Fordelingen af kvindernes løbstider

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

Elektrisk golfvogn 1-7

Elektrisk golfvogn 1-7 Elektrisk golfvogn 1-7 Golfvognsskitse 2-7 Opstart Drej koblingen og skub hjulet på aksen indtil Quick Release røret lukker. Vær opmærksom på forskellen på højre og venstre hjul Tryk foldeleddet, løsgør

Læs mere

Fluorescens & fosforescens

Fluorescens & fosforescens Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Manual til sirener til Miracas ST-3 868MHz alarm

Manual til sirener til Miracas ST-3 868MHz alarm Indhold Forord... 3 Modtagelse af sirenen... 4 Indendørs sirene... 5 Sirenens dele... 5 Sirenen inden i... 6 Montering af sirenen... 7 Udendørs sirene... 8 Udendørs sirene - solar... 9 Sammenkobling af

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Kemi mellem stjernerne

Kemi mellem stjernerne 28 ASTRONOMI OG KEMI Kemi mellem stjernerne Stjernetåger kan populært sagt opfattes som en tynd suppe af molekyler. En udskældt type molekyle her på Jorden bærer måske en del af svaret på, hvordan den

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere