BAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT
|
|
- Ida Simone Davidsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BAGGRUNDSNOTAT OM DATA TIL PJECEN TILBUD OM SCREENING FOR TYK- OG ENDETARMSKRÆFT
2 Baggrundsnotat om data til pjecen Tilbud om screening for tyk- og endetarmskræft Dette dokument beskriver hvilke data der danner grundlag for de tal der præsenteres i Sundhedsstyrelsens pjece Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm. Der er anvendt data fra databasen Nordcan og fra de danske registre Cancerregisteret, Dødsårsagsregisteret og Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase. Herudover er der identificeret data på baggrund af en systematisk litteraturgennemgang i PubMed, EMBASE og Cochrane Library. Antal tilfælde og dødsfald som følge af tyk- og endetarmskræft i Danmark Af Cancerregisteret fremgår det (se tabel 1), at der i 2014 samlet set var 5320 nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft (1). Tabel 1. Nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft, 2014 (1) Kvinder Mænd I alt Kræft i tyktarm Kræft i endetarm I alt Antallet af nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft har over en årrække været stigende (1). Af Dødsårsagsregisteret fremgår det, at ca personer hvert år dør af tyk- og endetarmskræft. De fleste, der rammes af tyk- og endetarmskræft, er over 50 år (2). Tabel 2. Antal dødfald som følge af tyk- og endetarmskræft, (2) Kræft i tyktarm Kræft i endetarm I alt Risiko for at dø af tyk-og endetarmskræft Risikoen for at dø af tyk- og endetarmskræft er forskellig i forskellige aldersgrupper. For at hver enkelt borger bedre kan forholde sig til egen risiko, forud for stillingtagen til, om de ønsker at indgå i tarmkræftscreeningsprogrammet, har Sundhedsstyrelsen i informationspjecen valgt at give aldersopdelt information om risikoen for at dø af tyk- og endetarmskræft. Den aldersbetingede risiko for at dø af tyk- og endetarmskræft er i pjecen angivet i absolutte tal som kumuleret 10 års risiko for at dø af tarmkræft for personer med en alder på hhv. 50 og 60 år samt som en akkumuleret 5-års risiko for at dø for 2
3 personer med en alder på 70 år. Disse aldersgrupper er valgt, da tarmkræftscreeningsprogrammet tilbydes til personer i aldersintervallet år. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at årsagen til den lavere kumulerede risiko for 70-årige netop er på baggrund af, at der her kun opgøres risiko over en 5-års periode for dermed at kunne angive absolutte tal for hvor meget dødeligheden reduceres over den samme 5-års periode, hvor personer i aldersgruppen modtager screeningstilbud. Havde man angivet tallene for en 10-årig periode for en person på 70 år, ville der her have været 141 estimerede dødsfald blandt personer. Tallene er beregnet på baggrund af et udtræk fra NORDCAN databasen (2013-tal) (3), hvor der kan hentes procentuel kumuleret risiko for at dø af tyk- og endetarmskræft (se tabel 3). Denne risiko er herefter overført på en population af personer i den pågældende aldersgruppe. Tabel 3. Aldersopdelt, kumuleret risiko for død af tyk- og endetarmskræft (3) Mænd (%) Kvinder (%) Gennemsnit (%) 50 årige, 10 år 0,19 0,17 0,18 60 årige, 10 år 0,60 0,50 0,55 70 årige, 10 år 1,72 1,1 1,41 70 årige, 5 år 0,67 0,33 0,50 På baggrund af den kumulerede 10-års risiko for hhv personer på 50 og 60 år samt den akkumulerede 5 års risiko for personer på 70 år, fremkommer således de i pjecen præsenterede tal: 18 ud af årige vil dø af tyk- og endetarmskræft, før de fylder 60 år, hvis de ikke bliver screenet. 55 ud af årige dø af tyk- og endetarmskræft, før de fylder 70 år, hvis de ikke bliver screenet. 50 ud af årige dø af tyk- og endetarmskræft, før de fylder 75 år hvis de ikke bliver screenet. Relativ risikoreduktion ved deltagelse i screeningsprogrammet En relativ risiko præsenterer en sammenligning af 2 gruppers risiko for en given tilstand. I pjecen Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm præsenteres absolutte tal for, hvor mange dødsfald af tyk- og endetarmskræft (den sygdomsspecifikke risiko reduktion) der kan forhindres ved deltagelse i tarmkræftscreeningsprogrammet i forhold til, hvis man ikke deltager i screeningsprogrammet. Den sygdomsspecifikke dødelighed er generelt det mest anvendte endemål i de store videnskabelige lodtrækningsforsøg (randomiserede effektstudier), der ligger til grund for de faglige anbefalinger på kræftscreeningsområdet. Validiteten af dette endemål er dog afhængigt af, at den specifikke dødsårsag kan identificeres korrekt og at screeningen, og den efterfølgende behandling af påvist kræftsygdom, vil have en ubetydelig effekt på andre årsager til død. Forkert angivelse af dødsårsag kan således lede til, at effekten af screeningsprogrammer fejlestimeres. Nogle fagfolk på screeningsområdet har fremhævet, at man burde se på den totale reduktion i dødelighed, når screeningprogrammers effekt på dødelighed skal vurderes. Anvendes total mortalitet som endemål på screeningsområdet kan det dog medføre at man i givet fald skulle lave urealistisk store og langvarige 3
4 lodtrækningsforsøg, da screeningsprogrammerne er målrettet sygdomme, der samlet set kun er årsag til en lille andel af det samlede antal dødsfald i en befolkning. Sundhedsstyrelsen har valgt at angive reduktion af den sygdomsspecifikke dødelighed i informationspjecen, da dette er, hvad effektstudierne på området er designet til at vise, og dermed også hvad metaanalyserne på området opgør (4, 5, 6, 7). Af de præsenterede data ses det, at der er større risiko for at dø at tyk- og endetarmskræft, jo ældre man er. I forhold til de yngre i screeningsgruppen er der således tale om screening for en sygdom, som man sjældent dør af, men hvor der ses en øget forekomst af sygdommen fra 50 års alderen. Tilbuddet om deltagelse i det danske tarmkræftscreeningsprogram fra 50-års alderen skal ses i lyset af, at formålet med screeningsprogrammet er at nedbringe dødeligheden af tyk- og endetarmskræft ved identificering af tidlige stadier af kræft. Herudover er det, så vidt muligt, også målet at nedsætte forekomsten af cancer ved tidligt at identificere og fjerne forstadier til tyk- og endetarmskræft. I beregningen af den generelle risikoreduktion for død som følge af tyk- og endetarmskræft hos personer, der deltager i screeningsprogrammet, er der anvendt en estimeret relativ risiko på 0,78. Denne er beregnet på baggrund af et Cochrane review fra 2010 (6) hvor der indgik 4 studier. I disse indgik en population i alderen fra år, med en gennemsnitlig deltagelsesprocent på 70 %. Denne population og deltagelsesprocent afviger således fra det danske tarmkræftscreeningsprogram, men det er blevet vurderet, at den kan overføres til en dansk kontekst. Tabel 1 GRADE tabel, der beskriver den relative og absolutte effekt fundet i Cochrane-metaanalysen (6) All Hemoccult Screening Groups Versus Control Groups for colorectal cancer using the faecal occult blood test, Hemoccult Patient or population: asymptomatic patients between 45 and 80 years, Settings: Intervention: All Hemoccult Screening Groups Versus Control Groups Outcomes Illustrative comparative risks* (95% CI) Relative Assumed risk Corresponding risk effect (95% CI) Colorectal cancer mortality (Fixed) Control 101 per 10,000 All Hemoccult Screening Groups Versus Control Groups 85 per 10,000 (7932 to 9141) RR 0.84 (0.78 to 0.9) No of Participants (studies) 329,642 (4 studies) Quality of the evidence (GRADE) moderate 1,2 *The basis for the assumed risk (e.g. the median control group risk across studies) is provided in footnotes. The corresponding risk (and its 95% confidence interval) is based on the assumed risk in the comparison group and the relative effect of the intervention (and its 95% CI). CI: Confidence interval; RR: Risk ratio; OR: Odds ratio; GRADE Working Group grades of evidence High quality: Further research is very unlikely to change our confidence in the estimate of effect. Moderate quality: Further research is likely to have an important impact on our confidence in the estimate of effect and may change the estimate. Low quality: Further research is very likely to have an important impact on our confidence in the estimate of effect and is likely to change the estimate. Very low quality: We are very uncertain about the estimate. 1 Ikke blindet, men man må næsten forvente, at risikoen for at få konstateret koloncancer og dermed et outcome er større i screeningsgruppen. Manglende blinding vil derfor muligvis underestimere effekten. 4
5 2 Alle RCTerne brugte gfobt, mens det danske screeningsprogram bruger ifobt. Alle forsøgene udførte screening hvert år eller hvert andet år. Af GRADE-tabellen (Tabel 1) fremgår det, at der i kontrol gruppen dør 101 personer mod 85 personer i screeningsgruppen pr der inviteres til screening. Forskellen er 16 og det vil sige, at hvis personer på ca. 60 år inviteres screening og følges i 15 år vil 16 færre dø af tarmkræft. Omtrent 70 % deltog mindst én gang i screeningen i lodtrækningsforsøgene. Det vil sige, at de 16 reddede er ud af en omtrentlig population på personer, der deltog i screeningen. Hvis deltog i screeningen svarer dette således til, at 22 reddes. Forskellen på 101 til 79 dødsfald svarer til en relativ risiko for død af tyk- og endetarmskræft på 0,78 hos dem, der deltager i screeningsprogrammet. Den relative risikoreduktion er således baseret på antallet af personer, der deltager i screeningsundersøgelsen. Hvis man i stedet ser på hele populationen som tilbydes screeningsundersøgelse, vil risikoreduktionen være mindre, da ikke alle vælger at deltager. Med en antaget relativ risiko på 0,78 i de tre aldersgrupper kan det således estimeres at: 4 af de 18 forventede dødsfald kan undgås, hvis årige deltager i screeningsprogrammet for tykog endetarmskræft i 10 år. 12 af de 55 forventede dødsfald kan undgås, hvis årige deltager i screeningsprogrammet for tykog endetarmskræft i 10 år. 11 af de 50 forventede dødsfald kan undgås, hvis årige deltager i screeningsprogrammet for tykog endetarmskræft i 5 år. Mulige gavnlige og skadelige virkninger af screeningsprogrammet Data for mulige gavnlige og skadelige effekter af screeningsprogrammet for kræft i tyk- og endetarm i Sundhedsstyrelsens informationspjece tager udgangspunkt i de personer, der vælger at deltage i screeningsprogrammet ved at indsende en afføringsprøve. Siden opstarten af det danske screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft har 64 % af de inviterende borgere taget imod tilbuddet (8). Vælger man at præsentere tal for hele den inviterede befolkning, og ikke kun dem der deltager i undersøgelsesprogrammet, ville tallene være anderledes. Data til at belyse gavnlig og skadelige virkninger af screeningsprogrammet kommer primært fra årsrapporten fra den Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase, og afspejler således både forholdene i den danske befolkning og det danske screeningsprogram. For at gøre tallene mere overskuelige er der i præsentation af data taget udgangspunkt i en gruppe på personer, der deltager i screeningsprogrammet. I figur 1 ses hvor mange deltagere i screeningsprogrammet, hvis afføringsprøve viser spor af blod samt hvor mange, der gennemgår en kikkertundersøgelse (koloskopi) og hvilke fund, der gøres i denne forbindelse. Der tages udgangspunkt i personer, der deltager i screeningsprogrammet. 5
6 personer deltager i screeningsprogrammet 9323 personer har ingen tegn på blod i afføringen 677 personer har tegn på blod i afføringen 16 personer vil alligevel udvikle kræft i tyk- og endetarm* 37 personer får påvist kræft 596 personer får lavet en kikkertundersøgelse 380 personer har hverken kræft eller risikopolypper 179 personer har risikopolypper 1 vil opleve komplikationer til kikkertundersøgelsen Figur 1: Oversigt over forløbet for personer, der deltager i en runde i screeningsprogrammet(4). *Beregnet ud fra data fra Den Danske Tarmkræftscreeningsdatabase med fund af tegn på blod i 6,8 % af afføringsprøverne blandt de screenede, kræft i tyk- og endetarm hos 0,37 % af de screenede og en sensitivitet på 0,7 Ingen tegn på blod afføringsprøven: For hver personer, der deltager i en runde af screeningsprogrammet, vil 9323 personer få at vide, at der ikke var tegn på blod i deres afføringsprøve (4). Disse personer vil blive tilbudt en ny undersøgelse efter ca. 2 år. Tegn på blod i afføringsprøven: Ud af deltagere vil 677 få besked om, at der er tegn på blod i afføringsprøven og blive tilbudt en kikkertundersøgelse af tyk- og endetarm. Af disse tager ca. 88 % imod tilbuddet om en kikkertundersøgelse, hvilket svarer til 596 personer (4). Fund af kræft ved kikkertundersøgelsen: Der påvises kræft i tyk- og endetarmen hos 6,2 % af de personer, der får foretaget en kikkertundersøgelse i forbindelse med screeningsprogrammet. Dvs. at for hver , der deltager i screeningsprogrammet vil 37 personer få påvist kræft i tyk- og endetarm (4). Fund af risikopolypper ved kikkertundersøgelsen: Hos 30 % af de personer, der gennemgår en kikkertundersøgelse, påvises ved kikkertundersøgelsen polypper med moderat risiko (defineret som 1 polyp på mm eller 3-4 polypper uanset størrelse) eller høj risiko (defineret som 5 eller flere små polypper eller en eller flere polypper på 2 cm eller derover) for at udvikle sig til kræft. Dvs. at for hver , der deltager i screeningsprogrammet vil 179 personer vil få påvist polypper med moderat eller høj risiko for at udvikle sig til kræft. Afhængig af antal og størrelse af de fundne polypper, vil den enkelte person vil blive tilbudt et individuelt tilrettelagt kontrolforløb. Intet fund af kræft eller risikopolypper ved kikkertundersøgelsen: Af de 596 personer, der tager imod tilbuddet om en kikkertundersøgelse, vil der være 380 personer, som ikke har tegn på kræft eller risikopolypper ved kikkertundersøgelsen, selvom afføringsprøven viste tegn på 6
7 blod. Årsagen til blodet kan f.eks. rifter eller hæmorider. Disse personer vil have meget lille risiko for at udvikle tyk- og endetarmskræft, hvorfor de først tilbydes ny undersøgelse efter 8 år, hvis de til den tid er under 75 år. Ingen tegn på blod i afføringsprøven, men tyk- og endetarmskræft alligevel I Danmark anvendes testmetoden ifobt til at undersøge afføringsprøverne fra tarmkræftscreeningsprogrammet. I en metaanalyse (9) blev ifobt testen sammenlignet med kikkertundersøgelse som guldstandard for screeningsundersøgelse af tyk- og endetarmskræft. I studierne der indgik i metaanalysen fandtes en sensitivtiet (testens evne til at finde dem der er syge) for ifobt-testen på mellem 0,67 0,87. I Sundhedsstyrelsens informationspjece er der taget udgangspunkt i en sensitivitet på 0,7 for den anvendte ifobt-test. Ud af deltagere i screeningsprogrammet vil 16 personer få at vide, at der ikke var tegn på blod i afføringsprøven, selvom de på undersøgelsestidspunktet har kræft. Denne kræft viser sig således ikke ved undersøgelsen, men forventes i de fleste tilfælde at vise sig senere. Årsagen til dette er dels, at undersøgelsesmetoden, herunder den måde den bliver udført af borgeren, har en vis usikkerhed og derfor ikke påviser blod, som faktisk er til stede i afføringen på undersøgelsestidspunktet. En anden årsag kan være, at der er tale om en kræftsvulst, som ikke på undersøgelsestidspunktet bløder ud i tarmen. I tabel 5 er ovenstående datagennemgang præsenteret i tabelform. Tabel 5. Resultat af screeningstest i forhold til efterfølgende påvist kræft Tegn på blod Ingen tegn på blod I alt Kræft påvist Kræft ikke påvist Total Komplikationer til kikkertundersøgelsen I Sundhedsstyrelsens informationspjece anvendes data fra Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase, når der angives tal for komplikationer i forbindelse med kikkertundersøgelse som del af screeningsprogrammet for tyk- og endetarmskræft. Disse data er valgt, da de direkte afspejler komplikationer i forbindelse med kikkertundersøgelsen i en dansk kontekst. Data fra international litteratur viser meget uensartede komplikationsrater og er svære at overføre til en dansk kontekst. Tal fra Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase viser, at 0,22 % af de personer, som tager imod tilbuddet om en kikkertundersøgelse, i forbindelse hermed vil opleve en alvorlig komplikation som f.eks. hul på tarmen, blødning eller blodansamling i tarmvæggen. Dvs. at 1 person for hver , der deltager i screeningsprogrammet vil opleve en alvorlig komplikation. I ekstremt sjældne tilfælde kan man dø af komplikationer til kikkertundersøgelser af tarmen. Siden indførsel af det danske screeningsprogram for kræft i tyk- og endetarm er der ikke registreret dødsfald som komplikation til kikkertundersøgelse af tarmen, udført som del af screeningsundersøgelsen (4). 7
8 Referencer 1 Sundhedsdatastyrelsen. Tabel over nye kræfttilfælde Sundhedsdatastyrelsen. Tabel over dødsårsager Engholm G, Storm H, Ferlay J, et al. NORDCAN (accessed 26 May 2016) 4 Towler B, Irwig L, Glasziou P, et al. A systematic review of the effects of screening for colorectal cancer using the faecal occult blood test, hemoccult. BMJ 1998;317: Hewitson P, Glasziou P, Irwig L, et al. Screening for colorectal cancer using the faecal occult blood test, Hemoccult. Cochrane Database Syst Rev 2007;:CD doi: / cd pub2 6 Elmunzer BJ, Singal AG, Sussman JB, et al. Comparing the effectiveness of competing tests for reducing colorectal cancer mortality: a network meta-analysis. Gastrointest Endosc 2015;81: e3. doi: /j.gie Heresbach D, Manfredi S, D halluin PN, et al. Review in depth and meta-analysis of controlled trials on colorectal cancer screening by faecal occult blood test. Eur J Gastroenterol Hepatol 2006;18: Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport. 9 Launois R, Le Moine J-G, Uzzan B, et al. Systematic review and bivariate/hsroc random-effect metaanalysis of immunochemical and guaiac-based fecal occult blood tests for colorectal cancer screening. Eur J Gastroenterol Hepatol 2014;26: doi: /meg
Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016
Et venligt skub? Baggrundspapir Udregning: Effekt på dødelighed som følge af tykog endetarmskræft (colorectal cancer, CRC) ved deltagelse i screening for skjult blod i afføring efterfulgt af koloskopi
Læs mereBaggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft
Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft I dette dokument redegøres for det datagrundlag, som er anvendt i Sundhedsstyrelsens patientrettede informationspjece
Læs mereScreening for tyk- og endetarmskræft
Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereScreening for tarmkræft
Screening for tarmkræft deltagelsesprocentens betydning En medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(1) Medicinsk Teknologivurdering Screening for tarmkræft
Læs mereFORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM
FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM Introduktion Nationale screeningsprogrammer har til formål at reducere sygelighed og dødelighed i befolkningen. Befolkningsrettet screening medfører, at der tilbydes
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereMorten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden
Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Definition af screening Examinations of asymptomatic people in order to classify them
Læs mereNational klinisk retningslinje for rehabiliterende sundhedsindsatser. 2 diabetes
National klinisk retningslinje for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2 diabetes Titel National klinisk retningslinje for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type
Læs mereSUNDHEDSSTYRELSENS MONITORE- RINGSRAPPORT
2018 Opstart af det nationale screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft, 2014-2016 SUNDHEDSSTYRELSENS MONITORE- RINGSRAPPORT Opstart af det nationale screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft, 2014-2016
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereStatus på screeningsprogrammer
Patientforløb AC-fuldmægtig Mona Buss Buksti Direkte +4529630195 mona.buss@rn.dk 22. november 2016 NOTAT Status på screeningsprogrammer På landsplan findes tre kræftscreeningsprogrammer livmoderhalskræft,
Læs merePSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet
PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening
Læs mereaf screening for tarmkræft Screening
Screening Screening for tarmkræft Af Morten Rasmussen Biografi Forfatter er ansat som overlæge ved Kolorektal Sektion på Bispebjerg Hospital, har skrevet ph.d.-afhandling om fleksibel sigmoideoskopi som
Læs mere2. møde i Sundhedsstyrelsens Udvalg for Nationale Screeningsprogrammer
R E F E R A T Emne 2. møde i Sundhedsstyrelsens Udvalg for Nationale Screeningsprogrammer Mødedato 15. september 2015 Sted Sundhedsstyrelsen, bygning Møllen, mødelokale 501 Deltagere Afbud Gunnar Baatrup,
Læs mereHvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?
Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereBliver man syg af trafikstøj?
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR TYK- & ENDETARMSKRÆFT
ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR TYK- & ENDETARMSKRÆFT 2010 Anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft Sundhedsstyrelsen, 2010, Enhed for Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT juni 2018 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2002-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 15. juni 2018 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereEpidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereOptimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.
Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for
Læs mere[ ] Debat. Screening for tarmkræft det lønner sig. Det fynske screeningsprojekt
700 [ ] Debat Screening for tarmkræft det lønner sig I artiklen af Brodersen et al (1) fremhæves alle tænkelige negative sider af screening for tarmkræft uden skyldigt hensyn til de positive. Der er imidlertid
Læs mereAnbefalinger vedrørende screening for tyk- & endetarmskræft
Anbefalinger vedrørende screening for tyk- & endetarmskræft 2012 Anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft Sundhedsstyrelsen, 2010 og 2012. Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300
Læs mereScreening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med?
Screening for KoloRektalCancer -Har vi kendskab til det? -Vil vi være med? Forskningstræningsmodul Den Lægelige Videreuddannelse Region Nord Region Nordjylland og Region Midtjylland Almenmedicinsk forskningstræning
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR KOL-REHABILITERING
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR KOL-REHABILITERING Titel: National klinik retningslinje for KOL rehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereHØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET
HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET 2014 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af generaliserede
Læs mereHPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft
HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft Undervisere: Jesper Mehlsen, overlæge og forskningschef, Synkopecentret, Hjertemedicinsk afdeling, Bispebjerg & Frederiksberg
Læs mereSommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mere-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg
-Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske
Læs mereNational klinisk retningslinje. trommehindedræn. - Diagnostik af mellemørebetændelse. for trommehindedræn mv. blandt børn i aldersgruppen
National klinisk retningslinje for mellemørebetændelse og trommehindedræn - Diagnostik af mellemørebetændelse og indikationer for trommehindedræn mv. blandt børn i aldersgruppen 0-5 år National klinisk
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs mereHyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011
Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion
Læs mereKræ$pakker - kliniske eksempler
Kræ$pakker - kliniske eksempler Rikke Pilegaard Hansen Trøjborg Lægehus Vi har da heldigvis fået pakkeforløb! Vi har da heldigvis fået pakkeforløb! Sundhedsstyrelsens pakkeforløb Beskrivelser af pakkeforløb
Læs mereHNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer
HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer DSAK den 24/11-2017 Lars Joachim Lindberg, afdelingslæge, kirurg, ph.d.-stud 1 HNPCC betyder Arvelig øget risiko for tarmkræft Hereditær NonPolypøs Colorectal
Læs mere3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)
EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk
Læs mereEt overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft
Et overblik med fokus på ulighed CT screening for lungekræft Først lidt tal 4856 3878 2/3 Fik lungekræft i 2017 mænd og kvinder (50%/50%) døde af lungekræft flere end andre kræfttyper diagnosticeres i
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereScreening for tarmkræft
Screening for tarmkræft deltagelsesprocentens betydning En medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(1) Medicinsk Teknologivurdering Screening for tarmkræft deltagelsesprocentens
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT
2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Endetarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereTilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm
Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm Tilbud om undersøgelse Hvad er min risiko? Hvert år rammes ca. 5.000 danskere af kræft i tyk- og endetarm, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mereNational klinisk retningslinje for. rehabilitering af patienter med KOL
National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL 2014 Titel: National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit
Læs mereKræftdødeligheden på Færøerne 1962-79
BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne
Læs mereBlod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".
Blod i afføringen Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod". Forekomst I den almindelige befolkning observerer 20% blod i afføringen i løbet af et
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereEpidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereBILAGSDEL TIL National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese
BILAGSDEL TIL National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese 2013 UDKAST TIL HØRING Bilagsfortegnelse Bilag 1: Medlemmer
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereCancerregisteret 1996
Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereMorten Frydenberg Biostatistik version dato:
Caerphilly studiet Design og Data Biostatistik uge 14 mandag Morten Frydenberg, Afdeling for Biostatistik Poisson regression En primær tidsakse og ikke stykkevise konstante rater Cox proportional hazard
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereKræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft
Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion
Læs merePatientinformation. - om Koloskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Medicinsk Afdeling
Patientinformation - om Koloskopi Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Information om Koloskopi Hvad er koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele tyktarmen. Den udføres
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mereKommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft
Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereVolumen og kvalitet i cancerkirurgi. Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK
Volumen og kvalitet i cancerkirurgi Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK IS BIG BEAUTIFUL???? Eller: Er antallet af indgreb ligefrem proportional med
Læs mereTidlig Diagnosticering hvordan kommer vi hurtigere fra start?
Tidlig Diagnosticering hvordan kommer vi hurtigere fra start? Berit Andersen Ledende overlæge i Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers Klinisk professor i screeningsadfærd og organisering
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereMETASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET
METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende
Læs mereOrientering om tarmkræftscreeningen i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Hospitalsplanlægning Sundhedsplanlægning Notat Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Orientering om tarmkræftscreeningen i Region Midtjylland Baggrund Tarmkræftscreeningsprogrammet
Læs mereDet randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin
Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen
Læs mereKræft i tyktarm og endetarm
Medicinsk Teknologivurdering 2001; 3 (1) Kræft i tyktarm og endetarm Diagnostik og screening Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering M T V Medicinsk Teknologivurdering 2001; 3 (1) Kræft i tyktarm
Læs mereKreftscreening generelt
Nationalt Råd for Kvalitet og Prioritering i Helsetjenesten Helse i Utvikling 10, Fagseminar om Kreftscreening Oslo, Torsdag 28. oktober 2010 Kreftscreening generelt Elsebeth Lynge elsebeth@pubhealth.ku.dk
Læs mereAlarm symptomer på kræft i befolkningen
Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk
Læs mereCytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs merePjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger
Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mere25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME
25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret
Læs mereStatistik for MPH: 7
Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:
Læs mereRegion Hovedstaden Kræftens Bekæmpelse. Gennemførlighedsundersøgelse af screening for tarmkræft i Københavns Amt
Region Hovedstaden Kræftens Bekæmpelse Gennemførlighedsundersøgelse af screening for tarmkræft i Københavns Amt Maj 2007 Indhold Sammenfatning Bilag 1 Evaluering af organiseringen af screening for tarmkræft
Læs mereFremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031
Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af
Læs mere