Notat. Lønudviklingen i Frederiksberg Kommune

Transkript

1 Notat Dato: 30. juni 2014 Sagsbeh: RFJ Økonomiafdelingen Lønudviklingen i Frederiksberg Kommune Formålet med dette notat er at skabe overblik over den faktiske lønudvikling, således at udviklingen kan indgå i drøftelse af lønpolitikken. Grundlaget for Frederiksberg Kommunes overordnede lønpolitik er at sikre åbenhed og dialog omkring kriterierne for lønfastsættelsen. Der blev i 2013 aftalt overenskomst for en 2 årig periode, og der forventes dermed indgået ny overenskomst pr. 1. april Notatet indeholder lønstatistikker, som dokumenterer den faktiske lønudvikling for de enkelte overenskomst- og faggrupper i kommunen for den første periode af overenskomsten. Tallene i notatet er hentet fra Kommuners og Regioners Løndatakontor (KRL). Der indgår udelukkende kommunalt ansat personale i statistikkerne, da det kun er muligt at få data for enkelte af de selvejende institutioner. Udtrækkene er afgrænset til månedslønnet personale eksklusive fleksjob og ekstraordinært ansatte. Der anvendes som udgangspunkt medarbejdernes bruttoløn 1 eksklusive overarbejdsbetaling. Notatet følger denne disposition: 0. Sammenfatning 1. Lønudviklingen aftalt ved OK Personalet i Frederiksberg Kommune 2.1 Lønudvikling fordelt på overenskomstområder 2.2 Lønudvikling fordelt på overenskomstområder ansatte begge år i samme stilling 2.3 Personaleomsætning 2.4 Lønudvikling fordelt på køn 2.5 Timelønsansatte fordelt på overenskomstområder 2.6 Alder og anciennitet, overenskomstområder 2.7 Fordeling af løn på grundløn og centralt /decentralt aftalte midler 3. Sammenligning med andre kommuner 1 Bruttoløn er den samlede løn (grundløn, tillæg, genetillæg og pension/fiktiv pension for tjenestemænd)

2 2

3 0. Sammenfatning Lønudviklingen i Frederiksberg Kommune ligger på 0,9%, hvilket er 0,2 %-point under lønudviklingen i Hovedstadsområdet. Heraf er 0,62% aftalt ved de centrale overenskomstforhandlinger Den gennemsnitlige bruttoløn i Frederiksberg Kommune er identisk med lønniveauet i Hovedstadsområdet. Lokalt aftalte tillæg udgør i gennemsnit 8,9% af lønnen. Andelen af mænd i den samlede medarbejdergruppe i Frederiksberg Kommune er 32%, mod 27% i Hovedstadsområdet og 23% på landsplan. Ligelønsgabet mellem mænd og kvinder er indsnævret til kr. pr. måned mod kr. i den seneste opgørelse af lønudviklingen. Personaleomsætningen i Frederiksberg Kommune er på 13,4 % og på niveau med personaleomsætningen i Hovedstadsområdet. Gennemsnitsalderen i Frederiksberg Kommune er 43 år, mod 44 i Hovedstadsområdet og 45 år på landsplan. 1. Lønudviklingen aftalt ved OK 2013 Ved overenskomsten i 2013 blev aftalt en samlet lønudvikling på 2,16% for perioden 1. april 2013 til 31.marts Stigningen fordeler sig med 1,97% aftalt til generelle lønstigninger, en forventet reguleringsordning i perioden på -0,06% og 0,25% til organisationsforhandlinger. De generelle lønstigninger og reguleringsordningen 2 udgør sammen de forventede satsstigninger samlet for perioden 1,91%. Midlerne vedrørende organisationsforhandlingerne er hovedsageligt anvendt til forhøjelser af ATP-bidrag og pensionsformål. Der er ikke aftalt nye/yderligere midler til lokal løndannelse. Det er ved overenskomsten forudsat, at de midler der gennem tiden er afsat til lokal løndannelse, gennem forlods finansiering, fortsat anvendes lokalt til løn. Dvs. at den lokale løndannelsesandel af den samlede lønsum i kommunerne ikke falder. Falder andelen af lokal løndannelse i kommunerne, vil det alt andet lige resultere i en merudmøntning fra reguleringsordningen i forhold til det skønnede. 2 Aftale om at de kommunale lønninger reguleres ift lønudviklingen på det private arbejdsmarked 3

4 Der er i juni 2013 på baggrund af Danmarks Statistiks seneste opgørelser af lønudviklingen på det private arbejdsmarked foretaget nedjustering af reguleringsordningen pr. 1. oktober 2013 med 0,08%. Den samlede lønstigning i perioden forventes dermed at udgøre 2,08% som illustreret i tabel 1. Tabel 1 Lønstigninger 1/ / Pct I alt Aftalte generelle lønstigninger 0,5 0,6 0,5 0,37 1,97 Reguleringsordningen, skøn -0,48 0,34-0,14 Organisationsforhandlinger 0,25 0,25 I alt 0,5 0,12 0,75 0,71 2,08 Kilde: KL Hertil kommer lønglidningen også kaldet reststigning 3 - som overordnet set er vurderet til ikke at have nogen betydning i perioden, men for de enkelte kommuner/overenskomster kan den være såvel positiv som negativ. For eksempel hvis personaleomsætningen er høj og de nyansatte erstattes med dyrere personale eller helt nyudannede, eller der kan være en stor andel af de ansatte på overenskomster med anciennitetsstigninger. Derudover kan det forekomme, at tjenestemænd erstattes med overenskomstansatte, hvor den enkelte kommune/arbejdsplads får en umiddelbar merudgift vedrørende pensionen. Ser man på den aftalte lønudvikling i perioden november 2012 til november 2013 er den, inklusive den nedjusterede reguleringsordning, aftalt til at udgøre 0,62%. Dette bør dog kun anvendes som en gennemsnitlig rettesnor pga. lønglidningen og engangsudbetalinger Personalet i Frederiksberg Kommune Der var i Frederiksberg Kommune ansat årsværk/fuldtidsstillinger i november svarende til ansatte personer på månedsløn (eksklusive selvejende institutioner). Personalet er fordelt på 46 overenskomster og aftaler, hvoraf der på 20 var under 10 årsværk ansat. Der er 11 overenskomster med mere end 100 ansatte og de udgør 85% af personalet. Blandt disse er der indbygget en forskellig grad af lønglidning i 10 af overenskomsterne. Det vil sige, at der på de store overenskomstområder i kommunen kan være stigninger som kommer automatisk, uden at lederen forhandler dem. 3 Lønstigninger på baggrund af anciennitetsløn, garantiløn, og personaleomsætning 4 Se appendix: engangsudbetalinger er med i de måneder de udbetales. KRL s data bygger på enkeltmåneder. 5 Hertil kommer 204,0 årsværk vedr. timelønnede og 65,4 årsværk vedr. ekstraordinært ansatte 4

5 Lønglidningen vil også kunne medføre et fald i gennemsnitslønnen som følge af personaleskift, hvor fx personale med høj anciennitet erstattes med nyuddannede. Tjenestemandsansatte udgør 6,5% af personalet og elever 7,3%. 32% af det månedslønnede personale er deltidsansatte svarende til personer. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for alle ansatte er 34,7 timer og for deltidsansatte 29,7 timer ugentligt idet ca. halvdelen af de deltidsansatte er ansat på 32 timer eller derover. De ansatte havde i november 2013 en gennemsnitlig løn på kr./md., hvoraf lokalt aftalte tillæg udgjorde 8,9% - dog med meget store forskelle på de enkelte personalegrupper. 5

6 Fordeling af ansatte på overenskomster Kilde KRL Lokale løndata november 2013 Øvrige: ansatte på overenskomster med < 100 ansatte Gennemsnitsalderen for månedslønnede er i november 2013 på 42,8 år, og 40% har været ansat 5 år eller derunder. Kønsfordelingen er 68% kvinder og 32% mænd. Når man ser på disse data i flerårsperspektiv, er der for Frederiksberg kun mindre ændringer. Men sammenligner man tallene med kommunerne i dels Hovedstadsregionen og dels på landsplan afviger Frederiksberg i forhold til begge ved at have en større procentandel ansatte mænd Frederiksberg 32%, Hovedstadsregionen 27% og på landsplan 23%. Vedrørende de ansattes anciennitet afviger Frederiksberg også ved generelt at have en større andel af personale med lav anciennitet. Andelen af ansatte der har været ansat 5 år eller derunder er i Frederiksberg 40% mod 36% i Hovedstadsregionen og 34% på landsplan. 6

7 2.1 Lønudvikling fordelt på overenskomstområder Tabel 2.1 Lønudvikling - Frederiksberg - nov 2012 til nov 2013 Overenskomstområde Fuldtid Fuldtid Fuldtid stigning (ansatte) stigning I alt 4.665, , ,7% 0,9% Akademikere 309, , ,5% 0,9% Arbejds-, vej- og gartnerformænd 14, , ,3% 4,3% Brand- og ambulancepersonale Kbh, Frb 86, , ,7% 1,1% Chefer 41, , ,3% -0,9% Dagplejere 25, , ,1% 5,3% Ejendomsfunktionærer m.fl. 13, , ,0% 4,1% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 131, , ,2% 1,0% Håndværkere m.fl. 89, , ,5% 0,7% Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 66, , ,0% 3,4% Kontor- og It-personale, FKF 454, , ,8% 0,6% Kontor- og It-personale, HK 50, , ,2% -0,2% Kontor- og It-personale,Tandklinikass. 20, , ,5% -0,4% Ledere m.fl., undervisningsområdet 33, , ,9% 0,4% Ledere/mellemledere v. ældreomsorg 16, , ,7% -0,3% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 669, , ,9% 0,6% Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 12, , ,1% -1,7% Pau-elever 75, , ,2% -0,8% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 689, , ,8% 1,0% Pædagogisk uddannede ledere 64, , ,2% 2,9% Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 321, , ,8% 1,7% Pædagogstuderende 34, , ,8% 2,3% Social- og sundhedspersonale 659, , ,0% 2,1% Socialrådg./socialformidlere 160, , ,5% 1,1% Specialarbejdere mv. 131, , ,0% 4,0% Syge- og sundhedspersonale - basis 251, , ,4% 1,1% Syge- og sundhedspersonale - ledere 46, , ,2% 8,0% Tandlæger 10, , ,5% 3,4% Teknisk Service 104, , ,3% -0,3% Kilde: Kommuners og Regioners Løndatakontor Kommunens antal ansatte udgjorde i november årsværk og i november årsværk. Der har dermed været en stigning på 166 årsværk/fuldtidsstillinger. Stigningen ses især på de demografiafhængige områder lærere, pædagoger og social- og sundhedspersonale. Samtidig kan et øget elevoptag ses bl.a. vedrørende PAU elever. Det skal bemærkes, at tabellen tager udgangspunkt i enkeltmåneder, hvorfor stigningen skal tages med en et vist forbehold, da bl.a. vakancer og udbetaling af ekstratimer i de udvalgte måneder vil have indflydelse. 7

8 Lønudviklingen i tabel 2.1 viser bruttolønsudviklingen mellem faggrupper fra november 2012 til november Den samlede gennemsnitlige lønudvikling fra 2012 til 2013 i Frederiksberg Kommune var på 0,9% og ligger dermed lidt over den aftalte generelle stigning (satsstigning) på 0,62% for perioden. Forskellen mellem den generelle stigning og den opgjorte må forventes især at kunne tilskrives lønglidningen. For eksempel er Frederiksberg Kommunes andel af henholdsvis Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter 2,6% større end landsgennemsnittet og andelen af Akademikere 2,1% større. Ansatte på begge disse overenskomstområder har automatiske anciennitetsstigninger som via lønglidningen vil bidrage til en højere samlet lønudvikling i kommunen. Af tabel 2.1 ses endvidere, at den højeste lønudvikling er sket for Syge og sundhedspersonalets ledere, Dagplejere, Arbejds-, vej- og gartnerformænd, Ejendomsfunktionærer og Specialarbejdere som har haft lønstigninger på mellem 4,0% og 8,0%. Håndværkerne har en indbygget karens vedrørende pension i overenskomsten, der kan have indflydelse på lønudviklingen. Dette gør sig også gældende for pædagogmedhjælperne. Ikke faglærte lønarbejdere v. rengøring fik ved overenskomsten 2011 afskaffet en garantilønsordning og i stedet indført anciennitetsløn (med 6 trin ekstra efter 2 år og efter 5 års ansættelse) som har indvirkning på lønudviklingen i perioden for gruppen 6. 6 Da det meste af rengøringen i kommunen er udliciteret består gruppen hovedsageligt af køkkenpersonale på dagområdet og på ældreområdet 8

9 2.2 Lønudvikling på overenskomstområder for ansatte begge år i samme stilling Indledningsvis kan det konstateres, at det gennemsnitligt er 80% af personalet der har været ansat i samme stilling begge år. Lønudviklingen for ansatte i samme stilling begge år er 2,1% og er dermed 1,2% højere end den samlede gennemsnitlige lønudvikling. Den højere lønudvikling kan skyldes dels lønglidning 7 og dels ledelsesmæssige prioriteringer. Tabel 2.2 Lønudvikling - Frederiksberg - begge år samme stilling - nov 2012 til nov 2013 Overenskomstområde Fuldtid Fuldtid Fuldtid stigning stigning I alt 3.608, , ,4% 2,1% Akademikere 234, , ,8% 2,0% Arbejds-, vej- og gartnerformænd 14, , ,8% 1,3% Brand- og ambulancepersonale Kbh, Frb 82, , ,0% 1,1% Chefer 39, , ,3% -0,9% Dagplejere 22, , ,0% 6,3% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 107, , ,3% 2,2% Håndværkere m.fl. 73, , ,1% 2,5% Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 57, , ,5% 4,9% Kontor- og It-personale, FKF 340, , ,6% 1,9% Kontor- og It-personale, HK 38, , ,8% 2,5% Kontor- og It-personale,Tandklinikass. 17, , ,1% 0,0% Ledere m.fl., undervisningsområdet 32, , ,0% 0,3% Ledere/mellemledere v. ældreomsorg 15, , ,0% 0,5% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 569, , ,1% 1,3% Pau-elever 37, , ,1% 8,6% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 569, , ,6% 1,7% Pædagogisk uddannede ledere 61, , ,0% 3,1% Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 213, , ,4% 3,9% Social- og sundhedspersonale 424, , ,7% 1,4% Socialrådg./socialformidlere 131, , ,9% 0,9% Specialarbejdere mv. 120, , ,3% 4,0% Syge- og sundhedspersonale basis 203, , ,3% 1,7% Syge- og sundhedspersonale ledere 36, , ,9% 9,7% Teknisk Service 74, , ,7% 1,9% Kilde: Kommuners og Regioners Løndatakontor Imellem de enkelte overenskomstområder er der store forskelle med en enten højere eller lavere lønudvikling, som varierer fra ingen lønudvikling til en lønudvikling på 9,7% for Syge og sundhedspersonalets ledere. 7 Lønudvikling på baggrund af anciennitetsløn, garantiløn, og personaleomsætning 9

10 Ved at sammenholde oplysningerne i de to tabeller (2.1 og 2.2) kan gives et fingerpeg om, hvorvidt lønkronerne anvendes i forbindelse med rekruttering, eller om midlerne i højere grad anvendes til lønforbedringer for de allerede ansatte. Forklaringen på en bedre lønudvikling for ansatte begge år i samme stilling kan dels være de indbyggede aftaler om anciennitetsbaserede stigninger eller garantiløn i flere overenskomster. Men forskellen i lønudviklingen for ansatte begge år i forhold til en generel lønudvikling kan også skyldes, at frigjorte lønmidler ikke alene er gået til rekruttering, men også anvendt til det allerede ansatte personale. Derudover kan prioritering af uddannelse have en afsmittende effekt i form af overenskomstaftalt trinstigning efter endt uddannelse for beredskabspersonalet, enkelte af FKF s stillinger, socialrådgiverne og HK. For de fleste overenskomstgrupper har lønudvikling for ansatte i samme stilling begge år været højere end den overordnede lønudvikling. De overenskomstområder der udviser den højeste lønudvikling for ansatte i samme stilling begge år har også en høj generel lønudvikling. Dagplejere, Ikke faglærte lønarb. ved rengøring, Specialarbejdere og Syge og sundhedspersonalets ledere har alle en høj lønudvikling både generelt og for ansatte i samme stilling begge år. Den høje lønudvikling for grupperne synes derfor til dels at være trukket af lønudvikling for allerede ansatte/ansatte i samme stilling samme år. For Akademikerne har der været en lønudvikling der er 1,1 procentpoint højere for ansatte begge år i samme stilling, hvilket dels må tilskrives det automatiske trinforløb og dels sammenhængen til lederstillinger på AC-området, hvor der indenfor gruppen kan have været forfremmelser. For lærerne kan ses, at den generelle lønudvikling i kommunen er 0,6%, mens den for ansatte begge år i samme stilling er 1,3%. En del af forklaringen forventes at være overenskomstaftalens indbyggede lønstigninger på grund af anciennitet. 10

11 2.3 Personaleomsætning Personaleomsætningen beregnes som antallet af personer, der forlader kommunen i pct. af det samlede antal ansatte. Det kaldes også den ekstern afgang - dertil kommer interne flytninger til anden afdeling i kommunen, som også er vist i tabel 2.3. Når antal personer er forskelligt fra antallet i de øvrige tabeller, er det fordi, at personaleomsætningen nødvendigvis må opgøres på personniveau og ikke i fuldtidsstillinger/årsværk samt, at elever er udeladt her, da kommunen ikke garanterer ansættelse efter endt uddannelse. Tabel 2.3 Personaleomsætning - Frederiksberg - nov 2013 Overenskomstområde Antal personer nov 2012 Ekstern afgang Intern afgang Antal personer nov 2013 Netto stigning I alt ,4% 1,2% Akademikere ,6% Arbejds-, vej- og gartnerformænd 18 16,7% 15-3 Brand- og ambulancepersonale Kbh, Frb 90 6,7% 84-6 Bygningskonstruktører 11 18,2% 9-2 Chefer 42 4,8% 42 0 Dagplejere 27 14,8% 25-2 Ejendomsfunktionærer m.fl ,1% 5,3% 18-1 Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst ,5% 0,7% Håndværkere m.fl ,9% 1,3% 77-2 Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v ,3% 1,2% 82-1 Kontor- og It-personale ,3% 0,6% Ledere m.fl., undervisningsområdet 34 5,9% 33-1 Ledere/mellemledere v. ældreomsorg Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv ,9% 0,2% Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass ,8% 18 5 Pæd. pers., daginst./klub/skolefr ,7% 0,6% Pæd. pers., forebyg. og dagbehandl. omr. 11 9,1% 10-1 Pædagogisk uddannede ledere 62 1,6% 64 2 Pædagogmedhj. og pædagogiske ass ,6% 7,7% Social- og sundhedspersonale ,0% 2,1% Socialrådg./socialformidlere ,9% Specialarbejdere mv ,9% 1,5% Syge- og sundhedspersonale - basis ,1% 0,4% Syge- og sundhedspersonale - ledere 45 17,8% 47 2 Tandlæger 13 7,7% 15 2 Tandplejere 13 23,1% 11-2 Teknisk Service 101 7,9% 3,0% Kilde: Kommuners og Regioners Løndatakontor Personaleomsætningen fra november 2012 til november 2013 var på 13,4%, hvilket er højere end den gennemsnitlige kommunale personaleomsætning på landsplan, som var 12,6% i den 11

12 samme periode 8. Der forventes normalt en højere personaleomsætning i hovedstadsområdet, på grund af en øget mobilitet, som hænger sammen med såvel infrastruktur som udbuddet af stillinger generelt. Denne sammenhæng understøttes også af personaleomsætningen i kommunerne i Region Hovedstaden, som har været 13,5% og dermed ligger højere end landsplan og på samme niveau som Frederiksberg. Personaleomsætningen har generelt været faldende de seneste år, hvilket forventes at være en følge af den økonomiske krise. For perioden fra november 2012 til november 2013 har de årlige personaleomsætninger dog været på samme niveau som foregående år, både for Frederiksberg og på landsplan. Af kolonnen intern afgang kan ses, at det især er Pædagogmedhjælpere og Social- og sundhedspersonale, der har skiftet arbejdsplads mellem kommunens institutioner. Ejendomsfunktionærer udviser også en høj procentmæssig intern afgang på 5,3%, men da det er af et meget lille antal medarbejdere, er der reelt tale om en enkelt medarbejder. 8 Kilde: KRL Løndatakontor, tallet er eksl. ekstraordinært ansatte, fleksjob, elever og timelønnede. 12

13 2.4 Lønudvikling fordelt på køn Ved sammenligning af løn og lønudvikling fra november 2012 til november 2013 fremgår det, at den gennemsnitlige lønforskel mellem mænd og kvinder er kr./md. på kommuneniveau. Mændene har overordnet set de højeste gennemsnitslønninger, men kvinderne har den højeste gennemsnitlige lønstigning i perioden. Det er i tabellen valgt kun at vise personalegrupper, hvor der er ansat mindst 10 af hvert køn. Det fremgår, at der på flere af de store personaleområder som lærer og pædagoger og pædagogmedhjælpere er ligeløn. 2.4 Kønsopdelt lønudvikling - Frederiksberg - nov 2012 til nov 2013 Overenskomstområde Fuldtid 2013 Kvinder 2013 stigning Fuldtid 2013 Mænd 2013 stigning I alt 3.174, ,2% 1.491, ,2% Akademikere 199, ,2% 109, ,1% Chefer 15, ,4% 26, ,7% Hjemmevejl. og pæd.pers., døgninst. 83, ,2% 47, ,7% Håndværkere m.fl. 25, ,4% 64, ,1% Kontor- og It-personale 397, ,9% 126, ,0% Ledere m.fl., undervisningsområdet 15, ,5% 18, ,6% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 456, ,8% 213, ,1% Pau-elever 53, ,7% 22, ,7% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 502, ,7% 186, ,5% Pædagogisk uddannede ledere 42, ,4% 22, ,8% Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 224, ,2% 96, ,9% Social- og sundhedspersonale 539, ,9% 119, ,1% Socialrådg./socialformidlere 133, ,9% 26, ,0% Syge- og sundhedspersonale - basis 233, ,9% 18, ,8% Teknisk Service 19, ,0% 85, ,8% Kilde: Kommuners og Regioners Løndatakontor Blandt chefer, ledere på undervisningsområdet, pædagogisk uddannede ledere og kontorpersonale er der dog gennemsnitligt en større lønforskel, hvor mændene har højere gennemsnitslønninger. På chefområdet forventes forklaringen at ligge i kønsfordelingen på de forskellige niveauer samt, at der er tale om forholdsvis få stillinger. For områder hvor kvinderne får den højeste løn er det Social- og sundhedspersonale der udviser den største lønforskel med kr./md mere end mændene. 13

14 Den lovbestemte ligestillingsredegørelse udarbejdes hvert andet år med frist for aflevering til ministeriet 1. november i ulige år. Redegørelsen for 2013 blev forelagt Kommunalbestyrelsen november og den næste ligestillingsredegørelse udarbejdes i Timelønsansatte fordelt på overenskomstområder Det kan af tabel 2.5 ses, at det især er skoler, daginstitutioner og social- og sundhedsområdet der benytter timelønsansatte. Anvendelse af vikarer og timelønnet personale samlet set kan ikke vurderes alene ud fra tallene i tabel 2.5, men bør ses i sammenhæng med anvendelsen af vikarbureauer. Tabel 2.5 Lønniveau timelønnede - Frederiksberg - nov 2013 Overenskomstområde Fuldtid Grundløn Genetillæg Ferie godtg. Pensions bidrag Ialt 204, Kontor- og It-personale 5, Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 23, Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 10, Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 79, Social- og sundhedspersonale 66, Teknisk Service 6, Kilde: Kommuners og Regioners Løndatakontor, Ovk.områder med mere end 5 ansatte 9 KB 271. Ligestillingsredegørelse 2013, 4. november

15 2.6 Alder og anciennitet fordelt på overenskomstområder Den gennemsnitlige alder for ansatte i Frederiksberg Kommune var 43 år i november Gennemsnitsalderen var dermed lidt lavere end for kommunerne i Region Hovedstaden, som var 44 år og gennemsnittet på landsplan, som var 45 år. Tabel 2.6 Aldersfordeling - Frederiksberg - nov 2013 Overenskomstområde Fuldtid Gns. Alder Fuldt. under 30 år Fuldt år Fuldt år Fuldt år Fuldt år Fuldt. over 70 år Ialt 4.665, Akademikere 309, Arbejds-, vej- og gartnerformænd 14, Brand- og ambulancepersonale Kbh, Frb 86, Chefer 41, Dagplejere 25, Ejendomsfunktionærer m.fl. 13, Hjemmevejl. og pæd.pers., døgninst. 131, Håndværkere m.fl. 89, Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 66, Kontor- og It-personale 524, Ledere m.fl., undervisningsområdet 33, Ledere/mellemledere v. ældreomsorg 16, Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 669, Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 12, Pau-elever 75, Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 689, Pædagogisk uddannede ledere 64, Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 321, Pædagogstuderende 34, Social- og sundhedspersonale 659, Socialrådg./socialformidlere 160, Specialarbejdere mv. 131, Syge- og sundhedspersonale - basis 251, Syge- og sundhedspersonale - ledere 46, Tandlæger 10, Teknisk Service 104, Kilde: Kommuners og Regioners Løndatakontor Blandt de store personalegrupper ligger gennemsnitalderen tæt på det kommunale gennemsnit på 43 å. Dog er pædagogmedhjælpere og pædagogisk assistenter 9 år yngre, hvilket primært skyldes pædagogmedhjælperne, der udgør den største del af gruppen, og som separat har en gennemsnitsalder på 33 år. 15

16 De laveste gennemsnitsaldre findes som forventet vedrørende elever, studerende og pædagogmedhjælperne. De resterende grupper ligger generelt tæt på gennemsnittet eller over. Ledergrupperne har generelt en højere gennemsnitsalder, det samme gælder for dagplejere, ejendomsfunktionærer og specialarbejdere. Disse grupper har alle en gennemsnitsalder på 50 år eller derover. Der er 375 ansatte, som er over 60 år, svarende til 8% af de ansatte. I Frederiksberg Kommune har 49% af det månedslønnede personale været ansat 7 år eller mindre. De tilsvarende tal er 46% for kommunerne i hovedstadsregionen og 44% på landsplan, tallene viser dermed, at Frederiksberg har forholdsvis flere ansatte med lav anciennitet. 16

17 2.7 Fordeling af løn på grundløn og centralt /decentralt aftalte midler Af tallene i tabel 2.7 kan ses, at grundløn inklusive pensionsbidrag og feriegodtgørelse overordnet set udgør i alt 86,3% af den samlede bruttoløn. Andelen varierer mellem overenskomstområderne fra 70,9% for Arbejds-, vej og gartnerformænd til 92,4% for Ledere/mellemledere v. ældreomsorg. Tillægger man de centrale tillæg for at opgøre det lokale/decentrale spillerum, udgør lønandelen samlet 89,5% og variationen på overenskomstområderne udgør 71,6% for Arbejds-, vej og gartnerformænd og 95,9% for Tandklinikassistenterne. Tabel 2.7 Fordeling af løn, i % af samlet løn - Frederiksberg - nov 2013 Overenskomstområde Fuldtid ekskl. elever Grundløn inkl. pension og feriegodtg. Lokale tillæg Centrale tillæg Genetillæg I alt 4.325,5 86,3% 9,2% 3,2% 1,3% Akademikere 309,2 83,8% 12,4% 3,8% 0,0% Arbejds-, vej- og gartnerformænd 14,6 70,9% 28,4% 0,7% 0,0% Brand- og ambulancepersonale Kbh, Frb 84,0 81,1% 14,1% 4,8% 0,0% Chefer 41,9 78,5% 13,1% 8,3% 0,1% Dagplejere 25,0 87,2% 5,2% 7,5% 0,1% Ejendomsfunktionærer m.fl. 13,7 88,8% 10,1% 0,4% 0,7% Hjemmevejl. og pæd.pers., døgninst. 131,1 86,0% 6,5% 4,5% 3,0% Håndværkere m.fl. 74,3 86,4% 12,2% 0,9% 0,4% Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 66,6 88,0% 6,0% 5,5% 0,5% Kontor- og It-personale, FKF 429,2 91,7% 7,2% 0,9% 0,1% Kontor- og It-personale, HK 50,1 84,2% 12,2% 3,0% 0,6% Kontor- og It-personale, Tandklinikass. 20,6 90,1% 4,0% 5,8% 0,1% Ledere m.fl., undervisningsområdet 33,0 86,4% 13,4% 0,1% 0,0% Ledere/mellemledere v. ældreomsorg 16,0 92,4% 6,3% 1,3% 0,0% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 669,5 85,0% 7,6% 7,4% 0,1% Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 12,3 86,5% 3,1% 4,6% 5,8% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 689,1 88,1% 10,8% 0,7% 0,4% Pædagogisk uddannede ledere 64,0 84,4% 14,5% 1,0% 0,1% Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 321,2 90,5% 5,4% 3,9% 0,2% Social- og sundhedspersonale 485,6 83,1% 3,5% 4,7% 8,7% Socialrådg./socialformidlere 160,2 91,2% 8,1% 0,4% 0,3% Specialarbejdere mv. 131,4 79,9% 19,3% 0,8% 0,0% Syge- og sundhedspersonale - basis 250,4 91,3% 6,1% 0,5% 2,0% Syge- og sundhedspersonale - ledere 46,1 83,1% 16,7% 0,2% 0,0% Tandlæger 10,1 78,8% 18,4% 2,8% 0,0% Teknisk Service 104,3 87,5% 8,9% 1,1% 2,5% Kilde: Kommuners og Regioners Løndatakontor 17

18 Centralt aftalte tillæg forhandlet på organisationsniveau udgør gennemsnitligt 3,2%, hvor chefer, lærere og Dagplejere har over 7% af løntillæggene forhandlet via centrale aftaler. Lokale/decentrale tillæg udgør gennemsnitligt 9,2% af lønnen i kommunen og dækker tillæg forhandlet enten via forhåndsaftaler eller helt lokalt ude på den enkelte institution eller afdeling. Der er mellem overenskomstområderne stor forskel på andelen af lokale tillæg, med 28,4% for Arbejds-, vej og gartnerformænd og kun 3,1% for Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass. Genetillæg udgør gennemsnitligt 1,3% af lønnen og er arbejdstidsrelaterede tillæg som tillæg for forskudt arbejdstid, kolonitillæg m.v. For flere overenskomster er der indgået aftale om, at genetillæg konverteres til et fast funktionslønstillæg. Af tabel kan ses fordelingen af tillæg på kvalifikationsløn og funktionsløn i % af bruttolønnen. Overordnet set er 5,1 % af lønnen givet som funktionsløn og 5,7% som kvalifikationsløn med store variationer på de enkelte overenskomstområder. Hovedparten af tillæggene er forhandlet decentralt enten via forhåndsaftaler eller helt lokalt. 18

19 Tabel Fordeling af tillæg på kvalifikationsløn og Funktionsløn, november 2013 Overenskomstområde Fuldtid Bruttoløn Kvalifikations tillæg i % af bruttoløn Funktions tillæg i % af bruttoløn Kvalifikations tillæg gns. Kr. Funktions tillæg gns. Kr. I alt 4.325, ,7% 5,1% Akademikere 309, ,4% 3,2% Arbejds-, vej- og gartnerformænd 14, ,6% 19,8% Brand- og ambulancepersonale Kbh, Frb 84, ,3% 12,7% Chefer 41, ,6% 7,5% Dagplejere 25, ,6% 7,6% Ejendomsfunktionærer m.fl. 13, ,0% 5,4% Hjemmevejl. og pæd.pers., døgninst. 131, ,7% 4,2% Håndværkere m.fl. 74, ,2% 5,0% Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 66, ,8% 4,6% Kontor- og It-personale, FKF 429, ,2% 2,2% Kontor- og It-personale, HK 50, ,0% 5,2% Kontor- og It-personale, Kl 20, ,0% 2,5% Ledere m.fl., undervisningsområdet 33, ,3% 9,1% Ledere/mellemledere v. ældreomsorg 16, ,9% 4,4% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 669, ,6% 7,4% Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd.ass. 12, ,6% 1,6% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 689, ,7% 5,2% Pædagogisk uddannede ledere 64, ,1% 10,8% Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 321, ,0% 2,7% Social- og sundhedspersonale 485, ,6% 1,8% Socialrådg./socialformidlere 160, ,3% 3,8% Specialarbejdere mv. 131, ,1% 16,2% Syge- og sundhedspersonale - basis 250, ,1% 1,8% Syge- og sundhedspersonale - ledere 46, ,2% 7,5% Tandlæger 10, ,2% 6,3% Teknisk Service 104, ,9% 4,1% Kilde: Kommuners og Regioners Løndatakontor Det er Arbejds-, vej- og gartnerformænd med 19,8% og Specialarbejdere med 16,2%, der har de største andele af bruttolønnen fra funktionstillæg, mens andelen for Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass. kun udgør 1,6%. For kvalifikationstillæg får Tandlæger med 12,2% og Akademikere med 9,4% de største andele af bruttolønnen som tillæg, mens Syge og sundhedspersonalets basismedarbejdere får 1,1% af deres løn som kvalifikationstillæg. 19

20 3. Sammenligning med andre kommuner Ved sammenligning med andre kommuner er det valgt at se på gennemsnitslønnen for personale ansat ved øvrige kommuner i Hovedstadsregionen. Det fremgår af tabellen, at gennemsnitslønnen i Frederiksberg på kr. samlet set er på samme niveau som regionens kommuner. For de enkelte overenskomstområder er der dog forskelle der svinger fra 12% højere til 9% lavere end regionens gennemsnit. I alt 6 overenskomstområder afviger med mere end +/- 5% i forhold til gennemsnittet for kommunerne i regionen. Ser man på de store overenskomstområder, med mere end 100 ansatte, er det især social- og sundhedspersonale og Specialarbejdere mv. der afviger. Social- og sundhedspersonale med et lønniveau, som er 9% lavere og Specialarbejdere med et lønniveau som er 11% højere. Når man sammenligner gennemsnitstal for lønniveau mellem kommuner, kan mange ikke aftalemæssige faktorer begrunde forskelle mellem kommunerne. For eksempel kan den enkelte kommunes politiske prioriteringer på de forskellige områder have betydning for lønniveauet. På samme måde kan alderssammensætning, overenskomstmæssige forhold i øvrigt samt demografi og udliciteringsgrad have indflydelse på gennemsnitslønningerne. 20

21 Tabel 3 Lønniveau - Frederiksberg sammeligning med regionen - nov 2013 Frederiksberg Kommune Alle kommuner i regionen Overenskomstområde Fuldtid Fuldtid I alt 4.665, , Akademikere 309, , Arbejds-, vej- og gartnerformænd 14, , Brand- og ambulancepersonale Kbh, Frb 86, , Chefer 41, , Dagplejere 25, , Ejendomsfunktionærer m.fl. 13, , Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 131, , Håndværkere m.fl. 89, , Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 66, , Kontor- og It-personale 524, , Ledere m.fl., undervisningsområdet 33, , Ledere/mellemledere v. ældreomsorg 16, , Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 669, , Omsorgs- og pæd.medhj. samt pæd. ass. 12, , Pau-elever 75, , Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 689, , Pædagogisk uddannede ledere 64, , Pædagogmedhj. og pædagogiske ass. 321, , Pædagogstuderende 34, , Social- og sundhedspersonale 659, , Socialrådg./socialformidlere 160, , Specialarbejdere mv. 131, , Syge- og sundhedspersonale - basis 251, , Syge- og sundhedspersonale - ledere 46, , Tandlæger 10, , Teknisk Service 104, , Kilde: Kommuners og Regioners Løndatakontor Den gennemsnitlige lønudvikling fra november 2012 til november 2013 har i Frederiksberg Kommune været 0,9% og i kommunerne i hovedstadsregionen 1,1%. Overordnet set har Frederiksberg dermed i perioden haft nogenlunde samme lønniveau og lønudvikling som hovedstadsregionens kommuner under et. 21

22 Appendix: Datagrundlag Kommuners og Regioners Løndatakontor (KRL) offentliggør på internettet forskellige lønstatistikker for kommuner og regioner. Derudover kan den enkelte kommune abonnere på en mere dybdegående statistik på lokalt niveau KRL Lokale Løndata. Frederiksberg Kommune abonnerer på samtlige måneder, som bliver udgivet elektronisk 3-4 måneder efter den enkelte lønbogføring. Opgørelsesperioderne er enkeltmåneder, og der kan derfor være specielle forhold ved lønudbetalingen, der påvirker lønniveauet. KRL renser så vidt muligt oplysningerne for efterbetalinger, men der kan ikke tages højde for: Udbetaling af éngangsbeløb Tilllæg der udbetales i klumper - f.eks. en gang årligt Fejlposteringer Lønmidler anvendt til uddannelse jf. aftalerne i KTO-forlig Udtrækkene i denne redegørelse er baseret på lønoplysninger for månedslønnede ansatte eksklusiv ekstraordinært ansatte og fleksjob. Det anvendte lønbegreb er bruttoløn eksklusive overarbejdsbetaling. Bruttoløn er den samlede løn (grundløn, tillæg, genetillæg og pension/fiktiv pension for tjenestemænd). I statistikkerne er det alene valgt at se på udviklingen mellem 2 udvalgte måneder i de enkelte år, på hovedoverenskomstområder/stillingskategorier med mindst 10 ansatte. Kontoroverenskomsten er i lønudviklingstabellerne underopdelt med visning på FKF og HK. 22