Regnvandsbassin i Ørsted

Transkript

1 AquaDjurs as Langagervej Grenå TEKNIK OG MILJØ Dato: 4. august 2014 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: Journalnr.: 13/20114 Regnvandsbassin i Ørsted Landzonetilladelse, dispensation fra naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter vandløbsloven til etablering af et regnvandsbassin og en regnvandsledning i Tangkæret på matr. nr. 30a og 11u Ørsted By, Ørsted. Dispensationen indeholder også en meddelelse om erstatningsnatur på matr. nr. 11u Ørsted By, Ørsted AquaDjurs as får hermed dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, og tilladelse efter planlovens 35 og vandløbslovens 17 til at etablere et regnvandsbassin og en regnvandsledning på matr. nr. 30a og 11u Ørsted By, Ørsted og åbne en ca. 90 m rørlagt strækning af Tangkærgrøften på matr. nr. 30am Ørsted By, Ørsted, samt inddrage en ca. 120 m lang strækning af Tangkærgrøften i regnvandsbassinet på matr. nr. 30a og 11u Ørsted By, Ørsted. I forbindelse med etableringen af regnvandsbassinet skal der etableres erstatningsnatur på matr. nr. 11u Ørsted By, Ørsted. Formål og Baggrund Norddjurs Kommune har den 28. februar 2013 meddelt revideret udledningstilladelse til regnbetingede udledninger i bl.a. Ørsted som følge af en ændret afløbsstruktur i kommunens vestlige del. Tilladelsen blev meddelt til spildevandsselskabet, AquaDjurs as, som varetager spildevandshåndteringen i kommunen. I udledningstilladelsen er det fastlagt, at der skal etableres et nyt regnvandsbassin i Ørsted for at reducere den hydrauliske belastning af Tangkærgrøften og Stenalt Møllebæk. Ændringerne i Ørsted sker som følge af, at kloaksystemet ændres fra fælleskloak til separatkloak i henhold til spildevandsplanen. Kloaksaneringen i Ørsted er nu ved at være afsluttet. Som følge heraf afledes regnvand og spildevand i hver sit separate ledningssystem. Det betyder, at der ikke i fremtiden vil ske overløb med urenset spildevand til de lokale vandløb. Separat regnvand fra en stor del af Ørsted by planlægges afledt til det kommende regnvandsbassin. Bassinet skal hindre, at der opstår hydrauliske problemer i vandløbene som følge af de større udledninger fra befæstede arealer. Der planlægges etableret et mindst 2700 m 3 stort forsinkelsesbassin med et fast afløb på 45 liter pr. sekund, således at udløbet til vandløbet neddrosles. Det nye bassin etableres med permanent vådt volumen, og dimensioneres i overensstemmelse med sædvanlig praksis for en maksimal hydraulisk overbelastning hvert 5. år. Det vil sige, at bassinet har en størrelse, så det rummer den regnmængde, som forekommer statistisk set hvert 5. år, og således at der beregningsmæssigt kun sker en overbelastning af bassinet med dette tidsinterval. Ved overbelastning vil der ske overløb fra bassinkanten. Den samlede udledning af regnvand fra det pågældende opland sker fremover via bassinudløbet. Der sker en neddrosling i forhold til den nuværende direkte udledning af overfladevand til Tangkærgrøften og status: gældende / version: 6 / ansvarlig: ALM/MARIK Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

2 Stenalt Møllebæk. Ifølge standardberegninger svarer maks. udledning fra oplandet i dag til 1265 l/s. Der er dog gennemført en dynamisk modelberegning, som viser et regnvandsflow på maks. 300 l/sek under ekstrem regnvejr. Ifølge den dynamiske modelberegning medfører en 1-års regnhændelse et flow på 170 l/s. Men med det nye bassin reduceres udløbet til 45 l/s. Separeringen medfører dog også, at den samlede årlige udledning til Tangkærgrøften stiger fra ca m 3 /år til ca m 3 /år, altså en stigning på ca m 3 /år, men med en neddrosling til 45 l/s forventes det ikke, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet bliver overskredet. Vilkår i udledningstilladelsen er fastsat på baggrund af retningslinjer i Regionplan 2005, hvor det fremgår, at regnbetingede udledninger som udgangspunkt skal reduceres til 1-2 l/sek. pr. hektar, hvor der er risiko for hydrauliske problemer. Hydraulisk belastning består i, at der kan ske en erosionsmæssig påvirkning af bunden og brinkerne i vandløbene, som kan medføre sandtransport ned igennem vandløbet. Dels kan tilledningerne af regnvand være så store, at det resulterer i oversvømmelser. Det forventes, at spildevandstiltagene vil forbedre miljøtilstanden i vandløbene omkring Ørsted. Besigtigelse Norddjurs Kommunes naturafdeling har besigtiget området den 31. oktober 2013 og den 20. juni 2014, figur 1. Område 1. Den vejledende registrerede 3 eng Ved besigtigelsen blev der fundet følgende arter på eng, m en, som er vejledende registreret til at være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3.: Alm. Kortkapsel, Kryb-Hvene, Kantet Perikon, Bidende Ranunkel, Knæbøjet Rævehale, Mose-Bunke, Draphavre, Lodden Dueurt, Gåsepotentil, Hindbær, Stortoppet Hvene, Alm. Kvik, Vild Kørvel, Alm. Mjødurt, Stor Nælde, Dueurt sp., Brombær, Lancet Vejbred, Eengriflet Hvidtjørn, Alm. Røn, Hyld, Ahorn, Birk sp., Gul Fladbælg, Hindbær, Prikbladet Perikon, Grå Pil, Lav Ranunkel, Eng-Rapgræs, Eng-Kransemos, Eng-Rottehale, Rørgræs, Eng-Rørhvene, Lyse-Siv, Burre-Snerre, Toradet Star, Alm. Syre, Tagrør, Ager-Tidsel, Horse-Tidsel, Skræppe sp., Kalmus, Krybstjerne sp., Dueurt sp., og Brombær, samt Skov-Angelik, Skov-Kogleaks, Kær-Padderokke, Spids Spydmos, Sump-Kællingetand, Femhannet Pil, Kær-Snerre, Kær-Tidsel, Muse-Vikke, Glanskapslet Siv, Grå Star, Næb-Star og Alm. Knopurt, som alle er positivarter for eng. Den østlige del af engen (område 1A), er højtvoksende og artsfattig. Mose-Bunke, Alm. Mjødurt, Lyse-Siv, Burre Snerre, Lodden Dueurt og især brændenælder dominerer her. Nælderne er næsten enerådende i det oprensede materiale langs Tangkærgrøften. Derimod er den vestlige del (område 1B) meget artsrig og varieret med både mose- og engarealer. Overgangen mellem den artsfattige og den artsrige del af engen markeres af en mose, hvor sumpplanten Kalmus er fremherskende. Kalmus er sjælden i store dele af landet og også i Norddjurs Kommune. Det er en såkaldt munkeplante, og forekomster af den kan rumme oplysninger af kulturhistorisk betydning. Vest for kalmusmosen er der områder med pilekrat, samt moseområder med Tagrør og Skovkogleaks, men der er også lavt voksende områder med flere arter af star. I område 5 ligger en vold, som formentlig er fremkommet, da Tangkærgrøften blev gravet. Her dominerer de næringskrævende arter, blandt andet Skvalderkål og brændenælder. Område 2. Eng syd for Tangkærgrøften Syd for Tangkærgrøften findes et lavt voksende, vådt område som afgræsses af heste. Området er ca m 2 stort. Der vokser Lancet Vejbred, Alm. Hønsetarm, Gåsepotentil, Kryb-Hvene, Lyse-Siv, Vand- Pileurt, Kruset Skræppe, Bidende Ranunkel og Fløjlsgræs, samt følgende positivarter for eng: Glanskapslet Siv, Kær-Snerre, Alm. Sumpstrå, Kær-Tidsel og Sump-Kællingetand. Område 3. Arealet øst for 3 engen Helt i øst er brændenælder, Alm. Rapgræs og Alm. Kvik næsten enerådende. Arealet er stærkt næringsbelastet. Område 4. Tørt areal syd for Tangkærgrøften Marken syd for Tangkærgrøften er domineret af Fløjlsgræs, Hundegræs, Alm. Hvene og Stortoppet Hvene

3 Der blev desuden fundet følgende arter: Høst-Borst, Eng-Brandbæger, Mose-Bunke, Grå Bynke, Draphavre, Gåsepotentil, Blød Hejre, Krybhvene, Alm. Hønsetarm, Gul Kløver, Hare-Kløver, Hvidkløver, Alm. Kongepen, Alm. Kvik, Mælkebøtte sp., Stor Nælde, Kantet Perikon, Alm. Rajgræs, Bidende Ranunkel, Lav Ranunkel, Rejnfang, Plæne Kransemos, Rødknæ, Alm. Røllike, Lyse-Siv, Kruset Skræppe, Humle-Sneglebælg, Eng-Svingel, Rød Svingel, Alm. Syre, Horse-Tidsel, Alm. Torskemund, Lancet Vejbred, Smalbladet Vikke, Tofrøet Vikke, Mark Ærenpris, Tveskægget Ærenpris, Krumhals, Valmue sp., Mark-Forglemmigej, Italiens Rajgræs, Glanskapslet Siv, Vejpileurt, Hyrdetaske, Bitter Bakkestjerne, Kugle-Museurt, Bævreasp, Canadisk Bakkestjerne, Spergel, Hvidmelet Gåsefod, Stenfrø sp., Finbladet Vejsennep, Oksetunge, Alsike Kløver, Lugtløs Kamille og Gåsemad. Flere af arterne er typiske for overdrev og enge, men der er overvægt af planter, som er udsåede eller karakteristiske for ruderater og markkanter. Især i et smalt bælte i den nordvestlige tørre del af marken langs Tangkærgrøften vokser følgende positivarter for overdrev: Græsbladet Fladstjerne, Vellugtende Gulaks, Håret Høgeurt, Femhannet Hønsetarm, Alm. Kællingetand, Gul Snerre, Kær-Tidsel og Muse-Vikke. Tangkærgrøften Allerede på historiske kort fremstår den åbne del af Tangkærgrøften (indtegnet med blåt på figur 1) med et lineært forløb gennem dalen. Grøften er gravet for at afvande de omgivende kær og de fleste steder er den med et stejlt skråningsanlæg gravet 1 2 m under terræn. Det opgravede materiale ligger endnu på nordsiden, hvor det især i område 5 danner en 5 15 m bred og mindst 1 m høj jordvold. Vandføringen er ringe og det ildelugtende bundslam, som stammer fra spildevand fra overløbsbygværker, huser stort set kun forureningstolerante børsteorme og dansemyggelarver. Den øverste del af Tangkærgrøften er rørlagt (indtegnet med rødt på figur 1). Træerne langs vandløbet er især arter af pil og poppel, samt Hyld og Bævreasp. Luftfotomateriale Der er gennemgået luftfoto fra 1954, 1965, 1974, 1979, 1988, 1993, 1995, 1999, 2002, 2004, 2006, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012 og Luftfotos tyder på, at den nuværende vejledende 3 registrerede eng nord for Tangkærgrøften har været udyrket i det sidste halve århundrede. Engarealet syd for grøften har været udyrket i de seneste ca. 15 år, mens de øvrige arealer syd for Tangkærgrøften har været dyrket eller er blevet påført jord indtil for få år siden. Naturbeskyttelseslovens 3 natur På baggrund af besigtigelsen og gennemgangen af luftfotos vurderer vi, at den vejledende 3 registrerede eng (område 1A og 1B), samt arealet syd for Tangkærgrøften (område 2) kan udpeges endeligt som eng, hvilket betyder, at arealerne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Naturtilstanden må dermed ikke ændres uden særlig tilladelse, og derfor kræver det ansøgte dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Arealet er som en del af Kommuneplanen 2009 i Naturkvalitetsplanen målsat B. Det betyder, at mindre indgreb i naturen i særlige tilfælde kan godkendes efter en konkret vurdering. Det skal understreges, at det medsendte kort kun viser 3 registrerede områder på de ovenfor nævnte arealer. Det betyder, at der andre steder på ejendommen kan være områder, som er beskyttede selv om at de ikke fremgår af kortet. Det er naturtilstanden på arealet som afgør om der er tale om et beskyttet naturområde. Det er altid lodsejerens ansvar, at der ikke sker indgreb i beskyttede områder

4 Naturbeskyttelselovens 3 vandløb og vandløbslovens 17 Den åbne del af Tangkærgrøften er optaget som 3 vandløb og omfattet af vandløbsloven, hvor den er målsat B3 (levested for karpefisk). Den rørlagte del af Tangkærgrøften er hverken målsat eller optaget som 3 vandløb men også omfattet af vandløbsloven. Naturtilstanden må dermed ikke ændres uden særlig tilladelse, og derfor kræver det ansøgte dispensation fra naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter vandløbsloven. Ansøgers oplysninger AquaDjurs har oplyst, at der i forbindelse med separatkloakering i Ørsted ønskes etableret et regnvandsbassin og en regnvandsledning på lavt liggende og våde arealer i Tangkæret i den vestlige del af Ørsted. Den omtrentlige beliggenhed, udformning og størrelse af regnvandsbassinet ses på figur 2. Regnvandsbassinet udformes med et permanent vanddækket areal på ca m 2, (dog mindre ved tørke), et skråningsanlæg på 1: 5 og en jævn bundskråning til en maximal vanddybde på 1,5 m, som vil udgøre ca. halvdelen af bassinet størrelse. Medregnet skråningsanlægget kommer regnvandsbassinet til at omfatte et areal på ca m 2, hvoraf ca m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som eng. På en strækning på ca. 120 m vil Tangkærgrøften blive inkluderet i regnvandsbassinet. Vandet ledes videre til Tangkærgrøften fra et afløb i vest. I meget regnfulde perioder, de såkaldte 5 års hændelser, vil bassinet være bredfyldt og i korte perioder oversvømme de lavt liggende moseområder i vest (område 1B). For hurtigt at få vandet ledt videre gennem Tangkærgrøften skal dele af volden langs vandløbet fjernes (område 5). De øgede vandmængder fra befæstede arealer, som vil tilgå området fra øst, kan ikke rummes af røret i den rørlagte del af vandløbet (strækning indtegnet med rødt på fig. 1). Denne del af grøften skal derfor fritlægges med et naturligt forløb og med sten i bunden. Fra nord skal der over en ca. 40 m lang strækning nedlægges en regnvandsledning gennem 3 beskyttet natur. Med undtagelse af matr. nr. 11h Ørsted By, Ørsted, som grænser op til projektområdet over en ca. 40 m lang strækning, ejes alle arealer i projektområdet af Norddjurs Kommune. Kommunens vurdering Der ville formentlig være naturlig sødannelse i den lavtliggende del af Tangkæret, hvis arealet ikke var afvandet af Tangkærgrøften og stadig holdes afvandet af den, så derfor vil regnvandsbassinet på mange måder være en tilbagevenden til den oprindelige tilstand. Der er ringe naturkvalitet i hovedparten af de engarealer, som ønskes inddraget i regnvandsbassinet, og det forventes, at naturkvaliteten vil forbedres med regnvandsbassinet, da der blandt andet kan opstå leve- og yngleområder for smådyr, padder og fugle. Tangkærgrøften er stort set uden naturindhold og gravet for afvandingens skyld, så når dele af den bliver omfattet af regnvandsbassinet kan det også betragtes som genskabelse af tidlige naturtilstand. Det vurderes ikke, at nedstøms strækninger af vandløbet påvirkes negativt af projektet. De vil derimod få naturmæssig fremgang, da de i mindre grad udsættes for skadelige erosions- og oversvømmelseshændelser, hvilket er formålet med projektet. Det vurderes ikke, at de artsrige mose- og engområder i vest (område 1B), vil tage skade at sjældne perioder med oversvømmelse af næringsrigt vand (måske hvert 5. år). Vegetationen er tilpasset næringsrige forhold og ved fjernelse af dele af volden langs vandløbet, sikres det, at vandet hurtigt får afløb til Tangkærgrøften. Det er vores vurdering, at vegetationen i den østlige del af 3 engen (område 1A), er så stabil og robust, at den ikke vil lide overlast ved nedlæggelsen af regnvandsledningen, når der anvendes kørebrædder. Samlet set er det kommunens vurdering, at regnvandsbassinet og erstatningsnaturen (se senere) ikke blot vil forbedre naturen og miljøet i selve projektområdet og i vandløb til Randers Fjord, men også fremme - 4 -

5 de rekreative muligheder i Ørsted. Det skal tilføjes, at der senere vil blive etableret et stisystem i projektområdet. Bilag IV- arter Regnvandsbassinet etableres indenfor bufferzone af Spidssnudet frø og Stor vandsalamander, som begge er omfattet af EU s Habitatdirektiv bilag IV. De to paddearter yngler i et vandhul umiddelbart sydvest for projektområdet. Norddjurs Kommune vurderer, at de ikke påvirkes negativt af regnvandsbassinet. Derimod kan der være mulighed for, at de vil benytte bassinet som leve- og ynglested. Norddjurs Kommune har ikke kendskab til andre bilag IV arter i området. Det vurderes, at hverken odder eller arter af krybdyr vil tage skade af projektet, hvis de er til stede i området. Skovbyggelinje Projektområdet ligger indenfor skovbyggelinje, men det vurderes, at tiltaget ikke skal betragtes som et byggeri. Særlige geologiske interesser Regnvandsbassinet placeres umiddelbart nord for et område med særlige geologiske interesser, men der vil ikke blive gravet i det pågældende område. Særlige landskabelige interesser Regnvandsbassinet placeres umiddelbart øst for et område med særlig landskabelig interesse. Regnvandsbassinet vil ikke påvirke de beskyttelsesinteresser, som varetages af udpegningen. Erstatningsnatur I By- og Landskabsstyrelsens vejledning af 2009 om NBL s 3 fremgår, at Hvis det på baggrund af samfundsmæssige hensyn er nødvendigt at dispensere til forringende indgreb i 3 områder er det normalt en forudsætning, at der fastsættes vilkår om kompenserende foranstaltninger om erstatningspleje eller etablering af erstatningsbiotoper. På den baggrund er det derfor en forudsætning for en dispensation til regnvandsbassinet, at der etableres erstatningsbiotoper. Ofte anvendt praksis med at erstatte tabt natur i forholdet 1:2 er baseret på det faktum, at når man skal omdanne eksempelvis dyrkningsjord til natur, så går der mange år, før der vokser vegetation frem som i diversitet kan sammenlignes med den tabte. Det kompenseres der delvist for ved at udpege et større areal end det, som er inddraget. Med andre ord kompenserer man for tabet i økologisk funktionalitet ved at inddrage et større areal. Norddjurs Kommune har vurderet, at arealet af regnvandsbassinet, hvor det etableres på 3 beskyttet natur (7.300 m 2 ) skal erstattes i forholdet 1 : 2, så erstatningsarealet skal have en størrelse på mindst m 2. Et ca m 2 stort areal syd for Tangkærgrøften er udvalgt som erstatningsnatur (figur 2 og område 4 på fig. 1). Der stilles som krav til erstatningsarealet, at der i en årrække tages høslæt, så indholdet af næringsstoffer nedbringes, og at det afgræsses, så plantevæksten bliver mest muligt varieret. Herved kan der formentlig hurtigt opstå en karakteristisk overdrevsvegetation på arealet. Arealet vil blive tinglyst som overdrev med krav til plejen, indtil der er etableret overdrev på arealet. Dispensation Det er kun i særlige tilfælde, at der kan gives tilladelse til tilstandsændringer i 3 beskyttede naturområder. Særlige tilfælde kan for eksempel være hvis projektet er af større samfundsmæssig interesse. Norddjurs Kommune vurderer, at kravet er opfyldt i dette tilfælde og at både natur- og miljøforholdene bliver forbedret. Der gives hermed dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, samt tilladelse efter planlovens 35 og vandløbslovens 17 til at etablere regnvandsbassinet

6 Betingelser Dispensationen gives med følgende betingelser: at omgivende naturbeskyttede arealer ikke skades ved etableringen af regnvandsbassinet, at der anvendes kørebrædder ved kørsel i den del af 3 engen, som ikke omfattes af bassinet, at der ikke deponeres jord i 3 engen, og at det afgravede materiale køres væk og spredes i et lag på højst cm på ikke 3 beskyttet natur, at der ikke foretages jordarbejde af nogen art i kalmusmosen og i resten af 3 arealet, som ligger vest for regnvandsbassinet, dog kan dele af jordvolden fjernes, at der ikke etableres øer i regnvandsbassinet, at hældningen af regnvandsbassinets bredder ikke er større end 1:5, at kanten af regnvandsbassinet udformes med et varieret forløb, at der ikke udsættes fugle, fisk eller krebs i regnvandsbassinet, at evt. beplantning etableres mindst 10 m fra regnvandsbassinet kant, at fjernelse af sand, som typisk bundfældes ved indløbet af bassinet og som reducerer bassinets volumen, kan foretages uden tilladelse, at oprensninger af sumpplanter (tagrør, dunhammer) kræver dispensation fra NBL s 3, at oprensninger foretages i perioden 1. oktober til 1. marts, at regnvandsbassinet, når det er anlagt, vil blive omfattet af NBL s 3, at der etableres mindst m 2 erstatningsnatur på matr. nr. 11u Ørsted By, Ørsted, at erstatningsarealet bliver tinglyst med krav til pleje (afgræsning og høslæt efter behov) indtil det opnår status af 3 overdrev, og, at Norddjurs Kommune kontaktes, når projektet er færdigt. Underretning om offentliggørelse Tilladelsen offentliggøres i Lokalavisen Norddjurs i uge 33. Klagevejledning Naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Afgørelsen kan efter naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven påklages af: ansøgeren, ejeren af ejendommen, offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål. Klagen bedes så vidt muligt sendt elektronisk til Norddjurs Kommune på mail naturogmiljoeafdelin gen@norddjurs.dk. Klagen skal være modtaget af Norddjurs Kommune senest d. 10. september 2014 ved ekspeditionstiden ophør. Kommunens ekspeditionstid fremgår nederst på side 1. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Norddjurs Kommune, og du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret, da Natur- og Miljøklagenævnet ikke modtager check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afviser klagenævnet at behandle klagen. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside

7 Gebyret tilbagebetales, hvis: 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis: 1) der er indledt forhandlinger om projekttilpasninger med afgørelsens adressat og/eller kommunen, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er, at fristen for at efterkomme afgørelsen forlænges, pga. den tid, der er gået med at behandle sagen i Natur- og Miljøklagenævnet. Gebyret tilbagebetales heller ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Indbringelse af afgørelsen for domstolene, skal ske inden 6 måneder efter modtagelsen af dette brev. Klagevejledning efter planloven I henhold til planlovens 58, stk. 1, nr. 1, kan afgørelser i landzonesager påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, både hvad angår retlige spørgsmål og skønsspørgsmål. Det vil sige, at du kan klage, både hvis du mener, at kommunalbestyrelsen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen, og hvis du mener, at kommunalbestyrelsen burde have truffet en anden afgørelse. Klageberettigede er enhver med retlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Norddjurs Kommune. Klagen skal være Norddjurs Kommune i hænde senest den 10. september 2014 ved ekspeditionstidens ophør. Ekspeditionstiden fremgår af dette brevs side 1 nederst. Klagen bedes så vidt muligt sendt elektronisk til naturogmiljoeafdelingen@norddjurs.dk. Vi videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Norddjurs Kommune, og du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret, da Natur- og Miljøklagenævnet ikke modtager check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afviser klagenævnet at behandle klagen. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis: 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis: 1) der er indledt forhandlinger om projekttilpasninger med afgørelsens adressat og/eller kommunen, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er, at fristen for at efterkomme afgørelsen forlænges, pga. den tid, der er gået med at behandle sagen i Natur- og Miljøklagenævnet

8 Gebyret tilbagebetales heller ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. En tilladelse må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Vi giver straks besked, hvis der modtages en klage. I tilfælde af klage må tilladelsen ikke udnyttes, før sagen er afgjort af Natur- og Miljøklagenævnet, medmindre nævnet bestemmer andet. Hvis tilladelsen ikke udnyttes inden 3 år, bortfalder den. Indbringelse af afgørelsen for domstolene, skal ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen. Der gøres opmærksom på, at regnvandsbassinet, når der har indfundet sig et karakteristisk plante- og dyreliv, vil være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der gøres endvidere opmærksom på, at drænledninger, der afvander andres ejendom, ikke må afbrydes uden tilladelse efter vandløbsloven. Det er ejers eget ansvar, at eventuelle braklægnings- eller MVJ-aftaler overholdes i forbindelse med projektet. Nabohøring Dispensationen har været i nabohøring. Med venlig hilsen Peter Clausager Rasmussen Biolog Kopi til: Danmarks Naturfredningsforening, Norddjurs Afdeling, Kvædevej 19, 8500 Grenaa, norddjurs@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, dnnorddjurs-sager@dn.dk Friluftsrådet, oestjylland@friluftsraadet.dk Dansk Ornitologisk Forening, v/jens Bonde Poulsen, Hevringvej 24, 8950 Ørsted, norddjurs@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, natur@dof.dk Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, nst@nst.dk Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, dbf.oestjylland@gmail.com Danmarks Sportsfiskerforbunds hovedkontor, post@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbunds miljøkoordinator Torben Ankjærø, ta@sportsfiskerforbundet.dk Kulturarvstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V, post@kulturarv.dk Museum Østjylland, Randers - Djursland, Stemannsgade 2, 8900 Randers C, mail@museumoj.dk - 8 -

9 5 1B 1A Figur 1. Den 3 beskyttede eng er indrammet af grønne linjer. Helt i vest er der et vandhul (blå linje) og en mose (gul linje), som ikke indgår i projektet. Den ca. 90 m lange og rørlagte del af Tangkærgrøften, som hverken er målsat eller udpeget som 3, er vist med rød linje. Den åbne del af Tangkærgrøften, som er målsat og udpeget som 3, er vist med blå linje. 1A: Artsfattig 3 beskyttet eng. Adskilt af sort stiplet linje til: 1B: Artsrig 3 beskyttet eng. 2: Artsrigt lavt liggende areal, som nu er blevet udpeget som 3 beskyttet eng. 3: Arealer, som ikke er omfattet af NBL. 4: Tørre arealer, som skal anvendes som erstatningsnatur og på sigt udvikle sig til overdrev. 5: Højderyg af opgravet vandløbsmateriale

10 Figur 2. Den omtrentlige beliggenhed, udformning og størrelse af regnvandsbassinet. Den 3 beskyttede eng og matrikelgrænserne er vist med henholdsvis grønne og gule linjer. Den inderste blå linje markerer det permanente vandspejl i regnvandsbassinet, mens den yderste blå linje viser den maximale udstrækning af vandspejlet (i meget regnfulde perioder). Den blå linje øst for regnvandsbassinet viser den ca. 90 m lange del af Tangkærgrøften, som skal genåbnes, mens den røde linje viser det ca. 40 m lange forløb af regnvandsledningen. Arealet, som er markeret af den sorte stiplede linje er ca m 2 stort. Hele arealet udlægges som erstatningsnatur. Det skal tilføjes, at der senere vil blive etableret et stisystem i området

11 Det ikke 3 beskyttede område i øst (område 3). Dele af arealet indgår i regnvandsbassinet. Del af Tangkærgrøften, som indgår i regnvandsbassinet

12 Brændenælder og Burre-Snerre, som vidner om, at arealet er meget næringsberiget, formentlig pga. oprenset vandløbsmateriale. Arealet indgår i regnvandsbassinet. Længere mod vest. Brændenælder er stadig den vigtigste plante i dette 3 område. Arealet bliver en del af regnvandsbassinet

13 Tangkærgrøften er her gravet henved 2 m under terræn. Indgår som en del af regnvandsbassinet. Arealet indgår i regnvandsbassinet

14 Dominans af brændenælder. Arealet indgår i regnvandsbassinet. Brændenælder og skvalderkål på jordvold langs vandløbet. Volden fjernes arealet indgår i regnvandsbassinet

15 Kalmusmosen ses i midten af billedet. Det er den vestlige afgrænsning af regnvandsbassinet. Artsrigt parti fra kalmusmosen

16 Areal syd for Tangkærgrøften, som i forbindelse med projektet er blevet udpeget som 3 beskyttet eng (område 2) og som skal indgå i regnvandsbassinet. Areal syd for Tangkærgrøften, som skal anvendes som erstatningsnatur. Dele af arealet afgræsses allerede af heste (område 4)

17 Samme. Også dette areal skal anvendes som erstatningsnatur. Dominans af Hundegræs, Stortoppet Hvene og Fløjlsgræs, men med den rette pleje (høslæt og afgræsning) er der gode muligheder for udvikling mod overdrev

18 Samme