Nr årgang - Himalayan Project - August Himalayan Project

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr.12. - 6. årgang - Himalayan Project - August 2004. www.nepalhelp.dk www.nepalhelp.org. Himalayan Project"

Transkript

1 Himalayan Project Nr årgang - Himalayan Project - August Himalayan Project Bestyrelsen: formand: næstformand: kasserer: sekretær: medlem: Kurt Lomborg, Kjeldbjergvej 34, 7800 Skive? fax Flemming Worm, Hybenvej 41, 7800 Skive? fax Per Steinø, Kielgastvej 36, 7800 Skive? Niels Larsen, Svanevej 13, 7000 Fredericia? Jeannett Fruergård, Gl.Skolevej 5, Lånum, 7850 Stoholm? www. nepalhelp. dk Medlemskab! Personligt Medlemskab: 250 Kr Ungdomsmedlemskab: 125 Kr (studerende og unge med lavindkomst) Støttemedlemskab: 125 Kr Ring til din Bank og bed dem overføre til Sparbank Vest 9260 konto Eller direkte til et af bestyrelsesmedlemmerne - kontant eller med check. Via homebanking: Overførsel fra konto til konto: eller via indbetalingsfunktionen: +73< (tomt felt) < Der er sket en masse i foreningen i årets løb på den ene side; men på den anden er der stort set intet sket. Vores søsterforening i Kathmandu, Himalayan Community Development Organization (HCDO), har glimret ved en stort set total mangel på aktivitet. De skulle selv-stændigt finde nye opgaver, beskrive dem og søge om støtte til dem; men det er kun sket i meget forenklet form. De skulle aflægge regnskaber, men det har været næsten umuligt at få de ansvarlige til at forstå, at et regnskab er en afspejling af virkeligheden, og at det skematisk skal være overskueligt og forståeligt. Og det har også vist sig vanskeligt at få ledelsen til at gribe ind. Nå, men de får en sidste chance, idet vi har givet et lille tilskud til, at HCDO kunne ansætte en kontordame, som kan fjerne deres undskyldning med ikke at have tid til de store arbejds-opgaver. Vores egen lille afdeling har ellers skaffet aktiviteter nok, som HCDO burde tage op. Først og fremmest udfører Skivehus Rotary Klub lobbyisme overfor Rotary Distrikt Nordjylland om etablering af en Teknisk Realskole i Junbesi. Et projekt som HP og HCDO skal samarbejde med SRK om, og som en masse andre organisationer også kan tage del i hen ad vejen. Oplægget omkring projektet kan læses på side 4.

2 Andelsbevægelsens humanitære fond Andelsfonden har givet HCDO støtte til to rapporter om andelsbevægelsen i Nepal og i Upper Solu, som forhåbentlig bliver startfasen på en ny udvikling i de afsides landbrugsdale. Det første egentlige andelsprojekt, som vi vil starte op med at forundersøge og søge penge til, vil være et Andels Kølehus til opbevaring af æbler til ud på vinteren, hvor priserne stiger. Ansøgningen om økonomisk hjælp kan læses på side 7. Endelig er her trykt en lille artikel om elektriciteten i Junbesi-dalen, som er blevet skrevet i forbindelse med ansøgningen om uddannelsesstøtte til dalens første elektriker. Han blev ikke optaget på elektrikerskolen i år, hvilket var heldigt, for det lykkedes ikke for os at finde en sponsor til ham. Hvis du kender nogen, så skriv til bestyrelsen. Derfor består dette andet medlemsblad i år af tre ansøgninger om støtte til vort fortsatte arbejde. De er trykt her, for at informere vore medlemmer om vores arbejde og aktivitetsniveau, og også fordi de fortæller en hel del om, hvordan de små samfund ude i Himalaya s dale fungerer. I oktober tager en lille delegation af HP-medlemmer på besøg i Nepal og i Upper Solu, så du kan se frem til en beretning først i det nye år. Her ved deadline for udgivelsen af bladet ser det ud til at HCDO s nye kontordame allerede er ved at få gang i indholdet af hjemmesiden. Prøv at følge med på Formanden! Et fremtidigt skoleprojekt i Junbesi, Upper Solu Nepal er det lille fattige eventyrland, som ligger en kvart jordklode borte, klemt inde mellem Indien og Kina (Tibet) men højderne er næsten uden grænser. Den nordlige del af landet er præget af høje tinder, dybe dale i et løst materiale, som giver frodighed, men også veje der forsvinder lige så hurtigt som de bygges. Mennesker og varer kommer omkring på gå-ben, og en lille smule med små fly. Solu-Khumbu er et Distrikt (Amt) i den nord-østlige del af Nepal. Distriksthovedbyen er Salleri og her ligger distriktets eneste offentlige kontorer og den eneste bank. Få timer derfra ligger den lille flyveplads Phaplu med én daglig beflyvning. I Khumbu ligger Mount Everest og mange andre af jordens højeste tinder og trækker mange turister ind. Solu er mere præget af høje bjerge med skov til toppen. Upper Solu er den nordlige og øvre halvdel af Solu. Her er de fleste folk Sherpa, oprindelig fra Tibet, men også en del Tamang fra Pakistan, nogle Rai fra Burma og en del Kami fra Indien. I alt en befolkning på 3.500, som lever i et sjovt gammel-liberalt samfund ligesom vores eget i midten af 1800-tallet, efter landboreformerne, og umiddelbart før andelsbevægelsen. Junbesi er den væsentligste bygd i Upper Solu. Her bor 250 i selve bygden og i de omgivende dale. Dalen har form som en halvmåne, og Junbesi betyder Månedal. Månen havde engang jævnlige stævnemøder med elverne i dalen og har efterladt sit halvmåne-aftryk i flere sten. Det er et meget idyllisk og stille sted. Flere hoteller i bygden huser til tider en del turister. Folk, som vil besøge Junbesi, kører med bus en hel dag fra Nepal s hovedstad Kathmandu til Jiri. De lokale kan herefter vandre resten af vejen på 2 dage, hvor vi andre må bruge 3-5 dage. Man kan også flyve ind til Phaplu og herfra gå resten af vejen på 4-6 timer. De fleste varer bringes ind til det lokale marked i Salleri hovedsagelig via Jiri, og en mindre del via den sydlige landevej. Denne varetransport foregår med last-bærere og fordyrer en vares pris med 3-5 kroner per kilo. I Upper Solu er der 4 VDC (kommuner) der igen er opdelt i 9 Ward (sogne). I skolemæssig henseende søger de sydlige Ward mod Lower Solu. De østligste mod Khumbu, mens resten betragter Junbesi Skole som Centralskolen. Men med en passende udbygning af Junbesi Skole kan forventes at alle søger Junbesi, og at flere nabokommuner vil gøre det samme. Skolevæsenet i Upper Solu før og nu Den første skole i Solu-Khumbu blev bygget i Nepal var et hermetisk lukket land indtil 1949, hvor adelen tog magten fra kongen og tillod turisme. I 1953 besteg Edmund Hillary toppen af Mount Everest, og viede siden en del af sit liv til at bygge skoler til folket under bjerget. Han

3 byggede knap 30 skoler i Khumbu og Upper Solu i tredserne og har siden støttet deres drift. Nu er han blevet meget gammel og trækker sig ud efter en enestående indsats. Den sidste skole blev bygget i 1999 i Chhimbu af Skivehus Rotary Klub og Himalayan Project. Det drejer sig om en fin lille 5. klasses skole en dagsmarch fra Junbesi. Chhimbu Skole er således ligesom alle de andre småskoler i Upper Solu fødeskoler for den centrale Junbesi Skole. For så vidt som børnene overhovedet fortsætter skolegangen efter fuldendt lokal uddannelse. Skolen i Junbesi blev bygget i 1964, udvidet til 7. klasse i 1972 og til 10. klasse i Det var Hillary, som oprindelig byggede den lille underskole. Men siden har det været i kraft af en ihærdig indsats fra den karismatiske skoleleder Master Kazi Sherpa, der har skaffet penge i lokalsamfundet og ude i verden, at skolen er blevet udvidet stykke for stykke. I 1971 gik 60 lokale elever i skolen. I 1980 var det 200 og en del af dem kom udefra. I 1992 var elevtallet 350, hvoraf knap 200 kom udefra. Udefrakommende vil sige at eleven bor mere end 3 timers gang fra Junbesi og har været nødt til at flytte til Junbesi. Skolen i Junbesi er klemt inde på en alt for lille plads, og der er ikke boliger nok til udefrakommende elever. Oprindelig blev der blot afsat en lille plads midt i bygden, og skolens udvidelse foregik langsommere end den øvrige byudvikling, så nu kan der ikke udvides mere. De fleste af de eksterne elever lejer sig ind hos folk i bygden eller bor hos slægtninge mod at hjælpe til. Master Kazi købte i 1994 én km² jord i Cheding, 20 minutters gang fra Junbesi og fik et præfabrikeret kollegium forærende. Huset som er fælles sovesal blev bygget i Schweiz og sejlet, kørt, fløjet og båret til Junbesi, hvor det blev samlet på 4 dage i I 1997 blev et hus bygget med kollegieværelser, og i 1998 en lærerbolig og samme år et lille 1Kw vandkraftværk. I år 2000 blev en sportsplads anlagt. Og så var det ellers meningen at dele af skolen gradvist skulle flytte derud. Men så blev den maoistiske oprørs-bevægelse aktører i historien. Master Kazi tilhørte desværre det forkerte parti og blev nær banket til døde, så han måtte forlade Solu og måtte opgive selv at styre skoleudviklingen. Men vi er andre der kan, når blot han sidder på sidelinien. Junbesi Higher Secondary Technical School Den fælleskommunale Centralskole, Higher Secondary School, for klassetrin flyttes ud af bygden. Lad blot den gamle skole fortsætte med at undervise lokalområdets klasse. De frigjorte lokaler kan så overgives til andre formål. Der er andre danske NGO, som leger med tanken om VUC og Folkehøjskole. Men de ældre klasser kan flyttes ud i fredelige omgivelser, hvor der kan skabes de perfekte rammer om et akademisk miljø. Måske kan skolen med tiden udvides op til 12. klasse. Denne del af skolen drives i dag af Undervisningsministeriet, og det skal den fortsat. Kollegiet opgraderes og udbygges, så der er plads og faciliteter til eksterne studerende. Men mange ting skal overvejes. Hvad er det egentlig børn og unge af ubemidlede forældre ønsker af et kollegie? Fælleskøkken eller hver sit komfur? Er en enkelt pedel nok? Kollegiet er stort set til stede, men skal tilpasses, så mange har lyst til at være der og give økonomi til driften. Der bør være en hal, som kan rumme alle. Hvad med et køkken og et dagligt måltid til alle, der vil betale. Under alle omstændigheder skal driften fremover være brugerbetaling. Lærerboliger, gæstehus, bade-, vaske-og toilet-bygninger. Mange lærere fungerer kun midlertidigt ved skolerne og besøger kun familien i ferierne. Nogle ønsker at bo billigt på værelse i Junbesi; men andre vil gerne have et lille hus med have, hvor også familien kan bo. Der skal være et gæstehus til gæstelærere fx fra Danmark. Og naturligvis skal så mange mennesker have rigelige og passende hygiejniske vilkår. Alt sammen noget der skal hvile i sig selv, eller i det mindste noget, som skolen fremover vil kunne drive selv. Og så endelig nyskabelsen ude på landet i Nepal: Technical School. Ikke et sted, hvor man får en lærlingeuddannelse, men et sted hvor skoleelever i de ældre klasser får indsigt i tekniske færdigheder. Det kan være håndværk, landbrug, ernæring, elektricitet, motorlære og hvad der ellers kan findes på eller skaffes faciliteter til i lokalsamfundet eller ude i Verden. Driftsøkonomien vil aldrig kunne dækkes alene ved brugerbetaling. Der må findes penge eksternt i starten, men efterhånden skal det lokale samfund bære byrden. En teknisk skole vil trække elever til langvejs fra, og den vil så

4 kimen til fremtidig beskæftigelse lokalt, så vi kan undgå fraflytningen til hovedstaden. Samfundsudvikling direkte fra den nye super-institution, men også senere når de nye samfundsborgere begynder at udfolde sig. Upper Solu er et gammel-traditionelt samfund, som er stivnet i vaner og manglende nytænkning. De begavede unge flytter bort. I øjeblikket er de studerende mere integreret i livet i Junbesi, end i deres studier og fremtid. Det vil være en generations-revolution at lade 250 studenter færdes sammen i en studieby det meste af dagen, og af disse bor a fast på stedet sammen med en flok tilflyttede lærere. En helt ny generation. Og når de springer ud i samfundet, skal vi også have programmer klar til at modtage dem. Den danske andelsbevægelse satte en udvikling i gang herhjemme. De unge danskere, som havde modtaget fælles skolegang havde også modtaget fælles sindelag og lærte at bruge hinanden som medspillere i stedet for modspillere. Den udvikling kan vi også stimulere i Upper Solu, og måske kan den herfra brede sig ud over Nepal. Skoleprojektet i Junbesi Et projekt i mange faser over mange år, hvor intet går i gang, før der er sikkerhed for, at detaljerne er på plads i foregående fase, og som kan afsluttes på ethvert tidspunkt uden at noget er tabt. Fase 1: Forberedelsesfasen handler om at finde samarbejdspartnere og medspillere, og at vurdere deres kapacitet, ydeevne og vilje, samt at afprøve idéer og teorier med dem. Fase 2: Udviklings- og Planlægningsfasen er dels praktisk, hvor skolegrunden opmåles og tegnes og via forskellige modeller gennemføre en teoretisk dialog med alle med- og mod-spillere, for at kunne formulere det samlede projekt. Og under den proces at få aftaler i hus med alle medspillere. Fase 3: Piloteringsfasen hvor skolegrunden byggemodnes ved gravning og sikring af terrasser, nedgravning af el- og vand-forsyning, af kloak og vandafledning, samt brolægning af pladser, gange og trapper. Fase 4: Bygning af Higher Secondary School med seks klasselokaler, kontorbygning, bibliotek og computer-bygning samt toilet-faciliteter. Indretning af alle lokaler og igangsætning af undervisning. Fase 5: Opgradering af Kollegie sker gradvist, mens den nye skole går i gang, og efterhånden som ønsker og behov kan analyseres. Der bygges bade- og vaske-faciliteter. Måske bygges en aula og måske et antal lærerboliger og gæstehus. Etablere små anlæg, haver og andre fritidsfaciliteter Fase 6: Etablering af Technical School kan igangsættes, når skolen ellers er i fuld funktion, byggende på dialog om ønsker, muligheder og samfundsanalyse. Et antal bygninger og lokaler etableres og indrettes. Undervisning hjælpes i gang. Urte-gårde og skov-plante-skole udlægges. Fase 7: Kapacitetsopbygning i stedet for afvikling eller fastholdelse af driftansvar. Hjælpe lokale aktører til selv at financiere skolens faciliteter og aktiviteter. Hjælpe de unge mennesker i gang efter afsluttet uddannelse. Igangsætte det ene småprojekt efter det andet. Projektet udgår fra den erfaring og det lokalkendskab, som opstod, da Skivehus Rotary Klub byggede Chhimbu Primary School. Klubben byggede skolen i 1999 og har siden stået for den fulde drift og videreudvikling. Klubben har ikke prøvet alt, men har dog været omkring både en række faldgruber og en række positive erfaringer, som kan danne basis for et større projekt. I Nepal bæres projektet af Master Kazi Sherpa og den sociale NGO Himalayan Community Development Organization, som han er formand for. HCDO består hovedsagelig af folk fra Upper Solu, som arbejder for udvikling i deres region over et bredt felt. Nøgleord er uddannelse, beskæftigelse, andels-tanken, energi, skovbrug, bæredygtighed. HCDO arbejder nært sammen med Himalayan Project som støtter det brede fundament i samfundsudviklingen i Nepal. HP har et bredt net af kontakter, som kan gå ind i specifikke projekter med såvel know-how som finansielt. Rundt om disse tre hovedaktører vil der være muligt for mange andre organisationer at tage del i projektet. Hvis projektet gennemføres helt til enden, vil det blive meget stort og med mange isolerede facetter undervejs, hvor større og mindre personkredse og organisationer kan give et større eller mindre input.

5 Upper Solu Cold Store Project En helt ny idé, som er opstået omkring vore aktiviteter vedrørende Andelsbevægelse. Projektet retter sig konkret imod området Upper Solu i det nordøstlige Nepal. Et område på størrelse med en dansk kommune, bestående af 4 dale med spredt bebyggelse og et alpint klima. Hovederhvervet er landbrug. Sæterdrift med osteproduktion, agerbrug med dyrkning af byg, hvede og kartofler. Men også en lille produktion af æbler af en meget fin kvalitet. Men infrastrukturen er meget svag. Små, spredte vandturbiner bliver etableret til el-forsyning af de små landsbyer. Der er kun mulighed for telefonkommunikation fra de største bygder. Nærmeste bilvej ligger 4-5 dagsmarcher borte, men til gengæld er der kun ½-1 dagsmarch til den lille flyveplads i Phaplu med daglig beflyvning af små tomotores fly. Områdets æbler er overvejende små, røde, tykskallede, med en gullig fast frugtkød med en meget kraftig aromatisk og sød smag. Nærmest i stil med vore hjemlige Cox Orange. De har en rimeligt god holdbarhed, men ingen ved hvordan man bærer sig ad i disse dale, hvor temperaturen svinger mellem hård nattefrost og en lun dag, når vinteren begynder. Nogle ældre folk med god tid lægger æblerne ud i solen om dagen, så de tørrer ind. De yngre laver brændevin af dem; i øvrigt af en ganske god kvalitet. Men hovedparten rådner op eller hældes for dyrene. Kun i højsæsonen, når kvaliteten er på toppen, kan de sælges; men de lokale markeder bugner af dem, så prisen er helt nede på 50 øre kiloet. I hovedstaden Kathmandu er der året rundt et marked for frisk frugt. Om vinteren importeres æbler fra især Kashmir i det nordvestlige Indien. Store flotte æbler, men uden smag og med en melet konsistens. Men de sælges for 7-8 kroner kiloet, ja helt op til kroner, hvis kvaliteten er over gennemsnittet. Så vore bjergbønder har blot to problemer; at holde æblerne friske gennem vinteren, og at få dem bragt til Kathmandu. Den lille flyveplads i Phaplu beflyves vinteren igennem med fly, der bringer friske forsyninger ind til militærlejren, og de flyver ofte tomme eller halvtomme tilbage. Og denne trafik øges yderligere i det tidlige forår, når turistgrupper og ekspeditioner bringes ud i bjergene. Fra et lille eksportlager, hvor æblerne skal ligge klar, kan der hurtigt fyldes mange kilo ombord i en tom flyver, faktisk mere end et ton, med en anslået omkostning til transport på 2-3 kroner kiloet. Alternativt kan de bæres til Okhaldungha 4-5 dagsmarcher ned i lavlandet, og varmen, og herefter med lastbil 1½ døgn til hovedstaden med transportomkostninger omkring 3-4 kroner kiloet. Men vinteræbler modner på få dage, når de bringes ned i varmen, og transporten i bærerkurve kan give mange stød. Med hensyn til transport og stød, så har vi i sommeren 2004 igangsat et lille projekt i Junbesidalen, hvor vi forsøger at få forskellige typer af flette-pil til at gro på skråningerne mellem terrassemarkerne. Af disse pile-grene kan der flettes små kompakte, firkantede kurve, som er nemme at pakke i firkantede kasser til flyveren, eller ned i bærernes kurve. Og det vil være oplagt at forestille sig æblernes attraktion på markedspladserne, når de skinner rødt nede i en pile-kurv, som i sig selv også har en handelsværdi. Men så til opbevaringen. I Danmark havde vi samme problem i første halvdel af 1900-tallet. Vejnettet og godstransporten var godt udbygget. Så frugtavlerne indrettede kældre til opbevaringen. I Kjeldbjerg syd for Skive har vi et par meget smukke eksemplarer. Som ung byggede Christian Gregersen en lille primitiv kælder ind i en skrænt. Men den næste han byggede viser, at han har tænkt sig enormt grundigt om, dag og nat, før han gik i gang. Den er fuld af funktionelle og spidsfindige detaljer og gravet lige nøjagtigt så langt ned i jorden, og dækket med lige nøjagtigt så meget jord, at temperaturen hele vinteren kunne holdes på nøjagtigt 4 o, når man blot ind imellem regulerede luftcirkulationen med skydelemmene under aftræksskorstenene. Og luftfugtigheden kunne holdes høj ved at slå vand på gulvet. Opdelt i flere mere eller mindre indbyrdes isolerede rum, hvor forskellige æbletyper i forskellig modningsgrad kunne opbevares. Alt sammen uden brug af energi, men med en vis mængde arbejdskraft til klimaregulering og overvågning af æblerne. Nu bruges den ikke mere, fordi den er blevet erstattet af kæmpestore kølehaller med et enormt automatiseret elforbrug. Og de gamle æbletræer er gået ud, for nu foretrækker man store smagsløse,

6 melede æbler fra Sydeuropa, uden fejl, fordi sprøjtemidler bruges heftigt, og fordi latsbiler ustandseligt transporterer alt muligt rundt omkring til en billig pris. Sådan en kælder kan vi bygge i Upper Solu, gravet ind i en skråning på dalsiden. Hvor langt ind og hvor dybt kan ingen vide; men med lidt sund fornuft og et par prøvegravninger, så kan det ikke gå helt galt. Byggematerialer? Som i Kjeldbjerg af jern-beton? Det kan lade sig gøre; men kræver en enorm indtransport af cementsække fra hovedstaden. Og hvis denne første kælder bliver en succes, så vil efterfølgende kopier fortsat åbenbare en stor afhængighed af omverdenen. Man har i Solu en god erfaring i at bygge huse af mere eller mindre tilhuggede stenblokke. Himalaya består mest af skiferagtig sandsten, så det er ikke vanskeligt at finde materialer, som kan hugges til. Det vil give en masse lokalt arbejde i stedet for at lægge pengene i hovedstaden, hvor der i forvejen er nok af dem på for få hænder. Men en kælder bygget af sten kræver kendskab til bygning af lofthvælvning. Og det er uvist om et sådant byggeri overhovedet findes i Nepal; men i Danmark har vi hvælv, som har stået i 1000 år, så vi kunne jo prøve at eksportere den teknologi. Og hvis vi alligevel skal til at bygge den store Junbesi Realskole, så vil vi jo jævnligt have arkitekter og konstruktører vimsende omkring. Nu, da den er nævnt, så lad os lige tage den med Realskolen og Andelsbevægelsen. Al den nye lærdom, som egnens unge bliver fyldt op med, når den Tekniske Realskole i Junbesi står færdig, skulle helst kunne udfoldes i lokalområdet. Og her kommer vores samarbejde med Den Danske Andelsbevægelse op, idet vi allerede har fået tilsagn om tilskud til en undersøgelse af vilkårene for Andels-bevægelser i Nepal. En undersøgelse, som udføres af vores lokale samarbejdspartner i Kathmandu, Himalayan Community Development Organization (HCDO). Og vi har forhåbninger om, at Andelsfonden også fremover vil støtte os med praktisk etablering af små co-operative enheder. Og så kan en gammel drøm om en Folkehøjskole i Upper Solu måske blive til virkelighed i de rømmede lokaler i Junbesi Skole. Og så kan kun fantasien sætte grænser for hvordan Oplysningstiden de Folkelige Bevægelser kan udvikle sig i en eller anden form mindende om vor egen nyere Danmarkshistorie.Men hvordan kommer nu vores kølehus ind denne sammenhæng. Det første kølehus vil blive relativt, meget dyrt. Det næste blot relativt dyrt. For dyrt til at en frugtavler selv kan bygge det. De må slå sig sammen i lokale Andels Kølehuse. Disse må igen slå sig sammen i en Andels Kølehus Forening, som bygger et kølehus lige overfor indgangen til flyvepladsen, så de kolde æbler kan smides på de tomme fly med kort varsel. Denne Andelsforening må gå sammen med Andelsmejerierne, som faktisk allerede eksisterer, og danne en Andels Fælles Afsætnings-forening, som kan distribuere de dugfriske varer, netop ankommet til hovedstaden, til alle tilgængelige markeder. Og så varer det ikke længe før afsætningsforeningen også bliver til en indkøbsforening, og så vil vi snart handle ind i Junbesi Brugs Forening. Og sådan kan en fjer blive til en høne. Men før vi kommer så vidt, skal vi have bygget vores lille kølehus, og have afklaret ejerskab og drift. Vi kan næppe forvente, at nogen lokale bønder vil gå ind i et så ukendt og nyt projekt med deres opsparing. Himalayan Projekt må bygge, eje og drive det sammen med HCDO. I den første driftperiode skal vi, mod en afgift, opbevare æbler for de lokale avlere. Vi skal ansætte en mand til at passe kølehuset. Vi skal betale lokale folk for at få varerne til Kathmandu. Og vi skal betale lokale folk for at stå for videresalget i Kathmandu. Måske på provisionsbasis i starten; men hurtigt skal vi drive det, som et Andelsselskab ville gøre. Når vi har vist, at det kan køre, og når vi har påvist profitraten, så skal det sælges til et lokalt Andelsselskab, som næppe kan tilbagebetale os etablerings-omkostningerne, men dog skal give så meget, at de vil passe rigtig godt på det. Og så kan vi, måske med Andelsfondens hjælp, bygge det næste kølehus, og så er det lige før fjeren igen bliver til en høne. Projektet er helt nyt og endnu ikke undersøgt, men midt i oktober 2004 er vi atter på pletten i Upper Solu og vil snakke med lokale håndværkere, og måske indgå kontrakt med nogen af dem.

7 Såfremt fjerene ikke vil blive til hønen, så vil projektet alligevel ikke være spildt. Kølehuset kan da overdrages til landsbyfællesskabet, som kan bruge det til opbevaring af grøntsager og æbler til landsbyens eget brug. Mange børn er fejlernærede, fordi deres variation i føden fuldstændig følger sæsonen. Kartofler vinteropbevares i kuler, men opbevaring af grøntsager praktiseres ikke. Vi har også startet etablering af drivhuse på privat plan i området. Så om den store æbleplan skulle slå fejl, så vil under alle omstændigheder, de lokale produkter gemmes i kølehuset til forlængelse af sæsonen i dalen. Junbesi-dalens første Elektriker? Junbesi betyder Måne-Dalen, fordi dalbunden er flad og krum som en nymåne, og fordi der midt i dalen står en sten med et aftryk af en seglformet måne. Det siges at nymånen engang havde stævnemøde med en af flodnymferne ved denne sten. Midt i dalen ligger landsbyen Junbesi, som i virkeligheden heder Zhung, hvilket betyder Tæt på Floden og lige ovenover den ligger klosterskolen Serlo Gompa.. Nede ad dalen ligger Narshing, Salabesi, Dumbok, Beni (kommune-hovedstaden) og andre små steder, mens oppe ad dalen ligger Mopung, Pangkarma og Sumjingma. Heroppe ligger også det meget store kloster Tubten Chholing Gompa og den mindre, halvreligiøse skole Phugmoche. I Mopung byggede en privatmand for 15 år siden et 10 KW Hydropower anlæg. Han fik aldrig pengene hjem på det, for folk mente ikke, at lys er noget man betaler for. Han døde for en del år siden, vistnok mest af ærgrelse. Pga mangel på vedligeholdelse forsyner den nu kloster, kostskole og landsbyen med for 5 KW lys. I Junbesi byggede landsbyfællesskabet for 10 år siden ligeledes et 10 KW anlæg, som nu er nede på 2 KW, vistnok fordi føderøret er fuld af grene, mos og døde dyr. Ved Kollegiet i Cheding blev for 4 år siden etableret et 1 KW anlæg og Serlo Gompa byggede for få år siden et 5 KW anlæg. Så springer vi lige til USA, hvor Microsoft Bill Gates tjente for meget, og kartel-udvalget i Senatet var efter ham. Han slap nogenlunde fri fra dem ved at dele ud af sin enorme pengesilo. Han sendte sin Far rundt i Verden med privatfly, og han var også en tur oppe i Junbesi-dalen. Der besøgte han, og overnattede i, det store kloster, som han derefter forærede et meget stort og flot gæstehus. Han boede også i et af hotellerne i Junbesi nogle dage, og blev ligesom så mange af os andre meget forelsket i byen, dalen, egnen og ikke mindst sherpa-folket. De fik lov at ønske sig 3 ting (ligesom i et eventyr), og det blev strøm til alle, en svævebane og centralvarme i alle huse. Han mente at det var 3 fjollede ting, og ville hellere give til skoler og sådan noget, men folk insisterede især på det med strøm, da de godt selv kunne se det fjollede i de to andre ønsker. Han deponerede herefter et ret stort millionbeløb på en bankkonto. Beni Electricity Company blev etableret, men så blev der ballade med maoisterne, som tog magten i dalen, og så gik det hele lidt i stå. I 2003 opkøbte kompagniet dog alle de små vand-kraftværker og fik sat nogle af dem i serie og udskiftet et par transformatorer. Men det store projekt med at lave en dæmning over side-elven ovenover Narshing for at lave et 50 KW anlæg er sat lidt i venteposition. Og den vidtløftige plan om et 300 KW anlæg over Ringmo er også sat hen i det uvisse; men pengene er der stadig. Men strømmen er kommet til dalen og folk betragter den allerede som en menneskeret. I en sådan grad, at mange ikke mener, at det er noget man skal betale for. Det er et fuldtidsarbejde, at være ham der går rundt og kradser penge ind. Men elværkerne gør nu heller ikke så meget ud af at profilere sig, yde service eller stille krav til folk. De fleste steder går en flok naboer sammen om at fælde nogle træer, afbarke dem og stikke dem i jorden, at købe noget ledning, få den forbundet til turbinen og derefter hænge den op mellem pindene. Når ledningen ankommer til det nærmeste hus, bliver den stukket ind på loftet, bundet fast til et tagspær og skåret over med en kniv. Hvis der tilfældigvis er strøm på, så står der en gnist og sikringen ryger på elværket. Det giver arbejdsro et stykke tid, indtil Electricity (manden på elværkerne hedder ikke andet) får en ny sikring sat i. Men imens hiver man et godt stykke isolering af hver ledning, og så bliver der snoet ledninger sammen. Først en stikledning ned til køkkenet, hvor ledningen snoes omkring polerne på

8 en fatning og så en pære i fatningen, og så sætter man sig hen og drikker the med alle naboerne indtil Electricity får sat ny sikring i. Når man således har sikret sig at lyset fungerer, så skal der igen snoes ledning oppe på loftet. Og med lidt forsigtighed sker der ikke noget, men somme tider vælter ham der snoer ledning omkuld, mens sikringen på elværket ryger endnu en gang. Og så trækker man ledningen over til næste nabo, hvor processen gentages. Og videre til næste, og næste, og alle de andre fra samme udgangspunkt eller fra hus til hus. Uden brug af kronmuffer, sikringspaneler, ledningsholdere, afbrydere, tænger, skruetrækker eller al den slags pjat. Det vil dog sige at nogle bruger søm som ledningsholder, et fint lille søm gennem isoleringen mellem de to ledninger. Nogle bruger dog tretommersøm. Afbryderen er unødvendig, for dels betaler man pr pære (der er jo heller ikke elmåler), og dels er der normalt lukket for strømmen om dagen, mens vanddammen fyldes op igen, eller Electricity går omkring og indkasserer månedsafgift. Om aftenen, hvis han da ikke er blevet drukket for hårdt til i løbet af dagen, eller er i byen og købe flere sikringer, går han ind i turbinehuset og åbner for hanen til føderøret, som kommer oppe fra dammen. Så tager han snoren at den lange kæp som bremser turbine-akselen og giver langsomt slæk, så generatoren ikke går for hurtigt i gang. Mens det står på, er vi alle andægtigt stille og lytter til generatorens lyd. Hvis man står i et turbinehus for første gang, kan man tydeligt aflæse på Electricity s koncentrerede mimik om lydene er rigtige eller forkerte og samtidig se, hvordan kæppen trækkes til eller slækkes. Og så et lille grynt, når viseren på voltmeteret begynder at dirre, og efter fem minutter, når kæppen helt kan fjernes, så løber viseren helt op og vibrerer under halvanden-hundrede volt; det her med 220 volt var for nogle år siden da det hele var nyt, og der ikke var så mange ledninger ud af huset. Og så kommer det store øjeblik, da der tændes for hele dalen. Det er egentlig bedst at opleve udendørs, men det er sjovere indendørs. Den store metalbøjle med træhåndtaget bliver skubbet op i de to metalklemmer og straks falder generatorens voltmeter, mens den anden måler til netspændingen langsomt stiger, den som viser at strømmen nu farer ud i ledningsnettet. Electricity står meget anspændt med skuldrene helt oppe om ørerne, indtil et lille smæld fortæller at en sikring røg, og han slapper af i en byge af eder og forbandelser over, at der igen er en klovn, som har været i gang med at forbedre på elsystemet. Så skal de tre ledningssæt, der går ud af huset, men ender i samme tilslutning ved hovedarbryderen, skilles fra hinanden, så han kan afprøve enkeltvis hvor fejlen ligger. Og ganske rigtigt det er garanteret Gyalzen oppe i Pangkarma, som har leget ekspert igen. De to andre grupper får strøm, og så kan de ellers selv komme ned deroppefra og bede pænt om at blive sluttet til, når de er færdige med at sno ledninger. Og sådan bander han videre indtil begge viserne finder ro omkring 140 volt, og 40 watt pærerne sender et flimrende gulligt lys ud i de små hjem. Godt nok er folks huse bygget op i natursten; men indenfor murene er der en masse træværk. Det hænder jævnligt, når man sidder om aftenen og drikker the, at der pludselig lyder et skarpt smæld, noget støv drysser forbi i lampens skær, og lidt senere en svag brændt lugt. Det var en natsværmer eller edderkop, som kom imellem de to sammensnoede ledninger. Og så er det, at man bemærker, hvordan det frie kobber sidder ganske tæt på træloftet, og at spindelvæv, støv og insektrester hober sig op mellem brædder og ledning. Endnu er ingen huse brændt ned af den årsag; men det må være fordi elektriciteten endnu er ret ung. Det må nødvendigvis gå galt, når tilstrækkeligt skidt har hobet sig op, og så er det ikke sikkert at sikringerne springer nede hos Electricity, før huset står i lys lue. Men hvorfor var det egentlig at Chhongba s hus brændte ned forrige år. Det er der ingen der ved med sikkerhed. Det skete godt nok tidligt på morgenen, mens der stadig var strøm, men normalt falder spændingen hen sidst på natten, fordi det kniber med vandtrykket, så den smule strøm kan vel næppe gøre det - eller hvad? Og alle de fine granstammer som fungerer som elmaster, er ved at rådne op. Nogle steder hænger stammen i ledningen uden at røre jorden. Andre steder ligger ledningen på jorden. Mange steder er træer og buske vokset ind omkring ledningen. Heldigvis er der ikke så tit blæsevejr i dybe bjergdale, men der sker alligevel slitage på isoleringen, og en skønne dag vil det blive svært at finde årsagen til alle de brændte sikringer. I hele dalen findes der ikke en elektriker, eller andre der har lært noget om strøm. Kun Electricity har lært et eller andet, men ikke nok til at han kan overbevise nogen om, hvordan de skal gøre, eller også gider han ikke. Han skal jo bare skrabe penge ind til sin egen løn, en smule til driften og vedligeholdelsen (for lidt)

9 og til forrentning af investeret kapital (alt for lidt). Og jo mere folk ofrer på dyrt tilbehør, jo mindre bliver der til ham. Han har heller ikke lært noget om, hvordan man vedligeholder en generator. Kun hvor den skal smøres, så den efterhånden fyldes med smørefedt. Nej, der mangler virkelig en elektriker, som kan tilbyde private strømkøbere at lave en velfungerende installation med en højere grad af sikkerhed. Det kan ikke passe, at folk har ret til at omgås en så relativt farlig ting som strøm på en så lemfældig måde, som de gør. Køkkenbålet er også en farlig ting, men den har de generationers erfaring i at omgås. Men med strøm har de ingen erfaring, der er ældre end op til 15 år, og med et så relativt nyt el-system er erfaringerne endnu overvejende gode. Om nogle år når nogle flere huse er brændt ned eller folk og fæ har fået fatale elektriske stød, så kan det være, at der ligefrem stilles krav til strømkøbere. Det er nok for meget forlangt, at der skal være et HFI-relæ, men det må da være et minimumskrav, at ledningen skal ankomme til en sikringsboks. Det er nok meget forlangt, at folk skal købe elmålere, men man må vel kunne forlange, at de køber afbrydere, så de kan slukke for lys der ikke bruges, så der bliver lidt mere til de andre. Og blottede sammensnoede ledninger skal være forbudt, ligesom ledningsophæng med søm igennem isoleringen. Der vil blive arbejde nok til en elektriker. Men selvfølgelig vil mange lære at gøre det selv for at spare. Men så kunne elektrikeren jo være den, der sælger alt det nye grej, der skal kobles på systemet, samt pærer, radioer, fjernsyn, lyskæder, vandfaldslys, ure og alt det andet skønne, som man kan bruge volt vekselstrøm til. I øjeblikket er det nærmeste sted, hvor man kan købe den slags ting en halv dagsmarch mod syd. Og når Beni Electricity Company en skønne dag kommer rigtigt i gang med store stabile generatorer, relæstationer, transformere og andet udstyr der sikrer fuld power på strømmen, så brænder hele det gamle el-system ned, hvis ikke en elektriker har været rundt i alle husstande og godkendt installationerne. Jo, der vil virkelig blive hårdt brug for ikke bare en men flere elektrikere i nær fremtid. Men det er svært at finde nogen, der ikke hellere vil være computer ingeniør. Men Rinji Sherpa vil gerne, faktisk så vil han ikke andet. Men Rinji har heller ikke ret mange andre chancer i denne verden, og selv denne chance skal han have hjælp til for at gennemføre. Rinji (udtales Rin-dji) er 21 år gammel og lod sig føde ind i en fattig familie, hvor faderen måtte tage arbejde langt fra landsbyen, for at få råd til selv det nødvendigste. Derfor havde de, da Rinji blev født kun én søn på 13 år; men nu da faderens helbred skrantede og kom hjem for at blive, fik de altså endnu en, og få år senere døde faderen. Moderen havde ikke råd til at opretholde det lille hus, så det blev solgt, og derefter boede familien i huset hos de folk, som hyrede dem til forefaldende arbejde. Men han blev sendt så meget i skole, som det overhovedet kunne lade sig gøre, for mor vidste godt, at uddannelse kunne blive Rinji s chance. Men han blev jo tidligt sendt ud med dyrene, og i dag er han stadig lavtbetalt hyrde for husly og mad. Men han er en utroligt dejlig dreng, ærlig, oprigtig, engageret, som er gode venner med alle, og alt hans tøj er noget, som han får af venner og bekendte. Han gik ud af skolen for 1½ år siden efter at have bestået 10. klasse, dog ikke med topkarakter. Men skolens Overlærer Kali Das siger, at knægten er langt bedre begavet end hans karakter antyder, men han forsømte for meget fordi husbond forlangte hans tilstedeværelse hos dyrene. Jeg spurgte ham sidste efterår, om han ville bære min rygsæk op til flyvepladsen i Lukhla. Ja, sagde han og forsvandt i en fart. Næste morgen stod han rejseklar med en lille pose med sine egne fornødenheder. Han havde haft travlt med at gøre alting klar til afrejsen, og havde næsten ikke sovet, og spurgte hvor længe vi skulle være væk. Da jeg sagde en ugestid, mente han ikke, at der var mere han skulle nå før afgang. Han spurgte aldrig om sin løn, men tog lykkeligt imod den uden at tælle, da vi kom frem. På vejen gik han helst en halv meter bag mig med min tunge rygsæk, så han kunne gribe mig, hvis jeg skulle falde. Nu har jeg mere tilbøjelighed til luft i maven end til at falde, så jeg måtte ustandseligt bede ham om at gå foran. Men han fandt det respektløst. Når vi indlogerede os for natten, ville han ikke have de dekadente finere retter med æg og ost. Bygbudding (mass) og grutning (tsampa) var han vant til, og det gjorde ham mæt. Og så kan han lide at snakke om mennesker, og hvorfor folk gør som de gør. Og han giver ikke meget for klostrene og munkene, men kender dog en god lama. I det hele taget så er han en god fyr, som livet endnu ikke har ofret de store smil på.

10 Men for at blive elektriker må han flytte til Kathmandu et par år. I Balaju Technical Institute har de to elektriker-linier. Electrical Diploma Course er den mest teoretiske og varer 3 år, men den er hans eksamenskarakter ikke høj nok til. Den anden linie er Junior Electrical Course, hvor undervisningen er en femtedel teoretisk og resten praktisk. Der undervises 6 dage om ugen fra 10 til 17. Men han skal også bo og leve. Han kan bo gratis hos sin ældre bror, der har en lejlighed med ét stort rum og toilet i gården, men i nogen afstand fra Balaju. Her bor han sammen med sin kone, to børn og konens søster og bror, men der er altid en gulvplads i Nepal. Han kan også bo rimeligt billigt hos flere af sine gamle venner fra Junbesi, med lidt mere plads og fred. Og endelig kan han leje et værelse ude omkring Balaju til omkring 120 kr om måneden, men det får han næppe råd til. Hvis han bor alene, så er madbudgettet meget lavt, fordi han er en nøjsom fyr. Men bor han sammen med andre, så vil han enten være lidt på nas, eller også må han være med til at dele sin samboers formodede lidt dyrere vaner. Lidt tøj og sko skal der også være til, og formodentlig skal der også investeres i lidt værktøj og instrumenter, så han kan eksperimentere lidt i sin fritid. Og så er der indtægtssiden. Med den skoledag er der ikke mange muligheder for at tjene lidt ved forefaldende arbejde. Hen mod slutningen af studietiden kan han formodentlig nok tjene lidt ved at reparere elektriske apparater eller agere el-installatør. Han kan formodentlig også få en smule hjemmefra, men det bliver meget lidt, hvis de da ikke skal optage et studielån til procent hos husbond, naboer eller fjern familie. Så alt i alt er han helt afhængig af hjælp udefra, hvis han skal komme bare nogenlunde helskindet gennem processen, og være i stand til at starte op i Junbesi med en meget svag startindkomst. Det bedste han kan gøre er nok at flytte ind hos en ven ikke for langt fra Balaju, så dette Gudsord fra Landet kan få lidt moralsk støtte i Storbyen, uden at bo for tæt og være en belastning. Det vil nok rende op i 600 kr om året. Maden vil nok koste mindst 150 kr pr måned, men på den anden side, så skal han jo ikke fedes op og finde Kathmandu for attraktiv, så lad os bare sige kr pr år. Lidt sko og tøj for 250 kr pr år. Og så studieafgiften på 500 kr om året. Alt i alt rundt regnet kr om året for at uddanne Junbesi-dalens første Elektriker! Forside: Sivhytte beboet af fattig Thami familie i Chhimbu, et klima lidt mildere end vores. - Bagside: Sherpahjem i Pangkarma i Junbesidalen, et klima lidt barskere end det danske. - Fotos og Tekst: Kurt Lomborg - Fotoredigering: Flemming Worm

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Spar mig for en bank kun for voksne SPARKY ER SPARBANKS KONTO FOR BØRN OP TIL 13 ÅR

Spar mig for en bank kun for voksne SPARKY ER SPARBANKS KONTO FOR BØRN OP TIL 13 ÅR Spar mig for en bank kun for voksne SPARKY ER SPARBANKS KONTO FOR BØRN OP TIL 13 ÅR en solid opsparing er en god støtte for dit barn eller barnebarn. vil du sikre dit barn en økonomisk stabil start på

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

26 HUS FORBI nr. 9 september 2010 14. årgang

26 HUS FORBI nr. 9 september 2010 14. årgang 26 HUS FORBI nr. 9 september 2010 14. årgang Fattigdom tur-retur I seks år har Catalin Tudorache og Puiu Toader pendlet frem og tilbage mellem Rumænien og Danmark. De er romaer og opholder sig tre-fire

Læs mere

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé... Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

PROJEKTKATALOG UPPER SOLU, NEPAL Januar 2008

PROJEKTKATALOG UPPER SOLU, NEPAL Januar 2008 PROJEKTKATALOG UPPER SOLU, NEPAL Januar 2008 Skivehus Rotary Klub, Distrikt 1440, har siden 1997 været involveret i et meget vellykket skoleprojekt i landsbyen Chhimbu i det nordøstlige Nepal. Vores klub

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

på Tandslet Friskole

på Tandslet Friskole på Tandslet Friskole ALLE VORES IDEER TIL BEDRE BÆREDYGTIGHED PÅ VORES SKOLE OG I KLASSEN: Klik på tegningerne for at komme til vores forskellige ideer. Til sidst kan I læse mere om vores klasse. PAPIR

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus. Side 1 Ulvens børn historien om romulus og remus Side 2 Personer: Numitor Amulius Rea Romulus Remus Side 3 Ulvens børn historien om romulus og remus 1 Tronen 4 2 Guden Mars 6 3 To sønner 8 4 Romulus og

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad? 2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?!

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Lyder det latterligt? Måske åndsvagt? Si senorita. Men alligevel?

Lyder det latterligt? Måske åndsvagt? Si senorita. Men alligevel? Pas godt på dig. Det vigtigste jeg nogen sinde kommer til at bede dig om, det er, at du passer på dig. Det vigtigste på din dagsplan, måske endda i hele dit liv, det er, at du passer på dig. Det er ikke

Læs mere

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Langflyvermester / Mellemdistancemester og Sektionsmester i Sektion 21. BENDT NIELSEN - 044 Korsør

Langflyvermester / Mellemdistancemester og Sektionsmester i Sektion 21. BENDT NIELSEN - 044 Korsør Tekst og Foto : Peter Knudsen Langflyvermester / Mellemdistancemester og Sektionsmester i Sektion 21. BENDT NIELSEN - 044 Korsør Det er ikke mange brevduemedlemmer, som kan præstere, at være indehaver

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

Start jagten på strømtyvene på dit værelse. Indsaml målinger her i bogen, og registrer dem på hjemmesiden. Opgave H.1: Opgave H.2: Opgave H.

Start jagten på strømtyvene på dit værelse. Indsaml målinger her i bogen, og registrer dem på hjemmesiden. Opgave H.1: Opgave H.2: Opgave H. 1 2 Start jagten på strømtyvene på dit værelse Indsaml målinger her i bogen, og registrer dem på hjemmesiden Nu sætter jagten på strømtyvene ind hjemme hos dig. Bevæbnet med et SparOmeter skal du nu opspore

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Dansk 6. - 7. klasse Enkelt - eller dobbeltkonsonant 1. Fælles gennemgang: Start med at gennemgå oplysningerne i kassen. Kom evt. med flere eksempler. Lad derefter eleverne

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Andelsboligforeningen Studsgaarden

Andelsboligforeningen Studsgaarden Andelsboligforeningen Studsgaarden Bestyrelsens beretning 2009/2010 Som vi plejer sender vi bestyrelsens beretning ud før generalforsamlingen i stedet for at læse den højt ved generalforsamlingen så alle

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Nyhedsbrev 13: Kontingent, Generalforsamling, Davidson Primary og Bushveld Mission

Nyhedsbrev 13: Kontingent, Generalforsamling, Davidson Primary og Bushveld Mission FORENINGEN AFRIKASKOLEN www.afrikaskolen.dk Nyhedsbrev 13: Kontingent, Generalforsamling, Davidson Primary og Bushveld Mission Hvis man ikke allerede har gjort det, er det nu tid til indbetaling af kontingent

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Et Dansk-Nepalesisk Skoleprojekt i Chhumbu, Solu-Khumbu Distrikt

Et Dansk-Nepalesisk Skoleprojekt i Chhumbu, Solu-Khumbu Distrikt HIMALAYAN SCHOOL PROJECT PRIMARY SCHOOL CHHUMBU SOLU-KHUMBU NEPAL Et Dansk-Nepalesisk Skoleprojekt i Chhumbu, Solu-Khumbu Distrikt Chhumbu er en lille landsby i det nordøstlige Nepal. Ja, landsby? eller

Læs mere

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING

KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING KØLESKAB WASCO K85A BRUGSANVISNING Generel beskrivelse af køleskabet 1. Topplade 2. Termostat 3. Låg til grønsagsskuffe 4. Justerbar fod 5. Indsats til æg 6. Dørhylde 7. Flaskeholder 8. Flaskehylde Transport

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred.

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred. Rio Grande Jeg sidder ved siden af min far. Vi har kørt på ladet af en lastbil hele dagen, og der stinker af sved, bræk og pis under den tykke presenning. Jeg stikker forsigtigt min hånd ud mellem ladet

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare af Claus Flygare DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed Nygade 15 6300 Gråsten Telefon: 7465 1103 Telefax: 7465 2093 www.dats.dk dats@dats.dk Udgivet af DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming. KINA REJSE 2013 Tag med på en spændende og uforglemmelig rejse til YUNNAN PROVINSEN i det sydvestlige Kina fra den 20. juli til den 3. august 2013 Ved tilmelding senest den, 1. januar 2013 gives der kr.

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere