Flytter fra Fyn til Kina. Side 8-9

Transkript

1 nr December 2004 Flytter fra Fyn til Kina Side 8-9 Fyret efter 38 år og tvinges på efterløn Side 3 Alle på Lego kæmper for overlevelse Side 4-5 Danmark godt rustet til globaliseringen Side 6-7

2 Den nye Fogh Leder Det lykkedes tilsyneladende statsminister Anders Fogh Rasmussen at levere et 80 minutter langt one-man-show uden sidestykke i dansk politik, da han talte på Venstres landsmøde for nylig. Ikke et øje var tørt blandt Venstrefolkene i Herning eller hos et mere eller mindre ukritisk pressekorps. Væk var den forstenede hulemand, væk var de ultraliberalistiske slagnumre, væk var enhver tale om minimalstaten og det private initiativs velsignelser. Venstre-folket og pressen fik det, de kom efter. De oplevede en statsminister på slap line. En statsminister uden det ellers ulastelige mørke jakkesæt, i skjorteærmer, uden manuskript, uden talerstol eller teleprompter. I en time og tyve minutter talte Anders Fogh Rasmussen om sine visioner for fremtidens Danmark. De oplevede en statsminister på slap line. Eller gjorde de? Eller var det hele stadig den velsmurte og veldisciplinerede maskine. Bare på slap line, som dagbladet Information efterfølgende beskrev showet. Altså en meget, meget nøje indstuderet forestilling, der kun skulle fremstille Anders Fogh Rasmussen som lidt mere menneskelig og ikke som den benhårde og kyniske politiker, som blandt andet TVdokumentarprogrammet Fogh bag facaden om det danske EU-formandskab i sin tid afslørede med uhyggelig klarhed. Opblødning De borgerlige partiers årelange kamp for privatiseringer i den offentlige sektor blev tilsyneladende afblæst. I skal prøve ikke at låse jer alt for fast i de gamle dogmer om, hvad liberal politik er. I bør bløde jeres holdning op til, at om det foregår i privat eller offentligt regi hvis den kommunale hjemmehjælp er bedst, er det den, der bliver valgt, hvis den private er bedst, er det den. Det afgørende er, at den enkelte selv vælger, sagde Anders Fogh Rasmussen. Han lovede også at gøre Danmark til verdens mest konkurrencedygtige land med social tryghed, mere velfærd, flere arbejdspladser og ikke for stor økonomisk og social ulighed. Mediestunt Det er svært at tage Anders Fogh Rasmussens nye kurs alvorligt og for ret meget andet end det mediestunt, det åbenbart var. I tre år har VK-regeringen haft flertallet til at gennemføre de mange løfter sammen med sit faste støtteparti Dansk Folkeparti, men ikke en pind er der sket. På ældreområdet er der ikke kommet færre stopure eller bedre tid. Tværtimod. Det er blevet til lidt aflad i form af en ældrecheck til nogle af de dårligt stillede pensionister og lidt småpenge til at holde liv i nogle herreløse katte for at lukke munden på Pia Kjærsgaard og hendes parti. På sygehusområdet er der sat gang i nogle flere operationer og godt for det. Men det er til gengæld gået ud over andre områder, der ikke har helt den samme mediebevågenhed. Mens Anders Fogh Rasmussen har stået i spidsen for regeringen, er der forsvundet op mod job i den private sektor. Den ene virksomhed efter den anden er lukket og arbejdspladserne flytter til lavtlønslande. Det rammer i tusindvis af familier og skaber utryghed i endnu flere. Samtidig er der skåret ned på uddannelserne og på efteruddannelserne. Omkring unge kan ikke få en praktikplads. Dertil kommer, at vi de senere år har oplevet en samfundsøkonomisk omfordeling, hvor de velhavende systematisk er blevet forgyldt, mens de dårligt stillede har måttet betale. Med nedskæringer, dyrere busser og tog, øget brugerbetaling og højere daginstitutionstakster for blot at nævne et par eksempler. Derfor er der ingen sammenhæng i de mange nye løfter og den politik, der er gennemført. Det er for indstuderet og for gennemskueligt. indhold Fyret efter 38 år og tvinges på efterløn 3 Alle kæmper for at overleve 4 Danmark godt rustet til globaliseringen 6 Flytter fra Fyn til Kina 8 TR-portræt: Lønforhandling på russisk 12 Succes ude giver arbejdspladser hjemme 14 TekSam årsmøde 16 Bonus skal fastholde opsagte medarbejdere 17 International fagbevægelse 18 Noter 20 Faglig orientering 22 Gråt guld på dobbelt løn 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen co@co-industri.dk Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) Tlf bk@co-industri.dk Administration: Lise Trampedach Tlf lt@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN Forsidefoto: Niels Nyholm

3 Af Erik Sandager Foto Claus Haagensen/Chili Fyret efter 38 år og tvinges på efterløn kr. i bonus og fratrædelsesgodtgørelse til Hans Hjort Møller efter 38 år ved Dronningborg Industries A/S Hans Hjort Møller Efter 38 års ansættelse blev Hans Hjort Møller opsagt fra sit arbejde ved Dronningborg Industries A/S i Randers på grund af arbejdsmangel. Men han har alligevel planer om at arbejde i hele opsigelsesperioden, indtil 4. februar 2005, fordi han ikke vil gå glip af en fratrædelsesgodtgørelse på i alt ca kr. Tillidsfolkene på Dronningborg har aftalt med ledelsen, at alle 308 opsagte timelønnede skal have en bonus på kr. og en forhøjelse af timelønnen på 10 kr. i timen, hvis de arbejder i hele opsigelsesperioden. Hertil kommer en særlig alders- og anciennitetsbestemt godtgørelse, hvorefter medarbejdere på over 50 år med over 25 års ansættelse får udbetalt 1500 kr. for hvert år, de har været ansat. To medarbejdere, Hans Hjort Møller og en kollega, Lasse, har højeste anciennitet blandt de timelønnede. De har begge været ansat på virksomheden i over 38 år og står til at få udbetalt kr. i alders- og anciennitetsbestemt fratrædelsesgodtgørelse. Tillidsvalgt i 25 år Indtil for et år siden var Hans Hjort Møller tillidsrepræsentant for smedene, og i en årrække var han medarbejdernes repræsentant i A/S-bestyrelsen. Han kender derfor Dronningborg Industries fra 38 års ansættelse og fra 25 år som tillidsvalgt. Det er lige før den gamle tillidsmand fnyser, når han omtaler AGCO den store amerikanske landbrugsmaskin-koncern, der overtog Dronningborg Industries A/S i 1998, og som nu efter kun 6 års ejerskab nedlægger det meste af produktionen. - Det er bittert, at de nye ejere behandler virksomhed og medarbejdere så ringe, for det har ikke skortet på henvendelser og advarsler fra tillidsfolk og medarbejdere. Men de har ikke villet lytte. Og derfor er det gået galt. Hans Hjort Møller er hverken særlig imponeret over eller taknemlig for, at AGCO vil udbetale fratrædelsesgodtgørelse til opsagte medarbejdere, der vil forblive i virksomheden indtil sidste arbejdsdag: - Det er jo udelukkende for at fastholde arbejdskraft og knowhow indtil lukningen, siger han. Det er ikke kun af hensyn til de ældre medarbejdere på over 50 år. Virksomheden vil have lavet en masse forarbejde og reservedele, så de er klar til at blive samlefabrik næste sommer med kun få ansatte. For øjeblikket er vi ved at pakke værktøjer til svejsearbejde, der skal sendes til Kroatien. En stor del af arbejdet skal lægges ud til underleverandører, for det skal udføres så billigt som muligt. Tvinges på efterløn Hans Hjort Møller var 59 år, da han fik sin opsigelse, men han blev 60 år lørdag den 18. september. Han ville gerne have arbejdet nogle år mere, for helbred, kvalifikationer og lysten til at præstere godt smedehåndværk fejler ikke noget. Men nu ender det sandsynligvis med efterløn - flere år før planlagt: - Min kone og jeg har selvfølgelig snakket om situationen. Vi er enige om, at jeg ikke skal ud og søge arbejde igen. De kolleger, der vælger at melde sig ledige, selv om de er 60 år, bliver tvunget til at gå på efterløn. Når jeg afgår fra jobbet, går jeg sandsynligvis på efterløn, men det er ikke frivilligt. Halvdelen af de 60-årige, der er gået på efterløn, er tvunget til det, viser flere undersøgelser, som min fagforening Metal har gennemført. Jeg tror ikke, jeg får noget nyt job. Fortsætter på side 17 CO-Magasinet side 2-3

4 Af Frank Lauridtsen Foto Palle Peter Skov kæmper Alle kæmper nu for Tillidsfolkene på Lego har lige nu travlt med at formidle gode ideer fra fa til direktionslokalerne Et vigende marked for traditionelt legetøj har bragt hæderkronede Lego i Billund i en situation, hvor man nu er tvunget ud i en regulær kamp for overlevelse - en kamp hvor en ny ledelse lige nu mobiliserer hver eneste ansats kræfter for at vinde. Kriser er ingenlunde et nyt fænomen hos legetøjsgiganten, men nyt er det, at ledelsen helt organiseret med tillidsfolkene som mellemled lige nu støvsuger hvert hjørne for gode ideer til at gøre virksomheden mere lønsom. Siden 1999, hvor Lego for første gang nogensinde måtte notere et underskud, er det gået fra slemt til værre. Den ene plan har fulgt den anden, og fyringsrunde har fulgt fyringsrunde. 7. januar i år offentliggjordes katastroferesultatet fra 2003 med et minus på bundlinjen på 1,4 mia. kr. Ud røg ved samme lejlighed administrerende direktør Poul Plougmann, og ind som ny trådte ejeren Kjeld Kirk Kristiansen - en melding der gav anledning til en vis optimisme og tro på fremtiden blandt de 3100 ansatte. Fra ham lød meldingen i januar, at strategien skulle lægges om, og at man regnede med et nul-resultat i 2004 uden masseafskedigelser. 21. oktober kom så meddelelsen om, at han nu trådte tilbage som adm. direktør, og at målet for 2004 næppe kunne holdes. Samtidig meldte man åbent ud, at der nu er tale om en kamp for overlevelse, at ingen skal være sikre på deres job og at udflytning af dele af produktionen til Kina nu var en mulighed, der var under seriøs overvejelse. indlede en dialog med i princippet hver eneste ansat om, hvordan ting kan gøres mere rationelt. Med tillidsfolkene som bindeled mellem direktionslokale og fabriksgulv indsamles der lige nu ideer til forbedringer i hele organisationen. - Vi har de seneste år været gennem adskillige fyringsrunder, men det nye denne gang er, at Jørgen Vig Knudstorp har valgt at indlede en dialog med de ansatte helt ned i hvert enkelt område. Det er meget positivt, og kredsen af tillidsfolk holder i øjeblikket dialogmøder med hver afdeling, hvor vi snakker med alle ansatte om, hvordan vi kan gøre tingene bedre og på den måde bevare flest muligt arbejdspladser her i Billund. Interessen fra medarbejderne for at bidrage er stor, og det er der kommet mange gode ideer ud af - mange i produktionen har været her i mange år og har derfor stor indsigt i, hvordan tingene fungerer, fortæller fællestillidsrepræsentant Berit Flindt Pedersen. - Der er kommet gode ideer til en anden ledelsesstruktur og til andre måder at fordele arbejdet på, ligesom der har været forslag om, at man i nogle afdelinger kunne udnytte maskinerne bedre ved at tage arbejde ind udefra i lavsæsonen. Det er f.eks. en mulighed i støbeafdelingen, hvor man kan køre andre emner på maskinerne ved at skifte formene. Lige nu indsamler vi ideer over hele virksomheden - ideer vi så vil bære tilbage til ledelsen med henblik på at få størst mulig indflydelse på, hvad der kommer til at ske, siger Berit Flindt Pedersen. Strategi på vej 3 uger efter direktørskiftet og lanceringen af endnu en plan for Legos fremtid har tillidsfolkene endnu ikke udarbejdet en endelig strategi for, hvordan den vanskelige situation skal håndteres - men man er opmærksomme på, at det lige nu reelt set drejer sig om overlevelse og jobfremtid. - Lige nu ved vi for lidt om, hvad der egentlig skal ske, men vi har travlt med at indsamle ideer i alle afdelinger og formidle dem videre. Samtidig forsøger vi at få så meget viden om ledelsens plan som muligt, så vi kan få størst mulig indflydelse på den. Lige nu er vi alle ret nervøse ved det hele, uden at der dog er panik, siger Berit Flindt Pedersen, der understreger, at en beslutning om at udflytte dele af produktionen til Kina endnu ikke er truffet - blot nævnt som en mulighed. Kæmper for arbejdspladsen Med udsigten til et driftsunderskud i indeværende år på mellem 200 og 400 millioner kr. afhængig af den vigtige julehandel ligger det i kortene, at yderligere ca. 500 ansatte over de næste halvandet år skal forlade koncernen. Den situation har fået den nye administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp til at Berit Flindt Pedersen

5 overlevelse briksgulvene Varsler og efteruddannelse Hos SiD i Billund har afdelingsformand Ole Pihl Marcussen sit bud på, hvordan fagbevægelsen bør reagere på situationen. - Siden 1999 har tilværelsen som ansat på Lego været utryg, og alle ansatte knokler. Vi ved, at i den nuværende situation er intet helligt, og efter min mening tvinger det os nu til at binde dem op på længere varsler og øget efteruddannelse industrijob flyttes nu hver måned ud af Danmark, og netop på Lego er mange ansatte specialiserede i forhold til netop den virksomhed - derfor er flere penge til efteruddannelse et must, siger Ole Pihl Marcussen, der i øvrigt i forhold til andre virksomheder i området har noteret sig en ny trend. - Vi mærker i flere lokalforhandlinger nu et krav om, at folk skal gå ned i løn, hvis ikke virksomheden skal lukke eller flytte ud. Det er en skidt udvikling, og øget efteruddannelse er et af midlerne til at imødegå det, siger han. På kriseramte Lego måtte man i 2004 acceptere en nulløsning, men decideret løntilbagegang har ikke været i spil. - Det har aldrig været nævnt, og jeg tror heller ikke det kommer, siger Berit Flindt Pedersen. LEGO Ansatte Lego Billund ultimo 2004: Omsætning koncernen 2002: 11,4 milliarder kroner 2004: Ca. 8 milliarder kroner Forventninger 2005: 8 milliarder kroner Omkostninger reduceret 1,1 mia. kr. 2003/2004. Skal nu yderligere reduceres 600 millioner kroner i 2005 og 500 millioner kroner i 2006 CO-Magasinet side 4-5

6 Af Ingrid Pedersen Foto Jørgen Ploug Larsen Danmark er godt rust Vi tjener både penge og arbejdspladser på globaliseringen, siger Lars Andersen, AE-Rådet Når Danfoss flytter produktionen til udlandet, har både produktet og fabrikken samme standard som i Danmark. - Fuldstændig samme standard, fremhævede ingeniør Arno Knöpfli, Danfoss, på COindustris konference for A/S-bestyrelsesmedlemmer. Han erkendte, at outsourcing naturligvis er et spørgsmål om penge, og det er især på grund af lavere løn, at virksomheden flytter til lavindkomstlande. - Men man skal ikke tage fejl af, at andre kan være bedre til at producere ydelser, end man selv er. De er virkelig dygtige i både Baltikum og Indien, sagde han. Men Danfoss flytter også efter kunderne og markederne. - Vi vil være nummer ét eller to inden for vore kerneområder, og strategien er, at Kina skal være vort hjemmemarked nummer to efter EU, sagde han. Kenn Lezlie Hansen, Korsnäs Packaging Nordic A/S, ville gerne vide, hvordan Danfoss kan forsvare at producere i lande, der undertrykker menneskerettighederne. - Vi kan ikke omvende Kina, men ved at være der kan man vise, hvordan man også kan gebærde sig. Jeg har selv besøgt fabrikken i Kina, og den har samme høje standard som i Danmark, understregede Arno Knöpfli. Kaj Børresen, Energi Randers, ville gerne vide, hvordan sammenhængen mellem løn og produktivitet er i de lande, produktionen flytter til, sammenlignet med Danmark. - Visse steder i Polen er produktiviteten højere end på danske fabrikker, og i Tjekkiet er der virkelig mange dygtige håndværkere. Mange steder i verden vil produktiviteten hurtigt komme op på dansk niveau, fremhævede Arno Knöpfli. Villy R. Jørgensen, GKN-Wheels, fortalte, at han havde besøgt en finsk fabrik, der havde flyttet produktionen til Estland. Selv om besøget var et led i en studietur, var det forbudt at stille spørgsmål til de ansatte. - De havde dårlige vilkår, sulteløn, ren akkord og dårligt arbejdsmiljø, nævnte han. Arno Knöpfli sagde, at der helt givet findes slyngler, der flytter produktionen til udlandet. - Jeg kan ikke kommentere andre virksomheders opførsel. Men vi holder samme standard, understregede han. Danfoss har en omsætning på 15 1 /2 mia. kroner og 59 produktionssteder fordelt rundt om i verden. Af virksomhedens ansatte er de ca i Danmark. Forventningen er, at der i de kommende år vil være færre ansatte i Danmark og flere i resten af verden. Som ny teknologi Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-Rådet) undrede sig over, at globaliseringen fylder så meget i debatten. - Det skyldes måske, at det er en ny type job, der er truet af udflytning nu, sagde han og tilføjede, at vi for længst har accepteret, at tekstilindustrien og skibsværfterne ikke længere eksisterer i Danmark. Kaj Børresen, Energi Randers, ville gerne vide, hvordan sammenhængen mellem løn og produktivitet er i lavtlønslandene.

7 globalisering et til globaliseringen - Men nu er udflytningen rykket opad i stillingshierarkiet, sagde han. Han sammenlignede globaliseringen med indførslen af ny teknologi. Begge har den effekt, at samfundet samlet set får en velstandsgevinst. Det standardprægede arbejde forsvinder, og det stiller store krav om omstilling og opkvalificering af lønmodtagerne. - Det store spørgsmål er, hvordan vi fordeler den velstandsgevinst, den medfører. Det er politikernes og fagforeningernes udfordring, så vi undgår amerikanske tilstande, hvor lønforskellene bliver større og større. Han viste, at stigende import ganske vist har kostet job. Til gengæld har de lave importpriser medført en reallønsstigning på 2 1 /2 procent og givet tusindvis af andre job erne var et rigtig godt årti. Ganske vist mistede vi arbejdspladser, men der blev til gengæld netto skabt nye, understregede han. Han mener, at en del virksomheder bare bruger muligheden for at flytte til et lavtlønsland som en trussel mod medarbejderne. - Man kan vel godt sige, at det er virksomhederne, der scorer gevinsten ved globaliseringen. Ikke lønmodtagerne. Og virksomheden vil jo nok ikke betale min nye bil om ti år, når vi ikke har flere arbejdspladser i Danmark, mente John Ørbech Pedersen, Korsnäs Packaging. Han tilføjede, at han og kollegerne hver eneste dag levede med truslen om, at virksomheden vil flytte til et lavtlønsland. Lars Andersen fremhævede også, at det danske arbejdsmarked er godt rustet til globaliseringen, fordi lønmodtagerne er både veluddannede og vant til at tage ansvar og selv løse opgaver. Brug viden Jurist i CO-industri Jesper Kragh-Stetting opfordrede deltagerne til at være meget opmærksomme, når virksomheden har fusionsplaner, da det kan have konsekvenser for kollegerne. - Det kan medføre både lukninger og afskedigelser, så det er tordnende vigtigt, at bestyrelsens medlemmer spørger, hvad planerne er, forklarede han og opfordrede til at kontakte bestyrelsesmedlemmer i den nye virksomhed og etablere et samarbejde med de medarbejdervalgte der. Han opfordrede også til at udnytte den viden, man har om produktionsforholdene, til at sikre kollegerne bedst muligt. - Man skal selvfølgelig huske sin tavshedspligt, mindede han om. En sten på vejen - Spillet i samfundet er som at spille Ludo med børnene. Reglerne er simple og alle kan være med, sagde lektor Nils Villemoes, Handelshøjskolen i Århus. Han tegnede samfundet som fire kvadrater familien, firmaet, foreningerne og nederst til højre den offentlige sektor, hvor man anbringer sin syge moster og alt det, der ikke kan betale sig i resten af samfundet. Nils Villemoes underviser bl.a. i personaleledelse, men indrømmede, at ledelse kan være en lidt diffus størrelse. - Hvis man siger goddag, jeg vil gerne se på noget ledelse, kan man godt får det svar, at han er her ikke i dag, sagde han. 200 med på A/S-konferencerne Omkring 200 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer deltog i CO-industris A/S-konferencer i Odense og Silkeborg. En planlagt konference i København måtte aflyses på grund af manglende tilslutning. En del af de tilmeldte til konferencen i København fik i stedet lejlighed til at deltage i Odense og Silkeborg. - Måske er grunden til, at man kalder det lederskab, at så ved man da, hvor man har det, funderede han og tilføjede, at ledelse handler om at få det nye til at sive ned til medarbejderne. - For intet hverken koncept eller strategi er noget værd uden medarbejderne, sagde han. Han indrømmede, at det måske kan være svært at sige, hvad ledelse er. Men det er i hvert fald ikke at sidde isoleret med lukkede øjne og lave målsætninger. - Og når man prøver at tegne det, går det altid op i en spids, nævnte han og tegnede et traditionelt pyramideformet hierarki på tavlen. Han mente også, den kunne ligne en amagerhylde. - Men det betyder, at han, der sidder i toppen, ikke kan se eller mærke, når der er en sten på vejen, og hvis ikke de, der er i bunden af amagerhylden, gør opmærksom på den fordi stenen ikke er deres ansvar risikerer man, at hele læsset vælter, forklarede han. Virksomheden vil jo nok ikke betale min bil om ti år, når der ikke er flere arbejdspladser tilbage i Danmark, mente John Ørbech Pedersen. Hvordan kan I forsvare at producere i lande, der undertrykker menneskerettighederne, spurgte Kenn Lezlie Hansen, Korsnäs Packaging Nordic A/S. CO-Magasinet side 6-7

8 Af Bjarne Kjær Af Erik Sandager Foto Harry NielsenFoto Niels Nyholm Sam Fyn Flytter fra Fyn CO-industri Lønforhøjelse på 50 procent til de medarbejdere, der hjælper flytte Thermo King fra Langeskov på Fyn til Suzhou i det syd CO-industri Alle medarbejdere, der deltager i demontering og afskibning af fabriksudstyr fra Thermo King i Langeskov på Fyn til søsterfabrikken i Suzhou i det sydøstlige Kina, bliver belønnet med en fastholdelsesbonus på 50 procent og får dermed kr. ekstra i timeløn. Sådan er det lykkedes for to fynske tillidsrepræsentanter, Søren Højgaard Pedersen og Johnny Visti Larsen, at opnå økonomisk fordelagtige fratrædelsesvilkår for 104 timelønnede medarbejdere, der i slutningen af oktober blev fyret fra Thermo King. Det gælder lige fra fritstilling med fuld løn fra første opsigelsesdag og til betalt efteruddannelse med indbygget økonomisk incitament. Medarbejdere, der finder andet arbejde i opsigelsesperioden, får stadig løn fra Thermo King - i hele opsigelsesperioden. Årsagen til udflytningen fra Fyn til Kina er blandt andet prisdumpning fra en japansk konkurrent, en meget lav dollarkurs der er til ugunst for dansk produktion, samt meget lavere fremstillingspriser og løndumpning i Kina. I forvejen bliver skibscontainerne, som bliver udstyret med køleanlæg fra Thermo King, fremstillet i Kina. Ifølge tillidsrepræsentant Søren Højgaard Pedersen, Thermo King, er fabrikken i Kina placeret i en såkaldt eksport-industrizone: - Det vil sige et område, hvor fagretslige regler er sat ud af kraft, siger Søren Højgaard Pedersen. Arbejdsforholdene er meget ringere end det vi kender, og arbejdsmiljøregler, som vi kender, findes ikke. Ingen kompensation Selv om flere ældre medarbejdere ved Thermo King på Fyn har over 25 års anciennitet - enkelte har været ansat i 38 år - ydes der ingen kompensation i form af fratrædelsesgodtgørelse. Men timelønnede, der medvirker til at færdiggøre produktionen og hjælper til med nedtagning og afskibning af fabriksudstyr, belønnes med en såkaldt fastholdelsesbonus. En bonus svarende til 50 procent af timelønnen. Eller ca kr. ekstra pr. time. Alle timelønnede bliver tilbudt efteruddannelse efter eget ønske, så de kan opkvalificere sig og derved blive bedre rustet til at finde nyt job. Firmaet betaler alle gebyrer ved AMU og Teknisk Skole. Alle medarbejdere, der gennemfører 14 dages refusionsberettiget efteruddannelse, får til gengæld forlænget deres opsigelsesvarsel med en uge. På den måde er der en gulerod, et ekstra økonomisk incitament, til de medarbejdere, der forbedrer deres kvalifikationer i opsigelsesperioden. Langt over halvdelen af medarbejderne har taget imod tilbud om efteruddannelse. Mange er i gang med at opgradere deres kvalifikationer. Nogle går på CNC-kurser, andre får opdateret deres kvalifikationer som svejsere. Nogle tager efteruddannelse med henblik på jobskifte. Mange er derfor i gang med at tage stort kørekort til lastbil, gennemgå kursus i transport af farligt gods, tage truckcertifikat eller PC-kørekort. - Kollegerne kan tage op til otte ugers efteruddannelse, men langt de fleste ønsker ikke at tage mere end mellem to og fire ugers efteruddannelse, siger SiD-tillidsrepræsentant Søren Højgaard Pedersen. Mulighed for dobbelt-løn Personaleafdelingen og tillidsfolkene har gennem kontakter til andre virksomheder forsøgt at skaffe arbejde til så mange af de opsagte medarbejdere som muligt. Som led i jobsøgningen er der udarbejdet en jobprofil med hver enkelt medarbejders kvalifikationer, og der har været indrykket annoncer i de lokale aviser. På grund af løn i opsigelsesperioden - uanset andet lønnet arbejde - har medarbejderne også haft et økonomisk incitament til at være aktive jobsøgende. Selv om de påtager sig arbejde med lavere begyndelsesløn end på Thermo King, hvor timelønnen lå på ca. 150 kr., risikerer de ikke at lande på lavere arbejdsløshedsunderstøttelse. Omkring 20 medarbejdere havde i begyndelsen af november fået nyt arbejde. - At de opsagte medarbejdere får fuld løn i hele opsigelsesperioden - uanset om de finder nyt arbejde - medvirker til, at de har nemmere ved at komme op af sofaen og finde et nyt arbejde - også i de tilfælde, hvor lønnen er lavere end de 150 kr., de har tjent her, siger Metal-tillidsrepræsentant Johnny Visti Larsen. Medarbejderne i montage og pakkeri, der har arbejdet i opsigelsesperioden, har fået en fastholdelsesbonus på 50 procent. Produktionen af køleanlæg til skibscontainere i Langeskov stoppede 20. oktober. Omkring ti timelønnede ventes at arbejde med demontering og afskibning af fabriksudstyr indtil slutningen af november. Efter et mæglingsmøde har de tillidsvalgte - to tillidsrepræsentanter, seks sikkerhedsrepræsentanter og en medarbejdervalgt i A/Sbestyrelsen - fået det lange opsigelsesvarsel på mellem fem og seks måneder. De tillidsvalgte er også omfattet af uddannelsesaftalen, der giver mulighed for op til otte ugers firma-betalt efteruddannelse i opsigelsesperioden. Stenrig koncern Selv om medarbejderne - efter danske forhold og i forhold til overenskomsten - har Søren Højgaard Ped

9 til Kina til Kina til med at østlige Kina opnået forholdsvis gode vilkår i forbindelse med deres opsigelse, så har Søren Højgaard Pedersen og Johnny Visti Larsen ikke vanskeligt ved at bevare jordforbindelsen: - De har så rigelig råd. Sidste år havde de i Langeskov et overskud på 70,6 mio. kr. De har en så stor egenkapital, at de har udlånt 200 mio. kr. til andre virksomheder, oplyser SiD-tillidsrepræsentant Søren Højgaard Pedersen. - Det er ikke penge de mangler, siger Metal-tillidsrepræsentant Johnny Visti Larsen. Tillidsfolkene henviser til, at Thermo King siden 2000 har været ejet af den stenrige amerikanske koncern Ingersoll-Rand Company, der har ca medarbejdere på verdensplan. Det forlyder, at virksomheden sidste år sparede 80 mio. dollars i skat ved at oprette et selskab på Bermuda. - Vor lokale ledelse ved Thermo King i Langeskov har gjort, hvad de kunne for at hjælpe os, inden for de rammer, de har fået udstukket af amerikanerne, siger Metal-tillidsrepræsentant Johnny Visti Larsen. De har fået en pose penge af amerikanerne for at lukke fabrikken. Pengene er blevet stillet til rådighed for medarbejderne, hvor de kunne have nøjedes med at overholde overenskomstens bestemmelser. Men det er for nemt at lukke virksomheder i Danmark. ersen CO-Magasinet side 8-9

10 Af Frank Lauridtsen Foto: Claus Thorsted pinefu En pinefuld Danfoss-med Tillidsfolkene har konstant fokus på proces om øg e hvor nogle siger op, nogle bliver syge mens en del a Forøgelse af effektiviteten på Danfoss med som det hedder - to-cifrede procentsatser kan være en pinefuld proces for de ansatte. På Danfoss i Nordborg har man nu i en halv snes måneder haft gang i det projekt. Med hjælp fra eksterne konsulenter - såkaldte navigators - har man iværksat projekt Danfoss Produktivitets Program (DPP). Samtlige produktionsprocesser er vurderet og de ansattes tidsforbrug minutiøst kortlagt med henblik på at gøre tingene mere rationelt. Konsekvensen har blandt andet været gennemgribende forandringer i såvel den måde, maskiner er placeret på, som den måde, de ansatte skal fungere på. Målet for højere effektivitet har fra konsulenternes side fra start været udmeldt på et højt niveau, men i en næsten revolutionerende omlægning af såvel processer som arbejdsgange kan meget gå galt - og det er sket. For de indtil nu berørte afdelinger har nogle af de uønskede bivirkninger bl.a. været stress, forhøjet blodtryk og meget solide frustrationer i hverdagen - en enkelt ældre kvindelig ansat blev faktisk så stresset, at hun besvimede på jobbet og efterfølgende måtte sygemeldes i en periode. - Vi tror på, at vi nok skal nå målet om højere effektivitet og også på en ordentlig måde. Men en del ting er undervejs i forløbet gået galt, og det er vi nu i fuld gang med at forsøge at lære af, så vi kan undgå de negative konsekvenser, når resten af koncernen også skal gennemgå programmet. Vi har derfor nu indkaldt samtlige danske tillidsfolk til et møde med ledelsen, hvor vi grundigt vil diskutere forløbet, og hvad vi kan lære af det, fortæller fællestillidsmand Svend Åge Hansen, Danfoss i Nordborg. Medicinen god nok, men... - Jeg tror, at DPP-medicinen overordnet set kan være god nok, men det er, som om man bare i Piloten hældte den ukritisk på os uden at vurdere konsekvenserne og doseringen. Der opstod solide kommunikationsvanskeligheder, da en flok håndplukkede teoretikere stillede med vidtgående forandringer, som de bare holdt fast i, skønt folk på gulvet med mange års erfaring rystede på hovedet og udtrykte, at det ikke kunne lade sig gøre. I Pilotafdelingen blev samtlige maskiner rokeret rundt bortset fra én. Der skulle skabes små produktions-øer, hvor maskinerne skulle kobles sammen, skønt de var indkøbt til at fungere individuelt. Det gav store problemer, fortæller SiD-tillidsrepræsentant Knud Jørgensen, hvis afdeling var blandt de 2 første til at afprøve DPPteorierne. - I den proces faldt produktiviteten naturligt nok i en periode, og da man ikke forud på grund af stort salg havde fået kørt lageret op, gav det selvfølgelig en flok meget stressede og frustrerede ansatte. Klimaet på

11 ld proces proces for arbejdere t effektivitet på Danfoss, andre går tidligt på efterløn Knud Jørgensen Svend Åge Hansen Susanna Clausen vores arbejdsplads blev i en periode virkelig dårligt, og da de såkaldte navigators efter 13 uger forlod os, stod vi tilbage med et større reparationsarbejde sammen med vores daglige ledelse. Det gik vi i gang med, og en af de nødvendige ting blev, at vi fik justeret de mål for effektivitet, som var blevet opstillet. Tingene skal jo kunne lade sig gøre. Arbejdsklimaet og lysten til at være her var helt i bund, og nogle søgte væk. Vi har siden implementeringen af DPP arbejdet hårdt og målrettet på at genoprette det gode arbejdsklima, og det er faktisk gået stille og roligt fremad og er nu på vej til at blive bedre igen, fortæller Knud Jørgensen. Stigende tempo KAD-tillidskvinde Susanna Clausen arbejder i den første afdeling, der blev berørt af DPP, og også hun melder om uheldige bivirkninger af den stærke medicin. - Folk føler, at tempoet er steget, og deres hverdag er i høj grad lavet om. Hos os var vi nødt til at indsnævre det område, der skulle berøres af DPP. Det omfatter i dag kun en mindre del af afdelingen, og her viser det sig, at tingene fungerer godt nu. Jeg skal dog ikke lægge skjul på, at det har været en drøj tid, hvor nogle har sagt op, mens andre er blevet decideret syge af alle forandringerne, fortæller hun. DPP overalt På grund af de utilsigtede bivirkninger af DPP-omstillingerne har koncernens tillidsfolk i denne tid blikket stift rettet mod processen. Det har fra før starten været klart udmeldt fra ledelsen, at uden deres positive medvirken kunne det ikke fungere. Den positive medvirken er de da også parate til at yde. - Der er imidlertid i startfasen - næsten som forventeligt - sket mindre heldige ting, og det forsøger vi i øjeblikket meget hårdt at lære af, så vi kan undgå gentagelser, når projektet i den kommende tid skal spredes til samtlige Danfoss-fabrikkerne både i ind- og udland. Vi har f.eks. fra SiD fået tydelige meldinger om, at en markant del af dem, der ville på efterløn, har givet DPP som grund til, at de ikke ønsker at blive længere. Det synes vi er uheldigt, og det vil nok være en af de ting der bliver taget op, når vi i nær fremtid skal have et møde mellem samtlige tillidsfolk og ledelsen omkring dette her. Både nu og i de kommende år er der meget stærk fokus på processens forløb, og det ventes at blive faste punkter både i SU her, i koncernens SU og i det europæiske samarbejdsudvalg, fortæller Svend Åge Hansen. CO-Magasinet side 10-11

12 д Lønforhandling på Af Erik Sandager Foto Harry Nielsen Kort efter at Poul Martin Valter blev nyvalgt som tillidsrepræsentant på D fik han sin ilddåb, da der skulle føres lokale lønforhandlinger - på russisk - Det var russerne, vi forhandlede løn med - ikke den danske ledelse - og forhandlingerne foregik på russisk ved hjælp af en dansk-russisk tolk. Det var første gang jeg deltog i en lønforhandling, så det var ret spændende. Alt skulle gå gennem russerne, fortæller Poul Martin Valter, nyvalgt tillidsrepræsentant ved DanSteel A/S, Frederiksværk. De tillidsvalgte førte fælles forhandlinger - for medlemmer af SiD, Dansk Metal, Dansk El-Forbund og Ledernes Hovedorganisation - og lagde ud med at forlange en lønstigning på fem procent, som blev begrundet med lønefterslæb i forhold til lokalområdet. Kravet blev blankt afvist af russerne. Det kunne der ikke være tale om. De kunne ikke få en krone i lønstigning. Så svaret var Njet - et stort rundt NUL. Men efter nogle forhandlinger, hvor der blev snakket frem og tilbage, tilbød russerne pludselig en lønstigning på tre procent. Et halvt år efter var der, i foråret 2004, på ny lokale lønforhandlinger, som kun indirekte foregik på russisk. Det kørte også op i en spids med faglige møder i kantinen, men efter en del dramatik og spilfægteri opnåede medarbejderne en lønforhøjelse på 400 kr. om måneden. Samtidig blev store lønforskelle delvist udjævnet. Kulturforskelle - Det var den danske ledelse vi forhandlede med, men de måtte tilbage og snakke med russerne. Det er min klare fornemmelse, at der ikke bliver sagt ja til noget - uden at det har været gennem russerne. Jeg tror de opfatter fagforeninger og tillidsfolk som rebeller. Det komplicerer samarbejdet, at der er så store kulturforskelle mellem russerne og os. Og derfor skal der snakkes mere for at opnå forståelse for vore synspunkter. - Russerne var indædte modstandere af at få medarbejdere repræsenteret i A/S-bestyrelsen. Men da der blev anlagt en fagretslig sag og holdt mæglingsmøde, gav de sig pludselig, og der blev valgt to repræsentanter for medarbejderne til bestyrelsen. Poul Martin Valter håber, at medarbejdernes repræsentation i bestyrelsen kan medvirke til at skabe en større forståelse for, hvordan et dansk firma bliver styret og ledet. - Min forventning er, at vi vil få mere indblik i selskabets forhold - også de økonomiske - og få udjævnet nogle af de eksisterende kulturforskelle til gavn for begge Navn: Poul Martin Valter Alder: 48 år Fødested: Hundested Bopæl: Frederiksværk Arbejdsplads: DanSteel A/S Fagforbund: SiD Uddannelse: Ufaglært Tillidshverv: Tillidsrepræsentant og bestyrelsesmedlem i SiD, Frederiksværk. Valgt som medarbejderrepræsentant i A/S-bestyrelsen Familie: Gift med Susanne. Tre sønner: Simon, 26 år, Martin, 24 år, Louis, 20 år og to børnebørn Fritidsinteresser: Familie, fagligt arbejde, husdyr - hund og tre katte Poul@valter.info parter. Forhåbentlig kan det medvirke til et mere tillidsfuldt samarbejde. Det menneskelige Det, Poul Martin Valter prioriterer højest som tillidsrepræsentant, er det menneskelige. At kollegerne kan lide at komme på arbejde. At klimaet på arbejdspladsen er godt. At kollegerne har en god arbejdsplads. - Lønnen spiller også en væsentlig rolle for trivslen - men penge er ikke alt, siger han. Poul Martin Valter er stolt af, at det, i samarbejde med de øvrige tillidsfolk, er lykkedes at reducere lønspredningen fra 25 til 21 procent. Ifølge lokalaftalen må lønspredningen ikke overskride 15 procent, og det mål arbejder tillidsfolkene efter. - Men allerede i det gamle firma gik det galt, siger han. Spændende Som nyvalgt tillidsrepræsentant i et nyt firma er der mange opgaver, der skal løses. Det er så tidkrævende, at Poul Martin Valter føler sig nødsaget til at bruge en del fritid på tillidshvervet. Han anslår, der går cirka 10 timer om ugen på fagligt arbejde - udover arbejdstiden - men han beklager sig Ж

13 Ф РУССКПЙ ю russisk ansteel i Frederiksværk, ikke. Det er mere spændende og udfordrende at være tillidsvalgt, end han på forhånd havde troet. Han prioriterer kontakten til nye kolleger meget højt. - Når der bliver ansat nye medarbejdere tager jeg ud og byder velkommen. Da jeg arbejder på skiftehold, er jeg nødt til at bruge fritid på det for at nå ud til alle hold. For et år siden fik vi etableret en ny klub for SiD-medlemmer, og det har jeg også brugt en del tid på. Foruden sikkerhedsrepræsentanter består klubbens bestyrelse af SiD ere, så alle afdelinger gerne skulle være repræsenteret. Samarbejdet med tillidsvalgte fra Dansk Metal og Dansk El-Forbund er ikke formaliseret med faste mødetidspunkter, men der holdes god og jævnlig kontakt efter behov. Gruppeleder Poul Martin Valter er gruppeleder for et hold på 20 mand i produktionen, og arbejdet foregår i treholdsskift, formiddag, eftermiddag, aften. - Hvis der mangler folk, er det min opgave at rokere rundt. Det er min primære opgave at sikre afløsere og selv om nødvendigt gå ind som afløser. Jeg kender alle processer i produktionen, for jeg har arbejdet her i sammenlagt 28 år og har kun været væk herfra i to måneder siden jeg var 20 år. Vi tilrettelægger stort set selv arbejdet i fire grupper i produktionen. Hvis folk i min gruppe skal have fri, er det også mig der arrangerer det. Russerne bestemmer - Produktionsmæssigt er der ikke væsentlig forskel fra Det Danske Stålvalseværk og til DanSteel A/S. Den danske ledelse, adm. direktør Bent Pedersen og personalechef Henrik Ascanius, er den samme. Men den danske ledelse har ikke samme kompetence som tidligere. Det er min klare opfattelse, at alle væsentlige beslutninger skal gå gennem og godkendes af russerne. Det er en stor ulempe, og det vanskeliggør et konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde. Årsagen er efter min mening de store kulturforskelle, der er mellem russerne og os. - Mine fremtidsplaner? Jeg tror, jeg bliver pensioneret herude. Jeg er glad for den arbejdsplads og har altid været glad for at være herude. Jeg synes, jeg har mange udfordringer både i produktionen og som tillidsvalgt, siger Poul Martin Valter. DanSteel A/S På nuværende tidspunkt er der omkring 400 medarbejdere ved DanSteel A/S, der producerer pladestål. Omkring 250 medarbejdere er ufaglærte stålteknikere, mens der er cirka 70 faglærte smede og elektrikere samt cirka 70 funktionærer. Bag DanSteel står russisk kapital med den russiske prins Piotr D. Galitzine som hovedaktionær. På Danscan, der fremstiller stangstål, er der ca. 150 ansatte. Ejerkredsen bag Danscan består af ukrainere og danskere. På Danscan Steel, der har overtaget EL-stålværket og som har samme ejerkreds som Danscan, er der ca. 110 ansatte. Da Det Danske Stålvalseværk gik konkurs var der cirka arbejdspladser. To et halvt år efter konkursen er der reddet omkring 700 arbejdspladser. CO-Magasinet side 12-13

14 Af Ingrid Pedersen Foto Niels Nyholm Succes ude giver arbejdspladser hje arbejdspladser hjemme Næsten halvdelen af de danske virksomheder, der har succes med at flytte produktionen til udlandet, ansætter også flere folk i Danmark - Ti procent opgiver og flytter tilbage til Danmark Det er ikke altid lykken at flytte produktionen til udlandet. - Ti procent af de virksomheder, der flytter til lavtlønslande, ender faktisk med at flytte Erik Olesen, APV Horsens, ville gerne vide, om etik overhovedet spiller nogen rolle ved udflytning til lavtlønslande. tilbage igen, fortalte projektchef Thomas Bustrup, Dansk Industri, på CO-industris konference for medlemmer af Europæiske Samarbejdsudvalg. Han understregede også, at der er mange andre forhold end lønnen, man skal tænke på i forbindelse med udflytning. - Det tager eksempelvis 3-5 år at starte en produktion i Kina, det kan være svært at skaffe underleverandører, der kan være toldbarrierer, der kan være problemer med infrastruktur og logistik og det kan være svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft, sagde han og understregede, at undervejs i forløbet taber nogle markedet, tålmodigheden eller pengene. Thomas Bustrup trøstede med, at succes ude avler succes hjemme, og næsten halvdelen af de virksomheder, der har succes med Hvis fagbevægelsen forventer rimeligt kompetente folk i de Europæiske Samarbejdsudvalg, er det afgørende, at vi bliver bedre uddannet, sagde Jørgen Bjergskov Nielsen, NKT Cables. udflytning, også efterfølgende ansætter flere medarbejdere hjemme. - Samtidig stiger importen i de pågældende lande. Alene i Kina skabes hvert år et nyt marked på størrelse med Benelux-landene, fortalte han. Flere af deltagerne var bekymrede for, hvordan forholdene er for de udenlandske arbejdere på de nyoprettede virksomheder i Asien og Østeuropa. Erik Olesen, APV i Horsens, havde set i et TV-program, at indiske tekstilarbejdere gik rundt i rene klorbade. - Spiller etiske regler overhovedet nogen rolle ved udflytning? spurgte han. - Det gør det for store virksomheder. Men er nok ikke det, der står øverst på sedlen hos de små og mellemstore, vurderede Thomas Bustrup. Jørgen Bjergskov Nielsen, NKT Cables, foreslog, at arbejdsmiljø og etik burde medtages i WTO-forhandlingerne. - Problemet er, at vi har svært ved at kontrollere, om virksomhederne overholder de aftaler, der bliver lavet om løn- og arbejdsmiljø, sagde Erik Olesen og nævnte, at forholdene i mange af de lande, virksomhederne flytter til, er som i Danmark på oldeforældrenes tid. - Hvis vi som tillidsfolk skal gøre os gældende i globaliseringen, er vi nødt til at være bedre uddannede. Det er ikke nok at have været på G 1, 2 og 3, sagde han. Flere fremhævede også, at især sprogkurser er afgørende for at kunne samarbejde med kolleger i firmaernes udenlandske afdelinger. - Det ville være dejligt, hvis vi kunne lære engelsk på forhandlingsniveau, nævnte Lars Thomsen, Legoland A/S. - Hvis fagforeningerne forventer rimeligt kompetente folk til at varetage arbejdet i de Europæiske Samarbejdsudvalg, skal det ikke være et spørgsmål om vi kan få lov at komme på kurser. Det skal vi have ret til, understregede Jørgen Bjergskov Nielsen. Nye toner Danske arbejdspladser oplever også, at tonen og samarbejdsformen ændres, når danske virksomheder bliver opkøbt og der kommer udenlandsk ledelse. - Det er i hvert fald en helt ny oplevelse at forhandle med ledere, der ikke er uddannet i det danske aftalesystem, fortalte Søren Nygård fra Polar Seals. Flere deltagere gav udtryk for, at det er svært at blive inddraget i beslutninger på et tidligt tidspunkt. - Vi oplever tit, at beslutningerne er taget, før vi bliver informeret, sagde Jan Brandt, Hydro Aluminium. Han mener også, det er svært for de forskellige afdelinger at samarbejde, for alle kæmper mod hinanden.

15 Det er umuligt for tillidsrepræsentanterne at holde øje med arbejdsforholdene, mme når virksomheden flytter produktion til udlandet. DI erkender, at spørgsmålet ikke er højt prioriteret for de små og mellemstore virksomheder. Forventninger De ansatte på automatfabrikken Wittenborg har til gengæld forventninger om, at de kan have glæde af et Europæisk Samarbejdsudvalg. Wittenborg har købt sin italienske konkurrent Necta, og siden har medarbejderne følt, at italienerne bestemmer det hele. Tillidsrepræsentant for SiD erne John Hansen deltog i konferencen. - Vi har gennem et par år arbejdet på at få oprettet et ESU, for vi tror, det kan bruges til at skaffe oplysninger om italienernes lønog arbejdsvilkår, sagde John Hansen. Han er godt klar over, at de ikke kan forhindre afdelinger i at lukke og produktionen i at blive flyttet, hvis det er det, ledelsen ønsker. - Vi får hele tiden at vide, at italienerne er billigere. Men vi kan ikke få at vide hvorfor, sagde han. En gruppe fra den danske fabrik har været i Italien for at se på virksomheden der og kunne konstatere, at vilkårene der er helt anderledes. Han mener heller ikke, italienerne er vant til at have tillidsrepræsentanter, der forhandler med ledelsen på lige fod. - Og vi kan eksempelvis ikke få at vide, om de har overtidsbetaling, fortalte John Hansen. Han mener også, at danske ansatte skal dygtiggøre sig for at klare konkurrencen med lavtlønslandene. - Det nytter bare ikke noget, når kurser og efteruddannelse konstant bliver aflyst. Den gode grund til aflysningerne er, at vi har for travlt i produktionen. Men det er alligevel uheldigt, at kurser og uddannelse ikke bliver prioriteret, beklagede han. Nye partnere - Globalisering medfører øget velstand. Alle bliver rigere, når vi ser på bruttonationalproduktet, sagde konsulent Arne Jensen, Dansk Metal. - Men det betyder ikke, at vi individuelt bliver rigere, tilføjede han. Han mente, at den udvikling kræver nye faglige strategier og alliancer, og derfor skal fagbevægelsen vænne sig til at se forbrugerbevægelser, Greenpeace, Amnesty International og andre som sine nye samarbejdspartnere. - Af det TV-program om tekstilarbejdere, som tidligere har været nævnt, fremgik det også, at fabrikanterne ikke frygter fagbevægelsen, men frygter forbrugerreaktioner. De frygter at blive hængt ud og få skadet deres image, sagde områdeleder Peter Rimfort, CO-industri. - Derfor skal vi opprioritere samarbejdet med de øvrige organisationer, og vi skal være synlige i de fora, så vi sammen kan presse virksomhederne til at forbedre forholdene for de ansatte også i lavtlønslandene, sagde han. Han tilføjede, at på nogle internationale møder bliver fagbevægelsen opfattet som et vedhæng til industrien, fordi der er fælles interesse for at bevare job i hjemlandet. CO- Magasinet side 14-15

16 500 til TekSam-årsdag Omkring 500 medlemmer af samarbejdsudvalgene i flere end 100 industrivirksomheder deltog i TekSams årsdag 2004 i Odense for nylig. Temaet denne gang var Dialog fremmer forståelse i samarbejdsudvalget. Det blev belyst ved oplæg fra dir. Dan Boyter, Pressalit Group A/S i Ry, og journalist og studievært i DR Morten Lykkegaard og gennem otte temamøder om samarbejde og dialog. De gennemgående spørgsmål på årsmødet var outsourcing, udflytning af arbejdspladser og forandring i virksomheden ved fusioner og nye udenlandske ejere. TekSams næstformand Børge Frederiksen sagde som afslutning på årsmødet, at den eneste rigtige løsning på problemet omkring outsourcing er udvikling af kompetence. Og kompetencen skal ikke være snævert rettet mod den virksomhed, man er ansat i. Det er vigtigt, at man også giver medarbejderne mulighed for at tilegne sig viden, der ikke alene er rettet mod det nuværende job. - Det man tidligere kaldte ufaglærte job i industrien findes stort set ikke mere. Kompetencen har fået et løft op. Det er der også brug for fremover, sagde Børge Frederiksen. På konferencen præsenterede TekSam en helt ny dvd En arbejdsdag som inspiration til dialogen om det psykiske arbejdsmiljø på virksomhederne. Den er produceret af dacapoteatret for Dansk Industri og CO-industri.

17 Af Erik Sandager Foto Claus Haagensen/Chili Fortsat fra side 3 Bonus skal fastholde opsagte medarbejdere Det er lykkedes for tillidsfolkene ved Dronningborg Industries A/S, Randers, at opnå en fratrædelsesordning for alle timelønnede i hele opsigelsesperioden Jørgen Kjærgaard Før sommerferien varslede de amerikanske ejere, AGCO, masseafskedigelser blandt de ansatte ved mejetærskerfabrikken Dronningborg Industries A/S i Randers i forbindelse med en udflytning af en stor del af produktionen. Hovedparten af de ansatte på fabrikken 308 medarbejdere blev afskediget i slutningen af august, men først til fratræden i begyndelsen af det nye år. De amerikanske ejere, AGCO, har en interesse i, at medarbejderne ikke forlader deres job for tidligt, selv om den officielle begrundelse for opsigelserne er arbejdsmangel. For virksomheden ønsker en glidende overgang fra at være en stor mejetærskerfabrik og til udflytning af en del af produktionen til blandt andet Kroatien og til, at virksomheden i Randers omdannes til en samlefabrik med kun ca. 40 timelønnede. Tidligere har der været op til 1200 ansatte på Dronningborg. Tillidsrepræsentant Jørgen Kjærgaard, Dronningborg Industries A/S, oplyser, at det er lykkedes for tillidsfolkene at forhandle en bonus til alle opsagte timelønnede medarbejdere, der vil fortsætte i deres job indtil udgangen af året. Alle opsagte, der fortsætter i virksomheden indtil 31. december 2004, får udbetalt et engangsbeløb på kr. Samtidig får de 10 kr. ekstra pr. time ca kr. eller i alt ca kr. På Dronningborg er der forholdsvis mange ældre medarbejdere på over 50 år og med mange års anciennitet. De bliver tilgodeset med en ekstra alders- og anciennitetsbestemt fratrædelsesgodtgørelse. Medarbejdere på 50 år eller derover, der har været ansat i 25 år, får 1500 kr. i aftrædelse for hvert år, de har været ansat, oplyser tillidsrepræsentant Jørgen Kjærgaard. Han anslår, at omkring 50 kolleger vil kunne få udbetalt denne ekstra godtgørelse. Om kollegernes reaktion på fratrædelsesordningen, der er forhandlet ud fra nogle helhedsbetragtninger, siger Jørgen Kjærgaard, at det afhænger af alder og anciennitet. - Vi syntes ikke vi kunne gøre det bedre vi følte ikke, vi kunne få mere ud af virksomheden, siger han. Selv om AGCO forsøger at fastholde medarbejderne under afvikling og omlægning af produktionen, så er det alligevel lykkedes for en del af de yngre medarbejdere at finde andet arbejde. Hver uge forlader mellem 5 og 10 mand Dronningborg Industries for at tiltræde nyt arbejde bonus eller ikkebonus. Den sidste klassekamp KAD-formand Lillian Knudsen beskriver i sin erindringsbog Den sidste klassekamp, hvordan hun i 1992 forsøgte at blive næstformand i CO-industri, og hvordan hun måtte tage kampen op mod SiD s Willy Strube, der selv gik efter næstformandsposten i CO. Og det gik tilsyneladende ikke stille af. Hun fortæller, hvordan KAD-tillidsfolk på arbejdspladserne kort tid efter meget overraskende begyndte at ringe til forbundet om uro blandt KAD-medlemmerne. - SiD erne var begyndt at gå på strandhugst blandt vore medlemmer, og de svageste KAD-tillidsfolk havde svært ved at dæmme op for det. Der var nærmest oprør på flere virksomheder. Og hun mere end antyder, at Willy Strube (der dengang var formand for SiD s Fabriksgruppe) stod bag uroen, der først stoppede, da hun efter et møde med Strube trak sig fra kandidaturen til næstformandsposten. Bogen er først og fremmest en meget personlig bog om den unge fabriksarbejderske og rengøringsassistent, der voksede op i små kår i Aalborg og med kort skolegang og ingen uddannelse blev tillidskvinde i lufthavnen, formand i KAD s afdeling 1 og siden 1. april 1985 har været forbundsformand for Kvindeligt Arbejderforbund. 1. januar 2005 lukker og slukker Lillian Knudsen selv verdens eneste rigtige kvindeforbund, når KAD sluttes sammen med SiD i 3F (Fagligt Fælles Forbund). Her bliver Lillian Knudsen formand for en ny privat servicegruppe, der bliver den mindste af 3Fs seks grupper. Af gruppens knapt medlemmer kommer fra KAD. Michael Thorsen og Lis Hylander: Den sidste klassekamp Lillian Knudsens historie og historier. 224 sider. Vejl. pris: 249 kr. Forlaget Lindhardt og Ringhof. CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe Foto: ILO 60 millioner børnearbejdere i Indien Som optakt til en international konference om børnearbejde i Hyderabad i Indien i begyndelsen af november offentliggjorde Frie Faglige Internationale, ICFTU, en ny rapport om børnearbejde i Indien. Temaet for konferencen var: Væk fra arbejde ind i skolen børns ret til undervisning er ikke til forhandling. Deltagerne var fagforeninger, NGO er, hjælpeorganisationer og politikere fra hele verden. På trods af rekordfremgang i økonomien er Indien fortsat plaget af enorme sociale forskelle, fremgår det af rapporten. 400 millioner lever under fattigdomsgrænsen. Med mere end 60 millioner børnearbejdere er Indien det land i verden, der har det højeste antal børnearbejdere. De arbejder i landbruget, som tjenestefolk, vævere, tæppehandlere, diamantslibere, tekstilarbejdere, mekanikere og i stenbrud. Kastesystemet, dårlig lovgivning og diskrimination er med til at udbrede børnearbejde i Indien. Mange børn bliver desuden holdt som slaver på grund af forældrenes gæld. ICFTU-rapporten understreger behovet for fornyelse af socialpolitikken i Indien, hvor det økonomiske boom intet har betydet for hovedparten af befolkningen. Du kan se hele rapporten på: Index= &Language=EN Renault indgår aftale for Den franske bilkoncern Renault har indgået en international rammeaftale (IFA), der sikrer de fundamentale rettigheder for koncernens ansatte overalt i verden. Aftalen er underskrevet af Renault-koncernens præsident Louis Schweitzer, generalsekretær for den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund IMF, Marcello Malentacchi, og repræsentanter for Renaults verdensomfattende samarbejdsudvalg. Tidligere har også bilkoncernerne DaimlerChrysler og Volkswagen indgået tilsvarende aftaler med IMF. I aftalen hedder det, at Renault vedkender sig sit sociale ansvar og erklærer sig parat til at følge ILOs konventioner om de ansattes ret til at etablere og til at melde sig ind i fagforeninger og til kollektive forhandlinger. Desuden skal virksomhedens underleverandører tage højde for rammeaftalen i deres politik. - Vi går ud fra, at Renault i sine virksomheder allerede overholder aftalen. Men det betyder, at arbejderne i nye lande, hvor Renault opretter fabrikker uanset om det er i Østeuropa, Kina eller Indien er garanteret de samme rettigheder. Og det samme gælder for arbejderne hos Renaults underleverandører, siger Marcello Malentacchi. Renaults hovedfabrikker ligger i Frankrig, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien, Tyrkiet, Argentina, Brasilien og Sydkorea. IMF har nu internationale rammeaftaler med 10 multinationale koncerner. GM fyrer i Europa Den amerikansk-ejede bilkoncern General Motors planlægger at nedlægge arbejdspladser i Europa inden slutningen af Målet skal være en besparelse på godt 4 milliarder kroner. Koncernen, der nu skal forhandle nedskæ- Klip fra fagbladene Ventilation løser ikke røg-problem»hele miseren skyldes netop, at sådanne løsninger ikke dur, hverken teknisk, økonomisk eller i praksis. Ventilation er ikke en effektiv løsning. Den kan i bedste fald reducere generne for gæsterne, men ikke for alvor afhjælpe problemerne for serveringspersonalet. Det er rystende, at problemet bagatelliseres og efterladte fejes til side med ministerielle bemærkninger og venstrepolitiske ventilationssystemer.«miljøsekretær Henrik Hansen i well done (RBF) om beskæftigelsesministeren, der vil løse problemerne med passiv rygning med mere ventilation og adskillelse i ryge og ikke-rygerzoner. Mindre tid til tømrerfaget»en spritny og alt for omfattende svendeprøve kombineret med, at dagens lærlinge får mere undervisning i engelsk, matematik og samfundsfag og mindre i tømrerfag er forklaringen på det store antal tømrerlærlinge, som i september 2004 dumpede til fagets svendeprøve. Vi har påpeget flere gange, at det går den forkerte vej. Der bliver mindre undervisningstid til selve tømrerfaget, og det er uholdbart.«faglig sekretær og formand for tømrer-fagkomiteen ved Aalborg Tekniske Skole Erich Borup i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg). Alene i Aalborg bestod mere end hver fjerde ikke svendeprøven. Drejebog om massefyring»vi håber, at drejebogen kan være et redskab andre steder, hvor ulykken rammer. Vi har ikke facitliste og færdige løsninger, men kommer med nogle gode bud. Sammen med SiD s EU-socialprojekt lagde afdelingen alle kræfter i og fik afværget de værste skader for medlemmerne i tæt samarbejde med andre aktører på arbejdsmarkedet. Under fyringsrunden på Vestas i 2002 og 2003 fik medlemmerne krisehjælp, økonomisk rådgivning og kurser, der fik dem videre i job eller uddannelse.«afdelingsformand Paw Jensen, SiD Ringkøbing- Holmsland, i Fagbladet (SiD).

19 l fagbevægelse vægelse ringsplanerne med de ansatte, har i medierne gjort det klart, at hovedparten af fyringerne vil ske i Tyskland og at det især vil omfatte ledende medarbejdere og ingeniører. Koncernen vil ikke oplyse, på hvilke fabrikker der skal ske nedskæringer, men henviser til drøftelser med fagforeningerne. GM beskæftigede omkring ansatte på 11 fabrikker i Europa ved udgangen af 2003, heraf i Tyskland. Vil nu forhandle om asbest-ofre Den australske industrikoncern James Hardie er nu parat til at forhandle med Australiens fagforbund om kompensation til de mange tusinde ofre for selskabets asbest-produkter. Som optakt til forhandlingerne nedlagde to senior-bestyrelsesmedlemmer deres poster efter offentliggørelsen af en fældende juridisk undersøgelsesrapport. Blandt andet om et underskud på omkring 9 milliarder kroner i en særlig fond for James Hardie s ofre. Undersøgelsen konkluderede, at selskabet bevidst havde givet fejlagtige oplysninger og at selskabet har penge nok til at betale til ofrene. Den nye udvikling i sagen kommer umiddelbart i kølvandet på kampagnen Lad James Hardie betale, som fagforbund i Australien, Holland og USA har stået bag. Kampagnen har presset selskabet, der engang var Australiens største producent af asbest-produkter, til at leve op til sit moralske ansvar for mennesker med asbestrelaterede sygdomme. Formanden for Australiens faglige landssammenslutning (ACTU), Sharan Burrow, siger, at den internationale protestaktion har været helt afgørende for at få forhandlingerne i gang. EMF skal have ny generalsekretær Generalsekretær Reinhard Kuhlmann forlader sin post i den europæiske sammenslutning af metalarbejderforbund EMF i foråret Han begrunder sin afgang fra posten med personlige årsager. Kuhlmann, der blev valgt til posten på EMFs kongres i København i 2001, har opfordret EMFs styrelse til at indkalde til et ekstraordinært styrelsesmøde i februar 2005 for at udpege en efterfølger. Arbejderleder myrdet Ahsanullah Master, der var formand for Bangladesh Institute of Labour Studies, politiker og fagforeningsaktivist, blev i maj i år myrdet foran en skole, hvor han talte til en komité af frivillige for sit parti Awami League. Ved mødets slutning stormede 15 bevæbnede mænd ind på skolen og dræbte Master, skriver Ulandsavisen, der udgives af Fagbevægelsens ulandssekretariat. Mordet menes begået af politiske modstandere fra det regerende Nationalistparti. Ahsanullah Master besøgte for et par år siden Danmark og CO-industri sammen med en række fagforeningsledere fra Bangladesh. De var i Danmark for at se på demokrati og faglige rettigheder. Styr på arbejdsmiljøet CO-industri, Dansk Industri og Ledernes Hovedorganisation holder i slutningen af januar og begyndelsen af februar en række fyraftensmøder om arbejdsmiljøet i jern- og metalbranchen. Temaerne på møderne er arbejdstilsynets screening af virksomhederne, tunge løft, psykisk arbejdsmiljø og arbejdsmiljøcertifikat efter OHSAS Arbejdstilsynet vil i løbet af 2005 besøge samtlige virksomheder inden for branchen for at screene virksomhedernes arbejdsmiljø. På fyraftensmøderne vil man gennemgå hvordan screeningen gennemføres og hvad man kan gøre ude på den enkelte virksomhed for at forbedre arbejdsmiljøet. Desuden vil der blive præsenteret et nyt værktøj, som kan benyttes forud for screeningen. Desuden præsenteres en række nye brancherettede værktøjer, der vil blive uddelt på møderne. Fyraftensmøderne er både for arbejdsgivere, ledere, sikkerheds- og tillidsrepræsentanter. Alle fyraftensmøde starter kl og slutter kl Det er gratis at deltage. Planen for fyraftensmøderne ser således ud: 24. januar Scandic Hotel, Ålborg. 25. januar Scandic Hotel, Århus. 26. januar Scandic Hotel, Kolding. 27. januar Østergaards Hotel, Herning. 1. februar Ledernes Uddannelsescenter, Odense. 2. februar Menstrup Kro - Resort Hotel, Næstved. 3. februar Scandic Hotel, Hvidovre. Nærmere information om møderne fås ved henvendelse til Michael Jørgensen, CO-industri, tlf Tilmelding til fyraftensmøderne kan ske på fax eller ama@co-in dustri.dk CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Fejl i navnene I artiklen i oktober-nummeret af CO-Magasinet om arbejdet med konfliktløsning på virksomheden Alfa Laval i Søborg ved København var der desværre byttet om på navnene på alle billederne. Derfor bringer vi her billedet af de fire implicerede med de rigtige navne. CO-Magasinet beklager fejlen. SiD-tillidsmand John Pedersen (nr. 2 fra venstre) var mellemmand, da en voldsom konflikt i kvalitetsafdelingen skulle løses. De timelønnede, her repræsenteret af specialarbejder Kenneth Christiansen og maskinarbejder Jimmie Thomsen (nr. 3 og 4 fra venstre), følte sig kontrolleret og overvåget af værkfører Henrik Jensen (yderst til v.). I dag har parterne fået mere tillid til hinanden, så det går den rigtige vej. Ny næstformand i TL Hanne Hoffmann Nissen fra TL Østjylland er valgt som ny næstformand i Teknisk Landsforbund. På kongressen blev hun valgt med 163 stemmer mod 87 til Bo Bjørn Madsen fra TL Roskilde. På TL-kongressen blev Ole Skals Pedersen genvalgt som forbundsformand uden modkandidat. Kongressen vedtog i øvrigt, at hovedbestyrelsen skal undersøge mulighederne for indførelse af differentieret kontingent i TL, så der bliver forskellige valgmuligheder for den service, det enkelte medlem ønsker. Natarbejde går ud over helbredet Kvinder med fast natarbejde har næsten dobbelt så stor risiko for at få en sen abort eller et dødfødt barn sammenlignet med kvinder, der arbejder om dagen. Det viser en ny undersøgelse fra en forskergruppe ledet fra Århus Universitet omfattende flere end kvinder, hvoraf havde skifteholdsarbejde, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Selv om gruppen af faste natarbejdere i undersøgelsen er forholdsvis lille, mener forskerne, at der er en klar sammenhæng mellem fast natarbejde og spontane aborter, og at der er tale om en markant overrisiko. Nej til lønnedgang Kravet om lønnedgang for medarbejderne i emballageindustrien afvises af SiD, hvor af de omkring ansatte i branchen er organiseret. Forretningsfører Peter Andersen, SiD s industrigruppe, tror ikke, at lønnedgang er en brugbar løsning for at undgå udflytning af virksomheder. - Vi tror ikke det er realistisk at sætte folk ned i løn. Og vi kan ikke genkende de tal, som er blevet fremlagt. Hvis der er nogle af vore medlemmer, der tjener op til kroner om året, som det bliver nævnt, er det fordi de arbejder syv dage om ugen og også får tillæg. Det er branchen selv gået med til, siger han. Også HK har taget afstand fra branchens forslag om lønnedgang. Ulovligt arbejde Antallet af udenlandske lønmodtagere, som udfører ulovligt arbejde i Danmark, stiger konstant. Siden den 23. august i år har Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT) registeret 109 sager, der involverer 449 håndværkere fra især Polen og Litauen. 75 procent af håndværkerne fra de nye EUlande siger, at de er udstationeret, for 25 procent af håndværkernes vedkommende er der tale om, at de arbejder som selvstændige i Danmark, skriver BAT-kartellet i en ny aktivitetsrapport. Hver femte fyres på jysk garnfabrik Hver femte af de 520 ansatte på garnfabrikken Trevira Neckelmann i Silkeborg mister deres job, når virksomheden flytter en stor del af produktionen til Guben i Tyskland, hvor Trevira også har en fabrik. Det vurderer fællestillidsmand John Falbe Hansen, der venter, at de første maskiner i løbet af få dage vil være på vej til den tyske fabrik. Bedre hjælp ved massefyringer Hvert år er danske lønmodtagere ofre for massefyringer, og mange bliver hængende i langtidsledighed. Derfor vil LO og Socialdemokratiet have forbedret reglerne for hjælpen i forbindelse med massefyringer. Socialdemokraterne fremsætter et lovforslag om at genindføre den varslingspulje, som regeringen afskaffede i Partiet bakker desuden op om en række forslag, som LO har fremlagt i et udspil om bedre regler i forbindelse med massefyringer. - Det nytter ikke, at man skal ned på knæ og tigge foran beskæftigelsesministeren, hver gang der er brug for penge. Systemet er for restriktivt og bureaukratisk, og det forsinker hjælpen, så folk risikerer at ende i langtidsledighed, siger den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører Jan Petersen. Jobforsikring dækker under julefrokost Hvis du skulle snuble over en ølflaske eller forvride ryggen under dansen i forbindelse med firmaets julefrokost, har du mulighed for at få erstatning fra arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring. Men hvis uheldet indtræffer efter, at chefen har forladt festen, er det straks mere tvivlsomt, om der kan blive tale om erstatning. Det skriver nyhedsmagasinet ArbejdsMiljø, der udgives af ArbejdsmiljøRådets Servicecenter flere i arbejde Ifølge Danmarks Statistik er der sket en minimal stigning i antallet af nye fuldtidsjob fra andet til tredje kvartal Stigningen skyldes især udviklingen i den private sektor, hvor der er skabt omkring nye job. Derimod er beskæftigelsen i det offentlige faldet, og dermed bliver stigningen ikke større. Der har især været en udvikling indenfor beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen.