AIR POLICING BALTIC S

Transkript

1 NYHEDSBREV NR. 2 Uge Den nye C-130 J på sin første flyvning med passagerer Historisk Besøg!!!!! Af kaptajn Susan Mangor Madsen, PIO Så har Air Policing Baltic States Hold 1, på 1. Air Base i Litauen skrevet HI- STORIE. Den nye Hercules, C-130 J havde første flyvning med passagerer til netop vores detachement. Der var mange mennesker langs landingsbanen, der var klar med kameraet, så de historiske billeder kunne komme i kassen. FLOT så det ud, da den store fugl kom svævende ind og gjorde klar til en perfekt landing. Flyvningen skulle bringe en del af vores Enable team hjem til Danmark efter veludført arbejde. Der var også passagerer med herover. Ombord var vores nye læge Palle B. Neumann fra Flyvestation Aalborg, 3 medarbejdere som skulle videre til Kaunas og arbejde på en norskledet radarstation samt kaptajn Per Jensen fra FTK som skulle besøge Presse og Informationsofficeren (bedre kendt under navnet PIO). 1

2 Major Jørgen Jørgensen (JØS) AIR POLICING BALTIC S DETCORNER Det er så avisudgave nummer to. Det altoverskyggende samtaleemne siden sidst har været : Hvor skal vi sove i nat. Det er der ved at være styr på for HOLD 1. For den resterende periode kommer FTK for at lave den nye plan. Så tag godt imod dem (er sket). Bortset fra hotelsituationen har jeg det nemt. Jeg har flinke og dygtige medarbejdere, som opfører sig fint, og som udfører de ting der skal gøres. Alle fly er operationsklare og vores træningsmissioner forløber planmæssigt. På det fritidsmæssige område ser jeg frem til vores weekend ture, det kan give et nyt pust af oplevelser. Vores gå-gade er jo OK, men forandring fryder. Til slut vil jeg sige: HOLD 1, over en uge er gået, hold humøret højt JØS TIME FLIES WHEN YOU ARE HAVING FUN. Forsvarets TV på besøg i Litauen Af kaptajn Susan Mangor Madsen, PIO Da vi ankom til Siauliai den 29. juni havde vi 2 journalister fra Forsvarets TV med. De var på basen i 3 dage og lavede en del interviews og filmoptagelser. Deres resultat kan findes på følgende hjemmeside: Så ind og kik på siden - og se om du eller kollegaen gør sig godt på TV. Måske er der allerede henvendelser fra HOLLYWOOD hjemme i Danmark. Man ved jo aldrig, om der er gået en MOVIESTAR tabt i mængden - FOM!!!! 2

3 Bevogtning i Litauen Af Flemming Kaack AIR POLICING BALTIC S Man må sige, at den Litauiske Security Force (SF) løser deres bevogtningsopgave særdeles godt. Med en vagtstyrke på 18 mand, er der intet, som er overladt til tilfældigheder. Området, som vi opererer fra er ca. 500 gange 500 meter, eller hvad der svarer til ca. 40 fodboldbaner, så sammenlignet med bevogtningen af en dansk flyvestation, hvor vagtstyrken kun er en tredjedel af den herovre, så er området godt bevogtet. Man har konstant en mand til at bevogte/nærsikre vores fly. Indpassagen til området er besat med 2 mand, som kontrollerer ID samt sikrer sig, at der ikke er andre i bilen end de der umiddelbart kan ses. Står man ikke på listen over adgangsberettiget personel kommer, man bare ikke ind. De er ligeglade med hvem man er, det har bl.a. nogle af vores gæstepiloter oplevet. Derudover går de flere hegnspatruljer i løbet af dagen. Selv vagtskiftet foregår næsten som vi kender det fra livgarden, hvor tiltrædende vagthold bliver ført under kommando til vagtoverdragelsen. Herefter fører befalingsmanden aftrædende vagt tilbage til deres bygning. Ved ind og udpassage hilser vagten altid med honnør. Behøver vi at nævne, at alle bærer basis og gevær, og ham der sikrer flyene bærer også hjelm gruppen der er i beredskab bærer samme udrustning! Kom ikke her.. Øverst ses tiltrædende vagt nederst ses aftrædende vagt 3

4 Hvor skal vi sove i nat? Af Jesper S. Sørensen og Flemming Kaack Det er mandag den 5. juli, klokken er omkring 1800 da bomben springer alle skal flytte ud af det hotel vi bor på brandsikkerheden er så ringe, at det er for farligt at blive boende. Som med et trylleslag er 65 mand uden tag over hovedet. Dyre råd er gode Der lejes så mange værelser som det er muligt at få, på tre andre mindre hoteller i byen. Der er ikke værelser til alle, så der er nogle der må bo sammen to og to. Dog har alle en seng til og med torsdag den 8. juli. Opgaven er så herfra at finde indlogering til alle fra den 9. juli. og gerne helt frem til den 5. oktober. På Fællesamarbejdsudvalgsmødet er der et udtalt ønske om, at alle skal have enkeltværelse det er forståeligt, men gør ikke opgaven med indlogeringen nemmere. Da Kaacks og mine ansvarsområder kører som de skal, tager vi opgaven med at finde egnede hoteller, samt lave en plan for hvem der skal bo hvor. Det viser sig hurtigt, at det med at booke hotelværelser ikke foregår som i Danevang, hvor et par klik men musen på pc eren normalt er rigeligt. Kun på ét af de hoteller vi frekventerer har de en pc. Andre steder er det en lille notesbog der udgør bookingsystemet. Ydermere er det meget svært at booke for så lang en periode det er i hvert fald ikke noget som receptionisterne kan klare det skal forelægges direktøren. En del møder senere har vi et nogenlunde overblik over situationen. Det viser sig at det er muligt at indkvartere alle på enkeltværelse i Saualiai til og med den 18. juli, hvorimod det ugen derefter, ser helt umuligt ud. At det så netop er den uge at vi skal rotere, betyder at det ser rigtig skidt ud, da det er planen at hold 2 flyver ind den 20. juli, og hold 1 flyver ud den 21. juli. Dette betyder at der den 20. skal skaffes værelser til næsten 130 mand! Det besluttes at vi til at starte med laver en plan for hvor hver enkelt mand skal bo indtil den 19. juli. Hvad der herefter skal ske må besluttes senere. At vi havde skaffet 65 værelser var ikke ensbetydende med at grublerierne var ovre. Værelserne var spredt over 5 hoteller, og desuden var det kun på et af hotellerne, at vi havde det samme antal værelser i hele perioden. Det betød at næsten alle ville komme til at flytte værelse eller hotel på et eller andet tidspunkt enkelte ville skulle flytte flere gange. Flemming glæder sig til at komme hjem til Søværnet!! Har PIO og Flammild en plan????? 4

5 Et større puslespil med brikker af hotelværelser og personer skulle lægges - samtidig med at der så vidt muligt, skulle tages hensyn til at nogle grupperinger burde bo sammen osv. osv. Umiddelbart før midnat onsdag den 7. juli sidder vi med en færdig plan, hvor alle kan se hvor de skal tilbringe dagene frem til den 19. juli. Der er skåret en hæl og klippet en tå for at få det til at gå op nogle har vundet det samme værelse i hele perioden andre skal flytte 4 gange! Men det kan ikke være anderledes, og det er med en god fornemmelse i maven, at vi tager tilbage til hvert vores hotel. Da jeg godt træt i hovedet henvender mig i receptionen på det hotel hvor de fleste af os bor, spørger receptionisten om jeg vil betale for vores værelser nu. Det mener jeg ikke er nødvendigt, og spørger om jeg ikke kan betale den 19. når vi flytter ud? Hun kigger undrende på mig og siger, at vi skal da alle flytte ud i morgen værelserne er kun booket til den 8. juli! Det er forhåbentlig løgn, siger jeg der bor ca. 30 mand på hotellet, som hvis det passer hvad hun siger, ikke har et værelse fra den 8. til den 9. juli. Det var ikke løgn! Da værelserne blev booket om mandagen, havde ham der bookede dem og receptionisten misforstået hinanden til den 8. juli, og til og med den 8. juli er ikke helt det samme! Dagens redningsmand!!! Og de ventede og de ventede. Klokken 0700 begyndte jeg at ringe til værelserne for at overbringe den knap så fantastiske nyhed. Næsten alle tog det i stiv arm og med et smil på læben en enkelt ville dog ikke tro på det til at starte med. Gamle Jørgen var dog helt glad for at jeg ringede, da han ellers var sovet over sig! Dagen gik så med at finde så mange værelser som muligt for denne ene nat. Det lykkedes ikke at finde værelser til alle, så flere måtte igen bo sammen to og to. Guleroden var dog, at alle var blevet lovet enkeltværelser fra dagen efter. Selve planen over hvor hver enkelt skulle bo de næste 10 dage var ventet med spænding, og der var stor interesse, da vi hængte den op i vores bygning midt på dagen den blev nærstuderet af nogle op til flere gange. Nogle gik derfra med et stort smil på læben, andre syntes vist at det var en rigtig dårlig plan. Nogle havde vundet andre havde bestemt trukket nitten, men det var desværre vilkårene. 5

6 Hvad siger planen hvem får rekorden i hotelskift. Det er i skrivende stund den 12. juli, og bortset fra et par receptionister der mener, de har råderet over vores værelser (vi har jo så mange!), er det gået efter planen. Alle har været disciplinerede i forhold til at flytte værelse eller hotel på de rigtige tidspunkter. FTK har i øjeblikket et par repræsentanter herude for at finde en løsning på resten af perioden frem til oktober, så alle venter i spænding på næste plan. Rygterne svirrer i stor stil måske skal vi til en anden by.. Slutteligt vil vi sige tak for det gode humør og den forståelse som langt de fleste har udvist over for de løsninger, som er blevet fremlagt. Stemningen kan vel bedst beskrives med en af gamle Jørgens bemærkninger, sagt med et glimt i øjet: Jeg er lidt skuffet over kun at skulle bo på 5 forskellige hoteller! Litauisk Helligdag Af kaptajn Susan Mangor Madsen, PIO Tirsdag den 6. juli var det officiel helligdag i Litauen. Mange havde fri fra arbejde og der var boder og underholdning i gaderne. Litauerne startede allerede festen aftenen i forvejen, hvor de samledes på gader og stræder. De hyggede sig med musik og mad fra diverse småboder. Grunden til Helligdagen er, at man fejrer Kong Mindaugas Kroningsdag i år Han var den første og eneste kristne konge, der er blevet kronet i Litauen. 6

7 Første Scramble Af kaptajn Søren Sørensen, LD-O Leder Operation - SØR Få timer efter vi havde overtaget vagten fra belgierne, havde vi vores første planlagte tur. På en sådan tur sender vi en flyveplan i forvejen, hvor vi selv har bestemt, hvor vi vil hen og hvad vi vil lave. Resultatet bliver så en såkaldt Tango-scramble (T for træning), så vi scrambler hver gang - uanset om det er Hot eller Not. Efter scramble-ordren blev udsendt kørte vi til bane i brug, som er bane 32, som vi accepterer med op til 20 knobs medvind for at opnå en kortere tid til airborne. Take-off blev en hoppende oplevelse. Da vi roterer omkring de 140 knob, bliver rystelserne kraftigere og kraftigere når vi kører ned ad banen, for brat at ophøre når hjulene slipper banen. Men flyet holdt, og vi satte kursen nordpå til Tallin for at anflyve Tallin lufthavn. Vejret var smukt og flyvekontrollen havde styr på tingene, så alt forløb roligt. Efter et kig på Tallin lufthavn fløj vi sydpå med kursen mod Riga, for at se nærmere på Riga Lufthavn. I begge lufthavne blev vi godt modtaget, og anflyvningerne forløb uden problemer, hvilket selvfølgelig beroliger os. Vores næste anflyvning på disse lufthavne kunne meget vel foregå under en eventuel nødlanding, eller ved en diversion (omdirigering) med minimal brændstofbeholdning, så det er i begge tilfælde essentielt, at det forløber under kontrollerede forhold. Efter Riga lufthavn fløj vi op i et træningsområde, der ligger lige over vores egen flyvestation, for at træne intercept (afvisning) med vores norsk/dansk/engelske radarkontrol. Vejret i området var meget diset, men det lykkedes at få lidt træning ud af det. Til slut fløj vi hjem, hvor vi prøvefløj de instrumentanflyvningsprocedurer (måske verdens længste ord?) der skal benyttes i tilfælde af dårligt vejr. Derefter blev landing udført. Da landingsdistancen er begrænset, gælder det for piloterne om at sætte hovedhjulene på banetærsklen, så der ikke bruges unødig landingsdistance på at floate til en lang landing. Landingsafløbet giver også kraftige rystelser, så det gælder om hurtigt at få flyet ned i fart, så rystelserne aftager. Efter en vellykket landing, blev flyene quick-turned. Dette er en procedure, hvor navigationssystemet bliver sat op, og en del systemer bliver afprøvet inden shutdown. Dette gør, at når flyene senere bliver startet op, kan piloten udelade en del checks og derfor komme hurtigere i luften. Da det er afvisningsberedskab vi flyver, er det essentielt at vi kan komme i luften på minimal tid. Samlet set gav turen os en positiv oplevelse, og formodning om at opgaven kan løses uden nævneværdige problemer. SØR 7

8 M s Dumme hjelm og Motivationsbat Af Jan Torp, LD-M Efter en lidt hektisk 1. uge med en del problemer med hotel mm., som skabte en del uro hos personellet, fik vi ro på M (materielsektionen) og startede så frisk på 2. uge. Jeg var ude og handle lidt med et par kolleger søndag aften og her faldt jeg pludselig over en gul byggemand-bob hjelm i legetøjsafdelingen og måtte bare købe den som et festligt indslag, hvis en eller anden nu skulle dumme sig. Lidt længere nede fandt jeg så et Bat lavet af skumgummi med en hård plastickerne som bare hørte til hjelmen (Det laver ingen mærker og kan derfor ikke spores og samtidig er det så let, at man kan slå mange gange uden at blive træt i armen ) Reglerne for tildeling af dumme-hjelmen er, at man får den efter indstilling fra kollegaerne og så vurderer LD-M, om der er en gyldig grund til at tildele den. Morgenen efter skal man så stille sig op til den samlede morgenbriefing og forklare overfor folk, hvorfor man har fået den tildelt. Når hjelmen bliver tildelt, får man samtidigt X antal dumme-slag på hjelmen, alt efter hvor grov karakter dumheden havde. Hjelmen skal bæres i området jævnligt indtil den bliver tildelt en anden person. Personen der har fået den tildelt, skriver så samtidigt et lille indslag i nyhedsbrevet så folk der hjemme kan følge udviklingen. Jeg forventer, at det første indslag findes allerede i dette nyhedsbrev skrevet af kaptajn Steen Lundsgaard, DETCO s assistent (DETCO ASS) Første ejer af den gule Føre-hjelm 8

9 Ris til egen r..! Af kaptajn Steen Lundsgaard, DETCO ASS Efter det ganske udmærkede initiativ, taget af LD-M, med at indføre en DUMME-HAT er det mit lod, at skrive det første indlæg da jeg fik den tvivlsomme ære, at påføre mig hatten. Grunden til jeg blev enstemmigt valgt til dagens dummepeter var, at jeg lod mig vildlede af en forsyner placeret i DK. En harmdirrende mail tikkede ind en skønne morgen den 7. juli 2004 i hovedkvarteret. Resolut tager jeg fat i de respektive ledere for synderne, med besked om at eksekvere diverse repressalier. Ganske kort tid efter returnerer LD-M, med Dumme-hatten og fortæller at hans udmærkede medarbejder, som er uskyldigt dømt UDEN retfærdig rettergang, ikke har overtrådt reglen om at lade alle forsyninger gå gennem forsyningsfolkene. Netop omtalte medarbejder HAR aftalt det hele med den ansvarlige forsyner! UPS! Jeg må påtage mig ansvaret og straffen, hvilket blev udført med særdeles tjenstvillig iver og omhu, af LD-M. (se billede på forrige side) Efterfølgende har jeg, som reglerne foreskriver, fortalt alle til morgenmødet hvorfor jeg fik hatten. Moralen er dog: Stol aldrig på en forsyner som stoler på sit edb-system, men på menneskene i det virkelige liv! Den 8. juli 2004 fik jeg den fornøjelse, at overdrage hatten til SSG Preben Schultz. Hvorfor han fik den,.se det er en HELT anden historie! Søvngænger infiltrerer danske styrker i udlandet! Af kaptajn Steen Lundsgaard, DETCO ASS De nu legendariske hotelskift, med der til hørende værelsesomrokeringer, har bevirket at en lettere desorienteret forsyner, forbrød sig på grummeste vis mod samtlige sædelighedslove som kan opdrives i både ind- og udland. En dunkel midnatstime vækkes en unavngiven kok af omtalte forsyner, der splitter Hans- Jørgen står for fodenden af hans seng! Kokken spørger med rædsel i stemmen: - Hva fanden laver du her, du er vist gået forkert?! Hvortil søvngængeren blot mumler nogle dyriske lyde og dribler af. Inden dette mindre intermezzo, erindrer kokken, at der ganske vist havde været nogen på toilettet, men havde slået det hen, da det jo nok var hans værelseskammerat, som havde forrettet sin nødtørft. Lettere rystet over denne oplevelse, barrikaderer kokken døren og lader brandplan være brandplan, for en nøgen forsyner, er dog værre end en vel gennemstegt version af homo sapiens! Da forsyneren den følgende dag konfronteres med nattens fakta, kan denne ikke huske noget og bedyrer at han er SØVNGÆNGER, og ynder at sove au naturelle! Vi siger Bon appetit! 9

10 Første fælles udflugt Af kaptajn Susan Mangor Madsen, PIO Søndag den 4. juli tog vi på vores første koordinerede udflugt. Turen gik til Hill of Crosses som er et lille område 10 km nord-øst for byen Siauliai. Højens historie går tilbage til 1300-tallet, hvor den var en del af en fæstning. Ingen kan med sikkerhed sige, hvornår de første kors blev placeret på højen, men traditionen går givetvis tilbage til slutningen af 1300-tallet, da litauerne blev kristne. Længere op i tiden har folk fra nær og fjern rejst kors på højen for at minde deres døde pårørende. Højen er også blevet et af de helligste steder til minde om Stallintidens terrorregime. Vi var 30 mand af sted i 5 biler. Forventningen var selvfølgelig, at vi skulle ud til en lille høj med en masse kors. Men jeg tror nok jeg taler for de fleste, når jeg siger, at der var nogle flere kors end jeg havde forventet. Der var kors i alle afskygninger: store små simple prangende af træ i metal osv. Vi fandt også et par kors, som var stillet af vores kollegaer fra de tidligere hold. Efter lidt shopping ved nogle små boder gik turen tilbage til Siauliai. Det var en hyggelig lille tur, til et meget specielt sted og et godt afbræk i en ellers monoton hverdag. 2 flotte fyrer ved Hill of Crosses.. Et kors opstillet af et af de tidligere hold. 10

11 Vis mig dit værelse og jeg skal fortælle hvem du er.! Af kaptajn Steen Lundsgaard, DETCO ASS For at sige det mildt, så har vores indkvartering været så rodet, som det overhovedet kan være. I ved jo sikkert alle, at det skyldes flere faktorer, men i sidste ende er det af sikkerhedsmæssige grunde, vi nu lever en sigøjnertilværelse. Jesper STO-mand blev udnævnt Hotelmanager, da vi alle skulle flytte fra Hotel-kaos. Det job som Jesper har haft, er nok det mest - for at bruge et nutidigt udtryk psyko-nederen-job. Den stakkels Jesper har sammen med hans ukuelige væbner Kaack, kørt Siauliai og omegn tyndt for, at finde hoteller som kunne huse os og i en standard som var tilfredsstillende. Se side 4-6. Det skal dog siges at meldingerne fra Hotel-broderskabet, at de har mødt velvilje overalt hvor de er kommet frem, og det er jo en stor del! Vi lever nu i en tid hvor Hotel-broderskabet har barslet med en hotel-plan, som viser alle mand hvor og hvor længe de kan bo på deres værelse. Vi spreder os over 5 hoteller inden for en radius af 13 km. Fakta er, at mange skal flytte et par gange eller 6 indtil vi skal hjem. Alt er dog bedre end at bo på Hotel-kaos! Alt i alt tager I, soldater i Flyvevåbnet, det fantastisk fint og bakker op om Hotellets Broderskab som I ved har haft en næsten umulig opgave! Ovenstående har givet mig mod på, at skrive en lille historie, er I klar? Ok, så kommer den! Jeg sidder i dag tilbage som en gammel, slidt og desillusioneret portier. I kan kalde mig Justu, men egentlig hedder jeg Pavel Rygskadir. Jeg blev født i det gamle sovjet i staten Litauen ude på en faldefærdig gård i byen Stinkadoros. Jeg havde 85 søskende, hvoraf jeg var den ældste og skulle derfor, i en alder af 2 år, hjælpe til med at skaffe mad til alle de sultne munde!(se her vil den opmærksomme læser allerede undre sig!) En kold vintereftermiddag blev jeg sat op på en oksekærre med ordene fra min mor om ikke at vende tilbage fra byen Siauliai før jeg havde skaffet, som hun udtrykte det: et shitload af penge! Et udtryk hun havde lært af en afhoppet pilot fra Danmark, som hun havde haft en kort affære med i 2004, efter han - på grund af forvekslinger - var blevet sammenlignet med en prøjsisk skvaddernosse ved navn Helmut Lotti, og i deprimeret sindstilstand havde skudt sig ud af sit fly og på skrømt havde fraterniseret med lokalbefolkningen. (Det var en lang sætning). 11

12 Efter mange og lange trange tunge og til tider tungsindige turbulente dage, endte jeg op på et lidet mondænt hotel, hvis navn jeg har fortrængt, hvor jeg fik hyre som Bell-boy. Alt gik godt indtil mit fædrene land fik besøg af nye samarbejdspartnere fra The Brotherhood of NATO! I første omgang kom nogle fransk-talende stratenrøvere på besøg i en 3 måneders tid. Så gik verden af lave! Vi blev invaderet af Vikingerne! De blev anført af deres høvding, en lille, men meget skaldet mand som gik under navnet Jøsses! Senere kendt som skaldesmækkeren fra Vester Hæsing! (Kun Flaaaamil ve hvor det ligger! (Udtales på fy nsk!)) Mit liv blev et helvede! De skide vikinger kunne ikke bestemme sig for hvor de ville bo. Først flytter de ind. Jeg bærer for eksempel bagagen op for en semi-svensker ved navn Tim Brady. To minutter efter skal han flytte ind på et andet værelse for igen 16 timer og 14 minutter senere igen at flytte til et permanent værelse på 10 etage eller permanent og permanent, han flyttede ud igen efter 30 minutter, fordi vikingernes hotel-manager, kaldet: Jesper Butter-butt som i øvrigt selv havde udtalt, at han engang havde været RIGTIG lækker - lavet en ny værelsesliste der var bedre end den, der for ti minutter siden var bedre end den, der i går var bedre end den - som var tentativ i forgårs, og som i øvrigt snart skulle ændres, fordi der var andre hoteller der ikke kunne stille med værelser uden salmonella i dynerne, og som vikingerne jo var så glade for i kombination med kulfiltre fra deres Landshøvding, som sat trygt og godt på en hede i deres hjemland. Da jeg havde flyttet mange kufferter, i mange lange længselsfulde og lavindkomst lavkonjukturs dage, og havde forværret min tendens til en Scheuermann i ryggen, faldt der ro over galningene fra vesten,.. troede jeg! Som jeg bedst lå og sov på et koldt fugtigt hummer i kælderen på hotellet - efter jeg havde drukket lidt gåsevin og spist lidt affald, og fået hostet lidt og lød egentligt som en fransk lejesoldat på vej til Marseille - kom overkommandoen fra receptionen. Hun hed Basfiola, og kommanderede mig til igen, at tømme diverse værelser for kufferter og ned i ankomningshallen! Det viste sig nemlig, at en af Vikingernes furier, havde forlangt hotellet tømt, da det ikke var muligt for dem, at holde hekseafbrændinger på værelserne, samt fremturede med, at der var for mange ildslukkere og brandarlarmer, som i de forkerte hænder kunne udgøre en trussel for den festivitas, som åbenbart skulle afholdes, som en hyldest til deres nordiske guder! Hvad der undrede mig ved fraflytningen var, at de ikke rømmede mit land, men søgte ud til små bygder og gudsforladte steder. Jeg lurede dem dog senere, da gesandter fra deres Landshøvding ankom, for som de sagde at afsøge bopladser for rette underbringelsesmuligheder. Hvad de fleste ikke ved - men det gør jeg - at det egentlige formål med al den virak og furore var, at de ville skabe mest mulig tvivl hos dem selv om; - hvor de var - og hvornår de var det - og hvorfor de var det, de egentlig var kommet for, at være det de egentlig skulle være. Jo, den gang var tiderne trange! Fortæller man det i dag til de unge, vil De jo ikke tro det! Med hvad pokker - det ville Vikingerne jo heller ikke i

13 Dette var så nyhedsbrev nr. 2. Tak for alle de gode indlæg redaktionen glæder sig til at modtage flere i den kommende uge. Næste uges oplag vil bl.a. indeholde: Historien om Fedte-kæden! Opstilling af Bachmann telte. Hvad laver en kok fra søværnet i Siauliai. Vi kan måske fortælle nyt om hotelmulighederne i Siauliai og omegn!!! Der vil være beretninger fra diverse udflugter Alt dette plus den faste klumme DETCORNER. Glæd dig bare det gør vi Redaktionen 13