Metoder til at forbedre trafiksikkerhed og miljø lokalt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metoder til at forbedre trafiksikkerhed og miljø lokalt"

Transkript

1 Metoder til at forbedre trafiksikkerhed og miljø lokalt - erfaringer fra en række Trafikpuljeprojekter Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet 1999 Fuldmægtig Vibeke Forsting, Vejdirektoratet og Sektionsleder Martin Pape, Herning Kommune Trafikpuljen har eksisteret siden 1995 med svingende midler og under temaer, der har varieret fra sikre cyklister over hastighedsplanlægning til støjbekæmpelse. Lidt baggrund I årene har vi via Trafikpuljen administreret ca. 110 mio kr. til demonstrationsprojekter og lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed. Den årlige beløbsramme har svinget fra godt 8 til knap 40 mio. kr. Da der er tale om samfinansiering mellem stat og amter/kommuner er der tale om projekter for mindst det dobbelte. Projektstøtten omfatter godt 50 demonstrationsprojekter i 50 kommuner. Herudover har næsten 100 kommuner fået støtte til at udarbejde lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed. En del af disse projekter er organiseret i et samarbejde mellem amter og kommuner. Alt i alt har Trafikpuljen ydet støtte til 123 kommuner og 11 amter. Hvad har vi så nået siden 1995? For at besvare det, må vi se på, hvilke mål vi satte for Trafikpuljen ved dens begyndelse. Ud af 13 formulerede målsætninger vil jeg fremhæve 4 eksempler: 1. Forandring af trafikanternes adfærd fx via virksomhedsplaner for cykeltrafik, overflytning af trafik fra bil til cykel samt hastighedsplanlægning og differentierede hastigheder i større sammenhængende lokalområder. 2. Kombination af virkemidler til reduktion af støj 3. Forankring af viden/kompetenceudvikling 4. Beboerbidrag til realiseringen af målene i Trafik Forandring af trafikanternes adfærd I Gladsaxe kommune har man udarbejdet en hastighedsplan og gennemført differentierede hastigheder i et lokalområde. Gennemsnitshastighederne er i projektområdet (Mørkhøj) reduceret med 19-32%. Resultaterne holder også mere end 2 år efter anlæg og beboerne er tilfredse med resultatet. Efter samme model som i Mørkhøjkvarteret gennemføres hastighedsplanen nu i den resterende del af kommunen. Evalueringsrapporten fra Gladsaxe-Mørkhøj projektet viser, at hastighedsplanlægning og differentierede hastigheder er et forholdsvist billigt instrument til at opnå endog meget gode resultater mht. hastighedsreduktioner i lokalområder. I alt har 36 kommuner og amter fået støtte til hastighedsplanlægning. 2. Kombination af virkemidler til reduktion af støj Grenaa Kommune Målet med et aktuelle projekt har været at afprøve en kombination af virkemidler til reduktion af støj. Der er gennemført tekniske undersøgelser af projektets resultatet, men en samlet evaluering af projektet er endnu ikke tilendebragt. De foreløbige resultater viser, at de støjreducerende

2 foranstaltninger, der er gennemført på husene (udskiftning af vinduer, kviste og tage) har den tilsigtede effekt (30 db(a) indendørs støjniveau - som også er grænsen ved nybyggeri), mens den forventede støjdæmpning som følge af hastighedsnedsættelser ikke har fundet sted, simpelthen fordi hastighederne ikke er nedsat tilstrækkeligt. Byfornyelsesaspektet i projektet har haft til formål at sikre, at man ved fremtidige byfornyelsesprojekter indtænker hensyn til trafikstøj, når man alligevel skal udskifte fx vinduer. Projektet er støttet (og fulgt) af såvel Trafikpuljen (Vejdirektoratet), som By- og boligministeriet. Århus Kommune I Norgesparken i Århus har den gennemførte støjdæmpning haft en god effekt på det indendørs såvel som det udendørs støjniveau. Der er udskiftet vinduer og opsat karnapper for at dæmpe det indendørs støjniveau. Det udendørs støjniveau på opholdsarealer bag bebyggelsen er dæmpet ved at opsætte støjskærme mellem husene. Projektet har således givet vigtige erfaringer mht. støjdæmpning af bygninger, hvor der ikke er plads til støjskærme. Effekten af de tiltagene har været en støjreduktion på 8-13 db indendørs og på 4-9 db udendørs. 3. Forankring af viden/kompetenceudvikling Centralt i de erfaringer, der over årene er indhøstet via Trafikpuljens projekter står kompetenceudvikling. Der er tale om kompetenceudvikling især i kommuner og amter, men også i Vejdirektoratet, der er statens repræsentant i denne sammenhæng. Projekterne har bidraget med vigtig ny faglig viden, der er blevet spredt lokalt og centralt. Desuden har projekterne tilføjet en ekstra dimension til de sædvanlige samarbejdsformer; Vejdirektoratet og kommunerne er ligestillede 'partnere' i projekterne, hvilket i mange tilfælde har udvidet deltagernes horisont og forståelse for arbejdsvilkårene 'på den anden side af bordet'. En vigtig motivationsfaktor, når det handler om at forankre viden/kompetence lokalt, har været, at Trafikpuljen har givet mulighed for, at de kommunale teknikere har kunnet finansiere deres projekttid over projekterne. Det har betydet, at mange i stedet for at hyre konsulenter, har haft glæde af 'learning by doing'. Trafiksikkerhedsplaner i Nordjyllands Amt Som eksempel på lokal kompetenceudvikling er det på sin plads at fremhæve de lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed, som er gennemført i 10 kommuner i Nordjyllands Amt. Her har man for nylig fra amtets side gennemført en spørgeundersøgelse blandt de deltagende kommuner 2-3 år efter planerne er udarbejdet. 8 ud af 10 kommuner svarer, at handlingsplanen har afstedkommet en øget viden om trafiksikkerhed blandt de kommunale politikere - i hvert fald er det i højere grad nu end før et emne til debat!; i 6 ud af 10 kommuner har handlingsplanen medvirket til en øget viden om trafiksikkerhed blandt borgerne og i 7 ud af 10 kommuner er de gennemsnitlige investeringer i trafiksikkerhed øget fra kr./år til kr./år - altså en reel fordobling. Resultaterne kan tolkes sådan, at de lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed via den udbredte viden og bevidsthed om trafiksikkerhed formår at skabe intern debat i kommunerne og dermed et bedre beslutningsgrundlag. 4. Beboerbidrag til realiseringen af målene i Trafik 2005 I mange andre sammenhænge end trafik er borgerinddragelse eller -demokrati centrale begreber - tag blot Agenda 21-arbejdet. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan beboere/borgere inddrages og forskellige metoder kan og vil give forskellige resultater.

3 I langt de fleste projekter under Trafikpuljen har samarbejde med borgere været et meget centralt element. I de forskellige projekter/kommuner har man grebet beboersamarbejdet/borgerinddragelsen forskelligt an. I nogle projekter er der etableret følge- eller arbejdsgrupper, der har givet input til de forslag til trafiksaneringer, som de kommunale teknikere fremlægger og siden hen også haft medansvar for de gennemførte saneringer. I andre projekter har beboere haft en mere direkte indflydelse på trafiksaneringer i deres lokalområde. Bl.a. i Horsens og senest - her i foråret og sommeren har Københavns Kommune afprøvet den såkaldte 'konsensus-model'. Modellen bygger på teknologirådets model for konsensuskonferencer og går ud på at 'uddanne' en gruppe lægmænd - i dette tilfælde beboere i et lokalområde - i løbet af nogle foroldsvist korte, men intensive weekend-kurser. Ved udgangen af det sidste weekend-kursus skal gruppen nå til enighed om, hvilke trafiktekniske løsninger, der er de bedste i deres lokalområde. Styrken ved at inddrage beboere så aktivt er, at der opnås en høj grad af forankring og forståelse for trafiksikkerheds- og miljømæssige problemstillinger og desuden forståelse for, at det ikke nødvendigvis er på ens egen vej, at der er problemer. Set fra kommunal side er metoden resursekrævende, men de investerede resurser kommer rigeligt igen. Med andre ord: det er en gevinst for alle parter at tage borgerne aktivt med på råd. Fremtid Trafikpuljesekretariatet 'lukker' ved årets udgang og for at sikre en fortsat dynamik i projekterne og rum for udveksling af erfaringer projektlederne imellem bliver der etableret en række faglige netværk under Trafikpuljens temaer. Det drejer sig om et cykelnetværk, et netværk under temaet "nul-vision" (for trafiksikkerhed), et netværk om hastighedsplanlægning samt et netværk om beboerstyret trafiksikkerhed. Målet er, at netværkene skal være selvkørende, faglige fora, hvor Vejdirektoratet kan deltage og evt. have en koordinerende funktion. Erfaringer fra projektet "Sikker på cykel" i Herning 7 virksomheder nedsætter CO 2 -udledningen fra biltrafikken 171 inkarnerede bilister i Herning har valgt at lade bilen stå og i stedet låne en firmacykel, når de kører til og fra arbejde. Firmacyklisterne kommer fra 7 forskellige virksomheder i Herning By. 61 af de 171 firmacyklister har cyklet siden hhv. 1. juli 1998 og 17 september firmacyklister begyndte at cykle den 1. juni 1999 og yderligere 20 bilister springer på cyklerne den 1. september. Firmacyklisterne har indtil videre nedsat CO 2 -udledningen med kg. Firmacykelprojektet er en del af et Trafikpuljeprojekt som Herning Kommune og Vejdirektoratet igangsatte i Projektet, der også går under navnet Sikker på Cykel er opdelt i to etaper. Den første etape er gennemført, og var at forbedre sikkerheden for cyklister. Den næste etape er, at få flere til at cykle på vores cykelstier, og det er her, at ideen med firmacykler kommer ind i billedet. Hensigten med det følgende paper er, at give en opskrift på, hvordan vi har valgt at flytte biltrafikarbejde til cykel. Desuden redegøres der for projektets resultater.

4 Projektidé At undersøge, om det er muligt at flytte 4 % af biltrafikarbejdet til cykel jvf. Regeringens målsætning i Trafik Projektets succeskriterium At flytte minimum 4 % af en virksomheds bolig-arbejdstrafik i bil til cykel. I forhold til vores projektidé, har vi altså været nødt til at isolere én transportform, i dette tilfælde pendlere på en række virksomheder, for gøre Regeringens målsætning målbar. Det er næsten umuligt at vurdere en indsats for cykelfremme ved gængse trafiktællinger - endsige umuligt at vurdere, om det er bil-, bus- eller togtrafikarbejde, der flyttes. Strategi for indførelse af firmacykler på virksomheder Med firmacykler skal forstås, cykler der udlånes til medarbejdere, der er bilister, men som ønsker at skifte bilen ud med en cykel, når de kører til arbejde. Konceptet for indførelsen af firmacyklerne på virksomheder er hovedsageligt udarbejdet af Herning Kommune og Herning Centralsygehus, der var den første institution, som deltog i firmacykelordningen. Følgende faser gennemgås, når der skal indføres firmacykler på en virksomhed: 1. Der indgås aftale med virksomheden om, hvor mange firmacykler de vil købe. Finansieringen af firmacyklerne blev på forhånd lagt fast af Herning Kommune og Vejdirektoratet. Vejdirektoratet og Herning Kommune betaler 50 % af cyklerne mens virksomheden betaler de sidste 50 %. Derudover skal virksomheden/institutionen afholde udgifter til reparation af cyklerne. Firmacyklerne er citybikes med 5 gear malet i virksomhedens logofarver. 2. Der nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra virksomheden og en repræsentant fra Herning Kommune. Styregruppen står for den praktiske del af indførelsen af firmacyklerne (valg af farve og logo på cyklen samt indsamling af spørgeskemaer og køreblade). 3. Fastlæggelse af krav til firmacyklisterne. Kravene der beskrives i det nedenstående er minimumskrav, men den enkelte virksomhed har rig mulighed for at finde på flere udfordringer til firmacyklisterne.! Medarbejderen skal være bilist.! Medarbejderen skal have mellem 2 og 8 km. til arbejde. Den nedre grænse er fastlagt for at sikre, at vi får flyttet nogle kilometer fra bil til cykel. Den øvre grænse er fastlagt ud fra cyklens beskaffenhed (citybike med 5 gear) og for at sikre, at cyklisten ikke overvurderer sin kondition og bliver nødt til at stoppe inden projektperiodens udløb.! Medarbejderen låner cyklen i minimum 1 år.! Medarbejderen skal månedsvist føre køreblade så vi kan følge udviklingen i antal kørte kilometer og den tilsvarende CO 2 -reduktion. Kørebladene beskrives i afsnittet Indsamling af cykeldate.! Hvis det viser sig, at medarbejderen kun benytter cyklen sjældent, vil cyklen blive givet videre til en anden medarbejder. 4. Der udsendes et spørgeskema til alle ansatte på virksomheden. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at:! Udpege bilister, der ønsker at skifte bilen ud med en cykel.! Kortlægge medarbejdernes transportmiddelvalg.

5 ! Estimere det samlede biltrafikarbejde mellem bolig og arbejde.! Udpege barrierer for ikke at benytte cyklen mellem bolig og arbejde. 5. Når spørgeskemaundersøgelsen er gennemført, kan firmacyklisterne udpeges, og efterfølgende få tilsendt en kontrakt, der beskriver de vilkår, cyklen lånes under. 6. Der afholdes et informationsmøde med firmacyklisterne. På mødet giver vi firmacyklisterne nogle praktiske informationer om, hvordan projektet skal forløbe, men vi fortæller dem også om, hvilke problemstillinger vi arbejder med og hvordan de er med til at løse dem. 7. Udlevering af firmacykler under størst mulig mediebevågenhed. Dette gør vi fordi, de deltagende virksomheder og institutioner ønsker at vise deres grønne image eller sundhedsfremmende image. Men som kommune ønsker vi også at fortælle vores borgere, at vi arbejder for at nedsætte forureningen fra biltrafikken. 8. Der afholdes styregruppemøder, hvis der opstår problemer i projektperioden. 9. Der gives løbende tilbagemeldinger til hver enkelt virksomhed om status for antal kørte kilometer og tilhørende CO 2 -reduktion. Økonomi Firmacyklerne koster kr. alt incl. Det betyder, at firmaets eneste udgift er kr. samt udgifter til reparation af cyklen. Udgifter til spørgeskemaer og information om projektet på den enkelte virksomhed betales af projektet. Indsamling af cykeldata For løbende at kunne holde regnskab med, hvor mange kilometer firmacyklisterne cykler mellem deres bolig og arbejde, og den deraf følgende CO 2 -reduktion, skal firmacyklisterne månedsvist udfylde køreblade. Det er bevidst valgt at holde firmacyklisternes registreringsarbejde på et minimum, for at sikre, at firmacyklisterne udfylder kørebladene. Det der registreres er: 1. Antal kørte ture mellem bolig og arbejde. 2. Beskrivelse af årsager til ikke at benytte cyklen til arbejde. 3. Antal kørte ture mellem bolig og arbejde ud af antal mulige. 4. Aflæsning af cyklens cykelcomputer, svarende til bolig-arbejdskørsel og fritidskørsel i alt. Ad. 1 Da firmacyklisterne på forhånd har opgivet deres afstand mellem bolig og arbejde, kan vi ud fra denne oplysning beregne det flyttede biltrafikarbejde til cykel og dermed beregne den reducerede CO 2 -udledning. Ad. 2 Med denne oplysning undersøger vi typiske årsager for ikke at benytte cyklen. Der findes 4 lovlige årsager til ikke at cykle:! Ferie og flex! Sygdom! Sne på cykelstien/glatføre! Hvis cyklen er til reparation Tilsvarende registreres også ulovlige grunde til ikke at cykle:

6 ! Fordi bilen skulle bruges til indkøb.! Andet (typisk regnvejr, blæst og at stå for sent op). Ad. 3 Denne registrering skal ved projektets afslutning afgøre, om firmacyklisten kan få lov til at beholde cyklen efter projektperioden, eller om han/hun skal betale for at beholde cyklen. Hvis der cykles over 80 % af tiden (4 ud af 5 arbejdsdage) får han/hun cyklen gratis. Hvis der cykles under 80 % af tiden, skal der betales kr. for at beholde cyklen. Desuden kan vi med resultaterne af denne registrering vurdere, om en firmacyklist misvedligeholder sin aftale, dvs. cykler for sjældent. Hvis det skulle være tilfældet, bliver cyklen videregivet til en anden interesseret. Ad. 4 Denne registrering varetager både en kontrolfunktion og en vurdering af fritidskørslen. Kontrolfunktionen består i, at hvis det totale antal kørte kilometer er mindre end antallet af kørte kilometer mellem bolig og arbejde, er der noget galt. Vurderingen af fritidskørslen er med som en indikator for, om denne øges i løbet af projektperioden. Forventede og hidtidige resultater Nedenstående skema beskriver hvor stor en del af trafikarbejdet hver enkelt virksomhed kan flytte til cykel svarende til, at firmacyklisterne cykler hver dag. Virksomhed Antal firmacykler Biltrafikarb. t/r/dag, km. Biltrafikarbejde flyttet til cykel/dag, km. Biltrafikarb. flytttet til cykel i % Herning Cen ,3 tralsyge- hus AMU-Centret i ,5 Herning Messecenter ,6 Herning Cimbria Herning A/S Erik Roug A/S Told-& Skat ,2 Herning Kongrescenter Som udgangspunkt vil alle virksomhederne leve op til vores målsætning om, at flytte 4 % af biltrafikarbejdet mellem bolig og arbejde til cykel. Det flyttede biltrafikarbejde til cykel er procentvis højere hos Told- og Skatteregion Herning end hos de øvrige virksomheder. Det skyldes at vi på forsøgsplan har flyttet 3 langdistancependlere fra bil til en kombination af tog og cykel. Firmacyklisterne cykler dog ikke hver dag. Derfor bliver det flyttede biltrafikarbejde til cykel en anelse lavere, jvf, nedenstående skema.

7 Virksomhed Antal firmacykler Kørte dage / antal mulige % Biltrafikarb. flyttet til cykel i % H. Sygehus ,8 AMU-Centret ,6 Messecentret ,5 Cimbria Herning ,7 Erik Roug A/S ,4 Told-& Skat Kongrescentret Herning Centralsygehus og AMU-Centret i Herning har cyklet siden hhv. den 1. juni og 23. september Oprindeligt købte Herning Centralsygehus 50 firmacykler, men valgte senere at udvide ordningen med yderligere 50 firmacykler. De 50 nye firmacyklister begyndte at cykle den 1. juni 1999 samtidigt med Messecentret, Cimbria Herning og Erik Roug A/S. Told- og Skat samt Kongrescentret begynder først at cykle til september Virksomhed Cykelstart Antal kørte kilometer mellem bolig og arbejde, den 31. juni 1999 Reduceret CO 2 - udledning i kg H. Sygehus 1. juli /1. juni AMU-Centret 17. sept Messecentret 1. juni Cimbria Herning 1. juni Erik Roug A/S 1. juni Told-& Skat Sept Kongrescentret Sept Total I alt er der kørt km. på cykel mellem bolig og arbejde, svarende til at CO 2 -udledningen er nedsat med kg. Firmacyklisterne på Herning Centralsygehus skal cykel i 2 år mens firmacyklisterne på de øvrige virksomheder skal cykle i 1 år. På grund af den sparsomme registrering firmacyklisterne skal foretage, kan der ikke siges noget konkret om, hvad det har betydet for deres fritidskørsel i bil. Vi kan dog ud fra en sammenligning af det totale antal kørte kilometer på cykel og antallet af kørte kilometer mellem bolig og arbejde se, at fritidskørslen på cykel stiger måned for måned. Registreringen viser indtil videre af fritidskørslen er tredoblet i perioden oktober 1998 til maj Om denne stigning kan henføres til, at firmacyklisterne oftere tager cyklen i stedet for bilen, når de skal køre korte ture, eller om de blot bruger cyklen til motion, kan vi ikke sige noget om endnu. Men i forbindelse med den endelige evaluering af projektet, vil vi undersøge hvad firmacyklen benyttes til i fritiden. Reklamestrategi/informationsstrategi Efter vi havde de første resultater fra Herning Centralsygehus og AMU-Centret i Herning, udarbejdede vi en folder, som vi sendte til virksomheder med mere end 50 ansatte. På baggrund af

8 folderen var der yderligere 4 virksomheder, der meldte sig til at deltage i firmacykelordningen. Mange mindre virksomheder har hørt om projektet gennem pressen og har også ønsket at deltage. Men pga. begrænsede personaleressourcer til at arbejde med projektet, har vi måtte afslå dem muligheden for at deltage. Det er generelt nemt at få god pressedækning på projekter, der har til formål, at nedsætte forureningen fra biltrafikken. Derfor er det som reklamestrategi valgt, at gøre et stort nummer ud af pressemøder, for at undgå at bruge større beløb på egentlig reklame for firmacykelordningen. De deltagende virksomheder er selvfølgelig interesserede i, at kunne vise firmacyklisternes resultater til deres øvrige medarbejdere og til besøgende/forretningsforbindelser. Derfor udarbejdes der plakater om projektet til den enkelte virksomhed. Plakaterne beskriver kort projektet og status for antal kørte kilometer og tilsvarende CO 2 -reduktion. Plakaterne udskiftes ca. hver anden måned, så resultaterne er opdaterede. Evaluering fremover Til december udkommer den endelige evalueringsrapport for projektet. Ud over antal kørte kilometer og tilsvarende reduktion af CO 2 -udledningen vil der også blive lagt vægt på det sundhedsmæssige aspekt. 90 firmacyklister begyndte at cykle den 1. juni 1999 og yderligere 20 firmacyklister begynder at cykle i september måned. Heraf blive der udpeget 10 firmacyklister, som skal gennemgå div. månedlige sundhedstests. Sundhedstesten omfatter registrering af kondital, fedtprocent, vægt, ændring af kropsform og observering af ændret adfærd i dagligdagen. Der vil slutteligt blive gennemført en interviewrunde med virksomhedslederne for at undersøge, hvad de mener, deres virksomhed har fået ud af projektet. Det gælder både medarbejderpleje og imageforbedring. Projektets perspektiver Firmacykelprojektet har indtil videre vist, at det er muligt at flytte minimum 4 % af en virksomheds bolig-arbejdstrafik i bil til cykel. Hvor stor en andel af biltrafikarbejdet der kan flyttes afhænger af virksomhedens behov for specialiseret arbejdskraft. Jo mere specialiseret arbejdskraft virksomheden har brug for desto sværere er det at flytte biltrafik over til cykel. Hvis vi prøver at forholde firmacykelordningens resultater med Regeringens målsætning om, at flytte 4 % af det samlede biltrafikarbejde i Herning Kommune til cykel, bliver ideen med firmacykler kun et supplement til at nå målsætning. Det årlige biltrafikarbejde i Herning Kommune er ca km. De 171 firmacyklister vil årligt cykle km. mellem deres bolig og arbejde. Hvis vi skal flytte 4 % af det samlede biltrafikarbejde i Herning Kommune til cykel kræver det, at vi skal anskaffe os yderligere cykler. Fra vores spørgeskemaundersøgelse ved vi, at det gennemsnitlige overflytningspotentiale fra bil til cykel er 10 % af arbejdsstyrken på en virksomhed. I Herning Kommune er der ca arbejdspladser, svarende til at vi maksimalt kan flytte medarbejdere fra bil til cykel. Det betyder, at vi med firmacykelordningen maksimalt kan flytte 2 % af det samlede biltrafikarbejde i Herning Kommune til cykel. Det skal dog noteres, at vi ikke ved, hvor stor en andel af

9 fritidstrafikken der flyttes fra bil til cykel, når medarbejderne begynder at cykle til arbejde i stedet for at tage bilen. At flytte bilister til cykel når vi nok aldrig. Med 50 % støtteordning til anskaffelse af firmacykler, er virksomhederne villige til at deltage i projektet. Men når den offentlige støtte ophører, eller beskæres kraftigt, er det uvist, om andre virksomheder vil have interesse for at købe firmacykler. Hvis vi skal have en forhåbning om, at nå op i nærheden af at flytte bilister til cykel skal følgende forhold undersøges:! Hvor stor en andel af firmacyklerne er firmaet villige til at betale?! Hvor meget vil firmacyklisten betale?! Kan andre investorer inddrages, eks. pensionskasserne? Flere pensionskasser har meldt ud, at de er villige i at investere i projekter, der har til formål at nedsætte forureningen. Her tænkes på fordelagtige udlejningsmuligheder for medlemmer.

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

-En spørgeskemaundersøgelse

-En spørgeskemaundersøgelse Geneopfattelsen ved belastning med vejtrafikstøj -En spørgeskemaundersøgelse Karen Reif Andersen Hans Bendtsen Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Niels Juels Gade 13,12 København K Tlf.:

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Odense Danmarks Nationale Cykelby. Sykkelkampanjer

Odense Danmarks Nationale Cykelby. Sykkelkampanjer Odense Danmarks Nationale Cykelby Sykkelkampanjer Firmacykler 29 virksomheder bestilte 67 cykler 500 km på ½ år = under halv pris (65 cykler) Den Gyldne Cykelkæde - 5 cykler a 4645 km Gennemsnit 5 km/dag/cykel

Læs mere

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hans Skov-Petersen hsp@life.ku.dk Geoscience and natural resources Jette Bredahl Jacobsen Suzanne Elisabeth Vedel Food and Resource

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Pendlere skal nurses. Vi cykler stadig til arbejde. af Henrik Christoffersen, Middelfart Kommune.

Pendlere skal nurses. Vi cykler stadig til arbejde. af Henrik Christoffersen, Middelfart Kommune. Pendlere skal nurses Vi cykler stadig til arbejde af Henrik Christoffersen, Middelfart Kommune. Vi cykler stadig til arbejde HVORDAN? Cykelkampagne i efteråret Gratis deltagelse Hjælp til holdkaptajnen

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Q: A: Spørgsmål og svar vedr. udbuddet (Q & A): At få udbredt hurtigt bredbånd i Region Nordjylland via

Q: A: Spørgsmål og svar vedr. udbuddet (Q & A): At få udbredt hurtigt bredbånd i Region Nordjylland via Spørgsmål og svar vedr. udbuddet (Q & A): Q: A: Hvad er formålet med aftalen? Overordnet formål: At få udbredt hurtigt bredbånd i Region Nordjylland via - At sikre arbejdspladser i Nordjylland - At gøre

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Henrik Lumholdt Afdelingsleder Park- og Vejafdelingen Odense Kommune Odense - Danmarks Nationale Cykelby Indledning Regeringen fremlagde i december 1993 en samlet trafikpolitisk redegørelse - Trafik 2005.

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - Widex I denne case får du gode råd til, hvordan virksomheder kan nedsætte sin CO 2 -udledning ved at

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le

Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le Ref erat Nær de mo krat iud valg et's mø de Ons dag den 25-03- 200 9 Kl. 17: 30 Ste nstr up Sko le Delt ager e: Lise - Lott e Tilst ed, Ulla Lars en, J ens Mun k, K aren Stra ndh ave, Bru no Han sen, Arn

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Orientering om etablering af cykelsti

Orientering om etablering af cykelsti 1 of 5 Orientering om etablering af cykelsti Langs Toftevej og Løgtenvej Syddjurs Kommune etablerer cykelsti støttet af statens Cykelpulje Projektet skal få flere til at cykle ved at forbedrede de fysiske

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Cykelsuperstier - Plan og Koncept

Cykelsuperstier - Plan og Koncept Cykelsuperstier - Plan og Koncept Referat Styregruppemøde den 27. september 2012 Dato: 27. september 2012 Tid: Kl. 9.00 10.30 Sted: Islands Brygge 37, mødelokale Sojakagen Deltagere: Jens Frost, Albertslund

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Værktøj 5 personalemøder Evaluering

Værktøj 5 personalemøder Evaluering Værktøj 5 personalemøder Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal December 2012 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 5... 3 Programteori... 3 Evalueringsspørgsmål...

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Resultater af spørgeskemaundersøgelse Resultater af spørgeskemaundersøgelse Vi har opstillet resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i tre tabeller. Den første viser antallet af respondenter fordelt på de forskellige spørgsmål. Den næste

Læs mere

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557)

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557) Odense Bilklub (paper) Trafikdagene 1998 Undersøgelsen af Odense Bilklub er foretaget som en før- og efterundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer, kørebøger og udlånskvitteringer. Undersøgelsen involverer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 17. april 2009 1 HVAD ER EN SKOLEVEJSANALYSE?

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2006

Undervisningsmiljøvurdering 2006 Undervisningsmiljøvurdering 2006 Social- og Sundhedsskolen, Århus Udarbejdet af Sikkerhedsudvalget og Elevrådet Indhold Forord side 3 Anvendt metode side 4 Deltagere i undersøgelsen side 5 Hvad viser undersøgelsen

Læs mere

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 21. 23. maj 2015. Sammenfatning

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 21. 23. maj 2015. Sammenfatning 17. juni 2015 Evalueringsrapport Dansk deltagelse på Classical:NEXT 21. 23. maj 2015 Indhold Sammenfatning 1. Indledning og baggrund 1.1 Om dansk deltagelse på Classical:NEXT 1.2 Organisering af den danske

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

Spørgeskema til ansøger

Spørgeskema til ansøger Spørgeskema til ansøger Formålet med at udfylde dette skema er at sikre, at din ansøgning om støtte til køb af bil efter Servicelovens 114 kan behandles hurtigt, og at udfaldet af din sag bliver så korrekt

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995 Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport Udgivelsesår: 1995 Forfattere: Karen Marie Lei Krogsgaard, Civilingeniør Ole Kristoffer Jensen, Bach.oecon Puk Kristine Nilsson, Civilingeniør Lene Herrstedt.

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold.

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Kære Formand for garnisonens Idrætsforening. Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Navn: Danish Military Sports Federation Bike Team (DMSF Bike Team)

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen Projekttitel: Projekt Ældre Milliard. Projektleder: Ruth Siersbæk. Projektgruppe: Puljepigerne. Læsevejledning: SMTTE modellen er oprindeligt udviklet i Norge,

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

Cykling som naturlig del af skoleundervisningen Vejforum 2012 Christina Jakobsen Center for Teknik og Miljø, Mørdrupvej 15, 3060 Espergærde Hvorfor? Trafiksikkerhed Tryghed Sundhed Klima Flere børn køres

Læs mere

A1 Elektrisk Transport

A1 Elektrisk Transport A1 Elektrisk Transport ChoosEV forretningsmodel Our mission. No emission. Electric cars now at choosev.com Hvad handler det om i dag? ChoosEV s målsætninger er: Tage ansvar for den samfunds- og miljømæssige

Læs mere

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse D ET FÆLLESKOMMUNALE K VALITETSPROJEKT Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse 1. Baggrund Den demografiske udvikling indebærer for kommunerne en dobbelt udfordring - flere ældre øger efterspørgslen efter

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel UDKAST FORENINGEN LIV I LANDSBYEN - et socialøkonomisk projekt - ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Delprojekt Alken Købmandshandel Foreningen Liv i Landsbyen Foreningen Alken Mejeri Alken,

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere