Metoder til at forbedre trafiksikkerhed og miljø lokalt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metoder til at forbedre trafiksikkerhed og miljø lokalt"

Transkript

1 Metoder til at forbedre trafiksikkerhed og miljø lokalt - erfaringer fra en række Trafikpuljeprojekter Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet 1999 Fuldmægtig Vibeke Forsting, Vejdirektoratet og Sektionsleder Martin Pape, Herning Kommune Trafikpuljen har eksisteret siden 1995 med svingende midler og under temaer, der har varieret fra sikre cyklister over hastighedsplanlægning til støjbekæmpelse. Lidt baggrund I årene har vi via Trafikpuljen administreret ca. 110 mio kr. til demonstrationsprojekter og lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed. Den årlige beløbsramme har svinget fra godt 8 til knap 40 mio. kr. Da der er tale om samfinansiering mellem stat og amter/kommuner er der tale om projekter for mindst det dobbelte. Projektstøtten omfatter godt 50 demonstrationsprojekter i 50 kommuner. Herudover har næsten 100 kommuner fået støtte til at udarbejde lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed. En del af disse projekter er organiseret i et samarbejde mellem amter og kommuner. Alt i alt har Trafikpuljen ydet støtte til 123 kommuner og 11 amter. Hvad har vi så nået siden 1995? For at besvare det, må vi se på, hvilke mål vi satte for Trafikpuljen ved dens begyndelse. Ud af 13 formulerede målsætninger vil jeg fremhæve 4 eksempler: 1. Forandring af trafikanternes adfærd fx via virksomhedsplaner for cykeltrafik, overflytning af trafik fra bil til cykel samt hastighedsplanlægning og differentierede hastigheder i større sammenhængende lokalområder. 2. Kombination af virkemidler til reduktion af støj 3. Forankring af viden/kompetenceudvikling 4. Beboerbidrag til realiseringen af målene i Trafik Forandring af trafikanternes adfærd I Gladsaxe kommune har man udarbejdet en hastighedsplan og gennemført differentierede hastigheder i et lokalområde. Gennemsnitshastighederne er i projektområdet (Mørkhøj) reduceret med 19-32%. Resultaterne holder også mere end 2 år efter anlæg og beboerne er tilfredse med resultatet. Efter samme model som i Mørkhøjkvarteret gennemføres hastighedsplanen nu i den resterende del af kommunen. Evalueringsrapporten fra Gladsaxe-Mørkhøj projektet viser, at hastighedsplanlægning og differentierede hastigheder er et forholdsvist billigt instrument til at opnå endog meget gode resultater mht. hastighedsreduktioner i lokalområder. I alt har 36 kommuner og amter fået støtte til hastighedsplanlægning. 2. Kombination af virkemidler til reduktion af støj Grenaa Kommune Målet med et aktuelle projekt har været at afprøve en kombination af virkemidler til reduktion af støj. Der er gennemført tekniske undersøgelser af projektets resultatet, men en samlet evaluering af projektet er endnu ikke tilendebragt. De foreløbige resultater viser, at de støjreducerende

2 foranstaltninger, der er gennemført på husene (udskiftning af vinduer, kviste og tage) har den tilsigtede effekt (30 db(a) indendørs støjniveau - som også er grænsen ved nybyggeri), mens den forventede støjdæmpning som følge af hastighedsnedsættelser ikke har fundet sted, simpelthen fordi hastighederne ikke er nedsat tilstrækkeligt. Byfornyelsesaspektet i projektet har haft til formål at sikre, at man ved fremtidige byfornyelsesprojekter indtænker hensyn til trafikstøj, når man alligevel skal udskifte fx vinduer. Projektet er støttet (og fulgt) af såvel Trafikpuljen (Vejdirektoratet), som By- og boligministeriet. Århus Kommune I Norgesparken i Århus har den gennemførte støjdæmpning haft en god effekt på det indendørs såvel som det udendørs støjniveau. Der er udskiftet vinduer og opsat karnapper for at dæmpe det indendørs støjniveau. Det udendørs støjniveau på opholdsarealer bag bebyggelsen er dæmpet ved at opsætte støjskærme mellem husene. Projektet har således givet vigtige erfaringer mht. støjdæmpning af bygninger, hvor der ikke er plads til støjskærme. Effekten af de tiltagene har været en støjreduktion på 8-13 db indendørs og på 4-9 db udendørs. 3. Forankring af viden/kompetenceudvikling Centralt i de erfaringer, der over årene er indhøstet via Trafikpuljens projekter står kompetenceudvikling. Der er tale om kompetenceudvikling især i kommuner og amter, men også i Vejdirektoratet, der er statens repræsentant i denne sammenhæng. Projekterne har bidraget med vigtig ny faglig viden, der er blevet spredt lokalt og centralt. Desuden har projekterne tilføjet en ekstra dimension til de sædvanlige samarbejdsformer; Vejdirektoratet og kommunerne er ligestillede 'partnere' i projekterne, hvilket i mange tilfælde har udvidet deltagernes horisont og forståelse for arbejdsvilkårene 'på den anden side af bordet'. En vigtig motivationsfaktor, når det handler om at forankre viden/kompetence lokalt, har været, at Trafikpuljen har givet mulighed for, at de kommunale teknikere har kunnet finansiere deres projekttid over projekterne. Det har betydet, at mange i stedet for at hyre konsulenter, har haft glæde af 'learning by doing'. Trafiksikkerhedsplaner i Nordjyllands Amt Som eksempel på lokal kompetenceudvikling er det på sin plads at fremhæve de lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed, som er gennemført i 10 kommuner i Nordjyllands Amt. Her har man for nylig fra amtets side gennemført en spørgeundersøgelse blandt de deltagende kommuner 2-3 år efter planerne er udarbejdet. 8 ud af 10 kommuner svarer, at handlingsplanen har afstedkommet en øget viden om trafiksikkerhed blandt de kommunale politikere - i hvert fald er det i højere grad nu end før et emne til debat!; i 6 ud af 10 kommuner har handlingsplanen medvirket til en øget viden om trafiksikkerhed blandt borgerne og i 7 ud af 10 kommuner er de gennemsnitlige investeringer i trafiksikkerhed øget fra kr./år til kr./år - altså en reel fordobling. Resultaterne kan tolkes sådan, at de lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed via den udbredte viden og bevidsthed om trafiksikkerhed formår at skabe intern debat i kommunerne og dermed et bedre beslutningsgrundlag. 4. Beboerbidrag til realiseringen af målene i Trafik 2005 I mange andre sammenhænge end trafik er borgerinddragelse eller -demokrati centrale begreber - tag blot Agenda 21-arbejdet. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan beboere/borgere inddrages og forskellige metoder kan og vil give forskellige resultater.

3 I langt de fleste projekter under Trafikpuljen har samarbejde med borgere været et meget centralt element. I de forskellige projekter/kommuner har man grebet beboersamarbejdet/borgerinddragelsen forskelligt an. I nogle projekter er der etableret følge- eller arbejdsgrupper, der har givet input til de forslag til trafiksaneringer, som de kommunale teknikere fremlægger og siden hen også haft medansvar for de gennemførte saneringer. I andre projekter har beboere haft en mere direkte indflydelse på trafiksaneringer i deres lokalområde. Bl.a. i Horsens og senest - her i foråret og sommeren har Københavns Kommune afprøvet den såkaldte 'konsensus-model'. Modellen bygger på teknologirådets model for konsensuskonferencer og går ud på at 'uddanne' en gruppe lægmænd - i dette tilfælde beboere i et lokalområde - i løbet af nogle foroldsvist korte, men intensive weekend-kurser. Ved udgangen af det sidste weekend-kursus skal gruppen nå til enighed om, hvilke trafiktekniske løsninger, der er de bedste i deres lokalområde. Styrken ved at inddrage beboere så aktivt er, at der opnås en høj grad af forankring og forståelse for trafiksikkerheds- og miljømæssige problemstillinger og desuden forståelse for, at det ikke nødvendigvis er på ens egen vej, at der er problemer. Set fra kommunal side er metoden resursekrævende, men de investerede resurser kommer rigeligt igen. Med andre ord: det er en gevinst for alle parter at tage borgerne aktivt med på råd. Fremtid Trafikpuljesekretariatet 'lukker' ved årets udgang og for at sikre en fortsat dynamik i projekterne og rum for udveksling af erfaringer projektlederne imellem bliver der etableret en række faglige netværk under Trafikpuljens temaer. Det drejer sig om et cykelnetværk, et netværk under temaet "nul-vision" (for trafiksikkerhed), et netværk om hastighedsplanlægning samt et netværk om beboerstyret trafiksikkerhed. Målet er, at netværkene skal være selvkørende, faglige fora, hvor Vejdirektoratet kan deltage og evt. have en koordinerende funktion. Erfaringer fra projektet "Sikker på cykel" i Herning 7 virksomheder nedsætter CO 2 -udledningen fra biltrafikken 171 inkarnerede bilister i Herning har valgt at lade bilen stå og i stedet låne en firmacykel, når de kører til og fra arbejde. Firmacyklisterne kommer fra 7 forskellige virksomheder i Herning By. 61 af de 171 firmacyklister har cyklet siden hhv. 1. juli 1998 og 17 september firmacyklister begyndte at cykle den 1. juni 1999 og yderligere 20 bilister springer på cyklerne den 1. september. Firmacyklisterne har indtil videre nedsat CO 2 -udledningen med kg. Firmacykelprojektet er en del af et Trafikpuljeprojekt som Herning Kommune og Vejdirektoratet igangsatte i Projektet, der også går under navnet Sikker på Cykel er opdelt i to etaper. Den første etape er gennemført, og var at forbedre sikkerheden for cyklister. Den næste etape er, at få flere til at cykle på vores cykelstier, og det er her, at ideen med firmacykler kommer ind i billedet. Hensigten med det følgende paper er, at give en opskrift på, hvordan vi har valgt at flytte biltrafikarbejde til cykel. Desuden redegøres der for projektets resultater.

4 Projektidé At undersøge, om det er muligt at flytte 4 % af biltrafikarbejdet til cykel jvf. Regeringens målsætning i Trafik Projektets succeskriterium At flytte minimum 4 % af en virksomheds bolig-arbejdstrafik i bil til cykel. I forhold til vores projektidé, har vi altså været nødt til at isolere én transportform, i dette tilfælde pendlere på en række virksomheder, for gøre Regeringens målsætning målbar. Det er næsten umuligt at vurdere en indsats for cykelfremme ved gængse trafiktællinger - endsige umuligt at vurdere, om det er bil-, bus- eller togtrafikarbejde, der flyttes. Strategi for indførelse af firmacykler på virksomheder Med firmacykler skal forstås, cykler der udlånes til medarbejdere, der er bilister, men som ønsker at skifte bilen ud med en cykel, når de kører til arbejde. Konceptet for indførelsen af firmacyklerne på virksomheder er hovedsageligt udarbejdet af Herning Kommune og Herning Centralsygehus, der var den første institution, som deltog i firmacykelordningen. Følgende faser gennemgås, når der skal indføres firmacykler på en virksomhed: 1. Der indgås aftale med virksomheden om, hvor mange firmacykler de vil købe. Finansieringen af firmacyklerne blev på forhånd lagt fast af Herning Kommune og Vejdirektoratet. Vejdirektoratet og Herning Kommune betaler 50 % af cyklerne mens virksomheden betaler de sidste 50 %. Derudover skal virksomheden/institutionen afholde udgifter til reparation af cyklerne. Firmacyklerne er citybikes med 5 gear malet i virksomhedens logofarver. 2. Der nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra virksomheden og en repræsentant fra Herning Kommune. Styregruppen står for den praktiske del af indførelsen af firmacyklerne (valg af farve og logo på cyklen samt indsamling af spørgeskemaer og køreblade). 3. Fastlæggelse af krav til firmacyklisterne. Kravene der beskrives i det nedenstående er minimumskrav, men den enkelte virksomhed har rig mulighed for at finde på flere udfordringer til firmacyklisterne.! Medarbejderen skal være bilist.! Medarbejderen skal have mellem 2 og 8 km. til arbejde. Den nedre grænse er fastlagt for at sikre, at vi får flyttet nogle kilometer fra bil til cykel. Den øvre grænse er fastlagt ud fra cyklens beskaffenhed (citybike med 5 gear) og for at sikre, at cyklisten ikke overvurderer sin kondition og bliver nødt til at stoppe inden projektperiodens udløb.! Medarbejderen låner cyklen i minimum 1 år.! Medarbejderen skal månedsvist føre køreblade så vi kan følge udviklingen i antal kørte kilometer og den tilsvarende CO 2 -reduktion. Kørebladene beskrives i afsnittet Indsamling af cykeldate.! Hvis det viser sig, at medarbejderen kun benytter cyklen sjældent, vil cyklen blive givet videre til en anden medarbejder. 4. Der udsendes et spørgeskema til alle ansatte på virksomheden. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at:! Udpege bilister, der ønsker at skifte bilen ud med en cykel.! Kortlægge medarbejdernes transportmiddelvalg.

5 ! Estimere det samlede biltrafikarbejde mellem bolig og arbejde.! Udpege barrierer for ikke at benytte cyklen mellem bolig og arbejde. 5. Når spørgeskemaundersøgelsen er gennemført, kan firmacyklisterne udpeges, og efterfølgende få tilsendt en kontrakt, der beskriver de vilkår, cyklen lånes under. 6. Der afholdes et informationsmøde med firmacyklisterne. På mødet giver vi firmacyklisterne nogle praktiske informationer om, hvordan projektet skal forløbe, men vi fortæller dem også om, hvilke problemstillinger vi arbejder med og hvordan de er med til at løse dem. 7. Udlevering af firmacykler under størst mulig mediebevågenhed. Dette gør vi fordi, de deltagende virksomheder og institutioner ønsker at vise deres grønne image eller sundhedsfremmende image. Men som kommune ønsker vi også at fortælle vores borgere, at vi arbejder for at nedsætte forureningen fra biltrafikken. 8. Der afholdes styregruppemøder, hvis der opstår problemer i projektperioden. 9. Der gives løbende tilbagemeldinger til hver enkelt virksomhed om status for antal kørte kilometer og tilhørende CO 2 -reduktion. Økonomi Firmacyklerne koster kr. alt incl. Det betyder, at firmaets eneste udgift er kr. samt udgifter til reparation af cyklen. Udgifter til spørgeskemaer og information om projektet på den enkelte virksomhed betales af projektet. Indsamling af cykeldata For løbende at kunne holde regnskab med, hvor mange kilometer firmacyklisterne cykler mellem deres bolig og arbejde, og den deraf følgende CO 2 -reduktion, skal firmacyklisterne månedsvist udfylde køreblade. Det er bevidst valgt at holde firmacyklisternes registreringsarbejde på et minimum, for at sikre, at firmacyklisterne udfylder kørebladene. Det der registreres er: 1. Antal kørte ture mellem bolig og arbejde. 2. Beskrivelse af årsager til ikke at benytte cyklen til arbejde. 3. Antal kørte ture mellem bolig og arbejde ud af antal mulige. 4. Aflæsning af cyklens cykelcomputer, svarende til bolig-arbejdskørsel og fritidskørsel i alt. Ad. 1 Da firmacyklisterne på forhånd har opgivet deres afstand mellem bolig og arbejde, kan vi ud fra denne oplysning beregne det flyttede biltrafikarbejde til cykel og dermed beregne den reducerede CO 2 -udledning. Ad. 2 Med denne oplysning undersøger vi typiske årsager for ikke at benytte cyklen. Der findes 4 lovlige årsager til ikke at cykle:! Ferie og flex! Sygdom! Sne på cykelstien/glatføre! Hvis cyklen er til reparation Tilsvarende registreres også ulovlige grunde til ikke at cykle:

6 ! Fordi bilen skulle bruges til indkøb.! Andet (typisk regnvejr, blæst og at stå for sent op). Ad. 3 Denne registrering skal ved projektets afslutning afgøre, om firmacyklisten kan få lov til at beholde cyklen efter projektperioden, eller om han/hun skal betale for at beholde cyklen. Hvis der cykles over 80 % af tiden (4 ud af 5 arbejdsdage) får han/hun cyklen gratis. Hvis der cykles under 80 % af tiden, skal der betales kr. for at beholde cyklen. Desuden kan vi med resultaterne af denne registrering vurdere, om en firmacyklist misvedligeholder sin aftale, dvs. cykler for sjældent. Hvis det skulle være tilfældet, bliver cyklen videregivet til en anden interesseret. Ad. 4 Denne registrering varetager både en kontrolfunktion og en vurdering af fritidskørslen. Kontrolfunktionen består i, at hvis det totale antal kørte kilometer er mindre end antallet af kørte kilometer mellem bolig og arbejde, er der noget galt. Vurderingen af fritidskørslen er med som en indikator for, om denne øges i løbet af projektperioden. Forventede og hidtidige resultater Nedenstående skema beskriver hvor stor en del af trafikarbejdet hver enkelt virksomhed kan flytte til cykel svarende til, at firmacyklisterne cykler hver dag. Virksomhed Antal firmacykler Biltrafikarb. t/r/dag, km. Biltrafikarbejde flyttet til cykel/dag, km. Biltrafikarb. flytttet til cykel i % Herning Cen ,3 tralsyge- hus AMU-Centret i ,5 Herning Messecenter ,6 Herning Cimbria Herning A/S Erik Roug A/S Told-& Skat ,2 Herning Kongrescenter Som udgangspunkt vil alle virksomhederne leve op til vores målsætning om, at flytte 4 % af biltrafikarbejdet mellem bolig og arbejde til cykel. Det flyttede biltrafikarbejde til cykel er procentvis højere hos Told- og Skatteregion Herning end hos de øvrige virksomheder. Det skyldes at vi på forsøgsplan har flyttet 3 langdistancependlere fra bil til en kombination af tog og cykel. Firmacyklisterne cykler dog ikke hver dag. Derfor bliver det flyttede biltrafikarbejde til cykel en anelse lavere, jvf, nedenstående skema.

7 Virksomhed Antal firmacykler Kørte dage / antal mulige % Biltrafikarb. flyttet til cykel i % H. Sygehus ,8 AMU-Centret ,6 Messecentret ,5 Cimbria Herning ,7 Erik Roug A/S ,4 Told-& Skat Kongrescentret Herning Centralsygehus og AMU-Centret i Herning har cyklet siden hhv. den 1. juni og 23. september Oprindeligt købte Herning Centralsygehus 50 firmacykler, men valgte senere at udvide ordningen med yderligere 50 firmacykler. De 50 nye firmacyklister begyndte at cykle den 1. juni 1999 samtidigt med Messecentret, Cimbria Herning og Erik Roug A/S. Told- og Skat samt Kongrescentret begynder først at cykle til september Virksomhed Cykelstart Antal kørte kilometer mellem bolig og arbejde, den 31. juni 1999 Reduceret CO 2 - udledning i kg H. Sygehus 1. juli /1. juni AMU-Centret 17. sept Messecentret 1. juni Cimbria Herning 1. juni Erik Roug A/S 1. juni Told-& Skat Sept Kongrescentret Sept Total I alt er der kørt km. på cykel mellem bolig og arbejde, svarende til at CO 2 -udledningen er nedsat med kg. Firmacyklisterne på Herning Centralsygehus skal cykel i 2 år mens firmacyklisterne på de øvrige virksomheder skal cykle i 1 år. På grund af den sparsomme registrering firmacyklisterne skal foretage, kan der ikke siges noget konkret om, hvad det har betydet for deres fritidskørsel i bil. Vi kan dog ud fra en sammenligning af det totale antal kørte kilometer på cykel og antallet af kørte kilometer mellem bolig og arbejde se, at fritidskørslen på cykel stiger måned for måned. Registreringen viser indtil videre af fritidskørslen er tredoblet i perioden oktober 1998 til maj Om denne stigning kan henføres til, at firmacyklisterne oftere tager cyklen i stedet for bilen, når de skal køre korte ture, eller om de blot bruger cyklen til motion, kan vi ikke sige noget om endnu. Men i forbindelse med den endelige evaluering af projektet, vil vi undersøge hvad firmacyklen benyttes til i fritiden. Reklamestrategi/informationsstrategi Efter vi havde de første resultater fra Herning Centralsygehus og AMU-Centret i Herning, udarbejdede vi en folder, som vi sendte til virksomheder med mere end 50 ansatte. På baggrund af

8 folderen var der yderligere 4 virksomheder, der meldte sig til at deltage i firmacykelordningen. Mange mindre virksomheder har hørt om projektet gennem pressen og har også ønsket at deltage. Men pga. begrænsede personaleressourcer til at arbejde med projektet, har vi måtte afslå dem muligheden for at deltage. Det er generelt nemt at få god pressedækning på projekter, der har til formål, at nedsætte forureningen fra biltrafikken. Derfor er det som reklamestrategi valgt, at gøre et stort nummer ud af pressemøder, for at undgå at bruge større beløb på egentlig reklame for firmacykelordningen. De deltagende virksomheder er selvfølgelig interesserede i, at kunne vise firmacyklisternes resultater til deres øvrige medarbejdere og til besøgende/forretningsforbindelser. Derfor udarbejdes der plakater om projektet til den enkelte virksomhed. Plakaterne beskriver kort projektet og status for antal kørte kilometer og tilsvarende CO 2 -reduktion. Plakaterne udskiftes ca. hver anden måned, så resultaterne er opdaterede. Evaluering fremover Til december udkommer den endelige evalueringsrapport for projektet. Ud over antal kørte kilometer og tilsvarende reduktion af CO 2 -udledningen vil der også blive lagt vægt på det sundhedsmæssige aspekt. 90 firmacyklister begyndte at cykle den 1. juni 1999 og yderligere 20 firmacyklister begynder at cykle i september måned. Heraf blive der udpeget 10 firmacyklister, som skal gennemgå div. månedlige sundhedstests. Sundhedstesten omfatter registrering af kondital, fedtprocent, vægt, ændring af kropsform og observering af ændret adfærd i dagligdagen. Der vil slutteligt blive gennemført en interviewrunde med virksomhedslederne for at undersøge, hvad de mener, deres virksomhed har fået ud af projektet. Det gælder både medarbejderpleje og imageforbedring. Projektets perspektiver Firmacykelprojektet har indtil videre vist, at det er muligt at flytte minimum 4 % af en virksomheds bolig-arbejdstrafik i bil til cykel. Hvor stor en andel af biltrafikarbejdet der kan flyttes afhænger af virksomhedens behov for specialiseret arbejdskraft. Jo mere specialiseret arbejdskraft virksomheden har brug for desto sværere er det at flytte biltrafik over til cykel. Hvis vi prøver at forholde firmacykelordningens resultater med Regeringens målsætning om, at flytte 4 % af det samlede biltrafikarbejde i Herning Kommune til cykel, bliver ideen med firmacykler kun et supplement til at nå målsætning. Det årlige biltrafikarbejde i Herning Kommune er ca km. De 171 firmacyklister vil årligt cykle km. mellem deres bolig og arbejde. Hvis vi skal flytte 4 % af det samlede biltrafikarbejde i Herning Kommune til cykel kræver det, at vi skal anskaffe os yderligere cykler. Fra vores spørgeskemaundersøgelse ved vi, at det gennemsnitlige overflytningspotentiale fra bil til cykel er 10 % af arbejdsstyrken på en virksomhed. I Herning Kommune er der ca arbejdspladser, svarende til at vi maksimalt kan flytte medarbejdere fra bil til cykel. Det betyder, at vi med firmacykelordningen maksimalt kan flytte 2 % af det samlede biltrafikarbejde i Herning Kommune til cykel. Det skal dog noteres, at vi ikke ved, hvor stor en andel af

9 fritidstrafikken der flyttes fra bil til cykel, når medarbejderne begynder at cykle til arbejde i stedet for at tage bilen. At flytte bilister til cykel når vi nok aldrig. Med 50 % støtteordning til anskaffelse af firmacykler, er virksomhederne villige til at deltage i projektet. Men når den offentlige støtte ophører, eller beskæres kraftigt, er det uvist, om andre virksomheder vil have interesse for at købe firmacykler. Hvis vi skal have en forhåbning om, at nå op i nærheden af at flytte bilister til cykel skal følgende forhold undersøges:! Hvor stor en andel af firmacyklerne er firmaet villige til at betale?! Hvor meget vil firmacyklisten betale?! Kan andre investorer inddrages, eks. pensionskasserne? Flere pensionskasser har meldt ud, at de er villige i at investere i projekter, der har til formål at nedsætte forureningen. Her tænkes på fordelagtige udlejningsmuligheder for medlemmer.

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

EVALUERING AF TRAFIKPULJEPROJEKTET

EVALUERING AF TRAFIKPULJEPROJEKTET EVALUERING AF TRAFIKPULJEPROJEKTET FORORD I denne rapport præsenteres trafikpuljeprojektet "Sikker på cykel", som er udarbejdet i et samarbejde med Vejdirektoratet. Projekttitlen var oprindeligt "Flere

Læs mere

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt

Læs mere

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark - Indlæg og diskussioner på Trafikdage 2000 - Af Lárus Ágústsson og Trine Bunton Nielsen. Indledning Workshoppen indledtes med fire korte oplæg, hvor

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Gladsaxe COWI Kommune

Gladsaxe COWI Kommune Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt

Bilag 1: Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt Bilag 1: Projektbeskrivelse for Test en elcykel et storskala elcykelprojekt 1.1 Baggrund Elcyklen er et nyt transportmiddel i Danmark,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Projektet skal resultere i kampagnemateriale rettet mod ansatte på virksomheder i Frederikssundfingeren om Frederikssundruten.

Projektet skal resultere i kampagnemateriale rettet mod ansatte på virksomheder i Frederikssundfingeren om Frederikssundruten. Bycirklens sekretariat 2015 Bycirklen KAMPAGNER ERHVERV Bilag 1 Nærmere beskrivelse af projektets indhold Ballerup Kommune Politik og Ledelse Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf. +45 4477 2011 Email: awp@balk.dk

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Variabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport

Variabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport - Evalueringsrapport Teknik og Miljø; Vej- og Parkafdelingen Thomas Meier juni 2004 Sammenfatning På den stærkt befærdede Usserød Kongevej, er der i et samarbejde imellem og Usserød Skole opstillet variable

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer

Læs mere

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Indlæg af Martin Kisby Willerup, Moe & Brødsgaard A/S, for Gladsaxe Kommune. E-mail: mkw@moe.dk Gladsaxe Kommune kortlagde i 2004 trafikstøjen langs alle veje i kommunen

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet. Aalborg Kommune Vejdirektoratet

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet. Aalborg Kommune Vejdirektoratet Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet Aalborg Kommune Vejdirektoratet 1995 1998 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 2. Problemerne 2.1. Trafikpulje 1995 3. Målene 3.1 Projektets mål 3.2 Projektets organisering 3.3 Indhold

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer.

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer. Civilingeniør Lone Reiff, Afdelingen for trafiksikkerhed og miljø, Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postbox 1569, 1020 København K, Tlf.: 33 93 33 38, Fax 33 93 07 12, E-mail: LRE@VD.DK Dette paper

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden

Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hvordan måler man cykeltrafik? Tællinger og spørgeskema på Vestvolden Hans Skov-Petersen hsp@life.ku.dk Geoscience and natural resources Jette Bredahl Jacobsen Suzanne Elisabeth Vedel Food and Resource

Læs mere

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ AARHUS KOMMUNE BERING-BEDER VEJEN AFKLARENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE TRAFIKSTØJ (FORSLAG A) ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategien I juni 2002 nedsatte regeringen en

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen PRESSEMEDDELELSE: Supercykelsti får flere pendlere i sadlen Supercykelstien Farumruten har fået 52 procent flere pendlere til at vælge cyklen frem for bilen. Det viser ny undersøgelse foretaget af COWI

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Netværk Limfjorden på vej mod 2010. Januar 2009 december 2012 Journalnummer: 1-15-0-76-12-07. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Netværk Limfjorden på vej mod 2010. Januar 2009 december 2012 Journalnummer: 1-15-0-76-12-07. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Netværk Limfjorden på vej mod 2010 Januar 2009 december 2012 Journalnummer: 1150761207 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg

Læs mere

Invitation til deltagelse i et nordisk cykelprojekt

Invitation til deltagelse i et nordisk cykelprojekt Odense d. 26. oktober 2007 Invitation til deltagelse i et nordisk cykelprojekt Trængsel, sundhed og klima står højt på de fleste kommunale dagsordener i disse år. Problemstillingerne er komplekse og løsningerne

Læs mere

Pendlere skal nurses. Vi cykler stadig til arbejde. af Henrik Christoffersen, Middelfart Kommune.

Pendlere skal nurses. Vi cykler stadig til arbejde. af Henrik Christoffersen, Middelfart Kommune. Pendlere skal nurses Vi cykler stadig til arbejde af Henrik Christoffersen, Middelfart Kommune. Vi cykler stadig til arbejde HVORDAN? Cykelkampagne i efteråret Gratis deltagelse Hjælp til holdkaptajnen

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Test en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21. Om Test en Elcykel

Test en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21. Om Test en Elcykel OG FÅ EN FLYVENDE START PÅ EN SUNDERE HVERDAG Test en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21 1 Om Test en Elcykel Projekt

Læs mere

-En spørgeskemaundersøgelse

-En spørgeskemaundersøgelse Geneopfattelsen ved belastning med vejtrafikstøj -En spørgeskemaundersøgelse Karen Reif Andersen Hans Bendtsen Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Niels Juels Gade 13,12 København K Tlf.:

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej [Modtager firma] cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej CYKELFORBINDELSE SIMMERBØLLE VIA MØLLEMOSEVEJ TIL SPODSBJERGVEJ BILAG 1-5 Rekvirent Langeland Kommune Rådgiver Orbicon A/S Rolundvej 23 5260

Læs mere

Supercykelstier den korte version

Supercykelstier den korte version 4. september 2014 Supercykelstier Et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne skal gøre det let, fleksibelt og trygt

Læs mere

Procesplan for cykelhandlingsplan

Procesplan for cykelhandlingsplan Procesplan for cykelhandlingsplan Formålet med cykelhandlingsplanen Cykelhandlingsplanen er det instrument, der skal sikre, at de målsætninger og resultatmål, som er vedtaget i forbindelse med cykelpolitikken,

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Titel Emneindplacering Indlægsholder: Mobilitetsplaner for virksomheder 2 eksempler Hvordan styrer vi bytrafikken? Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Baggrund og formål Den

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Abstrakt. Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet

Abstrakt. Projektbeskrivelse Baggrunden for projektet Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard

Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard Nationale Cykelkonference 2016 i Odense Ivan Christensen, tmfich@gladsaxe.dk, Gladsaxe Kommune Investeringer kontra besparelser

Læs mere

TM12 Støjpartnerskaber

TM12 Støjpartnerskaber Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM12 Støjpartnerskaber 25-03-2014 Sagsbehandler Karen Forsting Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling JA / NEJ Nej

Læs mere

System introduktion, e-learningskurser og kursus i sårkompetence

System introduktion, e-learningskurser og kursus i sårkompetence Beskrivelse af kurser indenfor både system introduktion, e-learningskurser og regionale kurser, samt allokering af midler i national implementering af telemedicinsk sårvurdering. System introduktion, e-learningskurser

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. september 2011 Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1.

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg.

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg. Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Bering - Beder vejen Teknisk Udvalg Drøftelse På byrådsmødet onsdag d. 25. maj 2016 blev sag nr. 9 Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen, Endelig behandlet. Der

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Test en elcykel et storskala pendler-elcykel projekt

Test en elcykel et storskala pendler-elcykel projekt Abstract Test en elcykel et storskala pendler-elcykel projekt 1.1 Baggrund 1. august 2013 søsatte Gate 21, 8 kommuner og 8 hospitaler i Region Hovedstaden med støtte fra Cykelpuljen Danmarks største elcykelprojekt.

Læs mere

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen)

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen) Dette skema skal udfyldes ved ansøgning til LUP-puljen. Der må gerne vedlægges bilag, men ansøgningsskemaet skal give et kort, præcist, samlet overblik over projektet. Journalnummer (udfyldes af Vordingborg

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

Vejledning om ansøgning af tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik

Vejledning om ansøgning af tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik 4. juni 2009 Vejledning om ansøgning af tilskud fra Pulje til mere cykeltrafik Indhold: 1. Formålet med Transportministeriets pulje til mere cykeltrafik 2. Hvad kan der søges tilskud til? 3. Hvem kan søge

Læs mere

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Alt andet t er helt sor Spar op til 20 % på brændstoffet Der er masser af CO 2 og penge at spare ved at ændre sine kørevaner bare en lille smule. F.eks. stiger brændstofforbruget

Læs mere

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli

Læs mere

Odense Danmarks Nationale Cykelby. Sykkelkampanjer

Odense Danmarks Nationale Cykelby. Sykkelkampanjer Odense Danmarks Nationale Cykelby Sykkelkampanjer Firmacykler 29 virksomheder bestilte 67 cykler 500 km på ½ år = under halv pris (65 cykler) Den Gyldne Cykelkæde - 5 cykler a 4645 km Gennemsnit 5 km/dag/cykel

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Mindre CO2 og mindre trafik

Mindre CO2 og mindre trafik Mindre CO2 og mindre trafik Samkørsel vil spare 480.000 tons CO2 om året! Søren Have Juni 2010 soren.have@paconsulting.com Samkørsel kan sænke CO2 emissionen Samkørsel kan betale sig for miljøet og for

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 1 Torrild lokalråds bestyrelse, Torrild den 8. december 2015. Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 Dagsorden: 1. Velkomst ved formand Henrik Iversen 2. Oplæg ved Kommunaldirektør

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere