Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen"

Transkript

1 Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret Skoledelen

2 Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit, 9. klasse...6 Socioøkonomisk reference, 9. klasse...7 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse...8 Nationale test...9 Overgang til ungdomsuddannelse...11 Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse...11 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse...11 Trivsel...12 Skolebestyrelsens udtalelse...14 Skolen ved Tuse Næs...15 Indledning...16 Resultatoplysninger...16 Karaktergennemsnit, 9. klasse...16 Socioøkonomisk reference, 9. klasse...17 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse...18 Nationale test...19 Overgang til ungdomsuddannelse...21 Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse...21 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse...21 Trivsel...22 Skolebestyrelsens udtalelse...24 Engskovskolen...25 Indledning...26 Resultatoplysninger...26 Karaktergennemsnit, 9. klasse...26 Socioøkonomisk reference, 9. klasse...27 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse...28 Nationale test...29 Side 1

3 Overgang til ungdomsuddannelse...31 Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse...31 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse...31 Trivsel...32 Skolebestyrelsens udtalelse...34 Kildevangens skole...35 Vigtig information...35 Indledning...36 Resultatoplysninger...36 Karaktergennemsnit, 9. klasse...36 Socioøkonomisk reference, 9. klasse...37 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse...38 Nationale test...39 Overgang til ungdomsuddannelse...41 Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse...41 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse...41 Trivsel...42 Skolebestyrelsens udtalelse...44 Elverdamsskolen...45 Indledning...46 Resultatoplysninger...46 Karaktergennemsnit, 9. klasse...46 Socioøkonomisk reference, 9. klasse...47 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse...48 Nationale test...49 Overgang til ungdomsuddannelse...51 Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse...51 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse...51 Trivsel...52 Skolebestyrelsens udtalelse...55 Tornvedskolen...56 Indledning...57 Resultatoplysninger...57 Side 2

4 Karaktergennemsnit, 9. klasse...57 Socioøkonomisk reference, 9. klasse...58 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse...59 Nationale test...60 Overgang til ungdomsuddannelse...62 Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse...62 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse...62 Trivsel...63 Skolebestyrelsens udtalelse...65 Sofielundskolen...66 Indledning...67 Resultatoplysninger...67 Karaktergennemsnit, 9. klasse...67 Socioøkonomisk reference, 9. klasse...68 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse...69 Nationale test...70 Overgang til ungdomsuddannelse...72 Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse...72 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse...72 Trivsel...73 Skolebestyrelsens udtalelse...75 Isefjordskolen...76 Indledning...77 Resultatoplysninger...77 Karaktergennemsnit, 9. klasse...77 Socioøkonomisk reference, 9. klasse...78 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse...79 Nationale test...80 Overgang til ungdomsuddannelse...82 Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse...82 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse...82 Trivsel...83 Skolebestyrelsens udtalelse...85 Side 3

5 Holbæk Ungdomscenter...86 Indledning...87 Resultatoplysninger...87 Karaktergennemsnit, 9. klasse...87 Socioøkonomisk reference, 9. klasse...89 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse...89 Nationale test...90 Overgang til ungdomsuddannelse...91 Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse...91 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse...91 Trivsel...92 Handleplan...92 Skolebestyrelsens udtalelse...93 Side 4

6 Katrinedalskolen Skoleleder: Lars H. Hansson Afdeling Gislinge Skolevej Gislinge Daglig leder: Tina Berg SFO-leder: Katja Jensen Afdeling Svinninge Hovedgaden 76F 4520 Svinninge Daglig leder: Annette Bluhme SFO-leder: Katja Jensen Skole Elevtal* Årgange Katrinedalskolen 612 afd. Gislinge kl. afd. Svinninge kl. *Elevtal pr. 1. oktober 2015 Katrinedalskolen består af afdeling Gislinge og afdeling Svinninge. På Katrinedalskolen har vi stor fokus på elevernes læring. Vi har etableret et træningscenter, som er med til at styrke elevernes motoriske udvikling. I træningscentret har vi ligeledes en afdeling, der træner elevernes hukommelse. Dette træningsprogram er etableret i samarbejde med Helena Elsasscentret, Charlottenlund. Alle vores klasser modtager danseundervisning i ca. 2 x 20 min. om ugen. Dansen er med til, at styrke motorikken, sammenholdet og inklusionen i klassen. I Gislinge har vi netop etableret en stor legeplads, der er med til at styrke elevernes motoriske udvikling. Side 5

7 Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj. Rapporten skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporter henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport, som er kommunedelen og 9 skolerapporter, som er samlet til en skoledel. Resultatoplysninger Karaktergennemsnit, 9. klasse Karaktergennemsnit i henholdsvis dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatorerne giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Opfølgning på lokalt besluttet effektmål Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse: Kommunale og nationale resultater omfatter folkeskoleelever i almenskoler over en 3-årig periode. Fag 2012/ / /15 Dansk, læsning 5,9 6,3 4,7 Dansk, retskrivning 5,3 6,1 5,2 Dansk, skriftlig 4,7 7,1 5,5 Dansk, mundtlig 6,7 8,2 7,3 Engelsk, mundtlig 7,5 7,2 7,8 Matematik, Færdighedsregning 6,2 5,4 5,0 Matematik, Problemløsning 5,2 4,6 4,2 Fysik/kemi, Praktisk/mundtlig 5,7 4,8 4,3 Gennemsnit skole 5,9 6,2 5,4 Gennemsnit Holbæk kommune 6,1 6,2 6,5 Side 6

8 Socioøkonomisk reference, 9. klasse Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold Side 7

9 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Dansk Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Læsning 4,7 5,6-0,9* 6,3 5,8 0,5 5,8 6,0-0,2 Mundtlig 7,3 7,3 0,0 8,3 7,4 0,9* 6,7 7,0-0,3 Retskrivning 5,2 6,2-1,0* 6,1 5,5 0,6 5,2 5,9-0,7* Skriftlig 5,5 5,9-0,4 7,2 6,2 1,0* 4,7 5,8-1,1* Engelsk Mundtlig 7,8 7,4 0,4 7,2 7,0 0,2 7,4 7,2 0,2 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 4,3 5,9-1,6* 4,8 5,6-0,8 5,7 5,8-0,1 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 4,2 6,0-1,8* 4,7 5,3-0,6 5,2 5,6-0,4 5,0 6,4-1,4* 5,4 5,8-0,4 6,2 6,5-0,3 Gennemsnit /////////////// 5,4 6,2-0,8* 6,3 6,1 0,2 5,8 6,1-0,3 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse Andel af 9. klasseelever med karaktergennemsnit på 2 eller derover i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Opfølgning på lokalt effektmål Side 8

10 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse: Resultaterne omfatter elever i folkeskolens almen- og specialklasser over en 3-årig periode / /15 Katrinedalskolen 75,00 % 87,70 % 76,70 % Holbæk 87,00 % 86,80 % 87,60 % Hele landet 88,80 % 88,40 % 91,40 % Nationale test Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal indgå som indikator i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolernes faglige niveau. De konkrete resultater må ikke gengives i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige, jf. folkeskoleloven 55 b. Resultaterne på skoleniveau gengives ud fra fagets samlede resultat på den givne årgang. De nationale test gennemføres som et led i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Skoler og kommuner anvender testresultaterne i deres arbejde med at styrke kvaliteten i folkeskolen. Målene er at: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Formål: Indikatoren giver mulighed for at følge op på målene Der følges op på målene i kvalitetsrapportens kommunedel Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten nedenfor viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Side 9

11 Afd. Gislinge: De nationale test i læsning og matematik Herunder gengives udviklingen af det samlede resultat i nationale test i forhold til læsning og matematik for skoleårene 2013/14 og 2014/15: I læsning på 2. klassetrin er den samlede resultat faldet I læsning på 4. klassetrin er det samlede resultat faldet I læsning på 6. klassetrin er det samlede resultat steget I matematik på 3. klassetrin er det samlede resultat faldet I matematik på 6. klassetrin er det samlede resultat steget Afd. Svinninge: De nationale test i læsning og matematik Herunder gengives udviklingen af det samlede resultat i nationale test i forhold til læsning og matematik for skoleårene 2013/14 og 2014/15: I læsning på 2. klassetrin er den samlede resultat faldet I læsning på 4. klassetrin er det samlede resultat faldet I læsning på 6. klassetrin er det samlede resultat faldet I læsning på 8. klassetrin er det samlede resultat faldet I matematik på 3. klassetrin er det samlede resultat faldet I matematik på 6. klassetrin er det samlede resultat steget Side 10

12 Overgang til ungdomsuddannelse Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse(erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren kan anvendes til opfølgning på den nationale målsætning om, at 95 pct. af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse: Katrinedalskolen, afd. Svinninge Katrinedalskolen, afd. Gislinge 47,4 % 46,9 % 31,4 % Holbæk 35,3 % 29,1 % Hele landet 43,0 % 42,7 % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren kan anvendes til opfølgning på den nationale målsætning om, at 95 pct. af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse: Katrinedalskolen, afd. Gislinge ,1 % Katrinedalskolen, afd. Svinninge 84,40 % Holbæk 88,0 % 83,3 % Hele landet 88,2 % 88,6 % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 11

13 Trivsel Det er et nationalt mål for folkeskolen, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Trivsel og læring er med til at styrke hinanden gensidigt. Et godt samarbejde imellem skole og forældre er samtidig med til at styrke elevernes trivsel og læring. Elevtrivsel er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Opfølgning på lokalt effektmål Formål: Det er et nationalt mål, at elevernes trivsel i skolen skal øges. Fra foråret 2015 vil Undervisningsministeriet stille et nyt digitalt redskab til rådighed samtidig med, at der kommer nationale måltal for elevtrivsel. Det er obligatorisk for alle landets folkeskoler at foretage trivselsmålingerne. Målingerne skal understøtte skolernes arbejde med at skabe og opretholde den bedst mulige trivsel for alle elever. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Indikatorberegning Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Derudover viser rapporten fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel Side 12

14 elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren Formål Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. Det er et nationalt mål for folkeskolen, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Trivsel og læring er med til at styrke hinanden gensidigt. Et godt samarbejde imellem skole og forældre er samtidig med til at styrke elevernes trivsel og læring. Trivsel, differentierede indikatorer, Katrinedalskolen, klasse, 2014/2015 Katrinedalskolen, afd. Gislinge 57 elever Indikatorer indikatorsvar 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikators gennemsnit Social trivsel 0 % 7 % 39 % 54 % 4,0 Faglig trivsel 0 % 14 % 72 % 14 % 3,6 Støtte og inspiration i undervisningen 4 % 32 % 60 % 5 % 3,3 Ro og orden 2 % 28 % 54 % 16 % 3,5 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Katrinedalskolen, afd. Kundby 28 elever Indikatorer indikatorsvar 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikators gennemsnit Social trivsel 0 % 14 % 54 % 32 % 3,8 Faglig trivsel 4 % 21 % 50 % 25 % 3,5 Støtte og inspiration i undervisningen 0 % 43 % 54 % 4 % 3,3 Ro og orden 0 % 21 % 71 % 7 % 3,6 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 13

15 Katrinedalskolen, afd. Svinninge 288 elever Indikatorer indikatorsvar 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikators gennemsnit Social trivsel 1 % 6 % 39 % 54 % 4,0 Faglig trivsel 2 % 17 % 63 % 19 % 3,5 Støtte og inspiration i undervisningen 8 % 35 % 51 % 6 % 3,1 Ro og orden 1 % 28 % 53 % 17 % 3,5 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Holbæk Kommune Indikatorer indikatorsvar 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikators gennemsnit Social trivsel 1 % 7 % 38 % 54 % 4,0 Faglig trivsel 1 % 14 % 60 % 25 % 3,6 Støtte og inspiration i undervisningen 7 % 33 % 51 % 9 % 3,2 Ro og orden 1 % 18 % 59 % 22 % 3,6 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Skolebestyrelsens udtalelse På skolebestyrelsesmødet den 26. januar 2016 gennemgik bestyrelsen kvalitetsrapporten. Bestyrelsen har bl.a. fokus på elevernes afgangsprøve. De vil gerne have at skolen har fokus på, at karaktergennemsnittet højnes. Den tidlige og rettidige indsats skal være til stede. Bestyrelsen finder det glædeligt og positivt at antallet af elever der tageren ungdomsuddannelse af stigende. Side 14

16 Skolen ved Tuse Næs Skoleleder: Ib Krogh Afdeling Tuse Tuse Byvej Holbæk Daglig leder: Kirsten Staxen SFO-leder: Jette Kjær Jørgensen Afdeling Udby Udbyvej Holbæk Daglig leder: Dorte Kold Thomsen SFO-leder: Jette Kjær Jørgensen Skole Elevtal* Årgange Skolen ved Tuse Næs 842 afd. Tuse kl. afd. Udby kl. *Elevtal pr. 1. oktober 2015 Skolen ved Tuse Næs er placeret på to matrikler i henholdsvis Tuse by (0.- 9.kl.) og Udby på Tuse Næs (0. 6.kl.). Skolens udskolingslever er organiseret i 4 linjeklasser: Medie, Internationale, Innovation og Sport. Afd. Udby forestår endvidere undervisning af ca. 32 elever med særlige tale/høre-vanskeligheder. Side 15

17 Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj. Rapporten skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporter henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport, som er kommunedelen og 9 skolerapporter, som er samlet til en skoledel. Resultatoplysninger Karaktergennemsnit, 9. klasse Karaktergennemsnit i henholdsvis dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatorerne giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Opfølgning på lokalt besluttet effektmål Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse: Kommunale og nationale resultater omfatter folkeskoleelever i almenskoler over en 3-årig periode. Fag 2012/ / /15 Dansk, læsning 7 5,5 7,4 Dansk, retskrivning 6,4 5,3 7,3 Dansk, skriftlig 5,6 5,3 6,7 Dansk, mundtlig 7,9 6,9 8,4 Engelsk, mundtlig 7,2 6,8 7,9 Matematik, Færdighedsregning 6,9 5,4 7,1 Matematik, Problemløsning 6,6 4,8 7,3 Fysik/kemi, Praktisk/mundtlig 6,6 6 7,0 Gennemsnit 6,8 5,8 7,3 Gennemsnit Holbæk Kommune 6,1 6,2 6,5 Side 16

18 Socioøkonomisk reference, 9. klasse Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold Side 17

19 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Dansk Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Læsning 7,4 6,6 0,8* 5,5 6,2-0,7* 7,0 6,7 0,3 Mundtlig 8,4 8,1 0,3 6,9 7,5-0,6 7,9 7,6 0,3 Retskrivning 7,3 7,3 0,0 5,3 6,2-0,9* 6,4 6,7-0,3 Skriftlig 6,7 6,7 0,0 5,3 6,5-1,2* 5,6 6,2-0,6 Engelsk Mundtlig 7,9 7,8 0,1 6,8 7,5-0,7* 7,2 7,5-0,3 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 7,0 6,8 0,2 6,0 6,6-0,6 6,6 6,5 0,1 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 7,3 7,3 0,0 4,8 6,0-1,2* 6,6 6,5 0,1 7,1 7,4-0,3 5,4 6,6-1,2* 6,9 7,4-0,5 Gennemsnit /////////////// 7,3 7,2 0,1 5,7 6,6-0,9* 6,7 6,8-0,1 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse Andel af 9. klasseelever med karaktergennemsnit på 2 eller derover i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Opfølgning på lokalt effektmål Side 18

20 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse: Resultaterne omfatter elever i folkeskolens almen- og specialklasser over en 3-årig periode / /15 Skolen ved Tuse Næs 92,30 % 85,50 % 92,70 % Holbæk 87,00 % 86,80 % 87,60 % Hele landet 88,80 % 88,40 % 91,40 % Nationale test Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal indgå som indikator i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolernes faglige niveau. De konkrete resultater må ikke gengives i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige, jf. folkeskoleloven 55 b. Resultaterne på skoleniveau gengives i fagene dansk og matematik og ud fra fagets samlede resultat på den givne årgang. De nationale test gennemføres som et led i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Skoler og kommuner anvender testresultaterne i deres arbejde med at styrke kvaliteten i folkeskolen. Målene er at: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Formål: Indikatoren giver mulighed for at følge op på målene Der følges op på målene i kvalitetsrapportens kommunedel Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten nedenfor viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Side 19

21 Afd. Tuse: De nationale test i læsning og matematik Herunder gengives udviklingen af det samlede resultat i nationale test i forhold til læsning og matematik for skoleårene 2013/14 og 2014/15: I læsning på 2. klassetrin er den samlede resultat faldet I læsning på 4. klassetrin er det samlede resultat faldet I læsning på 6. klassetrin er det samlede resultat steget I læsning på 8. klassetrin er det samlede resultat faldet I matematik på 3. klassetrin er det samlede resultat steget I matematik på 6. klassetrin er det samlede resultat steget Afd. Udby: De nationale test i læsning og matematik Herunder gengives udviklingen af det samlede resultat i nationale test i forhold til læsning og matematik for skoleårene 2013/14 og 2014/15: I læsning på 2. klassetrin er den samlede resultat faldet I læsning på 4. klassetrin er det samlede resultat steget I læsning på 6. klassetrin er det samlede resultat steget I matematik på 3. klassetrin er det samlede resultat faldet I matematik på 6. klassetrin er det samlede resultat steget Side 20

22 Overgang til ungdomsuddannelse Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse(erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren kan anvendes til opfølgning på den nationale målsætning om, at 95 pct. af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse: Skolen ved Tuse Næs 27,6 % 29,7 % Holbæk 35,3 % 29,1 % Hele landet 43,0 % 42,7 % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren kan anvendes til opfølgning på den nationale målsætning om, at 95 pct. af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse: Skolen ved Tuse Næs 92,2 % Holbæk 88,0 % 83,3 % Hele landet 88,2 % 88,6 % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 21

23 Trivsel Det er et nationalt mål for folkeskolen, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Trivsel og læring er med til at styrke hinanden gensidigt. Et godt samarbejde imellem skole og forældre er samtidig med til at styrke elevernes trivsel og læring. Elevtrivsel er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Opfølgning på lokalt effektmål Formål: Det er et nationalt mål, at elevernes trivsel i skolen skal øges. Fra foråret 2015 vil Undervisningsministeriet stille et nyt digitalt redskab til rådighed samtidig med, at der kommer nationale måltal for elevtrivsel. Det er obligatorisk for alle landets folkeskoler at foretage trivselsmålingerne. Målingerne skal understøtte skolernes arbejde med at skabe og opretholde den bedst mulige trivsel for alle elever. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Indikatorberegning Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Derudover viser rapporten fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel Side 22

24 elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren Formål Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. Det er et nationalt mål for folkeskolen, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Trivsel og læring er med til at styrke hinanden gensidigt. Et godt samarbejde imellem skole og forældre er samtidig med til at styrke elevernes trivsel og læring. Trivsel, differentierede indikatorer, Skolen ved Tuse Næs, klasse, 2014/2015 Skolen ved Tuse Næs, afd. Tuse 381 elever Indikatorer indikatorsvar 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikators gennemsnit Social trivsel 1 % 7 % 40 % 52 % 4,0 Faglig trivsel 1 % 15 % 58 % 27 % 3,6 Støtte og inspiration i undervisningen 8 % 33 % 52 % 7 % 3,1 Ro og orden 2 % 16 % 60 % 22 % 3,7 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Skolen ved Tuse Næs, afd. Udby 48 elever Indikatorer indikatorsvar 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikators gennemsnit Social trivsel 0 % 8 % 29 % 63 % 4,1 Faglig trivsel 2 % 8 % 69 % 21 % 3,7 Støtte og inspiration i undervisningen 8 % 38 % 48 % 6 % 3,1 Ro og orden 2 % 23 % 69 % 6 % 3,4 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 23

25 Holbæk Kommune Indikatorer indikatorsvar 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikators gennemsnit Social trivsel 1 % 7 % 38 % 54 % 4,0 Faglig trivsel 1 % 14 % 60 % 25 % 3,6 Støtte og inspiration i undervisningen 7 % 33 % 51 % 9 % 3,2 Ro og orden 1 % 18 % 59 % 22 % 3,6 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen ønsker at fremhæve den indsats, personale og ledelse har udvist for at skabe et positivt og konstruktivt samarbejdsklima i forbindelse med ny skolestruktur. Det er bestyrelsens vurdering, at skolen generelt er i god udvikling og at fokus på fortsat læring og trivsel skal fastholdes. Side 24

26 Engskovskolen Skoleleder: Bo Pedersen Afdeling Knabstrup Skolevej Mørkøv Daglig leder: Vibeke Larsen SFO-leder: Thomas Brauner Afdeling Jernløse Gl. Skovvej 150b 4420 Regstrup Daglig leder: Jannie Bækgaard Olsen SFO-leder: Per Vedberg Afdeling Undløse Øvej 3 Undløse 4340 Tølløse Daglig leder: Vibeke Larsen SFO-leder: Per Vedberg Skole Elevtal* Årgange Engskovskolen 741 afd. Jernløse kl. afd. Knabstrup kl. afd. Undløse kl. *Elevtal pr. 1. oktober 2015 Engskovskolen er en afdelingsopdelt skole, som består af tre afdelinger i henholdsvis Undløse, Knabstrup og Jernløse. Helt fra 0. klasse møder eleverne hinanden i sociale og undervisningsmæssige sammenhænge både i skole og SFO, for så i 7. klasse at blive samlet på afd. Jernløse. Vi er en skole med et tæt samarbejde og et godt og rart lærings- og arbejdsmiljø. Engskovskolens indsatsområder er digitalisering og synlig læring. Side 25

27 Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj. Rapporten skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporter henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport, som er kommunedelen og 9 skolerapporter, som er samlet til en skoledel. Resultatoplysninger Karaktergennemsnit, 9. klasse Karaktergennemsnit i henholdsvis dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatorerne giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Opfølgning på lokalt besluttet effektmål Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse: Kommunale og nationale resultater omfatter folkeskoleelever i almenskoler over en 3-årig periode. Fag 2012/ / /15 Dansk, læsning 5,8 5,4 5,3 Dansk, retskrivning 5,9 5,1 6,1 Dansk, skriftlig 6,5 6,8 6 Dansk, mundtlig 7,1 9,3 7,6 Engelsk, mundtlig 7,4 6,7 7,5 Matematik, Færdighedsregning 6,2 4,3 5,8 Matematik, Problemløsning 5,5 4,3 5,3 Fysik/kemi, Praktisk/mundtlig 6,5 6,2 6,3 Gennemsnit skole 6,4 6,0 6,3 Gennemsnit Holbæk Kommune 6,1 6,2 6,5 Side 26

28 Socioøkonomisk reference, 9. klasse Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold Side 27

29 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Dansk Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Læsning 5,8 5,8 0,0 5,4 5,7-0,3 5,8 5,9-0,1 Mundtlig 7,6 7,5 0,1 9,3 8,3 1,0* 7,1 7,1 0,0 Retskrivning 6,1 6,4-0,3 5,1 5,5-0,4 5,9 5,9 0,0 Skriftlig 6,0 6,1-0,1 6,8 6,4 0,4 6,5 6,1 0,4 Engelsk Mundtlig 7,5 7,3 0,2 6,7 6,8-0,1 7,4 7,1 0,3 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,3 6,4-0,1 6,2 6,2 0,0 6,5 6,1 0,4 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 5,3 6,2-0,9* 4,3 5,3-1,0* 5,5 5,6-0,1 5,8 6,6-0,8* 4,3 5,4-1,1* 6,2 6,4-0,2 Gennemsnit /////////////// 6,3 6,5-0,2 6,0 6,1-0,1 6,3 6,2 0,1 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse Andel af 9. klasseelever med karaktergennemsnit på 2 eller derover i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Opfølgning på lokalt effektmål Side 28

30 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse: Resultaterne omfatter elever i folkeskolens almen- og specialklasser over en 3-årig periode / /15 Engskovskolen 95,00 % 72,00 % 88,40 % Holbæk 87,00 % 86,80 % 87,60 % Hele landet 88,80 % 88,40 % 91,40 % Nationale test Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal indgå som indikator i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolernes faglige niveau. De konkrete resultater må ikke gengives i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige, jf. folkeskoleloven 55 b. Resultaterne på skoleniveau gengives i fagene dansk og matematik og ud fra fagets samlede resultat på den givne årgang. De nationale test gennemføres som et led i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Skoler og kommuner anvender testresultaterne i deres arbejde med at styrke kvaliteten i folkeskolen. Målene er at: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Formål: Indikatoren giver mulighed for at følge op på målene Der følges op på målene i kvalitetsrapportens kommunedel Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten nedenfor viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Side 29

31 Afd. Jernløse: De nationale test i læsning og matematik Herunder gengives udviklingen af det samlede resultat i nationale test i forhold til læsning og matematik for skoleårene 2013/14 og 2014/15: I læsning på 2. klassetrin er den samlede resultat faldet I læsning på 4. klassetrin er det samlede resultat faldet I læsning på 6. klassetrin er det samlede resultat steget I læsning på 8. klassetrin er det samlede resultat faldet I matematik på 3. klassetrin er det samlede resultat steget I matematik på 6. klassetrin er det samlede resultat steget Afd. Knabstrup: De nationale test i læsning og matematik Herunder gengives udviklingen af det samlede resultat i nationale test i forhold til læsning og matematik for skoleårene 2013/14 og 2014/15: I læsning på 2. klassetrin er den samlede resultat steget I læsning på 4. klassetrin er det samlede resultat faldet I matematik på 3. klassetrin er det samlede resultat faldet Der kan ikke gengives en udvikling for 6. klasse i dansk og matematik, da der ikke var oprettet en 6. klasse på afd. Knabstrup i skoleåret Afd. Undløse: De nationale test i læsning og matematik Herunder gengives udviklingen af det samlede resultat i nationale test i forhold til læsning og matematik for skoleårene 2013/14 og 2014/15: I læsning på 2. klassetrin er den samlede resultat faldet I læsning på 4. klassetrin er det samlede resultat steget I læsning på 6. klassetrin er det samlede resultat faldet I matematik på 3. klassetrin er det samlede resultat steget I matematik på 6. klassetrin er det samlede resultat faldet Side 30

32 Overgang til ungdomsuddannelse Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse(erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren kan anvendes til opfølgning på den nationale målsætning om, at 95 pct. af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse: Engskovskolen 36,0 % 27,5 % Holbæk 35,3 % 29,1 % Hele landet 43,0 % 42,7 % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren kan anvendes til opfølgning på den nationale målsætning om, at 95 pct. af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse: Engskovskolen 92,2 % Holbæk 88,0 % 83,3 % Hele landet 88,2 % 88,6 % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 31

33 Trivsel Det er et nationalt mål for folkeskolen, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Trivsel og læring er med til at styrke hinanden gensidigt. Et godt samarbejde imellem skole og forældre er samtidig med til at styrke elevernes trivsel og læring. Elevtrivsel er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Opfølgning på lokalt effektmål Formål: Det er et nationalt mål, at elevernes trivsel i skolen skal øges. Fra foråret 2015 vil Undervisningsministeriet stille et nyt digitalt redskab til rådighed samtidig med, at der kommer nationale måltal for elevtrivsel. Det er obligatorisk for alle landets folkeskoler at foretage trivselsmålingerne. Målingerne skal understøtte skolernes arbejde med at skabe og opretholde den bedst mulige trivsel for alle elever. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Indikatorberegning Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Derudover viser rapporten fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel Side 32

34 elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren Formål Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. Det er et nationalt mål for folkeskolen, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Trivsel og læring er med til at styrke hinanden gensidigt. Et godt samarbejde imellem skole og forældre er samtidig med til at styrke elevernes trivsel og læring. Trivsel, differentierede indikatorer, Engskovskolen, klasse, 2014/2015 Engskovskolen, afd. Jernløse 256 elever Indikatorer indikatorsvar 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikators gennemsnit Social trivsel 0 % 8 % 42 % 50 % 4,0 Faglig trivsel 2 % 17 % 57 % 24 % 3,6 Støtte og inspiration i undervisningen 9 % 34 % 49 % 8 % 3,2 Ro og orden 5 % 24 % 59 % 15 % 3,5 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Engskovskolen, afd. Knabstrup 29 elever Indikatorer indikatorsvar 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikators gennemsnit Social trivsel 3 % 17 % 55 % 24 % 3,5 Faglig trivsel 0 % 28 % 62 % 10 % 3,3 Støtte og inspiration i undervisningen 3 % 34 % 59 % 3 % 3,2 Ro og orden 3 % 31 % 59 % 7 % 3,3 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 33

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

Karaktergennemsnit, Bundne prøvefag

Karaktergennemsnit, Bundne prøvefag Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016 NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf. 25 31 27 82 ltp08@helsingor.dk www.helsingor.dk Notat

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Karaktergennemsnit, Bundne prøvefag

Karaktergennemsnit, Bundne prøvefag Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 MIDTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Nationale trivselsmålinger i Struer Kommune Skoleåret 2015/16

Nationale trivselsmålinger i Struer Kommune Skoleåret 2015/16 Nationale trivselsmålinger i Kommune Skoleåret Juni 2017 Indledning Elevernes trivsel måles årligt på alle landets folkeskoler som en del af folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

Kvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Kvalitetsrapport 2014 2015 Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 7 3.1. Nationalt

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Nymarkskolen

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Nymarkskolen Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Nymarkskolen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Stenløse

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Stenløse Kvalitetsredegørelse 2015-2016 Distriktsskole Stenløse Indhold INDLEDNING... 5 DISTRIKTSSKOLE STENLØSE... 6 LÆSEKOMPETENCEPLAN... 7 RESULTATOPLYSNINGER... 8 9. klasse prøverne... 8 Karaktergennemsnit 9.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 Børn, unge og læring februar 2015 version 2 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 ØSTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund for skoleledernes analyse

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. Skoleåret Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport for skoleområdet. Skoleåret Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport for skoleområdet Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser... 4 2.1. Kommunale

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2015/2016 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2017 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2014/2015 Godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016. Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-10670 Sags nr. 480-2013-56959

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel. for Vejle kommunes skolevæsen

Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel. for Vejle kommunes skolevæsen Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel for Vejle kommunes skolevæsen Den Nationale baggrund Med folkeskolereformen følger ændringer i hele skolens målstyringsmodel og tilhørende kvalitetssikring. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2014/15 Børn, unge og læring februar 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2015/16 Børn, Unge og Læring november 2016 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015

Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015 Sagsnr.: 17.00.00-A00-12-16 Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015 Bilag 1 Data fordelt på enkelte skoler Skoleafdelingen 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver...4

Læs mere

Tal for børn og unge i dagtilbud og skoler

Tal for børn og unge i dagtilbud og skoler Tal for børn og unge i dagtilbud og skoler Holbæk Kommune Marts 215 Data i denne figur er kommunens egne tal 214 1% 9% 8% 7% 6% Skolevalg for Holbæk Kommunes skolesøgende børn fra. 9. klasse 9 11 32 2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14. Holbæk kommune - Kommunedel

Kvalitetsrapport 2013-14. Holbæk kommune - Kommunedel Kvalitetsrapport 2013-14 Holbæk kommune - Kommunedel Skoleåret 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Folkeskoler i Holbæk Kommune... 3 Resultatoplysninger... 4 Karakterer i de bundne afgangsprøver

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE. Kva litetsrap p or t for s kol eåret SKOLERNE I HELSINGØR KOMMUNE

HELSINGØR KOMMUNE. Kva litetsrap p or t for s kol eåret SKOLERNE I HELSINGØR KOMMUNE HELSINGØR KOMMUNE Kva litetsrap p or t for s kol eåret 2 0 1 4-2 0 1 5 SKOLERNE I HELSINGØR KOMMUNE Indholdsfortegnelse Indledning 2 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Handlingsplaner for 2015 og 2016 4

Læs mere

Kvalitetsrapport

Kvalitetsrapport Kvalitetsrapport 2.0 2014-15 Kvalitetsrapport for folkeskolen i Hedensted Kommune Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Kvalitetsrapportens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere