Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen"

Transkript

1 Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret Skoledelen

2 Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit, 9. klasse...6 Socioøkonomisk reference, 9. klasse...7 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse...8 Nationale test...9 Overgang til ungdomsuddannelse...11 Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse...11 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse...11 Trivsel...12 Skolebestyrelsens udtalelse...14 Skolen ved Tuse Næs...15 Indledning...16 Resultatoplysninger...16 Karaktergennemsnit, 9. klasse...16 Socioøkonomisk reference, 9. klasse...17 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse...18 Nationale test...19 Overgang til ungdomsuddannelse...21 Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse...21 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse...21 Trivsel...22 Skolebestyrelsens udtalelse...24 Engskovskolen...25 Indledning...26 Resultatoplysninger...26 Karaktergennemsnit, 9. klasse...26 Socioøkonomisk reference, 9. klasse...27 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse...28 Nationale test...29 Side 1

3 Overgang til ungdomsuddannelse...31 Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse...31 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse...31 Trivsel...32 Skolebestyrelsens udtalelse...34 Kildevangens skole...35 Vigtig information...35 Indledning...36 Resultatoplysninger...36 Karaktergennemsnit, 9. klasse...36 Socioøkonomisk reference, 9. klasse...37 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse...38 Nationale test...39 Overgang til ungdomsuddannelse...41 Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse...41 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse...41 Trivsel...42 Skolebestyrelsens udtalelse...44 Elverdamsskolen...45 Indledning...46 Resultatoplysninger...46 Karaktergennemsnit, 9. klasse...46 Socioøkonomisk reference, 9. klasse...47 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse...48 Nationale test...49 Overgang til ungdomsuddannelse...51 Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse...51 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse...51 Trivsel...52 Skolebestyrelsens udtalelse...55 Tornvedskolen...56 Indledning...57 Resultatoplysninger...57 Side 2

4 Karaktergennemsnit, 9. klasse...57 Socioøkonomisk reference, 9. klasse...58 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse...59 Nationale test...60 Overgang til ungdomsuddannelse...62 Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse...62 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse...62 Trivsel...63 Skolebestyrelsens udtalelse...65 Sofielundskolen...66 Indledning...67 Resultatoplysninger...67 Karaktergennemsnit, 9. klasse...67 Socioøkonomisk reference, 9. klasse...68 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse...69 Nationale test...70 Overgang til ungdomsuddannelse...72 Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse...72 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse...72 Trivsel...73 Skolebestyrelsens udtalelse...75 Isefjordskolen...76 Indledning...77 Resultatoplysninger...77 Karaktergennemsnit, 9. klasse...77 Socioøkonomisk reference, 9. klasse...78 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse...79 Nationale test...80 Overgang til ungdomsuddannelse...82 Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse...82 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse...82 Trivsel...83 Skolebestyrelsens udtalelse...85 Side 3

5 Holbæk Ungdomscenter...86 Indledning...87 Resultatoplysninger...87 Karaktergennemsnit, 9. klasse...87 Socioøkonomisk reference, 9. klasse...89 Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse...89 Nationale test...90 Overgang til ungdomsuddannelse...91 Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse...91 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse...91 Trivsel...92 Handleplan...92 Skolebestyrelsens udtalelse...93 Side 4

6 Katrinedalskolen Skoleleder: Lars H. Hansson Afdeling Gislinge Skolevej Gislinge Daglig leder: Tina Berg SFO-leder: Katja Jensen Afdeling Svinninge Hovedgaden 76F 4520 Svinninge Daglig leder: Annette Bluhme SFO-leder: Katja Jensen Skole Elevtal* Årgange Katrinedalskolen 612 afd. Gislinge kl. afd. Svinninge kl. *Elevtal pr. 1. oktober 2015 Katrinedalskolen består af afdeling Gislinge og afdeling Svinninge. På Katrinedalskolen har vi stor fokus på elevernes læring. Vi har etableret et træningscenter, som er med til at styrke elevernes motoriske udvikling. I træningscentret har vi ligeledes en afdeling, der træner elevernes hukommelse. Dette træningsprogram er etableret i samarbejde med Helena Elsasscentret, Charlottenlund. Alle vores klasser modtager danseundervisning i ca. 2 x 20 min. om ugen. Dansen er med til, at styrke motorikken, sammenholdet og inklusionen i klassen. I Gislinge har vi netop etableret en stor legeplads, der er med til at styrke elevernes motoriske udvikling. Side 5

7 Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj. Rapporten skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporter henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport, som er kommunedelen og 9 skolerapporter, som er samlet til en skoledel. Resultatoplysninger Karaktergennemsnit, 9. klasse Karaktergennemsnit i henholdsvis dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatorerne giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Opfølgning på lokalt besluttet effektmål Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse: Kommunale og nationale resultater omfatter folkeskoleelever i almenskoler over en 3-årig periode. Fag 2012/ / /15 Dansk, læsning 5,9 6,3 4,7 Dansk, retskrivning 5,3 6,1 5,2 Dansk, skriftlig 4,7 7,1 5,5 Dansk, mundtlig 6,7 8,2 7,3 Engelsk, mundtlig 7,5 7,2 7,8 Matematik, Færdighedsregning 6,2 5,4 5,0 Matematik, Problemløsning 5,2 4,6 4,2 Fysik/kemi, Praktisk/mundtlig 5,7 4,8 4,3 Gennemsnit skole 5,9 6,2 5,4 Gennemsnit Holbæk kommune 6,1 6,2 6,5 Side 6

8 Socioøkonomisk reference, 9. klasse Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold Side 7

9 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Dansk Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Læsning 4,7 5,6-0,9* 6,3 5,8 0,5 5,8 6,0-0,2 Mundtlig 7,3 7,3 0,0 8,3 7,4 0,9* 6,7 7,0-0,3 Retskrivning 5,2 6,2-1,0* 6,1 5,5 0,6 5,2 5,9-0,7* Skriftlig 5,5 5,9-0,4 7,2 6,2 1,0* 4,7 5,8-1,1* Engelsk Mundtlig 7,8 7,4 0,4 7,2 7,0 0,2 7,4 7,2 0,2 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 4,3 5,9-1,6* 4,8 5,6-0,8 5,7 5,8-0,1 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 4,2 6,0-1,8* 4,7 5,3-0,6 5,2 5,6-0,4 5,0 6,4-1,4* 5,4 5,8-0,4 6,2 6,5-0,3 Gennemsnit /////////////// 5,4 6,2-0,8* 6,3 6,1 0,2 5,8 6,1-0,3 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse Andel af 9. klasseelever med karaktergennemsnit på 2 eller derover i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Opfølgning på lokalt effektmål Side 8

10 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse: Resultaterne omfatter elever i folkeskolens almen- og specialklasser over en 3-årig periode / /15 Katrinedalskolen 75,00 % 87,70 % 76,70 % Holbæk 87,00 % 86,80 % 87,60 % Hele landet 88,80 % 88,40 % 91,40 % Nationale test Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal indgå som indikator i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolernes faglige niveau. De konkrete resultater må ikke gengives i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige, jf. folkeskoleloven 55 b. Resultaterne på skoleniveau gengives ud fra fagets samlede resultat på den givne årgang. De nationale test gennemføres som et led i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Skoler og kommuner anvender testresultaterne i deres arbejde med at styrke kvaliteten i folkeskolen. Målene er at: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Formål: Indikatoren giver mulighed for at følge op på målene Der følges op på målene i kvalitetsrapportens kommunedel Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten nedenfor viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Side 9

11 Afd. Gislinge: De nationale test i læsning og matematik Herunder gengives udviklingen af det samlede resultat i nationale test i forhold til læsning og matematik for skoleårene 2013/14 og 2014/15: I læsning på 2. klassetrin er den samlede resultat faldet I læsning på 4. klassetrin er det samlede resultat faldet I læsning på 6. klassetrin er det samlede resultat steget I matematik på 3. klassetrin er det samlede resultat faldet I matematik på 6. klassetrin er det samlede resultat steget Afd. Svinninge: De nationale test i læsning og matematik Herunder gengives udviklingen af det samlede resultat i nationale test i forhold til læsning og matematik for skoleårene 2013/14 og 2014/15: I læsning på 2. klassetrin er den samlede resultat faldet I læsning på 4. klassetrin er det samlede resultat faldet I læsning på 6. klassetrin er det samlede resultat faldet I læsning på 8. klassetrin er det samlede resultat faldet I matematik på 3. klassetrin er det samlede resultat faldet I matematik på 6. klassetrin er det samlede resultat steget Side 10

12 Overgang til ungdomsuddannelse Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse(erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren kan anvendes til opfølgning på den nationale målsætning om, at 95 pct. af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse: Katrinedalskolen, afd. Svinninge Katrinedalskolen, afd. Gislinge 47,4 % 46,9 % 31,4 % Holbæk 35,3 % 29,1 % Hele landet 43,0 % 42,7 % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren kan anvendes til opfølgning på den nationale målsætning om, at 95 pct. af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse: Katrinedalskolen, afd. Gislinge ,1 % Katrinedalskolen, afd. Svinninge 84,40 % Holbæk 88,0 % 83,3 % Hele landet 88,2 % 88,6 % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 11

13 Trivsel Det er et nationalt mål for folkeskolen, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Trivsel og læring er med til at styrke hinanden gensidigt. Et godt samarbejde imellem skole og forældre er samtidig med til at styrke elevernes trivsel og læring. Elevtrivsel er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Opfølgning på lokalt effektmål Formål: Det er et nationalt mål, at elevernes trivsel i skolen skal øges. Fra foråret 2015 vil Undervisningsministeriet stille et nyt digitalt redskab til rådighed samtidig med, at der kommer nationale måltal for elevtrivsel. Det er obligatorisk for alle landets folkeskoler at foretage trivselsmålingerne. Målingerne skal understøtte skolernes arbejde med at skabe og opretholde den bedst mulige trivsel for alle elever. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Indikatorberegning Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Derudover viser rapporten fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel Side 12

14 elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren Formål Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. Det er et nationalt mål for folkeskolen, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Trivsel og læring er med til at styrke hinanden gensidigt. Et godt samarbejde imellem skole og forældre er samtidig med til at styrke elevernes trivsel og læring. Trivsel, differentierede indikatorer, Katrinedalskolen, klasse, 2014/2015 Katrinedalskolen, afd. Gislinge 57 elever Indikatorer indikatorsvar 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikators gennemsnit Social trivsel 0 % 7 % 39 % 54 % 4,0 Faglig trivsel 0 % 14 % 72 % 14 % 3,6 Støtte og inspiration i undervisningen 4 % 32 % 60 % 5 % 3,3 Ro og orden 2 % 28 % 54 % 16 % 3,5 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Katrinedalskolen, afd. Kundby 28 elever Indikatorer indikatorsvar 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikators gennemsnit Social trivsel 0 % 14 % 54 % 32 % 3,8 Faglig trivsel 4 % 21 % 50 % 25 % 3,5 Støtte og inspiration i undervisningen 0 % 43 % 54 % 4 % 3,3 Ro og orden 0 % 21 % 71 % 7 % 3,6 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 13

15 Katrinedalskolen, afd. Svinninge 288 elever Indikatorer indikatorsvar 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikators gennemsnit Social trivsel 1 % 6 % 39 % 54 % 4,0 Faglig trivsel 2 % 17 % 63 % 19 % 3,5 Støtte og inspiration i undervisningen 8 % 35 % 51 % 6 % 3,1 Ro og orden 1 % 28 % 53 % 17 % 3,5 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Holbæk Kommune Indikatorer indikatorsvar 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikators gennemsnit Social trivsel 1 % 7 % 38 % 54 % 4,0 Faglig trivsel 1 % 14 % 60 % 25 % 3,6 Støtte og inspiration i undervisningen 7 % 33 % 51 % 9 % 3,2 Ro og orden 1 % 18 % 59 % 22 % 3,6 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Skolebestyrelsens udtalelse På skolebestyrelsesmødet den 26. januar 2016 gennemgik bestyrelsen kvalitetsrapporten. Bestyrelsen har bl.a. fokus på elevernes afgangsprøve. De vil gerne have at skolen har fokus på, at karaktergennemsnittet højnes. Den tidlige og rettidige indsats skal være til stede. Bestyrelsen finder det glædeligt og positivt at antallet af elever der tageren ungdomsuddannelse af stigende. Side 14

16 Skolen ved Tuse Næs Skoleleder: Ib Krogh Afdeling Tuse Tuse Byvej Holbæk Daglig leder: Kirsten Staxen SFO-leder: Jette Kjær Jørgensen Afdeling Udby Udbyvej Holbæk Daglig leder: Dorte Kold Thomsen SFO-leder: Jette Kjær Jørgensen Skole Elevtal* Årgange Skolen ved Tuse Næs 842 afd. Tuse kl. afd. Udby kl. *Elevtal pr. 1. oktober 2015 Skolen ved Tuse Næs er placeret på to matrikler i henholdsvis Tuse by (0.- 9.kl.) og Udby på Tuse Næs (0. 6.kl.). Skolens udskolingslever er organiseret i 4 linjeklasser: Medie, Internationale, Innovation og Sport. Afd. Udby forestår endvidere undervisning af ca. 32 elever med særlige tale/høre-vanskeligheder. Side 15

17 Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj. Rapporten skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporter henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport, som er kommunedelen og 9 skolerapporter, som er samlet til en skoledel. Resultatoplysninger Karaktergennemsnit, 9. klasse Karaktergennemsnit i henholdsvis dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatorerne giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Opfølgning på lokalt besluttet effektmål Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse: Kommunale og nationale resultater omfatter folkeskoleelever i almenskoler over en 3-årig periode. Fag 2012/ / /15 Dansk, læsning 7 5,5 7,4 Dansk, retskrivning 6,4 5,3 7,3 Dansk, skriftlig 5,6 5,3 6,7 Dansk, mundtlig 7,9 6,9 8,4 Engelsk, mundtlig 7,2 6,8 7,9 Matematik, Færdighedsregning 6,9 5,4 7,1 Matematik, Problemløsning 6,6 4,8 7,3 Fysik/kemi, Praktisk/mundtlig 6,6 6 7,0 Gennemsnit 6,8 5,8 7,3 Gennemsnit Holbæk Kommune 6,1 6,2 6,5 Side 16

18 Socioøkonomisk reference, 9. klasse Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold Side 17

19 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Dansk Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Læsning 7,4 6,6 0,8* 5,5 6,2-0,7* 7,0 6,7 0,3 Mundtlig 8,4 8,1 0,3 6,9 7,5-0,6 7,9 7,6 0,3 Retskrivning 7,3 7,3 0,0 5,3 6,2-0,9* 6,4 6,7-0,3 Skriftlig 6,7 6,7 0,0 5,3 6,5-1,2* 5,6 6,2-0,6 Engelsk Mundtlig 7,9 7,8 0,1 6,8 7,5-0,7* 7,2 7,5-0,3 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 7,0 6,8 0,2 6,0 6,6-0,6 6,6 6,5 0,1 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 7,3 7,3 0,0 4,8 6,0-1,2* 6,6 6,5 0,1 7,1 7,4-0,3 5,4 6,6-1,2* 6,9 7,4-0,5 Gennemsnit /////////////// 7,3 7,2 0,1 5,7 6,6-0,9* 6,7 6,8-0,1 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse Andel af 9. klasseelever med karaktergennemsnit på 2 eller derover i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Opfølgning på lokalt effektmål Side 18

20 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse: Resultaterne omfatter elever i folkeskolens almen- og specialklasser over en 3-årig periode / /15 Skolen ved Tuse Næs 92,30 % 85,50 % 92,70 % Holbæk 87,00 % 86,80 % 87,60 % Hele landet 88,80 % 88,40 % 91,40 % Nationale test Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal indgå som indikator i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolernes faglige niveau. De konkrete resultater må ikke gengives i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige, jf. folkeskoleloven 55 b. Resultaterne på skoleniveau gengives i fagene dansk og matematik og ud fra fagets samlede resultat på den givne årgang. De nationale test gennemføres som et led i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Skoler og kommuner anvender testresultaterne i deres arbejde med at styrke kvaliteten i folkeskolen. Målene er at: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Formål: Indikatoren giver mulighed for at følge op på målene Der følges op på målene i kvalitetsrapportens kommunedel Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten nedenfor viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Side 19

21 Afd. Tuse: De nationale test i læsning og matematik Herunder gengives udviklingen af det samlede resultat i nationale test i forhold til læsning og matematik for skoleårene 2013/14 og 2014/15: I læsning på 2. klassetrin er den samlede resultat faldet I læsning på 4. klassetrin er det samlede resultat faldet I læsning på 6. klassetrin er det samlede resultat steget I læsning på 8. klassetrin er det samlede resultat faldet I matematik på 3. klassetrin er det samlede resultat steget I matematik på 6. klassetrin er det samlede resultat steget Afd. Udby: De nationale test i læsning og matematik Herunder gengives udviklingen af det samlede resultat i nationale test i forhold til læsning og matematik for skoleårene 2013/14 og 2014/15: I læsning på 2. klassetrin er den samlede resultat faldet I læsning på 4. klassetrin er det samlede resultat steget I læsning på 6. klassetrin er det samlede resultat steget I matematik på 3. klassetrin er det samlede resultat faldet I matematik på 6. klassetrin er det samlede resultat steget Side 20

22 Overgang til ungdomsuddannelse Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse(erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren kan anvendes til opfølgning på den nationale målsætning om, at 95 pct. af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse: Skolen ved Tuse Næs 27,6 % 29,7 % Holbæk 35,3 % 29,1 % Hele landet 43,0 % 42,7 % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren kan anvendes til opfølgning på den nationale målsætning om, at 95 pct. af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse: Skolen ved Tuse Næs 92,2 % Holbæk 88,0 % 83,3 % Hele landet 88,2 % 88,6 % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 21

23 Trivsel Det er et nationalt mål for folkeskolen, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Trivsel og læring er med til at styrke hinanden gensidigt. Et godt samarbejde imellem skole og forældre er samtidig med til at styrke elevernes trivsel og læring. Elevtrivsel er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Opfølgning på lokalt effektmål Formål: Det er et nationalt mål, at elevernes trivsel i skolen skal øges. Fra foråret 2015 vil Undervisningsministeriet stille et nyt digitalt redskab til rådighed samtidig med, at der kommer nationale måltal for elevtrivsel. Det er obligatorisk for alle landets folkeskoler at foretage trivselsmålingerne. Målingerne skal understøtte skolernes arbejde med at skabe og opretholde den bedst mulige trivsel for alle elever. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Indikatorberegning Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Derudover viser rapporten fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel Side 22

24 elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren Formål Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. Det er et nationalt mål for folkeskolen, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Trivsel og læring er med til at styrke hinanden gensidigt. Et godt samarbejde imellem skole og forældre er samtidig med til at styrke elevernes trivsel og læring. Trivsel, differentierede indikatorer, Skolen ved Tuse Næs, klasse, 2014/2015 Skolen ved Tuse Næs, afd. Tuse 381 elever Indikatorer indikatorsvar 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikators gennemsnit Social trivsel 1 % 7 % 40 % 52 % 4,0 Faglig trivsel 1 % 15 % 58 % 27 % 3,6 Støtte og inspiration i undervisningen 8 % 33 % 52 % 7 % 3,1 Ro og orden 2 % 16 % 60 % 22 % 3,7 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Skolen ved Tuse Næs, afd. Udby 48 elever Indikatorer indikatorsvar 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikators gennemsnit Social trivsel 0 % 8 % 29 % 63 % 4,1 Faglig trivsel 2 % 8 % 69 % 21 % 3,7 Støtte og inspiration i undervisningen 8 % 38 % 48 % 6 % 3,1 Ro og orden 2 % 23 % 69 % 6 % 3,4 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 23

25 Holbæk Kommune Indikatorer indikatorsvar 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikators gennemsnit Social trivsel 1 % 7 % 38 % 54 % 4,0 Faglig trivsel 1 % 14 % 60 % 25 % 3,6 Støtte og inspiration i undervisningen 7 % 33 % 51 % 9 % 3,2 Ro og orden 1 % 18 % 59 % 22 % 3,6 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen ønsker at fremhæve den indsats, personale og ledelse har udvist for at skabe et positivt og konstruktivt samarbejdsklima i forbindelse med ny skolestruktur. Det er bestyrelsens vurdering, at skolen generelt er i god udvikling og at fokus på fortsat læring og trivsel skal fastholdes. Side 24

26 Engskovskolen Skoleleder: Bo Pedersen Afdeling Knabstrup Skolevej Mørkøv Daglig leder: Vibeke Larsen SFO-leder: Thomas Brauner Afdeling Jernløse Gl. Skovvej 150b 4420 Regstrup Daglig leder: Jannie Bækgaard Olsen SFO-leder: Per Vedberg Afdeling Undløse Øvej 3 Undløse 4340 Tølløse Daglig leder: Vibeke Larsen SFO-leder: Per Vedberg Skole Elevtal* Årgange Engskovskolen 741 afd. Jernløse kl. afd. Knabstrup kl. afd. Undløse kl. *Elevtal pr. 1. oktober 2015 Engskovskolen er en afdelingsopdelt skole, som består af tre afdelinger i henholdsvis Undløse, Knabstrup og Jernløse. Helt fra 0. klasse møder eleverne hinanden i sociale og undervisningsmæssige sammenhænge både i skole og SFO, for så i 7. klasse at blive samlet på afd. Jernløse. Vi er en skole med et tæt samarbejde og et godt og rart lærings- og arbejdsmiljø. Engskovskolens indsatsområder er digitalisering og synlig læring. Side 25

27 Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj. Rapporten skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporter henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport, som er kommunedelen og 9 skolerapporter, som er samlet til en skoledel. Resultatoplysninger Karaktergennemsnit, 9. klasse Karaktergennemsnit i henholdsvis dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatorerne giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Opfølgning på lokalt besluttet effektmål Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse: Kommunale og nationale resultater omfatter folkeskoleelever i almenskoler over en 3-årig periode. Fag 2012/ / /15 Dansk, læsning 5,8 5,4 5,3 Dansk, retskrivning 5,9 5,1 6,1 Dansk, skriftlig 6,5 6,8 6 Dansk, mundtlig 7,1 9,3 7,6 Engelsk, mundtlig 7,4 6,7 7,5 Matematik, Færdighedsregning 6,2 4,3 5,8 Matematik, Problemløsning 5,5 4,3 5,3 Fysik/kemi, Praktisk/mundtlig 6,5 6,2 6,3 Gennemsnit skole 6,4 6,0 6,3 Gennemsnit Holbæk Kommune 6,1 6,2 6,5 Side 26

28 Socioøkonomisk reference, 9. klasse Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold Side 27

29 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Dansk Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Læsning 5,8 5,8 0,0 5,4 5,7-0,3 5,8 5,9-0,1 Mundtlig 7,6 7,5 0,1 9,3 8,3 1,0* 7,1 7,1 0,0 Retskrivning 6,1 6,4-0,3 5,1 5,5-0,4 5,9 5,9 0,0 Skriftlig 6,0 6,1-0,1 6,8 6,4 0,4 6,5 6,1 0,4 Engelsk Mundtlig 7,5 7,3 0,2 6,7 6,8-0,1 7,4 7,1 0,3 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,3 6,4-0,1 6,2 6,2 0,0 6,5 6,1 0,4 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 5,3 6,2-0,9* 4,3 5,3-1,0* 5,5 5,6-0,1 5,8 6,6-0,8* 4,3 5,4-1,1* 6,2 6,4-0,2 Gennemsnit /////////////// 6,3 6,5-0,2 6,0 6,1-0,1 6,3 6,2 0,1 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik, 9. klasse Andel af 9. klasseelever med karaktergennemsnit på 2 eller derover i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Opfølgning på lokalt effektmål Side 28

30 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse: Resultaterne omfatter elever i folkeskolens almen- og specialklasser over en 3-årig periode / /15 Engskovskolen 95,00 % 72,00 % 88,40 % Holbæk 87,00 % 86,80 % 87,60 % Hele landet 88,80 % 88,40 % 91,40 % Nationale test Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal indgå som indikator i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolernes faglige niveau. De konkrete resultater må ikke gengives i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige, jf. folkeskoleloven 55 b. Resultaterne på skoleniveau gengives i fagene dansk og matematik og ud fra fagets samlede resultat på den givne årgang. De nationale test gennemføres som et led i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Skoler og kommuner anvender testresultaterne i deres arbejde med at styrke kvaliteten i folkeskolen. Målene er at: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Formål: Indikatoren giver mulighed for at følge op på målene Der følges op på målene i kvalitetsrapportens kommunedel Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten nedenfor viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Side 29

31 Afd. Jernløse: De nationale test i læsning og matematik Herunder gengives udviklingen af det samlede resultat i nationale test i forhold til læsning og matematik for skoleårene 2013/14 og 2014/15: I læsning på 2. klassetrin er den samlede resultat faldet I læsning på 4. klassetrin er det samlede resultat faldet I læsning på 6. klassetrin er det samlede resultat steget I læsning på 8. klassetrin er det samlede resultat faldet I matematik på 3. klassetrin er det samlede resultat steget I matematik på 6. klassetrin er det samlede resultat steget Afd. Knabstrup: De nationale test i læsning og matematik Herunder gengives udviklingen af det samlede resultat i nationale test i forhold til læsning og matematik for skoleårene 2013/14 og 2014/15: I læsning på 2. klassetrin er den samlede resultat steget I læsning på 4. klassetrin er det samlede resultat faldet I matematik på 3. klassetrin er det samlede resultat faldet Der kan ikke gengives en udvikling for 6. klasse i dansk og matematik, da der ikke var oprettet en 6. klasse på afd. Knabstrup i skoleåret Afd. Undløse: De nationale test i læsning og matematik Herunder gengives udviklingen af det samlede resultat i nationale test i forhold til læsning og matematik for skoleårene 2013/14 og 2014/15: I læsning på 2. klassetrin er den samlede resultat faldet I læsning på 4. klassetrin er det samlede resultat steget I læsning på 6. klassetrin er det samlede resultat faldet I matematik på 3. klassetrin er det samlede resultat steget I matematik på 6. klassetrin er det samlede resultat faldet Side 30

32 Overgang til ungdomsuddannelse Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse(erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren kan anvendes til opfølgning på den nationale målsætning om, at 95 pct. af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse: Engskovskolen 36,0 % 27,5 % Holbæk 35,3 % 29,1 % Hele landet 43,0 % 42,7 % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål: Indikatoren kan anvendes til opfølgning på den nationale målsætning om, at 95 pct. af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse: Engskovskolen 92,2 % Holbæk 88,0 % 83,3 % Hele landet 88,2 % 88,6 % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 31

33 Trivsel Det er et nationalt mål for folkeskolen, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Trivsel og læring er med til at styrke hinanden gensidigt. Et godt samarbejde imellem skole og forældre er samtidig med til at styrke elevernes trivsel og læring. Elevtrivsel er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Opfølgning på lokalt effektmål Formål: Det er et nationalt mål, at elevernes trivsel i skolen skal øges. Fra foråret 2015 vil Undervisningsministeriet stille et nyt digitalt redskab til rådighed samtidig med, at der kommer nationale måltal for elevtrivsel. Det er obligatorisk for alle landets folkeskoler at foretage trivselsmålingerne. Målingerne skal understøtte skolernes arbejde med at skabe og opretholde den bedst mulige trivsel for alle elever. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Indikatorberegning Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Derudover viser rapporten fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel Side 32

34 elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren Formål Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. Det er et nationalt mål for folkeskolen, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Trivsel og læring er med til at styrke hinanden gensidigt. Et godt samarbejde imellem skole og forældre er samtidig med til at styrke elevernes trivsel og læring. Trivsel, differentierede indikatorer, Engskovskolen, klasse, 2014/2015 Engskovskolen, afd. Jernløse 256 elever Indikatorer indikatorsvar 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikators gennemsnit Social trivsel 0 % 8 % 42 % 50 % 4,0 Faglig trivsel 2 % 17 % 57 % 24 % 3,6 Støtte og inspiration i undervisningen 9 % 34 % 49 % 8 % 3,2 Ro og orden 5 % 24 % 59 % 15 % 3,5 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Engskovskolen, afd. Knabstrup 29 elever Indikatorer indikatorsvar 1-2 2,1-3 3,1-4 4,1-5 Indikators gennemsnit Social trivsel 3 % 17 % 55 % 24 % 3,5 Faglig trivsel 0 % 28 % 62 % 10 % 3,3 Støtte og inspiration i undervisningen 3 % 34 % 59 % 3 % 3,2 Ro og orden 3 % 31 % 59 % 7 % 3,3 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 33

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole Indholdsfortegnelse Kort om Holbæk By Skole... 2 Indledning... 3 Resultatoplysninger... 3 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag, 9. klasse... 3 Socioøkonomisk reference, 9. klasse... 4 Andel elever med 2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole Indholdsfortegnelse Kort om Holbæk By Skole... 2 Indledning... 3 Resultatoplysninger... 3 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag, 9. klasse... 3 Socioøkonomisk reference, 9. klasse... 4 Andel elever med 2

Læs mere

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLERNE

KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLERNE LÆRING OG TRIVSEL KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLERNE UDARBEJDET I SKOLEÅRET 2017/18 SKOLEDEL Fagcenter for Læring og Trivsel LÆRING OG TRIVSEL Kvalitetsrapportens indholdsfortegnelse Område Katrinedal...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLERNE

KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLERNE LÆRING OG TRIVSEL KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLERNE UDARBEJDET I SKOLEÅRET 2017/18 SKOLEDEL Fagcenter for Læring og Trivsel LÆRING OG TRIVSEL Kvalitetsrapportens indholdsfortegnelse Område Katrinedal...

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

Karaktergennemsnit, Bundne prøvefag

Karaktergennemsnit, Bundne prøvefag Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed

Læs mere

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLERNE

KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLERNE LÆRING OG TRIVSEL KVALITETSRAPPORT FOR FOLKESKOLERNE UDARBEJDET I SKOLEÅRET 2017/18 KOMMUNEDEL Fagcenter for Læring og Trivsel. LÆRING OG TRIVSEL Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune pr. 1.

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Karaktergennemsnit, Bundne prøvefag

Karaktergennemsnit, Bundne prøvefag Karaktergennemsnit, Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016 NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf. 25 31 27 82 ltp08@helsingor.dk www.helsingor.dk Notat

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Virksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin

Virksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin Virksomhedsplan 2017 Aakjærskolen 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5

Læs mere

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74 Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Socioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver

Socioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver Socioøkonomisk for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for

Læs mere

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver... 3 2.1 Karaktergennemsnit i folkeskolens

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

BILAG Afrapportering 2015/2016

BILAG Afrapportering 2015/2016 BILAG Afrapportering 2015/2016 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 9 Kompetencedækning. Side 23 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleområdet 2015/2016 og 2016/2017

Kvalitetsrapport. Skoleområdet 2015/2016 og 2016/2017 Kvalitetsrapport Skoleområdet 2015/2016 og 2016/2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Nationalt tilsyn med faglig kvalitet... 5 Kvalitetssikring i Skoler & Uddannelse... 5 Vurdering af

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Elevfravær. Formål Indikatoren kan bruges som baggrundsinformation i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapporten.

Elevfravær. Formål Indikatoren kan bruges som baggrundsinformation i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Elevfravær Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatorerne vedrørende elevernes fravær beskriver det gennemsnitlige elevfravær opdelt i forhold til fravær på grund af sygdom, fravær med

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018. Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 MIDTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Indhold Indledning... 4

Indhold Indledning... 4 Kvalitetsrapport 2016-2017 Indhold Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1. Helhedsvurdering af det faglige niveau... 5 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne i dansk

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere