RESEARCH PAPER. STRATEGISK KOMMUNIKATION - en nødvendig konceptuel og strategisk udfordring FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESEARCH PAPER. STRATEGISK KOMMUNIKATION - en nødvendig konceptuel og strategisk udfordring FORSVARSAKADEMIETS FORLAG"

Transkript

1 RESEARCH PAPER STRATEGISK KOMMUNIKATION - en nødvendig konceptuel og strategisk udfordring Af Thomas Elkjer Nissen Forsvarsakademiet FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

2 FORSVARSAKADEMIET RESEARCH PAPER STRATEGISK KOMMUNIKATION - en nødvendig konceptuel og strategisk udfordring Af Thomas Elkjer Nissen Forsvarsakademiet Thomas Elkjer Nissen arbejder som underviser og sagsbehandler ved Forsvarsakademiets Institut for Militære Operationer og har siden 2001 arbejdet med kommunikation i en militær kontekst, herunder Strategisk Kommunikation [StratCom], Informations Operationer [InfoOps], Psykologiske Operationer [PsyOps] og Public Affairs [PA].

3 Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografi sk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med aftaler mellem Forsvaret og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Forsvarsakademiets skriftlige samtykke er forbudt i følge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser Forsvarsakademiet er Danmarks førende forskningsinstitution inden for militære studier. Vi forsker i et bredt felt af militære kerneområder såsom militære operationer, strategi, sikkerheds- og forsvarspolitik, militær ledelse, tværkulturel forståelse og militærhistorie. Akademiets fælles omdrejningspunkt er anvendt forskning i fremtidens konfl ikter. Forsvarsakademiets forskning og forskningsbaserede uddannelser skal være med til at sikre, at dansk forsvar kan kæmpe og vinde i morgendagens konfl ikter. Men den omfattende viden på akademiet skal ikke alene stilles til rådighed for forsvaret. Gennem publikationer bidrager akademiet også til at informere og nuancere den offentlige debat om danske og internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold. God fornøjelse ved læsning af Forsvarsakademiets publikationer! København marts 2011 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Postboks København Ø Tlf.: Fax: Redaktør: Flemming Splidsboel, forskningskoordinator Layout: FAK ISBN: Oplag: 150 Forsvarsakademiets forlag

4 Forsvarsakademiet Abstract Denne artikel omhandler med udgangspunkt i NATO s tilgang til emnet udviklingsområdet Strategisk Kommunikation [StratCom], og den belyser, hvorledes StratCom får en stigende betydning i rammen af strategiudvikling og i gennemførelse af operationer og andre aktiviteter. Artiklen ser på, hvad StratCom kan være og på den strategiske tænkning, som StratCom udspringer af. Artiklen behandler endvidere perspektiver på, hvordan StratCom kan ses i en dansk kontekst på baggrund af udviklingen i NATO og inden for strategiformulering. 3

5 4

6 Forsvarsakademiet Indhold Abstract...3 Indledning...7 Artiklens hovedpointer...8 Det strategiske miljø som StratCom skal agere i og påvirke...9 Strategisk Kommunikation StratCom som en ressource Den strategiske tænkning Implementeringsstrukturer...17 Et dansk perspektiv Konklusion

7 6

8 Forsvarsakademiet Indledning Strategisk Kommunikation [StratCom] er efter Anders Fogh Rasmussens tiltræden som ny generalsekretær blevet et område under rivende udvikling i North Atlantic Treaty Organization [NATO]. StratCom er blevet et prioriteret område i NATO, som siden sommeren 2009 har udgivet tre nøglepapirer om emnet 1, ligesom egentlige organisationer og strukturer i NATO er blevet oprettet til at varetage området. 2 StratCom indgår nu i alle NATO-operationer, særligt i Afghanistan, men også i Kosovo med fl ere. En enkelt indikation på NATO s syn på den tiltagende betydning af StratCom kan ses i sluterklæringen fra NATO-topmødet i i Strassburg/Kiel i april 2009, som blandt andet påpegede at, it is increasingly important that the Alliance communicates in an appropiate, timely, accurate and responsive manner on its evolving roles, objectives and missions. Strategic Communications are an integral part of our efforts to achieve the Alliance s political and military objectives. 3 StratCom er altså blevet en integreret del af NATO s politik såvel som operationer. Danmark bør som NATO-medlemsland derfor også forholde sig til StratCom. I forlængelse heraf bør Danmark ligeledes se på, hvorledes StratCom anvendes i relation til nationale strategier og operationer. Der kan her ses på fx regeringens Afghanistanstrategi, som bl.a. omtaler strategisk kommunikation, og på hvorledes termen er anvendt i en række dokumenter i for eksempel forsvaret, uden at der dog eksisterer en egentlig dansk defi nition eller et koncept for StratCom, hverken i forsvaret eller tværministerielt. En række andre NATO-lande står i samme situation som Danmark. Dette gælder også vores nærmeste strategiske samarbejdspartner Storbritannien, der ligeledes slås med at få fastlagt, hvad StratCom betyder for Storbritannien nationalt, og hvordan Storbritannien skal forholde sig til StratCom i NATO. Andre lande som USA har derimod igennem længere tid arbejdet med begrebet. Set i relation til den internationale udvikling og til udviklingen i det moderne informationsmiljø kan der argumenteres for, at også Danmark bør arbejde på at integrere StratCom som begreb og funktionsområde i dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Med andre ord ses der et behov for at belyse danske muligheder inden for StratCom under hensyntagen til udviklingen i NATO. Det er ikke kun i forhold til forsvaret men også i forhold til dansk strategiudvikling og -implementering generelt, herunder fremtidens samtænkning, på tværs af ministerområder. Et af de første tiltag i forhold til at belyse emnet var Forsvarsakademiets seminar om StratCom den juni 2010, hvor en række internationale og nationale talere, herunder fra NATO s hovedkontor [HQ] i Bryssels og Allied Command Operations [ACO] i Mons, fra Storbritannien og (1) NATO policy on StratCom, Allied Command Operations [ACO] Bi-SC Directive on StratCom og ACT NATO StratCom Concept. (2) Der er i ACO blevet oprettet en StratCom-afdeling med reference til Supreme Allied Commander Europe [SA- CEUR], ligesom der i de enkelte Joint Force Commands [JFC] er blevet oprettet StratCom-rådgiverstillinger. Begrebet StratCom bliver endvidere i stadig højere grad anvendt i NATO s hovedkvarterer og stabe, herunder i HQ/ISAF. (3) NATO, Strasburg/Kiel Summit Declaration (4 april 2009). 7

9 nationalt fra Forsvarsakademiet, Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet redegjorde for deres syn og perspektiver på StratCom. Denne artikel bygger primært på viden, tanker og ideer fremsat på dette seminar, men den er derudover også baseret på andre relevante artikler, offi cielle publikationer og anden litteratur om StratCom. Artiklen skal endvidere ses i relation til et mere overordnet forskningsprojekt på Forsvarsakademiet om generel strategiudvikling, hvor blandt andet StratCom indgår som et element. Artiklen vil adressere og formidle viden om en række emner, som er forbundet med StratCom, herunder først og fremmest forklare hvad StratCom kan være. Endvidere vil den forklare den strategiske tænkning, som StratCom udspringer af, og den vil vise, hvordan StratCom både er en integreret del af og understøtter de magtressourcer [militære, politiske, økonomiske og civile], som strategier betjener sig af til at skabe effekter i det strategiske miljø, samt det element af det strategiske miljø - det moderne informationsmiljø - som StratCom primært skal agere i. Artiklen vil primært beskæftige sig med det konceptuelle og strategiske i StratCom, herunder hvordan de implementeringsstrukturer, der understøtter StratCom, kan se ud. De egentlige planlægningsprocesser og overvejelser, der ligger bag StratCom, vil artiklen derimod ikke behandle. Det er artiklens hovedpointer At det overordnet kan siges, at StratCom handler om at opnå indfl ydelse på målgrupper, der har betydning for de strategiske målsætninger At StratCom hænger uløseligt sammen med strategi og strategiudvikling og dermed også samtænkning. StratCom skal ses som en proces i denne, hvor StratCom udvikles sideløbende med strategierne, samt udspringer af og understøtter disse At strategi og strategiudvikling i sin essens er tværministeriel, og at StratCom derfor også er det At brugen af StratCom har to generelle formål: Dels at understøtte den formulerede strategi gennem direkte kommunikationsaktiviteter, dels at understøtte de øvrige ressourcers [ Means ] aktiviteter med kommunikation At selvom det er en proces, er der behov for strukturer til at varetage ansvaret for integrationen af StratCom i politik- og strategiudviklingen og til at sikre konsistens i kommunikationen på alle niveauer gennem koordinering og synkronisering 8

10 Forsvarsakademiet Det strategiske miljø som StratCom skal agere i og påvirke - Perception Becomes Reality Mark Laity, chefen for NATO s StratCom, talte på Forsvarsakademiets seminar om NATO s syn på StratCom. Hans hovedpointe var at Perception becomes Reality, forstået således at de konklusioner, som folk drager på baggrund af de input, de får, skaber den virkelighed, som de agerer ud fra. Implicit i dette udsagn ligger, at kommunikation ikke kun medierer eller minimerer rummet mellem mennesker og realiteterne i den virkelige verden, men at den også er med til at skabe den realitet, som mennesker agerer på baggrund af [adfærd]. I dette synspunkt ligger også, at realiteten bliver konstrueret gennem de symbolske og retoriske handlinger, som vi udfører. 4 Baggrunden for denne måske noget fi losofi ske udtalelse skal fi ndes i, at noget af den øgede interesse for og nødvendighed af StratCom handler om psykologi og det moderne mediebillede. 5 Nødvendigheden af StratCom er blandt andet en følge af udviklingen inden for moderne informations- og kommunikationsteknologi. Alle med en mobiltelefon, et kamera og en internetopkobling kan potentielt bidrage til den offentlige debat og levere nyheder og dermed være med til at skabe perceptioner hos en lang række modtagere. Disse modtagere inkluderer medierne, befolkningerne i troppebidragydende lande, lokalbefolkningen i missionsområderne, egne soldater, modstandere samt tredje parter. Dermed kan alle via egne billeder og forklaringer være med til at forme perceptioner af, hvad der foregår i missionsområderne og dermed også være med til at forme folks meninger og opfattelser og afl edte handlinger (adfærd) i forhold til missionerne. Det moderne informationsmiljø, som en vigtig del af det strategiske miljø, er et begreb, som er under udvikling i forbindelse med forskning og studier inden for medier og kommunikation generelt. Informationsmiljøet kan defi neres som det fysiske og virtuelle rum, hvor informationer skabes, fl yder, og bruges. Det indeholder såvel en kognitiv som en systemisk komponent. 6 De kognitive aktører i det moderne informationsmiljø er såvel opinioner (individer og grupper), opinionsledere, beslutningstagere, og organisationer. De systemiske aktører eller komponenter er de materialer og systemer, primært moderne informations- og kommunikationsteknologi [IKT], der bruges til at samle, lagre eller sprede information. Informationsmiljøet er med andre ord det miljø, hvor mennesker, støttet og påvirket af den moderne informations- og kommunikationsteknologi, samler og spreder information og i sidste ende handler på baggrund af informationen, der er til rådighed. Vi er altså tilbage til pointen om, at Perception becomes Reality. Udbredelsen af billig og lettilgængelig IKT, specielt internet- og mobiltelefonteknologi, gør også, at mængden af aktører i informationsmiljøet er kraftigt stigende. Det har den konsekvens, at aktørerne bliver forbundet på en måde, så man i en kommunikationskontekst ikke længere klart kan adskille målgrupper og differentiere sine budskaber i forhold til forskellige målgrupper, eller for den sags skyld at man kan afholde budskaber møntet på en målgruppe fra at komme til andre målgruppers kendskab. Det kan også betragtes som en konsekvens af globaliseringen, at også (4) George Cheney og Lars Thøger Christensen, Organizational Identity Linkages Between Internal and External Communication, i Fredric Jablin og Linda Putnam (red), The New Handbook of Organizational Communication (Thousand Oaks, CA: Sage 2004), s (5) Thomas Elkjer Nissen, Når medierne skaber missionen, FAKtuelt 10/3 (2010), s. 30. (6) Defi nitioner stammer fra MC 422/3 NATO Information Operations policy (NATO UNCLASSIFIED). 9

11 information bliver global. 7 Dermed vil der heller ikke kunne opstå informationsvakuum, idet det kun vil være et spørgsmål om, hvem der får fortalt sin historie først eller mest overbevisende i en stræben efter at være førende i kampen om informationsmiljøet. Der er sket en stigning i mediers og medieforbrugeres mulighed for at forme, hvad der kommer i medierne og hvilke agendaer, herunder politiske emner, som bliver toneangivende i takt med udviklingen af IKT. Denne udvikling har igen givet fl ere og fl ere aktører i informationsmiljøet (eller mediesystemet) mulighed for at kommunikere til og med hinanden. Det sker også uden for de mediesystemer eller miljøer, som de mere traditionelt har tilhørt. Informationsmiljøet bliver konstant fyldt med informationer fra mange forskellige kilder og aktører. Disse informationer bliver modtaget, perciperet og anvendt af alle aktører på forskellig vis. Mange af disse aktører har tidligere været stort set adskilte og derfor kun haft en lille indsigt i, hvad andre aktører har foretaget sig. Man kan derfor sige, at aktørerne har ageret i næsten lukkede mediesystemer (eller miljøer), fx et diplomatisk system, et mediesystem, et virksomheds- eller markedssystem, et socialt system osv. Der har dog været nogle links imellem dem. Men med fremkomsten af specielt new media 8 eller web 2.0. i forbindelse med IKT er disse systemer begyndt at fl yde sammen og påvirke hinanden i langt højere grad end tidligere. Mennesker kommunikerer ikke kun ved hjælp af medier men i stigende grad med medier, specielt sociale netværksmedier. I planlægningen af kommunikationen i det moderne informationsmiljø, herunder i forbindelse med StratCom, må der nødvendigvis tages højde for den måde, hvorpå mennesker og systemer i dag er forbundet og kommunikerer med hinanden. Specielt anvendelsen af medier må indgå som en faktor i planlægningen. I et informationsmiljø præget af new media vil der ofte være mange forskellige medieplatforme, der kan anvendes til at nå en målgruppe med. Udfordringen her er i særlig grad, hvordan new media kan anvendes i StratCom. Strategisk Kommunikation Meget er blevet skrevet om StratCom i de senere år, og der er mange forskellige syn på og anvendelser af begrebet. StratCom er et forskningsfelt under udvikling i en militær og på anden vis statslig kontekst, men i den civile verden har der længe været talt om StratCom, primært i relation til virksomhedskommunikation. Her, som i den forskning og implementering der foregår i en politologisk kontekst, er StratCom tæt forbundet med strategi- og politikudvikling og skal understøtte opnåelsen af strategiske målsætninger eller visioner. (7) Uffe Andreasen, Diplomati og globalisering en introduktion til Public Diplomacy (København: Museum Tusculanum 2007), ss (8) New Media er primært internet- og mobiltelefonteknologibaserede medier, som sociale netværkssider (You- Tube, FaceBook, LinkedIn m.m.), brugen af blogs, chatrooms, samt diverse individers, gruppers og interesseorganisationers evne til at påvirke disse gennem almindelig brug, og i yderste konsekvens hackning m.m. Mobiltelefonteknologi giver primært mulighed for hurtigt at sprede information (tekst og billeder/video) globalt og dermed påvirke den kognitive del af informationsmiljøet. New Media virker primært som viral kommunikation. 10

12 Forsvarsakademiet Der er dog fl ere opfattelser af, hvordan det strategiske i StratCom skal forstås. På den ene side står det synspunkt, at det strategiske refererer til aktivitetens niveaumæssige forankring, altså at det er kommunikative handlinger udført på det strategiske eller øverste ledelsesmæssige niveau. På den anden side står det synspunkt, at der er tale om kommunikation, der understøtter opnåelsen af strategiske målsætninger og derfor principielt kan udføres på alle niveauer, såvel strategisk, operativt som taktisk. Den udvikling som man p.t. ser i forhold til StratCom i en militær kontekst både i NATO og i enkeltstater er, at begge syn inddrages i defi nitioner og koncepter. Der tales således om StratCom som en funktionalitet på strategisk niveau, der tilsikrer kommunikationens integration i strategi- og politikudviklingen såvel som udviklingen af informationsstrategier til støtte for disse strategier og politikker, men der er også en erkendelse af, at den egentlige implementering foregår på alle niveauer, ikke mindst på det taktiske niveau. Dette sker bl.a. som en konsekvens af informationsmiljøet og de karakteristika, som kendetegner dette. Det at kommunikere strategisk handler med andre ord om at tilsikre, at alle udmeldinger og handlinger på alle niveauer bliver vurderet i forhold til, hvordan de understøtter opnåelsen af de fastsatte målsætninger i den formulerede strategi. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvilket niveau det foregår på. Selv om der er en relativ kohærent forståelse af formålet og funktionaliteten i StratCom, hersker der ikke nogen fælles anerkendt defi nition af begrebet. Nogle defi nitioner fokuserer på, hvad StratCom skal gøre og opnå, hvorimod andre defi nitioner fokuserer mere på, hvilke kommunikative aktiviteter StratCom indeholder og dermed skal koordinere og synkronisere. Specielt det forhold at StratCom mere er en koordinerende (stabs)funktion snarere end en egentlig kapacitet, er et område, som skiller vandene. Selv om det er anerkendt, at elementer af StratCom udføres på alle niveauer, er der langt fra enighed om, hvorvidt man rent faktisk kan tale om StratCom på operativt og taktisk niveau, selv om aktiviteter på disse niveauer understøtter strategiske målsætninger. Nogle mener, at begrebet stadigvæk er forbeholdt det strategiske niveau, og at aktiviteterne på de lavere niveauer fortsat er de klassiske kapaciteter som fx - i en militær kontekst - Psykologiske Operationer [PsyOps] og Public Affairs [PA] og andre aktiviteter, der kan siges at kommunikere budskaber og mening. I en anden kontekst kunne der også være tale om Public Diplomacy [PD] aktiviteter udført fra en af repræsentationerne i forhold til befolkningen i et givent land. StratCom udgør meget mere end bare PA og pressehåndtering. StratCom er en tværministeriel og tværfaglig tilgang til kommunikation i et moderne medie- og informationsmiljø med henblik på at fremme strategier. 9 StratCom har derfor også relationer til, og skal være integreret med, aktiviteter uden for den militære ramme, herunder PD udført af Udenrigsministeriet og den bredere samtænkning af såvel militære som civile ressourcer i rammen af en overordnet strategi. Overordnet kan det siges, at StratCom handler om at opnå indfl ydelse på målgrupper, der har betydning for de strategiske målsætninger. 10 (9) Nissen, Når medierne skaber missionen, s. 30. (10) Steen Kjærgaard, Strategisk kommunikation og dansk strategiudvikling (København: Speciale på Forsvarsakademiets Stabskursus 2010), s

13 En defi nition på StratCom kan man fi nde hos en af de øvrige talere på Forsvarsakademiets seminar, Kommandørkaptajn Steve Tatham (British Royal Navy), som anvender defi nitionen: A systematic series of sustained and coherent activities, conducted across strategic, operational and tactical levels, that enables understanding of target audiences, identifi es effective conduits, and develops and promotes ideas and opinions though those conduits to promote and sustain particular types of behaviour. 11 Denne defi nition lægger vægt på, at StratCom er systematisk gennemført over tid og udført på alle niveauer. Defi nitionen ligger desuden vægt på målgrupper, forståelser af disse og den adfærd, som man ønsker, at disse skal udvise. Eksplicit fremgår det således, at der er tale om en adfærd, som understøtter de strategiske målsætninger. En anden defi nition fi nder man i US Joint Forces Command s Commanders Handbook for Strategic Communication and Communication Strategy : Focused United States Government [USG] effort to understand and engage key audiences in order to create, strengthen or preserve conditions favorable for the advancement of USG interests, policies, and objectives though the use of coordinated programs, plans, themes, messages, and products synchronized with actions of all instruments of national power. 12 Denne defi nition ligger som Tathams defi nition vægt på forståelse af målgrupperne og skabelsen af konditioner hos dem, der fremmer de nationale målsætninger. Defi nitionen ligger endvidere vægt på dialogen med disse målgrupper. Det fremhæves tillige, at alle kommunikative handlinger og produkter skal være koordineret med statens øvrige ressourcer og deres handlinger. Dermed kommer det bredere tværministerielle aspekt også ind. En tredje defi nition på Strategisk Kommunikation fi nder man i NATO: NATO Strategic Communications: the coordinated and appropriate use of NATO communications activities and capabilities Public Diplomacy, Public Affairs [PA], Military Public Affairs, Information Operations (InfoOps) and Psychological Operations [PsyOps], as appropriate in support of Alliance policies, operations and activities, and in order to advance NATO s aims. 13 Denne defi nition lægger modsat Tathams og den amerikanske defi nition langt større vægt på den koordinerede anvendelse af aktiviteter og kapaciteter, ligesom den peger på nogle specifi kke kommunikative kapaciteter. Defi nitionen er dog langt mere eksplicit fokuseret på, hvad det er, disse aktiviteter og kapaciteter skal understøtte, nemlig NATO s politikker, operationer og aktiviteter for at fremme NATO s strategiske målsætninger. En af de kapaciteter, som NATO-defi nitionen peger på, er PsyOps. Ser man nærmere på NATO s (11) Lee Rowland og Steve Tatham, Strategic Communication & Infl uence Operations: Do We Really Get It?, United Kingdom Defence Academy Special Series 8 (2010), s. 6. (12) US JFCOM, Commanders Handbook for Strategic Communication and Communication Strategy (Suffolk, VA: Joint Warfi ghting Center, US Joint Forces Command 2010), ss. xi xii. (13) NATO Strategic Communication Policy (Brussels: NATO HQ 2009), ss

14 Forsvarsakademiet politik for PsyOps, fi nder man blandt andet en defi nition på, hvad der kaldes Strategiske Psykologiske Operationer [SPO]. Selv om der er bred enighed om, at hverken NATO eller for den sags skyld langt de fleste NATO-medlemslande rent faktisk gennemfører noget, som de vil rubricerer som SPO, tilbyder defi nitionen alligevel nogle pointer, som er relevante for forståelsen af StratCom. NATO defi nerer SPO som: Planned psychological operations that pursue objectives to gain the support and co-operation of supportive and neutral audiences and to reduce the will and the capacity of hostile or potentially hostile audiences to commit aggressive action, and contribute to crisis management and deterrence in support of diplomatic actions. 14 Ydermere beskrives formålet med SPO som: SPO are high level [i.e. national government level] PSYOPS directed toward supportive, hostile, potentially hostile or neutral audiences. Normally the objectives of SPO are long-term and political in nature. They aim to undermine the adversary s, or a potential adversary s, readiness for confl ict, will to fi ght and to reduce his war-making capability, whilst gaining the support and co-operation of neutral and friendly audiences. Conduct of SPO is a national responsibility. The North Atlantic Council [NAC] can provide a forum to co-ordinate SPO among the nations and with NATO military activities. 15 For det første kan defi nitionen på Strategisk PsyOps ses om et forsøg på at beskrive, hvad der i dag er forbundet med StratCom s rolle og formål. Men defi nitionen af SPO er udviklet på et tidspunkt, hvor NATO ikke i så høj grad som i dag kommunikerede som én organisation i forhold til operationer og andre strategiske målsætninger, og hvor de enkelte medlemsstater kunne tillade sig at kommunikere mere selvstændigt med færre umiddelbare konsekvenser for alliancen. Set i rammen af StratCom bør man derfor nærmere se på, hvordan PsyOps fra det operative og taktiske niveau kan understøtte StratCom, frem for at se på hvad PsyOps måske kunne gøre på det strategiske niveau. For det andet indeholder defi nitionen en passus om, at der kan kommunikeres til egne befolkninger eller supportive audiences, hvilket står i strid med NATO s politik for PsyOps, som fastslår, at man ikke må rette PsyOps mod egne befolkninger, soldater og medier, hvilket i høj grad er målgrupper, der er relevante, når man taler om StratCom. Ser man på defi nitionen, og den underlæggende formålsbeskrivelse for SPO, fremgår det, at det handler om langsigtede politiske målsætninger for at påvirke strategiske aktørers adfærd i en bestemt retning. Her ligger der en tæt kobling til StratCom s formål. Men hvor defi nitionen og formålsbeskrivelsen af SPO lægger vægt på, at der er tale om et nationalt ansvar, og at NAC kan stille et koordinationsforum til rådighed for nationerne, er en af pointerne i NATO s StratCom, at NATO selv kommunikerer, og at medlemsstaterne bidrager til dette sideløbende med deres egne strategiske kommunikationsaktiviteter. (14) MC 402/1 NATO PsyOps Policy (Mons: SHAPE 2003), s. 3. (15) Ibid., s

15 Ydermere beskriver defi nitionen af SPO koblingen til aktiviteter uden for den militære sfære, nemlig diplomatic actions, som StratCom-defi nitionerne ikke peger så entydigt på, altså det faktum at StratCom ikke står alene, man at det er et delelement i den bredere strategiformulering og -implementering. Det er netop denne koordination, som er en af hovedudfordringerne i StratCom i dag. Både i relation til koordinering mellem staterne i en alliance og i relation til koordineringen mellem f.eks. ministerieområder internt i en stat. Det gælder såvel koordineringen af narrativer og budskaber som koordineringen mellem den militære del af kommunikationen og den kommunikation, som andre ressourcer står for, samt integrationen af kommunikationen i den samlede strategi for alle ressourcernes koordinerede indsættelse i forhold til opnåelsen af de strategiske målsætninger. Selv om de tre defi nitioner på Strategisk Kommunikation samt NATO s defi nition på Strategiske Psykologiske Operationer fokuserer på forskellige aspekter af funktionaliteten, er fællesnævnerne dog, at der er tale om påvirkningen af målgrupper eller miljøer gennem koordinerede kommunikative aktiviteter (budskaber såvel som handlinger), der understøtter opnåelsen af strategiske målsætninger, som de måtte være formuleret i politikker eller strategier. Netop det, at StratCom understøtter strategier, er en af de primære pointer, og det som gør StratCom til en integreret del af politik- og strategiudvikling. I forlængelse heraf ligger også, at StratCom ikke er en enkeltstående aktivitet men en ressource, som i samspil med andre af statens eller alliancens ressourcer bringes i spil for at opnå de fastsatte strategiske målsætninger. StratCom som en ressource Den klassiske, primært amerikanske, tilgang til at beskrive de ressourcer, som en stat eller alliance har til rådighed, har taget udgangspunkt i DIME-modellen. DIME er en forkortelse for Diplomatic, Informational, Military og Economic, og disse fi re betragtes som de primære magtressourcer. De informationsrelaterede ressourcer har i denne tilgang traditionelt været Information, primært i form af StratCom og PD fra det politiske niveau, og, gemt i Militær, InfoOps, herunder PsyOps og PA på det operative og taktiske niveau. I NATO anvendes en noget anden model benævnt MPEC [ Military, Political, Economic og Civil ]. Denne model har ikke længere Information som en selvstændig ressource men inddrager i stedet for Civil. Dette begreb dækker over alle de tiltag, der bliver gjort over for den civile sfære i et givent operationsområde eller land, herunder blandt andet i relation til genopbygning. Dette betyder dog ikke, at man ikke længere regner information for en magtressource. I MPEC-modellen ses information som en integreret del af hver af de fi re ressourcer, som skal informere om og forstærke effekten af de fi re ressourcers individuelle handlinger. Information i form af fx narrativ og hovedbudskaber fremgår af en overordnet koordineret rammesættende informationsstrategi, som er et delelement af den samlede strategi. Skal man først og fremmest se på, hvad der skaber effekt på informationssfæren, er det dog ikke nok udelukkende at se på de konkrete budskaber, der bliver sendt ud. Man skal i lige så høj grad 14

16 Forsvarsakademiet se på handlinger, og hvordan de bliver perciperet af de enkelte målgrupper. Information er altså lige så meget signalværdien der ligger i handlinger i en given kontekst, som det er budskaber i sig selv. Ligeledes skal man se på, hvordan information kan bidrage til at forstærke effekten af de fi re ressourcers handlinger indbyrdes. En sådan indbyrdes forstærkning opnås gennem processen med at koordinere og synkronisere anvendelse af såvel handlinger som budskaber fra en eller fl ere af de fi re ressourcer. Om vi opfatter os selv som en enkeltstående stat eller i rammen af en alliance er, for så vidt angår brugen af information som ressource, ligegyldig. Det at skabe effekter på informationsmiljøet understøtter alle de øvrige elementer af strategien, uagtet om de udføres på politisk-strategisk niveau i en primært civil kontekst eller helt nede på det operativt-taktiske niveau i forbindelse med indsættelsen af militære styrker i en primært militær kontekst. Den strategiske tænkning Men hvad er så strategi og strategiudvikling? Først og fremmest handler strategi på alle niveauer om at forsøge at beregne målsætninger, koncepter og ressourcer, inden for acceptable grænser for risiko, for at fremme et positivt resultat for en selv. 16 Strategi er med andre ord et spørgsmål om brugen af legitime mål og metoder designet til at forbedre statens/alliancens relative position 17. Ifølge Professor Harry R. Yarger fra US Army War College er strategi endvidere defi neret som: Strategy is the art and science of developing and using political, economic, socio-psychological, and military powers of the state in accordance with policy guidance to create effects and set conditions that protect or advance national interests relative to other states, actors, or circumstances. 18 Strategi tjener som en fælles ramme eller referencepunkt for udviklingen af egentlige planer på lavere niveauer, hvor strategien implementeres i form af indsættelsen af ressourcer for at opnå de fastsatte politiske målsætninger. Strategier sætter også rammerne for, hvornår i tid og rum ressourcerne skal indsættes, enten i samarbejde eller i konkurrence med andre aktører. Strategi og planlægning af denne er altså anderledes end de enkelte ressourcers planlægning, idet strategi er mere overordnet og langsigtet og opsætter rammer, parametre og strukturer, inden for hvilke såvel langsigtet som kortsigtet planlægning kan gennemføres. Strategier kan ifølge Yarger opdeles i tre overordnede niveauer: Grand, National Security og Theatre strategy. 19 (16) Harry Yarger, Strategic Theory for the 21st Century The Little Big Book on Strategy (2006), s. 1; se www. strategicstudiesinstitute.army.mil. (17) Liselotte Odgaard, Briefi ng på Forsvarsakademiets StratComseminar (17. juni 2010). (18) Yarger, Strategic Theory for the 21st Century, s. 1. (19) Ibid., s

17 Grand strategy: An overarching strategy summarizing the national visions for the desired future position of the state and the translation of these visions into normative strategic objectives to be obtained. National Security strategy: At the level of security strategy the visions of states are translated into national and international policies such as for example balancing and appeasement. Security strategy involves prioritizing allocation of the military, economic and political-diplomatic means between different issue areas. Theatre level: The art and science of developing integrated strategic concepts and courses of action directed toward securing the objectives of national and alliance or coalition security policy and strategy by the coordinated and synchronized use of applicable instruments of power. Alle befi nder sig inden for rammen af det, der kaldes det strategiske niveau. Under dette kommer så henholdsvis det operative og det taktiske niveau. På de to sidstnævnte niveauer taler man ikke længere om egentlige strategier men om planer. Dermed ikke sagt at strategi ikke implementeres på disse to niveauer, eller omvendt at disse ikke har nogen indfl ydelse på strategiformulering. Det har de i en ganske høj grad, specielt med udviklingerne i det moderne informationsmiljø, som har det karakteristika, at det mindsker afstanden mellem det strategiske og det taktiske niveau. Udgangspunktet for strategiudviklingen, udover den politiske beslutning, er en analyse af den situation, som strategien skal bidrage til at ændre eller fastholde, samt det strategiske miljø hvori indsættelsen af ressourcerne forventes gennemført. Det kan fx være Informationsmiljøet, når man taler om StratCom. I en sådan analyse ses der på svage og stærke sider af såvel modstandere, allierede som andre aktører, ligesom der ses på ressourcer og interne forhold. Antagelsen er, at man ved at observere og vurdere det strategiske miljø, og sammenholde det med aktørernes tidligere handlinger, kan gøre sig nogle relativt valide iagttagelser, som den strategiske planlægningsproces kan baseres på. Den strategiske planlægningsproces handler om ends, ways og means. Ends er den sluttilstand, man ønsker at opnå ved implementeringen af en strategi; ways er tilgangen til at nå sluttilstanden, og means er de ressourcer, som man vil indsætte for at påvirke det strategiske miljø. Som det fremgår at det ovenstående, er strategi altså et spørgsmål om at opstille politisk styrede rammer for fremadrettede aktiviteter med henblik på at forme og øve indfl ydelse på det fremtidige strategiske miljø. En stor del af tidens konfl ikter handler om legitimitet. Den såkaldte just war eller legitime krig illustrerer fx, hvor svært det kan være juridisk, politisk og moralsk at argumentere for intervention. Begrebet Wars by Choice, der dækker over staters valg af konfl ikter og krige, de ønsker at indgå i af politiske årsager snarere end af overlevelsesgrunde, kan være en anden illustration. Bundlinjen er, at en stor del af kampen i dag foregår i informationsmiljøet med henblik på at legitimere sine ends og derefter de means, man bruger. En stor del af legitimeringen handler om kommunikation; som Laity, chefen for NATO s StratCom, formulerede det under briefi ngen på Forsvarsakademiet, If the StratCom is not working change the strategy. Han 16

18 Forsvarsakademiet refererede her til kommunikationens og informationsmiljøets betydning i moderne strategiudvikling og -implementering, således som disse også fremgår af NATOs politik for StratCom: This will place StratCom at the heart of policy, planning and implementation and, as an integrated part of the overall effort, help develop practical strategies that contribute to mission success. 20 Implementeringsstrukturer Udfordringen ligger dog i at komme fra formuleringen af en strategi, og dertil hørende kommunikationsstrategi, til den egentlige implementering af den. Selv om StratCom som argumenteret ovenfor er en proces i strategiformuleringen og den efterfølgende implementering, er der stadigvæk behov for strukturer, som kan have ansvaret for den operationalisering, koordination og synkronisering, der er nødvendig for en succesful implementering af StratCom. Disse strukturer står altså for omsætning af politiske visioner og målsætninger til en rammegivende kommunikationsstrategi, der kan danne grundlag for planlægning på lavere niveauer. Når politikker og visioner fører til udviklingen af strategier, der involverer fl ere aktører, enten internationalt eller nationalt, er der ingen garantier for, at det vil bevirke en succesuld koordinering og implementeringen af strategierne. Dette gælder også for kommunikation. Dette skyldes ofte, at kompetencer, opgaver og ansvar internationalt mellem stater, eller nationalt mellem ministerier, direktorater og styrelser m.m., ikke er entydigt fordelt og fi nansieret. 21 Erfaringer viser, at specielt hvor der er ikke er defi neret et klart lederskab, og hvor enkelte aktørers forskellige opgaver inden for rammen af den samlede strategi skal fi nansieres inden for eget budget, er der risiko for, at udførelsen drukner i interne konkurrenceforhold og prioriteringer, frem for at føre til øget samarbejde og koordinering og dermed effektiv udførelse. Dette illustrerer en implementeringsproblematik, som der ofte ikke er taget højde for i selve strategiformuleringen, herunder for kommunikationsområdet. Formuleringen af nationale strategier, der både integrerer internationale og nationale politiske målsætninger, som for eksempel Afghanistanstrategien, involverer derfor både formuleringen af realistiske strategier og en institutionel ramme, hvorigennem strategien skal implementeres. Denne institutionelle ramme(struktur) skal både være i stand til, som en del af processen, at levere rådgivning i forbindelse med selve politik- og strategiudviklingen, omdanne de vedtagne strategier til rammesættende kommunikationsstrategier samt kunne koordinere og synkronisere kommunikationsaktiviteter horisontalt og vertikalt. Ydermere ligger der den udfordring, at selv om denne struktur primært rådgiver om og udvikler kommunikationsstrategier til understøttelse af som oftest langsigtede strategier, skal strukturen også kunne forenes med behovet for at agere i et omskifteligt informationsmiljø, hvor hastighed og fl eksibilitet meget ofte er afgørende. Dette gør StratCom til en iterativ og adaptiv proces. 22 (20) ACO DIR 95-2, Directive on Strategic Communication, (Mons: SHAPE 2009), s. 5. (21) Lene Sørensen og Viktor Vidal, Strategi og planlægning som læreproces (København: Handelshøjskolens Forlag 1999), s. 41. (22) Kjærgaard, Strategisk Kommunikation, s

19 En sådan implementeringsstruktur må derfor indeholde en højtplaceret styregruppe på et niveau, som er i stand til at have indfl ydelse på formuleringen af strategier, koordinere med det politiske niveau og have beføjelser til at koordinere på tværs af ministerieområder, for så vidt angår specifi kke strategier. Strukturen bør endvidere indeholde en koordinationsgruppe, som kan varetage den løbende koordination og synkronisering og være bindeledet til det taktiske niveau. I USA varetages meget af dette arbejde af en del af National Security Council, som står for at udvikle Strategic Communication and Public Diplomacy Strategies i forbindelse med grand strategy og security strategy. I forhold til theatre level strategies varetages denne funktion af det ledende ministerium, som oftest Department of State [DoS], altså udenrigsministeriet, eller Departement of Defence [DoD], dvs. forsvarsministeriet. I Storbritannien har man efter den nye regerings tiltrædelse oprettet et Nationalt Sikkerhedsråd efter amerikansk model, som man nu forsøger at skabe en struktur til, der kan varetage StratCom. Lignende strukturer er oprettet i NATO i form af henholdsvis NATO HQ StratCom Standing Body og SHAPE StratCom Working Group, der blandt andet udgiver NATO s udgave af en kommunikationsstrategi, kaldet StratCom Framwork. 23 Disse rammesættende StratCom Frameworks er missionsspecifi kke, altså for Afghanistan, Kosovo m.fl. De angiver den overordnede ramme i form af narrativer, hovedtemaer og fokusområder for såvel NATO s hovedkvarterer som for lavere niveauers kommunikationsaktiviteter, hvorimod StratCom Framework kun er vejledende for medlemsstaterne og de øvrige troppebidragydende lande. Et dansk perspektiv Som nævnt i indledningen bør Danmark som en naturlig konsekvens af udviklingen i NATO og i fl ere af de lande, som vi indgår i alliancer og koalitioner med, også forholde sig til StratCom. Det er med andre ord en nødvendig men konceptuel og strategisk udfordring. At det er nødvendigt kommer sig meget naturligt at udviklingen i omverdenen, herunder de krav som det moderne informationsmiljø sætter. At det er en konceptuel udfordring hænger sammen med, at der i Danmark ikke er nogle formaliserede strukturer, inden for hvilke StratCom kan implementeres, lige som der heller ikke eksisterer et dansk koncept for StratCom. Der foregår dog en koordinering mellem relevante ministerområder, lige som der eksisterer ad hoc arbejdsgrupper i forhold til fx Afghanistanstrategien 24, men det er ikke formaliseret i nogen stående strukturer eller fastlagte processer på baggrund af nogen defi nitioner og koncepter. At det er en strategisk udfordring hænger sammen med den svage danske tradition for det at have strategier. Indtil det sidste årti har Danmark ikke haft tradition for at udvikle egentlige strategier, hvorfor der heller ikke har været noget at hænge StratCom op på. Med udviklingen af Afghanistanstrategien ser man Danmark udvikle egentlige Theatre Level Strategies, men Danmark har (23) ACO DIR 95-2, Directive on Strategic Communication. (24) Kjærgaard, Strategisk Kommunikation, s

20 Forsvarsakademiet ikke nogen egentlig Grand Strategy eller Security Strategy. Det er også et spørgsmål, om Danmark overhovedet skal arbejde med disse strateginiveauer. Man kan også godt forestille sig, at Danmark udviklede fx en Østafrikastrategi med henblik på at have en overordnet og langsigtet strategi for, hvad Danmark vil opnå i Østafrika, og hvilke ressourcer der skal anvendes. Ressourcerne kunne omfatte militær kapacitetsopbygning, indsatsen mod pirater, udviklingsbistand, uddannelsesmæssige udvekslingsprogrammer, indsatser inden for PD og meget mere. StratCom s rolle i en sådan strategi ville være at have et samlende narrativ for, hvad Danmark ønsker at opnå, og hvordan man søger at opnå det, samt i forlængelse deraf en rammesættende kommunikationsstrategi som de enkelte udførende ressourcer kan udvikle deres konkrete kommunikationsplaner på baggrund af. Ligeledes ville StratCOm være en naturlig del af fx en fremtidig Piratstrategi i forhold til situationen ud for Afrikas Horn. Formålet ville dels være at tilsikre kommunikations inddragelse i strategiudviklingen, dels at have en ensartet information til alle relevante stakeholders, og dels at fremme og skabe opbakning til opnåelsen af de fastsatte målsætninger. Strukturen der skulle håndtere dette kunne omfatte 25 : En tværministeriel styregruppe (departementschefniveau), ledet af statsministeriet. Denne har godkendelsesansvaret. Den tilsikrer politisk ledelse og guidance i processen. Gruppen varetager ligeledes koordination med partnerlande og allierede samt kan rådgive det politiske niveau om kommunikationsintegration i strategiudvikling og de kommunikative effekter af trufne beslutninger. En tværministeriel koordinationsgruppe der kan varetage udvikling af den rammesættende kommunikationsstrategi og løbende tilse dens implementering og koordinering på tværs af ressourcerne. Koordinationsgruppen bør have fast repræsentation fra deltagende aktører (ressourcerne). De enkelte ressourcer, og andre aktører, varetager selv kommunikationsplanlægningen inden for deres respektive områder på baggrund af koordinationsgruppens rammesættende kommunikationsstrategi; de er også repræsenteret i koordinationsgruppen. Konklusion Strategisk Kommunikation hænger uløseligt sammen med strategi og strategiudvikling. Denne er i sin essens tværministeriel, og StratCom er det derfor også. StratCom udvikles sideløbende med strategierne samt udspringer af og understøtter disse. Information er en ressource, der anvendes på lige fod med og/eller integreret i de øvrige af statens eller alliancens ressourcer (Militære, Politiske, Økonomiske og Civile). StratCom er derfor (25) Ibid., s

21 både en traditionel kommunikationsaktivitet (ressource i sig selv), i relation til bl.a. udmeldinger om strategien selv, og en proces i strategiformuleringen og implementeringen, ligesom den er en integreret del af de øvrige ressourcer. Overordnet set har brugen af StratCom dermed to generelle formål. Dels at understøtte den formulerede strategi gennem direkte kommunikationsaktiviteter, dels at understøtte de øvrige ressourcers aktiviteter med kommunikation. De to kan fungere samtidigt eller forskudt af hinanden. Er kommunikationens rolle at understøtte eller forstærke effekten af et eller fl ere af de fi re magtinstrumenters aktiviteter i en given krise eller konfl ikt eller for at opnå effekter andre steder i det strategiske miljø, vil kommunikationen naturligvis udspringe af de kortsigtede mål, der skal opnås (baseret på konkrete planer) eksempelvis konfl iktløsningen - men vil også dybest set være rodfæstet i den langsigtede politik, eller strategi, som jo vil fortsætte under og efter en given konfl ikt. Det er en politik, som bygger på statens værdi- og holdningsgrundlag, og som dermed er rammesættende for alle ressourcerne. Men selv om StratCom er en proces, der skal tilsikre kommunikationsintegration i strategier og disses koordinering og synkronisering, er der stadigvæk brug for strukturer som kan varetage ansvaret for disse funktioner. Set i forhold til Danmark kunne dette pege på et behov for at udvikle faste processer og strukturer, som kan varetage StratCom. Dels for at imødekomme kravene, som er opstået som en konsekvens af det moderne informationsmiljø, og for at følge den internationale udvikling. Dels for at understøtte fremtidige nationale strategier, fx en Østafrikastrategi, eller eventuelle fremtidige konfl ikter, hvor Danmark bidrager som en del af en alliance eller koalition. Ydermere er ideerne og konceptet bag StratCom i god tråd med ideen i samtænkning. 20

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop

uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty Strategisk kommunikation Et dansk forsvarskoncept uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui 03-05-2013

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Morten Skovgaard Olsen Gennemsnitstemperatur i Arktis Alle dele af kryosfæren påvirkes Havis Havis Økosystemer Feedbacks Katey Walter Anthony, UAF Muligheder og udfordringer

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

BRIEF. Specialoperationer kan gøre en forskel i samtænkt konfliktforebyggelse FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

BRIEF. Specialoperationer kan gøre en forskel i samtænkt konfliktforebyggelse FORSVARSAKADEMIETS FORLAG BRIEF Specialoperationer kan gøre en forskel i samtænkt konfliktforebyggelse Af Lars H. Ehrensvärd Jensen, major, Institut for Strategi, Forsvarsakademiet FORSVARSAKADEMIETS FORLAG BRIEF Specialoperationer

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder

Agenda. Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer. Muligheder Smart City i et energimæssigt perspektiv Frank Elefsen, Teknologichef Teknologisk Institut Agenda Hvad er Smart City og hvem er aktørerne? Udfordringer Muligheder Hvad er Smart City? Definition fra European

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

OVERORDNET PRODUKTIONSPLAN FOR FOR CENTER FOR MILITÆRE STUDIER/KØBENHAVNSUNIVERSITET

OVERORDNET PRODUKTIONSPLAN FOR FOR CENTER FOR MILITÆRE STUDIER/KØBENHAVNSUNIVERSITET Januar 2010 OVERORDNET PRODUKTIONSPLAN FOR 2011-2014 FOR CENTER FOR MILITÆRE STUDIER/KØBENHAVNSUNIVERSITET Center for Militære Studier Center for Militære Studier er en nyskabelse, der har til opgave at

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Agenda kl. 11:20 11:50 Hvordan kan I selv styre forandringer sikkert

Læs mere

Infodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter

Infodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter Infodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter Kulturministeriet Organiseringen af dansk idræt Team Danmark DIF/IOC DGI DFIF 62 Forbund 180 regionale afdelinger 16 regionale foreninger 80 by

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Informationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark?

Informationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark? DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief 34 Informationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark? Dan Brømsøe Termansen,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises 04-12-2013 1 Why Danmark vinder bronze i innovation, men sakker bagud i forhold til vores

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief NATO i Afghanistan Hvad kan vi lære af missionen, og er vi villige til at

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

[Arbejdernes Landsbank]

[Arbejdernes Landsbank] 1 [Arbejdernes Landsbank] Cybercrime et ledelsesansvar Mikkel Holm-Pedersen, Analysechef PrimeTime Kommunikation A/S 2 Agenda Krisens anatomi hvad gør man før, under og efter krisen? 4 aktuelle tendenser

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET

PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET Forsvarsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn 2012-13 FOU Alm.del Bilag 83, UPN Alm.del Bilag 113 Offentligt PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER,

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

OECD's BEPS-projekt EU som medeller

OECD's BEPS-projekt EU som medeller 21. april 2015 OECD's BEPS-projekt EU som medeller modspiller? Peter Koerver Schmidt, ph.d. Adjunkt, Juridisk Institut, CBS Technical Advisor, CORIT Advisory P/S EU som medspiller EU støtter OECD s BEPS-projekt

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Agenda. Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government. Carsten Ingerslev: caring@erst.dk

Agenda. Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government. Carsten Ingerslev: caring@erst.dk Agenda Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government Carsten Ingerslev: caring@erst.dk Roadmap for forudsætninger Indsatsområder 1 2 Vision og rammefortælling 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 3.2 Digital

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Det handler om formål. af Jeff Gravenhorst PFA Morgenbrief 28. februar 2012

Det handler om formål. af Jeff Gravenhorst PFA Morgenbrief 28. februar 2012 Det handler om formål af Jeff Gravenhorst PFA Morgenbrief 28. februar 2012 1 En global service-forretning med mere end 100 års historie Gruppe-omsætning: DKK >75 milliarder Antal medarbejdere: > 500,000

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Strategisk kommunikation og dansk strategiudvikling

Strategisk kommunikation og dansk strategiudvikling FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer STK/MASTER (MMS) - VUT II/L 2009/2010 Kaptajn Steen Kjærgaard 26. august 2010 Strategisk kommunikation og dansk strategiudvikling Vejleder

Læs mere

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig: Velkommen til Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016 1 Lidt om mig: Jan Støttrup Andersen Force Technology; Audit og Forretningsudvikling Konsulent indenfor ledelsessystemer

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Din organisation og dine mennesker skal være med!

Din organisation og dine mennesker skal være med! Din organisation og dine mennesker skal være med! ITIL V3 kompetenceplanlægning Johnny Jensen Service & Support Forum Service & Support Forum ITIL is a Registered Trade Mark of the Office of Government

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget

Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Side 1 af 9 Formål med strategien 1. At styrke kendskabet til udvalgets arbejde 2. At klæde udvalgets medlemmer på til at prioritere budskaber

Læs mere

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET 22. NOVEMBER 2012 CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET JENS BENNEDSEN INGENIØRDOCENT, LEDER CDL CDL cdio Dev lab HVORFOR? Personlige og sociale kompetencer

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Evidens. Forebyggelsen

Evidens. Forebyggelsen Evidens i Forebyggelsen Udgangspunktet Rapporten sætter fokus på. centrale elementer, kvaliteter og udfordringer ved at omsætte idealet om evidensbaseret forebyggelse i praksis. Sundhedsstyrelsen, Evidens

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES PROGRAM 09:00 Velkomst v. Annette Eriksen, adm. direktør, Rovsing Business Academy 09:10 Udfordringer med forandringsledelse v. Thomas Essendrop, Underviser og seniorrådgiver,

Læs mere

Introduktion til NNIT

Introduktion til NNIT Introduktion til NNIT IT-kontraktsnetværk 18. august 2014 PUBLIC Kort fortalt En af Danmarks fire største leverandører af itservices Vi leverer udvikling, implementering og drift til life sciences, finanssektoren,

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark.

Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark. Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark. Mogens Hørder Patienten som partner i dansk Sundhedsforskning Et Nationalt vidensdelingprojekt 2016-2018 SDU-ViBIS -INVOLVE Udviklingstendenser

Læs mere

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Strategisk t kommunikation i den danske museumsverden 2008 Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Forskningsundersøgelse

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

INDUSTRIEN & SAMTÆNKNING 27. juni 2011

INDUSTRIEN & SAMTÆNKNING 27. juni 2011 INDUSTRIEN & SAMTÆNKNING 27. juni 2011 FAD-DI Konference om mulighederne for dansk industri indenfor global sikkerhed, stabilisering og genopbygning i skrøbelige stater. Foto fra Strategi for den danske

Læs mere

Dean's Challenge 16.november 2016

Dean's Challenge 16.november 2016 O Dean's Challenge 16.november 2016 The pitch proces..with or without slides Create and Practice a Convincing pitch Support it with Slides (if allowed) We help entrepreneurs create, train and improve their

Læs mere

BRIEF. Danske specialoperationer - omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig FORSVARSAKADEMIETS FORLAG

BRIEF. Danske specialoperationer - omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig FORSVARSAKADEMIETS FORLAG BRIEF Danske specialoperationer - omfattende reorganisering og nytænkning er nødvendig Af major Lars Henrik Ehrensvärd Jensen FORSVARSAKADEMIETS FORLAG Forsvarsakademiet BRIEF Danske specialoperationer

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd:

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd: Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg 2. maj 2012 Der blev den 20. april 2012 stillet to spørgsmål fra Forsvarsudvalget på foranledning af Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten (spørgsmål 217 og 218).

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Verdens bæredygtige udviklingsmål Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Oplægget Målenes historie og udformning 2015-målene Processen Fordele og ulemper Hvorfor er målene vigtige? Mål 10: Ulighed De globale

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser?

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? 1. Supra-national level agencies agreements regulations 2. National level policy 3. Institutional level implementation Lejf Moos, 2 Gustav E. Karlsen,

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Den strategisk platform

Den strategisk platform DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere