1 Den kommunikerende organisation i udvikling... 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Den kommunikerende organisation i udvikling... 11"

Transkript

1 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 5 Indhold Forord Den kommunikerende organisation i udvikling Kvalitetstyring af kommunikation Måling af kommunikation Efterskrift Litteratur

2 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 6

3 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 7 Forord Kommunikationsfaget rykker for alvor i de danske virksomheder og organisationer i disse år. Vi ser informationschefer blive kommunikationsdirektører og få fast plads i direktionskredsen. Vi ser de første virksomheder lave egentlig kvalitetsstyring med konkrete procedurer for kommunikationen til de nye ISO-standarder. Og vi ser de første erfaringer med at integrere kommunikationsmålinger i virksomhedens Balanced Scorecard. Kvalitetsstyring og måling af kommunikation har det tilfælles, at det er aktiviteter, der på hver sin måde kobler kommunikationsarbejdet med virksomhedens overordnede strategi og ledelse. Og det er vel det, vi som kommunikationsfolk altid har ønsket: at blive sat på dagsordenen i topledelsen ikke bare som et kommunikationsprojekt, eller dem der kan brygge en god pressemeddelelse sammen, men som et strategisk ledelsesværktøj. Udviklingen har medført en række nye og spændende opgaver for kommunikationschefen- og medarbejderen. Men det er også en stor udfordring at leve op til den nye strategiske status og løbende dokumentere, at man er den nye rolle værdig. Det kræver bl.a., at man sammensætter kommunikationsprocedurer og -målinger, der er velovervejede og lavet på et solidt metodisk grundlag. Det er inspiration til dette arbejde, jeg har ønsket at videreformidle i denne bog. Min egen interesse for at beskæftige mig med kvalitetsstyring og måling stammer fra et ph.d.-projekt om forandringskommunikation, som jeg lavede i samarbejde med Københavns Universitet og kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk (Petersen, 2000). Her forskede jeg fra i, hvordan ledelsen bedst muligt kommunikerer værdibaserede organisationsforandringer som fx et nyt værdigrundlag ud til medarbejderne. Jeg beskriver i min afhandling, hvordan ledelsen i mange danske virksomheder først for alvor forholder sig til den interne kommunikation, når de står med et forandringsbehov og er afhængige af en effektiv forandrings- 7

4 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 8 kommunikation. Det vil sige en kommunikation, der får medarbejderne til at forholde sig konstruktivt til det nye og ultimativt får alle i organisationen til at ændre holdning og adfærd efter de nye interne leveregler. Man ser ofte virksomheder, som ikke kommunikationstræner sine mellemledere, men hvor direktionen samtidig forventer, at de er rustet til at være gode forandringsagenter. En af pointerne i min afhandling er, at god forandringskommunikation starter med en god intern kommunikation i dagligdagen en umiddelbart banal erkendelse, som mange dog har uhyre vanskeligt ved at føre ud i livet. Udvikling af en god intern kommunikationskultur kan nemlig være et forandringsprojekt i sig selv. Baseret på en stor undersøgelse blandt linieledere i Novo Nordisk kunne jeg konkludere, at på samme måde som man kvalitetsstyrer så mange andre af virksomhedens arbejdsprocesser, så er der behov for, at man kvalitetsstyrer virksomhedens kommunikation. Udviklingen inden for de officielle kvalitetsstyringssystemer har siden indhentet denne konklusion; netop nu sidder kommunikationsfolk i mange ISO-certificerede virksomheder og forsøger at leve op til kravet om, at også den interne kommunikation skal indgå i kvalitetsstyringen. Og det er faktisk noget, der hænger tæt sammen med det at måle og i det hele taget arbejde strategisk med kommunikation. Mange ledere og kommunikationsfolk har nikket genkendende til pointerne i min afhandling. På konferencer og universitetshold er mine oplæg blevet fulgt af interessante diskussioner og efterspørgsel på det, som man i mange kommunikationsafdelinger higer efter: Eksempler på hvordan man helt konkret kan arbejde strategisk med kommunikation til hverdag og fest så at sige; altså i dagligdagen og ved særlige udfordringer, som fx de branding-projekter så mange virksomheder netop i disse år gennemfører. Jeg har arbejdet på at føre afhandlingens konklusioner ud i livet, lige siden jeg afleverede den i Dette arbejde har bl.a. resulteret i to nye strategiske værktøjer, som har en væsentlig styrke på to områder: De er skabt med direkte afsæt i noget af den nyeste forskning på feltet. Og så er de udviklet på baggrund af et konkret behov i nogle af de virksomheder, 8

5 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 9 som jeg har arbejdet med. Det er ikke indviklede, videnskabelige metoder men gennemtænkte brugsmodeller, der er skabt i samarbejde med nøglepersoner i virksomhederne, godkendt af ledelserne og i dag fungerende i praksis. Min hensigt med på denne måde at præsentere værktøjerne for en bredere målgruppe er ikke at fremstille dem som den eneste måde at gribe kvalitetsstyring og måling an på. Det er vigtigt at understrege, at entydige løsninger og rigtige måder at kvalitetsstyre og måle på, næppe findes. Strategisk kommunikation er ekstremt tæt forbundet med den enkelte virksomheds konkrete udfordringer så målemetoder og sammensætninger, der giver god mening i én virksomhed, kan ikke nødvendigvis overføres direkte til andre. Men i erkendelse af den store efterspørgsel på gode og helt konkrete cases, der kan være til inspiration for andre, har jeg valgt at præsentere noget af mit arbejde i denne lille bog. Bogen er bygget op i tre kapitler. Indledningsvist kridter jeg banen op med den overordnede forståelsesramme, som jeg har udviklet via min afhandling og min erfaring som kommunikationsrådgiver og erhvervsforsker. Der er fokus på den interne kommunikationskultur og elementerne i en holistisk kommunikationsstrategi. I kapitel to introduceres det centrale kvalitetsstyringsbegreb, og jeg præsenterer et konkret eksempel på, hvordan en procedure for kommunikation kan se ud og anvendes i praksis. Bogens tredje kapitel sætter fokus på måling af kommunikation. Jeg præsenterer først et bud på en forståelsesramme for strategisk kommunikationsmåling og en model for processen, der skal knytte virksomhedens kommunikationsaktiviteter til dens overordnede strategi og vision. Dernæst introducerer jeg det værktøj, som måler kommunikationen og troværdigheden af virksomhedens værdier i dette tilfælde af en branding-proces som et perspektiv i Balanced Scorecard. 1 1 Det er ikke de specifikke styringsværktøjer (ISO og Balanced Scorecard), der i sig selv er omdrejningspunktet for min interesse. Andre virksomheder anvender med stor tilfredshed andre styringsværktøjer. Det afgørende er, at virksomhedens kommunikation kommer ind i en ramme, som har topledelsens vedvarende opmærksomhed. 9

6 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 10 Jeg skylder en stor tak til virksomhederne bag bogens cases Novozymes A/S, hvor jeg var ekstern sparringspartner, og Novo Nordisk Servicepartner A/S, hvor jeg var ansat i ledelsen som strategisk kommunikationsrådgiver. Tak til kommunikationsdirektør Anne-Marie Skov og kommunikationskonsulent Margaret Hunter fra Novozymes, som jeg har arbejdet sammen med under udviklingen af den beskrevne målemetode. Og tak til kvalitetsleder Jens Erik Jacobsen og kvalitetskonsulent Charlotte Andersen fra Novo Nordisk Servicepartner, der har introduceret mig for den helt nye verden, som kvalitetsstyring ved første møde udgør. Helle Petersen Juli 2002

7 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 11 1 Den kommunikerende organisation i udvikling Når man taler med danske topledere om virksomhedens kommunikation, er tendensen tydelig: Det traditionelle fokus på den eksterne kommunikation er blevet suppleret af en stigende interesse for virksomhedens interne kommunikation. Hvor de fleste topledere for blot fem-ti år siden var ensidigt fokuseret på presse- og medierelationer, så tyder helt nye undersøgelser 2 på, at god kommunikation med medarbejderne står højt på ledelsens dagsorden. Toplederen er i vid udstrækning den, der sætter normerne for virksomhedens syn på kommunikation, og som dermed bestemmer, hvor mange ressourcer menneskelige som økonomiske der skal bruges på kommunikation. Derfor er det jo godt nyt ud fra en kommunikationsmæssig synsvinkel, at man helt i toppen af virksomheden endelig har fået øjnene op for, at kommunikation ikke bare er noget med at sætte kommaerne de rigtige steder og skrive forståeligt. Nu handler de kommunikationsfaglige udfordringer snarere om at udvide fokus fra virksomhedens massemedier til også at inddrage den daglige kommunikation. For alle de officielle og glittede informationsmaterialer som årsberetningen, pjecerne og pressemeddelelserne er ikke den eneste kommunikation, der betyder noget. Hele organisationen kommunikerer Enhver medarbejder er ambassadør for virksomheden Enhver tekst er ambassadør for virksomheden 2 Sammen med Anne Katrine Lund har jeg interviewet 12 administrerende direktører om deres holdning til og arbejde med kommunikation. De 12 bud. Danske topledere om kommunikation udgives på Samfundslitteratur i efteråret

8 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 12 Meget kommunikation foregår i dagligdagen, langt væk fra kommunikationsafdelingens flotte årsberetninger og pjecer om, hvad virksomheden står for. Samtlige medarbejdere er praktisk talt kommunikationsmedarbejdere, for de kommunikerer jo hver eneste dag, formelt og uformelt. Nogle forhandler måske, andre skriver breve og har andre former for kontakt med virksomhedens interessenter, nogle underviser og holder eksempelvis oplæg om virksomheden rundt omkring på konferencer. Integreret kommunikation I dag giver det ikke længere mening at tænke virksomhedens interessenter i alt for separate grupper. Med denne erkendelse opstod begrebet integreret kommunikation. Pressen er fx en ekstern interessent, men journalister læser også personaleblade, som jo er skrevet til interne interessenter, nemlig medarbejderne. Og medarbejderne er ikke kun interne interessenter, men måske også medlem af en interesseorganisation eller et politisk parti, og dermed ekstern interessent for organisationen. Grænserne flyder ud, og derfor kan man ikke længere sende forskellige budskaber til hhv. pressen og medarbejderne. Man kan ikke separere sine kommunikationsaktiviteter, og man kan ikke bare sætte sin lid til de formelle informationskanaler. Den uformelle kommunikation er ekstremt vigtig, og det samme gælder lederens daglige samtaler med medarbejdere og kollegaer. Medarbejderne får en meget stor del af deres viden om virksomheden dels fra deres personlige netværk i virksomheden, dels fra de uformelle samtaler med chefen. Den nødvendige troværdighed Troværdighed er helt centralt, når vi taler kommunikation. En høj troværdighed er en forudsætning for at tiltrække og fastholde attraktive kunder, samarbejdspartnere og ikke mindst kompetente medarbejdere. Alle er jo relationer, som grundlæggende er bygget på tillid og troen på, at virksom- 12

9 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 13 heden vil skabe værdi for den enkelte. Og virksomhedens kommunikation den formelle såvel som den uformelle er afgørende for, om den opfattes som værende troværdig. Et interessant eksempel på koblingen mellem kommunikation, troværdighed og økonomi er blevet dokumenteret af analysevirksomheden Cyber Dialogue (2000): I 1999 ændrede 10.3 millioner amerikanere mening om en finansiel servicevirksomhed udelukkende ud fra deres erfaringer med organisationens hjemmeside. 30% af dem skiftede forsikringsselskab 18% skiftede investeringsrådgivere 13% skiftede bank Amerikansk og dansk virksomhedskommunikation kan måske ikke umiddelbart sammenlignes, men undersøgelsen rammer ind i kernen af en væsentlig pointe og udfordring: Kunderne opfatter virksomhedens hjemmeside som en direkte afspejling af virksomheden og i dette eksempel vælger de altså på den baggrund at finde en anden virksomhed at lave forretning med. Selvfølgelig er der andet end kommunikation, der spiller ind på en virksomheds troværdighed. Det vigtige er, at der er en konsekvent sammenhæng mellem det, man siger man er fx i sin vision eller sit værdigrundlag og det, man rent faktisk lever op til i sine handlinger. Anne Katrine Lund er en af de danske forskere, der senest har arbejde med troværdighedsbegrebet (Lund, 2000). Hendes arbejde viser, at hvis en virksomhed skal have en stabil troværdighed, så er der tre faktorer, der skal hænge sammen: Image-ønske det som virksomheden ønsker at være Identitet det som virksomheden i virkeligheden er Ethos det som virksomheden rent faktisk opleves som af dens interessenter og offentligheden i det hele taget 13

10 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 14 Det er helt banalt, at der skal være sammenhæng mellem det man siger, og det man gør heraf det meget brugte ledelsesslogan Walk the talk. Men Lunds troværdighedsmodel føjer endnu et element til, nemlig det at ord og handling også skal harmonere med de konkrete oplevelser, som interessenterne har med virksomheden. I hvert fald de trykte ord kan i en vis udstrækning styres af kommunikations- og marketingafdelingen. Men handling og de deraf følgende oplevelser er i sagens natur lagt ud til alle virksomhedens medarbejdere. Omsat til praksis svarer modellen til, at hvis en virksomhed fx ønsker at blive opfattet som en omsorgsfuld virksomhed, der er engageret i miljøet og medarbejdernes velbefindende, så skal handlinger samtidig vise, at image-ønsket er ægte, og virksomhedens interessenter skal kunne nikke genkendende til, at den er omsorgsfuld i sine konkrete handlinger. Først da har virksomheden et stabilt grundlag for troværdighed. Forventninger til virksomheden Vi har alle sammen nogle forventninger til forskellige virksomheder. Hver eneste gang man oplever en virksomhed kommunikere formel på hjemmesiden, i årsberetninger, pjecer osv. og uformelt via hver eneste medarbejder så sætter virksomheden et identitetsaftryk, som får interessenterne til at justere sine forventninger. Forventning til en virksomhed Oplevelse med virksomhedens kommunikation Justeret forventning til virksomheden 14

11 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 15 Som medarbejder kommunikerer man også, når man ikke er på arbejde. Når man fx er ude i private sammenhænge, hvad end det er til fest eller til forældremøde, og snakken falder på, hvad man laver, og hvor man arbejder. I de tilfælde er det altafgørende, at virksomhedens medarbejdere er stolte af deres arbejdsplads og af det, de laver. Det er nemlig i de situationer, at man som medarbejder er en uhyre vigtig ambassadør for sin arbejdsplads. I den uformelle private kommunikation er det nemlig oftest organisationens identitet, der kommer til udtryk. Den, man taler med, får jo en indsigt i virksomheden, som kan supplere det, som han eller hun fx kan læse om virksomheden i pressen eller i de annoncer, som virksomheden selv profilerer sig i. Og med denne nye indsigt kan vedkommende så justere de forventninger, som han eller hun allerede havde til virksomheden. Troværdig branding starter indefra Troværdighedsmodellen kan med stor relevans kobles til de branding-projekter, der i disse år gennemføres så mange af, og som bl.a. går ud på at skabe nogle bestemte forventninger til virksomheden. Branding handler om at finde frem til de karakteristika, der gør virksomheden unik, så det kan bruges strategisk i virksomhedens kommunikation. Oprindeligt var et brand eller et varemærke uløseligt forbundet med virksomhedens produkter. Men efterhånden som produkter ligner hinanden mere og mere, har virksomhederne fået behov for at finde supplerende konkurrenceparametre. Dermed begyndte der at komme mere fokus på hvad virksomheden står for, og hvordan man arbejder, snarere end på hvad man producerer. Byder man i virksomheden en række konsulentbureauer indenfor for at give et bud på, hvordan de ville gribe en branding-proces an, er det om at holde tungen lige i munden. For selvom mange vil hævde, at netop deres metode er unik, og selvom der er forskellige definitioner af samme begreber (tænk bare på hvor forskelligt vision og mission bruges og forstås), så er det overordnet set samme gamle vin på forskellige nye flasker, der her sælges. Det handler nemlig om 15

12 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 16 bevidst at skabe positive forventninger til virksomheden ved at undersøge: BRANDING hvem er vi (identitet belyses via interview med medarbejdere) hvordan opleves vi (ethos belyses fx via interview med nuværende og potentielle kunder) hvor vil vi hen (image-ønske som fx er givet i virksomhedens forretningsstrategi) Et interessant dilemma kan hurtigt vise sig i hvert fald hvis virksomheden er i en forandringsproces: Skal brandingen bygges på den reelle identitet, som den her og nu er kommet til udtryk i medarbejderinterview? Eller skal man tage udgangspunkt i forandringsbehovet fx en ny forretningsstrategi, der tvinger virksomheden til at gøre op med tidligere tiders måde at organisere og udføre arbejdet på? Man kan finde konsulenter, der vil kæmpe for hver deres synspunkt, og konsulenter der lader beslutningen være op til kunden. Det er nødvendigt, at man selv sætter sig ind i de elementer, der er på spil, så man kan udfordre konsulenterne på deres metode og eksempelvis deres holdning til samarbejde med virksomhedens interne projektansvarlige. Et fast holdepunkt i troværdighedsmodellen er en god start. Står man over for store forandringer, kan et brandingprojekt på den ene side være perfekt timet: Man får redefineret sine visioner og værdier og gennemarbejdet den nye positionering. Samtidig får man indsigt i medarbejdernes oplevelse af virksomhedens værdier, som kan bruges som løftestang i den forestående forandringskommunikation. Den nye visuelle identitet nyt logo, ny skrifttype, billeder osv. kan være et effektivt kommunikationsmiddel, når forandringerne skal lanceres internt såvel som eksternt. Men hvis et brand primært bygges på image-ønsker, skal man samtidig være uhyre opmærksom på en række faldgruber. For medarbejderne vil ikke nødvendigvis kunne genkende 16

13 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 17 sig selv i alt det nye branding-materiale om, hvad virksomheden står for. Og hvis man oplever en massiv kommunikation måske ligefrem i eksterne medier af virksomhedens nye ansigt, som man ikke kan identificere sig med, så oplever man brandingen som manipulerende, som hul markedsføring. I bedste tilfælde bliver brandingen ligegyldig i værste fald undergraver den virksomhedens troværdighed. Medarbejderne er virksomhedens vigtigste ambassadører, så det er problematisk, hvis de ikke kan nikke genkendende til den virkelighed, der tegnes i medierne: Ja, det kan godt være, at de gør os tillokkende i de nye jobannoncer men de er jo også lavet af marketing, og de har ikke altid jordforbindelsen i orden. Sådan kunne et udpluk af en nabosnak over hækken lørdag formiddag sagtens lyde. Og kombineres denne snak med en eneste uheldig oplevelse med virksomheden, så kan der for alvor komme ridser i lakken og nedjustering af forventningerne hos naboen, som måske også er kunde, bruger eller ligefrem aktionær. En troværdig branding starter indefra. Ikke nødvendigvis med at samtlige medarbejdere synes, at det nye er velkendt og helt fantastisk, men med at de forstår nødvendigheden af virksomhedens nye værdier og henvendelsesformer. Og med at de i dagligdagen oplever, at man fra ledelsens side rent faktisk gør en seriøs og konsekvent indsats for at gøre image-ønskerne til identitet. Branding-processen skal i disse tilfælde kombineres med intens forandringskommunikation i de enkelte afdelinger. Der er altså ikke nødvendigvis noget galt i, at branding er strategisk funderet i nogle ledelsesformulerede image-ønsker men der skal gøres en proaktiv og seriøs indsats for at skabe forståelse for og accept af det nye ude i de enkelte afdelinger. Man må fra direktionens side være åben omkring det faktum, at måske dele af virksomheden endnu ikke er på højde med brandingens løfter. Udviklingsbehovet skal kommunikeres, og man må være villig til at måle på, om udviklingen rent faktisk sker. Forudsætningerne for god forandringskommunikation vender jeg tilbage til senere i dette kapitel, måling af virksomhedens branding i kapitel tre. 17

14 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 18 Kommunikation vs. marketing Den traditionelle fagkamp mellem kommunikations- og marketingafdelingen kan blusse op, når virksomheden skal brandes. Men det er samtidig en oplagt chance for at skabe en gensidig forståelse for hinandens fag, når man side om side skal arbejde for samme mål: At få skabt det helt rigtige brand, som vil få en central rolle i såvel kommunikationssom marketingafdelingen. Man må tage nogle nødvendige kampe fx om hvorvidt man kun skal vælge værdier, som vil virke tiltrækkende på kunderne (marketingafdelingen), eller om man skal vælge de værdier, som medarbejderne bredt i organisationen rent faktisk lever efter (kommunikationsafdelingen). Eller om hvordan lanceringen skal foregå skal man ud med store kundekampagner, så snart tryksværten på de nye profilbrochurer er tør, eller skal man introducere det nye logo og ideen bag det for medarbejderne først? Naturligvis vil marketing ofte lægge mere vægt på, hvad kunderne siger, end på hvad medarbejderne siger. Men også her kan en snak om troværdighedens mere eller mindre direkte indflydelse på salg og bundlinie være døråbneren til et konstruktivt samarbejde. Marketing har jo også kun interesse i, at den interne kommunikation fungerer, så medarbejderne er klædt på til at fungere som ambassadører, der understøtter deres indsats over for kunderne. Og her er det i første omgang kommunikationsafdelingen, der skal på banen. Bl.a. med en kommunikationsplan for den interne branding. Hvordan den kan se ud, vender jeg tilbage til i kapitel tre. Kommunikationsafdelingens nye rolle Det er i kommunikationsafdelingens traditionelle ydelser, at man typisk finder virksomhedens image-ønsker; i alle de formelle og glittede kommunikationsprodukter på hjemmesiden, i årsberetningen osv. Men den høje kvalitet i disse professionelle kommunikationsprodukter betyder ikke meget, hvis virksomhedens interessenter får et dårligt indtryk af organisationen, når de får et brev, de ikke forstår. Eller når de 18

15 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 19 ringer til virksomheden, og receptionisten ikke ved, hvad de taler om, ikke kan besvare spørgsmål og heller ikke er sikker på, hvem de skal stille videre til så man ender i klassikeren, hvor man kastes rundt i telefonsystemet. I kommunikationsafdelingen må man altså erkende, at én ting er at arbejde for en høj kvalitet i de kommunikationsprodukter og -kanaler, man selv har ansvar for. Det er en ganske anden men mindst lige så afgørende sag at sikre høj kvalitet i virksomhedens samlede kommunikationsaktiviteter. De interne såvel som de eksterne, de formelle såvel som de uformelle. Faktisk er det netop i det personlige møde med virksomheden altså i telefonsamtalen eller i det personlige brev at interessenterne er allermest kritiske over for den måde, der kommunikeres på (Lund, 2000). Man ved godt, at det, der fx står i annoncer, er skrevet til en meget bred målgruppe, og det indstiller man sine forventninger efter. Men når man får et brev med ens eget navn i øverste venstre hjørne, måske endda svar på en personlig henvendelse, så bliver man langt mere fintfølende og har langt højere forventninger til kommunikationsformen og tonen i brevet eller samtalen. Og det er jo ikke professionelle kommunikationsfolk, men fx sagsbehandlere eller servicemedarbejdere, der varetager virksomhedens personlige kommunikation i langt de fleste tilfælde. De repræsenterer en meget vigtigere side af virksomhedens ansigt end flotte årsberetninger og profilmateriale. Det betyder, at en af kommunikationsafdelingens helt centrale roller bør være at rådgive andre i virksomheden. Vi har i dag en af de største udfordringer i at sprede nogle af vores formidlingsmæssige kompetencer ud til resten af organisationen en normativ opdragende såvel som en mere specifik kompetenceudviklende rolle. Virksomheden er altså én stor kommunikerende organisation og når alle medarbejdere er virksomhedens ambassadører, så må man sørge for, at de er rustet til denne rolle. Man må sørge for, at de er velinformerede og har en forståelse af, hvad der rør sig, og hvor virksomheden er på vej hen. Dem der har den største indflydelse på, om medarbejderne er gode ambassadører, er virksomhedens mellemledere. 19

16 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 20 Gode ambassadører hvordan? Vi ved fra både danske og internationale undersøgelser, at medarbejderne ønsker at høre vigtige budskaber fra deres nærmeste leder. Selvfølgelig spiller topledelsen en vigtig rolle, men den handler først og fremmest om at tegne det store billede visionen og de helt overordnede linier i, hvor virksomheden er på vej hen, og hvordan man har tænkt sig at vejen derhen skal gå. Når jeg så stærkt anbefaler, at man gør meget mere ud af at klæde mellemlederne på til at være gode interne kommunikatorer, så betyder det imidlertid ikke, at topledelsen kan læne sig tilbage i læderstolen. En god intern kommunikationskultur kommer af, at man kombinerer central kommunikation (massekommunikation) med lokal kommunikation (interpersonel kommunikation i nærmiljøet, dvs. i den enkelte afdeling eller det enkelte team). 3 CEN/LOK-STRATEGIEN CENTRALT Medarbejderblad Stormøder med direktionen Intranet Pjecer Osv. LOKALT Afdelingsmøder Seminarer Medarbejdersamtaler Osv. Mellemlederen kan betragtes som en katalysator i virksomheden. Det vil sige, at han eller hun spreder information ud i virksomheden ikke ubearbejdet, for så kunne man lige så godt bruge virksomhedens massemedier, men i en oversættelse der er tilpasset målgruppen. En leder i Novo Nordisk beskriver mellemlederens kommunikationsmæssige rolle på en meget klar måde (1999, s. 85): 3 Cen/lok-strategien stammer fra sundhedsoplysningen. Her er det dokumenteret, at man når den største sandsynlighed for holdnings- og adfærdsændring, når man kombinerer centrale og lokale kommunikationsindsatser (Petersen, 2000, s. 52). 20

17 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 22 Oversættelse starter fra toppen Som kommunikationsrådgiver er jeg ofte ude for, at grupper af mellemledere kontakter mig for at få gode råd til rollen som forandringsagent. Situationen er typisk den, at der i virksomheden er lanceret et forandringsprojekt, og nu har de fået kommunikationsansvaret overdraget fra topledelsen. Nu er det os, der skal kommunikerer det videre ud i organisationen, fortæller de typisk og beder om vejledning i, hvordan de undgår at gå i de værste fælder. Det er efterhånden udbredt viden, at dårlig kommunikation er årsagen til, at mange forandringsprojekter aldrig opnår medarbejdernes fulde forståelse og accept. Men til trods for mellemledernes gode hensigter, er de faktisk allerede oftest helt uforskyldt ved at gå i den første. Det bliver nemlig meget ofte klart, at grunden til at de har så svært ved at planlægge deres kommunikation er, at de ikke selv har fået nok eller måske snarere fået den rigtige information om, hvad forandringerne betyder for deres områder. Hvis man forventer, at mellemlederne skal leve op til deres vigtige rolle som forandringsagent, så kræver det, at topledelsen involverer dem i god tid, før budskaberne skal kommunikeres bredt ud i virksomheden. Og at man sørger for at informere dem så åbent og grundigt som overhovedet muligt. Samtlige mellemledere, jeg har haft kontakt med, har understreget, hvor vigtigt det er, at de selv får forandringerne ind under huden, før de kan være trygge ved at præsentere deres medarbejdere for projektet. Som en afdelingsleder forklarede: De stiller jo også de kritiske spørgsmål. Så står man der med håret i postkassen, hvis man ikke rigtigt ved, hvad man skal svare og måske endda selv har samme tvivl om projektets realisme, som man simpelthen ikke har haft lejlighed til at diskutere med ledelsen. Mellemleder om behovet for tidlig involvering 22

18 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 23 HVAD SKAL KOMMUNIKERES UNDER FORANDRINGER? En forståelse for nødvendigheden af at forandre Formålet med forandringerne Potentialet for virksomheden og visioner for medarbejderne Medarbejdernes fremtidige rolle og muligheder, dvs. Hvad betyder det for mig? God forandringskommunikation og god intern kommunikation i det hele taget kræver, at man tænker kommunikation ind allerede fra starten af et projekt. Dette er et markant og væsentligt opgør med den traditionelle arbejds- og beslutningsproces, hvor kommunikation højst indgår som et sidste punkt på dagsordenen. Kommunikation skal integreres langt mere bevidst og synligt, både hvad angår projektarbejde og ledelse. Det indebærer, at kommunikation overvejes som en del af selve beslutningsprocessen. Kommunikationschefen med ved direktionsbordet Når man i mange af vores store internationale koncerner ser kommunikationsdirektøren få fast plads i direktionen, så skyldes det netop erkendelsen af, at denne placering er en forudsætning for at træffe de rigtige valg i rette tid. Når man sidder med ved direktionsbordet, overhører man nemlig også alle de lange og nogle gange svære diskussioner af fordele og ulemper, som ligger før den endelige beslutning. Dermed får man et langt bedre grundlag for at forstå hvilke elementer, der er på spil, og som man skal forholde sig til i den efterfølgende kommunikationsindsats. Det er ikke nok efterfølgende at få et fyldigt og nok så åbent og velment referat. Emner og detaljer, som for direktionen umiddelbart kan synes irrelevante eller glemmes kan have stor betydning for trænede kommunikations-ører, som er vant til at være djævelens advokat for både medarbejdere og ledelsen. En anden væsentlig grund til at kommunikationschefen eller -direktøren bør sidde med ved direktionsmøder er, at 23

19 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 21 Man skal ikke bare lire det samme af, som man selv har hørt fra sin chef. Budskabet skal oversættes til noget, der er vedkommende for de medarbejdere, der skal høre det. Leder om liniekommunikation Når medarbejderne helst vil høre vigtige budskaber fx om organisationsforandringer fra deres nærmeste leder, så er der en ganske enkel grund til det: Så snart man hører eller læser om et nyt vigtigt tiltag i virksomheden, så er der én ting, som alle medarbejdere tænker på: Hvad betyder det for mig? Og det spørgsmål kan direktøren og redaktionen af medarbejderbladet næppe svare på. Det kan derimod den nærmeste leder, der kender den enkelte afdeling og den enkelte medarbejder. Derudover er det jo den nærmeste leder, som medarbejderen er vant til at tale med og få information fra og som løbende vurderer og evt. belønner medarbejderens indsats. Der er altså mange gode grunde til, at nærmeste leder kan komme igennem med nogle budskaber på en mere effektiv måde end fx direktøren. Mellemlederens opgave er at tage budskabet fra topledelsen, bruge god tid på at forholde sig til det og overveje, hvilke konsekvenser det vil eller kan få for netop hans eller hendes afdeling og de enkelte medarbejdere og endnu bedre tid til at overveje, hvordan budskabet skal kommunikeres til medarbejderne: Hvad skal der til for at gøre budskabet relevant og vedkommende for netop disse medarbejdere? Det lyder måske forholdsvis enkelt, men god tid og ledelse er to ting, der sjældent hænger sammen i praksis. For at denne øvelse skal lykkes for mellemlederen, skal flere ting være givet. Og her kommer vi måske frem til selve akilleshælen i den interne kommunikation mellem ledelse og medarbejdere: Mellemlederne skal selv have fået budskabet oversat fra deres respektive ledere. Og så skal de have nogle gode rammer for kommunikationen med klare retningslinier og træning i at formidle relevans. Her begynder vi at nærme os behovet for at arbejde med kvalitetsstyring af kommunikationen. 21

20 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 24 man som god fagmand har initiativpligt i forhold til sit område. Det vil sige, at man er forpligtet til at reagere på de udviklingsmuligheder eller potentielle problemområder, man ser i sin dagligdag i virksomheden. Og det er ganske andre ting, man får mulighed for at reagere på, når man har fast observationspost helt i toppen af virksomheden. 4 Eksempelvis vil man være en af de første, der hører om, at virksomheden skal i gang med at redefinere sin vision og sit værdigrundlag i et branding-projekt. Her vil man allerede fra de første overvejelser i direktionen kunne argumentere for, at der skal igangsættes et uddannelsesprogram for mellemlederne. For hvis en række nye værdier skal blive til andet end hul ledelsesretorik, så skal mellemlederne spille en stor rolle som oversættere og forandringsagenter. På den måde vil man på forkant med behovet kunne lave målrettede kurser, der træner virksomhedens ledere i at kunne varetage den interne kommunikation. Og det er jo i høj grad mellemlederne, der kan gøre hele forskellen på, om brandingens nye værdier og slogans vil opnå medarbejdernes forståelse og accept, blive integreret i hver enkelt medarbejders dagligdag og dermed blive troværdig. Erfaringen viser, at netop dét er et problemområde i mange virksomheder. Det er nemlig de færreste ledere, der har de kommunikationsmæssige kompetencer, der kræves. Mellemlederen som kommunikator Behovet for at udbrede kommunikationskompetencer kan illustreres i en undersøgelse, jeg har lavet som en del af mit forskningsprojekt i Novo Nordisk. 81% af de danske afdelingsledere (ud af 333) deltog i en spørgeskemaundersøgelse om kommunikation i deres dagligdag. En tredjedel af afdelingslederne synes, at kommunikation er svært, og undersøgelsen viste også, at hele 85% ønsker at blive bedre til at kommunikere med medarbejderne. Disse 4 Det kræver naturligvis, at kommunikationschefen har tilegnet sig de nødvendige strategiske kvalifikationer som supplement til kommunikationsuddannelsen. 24

21 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 25 selvvurderinger kan ses i sammenhæng med to ting. For det første oplevelsen af at ens kommunikation er værdsat. For det andet afdelingslederens opfattelse af kommunikationens vigtighed. Også på disse to punkter ser det sløjt ud med kommunikationens reelle præmisser: 79% oplever, at medarbejderne værdsætter deres kommunikation 61% oplever, at deres chef værdsætter deres kommunikation Værdsættelse er en stor motivationsfaktor. Og når 85% siger, at de gerne vil blive bedre til at kommunikere med medarbejderne, så kan det bl.a. hænge sammen med, at medarbejderne i så høj grad værdsætter afdelingsledernes kommunikation. Funktionscheferne (afdelingsledernes overordnede) er til gengæld ikke altid gode til at vise, at afdelingslederens kommunikationsindsats er værdsat, og det kan fx spille ind på endnu et interessant resultat: 34% Kommunikation er vigtigt, men driftsopgaver skal løses først 10% Kommunikation tager for meget tid fra deres andre opgaver Dette harmonerer ikke just med den teoretiske opfattelse, at når man er leder, så er det ens vigtigste opgave at kommunikere. I en prætest af spørgeskemaet blev jeg da også gjort opmærksom på, at det var omsonst at spørge til afdelingsledernes tidsforbrug på kommunikationsopgaver, for som det blev sagt en leder kommunikerer jo hele tiden! Jeg kan ikke være mere enig, men næsten halvdelen af afdelingslederne anskuer altså blot kommunikation som en del af deres job, og tilmed en del som enten tager for meget tid, eller som ikke er så vigtig som driftsopgaver. 25

22 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 26 Jeg mener, at disse resultater hænger sammen med, at intern kommunikation igennem mange år har været meget lavt prioriteret i de fleste virksomheder og organisationer. Det er en udbredt misforståelse, som bl.a. stammer fra uddannelsessystemet, at kommunikation kommer af sig selv. Grundlæggende er kommunikation ikke noget, man bliver trænet i, det er noget, man forventes at kunne. Man tror, at hvis man ved noget om et emne, så kan man også formidle det til andre. Fra forskningen ved vi efterhånden en hel del om, hvilke strategier og teknikker, der sikrer optimal og troværdig kommunikation. Og heldigvis går udviklingen i den rigtige retning. Der er kommet en langt mere udbredt erkendelse af, at den interne kommunikation er mindst lige så vigtig som den eksterne. Alligevel afholder man sig i de fleste virksomheder fra at formulere konkrete retningslinier for kommunikationen. Det er ellers noget, de fleste mellemledere selv efterspørger: Vi har ikke skrevet noget ned om liniekommunikationen. Heller ikke om, hvilke kommunikationskanaler, der skal bruges til hvad. Fx om hvornår en information skal i medarbejderbladet, eller hvor meget skriftlig information, medarbejderne skal have. På den måde flyder rammerne for kommunikationen måske lige lovligt meget. Det er op til den enkelte leder at afgøre kommunikationsformen, og hvilket grundlag har man så at afgøre det ud fra? Mellemleder om manglen på retningslinier De rette rammer Hvis man vil sikre sig de ideelle rammer for forandringskommunikation, kræver det en vedvarende indsats for virksomhedens kommunikation i dagligdagen. Der skal sættes ind fra to sider: 26

23 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 27 DE OBJEKTIVE PRÆMISSER Eksplicit definition af og ansvarsfordeling i den interne kommunikation. Dette er selve kernen i en kvalitetsstyring af virksomhedens kommunikation. DE SUBJEKTIVE PRÆMISSER Kommunikationen skal sættes på ledelsens dagsorden ikke bare under organisationsforandringer, men som et effektivt ledelsesværktøj. Det kræver for det første, at man træner sine ledere i relevansformidling og konsekvent prioriterer kommunikationsegenskaber, når man forfremmer eller ansætter nye ledere. For det andet at kommunikation integreres i diverse interne målings- og belønningsprogrammer, så der aldrig stilles spørgsmålstegn ved kommunikationens vigtighed. Begge præmisser imødekommes, når man vælger at kvalitetsstyre virksomhedens kommunikation. Kvalitetsstyring indebærer nemlig noget så umiddelbart banalt som at definere det normative udgangspunkt fx hvad vi mener, god kommunikation er i vores virksomhed. Hvem har ansvaret for hvad, hvor højt prioriterer vi de enkelte kommunikationskanaler, og hvad er kvalitet i det hele taget hos os? 5 Så er der de eksplicitte retningslinier. Netop det eksplicitte er helt centralt i at kvalitetsstyre og senere være i stand til at måle virksomhedens kommunikation. Igen handler det om at diskutere og fastlægge, hvad man vil med sin kommunikation. Det gælder både virksomhedens udtryk i relationen til de forskellige interessenter og brugen af de enkelte kommunikationskanaler og kommunikationsprodukter. 5 En introduktion til nogle af de grundlæggende elementer i kvalitetsstyring af kommunikation er beskrevet i Lund & Petersen, 1999, s

24 31974_01-56_strategisk kom :05 Side 28 Endelig er der så det, som er ekstremt vigtigt, ikke mindst når man begynder at måle kommunikation: Man kan selvfølgelig ikke bare kan opstille retningslinier, uddelegere ansvar og definere kvalitetskrav uden samtidig at give medarbejderne en reel mulighed for at leve op til alle de gode hensigter. Kompetenceudvikling bredt i virksomheden er som beskrevet altafgørende, når man begynder at arbejde strategisk med kommunikation. Og det er netop her, mange virksomheder svigter. Selv når man ser nogle af de mest anerkendte kommunikationsafdelinger, som har den strategiske dimension i orden, så kniber det tit med tid og ressourcer til at udfolde de kommunikationsmæssige kompetencer til resten af organisationen. Men hvis kvalitetsstyring og måling virkelig skal flytte noget, må man nødvendigvis arbejde på at optimere kommunikationen bredt i den kommunikerende organisation. ISO-certificeret eller ej: De fleste virksomheder vil kunne løfte kvaliteten af deres samlede kommunikationskapital betydeligt med kvalitetsstyring. Processen er anstrengelserne værd både for kommunikationsafdelingen selv, fordi kvalitetsstyring involverer topledelsen i såvel beslutnings- som implementeringsfasen, men også for mellemlederne, som mange steder er frustrerede og ønsker retningslinier, og endelig for bundlinien, fordi en dårligt kommunikerende virksomhed hurtigt mister sin troværdighed.

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces 24.04.08 Når virksomheden melder forandringer ud til medarbejderne, er aktiv involering af mellemlederne en kritisk succesfaktor. Af Helle Petersen

Læs mere

Forandringskommunikation

Forandringskommunikation Forandringskommunikation Sådan påvirker du holdninger og adfærd med din kommunikation Fagligt selskab for Sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning den 20. marts 2013 Kort om mig Erhvervsforsker,

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Hvad er udfordringen? 11-03-2014

Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Hvad er udfordringen? 11-03-2014 Kommunikation der forandrer Implementering af kliniske retningslinjer Kommunikationsforsker og rådgiver Helle Petersen post@hellepetersen.dk Min baggrund Ph.d. og erhvervsforsker i forandringskommunikation,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Kommunikation der forandrer. Grundvilkår for kommunikation. Grundvilkår for kommunikation. Kort om mig. Forandringskommunikation handler om

Kommunikation der forandrer. Grundvilkår for kommunikation. Grundvilkår for kommunikation. Kort om mig. Forandringskommunikation handler om Kommunikation der forandrer Grundvilkår for kommunikation Mennesker skaber mening! Den gode lederkommunikation giver perspektivet! Helle Petersen, ph.d., MPO Center for organisationspsykologi, Roskilde

Læs mere

Kommunikations- politik. December 2017

Kommunikations- politik. December 2017 Kommunikations- politik December 2017 Indhold En kommunikationspolitik for alle Fem principper for god kommunikation Målgrupper Kommunikationskanaler Det daglige kommunikationsansvar Ekstern kommunikation

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

afholdt d. 6. juni 2013 Forudsætninger for forandring Hvem er jeg? Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation 06-06-2013

afholdt d. 6. juni 2013 Forudsætninger for forandring Hvem er jeg? Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation 06-06-2013 Forudsætninger for forandring - hvordan kommunikerer man sig til en ændring i hygiejneadfærd på arbejdspladsen? Helle Petersen, ph.d., MPO Lektor i strategisk kommunikation, Roskilde Universitet Erhvervsforsker,

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Strategi for den interne kommunikation

Strategi for den interne kommunikation Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

Kommunikationsgrundlag

Kommunikationsgrundlag Afdeling: Direktionssekretariatet Kommunikation Udarbejdet af: Mette Pawlik Olesen Journal nr.: E-mail: mette.pawlik.olesen@shs.regionsyddanmark.dk Dato: Oktober 2011 Telefon: +45 88 83 48 07 Kommunikationsgrundlag

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Kommunikationsgrundlag for Sygehus Sønderjylland

INDHOLDSFORTEGNELSE. Kommunikationsgrundlag for Sygehus Sønderjylland 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 BAGGRUND... 3 FORMÅL MED KOMMUNIKATIONSGRUNDLAGET... 3 AFSENDER-MODTAGERFORHOLD... 4 ANSVAR... 4 KOMMUNIKATIONSKANALER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 Kommunikationsgrundlag

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

KOMMUNIKATION. Kommunikations. politik

KOMMUNIKATION. Kommunikations. politik Kommunikations politik 1 Udgivet af: Svendborg Kommune februar 2018 Produktion: Svendborg Kommunes Kommunikationsafdeling Layout: Svendborg Kommunes grafiske afdeling 2 Forord Kommunikationspolitikken

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik God kommunikation i Region Syddanmark Kommunikationspolitik Åbenhed, dialog og borgerinddragelse Introduktion Kommunikationspolitikken er delt i to Indhold 01 02 Den første del beskriver de overordnede

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Kommunikationsstrategien skal sikre sammenhæng mellem det, vi siger og det, vi gør.

Kommunikationsstrategien skal sikre sammenhæng mellem det, vi siger og det, vi gør. Kommunikationsstrategien skal sikre sammenhæng mellem det, vi siger og det, vi gør. Job & Aktivitetscenter Hørkær 1 September 2017 Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi på Job & Aktivitetscenter

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvorfor? Alle større oplæg til projekter, beslutninger og initiativer i KMS skal ledsages af en kommunikationsplan.

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion

Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion Netværket af kommunale kommunikationschefer har udviklet et kodeks - ni principper for organisering og ledelse af den kommunale kommunikationsfunktion.

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Kommunikationspolitik Assens Kommune

Kommunikationspolitik Assens Kommune Kommunikationspolitik Assens Kommune Indholdsfortegnelse 1.0 Kommunikationspolitik...3 1.1 Sådan omsætter vi kommunikationsprincipperne...4 1.2 Sådan føres Kommunikationspolitikken ud i livet...5 1.3 Kommunikation

Læs mere

Kommunikationspolitik Assens Kommune

Kommunikationspolitik Assens Kommune Kommunikationspolitik Assens Kommune Indholdsfortegnelse 1.0 Kommunikationspolitik...3 1.1 Sådan omsætter vi kommunikationsprincipperne...4 1.2 Sådan føres Kommunikationspolitikken ud i livet...5 1.3 Kommunikation

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på. Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration

Læs mere

Kommunernes interne kommunikation

Kommunernes interne kommunikation A N A LYSEKONCEPT Kommunernes interne kommunikation KL har i samarbejde med en gruppe af kommunale kommunikationschefer udviklet en række koncepter, som kan bruges ved måling og analyse af den interne

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Kommunikationspolitik Svendborg Kommune 2008

Kommunikationspolitik Svendborg Kommune 2008 Kommunikationspolitik Svendborg Kommune 2008 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Revideret november Kommunikationspolitik

Revideret november Kommunikationspolitik Revideret november 2014 Kommunikationspolitik Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

Kommunikationsstrategi. Styrelsen for Patientsikkerhed

Kommunikationsstrategi. Styrelsen for Patientsikkerhed Styrelsen for Patientsikkerhed December 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Kommunikationsstrategi Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon: 72 28 66 00 E-post:

Læs mere

Strategisk medarbejderkommunikation. Kommunikationsforsker og rådgiver Helle Petersen, ph.d.

Strategisk medarbejderkommunikation. Kommunikationsforsker og rådgiver Helle Petersen, ph.d. Strategisk medarbejderkommunikation Kommunikationsforsker og rådgiver Helle Petersen, ph.d. www.hellepetersen.dk Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi 20.04.05 Kommunikationsstrategi for Ikast-Brande Kommune Kommunikationsstrategi Formål og udbytte Kommunikationsstrategien for Ikast-Brande Kommune bygger som udgangspunkt på fire principper: 1. Interessentanalyse

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Ledelseskommunikationens

Ledelseskommunikationens MARIANNE WOLFF LUNDHOLT ANETTE ULDALL Ledelseskommunikationens værktøjskasse INDHOLD FORORD 3 INTRODUKTION 4 LEDELSESKOMMUNIKATIONENS VÆRKTØJSKASSE 6 Målgruppe 8 Formål 10 Budskab 10 Forventede reaktioner

Læs mere

Slagelse Kommune. Kommunikationspolitik

Slagelse Kommune. Kommunikationspolitik Slagelse Kommune Kommunikationspolitik 1 Indledning Kommunikation har altid været central for kommunernes arbejde og bliver det ikke mindre i en stor kommune. Men vi skal i højere grad, end vi har været

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Tværfaglig forskning som lektor i arbejds- og organisationspsykologi

Tværfaglig forskning som lektor i arbejds- og organisationspsykologi Helt og helskindet i mål med forandringskommunikation Helle Petersen, ph.d., MPO Kommunikationsdøgnet 2016 Tværfaglig forskning som lektor i arbejds- og organisationspsykologi Strategisk kommunikation

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Lederkommunikation. Fredag den 12. november 2010. Respond

Lederkommunikation. Fredag den 12. november 2010. Respond Lederkommunikation Fredag den 12. november 2010 Ok, lad os lige sætte det på plads! GOD Lederkommunikation er vigtigt fordi: a. Lederen er den vigtigste informationskilde b. Lederen formidler og fortolker

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

kommunikationsrådgiver

kommunikationsrådgiver UDDANNELSE Strategisk kommunikationsrådgiver Et udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine udfordringer! Strategisk kommunikation Den gode rådgivers profil Din gennemslagskraft Din funktion,

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG. PERSONALE Det hele menneske. LEDELSE Styring i dialog ORGANISATION. UDVIKLING Fremme i skoene. Samlet og forskellige

VÆRDIGRUNDLAG. PERSONALE Det hele menneske. LEDELSE Styring i dialog ORGANISATION. UDVIKLING Fremme i skoene. Samlet og forskellige VÆRDIGRUNDLAG LEDELSE Styring i dialog PERSONALE Det hele menneske UDVIKLING Fremme i skoene ORGANISATION Samlet og forskellige MENING - STOLTHED - HANDLEKRAFT VÆRDIERNE ER SYMBOLISERET I ET FIRKLØVER

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i.

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Internt spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Det er din

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

UDVIKLING AF BRAND DNA Opsamling på workshop d. 7. september 2017

UDVIKLING AF BRAND DNA Opsamling på workshop d. 7. september 2017 UDVIKLING AF BRAND DNA Opsamling på workshop d. 7. september 2017 Wilke, September 2017 2017 Side 1 OPSAMLING Retningsanvisninger for Team Danmarks fremtidige Brand DNA 1.FOKUS PÅ PROCESSEN, HVOR TEAM

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Indledning Et godt sted at bo, leve og arbejde Det er den overordnede vision for Mariagerfjord Kommune Med kommunikationspolitikken ønsker byrådet, at kommunens kommunikation på alle

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK. for Jammerbugt Kommune

KOMMUNIKATIONSPOLITIK. for Jammerbugt Kommune KOMMUNIKATIONSPOLITIK for Jammerbugt Kommune KOMMUNIKATIONSPOLITIK for Jammerbugt Kommune Vi kommunikerer hele tiden med kolleger, borgere, virksomheder, samarbejdspartnere og mange andre. Det sker via

Læs mere

Forandringskommunikation i turbulente tider

Forandringskommunikation i turbulente tider Forandringskommunikation i turbulente tider Mine pointer God forandringskommunikation starter med god intern kommunikation i dagligdagen Lederne er altafgørende for kommunikationskulturen KL s kommunikationsdøgn

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune Økonomiudvalget 18.01.2011 Punkt 14, bilag 1 Gladsaxe en kommunikerende kommune Kommunikationsstrategi for Gladsaxe Kommune 11.01.2011 Baggrund Gladsaxe Kommune ønsker en fælles kommunikationsstrategi,

Læs mere

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Strategisk t kommunikation i den danske museumsverden 2008 Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Forskningsundersøgelse

Læs mere

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE

INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE 2 Overordnet formål med den interne kommunikation I Holbæk Kommune skal vi alle være stærke medspillere for og med borgere og virksomheder. For at vi kan

Læs mere