Kommunikation i de nye kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunikation i de nye kommuner"

Transkript

1 Kommunikation i de nye kommuner Analyse af kommunernes strategi for at kommunikere med medarbejdere og borgere Udarbejdet for Dansk Journalistforbund af Claus Stærbo, rgb kommunikation & internet og Karin Sloth, karin sloth kommunikation aps Januar

2 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Konklusion... 3 Kommunikationsstrategier og -planer... 4 Kommunikationspolitik... 5 Interessentanalyse i kommunikationsstrategierne/-planerne... 6 Kommunikationsansvaret Dialog med borgere Samarbejde med pressen Retningslinier for kontakt med pressen Krisehåndtering Økonomi og ressourcer Bilags del med metodebeskrivelse, skema med alle sammenlægningskommuner og vurderingsparametre samt anbefalinger er udgivet i særskilt dokument 2

3 Indledning Dansk Journalistforbund har en stor gruppe medlemmer, der arbejder i de kommunale kommunikationsafdelinger. Journalistforbundet har derfor har valgt at undersøge, hvordan kommunikationen er prioriteret og hvilke områder inden for kommunikationen, der er lagt vægt på/udeladt i forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen. Kommunesammenlægningen er samtidig en unik mulighed for at gennemføre en komparativ analyse af de deltagende kommuners politik for information og dialog samt strategi og planer for kommunikationsarbejdet under sammenlægningsprocessen Analysen er gennemført i et samarbejde mellem karin sloth kommunikation Aps og Claus Stærbo, rgb kommunikation & internet. De offentliggjorte kommunikationsplaner/-strategier er vurderet på baggrund af anbefalingerne i betænkningen Information til tiden, Dansk Journalistforbunds anbefalinger i forbindelse med vedtagelsen af kommunalreformen(bilag) og Kommunernes Landsforenings (KL s) procesguide til kommunerne om kommunikation i forbindelse med gennemførelse af reformen(bilag). Forhåbentlig kan denne analyse være en inspiration i forhold til de kommunikationspolitikker og -strategier, der i løbet af 2006 skal udarbejdes for de nye kommuner. Konklusion Kommunikationen er prioriteret højt i de nye kommuner. Ud af de 65 nye kommuner har man i de 61 udarbejdet og offentliggjort kommunikationsstrategier/-planer. Hovedparten af disse er godkendt og behandlet i såvel den øverste administrative som den politiske ledelse. Ambitionsniveauet er højt. I de indledende bemærkninger fastslås det gang på gang, at kommunikation er et strategisk ledelsesværktøj og nøglen til at gennemføre en succesfuld fusion. Det vil sige, at kommunerne har fulgt KL, der har udpeget kommunikation som en afgørende faktor for en succesfuld sammenlægning på linie med ledelse, økonomi og IT. KL fastslog i den forbindelse, at forudsætningen for, at sammenlægningen bliver en succes, er, at alle involverede oplever: At være informeret At kunne udøve indflydelse At have vished for reformens betydning for egen situation Det er positivt, at stort set alle kommunikationsstrategier/-planer indeholder et afsnit om kommunikationspolitikken og dermed de retningslinier, som skal følges, når der kommunikeres. Her har kommunerne som helhed lagt vægt på åbenhed og dialog koblet med relevant og lettilgængelig information. Alle sammenlægningskommunerne har valgt at etablere særlige sammenlægningshjemmesider på nettet, hvor politikker, referater etc. offentliggøres. Hovedindtrykket er dog, at der ikke er brugt ressourcer på formidlingen på nettet, så det fungerer primært som et offentligt arkivskab, men særligt interesserede borgere vil kunne hente megen information på disse hjemmesider. I 52 af de 61 offentliggjorte planer er selve analysedelen desværre meget svag eller helt fraværende. KL s anbefaling har været, at der allerede i afklaringsfasen i foråret 2005 blev udarbejdet en interessentanalyse. Disse analyser burde have været klar for et år siden og skulle have været udgangspunktet for de 3

4 kommunikationsstrategier og kommunikationsplaner, der skal sikre, at alle ansatte og borgere dels bliver inddraget og dels bliver informeret om hele reformarbejdet. En kommunikationsstrategi/-plan uden forudgående analyser burde være lige så utænkeligt som at bevillige hjemmehjælp til en borger uden at undersøge personens konkrete behov for hjælp. De manglende interessentanalyser hos kommunerne sætter derfor spørgsmålstegn ved kvaliteten og relevansen af de offentliggjorte strategier og planer. Uden de grundlæggende analyser er risikoen for en forfejlet kommunikationen stor. Samtidig har kun et mindretal af kommunerne planer om løbende at måle kvaliteten og effekten af kommunikationen, så hvis kommunikationen er forfejlet, vil det højst sandsynligt først vise sig, hvis medarbejdere eller grupper af borgere reagerer negativt, når beslutningerne om politikkerne og serviceniveau i de nye kommuner er vedtaget. Eller det vil afsløre sig i beslutninger, der må ændres, fordi væsentlige faktorer på grund af mangelfuld kommunikation ikke bliver inddraget i beslutningsprocessen. Reformarbejdet er nu så langt fremme, at sammenlægningsrådene (de nye kommunalbestyrelser) allerede i februar i år (2006) skal have temadrøftelser om alle fagområderne, og det endelige serviceniveau skal ifølge KL s beslutningskalender fastlægges på maj-mødet. Desuden skal hele beslutningsprocessen om den fysiske placering og medarbejdernes konkrete arbejdsindhold og arbejdssted være klar inden sommeren Kommunikationspolitikken og dermed kommunikationsstrategi og -planer for de nye kommuner skal efter planen fremlægges til drøftelse i november Det er også først her sidst på året, at kommunalbestyrelserne ifølge planlægningskalenderen skal have temadrøftelser om borgerinddragelse og evalueringspolitik. Det betyder, at de nuværende kommunikationsstrategier/-planer vil være gældende frem til, at der er udarbejdet og vedtaget nye sidst på året. Kommunikationsstrategier og -planer Kommunikationen har fået en høj prioritet i kommunerne i forbindelse med sammenlægningsprocessen, og for de 65 sammenlægningskommuner er der offentliggjort kommunikationsstrategier/-planer for de 61. I hovedparten af planerne fastslås det allerede i de indledende afsnit, at forudsætningen for en vellykket fusion er, at kommunikationen til alle centrale interessenter fungerer optimalt under hele processen. Det er et hovedtræk ved strategierne, at der er en målsætning om, at kommunikation skal tænkes ind i tilknytning til alle beslutninger. 4

5 informationsstrategi/- politik politik/etiske retningslinier 55 6 overordnede mål for kommunikationen Fig. 1 Stort set alle de nye kommuner har udarbejdet et dokument om kommunikation, defineret principperne for kommunikation og beskrevet de overordnede mål for kommunikationen under kommunalreformen. ja nej Der er ikke en stringens i betegnelsen af de kommunale planer, og betegnelsen: politik, strategi og plan benyttes i flæng om papirer, der ser ud til at have samme status/indhold. Der er oprettet særlige (under)hjemmesider for alle sammenlægningskommunerne, hvor politikker, beslutninger, referater mm. løbende offentliggøres. Sammenlægningskommunerne har dog ikke satset ensidigt på formidling via nettet. Der bliver benyttet en bred vifte af kommunikationskanaler. I tilknytning til sammenlægningen er der skabt nye personaleblade og trykte nyhedsbreve, der fungerer som opsøgende informationsmedier. I de mere detaljerede kommunikationsstrategier/- planer er også beskrevet brugen af mundtlig information i tilknytning til café-møder eller andre aktiviteter, der har til formål at skabe dialog, fællesskab og få forenet kulturerne i de sammenlagte kommuner. Omfanget af kommunikationsstrategierne/-planerne svinger fra et enkelt A4 ark til større kompendier, og detaljeringsgraden er derfor meget forskellig fra kommune til kommune. Mange af sammenlægningskommunerne har valgt at lade sig inspirere af KL s procesguide vedrørende kommunikation, og fem henviser direkte til denne. (Se bilag). Over halvdelen af strategierne er primært handlingsorienterede kommunikationsplaner, der fortæller, hvem der skal informeres om hvad og gennem hvilke kommunikationskanaler. Andre rummer såvel det strategiske niveau som det rent operationelle. Desværre er der ikke sikret en klar sammenhæng mellem det strategiske og det operationelle, hvilket er den gennemgående store svaghed i de vedtagne og offentliggjorte kommunikationsstrategier/-planer. En tydelig konsekvens er, at langt hovedparten af de konkrete initiativer er afsender-orienteret, mens der kun meget få steder er fokus på, hvordan man løbende kan kvalificere arbejdet i sammenlægningskommunerne gennem indsamling af viden, dialog og respons. Kommunikationspolitik Stort set alle de offentliggjorte kommunikationsstrategier og -planer rummer en kommunikationspolitik, der beskriver retningslinierne for god kommunikation under sammenlægningsprocessen. Af generelle værdier og principper skal kommunikationen i de nye kommuner bygge på: Åbenhed 5

6 Dialog Troværdighed Relevans Lettilgængelig Forståelig Der skal informeres internt før eksternt Der skal kommunikeres fælles, samtidig og ensartet Kommunikation skal være et fast punkt på enhver dagsorden Enkelte kommuner som Brønderslev-Dronninglund henviser desuden til, at kommunen, som offentlig myndighed, har en udvidet informationspligt. I det hele taget er det indtrykket, at ambitionsniveauet på det teoretiske plan er meget højt. Interessentanalyse i kommunikationsstrategierne/-planerne Af de undersøgte strategier og planer forholder kun hver sjette sig mere analyserende til deres interessentgrupper. Der kan være gode grunde til ikke at offentliggøre hele analysematerialet i tilknytning til kommunikationsstrategien/- planen, men det er kun meget få henvisninger til interne bilag med interessentanalyse. Der er kun ganske få eksempler i materialet på, at der er eller er planlagt udarbejdet mere omfattende analyser af interessenterne end det, der er offentliggjort. KL s procesguide fastslår, at det er vigtigt at kommunikationsstrategien udarbejdes på grundlag af konkret viden om interessenterne og videre Interessentanalysen gennemføres typisk med udgangspunkt i kvalitative og kvantitative analyser af gruppernes interesser, holdningsmønstre, demografi og medieforbrug. I følge procesguiden burde interessentanalyserne have været klar/gennemført for et år siden, og før der blev udarbejdet kommunikationsstrategier/-planer. Interessentanalysen kan sammenlignes med en markedsundersøgelse, og ingen professionel marketingafdeling ville lancere et nyt produkt eller markedstiltag uden en grundig undersøgelse af markedssituationen. Men det lader til, at man i flertallet af de nye kommuner agter at gennemføre kommunalreformen uden en sådan undersøgelse. 6

7 26 26 Interessentanalyse Fig. 2 De manglende interessentanalyser sætter et afgørende spørgsmålstegn ved kvaliteten og relevansen af de offentliggjorte strategier og planer. Uden de grundlæggende analyser er risikoen for en forfejlet kommunikationen stor. ingen 1 (liste over interessenter) 2 (svag) 3 (middel) 4 (fyldestgørende) Hvor målgrupper og/eller interessentgrupper bliver omtalt, sker det som hovedregel i form af en simpel identificering og oplistning af hovedinteressenterne. Ofte gør forfatterne opmærksom på, at interessenterne har forskellige behov og forskellig interesse i kommunesammenlægningen. I nogle strategipapirer lægges der derfor op til, at de kommunikationsansvarlige skal gennemføre deres egen interessentanalyse men det er uden, at der er en sikkerhed for, at disse ansvarlige har de nødvendige faglige forudsætninger. Her vil oftest være tale om projektledere eller medarbejdere med personaleansvar/borgerkontakt, der ikke umiddelbart har en kommunikationsfaglig viden. For at kunne benytte en kommunikationsstrategi som udgangspunkt for ledelsesarbejdet skal en interessentanalyse afdække alle relevante aspekter af relationsforholdet mellem kommunen og de enkelte interessentgrupper. En fyldestgørende interessentanalyse skal indeholde: En identifikation af samtlige interessenter En vurdering af projektets betydning for de enkelte interessentgrupper En vurdering af interessenters betydning for organisationen og projektet En vurdering af interessenternes indflydelse på projektets succes En vurdering af hvilke interessenter der bliver direkte berørt af projektet En vurdering af hvilke interessenter der har en stor eller et lille engagement i projektet En vurdering af om interessenterne umiddelbart har en positiv eller negativ holdning til projektet Disse vurderinger kan ske på baggrund af projektdeltagernes kendskab til interessent-grupperne, eller der kan gennemføres konkrete undersøgelser af de mest betydningsfulde interessentgrupper. Foruden en interessentanalyse bør der også udarbejdes en SWOT analyse (svagheder/styrker i projektet plus udefrakommende muligheder og trusler) og en kompetenceanalyse. Desuden kan det være relevant også at udarbejde en kulturanalyse og en omverdensanalyse. Først på baggrund af disse analyser vil det være muligt at beskrive: de konkrete kommunikationsmæssige udfordringer hvilke kommunikative mål der er for den enkelte gruppe 7

8 hvordan man vil nå målene hvilke kommunikationskanaler den konkrete interessentgruppe foretrækker og som vil være de mest effektive i forhold til at informere eller kommunikere med den konkrete interessentgruppe (kanalstrategi). Der er ingen af de eksisterende kommunikationsstrategier/-planer, der har denne præcision med hensyn til interessentanalyserne, men de ni mere uddybende indeholder dele af en sådan analyse. (Se Fig. 2). Flere af kommunerne er klar over, at interessentanalyser er et omfattende arbejde, og bl.a. Kolding Kommune skriver i sin kommunikationsplan: en sådan analyse er en omfattende opgave, som vil kræve eksterne konsulenter. Det er imidlertid Kommunikationstjenestens opfattelse, at en interessentidentifikation vil være tilstrækkelig. I andre kommuner, som ny Frederikssund Kommune, er en af hovedopgaverne for projektgruppen at få udarbejdet en interessentanalyse. Den mest omfattende interessentanalyse er udarbejdet af Esbjerg Kommune, der arbejder med målgrupper, undermålgrupper og for hver af disse har beskrevet videnbehov, kommunikationskanaler og succeskriterier. De mangelfulde interessentanalyser er måske en del af forklaringen på, at de offentliggjorte strategier og planer mangler konkrete målbare mål. Strategiske og konkrete mål Af de undersøgte strategier og planer har 90 procent af kommunerne sat strategiske mål, for hvad de vil opnå gennem kommunikationen. Der er typisk syv overordnede strategiske mål for kommunikationen: 1. At få en dialog med borgerne 2. At sikre ejerskab 3. At borgerne er velorienterede om og trygge ved processen 4. At der generelt er accept og opbakning til processen 5. At sikre et entydigt billede af den nye kommune 6. At sikre der er overensstemmelse mellem forventninger og virkelighed 7. At der er sammenhæng mellem det, der bliver sagt og gjort 8. At sikre effektiv drift under processen Men de er ikke nedbrudt til evaluerbare operationelle mål i forhold til de enkelte interessentgrupper. Derfor vil det ikke være muligt hverken undervejs i sammenlægningsprocessen eller efterfølgende at vurdere, i hvilket omfang de strategiske mål er indfriet. Her mangler kommunerne at tage stilling til, hvad der skal til i forhold til de enkelte interessentgrupper (borgere, brugere, politikere, ansatte) før man kan fastslå om og i hvilket omfang de strategiske mål er nået. Mange af strategierne har meget konkrete afsnit med detaljerede beskrivelser af, hvordan og hvornår der skal kommunikeres, hvilke medier der skal anvendes, og hvem de enkelte medier specielt retter sig mod. Men der mangler en rød tråd til de strategiske mål og kommunikationspolitikken. Det fremgår derfor ikke af strategierne/planerne, hvad man konkret vil opnå i forhold til de enkelte interessent-grupper i form af dialog, indhentning af viden eller formidling af budskaber. 8

9 handlingsplan (kommunikationsplan) 46% nej 54% ja Fig. 3 De offentliggjorte strategier og planer er rimeligt stærke på det operationelle plan. En række af planerne indeholder konkrete tidsangivelser for udsendelser af materiale, hvornår der skal være dialogmøder med medarbejdere, udsendes nyhedsbreve eller afholdes fælles kulturelle arrangementer for at knytte kommunerne sammen etc.. En gennemlæsning af kommunikationsstrategierne/-planerne giver et indtryk af, at der ikke har været tid/afsat ressourcer til, at de kommunikationsansvarlige kunne omsætte det abstrakte teoretiske niveau til det konkrete operationelle niveau. Når vi i forbindelse med analysen har efterlyst materiale, har forklaringen fra medarbejderne været manglende tid og knappe ressourcer. På flere sammenlægningshjemmesider er det også muligt at se beklagende undskyldninger for, at siderne ikke er opdaterede på grund af manglende tid. Denne mangel har flere uheldige konsekvenser. Først og fremmest giver det kommunikationsafdelingen og de kommunikationsansvarlige er usikkert grundlag for deres arbejde, da det først er i udmøntningen af de strategiske mål (som man sjældent kan være uenige i), at det reelt viser sig, hvordan målet skal tolkes ikke mindst hvilke ressourcer, der skal bruges for at nå målene. På samme måde, som man i kommunerne skal definere serviceniveauerne med hensyn til den gode folkeskole eller ældrepleje, kræver kommunikationspolitikken og -strategien også en mere præcis udmøntning for at kunne være et reelt arbejdsredskab såvel for ledelsen som for kommunikationsafdeling og de kommunikationsansvarlige i de enkelte projekter og enheder i kommunen. Test og opfølgning Stort set alle kommunerne har en politik om, at kommunikationen skal være forståelig, relevant, let tilgængelig, åben og troværdig, men kun 11 af kommunerne har planer om at undersøge, i hvilket omfang interessenterne oplever, at kommunen lever op til egne mål. Som metode agter de 11 kommuner, hvor man har planlagt at undersøge effekten af kommunikationsarbejdet, at benytte en blanding af kvalitative og kvantitative undersøgelser i form af fokusgrupper og elektroniske spørgeskemaer. I betænkningen Information til tiden anbefales det, at alt materiale testes før det offentliggøres/udsendes, men ingen af kommunerne har i deres kommunikationsstrategi/-plan forudsat eller stillet krav til dette. Der er dermed ingen sikkerhed for, at de enkelte målgrupper oplever materialet som relevant og forståeligt, før der ofres ressourcer på at mangfoldiggøre og distribuere det. Det er specielt bemærkelsesværdigt, at der ikke i planerne er forudsat brugertest af sammenlægningshjemmesiderne på nettet. Alle de undersøgte kommuner har i stort omfang valgt at benytte nettet som platform for al formidlingen omkring de nye kommuner, men ingen af dem har gennem deres strategi/plan sikret, at de enkelte hjemmesider er brugervenlige. 9

10 Uddannelse af medarbejdere og ledere Alle planerne fastslår, at en forudsætning for en vellykkes fusion er, at kommunikationen fungerer optimalt i hele organisationen. Kommunikationsansvaret er placeret hos henholdsvis de politisk ansvarlige, kommunens ledergruppe eller projektansvarlige, men der er intet i kommunikationsstrategierne/-planerne, der tyder på, at der er udarbejdet en kompetenceanalyse for at se, i hvilket omfang ledelsen og de projektansvarlige har de nødvendige faglige forudsætninger for at påtage sig arbejdet. Kun fem af kommunerne har i følge deres kommunikationsstrategi/-plan taget højde for, at de kommunikationsansvarlige gennem kurser eller uddannelse skal have styrket deres evner til formidling. Primært omtales kurser kun i tilknytning til pressen og krisehåndtering. Målet er at blive bedre til at kommunikere med og gennem medierne. Kommunikationsansvaret Kommunikation er et fast punkt i sammenlægningsråd, koordinationsudvalg og projektgrupper i flertallet af de nye kommuner. Kommunikationsansvaret er klart placeret i 39 af de undersøgte kommunikationsstrategier/-planer, hvilket er over halvdelen af de nye kommuner. I sammenlægningskommunerne er det gennemgående træk, at ansvaret for kommunikationen er placeret på ledelsesniveau, og at kommunikationsstrategierne/- planerne er politisk behandlet og vedtaget i de respektive kommunalbestyrelser. Ansvaret for at rådgive, styre og til dels udføre kommunikationsarbejdet er placeret i de enkelte kommunikationsafdelinger, og medarbejderne herfra er som hovedregel repræsenteret i ledelsesgruppen, der står for det koordinerende og styrende arbejde. En forudsætning for, at der bliver kommunikeret, er, at aktørerne er klar over, hvem der har et kommunikativt ansvar. Derfor er det skuffende, at 22 af de undersøgte strategier/planer ikke klart fastlægger kommunikationsansvaret fastlægge kommunikationsansvar Ja Nej Kommunikation integreres i sagsbehandling Fig. 4 Hovedparten af kommunerne har klart fastlagt ansvaret for kommunikationsarbejdet, men man har ikke på samme måde sikret, at det sker systematisk i forbindelse med sagsbehandlingen og beslutningerne i reformprocessen. En række af planerne har en målsætning om, at kommunikation skal indtænkes i alle beslutninger og hermed sagsbehandling. Men kun 17 beskriver, hvordan det rent faktisk skal ske, og hvem der i givet fald har ansvaret. I flere planer står, at alle ansatte har et kommunikationsansvar, uden at der er taget stilling til, hvad dette kommunikationsansvar indebærer for den enkelte medarbejder. Som en særlig service indeholder enkelte af strategierne/planerne en anbefalet model til, hvordan de projektansvarlige konkret kan udarbejde deres egen kommunikationsplaner for de enkelte beslutninger/projekter 10

11 Dialog med borgere Med hensyn til måldelen skriver stort set alle kommuner, at de vil have en åben dialog med borgerne. Men når de overordnede mål skal uddybes såvel på det strategiske som det operationelle niveau, er de overordnede tanker om borgerinddragelse reduceret til beskrivelser af, hvor og hvornår borgerne skal informeres og gennem hvilke kanaler. Det betyder, at borgerne stort set kun betragtes som modtagere af information. Det kan undre, da der i de eksisterende kommuner er en række etablerede dialogfora blandt andet i form af foreningslivet, brugerbestyrelser, grundejerforeninger, faglige organisationer etc.. Netop dannelsen af nye større kommuner øger behovet for en målrettet og systematisk dialog med borgerne eller grupper af borgere for at sikre demokratiet mellem valgene. Ingen af kommunikationsstrategierne/-planerne har afsnit om, hvordan man vil sikre, at borgernes henvendelser systematisk opsamles og benyttes som viden i udviklingen af kommunen. Det er en af de centrale anbefalinger fra betænkningen Information til tiden og meget relevant i forbindelse med reformprocessen sikring af den demokratiske debat 0 61 sikre at borgernes henvendelser anvendes som kilde til viden Fig. 5 Kun meget få af kommunerne har indtænkt den demokratiske debat i kommunikationsstrategien, og ingen omtaler, hvordan man vil sikre, at borgernes henvendelse anvendes som kilde til viden i reformarbejdet. Ja Nej Hvor sammenlægningskommunerne omtaler dialog med borgerne, sker det i de indledende afsnit, hvor det er holdt i de overordnede og generelle vendinger altså på et meget ukonkret og abstrakt niveau, hvilket umuliggør efterfølgende at vurdere, om man har nået et tilfredsstillende niveau på borgerdemokrati og borgerinddragelse. Kun 11 af sammenlægningskommunerne beskriver, hvordan de vil arbejde med at inddrage borgerne og derved sikre den demokratiske debat. Medierne har skrevet om en række demokratiprojekter i flere af de nye kommuner, så der sker helt klart noget på dette område, men som tema er demokratiet fraværende i kommunikationsstrategien/-planerne for sammenlægningskommunerne. I KL s guide til Fremtidens lokaldemokrati står: I tilrettelæggelsen af inddragelsesarbejdet er det vigtigt, at kommunen fra begyndelsen gør sig overvejelser om kommunikation med borgerne. Borgerinddragelsen skal gå hånd i hånd med kommunikationsstrategien. KL har i sin procesguide om kommunikation anbefalet, at der udarbejdes en særlig politik for netop dette område. Politikken for dette område kan meget vel være beskrevet i et separat dokument i nogle af sammenlægningskommunerne, men det kan undre, at kommunikationspolitik og politik for nærdemokrati ikke er tænkt sammen, eller at der er sikret et tæt sammenhæng mellem disse to politikområder, hvilket KL anbefaler. Demokratiprojekter er en meget aktiv og bevidst måde at sikre dialog og dermed kommunikation med brugere og borgere i de nye kommuner. To af undtagelserne er 11

12 Rudersdal og Svendborg kommuner, der i tilknytning til deres kommunikationsplan har konkrete tiltag vedrørende borgerinddragelse og styrkelse af borgerdemokrati. Men ingen af de to kommuner har målsat deres ambitions-niveau med hensyn til borgerinddragelse. I Svendborg Kommune er der dog annonceret, at en mere detaljeret plan er undervejs. Uden klare mål for dialog med borgere og brugere er det efterfølgende umuligt at vurdere, om de enkelte tiltag har virket og i hvilket omfang de har virket. Det kræver, at den enkelte kommune sætter konkrete kvalitative og kvantitative mål. Det kan eksempelvis være: I hvilket omfang skal interessentgrupper føle sig hørt/orienteret? Hvordan skal tilfredshedsgraden være med hensyn til informationens relevans? Hvor mange man vil have reaktion fra? Oplever borgere og berørte parter, at de er blevet hørt? Hvor mange man vil have til at deltage i arrangementer? Hvilke interessentgrupper man ønsker kontakt med (at der er tale om en repræsentativ gruppe af borgere/brugere i forhold til det konkrete projekt) Når ikke flere kommuner har inddraget dialog og demokratiarbejdet i deres kommunikationsstrategier/-planer, kan det skyldes, at denne del af kommunikationsarbejdet ikke er forankret et konkret sted i den kommunale organisation, og at der derfor ikke er taget stilling til, hvordan man ønsker en systematisk dialog med borgere og brugere i for eksempel brugerbestyrelser og interessegrupper. Samarbejde med pressen I alt har 26 af sammenlægningskommunerne, hvilket svarer til 40 procent, et afsnit om pressepolitik og/eller pressehåndtering. Hvor kommunikationsplanerne har en målsætning om have en åben dialog med kommunens interessenter, fremgår det ikke af planerne, at relationen til pressen er omfattet af denne målsætning. I de uddybende afsnit om pressen har planerne primært fokus på, hvordan man i sammenlægningsråd og kommuner skal håndtere pressen og ikke på, hvordan man får et godt samarbejde og en god dialog. Dette til trods for at hovedparten af kommunerne omtaler pressen som en vigtig kommunikationskanal både i forhold til deres eksterne interessenter i form af brugere, borgere og erhvervsliv men også som kanal til de ansatte i de berørte kommuner pressepolitik Ja Nej retningslinier for pressekontakt Fig. 6 Under halvdelen af kommunerne har udarbejdet en pressepolitik og endnu færre har beskrevet retningslinierne for kontakt med pressen. Kontakten og formidlingen gennem medierne bliver ellers beskrevet som en meget vigtig kanal til såvel borgere som medarbejdere. 12

13 Af positive undtagelser er Brønderslev-Dronninglund kommune, der har et mål om en åben og professionel kommunikation med pressen for ad den vej at sikre borgerne og den øvrige offentlighed så vide rammer som mulig for indflydelse. Her har man også et mål om, at det skal være let for pressen at følge fusionsprocessen, og de to kommuner skal agere proaktivt over for pressen i negative såvel som i positive sager skal målet være at kontakte pressen, før de kontakter os. Ved at beskrive, at man ønsker et åbent og professionelt forhold eller det skal være let for pressen at følge fusionsprocessen, er det muligt løbende at undersøge, om pressen oplever, at den nye kommune lever op til sine erklærede mål. Der er i de eksisterende strategier og planer dog kun ganske få, der omtaler, at man løbende vil undersøge, om pressen som interessent oplever, at kommunen lever op til sine erklærede mål. Retningslinier for kontakt med pressen Kun 16 kommuner har beskrevet retningslinierne for pressekontakt, hvor det klart beskrives, hvem i organisationen der har en udtalepligt, og hvem der har en udtaleret. Hovedtrenden er, at politikere og den øverste ledelse har en udtalepligt, mens mellemledere og medarbejderne har en udtaleret inden for deres ansvarsområde. De steder, hvor det er beskrevet, understreges det samtidig, at samtlige medarbejdere ikke har begrænsninger i deres ytringsfrihed, men at hvis de vil udtale sig om politiske spørgsmål, holdninger, vurderinger etc., så skal det ske som privatpersoner. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut offentliggjorde i 2004 en undersøgelse af fusionen på Bornholm. Den viste, at specielt lederne af de forskellige institutioner i den nye kommune oplevede, at de kom i klemme i forhold til den lokale presse, fordi de blev stillet til ansvar for udmøntningen af en række politiske beslutninger. Det kan derfor undre, at kun 16 af de nye kommuner har udarbejdet retningslinier for, hvem der kan udtale sig til medierne, om hvilke typer af sager. Kun ganske få kommuner har planlagt at give deres medarbejdere kurser i pressehåndtering og formidling. Hvis erfaringerne fra Bornholm holder stik, vil pressens fokus flytte fra politikeren til lederen af den pågældende forvaltning eller institution. Det sker, fordi politikerne ikke i samme omfang som nu vil være inde i de konkrete sager, og det derfor bliver en opgave for den enkelte leder at udlægge de politiske beslutninger og effektuere dem i forhold til den konkrete kommunale enhed. Krisehåndtering Af kommunikationsplanerne kan det tydeligt udledes, at kommunerne ikke forventer, at fusionsprocessen vil forløbe uden problemer. Men kun 15 af de 61 strategier/- planer har afsnit, der omhandler krisehåndtering. Krisehåndtering omtales som et væsentligt indsatsområde, men hovedparten af de 15 har krisehåndtering som et element i tilknytning til pressepolitikken, så man kunne få det indtryk, at det er pressen, der skaber krisen, hvor det mere korrekt må være at gå ud fra, at pressen blot formidler viden om en krise. Det er lidt bekymrende, hvis man i kommunerne kun agter at reagere på kritiske situationer af frygt for, hvad medierne kan finde på at skrive frem for at have et kriseberedskab for, hvordan man skal håndtere kriser kommunikativt, hvad enten det drejer sig om fejl i det kommunale arbejde, drastiske ændringer i den kommunale service/økonomi eller konflikter. 13

14 ja 15 Kriseplan nej 46 Fig. 7 Kriser omtales ofte som noget der giver negativ omtale i medierne. Derfor er handlingerne som hovedregel beskrevet i forhold til, hvem der skal udtale sig til medierne under kriser. Kun ganske få har planlagt at nedsætte en krisestab, der skal se på kommunikationsbehov i forbindelse med en krise Økonomi og ressourcer Kun seks af kommunikationsstrategierne/-planerne har afsnit, der fortæller, hvilke ressourcer, der er sat af til kommunikationsarbejdet i tilknytning til gennemførelsen af reformen. Enkelte steder har man frigjort 1-3/4 kommunikationsmedarbejder til reformarbejdet, andre steder budgetterer man med indkøb af freelance arbejdskraft. To kommuner, Sønderborg og Faaborg-Midtfyn, har i følge det undersøgte materiale budgetteret med ekstraudgifter på henholdsvis 1,5 og 1,3 millioner kroner til kommunikationsarbejdet i i tilknytning til sammenlægningsprocessen. Beløbene omfatter alt fra egne ressourcer til: formidlingsassistance, annoncering, tryksager og distribution. I den anden ende af skalaen ligger Esbjerg og Frederikssund, der har skønnet ekstraomkostningerne til henholdsvis kroner og kroner. Disse beløb er dog eksklusive egne interne ressourcer. Men hovedindtrykket er, at kommunikationsarbejdet i tilknytning til sammenlægningsprocessen skal klares inden for de eksisterende ressourcer. Som en kommunikationsmedarbejder skrev i sit følgebrev: Jeg står for intern og ekstern kommunikation og information i form af medarbejderblad og nyhedsbrev, pressen, messestand, to websites...og så selvfølgelig alt ad hoc arbejde...og en faktaliste om den nye kommune. Det vælter ind med opgaver, og mit realistiske bud er, at vi burde være to personer plus en webmaster, som minimum. Men vi er kun mig. Analysen er udarbejdet af Journalist Claus Stærbo (DJ), rgb kommunikation og internet og kommunikationskonsulent Karin Sloth (DJ), karin sloth kommunikation aps Januar

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18.

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18. DET NYE HILLERØD Hillerød Skævinge Fusionssekretariatet den 18. januar 2006/ ae Kommunikationsstrategi for fase 2 Beslutningsfasen 1 Formål Formålet med dette notat er at beskrive den fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

taknemmelige et kritisk/kærligt blik på sammenlægningskommunernes kommunikationsstrategier.

taknemmelige et kritisk/kærligt blik på sammenlægningskommunernes kommunikationsstrategier. Claus Stærbo Ord er taknemmelige Et kritisk/kærligt blik på sammenlægningskommunernes kommunikationsstrategier I efteråret 2005 besluttede journalist Karin Slot og jeg, at vi sammen ville lave en analyse

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Kommunikationsstrategien

Kommunikationsstrategien Kommunikationsstrategi April 2010 Journalnr. 10/11870 Kontaktperson Ole Bjarke Nielsen Udmøntning af kommunikationsstrategien Værdierne for kommunikationsstrategien kan læses i den politisk vedtagne Syddjurs

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune kommunikationspolitik Skanderborg Kommune FORORD Denne kommunikationspolitik skal være det fælles udgangspunkt for, hvordan ledere og medarbejdere kommunikerer både med hinanden og med borgere og samarbejdspartnere.

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK 2014

KOMMUNIKATIONSPOLITIK 2014 KOMMUNIKATIONSPOLITIK 2014 Kommunikationspolitik 2014 Denne politik er en redigeret udgave af Kommunikationsstrategi 2011. Kommunikationspolitikken tager udgangspunkt i Tønder Kommunes overordnede strategiplan

Læs mere

Strategi for implementering af kommunikationspolitik i Assens Kommune 2007-2008

Strategi for implementering af kommunikationspolitik i Assens Kommune 2007-2008 Strategi for implementering af kommunikationspolitik i Assens Kommune 2007-2008 1.0 Kommunikation God intern kommunikation er en forudsætning for god ekstern kommunikation. Målrettet information og videndeling

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011

Kommunikationsstrategi 2011 Kommunikationsstrategi 2011 Kommunikationsstrategi 2011 Kommunikationsstrategien tager udgangspunkt i Tønder Kommunes overordnede vision "Det vil vi sammen", kommunens fælles værdigrundlag og Den Centrale

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i.

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Internt spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Det er din

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...

Læs mere

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet)

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Denne pressepolitik fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for politiets samspil med medierne og definerer de nærmere rammer for dette arbejde. Det strategiske

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Indhold Indledning... 3 Kommunikationsværdierne... 4 1 Intern kommunikation... 4 1.2 Linjekommunikation... 4 1.3 Sermeeraq... 4 1.4 E-mail... 5 2. Ekstern

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvorfor? Alle større oplæg til projekter, beslutninger og initiativer i KMS skal ledsages af en kommunikationsplan.

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Kommunikationsindsatsen i bred forstand skal understøtte og medvirke til virkeliggørelse af visionen og de strategier, der følger af Haderslev Kommunes overordnede

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

samarbejder informerer illustrerer leder underviser coacher lytter mødes taler involverer rådgiver annoncerer smiler diskuterer betjener

samarbejder informerer illustrerer leder underviser coacher lytter mødes taler involverer rådgiver annoncerer smiler diskuterer betjener Kommunikationsstrategi 2012-2014 Når vi kommunikerer i Køge Kommune samarbejder informerer illustrerer leder hjælper underviser coacher taler lytter mødes involverer rådgiver annoncerer telefonerer viser

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Handleplan. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Handleplan. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Handleplan Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Indhold 1. Indledning... 2 2. Pressestrategi... 2 2.1. Effektivisering af arbejdsgang omkring pressemeddelelser... 2 2.2. Synlighed uden for kommunegrænsen...

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006

Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006 Ansøgning om deltagelse Kvalitetskonference 2006 1. Beskrivelse af Høje- Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune er en vestegnskommune med ca. 45.000 indbyggere. 23 % af borgerne er 0-17 år, 58 % 18-59

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Odense Universitetshospital

Kommunikationsstrategi for Odense Universitetshospital Kommunikationsstrategi for Odense Universitetshospital Baggrund og forudsætninger Mens visionen er, at Odense Universitetshospital skal fastholde sin status som et af tre hovedcentre for patientbehandling,

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Kommunikationspolitikken for Jammerbugt Kommune tager afsæt i kommunens visioner og værdier og understøtter disse. vi sætter dialog, involvering og åbenhed højt på dagsordenen. Dette

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet. Få jeres budskaber ud

Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet. Få jeres budskaber ud Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet Få jeres budskaber ud Udfordringer Hvordan kommunikerer vi, så budskabet bliver opfanget, forstået og anvendt? Hvordan kommunikerer vi, så MED-udvalgets

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

Public Relations Branchens etiske regler

Public Relations Branchens etiske regler Public Relations Branchens etiske regler 1. Public Relations Branchen (Danmark) Public Relations Branchen er den danske sammenslutning af virksomheder i PR- og kommunikationskonsulentbranchen. Disse regler

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

at bestyrelsen tager den overordnede kommunikationsplan for Udmøntning af trafikinformationsstrategien

at bestyrelsen tager den overordnede kommunikationsplan for Udmøntning af trafikinformationsstrategien Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 28. februar 2013 Mads Lund Larsen 15 Kommunikationsplan for trafikinformation i 2013 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager den

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

KOMMUNIKATIONSINDSATSER

KOMMUNIKATIONSINDSATSER 27. august 2014 KOMMUNIKATIONSINDSATSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Nuværende ADD-kommunikationsindsatser... 2 5.1 Presse... 2 5.2 Digitale platforme... 3 5.3 Dialog... 3 5.4 Profilering... 4 3. Alternative

Læs mere

DELTAG I NYE MÅL 2014

DELTAG I NYE MÅL 2014 INVITATION TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER DELTAG I NYE MÅL 2014 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER FLÆSKETORVET 68, 1 DK-1711 KØBENHAVN V T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Indholdsfortegnelse Ekstern Kommunikation... 3 Eksempler på kommunikation med eksterne interessenter... 4 Intern Kommunikation...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Mellemlederen og medarbejderne i en kommunesammenlægning

Mellemlederen og medarbejderne i en kommunesammenlægning Mellemlederen og medarbejderne i en kommunesammenlægning COK, Vejle 9. marts 2006 1 1 Agenda Den nye Silkeborg Kommune Hvordan kommunikerer vi med medarbejderne? Hvad er mellemledernes rolle (forandringsagenterne)?

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Strategi for frivillighed i. Compana Gymnastikforening

Strategi for frivillighed i. Compana Gymnastikforening Strategi for frivillighed i Compana Gymnastikforening 2014 1 Indledning Vi har valgt at lave en strategi for rekruttering: Inden for en kort årrække skal der ske et generationsskifte i bestyrelsen Vi vil

Læs mere

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Kirkernes mediedag 2013

Kirkernes mediedag 2013 Kirkernes mediedag 2013 Synlig forandring Kulturel forandring Historier Helte Symboler Ritualer Rutiner og daglige processer Ros og belønning Status symboler Ledelsesstil Værdier Antagelser Tro Hvad er

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Krisekommunikation. kan kommunikation ændre udfaldet af en krise?

Krisekommunikation. kan kommunikation ændre udfaldet af en krise? Krisekommunikation kan kommunikation ændre udfaldet af en krise? Bettina Køhlert, partner og kommunikationsrådgiver, Bottomline Communications A/S DIRF arrangement /11. februar 2010 En krise under opsejling.

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler 42.000 medlemmer af Lærernes a-kasse får i flere omgange i 1. halvår af 2012 information og vejledning om

Læs mere

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Bibliotekerne som læringsrum 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Dagens program Kl.8.45-9.00: Kl.9.00-10.00: Kl.10.00-11.15: Kl.11.15-12.00: Kl.12.00-13.00: Kl.13.00-13:45: Kl.13.45-14:30:

Læs mere