STRATEGI FOR KOMMUNIKATION OM DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRATEGI FOR KOMMUNIKATION OM DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE"

Transkript

1 STRATEGI FOR KOMMUNIKATION OM DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE

2 INDHOLD BAGGRUND OG FORMÅL KOMMUNIKATIONSUDFORDRINGEN I DANMARK MÅL FOR KOMMUNIKATIONEN MÅLGRUPPER OG SEGMENTER GRUNDFORTÆLLING OG BUDSKABER TVÆRGÅENDE VIRKEMIDLER I KOMMUNIKATIONEN HANDLINGSPLAN EVALUERING AF KOMMUNIKATIONSINDSATSER SÅDAN BRUGER DU STRATEGIEN I DET DAGLIGE BILAG: PUBLIC DIPLOMACY I PRIORITETSLANDENE Strategien bygger på: Lov om internationalt udviklingssamarbejde, juni Retten til et bedre liv. Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, maj Overordnede principper for den Danida-støttede udviklingskommunikation, november Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012, Epinion, januar Udenrigsministeriets kommunikationspolitik Danidas brandguide, Evalueringer af tidligere kommunikationsindsatser. En inddragende proces med ledelsen og nøglemedarbejdere fra enheder ude og hjemme. STRATEGI FOR KOMMUNIKATION OM DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MAJ 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København Telefon: Fax: Internet: Design Publikum Kommunikation ApS og Morten Bak Grafisk Design Omslagsfoto Muriel De Seze Petersen/Scanpix Tryk Udenrigsministeriet Publikationen kan downloades på: um.dk/da/danida/det-goer-vi/ u-landsoplys/kommunikationsstrategi Teksten kan citeres frit ISBN (dansk trykt version) ISBN (dansk internet-version, PDF) ISBN (engelsk internet-version, PDF) ISBN (dansk internet-version, skærmslides) ISBN (engelsk internet-version, skærmslides)

3 BAGGRUND OG FORMÅL 01 Baggrunden Denne strategi skal styrke kommunikationen om det danske, statslige udviklingssamarbejde. Den skal støtte Danida-medarbejderne, når de tilrettelægger og prioriterer kommunikationsindsatser. Danida har i gjort sine første erfaringer med folkeoplysning gennem brede kampagner. Kampagnerne Bedre rammer og Verdens Bedste Nyheder samt presse-, event- og udstillings-aktiviteterne omkring Danidas 50-års jubilæum i 2012 har igangsat debatter, har styrket og nuanceret udviklingssamarbejdets plads i medierne og har vist, at det er muligt at ændre danskernes kendskab og holdninger til udviklingssamarbejdet. Som sideeffekt har disse aktiviteter øget danskernes kendskab til Danida markant. En stor majoritet af befolkningen bakker op om udviklingssamarbejdet. Danskerne har også et højt kendskab til Danida og betragter Danida som nationalt arvegods. De knytter troværdighed og positive værdier til navnet. Danidas brand er derfor i sig selv en værdifuld platform at bruge i kommunikationen om det danske, statslige udviklingssamarbejde. Fokus og afgrænsning Strategien fastlægger de mål, målgrupper, budskaber og overordnede arbejdsmåder, som gælder for kommunikationen over for danskerne. I strategiens bilag fastlægges desuden de overordnede kommunikationsmål for en del af kommunikationsindsatsen i prioritetslandene public diplomacy. Nærmere retningslinjer for denne indsats beskrives i et særskilt papir. Danmark arbejder for at skabe sammenhæng mellem politikker, der berører udviklingslandene f.eks. inden for handel, sikkerhed, energi, klima, migration, skat og landbrug. Derfor er vi opmærksomme på, hvordan kommunikationsindsatsen kan understøtte samarbejdet med andre ministerier i Danmark om at skabe denne sammenhæng. Indsatsen indgår i handlingsplanen. Kapitel 9 forklarer, hvordan medarbejderne bruger strategien i arbejdet med at planlægge og gennemføre kommunikationsaktiviteter. Formålet Formålet med kommunikationsindsatsen er at udbrede kendskabet til og forståelsen for det danske udviklingssamarbejde og udviklingslandenes udfordringer blandt danskerne bredt. Kommunikationen kan derved medvirke til befolkningens fortsatte opbakning til, at Danmark påtager sig et globalt ansvar.

4 KOMMUNIKATIONS- UDFORDRINGEN I DANMARK 02 Opbakning til udviklingssamarbejdet Der har i mange år gennemgående været stor folkelig opbakning til det danske udviklingssamarbejde. I 2012 er 69 pct. af danskerne tilhængere af, at der gives udviklingsbistand, mens kun 11 pct. er direkte modstandere. 28 pct. har ikke en klar holdning. Der er også god opbakning til størrelsen af udviklings-bistanden: 23 pct. af danskerne mener, at Danmark bruger for få penge og 36 pct., at vi bruger passende. Omvendt mener 32 pct., at Danmark bruger for meget. Men danskernes opbakning til størrelsen er ikke statisk. Grafen her på siden viser, at selv om opbakningen til udviklingsbistandens størrelse samlet set har været ganske høj gennem de seneste årtier, er der alligevel sket store forskydninger i holdningen til, om der bruges for få penge eller for mange penge. 8% 6% 4% 3% 4% 10% 12% 17% 10% 8% 9% 8% 7% 20% 25% Ved ikke 21% 28% 25% 19% 23% For få penge 48% 45% 44% 45% 49% 37% 37% 38% 37% 36% Passende 35% 42% 47% 42% 21% 32% 23% 21% 34% 32% For mange penge Holdninger om udviklingssamarbejdet Danskernes tilslutning til udviklingsbistanden bygger især på moral: 70 pct. mener, at vi har en forpligtelse til at hjælpe andre. Omvendt mener 34 pct., at vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand. Der er moderat tiltro til effekten af bistanden 50 pct. er helt eller delvis enig i, at den hjælper. Men der er samtidig en udbredt skepsis over for, hvad midlerne går til: Hele 51 pct. mener, at størstedelen af bistanden ender i de forkerte lommer. Mange har dog tiltro til, at udviklingsbistanden kan begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande (64 pct.), og at den kan bidrage til at skabe mere fred og stabilitet (49 pct.). 50 pct. mener også, at udviklingsbistanden kan bidrage til at fremme menneskerettighederne i udviklingslandene.

5 Interessen for at vide mere er beskeden Trods den store opbakning er der kun beskeden interesse blandt danskerne for at sætte sig dybere ind i udviklingssamarbejdet. 28 pct. siger, at det i høj grad eller meget høj grad interesserer dem, 30 pct. svarer både og, mens det har lav interesse for 40 pct. Den del af befolkningen, der interesserer sig for emnet, skal ikke overraskende findes blandt dem, der også er de stærkeste tilhængere. Unuanceret billede i det offentlige rum I det offentlige rum domineres fortællingen om udviklingslandene og udviklingssamarbejdet af det, der er blevet kaldt fundraising-kommunikation : Mange organisationer fokuserer mest på en stærk og direkte formidling af nøden i udviklingslandene og af enkle og instrumentelle løsninger. Også mediernes interesse domineres af nøden (ved humanitære katastrofer) og lejlighedsvise skandalevinkler om korruption og fejlslagne indsatser. Derimod fylder de positive eller mere uddybende historier om moderne udviklingssamarbejde kun lidt. Generelt er det svært at vække mediernes interesse, hvis stoffet ikke er overraskende, vedkommende og aktuelt for danskernes hverdag Tilsvarende fylder udviklingslandene meget lidt i skolernes undervisning. Lav gennemsigtighed På trods af offentlig adgang til mange informationer om udviklingssamarbejdet har det i praksis været vanskeligt for danskerne at tilegne sig materialet ikke kun fordi interessen er lav, men også fordi stoffet er komplekst og datamængderne store. Der har været begrænset kommunikation fra Danida om komplekse forhold, korruption, fejlslagne indsatser og forsinkelser. Dette kan være med til at skabe myter om udviklingssamarbejdet. Danskernes viden er lille Den almindelige dansker har meget begrænset viden om forholdene i udviklingslandene at der både findes moderne områder, vækstsektorer, spirende middelklasser, områder med ekstrem fattigdom og mangel på helt basale faciliteter. Danskerne har også lavt kendskab til, at der i flere udviklingslande er sket store fremskridt. Den almindelige opfattelse er, at indsatsen nok gør gavn, men at situationen som helhed ikke forbedres. En række faktaspørgsmål viser, at de fleste danskere har en yderst pessimistisk forestilling om udviklingen. F.eks. tror 85 pct., at antallet af ekstremt fattige i verden er uændret eller højere nu i forhold til i 1990 men der er faktisk blevet 600 millioner færre. Og 66 pct. tror, at højst 30 pct. af børnene i udviklingslandene kommer i skole, mens det rette svar er cirka 90 pct. Også resultaterne af det danske, statslige udviklingssamarbejde er mindre kendt ligesom der er lille viden om, hvordan det moderne udviklingssamarbejde foregår. De fleste tror, at det primært handler om tidligere tiders projektbistand. Jeg synes, jeg ved meget Jeg synes ikke, jeg ved meget Ved ikke/vil ikke svare 6% 23% 71% Tre ud af fire danskere synes ikke selv, de ved ret meget om området. Faktuelle spørgsmål bekræfter også, at deres viden er særdeles lille. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

6 MÅL FOR KOMMUNIKATIONEN 03 Kommunikationsudfordringerne viser et behov for en bred og veltilrettelagt oplysningsindsats i Danmark fremover. Danida bør fokusere på at nuancere danskernes billede af virkeligheden i udviklingslandene. Danida bør primært lægge vægt på at formidle resultater af udviklingssamarbejdet, men også fortælle, hvad moderne udviklingssamarbejde går ud på og at nogle investeringer kan slå fejl. FEM KOMMUNIKATIONSMÅL: At give danskerne større viden om, hvilke resultater det danske, statslige udviklingssamarbejde har bidraget til. At give danskerne et mere nuanceret billede af fremskridt, behov og muligheder i de udviklingslande, vi samarbejder med. At give danskerne større forståelse for, at det danske, statslige udviklingssamarbejde er en integreret del af Danmarks udenrigspolitik og også gavner os selv. At give danskerne et mere nutidigt billede af det danske, statslige udviklingssamarbejdes arbejdsform: Hvad vi støtter, hvordan vi støtter, og at fattigdomsbekæmpelse og menneskerettigheder er retningsgivende for indsatsen. At skabe større åbenhed og debat om udviklingssamarbejdet både om prioriteringer, problemer og dilemmaer.

7 MÅLGRUPPER OG SEGMENTER 04 Danidas årlige undersøgelse Danskernes holdning og kendskab til udviklingsbistand opdeler de voksne danskere i fem segmenter ud fra deres holdning til udviklingsbistanden og synet på bistandens størrelse samt deres egen opfattelse af, hvor meget de ved om området. Segmenteringen dækker 85 pct. af befolkningen, hvilket udgør et solidt analysegrundlag. Både segmenternes indbyrdes størrelse og procenttallene for deres holdninger og interesse afspejler analyseresultater fra De Overbeviste 17% Udgør 17% af danskerne Synes, de ved meget om området Er moderate eller stærke tilhængere af bistand De Tillidsfulde 14% Udgør 14% af danskerne Synes ikke, de ved ret meget om området Er stærke tilhængere af bistand De Positive 33% Udgør 33% af danskerne Synes ikke, de ved ret meget om området Er moderate tilhængere af bistand De Skeptiske 16% Udgør 16% af danskerne Synes ikke, de ved ret meget om området Er modstandere af udviklingsbistand De Negative 5% Udgør 5% af danskerne Synes, de ved meget om området Er modstandere af udviklingsbistand

8 PRIORITERING AF DE DANSKE MÅLGRUPPER 04.1 Danidas kommunikation henvender sig til alle danskere. Nogle smallere indsatser skal rettes mod helt specifikke målgrupper. Nogle større indsatser skal gennemføres i det offentlige rum og vil nå ud til befolkningen bredt. Men for at sikre, at også disse indsatser opnår maksimal effekt, skal både deres budskaber og deres midler målrettes nogle bestemte, udvalgte segmenter i den brede befolkning. Højest prioritet har De Positive (moderate tilhængere af bistand) og De Skeptiske (modstandere af bistand), som har særlig lav viden og er holdningsmæssigt forbeholdne og som Danida derfor ønsker at give større viden og bedre forståelse for området for at styrke den folkelige debat. Desuden prioriteres smallere tiltag til at give dybere viden hos udvalgte målgrupper blandt De Overbeviste og De Tillidsfulde for at gøre dem til vidensambassadører. De Tillidsfulde adskiller sig primært fra De Overbeviste ved at bakke endnu stærkere op, og ved at de selv mener, at de har lidt mindre viden. De Negative er en meget lille gruppe, og de er vanskelige at flytte på. Endelig giver vi høj prioritet til tre målgrupper, der går på tværs af segmenterne. Disse tre grupper er i høj grad med til at påvirke danskernes viden om og opbakning til udviklingssamarbejdet fremover: Børn og unge som kommende samfundsborgere, meningsdannere som dagsordensættere og erhvervsvirksomheder som potentielle aktører i udviklingssamarbejdet. Målgrupper i den brede befolkning: DE POSITIVE (33%) Målet er at øge deres viden, især om resultaterne i udviklingslandene og betydningen for os selv. DE SKEPTISKE (18%) Målet er at skabe debat om deres vigtigste forbehold og at øge deres viden, især om resultaterne i udviklingslandene og betydningen for os selv. DE OVERBEVISTE (17%) og DE TILLIDSFULDE (14%) Målet er at gøre dem til vidensambassadører og øge deres viden, især om de mere komplekse forhold. Tværgående målgrupper: BØRN OG UNGE Målet er at udvikle deres forståelse for udviklingstemaer og Danmarks globale engagement. ERHVERVSLIV Målet er at øge gruppens viden om fremskridt, vilkår og erhvervsmuligheder i udviklingslandene, at styrke deres kendskab til samarbejdsmulighederne med Danida samt at opfordre de mest erfarne virksomheder til en aktiv rolle som vidensambassadører over for andre virksomheder og for borgerne. MENINGSDANNERE (blandt f.eks. forskere, medier, politikere og folkelige organisationer) Målet er at styrke debatten og øge deres viden om især fremskridt, resultater og dilemmaer.

9 MÅLGRUPPER I DEN BREDE BEFOLKNING 04.2 DE POSITIVE Demografi: De Positive ligner befolkningen generelt, både hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Holdninger: De Positive er moderate tilhængere af at give udviklingsbistand, men har generelt mere positive holdninger til den end resten af befolkningen. 82 pct. af gruppen mener således, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre. Gruppens tiltro til, at bistanden har effekt, er over gennemsnittet, og kun 8 pct. mener, at problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nytteløs mod 18 pct. i hele befolkningen. Det er også markant, at 72 pct. af De Positive mener, at udviklingsbistanden kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra verdens fattige lande mod 64 pct. i befolkningen som helhed. Viden og interesse: De Positives reelle viden om situationen i udviklingslandene er lige så lille som resten af befolkningens. Samtidig synes kun 21 pct. af De Positive, at det er interessant at høre om udviklingsbistand mod 28 pct. af hele befolkningen. Kanaler: De Positives vigtigste kilder til viden om udviklingsbistand er tv, dagblade og radio. DE SKEPTISKE Demografi: Køns- og aldersfordelingen hos De Skeptiske ligner befolkningens. Forholdsmæssigt bor der lidt flere Skeptiske i Syddanmark og lidt færre i Hovedstaden. Der er en overvægt af lavtuddannede i gruppen. Holdninger: Gruppen er generelt væsentlig mere kritisk over for udviklingsbistand end resten af befolkningen. Kun 9 pct. mener, at udviklingsbistanden hjælper mod 50 pct. af hele befolkningen. Hele 87 pct. tror, at udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer mod 51 pct. af hele befolkningen. Tilsvarende mener kun 13 pct., at bistanden kan være med til at begrænse konflikter og skabe fred og stabilitet i verden. Kun 30 pct. af gruppen mener, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre mod 70 pct. i befolkningen. Endelig er det også markant, at hele 80 pct. af gruppen mener, at vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi giver bistand mod 34 pct. i hele befolkningen. Viden og interesse: De Skeptiskes viden om situationen i udviklingslandene er lige så lille som resten af befolkningens; på nogle områder mindre. Kun 7 pct. synes, at det er interessant, at høre om udviklingsbistand. Kanaler: De Skeptiskes vigtigste kilder til viden om udviklingsbistand er tv, dagblade og radio, men kilderne benyttes dog af klart færre i denne gruppe end i resten af befolkningen.

10 DE OVERBEVISTE Demografi: Der er en lille overvægt af mænd og ældre blandt de Overbeviste. Forholdsmæssigt bor der lidt flere Overbeviste i Midtjylland, og gruppen er mere veluddannet end resten af befolkningen. Holdninger: De Overbeviste er markant mere positive over for udviklingsbistand end resten af befolkningen. 71 pct. mener f.eks., at udviklingsbistanden hjælper (mod 50 pct. i hele befolkningen). Desuden er de mere end andre påvirket af dårlig samvittighed over vores rigdom, når andre lever i stor fattigdom, og de føler stærk moralsk forpligtelse til at hjælpe andre (88 pct. mod 70 pct. i befolkningen). Gruppen har også stærk tiltro til, at bistanden kan være med til at skabe fred og stabilitet i verden. Desuden mener 81 pct., at bistanden kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra de fattige lande (mod 64 pct. i befolkningen) og 60 pct. tror på, at den fremmer demokrati i udviklingslandene (mod 38 pct. i befolkningen). Kun 13 pct. af De Overbeviste mener, at vi skal sikre den danske velfærd, før vi bruger penge på udviklingsbistand (mod 34 pct. i befolkningen). Viden og interesse: 62 pct. af dem synes, det er interessant at høre om udviklingsbistand mod kun 28 pct. af hele befolkningen. Deres viden om situationen i udviklingslandene er på nogle punkter også markant større Kanaler: Gruppen er sammenlignet med resten af befolkningen storforbrugere af alle kilder til viden om udviklingsbistand. De vigtigste kilder til viden er tv, dagblade og radio. Men også netaviser og hjemmesider samt foredrag, events og lignende benyttes. DE TILLIDSFULDE Demografi: Forholdsmæssigt bor der lidt flere Tillidsfulde i Hovedstaden og lidt færre i Syddanmark. Uddannelsesmæssigt er gruppen ligesom De Overbeviste mere veluddannede end resten af befolkningen. Holdninger: Gruppen er endnu mere positiv over for udviklingsbistand end De Overbeviste. 94 pct. mener f.eks., at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre og kun 1 pct. mener, at problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nytteløs (mod 18 pct. i befolkningen). Tilsvarende mener kun 22 pct. af De Tillidsfulde, at størstedelen af bistanden havner i de forkerte lommer (mod 51 pct. i befolkningen). Kun 4 pct. synes, at vi skal sikre den danske velfærd, før vi bruger penge på udviklingsbistand (mod 34 pct. i befolkningen). Viden og interesse: De Tillidsfuldes reelle viden om situationen i udviklingslandene er dog lige så lille som resten af befolkningens. 45 pct. af gruppen synes, det er interessant at høre om udviklingsbistand. Kanaler: De Tillidsfuldes vigtigste kilder til viden er ligesom De Overbeviste tv, dagblade og radio.

11 TVÆRGÅENDE MÅLGRUPPER BØRN OG UNGE Hvem er de: Gruppen afgrænses her til børn og unge i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. De er generelt kendetegnet ved at være åbne, nysgerrige og diskussionslystne, men de er også utålmodige mediebrugere. Viden: Børns og unges viden om udviklingslandene må formodes at være begrænset og meget afhængig af, i hvilken grad deres lærere og forældre er engagerede og formidlende. Udviklingsstoffet fylder nemlig ikke ret meget i læreplaner og i børne- og ungdomsmedier. Kanaler: Børn og unge kan primært nås gennem skolematerialer, der tilgodeser den internationale dimension i undervisningen, men kan også nås via sociale medier, apps, ungdomsmagasiner, tv-programmer, debatarrangementer og eventbaserede aktiviteter ERHVERVSLIV Hvem er de: Primært virksomheder, der arbejder i eller overvejer at arbejde i udviklingslande, samt brancheorganisationer, der selv er involveret i projekter og samtidig er en kanal til virksomhederne. Men også store institutionelle investorer, som investerer i eller på anden måde engagerer sig i udviklingslande, er omfattet. Viden: Kun de virksomheder, der allerede arbejder i udviklingslandene, kan forventes at have viden af betydning om udviklingslandene og udviklingssamarbejdet, mens de øvriges viden ligner resten af befolkningens præget af myter og forældede forestillinger. Erhvervslivet kan formodes primært at interesse sig for forretningsmuligheder og risici. Dog er der stigende fokus på social og miljømæssig ansvarlighed også hos investorer. Kanaler: Virksomhederne nås mest effektivt gennem brancheorganisationer og virksomhedsnetværk samt Udenrigsministeriets eksisterende kontaktflader til erhvervslivet. MENINGSDANNERE Hvem er de: Gruppen omfatter forskere, folkelige organisationer, medier og politikere, der påvirker den danske opinion. Viden: Selvom meningsdannere må formodes at vide mere om området end resten af befolkningen, kan det ikke forudsættes, at deres viden er særlig stor. Samtidig er de travle modtagere af store mængder information, som de forholder sig kritisk til. I det omfang de er interesserede i mere viden om udviklingssamarbejdet, vil de efterspørge meget veldokumenteret information. Kanaler: Meningsdannerne nås mest effektivt via pressen. Debatevents, faglige netværk og kontaktgrupper samt fagmedier kan også være relevante kanaler.

12 GRUNDFORTÆLLING OG HOVEDBUDSKABER 05 På baggrund af indsigterne om viden og holdninger til udviklingsbistanden i målgrupperne, er der formuleret en grundfortælling og fem hovedbudskaber. De udfolder centrale forhold ved Danmarks udviklingssamarbejde, der underbygger befolkningens positive indstilling med ny viden og adresserer målgruppernes vigtigste forbehold mod udviklingssamarbejdet. Grundfortælling Danmarks udviklingssamarbejde bidrager til at bekæmpe fattigdom, fremme bæredygtig vækst og stabilitet samt sikre alle lige rettigheder og muligheder i udviklingslandene. Danmarks indsats målrettes lande, hvor der er store behov for udvikling, og hvor vi kan gøre en forskel. I en globaliseret verden har samarbejdet med udviklingslandene også betydning for Danmarks egen fremtid. FEM HOVEDBUDSKABER, DER SKAL VÆRE FOKUS PÅ I KOMMUNIKATIONEN: Danmark har bidraget til at løfte millioner af mennesker i prioritetslandene ud af fattigdom og sikre de grundlæggende menneskerettigheder. Der er sket markante fremskridt i mange udviklingslande men der er stadig store behov mange steder. Danmark støtter borgerne i udviklingslandene i selv at kæmpe for deres menneskerettigheder og staternes mulighed for at indfri dem. Udviklingssamarbejdet må være risikovilligt for at kunne skabe resultater. Udviklingssamarbejdet gavner også Danmark selv det bidrager til nye muligheder og en tryggere verden.

13 05.1 BUDSKAB 1: Danmark har bidraget til at løfte millioner af mennesker i prioritetslandene ud af fattigdom og sikre de grundlæggende menneske rettigheder Indsatsen har nyttet: Danmark bidrager til at skabe store og varige resultater for millioner af fattige mennesker i prioritetslandene. Danmark har i mange år fokuseret på at bidrage til indsatser, der giver store og langsigtede resultater. Dette arbejde foregår altid i nært partnerskab med udviklingslandet selv og det lokale civilsamfund. Resultaterne af udviklingssamarbejdet kan have mange former. Ofte handler det om forbedringer af de basale livsbetingelser for de fattigste, men resultaterne kan også omfatte styrkede menneskerettigheder, miljøforbedringer, erhvervsudvikling, institutionsopbygning og demokratiudvikling. Udviklingssamarbejdet skaber også bedre rammevilkår for den private sektor og dermed for danske virksomheders mulighed for at handle med og investere i prioritetslandene.

14 05.2 BUDSKAB 2: Der er sket markante fremskridt i de fleste udviklingslande men der er også stadig store behov mange steder Der er sket store fremskridt i mange af verdens fattige lande. Virkeligheden i de fleste udviklingslande er i dag meget anderledes, end mange danskere tror. Mange ved ikke, at man i Afrika også finder moderne bysamfund, driftig erhvervsudvikling og en voksende middelklasse. En række udviklingslande er i dag blevet mellemindkomstlande og er selv om mange stadig har store udfordringer at løse hastigt på vej fremad. Udviklingssamarbejdet har bidraget til disse store fremskridt, men resultaterne skyldes i høj grad også faktorer som investeringer, global handel og ikke mindst udviklingslandenes egne indsatser. Der er dog stadig mange lande og mange fattige i verden, der har store og påtrængende behov for udvikling og forandring. I mange lande er der også voksende ulighed, fordi fremgangen og væksten ikke kommer alle til gode.

15 05.3 BUDSKAB 3: Danmark støtter borgerne i udviklingslandene i selv at kæmpe for deres menneskerettigheder og staternes mulighed for at indfri dem Den røde tråd i Danmarks udviklingssamarbejde er at støtte forandringsprocesser og bæredygtig udvikling, der fører til, at mennesker og lande kan klare sig selv. Målet er både at bekæmpe fattigdom og at fremme menneskerettigheder. Det er to sider af samme sag: Når vi hjælper borgere i udviklingslande med at kæmpe for deres rettigheder, rykker vi også ved de strukturer, der fastholder mennesker i fattigdom og samfund i ulighed. Ved at sikre alle mennesker retten til mad, alle børn retten til at gå i skole og alle, der bliver ramt af sygdom, retten til grundlæggende behandling fordeles velstand og velfærd til langt flere. Ved at fremme kvinders rettigheder og sikre alle retten til at ytre sig, organisere sig og deltage i at udvikle deres eget samfund, fordeles magten og indflydelsen til langt flere. Danmark bidrager også til, at stat og civilsamfund bliver udbygget og styrket, så de kan fremme, beskytte og indfri borgernes rettigheder. Derfor tilrettelægger Danmark i videst muligt omfang udviklingssamarbejdet, så landets egne institutioner selv styrer udviklingen. Det er en forudsætning for varige resultater. Danmark arbejder primært med langsigtede indsatser, hvor mange udviklingspartnere løfter i fællesskab folkelige organisationer, erhvervsliv, andre donorer og internationale organisationer.

16 05.4 BUDSKAB 4: Udviklingssamarbejdet må være risikovilligt for at kunne skabe resultater Udviklingsprocesser kan være svære at styre og kan overraske både positivt og negativt. Der kan opstå forsinkelser, fejl og andre udfordringer. For at skabe langsigtede resultater er udviklingssamarbejdet nødt til at løbe den risiko, at nogle investeringer kan slå fejl. Danida accepterer ikke korruption og har en række kontrolsystemer for at undgå korruption og svindel. Danida reagerer omgående, når der identificeres problemer. Danmark fokuserer det meste af sin indsats på udvalgte prioritetslande, hvor behovet er stort herunder på skrøbelige stater og den type lande er ofte de vanskeligste at arbejde i.

17 05.5 BUDSKAB 5: Udviklingssamarbejdet gavner også Danmark selv det bidrager til nye muligheder og en tryggere verden Udviklingssamarbejdet gavner også Danmark selv og er en aktiv del af Danmarks udenrigspolitik. Det bidrager til at skabe en tryggere, mere stabil og mere lige verden. Når mennesker får et livsgrundlag, og når skrøbelige stater bliver stabiliseret, kommer der færre konflikter, færre krige og færre flygtninge. Det gavner det globale miljø og klima, når udviklingslandene får mere bæredygtig energi og produktion. Det skaber handel og vækstmuligheder, også for os selv. Når fattigdommen nedbringes, og når udviklingslandene har økonomisk vækst og får mere velfungerende institutioner, skabes der også nye markeder for danske virksomheder. Det skaber nye politiske samarbejder og vigtige alliancer for Danmark. Gennem udviklingssamarbejdet bliver nogle af Danmarks prioritetslande til politiske partnere.

18 TVÆRGÅENDE VIRKEMIDLER I KOMMUNIKATIONEN 06 BRUG AF RESULTATER OG CASES Resultater og konkrete cases skal indgå som et centralt element i alle kommunikationsaktiviteter for at gøre udviklingstemaerne nærværende og forståelige og for at give borgerne indblik i, hvad statens midler har bidraget til. Det nye fokus på resultatkommunikation forudsætter en mere systematiseret identificering, research, kvalitetssikring og formidling af resultater og cases, som egner sig til brug i bred folkeoplysning. Her spiller repræsentationerne en central rolle. Hvilke typer resultater? Resultatkommunikationen skal særligt baseres på de brede, samlede resultater, contribution-resultater, som Danida har andel i, f.eks. ved at være engageret gennem mange år, yde store tilskud, være med til at igangsætte eller på anden måde præge indsatsen markant. Det er også relevant at vise særligt danske resultater, hvor Danida står som hovedaktør. Desuden skal Danida fremover inddrage de multilaterale resultater mere i kommunikationen. Danidas midler har ofte form af kernebidrag til en international organisation, så også her skal der kommunikeres contribution-resultater. Endelig skal resultatkommunikationen også omfatte dårlige resultater. Altså indsatser eller delindsatser, der har krævet mere tid end forudset, er fejlslagne eller ramt af korruption. Det er med til at nuancere billedet af udviklingssamarbejdets virkelighed og de vilkår, vi arbejder under. Hvad er en case? Cases omfatter: helt lokale eller personbårne cases (de stærke enkelt-eksempler, der skaber identifikation og illustrerer de store indsatser). brede programcases (der viser resultater inden for en specifik sektor). hele landecases (der kan formidle en samlet fortælling om Danmarks indsats i landet). Alle cases skal dog rumme et eller flere livsnære elementer, f.eks. konkrete lokale eksempler, eksempler på konsekvenserne for de berørte og/eller personudtalelser for at gøre casen interessant og nærværende i bred kommunikation.

19 BRUG AF STEMMER FRA SYD I nogle sammenhænge er en god måde at tilføre formidlingen nuancer, autencitet og troværdighed at inddrage stemmer fra Syd altså give ordet til berørte mennesker i prioritetslandene. Ved at lade de berørte selv fortælle om, hvordan de arbejder for at ændre deres eget samfund, og hvordan Danmark bedst kan støtte i deres forandringsprocesser, får danskerne et indblik i landenes situation, ideen bag f.eks. et program og vilkårene for udviklingssamarbejdet. Det kan også udfordre eventuelle fordomme om fattige mennesker som passive ofre. Kommunikationen kan også inddrage de reaktioner, som vores indsats giver anledning til. Stemmer fra Syd vil ofte kunne inddrages i form af interviews eller citater til pressehistorier og anden skriftlig kommunikation, men er også oplagte at inddrage i kommunikationsaktiviteter, hvor målgruppen kan engageres i at bruge billeder, lyd eller direkte dialog via sociale medier INVOLVERING OG SOCIALE MEDIER Danida vil gøre det lettere for danskerne at engagere sig i debatten om udviklingssamarbejdet og om forholdene i udviklingslandene. Sociale medier gør det muligt at etablere dialog og brugerinvolvering, hvor Danida kan vedligeholde og styrke kontakten om aktuelle budskaber og opnå umiddelbar respons fra deltagere i målgruppen. Dette forudsætter en vedvarende tilstedeværelse på de digitale platforme og viljen, evnen og ressourcerne til den direkte dialog. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, i hvilke sammenhænge og over for hvilke målgrupper det vil være relevant og nyttigt at bruge de sociale medier. Den digitale involvering vil ske på større sociale medieplatforme. PARTNERSKABER I KOMMUNIKATIONEN I særlige sammenhænge vil Danida med fordel kunne arbejde med kommunikation gennem partnerskaber. Partnerne kan være f.eks. virksomheder, forskningsinstitutioner, folkelige organisationer eller internationale organisationer. Partnerskabet kan være et effektivt virkemiddel, når Danida vil ud til målgrupper, som andre allerede har skabt veletablerede relationer og kanaler til, eller hvis Danida vil styrke kommunikationen om et særligt aspekt af sit arbejdsfelt. Kommunikationspartnerskaber skal tilrettelægges med omtanke. Det skal bl.a. overvejes, hvordan sagen og Danida vil fremstå i konteksten, og hvem Danida i den enkelte sammenhæng ønsker at have som som medafsender. I brede informationskampagner skal muligheder for mediesamarbejder overvejes. Det bør også overvejes, om tværministerielle samarbejder kan udnyttes bedre i kommunikationen.

20 DANIDAS BRAND EN PLATFORM Danida har gennem mange år opbygget et brand, der står stærkt i den danske befolkning. Ikke alene er kendskabet til Danida højt, danskerne forbinder også meget positive værdier med Danidas arbejde. Der er høj troværdighed, og mange ser Danida som nationalt arvesølv. Det er en status, der er vanskelig at opbygge, og som man skal værne om. Derfor skal Danida bruge sit brand aktivt og bevidst i sin kommunikation om udviklingssamarbejdet og dets resultater uanset målgruppen og kanalen. Dette gælder også, når der formidles gennem pressen, og når partnere formidler. Her kan man f.eks. være opmærksom på, at Danida nævnes eller ydes en rimelig synlighed. PRESSE Pressearbejdet er en vigtig del af Danidas løbende kommunikationsindsats Danida skal prioritere en opsøgende og offensiv presseindsats. Indsatsen må gerne være debatskabende, og kommunikationen skal have kant. Det betyder f.eks., at også dilemmaer og problemsager skal bruges aktivt eller nævnes som sidevinkel i dialogen med medierne. Det giver øget taletid, øger troværdigheden, styrker transparensen og åbner for debat om indholdet. Især tv, men også radio og dagblade, er de vigtigste informationskilder for udviklingsstof for de fleste af Danidas målgrupper. Ved alle planlagte kommunikationsindsatser skal det derfor overvejes, hvordan budskaberne kan vinkles, så de også kan bæres ud til målgruppen via disse massemedier. Desuden skal der søges vinkler, som når målgruppen via andre typer medier, f.eks. via fagmedier eller mere livsstils- eller fritidsprægede medietyper som ugeblade, magasiner, ugeaviser og webmedier. I alt mediearbejde skal Danidas medarbejdere søge inspiration og vejledning på intranettet.

21 HANDLINGSPLAN 07 PDK udarbejder en handlingsplan over de væsentligste kommunikationsaktiviteter, som Danida selv skal gennemføre eller være aktør i det kommende år. Handlingsplanen skal i kort form give et samlet overblik, der sikrer relevant prioritering af indsatsen. Handlingsplanen vil være et dynamisk dokument, der løbende ændres og opdateres og ligger tilgængeligt på intranettet. Danidas væsentligste aktiviteter Handlingsplanen skal omfatte de større, centrale kommunikationsaktiviteter, der fortsat helt eller delvis styres af PDK herunder både løbende aktiviteter og nye indsatser. Men den skal også omfatte væsentlige decentrale kommunikationsaktiviteter, der gennemføres af andre enheder, når de henvender sig til denne kommunikationsstrategis prioriterede målgrupper. Det er PDK s ansvar at sikre, at sådanne kommunikationsaktiviteter indgår i handlingsplanen. Reviews af løbende aktiviteter Kommunikationsstrategien skal være styrende for al kommunikation om det danske, statslige udviklingssamarbejde. Der skal derfor med jævne mellemrum også foretages en grundig vurdering af Danidas mere faste kommunikationsaktiviteter (websites, årsberetning, magasin, Børnenes U-landskalender og andre løbende udgivelser og aktiviteter), der svarer på disse spørgsmål: Hvordan følger og understøtter aktiviteten strategien i valg, vinklinger og udfoldelse af stoffet? Hvilke justeringer skal der foretages? Hvilke muligheder er der for at styrke aktiviteten? Handlingsplanen omfatter således: Kampagneindsatser samt andre væsentlige, enkeltstående aktiviteter. Særlige analyser og strategier, f.eks. for at afdække udvalgte målgruppers behov eller forberede større, nye indsatser. Væsentlige kommunikationsaktiviteter fra andre enheder end PDK. Reviews af et relevant udvalg af Danidas løbende kommunikationsaktiviteter.

22 EVALUERING AF KOMMUNIKATIONSINDSATSER 08 Formålet Der er to formål med at måle og evaluere kommunikationsindsatserne. For det første at dokumentere effekterne af aktiviteterne for det andet at lære af dem: Blev aktiviteten gennemført som planlagt? Hvad gik godt, hvad gik mindre godt og hvorfor? Blev målene og målgruppen nået? Hvorfor eller hvorfor ikke? Har målgruppens viden eller holdning ændret sig hvorfor eller hvorfor ikke? Hvad er de særlig vigtige lærepunkter? Hvornår og hvordan skal der evalueres? Hver gang vi tilrettelægger større kommunikations-indsatser skal der opstilles mål og indikatorer, som kan bruges til at måle effekten. Der skal evalueres på alle væsentlige kommunikationsaktiviteter, også på løbende aktiviteter som f.eks. web, sociale medier og faste udgivelser. Hvilken type evaluering, der er relevant at gennemføre, afhænger både af aktivitetens karakter og af ressourcerne.

23 SÅDAN BRUGER DU STRATEGIEN I DET DAGLIGE 09 Strategien sætter ikke kun rammerne for Danidas større kommunikationsindsatser. Den er også rettesnor, når du skal tilrettelægge mindre kommunikationsaktiviteter. Du kan bruge nedenstående tjekliste til at sikre, at aktiviteten følger og understøtter kommunikationsstrategien: 1 Overvej, hvordan aktiviteten bidrager til at opfylde et eller flere af de overordnede kommunikationsmål. F.eks. i hvilket omfang aktiviteten bidrager til at formidle resultater, til at skabe større åbenhed og debat om udviklingssamarbejdet eller til at skabe nuancerede billeder af situationen i udviklingslandene. 2 Find ud af, hvad din målgruppes holdninger, viden, interesser og foretrukne kommunikationskanaler er. I Danidas årlige undersøgelse Danskernes holdning og kendskab til udviklingsbistand kan du læse mere om de prioriterede målgrupper i den brede befolkning. 3 Opstil konkrete og målbare mål for, hvad du vil opnå med kommunikationen til din målgruppe. Målene skal kunne bruges til at evaluere effekten af indsatsen. F.eks. andelen af din målgruppe, som skal have deltaget i aktiviteten, eller andelen af målgruppen, som skal angive at have fået ny viden. 4 Formuler de budskaber, der skal formidles til målgruppen. Brug grundfortællingen og hovedbudskaberne til at opbygge dine argumenter og understøtte din kommunikation. Budskaberne bør udvælges og vægtes forskelligt over for de forskellige målgrupper så de er relevante for dem. 5 Vurdér, hvilke af de tværgående virkemidler der er relevante i forhold til at nå målgruppen. Det kan f.eks. være, om du kan bruge andre aktørers medier og kanaler til at komme igennem med dine budskaber. Resultater og/eller cases bør være et centralt virkemiddel i alle kommunikationsaktiviteter. 6 Brug Danidas navn og logo aktivt. Når Danida selv er afsender, skal det visuelle udtryk og farveholdningen tage udgangspunkt i Danidas designmanual, der findes på visualidentity.um.dk/en/danida. 7 Beslut, om og hvordan aktiviteten skal evalueres. Evalueringen skal både bidrage til at dokumentere effekterne og videregive læring.

24 BILAG PUBLIC DIPLOMACY I PRIORITETSLANDENE Målrettede indsatser Public diplomacy er Danmarks kommunikationsaktiviteter i udlandet over for meningsdannere, beslutningstagere, institutioner, erhvervsliv og medier. Public diplomacy-indsatsen i prioritetslandene tager udgangspunkt i UMs PD-prioritetspapir, idet indsatsen tilpasses de særlige dagsordener, der gør sig gældende lokalt. PD-indsatsen har flere typer formål bl.a. at kommunikere om selve udviklingssamarbejdet, og det opstilles der mål for her. Mål for kommunikationen om udviklingssamarbejdet: Styrke kendskabet både lokalt og på nationalt niveau til Danmarks udviklingssamarbejde med landet. Synliggøre Danmark som en engageret, troværdig og erfaren partner. Skabe øget transparens lokalt om udviklingssamarbejdets indsatsområder.

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Rapport udarbejdet af Wilke for Danida 2014 2014 Side 1 Indhold Indledning Om undersøgelsen 3 Sammendrag af rapporten

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013 Danida RAPPORT KØBENHAVN JANUAR 2014 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK +45 70 23 14 23 EPINION AARHUS NORDHAVNSG ADE 1-3

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Rapport udarbejdet af Wilke for Danida 2015 2015 Side 1 Indhold - Overblik Indledning Om undersøgelsen Sammendrag

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum BORNHOLMS VÆKSTFORUM Landemærket 26 3700 Rønne Tlf.: 5692 0000 Fax: 5692 0001 E-mail: vaekstforum@brk.dk Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum Erhvervslivets vilje og evne til vækst er en grundforudsætning

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

SEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020

SEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020 SEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020 11. februar 2016 INDLEDNING Kampen for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er kampen for at sikre alle menneskers rettigheder og deres adgang til sundhed i forhold

Læs mere

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb

Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb Indhold 3 Formål 5 Ansvarsfordeling og samarbejdsflader 6 Interessenter 8 Mål for kommunikationen 10 Kanaler 11 Handlingsplan og evaluering Kommunikationsstrategi

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Strategi for den interne kommunikation

Strategi for den interne kommunikation Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik God kommunikation i Region Syddanmark Kommunikationspolitik Åbenhed, dialog og borgerinddragelse Introduktion Kommunikationspolitikken er delt i to Indhold 01 02 Den første del beskriver de overordnede

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune gladsaxe.dk Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune ønsker at styrke kommunikationsindsatsen

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

KOMMUNIKATION POLITIK OG STRATEGI 2015 VARDE KOMMUNE

KOMMUNIKATION POLITIK OG STRATEGI 2015 VARDE KOMMUNE God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber - og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper KOMMUNIKATION POLITIK OG STRATEGI 2015 VARDE KOMMUNE INDHOLD KOMMUNIKATIONSPOLITIK

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Undervisningsministeriets koncern Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Indhold Hvorfor en kommunikationspolitik? 2 Mål 3 Målgrupper

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Indholdsfortegnelse Baggrund 3 1 Formål 4 2 Målgruppen 5 3 Budskab 6 4 Medievalg 7 4.1 TV-spots 7 4.2 Dagblade, fagblade og magasiner 7 4.3 Interpersonel

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Strategi for Vejle Kommunes kommunikation på Facebook

Strategi for Vejle Kommunes kommunikation på Facebook Strategi for Vejle Kommunes kommunikation på Facebook Der er mange grunde til, at Vejle kommune skal være til stede på de sociale medier. Dels giver de nye netværksmedier kommunen mulighed for at komme

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Fælles APV-indsatser 2016

Fælles APV-indsatser 2016 Fælles APV-indsatser 2016 Lejre Kommune gennemførte den lovpligtige APV undersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i oktober og november 2015. Undersøgelsen indeholdt samtidig en opfølgning på

Læs mere

Befolkningsundersøgelse NGO Forum

Befolkningsundersøgelse NGO Forum Befolkningsundersøgelse NGO Forum 11.-17. september 2011 1 Fire segmenter 1) Vundne er A) alle dem, der allerede er medlem af en u-landsorganisation (16 15 pct.) 2) Motiverede synes det er C) meget vigtigt,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Den kommunikerende NGO

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Den kommunikerende NGO 2013 De 8 vigtigste pointer 1. Mere end 90% har minimum én fast kommunikationsmedarbejder og en stor del af disse har en journalistisk baggrund. 2. Der er styr på den overordnede vision. Herefter halter

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere