STRATEGI FOR KOMMUNIKATION OM DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRATEGI FOR KOMMUNIKATION OM DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE"

Transkript

1 STRATEGI FOR KOMMUNIKATION OM DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE

2 INDHOLD BAGGRUND OG FORMÅL KOMMUNIKATIONSUDFORDRINGEN I DANMARK MÅL FOR KOMMUNIKATIONEN MÅLGRUPPER OG SEGMENTER GRUNDFORTÆLLING OG BUDSKABER TVÆRGÅENDE VIRKEMIDLER I KOMMUNIKATIONEN HANDLINGSPLAN EVALUERING AF KOMMUNIKATIONSINDSATSER SÅDAN BRUGER DU STRATEGIEN I DET DAGLIGE BILAG: PUBLIC DIPLOMACY I PRIORITETSLANDENE Strategien bygger på: Lov om internationalt udviklingssamarbejde, juni Retten til et bedre liv. Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, maj Overordnede principper for den Danida-støttede udviklingskommunikation, november Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012, Epinion, januar Udenrigsministeriets kommunikationspolitik Danidas brandguide, Evalueringer af tidligere kommunikationsindsatser. En inddragende proces med ledelsen og nøglemedarbejdere fra enheder ude og hjemme. STRATEGI FOR KOMMUNIKATION OM DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE MAJ 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København Telefon: Fax: Internet: Design Publikum Kommunikation ApS og Morten Bak Grafisk Design Omslagsfoto Muriel De Seze Petersen/Scanpix Tryk Udenrigsministeriet Publikationen kan downloades på: um.dk/da/danida/det-goer-vi/ u-landsoplys/kommunikationsstrategi Teksten kan citeres frit ISBN (dansk trykt version) ISBN (dansk internet-version, PDF) ISBN (engelsk internet-version, PDF) ISBN (dansk internet-version, skærmslides) ISBN (engelsk internet-version, skærmslides)

3 BAGGRUND OG FORMÅL 01 Baggrunden Denne strategi skal styrke kommunikationen om det danske, statslige udviklingssamarbejde. Den skal støtte Danida-medarbejderne, når de tilrettelægger og prioriterer kommunikationsindsatser. Danida har i gjort sine første erfaringer med folkeoplysning gennem brede kampagner. Kampagnerne Bedre rammer og Verdens Bedste Nyheder samt presse-, event- og udstillings-aktiviteterne omkring Danidas 50-års jubilæum i 2012 har igangsat debatter, har styrket og nuanceret udviklingssamarbejdets plads i medierne og har vist, at det er muligt at ændre danskernes kendskab og holdninger til udviklingssamarbejdet. Som sideeffekt har disse aktiviteter øget danskernes kendskab til Danida markant. En stor majoritet af befolkningen bakker op om udviklingssamarbejdet. Danskerne har også et højt kendskab til Danida og betragter Danida som nationalt arvegods. De knytter troværdighed og positive værdier til navnet. Danidas brand er derfor i sig selv en værdifuld platform at bruge i kommunikationen om det danske, statslige udviklingssamarbejde. Fokus og afgrænsning Strategien fastlægger de mål, målgrupper, budskaber og overordnede arbejdsmåder, som gælder for kommunikationen over for danskerne. I strategiens bilag fastlægges desuden de overordnede kommunikationsmål for en del af kommunikationsindsatsen i prioritetslandene public diplomacy. Nærmere retningslinjer for denne indsats beskrives i et særskilt papir. Danmark arbejder for at skabe sammenhæng mellem politikker, der berører udviklingslandene f.eks. inden for handel, sikkerhed, energi, klima, migration, skat og landbrug. Derfor er vi opmærksomme på, hvordan kommunikationsindsatsen kan understøtte samarbejdet med andre ministerier i Danmark om at skabe denne sammenhæng. Indsatsen indgår i handlingsplanen. Kapitel 9 forklarer, hvordan medarbejderne bruger strategien i arbejdet med at planlægge og gennemføre kommunikationsaktiviteter. Formålet Formålet med kommunikationsindsatsen er at udbrede kendskabet til og forståelsen for det danske udviklingssamarbejde og udviklingslandenes udfordringer blandt danskerne bredt. Kommunikationen kan derved medvirke til befolkningens fortsatte opbakning til, at Danmark påtager sig et globalt ansvar.

4 KOMMUNIKATIONS- UDFORDRINGEN I DANMARK 02 Opbakning til udviklingssamarbejdet Der har i mange år gennemgående været stor folkelig opbakning til det danske udviklingssamarbejde. I 2012 er 69 pct. af danskerne tilhængere af, at der gives udviklingsbistand, mens kun 11 pct. er direkte modstandere. 28 pct. har ikke en klar holdning. Der er også god opbakning til størrelsen af udviklings-bistanden: 23 pct. af danskerne mener, at Danmark bruger for få penge og 36 pct., at vi bruger passende. Omvendt mener 32 pct., at Danmark bruger for meget. Men danskernes opbakning til størrelsen er ikke statisk. Grafen her på siden viser, at selv om opbakningen til udviklingsbistandens størrelse samlet set har været ganske høj gennem de seneste årtier, er der alligevel sket store forskydninger i holdningen til, om der bruges for få penge eller for mange penge. 8% 6% 4% 3% 4% 10% 12% 17% 10% 8% 9% 8% 7% 20% 25% Ved ikke 21% 28% 25% 19% 23% For få penge 48% 45% 44% 45% 49% 37% 37% 38% 37% 36% Passende 35% 42% 47% 42% 21% 32% 23% 21% 34% 32% For mange penge Holdninger om udviklingssamarbejdet Danskernes tilslutning til udviklingsbistanden bygger især på moral: 70 pct. mener, at vi har en forpligtelse til at hjælpe andre. Omvendt mener 34 pct., at vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand. Der er moderat tiltro til effekten af bistanden 50 pct. er helt eller delvis enig i, at den hjælper. Men der er samtidig en udbredt skepsis over for, hvad midlerne går til: Hele 51 pct. mener, at størstedelen af bistanden ender i de forkerte lommer. Mange har dog tiltro til, at udviklingsbistanden kan begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande (64 pct.), og at den kan bidrage til at skabe mere fred og stabilitet (49 pct.). 50 pct. mener også, at udviklingsbistanden kan bidrage til at fremme menneskerettighederne i udviklingslandene.

5 Interessen for at vide mere er beskeden Trods den store opbakning er der kun beskeden interesse blandt danskerne for at sætte sig dybere ind i udviklingssamarbejdet. 28 pct. siger, at det i høj grad eller meget høj grad interesserer dem, 30 pct. svarer både og, mens det har lav interesse for 40 pct. Den del af befolkningen, der interesserer sig for emnet, skal ikke overraskende findes blandt dem, der også er de stærkeste tilhængere. Unuanceret billede i det offentlige rum I det offentlige rum domineres fortællingen om udviklingslandene og udviklingssamarbejdet af det, der er blevet kaldt fundraising-kommunikation : Mange organisationer fokuserer mest på en stærk og direkte formidling af nøden i udviklingslandene og af enkle og instrumentelle løsninger. Også mediernes interesse domineres af nøden (ved humanitære katastrofer) og lejlighedsvise skandalevinkler om korruption og fejlslagne indsatser. Derimod fylder de positive eller mere uddybende historier om moderne udviklingssamarbejde kun lidt. Generelt er det svært at vække mediernes interesse, hvis stoffet ikke er overraskende, vedkommende og aktuelt for danskernes hverdag Tilsvarende fylder udviklingslandene meget lidt i skolernes undervisning. Lav gennemsigtighed På trods af offentlig adgang til mange informationer om udviklingssamarbejdet har det i praksis været vanskeligt for danskerne at tilegne sig materialet ikke kun fordi interessen er lav, men også fordi stoffet er komplekst og datamængderne store. Der har været begrænset kommunikation fra Danida om komplekse forhold, korruption, fejlslagne indsatser og forsinkelser. Dette kan være med til at skabe myter om udviklingssamarbejdet. Danskernes viden er lille Den almindelige dansker har meget begrænset viden om forholdene i udviklingslandene at der både findes moderne områder, vækstsektorer, spirende middelklasser, områder med ekstrem fattigdom og mangel på helt basale faciliteter. Danskerne har også lavt kendskab til, at der i flere udviklingslande er sket store fremskridt. Den almindelige opfattelse er, at indsatsen nok gør gavn, men at situationen som helhed ikke forbedres. En række faktaspørgsmål viser, at de fleste danskere har en yderst pessimistisk forestilling om udviklingen. F.eks. tror 85 pct., at antallet af ekstremt fattige i verden er uændret eller højere nu i forhold til i 1990 men der er faktisk blevet 600 millioner færre. Og 66 pct. tror, at højst 30 pct. af børnene i udviklingslandene kommer i skole, mens det rette svar er cirka 90 pct. Også resultaterne af det danske, statslige udviklingssamarbejde er mindre kendt ligesom der er lille viden om, hvordan det moderne udviklingssamarbejde foregår. De fleste tror, at det primært handler om tidligere tiders projektbistand. Jeg synes, jeg ved meget Jeg synes ikke, jeg ved meget Ved ikke/vil ikke svare 6% 23% 71% Tre ud af fire danskere synes ikke selv, de ved ret meget om området. Faktuelle spørgsmål bekræfter også, at deres viden er særdeles lille. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

6 MÅL FOR KOMMUNIKATIONEN 03 Kommunikationsudfordringerne viser et behov for en bred og veltilrettelagt oplysningsindsats i Danmark fremover. Danida bør fokusere på at nuancere danskernes billede af virkeligheden i udviklingslandene. Danida bør primært lægge vægt på at formidle resultater af udviklingssamarbejdet, men også fortælle, hvad moderne udviklingssamarbejde går ud på og at nogle investeringer kan slå fejl. FEM KOMMUNIKATIONSMÅL: At give danskerne større viden om, hvilke resultater det danske, statslige udviklingssamarbejde har bidraget til. At give danskerne et mere nuanceret billede af fremskridt, behov og muligheder i de udviklingslande, vi samarbejder med. At give danskerne større forståelse for, at det danske, statslige udviklingssamarbejde er en integreret del af Danmarks udenrigspolitik og også gavner os selv. At give danskerne et mere nutidigt billede af det danske, statslige udviklingssamarbejdes arbejdsform: Hvad vi støtter, hvordan vi støtter, og at fattigdomsbekæmpelse og menneskerettigheder er retningsgivende for indsatsen. At skabe større åbenhed og debat om udviklingssamarbejdet både om prioriteringer, problemer og dilemmaer.

7 MÅLGRUPPER OG SEGMENTER 04 Danidas årlige undersøgelse Danskernes holdning og kendskab til udviklingsbistand opdeler de voksne danskere i fem segmenter ud fra deres holdning til udviklingsbistanden og synet på bistandens størrelse samt deres egen opfattelse af, hvor meget de ved om området. Segmenteringen dækker 85 pct. af befolkningen, hvilket udgør et solidt analysegrundlag. Både segmenternes indbyrdes størrelse og procenttallene for deres holdninger og interesse afspejler analyseresultater fra De Overbeviste 17% Udgør 17% af danskerne Synes, de ved meget om området Er moderate eller stærke tilhængere af bistand De Tillidsfulde 14% Udgør 14% af danskerne Synes ikke, de ved ret meget om området Er stærke tilhængere af bistand De Positive 33% Udgør 33% af danskerne Synes ikke, de ved ret meget om området Er moderate tilhængere af bistand De Skeptiske 16% Udgør 16% af danskerne Synes ikke, de ved ret meget om området Er modstandere af udviklingsbistand De Negative 5% Udgør 5% af danskerne Synes, de ved meget om området Er modstandere af udviklingsbistand

8 PRIORITERING AF DE DANSKE MÅLGRUPPER 04.1 Danidas kommunikation henvender sig til alle danskere. Nogle smallere indsatser skal rettes mod helt specifikke målgrupper. Nogle større indsatser skal gennemføres i det offentlige rum og vil nå ud til befolkningen bredt. Men for at sikre, at også disse indsatser opnår maksimal effekt, skal både deres budskaber og deres midler målrettes nogle bestemte, udvalgte segmenter i den brede befolkning. Højest prioritet har De Positive (moderate tilhængere af bistand) og De Skeptiske (modstandere af bistand), som har særlig lav viden og er holdningsmæssigt forbeholdne og som Danida derfor ønsker at give større viden og bedre forståelse for området for at styrke den folkelige debat. Desuden prioriteres smallere tiltag til at give dybere viden hos udvalgte målgrupper blandt De Overbeviste og De Tillidsfulde for at gøre dem til vidensambassadører. De Tillidsfulde adskiller sig primært fra De Overbeviste ved at bakke endnu stærkere op, og ved at de selv mener, at de har lidt mindre viden. De Negative er en meget lille gruppe, og de er vanskelige at flytte på. Endelig giver vi høj prioritet til tre målgrupper, der går på tværs af segmenterne. Disse tre grupper er i høj grad med til at påvirke danskernes viden om og opbakning til udviklingssamarbejdet fremover: Børn og unge som kommende samfundsborgere, meningsdannere som dagsordensættere og erhvervsvirksomheder som potentielle aktører i udviklingssamarbejdet. Målgrupper i den brede befolkning: DE POSITIVE (33%) Målet er at øge deres viden, især om resultaterne i udviklingslandene og betydningen for os selv. DE SKEPTISKE (18%) Målet er at skabe debat om deres vigtigste forbehold og at øge deres viden, især om resultaterne i udviklingslandene og betydningen for os selv. DE OVERBEVISTE (17%) og DE TILLIDSFULDE (14%) Målet er at gøre dem til vidensambassadører og øge deres viden, især om de mere komplekse forhold. Tværgående målgrupper: BØRN OG UNGE Målet er at udvikle deres forståelse for udviklingstemaer og Danmarks globale engagement. ERHVERVSLIV Målet er at øge gruppens viden om fremskridt, vilkår og erhvervsmuligheder i udviklingslandene, at styrke deres kendskab til samarbejdsmulighederne med Danida samt at opfordre de mest erfarne virksomheder til en aktiv rolle som vidensambassadører over for andre virksomheder og for borgerne. MENINGSDANNERE (blandt f.eks. forskere, medier, politikere og folkelige organisationer) Målet er at styrke debatten og øge deres viden om især fremskridt, resultater og dilemmaer.

9 MÅLGRUPPER I DEN BREDE BEFOLKNING 04.2 DE POSITIVE Demografi: De Positive ligner befolkningen generelt, både hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Holdninger: De Positive er moderate tilhængere af at give udviklingsbistand, men har generelt mere positive holdninger til den end resten af befolkningen. 82 pct. af gruppen mener således, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre. Gruppens tiltro til, at bistanden har effekt, er over gennemsnittet, og kun 8 pct. mener, at problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nytteløs mod 18 pct. i hele befolkningen. Det er også markant, at 72 pct. af De Positive mener, at udviklingsbistanden kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra verdens fattige lande mod 64 pct. i befolkningen som helhed. Viden og interesse: De Positives reelle viden om situationen i udviklingslandene er lige så lille som resten af befolkningens. Samtidig synes kun 21 pct. af De Positive, at det er interessant at høre om udviklingsbistand mod 28 pct. af hele befolkningen. Kanaler: De Positives vigtigste kilder til viden om udviklingsbistand er tv, dagblade og radio. DE SKEPTISKE Demografi: Køns- og aldersfordelingen hos De Skeptiske ligner befolkningens. Forholdsmæssigt bor der lidt flere Skeptiske i Syddanmark og lidt færre i Hovedstaden. Der er en overvægt af lavtuddannede i gruppen. Holdninger: Gruppen er generelt væsentlig mere kritisk over for udviklingsbistand end resten af befolkningen. Kun 9 pct. mener, at udviklingsbistanden hjælper mod 50 pct. af hele befolkningen. Hele 87 pct. tror, at udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer mod 51 pct. af hele befolkningen. Tilsvarende mener kun 13 pct., at bistanden kan være med til at begrænse konflikter og skabe fred og stabilitet i verden. Kun 30 pct. af gruppen mener, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre mod 70 pct. i befolkningen. Endelig er det også markant, at hele 80 pct. af gruppen mener, at vi skal sikre velfærden i Danmark, før vi giver bistand mod 34 pct. i hele befolkningen. Viden og interesse: De Skeptiskes viden om situationen i udviklingslandene er lige så lille som resten af befolkningens; på nogle områder mindre. Kun 7 pct. synes, at det er interessant, at høre om udviklingsbistand. Kanaler: De Skeptiskes vigtigste kilder til viden om udviklingsbistand er tv, dagblade og radio, men kilderne benyttes dog af klart færre i denne gruppe end i resten af befolkningen.

10 DE OVERBEVISTE Demografi: Der er en lille overvægt af mænd og ældre blandt de Overbeviste. Forholdsmæssigt bor der lidt flere Overbeviste i Midtjylland, og gruppen er mere veluddannet end resten af befolkningen. Holdninger: De Overbeviste er markant mere positive over for udviklingsbistand end resten af befolkningen. 71 pct. mener f.eks., at udviklingsbistanden hjælper (mod 50 pct. i hele befolkningen). Desuden er de mere end andre påvirket af dårlig samvittighed over vores rigdom, når andre lever i stor fattigdom, og de føler stærk moralsk forpligtelse til at hjælpe andre (88 pct. mod 70 pct. i befolkningen). Gruppen har også stærk tiltro til, at bistanden kan være med til at skabe fred og stabilitet i verden. Desuden mener 81 pct., at bistanden kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra de fattige lande (mod 64 pct. i befolkningen) og 60 pct. tror på, at den fremmer demokrati i udviklingslandene (mod 38 pct. i befolkningen). Kun 13 pct. af De Overbeviste mener, at vi skal sikre den danske velfærd, før vi bruger penge på udviklingsbistand (mod 34 pct. i befolkningen). Viden og interesse: 62 pct. af dem synes, det er interessant at høre om udviklingsbistand mod kun 28 pct. af hele befolkningen. Deres viden om situationen i udviklingslandene er på nogle punkter også markant større Kanaler: Gruppen er sammenlignet med resten af befolkningen storforbrugere af alle kilder til viden om udviklingsbistand. De vigtigste kilder til viden er tv, dagblade og radio. Men også netaviser og hjemmesider samt foredrag, events og lignende benyttes. DE TILLIDSFULDE Demografi: Forholdsmæssigt bor der lidt flere Tillidsfulde i Hovedstaden og lidt færre i Syddanmark. Uddannelsesmæssigt er gruppen ligesom De Overbeviste mere veluddannede end resten af befolkningen. Holdninger: Gruppen er endnu mere positiv over for udviklingsbistand end De Overbeviste. 94 pct. mener f.eks., at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre og kun 1 pct. mener, at problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nytteløs (mod 18 pct. i befolkningen). Tilsvarende mener kun 22 pct. af De Tillidsfulde, at størstedelen af bistanden havner i de forkerte lommer (mod 51 pct. i befolkningen). Kun 4 pct. synes, at vi skal sikre den danske velfærd, før vi bruger penge på udviklingsbistand (mod 34 pct. i befolkningen). Viden og interesse: De Tillidsfuldes reelle viden om situationen i udviklingslandene er dog lige så lille som resten af befolkningens. 45 pct. af gruppen synes, det er interessant at høre om udviklingsbistand. Kanaler: De Tillidsfuldes vigtigste kilder til viden er ligesom De Overbeviste tv, dagblade og radio.

11 TVÆRGÅENDE MÅLGRUPPER BØRN OG UNGE Hvem er de: Gruppen afgrænses her til børn og unge i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. De er generelt kendetegnet ved at være åbne, nysgerrige og diskussionslystne, men de er også utålmodige mediebrugere. Viden: Børns og unges viden om udviklingslandene må formodes at være begrænset og meget afhængig af, i hvilken grad deres lærere og forældre er engagerede og formidlende. Udviklingsstoffet fylder nemlig ikke ret meget i læreplaner og i børne- og ungdomsmedier. Kanaler: Børn og unge kan primært nås gennem skolematerialer, der tilgodeser den internationale dimension i undervisningen, men kan også nås via sociale medier, apps, ungdomsmagasiner, tv-programmer, debatarrangementer og eventbaserede aktiviteter ERHVERVSLIV Hvem er de: Primært virksomheder, der arbejder i eller overvejer at arbejde i udviklingslande, samt brancheorganisationer, der selv er involveret i projekter og samtidig er en kanal til virksomhederne. Men også store institutionelle investorer, som investerer i eller på anden måde engagerer sig i udviklingslande, er omfattet. Viden: Kun de virksomheder, der allerede arbejder i udviklingslandene, kan forventes at have viden af betydning om udviklingslandene og udviklingssamarbejdet, mens de øvriges viden ligner resten af befolkningens præget af myter og forældede forestillinger. Erhvervslivet kan formodes primært at interesse sig for forretningsmuligheder og risici. Dog er der stigende fokus på social og miljømæssig ansvarlighed også hos investorer. Kanaler: Virksomhederne nås mest effektivt gennem brancheorganisationer og virksomhedsnetværk samt Udenrigsministeriets eksisterende kontaktflader til erhvervslivet. MENINGSDANNERE Hvem er de: Gruppen omfatter forskere, folkelige organisationer, medier og politikere, der påvirker den danske opinion. Viden: Selvom meningsdannere må formodes at vide mere om området end resten af befolkningen, kan det ikke forudsættes, at deres viden er særlig stor. Samtidig er de travle modtagere af store mængder information, som de forholder sig kritisk til. I det omfang de er interesserede i mere viden om udviklingssamarbejdet, vil de efterspørge meget veldokumenteret information. Kanaler: Meningsdannerne nås mest effektivt via pressen. Debatevents, faglige netværk og kontaktgrupper samt fagmedier kan også være relevante kanaler.

12 GRUNDFORTÆLLING OG HOVEDBUDSKABER 05 På baggrund af indsigterne om viden og holdninger til udviklingsbistanden i målgrupperne, er der formuleret en grundfortælling og fem hovedbudskaber. De udfolder centrale forhold ved Danmarks udviklingssamarbejde, der underbygger befolkningens positive indstilling med ny viden og adresserer målgruppernes vigtigste forbehold mod udviklingssamarbejdet. Grundfortælling Danmarks udviklingssamarbejde bidrager til at bekæmpe fattigdom, fremme bæredygtig vækst og stabilitet samt sikre alle lige rettigheder og muligheder i udviklingslandene. Danmarks indsats målrettes lande, hvor der er store behov for udvikling, og hvor vi kan gøre en forskel. I en globaliseret verden har samarbejdet med udviklingslandene også betydning for Danmarks egen fremtid. FEM HOVEDBUDSKABER, DER SKAL VÆRE FOKUS PÅ I KOMMUNIKATIONEN: Danmark har bidraget til at løfte millioner af mennesker i prioritetslandene ud af fattigdom og sikre de grundlæggende menneskerettigheder. Der er sket markante fremskridt i mange udviklingslande men der er stadig store behov mange steder. Danmark støtter borgerne i udviklingslandene i selv at kæmpe for deres menneskerettigheder og staternes mulighed for at indfri dem. Udviklingssamarbejdet må være risikovilligt for at kunne skabe resultater. Udviklingssamarbejdet gavner også Danmark selv det bidrager til nye muligheder og en tryggere verden.

13 05.1 BUDSKAB 1: Danmark har bidraget til at løfte millioner af mennesker i prioritetslandene ud af fattigdom og sikre de grundlæggende menneske rettigheder Indsatsen har nyttet: Danmark bidrager til at skabe store og varige resultater for millioner af fattige mennesker i prioritetslandene. Danmark har i mange år fokuseret på at bidrage til indsatser, der giver store og langsigtede resultater. Dette arbejde foregår altid i nært partnerskab med udviklingslandet selv og det lokale civilsamfund. Resultaterne af udviklingssamarbejdet kan have mange former. Ofte handler det om forbedringer af de basale livsbetingelser for de fattigste, men resultaterne kan også omfatte styrkede menneskerettigheder, miljøforbedringer, erhvervsudvikling, institutionsopbygning og demokratiudvikling. Udviklingssamarbejdet skaber også bedre rammevilkår for den private sektor og dermed for danske virksomheders mulighed for at handle med og investere i prioritetslandene.

14 05.2 BUDSKAB 2: Der er sket markante fremskridt i de fleste udviklingslande men der er også stadig store behov mange steder Der er sket store fremskridt i mange af verdens fattige lande. Virkeligheden i de fleste udviklingslande er i dag meget anderledes, end mange danskere tror. Mange ved ikke, at man i Afrika også finder moderne bysamfund, driftig erhvervsudvikling og en voksende middelklasse. En række udviklingslande er i dag blevet mellemindkomstlande og er selv om mange stadig har store udfordringer at løse hastigt på vej fremad. Udviklingssamarbejdet har bidraget til disse store fremskridt, men resultaterne skyldes i høj grad også faktorer som investeringer, global handel og ikke mindst udviklingslandenes egne indsatser. Der er dog stadig mange lande og mange fattige i verden, der har store og påtrængende behov for udvikling og forandring. I mange lande er der også voksende ulighed, fordi fremgangen og væksten ikke kommer alle til gode.

15 05.3 BUDSKAB 3: Danmark støtter borgerne i udviklingslandene i selv at kæmpe for deres menneskerettigheder og staternes mulighed for at indfri dem Den røde tråd i Danmarks udviklingssamarbejde er at støtte forandringsprocesser og bæredygtig udvikling, der fører til, at mennesker og lande kan klare sig selv. Målet er både at bekæmpe fattigdom og at fremme menneskerettigheder. Det er to sider af samme sag: Når vi hjælper borgere i udviklingslande med at kæmpe for deres rettigheder, rykker vi også ved de strukturer, der fastholder mennesker i fattigdom og samfund i ulighed. Ved at sikre alle mennesker retten til mad, alle børn retten til at gå i skole og alle, der bliver ramt af sygdom, retten til grundlæggende behandling fordeles velstand og velfærd til langt flere. Ved at fremme kvinders rettigheder og sikre alle retten til at ytre sig, organisere sig og deltage i at udvikle deres eget samfund, fordeles magten og indflydelsen til langt flere. Danmark bidrager også til, at stat og civilsamfund bliver udbygget og styrket, så de kan fremme, beskytte og indfri borgernes rettigheder. Derfor tilrettelægger Danmark i videst muligt omfang udviklingssamarbejdet, så landets egne institutioner selv styrer udviklingen. Det er en forudsætning for varige resultater. Danmark arbejder primært med langsigtede indsatser, hvor mange udviklingspartnere løfter i fællesskab folkelige organisationer, erhvervsliv, andre donorer og internationale organisationer.

16 05.4 BUDSKAB 4: Udviklingssamarbejdet må være risikovilligt for at kunne skabe resultater Udviklingsprocesser kan være svære at styre og kan overraske både positivt og negativt. Der kan opstå forsinkelser, fejl og andre udfordringer. For at skabe langsigtede resultater er udviklingssamarbejdet nødt til at løbe den risiko, at nogle investeringer kan slå fejl. Danida accepterer ikke korruption og har en række kontrolsystemer for at undgå korruption og svindel. Danida reagerer omgående, når der identificeres problemer. Danmark fokuserer det meste af sin indsats på udvalgte prioritetslande, hvor behovet er stort herunder på skrøbelige stater og den type lande er ofte de vanskeligste at arbejde i.

17 05.5 BUDSKAB 5: Udviklingssamarbejdet gavner også Danmark selv det bidrager til nye muligheder og en tryggere verden Udviklingssamarbejdet gavner også Danmark selv og er en aktiv del af Danmarks udenrigspolitik. Det bidrager til at skabe en tryggere, mere stabil og mere lige verden. Når mennesker får et livsgrundlag, og når skrøbelige stater bliver stabiliseret, kommer der færre konflikter, færre krige og færre flygtninge. Det gavner det globale miljø og klima, når udviklingslandene får mere bæredygtig energi og produktion. Det skaber handel og vækstmuligheder, også for os selv. Når fattigdommen nedbringes, og når udviklingslandene har økonomisk vækst og får mere velfungerende institutioner, skabes der også nye markeder for danske virksomheder. Det skaber nye politiske samarbejder og vigtige alliancer for Danmark. Gennem udviklingssamarbejdet bliver nogle af Danmarks prioritetslande til politiske partnere.

18 TVÆRGÅENDE VIRKEMIDLER I KOMMUNIKATIONEN 06 BRUG AF RESULTATER OG CASES Resultater og konkrete cases skal indgå som et centralt element i alle kommunikationsaktiviteter for at gøre udviklingstemaerne nærværende og forståelige og for at give borgerne indblik i, hvad statens midler har bidraget til. Det nye fokus på resultatkommunikation forudsætter en mere systematiseret identificering, research, kvalitetssikring og formidling af resultater og cases, som egner sig til brug i bred folkeoplysning. Her spiller repræsentationerne en central rolle. Hvilke typer resultater? Resultatkommunikationen skal særligt baseres på de brede, samlede resultater, contribution-resultater, som Danida har andel i, f.eks. ved at være engageret gennem mange år, yde store tilskud, være med til at igangsætte eller på anden måde præge indsatsen markant. Det er også relevant at vise særligt danske resultater, hvor Danida står som hovedaktør. Desuden skal Danida fremover inddrage de multilaterale resultater mere i kommunikationen. Danidas midler har ofte form af kernebidrag til en international organisation, så også her skal der kommunikeres contribution-resultater. Endelig skal resultatkommunikationen også omfatte dårlige resultater. Altså indsatser eller delindsatser, der har krævet mere tid end forudset, er fejlslagne eller ramt af korruption. Det er med til at nuancere billedet af udviklingssamarbejdets virkelighed og de vilkår, vi arbejder under. Hvad er en case? Cases omfatter: helt lokale eller personbårne cases (de stærke enkelt-eksempler, der skaber identifikation og illustrerer de store indsatser). brede programcases (der viser resultater inden for en specifik sektor). hele landecases (der kan formidle en samlet fortælling om Danmarks indsats i landet). Alle cases skal dog rumme et eller flere livsnære elementer, f.eks. konkrete lokale eksempler, eksempler på konsekvenserne for de berørte og/eller personudtalelser for at gøre casen interessant og nærværende i bred kommunikation.

19 BRUG AF STEMMER FRA SYD I nogle sammenhænge er en god måde at tilføre formidlingen nuancer, autencitet og troværdighed at inddrage stemmer fra Syd altså give ordet til berørte mennesker i prioritetslandene. Ved at lade de berørte selv fortælle om, hvordan de arbejder for at ændre deres eget samfund, og hvordan Danmark bedst kan støtte i deres forandringsprocesser, får danskerne et indblik i landenes situation, ideen bag f.eks. et program og vilkårene for udviklingssamarbejdet. Det kan også udfordre eventuelle fordomme om fattige mennesker som passive ofre. Kommunikationen kan også inddrage de reaktioner, som vores indsats giver anledning til. Stemmer fra Syd vil ofte kunne inddrages i form af interviews eller citater til pressehistorier og anden skriftlig kommunikation, men er også oplagte at inddrage i kommunikationsaktiviteter, hvor målgruppen kan engageres i at bruge billeder, lyd eller direkte dialog via sociale medier INVOLVERING OG SOCIALE MEDIER Danida vil gøre det lettere for danskerne at engagere sig i debatten om udviklingssamarbejdet og om forholdene i udviklingslandene. Sociale medier gør det muligt at etablere dialog og brugerinvolvering, hvor Danida kan vedligeholde og styrke kontakten om aktuelle budskaber og opnå umiddelbar respons fra deltagere i målgruppen. Dette forudsætter en vedvarende tilstedeværelse på de digitale platforme og viljen, evnen og ressourcerne til den direkte dialog. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, i hvilke sammenhænge og over for hvilke målgrupper det vil være relevant og nyttigt at bruge de sociale medier. Den digitale involvering vil ske på større sociale medieplatforme. PARTNERSKABER I KOMMUNIKATIONEN I særlige sammenhænge vil Danida med fordel kunne arbejde med kommunikation gennem partnerskaber. Partnerne kan være f.eks. virksomheder, forskningsinstitutioner, folkelige organisationer eller internationale organisationer. Partnerskabet kan være et effektivt virkemiddel, når Danida vil ud til målgrupper, som andre allerede har skabt veletablerede relationer og kanaler til, eller hvis Danida vil styrke kommunikationen om et særligt aspekt af sit arbejdsfelt. Kommunikationspartnerskaber skal tilrettelægges med omtanke. Det skal bl.a. overvejes, hvordan sagen og Danida vil fremstå i konteksten, og hvem Danida i den enkelte sammenhæng ønsker at have som som medafsender. I brede informationskampagner skal muligheder for mediesamarbejder overvejes. Det bør også overvejes, om tværministerielle samarbejder kan udnyttes bedre i kommunikationen.

20 DANIDAS BRAND EN PLATFORM Danida har gennem mange år opbygget et brand, der står stærkt i den danske befolkning. Ikke alene er kendskabet til Danida højt, danskerne forbinder også meget positive værdier med Danidas arbejde. Der er høj troværdighed, og mange ser Danida som nationalt arvesølv. Det er en status, der er vanskelig at opbygge, og som man skal værne om. Derfor skal Danida bruge sit brand aktivt og bevidst i sin kommunikation om udviklingssamarbejdet og dets resultater uanset målgruppen og kanalen. Dette gælder også, når der formidles gennem pressen, og når partnere formidler. Her kan man f.eks. være opmærksom på, at Danida nævnes eller ydes en rimelig synlighed. PRESSE Pressearbejdet er en vigtig del af Danidas løbende kommunikationsindsats Danida skal prioritere en opsøgende og offensiv presseindsats. Indsatsen må gerne være debatskabende, og kommunikationen skal have kant. Det betyder f.eks., at også dilemmaer og problemsager skal bruges aktivt eller nævnes som sidevinkel i dialogen med medierne. Det giver øget taletid, øger troværdigheden, styrker transparensen og åbner for debat om indholdet. Især tv, men også radio og dagblade, er de vigtigste informationskilder for udviklingsstof for de fleste af Danidas målgrupper. Ved alle planlagte kommunikationsindsatser skal det derfor overvejes, hvordan budskaberne kan vinkles, så de også kan bæres ud til målgruppen via disse massemedier. Desuden skal der søges vinkler, som når målgruppen via andre typer medier, f.eks. via fagmedier eller mere livsstils- eller fritidsprægede medietyper som ugeblade, magasiner, ugeaviser og webmedier. I alt mediearbejde skal Danidas medarbejdere søge inspiration og vejledning på intranettet.

21 HANDLINGSPLAN 07 PDK udarbejder en handlingsplan over de væsentligste kommunikationsaktiviteter, som Danida selv skal gennemføre eller være aktør i det kommende år. Handlingsplanen skal i kort form give et samlet overblik, der sikrer relevant prioritering af indsatsen. Handlingsplanen vil være et dynamisk dokument, der løbende ændres og opdateres og ligger tilgængeligt på intranettet. Danidas væsentligste aktiviteter Handlingsplanen skal omfatte de større, centrale kommunikationsaktiviteter, der fortsat helt eller delvis styres af PDK herunder både løbende aktiviteter og nye indsatser. Men den skal også omfatte væsentlige decentrale kommunikationsaktiviteter, der gennemføres af andre enheder, når de henvender sig til denne kommunikationsstrategis prioriterede målgrupper. Det er PDK s ansvar at sikre, at sådanne kommunikationsaktiviteter indgår i handlingsplanen. Reviews af løbende aktiviteter Kommunikationsstrategien skal være styrende for al kommunikation om det danske, statslige udviklingssamarbejde. Der skal derfor med jævne mellemrum også foretages en grundig vurdering af Danidas mere faste kommunikationsaktiviteter (websites, årsberetning, magasin, Børnenes U-landskalender og andre løbende udgivelser og aktiviteter), der svarer på disse spørgsmål: Hvordan følger og understøtter aktiviteten strategien i valg, vinklinger og udfoldelse af stoffet? Hvilke justeringer skal der foretages? Hvilke muligheder er der for at styrke aktiviteten? Handlingsplanen omfatter således: Kampagneindsatser samt andre væsentlige, enkeltstående aktiviteter. Særlige analyser og strategier, f.eks. for at afdække udvalgte målgruppers behov eller forberede større, nye indsatser. Væsentlige kommunikationsaktiviteter fra andre enheder end PDK. Reviews af et relevant udvalg af Danidas løbende kommunikationsaktiviteter.

22 EVALUERING AF KOMMUNIKATIONSINDSATSER 08 Formålet Der er to formål med at måle og evaluere kommunikationsindsatserne. For det første at dokumentere effekterne af aktiviteterne for det andet at lære af dem: Blev aktiviteten gennemført som planlagt? Hvad gik godt, hvad gik mindre godt og hvorfor? Blev målene og målgruppen nået? Hvorfor eller hvorfor ikke? Har målgruppens viden eller holdning ændret sig hvorfor eller hvorfor ikke? Hvad er de særlig vigtige lærepunkter? Hvornår og hvordan skal der evalueres? Hver gang vi tilrettelægger større kommunikations-indsatser skal der opstilles mål og indikatorer, som kan bruges til at måle effekten. Der skal evalueres på alle væsentlige kommunikationsaktiviteter, også på løbende aktiviteter som f.eks. web, sociale medier og faste udgivelser. Hvilken type evaluering, der er relevant at gennemføre, afhænger både af aktivitetens karakter og af ressourcerne.

23 SÅDAN BRUGER DU STRATEGIEN I DET DAGLIGE 09 Strategien sætter ikke kun rammerne for Danidas større kommunikationsindsatser. Den er også rettesnor, når du skal tilrettelægge mindre kommunikationsaktiviteter. Du kan bruge nedenstående tjekliste til at sikre, at aktiviteten følger og understøtter kommunikationsstrategien: 1 Overvej, hvordan aktiviteten bidrager til at opfylde et eller flere af de overordnede kommunikationsmål. F.eks. i hvilket omfang aktiviteten bidrager til at formidle resultater, til at skabe større åbenhed og debat om udviklingssamarbejdet eller til at skabe nuancerede billeder af situationen i udviklingslandene. 2 Find ud af, hvad din målgruppes holdninger, viden, interesser og foretrukne kommunikationskanaler er. I Danidas årlige undersøgelse Danskernes holdning og kendskab til udviklingsbistand kan du læse mere om de prioriterede målgrupper i den brede befolkning. 3 Opstil konkrete og målbare mål for, hvad du vil opnå med kommunikationen til din målgruppe. Målene skal kunne bruges til at evaluere effekten af indsatsen. F.eks. andelen af din målgruppe, som skal have deltaget i aktiviteten, eller andelen af målgruppen, som skal angive at have fået ny viden. 4 Formuler de budskaber, der skal formidles til målgruppen. Brug grundfortællingen og hovedbudskaberne til at opbygge dine argumenter og understøtte din kommunikation. Budskaberne bør udvælges og vægtes forskelligt over for de forskellige målgrupper så de er relevante for dem. 5 Vurdér, hvilke af de tværgående virkemidler der er relevante i forhold til at nå målgruppen. Det kan f.eks. være, om du kan bruge andre aktørers medier og kanaler til at komme igennem med dine budskaber. Resultater og/eller cases bør være et centralt virkemiddel i alle kommunikationsaktiviteter. 6 Brug Danidas navn og logo aktivt. Når Danida selv er afsender, skal det visuelle udtryk og farveholdningen tage udgangspunkt i Danidas designmanual, der findes på visualidentity.um.dk/en/danida. 7 Beslut, om og hvordan aktiviteten skal evalueres. Evalueringen skal både bidrage til at dokumentere effekterne og videregive læring.

24 BILAG PUBLIC DIPLOMACY I PRIORITETSLANDENE Målrettede indsatser Public diplomacy er Danmarks kommunikationsaktiviteter i udlandet over for meningsdannere, beslutningstagere, institutioner, erhvervsliv og medier. Public diplomacy-indsatsen i prioritetslandene tager udgangspunkt i UMs PD-prioritetspapir, idet indsatsen tilpasses de særlige dagsordener, der gør sig gældende lokalt. PD-indsatsen har flere typer formål bl.a. at kommunikere om selve udviklingssamarbejdet, og det opstilles der mål for her. Mål for kommunikationen om udviklingssamarbejdet: Styrke kendskabet både lokalt og på nationalt niveau til Danmarks udviklingssamarbejde med landet. Synliggøre Danmark som en engageret, troværdig og erfaren partner. Skabe øget transparens lokalt om udviklingssamarbejdets indsatsområder.

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Kommunikationsstrategi for Region Hovedstadens større byggeprojekter Formålet med en fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

God kommunikation. Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. Region Midtjylland

God kommunikation. Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. Region Midtjylland God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland 2 Forord Region Midtjylland er en politisk ledet organisation med den mission at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Indholdsfortegnelse Baggrund 3 1 Formål 4 2 Målgruppen 5 3 Budskab 6 4 Medievalg 7 4.1 TV-spots 7 4.2 Dagblade, fagblade og magasiner 7 4.3 Interpersonel

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Danske virksomheders muligheder frem mod COP15. Iver Høj Nielsen - Klimakonsortiet

Danske virksomheders muligheder frem mod COP15. Iver Høj Nielsen - Klimakonsortiet Danske virksomheders muligheder frem mod COP15 Iver Høj Nielsen - Klimakonsortiet Klimatopmøde i Danmark Kyoto-aftalen Københavnsaftale? FN s Klimakonference i Danmark Udfordring politisk og logistisk

Læs mere

KOMMUNIKATIONSINDSATSER

KOMMUNIKATIONSINDSATSER 27. august 2014 KOMMUNIKATIONSINDSATSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Nuværende ADD-kommunikationsindsatser... 2 5.1 Presse... 2 5.2 Digitale platforme... 3 5.3 Dialog... 3 5.4 Profilering... 4 3. Alternative

Læs mere

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune kommunikationspolitik Skanderborg Kommune FORORD Denne kommunikationspolitik skal være det fælles udgangspunkt for, hvordan ledere og medarbejdere kommunikerer både med hinanden og med borgere og samarbejdspartnere.

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV

EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV EKSEMPLER FRA DET VIRKELIGE LIV Eksemplerne her er inspireret af konkrete kommunikationsaktiviteter og giver et bredt udsnit af den type aktiviteter, som gennemføres af de involverede aktører. EKSEMPEL

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Røde Kors

Kommunikationsstrategi for Røde Kors STRATEGI APRIL 2011 Kommunikationsstrategi for Røde Kors RødeKors.dk INDHOLD 1 Det strategiske fundament for kommunikationsstrategien... 3 2 Udfordringerne for Røde Kors kommunikation... 4 3 Det kommunikative

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18.

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18. DET NYE HILLERØD Hillerød Skævinge Fusionssekretariatet den 18. januar 2006/ ae Kommunikationsstrategi for fase 2 Beslutningsfasen 1 Formål Formålet med dette notat er at beskrive den fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

NORDEKON MASTERCLASS

NORDEKON MASTERCLASS NORDEKON MASTERCLASS To dages kursus i hvordan du etablerer virksomhed i Afrika PROGRAM OG KURSUSINDHOLD Dette kursus giver indsigt i Afrika og skitserer forskellige forretningsmuligheder. Vi fokuserer

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

VIS DIN KOMMUNES INDSATS - OG SKAB ACCEPT, ANERKENDELSE OG VELVILJE

VIS DIN KOMMUNES INDSATS - OG SKAB ACCEPT, ANERKENDELSE OG VELVILJE VIS DIN KOMMUNES INDSATS - OG SKAB ACCEPT, ANERKENDELSE OG VELVILJE FORTÆLLINGEN 1. MÅLET 2. KORT OM OS 3. UDFORDRINGEN OG LØSNINGEN 4. TRE GODE RÅD 5. FREM TIL MÅLET Steffen Torvits Per-Henrik Goosmann

Læs mere