Ud med musikken! - tilrettelæggelse af strategisk kommunikation. Anslag: svarende til 30,8 ns.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ud med musikken! - tilrettelæggelse af strategisk kommunikation. Anslag: 74.037 svarende til 30,8 ns."

Transkript

1

2 Ud med musikken! - tilrettelæggelse af strategisk kommunikation Anslag: svarende til 30,8 ns. Bachelorprojekt Modul 1 Kommunikation, forårssemesteret 2008 Roskilde Universitet Vejleder Yngve Søndergaard Louise Thinesen Bendtsen Rikke Prip Estrup Marie Christine Meurs-Gerken Mads Vibe Jacobsen 2

3 Resume Dette projekt beskæftiger sig med at afdække hvilke kommunikative udfordringer, musikfestivalen New Note Festival står overfor. Festivalen søger en række handlingsanvisninger til hvordan en strategisk kommunikationsindsats kan tilrettelægges. Med udgangspunkt i en analyse af festivalens nuværende situation har vi fundet, at New Note Festival har to centrale kommunikationsudfordringer: at opnå indsigt i sin målgruppe samt at skabe overensstemmelse mellem festivalens identitet og profil. Gennem en målgruppeanalyse har vi præciseret festivalens målgruppe og opstillet tre generiske individer. I en produktanalyse af festivalens programavis fra 2007 fandt vi, at festivalens identitet ikke stemmer overens med den kommunikerede profil. En syntese af de tre analyser viser, at New Note Festival bør lægge vægt på, at dens profil afspejler festivalens identitet, og at den bør implementere og afprøve det øgede målgruppekendskab. Abstract The aim of this project is to unveil the communicative challenges the New Note Festival faces. The festival seeks a set of guidelines on how a strategic communicative plan can be organized. Using an analysis of the festival s current situation, we found that New Note Festival has two central communicative challenges: achieving understanding of its target group and also creating harmony between the festival s identity and profile. Through a target group analysis, we have specified the festival s target group and we have set up three generic individuals. In a product analysis of the 2007 festival programme, we found that the festival s identity and its communicated profile aren t in harmony with each other. A synthesis of the three analyses shows that the festival ought to focus more on making its profile mirror its identity; also that it ought to implement and test its increased knowledge of the target group. 3

4 Indholdsfortegnelse Resume...3 Abstract...3 Indholdsfortegnelse Indledning Problemfelt Afgrænsning Teori og metode Optik Valg af teori Informantinterview...11 Dokumentation og analyse Situationsanalyse Målgruppeanalyse...13 Generiske individer Produktanalyse Projektdesign Situationsanalyse for New Note Festival Baggrund Identitet Kommunikation Opsamling: New Note Festivals udfordringer Målgruppeanalyse Interesser, vaner og holdninger Socioøkonomisk og demografisk segmentering...22 Bopæl...22 Alder...22 Uddannelse Medieforbrug Generiske individer...26 Per Backhaus engageret jazzentusiast med rigelig fritid

5 Anders Møller nysgerrig musikinteresseret gymnasieelev...27 Mette Carlsen aktiv folkeskolelærer med travl hverdag Opsamling Produktanalyse Afsender Formål Målgruppe...32 Den uvidende...32 Den nysgerrige...33 Den nørdede Indhold...34 Artikler...35 Koncertprogram Layout Medie- og kommunikationsmiljø Distribution Opsamling Syntese Konklusion Handlingsanvisninger Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse

6 1. Indledning Lokale kulturarrangementer drives ofte af lokale entusiaster, der ønsker at give kulturlivet en ny dimension. Det betyder, at der lægges fokus på at skabe særlige begivenheder hvor indholdet vægtes højt. Men hvis der ikke samtidig er fokus på at skabe god strategisk kommunikation og markedsføring, har sådan et arrangement svære odds fra start af. Det manglende fokus på kommunikation og markedsføring skyldes især det økonomiske aspekt. Det økonomiske råderum for lokale arrangementer er typisk begrænset. Står valget mellem at bruge ressourcer på indholdet i den kulturelle begivenhed eller at bruge ressourcer på strategisk kommunikation, vælger de fleste at fokusere på indholdet. Men for at sikre arrangementernes udvikling er det vigtigt, at der er fokus på strategisk markedsføring og kommunikation. For det er netop disse, der er med til at sikre kulturarrangementernes overlevelse. I sommeren 2006 fik Hillerød et nyt kulturarrangement: New Note Festival (NNF). Tre dage i august med ca. 40 koncerter fordelt på byens torve og caféer. NNF har fra start været et interessant alternativ til Hillerøds eksisterende kulturudbud. Festivalprogrammet har siden da udviklet sig fra udelukkende at bestå af jazzmusik til også at inddrage andre genrer, f.eks. singer/songwriting og popmusik. Desuden er der fra 2008 etableret et samarbejde mellem NNF og den lokale kunstforening, så også dette aspekt får en plads i festivalprogrammet. NNF har oparbejdet en velfungerende logistik og flere af Hillerøds kulturaktører ser en stor mulighed for, at festivalen bliver en central del af byens fremtidige kulturliv. Selvom NNF modtager tilskud fra Ny Hillerød Kommune og Hillerød Shopping 1, mangler der stadig stabile sponsorater fra det private erhvervsliv. For NNF betyder det, at det økonomiske råderum er meget begrænset og at den derfor har prioriteret gode koncerter frem for markedsføring og strategisk kommunikation. 1 Hillerød Shopping hed tidligere Hillerød Handelsstadsforening. Foreningen varetager de forretningsdrivendes interesser i lokalmiljøet. 6

7 1.1 Problemfelt NNFs økonomi efterlader ikke plads til markedsføringskampagner i lokale og nationale dagblade. Derfor har festivalens hidtidige kommunikation bestået af pressemeddelelser og et samarbejde med Frederiksborg Amts Avis (FAA), der gør det muligt for festivalen at nå ud til interesserede. Fra festivalens side er kommunikationen sket efter behov og uden større overvejelser om indhold og udformning. F.eks. har NNF hidtil overladt hele udformningen af programavisen til FAA. NNF er nu nået til et punkt, hvor den ønsker at gøre mere ud af sin kommunikation med det formål at få flere besøgende på festivalen. Dette betyder bl.a. at festivalen fra år 2008 har overtaget hovedudformningen af programavisen, ligesom den i øjeblikket gør sig overvejelser om hvordan festivalens budskaber kan formidles effektivt uden de store omkostninger. For at dette kan lade sig gøre kræver det, at NNF udvikler en kommunikationsstrategi, der er tilpasset de betingelser, den arbejder under. En sådan kommunikationsstrategi bør derfor især fokusere på ikke-udgiftskrævende kommunikationsformer som f.eks. pressehåndtering og profilering, så NNF får mulighed for at skabe sig et image. For at kunne planlægge sådan en kommunikationsstrategi, er det vigtigt at NNF ved hvem den henvender sig til. Festivalen har ikke tidligere beskæftiget sig med målgrupper og har derfor intet begreb om hvordan kommunikationen skal tilrettelægges, så den efterlever formålet. Det er derfor nødvendigt for festivalen at foretage en målgruppeanalyse for at afdække hvordan kommunikationen skal tilrettelægges, så den rammer målgruppen. Ovenstående leder os frem til følgende problemformulering: Hvordan kan en strategisk kommunikationsindsats tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i New Note Festivals situation? Med strategisk kommunikationsindsats mener vi planlagt kommunikation, hvis formål er at bidrage til at ændre en situation på en bestemt måde. (Sepstrup 2006: 20) At tilrettelægge vil i besvarelsen af vores problemformulering blive forstået på et strategisk niveau. Dvs. at vi vil bearbejde tilrettelæggelsen af NNFs kommunikation på et overordnet niveau, og dermed give dem en række handlingsanvisninger, der hovedsageligt består af grundlæggende retningslinjer. 7

8 For at besvare problemformuleringen har vi udviklet tre arbejdsspørgsmål, som vil være retningsgivende for projektets analyser: Hvilke kommunikationsudfordringer står NNF overfor? Hvordan kan NNFs målgruppe afgrænses? Hvordan bliver NNFs profil fremstillet i programavisen for 2007? Med udgangspunkt i disse spørgsmål foretages tre analyser. Først foretages en situationsanalyse, hvor vi undersøger i hvilken grad festivalens mål kan indfris via strategisk kommunikation. Resultatet af situationsanalysen vil danne grundlag for de to næste analyser, hhv. målgruppeanalysen og produktanalysen. Med målgruppeanalysen ønsker vi at præcisere festivalens målgruppe. Formålet med dette er at opnå en forståelse for hvordan kommunikationen kan tilrettelægges, så den placerer sig inden for målgruppens relevanskriterier. Endelig foretager vi i produktanalysen en undersøgelse af NNFs programavis fra 2007 med det formål at belyse, hvordan NNFs identitet kommer til udtryk. Efter alle analyser opsamler vi på afsnittets resultater og besvarer på arbejdsspørgsmålene. Til slut kædes resultaterne fra disse afsnit sammen i en syntese, hvori vi forholder os til hvordan analyserne kan bidrage til besvarelse af denne opgaves problemformulering. 1.2 Afgrænsning Idet NNF er en tidsbegrænset begivenhed, er kommunikationsindsatsen koncentreret omkring forår og sommer, mens efterår og vinter bruges til at planlægge næste års festival. Da festivalen finder sted efter dette projekts afslutning, afgrænser vi os fra at arbejde med effektmåling. Vi forholder os udelukkende til de kommunikative udfordringer, festivalen står overfor i fremtiden. Resultaterne af dette projekt vil danne grundlag for NNFs udvikling af kommunikationsstrategi for NNF benytter sig af flere forskellige kommunikationskanaler. Udover hjemmeside og pressemeddelelser i perioden op til festivalen, produceres plakater og programmer. Desuden anvender festivalen sit netværk til at kommunikere nyheder om festivalen. I dette projekts produktanalyse begrænser vi os til en analyse af festivalens programavis for 2007, der bliver trykt i FAA. Dette skyldes, at programmet som kommunikationsprodukt repræsenterer en stor del af festivalens kommunikationsindsats. Valget af programmet som genstand for vores analyse 8

9 betyder ikke, at vi underkender festivalens andre kommunikationsprodukter. Gennem analysen er vi opmærksomme på, at også andre kommunikationsprodukter er med til at skabe opmærksomhed omkring festivalen. Disse kommunikationsprodukter inddrages som referencer i analysen i det omfang, vi finder det nødvendigt. 9

10 2. Teori og metode Inden for kommunikationsfeltet findes der mange grene, man kan følge i sin søgen efter forståelse og tilsvarende meget teori, man kan fundere sin empiri i. Men disse grene er ofte også viklet sammen, så man let bliver forvirret over hvad begrebet kommunikation egentlig dækker over. Derfor ønsker vi kort at redegøre for vores forståelse af kommunikationsbegrebet og derefter på vores syn på målgruppebegrebet. 2.1 Optik Grundlæggende ser vi kommunikation som en proces. Vi mener ikke, at det er muligt udelukkende at forstå kommunikation i et praktisk perspektiv, ligesom det ikke er muligt blot at anlægge et teoretisk perspektiv. I vores kommunikationsforståelse stræber vi efter en vekselvirkning mellem disse to tilgange. (Sepstrup 2006: 34) Dette projekt bevæger sig ud af den gren af kommunikation, der omhandler uopfordret kommunikation/kampagneplanlægning. Herunder kan kommunikation forstås som en distribution af et kommunikationsprodukt (det samfundsvidenskabelige paradigme) eller som en interaktion mellem afsender og modtager (det humanistiske paradigme). (Sepstrup 2006: 34) Vi ønsker at trække på en forståelse, der kombinerer disse paradigmer, altså en forståelse af kommunikationsprocessen som en vekselvirkende proces mellem en afsender med et budskab/kommunikationsprodukt og en modtager, som bliver opmærksom på det. En sådan kommunikationsproces forudsætter en reaktion fra modtageren, som er forskellig fra individ til individ. Ovenstående leder os videre til en forståelse af, hvordan modtagerne af den uopfordrede kommunikation skal begribes. Mennesker skal forstås som fungerende i en virkelighed, hvor de skal kunne klare sig. (Sepstrup 2006: 36) Hvert individ fungerer desuden i hver sin unikke livsverden med et centrum omgivet af en ydre og en indre horisont. Inden for denne horisont er individets interesser funderet som temaer, der kan skifte over tid. Det er ikke de samme ting, der optager mennesket gennem hele livet men derimod de temaer, der har relevans i livsverdenen 10

11 lige nu. (Dahl 1993: 26) På den måde er alle individer i besiddelse af viden/en erfaringsbank, som de kan gøre brug af i relevante situationer. Det er altså vigtigt ikke blot at forstå modtageren af kommunikationen som et hvidt lærred, der kan farvelægges. 2.2 Valg af teori På baggrund af ovenstående optik, som hovedsageligt er funderet i Preben Sepstrup og Uses and Gratifications-teorien, finder vi det relevant kort at redegøre for den teori, der danner grundlag for denne opgaves opbygning. Sepstrups kommunikationsbegreb bunder i en forståelse af modtageren som situations- og behovsstyret, problemløsende og agerende. Kommunikationsproduktet skal derfor ses som en forhandling mellem et kommunikationsprodukt og en modtager, der benytter kommunikationen ud fra egne behov. (Sepstrup 2006: 37) Med udgangspunkt i Uses and Gratifications-tilgangen mener Sepstrup, at modtageren opstiller en række krav, som er udslagsgivende for kommunikationsproduktets succes. I dette projekt anvendes Sepstrup som grundlag for opgavens opbygning og som referencepunkt i forhold til vores forståelse af feltet. Desuden anvender vi Mie Femø Nielsen, da hendes tilgang til forholdet mellem organisation og modtager støtter os i analysen af NNFs kommunikationssituation. Ifølge Femø Nielsen skabes et image i modtagerens bevidsthed ud fra en kombination af både bevidst og ubevidst kommunikation. Denne forståelse anskueliggøres gennem trekantsmodellen (Femø Nielsen 2000: 21), som viser relationerne mellem identitet, profil og image. Valget af denne teori skyldes at den er anvendelig til at identificere hvilken form for problemer, NNF står overfor, og dermed også på hvilket niveau de skal løses. Som supplement til ovenstående anvendes teori, modeller og metoder, der er emnerelevante inden for det givne område. Disse vil - i det omfang vi finder relevant - blive præsenteret ved anvendelse. 2.3 Informantinterview For grundlæggende information om NNF har vi gennemført et enkelt informantinterview. Informantinterviewet med festivalleder Jens Enggaard Jepsen har taget udgangspunkt i det 11

12 semistrukturerede interview. (Bryman 2004: 324) Denne tilgang er valgt, da vi har en række emner, vi ønsker at respondenten skal tage stilling til, men samtidig ønsker en åben dialog om feltet, så respondenten også har mulighed for at uddybe egne emner. Denne interviewform giver stor fleksibilitet for respondenten, hvilket giver bedre mulighed for at få indblik i respondentens syn på de valgte emner. Interviewet er dermed fokuseret omkring en række temaer. Disse er udarbejdet i overensstemmelse med Brymans krav om fleksibilitet, struktur, sprog, åbenhed og kontekst. (Bryman 2004: 324) Ved at anvende denne interviewform bliver vi som interviewere i mindre grad fastlåst af vores erkendelse af virkeligheden og får gennem respondentens besvarelser nuanceret vores antagelser. Vi har dog nedskrevet en række konkrete spørgsmål, som det gennem interviewet har været muligt at støtte sig til. (Bilag 1) Disse spørgsmål hjælper samtidig til at danne et overblik over, om vi er kommet rundt om de temaer, vi er interesseret i at tale om. Dokumentation og analyse Interviewet er optaget på diktafon. Under interviewet fungerede et af gruppens medlemmer som interviewer, mens to gruppemedlemmer deltog som hhv. notatfører og iagttager. Transskribering er kun sket i det omfang, vi har fundet det nødvendigt i forhold til opgaven. Det er således det optagede interview, der danner grundlag for analyserne. Da interviewet først og fremmest havde til formål at skabe grundlæggende research om festivalen, er analysen sket ud fra en ad-hoc tilgang. (Kvale 1994: 201) Analysen af informantinterviewet sker gennem skabelse af mening ad hoc. (Kvale 1994: 201) 2.4 Situationsanalyse Situationsanalysen opbygges med udgangspunkt i Sepstrup (Sepstrup 2006: 183ff) og Femø Nielsen (Femø Nielsen 2001: 21ff). Den består af tre trin, hvis formål er at identificere NNFs udfordringer og vurdere i hvilken grad der er tale problemer, som kan løses gennem målrettet kommunikation. Resultaterne af denne analyse anvendes som grundlag for den videre analyse af festivalens målgruppe og sammenhængen mellem identitet og profil. Til situationsanalysen anvendes primært empiri fra interviewet med Jens Enggaard Jepsen samt en løbende dialog med festivalledelsen. 12

13 2.5 Målgruppeanalyse Målgruppeanalysen har til formål at præcisere NNFs målgruppe. Ifølge Jan Krag Jacobsen: gælder alle tricks og udover videnskab og andres erfaringer må man ty til fantasi, intuition, fiktion med mere. (Krag Jacobsen 2001: 29) Med dette in mente gør vi opmærksom på, at dele af målgruppeanalysen er baseret på egne forforståelser. Vi er klar over at dette på længere sigt kan være problematisk men mener alligevel, at disse forforståelser kan hjælpe til at få målgruppen præciseret. Ved hjælp af sigtekornsmodellen (Poulsen 1996: 27) og Gallup Kompas ( foretages en primær segmentering af målgruppen. Vi er klar over, at segmenteringsmodeller er baseret på overordnede befolkningsinddelinger og alene skal forstås som værktøjer til grovsortering af målgruppen. Derefter segmenteres målgruppen gennem en række socioøkonomiske og demografiske parametre, som er relevante for NNF. Dertil benyttes statistikdata fra Dansk Statistik. Vi benytter både lokal og landsdækkende statistik ud fra den betragtning, at Hillerøds borgere ikke adskiller sig væsentligt fra den øvrige danske befolkning. Generiske individer Målgruppeanalysens resultater sammenfattes ved brug af generiske individer. Disse produceres med udgangspunkt i Arne Jacobsens og Stig Andur Pedersens tretrinsraket til forberedelse af modeller, som består af hhv. isolation, abstraktion og idealisering. (Jacobsen et al. 2003: 4) Der ønskes en konstruktion af tre generiske individer, baseret på de karakteristika, vi har fundet gennem målgruppen. Ved isolation af disse individer ses bort fra alle andre dele af befolkningen. Idet de generiske individer baseres på informationer fundet i målgruppeanalysen, anvendes disse som abstraktionsfaktorer for individet. Derfor vil beskrivelsen af de generiske individer være baseret på følgende parametre: Interesser, vaner og holdninger Socioøkonomisk og geografisk sammensætning, herunder o Bopæl o Alder o Uddannelse o Medieforbrug 13

14 Valget af disse faktorer betyder, at de generiske individer udelukkende indeholder informationer, som er relevante for NNF. De i målgruppeanalysen udviklede generiske individer benyttes fremover som repræsentanter for hele det segment, de karakteriserer. Selvom der er tale om ikke-eksisterende generiske individer, vælger vi at give dem både navne og tilhørsforhold. Dette tjener udelukkende et hjælpende formål, idet anvendelsen af de generiske individer som værktøj er nemmere, hvis man kan forestille sig dem som en hel person. 2.6 Produktanalyse Formålet med produktanalysen er at undersøge hvordan NNFs profil bliver fremstillet. Som genstand for produktanalysen anvendes festivalens programavis, som bliver trykt i Frederiksborg Amts Avis umiddelbart inden festivalen. Vi anvender programavisen for 2007 vel vidende, at layoutet skifter fra år til år. Idet vi ønsker at undersøge om afsenders hensigt stemmer overens med den hensigt, der fremanalyseres i produktanalysen jf. forholdet mellem identitet, profil og image 2, sker analysen fra et modtagerorienteret synspunkt. (Becker Jensen 1997: 88) Produktanalysen er funktionel, dvs. analysepunkterne er opstillet på baggrund af analysens formål (Becker Jensen 1997: 20) og uddybes kun i det omfang, vi finder det relevant for at kunne besvare arbejdsspørgsmålet. Med udgangspunkt i Krag Jacobsen (Krag Jacobsen 2001: 17) har vi opstillet analysen ud fra følgende punkter: afsender, formål, målgruppe, indhold, layout medie- og kommunikationsmiljø og distribution. I analysen vil vi løbende reflektere over de lokaliserede problemer og komme med løsningsforslag dertil. 2 Se afsnit 2.1 Optik 14

15 2.7 Projektdesign Nedenfor ses en illustration af projektets forløb. De gule pile indikerer læseretningen. De hvide pile indikerer hvorfra supplerende indhold til det pågældende kapitel vil blive inddraget. Figuren vil desuden optræde ved hvert kapitel som piktogram for at angive hvor langt hen i projektet, vi er kommet. 15

16 3. Situationsanalyse for New Note Festival Indledende vil vi kort præsentere festivalen. Herefter vil vi belyse hvilke udfordringer festivalen står overfor, for herigennem at kunne redegøre for baggrunden for projektets øvrige analyse. 3.2 Baggrund New Note Festival startede i 2006 og er en mindre lokal festival i Hillerød. Festivalen varer fire dage og har mellem 30 og 40 koncerter fordelt på byens spillesteder og på fem særligt opstillede scener på Hillerøds gågade. Festivalen bliver støttet af Ny Hillerød kommune og Hillerød Shopping, men har fortsat et begrænset budget, hvis poster hovedsageligt består af betaling til udøvende kunstnere. Festivalen ledes af Jens Enggaard Jepsen og en gruppe medhjælpere, der er hovedansvarlige for en række af festivalens funktioner. Derudover er der under selve festivalen tilknyttet ca. 30 frivillige, der hjælper til med afviklingen. Da festivalen hidtil kun har været afviklet to gange, har fokus været på at sikre en velfungerende festival med velafviklede koncerter. Samtidig er selve opstarten af et sådant arrangement meget tidskrævende. Afviklingen af koncerter og diverse logistiske problemer er nu efterhånden løst, og festivalen ønsker nu at sætte fokus på den strategiske kommunikation. (JEJ: 18:40) NNF har et ønske om at tjene penge nok på dette års festival til at fortsætte arbejdet i fremtiden. For at kunne opnå dette er målet for den strategiske kommunikation at få flere til at besøge festivalen. (Sepstrup 2006: 196) Herunder er det nødvendigt, at festivalens identitet og profil bliver kommunikeret ud. For det er på baggrund af disse, at eventuelle besøgende vurderer NNF. 3.3 Identitet Identitet er ikke en fast størrelse men kan ændres gennem en udvikling af organisationskulturen eller gennem organisationsændringer. Dette er en kompliceret kommunikativ og social proces. (Femø Nielsen 2000: 22) Festivalens identitet kommer til udtryk gennem konceptet og dens visioner. Festivalen ønsker at udvikle det lokale musik- og kulturliv. Dette skal gøres gennem 16

17 nyskabende koncerter med lokale og nationale kunstnere - primært unge up-and-coming navne inden for jazz- og singer/songwriter-genrerne - der formår at sætte præg på den danske musikscene. Musikalsk er festivalen således ikke begrænset af specifikke genrer. Den røde tråd i festivalens program er at kunne præsentere kunstnere, der vil forandre musikken. Derudover lægger NNF vægt på den lokale forankring, f.eks. er det ambitionen at tidligere Hillerød-borgere vender tilbage til byen for at give koncerter. Festivalen mener, at musik er for alle og at oplevelsen ikke skal begrænses af økonomi. Derfor er stort set alle festivalens koncerter gratis. 3.4 Kommunikation NNF arbejder ikke strategisk med sin kommunikation. Hidtil eksisterer der ingen fastlagt kommunikationsstrategi for festivalen. På grund af festivalens begrænsede budget eksisterer der kun få kommunikationsprodukter. Ved festivalens start i 2006 blev der etableret en hjemmeside, og der er desuden ved hver festival blevet udgivet et program. I 2007 blev dette udvidet til en programavis med baggrundsartikler. Dette blev husstandsomdelt sammen med lokalavisen Frederiksborg Amts Avis, der også omdeles til Politiken-abonnenter i området. Derudover har festivalens egne kommunikationsprodukter alene været plakater, klistermærker, T-shirts samt bannere med festivalens logo. På grund af det stramme budget er programavisen festivalens primære kommunikationskanal. Det er derfor vigtigt, at NNF prioriterer planlægningen af denne. For 2008 var der planlagt en stor annonceringskampagne, der dog er blevet stoppet pga. manglende midler. Festivalen har dog en enkelt annonce i det landsdækkende musikanmeldelsesmagasin Gaffas særlige festivalguide om sommerens forskellige musikfestivaler. På grund af festivalens stramme budget og korte levetid foreligger der ingen undersøgelser af hvem, der benytter festivalens tilbud eller hvordan festivalen opfattes af disse. Ifølge festivalleder Jens Enggaard Jepsen har man dog erfaret, at det hovedsageligt er unge i alderen samt ældre i alderen 45-65, der besøger festivalen. Alle primært fra lokalområdet. (JEJ: 5:50) På baggrund af ovenstående ser vi, at NNF hverken benytter målgrupper i planlægningen af festivalen eller tilrettelæggelsen af sin kommunikation. Umiddelbart ønsker festivalen blot at 17

18 tiltrække enhver. Men da et kommunikationsprodukt, der ikke tager højde for modtagerens relevanskriterier, har høj risiko for at blive afvist som irrelevant, kommer denne tilgang hurtigt til kort 3. (Krag Jacobsen 2001: 27) Grundet den hyppige brug af termerne profil og image, vil vi kort præcisere disse og sætte dem i relation til projektet. Hertil anvendes Femø Nielsens trekantmodel. Organisationens bevidste selvfremstilling kaldes profilen. Den ses i den kommunikation, som festivalen selv står bag, f.eks. gennem programavisen. (Femø Nielsen 2000: 21) En organisations image er det indtryk, som modtageren selv danner sig ud fra de informationskilder, de har adgang til; materiale fra NNF selv, omtale i medierne, word-of-mouth og egen kontakt med NNF. (Femø Nielsen 2000: 20) Da imaget skabes hos modtageren på baggrund af både bevidst og ubevidst kommunikation, kan NNF ikke arbejde med image før den har kontrol over, hvordan dens identitet bliver forankret i profilen. Derfor beskæftiger dette projekt sig på det niveau, der omhandler strategisk planlægning. 3.5 Opsamling: New Note Festivals udfordringer I situationsanalysen har vi undersøgt hvilke kommunikationsudfordringer, NNF står overfor. På baggrund af situationsanalysen finder vi, at festivalen står overfor nogle problemer, der kan løses ved en kommunikationsindsats. Festivalens største udfordring er at skabe 3 Jf. afsnit 2.1 Optik. 18

19 overensstemmelse mellem sin identitet og sin profil. NNFs manglende evne til at kunne formidle sin profil, så den fanger og virker inspirerende på modtager, er et formidlingsproblem og er umiddelbart festivalens største. (Sepstrup 2006: 185) Problemet skyldes til dels manglende kendskab til målgruppen, og dels at dens identitet og informationsmateriale endnu ikke er stærkt nok. (Femø Nielsen 2000: 21) Det er vigtigt for NNF at have en tydelig profil, der stemmer overens med identiteten, da der derved vil være større mulighed for overensstemmelse mellem dens bevidste og ubevidste kommunikation. (Femø Nielsen 2000: 22) For at kunne gøre dette er det nødvendigt for NNF at kende sin målgruppe. Festivalens anden udfordring bliver derfor at præcisere målgruppen, så kommunikationen kan tilrettelægges derefter. 19

20 4. Målgruppeanalyse En målgruppe er den gruppe personer, hvis adfærd, holdning eller viden, afsenderen ønsker at ændre for at opnå målet for kampagnen. (Sepstrup 2006: 204) Inden for kampagneplanlægning er det vigtigt at formulere en målgruppe for at forstå problemet, sikre nødvendig viden om målgruppen, kunne opdele og prioritere situationsanalysens målgruppe og for at arbejde selektivt og præcist med strategi og handlingsplan. Det er samtidig også vigtigt for at fastlægge, hvad der skal siges, hvordan det skal siges, samt hvor det skal siges. Forskellige målgrupper stiller forskellige krav til kommunikationsproduktets medie, indhold og udformning. (Sepstrup 2006: 207) Ved hjælp af analyse og undersøgelse af den planlagte målgruppe får man et bedre grundlag for at tilpasse kampagnen og dermed opnå sit mål. Det primære sigte med formulering af målgrupper i praksis er valg af medie. Medievalget og mængden af kommunikation kræver, at målgruppen beskrives med karakteristika, der kan forbindes med mediebrugen. (Sepstrup 2006: 207) NNF er modvillige mod at afgrænse en målgruppe, da de helst ser, at ingen besøgende skal skæres fra. Selvom dette kan opretholdes internt i organisationen, er denne holdning svært anvendelig til en målrettet kommunikationsindsats. På baggrund af situationsanalysen og en række statistisk materiale, vil vi i det følgende indskærpe festivalens målgruppe. Målgruppen vil således blive afgrænset af en række kendetegn, der er relevante for NNF. (Sepstrup 2007: 208) Dette vil resultere i en tredeling af målgruppen, som afslutningsvis præsenteres som tre generiske individer 4. Vi vurderer, at disse er lettere anvendelige for NNF som redskab til en målrettet kommunikation af festivalen. 4.1 Interesser, vaner og holdninger Hvorvidt modtageren er åben for påvirkning afhænger af forhåndsindstillingen. (Poulsen 1996: 27) Hvis kommunikationen skal accepteres kræver det, at modtageren ser en grad af relevans i kommunikationen. Derfor anvender vi først sigtekornsmodellen til at segmentere målgruppen 4 Jf. afsnit 2.5 Målgruppeanalyse. 20

21 efter relevans. Den subjektive relevans forstås som forhåndsinteresse i emnet, mens den objektive relevans forstås som modtagerens forhåndsinteresse i budskabet i forhold til omverden. (Poulsen 1996: 27) I forhold til projektets emne karakteriseres interessen for musik som det subjektive relevanskriterium, mens interessen for lokalmiljø karakteriseres som det objektive relevanskriterium. Anvendes disse begreber i sigtekornsmodellen, ser modellen således ud: Den engagerede del af målgruppen er den passionerede musikelsker. Dette segment har en bred og indgående viden om musik og er samtidig hyppigere koncertgængere. De søger derfor mange informationer om NNF og ønsker dybdegående viden om festivalens kunstnere. Vi kalder dette segment for de nørdede. Det bekymrede segment er interesseret i musik men i langt mindre grad end nørden. Segmentet tager gerne til koncerter men er sværere at nå, da koncerter ikke er en fast del af hverdagen. Dette segment kaldes de nysgerrige og er interesseret i en kombination af musikken med lokalmiljøet. Den uengagerede del af målgruppen, de uvidende, har ikke musik og kultur som et relevanskriterium og kan derfor ikke overtales med sådanne argumenter. Her er interessen for lokalmiljøet i stedet et relevanskriterium, og NNF kan få fat i dette segment ved at fokusere kommunikationen på festivalens sideordnede tilbud, f.eks. festen i gaderne eller samarbejdet med Hillerød Shopping. Det segment, der hverken interesserer sig for lokalmiljøet eller musik og kultur, frasorteres. Det skyldes, at NNFs mål er at få flere til at komme på festivalen. For at opnå dette mål er det mere relevant at satse på de, der i forvejen ser en relevans i budskabet. Som sagt i ovenstående er festivalens målgruppe kulturkonsumenter, der ofte har 21

22 kulturoplevelser og forhåndsinteresse for kultur og musik. Ved at anvende Gallup Kompas har vi fundet, at det moderne-fællesskabsorienterede og det fællesskabsorienterede segment især er forbrugere af kulturelle tilbud. Det moderne-fælleskabsorienterede segment lytter til jazz og klassisk musik, er ofte også selv udøvende og mener at den offentlige støtte til kulturlivet bør øges. (Bilag 2) Det fællesskabsorienterede segment er i mindre grad storforbruger af kulturtilbud men benytter sig alligevel af kulturelle tilbud som afveksling til hverdagen. (Bilag 3) Fælles for de to segmenter er, at de er overrepræsenteret i større byer. Vi vil nu bevæge os over i en mere specifik og målbar segmentering på baggrund af empiri fra Danmarks Statistik. 4.4 Socioøkonomisk og demografisk segmentering Bopæl Grundet festivalens størrelse og korte levetid vil en geografisk afgrænsning først og fremmest være relevant. Da NNFs program endnu ikke kan præsentere store veletablerede kunstnere, og der samtidig i mindre grad er tale om unikke koncerter 5, har festivalens profil ikke tiltrækningskraft til at ramme nationalt. Idet NNFs nuværende markedsføring derudover er koncentreret til Hillerød gennem plakater, artikler i lokalaviser mv., vælger vi at afgrænse festivalens målgruppe til primært at være fra Hillerød by. Dernæst foretager vi en sekundær afgrænsning til omkringliggende byer, der benytter Hillerød som handels- og kulturcentrum. Alder NNF har observeret, at det primært er unge i alderen og ældre i alderen 45-65, der besøger festivalen. Dvs. to grupperinger af hhv. hjemmeboende unge, formentlig i færd med en ungdomsuddannelse, og voksne/ældre, der ikke længere har små børn. (JEJ: 5:50) Sammenholdes dette med det moderne-fællesskabsorienterede segment, finder vi at disse typisk er i alderen år (Bilag 2) mens det fællesskabsorienterede segment typisk er i alderen år. (Bilag 3) Dette er en meget bred aldersinddeling, men vi ser ikke desto mindre et sammenfald mellem disse og de observationer, festivalen har gjort sig. I aldersfordelingen for 5 Koncerter, der er alene finder sted under New Note Festival. F.eks. tilrejsende kunstnere, der ikke deltager i festivalen som led i en samlet tourplan. 22

23 Hillerød ses en lignende aldersmæssig spredning. Det fremgår tydeligt af fig. 4.2, at Hillerød har et stort fald i befolkningen i alderen år. Dette stemmer overens med NNFs observation; at der ikke er mange besøgende i den alder. Vi opdeler vores målgruppe i tre aldersgrupper. En primær segmentering er unge i alderen og ældre i alderen Vi anser disse som de segmenter, der dels finder festivalen relevant og dels har tidsmæssigt og økonomisk overskud til at deltage i festivalen. Et sekundært segment, der i mindre grad finder musikdelen af festivalen relevant og samtidig har mindre tid til at deltage i kulturelle aktiviteter, finder vi i aldersgruppen At denne gruppe i mindre udstrækning søger kulturelle oplevelser understøttes i en vis grad af fig

24 Uddannelse Baseret på informationer om Hillerøds borgere vurderer vi, at den unge aldersgruppe primært vil bestå af gymnasieelever eller nyudklækkede studenter. For det ældre segment ser vi i fig. 4.4 at jo højere uddannelsesniveau, desto højere kulturel aktivitet: 24

25 Ligesom det moderne-fælleskabsorienterede segment ser vi, at det ældste primære segment (55-65 år) har en lang videregående uddannelse. Ligeledes er der i Hillerød mange som har en erhvervsuddannelse. Hertil viser fig. 4.4 at personer med en sådan uddannelse har et relativt højt kulturaktivitetsniveau. Dette ser vi som argument for, at vores sekundære segment (45 55 år) har en erhvervsuddannelse. Dette er desuden det typiske uddannelsesniveau for Hillerøds befolkning i denne aldersgruppe jf. fig Gallup Kompas understøtter dette ved overvejende at karakterisere det fællesskabsorienterede segment som erhvervsuddannet. Endvidere kan man knytte den kommentar, at Hillerød har mange uddannelsesinstitutioner inden for erhvervsuddannelser. 4.5 Medieforbrug Efter en indsnævring af festivalens målgruppe vil vi se nærmere på dennes normale medieforbrug. Det er vigtigt at vide, hvad modtagerens normale medieforbrug defineres som, da det kan hjælpe til at placere NNFs kommunikation indenfor målgruppens normale medieforbrug. Derved opnår NNF større mulighed for eksponering. (Sepstrup 2006: 209) Hvis modtagerens normale medieforbrug kan fastlægges, bevæger modtageren sig sjældent udenfor. Det er også interessant at vide, hvorvidt modtageren leder aktivt og dermed holder øje med om der er information om et konkret emne, eller om modtageren er passiv og oplever den 25

26 indledende opmærksomhed ved et tilfælde. (Sepstrup 2006: 209) Idet NNF er et lokalt arrangement, vil brugen af lokale medier være relevant for festivalen. Ifølge Gallup Kompas er det moderne-fællesskabsorienterede segment hyppige brugere af Internettet, bl.a. i forbindelse med informationssøgning om kulturudbud. (Bilag 2) Det er derfor disse to medier, der bør anvendes som primære informationskilder for NNF. Dog vurderer vi, at den nysgerrige gruppe søger flere informationer på Internettet og i mindre grad anvender lokalaviserne. Dette skyldes blandt andet, at interesse for lokalmiljøet ikke falder ind under dennes relevanskriterier 6. Den nørdede anvender begge medier, mens vi kan forvente at de uvidende primært henter informationer om sådanne arrangementer i lokalaviser. Man må kunne forvente, at aviser og nyheder ligger indenfor de nysgerriges medieforbrug. Dette mener vi på baggrund af, at de på grund af alderen er vokset op med disse former for medier og derfor er vant til at bruge dem. Modsat er de nysgerrige vant til at bearbejde nyheder fra Internettet; altså ligger dette inden for deres normale medieforbrug. Dog kan det være problematisk helt at fastsætte hvorvidt et medie som specialmagasiner ligger inden for de nysgerriges mediebrug. På den ene side kan man forestille sig, at de nysgerrige i særlig grad vil være forbrugere af sådanne magasiner indenfor sit interessefelt. På den anden side er det muligt at de i stedet for at bruge penge på sådanne magasiner, benytter Internettet til at finde materiale om sine interesser. Specialmagasiner og fagblade ligger i høj grad inden for de nørdedes medieforbrug. Disse giver dem mulighed for at fordybe i sig i deres interesser i takt med deres af forbrug af kulturaktiviteter. (Bilag 2). Da målgruppens medieforbrug hovedsageligt er baseret på vores egne forforståelser, anbefaler vi festivalen at søge yderligere informationer om medieforbruget gennem kvalitative eller kvantitative undersøgelser. 4.5 Generiske individer På baggrund af den ovenstående præcisering af NNFs målgruppe, vil vi i det følgende præsentere de tre segmenter opstillet som tre generiske individer. Som Krag Jacobsen påpeger, kan disse virke som redskaber samtalepartnere til at forstå, hvordan man kan kommunikere til målgruppen gennem massemedier. (Krag Jacobsen 2001: 32) 6 Se sigtekornsmodellen. 26

27 Den nørdede: Per Backhaus engageret jazzentusiast med rigelig fritid Den nysgerrige: Anders Møller nysgerrig musikinteresseret gymnasieelev Den uvidende: Mette Carlsen aktiv folkeskolelærer med travl hverdag Per Backhaus engageret jazzentusiast med rigelig fritid Arkitekten Per Backhaus har altid haft en indkomst over middel, og nyder i sit arbejdslivs efterår at have masser af fritid til at pleje sine hobbyer. I takt med at han er gået kraftigt ned i tid på jobbet, fandt den 62-årige jazzentusiast for nogle år siden sin saxofon frem og spiller nu i Hillerøds lokale big band. De to børn flyttede hjemmefra for en del år siden, så der er kommet luft i privatøkonomien, hvilket giver Per mulighed for at følge sin store passion: jazz-musik. Han abonnerer fast på jazzmagasinet Jazzspecial, og køber jævnligt nye cd er eller plader til samlingen. Han kan godt lide at være opdateret om hvad der rører sig indenfor jazz-verdenen, men samtidig har han en forkærlighed for de gamle mestre, han nød i sin ungdom på Café Montmartre i København. Per nærlæser lokalaviserne og følger aktivt med i, hvad der kommer af koncerter i og omkring Hillerød. Udover lokalaviserne holder Per Politiken og bruger DR nyhederne til at holde sig opdateret. Han er også fast lytter af P2 og kan godt finde på at slå over på P4, når de sender Danmarksmester. Per Backhaus repræsenterer det ældre segment og musiknørden, der har tid og interesse nok til at sætte sig grundigt ind i festivalens program. Den engagerede gruppe, der i forvejen har stor viden om musik og derfor ønsker dybdegående information. Han planlægger nøje hvilke koncerter, han vil opleve. Per Backhaus kan dels rammes gennem massekommunikation i lokale medier og dels gennem en god presseomtale - særligt gennem nichemedier som magasinet Jazzspecial. Anders Møller nysgerrig musikinteresseret gymnasieelev 18-årige Anders Møller er gymnasieelev og vild med musik. Med vennerne fra sit musikhøjniveauhold på Frederiksborg Gymnasium & HF går han jævnligt til koncerter i Hillerød, men også gerne i København og resten af Nordsjælland. På trods af, at han går til guitar i Hillerød Musikskole, læser musikmagasinet Gaffa og benytter netværksportalen MySpace ofte, 27

28 har Anders stadigvæk ikke interesseret sig for musik i mange år. Hans viden om musik begrænser sig derfor i stort omfang til hvad der er fremme lige nu. Jazz interesser ham, men i virkeligheden favner Anders musiksmag meget bredt. Fjernsynet og Internettet er Anders største informationskilder, men af og til læser han også avisen; så er det typisk om fredagen og Politikens ibyen-tillæg. Anders prioriterer tøj og byture med sine venner højt. Han foretrækker derfor billige oplevelser og bruger sjældent sin SU på magasiner o. lign. Vennerne fylder meget i Anders liv og deres præferencer har ofte indflydelse på, hvilke koncerter Anders vælger at gå til. Anders Møller repræsenterer en målgruppe, der finder festivalen interessant. Kombinationen af musikalske oplevelser og samvær med vennerne for få udgifter appellerer til Anders Møller. Dette nysgerrige segment ønsker information om festivalen, men på et mere overfladisk plan. Den kan rammes gennem moderne medier som netværksportalerne Facebook og MySpace. Mette Carlsen aktiv folkeskolelærer med travl hverdag Som folkeskolelærer med to børn har Mette Carlsen en travl hverdag. Hun flyttede tilbage til Hillerød, da det første barn var et år og bor nu sammen med sin mand bankfuldmægtig i en parcelhusvilla lidt udenfor Hillerød. Med to aktive børn i folkeskolen og to middelindkomster har Mette Carlsen kun lidt tid til sine fritidsinteresser. Fritiden bliver derfor oftest brugt sammen med børnene eller med at dyrke motion. Familien holder lokalaviser, ser TV2 Lorry og følger med i hvad der sker i lokalsamfundet, men er generelt mindre interesseret i de kulturelle tilbud. Mette Carlsen rammes derfor bedst gennem massekommunikationsmedier såsom aviser og husstandsomdelte reklamer, men hun er dog sværere at ramme pga. festivalens manglende relevans for hende. Mette Carlsen repræsenterer det segment, der umiddelbart er sværest for New Note Festival at ramme. Hun har en interesse for musik og kultur men på grund af en række andre faktorer som tidsmangel, familie, andre interesser mv., søger Mette Carlsen ikke aktivt information om festivalen. Ikke fordi hun ikke vil, men på grund af en tidsmæssig nedprioritering af sådanne interesser. Hendes normale medieforbrug består primært af massemedier som lokalaviser, fjernsyn og radio. Hvis Mette Carlsen skal opleve New Note Festival, skal hun kunne kombinere det med andre af hendes gøremål i Hillerød. 28

29 4.8 Opsamling I målgruppeanalysen har vi undersøgt hvordan NNFs målgruppe kan afgrænses. Gennem segmenteringen har vi ved hjælp af segmenteringsværktøjer, statistisk materiale og vores forforståelser, inddelt målgruppen i tre segmenter: de nørdede, de nysgerrige og de uvidende. De tre beskrevne segmenter har vi herefter valgt at personificere, så vi opstiller tre generiske individer. Disse fungerer som resultat af målgruppeanalysen og som besvarelse på det andet arbejdsspørgsmål. Overordnet kan de beskrives sådan: Den nørdede (karakteriseret gennem Per Backhaus) kendetegnes ved at have en lang videregående uddannelse og er i slutningen af sin arbejdskarriere. Han er storforbruger af kulturudbud og bruger meget af sin fritid på dette. Hans interesse for musik stor og han bruger gerne mange penge på denne interesse i form af koncerter, specialmagasiner og cd er. Dernæst har vi den uvidende (karakteriseret gennem Mette Carlsen), som er fuldt optaget af arbejds- og familieliv. Hun har en erhvervsuddannelse og bor lige omkring Hillerød. Hun interesserer sig for lokale nyheder, da disse berører hende mest i hverdagen. Interessen for musik og kultur er der til en vis grad men nedprioriteres af andre vigtigere ting, især familien. Til sidst har vi de nysgerrige (karakteriseret gennem Anders Møller), som er det yngste segment. Han er i gang med en gymnasial uddannelse og er meget interesseret i kultur og musik især det sidste. Han bruger meget tid på Internettet, ofte på netværksfora og diverse musiksider. Som med segmenteringsværktøjer skal vores segmenter ikke opfattes som konkret afbildning af virkeligheden. Derimod skal de ses som et forsøg på at gøre virkeligheden mere overskuelig, så det bliver lettere for NNF at kommunikere strategisk. Individerne bliver uundgåeligt stereotyper på virkeligheden, men dette er også meningen. Dog vurderer vi, at NNF har behov for at finde yderligere empirisk belæg for målgruppen gennem undersøgelser og observationer under selve festivalen. 29

30 5. Produktanalyse På baggrund af målgruppeanalysens resultater kan vi gå videre til en analyse af New Note Festivals kommunikationsprodukt; programavisen fra Vi vil derfor beskæftige os med hvordan NNFs identitet kommunikeres i programavisen med henblik på at lokalisere festivalens profil. Samtidig vil vi undersøge i hvilken udstrækning programavisen imødekommer målgruppens interesser, vaner og holdninger samt lokalisere øvrige faktorer der kan forårsage, at modtageren afviser kommunikationen. Programavisen er vedlagt projektet som bilag 4. Programavisen består af seks sider i tabloidformat inklusive forside og bagside. Den er et selvstændigt tillæg til Frederiksborg Amts Avis og udkommer sammen med denne umiddelbart før festivalen. Programavisen indeholder både artikler, koncertprogram og annoncer fra lokale erhvervsdrivende. Som tidligere nævnt er programavisen NNFs primære kommunikationskanal inden festivalen. Programavisen er produceret af FAA for New Note Festival. FAA er ansvarlig for den overordnede redaktionelle linje, mens festivalen kan bestemme indholdet. Det er dog avisens journalister, der skriver artiklerne. 5.1 Afsender Der er ingen direkte præsentation af afsender i programavisen. Dette er problematisk, da en uklar afsender skaber risiko for at modtageren helt afviser kommunikationen. (Windahl & Signitzer 1992:10) Som modtager oplever man FAA som afsender i artiklerne. Sætninger som f.eks.: Allerede nu er folkene bag New Note Festivalen i gang med at (NNF 2007: 2) og: Jesper Løvdal betegner i øvrigt New Note Festivalen i Hillerød som et fantastisk initiativ. (NNF 2007: 3) giver modtageren et indtryk af FAA som primær afsender, mens NNF reduceres til genstand for artiklen. Omvendt forholder det sig på forsiden, et aftryk af festivalens plakat, og koncertprogrammet i midten af programavisen, hvor NNF opleves som afsenderen. Dette skyldes for forsidens vedkommende, at plakaten også opleves selvstændigt i bybilledet med NNF som eneste afsender. (NNF 2007: 1) I koncertprogrammet er det især taksigelserne i bunden, der fremstiller NNF som afsender. (NNF 2007: 4-5) Skiftet mellem afsenderne gør at man som modtager bliver forvirret over programavisens 30

31 funktion, og NNF risikerer at modtageren helt afviser kommunikationen. Det er derfor vigtigt at NNF gør sig overvejelser om afsenderrelationerne. Vi anbefaler at festivalen tilrettelægger programavisen, så NNF fremstår som primær afsender, mens FAA fremstår som kommunikatør. (Windahl& Signitzer 1992: 10) På den måde har NNF større muligheder for at differentiere sig som selvstændig aktør, samtidig med at de trækker på FAAs legitimitet som veletableret medie. 5.2 Formål Samarbejdet med FAA startede fordi festivalen ønskede en billig programavis med journalistisk indhold for at gøre det mere interessant for læseren, så denne åbner programavisen flere gange. (JEJ: 34:50) Programavisen skal ifølge Jens Enggaard Jepsen kunne noget forskelligt alt efter hvem der åbner det: Det program har jo flere forskellige formål For nørderne skal den jo være informativ på en let og overskuelig måde. For dem der ved lidt mindre, der skal det være sådan, at der kan man slå op og så kan man læse en lille bitte smule om de enkelte koncerter; dem der synes det er spændende, når der sker noget. Den nysgerrige snude. Så er der dem, der ikke aner en skid. Der skal være nogle historier i, og der skal den være fangende rent layoutmæssigt. Der skal den være spændende og åben. (JEJ: 36:50) Der er to væsentlige problemer ved denne udtalelse: For det første lever programavisen ikke fuldt op til formålet for den nysgerrige del af målgruppen. Programavisen indeholder tre artikler om festivalens kunstnere, hvilket næppe skaber overblik over festivalens mere end 40 koncerter. For det andet viser ovenstående citat, at der er flere ligestillede formål med programavisen. Flere formål er uhensigtsmæssigt, da budskabet på den måde ikke fremstår klart. Modtageren bliver forvirret over de modstridende signaler, og festivalen risikerer, at målgruppen afviser kommunikationen. Vi anbefaler derfor, at NNF arbejder ud fra ét klart formål, som er relevant for alle tre grupper, nemlig at informere om hvad man kan opleve på festivalen. Dette formål er enkelt og let fordøjeligt og kan endvidere uddybes i et hierarki af formål på forskellige niveauer (Poulsen 1996: 27), så man har mulighed for at fange både de nørdede, de nysgerrige og de uvidende. 31

32 5.3 Målgruppe Qua sit distributionsforhold henvender programavisen sig til alle læsere af FAA, og disse fungerer derfor som programmets primære modtagergruppe. Dog kan man ikke med denne sondring forvente, at hele gruppen automatisk interesserer sig for budskabet. (Cheesman & Thing Mortensen 1987: 11) I citatet i ovenstående afsnit inddeler Jens Enggaard Jepsen programavisens målgruppe i tre grupper: de nørdede, de nysgerrige og de uvidende. Det er med udgangspunkt i disse typer, at NNF har udviklet formålet med programmet. Med denne sondring fravælger NNF at kommunikere til den gruppe mennesker, der er uinteresserede i produktet, jf. sigtekornsmodellen. (Poulsen 1996: 27) Gennem vores målgruppeanalyse har vi indskærpet denne opdeling i tre generiske individer: Den uvidende: Mette Carlsen, 42 år Den nysgerrige: Anders Møller, 18 år Den nørdede: Per Backhaus, 61 år Alene den del af målgruppen, der har FAA indenfor sit normale medieforbrug, udgør programavisens målgruppe. Målgrupperne fremkommet gennem målgruppeanalysen indskærpes dermed yderligere, og en målretning mod det generiske individ Anders Møller bliver således problematisk. Man må derfor forvente at kommunikation henvendt mod dette segment vil være mindre effektiv. At festivalen alligevel vælger at forsøge at ramme alle tre målgrupper er ikke forkert, da det er muligt at arbejde med mere end et segment. (Krag Jacobsen 2001: 32) Dog kan det være problematisk at tilrettelægge indhold og layout, så det tiltaler alle tre målgrupper på en gang. I det følgende vil vi at præcisere, hvordan NNF appellerer til de tre målgrupper i programavisen samt hvordan dette alternativt kunne gøres. Den uvidende For den uvidende læser er det i høj grad genkendelse der gør, at hun bliver interesseret i NNF. Derfor er festivalens tilknytning til lokalmiljøet vigtig for denne målgruppe. Derfor bør dette fremhæves af NNF i programavisen. Eneste direkte reference er en taksigelse til festivalens samarbejdspartnere, herunder handelsforeningen i Hillerød som den eneste reference til samarbejdet med handelslivet. (NNF 2007: 4-5) Sekundært appellerer koncertprogrammet til 32

33 hende. Programavisen indeholder udelukkende informationer om spilletidspunkter og steder, og da størstedelen af NNFs optrædende ikke er berømte, vil det være svært for hende at vide præcist hvad festivalen kan tilbyde. For at komme i kontakt med målgruppen anbefaler vi, at festivalen imødekommer hendes relevanskriterier ved at lægge mere fokus på samarbejdet med handelsforeningen. Samtidig bør der i programavisen blive lagt mere vægt på beskrivelse af festivalens program 7. Det er vores vurdering, at denne målgruppe søger et hurtigt overblik over NNFs tilbud, og at dette bør indarbejdes i programavisen. Den nysgerrige Den nysgerrige målgruppe har allerede interesse for musik og skal derfor især fanges gennem artikler om de optrædende musikere. Programavisen indeholder tre artikler af denne karakter, hvoraf to af kunstnere er fra lokalområdet. Da denne målgruppe efter vores opfattelse kræver en dybere indsigt i festivalens program end den uvidende, bør der være flere baggrundsartikler om musikerne. Den nysgerrige målgruppe er vant til selv at søge information, så det er nødvendigt med henvisninger til hvor man kan finde yderligere information. I programavisen nævnes festivalens hjemmeside fire gange og kun en gang i forbindelse med koncertprogrammet. Der er ingen yderligere links. Derfor anbefaler vi, at programavisen i højere grad skal spille sammen med sin egen og andres hjemmesider 8. Den nørdede For nørden er det vigtigt, at han i programavisen kan få dybdegående indtryk af hele festivalen. Nørden er vant til at gebærde sig i musik- og festivalmiljøet og stiller derfor høje krav til festivalen og programavisen. Foruden uddybende artikler om festivalens kunstnere er det for denne målgruppe vigtigt at vide, hvad festivalen står for. Der er i programavisen kun en enkelt artikel, der beskæftiger sig med NNFs identitet. (NNF 2007: 2) Her fremstilles Jens Enggaard Jepsen som festivalens primus motor, og det er gennem ham, festivalen bliver portrætteret. Dette kan være problematisk, da det i mindre grad giver indsigt i festivalens samlede identitet. 7 Et sådant uddybende koncertprogram er fremover muligt, da festivalen fra 2008 får fire ekstra sider i programavisen. 8 Dette kræver naturligvis, at festivalens hjemmeside er opdateret og indeholder yderligere informationer, men muligheden for at supplere sin viden online skaber større sandsynlighed for at den nysgerrige læser vil deltage i festivalen. 33

34 For at give læseren et indtryk af, at NNF er en professionel organisation mener vi, at der i programavisen bør være mere fokus på en institutionalisering af festivalen. F.eks. bør der være information om festivalens organisation og om det netværk, festivalen er en del af. Jf. dette segments relevanskriterier bør programavisen desuden omhandle festivalens lokale tilknytning. Selvom NNF har gjort sig overvejelser om, hvem programavisen skal henvende sig til, har de ikke gjort sig overvejelser om hvordan de skal appellere til disse læsere. På baggrund af ovenstående afsnit vil vi anbefale NNF, at programavisen tilrettelægges på tre forskellige informationsniveauer, så alle tre målgrupper har mulighed for at tilegne sig informationer via programavisen. Første niveau er koncertprogrammet og en tilhørende beskrivelse af festivalens koncerter. Andet niveau tilføjer baggrundsartikler om musikerne, mens tredje niveau endvidere omfatter baggrundsartikler om festivalen. Det er dog vigtigt at fastholde, at den redaktionelle linje, layoutet og teksterne skal være ens for hele programavisen, så denne ikke virker usammenhængende. Indenfor denne redaktionelle linje kan programavisens artikler dog vinkles forskelligt, således de appellerer til de forskellige målgruppers relevanskriterier. Samtidig er det vigtigt, at NNF sørger for at dette sker i tråd med festivalens øvrige kommunikation; særligt mht. layout. Dermed opnås festivalens mål om at informere bredt, samtidig med at de tre målgruppers relevans- og informationsbehov imødekommes. Vi anbefaler, at programavisen overordnet henvender sig til de nørdede, svarende til det generiske individ Per Backhaus. Dermed rammer programavisen det individ, der finder såvel det musiske/kulturelle som det lokale perspektiv ved NNF interessant. Festivalen imødekommer dermed alle tre generiske individers relevanskriterier. 5.4 Indhold Selve tekstindholdet i programavisen består af fem mindre artikler og et overordnet musikprogram. Desuden er der annoncer fra lokale handlende. Programavisens første artikel omhandler festivalens arrangør Jens Enggaard Jepsen. Artiklen fungerer som en præsentation af festivalen, dens korte historie og konceptet med de mange gratis koncerter. Gennem artiklen præsenteres Jens Enggaard Jepsen som festivalens ansigt udadtil. (NNF 2007: 2) Den næste artikel præsenterer årets hovednavn Caroline Henderson. Artiklen fokuserer udelukkende på at fortælle historien om hendes karriere fra popsild til jazzdiva. (NNF 2007: 3) På samme side finder man en artikel om et af festivalens andre musikalske blikfang; tenorsaxofonisten og 34

35 jazzmusikeren Jesper Løvdal. Artiklen er et portræt af en af festivalens musikere, som selv kommer fra Hillerød. (NNF 2007: 3) De tre ovennævnte artikler befinder sig på programavisens første opslag. På programavisens midteropslag vises festivalens program. (NNF 2007: 4-5) Sidste opslag indeholder yderligere to artikler, også fremstillet som portrætter. Det første er af en af festivalens unge lokale jazztalenter. (NNF 2007: 6) Den anden artikel er en historie om kunstneren bag programavisens forside og plakaten. (NNF 2007: 6) Endelig er der en reklame for festivalens fotogalleri. Reklamen indeholder billeder af de musikere, der tidligere har optrådt på festivalen. (NNF 2007: 7) Artikler Det er især i overskrifter og manchetter, at artiklerne skal fange læseren. Her er det vigtigt, at teksten rammer ind i læserens relevanskriterier. (Becker Jensen 1995: 81) Det er et gennemgående træk for artiklerne, at der er meget fokus på jazzmusik. Ordet jazz nævnes f.eks. hele seks gange i overskrifter og manchetter (NNF 2007: 2-3,6) mens andre former for musik ikke nævnes en eneste gang. Samtidig nævnes New Note Festival syv gange. (NNF 2007: 2-7) Disse ord sættes i sammenhæng gennem den måde, de er brugt på og skaber derved et synonymforhold. Det betyder, at man som læser tolker, at New Note Festival er Jazz. Dette stemmer ikke overens med NNFs identitet. (JEJ: 9:74) I baggrundsartiklen om NNF fortalt gennem Jens Enggaard Jepsen, fokuseres der også meget på jazz, selvom han kun en enkelt gang nævner det i et citat: Hillerød er moden til det. Den danske jazzverden er på et niveau, hvor der sker mange ting, og Hillerød er som kulturby det rigtige sted at gøre det her, (NNF 2007: 2) Længere fremme i teksten står der, at flere af Jens Enggaard Jepsens singer/songwriter-kolleger optræder på festivalen. (NNF 2007: 2) Henvisningen til singer/songwriting bliver fuldstændig bagatelliseret og befinder sig desuden i en artikel, som vi ikke kan forvente, at alle læsere læser 9. Her ser vi endnu en uoverensstemmelse mellem festivalens identitet og den profil, der fremstilles i programavisen. 9 Jf. afsnit 5.3 Målgruppe 35

36 Fokuserer man yderligere på artiklernes indhold, fortæller fire af dem en lokal historie. Læseren bliver taget med om bag tæppet til nogle af kunstnerne fra koncertprogrammet og får fortalt en personlig og nærværende historie. Det er med til at understrege, at festivalen er et lokalt arrangement med flere lokale kunstnere af høj klasse. Fremhævelsen af det lokale perspektiv sker i overensstemmelse med festivalens identitet. Det skal dog påpeges, at fremhævelsen af dette perspektiv sker indirekte. Artiklerne i programavisen er overvejende pathos-appellerende. (Geist i Cramer et al. 2002: 282) Dette ses f.eks. i denne rubrik: 37-årige Jesper Løvdal er på hjemmebane og gerne med mor og far blandt publikum, når han spiller (NNF 2007: 3) Her forsøger artiklen at fremprovokere en følelsesmæssig reaktion ved at fokusere på den 37-årige musikers forhold til sine forældre. Samtidig fortæller sætningen, at Jesper Løvdal er et bysbarn. Ordet gerne er et forstærkende adverbium. (Geist i Cramer et al. 2002: 288) Brugen af dette skaber en intensitet mellem læseren og afsenderen, som virker yderligere følelsesfremkaldende. Brugen af lokalhistorien er gennemgående et meget tydeligt virkemiddel, som bliver brugt konsekvent for at involvere læseren i noget, der passer ind i dennes relevanskriterier. Måske kender man ligefrem en af de portrætterede personer, og derved bliver der skabt en personlig forbindelse. Det er muligt for læseren at identificere sig med de kunstnere, der er portrætteret. Vi finder dermed, at NNF i programavisens artikler accentuerer sit lokale tilhørsforhold og dermed imødekommer de nørdede og de uvidendes relevanskriterier. I forhold til det musikalske indhold er fremstillingen dog problematisk. Det lykkes ikke for NNF at fremstille sin musikalske identitet tydeligt, hvorved den kun i ringe grad imødekommer målgruppernes relevanskriterier. På samme vis er der uoverensstemmelse mellem festivalens identitet og profil mht. det musiske/kulturelle perspektiv. Koncertprogram Programavisens midteropslag indeholder som før nævnt koncertprogrammet. Det består udelukkende af tidspunkter, bandnavne samt henvisning hvis der er entre. Programmet er omkranset af annoncer på tre sider. Der er i koncertprogrammet ingen yderligere information om kunstnerne eller spillesteder. Nederst i koncertprogrammet henvises til festivalens hjemmeside. Det er kun muligt for læseren at få information om de tre kunstnere, der er repræsenteret i kunstnerartiklerne. Øvrig information skal findes på NNFs hjemmeside. Den manglende uddybning af koncertprogrammet er problematisk i forhold til målgruppernes 36

37 relevanskriterier. For samtlige målgrupper er en uddybning nødvendig. Særligt for de uvidende er en præsentation af musikerne påkrævet, da denne målgruppe ikke kan forventes at søge uddybende informationer andetsteds. Ydermere skal NNF her være opmærksom på målgruppernes normale medieforbrug. Indeholder programavisen ikke den påkrævede information, er målgrupperne nødsaget til at søge information på NNFs hjemmeside, hvilket kræver at denne er indenfor det normale medieforbrug. Vi anser den manglende uddybning af koncertprogrammet som et af programavisens væsentligste problemer. 5.5 Layout Formatet på programavisen er i forvejen givet, da NNF samarbejder med FAA for at udgive programmet uden omkostninger. (JEJ: 32:30) Programmet er hæftet, så det kan tages ud men indeholder hverken sidetal eller sidehoved. Uden disse er det ikke muligt at identificere afsender og tilhørsforholdet. Opfatter modtageren kommunikationen som noget andet end det, afsenderen har intentioner om, risikerer man at miste læseren. (Sepstrup 2006: 157) Artiklerne er alle ledsaget af billeder, som dels er portrætbilleder, der viser artiklens hovedperson og dels stemningsbilleder; se især reklamen for NNFs fotogalleri. (NNF 2007: 7) Fælles for alle billeder er, at der fokuseres på den udøvende kunstner. Billederne er alle nærbilleder, og der er ingen billeder af koncerter, publikum eller stemning. Billederne understreger artiklernes funktion ved at fokusere på de personlige historier, og de nære relationer bliver således forstærket af billederne. Det er problematisk, at der ikke er stemningsbilleder, da det er svært for især den uvidende læser at vide hvad festivalen går ud på. På første opslag befinder baggrundsartiklen om NNF og Jens Enggaard Jepsen sig til venstre og artiklen om Caroline Henderson til højre. (NNF 2007: 2-3) Selvom alle artikler er i samme skrifttype, er Caroline Henderson-artiklen med større skriftstørrelse. Samtidig er denne artikels billede både større og i andre farver end resten af opslaget, hvilket betyder at øjnene automatisk rettes mod denne artikel. Fordelen ved dette er, at der kommer fokus på det kendte hovednavn. Dog giver det den ulempe, at baggrundsartiklen til trods for den iøjefaldende farve bliver overset. Det betyder, at vigtige informationer om f.eks. singer/songwriter-delen af koncerterne bliver overset. Samtidig forhindrer fokuseringen på Caroline Henderson-artiklen, at NNF får lov til at kommunikere sin identitet til læseren. Dette kombineret med fokuseringen på jazz giver en misvisende profil for NNF. 37

38 Forsiden viser den plakat, der er blevet malet til festivalen i Plakaten er et abstrakt billede af en person, der spiller bas. Billedet er holdt i naturlige farver. På plakaten er NNFs logo placeret i øverste højre hjørne. En gul boks fortæller datoen for festivalen og henviser til festivalens hjemmeside. (NNF 2007: 1) Når festivalen vælger at benytte en abstrakt plakat som forside, skal den være opmærksom på, at den risikerer at frasortere den gruppe læsere, der ikke finder abstrakt kunst interessant. Læseren vil koble sine følelser for abstrakt kunst til festivalen og hurtigt miste interessen. Ifølge Jens Enggaard Jepsen var valget af en abstrakt plakat forkert. (JEJ: 33:45) Vi deler Jens Enggaard Jepsens synspunkt her. Festivalen har kun eksisteret siden 2006 og har endnu ikke skabt et navn i lokalmiljøet. Derfor er det svært for læseren at genkende afsender på plakaten/forsiden alene. Når plakaternes udseende ydermere skifter fra år til år, skærpes problematikken yderligere. Derfor anbefaler vi NNF, at plakaten er ens fra år til år, så genkendelsesmomentet skærpes. Brugen af kunstneriske plakater bør først bruges, når festivalen har etableret en profil, så modtagerne kender afsenderen. Samtidig bør NNF være opmærksom på at plakatens motiv samtidig påvirker festivalens profil. Motivet skal således udvælges i tråd med NNFs identitet. Selve koncertprogrammet i midteropslaget er holdt i grøn og blå. Programmet er meget farverigt og tiltrækker straks læserens opmærksomhed. (NNF 2007: 4-5) Det samme gælder for bykortet og sceneoversigten på programavisens bagside. (NNF 2007: 8) Disse farver fungerer godt sammen, men festivalens logo er blåt og gult. Det kan derfor undre, at programavisen ikke anvender disse farver, da den på den måde kan skabe samhørighed mellem programavisen og sine andre kommunikationsprodukter. Anvendelsen af festivalens egne farver kan være med til at understrege afsenderforholdet i koncertprogrammet og bykortet. Desuden anvender festivalen hverken avisens eller sin egen skrifttype i programmet. Dette kombineret med farvevalget gør kommunikationen uprofessionel. Det er problematisk, da det er denne del af avisen, der tydeligst karakteriserer afsenderen. Derfor anbefaler vi festivalen, at dens grafiske linje skærpes gennem hele programavisen, så den matcher festivalens øvrige kommunikationsprodukter. På den måde kan de udnytte genkendelsesfaktoren til at skærpe profilen. 38

39 5.6 Medie- og kommunikationsmiljø Distributionsforholdet betyder, at programavisen bliver leveret sammen med flere andre aviser. Dette betyder, at programmet skal konkurrere med lokale artikler fra FAA og Politikens landsdækkende artikler. Samtidig udkommer programavisen om sommeren, hvor der i medierne er ekstra stor fokus på koncertoplevelser og kulturarrangementer. Dette betyder, at programavisens kommunikation er udsat for en del støj. (Krag Jacobsen 2001: 64) Festivalen risikerer derfor, at programavisen afvises, fordi modtageren ikke kan overskue flere informationer. Ved at udnytte tabloidformatet og ved at opbygge programavisen som et selvstændigt magasin, er der større chancer for at den opfattes som et stykke selvstændigt kommunikation. Af samme årsag skal NNF også sørge for at programavisens redaktionelle og layoutmæssige linje er strømlinet. Aviser er opdelt i nyheds- og magasindele for at give læseren mulighed for at læse avisen i flere tempi. Mens nyhedsdelen bliver læst om morgenen, gemmes magasindelene til senere på dagen. Det betyder, at der er større mulighed for, at programavisen ikke bliver sorteret fra som støj. (Sepstrup 2006: 153) 5.7 Distribution Idet programavisen er et tillæg til FAA, bliver det distribueret til alle avisens læsere. FAA har et samarbejde med Politiken, så man modtager begge aviser med et abonnement ( NNFs samarbejde med FAA betyder, at festivalen for få midler kan nå en stor læsergruppe. Dette er en stor fordel for NNF, der i forvejen har få midler at arbejde med. Netop derfor er programavisen festivalens vigtigste kommunikationsprodukt. 5.8 Opsamling Festivalens identitet fremgår ikke tydeligt af programavisen, hvilket medfører en uoverensstemmelse mellem NNFs identitet og profil. I programavisen bliver der lagt vægt på festivalens lokale dimension, hvilket stemmer fint overens med NNFs identitet. Den musikalske dimension fremstår imidlertid ikke i overensstemmelse med festivalens identitet. NNF fremstår i programavisen som en traditionel jazzfestival. Uoverensstemmelsen mellem identitet og profil er dels problematisk i forhold til at ramme sin målgruppe, og dels i forhold til at forsøge at kontrollere sit image. 39

40 Derudover har vi erfaret, at festivalens manglende opmærksomhed på sin målgruppes relevanskriterier skaber en række problemer i programavisen. Informationsniveauet i programavisen bliver ikke afstemt med målgruppernes ønsker. Formålet med programavisen er ifølge NNF at henvende sig til festivalens tre målgrupper. Dette er muligt men kræver en dybere indsigt i, hvem programavisens indhold henvender sig til. Til løsning af denne problematik anbefaler vi, at programavisen opdeles i tre informationsniveauer knyttet til de tre målgruppers forskellige relevanskriterier og tilhørende informationsbehov. Det er ligeledes vigtigt, at programavisens redaktionelle linje og layout ikke forstyrrer fremstillingen af NNFs profil. I vores analyse har vi fundet en række problemer her, hvorfor vi anbefaler at disse strømlines og udformes i tråd med festivalens øvrige kommunikationsprodukter. 40

41 6. Syntese Resultaterne af målgruppe- og produktanalyserne vil vi nu sammenholde med situationsanalysen for New Note Festival for derigennem at give en række handlingsanvisninger for tilrettelæggelsen af festivalens strategiske kommunikation. Som påpeget i situationsanalysen er målet med en øget kommunikationsindsats at tiltrække flere besøgende til NNF. For at opnå dette har vi fundet to centrale anbefalinger til festivalen; nemlig kend din målgruppe og få styr på profilen som redegjort for i hhv. målgruppe- og produktanalysen. Et større kendskab til målgruppen giver festivalen mulighed for at tilrettelægge sin kommunikation, så den bl.a. rammer målgruppens relevanskriterier. Det bliver derved mindre sandsynligt, at målgruppen frasorterer festivalens kommunikation som støj, og NNFs kommunikation burde derigennem få større gennemslagskraft overfor målgruppen. Gennem målgruppeanalysen har NNF fået et værktøj hertil, men det er vigtigt, at festivalen løbende opdaterer sit målgruppekendskab. En afprøvning af festivalens målgruppe er dermed også af signifikant betydning. At få styr på sin profil kræver en indsats på flere områder. Profilen er en del af et komplekst samspil mellem identitet, profil og image; derfor kræver en håndtering af denne, at NNF er bevidst om sin identitet. Vi anbefaler således festivalen at udforme en vision for at italesætte festivalens identitet. Derudover skal NNF sikre sig, at hele organisationen er klar over dens identitet. Festivalen får gennem en øget bevidsthed om sin identitet også bedre kontrol over sin ubevidste kommunikation til målgruppen. NNF bør dermed også sikre at alle i organisationen er opmærksomme på at kommunikere festivalens identitet på rette vis. Hvis NNF formår at skabe overensstemmelse mellem sin profil og identitet, får den mulighed for at få indflydelse på sit image. Det er dog vigtigt at pointere, at mange andre faktorer også spiller ind på målgruppens opfattelse så det aldrig bliver muligt for festivalen at opnå fuld kontrol over sit image. For at sikre overensstemmelse mellem sin profil og identitet er det vigtigt for 41

42 festivalen at være opmærksom på sin samlede strategiske kommunikation. Heraf er programavisen et vigtigt element men kun en delmængde. Festivalens begrænsede budget gør især en effektiv pressehåndtering vigtig. Her er profilskabelsen svær for NNF, da de ikke er direkte afsendere. I pressemeddelelser mv. skal festivalen således være meget præcise i fremstillingen af sin profil. Rent praktisk kan NNF ved udformningen af et pressekit komme nogle af disse problemer til livs. Den interpersonelle kommunikation under selve festivalperioden er også et punkt, hvor NNF for få midler kan kommunikere sin profil. Endelig er det vigtigt at påpege, at NNFs kommunikationsstrategi bør være dynamisk. I takt med at NNFs identitet og situation ændrer sig, bør festivalen tilpasse sin strategiske kommunikation. 42

43 7. Konklusion Gennem projektets tre analyser har vi undersøgt hvilke kommunikationsudfordringer, New Note Festival står overfor, hvordan festivalens målgruppe kan afgrænses og hvordan festivalens profil fremstilles i eksisterende kommunikationsmateriale. Resultaterne fra analyserne operationaliseres i syntesen, hvor vi kommer med handlingsanvisninger for New Note Festivals strategiske kommunikation. Dette er gjort for at besvare følgende problemformulering: Hvordan kan en strategisk kommunikationsindsats tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i New Note Festivals situation? I situationsanalysen har vi fundet, at NNF ønsker at styrke sit image. Gennem Femø Nielsen fandt vi, at et vigtigt element i at forsøge at påvirke sit image, er at skabe overensstemmelse mellem festivalens identitet og profil. Indsigt i ens målgruppe er i denne sammenhæng vigtig. Imidlertid mangler NNF kendskab til sin målgruppe. Derfor konkluderer vi, at udover at skabe sammenhæng mellem identitet og profil, er NNFs primære kommunikationsudfordring at styrke sin målgruppeforståelse. Målgruppeanalysen præciserer NNFs målgruppe; først og fremmest via en analyse af interesser, holdninger og vaner. Dette resulterer i tre segmenter: de nørdede, de nysgerrige og de uvidende. Dernæst afgrænser analysen målgruppen ift. alder, bopæl og uddannelsesniveau, dels på baggrund af festivalens egne observationer og dels på baggrund af en række standarddata. For yderligere at operationalisere de tre segmenter opstilles tre generiske individer. Disse kan NNF anvende som værktøjer i tilrettelæggelsen af sin strategiske kommunikation. I produktanalysen undersøgte vi hvordan NNFs profil fremstilles i programavis en fra Vi fandt, at den formidlede profil ikke afspejler festivalens identitet, hvilket som påpeget er problematisk - dels i forhold til at forsøge at påvirke sit image og dels i forhold til at ramme sin målgruppe. Derudover imødekommer programavisen ikke målgruppens relevanskriterier og giver således ikke målgruppen den ønskede information. Slutteligt mangler programavisen en redaktionel og layoutmæssig linje, der er i sammenhæng med festivalens øvrige kommunikation. 43

44 7.1 Handlingsanvisninger Syntesen af de tre analyser resulterer i en række handlingsanvisninger til NNFs tilrettelæggelse af sin strategiske kommunikation: New Note Festival bør anvende den udarbejdede målgruppesegmentering i udformningen af sit kommunikationsmateriale. Dette gælder både i forhold til valg af indhold og valg af medier. Derudover bør NNF løbende supplere sin viden om målgruppen ud fra grundige observationer på festivalen, målgruppeundersøgelser og produktafprøvninger. Segmenteringsfaktorerne bør desuden tilpasses festivalens situation og identitet. New Note Festival bør være opmærksom på, hvordan dens identitet kommer til udtryk som profil i sin kommunikation. Et vigtigt element i forsøget på at påvirke sit image er, at festivalens profil og identitet stemmer overens. Ligeledes bør NNF være opmærksom på, hvordan ændringer i dens organisation har indflydelse på festivalens profil. Den strategiske kommunikationstilrettelæggelse bør derfor inkorporeres i samtlige af organisationens niveauer. New Note Festival bør løbende opdatere sin kommunikationsstrategi, så den stemmer overens med festivalens situation og identitet. Da NNF endnu er en ung organisation, er det vigtigt at festivalen opdaterer sin kommunikationsstrategi, hvis dens situation ændres. Dvs. at hvis festivalen ændrer sin identitet eller sine kommunikationstiltag, skal dette inddrages i tilrettelæggelsen af dens kommunikation. New Note Festival bør benytte et konsistent grafisk layout i alle sine kommunikationsmaterialer, så muligheden for genkendelse øges. Festivalens nuværende kommunikation er præget af manglende sammenhæng, strukturering og planlægning. Hvis NNF forsømmer dette, kan det skabe uhensigtsmæssig støj i dens kommunikation. 44

45 8. Perspektivering I projektet har vi undersøgt hvordan New Note Festival kan tilrettelægge sin strategiske kommunikation med henblik på at få flere besøgende til festivalen. New Note Festival vil gennem en strategisk kommunikationsindsats kunne få flere til at besøge til festivalen, men det vil ikke sikre at de kommer igen næste år. Løsningen på festivalens målsætning kan derfor ikke løses gennem kommunikation alene. De besøgende skal have en oplevelse, der svarer til hvad de forventer, hvis de skal komme igen år efter år. Projektet har givet NNF en række handlingsanvisninger til hvordan den kan tilrettelægge sin strategiske kommunikation og bedre ramme sin målgruppe. De værktøjer, vi præsenterer for NNF, bør dog efterprøves - dels gennem en empirisk undersøgelse af festivalens målgruppe og dels gennem en produktafprøvning for at undersøge målgruppens opfattelse af festivalens profil. Afprøvningen af festivalens målgruppe kan ske gennem en spørgeskemaundersøgelse ved dette års festival. En sådan kvantitativ undersøgelse bør lægge vægt på at blotlægge målgruppens karakteristika og i særdeleshed målgruppens normale medieforbrug samt holdninger, vaner og interesser. Som supplement kan festivalen udføre fokusgruppeinterviews med et repræsentativt udsnit af festivalens besøgende. Herigennem kan festivalen få kvalitativ og dermed mere nuanceret viden om sin målgruppe. Igennem kvalitative undersøgelser kan NNF få indsigt i målgruppens motivation for at besøge festivalen. Undersøgelserne bør søge at inddrage alle festivalens tre målgruppesegmenter. Da festivalen som tidligere påpeget har et yderst begrænset budget og samtidig er en lille organisation, kan sådanne undersøgelser dog være svære at gennemføre. Derudover kan festivalen foretage en undersøgelse af sit image eller profil blandt sine besøgende. Her kan fokusgruppeinterviews også anvendes eksempelvis som en del af en produktafprøvning af festivalens programavis. Ved hjælp af en sådan undersøgelse kan festivalen få en dybere indsigt i hvad der forårsager uoverensstemmelsen mellem dens identitet og profil. Samtidig kan en produktafprøvning også hjælpe festivalen til at fokusere sin kommunikation til de mest effektive medier. 45

46 9. Litteraturliste Bryman, Alan (2004): Social Research Methods, 2. udgave, Oxford University Press. Cheesman, Robin og Mortensen, Arne Thing (1987): Målgruppeundersøgelser, i Om målgrupper, Roskilde Universitetsforlag. Dahl, Henrik (1993): Har du overvejet at ændre hele dit liv?, i Dansk Sociologi, 4 udgave. Geist, Uwe (2002): Logos, ethos og pathos og deres sproglige realisering i tre teksteksempler, i Cramer, Jens; Togeby, Ole og Widell, Peter (Red.): M/K Mod og kvindehjerte, Forlaget Modtryk. Jakobsen, Arne og Pedersen, Stig Andur (2003): Engineering Science and the Reality. Filosofi og Videnskabsteori på Roskilde Universitetscenter, Jacobsen, Jan Krag (2001): 25 spørgsmål en moderne retorik til planlægning af kommunikation. Roskilde Universitetsforlag. Jensen, Leif Becker (2005): Ud af elfenbenstårnet fortælleteknik for fagfolk der vil skrive en god historie, 2 udgave, Roskilde Universitetsforlag. Jensen, Leif Becker (1997): Indføring i tekstanalyse, 1. Udgave, Roskilde Universitetsforlag. Kvale, Steinar (1994) Interview: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels forlag. Nielsen, Mie Femø (2000): Under lup i offentligheden introduktion til public relations, 1. Udgave, Samfundslitteratur. Poulsen, Jørgen (1996): Informationskampagner, i MedieKultur 24 tema: Målrettet Kommunikation, Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark. Sepstrup, Preben (2006): Tilrettelæggelse af information kommunikations og kampagneplanlægning, 3. Udgave, Academica, Gyldendals Forlag, Windahl, Sven og Signitzer, Benno (1992): Conceptual Tools, i Using Communication Theory: An introduction to planned communication, Sage London. Internetsider:

47 10. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Interviewguide, Jens Enggaard Jepsen Bilag 2: Gallup Kompas: Det moderne-fællesskabsorienterede segment Bilag 3: Gallup Kompas: Det fællesskabsorienterede segment Bilag 4: New Note Festivals programavis for 2007 Bilag 5: Interview med Jens Enggaard Jepsen (Vedlagt på cd) 47

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Kommunikation/IT A-niveau. VUC Roskilde, Rmedie14 Ditte & Lasse

Kommunikation/IT A-niveau. VUC Roskilde, Rmedie14 Ditte & Lasse Indledning Mediehuset overvejer at lave et ungdomsmagasin til uddannelsesinstitutionerne men ønsker et større kendskab til målgruppen, før de går videre med projektet. Ungdomsmagasinet er tiltænkt unge

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2022

Kommunikationsstrategi 2022 Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2022 Sådan vil vi skabe Et sjovere Danmark i bevægelse. I KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN KAN DU LÆSE: 1 Introduktion 2 2 Formål med vores kommunikationsstrategi

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik BORNHOLMS VÆKSTFORUM Ullasvej 23 3700 Rønne Tlf.: 5692 0000 Fax: 5692 0001 E-mail: regionaludvikling@brk.dk Kommunikationspolitik Bornholms Vækstforum Vedtaget den 4. april 2011 Indledning Vækstforum er

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Kommunikation. God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA

Kommunikation. God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA Kommunikation God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA Næsten alle foreninger har i et eller andet omfang behov for at kommunikere med omverdenen. Formålet og dermed målgrupperne

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

TAGLINE CREATIVE BRIEF. -Music that doesn t fit in a box. Situation. Challenge Target Audience Goal. Effect. Media

TAGLINE CREATIVE BRIEF. -Music that doesn t fit in a box. Situation. Challenge Target Audience Goal. Effect. Media TAGLINE -Music that doesn t fit in a box CREATIVE BRIEF Situation Tinderbox Entertainment vil i 2015 skabe en ny musikfestival. Festivallen skal foregå i Tusindårsskoven i Odense fra d. 26. 28. Juni. Festivallen

Læs mere

Handlingsplan for fælles sponsorarbejde mellem Elite Nord og Frederikshavn FOX

Handlingsplan for fælles sponsorarbejde mellem Elite Nord og Frederikshavn FOX Handlingsplan for fælles sponsorarbejde mellem Elite Nord og Frederikshavn FOX Overordnet mål med handlingsplanen: Via en fælles indsats at tiltrække et eller flere landsdækkende sponsorater, der til sammen

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på

Læs mere

INTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier

INTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1) Titel. 6) Produktion. 2) Konceptet. 7) Visuel udformning. 8) Opsætning. 3) Forløb. 4) Målgruppen. 9) Facebook.

Indholdsfortegnelse. 1) Titel. 6) Produktion. 2) Konceptet. 7) Visuel udformning. 8) Opsætning. 3) Forløb. 4) Målgruppen. 9) Facebook. Konceptbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1) Titel 6) Produktion 2) Konceptet 7) Visuel udformning 3) Forløb 8) Opsætning 4) Målgruppen 9) Facebook 5) Påstanden 10) Brugskontekst Titel Titlen for konceptet

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Indledning Om undersøgelsen Undersøgelsen er udsendt via e-mail, til Ringsted Kommunes Borgerpanel. Deltagernes

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget

Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Side 1 af 9 Formål med strategien 1. At styrke kendskabet til udvalgets arbejde 2. At klæde udvalgets medlemmer på til at prioritere budskaber

Læs mere

Læserprofil Fyens Stiftstidende (H)

Læserprofil Fyens Stiftstidende (H) Præsentation af Fynske Medier Læserprofil Fyens Stiftstidende (H) Fyens Stiftstidende (H) har 142.000 læsere Den typiske læser: 40 år og opefter Høj husstandsindkomst Højere uddannelse Funktionær Ejerbolig

Læs mere

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT 18-2-2011 Isabel Marie Elisabeth Odder & Jeanette Bengtsen klasse 3.5k Indhold Forundersøgelse... 2 Bollemodel... 2 Afsender... 6 Case... 6 Værktøjer... 7 Valg af medie... 7 Logoet...

Læs mere

Kreativt projekt i SFO

Kreativt projekt i SFO Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering

Læs mere

BILAG 1 YDELSESBESKRIVELSE

BILAG 1 YDELSESBESKRIVELSE BILAG 1 YDELSESBESKRIVELSE BILAG 1: Ydelsesbeskrivelse INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Rammeaftalen og vil blive fjernet ved indgåelse heraf. Formål med bilag: Formålet

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Afsluttende opgave Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium Emad Osman

Afsluttende opgave Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium Emad Osman Afsluttende opgave Kommunikation/it 16-05-2008 Roskilde Tekniske Gymnasium Emad Osman Indledning I denne afsluttende opgave har fået vi et emne for og nogle under emner vi kan vælge imellem fx markedsføring,

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune Økonomiudvalget 18.01.2011 Punkt 14, bilag 1 Gladsaxe en kommunikerende kommune Kommunikationsstrategi for Gladsaxe Kommune 11.01.2011 Baggrund Gladsaxe Kommune ønsker en fælles kommunikationsstrategi,

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold Nyrernes Dag inspirationskatalog Nyrernes Dag er en fast tradition i Nyreforeningen. Siden starten i 2006 har dagen udviklet sig og markeres i dag på forskellig vis rundt om i landet. Dette katalog er

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Målgrupper. Af Phuong og Camilla

Målgrupper. Af Phuong og Camilla Målgrupper Af Phuong og Camilla Målgrupper En målgruppe eller et segment, er en gruppe af kunder eller mulige købere, som en virksomhed retter sin markedsføring imod. Det er vigtigt for en virksomhed at

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Magnus og Jakob / Caseopgave - Casper Jørgensen

Magnus og Jakob / Caseopgave - Casper Jørgensen Caseopgave - Casper Jørgensen 1 Indhold Indledning... 3 Teori:... 3 De forskellige socialgrupper beskrives således:... 4 Moderne-individorienteret... 5 Mosaic... 5 Folder... 7 Konklusion:... 8 Kilder:...

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2017/2018 Institution Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium, Esbjerg Kommunikation & it C Jane Larsen

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Handleplan for kommunikationsindsatsen

Handleplan for kommunikationsindsatsen Handleplan for kommunikationsindsatsen 2019-2022 Handleplan for kommunikationsindsatsen 2019-2022 Følgende er en handleplan for kommunikationsindsatsen i KLAR Forsyning, der dækker perioden 2019 til og

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

HPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,

HPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle, HPV Nyhedsbrev #4 Kære alle, Mens vi venter på foråret, har vi skrevet Nyhedsbrev #4 fra indsatsen Stop HPV stop livmoderhalskræft. Der er sket meget siden sidst. Først og fremmest er det blevet besluttet,

Læs mere

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Strategisk t kommunikation i den danske museumsverden 2008 Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Forskningsundersøgelse

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Notat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen

Notat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Kasper Kommunikation/it Klasse 1.1 Uno Ekdahl Forår 2010 Roskilde Tekniske Gymnasium

Kasper Kommunikation/it Klasse 1.1 Uno Ekdahl Forår 2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Afsluttende opgave Indledning I denne rapport har jeg valgt at arbejde med Automatisering, det er for det meste noget der foregår på en computer, da den kan det samme som en lommeregner, og meget mere.

Læs mere

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Indhold Indledning... 3 Budskab... 3 Målgruppe... 4 Medie... 4 Kommunikationsmodel... 5 Produkt... 6

Læs mere

Evaluering Thomas C. Thulstrup

Evaluering Thomas C. Thulstrup Fredag den 1. august 2014 dannede de smukke omgivelser ved Koldinghus for første gang rammen om den elektroniske endags chill-out festival Stella Polaris. Evaluering Foreningen MusikKolding planlagde og

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,

Læs mere

UDVIKLINGSKOMMUNIKATION OG FOLKELIG FORANKRING VÆRKTØJSPAPIR

UDVIKLINGSKOMMUNIKATION OG FOLKELIG FORANKRING VÆRKTØJSPAPIR UDVIKLINGSKOMMUNIKATION OG FOLKELIG FORANKRING VÆRKTØJSPAPIR Folkelig forankring handler om opbakning til og engagement i det internationale udviklingsarbejde. Kommunikation og oplysning kan hjælpe jer

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Transskribering af interview 5

Transskribering af interview 5 Transskribering af interview Interviewguiden er udarbejdet med udgangspunkt i de af Bryman (0) opstillede guidelines til kvalitative semistrukturerede dybdeinterviews. Spørgsmålene i interviewguiden inddeles

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Indledning. Problemformulering. Undersøgelsesdesign/metodevalg

Indledning. Problemformulering. Undersøgelsesdesign/metodevalg Indledning Vi har prøvet at undersøge, hvad målgruppen, 16-25 årige på en ungdomsuddannelse, vil have i en ungdoms avis for, at de gider læse den. Vi har forklaret vores metodevalg og undersøgelsesdesign,

Læs mere

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research. Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret

Læs mere

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Rapport E-magasin - Projekt 2, 2. semester Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 3 Målgruppeanalyse 3 Designvalg

Læs mere

Markedsføring af Selvejende Institutioner

Markedsføring af Selvejende Institutioner Indledning Selvejende Institutioner er noget særligt. En organisationsform der er udsprunget af folkelighed og frivillighed, og som er blevet et væsentligt element i velfærdsydelserne. Men de selvejende

Læs mere

Kom/IT: Børn, unge og sundhed

Kom/IT: Børn, unge og sundhed Kom/IT: Børn, unge og sundhed Afsluttende opgave Kom/It Roskilde HTX - Af Joakim Herrestrup Indhold Afsluttende opgave Kom/It Roskilde HTX... 1 Case:... 3 Planlægning:... 3 Målgruppe:... 3 Produkt/medie:...

Læs mere

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og

Læs mere