Historier er strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historier er strategi"

Transkript

1 Historier er strategi Historien eller eksemplet knytter faktuelle oplysninger, abstrakte, komplekse sammenhænge og det følelsesmæssige sammen på en naturlig måde. Den rigtige historie skaber på én gang argumentation, perspektiv og motivation. Alt sammen forudsætninger for handling. Det er formentlig en af årsagerne til at story telling er blevet populært i erhvervslivet. var alle klar. De havde ikke et problem, men en udfordring. Og den blev formidlet til dem vha. begyndelsen på en historie, som de vel at mærke selv var en del af. En historie, hvor de fik mulighed for at være helte, hvis de kunne tjene det tocifrede millionbeløb hjem. Af journalist Anders Stahlschmidt I en statslig institution (hvis navn er redaktionen bekendt) så sekretariatschefen pludselig direkte ned i noget der ligner en afgrund. Politikerne havde besluttet at beskære det årlige tilskud med 35 procent. I stedet for at trække i begravelsesmine og fremlægge de nøgne og nedslående facts for sine medarbejdere, valgte hun en anden strategi. Hun fortalte medarbejderne, at de skulle til at sælge deres ydelser til andre institutioner og til private virksomheder. Hvorfor? Fordi det medarbejderne leverer her er så enestående, at andre virksomheder vil betale for det! Det er penge værd. Medarbejderne købte strategien og gik ihærdigt på salgskurser og anden efteruddannelse for at geare sig til de nye opgaver. Og da den nedslående meddelelse kom ud, Historier er altid blevet brugt til at formidle og afspejle værdier, strategier og andre abstrakte størrelser. Kristendommen ville næppe have fået den store udbredelse, hvis ikke Jesus havde brugt storytelling talt i lignelser. I politik oplever vi, hvordan historier ikke bare skaber forståelse for komplekse sammenhænge. Her er de også drivkraft for initiativer. De skaber handling og forandring. På fortælletekniske kurser kan man stifte bekendtskab med analysemodeller, der afspejler de fleste historiers opbygning. Én af de kendte er aktantmodellen, som blev lanceret i 60 erne og som mange lykkeligt har glemt at de så læreren tegne på tavlen tilbage i skolen eller gymnasiet. Aktantmodellen afbilleder faktorerne i en historie og deres indbyrdes spændingsforhold. Den viser historiens præmis. Vil det lykkes subjekt at nå sit mål, objekt, på trods af modstanden og ved hjælp af sine hjælpere? 32

2 Som analyseredskab udmærker aktantmodellen sig ved også at kunne bruges i en slags metafunktion. Hvis vi sætter fortælleren i subjektets sted og spørger:»hvad er det hun gerne vil opnå med sin historie? Hvilke forhindringer står i vejen? Hvor er der hjælp at hente?«så har vi et redskab, der brugt rigtigt kan anvendes af lederen, som vil kommunikere narrativt ud fra en strategisk hensigt. Men for virksomheder i forandring sker der det samme som i de store historier: Målet objektet flytter sig. Det man tror er målet i begyndelsen af en forandringsproces, viser sig kun at være et delmål eller en halv erkendelse. Politiske beslutninger eller udsving i konjunkturerne kan få vinden til at vende. Historien eller processen tager en ny drejning og peger i retning af et nyt mål. Og når vi nærmer os dette mål skifter vi igen kurs. Alle disse kursskift kan virke meningsløse og uoverskuelige. Men sat ind i en berettermodel, hvis grundstruktur stammer helt tilbage fra de gamle græske heltesagn, giver det hele pludselig mening. Om ikke andet så på et intuitivt plan. Der viser sig et overordnet mål. Vi øjner pludselig en strategi. Heltehistoriers opbygning er i bund og grund en strategisk overlevelsesmodel. En model der rummer de samme faser, som en leder eller en virksomhed gennemgår, når der indtræffer store forandringer.»heltens rejse«kaldes modellen af nogle (bl.a. af Christopher Vogler i»the Writer s Journey«) Her gennemgår jeg hurtigt en version, der er tilpasset formålet. Vi har et problem Vi er i det hjemlige univers, landsbyen. Alt er som det plejer, og så alligevel ikke. Noget er ikke som det burde være. En lille ulykke varsler større katastrofer. Nogen er nødt til at drage ud efter en eliksir. Denne»nogen«er den person, der senere skal blive helt, men som regel afviser hovedpersonen sit kald i begyndelsen. Fuldstændig som mange virksomheder og medarbejdere vil afvise større forandringer. Der er imidlertid altid en mentor i landsbyen. En Gandalf, der kan overbevise den lille hobbit om nødvendigheden af at hovedpersonen må bringe et offer. Hovedpersonen presses hen imod et vendepunkt. En foreløbig erkendelse af problemet. Og på et tidspunkt træder hovedpersonen over tærsklen til den ukendte verden. Giver Hjælper Tærsklen Den kendte verden Problem Den nye verden Objekt Subjekt Objekt Udfordring Den inderste hule Analogien til virksomheder i forandring er, at vi går fra at have et problem, som vi først ikke ville se i øjnene, til at påtage os den udfordring det er, at løse problemet. Hvordan, ved vi endnu ikke. Vi har en udfordring Rejsen hjem Opgave Konsekvenserne Herefter vil hovedpersonen skulle forholde sig til kræfter, personer og interesseforskelle i det nye univers. Hvem er venner? Hvem er fjender? Der skabes alliancer og modstand. Og langsomt, men sikkert nærmer vi os ondets rod. Det onde i historierne holder ofte til i en dyb grotte, hvor helten må vove sig ind for at møde det uhyrlige i en kamp på liv og død. Overlever man denne kamp skifter historien igen retning. Det onde viser sig som regel større og stærkere end først antaget. Og i næste akt må helten forholde sig til konsekvenserne af at have påtaget sig udfordringen af at have erklæret det onde krig. Mens helten slikker sine sår, bevæger vi os hen imod endnu en kamp. Den afgørende, hvor vi skal konstatere om helten har lært af sine erfaringer. Det er en kamp, hvor man ikke kan overleve i den skikkelse, man havde. I denne sidste kamp må hovedpersonen ofre noget af sig selv Modtager Modstander Den endelige kamp Aktantmodellen oprindelig lanceret af den franske litteraturforsker A.J. Greimas Heltens rejseen berettermodel der i dag bruges manuskriptforfattere i Hollywood, men som udspringer af urgamle myter og fortællinger. 33

3 og tage en endegyldig afsked med den han var. Det er på dette punkt i historien at hovedpersonen genfødes som helt. Parallellen til en virksomhed er ombygning, flytning, frasalg af aktiviteter, omstrukturering, afskedigelser, ansættelser osv. Vi har en række opgaver Efter genfødslen er vejen hjem til landsbyen med eliksiren - banet. Først var der et problem. Problemet blev til en udfordring. Nu er der tale om opgaver. Én lang todo-liste før historien kan slutte. Som alle andre modeller, fortæller denne heller ikke hele sandheden om et forløb. Men som redskab til strategiplanlægning både for personer og virksomheder rummer den en klangbund, der har dybe relationer til vores selvforståelse. Pædagoger og lærere vil genkende mønstret fra læringsprocesser: Vi nægter først at lære noget nyt. Så indser vi at det er fordelagtigt eller ligefrem nødvendigt, og når vi har fundet ud af hvad der er op og ned og kæmpet med den nye viden, må vi sige farvel til en del af os selv fortidens identitet inden vi»genfødes«med den nye erkendelse. Historier motiverer Forbindelsen mellem strategiske forløb og store historiers opbygning er næppe tilfældig. Mennesker har formentlig i mange tusinde år fortalt begivenheder vha. denne eller beslægtede formler for at tilhørerne skal kunne genkende mønstret og overføre det til egne overlevelsesog udviklingsstrategier. Men hvor man hidtil ikke i upræget grad har brugt historier som model for tilblivelsen af en strategi, har man til gengæld flittigt brugt storytelling som pædagogisk kommunikationsværktøj i forbindelse med implementering af strategier og værdier. Især i USA er værdibaseret ledelse og storytelling gået hånd i hånd. 34

4 At ramme det rigtige eksempel i en virksomhed, hvor nye strategier og værdier skal implementeres fra top til bund, har vist sig at være meget effektivt. Historien eller eksemplet knytter faktuelle oplysninger, abstrakte, komplekse sammenhænge og det følelsesmæssige sammen på en naturlig måde. Den rigtige historie skaber på én gang argumentation, perspektiv og motivation. Alt sammen forudsætninger for handling. Den leder, der forstår at udtrykke sig vha. eksempler fortalt som historier, kan altså opfylde flere hensyn på én gang: Historier taler både til medarbejderens intellekt og følelser. En forudsætning for motivation. Kompleksitet og abstrakte sammenhænge formidles enkelt og forståeligt med de rigtige historier. Ny adfærd kan begrundes i de rigtige historier. Historier kan skabe et legitimt og accepterende rum for konflikter. Eksemplets magt Hvordan kommunikerer ledelsen, konkret, hvad hensigten med en mere værdibaseret ledelse er? Her kan eksempler fortalt som historier forklare hensigterne. Den kvindelige gartner, der er ude at køre i afdelingens biler, har ikke ansvar for at vedligeholde bilerne. Hun er ansat til at køre i dem med det formål at komme fra opgave til opgave. Hun ser en lampe, der lyser rødt i panelet, men som sagt: Det er ikke hendes ansvar. Hun bryder ingen regler ved ikke at nævne hændelsen. Resultatet er, at bilen næste dag løber tør for olie, mens hun kører i den. Det er naturligvis en konfliktfyldt historie, der i den forkerte sammenhæng udstiller den kvindelige gartner. Men som springbræt til forandring i den pågældende afdeling er den meget anvendelig, fordi den med al ønskelig tydelighed fortæller, hvad det vil sige at tage ansvar, at tænke selv osv. For gartnerafdelingen er der et effektivitetspotentiale i at ændre gartnernes adfærd. Historien angiver retningen og motiverer medarbejderne ved både at tale til deres fornuft og til deres følelser. Ingredienserne i en god historie Identifikation en historie skal spejle os. Vi skal kunne engagere os følelsesmæssigt i historiens subjekt. Information vi vil gerne føle os klogere bagefter. Få noget at vide, vi ikke vidste. Fascination der skal være noget i historien, som er større end os selv. Noget, der får de små hår til at rejse sig eller giver os en aha-oplevelse. Den kan kapitaliseres når man betragter den som en del af første akt. Den hjemlige verden, hvor alt er som det plejer og problemerne endnu ikke er udfordringer. Hvad sker der, når gartnerne, mekanikerne, ledelsen og alle de andre bevæger sig forbi tærsklen til den nye verden? Ifølge den tidligere direktør i Verdensbanken Steve Denning, der arbejder med storytelling som forandringsværktøj i store virksomheder, har økonomer regnet ud, at 25 procent af verdens BNP kan tilskrives storytelling historiefortælling. Og her taler vi ikke reklamebudgetter og forfatterhonorarer, men alene om det faktum, at vi påvirker og skaber resultater gennem historier. I den før omtalte statslige institution lykkedes det medarbejdere og ledelse at opfylde målene. Og lidt til. Om det var gået ligesådan uden historien og strategien får vi aldrig at vide. Jeg tror det ikke. Anders Stahlschmidt er tidligere underholdningschef i Nordisk Film og i dag partner i kommunikationsvirksomheden Lumholt & Stahlschmidt KOMMUNIKATION. Se mere på LYT & LÆR en kilde til inspiration 35

5 Værdibaseret ledelse er mere end værdier Af direktør, cand.rer.soc. Jes Jessen, Zalto Formuleringen af værdier for virksomheden indebærer på ingen måde, at så har man indført værdibaseret ledelse eller bare er i nærheden af at have skabt grundlaget for det. En virksomhed eller organisation kan i princippet være ledet værdibaseret uden at have formelt formulerede værdier, og formuleringen af værdier har i sig selv kun lidt at gøre med værdibaseret ledelse. Det er dog hensigtsmæssigt at formulere værdier, når man ønsker, at virksomheden skal ledes værdibaseret, hvilket jeg forsøger at uddybe i det følgende. Det kommer jo ikke bag på nogen, at der arbejdes på livet løs med at afdække, skabe, definere og formulere værdier og værdigrundlag i danske virksomheder offentlige såvel som private. Der er stor forskel på, hvor grundige overvejelser der ligger bag virksomhedernes arbejde med det lige fra»so ein Ding müssen wir auch haben«til en gennemtænkt og afklaret begrundelse. Der er også forskel på medarbejdernes opbakningen i de enkelte virksomheder, og især er der forskel på om værdierne får nogen betydning i praksis. Tankegangen om at nogle få mere eller mindre tilfældige og selvfølgelige værdier kan ikke i sig selv erstatte regler og politikker. Tværtimod mener jeg, det kan skabe masser af problemer og frustrationer, hvis man uden videre afskaf- fer regelsæt efter at have formuleret værdier. På den anden side kan rigoristisk regelstyring ikke gå hånd i hånd med værdibaseret ledelse. Hvad er så værdibaseret ledelse? Værdibaseret ledelse indebærer en omfattende ændring af kultur og lederstil, som indbefatter de elementer, der indgår i nedenstående model. Formålet med værdibaseret ledelse er, at medarbejderne i virksomheden handler mere selvstændigt og i højere grad træffer beslutninger på egen hånd inden for nogle rammer. Baggrunden herfor er blandt andet en stigende kompleksitet og specialisering, der indebærer, at ledere er tvunget til at overdrage ansvar og beslutninger til medarbejdere og grupper af medarbejdere. Det skyldes også krav om så hastige forandringer og omstillinger, at en bureaukratisk beslutningsproces er hæmmende for virksomhedens udvikling, som tværtimod har behov for stor handlekraft. Dertil kommer nutidige medarbejderes krav om ansvar, udvikling og mening. Derfor er der ingen vej uden om værdibaseret ledelse, hvorfor det er nødvendigt, at man rundt om i virksomhederne får langt større indsigt i, hvad værdibaseret ledelse er, samt hvilken rolle værdier spiller i denne sammenhæng. I det følgende vil jeg knytte nogle kommentarer til hvert af»benene«i modellen. Udgangspunkt i opgaven For det første forudsætter værdibaseret ledelse, at virksomhedens og den enkelte afdelings mission eller opgave er klar. Opgaven er en del af den ramme, der er vejledende for medarbejdernes handlinger og beslutninger: Har denne aktivitet noget at gøre med den kerneopgave, vi skal løse her i afdelingen? I enhver organisation er der tilbøjelighed til, at man hele tiden finder på nye opgaver og udvider sine områder, Mission Mening Kerne Commitment Refleksion Værdier Processer Opgave Vision Mål Retning Værdier Samspil Afhængighed Fundamentale værdier Relationer Værdibaseret ledelse Medarbejder Leder Integritet Dialog Værdier Ansvar Kompetence Egenskaber 36

6 uden at man reflekterer over, om aktiviteten egentlig har betydning for den opgave, man er sat til at løse. Heri ligger også behov for at få afstemt forventninger til de enkelte medarbejdere. Det at den enkelte medarbejder kan se meningen med sit arbejde i forhold til virksomhedens opgave, er en væsentlig faktor for, at medarbejderen prioriterer rigtigt. Der er for mig ingen tvivl om, at værdibaseret ledelse kan overflødiggøre nogle af virksomhedens regler og politikker, fordi de er hæmmende for medarbejdernes handlemuligheder, og fordi det er ansvarligheden, der er afgørende for beslutninger og handlinger. Men så lang tid regler og retningslinier ikke prioriteres over ansvarligheden og bruges til at»dunke«nogen i hovedet med, mener jeg godt, man kan bibeholde nogle regler og politikker som vejledende støttefunktioner. En klar vision For det andet indebærer værdibaseret ledelse en klart formuleret og formidlet vision. Hvis medarbejderne i højere grad skal være selvstyrende, er det nødvendigt, at de ved, hvor virksomheden skal hen. Visioner er ofte meget brede og ikke særlig handlingsvejledende. Hvis en vision skal have værdi i forhold til værdibaseret ledelse, er det vigtigt, at den bliver så præcis, at medarbejderne får et indtryk af, om en beslutning eller handling bringer virksomheden nærmere opfyldelse af visionen. Det vil ofte kræve, at visionen nedbrydes i nogle mål eller milepæle, der er mere retningsvejledende end visionen i sig selv, men som ikke udvisker drømmen. Som et redskab til at arbejde i den rigtige retning for at nå visionen, kan man overveje hvilke værdier, der skal være styrende i virksomheden på vejen mod visionen. Lederen er omdrejningspunktet Den mest afgørende faktor i værdibaseret ledelse er lederen selv. Værdibaseret ledelse kræver dels nogle bestemte egenskaber hos lederen, dels en anden ledelsesstil end traditionel regelbaseret ledelse. I og med at lederen i mindre grad er involveret i de enkelte aktiviteter og beslutninger, fungerer lederen snarere som coach og sparringspartner. Lederen har en væsentlig opgave i at rekruttere medarbejdere og sikre, at de opnår den personlige og faglige kompetenceudvikling, der er nødvendig. Og lederen er sparringspartner i de løbende refleksioner, der er nødvendige i den værdibaserede organisation. Dialogen er det væsentligste ledelsesredskab, fordi der ikke er så mange traditionelle kontrolrutiner i den værdibaserede organisation. Et helt afgørende forhold er derfor, at der er tillid mellem lederen og medarbejderne. Dette forudsætter en høj grad af integritet hos lederen det vil sige overensstemmelse mellem ord og handlinger, at lederen er et forbillede i udlevelsen af virksomhedens værdier. Særlig væsentlig er lederens kommunikationsopgave opad, nedad, udad, indad. Og værdier kommunikeres ikke primært i form af ord, men i form af handlinger, fortællinger, billeder m.m. Værdibaseret ledelse stiller store krav til lederen. Der er tale om en voldsom ændring i ledelsesopgaven fra industrikulturens fokus på beslutninger, kontrol og styring til fokus på lederens evne til at turde give slip, give frihed til medarbejderne, udvise og skabe tillid. Krav til medarbejderne Denne ændrede ledelsesstil stiller også krav til medarbejderne. De skal kunne fungere inden for disse rammer, der kan synes mindre trygge 37

7 og som stiller større krav til selvstændighed, proaktivitet, åbenhed, evne til dialog, beslutningsdygtighed m.m. Først og fremmest kræver den værdibaserede organisation, at medarbejderne er ansvarlige i forhold til opgaven og visionen, men især i forhold til lederen og de øvrige medarbejdere i virksomheden. Der stilles således også særlige krav til medarbejdernes kompetencer i den værdibaserede organisation, især hvad angår personlige og sociale kompetencer det man kunne kalde personlige egenskaber. Og endelig er det vigtigt, at der er samklang mellem virksomhedens værdier og den enkelte medarbejders værdier. Ikke i den forstand af de to sæt af værdier skal være ens, men de skal harmonere. De må ikke være i modstrid, fordi det så enten vil gå ud over respekten for virksomheden eller respekten for medarbejderen. Samspillet er afgørende Dette fører til næste element i den værdibaserede virksomhed. Værdibaseret ledelse stiller ikke kun krav til den enkelte leder og medarbejder, men også til relationerne. Organisationen skal på alle måder kunne fungere selvstændigt, dynamisk og proaktivt. Dette kræver, at samarbejdet og kommunikationen præges af værdier, der fremmer samarbejde og dialog, hvor konflikter og problemer løses konstruktivt, og hvor der sker en selvorganisering, der fremmer opgaveløsningen til fremme af visionen. Igen er tillid og gensidig ansvarlighed nogle fundamentale værdier der er afgørende for, at relationerne fungerer optimalt. Virksomheden er som en kæde den er ikke stærkere end det svageste led. Med andre ord: Hvis det optimale udbytte skal nås, hvis visionen skal opfyldes, hvis ledere og medarbejdere skal fungere godt, er det vigtigt at erkende, at den enkelte er afhængig af de andre, og de andre er afhængig af den enkelte. Derfor er gode samspilsværdier afgørende for at den værdibaserede ledelse kan fungere og dermed for, at virksomheden kan nå et godt resultat. Værdierne i alle processer Det sidste forhold, der skal nævnes i forbindelse med værdibaseret ledelse, er processerne i virksomheden, vel at mærke de processer eller rutiner der giver mulighed for dialog og eftertanke omkring værdierne. Disse processer er eksempler på såkaldte værdimarkører, som er de konkrete og synlige udtryk for værdierne i hverdagen. Men først lige en opsamling ud fra spørgsmålet: Hvor er de værdier, alle virksomhederne eller organisationerne har så travlt med at få afdækket? Svaret er, at de befinder sig rundt omkring i modellen, men afdækket og defineret i forhold til hvert enkelt formål. Et værdisæt handler om de værdier, der skal kendetegne organisationen for at nå visionen. De er altså styringsredskaber i forhold til visionen og kan være værdier, der er anderledes end de eksisterende værdier i virksomheden, men som er nødvendige for at få den rigtige retning. Et andet sæt værdier er ledelsesværdierne, som er omdrejningspunkt for lederens integritet og dermed troværdighed som værdibaseret leder. Det er især disse værdier, der giver medarbejderen»licens til kritik«, som man kalder det i Københavns kommune, og som medarbejderne især kan holde lederen fast på i den løbende dialog. Et yderligere sæt af værdier har til formål at sikre de gode relationer, det gode samarbejde. Der kan aftales samspilsværdier, som danner 38

8 grundlag for en jævnlig dialog om hvor godt samarbejdet fungerer, og dermed hvor der er behov for forbedringer. Ud over de sæt af værdier, der indgår i modellen, kan der formuleres værdier, der danner grundlag for virksomhedens branding og som altså handler om, hvilket image virksomheden ønsker at opnå i forhold til eksterne interessenter, f.eks. kunder, samarbejdspartnere, borgere. Tilbage til processerne: Et værdisæt kan selvsagt aldrig være dækkende for de værdier, der præger en virksomhed, ledelsen, samarbejdet etc. Vi er styret af utallige værdier bevidste såvel som ubevidste. Formålet med alligevel at have et begrænset sæt af værdier på forskellige områder er dels at sætte fokus på nogle bestemte sider, der skal styrkes i forhold til formålet, dels at danne omdrejningspunkt for refleksion om, hvad det er, vi gør, og hvorfor vi gør det. Værdierne som referenceramme Værdierne er altså en slags»mantra«, der giver en fælles referenceramme når ledere, medarbejdere og andre interessenter skal drøfte, om man lever op til værdierne. Denne refleksion kan konkret foregå på forskellige måder: Ledelsesværdierne og de værdier, der skal være styringsredskaber i forhold til visionen, kan for eksempel være sidste punkt på ethvert chefmøde, hvor spørgsmålet lyder: Er de beslutninger, der er truffet på mødet, i overensstemmelse med vores værdier? Andre konkrete måder at dagsordensætte refleksion om værdierne kan være via et afsnit i medarbejder-samtaleskemaet om værdier eller via et afsnit i den årlige trivselsundersøgelse. Samspilsværdierne kan f.eks. dagsordensættes på et afdelingsmøde en gang i kvartalet, hvor man gennemfører en scoring, der danner grundlag for en dialog i afdelingen om, hvor man ikke lever tilstrækkeligt op til værdierne, og hvordan man bliver bedre. Den reflekterende og dialogbaserede praksis, der er en central del af værdibaseret ledelse, er altså ikke en luftig og ustruktureret opgave, men et element der konkret lægges ind i forskellige ledelsesmæssige og kommunikative rutiner i virksomheden. Indrømmet: Modellen lægger vægt på resultaterne og de konkrete handlinger i forbindelse med værdier. Men processen omkring afdækning og formulering af værdier er naturligvis i sig selv værdifuld, fordi her begynder refleksionen, og der skabes et værdifællesskab. Men uden et præcist formål og uden inddragelse af de andre elementer i modellen bliver der ikke tale om værdibaseret ledelse. Indførelse af værdibaseret ledelse i en virksomhed er en omfattende proces, som jeg har forsøgt meget kortfattet at introducere i denne artikel. Det er imidlertid ikke et alt eller intet. Man kan sagtens anvende værdier på enkelte af de nævnte områder. Det vigtige er, at man gør sig klart, hvad man vil med værdierne. Formålet har betydning for, hvilke værdier man når frem til, og hvordan de skal omsættes til praksis. Der er mange andre problemstillinger i forbindelse med værdier i virksomheder, f.eks. hvordan medarbejdere og andre interessenter inddrages, hvordan der skabes ejerskab, hvilken betydning de enkelte medarbejderes personlige værdier har i sammenhængen etc. At ville indføre værdibaseret ledelse er ikke et nemt og hurtigt redskab, som lige med et snuptag kan indføres og evt. erstatte hidtidige styringsværktøjer. Det er derfor, man i mange virksomheder og medarbejdergrupper er blevet skuffet over, at det ikke virker, bare fordi man har fået sat nogle værdier på papir. 39

9 Jorden rundt med journalist Jesper Klit Harvard Business School s Teresa Amabile en af verdens ledende forskere inden for kreativitet og innovation giver i magasinet Fast Company og på baggrund af et netop gennemført forskningsprojekt om kreativitet og innovation dette bud eller skulle vi sige skud mod de seks mest sejlivede myter forbundet med kreativitet: Sådan beholder du dine kunder Fokus på kunden. Det har vi hørt så ofte, at det stort set er blevet en kliché. Alligevel insisterer Lewis P. Carbone i Financial Times på, at nutidens virksomheder i vidt omfang ignorerer kundernes behov i en grad at kunderne ifølge Carbone er blevet»uforudsigelige free agents, der i chokerende grad er skuffede og illoyale overfor de virksomheder, de alligevel handler med«. Nu er din virksomhed selvfølgelig noget helt specielt! Men skulle du alligevel være kommet en lille smule i tvivl om du og din virksomhed lever op til de kræsne kunders krav, så foreslår Carbone, at du stiller dig selv følgende spørgsmål: 1. Hvor stor en indflydelse har den oplevelse, du får, når du køber eksempelvis en kop kaffe, på hvor meget du er parat til at betale for kaffen? 2. Hvor ofte kommunikerer din virksomhed med kunderne om, hvordan I kan gøre kundens købs-oplevelse endnu lettere og mere behagelig? 3. Kan du huske de gange du har svoret, at du ALDRIG mere vil handle med en virksomhed på grund af for dårlig kundeservice? Har du fortalt virksomheden det? 4. Vær opmærksom på og lær af hvad andre virksomheder gør for at gøre sig fortjent til kundernes loyalitet. Seks myter om kreativitet 1. Kreativitet kommer fra de kreative. Ifølge Amabile er det almindelig antagelse blandt ledere at nogle mennesker er kreative de fleste er ikke! Men denne antagelse er ganske enkelt forkert, fastslår Amabile. Som leder ønsker du ikke at»ghettoisere«kreativitet. Du har tværtimod brug for, at alle i din organisation producerer nye og brugbare ideer inklusive dine finansfolk! Stort set alt research inden for dette område peger på, at alle med en normal intelligens er i stand til at skabe nyt. Graden af kreativitet afhænger af en række faktorer som eksempelvis: Erfaring, viden, talent, evnen til at tænke på nye måder og viljen til at blive ved at udforske ukendte veje! 2. Penge fremmer kreativiteten. Her handler det om at finde balancen. På den ene side skal medarbejderne naturligvis føle, at de bliver kompenseret på det rette niveau. På den anden side viser Amabile s forskning, at bonus og pay-for-performance planer kan være problematiske, hvis medarbejdere føler, at alt hvad de gør er bundet til en kompensationspakke. I sådanne situationer vil medarbejdere reagere ved at blive lukkede over for forandringer og ved at være mindre villige til at dele ideer og viden med kolleger alt det der er fundamentet for et kreativt miljø. Amabile s forskning viser, at medarbejderne i stedet for kontanter i virkeligheden sætter større pris på et arbejdsmiljø, hvor ledelsen støtter og anerkender kreative tiltag. 3. Tidspres fremmer kreativiteten. I modsætning til hvad de fleste tror, er vi mennesker mindst kreative, når vi kæmper mod uret. Dette vil formentligt komme som en overraskelse for de brancher, hvor begrebet»deadline junkies«er et udbredt fænomen. Naturligvis er vi i stand til at være kreative 40

10 med et skarp deadline. Specielt hvis vi får stillet optimale betingelser til rådighed. Men Amabile s studier viser, at vores evne til at skabe kreative løsninger falder, når vi løser opgaver i kamp med uret. Faktisk i en sådan grad, at Amabile kunne konstatere en slags»deadline-tømmermænd«, hvor medarbejdere, der arbejdede under stort tidspres, ikke blot tabte evne til at tænke nyt i situationen, men også nogle dage derefter var bagud på kreativitet. 4. Frygt fremmer kreativitet. En fjerde myte er, at frygt, utilfredshed og ligefrem depression nærer de kreative tanker. Heller ikke denne myte køber Amabile, der på baggrund af daglige indberetninger fra 238 personer over en lang periode konstaterer, at kreativitet først og fremmest associeres med glæde og livslyst. Undersøgelsen viser, at mennesker er gladest, når de får en kreativ ide. Samtidigt har vi størst chance for at få en ny og anderledes ide, hvis vi har været glade dagen før! 5. Konkurrence slår samarbejde. En femte sejlivet myte er, at hård intern konkurrence fostrer innovation. Men ifølge Amabile s undersøgelse er realiteten, at kreativiteten falder, når mennesker i en gruppe konkurrerer i stedet for at arbejde sammen. De mest kreative teams er karakteriseret ved, at medlemmerne har så stor tillid til hinanden, at de ikke tøver med at dele og debattere ideer. Modsat: Hvis medarbejdere primært konkurrerer om anerkendelse, stopper de med at dele information. 6. En strømlinet organisation er en kreativ organisation. Ifølge Amabile går de store down-sizing-programmer hårdt ud over virksomhedernes kreativitet. Under en downsizing falder medarbejdernes risikovillighed dramatisk, og der er en udbredt tendens til at gøre tingene, som man altid har gjort det. Faktisk er der set i denne optik kun én ting, der er værre for en virksomheds evne til at skabe nyt end down-sizing: Det er udsigten til en down-sizing. Fordi medarbejdernes frygt for det ukendte vil føre til, at de indtil der er en opklaring i sigte stivner i vante roller. Stress er sundt Ifølge University of California kan medarbejdere, der tilbydes en større indsigt i stress, trænes til at blive gladere og mere produktive. Medarbejdere der forstår at forvandle stress til muligheder frem for at betragte stress som et nederlag, er rent faktisk viser en videnskabelig undersøgelse fra universitetet i stand til at gennemføre 40 timers arbejde på den halve tid! Nøglen til denne dramatiske fremgang i effektivitet er ifølge undersøgelsen, at medarbejdere skal lære at betragte fejl som en værdifuld erfaring samt at medarbejderne ændrer deres opfattelse af og adfærd i forhold til tidspres, således at de ser deadlines og mangel på tid som en uvurderlig mulighed for at lære. Undersøgelsen fra University of California slår dog også fast, at medarbejdere, der ikke er i stand til at spænde deres stress for effektivitetsmaskinen, risikerer at blive syge Opskrift på idemøde At få stærke ideer på et møde og efterfølgende realisere dem kræver både engagement, involvering, systematik og vedholdenhed. Idemøder kræver mere tid end almindelige møder, hvis ideerne skal have en vis styrke og omfang. Virksomheden idea- Pilot giver disse råd om afholdelsen af selvstændige idemøder: Start til tiden. Kniber det med at få alle til at møde præcist, bør I afsætte ekstra tid i programmet. Start med at holde en pause i stedet for at blive sure. Aftal regler og roller. Hvem leder processen, bidrager med indhold, samler op, holder øje med energiniveauet og så videre? Sæt stemningen. Stor entusiasme og glad besættelse opløser fornuften og sætter den mentale ordensmagt ud af spil. Idearbejdet skal være en leg. Bevæg dig. Krop, sind og rum korresponderer. Vil du have bevægelse i hovedet, så bevæg kroppen og varierer rummet. Få alle med. Dog ikke nødvendigvis på samme tid og samme måde. Er der nogle som hellere vil skrive end tale, tænke alene end sammen med andre, holde pause end holde fast, så lad dem. 6. Gør det enkelt. Idearbejde er komplekst og rodet nok i sig selv. Hold dig til den 4-fasede ideproces: Formulere udfordring, åbne mod muligheder, indføre kriterier og lukke mod valg. Igen og igen. 7. Tænk igennem. Ved idemøder skal I ikke tænke jer om, men tænke jer ud. Helt ud i hampen, tågerne og gråzonen. Og ud til resultater og handlinger. Er det først lykkedes at tænke igennem én gang, bliver det lettere næste gang. 8. Gå efter guldet. Det er sjældent, at den sidder lige i skabet første gang. I stedet for at blive skuffede og føle jer presset, så glæd jer over, at endnu en mulighed er afprøvet. Betragt idearbejdet som en skattejagt i ukendt område. For at finde den rette vej, må I være villige til at afprøve flere veje. 9. Benyt time-out. Hvis ideprocessen ikke rigtigt rykker, så stop den og find ud af hvad der er galt. Grin af det hele og prøv noget andet. 10. Tag gidsler. Inden mødet slutter, skal alle opgaver have fundet en ejer. Jeres ideer og forslag er ikke bedre end jeres evne til at føre dem ud i livet. 41

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER STORYTELLING I FORANDRINGER KARENLUMHOLT.DK LSKOMMUNIKATION.DK 1 HVAD SIGER HISTORIERNE OS? Historierne er udtryk for organisationens kultur,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Coaching. Et redskab der styrker engagement og ejerskab. Den menneskelige faktor og implementering

Coaching. Et redskab der styrker engagement og ejerskab. Den menneskelige faktor og implementering Coaching Et redskab der styrker engagement og ejerskab Den menneskelige faktor og implementering Trine Mottlau Divisionschef Privathospitalet Hamlet Breakthrough Qeep Coach, Qeep Danmark AS Chefjordemoder

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske?

5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske? Kronik af Jens Schultzer Rådgiver, forfatter og foredragsholder 5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske? Jens Schultzer Østre Pennehavevej

Læs mere

FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer

FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer Den 26. november 2014 Ved chefkonsulent og partner: Birgitte Kurup bk@u-k.dk tlf. nr. 29437572 Silkeborgvej 781, 8220 Brabrand De to niveauer

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Indledning Side Indhold:

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i praksis? Hvad er vanskeligt? Hvad er det vigtigste?

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 1 2011 Tema: Ledelse kompetencer - resultater Hvor er lederens fokus? Enhver leder er sat til at levere resultater. Dette fokus må bibeholdes og udbygges for alle, som har fået tildelt ansvar som leder.

Læs mere

Fokus på innovation med Walt Disneys. kreativitetsstrategi? Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys

Fokus på innovation med Walt Disneys. kreativitetsstrategi? Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys Fokus på innovation med Walt Disneys kreativitetsstrategi Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys kreativitetsstrategi? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af innovationsprojekter? Hvordan

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Henrik Væver,

Henrik Væver, Vejen til forandring og udvikling Forandringsledelse, kommunikation og personlig udvikling Din adfærd Ingen kontrol Indflydelse Kontrol Hvor vælger du at have dit fokus? Henrik Væver, hv@vaver.dk, 24244960

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Medarbejderens værdisæt

Medarbejderens værdisæt 1. Hvad er værdier? EFQM: Værdier værdigrundlag Fælles forståelse og forventninger til medarbejdernes adfærd hvad de interne og eksterne relationer er baseret på (fx. tillid, støtte og ærlighed) Værdierne

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Storytelling. et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling. et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne!

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Med Service Desken i førersædet! IT chef Lise Wormstrup Onsdag den 29. oktober 2008 Agenda Kort om it-afdelingen

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008 ISSN 1901- Nr. 7 2008 Tema: Medarbejder-udvikling eller -afvikling Når afvikling sker ud fra en god etik Ledelse af medarbejdere er en kongedisciplin for ledere. Medarbejder-udvikling er et plus-ord. Afvikling

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Vækst, mennesker og service

Vækst, mennesker og service 1 Vækst, mennesker og service Det kan Cremans rådgivning gøre for din forretnings vækst I mere end 25 år har Cremans stifter arbejdet med virksomheders idéer, og menneskene bag dem. Hos Creman har vi,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom

Læs mere