Kapitel 1. Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 1. Indledning"

Transkript

1 Kapitel 1. Indledning Såvel i medie- og kommunikationsforskningen som i den offentlige debat diskuteres i stigende og omfattende grad forholdet mellem medierne og en lang række af samfundets centrale aktører politikere, erhvervsliv, organisationer mv. Omdrejningspunktet er i store træk magten over indholdet af den offentlige diskussion og måden, som denne diskussion foregår på, dvs. dens form. I fokus er ikke mindst den politiske kommunikation og forandringerne i denne, hvilket skal ses i lyset af de demokratiske implikationer, som er iboende forholdet mellem medier og politik. Der kan dog argumenteres for, at situationen også reflekteres i andre samfundssfærers kommunikation med deres omgivelser, idet der også her kan spores forandringer i kommunikationens form, indhold og struktur. Det kommer bl.a. til udtryk i en opprioritering af erhvervslivets, offentlige institutioners, interesseorganisationers mv. brug af professionelle kommunikationsfolk i dialogen med omverdenen, herunder medierne. Der er forandringer, som bl.a. skal ses i lyset af ændringer i selve mediebilledet gennem især anden halvdel af det 20. århundrede i retning af øget redaktionel selvstændighed, journalistfaglig professionalisme samt samfundskritisk granskning. Disse ændrede medieforhold har nemlig netop medført skærpede krav til forskellige samfundsaktørers handlinger i forhold til og dialog med deres omgivelser, men også skærpet disse aktørers indbyrdes konkurrence om (positiv) opmærksomhed og indflydelse i offentligheden krav og forandringer, som medierne altså har været med til at skabe fundamentet, men også præmisserne og scenen for. En af de seneste konklusioner om magtfordelingen mellem medierne og samfundets forskellige aktører, nemlig Magtudregningens (Togeby m.fl. 2003: 229), er således også dobbeltsidet: På den ene side argumenterer udredningen for mediernes logik som en betydelig determinerende magtfaktor for både den politiske, kommercielle og organisatoriske kommunikations indhold og form og i forlængelse heraf for såvel den politiske som den offentlige dagsorden. På den anden side argumenterer udredningen for, at medierne primært er en arena for disse institutioners interne magtkampe og spil om synlighed og indflydelse et spil, som aktørerne frivilligt eller ufrivilligt indgår i og dermed en arena, som de optræder på af lyst eller nød. Omdrejningspunktet i denne forskningsrapport er ikke forholdet mellem medier og politik, medier og erhvervsliv eller medier og organisationer på et overordnet plan. Omdrejningspunktet er nærmere forholdet mellem den danske kommunikationsbranche og medierne. Det vil sige de relationer, som kendetegner to af kommunikationsfeltets i dag mest centrale faggrupper på den ene side journalisterne i medierne og på den anden side de PR- og kommunikationsfolk, som varetager private, offentlige, non-kommercielle og politiske aktørers kommunikative interesser og dermed kan siges at være eksponenter for den kommunikative udvikling, som forholdet mellem medier og politik, medier og erhvervsliv, medier og organisationsliv mv. har undergået gennem de senere år. Målet er 1

2 overordnet set at indkredse og diskutere kommunikationsbranchens rolle i det medialiserede samfund, herunder branchens betydning for og indflydelse på mediernes dagsorden og dermed branchens funktion i kampen om den opmærksomhed og offentlige legitimitet, som altså i dag er så fundamental inden for mange forskellige samfundssfærer som følge af mediernes skærpede krav om åbenhed over for og dialog med det omgivende samfund. Foruden et teoretisk afsæt i den for studiet relevante litteratur inden for medie- og kommunikationsforskningen, er analysen baseret på en kombination af kvantitative og kvalitative studier, som især kredser om: medierelationens rolle i det professionelle kommunikationsarbejde i dag kommunikationsbranchens professionelle informationsstrømme til mediernes journalister kommunikationsfolks konkrete relation til journalisterne hvem opsøger hvem, hvem styrer hvem, og hvem sætter dagsordnen? den faglige udvikling i det professionelle kommunikationsarbejde, herunder den faglige udveksling af arbejdskraft mellem medier og kommunikationsfeltet Disse overordnede emner og spørgsmål vil blive belyst på tværs af de mange forskellige, institutionelle og kommunikative kontekster, som kommunikationsmedarbejderen i dag kan indgå i. Mere konkret er rapporten struktureret i to hoveddele: 1) først og fremmest en teoretisk og metodisk del (kapitel 2 og 3), hvori redegøres for analysens forskningsmæssige og metodiske kontekst, herunder: a. studiets teoretiske placering i forhold til eksisterende traditioner og dermed det teoretiske fundament, hvorpå analysen hviler samt b. de empiriske valg, der blev truffet i forbindelse med projektets to empiriske studier en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse samt en række kvalitative interviews, begge blandt danske kommunikationsfolk 2) dernæst en analytisk del (kapitel 4-11), hvori resultaterne af de to empiriske studier fremstilles, sammenkobles og perspektiveres i forhold til den eksisterende forskning og viden på området Projektet er finansieret af forskningscentret MODINET (Center for Medier og Demokrati i Netværkssamfundet, og gennemført i relation til min ansættelse som adjunkt ved Afdeling for Film- & Medievidenskab ved Københavns Universitet. Projektet er tilrettelangt, fuldført og afrapporteret i perioden januar 2005 til september En række personer har deltaget aktivt i projektet og herved medvirket til og muliggjort dets gennemførelse. Om end ansvaret for undersøgelsens eventuelle fejl og mangler er mit alene, skal en stor tak lyde til dem alle: Først og fremmest Kommunikationsgruppen i Dansk Journalistforbund, navnlig gruppens bestyrelse, uden hvis interesse og engage- 2

3 ment, men også åbenhed og input projektet ikke havde været muligt; alle respondenter og interviewpersoner, som har stillet tid, oplysninger, erfaringer og holdninger til rådighed og herved sikret undersøgelsens kvantitative fundament samt givet kvalitativt modspil til de kvantitative data; forskningscentret MODINET, ledet af professor Klaus Bruhn Jensen, som har finansieret og dermed i udgangspunktet muliggjort undersøgelsen, herunder også støttet dens publicering samt bidraget med faglig sparring; konsulent Kalle Marosi for kvalificerede input i relation til udviklingen af spørgeskemaet; studentermedhjælperne Aske Kammer og Helle Tyllesen for kompetent arbejde i relation til indtastning af de kvantitative data i statistikprogrammet SPSS samt transkribering af de kvalitative interviews; adjunkt Mark Ørsten for konstruktive kommentarer til rapportens første udkast; og sidst, men ikke mindst min mand, grafisk designer Søren Reipurdt, for endeløs interesse i og opbakning til min forskning. 3

4 Kapitel 2. Teoretisk og forskningsmæssig kontekst Som Hansen (2004) påpeger, er det strategiske kommunikationsfelt og -arbejde i dag behæftet med en lang række betegnelser: Public relations/pr, strategisk kommunikation, professionel kommunikation, virksomhedskommunikation, offentlig kommunikation, informationsarbejde, spin, formidling mv. Set fra et offentligt perspektiv konnoterer de forskellige betegnelser noget meget forskelligt (jf. figur 2.1). Begreber som formidling, informationsarbejde og professionel kommunikation forbindes fx i langt højere grad med noget positivt end betegnelsen som spin, som overvejende opfattes som negativt ladet. Figur 2.1. Offentlighedens holdninger til forskellige betegnelser for strategisk kommunikation (n = 1005) Politisk kommunikation 32, ,1 4,5 Informationsarbejde 66,5 29,3 1,4 2,8 Offentlig kommunikation 47,3 41,8 7,2 3,6 Virksomhedskommunikation 55,6 37,8 2 4,5 Branding 29,1 36,9 16,9 17,1 Professionel kommunikation 53,6 35,2 5,3 4,9 Markedsføring 47,6 43,1 7,2 2,1 Journalistik 48,1 40,2 9 2,7 Strategisk kommunikation 27,8 42,4 18,2 11,6 PR/public relations 40,2 43,7 9,8 6,3 Spin 5,2 22,5 58,8 13,5 Reklame 25, ,7 2,9 Formidling 68,3 26,9 22, % af respondenter (n = 1005) 100 Positivt Neutralt Negativt Ved ikke Det internet-baserede analysebureau Zapera spurgte i august 2005 i relation til nærværende undersøgelse et repræsentativt udsnit af den danske befolkning (1005 personer) om følgende: Kommunikationsarbejde har i dag mange forskellige betegnelser. Forbinder du følgende betegnelser for kommunikationsarbejdet med noget positivt, neutralt eller negativt? Den faglige begrebs- eller navnepluralisme, men også de meget forskellige offentlige holdninger til fagområdets synonymer og beslægtede betegnelser hænger bl.a. sammen med, at strategisk kommunikation fortsat er et felt i udvikling. Som det vil blive uddybet nedenfor og løbende gennem rapporten, hænger det dog også sammen med feltets meget forskellige rødder i marketing, ledelse, formidling, kommunikationsteori, medievidenskab mv. (ibid. 15ff, Fawkes 2001: 3) samt dets udbredelse i meget forskellige institutionelle kontekster. I det følgende anvendes betegnelsen strategisk kommunikation som overordnet begreb for fremstillingens omdrejningspunkt, idet denne betegnelse ikke afgrænser sig til bestemte faglige, organisationsmæssige eller kommunikative sammen- 4

5 hænge (fx professionel kommunikation, 1 virksomhedskommunikation, offentlig kommunikation 2 eller politisk kommunikation) eller bestemte dimensioner af kommunikationsarbejdet (fx informationsformidling, relationen til offentligheden bredt forstået public relations el.lign.), men netop indkapsler det faktum, at det strategiske kommunikationsfelt trækker på mange, meget forskellige faglige traditioner og i praksis består af mange, meget forskellige opgaver, som relaterer sig til forskellige målgrupper og går på tværs af forskellige niveauer i og typer af organisationer. Begrebet strategisk udpeger desuden kommunikationens bevidste og tilrettelagte tilsnit, dvs. udpeger at der er tale om en kommunikation tilrettelagt med et formål, nemlig at tilgodese bestemte interesser og/eller opnå en effekt fx i forhold til andres handlinger (Salter 2005: 92). 3 Medierne som målgruppe samfundets medialisering Som det skitseres i meget af faglitteraturen (fx Pieczka 2002, Theaker 2001: 122, Palmer 2000: 47, Davis 2002: 3) er strategisk kommunikationsarbejde i dag ikke kun rettet mod medierne. Det består af mange, meget forskellige indholdsdimensioner, som kan have interne medarbejdere, eksterne samarbejdspartnere, konkurrenter, politiske institutioner mv. som de primære målgrupper frem for fx redaktioner og journalister. 4 1 Begrebet professionel kommunikation er ikke indholdsmæssigt entydigt, idet det i den internationale forskningslitteratur ifølge Faber (2002) anvendes som et catch all -begreb for mange typer kommunikation og faglig formidling i forskellige arbejdskontekster. Med afsæt i professionssociologien indkredser Faber selv begrebet som ( ) people whose primary occupational responsibility is writing ( ), men samtidig også ( ) people whose occupations are in that narrow group of professions that have been described by the literature on the professions as professional guilds: doctors; lawyers (not in-house corporate lawyers); clergy; university professors (ibid.: 309). Denne definition adskiller sig væsentligt fra, hvordan begrebet anvendes i en dansk praksis- og uddannelseskontekst: Ifølge Dansk Kommunikationsforening, som forener mere end 2200 danske kommunikationsfolk, er kriterierne for professionel kommunikation fx, at den er målstyret, ledelsesorienteret, målgruppeorienteret, flerstrenget og integreret samt giver større gevinst end indsats (www.kommunikationsforening.dk/6bf0029, ), mens begrebet i uddannelsessammenhæng anvendes som navn på en masteruddannelse (Roskilde Universitetscenter), der har til hensigt at uddanne professionelle kommunikatører, som ( ) skal blive fortrolige med kommunikation i praksis og teori ( ) have viden om grundlæggende videnskaber, teorier, relevant litteratur, løsningsmuligheder, målgrupper, afsenderproblematikker, analysemetoder og vilkår for kommunikation (www.mpk.ruc.dk/om_udd.htm, ). 2 Ifølge Pedersen (2004: 7) handler offentlig kommunikation om at forsyne sin modtager med relevant information som han eller hun kan bruge i din videre færd, og offentlig kommunikation skal opfylde et kommunikationsbehov formuleret af politiske og lovgivningsmæssige forhold og ikke af et ønske om at tjene penge. 3 Salter (2005) trækker på Habermas to kommunikationsmodeller den kommunikerende og den strategiske i sin kritiske, om end normative (og forfaldsklingende) analyse af de kommunikative forskelle mellem journalistik og PR. Denne ikke usædvanlige polemik i journalistik- og kommunikationsforskningen af hensigerne med strategisk kommunikation diskuteres ikke nærmere i denne rapport både af omfangsmæssige årsager, og fordi det (normative) aspekt netop ikke er rapportens primære interesse, som det også vil fremgå nedenfor. 4 Kommunikationsarbejdets mange dimensioner og faglige facetter, som skitseres i meget af faglitteraturen, udpeges, listes eller afgrænses af omfangs- og fokusmæssige årsager ikke i denne kontekst. Det kan dog nævnes, at public relations, som er den typiske betegnelse for det strategiske kommunikationsarbejde i den internationale litteratur (fx Hansen 2004), ifølge Pieczka (2002: 316) omfatter seks områder eller problemfelter : product promotion; profile; corporate identity and culture; lobbying; public health information campaigns; and presentation of special(ist) interests. Davis (2002: 3) skriver på lignende vis, at Organisations ( ) are not simply utilising PR to improve their image (or brand ) with the public. They are employing professional communicators to achieve a number of more specific objectives, including: influencing policy-makers, raising share prices, winning industrial disputes, increasing income, and generating interests in particular issues and new cultural product. Theaker (2001: 122) angiver målsætningerne bag den strategiske kommunikation som bl.a. ønsket om at forbedre et image, få en bedre medieprofil, ændre forskellige målgruppers attituder, fremme relationer i et lokalsamfund, hos investorer eller industrielle interessenter samt påvirke lokale, nationale eller internationale politikere. 5

6 Der kan dog argumenteres for, at mediernes journalister er særligt væsentlige i kommunikationsfolks arbejde sammenlignet med de øvrige grupperinger, både som målgruppe i sig selv og som kommunikationskanal til disse øvrige aktører. Journalister er nemlig væsentlige opinionsdannere, som kan påvirke holdninger og handlinger, ikke mindst fordi den redaktionelle tekst gerne tillægges en betydelig troværdighed sammenlignet med virksomheders eller organisationers egne reklame- og informationsmaterialer i kraft af den journalistfaglige prioritering af en historie, information eller begivenhed som nyhedsværdig. 5 I forlængelse heraf fungerer journalister også som gatekeepere i forhold til offentligheden og dermed som et adgangskort til en lang række af de øvrige målgrupper, som en organisation eller aktør kan have interesse i at gå professionelt i dialog med, påvirke el.lign. 6 Selvom agenda-setting-studiernes forskningsresultater ikke er eksplicit entydige, peger i hvert fald nogle af dem jo i retning af en vis sammenhæng mellem mediernes og offentlighedens dagsordener, både mht. hvilke emner og aktører det er væsentligt at være opmærksom på og vide noget om, og mht. hvad offentligheden og herunder bestemte interessentgrupper skal mene og mener om disse emner og aktører (fx Dearing & Rogers 1996). Der kan ydermere argumenteres for, at medierne er særligt væsentlige som målgruppe for bestemte organisationstypers strategiske kommunikation: Navnlig politiske og offentlige institutioner (partier, ministerier, kommuner, amter mv.) indgår i demokratiske processer, hvor offentligheden spiller en betydelig rolle, også i langt højere grad end i kommercielle sammenhænge, hvor medierne nok kan være led i en overordnet marketingstrategi, men typisk primært er vigtige i forhold til branding over for forretningspartnere, eksisterende og potentielle medarbejdere mv. frem for i forhold til konstituering af demokratisk legitimitet. Pedersen (2004: 7f) skriver fx, at Offentlig kommunikation er anderledes end al anden kommunikation, fordi offentlig kommunikation i modsætning til 5 I denne sammenhæng kan der, som bl.a. Aubenas & Benasayag (1999: 10) påpeger, identificeres et interessant paradoks mellem på den ene side den megen kritik, medierne konstant underlægges både i offentligheden og af forskningen bl.a. i forhold til deres (manglende) evne til og indsats for at afspejle eller konstruere et nogenlunde rimeligt og troværdigt udsnit af virkeligheden og på den anden side den interesse og kamp, der konstant foregår blandt samfundets forskellige aktører for eksponering i de selv samme medier. Journalistikkens lavstatus eller troværdighedsproblem pointeres fx i en internetbaseret busundersøgelse, foretaget blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning (n = 1005) af analyseinstituttet Zapera i relation til nærværende undersøgelse i april 2005, som viser, at kun 15 procent af de adspurgte vurderer, at journalister har en meget høj eller høj troværdighed og etisk standard den laveste troværdig og etik blandt alle de fag, der spørges til (bl.a. politikere, reklamefolk, læger, advokater, universitetsansatte forskere mv.). Kommunikationsfolk forbindes dog ikke med en meget højere troværdighed og etisk standard, idet kun 18 procent af de adspurgte forbinder denne faggruppe med en høj eller meget høj troværdighed. 6 Begrebet gatekeeper blev introduceret af socialpsykologen Kurt Lewin og overført af forskellige samfundsvidenskabelige forskere (Schudson 2000: 176) til det journalistiske felt, hvor det danner udgangspunkt for den tese, at nyhedsmediernes indhold er et resultat af redaktionelle medarbejderes valg blandt en overflod af stof, som repræsenterer virkeligheden. De forskellige redaktionelle led fungerer som portvagte eller dørvogtere, som (bevidst, men især ubevidst) træffer deres beslutninger om, hvilke historier der skal være nyheder, på baggrund af personlige overbevisninger eller emnemæssige præferencer (White 1950: 386). Som det vil blive uddybet senere i denne rapport kan denne gatekeeper-funktion også overføres på professionelle kommunikationsfolks rolle i forhold til journalister og redaktioner. Jønsson & Larsen (2002: 159ff) påpeger fx i deres beskrivelse af den danske spindoktors jobprofil, at en central funktion er at være gatekeeper ved at styre, hvilke journalister som får adgang til centrale politikere om end dette naturligvis ikke er den eneste rolle, som professionelle kommunikationsfolk kan spille i forhold til medierne. 6

7 fx reklamer eller brugsanvisninger er tæt forbundet til demokratiet. Også den megen forskning om politisk kommunikation og politikkens medialisering peger i retning af navnlig mediekommunikationens centrale placering i navnlig moderne politik, bl.a. udtrykt gennem politikeres tilpasning til mediernes logik for at opnå synlighed og tilslutning i offentligheden samt brug af medierne som arena for politiske magtkampe (fx Jackson & Lilleker 2004, Ekström m.fl. 1999, Asp 1990). Set i det lys er offentlighedens opfattelser af de forskellige begreber for det strategiske kommunikationsfelt, illustreret i figur 2.1., interessante, men også paradoksale, idet netop offentlig og politisk kommunikation faktisk opfattes som mindre positive end fx virksomhedskommunikation. I et overordnet perspektiv kan der argumenteres for, som allerede indikeret i kapitel 1, at medialiseringstendensen ikke kun er kendetegnende for den politiske scene, men ligeledes for samspillet mellem medierne og en lang række andre samfundsaktører erhvervsliv, offentlige institutioner, NGO er mv. idet også disse grupper i stigende grad må tilpasse sig mediernes logik for at opnå synlighed og gennemslagskraft. Som påpeget af Schultz (2004) og Hjarvard (2004) handler medialisering desuden ikke kun om tilpasning til medielogikkens redaktionelle rutiner og formmæssige præmisser. Det handler også om en række mere omsiggribende forandringer i sociale institutioner, bl.a. fordi medierne medvirker til at bygge bro mellem den interpersonelle kommunikations tidslige og rumlige afstande og dermed udvider denne. Samtidig erstatter medierne netop også i stigende grad traditionelt set ikke-medierede sociale handlinger eksempelvis når de bliver den arena, hvorpå forskellige magtkampe udspiller sig. Det vil sige magtkampe, som traditionelt set foregik sig uden for offentligheden, men hvis styrkeprøver altså i mere og mere udbredt grad former sig på mediescenen, som herved kommer til at sætte rammerne for eller lige frem erstatter disse medieeksterne sociale (for)handlinger. Disse argumenter om mediernes særlige betydning både som specifik målgruppe og som omdrejningspunkt for en række mere overordnede samfundsstrukturelle forandringer er således også baggrunden for, at nærværende forskningsprojekt primært fokuserer på journalister og redaktioners betydning i det strategiske kommunikationsarbejde frem for på kommunikationsarbejdets mange øvrige faglige dimensioner. To perspektiver i de internationale studier af strategisk kommunikation Internationalt og efterhånden også i en dansk sammenhæng findes en betydelig forskningslitteratur om strategisk kommunikation, herunder relationen til medierne som del af det praktiske kommunikationsarbejde. Ifølge bl.a. Falkheimer (2004: 80) har feltet dog længe haft svært ved at finde sit forskningsmæssige ståsted, ikke mindst som følge af 7

8 dets tidligere nævnte tværfaglige snit. 7 Pieczka (2002) udpeger dog to overordnede tilgange i studierne: 1) en (primært amerikansk) management-inspireret tilgang med fokus på PR-feltet som profession og 2) en medievidenskabelig tilgang med fokus på dominans og magt forskellige institutioners eller mediernes samt begreber som adgang, deltagelse og effekt. Begge tilgange har ifølge Pieczka (2002) svagheder. Førstnævnte, fordi diskussionen af PR og strategisk kommunikation som profession gerne har et idealpræg, hvilket i det hele taget ofte kendetegner i hvert fald dele af den professionssociologiske forskning, navnlig den strukturfunktionalistiske (Macdonald 1995: 118). I denne optik fokuseres der bl.a. på, hvad der forbilledligt kendetegner strategisk kommunikation som fagområde eller profession (fx med afsæt i professionskarakteristika som vidensfundament, uddannelse, organisering, etik samt markeds- og/eller samfundsrelationer) frem for på, hvorledes virkeligheden ser ud i praksis bl.a. i samspillet med journalister og redaktioner, men også med de øvrige interessenter, som kommunikationsfolks arbejde er rettet imod (Falkheimer 2004: 79f). Når afsættet rent faktisk er det praktiske håndværk, kan værktøjskassen og dermed en instrumentel tilgang omvendt blive altoverskyggende og tilsidesætte ethvert professionsteoretisk eller kritisk perspektiv (fx Hansen 2004, Kvetny 1999). Samme problematik gælder, når de professionelles selvopfattelse sættes i fokus, idet subjektive forforståelser og erfaringshorisonter af handlinger, motiver og taktikker i kommunikationsarbejdet nemt kommer til at dominere det billede af faget eller professionen, som beskrives på baggrund heraf (fx Theaker 2001). Uanset vinklen retter de forskellige professionsinspirerede perspektiver i hvert fald i mindre grad optikken mod kommunikationsteoretiske, mediedemokratiske eller mediekritiske emner og problematikker såsom propaganda, påvirkning eller offentlighed og magt. Som følge heraf er fx Grunig & Hunts model om en symmetrisk tovejskommunikation (1984) som ideal for moderne strategisk kommunikation (jf. nedenfor) blevet kritiseret for at basere sig på en idealistisk selvforståelse, styret af hvor feltet ønsker at bevæge sig hen, dvs. et normativt perspektiv, og for herved at overse eller negligere den egeninteresse, som altid vil styre kommunikationen og i praksis medfører, at der til stadighed vil være dimensioner af overtalelse og dermed magt iboende kommunikationen (Eriksson 2002, Falkheimer 2004: 81), fx også over for medierne. Centralt for mange af de professionsorienterede studier er dog, at de rent faktisk har diskuteret og dokumenteret, hvorledes kommunikationsbranchen har udviklet sig kvantitativt, kvalitativt og praktisk i forskellige lande (fx Ottostig 2002, Baskin, Aronoff & 7 Falkheimer (2004: 80) påpeger, at PR-forskningen i en svensk og norsk kontekst navnlig trækker på medieog kommunikationsvidenskaben, mens den i Danmark nærmere indskriver sig i sprogvidenskabelige og organisationsteoretiske rammer. I USA og England er forskningen på området endnu mere spredt, idet den befinder sig inden for såvel medie- og kommunikationsfeltet, herunder også journalistikken, som marketingfeltet. 8

9 Lattimore 1997, Grunig & Grunig 1992, Grunig & Hunt 1984). Mere konkret har feltet bl.a. gennemtrængt mange forskellige sfærer og interesseområder (fra kommercielle sammenhænge, over offentlige institutioner til interesseorganisationer og NGO er); oplevet en betydelig vækst i antallet af udøvere; undergået en uddannelsesmæssig optimering samt en intern opprioritering af faglig og etisk diskussion, selvforståelse og standardisering; og forandret sig fra primært at omhandle praktiske informationsopgaver og forsøg på at generere redaktionel omtale til i stigende grad også at omfatte strategisk rådgivning og ledelsesmæssig udvikling med betydning for ikke kun samspillet med medierne, men også en række andre interessenter eller stakeholders. 8 Den medieteoretiske forklaringshorisont befinder sig ifølge Pieczka (2002) navnlig inden for en magtteoretisk og mediesociologisk ramme frem for fx netop at betragte strategisk kommunikation i lyset af feltets professionelle udvikling. Fokus er gerne på kommunikationsbranchens mediestrategier, vedligeholdelse af medierelationer og påvirkning af dagsordener, magtbalancer mellem journalister og kommunikationsfolk og ikke mindst de mediedemokratiske konsekvenser og udfordringer, som disse tiltag kan afstedkomme, primært set fra et offentligheds- eller medievidenskabeligt perspektiv (Cottle 2003, Manning 2001, Palmer 2000, Allern 1997). I en britisk kontekst skriver Davis (2002: 172f) fx, at: ( ) changing conditions [in journalism and public relations] have clearly undermined the independence of journalism and left the ideals of fourth estate journalism more open to question ( ) The obvious consequences will be a rise in the power of sources, owners and advertisers and a greater reliance on public relations by the national media. Som følge af de ofte offentligheds- og demokratiteoretiske optikker kan disse studier sædvanligvis kritiseres for at være for mediecentriske, idet de primært analyserer det strategiske kommunikationsfelt ud fra mediernes eller journalistikkens vinkel og med afsæt i normer om adgang og deltagelse eller måske ligefrem forfaldsperspektiver om påvirkning, promotion og bedrag eller manipulation (fx Salter 2005). Til gengæld tilsidesættes det strategiske kommunikationsfelt som profession, udøvernes mere konkrete erfaringshorisonter i samspillet med medierne, men eventuelt også de dialog- eller interaktionsorienterede perspektiver, som rent faktisk kan være iboende kommunikationsarbejdet (Jackson & Lilleker 2004). Schlesinger (1990) fremsatte faktisk allerede i starten af 1990 erne en mere generel kritik mod studierne af medierne og deres kilder, navnlig Hall m.fl. s (1978: 58) forestilling om medierne som primary definers, hvilken Schlesinger netop betegnede som mediecentrisk. Ifølge Hall m.fl. findes der nemlig bestemte kildegrupper, som per definition har adgang til medierne, fordi de repræsenterer en politisk, økonomisk eller symbolsk 8 Ifølge Pieczka (2002: 321) konstitueres og transmitteres det strategiske kommunikationsfelts ekspertise og dermed dets professionelle træk således også gennem praksis, dvs. gennem erfaring og eksisterende krav, som løbende forandres bl.a. i kraft af uddannelse, erfaringsopsamling og selvforståelse og altså ikke kun i kraft af professionssociologiske idealer. 9

10 status eller magt. Ved primært at eksponere disse kilder i medieindholdet i stedet for fx mindre magtfulde kilder bidrager medierne til at reproducere samfundets magtstrukturer, herunder magtelitens synspunkter og interesser, mens medierne selv reduceres til secondary definers af, hvad der er vigtigt at diskutere offentligt, og hvem det er vigtigt at eksponere. Schlesinger (1990) kritiserer denne forestilling for at overse den interne (magt)kamp, der foregår mellem forskellige centrale og magtfulde kilde- eller samfundsgrupper såvel om medieadgang som om hvis referenceramme, der skal dominere, når magteliternes synspunkter ikke stemmer overens. Hans pointe er, at statusen som primary definer ikke er strukturelt prædefineret og fastlagt, men skal tilkæmpes og vedligeholdes. Det er en pointe, som udviklingen på kommunikationsfeltet nationalt og internationalt gennem de senere år er et eksplicit tegn på, idet denne, som nævnt, netop afspejler, hvorledes også politiske og økonomiske magthavere konstant må professionalisere deres kommunikation og interaktion med medierne for at opnå synlighed og gennemslagskraft. Set i det lys er det derfor også vigtigt at understrege, at netop mange af de eksisterende studier af forandringerne i forholdet mellem medierne og forskellige samfundsaktører, herunder kommunikationsbranchen, har bidraget til at vise, hvor centralt et led kommunikationsfolk i dag kan udgøre i journalisters adgang til kilder og oplysninger: Nemlig i rollen som informations-gatekeepere, der bl.a. skal og kan påvirke medieindhold og -dagsordener til fordel for bestemte politiske, økonomiske eller ideologiske interesser med en øget medieafhængighed til følge (Davis 2003 & 2002, Larsson 2002, Manning 2001, Palmer 2000, Allern 1997). Det vil sige studier, som trods deres mediecentriske optik er væsentlige for netop en forståelse for og et indblik i forskellige kildeaktørers interne magtkamp om offentlig opmærksomhed og legitimitet. News management kommunikationsfeltets mediestrategier og -taktikker teoretisk set Et begreb, som prøver at bygge bro mellem det kommunikationsfaglige og det medieteoretiske perspektiv, er news management (fx Tulloch 1993: 367, Palm 2002: 83, Falkheimer 2004), som kan oversættes med mediehåndtering eller nyhedsstyring. 9 Begrebet dækker over de strategiske processer, taktikker eller teknikker, hvormed informationer om organisationer, arbejdsgivere eller kunder formidles til journalister med det mål at optimere positiv medieeksponering og/eller begrænse negativ. 10 Det vil sige sy- 9 Falkheimer (2004: 60) argumenterer for at bibeholde den engelske term frem for at benytte de oversatte, tilnærmede begreber, idet Fördelen med management-begreppet är att det tydligare lyfter fram ett övergripande perspektiv, associeras lättere med konstruktionistisk kommunikationsteori och undviker de direkt instrumentella konnotationer som följer av ( ) alternativen. 10 Tulloch (1993: 367) definerer fx helt præcist news management som ( ) the attempt by an organization or individual to systematically influence the coverage of the news media through: 1) the planned production of information and events and/or 2) the creation of a manipulative relationship with journalists and media executives, mens Palm (2002: 83) definerer det som ( ) alla de tekniker och strategier som används för att påverka vad som blir nyheter och hur dess utformas. 10

11 stematiske og bevidste tiltag med henblik på kontrol over informationsstrømmene samt påvirkning eller bortredigering af indhold på mediernes dagsorden og dermed i den offentlige opinion. Dette har historisk set længe været kimen i det strategiske kommunikationsarbejde, om end praktikerne typisk ikke vil anvende begrebet news management, men nærmere fx medierelationer eller mediehåndtering (Falkheimer 2004: 81, 239). Teoretisk set kan der identificeres to overordnede kommunikative strategier i disse forsøg på at håndtere medierne, som går på tværs af forskellige organisationstyper: 1) en proaktiv/offensiv og 2) en reaktiv/defensiv. Begge er typisk i spil samtidig, men hvor førstnævnte anlægger en udfarende, initierende strategi fra kommunikationsfeltets side i forhold til medierne, er sidstnævnte kendetegnet ved tilbageholdenhed og ved, at initiativet nærmere ligger hos medierne. Begge strategier har igen til formål at påvirke dagordener, images og dermed det billede af virkeligheden, virksomheden eller organisationen, som en bestemt interessent ønsker eller arbejder for, kommer til offentlighedens bevågenhed spørgsmålet er blot, hvem der er den styrende og udfarende kraft i denne proces; kommunikationsfolkene eller mediernes journalister. Faglitteraturen har i forlængelse heraf opstillet forskellige konkrete taktikker for kommunikationsarbejdet over for medierne: Grunig & Hunt (1984) har fx formuleret en række modeller, som har inspireret meget af den senere PR-forskning i bl.a. USA og England (Jackson & Lilleker 2004: 512, Falkheimer 2004: 83). Disse modeller fokuserer mere konkret på kommunikationens retning (én/tovejskommunikation) og formål (påvirkning/dialog), herunder om kommunikationen er asymmetrisk eller symmetrisk, og inddeler bl.a. PR-arbejdet i fire udviklingsfaser gennem navnlig det 20. århundrede, om end faserne ofte vil være overlappende og dermed ikke kan betragtes som afsluttede: 1) en publicity-taktik med en propagerende karakter i form af at opnå positiv medieomtale, dvs. asymmetrisk envejskommunikation 2) en offentlig informationstaktik med et oplysende sigte, dvs. fortsat asymmetrisk kommunikation, men altså med et informerende formål 3) tovejskommunikation om end fortsat asymmetrisk, idet feedback fra modtageren i forhold til det kommunikerede budskab ikke umiddelbart påvirker budskabets afsender og 4) symmetrisk tovejskommunikation, baseret på dialog og gensidig påvirkning af både afsender og modtager Grunig & Grunig introducerede i 1992 en femte model mixed-motive - eller excellence -modellen som et forsøg på at tage højde for normen om dialog, men med en bevidsthed om kommunikationens asymmetriske dimensioner, dvs. at koble påvirkning og samvirke Den femte model var resultatet af et omfattende internationalt forskningsprojekt om public relations Excellence-projektet men som selve excellence-begrebet indikerer, befinder såvel studiet som modellen sig fortsat 11

12 På lignende vis opstiller Ericson m.fl. (1989) også fire taktikker for organisationers og institutioners kommunikationsarbejde i forhold til pressen, som ligeledes ofte kombineres og iværksættes på samme tid på baggrund af en mere overordnet kommunikations- eller informationsstrategi: 1) en eksplicit åben taktik rettet mod aktivt at påvirke presseomtale positivt (publicity) 2) en eksplicit lukket og restriktiv taktik, hvor informationer ligefrem holdes tilbage eller censureres i forhold til medierne (censur) 3) en ligeledes begrænsende taktik, men af mere implicit karakter, idet bestemte informationer tilsløres (hemmeligholdelse) og 4) en igen implicit taktik, men med informationsformidlende karakter, fx når informationer stilles til rådighed for journalister uden for citat eller på bestemte betingelser, eksempelvis publicering af solohistorier på specifikke tidspunkter (fortrolighed) Det er navnlig de proaktive indsatser, som er mulige at identificere og måle fra et forskningsperspektiv hvilke informationer stilles til rådighed og hvordan (fx via pressemeddelelser, web-formidling, fordeling af solohistorier, opsøgende arbejde i forhold til medierne mv.) mens de reaktive taktikker er sværere at få et indblik i. Det skyldes ikke mindst, at de, som Ericson m.fl. (1989) påpeger, kan have karakter af hemmeligholdelse eller tilsløring og således typisk heller ikke er tiltag, som afsenderen ønsker offentlighed omkring eller at give indblik. Som følge heraf er det også mere usikre parametre at måle på. I denne analyse er det derfor primært de proaktive strategier og kommunikations- eller informationstaktikker i forhold til medierne, der er i fokus, men på tværs af både interne informationsmedarbejderes og eksterne kommunikationskonsulenters erfaringer og på tværs af såvel politiske, offentlige som kommercielle kontekster. Slørede, faglige grænseflader Selvom journalistikken og det strategiske kommunikationsfelt, navnlig de dimensioner som vedrører relationen til pressen, er beslægtede fagområder, er kommunikationen inden for de respektive fag rettet mod meget forskellige målgrupper, samtidig med at fagene og deres udøvere har meget forskellige ansvar, opdrag og forpligtelser (Kristensen 2003). Medierne og dermed deres journalister tillægges en væsentlig betydning for den demokratiske proces og har et alment informationsansvar i offentlighedens interesse, mens kommunikationsfolk har til opgave at varetage specifikke partsinteresser og strategiske målsætninger for arbejdsgivere eller kunder. Som følge af de to fagområders formidlingsmæssige sammenfald, men også en stigende efterspørgsel i både medierne og andre samfundssfærer på professionelle kommunikationsfolk med såvel journalistiske, kommunikationsteoretiske som markedsorieninden for en normativ forestilling om, hvad der er eller bør være god kommunikationsvirksomhed frem for, hvordan kommunikationsvirksomheden reelt tager sig ud i praksis. 12

13 terede kompetencer (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2003, (jf. også kapitel 4) knyttes de faglige bånd fagene imellem dog i dag tættere og tættere sammen. Det forstærkes af, at uddannelsesinstitutionerne i stigende grad udstyrer deres kandidater med de samme kommunikative kvalifikationer, ligesom også fagorganisationerne blander faggrupperne. 12 Det kan netop ses som udtryk for en tilpasning til et ændret arbejdsmarked inden for formidlingsfeltet, som teknologisk kræver flermedialitet, formmæssigt kræver gode formidlingsevner, og indholdsmæssigt kræver ikke kun blik for den gode historie, men også analytisk og teoretisk indsigt, uanset om forpligtelsen er over for en bred offentlighed eller en specifik arbejdsgiver eller kunde. En konsekvens er bl.a. en stigende konkurrence på medie- og kommunikationsarbejdsmarkedet og en tendens til blanding af faglige roller og opdrag: Journalister arbejder i dag ikke kun i de traditionelle medieinstitutioner, men også i PR-, reklame- og kommunikationsbureauer og i private og offentlige virksomheders informations- og kommunikationsafdelinger ligesom kommunikationsuddannede kan arbejde i medierne, men også med ledelsesudvikling og -rådgivning i organisationer og virksomheder (jf. også kapitel 10). Trods disse faglige overlap og blandingstendenser skelnes der i denne forskningsrapport mellem mediejournalister og kommunikationsfolk for herved netop at eksplicitere, hvilke kommunikatører, der henvises til herunder hvilke ansvar og opdrag disse umiddelbart eller teoretisk set er forpligtet i forhold til. 13 Den danske forsknings mediecentrisme I en dansk sammenhæng har forskningen navnlig diskuteret, om strategisk kommunikation fx i forhold til medierne overhovedet er en realitet i forskellige kommercielle, offentlige og politiske sammenhænge. Afsættet har gerne været enkeltstående case-analyser af kildeinstitutioner og deres medierelationer, fx en offentlig institution (Sparre 2002), en kommerciel virksomhed (fx Langer & Kjær 2004) eller den politiske scene (Femø Nielsen 2004, Kjøller 2001, Pedersen m.fl. 2000) samt de metodiske greb i kommunikationsbranchens og mediernes samspil (fx Hansen 2004, Kvetny 1999). Til gengæld er der i mindre grad blevet lavet mere overordnede analyser fra en kommunikationsfaglig vinkel af feltets egen professionelle logik og branchens selvforståelse, rollefordelinger og karakteristika såvel generelt betragtet som mere specifikt i forhold til medierne. Bredere oriente- 12 Danmarks Journalisthøjskole uddanner i dag ikke kun mediejournalister, men tilbyder også videreuddannelse i kommunikation og informationsjournalistik i samarbejde med Institut for Journalistik ved Syddansk Universitet (www.cfje.dk/diplom). I overensstemmelse hermed opfordrer en rapport fra 2004 fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) af de tre danske journalistuddannelser Roskilde Universitetscenter til at udbyde en samlet overbygningsuddannelse i kommunikation og journalistik frem for som i dag at adskille kommunikations- og journalistuddannelserne (Kristensen/JOURNALISTEN 6/2004). Endelig organiserer Medieforbundet Dansk Journalistforbund i dag både klassiske journalister og strategiske kommunikatører eller alle som der som ansatte eller freelancere skaber indhold til medierne med en journalistisk og/eller kreativ indfaldsvinkel. Det gælder også ansatte og freelancere i kommunikationsbranchen (http:// (jf. også kapitel 4). 13 For en mere udførlig diskussion af de professionelle forskelle og ligheder mellem mediejournalistikken og det professionelle kommunikationsfelt jf. Kristensen (2003, 2004). 13

14 rede studier (fx Kristensen 2003) kortlægger nok den danske kommunikationsbranches udvikling, men bruger navnlig denne viden som afsæt for en analyse af de udfordringer, som danske journalister og medier står over for i deres daglige samspil med en række kildegrupper, og som navnlig kommunikationsfolk samt udviklingen i den danske kommunikationsbranche gennem de seneste ti år er eksponenter for eller symptomer på, mens mulighederne, udfordringerne og konsekvenserne set fra netop en kommunikationsfaglig vinkel er sekundære. Andre tværfagligt orienterede redegørelser med fokus på såvel public relations-begrebet som mediernes og journalistikkens rolle, fx i moderne virksomhedskommunikation (Femø Nielsen 2000), giver nok et indblik i relevante teorier og begreber fra såvel kommunikations- som medieforskningens optik og til dels også fra en normativ vinkel som i management- eller excellence-traditionen, men igen ikke med afsæt i kommunikationsbranchens selvforståelse eller erfarede praksisperspektiv. Meget af den danske forskning om forholdet mellem kommunikationsbranchen og medierne kan således ligesom de internationale, medievidenskabelige studier på området betegnes som overvejende mediecentrisk eller (professionelt) normativ. Ulempen er, som indikeret, at det i høj grad bliver mediesociologiske og -teoretiske rammer eller den mediejournalistiske selvforståelse, professionalisme og oplevelse af kilderelationen, der kommer til at dominere analyser og resultater og dermed måske også kommer til at skygge for nogle af kilderelationens og det strategiske kommunikationsfelts afgørende facetter, fx kommunikationsfolks reelle funktion som bidragsydere til den redaktionelle proces eller omvendt, mediernes reelle funktion i kommunikationsarbejdet. I Kristensens studie (2003) præger den journalistiske ideologis udpegning af journalisten som gatekeeper i forhold til kildernes adgang til mediernes arena med informationer og synspunkter eksempelvis i udtalt grad journalistens opfattelse af sig selv som også i praksis den styrende part i samspillet med kilderne, herunder kommunikationsfolk. Det sker på trods af de udfordringer, som forandringerne i både kommunikationsbranchen (professionalisering, vækst mv.) og i de redaktionelle miljøer (øget tids- og produktionspres mv.) umiddelbart forekommer at repræsentere, og som umiddelbart forekommer at medvirke til bl.a. større medieafhængighed af uopfordrede, professionelle informationstilbud tilpasset mediernes præmisser samt større afhængighed af kilder med kommunikative kompetencer, forståelse for mediernes logik samt troværdighed i kraft af fx tidligere medieeksponering, institutionel og social status el.ligset n. i det lys er det derfor væsentligt at få belyst forholdet mellem det strategiske kommunikationsfelt og medierne i en dansk kontekst set fra navnlig førstnævntes professionelle optik. 14

15 Et strategisk kommunikationsperspektiv på medierelationen Mere specifikt er det fx vigtigt at få et indblik i, om medierelationen reelt er så betydningsfuld, og om medierne rent faktisk spiller så central en rolle i kommunikationsarbejdet, som opfattelsen fra et medieperspektiv umiddelbart kunne indikere. 14 Oplever kommunikationsbranchen selv en mulighed for at fungere som informations-gatekeepere og dagsordensættere? Eller oplever de, ligesom mange mediejournalister, at det faktisk er medierne, der (overvejende) har magten og sætter dagsordenen trods bl.a. skærpede redaktionelle vilkår, forbedrede og øgede strategiske informationsinput mv.? Og er der forskelle mellem erfaringer og holdninger i henholdsvis kommercielle og offentlige kontekster eller mellem informationsmedarbejderen, der er del af en organisations interne struktur/kultur, og den eksterne kommunikationskonsulent, der løser opgaver for et bureaus kunder? Mere generelt vil udgangspunktet i den følgende analyse altså være, hvorledes kommunikationsbranchen selv betragter samspillet med medierne og ikke mindst mediernes betydning i det daglige kommunikationsarbejde, herunder både de netværk og nødvendige relationer, som opstår mellem kommunikationsfolk og medier, men også de problematikker og interessemodsætningsforhold, som ligeledes er en del af parternes relation og som i høj grad præger såvel kommunikationsbranchens muligheder for at trænge igennem på mediernes dagsorden som mediernes muligheder for rapportering af historier og begivenheder. Analysen søger at besvare disse spørgsmål om kommunikationsbranchens medierelationer med teoretisk afsæt i en kombination af det (normative) professions- eller management-inspirerede og det (mediecentriske) medievidenskabelige perspektiv på kommunikationsbranchen. Analyserne fokuserer nemlig på den ene side på den professionelle selvforståelse og de professionelle praksiser i kommunikationsfolks samspil med medierne samt på kommunikationsfaget som professionelt fagfelt og dets faglige udvikling. På den anden side inddrages også mere (medie)sociologiske optikker om styrke- eller magtrelationer, samspil og modspil i forholdet mellem kommunikationsfolk og mediernes journalister. Den grundlæggende optik på tværs af disse tilgange vil dog være kommunikationsfolks reelle erfaringer med samspillet med medierne frem for de professionelle normer (hverken kommunikationsbranchens eller mediernes). Målet er at blive i stand til at drage konklusioner om det strategiske kommunikationsfelt som profession eller fagområde i de faktiske samspil med en af feltets primære målgrupper medierne og i forlæn- 14 Mediecentrismen dominerer også, når journalister og medier selv offentligt diskuterer PR, strategisk kommunikation og spin. I forbindelse med den danske valgkamp til folketinget i januar og februar 2005 var spin fx et udtalt emne i både spalter og primetime. Diskussionen havde dog i praksis primært medierne selv som omdrejningspunkt indholdsmæssigt i en form for overfladisk meta-kommunikativ selvkritik, men også formmæssigt, eftersom det primært var journalister, redaktører og andre mediefolk, der optrådte som kilder til og fortolkere i debatten (Kristensen 2006/kommende). 15

16 gelse heraf de samfundsmæssige såvel som professionelle implikationer af denne relation mellem to af formidlingsfeltets helt centrale og beslægtede faggrupper. Samlet set skal disse analyser og diskussioner bidrage til at kvalificere den eksisterende viden og forskning om professionelle kommunikationsfolk som kilder samt kilde/journalist-relationernes implikationer. Dernæst skal de bidrage til den faglige og professionelle diskussion af strategisk kommunikation og netværksdannelse i forhold til redaktioner og journalister, som den tager sig ud i private virksomheder, offentlige organisationer mv. i en dansk kontekst. Det vil sige, at de skal bidrage til diskussionen af forskellige samfundsaktørers professionelle netværk såvel i som uden for medierne samt de demokratiske efterspil heraf fra både et strategisk kommunikationsperspektiv og fra et medieperspektiv. Undersøgelsen af kommunikationsbranchens medierelationer vil derfor løbende blive perspektiveret i forhold den eksisterende danske forskning på området, navnlig undersøgelsen blandt danske journalister om deres kilderelationer fra 2001 (Kristensen 2003), som nærværende analyse bl.a. er en opfølger til. 16

17 Kapitel 3. Metode Det empiriske datamateriale, som ligger til grund for den følgende analyse, er indsamlet via såvel kvantitative som kvalitative metoder. Først og fremmest en kvantitativ survey blandt et repræsentativt udsnit af den danske kommunikationsbranche og dernæst en række kvalitative interviews med aktører fra forskellige dele af samme kommunikationsbranche. Det vil sige offentlige institutioner, interesseorganisationer, private virksomheder, større kommunikationsbureauer, selvstændige kommunikationsfolk / enmandsvirksomheder mv. I det følgende redegøres kort for den metodiske fremgangsmåde i relation til de to typer af dataindsamling. Den kvantitative survey Undersøgelsen af kommunikationsbranchens medierelationer tager først og fremmest form som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, idet det i udgangspunktet var målet at belyse tendenser på tværs af mange og forskellige analyseenheder. Det skyldes ikke mindst, at kommunikationsbranchen er sammensat af meget forskellige aktører med divergerende baggrunde, gennemslagskraft, opdrag mv. in-house-medarbejdere vs. eksterne bureau-konsulenter; store kommunikationsvirksomheder vs. små én-mandshære ; private virksomheder vs. offentlige institutioner; journalister vs. kommunikationsuddannede; akademikere vs. håndværkere mv. Den kvantitative tilgang kan være med til at give et overordnet indblik i oplevelser, selvforståelser og holdninger på tværs af denne heterogene (mål)gruppe. Univers og stikprøve Undersøgelsens univers var den danske PR- og kommunikationsbranche eller danske kommunikationsfolk en målgruppe, som i dag tæller mere end 3000 personer (Ørberg/Kommunikatøren 5/2002) Indkredsning af den danske kommunikationsbranche I efteråret 2002 offentliggjorde fagbladet Kommunikatøren en række tal om ansatte og freelancere på mediearbejdsmarkedet (Ørberg/Kommunikatøren 5/2002). Heraf fremgår det, at cirka 3000 personer på daværende tidspunkt arbejdede med 'afhængig kommunikation', dvs. strategisk kommunikation eller public relations. Dette tal er i dag givet vokset med personer, hvoraf lidt under halvdelen formentlig er medlem af Dansk Journalistforbund, nemlig forbundets Kommunikationsgruppe, som tæller mellem 800 og 1000 personer eller forbundets Freelancegruppe, som tæller cirka 1500 personer (hvoraf dog ikke alle arbejder med strategisk kommunikation) (oplyst pr. mail af Dansk Journalistforbunds informationschef Esben Ørberg 09/06/05 og Dansk Kommunikationsgruppes formand, Martin K.I. Christensen 23/08/05). Derudover tæller Dansk Kommunikationsforening cirka 2200 medlemmer (www.kommunikationsforening.dk, 09/06/05). Det er naturligvis ikke nødvendigvis alle kommunikationsfolk, som er medlem af enten Dansk Journalistforbund eller Dansk Kommunikationsforening eller dem begge. Denne spørgeskemaundersøgelse viser fx, at det kun er 43,3 procent af medlemmerne af Kommunikationsgruppen i Dansk Journalistforbund, der også er medlem af Dansk Kommunikationsforening. Kommunikationsfolk kan desuden være organiseret i Dansk Magisterforening, DJØF mv., hvorfor det er svært at få et fuldstændigt overblik over den danske kommunikationsbranches størrelse. 17

18 Denne målgruppe har længe været kendetegnet ved en vis lukkethed i forhold til kommunikations- og medieforskningen, måske pga. mediernes betydelige funktion i hvert fald i visse dele af det strategiske kommunikationsarbejde, men måske også fordi branchens primære interesser er kundernes og arbejdsgivernes frem for offentlighedens, som det fremgår af både internationale og nationale branchekodekser. 15 Situationen har i hvert fald længe vanskeliggjort empirisk indsigt i branchens selvforståelse og -oplevelse samt i rollefordelingen i samspillet med medierne, hvilket kan have medvirket til især forskningens ovennævnte mediecentrisme. 16 Som også den internationale PR-forskning har vist (fx Grunig & Grunig 1984 & 1992, Larsson 2002), har der dog gennem de senere år været mere åbenhed og interesse for dialog med offentligheden at spore, ikke kun på vegne af arbejdsgivere eller kunder, men også i kommunikationsbranchen som sådan. Et dansk tegn herpå er, at dette studie af kommunikationsbranchens medierelationer overhovedet har været muligt, idet stikprøven mere konkret består af alle medlemmer af Dansk Journalistforbunds Kommunikationsgruppe, dvs. medlemmer ( ) med fastansættelse inden for PR- eller anden kommunikationsvirksomhed, som er obligatoriske medlemmer af Kommunikationsgruppen (www.journalistforbundet.dk/sw2175.asp, ). 17 Kontaktdata i form af navne, adresser og adresser til denne målgruppe blev efter aftale med Kommunikationsgruppens bestyrelse stillet til rådighed af Dansk Journalistforbund på baggrund af forbundets medlemsdatabase. 18 Databasen talte umiddelbart 853 personer, heraf 18 bosiddende udlandet. 19 Kun personer med bopæl i Danmark og Malmø blev inddraget i undersøgelsen, eftersom kommunikationsarbejde i forskellige geografiske kontekster fx henholdsvis en dansk, sydeuropæisk og afrikansk må formodes at være væsensforskellige pga. kultur- og professionsforskelle, men også pga. forskelle i arbejdsvilkår, ressourcer mv. Besvarelserne fra eventuelle respondenter bosiddende i udlandet kunne derfor formodes at skrævvride resultaterne i forhold til det 15 Det amerikanske Institute for Public Relations påpeger fx, at PR-folk skal ( ) deal honestly and fairly in business with employers, employees, clients, fellow professionals, other professions and the public ( ) and respect the customs, practices and codes of clients, employers, colleagues, fellow professionals and other professionals in all countries where they practice (citeret i Salter 2005: 99). Det vil sige, at medlemmerne af foreningen skal arbejde i deres kunders og arbejdsgiveres interesse. Det samme gælder i en dansk kontekst, hvor Brancheforeningen af Public Relationsvirksomheder (BPRV) fx skriver i deres etiske kodeks, Nye Normer fra 2003, at de PR-virksomheder, som er medlem af foreningen, ( ) har en eksplicit professionel forpligtelse til at sørge for, at kundens interesser bliver plejet ( 1 D). 16 Dansk Kommunikationsforening var fx hverken i 2001 i forbindelse med ph.d.-afhandlingen Udfordringen af Journalistikken i lyset af kildernes professionalisering (Kristensen 2003) eller i relation til nærværende forskningsprojekt interesseret i et samarbejde. 17 Til forskel fra Norge, hvor kommunikationsfolk siden 1997 er blevet udelukket fra journalistforbundet (Allern 2001), forener Dansk Journalistforbund altså både journalister med arbejde i medierne og kommunikationsfolk. Heller ikke i Sverige er journalister og kommunikationsfolk forenet i samme fagforbund. 18 Det kan være svært at få adgang til medlemskartoteker i forbindelse med surveyundersøgelsen blandt danske journalister i 2001 var det fx ikke muligt at få adgang til Dansk Journalistforbunds medlemskartotek. 19 Mere konkret: én i Tanzania, én i Nepal, én i Congo, én i Kenya, to i Guatemala, én på Cypern, én i Italien, tre i Belgien, to i Storbritannien, én i Frankrig og fire i Sverige (Malmø). Det skal pointeres, at de nyeste tal fra Dansk Journalistforbunds medlemskontor viser, at Kommunikationsgruppen i dag har 1044 medlemmer (oplyst pr. af Kommunikationsgruppens bestyrelsesformand, Martin K.I. Christensen, 23/08/05). Det vil enten sige, at den database, der i marts 2005 blev stillet til rådighed for nærværende projekt ikke var fyldestgørende, eller at der er sket en betydelig medlemstilvækst i gruppen. 18

19 danske perspektiv, som var undersøgelsens fokus. Efter denne sortering talte stikprøven i alt 839 personer. Spørgeskemaet Spørgeskemaet, som ligger til grund for undersøgelsen, omfattede i alt 36 lukkede spørgsmål med fokus på en række aspekter af kommunikationsfolks og journalisters samspil, nemlig: 1) Rammerne om respondenternes kommunikationsarbejde 2) Respondenternes arbejdsopgaver i det daglige med særlig vægt på relationen til pressen 3) Informationsformidlingen til medierne 4) Relationerne til mediernes journalister 5) Muligheden for at påvirke mediernes dagsordener 6) Professionalisering af kommunikationsarbejdet 7) Faglig blanding af rollen som kommunikatør og rollen som journalist i medierne 8) En række udsagn og påstande om kommunikationsbranchen og medierne 9) Baggrundsspørgsmål Spørgeskemaet er vedlagt i bilag 1. Skemaet blev testet på i alt syv personer én kvinde og seks mænd med forskellige ansættelsesforhold i kommunikationsbranchen (offentlige institutioner, NGO er, private konsulentbureauer, private virksomheder mv.) samt geografisk spredning. Dataindsamling og svarprocent Spørgeskemaet og en frankeret svarkuvert blev udsendt med posten til målgruppen i starten af marts 2005 (følgebreve er vedlagt i bilag 2). Efter svarfristen 10 dage senere havde 275 personer svaret. Eftersom de fleste besvarelser var anonyme, og der af hensyn til sikring af netop respondenternes anonymitet ikke var lavet en foranstaltning i skemaet, som muliggjorde identifikation af personerne bag de indkomne svar, blev et kombineret takke- og erindringsbrev udsendt kort efter den første deadline som opfølgning til hele målgruppen. Uddraget blev 27 personer med enten ukendt adressat, eller som havde oplyst navn i forbindelse med deres besvarelse (jf. også nedenfor). Efter en ny svarfrist 14 dage senere havde 430 svaret. Som en sidste opfølgning blev en udsendt til alle de personer i målgruppen, der var anført adresser på i kontaktdataene fra Dansk Journalistforbund i alt 719 personer. 46 personer blev unddraget denne udsending, fordi de enten tidligere havde oplyst navn, eller fordi adressen var forkert, mens 74 blev unddraget pga. manglende adresser. 20 De besvarede spør- 20 Blandt de adresser, der reelt blev sendt en reminder til, viste mellem 60 og 70 sig at være forkerte eller tilhøre overfyldte mail-bokse. 19

20 geskemaer blev løbende med dataindsamlingen indtastet i databehandlingsprogrammet SPSS af to studentermedhjælpere. Da dataindsamlingen blev afsluttet i udgangen april 2005, havde 475 personer fra stikprøven afgivet svar på den ene eller den anden måde, svarende til 56,6 procent. Heraf havde 407 udfyldt skemaet, svarende til 48,5 procent, mens 68 af følgende årsager ikke havde besvaret skemaet: 24 oplyste ikke at være relevante for undersøgelsen, fordi de havde skiftet job, bestred stillinger, som ikke omfattede kontakt med journalister i medierne, var forkert placeret i Kommunikationsgruppen el.lign. årsager, som blev oplyst pr. mail eller telefon 17 var arbejdssøgende 10 var på orlov 9 var ukendte på adressen 8 deltog ikke af andre årsager 21 I alt 65 personer viste sig således ikke relevante for undersøgelsen, hvorfor stikprøven reelt var på 774 personer. I lyset heraf blev det, som Weaver & Wilhoit (1996: 250) benævner the adjustet responserate, således på 52,6 procent, idet 407 personer ud af 774 indgik i undersøgelsen ved at udfylde spørgeskemaet, hvilket må betragtes som meget tilfredsstillende sammenlignet med tilsvarende undersøgelser. 22 Det skal pointeres, at der ved de fleste spørgsmål på nær de indledende om rammerne om respondenternes kommunikationsarbejde samt de afsluttende demografiske spørgsmål var nogle respondenter, som havde undladt at svare, nemlig typisk omkring 10 procent (jf. også dataanalyserne). I nogle tilfælde var det mere systematisk, at mange spørgsmål var sprunget over, mens det i andre tilfælde forekom tilfældigt. Frafaldsanalyse Da der ikke konsekvent foreligger data om sammensætningen i den reelle stikprøve på 774 personer, men kun om den oprindelige stikprøve på 839 personer, bruges data om sidstnævnte gruppe som sammenligningsgrundlag i forhold til den effektive stikprøves repræsentativitet. Den effektive stikprøve er nogenlunde repræsentativ i forhold til køn (jf. figur 3.1), dog med en svag overrepræsentation af kvinder, idet lidt mere end halvdelen af medlemmerne i Kommunikationsgruppen er mænd, mens den omvendte fordeling kendeteg- 21 Én var afdød; én havde ikke tid; én kunne ikke finde ud af at besvare skemaet; tre var pensionerede, én var studerende uden ansættelse i kommunikationsbranchen; og én havde ikke anført en begrundelse. 22 Til sammenligning havde en undersøgelse blandt medlemmerne af Dansk Kommunikationsforenings medlemmer i februar 2000 en svarprocent på 38,8 procent (http://www.kommunikationsforening.dk/db/files/file-9f61ef05246.pdf, ); undersøgelsen af danske journalister samspil med deres kilder (Kristensen 2003) havde en effektiv svarprocent på cirka 33 ud af den oprindelige stikprøve; Lund m.fl. s (2001) undersøgelse af medier og demokrati havde en svarprocent på 42 blandt målgruppen journalister ; og endelig havde Pedersen m.fl. s (2000) undersøgelse af politisk journalistik en svarprocent på 46 blandt målgruppen journalister. 20

Det er et spørgsmål om at gøre det nemt, men ikke at føre pennen

Det er et spørgsmål om at gøre det nemt, men ikke at føre pennen Nordicom-Information 31 (2009) 1-2, pp. 81-112 Det er et spørgsmål om at gøre det nemt, men ikke at føre pennen Den danske kommunikationsbranches medierelationer Net e Nø r g a a r d Kr i s t e n s e n

Læs mere

Bilag 1. Spørgeskema

Bilag 1. Spørgeskema Bilag 1 Spørgeskema Spørgeskema om kommunikationsbranchens medierelationer Marts 2005 Vejledning Ved hvert spørgsmål i dette skema sætter du kryds i den rubrik, som bedst udtrykker din mening. Du skal

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer. Anders Dybdal, Ekstern lektor, Roskilde Universitet

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer. Anders Dybdal, Ekstern lektor, Roskilde Universitet STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer Undervisere Anders Dybdal Kommunikationsrådgiver i PR-bureauet Operate A/S Ekstern lektor i kommunikation på RUC Tidl. arbejdet

Læs mere

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Strategisk t kommunikation i den danske museumsverden 2008 Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Forskningsundersøgelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Den Journalistiske Udfordring

Den Journalistiske Udfordring Den Journalistiske Udfordring NETE NØRGAARD KRISTENSEN Begreber som spin, medialisering, informationsstyring og strategisk kommunikation optræder med jævne mellemrum i den offentlige debat og har ligeledes

Læs mere

KOMMENTARER TIL DE GENNEMFØRTE UNDERSØGELSER OM PRAKTIKPLADSER

KOMMENTARER TIL DE GENNEMFØRTE UNDERSØGELSER OM PRAKTIKPLADSER Claus Henriksen, Plastindustrien. Tema: Bryd barriererne! KOMMENTARER TIL DE GENNEMFØRTE UNDERSØGELSER OM PRAKTIKPLADSER OG FORSLAG TIL LØSNINGER Vers. 4, 6.12.2011 Hvis man ser de gennemførte undersøgelser

Læs mere

Journalister i Danmark

Journalister i Danmark Landerapport Journalister i Danmark Morten Skovsgaard, Arjen van Dalen, Syddansk Universitet 7. februar 2017 Journalisters baggrund Den typiske danske journalist er midt i 40 erne og har en bachelorgrad

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Sport & Event Management. Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse

Sport & Event Management. Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse Sport & Event Management Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse Valgfrit uddannelseselement - Specialer: Sport og Event Management Indhold De valgfri uddannelseselementer

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning

Mål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning Mål kommunikationen Dansk Personalebladsforening 18. November 2004 Karin Sloth, Kommunikationsrådgiver Kommunikation i relation til organisationsændringer i Kriminalforsorgen og som chefkonsulent i Dafolo

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Den kommunikerende NGO

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Den kommunikerende NGO 2013 De 8 vigtigste pointer 1. Mere end 90% har minimum én fast kommunikationsmedarbejder og en stor del af disse har en journalistisk baggrund. 2. Der er styr på den overordnede vision. Herefter halter

Læs mere

DJs kommunikationspolitik Hvordan skal DJ kommunikere?

DJs kommunikationspolitik Hvordan skal DJ kommunikere? DJs kommunikationspolitik DJs kommunikationspolitik skal understøtte DJs mission og vision og hjælpe forbundet til at nå sine mål som beskrevet i formålsparagraf og handlingsplaner vedtaget på delegeretmøder.

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Se og Hør-sagen skader journalisters troværdighed

Se og Hør-sagen skader journalisters troværdighed København, den 23.05.2014 Ny undersøgelse: Se og Hør-sagen skader journalisters troværdighed Fire ud af ti danskere mener, at Se og Hør-sagen har påvirket deres generelle opfattelse af journalister negativt.

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Det styrede omdømme - at sætte en politisk dagsorden. Markedsføring af selvejende institutioner, OSI Fredag den 27. februar 2009, Peter Albæk

Det styrede omdømme - at sætte en politisk dagsorden. Markedsføring af selvejende institutioner, OSI Fredag den 27. februar 2009, Peter Albæk Det styrede omdømme - at sætte en politisk dagsorden Markedsføring af selvejende institutioner, OSI Fredag den 27. februar 2009, Peter Albæk Agenda Den samfundsmæssige kontekst Risikosamfundet og mediesamfundet

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Mediernes Tilstandsrapport Den Danske Publicistklub og Center for Journalistik, SDU i samarbejde med Dansk Journalistforbund

Mediernes Tilstandsrapport Den Danske Publicistklub og Center for Journalistik, SDU i samarbejde med Dansk Journalistforbund Mediernes Tilstandsrapport 2016 Den Danske Publicistklub og Center for Journalistik, SDU i samarbejde med Dansk Journalistforbund Mediernes Tilstandsrapport 2016 er udarbejdet af: Den Danske Publicistklub

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan

STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1. Strategi- og handlingsplan STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 1 Strategi- og handlingsplan 2010-2014 STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2010-2014 - SIDE 2 Forord Bestyrelsen for Forsikring & Pension vedtog i september 2009 en revideret

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017 Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson pejo@aatg.dk Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

JOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

JOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet JOURNALISTIK Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet  Stærkere journalister Der stilles store krav til journalister i den digitale tidsalder. Stadig mere professionelle kilder forsøger med

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket

Læs mere

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større

Læs mere