Kommunernes strategi for telesundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunernes strategi for telesundhed"

Transkript

1 Kommunernes strategi for telesundhed April 2013

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Visionen for telesundhed i kommunerne... 3 Mål for kommunerne med telesundhed... 3 Visionens betydning for borgere, medarbejdere og kommuner... 4 Hvorfor en kommunal strategi?... 5 Formålet med strategien... 6 Telesundhed understøtter Det nære sundhedsvæsen... 7 Visionen for det nære sundhedsvæsen... 7 Forretningsmæssige udfordringer og behov... 8 Demografiske udfordringer... 8 Udviklingen af sundhedsvæsenet... 8 Borgernes muligheder med telesundhed... 9 Borgere efterspørger teknologi, der kan gøre dem selvhjulpne Teknologien kan understøtte alle typer af kommunale indsatser Forudsætninger for udbredelse af telesundhed Tekniske forudsætninger samt forslag til håndtering Faglige forudsætninger samt forslag til håndtering Økonomiske betragtninger på og udfordringer for de telesundhedsteknologiske muligheder... 21

3 Indledning Denne strategi tager sit udgangspunkt i KL s sundhedsudspil, Det nære sundhedsvæsen fra 2012 og de erfaringer, der er opnået med telesundhedsteknologier i kommunerne. 12 Spydspidskommuner, der har været i gang med at teste teknologiens muligheder, har bidraget til arbejdet med deres erfaringer. Derudover er arbejdet også baseret på udenlandsk inspiration fra Holland, England, Skotland og Sverige. Telemedicin Telesundhed med udgangspunkt i en diagnose eller et medicinsk speciale, tager telesundhedsbegrebet udgangspunkt i borgeren og borgerens samlede behov for kontakt med sundhedsvæsenet. Visionen for telesundhed i kommunerne Kommunerne bruger telesundhed som et værktøj til realisering af visionen i det nære sundhedsvæsen om at bringe forebyggende, behandlende og rehabiliterende aktiviteter tættere på borgeren. Dette gælder såvel i tilknytning til det somatiske som det psykiatriske område. Velfærdsteknologi Af KL s sundhedsudspil fremgår det, at telesundhedsteknologiske løsninger skal styrke fundamentet for det nære sundhedsvæsen. På den baggrund er der behov for en ny strategisk retning i kommunernes satsning på telesundhedsteknologi. Endvidere skal der udvikles standardiserede løsninger med fokus på borgernes behov og ikke mindst udvikles modeller for tværsektorielt samarbejde og finansiering. KL s definition af Telesundhed Telesundhed er brugen af informationsog kommunikationsteknologi til at understøtte forebyggende, behandlende eller rehabiliterende aktiviteter over afstand. Telesundhed defineres som brugen af informationsog kommunikationsteknologi til at understøtte forebyggende, behandlende eller rehabiliterende aktiviteter over afstand. Denne definition adskiller sig fra hidtidig praksis ved at have et bredere fokus end det rent behandlende. Hvor telemedicin ofte er udviklet Med udgangspunkt i borgerens eget liv og egne ITvaner, ønsker kommunerne at skabe et bedre grundlag for at borgerne kan mestre eget liv og egen tilstand og deltage aktivt i egen forebyggelse, genoptræning og behandling, når borgeren selv ønsker det, og ikke være begrænset af, at borgeren skal være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Endelig ønsker kommunerne at skabe et bedre grundlag for at udveksle viden mellem parterne i sundhedsvæsenet og dermed skabe et bedre fundament, for at der udvikles nye, effektive løsninger og arbejdsgange. Mål for kommunerne med telesundhed Visionen udmønter sig i tre konkrete mål (ledestjerner), som kommunerne vil opnå med telesundhed: De overordnede mål med telesundhed er: Telesundhed skal give borgeren mulighed for at forsætte med at leve sit daglige liv med sygdom og funktionsnedsættelse. Det indebærer, at telesundhed skal o give borgerne uafhængighed (mobilitet), tillid og tryghed, o understøtte forebyggelse, behandling og rehabilitering af borgeren i og i nærheden af borgerens hjem. 3

4 Telesundhed skal understøtte sundhedsfremme og forebyggelse ved at motivere og fastholde raske som syge borgere i ændrede vaner. Det indebærer bl.a., at telesundhed skal o medvirke til en tidlig indsats i forhold til borgere, som har en risiko for at få en kronisk sygdom eller funktionsnedsættelse, o anvendes til borgere, som for nyligt er diagnosticerede med en kronisk sygdom eller for nyligt har fået en varig funktionsnedsættelse, o benyttes sundhedspædagogisk for at målrette sundhedskommunikation på en nutidig måde til borgere, medarbejdere og læger. Telesundhed skal som minimum tilbyde den samme kvalitet, som traditionelle ydelser/tilbud i den samlede sundhedssektor, samtidig med at ydelserne leveres mere effektivt. For at indfri de overordnede målsætninger med telesundhed, er de væsentligste forudsætninger: Telesundhed skal understøtte inddragelse af specialiseret viden med henblik på, at man i kommunerne kan løse mere komplekse opgaver. Det indebærer, at o telesundhed skal være et redskab til skabe kvalitet i opgaveløsningen med bedre muligheder for at samarbejde på tværs af borgere, kommuner, praktiserende læger og sygehuse, o anvendelse af telesundhed skal kompetenceudvikle de kommunale medarbejdere i et samarbejde med eksperter fra andre dele af sundhedssektoren, o løsning af komplekse opgaver i et telesundhedsbaseret tværsektorielt samarbejde bidrager til at skabe udfordrende og spændende kommunale arbejdspladser, som medvirker til at sikre fastholdelse og rekruttering af medarbejdere. Telesundhed skal kunne betale sig for den enkelte kommune. Det indebærer, at telesundhed o skal bidrage til at effektivisere den kommunale drift, o skal give færre og kortere indlæggelser og færre ambulatoriebesøg. Dette kan umiddelbart medføre afledte kommunale opgaver, derfor er det vigtigt, at det samtidig medfører en reduktion i den kommunale medfinansiering af regionernes sygehusdrift, o som bærende princip skal erstatte eksisterende tilbud/ydelser. I forbindelse med den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er en såkaldt kanalstrategi en bærende forudsætning. Når en mere effektiv løsning implementeres, skal dyrere måder at løse opgaver på nedlægges. Sker dette ikke, vil den tilsigtede effektivisering af den kommunale drift ikke blive opnået. Visionens betydning for borgere, medarbejdere og kommuner Med telesundhed vil borgerne opleve, at sundhedsvæsenet i højere grad er indrettet efter deres behov. De skal ikke længere transporteres over store afstande, sidde og vente på at komme til eller kun deltage aktivt, når de møder op på sygehus, i ambulatorium eller hos praksislæge. Telesundhed skal give borgerne mulighed for bedre at mestre egen sygdom. Medarbejdere i kommunerne vil opleve, at telesundhed giver en mere sammenhængende sundhedssektor, hvilket vil understøtte kommunernes position som en bærende part i et samarbejde med de andre sundhedsaktører baseret på en gensidig tillid. Medarbejdere vil opleve, at anvendelsen af telesundhed giver en nemmere adgang til de specialiserede sundhedskompetencer og vil medføre et kompetenceløft for medarbejderne. Telesundhed vil blive en integreret del i at levere sundhedsydelser til borgere. Anvendelsen af telesundhed skal understøtte effektiv drift i kommunerne. Telesundhed understøtter behandling af borgerne i det nære og derved und- 4

5 gås og reduceres indlæggelser på sygehuse. For de samme midler giver telesundhed på mange områder et kvalitetsløft til genoptræning og forebyggelse, således færre borgere får behov for at trække på dyre specialistkompetencer. Telesundhed underbygger, at sundhedsydelser kan leveres på lavest effektive omkostningsniveau. Et af de store potentialer ved telesundhed er, at borgere bliver bedre til at mestre egen sygdom 1. Teknologien giver mulighed for, at mange målinger kan foretages i borgerens hjem i stedet for at de skal tage til en klinik eller et sygehus for at få foretaget målingerne. Dette sparer tid og ressourcer for borgeren, såvel som for sundhedsvæsenet. Teknologien giver hermed borgerne en bedre indsigt i, hvordan deres sygdom udvikler sig, og med den rette undervisning, giver det borgerne muligheden for bedre at kunne agere hensigtsmæssigt. Herved kan man opnå, at borgere med fx kroniske lidelser i tide kan korrigere for et sygdomsforløb som forværres og undgå indlæggelse på sygehus, hvilket er til fordel for borgeren, der undgår at skulle flyttes fra sit nærområde, og den sparede indlæggelse er en samfundsmæssig gevinst. Tilgangen til at levere sundhedsydelser vil forandre sig i en sammenhængende sundhedssektor, der arbejder efter, hvad der er bedst for borgeren og samlet set også er bedst for samfundsøkonomien. Telesundhed kan bidrage til at binde parterne i sundhedssektoren så tæt sammen, at den verden, vi kender i dag med patientforløb, hvor patienter overdrages fra en sundhedsaktør til en anden, vil blive erstattet med samtidig patientbehandling hos flere sundhedsaktører. Sundhedsmedarbejdere i kommunerne vil få et tættere samarbejde med de andre aktører i sundhedssektoren og vil opleve et kompetenceløft på de sygdoms- og forebyggelsesområder, der understøttes af telesundhedsteknologien. Når leveringen af sundhedsydelser ikke længere kun er bundet til at foregå på sygehus, ambulatorium, hos praksislæge, på træningscenteret eller i sundhedshuset, vil borgerne opleve en større frihedsgrad og en større kvalitet. Fx vil det betyde, at borgere, der følger en genoptræning, kan yde en større træningsindsats og dermed hurtigere får gennemført genoptræningen og i nogle tilfælde med et bedre resultat. En forudsætning for at telesundhedsteknologien skal nå så bredt ud som muligt, er at teknologien er brugervenlig. En måde at opnå en nemmere udbredelse er at sørge for, at telesundhedsløsninger bygges ind i borgernes eksisterende it-enheder (fx smartphones og tablets) og lægger sig op ad borgernes egne itvaner. En anden fordel ved at kræve at telesundhedsløsninger skal opbygges omkring borgernes egne itenheder er, at det tvinger leverandørerne til at udvikle deres løsninger på allerede standardiserede og produktmodne enheder. En yderligere fordel kan være, at det reducerer omkostningerne for kommunerne, at borgerne skal anvende egne it-enheder. Telesundhedsløsninger skal kunne dække hele vejen rundt om borgeren. De forskellige kommunale forvaltninger eller forskellige dele af den offentlige sektor skal ikke udvikle hver deres egen unikke telesundhedsløsning. Borgeren skal opleve, at teknologien understøtter ydelser, som borgeren får fra forskellige kommunale forvaltninger og enheder i kommunen, såvel som fra de forskellige dele af den offentlige sektor. Hvorfor en kommunal strategi? Udgangspunktet for anvendelsen af teknologien i Danmark har hidtil altovervejende været klinisk og sygdomsspecifik. I denne sammenhæng benyttes begrebet telemedicin. Men teknologien har et større potentiale, når man tager afsæt i, at borgerne har bre- 1) På engelsk benytter man termen empowerment, som ikke direkte kan oversættes til et dansk begreb. I TERMINOLOGI - Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed, udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2005, defineres empowerment, som et element i sundhedsfremme, der har til formål at bibringe patienter og andre borgere handleevne samt kontrol og ejerskab over beslutninger, der påvirker deres livsvilkår og sundhed. 5

6 dere behov end den sygdomsspecifikke behandling. For kommunerne er det relevant at se på teknologiens anvendelsesmuligheder i en langt bredere sundheds og plejemæssig sammenhæng. I kommunerne ønsker vi at tage udgangspunkt i borgeren ikke i diagnosen. I den forbindelse, er telesundhed et mere dækkende begreb. Denne tilgang stiller krav til langt mere sammenhæng i de løsninger, der udvikles. I kommunerne er der villighed til at satse på telesundhedsløsninger, og kommunerne skal træffe en række valg i forhold til hvilke indsatsområder, de skal vælge at understøtte med telesundhedsteknologi. Valgene vil afhænge af en række faktorer som fx hvilken teknologi, der er moden nok til at man tør satse på den, hvilken løsning vil være til størst nytte for kommunens borgere eller hvilke løsninger, der kan understøtte, at kommunen kan levere mest sundhed for pengene. Formålet med strategien KL ønsker med strategien at sætte fokus på, hvad telesundhed kan gøre for borgerne og få dagsordensat den kommunale synsvinkel på anvendelsen af telesundhedsløsninger. mange projekter, særligt med sygehuse som den drivende samarbejdspartner. Der er gennem de sidste par år iværksat en række tværsektorielle projekter, regionale strategier og nationale handleplaner. Formålet med den denne strategi er at anvise en fælles retning for udviklingen af telesundhed i kommunerne. En af forudsætningerne for at teknologien kan indfri de store forventninger til potentialet er, at der udvikles standardiserede løsninger, som kan integreres i kommunernes it-løsninger fremfor umodne stand-alone-løsninger. Dette kan være vanskeligt for den enkelte kommune, men kommunerne kan i fællesskab og sammen med de andre aktører på sundhedsområdet angive en udviklingsretning, som i fremtiden sikrer modne telesundhedsløsninger. Der har været et stærkt stigende fokus på telesundhed som teknologi, der potentielt kan bidrage til effektiviseringer og forbedre kvaliteten i opgaveløsningen inden for sundhedssektoren, og bidrage til at patienter tager aktivt del i behandlingen af deres egen sygdom. Hvis disse potentialer skal indfris, kræver det, at kommunerne står sammen i udvikling og implementering af de nye teknologier. Den store bevågenhed på teknologiens potentiale har medført, at kommunerne bliver inddraget i rigtig 6

7 Telesundhed understøtter Det nære sundhedsvæsen Telesundhed er ikke et mål i sig selv for kommunerne. Telesundhed skal være et af værktøjerne til at nå kommunernes målsætninger på sundheds- og plejeområdet. Derfor skal udrulning af telesundhed ses i lyset af KL s og kommunernes sundhedspolitiske udspil, der beskriver kommunernes vision og mål for et bedre og mere omkostningseffektivt sundhedsvæsen. Visionen for det nære sundhedsvæsen Kommunerne har en vision om at udvikle et nært sundhedsvæsen, hvor kommuner på tværs af forvaltningsområder arbejder sammen med almen praksis om at give danskerne et sundere og længere liv, som leves aktivt og produktivt uden sygdom og begrænset funktionsevne. Visionen fokuserer på kommunernes rolle i forhold til den brede rehabilitering. Det er ikke nok, at fokus er på den rene sundhedsfaglige opgave. Tilbagevenden til et hverdagsliv er lige så vigtig en målsætning. Derfor skal telesundhed kunne understøtte kommunernes brede rehabilitering. For at reducere behovet for genindlæggelser af ældre medicinske patienter, arbejder flere kommuner og regioner med shared care-modeller i samarbejde mellem kommune, sygehus og almen praksis. En væsentlig udfordring for shared care-modeller er kommunale medarbejderes adgang til specialiserede lægefaglige ressourcer, når borgeres sygdomstilstand forværres pludseligt herunder især adgangen uden for almindelig arbejdstid. Telesundhed kan blive et væsentligt redskab til at sikre kronisk syge borgere rettidig behandling så unødig hospitalisering undgås. Udrulning af telesundhed bliver en fleksibel måde at trække den mere specialiserede viden fra sygehusene og almen praksis tættere på de kommunale sundhedsmedarbejdere, bl.a. med det formål at kvalificere plejen og efterbehandlingen så indlæggelser og genindlæggelser undgås. 7

8 Forretningsmæssige udfordringer og behov Demografiske udfordringer Den demografiske udvikling med en større andel af ældre borgere i befolkningen og flere med kronisk sygdom er en betydelig udfordring for det danske sundhedsvæsen. I fremtiden vil andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder stagnere en næsten uændret arbejdsstyrke skal løse mange flere opgaver, og konkurrencen om arbejdskraft må forventes at blive stor. Stigningen i antallet af kronikere er en udfordring for det nære sundhedsvæsen ikke bare inden for pleje og behandling, men også inden for forebyggelse og rehabilitering. Der er brug for nye løsninger, hvor borgeren og borgerens egne ressourcer er i centrum. Det stiller store krav til alle involverede. Rasmus Bie-Olsen, strategichef i Trygheds- Gruppen, citat fra artikel i Mandag Morgen. fordi mange behandlinger er blevet mere skånsomme, fordi man er blevet bevidst om, at hurtig mobilisering af patienten styrker rehabiliteringen. Men det sker også, fordi der er stigende erkendelse af, at ting, der tidligere har været varetaget i sygehusregi, lige så godt kan varetages i det nære sundhedsvæsen i borgerens nærmiljø. Udviklingen med kortere indlæggelsestider er en naturlig del af den faglige udvikling i sundhedsvæsenet det er til borgerens fordel og det er samfundsmæssigt set økonomisk fornuftigt. Med de reducerede indlæggelsestider følger nye kommunale opgaver, som med fordel kan understøttes af telesundhed. Helbredstilstanden i befolkningen bliver generelt bedre herunder hos den ældre del af befolkningen. Men på et tidspunkt, når man er en år, gælder det for stort set alle, at der indtræffer funktionstab, og man får kroniske sygdomme. Det medfører et forøget behov for kommunal hjælp og behandling i sundhedssektoren i øvrigt. Telesundhed skal bidrage til, at forbedringer i sundhedsvæsenet fremover tager afsæt i, at borgernes egne ressourcer i højere grad end i dag bringes ind i behandling, pleje og rehabilitering. Udviklingen af sundhedsvæsenet Det danske sundhedsvæsen gennemgår markante forandringer i disse år. Sygehusene specialiseres og samles på færre, større enheder, der bygges nye supersygehuse og der lukkes sengepladser. Sideløbende hermed falder indlæggelsestiderne. Det sker, 8

9 Borgernes muligheder med telesundhed Hvis en borger bliver ramt sygdom eller en funktionsnedsættelse, vil borgeren ønske en kvalificeret hjælp fra sundhedsvæsenet til hurtigst muligt at vende tilbage til at leve sit eget daglige liv i nære omgivelser. Telesundhedsteknologi har potentialet til at flytte højt specialiserede sundhedsydelser ud fra sygehusene og til borgerens hjem. Hvis borgeren har tillid til at teknologien fungerer efter hensigten, og sundhedsydelserne bliver leveret med en tilsvarende kvalitet, vil telesundhedsteknologien af langt de fleste borgere blive opfattet positivt. Borgerne kan med teknologien blive i deres nærmiljø og samtidig opleve en tættere kontakt med fagfolk fra sygehusvæsenet eller kommunen. På Frederiksberg hospital har man forsøgsvis haft etableret en virtuel hospitalsafdeling, hvor patienter udlægges i eget hjem. Patienternes tillid til løsningen blev skabt blandt andet ved, at de 24 timer i døgnet havde mulighed for akut, at kunne få videokontakt med en specialiseret sygeplejerske. Den specialiserede sygeplejerske havde 24 timer i døgnet mulighed for, at få fat på en lægefaglig bagvagt. Borgernes holdninger til anvendelse af telesundhed kan være meget forskellige afhængigt af, hvor de fx befinder sig i livet, generel holdning til ny teknologi eller sygdomssituation. Dog har det vist sig, at borgere, der rent faktisk har deltaget i telesundhedsprojekter, generelt er meget positive over for at tage teknologien i brug specielt i de situationer, hvor hospitalsindlæggelse kan forkortes eller helt undgås. Ofte vil telesundhedsteknologien kræve, at borgerne bliver mere involveret i at følge udviklingen af deres sygdom, reagerer på målinger og derved opnå en indsigt i, hvordan de skal agere hensigtsmæssigt i for- hold til deres sygdom. Telesundhedsteknologien giver borgerne mulighed for bedre at kunne mestre egen sygdom, genoptræning eller rehabilitering. Borgere med kroniske lidelser ønsker, at de i deres hverdag bliver påvirket mindst muligt af de kroniske lidelser, således de vil kunne fortsætte med at deltage i sociale aktiviteter med venner og familie, og hvis de er i den arbejdsduelige alder, at kunne fortsætte med at passe deres arbejde. Telesundhedsteknologien giver mulighed for, at borgere med kroniske lidelser bedre kan fortsætte med at have en hverdag, specielt i de tilfælde, hvor teknologien kan være med til at erstatte sygehusindlæggelser og besøg på ambulatorier med hjemmemonitorering, besøg af hjemmesygeplejerske fra kommunen og besøg hos egen praktiserende læge. For unge mennesker med mildere psykiske lidelser, har telesundhedsteknologien potentiale til at støtte dem i at få en mere struktureret og sammenhængende hverdag på en måde, så teknologien bliver en integreret del af deres hverdag, uden at andre opdager det. For unge mennesker kan det at skulle benytte et synligt hjælpemiddel være en stigmatiserende faktor. De nyeste tendenser inden for telesundhed er at bruge kendte teknologier som spilteknologierne wii og kinnect samt app s på smartphones til at aktivere unge ved hjælp af spil-lignende funktioner til fx at modvirke overvægt, at lave genoptræningsøvelser eller overvåge symptomer. Sådanne teknologier kan også bringes i anvendelse til at nå udsatte grupper, som kan være svære at nå med konventionelle tilbud. Vigtige forudsætninger for at borgerne vil acceptere og få gode oplevelser med telesundhedsteknologien, er, at de har fået en grundig instruering i, hvordan de skal betjene teknologien, 9

10 kan have tillid til at teknologien fungere, som den skal, oplever, at de medarbejdere, der leverer sundhedsydelser til dem i hjemmet, er kvalificerede og mestrer teknologien, oplever, at hvis teknologien fejler, er det nemt at få kompetent hjælp, ikke oplever, at teknologien hindrer dem i at få adgang til kvalificerede sundhedsprofessionelle. Borgere efterspørger teknologi, der kan gøre dem selvhjulpne En undersøgelse udført af Ældresagen i 2007 viste, at fremtidens ældre har en forventning og et ønske om at bevare uafhængighed til trods for de større eller mindre svagheder, som de oplever med stigende alder. Dette vil efter kommunernes vurdering betyde, at en stærk og stadigt stigende gruppe af ældre vil efterspørge teknologier, som kan sikre denne uafhængighed. Teknologier, som borgerne selv finansierer, og teknologier, som stilles til rådighed som følge af sygdom og funktionsnedsættelse. Med ønsket om at bevare uafhængighed ændres fokus fra passiv hjælp til rehabilitering. Der er således tale om at hjælpe borgerne til en større grad af selvhjulpenhed og øget livskvalitet gennem målrettet træning. Ældre borgere, der stiller krav om at kunne fungere så uafhængigt som muligt i eget hjem, stiller krav til kommunerne om at omlægge fra passiv hjælp til aktiv inddragelse, bl.a. med understøttelse af telesundhed og anden velfærdsteknologi. Ønsket om uafhængighed går hånd i hånd med, at fremtidens ældre er indstillet på at yde en egen indsats for at holde sig sunde og raske og nyde at leve et aktivt liv. 10

11 Teknologien kan understøtte alle typer af kommunale indsatser Telesundhedsteknologien har potentiale til at understøtte forskellige typer af kommunale indsatser inden for det somatiske og socialpsykiatriske område, hvilket nedenstående figur illustrerer. Med udgangspunkt i eksisterende pilotprojekter eller projekter, der er under opstart, vil der i det følgende afsnit blive set på telesundhedsteknologiens muligheder for at understøtte de forskellige typer af kommunale indsatsområder, som de fremgår af Det nære sundhedsvæsen: 1. Tidlig indsats kronisk sygdom 2. Patientrettet forebyggelse 3. Patienter udlagt i eget hjem 4. Opfølgning efter udskrivelse 5. Genoptræning Tidlig indsats kronisk sygdom {1} For den enkelte borger og for samfundet som helhed er der store gevinster ved at undgå, at borgere får kroniske lidelser eller kan få dem udskudt. En målrettet indsats til borgere i risikogrupper vil have en større effekt end en bred indsats. Telesundhedsteknologien kan først og fremmest bidrage til, at borgere i risikogrupper kan fastholde en ændret livsstil, der skal gøre det mindre sandsynligt, at de får en kronisk lidelse. Leverandører af telesundhedsløsninger er blevet opfordret til at komme med ideer til en fremtidig udnyttelse af telesundhedsteknologien. Flere forslag omhandlede muligheden for at skabe et virtuelt fælleskab for borgere, der indgik i samme træningsforløb - hvorved de løbende kunne støtte og fastholde hinanden i forløb og udfordre hinanden i spil-lignende konkurrencer. Teknologien giver mulighed for, at borgere kan udføre mobil selvtræning, hvorved træning ikke er bundet til et bestemt sted (træningscenter elle borgerens eget hjem). Der er en markant udvikling i gang af applikationer til smartphones, der adresserer børn og unge og deres problemer. Denne udvikling kan bidrage til, at telesundhed styrker indsatsen over for børn og unge med fx problemer med overvægt, inaktivitet eller psykiske problemer. Et eksempel på denne udvikling er, at man i USA har lanceret en kampagne med titlen: Apps for 11

12 Healthy Kids, som en del af Michelle Obama s Let s Move! Kampagne, hvor formålet er at stoppe overvægt blandt børn i alderen 9-12 år. Apps på smartphones skal få dem til at leve sundere. Apps for Healthy Kids challenges software developers, game designers, students, and other innovators to develop fun and engaging software tools and games that drive children, especially tweens (ages 9-12) directly or through their parents to eat better and be more physically active. For borgere med mildere psykiske lidelser er det kommunernes opgave at levere en tidlig indsats, så borgerne ikke får forværret deres lidelse og ender med en svær psykisk lidelse. En af udfordringerne for sundhedssektoren er at borgere med mildere psykiske lidelser har svært ved at få adgang til de sundhedsfaglige specialister på området, da disse er allokeret til borgere med sværere psykiske lidelser. Telesundhedsløsninger, hvor man kombinerer nem adgang til trænings- og undervisningsmaterialer på webportaler, trænings-app s til smartphones og e- mail adgang til specialister på området, giver mulighed for, at man med de samme specialistressourcer kan få langt flere borgere med mildere psykiske lidelser i behandlingsforløb. På Aarhus Universitetshospital har man undersøgt brugen af computerbaseret kognitiv adfærdsterapi på borgere med angstlidelser. Borgere med angstlidelser arbejder i et forløb med computerprogrammer og får minimal støtte fra psykolog. Mulige gevinster er, at borgeren kan arbejde med sin behandling derhjemme når det passer borgeren bedst. Det kan føles mindre stigmatiserende og øge borgerens evne til at mestre egen sygdom. Telesundhedsteknologien kan også medvirke til, at borgere oplever mindre barrierer for at indgå i behandlingsforløb, da de kan starte med selvvurderinger og træningsøvelser, uden først at skulle have en aftale med praktiserende læge eller anden sundhedsprofessionel. For borgere med mildere psykiske lidelser kan det være et ønske, at de ikke bliver registreret med en psykisk lidelse i et journalsystem. I Sverige har man igennem flere år drevet en tjeneste med internetbaseret kognitiv adfærdsterapi som et tilbud til patienter, der lider af depression, panikangst eller social fobi. Behandlingen består i, at patienten ugentligt læser selvhjælpsprogrammer, udfører praktiske øvelser og har kontakt til en behandler for støtte og hjælp. I maj 2011 havde patienter gennemført den internetbaserede kognitive adfærdsterapi. Undersøgelser har vist, at der er store gevinster for både patienterne og samfundet. Patienter, der har gennemgået internetbehandlingen mod depression er fx signifikant mindre syge, går mindre til læge, har mindre behov for sundhedsydelser og føler sig mere arbejdsduelige. Den internetbaserede tjeneste øger tilgængeligheden af specialister inden for området, da der kan behandles 4-5 gange flere patienter pr. specialist sammenlignet med traditionel behandling. Socialstyrelsen har igangsat et projekt, hvor specieludviklede Apps til smatphones skal støtte børn og unge med autisme eller ADHD i at få en mere forudsigelig og struktureret hverdag. Projektet inkluderer 20 børn og unge. Målene er, at de bliver mere selvstændige og dermed får en øget livskvalitet og et mindre behov for pædagogisk støtte. Til børn og unge med psykiske lidelser, der bevirker, at de har behov for støtte til en struktureret hverdag, kan Apps på smartphones fungere som et godt hjælpemiddel. Fx kan børn og unge med ADHD og autisme få hjælp til at kompensere for problemer med 12

13 planlægning, strukturering, hukommelse, koncentration, søvn og at møde til tiden. Men det kan være svært at finde de rette applikationer, der giver den optimale effekt fx findes der mere end 80 Apps, som fokuserer på ADHD. Der eksisterer allerede rigtig mange apps, internetbaserede værktøjer og onlineinformation, der kan hjælpe borgere i risikogrupper for at få kroniske eller svære psykiske lidelser, men det kan være en stor udfordring for borgerne og de sundhedsprofessionelle (fx terapeuter, sundhedsplejersker og sygeplejersker) at finde de informationer og værktøjer, der er relevante i den givne situation. I Region Midt har man siden maj 2012 foretaget virtuel behandling af mennesker med nydiagnosticeret skizofreni. Et af målene er at undersøge, om videokontakt kan bruges som alternativ til hjemmebesøg og dermed spare behandlertid på landevejene. Mulighederne i projektet er hyppigere, visuel kontakt med patienter, der bor langt væk og visuel kontakt med patienter, der ikke magter fysisk kontakt. For medarbejderne er gevinsterne færre timer på landevejene og en mindre stresset hverdag. Initiativ 5 i National handlingsplan for udbredelse af telemedicin handler om at få afprøvet internetbaseret psykiatrisk behandling på patienter med let til moderat grad af depression. Baseret på erfaringer fra udlandet, forventer man at kunne nå en gruppe af patienter, der ellers ikke henvender sig til fagprofessionelle. Patientrettet forebyggelse {2} I forhold til den patientrettede forebyggelse, har telesundhedsteknologi mulighed for at give borgere bedre mulighed for at mestre deres sygdom, understøtte de kommunale medarbejderes sundhedsydelser og herved forebygge indlæggelser og genindlæggelser. I National handlingsplan for udbredelse af telemedicin er iværksat et større initiativ, Klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH), der har til formål at opstille udstyr i borgernes hjem til måling og registrering af relevant data. Initiativet inkluderer fem patientgrupper med mange kontakter til sundhedsvæsenet. Patienterne kategoriseres efter hvilken type af telemedicinsk service de skal have: 1. Ambulante selvhjulpne 2. Ambulante med behov for støtte 3. Udlagte patienter En del af formålet med initiativet er at få etableret en teknisk infrastruktur, der kan benyttes til forskellige patientgrupper uafhængigt af diagnose. I Nordjylland vil borgere med KOL i fremtiden modtage en langt mere skånsom behandling i eget hjem. Med TeleCare Nord etableres muligheden for at leve sit dagligliv i trygge hjemlige omgivelser med inddragelse af den kommunale hjemmesygepleje, eksperter på lungeafdeling og den praktiserende læge. Forventningen er sparede indlæggelsesdage, færre besøg i hjemmet i en kortere periode end ved traditionel behandling. Kort sagt: Borgeren oplever øget kvalitet i behandlingen, langt bedre livskvalitet og samfundet sparer penge. TeleCare Nord har et budget på over 60 mio. kr. Der er deltagelse af alle regionens 11 kommuner, praktiserende læger, region, sygehus samt Aalborg Universitet, der bidrager med forskning og et antal Ph.d. forløb. Telesundhedsteknologien kan vha. målinger give mulighed for, at borgerne selv kontinuerligt følger med i, hvordan deres sygdom udvikler sig. Kommunens medarbejdere kan også følge med i sygdomsforløb ved at målinger og registreringer, foretaget af borgeren, automatisk overføres til it-systemer. Hvis en borgers sygdomssituation forværres og nærmer sig 13

14 et niveau, hvor sygehusindlæggelse er en nødvendighed, kan it-systemerne, på baggrund af målingerne og registreringerne, give advarsler således den kommunale sygepleje i tide kan gribe ind, udføre korrigerende handlinger, så borgeren kan undgå en indlæggelse. Sundhedsvæsenet er sådan indrettet, at man undersøger patienterne nogle gange om året til en fast kontrol. Men patienternes virkelighed er helt anderledes. Når man er kronisk syg, kan ens tilstand ændre sig fra dag til dag. Det registrerer sundhedsvæsenet bare ikke altid. Vi opdager først patientens forværring, når de pludselig står i vores skadestuer eller bliver indlagt på vores hospitaler. Hvis vi lærer at bruge telemedicin til at samarbejde med patienterne, og de lærer at bruge telemedicinsk hjemmemonitorering, kan vi få tidligere besked, når deres tilstand forandres. Det giver patienterne større tryghed, fordi de bliver medaktører i behandlingen. Men det kræver, at sundhedsvæsenet skal igennem en reformering. Klaus Phanareth, overlæge ved Telemedicinsk Forskningsenhed på Frederiksberg Hospital og formand for Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin Nogle af de elementer, man i kommunerne satser på kan hjælpe med til at reducere indlæggelsestiden og forebygge genindlæggelser, er etableringen af akutteams eller akutpladser. Således kan fx ældre patienter udskrives til et passende kommunalt tilbud døgnet rundt alle ugens dage. Teknologien giver mulighed for at flytte akutpladserne ud i borgerens eget hjem, således kommunerne undgår at skulle indrette specifikke bygninger til formålet. rådet og forfølge en strategi om at behandle borgere med psykiske lidelser i borgerens nærmiljø. Dette skal ske ved at bruge teknologien til at understøtte en opgaveflytning. Konkret forventer man, at teknologien fx kan anvendes til videokonference mellem psykiatriske afdelinger og henholdsvis kommunale bosteder og distriktspsykiatriske enheder. I Horsens har man på forsøgsbasis etableret virtuelle akutpladser. Den virtuelle akutplads fungerer ved, at en skærm sættes op i borgerens hjem. Via skærmen kan sygeplejersker eller læger se og tale med borgeren. Borgeren kan desuden måle blodtryk, blodets iltindhold, lungefunktion med mere ved at anvende forskelligt udstyr koblet til skærmen. Indtil videre er erfaringerne, at patienterne får en øget tryghed med teknologien og at de er meget tilfredse med de videokonsultationer, de har med en sygeplejerske. Telesundhedsteknologien giver mulighed for, at man løbende kan følge med i, hvordan kroniske sygdomme forløber. Med de rette forudsætninger, kan borgere opnå en indsigt i deres sygdoms udvikling og derigennem bedre kunne håndtere sygdommen. I dag er der eksempelvis telesundhedsløsninger, hvor borgere i eget hjem kan måle blodsukker, blodtryk, lungekapacitet, puls, temperatur, blodets koagulation og hjertets elektriske aktivitet. På verdensplan ses der en vok- Initiativ 4 i National handlingsplan for udbredelse af telemedicin handler om at sikre en effektiv udnyttelse af de knappe speciallægeressourcer på psykiatriom- 14

15 sende udvikling af personlige apparater til måling af kroppens funktioner med interface til smartphone. til borgere, der er udlagt i eget hjem, kan foretages af kommunens eksisterende serviceapparat. Frederikshavn Kommune deltager i et europæisk forskningsprojekt, ISISEMD (Intelligent System for Independent living and SEcare of seniors with cognitive problems or Mild Dementia), der har til formål at udvikle teknologiske hjælpemidler til mennesker med mild demens, således de bedre og i længere tid kan klare en hverdag i eget hjem. I projektet skal udvikles og afprøves en intelligent platform, hvortil hjælpemidlerne bliver knyttet. Hjælpemidler skal kunne tilknyttes ud fra individuelle behov; touch screen med påmindelser, alarmknap, spil og fotoalbum, dør-, komfur-, oversvømmelses- og sengesensorer og GPS. Patienter udlagt i eget hjem {3} Telesundhedsteknologien kan bruges til at udlægge patienter i eget hjem i stedet for at indlægge dem på sygehuset. Dette passer godt med et nyt paradigme, hvor nye sygehuse designes og bygges efter at patienter udskrives senest 24 timer efter indlæggelse. I USA har sundhedsorganisationen Kaiser Permanente implementeret konceptet på et af deres nyeste sygehuse. I Danmark overvejer flere ledelser af sygehusbyggerierne at designe deres sygehuse efter paradigmet om 24-timers indlæggelse. Lyngby-Taarbæk Kommunes projekt med Epitalet er et godt eksempel på, hvordan LEON-princippet kan udmøntes i praksis. Når patienterne efter endt behandling på sygehus kommer hjem, har de adgang til et call-center, der er bemandet 24 timer i døgnet med kommunale sygeplejersker og med en lægefaglig back-up-funktion. Når der fortsat er brug for medicinsk behandling, kan det foregå som en såkaldt udlæggelse i borgernes eget hjem. De kommunale sygeplejersker har fået ekstra uddannelse på Epitalet. Den basale service (rengøring, madordning, etc.) På nuværende tidspunkt omfatter Epitalet alene KOLpatienter i eget hjem, men teknologien kan bruges på andre patientgrupper, som fx hjerte-kar-patienter eller patienter med neurologiske lidelser. Opfølgning efter udskrivelse {4} Patienter kan med telesundhedsteknologien udskrives tidligere fra sygehusene. Derved modtager kommunerne svagere patienter, som kræver mere pleje og flere sundhedsydelser fra kommunerne. Når en patient udskrives fra et sygehus og modtages af en kommune, afholder man udskrivningskonferencer. Udskrivningskonferencerne giver kommunens medarbejdere mulighed for at modtage bedst mulige informationer fra sygehusene til gavn for patientbehandlingen. Mange steder er man begyndt at benytte videokonference mellem kommunens og sygehusets medarbejdere. Nogle steder fokuserer man på patienter med specifikke lidelser (fx alle neurologiske patienter), mens man i andre kommuner benytter videokonference til alle patientgrupper. Genoptræning {5} Der er allerede i dag mange telesundhedsprojekter, der har fokus på (delvist) at flytte træning fra træningslokalet og ud i borgerens hjem. Københavns Kommune indgår i et samarbejde med Københavns Universitet og et privat firma om udvikling og klinisk afprøvning af en 3D kinect baseret genoptræningsplatform. Målet er at skabe en træningsmaskine til brug i borgerens eget hjem, som kan instruere, monitorere, motivere og give feedback til borgeren om træningen. Målgruppen er den yngre knæpatient. Teknologien giver borgere mulighed for at foretage træning med feedback, fx visuel eller audio feedback 15

16 og mulighed for at trænere remote kan monitorere træningen og give instrukser tilbage til borgeren. Nogle af fordelene ved at borgere kan træne i eget hjem er, at de har mulighed for at træne oftere, når det passer dem og spare transport mellem hjem og træningscenter. I Esbjerg Kommune er man i gang med et projekt, der skal give borgeren mulighed for at fortsætte træning i eget hjem efter ophold på døgnrehabilitering. Borgeren ser øvelser på en skærm, et kamera filmer udførelsen og borgeren får umiddelbar feedback. Træner borgeren ikke eller udføres træningen ikke korrekt, vil der gå besked til den ansvarlige terapeut i kommunen, som så kontakter borgeren. Flere kommuner er i samarbejde med en privat virksomhed i gang med at udvikle virtuel genoptræning til den skrøbelige ældre medicinske borger med genoptræningsbehov. Træningen kan foregå hjemme eller på et døgnrehabiliteringscenter, hvor borgeren kan være indlagt efter hospitalsophold. Projektet har til formål at fastholde borgere i et vedvarende og sammenhængende træningsforløb, efter de kommer i eget hjem. Mobil Interaktiv træning er en ny form for telesundhedsteknologi, hvor man benytter sig af at borgerne har en smartphone. Sensorer påsættes forskellige steder på kroppen og sender målinger til smartphone, således borgeren løbende kan få feedback på hvor meget træning, der er udført og hvor godt den udføres. En af fordelene ved at benytte smartphones og små sensorer er, at (registreringen af) en træning ikke længere er bundet til et bestemt sted. I Sverige har man gennemført et forsøg med 22 patienter, der havde fået en ny skulder. Man sammenlignede traditionel genoptræning af patienter (fysisk fremmøde på rehabiliteringscenter) med telerehabilitering, hvor patienterne træner i eget hjem vha. webcam, skærm og computer med internetadgang. Patienterne havde ugentlige videokonferencemøder med fysioterapeut. På trods af diverse tekniske problemer, var erfaringerne fra studiet, at patienterne i telerehabiliteringsgruppen havde signifikant færre smerter og bedre funktion end kontrolgruppen efter forløbet. Flere kommuner deltager i et udviklingsprojekt af ny teknologi til træning med sensorer. Sensorer placeres i elastikbånd på underben, lår og mave, og på deres smartphone vil borgerne få kvantitativ og kvalitativ feedback. Målgruppen er borgere med ny hofte og nyt knæ. Telesundhedsteknologi kan også være med til at forbedre træning på et center. Et eksempel på dette er i et neuro-rehabiliteringscenter i Københavns Kommune, hvor der er opsat computere med touchscreenbetjening. I disse computere er der indbygget forskellige rekreative tiltag som fjernsyn, radio, nyhedssider, SKYPE og kognitive udfordrende og stimulerende spil. Derudover er der mulighed for indlejring af træningsprogrammer. En kalenderfunktion minder borgeren om aftaler på og udenfor centret. Målgruppen er yngre og ældre borgere med erhvervet hjerneskade. Det er allerede muligt at få App s til smartphones, hvor man designer træningsprogrammer, der måler skridt, distancer og hastigheder, uden at der skal benyttes ekstra udstyr. 16

17 Forudsætninger for udbredelse af telesundhed I det foregående afsnit blev der set på de muligheder, teknologien byder på i forhold til at understøtte kommunernes behov på sundhedsområdet. I dette afsnit beskrives de væsentligste forudsætninger for udbredelse af telesundhed, som kommunerne har erfaret. 1. Bredbåndsforbindelser og mobildækning 2. Opsætning og support af udstyr i borgerens hjem 3. Ny-udviklet udstyr 4. Mange selvstændige systemer Mange telesundhedsinitiativer i såvel Danmark som i udlandet befinder sig på et pilot- eller projektstadie og er ikke sat i drift i stor skala. Dette kan være en af grundene til at mange kommuner, som har erfaringer med telesundhedsinitiativer, oplever, at teknologierne befinder sig på et umodent niveau. Samtidig er der en række organisatoriske forudsætninger, der også begrænser udbredelsen af telesundhed. En del af arbejdet med udformningen af denne strategi har haft fokus på at identificere de forudsætninger for udbredelse af telesundhed, kommuner har erfaret. Følgende kommuner har bidraget til strategiarbejdet med deres erfaringer med telesundhed: Esbjerg Fredericia Frederikshavn Gentofte Gladsaxe Kolding København Lyngby-Taarbæk Odense Silkeborg Aalborg Aarhus Tekniske forudsætninger samt forslag til håndtering I strategiarbejdet er der identificeret følgende tekniske forudsætninger for udbredelse af telesundhed i stor skala: De deltagende kommuner i strategiarbejdet har sammen med deres leverandører af telesundhedsløsninger drøftet håndtering af de identificerede tekniske forudsætninger for udbredelse af telesundhed. I det følgende bliver en række mulige håndteringer behandlet. Bredbåndsforbindelser og mobildækning {1} Overordnet set kan teknologien bruges til, at kommunale medarbejdere kan kommunikere synkront eller asynkront med medarbejdere i andre dele af sundhedssektoren, herunder de specialiserede lægefaglige ressourcer. Synkron kommunikation henviser til, at kommunikationen sker samtidigt, fx vha. videokonference. Asynkron kommunikation henviser til, at deltagerne ikke kommunikerer med hinanden på samme tidspunkt, fx kan en medarbejder uploade et billede på et tidspunkt og senere kan en anden medarbejder vurdere billedet. Asynkron kommunikation benyttes i dag i drift i flere telesundhedsprojekter til at give specialiserede kommunale sygeplejerske adgang til specialiserede lægefaglige ressourcer. I mange kommuner har man telemedicinsk behandling af sår, hvor den kommunale sårsygepleje arbejder sammen med hospitaler i behandling og pleje af patienter med diabetiske fodsår og venøse sår. Synkron kommunikation kan umiddelbart foretages vha. en telefon, men i mange telesundhedsprojekter er selve kommunikationskanalen blot et element i løsningen. En forudsætning for, at synkron kommunikati- 17

18 on kan benyttes forsvarligt til at levere sundhedsydelser over afstande, er at de sundhedspersoner, som indgår i kommunikationen, har adgang til et fælles datagrundlag (med fx fælles journaldata og målinger). Kommuner oplever ofte problemer med kapaciteten på bredbåndsforbindelser til borgerens egen bolig specielt i forbindelse med at der skal foretages videokonference med borgeren. I flere projekter havde man på forhånd regnet med at kunne benytte borgerens egne bredbåndsforbindelser, men det viste sig, at kvaliteten af dem var for svingende, de angivende download- og uploadhastigheder holdt ikke og der kunne ikke garanteres oppetider. Selvom man i en kommune valgte at forestå etableringen af ADSL til alle deltagende borgere, var der stadig problemer hos 1/3 af borgerne. Andre kommuner har lignende erfaringer, uanset om det drejer sig om områder i de større byer eller i landdistrikter. Nye opkoblingsmuligheder Energiselskaber tilbyder i nogle områder, at man kan blive koblet på et fibernet. Disse opkoblinger kan give gange så kraftig en netværksopkobling end traditionelle kobber-baserede opkoblinger. En dansk virksomhed har udviklet udstyr, som kan udnytte alle mobiludbyderes dækning i et område og optimerer datatransmissionen, således at det mange steder giver en tilstrækkelig opkoblingskapacitet. Der findes mange områder i Danmark, hvor mobildækningen er så dårlig, at der ikke kan opnås tilstrækkelig kapacitet, til at der kan overføres data. Dette er et problem for telesundhedsløsninger, der baserer sig på, at mobile medarbejdere kan være koblet på netværk, uanset hvor de befinder sig. Opsætning og support af udstyr i borgerens hjem {2} I de fleste kommuner har de eksisterende it-afdelinger ikke ressourcer til at kunne tage ansvaret for opsætning og support af udstyr i borgerens hjem specielt ikke, når der skal skaleres til driftssituationer. Flere kommuner har lavet aftaler med private virksomheder om at stå for opsætning og support af udstyr i borgerens hjem. De bedste erfaringer har kommuner gjort med virksomheder, der har specialiseret sig i netop opsætning og support af telesundhedsløsninger, andre virksomheder har ikke været gode nok til at give en tilstrækkelig service inden for deres standardleverancer. Ny-udviklet udstyr {3} Kommuner oplever, at udstyr, der anvendes i telesundhedsprojekter, ofte fejler og generelt er for ustabilt. Fx erfarede man i et KOL-projekt, at data, der blev optaget af udstyr i borgerens hjem, ikke altid blev afsendt eller ikke blev modtaget af it-system. En del udstyr er karakteriseret ved at være 1. generation, hvor det typisk handler om at få afprøvet nogle ideer frem for at levere stabil drift. Fx skal borgere med noget udstyr selv koble det op ved hjælp af kabel (i stedet for automatisk trådløs overførsel). Det kan virke forvirrende for borgerne og medvirke til, at de dropper ud af et projekt. Den overordnede holdning blandt spydspidskommunerne er, at ingen af de telesundhedsprodukter, man kender til, er på et stadie, hvor de er klar til national udbredelse. Mange selvstændige systemer {4} Der eksisterer mange telesundhedsløsninger, som ikke integrerer med de kommunale medarbejderes it-fagsystemer. Det understøtter ikke hensigtsmæssige arbejdsgange i kommunerne. For en medarbejder kan det fx betyde, at de skal logge ind i forskel- 18

19 lige systemer for at hente oplysninger om en borger. Medarbejderne kan risikere at skulle dokumentere de samme ting om en borger i forskellige systemer eller skal kopiere oplysninger fra ét it-system til et andet. Det er en uholdbar situation, at telesundhedsløsninger fungerer som selvstændige øer uden sammenhænge til andre af de kommunale eller fællesoffentlige sundheds-it-systemer specielt hvis der kommer flere telesundhedssystemer, der hver fungerer som selvstændige øer. forudsætning for lægernes deltagelse kan være, at deres arbejde er tilrettelagt efter at patienter møder op hos dem og får en konsultation. Det kan være svært at prøve mindre pilotprojekter af med praktiserende læger, da deres krav til forudsætninger for deltagelse kan være svære at imødekomme i mindre projekter. Sådanne krav kan fx være, at der er en aftale/ydelseshonorering på plads inden de deltager eller at fx adgang til data skal ske via deres eksisterende it-system. National Sundheds-it har igangsat et arbejde med at få udformet en referencearkitektur for opsamling af borgerens data. Denne arkitektur skal rumme standarder for opsamling af data fra telesundhedsudstyr og udveksling af data imellem mellem sundheds-itsystemer samt en fælles arkitektur for hvilke systemer, der skal gemme hvilke data. Kommunerne står ikke alene med udfordringerne vedrørende mange selvstændige telesundhedsløsninger, som ikke integrerer med deres eksisterende it-fagsystemer. De praktiserende læger har i høj grad samme problem, da deres leverandører af it-fagsystemer ofte er mindre og har begrænset udviklingskapacitet. Sygehusenes it-fagsystemer er store og komplekse og har også problemer med at få integreret telesundhedsløsningerne. Faglige forudsætninger samt forslag til håndtering I strategiarbejdet er der identificeret følgende faglige forudsætninger for udbredelse af telesundhed i stor skala: 1. Samarbejde med andre sektorer 2. Kompetencer 3. Ny teknologi skal give mening Samarbejde med andre sektorer {1} Det kan være svært at få et samarbejde om telesundhedsprojekter istandsat med praktiserende læger. En Praktiserende læger kender ikke altid til mulighederne med telesundhed, fx skal de kende de nye muligheder, så de ikke fortsætter med at henvise til ambulatorium. Tværsektorielle arbejdsgange Når der i et telesundhedsprojekt er tværsektorielle arbejdsgange, kan der opstå problemer med at holde styr på, hvem der gør hvad hvornår. Generelt gælder det for tværsektorielt samarbejde, at jo mere præcist roller og indsatser er defineret og indsatserne optimalt planlagt, desto bedre vil samarbejdet blive. Det opleves, at der på sygehuse kan være en vis modstand mod afgivelse af opgaver de enkelte medarbejdere på sygehusene kan være kritiske over for at indgå i telemedicinske projekter. Indførsel af telesundhed har ofte fokus på, at opgaver skal løses på det laveste effektive omkostningsniveau. Det kan betyde, at sygehusene skal afgive opgaver fra højt specialiseret/uddannet personale til mindre uddannet personale i kommuner. Der kan også være en frygt hos medarbejdere i kommunerne, der har opbygget specialiserede kompetencer, at indførsel af ny teknologi vil overflødiggøre disse kompetencer. Medarbejdere kan føle sig truet på deres faglighed, når ny teknologi introduceres. Indføring af tværsektoriel telesundhed kan kræve nye organisations- og samarbejdsformer, hvor det er nød- 19

20 vendigt med en opblødning af faggrænser. I mange løsninger er det fx en forudsætning, at der er en nem adgang til specialistviden på hospitalerne. Kompetencer {2} I opstartsfasen på et telesundhedsprojekt kan det være svært at få opbygget eller allokeret kritisk masse på antallet af medarbejdere, der besidder de rette kompetencer specielt de faglige kompetencer. Hvis der er for få medarbejdere med de rette faglige kompetencer, bliver et projektet meget sårbart over for ikke planlagte hændelser, som fx sygemeldinger. Sygeplejekompetencer i telesundhed Basal faglig telesundhed Diabetes Sår Videokonference Basal telesundsteknologi Teknik forståelse Basal sygepleje Kol Hjerte-kar Måling af værdier og i en anden kommune en uges kursus, inden de skulle deltage i sammenlignelige telesundhedsprojekter. Men der kan være store forskelle på undervisningsbehov. Fx har man i en kommune oplevet, at medarbejdere stort set ikke havde behov for undervisning i at bruge pc-baseret videokonference til kommunikation mellem medarbejdere i kommunen, og de fleste af medarbejderne var over 50 år. Det er en væsentlig forudsætning for succes med telesundhedsprojekter, at både de faglige og tekniske kompetencer er til stede. Ofte vil det være en forudsætning, at udbygningen og vedligeholdelsen af medarbejdernes faglige kompetencer leveres af specialister fra sygehusene. Ny teknologi skal give mening {3} Telesundhed skal opfattes som teknologier, der vil medføre, at der ydes bedre omsorg til borgerne. Ofte bliver debatten dog, at telesundhed betyder mindre omsorg til borgerne. Fx hvis der er en opfattelse af, at borgere får deres sociale netværk gennem sundhedsydelser og ved indførsel af ny teknologi forsvinder den personlige kontakt og borgere vil opleve at blive mere isoleret. I en kommune blev projektlederen fra en bekymret medarbejder spurgt om: Hvordan sikrer vi, at det ikke bliver uetisk?. Skepsis over for ny teknologi kan også opstå ved at Når der introduceres ny teknologi, skal der specielt i opstartsfasen bruges mange medarbejderressourcer. I disse år oplever man i kommunerne et pres på personaleressourcerne, og det forventes, at medarbejderne kan blive uddannet i og implementere ny teknologi, uden at der ansættes nye medarbejdere eller indhentes vikarer. Der er store forskelle i de ressourcer, der afsættes til undervisning af de kommunale medarbejdere, der skal deltage i telesundhedsprojekter. Fx fik faglige medarbejdere i en kommune en times undervisning frontmedarbejdere føler, de bliver underkendt af andre personalegrupper fx indkøb og teknisk personale og de kan have den opfattelse, at teknologien kun introduceres for at de kan undværes. Ud over at skulle mestre selve teknologien, skal frontmedarbejdere også tilegne sig nye kompetencer, fx blive bedre til at kommunikere (via videokonference) med faggrupper i andre sektorer eller sætte sig ind i (for dem) nye lovgivningsområder. Nogle medarbejdere vil opleve, at de får tildelt nye roller ved indførsel af telesundhedsteknologi. I stedet for 20

Kolding Kommunes strategi. for. Telesundhed

Kolding Kommunes strategi. for. Telesundhed Kolding Kommunes strategi for Telesundhed 14. juni 2013 1 Indledning... 3 Formål med KL s strategi... 3 Hvorfor en kommunal strategi... 3 Borgere efterspørger teknologi, der kan gøre dem selvhjulpne...

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune

Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune Telesundhed på tværs erfaringer og ønsker i kommunalt perspektiv Kulturhuset Islands Brygge, 24. september

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER AUGUST 2012 NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR UDBREDELSE AF TELEMEDICIN KORT FORTALT TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Horsens På Forkant med Sundhed

Horsens På Forkant med Sundhed Horsens På Forkant med Sundhed Udvikling af et Sundheds-Hotspot Malene S. Jensen, Horsens Kommune Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Hvorfor gør vi det? Ressourcer findes udenfor offentlige

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger Offentlig-privat samarbejde om de nye sygehuse i Danmark 10. marts 2011 Jesper Stig Mølbæk Christensen Kommunikations løsninger TDC har de

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM UDFORDRINGER FOR BRUGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSSEKTOREN Sundhedssektoren oplever i stigende grad en række eksterne pres fra behandlere, patienter og pårørende i forhold

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Netværk for professionelle - Telemedicin og lungesygdom Telemedicinsk projekt/arbejde mail Om projeket/telemedicinarbejde christina.emme@r egionh.

Netværk for professionelle - Telemedicin og lungesygdom Telemedicinsk projekt/arbejde mail Om projeket/telemedicinarbejde christina.emme@r egionh. Navn organisation titel Christina Emme Bispebjerg Hospital Sygeplejerske, cand.scient.san., Ph.d.-studerende Netværk for professionelle - Telemedicin og lungesygdom Telemedicinsk projekt/arbejde mail Om

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013 Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder 29. august 2013 Forretningsbegrundelse Politisk ønske om telemedicin Viden om effekt Telemedicinsk motorvej Sparede ressourcer

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Nikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof

Nikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof 4 scenarier Digital tilbagemelding til borgeren på målinger Brugerbetalt Wellness Forebyggende / forsikring Borgeragent EEJ superhelt Praksisintegration? Jonna Jørn Ikke klinisk ansvar, borgerdrev et Hardy

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Business case TeleCare Nord

Business case TeleCare Nord Business case TeleCare Nord v.1.0 Februar 2012 1 Indhold Baggrund... 3 Forskningsmæssigt afsæt... 3 Projektmål... 4 Projektpotentiale og værdi... 6 Omkostninger ved TeleCare Nord... 8 Risiciafdækning...

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012 Idékatalog Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland Forår 2012 Med udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kan vi aktivere patienter med kroniske sygdomme

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Velfærdsteknologi på det sociale område. Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE

Velfærdsteknologi på det sociale område. Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE Velfærdsteknologi på det sociale område Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi Antal borgere Visionen: Velfærdsteknologi skal give flere muligheder > Fra projekt til drift og fra

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Regionale Innovations Grupper

Regionale Innovations Grupper Regionale Innovations Grupper Demografiske udvikling - dilemma for sundheds- og plejesektoren Færre hænder til opsporing, udredning, behandling, opfølgning og pleje Færre borgere i den arbejdsduelige alder

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse

Tværsektoriel Forskningsenhed. Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden. En spørgeskemaundersøgelse Tværsektoriel Forskningsenhed Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015 Titel: Afdækning af akutfunktioner i Region Hovedstaden En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

- og bedre informerede klinikere

- og bedre informerede klinikere Selvhjulpne patienter - og bedre informerede klinikere Finn Kensing Center for IT Innovation Københavns Universitet Dias 1 Udgangspunkt Udfordring: Flere kronikere og behandlingstilbud - ikke flere klinikere

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem gunnar.kramp@alexandra.dk Alexandra Instituttet A/S Anvendelsesorienteret forskning Pervasive computing it i alting Viden baseret på den nyeste forskning

Læs mere

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Psykiatrien på vej mod 2020 Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Denne pjece er udarbejdet i anledning af, at regionsrådet i Region Nordjylland har sendt Psykiatriplan 2015-2020 i høring

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

ipad-projektet en digital behandlingsform for unge med psykoselidelse Skizofreni psykiatridag d. 24. april 2014

ipad-projektet en digital behandlingsform for unge med psykoselidelse Skizofreni psykiatridag d. 24. april 2014 ipad-projektet en digital behandlingsform for unge med psykoselidelse Skizofreni psykiatridag d. 24. april 2014 Anne Grethe Viuff, Overlæge, leder af Amb. P og OPUS Vest Program 1. Hvad er Telepsykiatri/Digital

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Hvad er velfærdsteknologi? - vi har vel alle en idé om det Er det Tendenser og trends - Internet of things! Øget

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere