Kulturarv som værdi. - Arkæologi som værdiskaber. Heldagsseminar - 22 september Odense slot

Transkript

1 Kulturarv som værdi - Arkæologi som værdiskaber Heldagsseminar - 22 september Odense slot

2 Kære kolleger og samarbejdspartnere Du/I indbydes hermed til at deltage ved heldagsseminaret Kulturarven som værdi arkæologi som værdiskaber tirsdag den 22/ Seminaret markerer afslutningen på et forprojekt med samme navn, og er resultatet af et samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og Odense Bys Museer. Baggrunden for igangsættelsen af projekt Kulturarv som værdi arkæologi som værdiskaber med de kommunikative tiltag, dette medfører, er at museerne i dag stilles over for krav om aktivt at agere som medspiller i kulturlivet og samfundets udvikling. Museerne er kommet på den politiske dagsorden og opfattes ikke længere som en selvfølgelig del af samfundet, men derimod som institutioner, der skal være berettigede. Herudover gør en særlig problemstilling sig gældende for arkæologien: de mange bygherrebetalte udgravninger kræver, at vi agerer på bygherres behov for, at få noget mere håndgribeligt end æren ud af de penge, der investeres i en arkæologisk udgravning. Vores mål med projektet er således at give arkæologien og kulturarven en væsentlig og positiv plads i folks bevidsthed. Positioneringen og udnyttelsen af kulturarven som en samfundsmæssig ressource kræver nye tiltag fra museerne. Vi skal indgå i anderledes relationer, tænke strategisk omkring kommunikation, aktivt påvirke den samfundsmæssige dagsorden, samt proaktivt formidle, brande og markedsføre kulturarven. Dette er de gennemgående temaer for seminar Kulturarv som værdi - arkæologi som værdiskaber. Indlæggene fra de indbudte foredragsholdere lægger således op til refleksion over museernes rolle i nutidens samfund. Hvorledes kan museerne tænke intern og ekstern kommunikation sammen til et hele, der afspejler visioner, missioner og værdier? Hvordan kan museer brande sig selv og kulturarven? Og kan kulturarvsværdier og kulturel ansvarlig adfærd bruges til branding af erhvervsvirksomheder, der yder en særlig indsats for bevarelsen af kulturarven? Hvorledes kan nye områder udforskes og nye relationer opdyrkes? Hvorledes kan museerne aktivt påvirke samfundet, som de er en del af? Hvordan bliver formidling nyskabende, samfundsrelevant, inddragende og vedkommende. Og sidst, men ikke mindst, hvad er visionen for museernes formidling og aktive brug af kulturarven som en samfundsmæssig ressource? Vi håber at se dig i Odense den 22 september Mads Thagård Runge og Rikke Marie Rau

3 Kulturarv som værdi - Arkæologi som værdiskaber TEMA 1 - Kommunikation, branding og formidling Program Tirsdag den 22. september Ankomst og kaffe Velkomst Mads Thagård Runge, overinspektør, Odense Bys Museer Præsentation af projekt Kulturarv som værdi - arkæologi som værdiskaber Strategisk kommunikation i den danske museumsverden Rikke Marie Rau, formidlingsinspektør, Odense Bys Museer Anna Karina Kjeldsen, Videnskabelig assistent på Institut for Æstetiske fag, Århus universitet Et tværfagligt forskningssamarbejde mellem Center for Virksomhedskommunikation og Center for Museologi AU, undersøger museernes brug af strategisk kommunikation. Samarbejdet har nu resulteret i en rapport, der i tal dokumenterer, at museerne for de flestes vedkommende ikke udnytter deres kommunikationspotentiale fuldt ud. De tænker for snævert og mangler en mere proaktiv tilgang til omverdenen. Oplægget præsenterer udvalgte resultater fra forskningsundersøgelsen, med fokus på museernes selvforståelse, kommunikationsforståelse og praksis, interessenthåndtering og særligt forholdet til det omgivende samfund Kulturarv som brandværdi? Judy Hermansen, Kommunikationsrådgiver, Brandbase, Institut for Marketing og Management, Syddansk Universitet Branding handler om at repræsentere værdier og holdninger, som folk kan identificere sig med. Opgaven lyder med andre ord på at gøre kulturarven vedkommende i en postmoderne hverdag, hvor historie og traditioner ikke umiddelbart står højt på dagsordenen. Netop dette mis-match kan være en styrke især hvis brandingen bliver eksekveret med kreativitet og fornemmelse for modtagerne. Potteskår og lårbensknogler er eminente redskaber til storytelling - men der er luskede faldgruber, når kulturarv skal markedsføres som brandværdi. Vi ser på, hvorfor branding ikke er til at komme udenom, og hvordan kulturarv kan spille sammen med nutidens koder og kontekster Tværmedial museumsformidling Gerd Madsen og Kasper Bøg, Cand. Mag. i medividenskab Museumsfeltet er i dag i forandring. Dette i høj grad båret frem af museernes villighed til at tage ny teknologi i brug til formidling. Mange museer tilbyder en helt ny form for formidling, hvor brugeren får mulighed for at kombinere leg og læring i langt højere grad end tidligere. Brugerne navigerer i dag naturligt mellem forskellige medieplatforme. De er vant til at interagere med indholdet, og bliver ikke betaget af mediet og dets muligheder, men stiller krav og forventninger til brugen. Derfor er det af stor betydning, at museer ikke kun anvender teknologien for teknologiens skyld, men også gør sig overvejelser om, hvorledes teknologien er hensigtsmæssig i forhold til målgruppen og deres brug. Der er altså både tale om at der skal etableres samspil mellem de inkluderede formidlingsplatforme, og at der skal inddrages en bred vifte af forskellige medier, med henblik på at skabe en formidling der fremstår relevant for så bred en brugergruppe som muligt. Med afsæt i et speciale som omhandler arbejdet med tværmedial museumsformidling ved Odense Bys Museer, introduceres tværmedial kommunikation som værktøj til brug ved museale formidlingstiltag Opsamling og diskussion Frokost

4 TEMA 2 - Formidlingsprincipper, samarbejdsformer og forholdet til omverdenen Om hvorfor outreach skaber nye veje for museerne Anneken Appel Laursen, projektudvikler, Odense Bys Museer Outreach er hentet fra England og er dybest set en metode til at skabe sammenhængskraft mellem museer og samfund. Det er en praksis og et ideal. For englænderne er det en implementeret del af deres projekter, og de vinder ved det. Museerne skal nemlig være for alle. De skal ikke bare være tilgængelige for alle de skal også være relevante for langt flere. Outreach er derfor først og fremmest om dialog udadtil i samfundet, men i lige så høj grad indadtil i organisationen. Det kommer til at handle om mangfoldighed i fortællingerne, hvor det ikke kun er museet, der kommer ud og lærer fra sig, men også en lydhørhed efter hvilke behov modtagerne har. Det handler om åbenhed omkring succeskriterier, om indhold og metode. Museerne skal turde gå ud i verden med et Her er vi, hvad kan I bruge os til? En hel del faktisk når første skridt er taget! Museerne og relationen til omverdenen Anne Høyby, Kommunikationschef, Odense Zoo Endelig titel samt abstract følger Arkæologi som identitetsskaber Paw Gadgaard, byplanlægger og Rune Bugge Jensen, Landskabsarkitekt, Odense Kommune Det har i den fysiske planlægning ofte vist sig vanskeligt, at skabe en klar identitet i eksempelvis nye boligområder på bar mark, byomdannelse i områder uden væsentlige kulturhistoriske spor eller i byens grønne rum. Det afspejler sig ved, at eksempelvis vejnavne, parknavne og indkøbscentre ikke tager udgangspunkt i stedets historie eller fysiske kvaliteter, men ofte i et mere eller mindre veldefineret tema fra eksempelvis floraens, mytologiens, verdensgeografiens eller de polarrejsendes verden. Efterkrigstidens bebyggelsesplaner og kvarterparker kan være tegnet nok så genialt og smukt, men lider alligevel ofte under savnet af middelalderbyens skæve og charmerende byrum, som dannes af finurlige gadeforløb, ukurante husrækker og slyngede parker, der for nogles vedkommende er formet efter åer, før de blev rettet op. I erkendelse af, at det vanskeligt lader sig gøre, at opfinde det uforudsete, har flere og flere byplanlæggere, landskabs- og bygningsarkitekter fundet inspiration i den eksisterende men usynlige historie, der befinder sig under jorden. Et eksempel herpå er byomdannelsen på Carlsberggrunden, hvor tegnestuen Entasis har ladet det omfattende kældersystem være strukturerende for byrummene, ved at projicere strukturen op på overfladen. En del forfattere, kunstrere og filminstruktører har ligeledes fundet det svært at skabe noget unikt og godt med helt frie rammer, da de største kvaliteter oftest fremmanes ved, at et givet projekt har en indbygget modstand (analogt til von Triers benspænd, dogmebevægelsen etc.). Måske arkæologien og kulturarven kan udgøre denne modstand og inspiration til nutidens byplanlæggere? Kulturarvsstyrelsens visioner for branding af kulturarven Opsamling og diskussion samt afrunding Dorte Veien Christiansen, Konsulent, Fortidsmindekontoret, Kulturarvsstyrelsen Abstract følger

5 Pratiske oplysninger Mødeadresse: Odense Slot Mødelokale Rosen Nørregade Odense C Priser: Fuld forplejning for hele seminaret inkl. 1 øl/vand til frokost koster 150 kr. Beløbet indbetales senest den 1/ via bankoverførsel til: Odense Bys Museer, reg.nr: 3574, konto nr Anfør i meddelelsesfeltet: eget navn samt ark som værdi Tilmelding: Tilmelding foretages via mail til Rikke Marie Rau - rma@odense.dk Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 1/ Tilmelding til seminaret er bindende Ret til ændringer forbeholdes